Gåsetårnskolen, den 9/2 2016

Transkript

1 Gåsetårnskolen, den 9/ Høring om Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune og ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning A-siden i MED har valgt ikke at besvare høringen via MED. Ledelsen som helhed er blevet bedt om et særskilt høringssvar og dette repræsenterer således A-sidens synspunkter. B-sidens svar ligger som et særskilt dokument. Med venlig hilsen og på MED s vegne Thomas Dandanell Nielsen Skoleleder

2 Gåsetårnskolen, den 9/ Høring om Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune og ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning Ledelsen på Gåsetårnskolen udtaler i enighed følgende: Ændringer i ressourcetildelingsmodel Spr. 2 I spørgsmålet om de opstillede forslag til ændringer af ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning, så er vi fortalere den nuværende model A Hybridmodellen. På trods af, at Gåsetårnskolen isoleret set sikkert ville vinde på model B, da vi har en inklusionsprocent over gennemsnittet i Vordingborg, så vil det for alle skoler blive en evig usikker situation at skulle leve med hele udgiften ved et ekskluderende specialpædagogisk tilbud. En hybridmodel mindsker de til tider tilfældige udsving, der kan være mellem skolerne. Kommentarer til Analysen af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune Spr. 1 Det må være tildelingsmodellens overordnede mål at give så retvisende et billede som muligt. Derfor har vi valgt at kommentere de steder, hvor det er mest iøjnefaldende, at modellen afviger fra virkeligheden eller virkeligheden afviger fra modellen timer Hvis man som lærer ikke har andre funktioner, så har det vist sig som en praktisk og planlægningsmæssig udfordring at undervise mere end 28 lektioner. Skulle den understøttende undervisning regnes som 1019 årligt, så vil man overstige 28 lektioner og dermed skulle reducere i de grundopgaver, som alle lærere løser.

3 Ingen af skolerne i Vordingborg Kommune løser den opgaven og de skoler på Sjælland, som vi har kendskab til, de formår heller ikke at komme i nærheden af de 1019 timer. Man må nok konkludere, at da ideen om de 1019 timer blev opfundet, så var det på et tidspunkt, hvor der var meget lidt erfaring i at udmønte lov 409, og det bærer det præg af. Der bør i diskussionen om de 1019 timer også diskuteres, hvorvidt vi vil have lærere til at undervise mere end 28 lektioner om ugen uanset om det er understøttende undervisning eller faglig undervisning. Vores vurdering er, at der kommer til at mangle tid til de resterende opgaver. Vejledning af elever I tabellen på side 9 nederst, ser det ud som om Gåsetårnskolen bruger 6,95% til vejledning af elever. Det er i princippet også rigtigt, men tallet indeholder også et projekt under UVM om inklusion til over 1 mio. kr. Fraregnes det de 6,95% lander Gåsetårnskolen på ca. samme niveau som de andre skoler. Yderligere er dette et eksempel på, at det er beregnede tal og det svarer i dag ikke til virkeligheden, da der er blevet reduceret i aktiviteterne i forhold til planlægningstidspunktet. Udhuling af ressourcen Når der i ressourcemodellen er aktiviteter, som ikke er finansieret tilstrækkeligt, så er der i praksis ofte kun almenundervisningen til at betale. Det er derfor af stor betydning, at aktiviteterne er tilstrækkeligt finansieret eller at aktiviteterne er afpasset ressourcen. De 3 udvalgte områder udhuler ressourcen, og får derfor indflydelse på de midler der er til rådighed til almenundervisning. Ledelsesnormeringen Den samlede ledelsesgruppe på Gåsetårnskolen er normeret til 10 ledere, men i forhold til de budgetterede lønninger, så vil vi allerede med ansættelsen af leder nr. 9 mangle penge til ledelsesgruppens lønninger. Man kunne så kritisere os for, at der er forhandlet for høje lønninger til lederne, men selv hvis man ansatte ledere på samtlige pladser uden forudgående erfaring og til allerbilligste mulige løn i forhold til forhåndsaftalen, så ville der stadig ikke være lønmidler nok til at dække udgifterne til 10 ledere (inkl. 3 projektledere). Yderligere skal det nævnes, at der er flere af lønningerne blandt lederne, som Gåsetårnskolen ikke selv har forhandlet, og dermed ikke har indflydelse på. På Gåsetårnskolen har vi ikke fundet det forsvarligt at overforbruge på dette område, og har derfor valgt at følge budgetrammen på området frem for tildelingen af årsværk. Der bør i budgettildelingen bringes sammenhæng mellem tildeling og budget, så billedet bliver retvisende. Vikarbudget På side 18, 2. afsnit bliver det rigtigt påpeget, at der er sket en stigning i timetallet for lærerne. Stigningen er omkring 12%, hvilket vikarbudgettet permanent bør justeres med. Yderligere blev vikarbudgettet tidligere i forbindelse med Fokus på Folkeskolen nedjusteret fra 3,5% til 2,25% af fastlønnen med den begrundelse, at der bl.a. var en indskolingsmodel med dobbeltdækning i en stor del at timerne, og at der i tilfælde af sygdom, derfor ikke manglede vikar. Denne indskolingsmodel har med folkeskolereformen nu finansieret pædagogernes understøttende undervisning. Det er i dag meget sparsom med dobbeltdækkede timer, hvilket betyder, at der oftere opstår et vikarbehov, end da indskolingsmodellen eksisterede.

4 Danmarks Statistik 2016 viser, at et gennemsnitligt fravær hos skolepersonale, som skyldes egen sygdom, samt børns sygdom, udgør 6,68%. Ud over sygdom skal vikarpuljen dække det planlagte fravær. Det urealistisk lave vikarbudget kommer således til at belaste almenundervisningen. Vi mener, at den ekstra tilførsel, der er blevet givet i 16 til vikarpuljen, den bør gøres permanent. 2-sprogsområdet Generelt er området underfinansieret. Skal vi leve rimeligt op til lovgivning, så koster området 1-2 stillinger ekstra at drive, ud over de tildelte midler. 2-sprogsområdet burde ubetinget have været inddraget i denne undersøgelse. Konklusion Vi har en forståelse for, at der generelt ikke kommer flere penge til skolerne, og når vi nævner i kommentarerne, at et område skal tilføres ressourcer, så er den rigtige måde at læse det på i virkeligheden, at der bør prioriteres anderledes inden for rammen. Vores ærinde har været, at bidrage til at ressourcemodellen bliver så retvisende som muligt. Det retvisende billede vil øge mulighederne for de gode beslutninger og prioriteringer inden for rammen. Med venlig hilsen og på ledelsens vegne Thomas Dandanell Nielsen Skoleleder

5 Høringssvar fra MED-udvalgets B-side til analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune har besluttet, at alle lærere skal være liniefagsuddannet i år Dette medfører at gennemsnits undervisningstallet for lærerne er faldet, mens undervisningsbelastningen for den enkelte lærer er steget. Man har besluttet at merituddanne pædagogmedhjælper til pædagoger. Hvilket er til fordel for den enkelte medarbejder og institution på længere sigt. Her og nu er det en belastning for det tibageværende personale. Øvrige implementeringer der er blevet besluttet på skolerne som f.eks it-frontløber, vejledere og inklusionsmedarbejder, er også med til at øge undervisningsbelastningen der medfører at den enkelt lærer og pædagog er steget i undervisningstallet. Personalet har i de sidste fire år gennemgået to store reformer, "Fokus på Folkeskolen" og "Den ny skolereform". Det har øget arbejdspresset på personalet voldsomt bl.a. med øget stress, stort sygefravær samt følelsen af ikke at slå til, især da der ikke er nok tid til forberedelse, efterbehandling og samarbejde. Skal vi have en god Folkeskole i Vordingborg kræver det arbejdsro samt tid til at løse de stillede opgaver som undervisning, forældresamarbejde, forberedelse af undervisningen, samarbejde og relationsarbejde. Vælger man at øge timetallet til 1019 for understøttende undervisning, bliver der mindre tid til ovenstående, hvilket vil medføre en yderligere forringelse og have en negativ konsekvens for elevernes udbytte af undervisningen. Det er desuden heller ikke rimeligt, at man forventer, at medarbejdere skal varetage understøttende undervisning uden forberedelse eller samarbejde med teamets øvrige lærere. B-siden på Gåsetårnskolen anbefaler ikke at ændre i nuværende timetal og budgetforudsætning. Med venlig hilsen B-siden Gåsetårnskolen

6 Gåsetårnskolen, den 12/ Høring om Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune og ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning Skolebestyrelsen har behandlet materialet på skolebestyrelsesmødet den 11/2 og er enig med ledelsens høringssvar. Med venlig hilsen og på Skolebestyrelsens vegne Thomas Dandanell Nielsen Skoleleder

7 Præstø Skole Skolevej Præstø Præstø SFO Udtalelse vedr. Sagen om Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune samt de tilhørende bilag. MED-udvalget og skolebestyrelsen ved Præstø Skole tilslutter sig ideen om at få belyst, om skolerne har forslag til hvorledes, der kan sikres en bedre udnyttelse af den samlede ramme til grundundervisning, holddannelse og til specialundervisning. Skolerne kan og bør inspirere hinanden. Samtidig må MED-udvalget og skolebestyrelsen advare mod at lade budgettildelingsmodellen detailstyre skolernes økonomi. Skolerne er meget forskellige, og forskellige lokale betingelser giver forskellige løsninger. MED og skolebestyrelsen anbefaler, at den nuværende ressourcetildelingsmodel, der overvejende er baseret på tildeling pr elev, fortsætter med få mindre justeringer, der fremgår af nedenstående. Forskel på forudsat og faktisk antal elever. MED og skolebestyrelsen anbefaler, at det fortsat er elevtal pr. 5/9 året før, der danner grundlag for budgettildeling. Ved faldende elevtal giver en sådan tildeling gode muligheder for at tilpasse personalets størrelse uden uoverskuelige økonomiske følger for skolen. Forskel på forudsat og faktisk antal undervisningstimer. Hvis man ønsker lidt mindre tid brugt på elevpauser, kan det anbefales at forhøje timetallene i tildelingsmodellen lidt. MED og skolebestyrelsen udtrykker, at der ikke ønskes mindre tid til elevpauser. Hvis man ønsker en markant forbedring af elevernes standpunkt, så må man kigge på fagtime-tallet. MED og skolebestyrelsen opfordrer politikerne til at undersøge udnyttelsen af Folkeskolelovens mulighed for, at UU-timerne ligger sammen med fag-faglige timer, så UU-timer fungerer som tolærerordning. Det ville give kortere skoledage og større mulighed for holddeling. Lærere og pædagogers varetagelse af understøttende undervisning. MED og skolebestyrelsen anbefaler at tage udgangspunkt i et mere realistisk undervisningstimetal end Ingen af skolerne har fundet løsninger på, hvordan man kommer i nærheden af så højt et tal. Fællesskab Respekt Glæde Trivsel

8 Tallet 1019 indikerer, at man har mindre forberedelsestid til UU-timerne. Hvis UU-timerne skal opkvalificeres fagligt, så skal antallet af UU-timer svare til antallet af fag-faglige timer. KL s model til fordeling af UU-timer var oprindelig tænkt som 680 fag-faglige timer, hertil lagdes 80 UU-timer. Det blev til 760 timer i alt; dvs. at oprindeligt havde fagfaglige timer og UU-timer samme værdi, jf. KL. Skolernes undervisningsbudget inklusiv. MED og skolebestyrelsen anbefaler at anvende den gennemsnitlige klassekvotient ved det samlede skolevæsen frem for en fast klassekvotient på 22. Da den gennemsnitlige klassekvotient ligger lidt under 22, vil det betyde en udvidelse af det samlede budget til skolerne at anvende denne kvotient, medmindre man samtidig laver en udligning mellem skoler med høje- og skoler med lave klassekvotienter. Opdeling af skolernes budget til undervisning. Ingen kommentarer. Budget til specialundervisning. MED og skolebestyrelsen kan tilslutte sig bestræbelserne på at gøre det muligt at finde nye veje til specialtilbud i børnenes skoledistrikter. Vi ligger over den inklusionsgrad, som er sat som mål med Folkeskolereformen. Lærerkredsen har lavet en undersøgelse, der viser, at inklusion i Vordingborg kommunes model presser personalet. MED og skolebestyrelsen udtrykker, at der ikke ønskes, at KcK-tilbuddet udhules, men at der skabes mulighed for at lave specialundervisning/specialtilbud, der svarer til de behov, som elever kan have uden at være berettiget til et tilbud på KcK. Skolernes vikarbudget. MED og skolebestyrelsen støtter, at vikar-budgettet har fået tilført flere midler, idet der både vikardækkes ved sygdom og kendt fravær som fx kurser, kompetenceløft og dialogmøder i undervisningstiden. MED udvalget og Skolebestyrelsen Præstø skole, februar 2016 Fællesskab Respekt Glæde Trivsel

9 Kalvehave 22. februar 2016 Høringssvar fra Skolebestyrelsen ved Kompetencecenter Kalvehave fra Skolebestyrelsen ved Kompetencecenter Kalvehave. Skolebestyrelsen har på sit møde den 9. februar 2016 drøftet svaret til den aktuelle høring om Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune Som svar på de stigende udgifter til specialundervisning, tænker vi, at der er brug for at nytænke videndeling og forebyggelse på det specialpædagogiske område. På KcK oplever vi en stigende gruppe af elever, der kommer til os sent i skoleforløbet. Det er elever, der ofte har mistet troen på, at skolen kan lære dem noget. Det er elever, der har mistet troen på sig selv. Måske er tærsklen mellem KcK og distriktsskolerne blevet for høj? KcK kan sættes i spil i nye forpligtende samarbejder med distriktsskolerne. Dette kan ske med systematik træning af de elever, der er udfordret af skolemiljøer. Både på KcK og på distriktsskolerne. Flere kommuner har haft succes med Praksisvejledere som samarbejder om inkluderende specialpædagogik med distriktsskolerne. I forhold til tildelingsmodellen for specialundervisning, er det vigtigt for os at sikre kvaliteten og ensartethed i niveauet for specialundervisning. Det er vigtigt at sikre elevernes faglige og sociale potentiale bliver forløst. Der er evidens for, at elever i specialundervisning, gennem tiden, ikke har fået forløst deres faglige og sociale potentiale. På KcK har skolebestyrelsen i samarbejde med ledelse og personalet netop haft et særligt fagligt og socialt fokus gennem de sidste 4 år. Kompetencecenter Kalvehaves vision: Vi skaber inkluderende læringsmiljøer som skal fordre de mest optimale udviklingsbetingelser for alle på skolen. Visionsforståelse: Kompetencecenter Kalvehave skal være et sted hvor vi bidrager til individets størst mulige personlige, sociale og faglige udvikling.

10 Individers udvikling sker altid med reference til større eller mindre kulturelle fællesskaber. Derfor er det helt essentielt at disse fællesskaber er inkluderende. Fællesskaber kan have mange forskellige konstellationer. Derfor har vi fokus på fleksibiliteten i disse konstellationer, så det enkelte individ kan føle sig inkluderet i såvel faglige som sociale sammenhænge. De inkluderende fællesskaber gælder for alle der har tilknytning til Kompetencecenter Kalvehave, dvs. elever, personale, forældre, distriktsskoler, fritidsforeninger, lokalområdet og andre interessenter. Man kan lave holddannelse på distriktsskolerne i langt det meste af tiden. Men vil eleverne, der er særligt udfordret, føle sig inkluderet i sådanne tilbud? Faglighed og fællesskaber må gå hånd i hånd. Hybrid eller decentralmodel? For os er det som sagt vigtigt at holde fokus på kvaliteten. Måske kunne ovenstående forslag om Praksisvejledere finansers centralt. Helle Nørgaard Formand

11 Kalvehave den 22. februar 2016 På Lokaludvalgsmødet d.d. har vi drøftet Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune. Lokaludvalget kan til fulde tilslutte sig Kompetencecenter Kalvehaves skolebestyrelses høringssvar. Herudover ønsker Lokaludvalget at uddybe vores syn på en model med Praksisvejledere. Praksisvejleder skal ikke tænkes ind, som en ny støttelærer i forhold til enkelt elever i klasserne. Jørn Nielsen der var involveret i sidste års BIFA-forløb, gjorde fint rede for, at det er afgørende at se på fællesskaberne i udviklingen af pædagogikken på skolerne. Praksisvejledere bør ses som sparingspartnere og CO-teachers. I den rolle er det vigtigt at få skabt en model, hvor der reelt kan arbejdes med sparring, tænkning og forståelse af elever bliver muligt. Med den rette model tænker vi at der med indførelse af Praksisvejledere kan være et forebyggende element i forhold til eksklusion fra distriktsskolerne. På vegne af Lokaludvalget Henning Hellwing Formand

12 Til BUF -Udvalget Vordingborg Kommune Høringssvar vedr. Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune og ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning Skolebestyrelsen har på deres møde den 21. januar 2016 behandlet høring om: Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune og ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning Resursetildelingsmodel. På Kulsbjerg Skole har vi brugt den nuværende tildelingsmodel til at skabe udvikling, og har haft succes med ikke at have underskud siden den nye model blev indført. Årsagen til, at vi ikke har haft underskud, skal findes i, at vi prioriterer benhårdt, og følger økonomien nøje. Vi ser ikke, at vi bliver specielt tilgodeset i den nuværende model på bekostning af andre skoler, men alene, at vi har økonomien som fokusområde. Derfor mener vi, at den nuværende model skal fastholdes uændret, da det ikke vil give hverken flere penge til skoleområdet, eller gøre det lettere for nogen skoler, hvis man fordeler de samme penge på en anden måde. Der bliver ikke flere penge af at ændre model, derfor er det vigtigste efter vores opfattelse, at skolerne får ro til at udvikle driften indenfor de rammer der er ved at være velkendte. Kulsbjerg skole Skolevej Stensved T Stensved Stensved SFO Mern Mern SFO Nyråd Nyråd SFO Den Implementering af reformen. Det er vores opfattelse, at i særdeleshed de lange skoledage er en udfordring for mange elever. Derfor vil vi opfordre kommunalbestyrelsen til at ansøge, som 37 andre kommuner har gjort, om lov til at gøre skoledagene kortere, ved at reducere i lektiecafé, faglig fordybelse og den understøttende undervisning. Ved at omlægge nogle resurser fra disse aktiviteter til undervisning, vil der kunne skabes mere kvalitet og mindre kvantitet. Og det er netop kvalitet vi efterspørger som forældre, så vores børn kan få det bedst mulige udbytte af skoletiden. Thorsten Gregersen Formand for Skolebestyrelsen Fremsendes tjenstligt for skolebestyrelsen Anne-Marie Jacobsen Sekretær for skolebestyrelsen

13 Til B.U.F - udvalget Høringssvar vedr. Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune og ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning Med-Udvalget har på deres møde den 12. februar 2016 behandlet høring om: Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune og ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune: Det skal bemærkes, at der endnu ikke er set resultaterne af Kulsbjerg Skoles planlægningsmodel, den øgede holddeling og samlæsning, dette følges nøje via nationale test, beregneren og afgangsprøverne. Socioøkonomiske nøgletal bør ikke indgå i tildelingsmodellen, da det frie skolevalg udfordrer de socioøkonomiske nøgletal, da det især er de udfordrede elever, der gør brug af det frie skolevalg. Medarbejderne udtaler: Plangrundlaget for understøttende undervisning på 1019 timer er set med faglige briller et urealistisk tal, da der ikke er forskel på forberedelsen af understøttende undervisning eller faglig undervisning, når der tales om fagligt løft. Dette gælder både for lærere og pædagogernes forberedelse af den understøttende undervisning. Medarbejderne opfordrer til at man i højere grad udnytter muligheder for, at finde gode løsninger lokalt på skolen inden for den frihed ministeriet opfordrer til fx. kunne man som forsøgsordning foreslår at UU på mellemtrinnet konverteres til øget holddelingen jfr. Ministerens hyrdebrev. Kulsbjerg skole Skolevej Stensved T Stensved Stensved SFO Mern Mern SFO Nyråd Nyråd SFO Den Tildeling til ekskluderende undervisning skal ske efter A: den nuværende model(hybrid) eller B: samtlige ressourcer placeres decentralt/på skolerne Ressourcetildelingsmodelfor ekskluderende specialundervisning anbefales fastholdt som hybrid model (A), for at sikre at ingen skoler bliver belastet af særligt omkostningstunge elever. Hybridmodellen sikrer en udligning af de store forskelle i prisen på undervisningstilbud. Dorrit Fjord Jensen Næstformand i Med-udvalget Anne-Marie Jacobsen Formand i Med-udvalget

14

15 Svend Gøngeskolen, Sværdborgvej 7 9, 4750 Lundby spfo@vordingborg.dk Januar 2016 Høring om Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune og ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning På det ordinære møde den 8. januar 2016 ii medudvalget på SVG, blev høringsmaterialet behandlet: Medudvalget fandt, at materialet var komplekst. Man ville foretrække en hybridordningen i og med, at det er et komplekst felt, og det er godt, at samarbejde på tværs af skoleforvaltning og skole. I tidens løb har området været svært at styre og har påført VK store omkostninger, og området er stadigvæk svært at styre Medudvalget ville også gøre opmærksom på, at skolernes økonomiske forhold også styres af den politisk bestemt struktur for skolerne, og derfor har skoler med flere afdelinger en udfordring af større eller mindre grad. Det bør der være politisk opmærksomhed omkring. SVG er i særlig grad udfordret i og med, at klassekvotienterne er lavest i VK, og samtidig skal skolen leve op til at danne flere klasser, hvis der er 29 elever på en årgang på planlægningstidspunket. Medudvalget hilser initiativet velkomment, at man undersøger folkeskolens betingelser i Vordingborg Kommune og håber, at man derved kan forbedre grundvilkårene for folkeskolen i VK. Formand Søren Peter Foldberg Næstformand Erik Madsen

16 Svend Gøngeskolen, Sværdborgvej 7 9, 4750 Lundby spfo@vordingborg.dk Januar 2016 Høringssvar vedr. analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune og ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning. Skolebestyrelsen kan i det fremsendte materiale læse, at skolerne generelt er langt med implementeringen af de økonomiske forudsætninger for folkeskolereformen, og at de på en række områder træffer forskellige valg. Endvidere kan vi læse, at skoleledernes forskellige valg har indflydelse på både vilkår for planlægning, økonomi og mulighederne for styring undervejs i skoleåret. Skolebestyrelsen på Svend Gønge-skolen opfordrer til at man fra kommunalt regi ud fra de i analysen indsamlede data, afholder et seminar for skolelederne i kommunen, og på denne måde faciliteret den vidensdeling som kunne hjælpe til optimering af de økonomiske forudsætninger på alle kommunens skoler. Skolebestyrelsen kan i det fremsendte materiale læse at man fra administrationen side konkluderer, at der er 3 fremtidige fokusområder for skolernes ledelse, og at man her skal styrkes. Vi formoder at man fra administrationens side, indstiller til udvalget om at hjælpe skolerne og deres ledere med at komme i mål med de pågældende fokusområder. Her tænker vi især på de små skoler med flere afdelinger som er udfordret økonomisk grundet elevtildelingsmodellen. Skolebestyrelsen anbefaler, at man fra kommunalt regi redefinerer modellen, meget gerne med et bloktilskud til de skoler som ikke har samme muligheder for klasseoptimering som de store skoler med flere spor. Svend Gønge-skolens mindste afdeling har i flere år arbejdet med samlæsning, holddeling og et stærkt samarbejde imellem lærer og pædagoger, dette er en nødvendighed for at få en lille skoleafdeling til at fungere. Svend Gønge-skolen har desuden samlæsning og holddeling på mellemtrinet, og sprogundervisningen i udskolingen er klasseoptimeret via holddeling på tværs af klasserne. Skolebestyrelsen tilslutter sig fastholdelse af hybridmodellen, men opfordrer til at man redefinerer indholdet således at man fremover styrer midlerne til de eksterne tilbud fra centralt hold, da dette vil forebygge udhuling af skolernes ressourcer til holddeling, inklusion og den inkluderende specialundervisning. Skolerne beholder selv midlerne til de internt visiterede børn og de tilbud som sættes i værk til dem. Svend Gønge-skolen har netop i forhold til vores internt visiterede børn kunne se fordelene ved at have en stor og en lille enhed, da vi har haft succes med at lave interne tilbud til de inkluderede børn (PIF) på vores mindre enhed, idet de bedre kan rumme hverdagen på en lille afdeling. Den almindelige folkeskole skal være det bærende fællesskab og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Børn bliver dygtigere, og det styrker deres sociale udvikling, når de indgår i inkluderende fællesskaber. Det er derfor vigtigt at kommunen prioriterer de ressourcer, der er nødvendige for at sikre en god inklusion og en styrkelse af almenundervisningen, således at vi på skolerne kan øge det faglige niveau og trivslen for alle elever. Arne Rasmussen Skolebestyrelsesformand ved SVG Kristina Themsen Næstformand ved SVG

17 Svend Gøngeskolen, Sværdborgvej 7 9, 4750 Lundby spfo@vordingborg.dk Fremsendt på vegne af skolebestyrelsen ved Svend Gønge-skolen. Søren Peter Foldberg Skoleleder

18 Møn Skole Hjertebjerg-Stege-Fanefjord Tlf Møn Skole februar 2016 Høringssvar om analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune og ressourcetildelingsmodel for ekskluderende specialundervisning. Skolebestyrelsen og MED-udvalget har med stor interesse læst og drøftet det udsendte materiale. Generelt mener vi, at materialet viser, at den nuværende tildelingsmodels forudsætninger ikke matcher de faktuelle vilkår som skolerne har. Vi vil pege på følgende problematikker som kan læses ud af materialet: Kun en skole ud af fem har en gennemsnitlig klassekvotient på over 22 elever som er tildelingsmodellens forudsætning for grundundervisning (en lærer, en klasse, en time). Materialet viser, at det som udgangspunkt giver økonomisk underskud som skal dækkes af andre tildelingspuljer, i praksis puljen til inklusion og holddannelse. Der peges på, at tildelingsmodellen tilskynder til klasseoptimering. På Møn Skole er dette kun muligt i overbygningen idet såvel indskoling som mellemtrin kun har et spor og klasseoptimering på tværs af afdelingerne vanskeliggøres af store geografiske afstande. Alternativt skal der samlæses på særdeles store hold i relativt mange timer. Begge løsninger strider efter vores mening mod de politiske intentioner med puljen til inklusion og holddannelse. Ingen af de fem skoler lever op til budgetforudsætningerne på 1019 timer for understøttende undervisning. Vi er klar over, at det er et (pudsigt) tal udmeldt af KL i forbindelse med Folkeskolereformen, men vi mener timetallet er urealistisk højt sat, hvis der skal leveres den kvalitet vi ønsker i den understøttende undervisning kvalitet er dybt afhængig af personalets tilrettelæggelse af undervisningen, samarbejde og dokumentation. Da ingen skoler lever op til budgetforudsætningerne, belaster dette igen økonomisk andre puljer igen i praksis puljen til inklusion og holddannelse. Fire ud af fem skoler bruger i skoleåret mere til ekskluderende specialundervisning end hele deres økonomiske tildeling til specialundervisning. Det betyder, at der ikke er økonomi til den inkluderende specialundervisning ude på skolerne. I praksis vil dette også belaste pulje til inklusion og holddannelse som var tiltænkt andre tiltag. Vi læser også, at de to grupper af børn som er visiteret til et specialtilbud (i lovgivningen mere end 9 timer ugentligt) de ekskluderede og de inkluderede vil få meget forskellige tilbud, da de ekskluderende tilbud er langt mere omfattende (dyrere), end det der er muligt i inkluderede tilbud. Kan et skolevæsen leve med så markant en forskel / ulighed?

19 Høringssvar vedr. tildelingsmodel til specialundervisning. Indledningsvis vil vi pege på en unøjagtighed i den udsendte høringsskrivelse. I materialet står der nævnt Tildeling til ekskluderende undervisning skal ske efter A: den nuværende model.. Der er i den nuværende tildelingsmodel i flg. bemærkninger til budgettet ikke en tildeling til ekskluderende specialundervisning, men en tildeling til specialundervisning generelt. Det vil sige, at det tildelte beløb til skolerne skal finansiere både den ekskluderende specialundervisning og den inkluderende specialundervisning (specialundervisning er defineret ud fra, at barnet er visiteret til mere end 9 timers støtte). Som før nævnt bruges hele budgettet (godt og vel) til specialundervisning i øjeblikket til ekskluderende specialundervisning. Vi er bekendt med, at den nuværende centrale pulje til specialundervisning dækker merudgiften til de ekskluderende tilbud, når tilbuddenes kostpris overstiger kr Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Møn Skole foreslår, at alle midlerne til specialundervisning fremover fordeles på følgende måde: Der etableres en central pulje til betaling for anbragte børns specialundervisningstilbud både anbragte børn i kommunen og uden for kommunen. Dette foreslås fordi skolerne kun har ringe eller ingen indflydelse på disse børns skoletilbud. Endvidere er den økonomiske belastning af plejeanbragte børns skoletilbud relativt ulige fordelt i forhold til skolernes budget (se analysematerialet s. 16) Alle øvrige midler til specialundervisning fordeles efter skolernes sociale profil og antallet af højrisikoelever disse nøgletal fremgår af Epinions rapport fra juli Rapporten påpeger, at der er en sammenhæng mellem antallet af højrisikoelever og behovet for specialundervisning. Rapporten viser, at der er store forskelle i antallet af højrisikoelever fra skole til skole. For at stimulere incitamentet for at skabe gode inkluderende miljøer, der udnytter den enkelte skoles ressourcer bedst muligt, foreslår vi, at kørsel af elever, der af fysiske eller mentale årsager, ikke er i stand til at benytte den almindelige skolekørsel mellem en skoles afdelinger, afholdes af en central pulje, som det er tilfældet med kørslen af øvrige elever. Dette også fordi der er store forskelle på de enkelte skoledistrikters størrelse. På Møn Skole andrager denne udgift i indeværende år knap kr., der ikke er særskilt budgetteret. Vi ser frem til BUF-udvalgets behandling af de indkomne høringssvar og håber en ændret tildelingsmodel vil skabe større lighed i de specialundervisningstilbud, der tilbydes de enkelte elever i kommunen. Med Venlig Hilsen Skolebestyrelsen ved Møn Skole og MED-udvalget ved Møn Skole Fremsendes : Flemming Larsen

20 Til Børne-, Unge- og Familieudvalget Valdemarsgade 43 Postboks Vordingborg Tlf Sagsnr.: 16/677 Dokumentnr.: 17837/16 Afdeling: Vordingborg Kommune Sagsbehandler: Lone Birgitte Larsen Dir Høringssvar om ressourcetildelingsmodellen for ekskluderende specialundervisning Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur har på sit møde den 2. februar behandlet sagen og udvalget besluttede følgende: Områdeudvalget drøftede sagen grundigt. Områdeudvalget er enige i, at man fastholder den nuværende ressourcetildelingsmodel indtil videre. I forhold til tildelingsmodel for ekskluderende undervisning ser man fordele i, at der tilføres flest mulige midler til skolernes indsatser. Man peger dog på, at der bør afsøges alternative modeller vedrørende betaling for specialundervisningen for anbragte elever. Medarbejderne nævner, man bør huske at kigge grundigt på, hvad de forskellige modeller betyder for de enkelte skoler, da skolerne har forskellige vilkår jf. strukturen. Venlig hilsen Lisbeth Mogensen Formand Mette Brendstrup Næstformand

21 Til Børne-, Unge- og Familieudvalget Valdemarsgade 43 Postboks Vordingborg Tlf Sagsnr.: 16/677 Dokumentnr.: 17821/16 Afdeling: Vordingborg Kommune Sagsbehandler: Lone Birgitte Larsen Dir Høringssvar om analyse af det økonomiske grundlag for implementering af folkeskolereformen i Vordingborg Kommune Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur har på sit møde den 2. februar behandlet sagen og udvalget besluttede følgende: Områdeudvalget drøftede grundigt den fremlagte analyse, og man vurderede, at rapporten giver et relevant bud på de stillede spørgsmål. Områdeudvalget ser frem til at læse resultaterne af den besluttede analyse af den ekskluderende specialundervisning. Medarbejderne udtrykker stor bekymring omkring de timer som planlægningsgrundlag for den understøttende undervisning, da man ikke oplever, at dette plangrundlag sikrer den nødvendige kvalitet. Venlig hilsen Lisbeth Mogensen Formand Mette Brendstrup Næstformand

22 BUPL's høringssvar vedr. analyse af folkeskolereformens implementering Vordingborg Kommune foreslår at hæve medarbejdernes undervisningstid på kommunens skoler fra nuværende ca. 800 timer og året til timer. Her følger BUPL's bemærkninger til forslaget. BUPL er bekymret for den vidtgående effektivisering og de konsekvenser, det får for skolen øvrige virksomhed. BUPL vurderer ikke, at det er muligt at effektivisere i det omfang. Ser vi på pædagogernes arbejdstid er et typisk billede, at en skolepædagog anvender 180 minutter dagligt på understøttende undervisning. 180 minutter i skoleklubben. Den resterende tid på gårdvagter (ca min.) og forberedelse (ca min.) samt egen frokostpause (29 min.) Modsat lærerne har pædagogerne begrænset tid til forberedelse. Derfor kan tiden umiddelbart kun findes i skoleklubberne. Men da den enkelte forældre umiddelbart allerede synes at betale stort set hele udgiften til sit barns klubtilbud, vil det være vanskeligt at finde økonomisk råderum til at overføre personale fra klub til undervisning. Det vil hverken være holdbart eller inden for rammerne af folkeskoleloven at reducere yderligere i skoleklubbernes driftsomkostninger med den nuværende forældretakst. Hertil kommer, at det heller ikke er muligt at hente yderligere effektiviseringer i skoleklubberne. Skoleklubberne udmærker sig ved ekstraordinært dårlige personalenormeringer. Hvor normeringer på landsplan ligger på ca børn pr. pædagog i gennemsnit, ligger skoleklubbernes normeringer på én medarbejder til 33 børn. Det er således stærkt problematisk, hvis kravene til yderligere undervisningstimer betyder endnu mindre tid til det pædagogiske arbejde i skoleklubberne. Til trods for at dygtige pædagoger og koordinatorer gør, hvad de kan, er skoleklubberne, som situationen er nu, karakteriseret ved dels at have betydelige vanskeligheder ved at løse inklusionsopgaverne, til hvilke der ikke ydes ekstra ressourcer. Børn, der modtager støtte i undervisningen, får ikke støtte i fritiden, selv om der åbenlyst er behov for det. Det rammer både de udsatte grupper og gør skoleklubberne mindre attraktive for andre børn. Ser vi på målsætningerne for folkeskolereformen lægges der netop vægt på at skabe trivsel og mindske den negative sociale arvs effekt på udsatte børn. Yderligere opererer folkeskolereformen med skoledagen som et samlet hele, hvor læring, trivsel, undervisning og leg udgør forskellige aspekter, som samlet set sikrer elevernes udvikling. Med de ressourcer, som kommunen stiller til rådighed, kan skolen og navnlig skoleklubberne ikke løse den opgave på rimelig vis. Den vanskelige situation i klubberne illustreres også af en række andre forhold. Dels har man navnlig på de mindre skoleklubber vanskeligheder ved at dække åbningstiden ind, da de samlede personaleressourcer ikke tager højde for, at der også skal holdes åbent i morgentimerne. Dels udgør den meget lave bemanding et muligt sikkerhedsmæssigt problem for børnene særligt i morgenåbningen. En fra kommunen planlagt evaluering af skoleklubberne er udskudt indtil videre. I BUPL mener vi ikke, at det er forsvarligt hverken pædagogisk, arbejdsmiljømæssigt eller sikkerhedsmæssigt at reducere vilkårene for skoleklubbernes drift yderligere. Tvært imod bør kommunen gennemføre en grundig evaluering med henblik på at finde ressourcer til at genoprette driften til et forsvarligt niveau. Venlig hilsen Joakim Rex Blankschøn Faglig sekretær, BUPL Sydøst