Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune

Transkript

1 Analyse af grundlaget for folkeskolereformens implementering i Vordingborg Kommune 8. januar 2016 Indhold Baggrund og resume af konklusioner og anbefalinger... 2 Fokusområder i analysen og budgetforudsætninger... 3 Budgetforudsætninger vedr. elevtal og antal undervisningstimer i 2014/15 og 2015/ Forskel på forudsat og faktisk antal elever... 4 Delkonklusion... 6 Forskel på forudsat og faktiske antal undervisningstimer... 6 Forskel på forudsat og faktisk antal undervisningstimer og økonomisk konsekvens... 7 Delkonklusion... 8 Lærere og pædagogers varetagelsen af understøttende undervisning i forhold til budgetforudsætning og faktisk gennemførelse i i skoleåret 2014/15 og plan for 2015/ Delkonklusion Undervisningsandele og økonomiske konsekvenser af lærernes/pædagogernes undervisningstid og varetagelsen af understøttende undervisning Delkonklusion Skolernes undervisningsbudget inklusiv specialundervisning og faktisk forbrug i skoleåret 2014/15 og budget for 2015/ Delkonklusion Opdeling af skolernes budget til undervisning Delkonklusion Delkonklusion Udgifter til anbragte børn Delkonklusion Skolernes vikarbudget og faktiske forbrug i skoleåret 2014/15 og budget for 2015/ Delkonklusion

2 Baggrund og resume af konklusioner og anbefalinger Med folkeskolereformens indførelse fra skoleåret 2014/15 blev der samtidig givet en række nye økonomiske forudsætninger og vilkår for skolernes drift. I september 2015 blev det besluttet at lave en analyse af hvorledes forudsætninger og vilkår er implementeret i praksis i det første skoleår. En arbejdsgruppe har i gennem de seneste måneder på baggrund af oplysninger fra skolerne og i dialog med skolernes ledelser set på, hvorledes de forskellige decentrale valg påvirker skolernes økonomi. Nærværende notat gennemgår først grundelementer i skolernes styringsgrundlag, budgetforsætninger og diverse data om elevtalsudvikling mv., idet disse danner rammerne for de beslutninger som kommunens fem folkeskoler træffer. Derefter gennemgås hvorledes skolevæsnet samlet og skolerne enkeltvis har udmøntet de forskellige del af budgetforudsætningerne inklusive de deraf følgende økonomiske konsekvenser. Undervejs i notatet laves der en række delkonklusioner. Samlet set kan det konkluderes, at der er tre områder, hvor skolernes ledelse i de kommende år skal styrkes deres fokus på ressourceudnyttelsen og organiseringen af læringsmiljøet Det ene område handler klassekvotient og det faldende elevtal som følge af demografi og øget privatskolefrekvens. Skolernes ledelse må gå mere bort fra tankegangen om 1 klasse, 1 lærer, 1 time, da den nuværende elevtildelingsmodel forudsætter en gennemsnitlig klassekvotient på 22. I notatet fremgår det, at kun en skole, nemlig Gåsetårnsskolen, ligger over 22 i gennemsnit. De øvrige skoler ligger alle under, og de arbejder lidt forskelligt med dette vilkår i deres planlægning, Det vil være nødvendigt, at skolerne allerede i deres planlægning tager højde for klasser med lavere klassekvotienter, således at der allerede i klassens årsplaner, ugeplaner osv. arbejdes ud fra dette vilkår. Det andet område handler om, at skolerne ikke fuldt ud har implementeret budgetforudsæt-ningerne vedr. understøttende undervisning. Disse budgetforudsætninger er, at medarbejdere, der arbejder med understøttende undervisning forventes at præstere 1019 timers understøttende undervisning årligt. Der kan blive tale om at styrke den praksisnære kompetenceudvikling af pædagoger, ligesom lærere der gennemfører understøttende undervisning vil skulle præstere et højere undervisningstimetal end nu. Det tredje område handler om inkluderende og ekskluderende specialundervisning, der ses en stigning i den ekskluderende specialundervisning, hvilket udhuler ressourcerne, der skal anvendes til holddeling, inklusion og inkluderende specialundervisning. Trods faldende elevtal er antallet af ekskluderede elever i stigning. Det anbefales, at der arbejdes mere inkluderende specialundervisning, øget holddeling og andre undervisningsformer på skolerne, idet der er dokumentation for, at dette styrker elever i udsatte positioners muligheder for at forblive en del af fællesskabet. Administrationen kommer undervejs i notatet med en række anbefalinger til hvor ressourcerne vil kunne anvendes anderledes. 2

3 Samtidig anbefaler administrationen, at den nuværende ressourcetildelingsmodel og de bagvedliggende budgetforudsætninger fastholdes, da det er vurderingen, at der er flere fordele end ulemper forbundet med nuværende model. I forhold til den ekskluderende specialundervisning peger administrationen på, at man kunne justere den nuværende betalingsmodel, således at den centrale pulje lægges ud til skolerne. Fokusområder i analysen og budgetforudsætninger I forbindelse med den lokale folkeskolereform Fokus på Folkeskolen i 2012 blev der lavet en samlet ny styringsmodel for de fem nye fusionerede folkeskoler. Denne styringsmodel havde til hensigt at lade pengene følge barnet og sikre at flest mulige ressourcer var til lokal disposition og beslutning på den enkelte skole. Ressourcerne fordeles til skoler med en variabel og en fast del. Den faste del består af penge til ledelse, bygninger, energiudgifter, vedligehold o.lig 1 n., mens alle udgifter til undervisning og skoleklub mv. sker på baggrund af elevantal pr. 5. september i det foregående skoleår. Folkeskolereformen fra skoleåret 2014/15 betød indførelse af en række nye tiltag og ændrede rammer, og der blev i aftalerne mellem KL og regeringen indlagt en række beregningsforudsætninger som pejlemærker for, hvorledes kommunerne i praksis skulle beregne de økonomiske konsekvenser af implementeringen af folkeskolereformen. Vordingborg Kommune har både i 2012 og igen i budget 2014 valgt at basere sig på de vejledninger og beregningsforudsætninger som er udmeldt fra KL og regeringen. Dette notat har fokus på, hvorledes de politisk besluttede forudsætninger i forhold til implementering af folkeskolereformen på kommunens fem skoler 2 er gennemført i skoleåret 2014/15 og ved planlægningen af skoleåret 2015/2016. Der er lagt særlig vægt på at undersøge de budgetmæssige forudsætninger holdt op imod de faktiske tal, blandt andet gennemsnitligt elevtal i klasserne, antal undervisningstimer samt lærere/ pædagogers øgede antal undervisningstimer. Fokusområder i den gennemførte analyse har primært været: Budgetforudsætninger i forhold til elevtal og antal undervisningstimer og timer til understøttende undervisning på skoler i forhold til budgetforudsætning og faktisk gennemførelse i skoleåret 2014/15 og plan for 2015/16 Fordelingen mellem lærere og pædagoger i forhold til varetagelsen af understøttende undervisning i forhold til budgetforudsætning og faktisk gennemførelse i i skoleåret 2014/15 og plan for 2015/16 Skolernes undervisningsbudget inklusiv specialundervisning og faktiske forbrug i skoleåret 2014/15 og budget for 2015/16 Skolernes vikarbudget og faktiske forbrug i skoleåret 2014/15 og budget for 2015/16 1 Med oprettelse af den nye kommunale ejendomscenter overgår en række af disse faste udgifter pr. 1. januar 2016 til dette center sammen med budgettet. 2 Notatet omhandler kommunens fem distriktsskoler, da 10. klasse ikke er omfattet af folkeskolereformen. Kompetencecenter Kalvehave er et specialpædagogisk tilbud med en helt ressourcetildeling, og er derfor heller ikke medtaget. 3

4 Arbejdet er gennemført af en tværfaglig sammensat arbejdsgruppe med skolefaglige, økonomiske og styringsmæssige kompetencer, og arbejdsgruppen har fået alle data fra skoleledelserne og alle tabeller er forelagt til godkendelse hos skoleledelserne. Derudover har skoleledelserne haft mulig for at svare på en række uddybende spørgsmål, og disse svar er vedhæftet som bilag, og endelig har der været afholdt to separate dialogmøder med skolernes ledelse undervejs i arbejdet. Budgetforuds udgetforudsætninger vedr. elevtal og antal undervisningstimer stimer i 2014/15 og 2015/16 Forskel på forudsat og faktisk antal elever Udgangspunktet for beregningen af undervisningsbudgettet i skoleåret 2014/2015 var det faktiske elevtal pr. 5. september Nedenfor er vist det elevtal, der danner baggrund for tildelingen i 2014/2015 sammenholdt med elevtallet i skoleåret 2014/2015 pr. 5. september 2014: Elevtal 2014/2015* Tildelingstidspunkt I skoleåret Forskel 5/9-13 5/9-14 Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge skolen I alt *I elevtallet indgår ekskluderede elever Det voldsomme fald i elevtallet fra 5. september 2013 til 5. september 2014 skyldes ikke alene demografiudviklingen. Den 1. august 2014 åbnede to nye privatskoler, som betød, at især Præstø Skole samt Svend Gønge skolen oplevede et stort fald i elevtal. Den 5. september 2013 var der 942 elever på privat- og friskoler, mens tallet steg med 183 elever til elever pr. 5. september Ud af de 183 elever var de 156 elever, der startede på de to nye privatskoler: Præstø Privatskole og Hammer Frie Privatskole. Ud over tilgangen til privat- og friskoler er der sket et fald på 140 elever fra 5. september 2013 til 5. september 2014, som skyldes demografiudviklingen eller almindelig fraflytning fra kommunen. Hvis tildelingen for skoleåret 2014/2015 var sket på baggrund af de faktiske elevtal pr. 5. september 2014, ville det have medført nedenstående ændring i det tildelte budget for 2014/2015: 2014/2015 på baggrund af faktisk elevtal 5/9-14* (i 1000 kr.) Faktisk budgettildeling 2014/2015 til undervisning Budgettildeling ved elevtal pr. 5/9-14 Ændring i budgettildeling ved elevtal pr. 5/9-14* Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge Skolen I alt

5 *Der er kun taget udgangspunkt i tildelingen til undervisning, ekskl. vikarer, ledelse, sekretærer og elevrelaterede udgifter. Udgangspunktet for beregningen af undervisningsbudgettet i skoleåret 2015/2016 var det faktiske elevtal pr. 5.september Nedenfor er vist det elevtal, der danner baggrund for tildelingen i 2015/2016 sammenholdt med elevtallet i skoleåret 2015/2016 pr. 5. september 2015: Elevtal 2015/2016* Tildelingstidspunkt I skoleåret 5/9-15 Forskel 5/9-14 Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge Skolen I alt *I elevtallet indgår ekskluderede elever, som er hjemmehørende i skoledistriktet Antallet af elever, der pr. 5. september 2015 går på en privat- eller friskole, er steget med yderligere 107 elever i forhold til 5. september Ud over tilgangen til privat- og friskoler er der sket et fald på 70 elever fra 5. september 2014 til 5. september 2015, som skyldes demografiudviklingen eller almindelig fraflytning fra kommunen. Hvis tildelingen for skoleåret 2015/2016 var sket på baggrund af de faktiske elevtal pr. 5. september 2015, ville det have medført nedenstående ændring i det tildelte budget for 2015/2016: 2015/2016 på baggrund af faktisk elevtal 5/9-15 (i 1000 kr.) Faktisk budgettildeling 2015/2016 til undervisning Budgettildeling ved elevtal pr. 5/9-15 Ændring i budgettildeling ved elevtal pr. 5/9-15* Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge Skolen I alt *Der er kun taget udgangspunkt i tildelingen til undervisning, ekskl. vikarer, ledelse, sekretærer og elevrelaterede udgifter. Ved beslutningen af den nuværende tildelingsmodel blev det anset for vigtigt, at skolernes budgetter blev fastlagt efter elevtallet pr. 5.september forud for skoleåret. Formålet var at give skolerne optimale muligheder for at tilpasse antallet af ansatte i forhold til det faldende antal elever, og dermed mindre budgetrammer. Når skolerne skal reducere medarbejderstaben, går der minimum tre måneder og ofte et halvt år før besparelsen kan effektueres. Den besluttede tildelingsmodel giver skolerne længere tid til at tilpasse udgifterne, så de matcher elevtallet. 5

6 Som det fremgår af den første tabel stiger Gåsetårnskolens elevtal med 21 elever i skoleåret 2014/2015. Elevtildelingsmodellen bevirker at Gåsetårnskolen først modtager de resterende budgetmidler ved skoleåret 2015/2016. I dette skoleår er Gåsetårnskolens elevtal faldet med 47, så samlet over perioden har skolen haft budget til at dække det faktiske elevtal. Det er dog vigtigt at bemærke, at hvis en skole har stigende elevtal flere år i træk, vil elevtildelingsmodellen bevirke, at skolen kontinuerligt har et for lavt budget. Delkonklusion På baggrund af ovenstående data vurderer administrationen, at med den nuværende demografiudvikling og privatskolefrekvens vil den gældende regulering af undervisningsbudgettet med 5. september tal i den foregående skoleår sikre skolerne en relativ stabil økonomi og muliggøre en mere langsigtet planlægning. Forskel på forudsat og faktiske antal undervisningstimer I folkeskolereformen fra 2014 er fastlagt antal timer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning på de enkelte klassetrin. Disse timetal er blevet givet som en budgetforudsætning ved fastsættelse af beløb pr. elev. Fagopdelt undervisning skoleårene 2014/15 og 2015/16 Klassetrin I alt Budgetforudsætning Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge Skolen Som det fremgår af tabellen er elevernes faktiske timetal på alle skolerne højere end budgetforudsætningen. Skoleledelsernes oplyser, at man har prioriteret et højere antal fagopdelte timer for at styrke elevernes faglighed. 3 Prioriteringen af flere fagopdelte timer skal også ses i sammenhæng med den lokale målsætning om at løfte den gennemsnitlige årsprøvekarakter med 1,0 over tre år. Understøttende undervisning skoleårene 2014/15 og 2015/16 Klassetrin I alt Budgetforudsætning Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge Skolen Herved har man samtidig sikret, at eleverne får det antal gennemførte fagopdelte timer de skal have (et antal timer vil hvert år blive aflyst pga. sygdom etc.). 6

7 Som det fremgår af tabellen er elevernes faktiske timetal på tre af skolerne højere end budgetforudsætningen, og på to skoler er timetallene lavere. Der er ikke et fastlagt krav i lovgivningen omkring antal understøttende timer. Det totale antal undervisningstimer for et skoleforløb sammenlignet med budgetforudsætningen, ses her: 2014/ /16 Fagdelte timer 0. 9 kl. Understøttende timer kl. Budgetforudsætning Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnsskolen Svend Gønge Skolen I alt Som det fremgår af tabellen leverer Svend GøngeSkolen 766 timer færre end budgetforudsætningen. Gåsetårnskolen har stort set samme antal undervisningstimer totalt, som budgetforudsætningen. Skolen har prioriteret flere fagdelte timer og tilsvarende færre understøttende timer, hvorimod Møn Skole og Præstø Skole totalt leverer omkring 800 timer mere end budgetforudsætningen. Afvigelserne fra budgetforudsætningen har følgende økonomiske konsekvenser: Forskel på forudsat og faktisk antal undervisningstimer og økonomisk konsekvens Fagdelte årstimer. Antal flere i alt kl Mer- udgift ved gennemsnitsløn for lærer i 2015/16 UUVårstimer. Antal flere i alt kl. Mer- eller mindreudgift ved gennemsnitsløn for pædagog i 2015/16 Skolernes beregnede mer- eller mindre udgift ved det leverede timetal Kulsbjerg Skole 390 timer kr timer kr kr. Præstø Skole 780 timer kr. 14 timer kr kr. Møn Skole 750 timer kr. 74 timer kr kr. Gåsetårnskolen 300 timer kr timer kr kr. Svend Gønge 320 timer kr timer kr kr. Merudgift i alt kr. Opgørelsen viser hvor meget undervisning i kategorierne fagdelt undervisning og understøttende undervisning de forskellige skoler leverer i forhold til budgetforudsætningernes timetal. Endvidere viser opgørelsen omkostningerne ved skolernes mer- eller mindreleveringer udregnet efter gennemsnitslønninger for lærere og pædagoger i skoleåret Reglerne for timetallene fremgår af bilag 1 til folkeskoleloven. Budgetforudsætningerne følger lovens vejledende timetal bortset fra 9. klassetrin, hvor kommunens timetal for fagdelt undervisning 7

8 er 30 timere højere pr år. Skolerne kan beslutte et højere timetal for fagdelt undervisning; men det forudsættes, at udgiften afholdes inden for skolens budgetramme. Der er ikke regler om timetal for understøttende undervisning; men der er regler for skoledagens længde. Forholdsvis få timer til understøttende undervisning kan derfor medføre tilsvarende længere elevpauser. Skolernes ledelser opgiver forskellige begrundelser for deres valg. Svend Gønge Skolen oplyser eksempelvis, at man prioriterer et lavere antal timer understøttende undervisning for at kunne levere den visiterede specialundervisning, mens Møn Skole oplyser, at de har valgt at have både flere timer fagdelt undervisning og understøttende undervisning for at undgå lange pauser/frikvarterer, da der opstod mange konflikter blandt eleverne i de lange pauser. Delkonklusion På baggrund af ovenstående data vurderer administrationen, at den nuværende model for fagopdelt og understøttende undervisning virker efter hensigten, og de økonomiske konsekvenser af forskellige valg er relativ begrænsede. Administrationen vurderer dog, at skolerne aktiv bør anvende understøttende undervisning som et redskab til at undgå meget lange pauser. Intentionen bag understøttende undervisning er at sikre en mere varieret skoledag med mere bevægelse, flere varierede læringsformer og mere ekstern input. Denne intention bør medtænkes, når skolerne vælger at levere flere fagopdelte undervisningstimer end budgetforudsætningen og undervisningsministeriets vejledende timetal. Lære ærere og pædagogers varetagelsen af understøttende undervisning i forhold til budgetforudsætning og faktisk gennemførelse i i skoleåret 2014/15 og plan for 2015/16 I folkeskolereformen fra 2014 er det beskrevet, at den understøttende undervisning kan varetager af lærere eller andre. Den kan f.eks. varetages af pædagoger eller eksterne fagpersoner med specialkompetencer inden for et givent område, f.eks. en virksomhedsleder, en fodboldinstruktør, en skuespiller eller en musiker. I budgetforudsætningerne for implementeringen af folkeskolereformen blev i de centrale aftaler fastlagt nogle rammer for antal understøttende undervisningstimer pr. medarbejder og tilsvarende blev der i forhold lærernes fagopdelte undervisning fastlagt, at de i gennemsnit skulle undervise 2 timer mere pr. uge. I Vordingborg betød dette 760 timer årligt. I nedenstående tabeller fremgår budgetforudsætningen for lærernes undervisningsandel til fagopdelt og understøttende undervisning og pædagogernes undervisningsandel for understøttende undervisning, støttefunktioner og fagdelt undervisning 4. Endvidere fremgår skolernes faktiske undervisningsandel i skoleårene 2014/15 og 2015/16: 4 Pædagoger kan varetage fagopdelt undervisning i børnehaveklassen og på klassetrin. Pædagogen varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. 8

9 Timetal i gennemsnit pr. lærer 2014/ /16 Timetal i gennemsnit pr. pædagog 2014/ /16 Budgetforudsætning 760 / / 1019 Budgetforudsætning Kulsbjerg Skole Kulsbjerg Skole Præstø Skole Præstø Skole Møn Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Gåsetårnsskolen Svend Gønge Skolen Svend Gønge Skolen I budgetforudsætningerne er der regnet med et gennemsnitligt timetal for lærere på 760 timer årligt ved den fagdelte undervisning og 1019 timer årligt for den understøttende undervisning, hvis en medarbejder udelukkende varetager understøttende undervisning. Som det fremgår af tabellen, så underviser lærerne på eller over niveauet for budgetforudsætningen; men skolerne planlægger ikke med budgetforudsætningens 1019 timer om året for lærerne mht. understøttende undervisning. Det samme gør sig gældende for pædagogerne. Fire af de fem skoler oplyser, at de ikke skelner mellem understøttende og fagdelt undervisning ved fordeling af opgaverne. Flere af skolerne begrunder prioriteringen med, at den understøttende undervisning også kræver forberedelse, da man har klare forventninger til undervisningens kvalitet. Gåsetårnskolen og Kulsbjerg Skole påpeger desuden, at når lærerne skal have udbetalt tillæg for undervisning ud over 750 timer, så skelnes der ikke mellem de to typer undervisning, dvs. de udløser det samme tillæg 5. Alle skoler har et fald i antal undervisningstimer pr. lærer fra skoleåret til skoleåret Det skyldes dels, at der i skoleåret 2015/16 er relativt flere lærere på efteruddannelse, og flere lærere beskæftiget med konsulent/vejlederopgaver uden for undervisningen af elever. Nogle af skolerne har opprioriteret vejlederfunktionerne, hvilket betyder at deres læsevejleder, matematikvejleder, it-vejleder, It-frontløbere, inklusionsmedarbejder og/eller trivselscoach har færre eller ingen undervisningstimer. Det bevirker at det øvrige personales undervisningstid øges. På baggrund af skolernes oplysninger kan det konstateres, at det maksimale antal undervisningstimer for lærere, som ikke har andre funktioner, er 840 timer svarende til 28 undervisningstimer om ugen. Skolernes prioritering af undervisningstid til vejledning af elever ses her: Vejledning af elever Vejledning af elever Kulsbjerg Skole 3,95 % 4,68 % Præstø Skole 4,45 % 6,84 % Møn Skole 4,06 % 4,53 % Gåsetårnskolen 4,21 % 6,95 % Svend Gønge Skolen 2,64 % 4,00 % 5 Tillægget er p.t. på ca. 120 kr. pr. undervisningstime. 9

10 Opgørelsen er kun baseret på, hvor meget undervisningstid lærere bruger af den totale mængde undervisningstid på vejledning af elever. De samme vejledere må formodes også at vejlede personale i en del af deres arbejdstid. Kulsbjerg Skole opgiver ingen vejledertimer i , men af materialet ses det, at medarbejdere med vejlederfunktion har lavt almindeligt undervisningstimetal så det må formodes, at vejledere prioriteres til vejledning af personale. Når skolerne har valgt at levere flere fagopdelte undervisningstimer end budgetforudsætningen, og samtidig har valgt ikke at planlægge med 1019 undervisningstimer for lærere og pædagoger med understøttende undervisning, så medfører det en samlet merudgift. Delkonklusion På baggrund af ovenstående data vurderer administrationen, at det i de kommende år vil belaste skolernes budget yderligere, hvis skolerne fortsat fravælger ikke at planlægge med op til 1019 undervisning inden for understøttende undervisning, uanset om det gælder pædagoger, lærere eller andre fagpersoner, der varetager denne undervisning. Undervisningsandele og økonomiske konsekvenser af lærernes/pædagogernes undervisningstid og varetagelsen af understøttende undervisning Den gennemsnitlige undervisningsandel til understøttende undervisning for pædagogerne og lærerne er i budgetforudsætningen fastsat således, at lærerne varetager 56 % og pædagogerne varetager 44 %. De faktiske procentuelle undervisningsandele til understøttende undervisning er følgende: Undervisningsandel understøttende undervisning 2014/ /16 Lærere Pædagoger Lærere Pædagoger Budgetforudsætning 56 % 44 % 56 % 44 % Kulsbjerg Skole 52 % 48 % 53 % 47 % Præstø Skole 39 % 61 % 19 % 81 % Møn Skole 29 % 71 % 28 % 72 % Gåsetårnskolen 45 % 55 % 56 % 44 % Svend Gønge Skolen 88 % 12 % 42 % 58 % Kulsbjerg Skole og Gåsetårnskolen følger budgetforudsætningerne, mens størstedelen af den understøttende undervisning varetages af pædagoger på Møn Skole og Præstø Skole. Møn Skole oplyser, at de har valgt denne løsning, da det er medvirkende til at finansiere en del af de ekstra timer, skolen leverer totalt set, da en undervisningstime læst af en pædagog er billigere. På flere skoler varetages en større del af den understøttende undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet ( klasse) af pædagoger, mens det i udskolingen fortrinsvis varetages af lærere. På Svend Gønge-Skolen varetog lærerne stort set al den understøttende undervisning i skoleåret 2014/2015, men skolen har ændret denne fordeling i det følgende skoleår. Når lærerene varetager en større andel af den understøttende undervisning end forudsat i budgetforudsætningerne, vil udgifterne blive større end det tildelte budget, og modsat vil udgifterne blive mindre end budgettet hvis størstedelen af den understøttende undervisning varetages af pædagoger. 10

11 Understøttende undervisning kan uden begrænsninger organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Det betyder, at der her er en mulighed for at anvende færre personaleressourcer i en del af timerne, som kan opveje et merforbrug på eksempelvis fagopdelt undervisning. Delkonklusion På baggrund af ovenstående data er det administrationens vurdering, at den nuværende budgetforudsætning for varetagelse af understøttende undervisning på nuværende tidspunkt endnu ikke er fuldt ud implementeret. Det er vurderingen, at skolerne i takt med, at udviklingen af pædagogernes kompetencer øges, vil både pædagoger og lærere kunne varetage understøttende undervisning på budgetforudsætningers niveau. Møn og Præstø Skolers erfaringer med pædagogernes øgede varetagelse af understøttende undervisning og dele af den fagopdelte undervisning i indskolingen understøtter dette. Administrationen vurderer, at det bør overvejes om den praksisnære kompetenceudvikling af pædagoger kan intensiveres. Skolernes undervisningsbudget inklusiv specialundervisning og faktisk forbrug i skoleåret 2014/15 og budget for 2015/16 Med den lokale folkeskolereform Fokus på Folkeskolen fra 2012 blev elevtildelingsmodellen beregnet ud fra, at beløbet pr. elev sammensat af tre dele, nemlig beløb til den almindelige undervisning, beløb til inklusion og holddeling samt et beløb til specialundervisning 6. Beløbet til den almindelige undervisning er beregnet ud fra en gennemsnitlig klassekvotient på Den enkelte skole skulle arbejde med at optimere klassedannelsen så den kom så tæt på 22 som muligt, ligesom man skulle arbejde med samlæsning på tværs af årgange og klasser og andre former for holddannelse. Det betyder, at når en skole har en højere klassekvotient vil det medføre et mindre forbrug i forhold til budgettildelingen, og omvendt medfører en lavere klassekvotient et merforbrug i forhold til budgettildelingen. I begge situationer vil det medføre behov for en prioritering i forhold til anvendelsen af skolens samlede budgetramme. I nedenstående tabel vises de økonomiske konsekvenser af afvigelserne i klassekvotienten. Økonomiske konsekvenser af afvigelsen i klassekvotienten Kl. Kvotient 2014/2015 Mer-/mindreudgift ift. tildeling 2014/2015* (i 1000kr.) Kl. Kvotient 2015/2016 Mer-/mindreudgift ift. tildeling 2015/2016* (i 1000 kr.) Kulsbjerg Skole 20, , Præstø Skole 21, , Møn skole 20, , Gåsetårnskolen 23, , Svend Gønge Skolen 19, , I alt * Merudgift + og mindreudgift - 6 Beløb til kompetenceudvikling tildeles ligeledes pr. elev, men er ikke relevant i denne sammenhæng. 7 Det betyder, at beløb pr. elev ved 22 elever i en klasse dækker én klasse, én time med én lærer med en gennemsnitsløn på kr. årligt 11

12 Der er kun taget udgangspunkt i tildelingen til undervisning, da det er her, klassekvotienten har en betydning i budgetberegningen. Beløbene er afrundet til hele tusinde kroner. Det fremgår af tabellen, at kun Gåsetårnskolen ligger over budgetforudsætningen de øvrige skoler ligger fra 3,55 % til 10,68 % under budgetforudsætningen. Når klassekvotienten er lavere end budgetforudsætningen betyder det, at skolerne enten vil gå ind og anvende en del af de penge der er afsat til inklusion og holddeling til at dække de manglende lønkroner til underviseren eller at skolerne skal arbejde aktivt med samlæsning på tværs af klasser samt større hold i relevante undervisningsforløb.. Kulsbjerg Skole oplyser, at de har valgt at sige, at først ved den 22. elev er der økonomi til at have én lærer (fuld tid) pr. klasse. Da skolens gennemsnitlige klassekvotient p.t. er på 20,44 har man valgt at sige, at større hold/ samlæsning i noget af skoledagen er et vilkår. Det enkelte team får, inden skemaet er lagt at vide, hvor mange timer om ugen der skal samlæses i større hold. Præstø Skole oplyser, at de hidtil har haft en gennemsnitlig klassekvotient tæt på 22, og i de klasser der har færre end 22 elever har skolen stadig prioriteret modellen 1 time, 1 lærer, 1 klasse. Hvis tendensen med faldende elevtal på Præstø Skole fortsætter, ville det princip ikke kunne overholdes uden en del af budgettet til holddannelse og inklusion vil blive brugt på at dække ekstraudgifterne til grundundervisningen. Møn Skole oplyser, at de har valgt modellen 1 time, 1 lærer, 1 klasse, og ekstraudgifter finansieres fra puljen til holddannelse og inklusion samt en øget brug af pædagoger i den understøttende undervisning. Skolen har valgt den prioritering, da man vurderer, at sammensætningen af elevgruppen ikke gør holddannelse muligt, hvis holdet overstiger 30 elever. Svend Gønge Skolen har kommunens laveste gennemsnitlige klassekvotient på 19,65, og det er især Bårseafdelingen, der har meget lave klassekvotienter (9 elever i 0. klasse, 15 elever i 1. klasse, 11 elever i 2. klasse og 6 elever i 3.klasse). Svend Gønge skolen oplyser, at de har valgt at samlæse et par årgange, men anvender ligeledes midler fra puljen til holddannelse og inklusion til at dække ekstraudgifterne. Gåsetårnskolen har som den eneste skole en gennemsnitlig klassekvotient over 22. Her har man valgt følgende prioriteringer: Alle klasser får tildelt en personale til hver eneste lektion de skal have. De få klasser under 22 elever får ikke mindre og de mange over 22 får ikke mere. Herefter fordeles ressourcer til specialundervisning på skolen, og de resterende medarbejderressourcer fordeles herefter mellem de fem afdelinger efter elevtal. Hvis den nuværende demografiudvikling og privatskolefrekvens fortsætter, vil det betyde, at klassekvotienten potentielt flere steder vil falde yderligere i de kommende år, da et faldende elevtal koblet med den spredte geografi betyder, at skolerne vil få flere klasser med færre elever. Desuden er der på nogle skoleafdelinger allerede kun ét spor på hver årgang. Kombinationen af disse forhold hæmmer mulighederne for klasseoptimering. 12

13 På de skoler som har valgt modellen 1 klasse, 1 lærer, 1 timer vil det betyde, at man for at kunne dække udgifterne til grundundervisning må anvende en større og større del af budgettet til inklusion og holddannelse til grundundervisning eller anvende samlæsning langt mere intensivt. Delkonklusion På baggrund af ovenstående data vurderer administrationen, at den nuværende ressourcetildelingsmodel hvor pengene følger barnet samlet set er den model, som bedst kan sikre en stabil økonomi på skolerne og giver de bedste muligheder for langsigtet planlægning. Men modellen kræver et styrket fokus på holddeling og samlæsning. Samtidig vurderer administrationen, at klassekvotienterne på kommunens skoler fortsat vil falde de kommende år, og det primært vil være Gåsetårnskolen, som kan opfylde den forudsatte klassekvotient. På Gåsetårnskolens mindre afdelinger vil klassekvotienten dog være mere varieret. Det vil kræve, at skolerne anvender andre modeller end 1 klasse, 1 lærer, 1 time, eksempel en model som den, der er praktiseret af Kulsbjerg skole. Hvis ikke dette sker vil der være risiko for, at mulighederne for holddannelse og inklusion bliver svækket betydeligt på flere af skolerne, hvilket vil kunne skabe yderligere behov for specialundervisning og ekskluderende tilbud. Det skal bemærkes, at man ved vedtagelsen af den nuværende tildelingsmodel lagde vægt på klasseoptimering. Det har vist sig at være svært at gennemføre i praksis alle steder, ligesom man i nogle skolebestyrelser har besluttet at undlade at klasseoptimere og i stedet give forældrene det frie valg. Opdeling af skolernes budget til undervisning I den vedtagne tildelingsmodel er budgettet som tidligere beskrevet opdelt i tre hovedklumper. Herudover er der sammen med den nye folkeskolereform givet ekstra midler til kompetenceudvikling af skolens personale i perioden fra Skolernes budgetter er ved budgetberegningen opdelt således: I kr. Tildeling til grundundervisning 2014/ 2015/ Tildeling inklusion og holddannelse 2014/ 2015/ Tildeling til specialundervisning Kompetenceløft 2014/ 2015/ 2014/ 2015/ Kulsbjerg Skole Præstø skole Møn skole Gåsetårnsskolen Svend Gønge-skolen I alt Mellem de to skoleår er der sket en ændring i kriterierne for tildelingen af midler til specialundervisning, så de socioøkonomiske faktorer vægter med 50 %. Det vil sige, at halvdelen af budgettet til specialundervisning 13

14 tildeles efter hvor stor en andel af de mest udsatte børn der går på skolen, mens den anden halvdel fordeles efter elevtal. Budget til grundundervisning Dette budget dækker alle udgifter relateret til fagopdelt og understøttende undervisning med afsæt i det vejledende timetal og en gennemsnitlig klassekvotient på 22 elever. Budget til inklusion og holddannelse I henhold til folkeskoleloven skal folkeskolen grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler. For at understøtte at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang kan finde sted i den almindelige undervisning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige klasse. Der kan blandt andet anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Allerede med Vordingborg Kommunes lokale skolereform Fokus på Folkeskolen i 2012 satte skoleområdet stort fokus på holddannelse og inklusion. Og forskningen viser, at netop holddannelse i mindre hold og andre former for undervisningsdifferentiering er en af forudsætningerne for vellykket inklusion og gode læringsmiljøer for alle børn. Som tidligere beskrevet anvender flere af skolerne større eller mindre dele af budgettet til inklusion og holddannelse til at dække ekstraudgifterne til grundundervisningen, grundet lavere klassekvotienter. Og som det fremgår nedenfor kan der ligeledes være behov for at bruge større eller mindre del af budgettet til inklusion og holddeling til at dække et stigende forbrug på specialundervisning og eksklusion. Det betyder, at skolernes muligheder for at arbejde med inklusion og undervisningsdifferentiering i mindre grupper mindskes betydeligt. De begrænsede muligheder for at arbejde med inklusion og holddannelse kan føre til en yderligere stigning i antallet af børn der visiteres til et ekskluderende undervisningstilbud. Som tidligere nævnt vil skolerne stadig have faldende elevtal de kommende år, og hvis disse skoler vælger at fortsætte med modellen 1 klasse, 1 lærer, 1 time vil det betyde, at der reelt slet ikke er midler til holddannelse og inklusion på disse skoler. Delkonklusion På baggrund af ovenstående data vurderer administrationen, at det er nødvendigt at undersøge andre former for organisering af grundundervisningen, så der fortsat sikres midler til holddannelse og inklusion og ekskluderende specialundervisning.. Budget til specialundervisning inkl. ekskluderende specialundervisning Budget til specialundervisning omfatter både visiteret specialundervisning på 9 timer og derudover, der foregår på skolen (såkaldt inkluderende specialundervisning) og specialundervisning på specialskoler (såkaldt ekskluderende specialundervisning). Ekskluderende specialundervisning vedrører undervisning af elever, hvor lederen sammen med skolechefen vurderer, at skolen ikke har mulighed for selv at varetage undervisningen af en elev. Ekskluderende specialundervisning kan endvidere være hvor en elev fra skoledistriktet er anbragt uden for kommunen. Denne undervisning 14

15 betales af distriktsskolen, når barnets forældre eller plejefamilie er bosiddende i Vordingborg Kommune. Udgift til ekskluderede elever i kr. 2014/ 2015/ Tildeling til specialundervisning i kr. 2014/ 2015/ Mer- /mindreforbrug i kr. Ekskluderende spec.uv.s andel af budgettet til specialundervisning 2014/ 2015/ / / 2016 Kulsbjerg Skole ,24% 141,87% Præstø skole ,82% 141,83% Møn skole ,05% 110,44% Gåsetårnsskolen ,64% 78,70% Svend Gønge Skolen ,51% 119,97% I alt ,03% 108,45% + er merforbrug og er mindreforbrug Ud over budgettet modtager distriktsskolerne desuden indtægter i form af betaling fra andre kommuner for specialundervisning af anbragte børn i skoledistriktet. Disse indtægter går til at dække ekstraudgifterne til inkluderende specialundervisning til de pågældende børn på de pågældende skoler. Som det ses i tabellen er det tildelte beløb til specialundervisning faldet fra 2014/2015 til 2015/2016, som følge af nedgangen i elevtal mellem de to skoleår. Samtidig er de samlede udgifter til ekskluderede elever steget, så der nu anvendes op til 141 % af budgettet til ekskluderende specialundervisning på nogle af skolerne, og kun en enkelt skole anvender under 100 % af budgettet på eksklusion. Der forventes pt øgede udgifter til ekskluderende undervisning 2016 på alle skoler, svarende knap til 5 millioner kr. eller til en forøgelse på ca. 18 %. Merudgiften skyldes ikke undervisningsudgift til anbragte elever, da der her er et fald/ mindreforbrug på ca kr. Antallet af visiterede elever 8 på egne skoler er faldet fra 235 til 231 fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2015/2016. Budgettet til indsatser på egne skoler er i samme periode reduceret med ca. 8 millioner 9. Udviklingen i udgifter til ekskluderede elever påvirker skolernes samlede virksomhed, blandt andet kan det betyde, at inklusionsindsatsen og mulighederne for holddannelse bliver mindre, Kulsbjerg Skole prioriterer pt. mindre bibliotekstid og Svend Gønge-Skolen ha undladt at genopslå ubesatte stillinger. Delkonklusion På baggrund af ovenstående data vurderer administrationen, at målgruppen for de ekskluderende tilbud skal gennemgås på tværs af de fem skoler med henblik på at vurdere om det er muligt at finde nye veje til at understøtte inkluderende specialundervisning i børnenes skoledistrikter. Det bør 8 Antallet af visiterede elever omfatter både elever i inkluderende og ekskluderende specialundervisning. 9 Antallet af elever som modtager ekskluderende tilbud er steget og samtidig er budgettet på grund af faldende elevtal reduceret (demografi og privatskolefrekvens) 15

16 ligeledes vurderes om den nuværende betalingsmodel 10 for ekskluderende specialundervisning bør justeres. Det kan eventuelt overvejes at ligge den centralt placerede pulje til ekskluderende specialundervisning på 15 mio. kr. ud i elevtildelingsmodellen til specialundervisning. 11 Det bør ligeledes vurderes hvorvidt en mere systematisk, målrettet indsats på inkluderende specialundervisning ville kunne skabe relevante undervisningstilbud på skoler, således at behovet for ekskluderende tilbud kan reduceres. Kommunens specialpædagogiske center, Kompetencecenter Kalvehave, er pt. i gang med at vurdere om dets kompetencer og rammer kan anvendes til nye målgrupper med henblik på at skabe relevante tilbud i nærområdet. Udgifter til anbragte børn I den løbende debat med skolerne har der flere gange været nævnt at udgifterne til anbragte børns skolegang er stigende. Derfor har arbejdsgruppen valgte at lave en særlig opsamling på dette område. 2014/2015 I 1000 kr. Udgift ekskl. specialundervisning i anden kommune anbragte elever Udgift ekskl. specialundervisning i egen kommune anbragte elever Øvrig ekskl. Specialundervisning I alt Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge-skolen I alt /2016 I 1000 kr. Udgift ekskl. specialundervisning i anden kommune anbragte elever Udgift ekskl. specialundervisning i egen kommune anbragte elever Øvrig ekskl. Specialundervisning I alt Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge-skolen I alt Samlet set forventes et fald i udgifter til undervisning af ekskluderede elever anbragt af Vordingborg Kommune på ca kr. fra 2014/2015 til 2015/2016. Til yderligere information er antallet af såkaldte helårsanbringelser (= anbringelse i 12 mdr.) i perioden 2013 til 2015 faldet med ca. 15,93 10 Den nuværende betalingsmodel for ekskluderende specialundervisning er for distriktsskolen maksimalt en takst på kr. for en årselev inkl. transport og pasning. Hvis tilbuddet er billigere betales selvsagt mindre og hvis tilbuddet er dyrere dækker en central pulje på godt 15 mio. kr. disse omkostninger. Priserne til de ekskluderende specialundervisningstilbud som Vordingborg Kommune pt. bruger ligger mellem og kr. Kompetencecenter Kalvehave kostede i 2015 eksempelvis kr. inkl. transport og fritidstilbud. 11 I 2014 var der et mindre forbrug på denne pulje på 3,5 mio. kr., som blev tilbageført til skolernes budget i

17 helårsanbringelser. I 2013 udgjorde antallet af helårsanbringelser 195,56 mod 180,07 pr. 30. november De samlede udgifter til anbragte, ekskluderede elevers undervisning i Vordingborg Kommune er nogenlunde ens i skoleårene 2014/2015 og 2015/2016. Ligesom den procentvise udvikling også er nogenlunde ens. I 2014/2015 udgjorde undervisningsudgiften til anbragte, ekskluderede elever 24,57 % mod 27,15 % i 2015/2016. I indeværende skoleår er der otte ekskluderede elever, som befinder sig på enten 10. eller 11. klassetrin. Undervisningsudgiften til disse otte elevers undervisning udgør ca. 1,5 mio. kr. Desuden er der otte ekskluderede elever, som i indeværende skoleår modtager undervisning på 9. klassetrin til en samlet forventet udgift på 1,6 mio. kr. Når der ses lidt ud i fremtiden, er der i skoleåret syv anbragte børn, som forventes at skulle starte i skole i august En elev til Svend Gønge-Skolen og to elever hver til henholdsvis: Gåsetårnskolen, Kulsbjerg Skole og Møn. Heraf forventes to af disse syv kommende elever at skulle begynde skolegang i Guldborgsund Kommune. De øvrige fem kommende elever i Vordingborg Kommune. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, om de kommende elever skal visiteres til ekskluderende specialundervisning. Delkonklusion På baggrund af ovenstående data vurderer administrationen, at udgifterne til anbragte børn ligger på et stabilt niveau. Skolernes vikarbudget og faktiske forbrug i skoleåret 2014/15 og budget for 2015/16 Gennemgangen af skolernes vikarforbrug i skoleårene 2013/2014 og 2014/2015 viser en generel tendens til, at samtlige skoler anvender flere midler til vikarer end tildelt. Samlet set er der anvendt 6,4 mio. kr. mere på vikarer end tildelt i skoleåret 2013/2014, mens det i 2014/2015 er steget til 9,5 mio. kr. mere end tildelt. 2013/2014 Vikarudgifter I 1000 kr. Vikarforbrug Budget inkl. projekt sygefravær Merforbrug Merforbrug i % Kulsbjerg Skole ,69% Præstø Skole ,60% Møn Skole ,16% Gåsetårnskolen ,36% Svend Gønge-skolen ,54% Samlet resultat ,54% 17

18 2014/2015 Vikarudgifter I 1000 kr. Vikarforbrug Budget inkl. projekt sygefravær Merforbrug Merforbrug i % Kulsbjerg Skole ,63% Præstø Skole ,01% Møn Skole ,07% Gåsetårnskolen ,44% Svend Gønge Skolen ,65% Samlet resultat ,99% Udviklingen i vikarforbruget på de enkelte skoler viser, at Møn og Præstø Skoler har holdt vikarforbruget på stort set samme niveau i de to skoleår, mens der er en stigning i udgifterne på Svend Gønge Skolen med ca. 0,2 mio. kr., Kulsbjerg Skole med ca. 1 mio. kr. og Gåsetårnskolen med 1,7 mio. kr. Årsagerne til stigningen i udgifterne til vikarer skyldes til dels, at der efter skolereformen er sket en stigning i timetallet for både elever og lærere. Det vil sige, at der ved en lærers fravær fra skoleåret 2014/2015 er flere timer der skal dækkes end tilfældet var i 2013/2014. Endvidere har der i samme periode været et stigende sygefravær. Derudover er skolerne fra folkeskolereformens ikrafttræden fra skoleåret 2014/2015 tildelt ekstra midler til kompetenceløft, som også anvendes til vikarer. Den foreløbige tilbagemelding fra skolerne er, at der ved skoleårets planlægning er taget højde for, lærere der deltager på linjefagsuddannelse. Derved har dette ikke påvirket vikarudgifterne. Der kan dog være vikarudgifter forbundet med eksamensperioden for linjefagsuddannelsen samt de øvrige kompetenceløftsforløb, da disse ikke er planlagt. Ligeledes kan øget møde- og kursusaktivitet have en negativ påvirkning på vikarudgifterne. Skolerne påpeger, at udgifterne til vikarer også skal dække 6. ferieuge 12, omsorgsdage, m.v. På flere skoler skal teamene som udgangspunkt selv dække kendt fravær for at sikre kvalitet og kontinuitet i undervisningen og for at nedbringe vikarudgifterne. Skolerne arbejder kontinuerligt med at nedbringe sygefraværet. I efteråret 2015 har der været et fald i sygefraværet på alle skoler. 12 Ved OK15 blev 6. ferieuge en ret at afholde, tidligere var det en mulighed, men ikke noget lærerne havde krav på. 18

19 Udvikling i sygefravær på skoler i 2014 og 2015 Sygefravær i 2014 og 2015 fordelt på distrikt skolerne i procent: Dec Seneste 12 mdr Kulsbjerg Skole 6,00% 6,20% 8,90% Præstø Skole 3,50% 4,60% 7,30% Møn Skole 3,00% 4,60% 4,20% Gåsetårnskolen 6,90% 6,80% 7,60% Svend Gønge Skolen 8,20% 6,30% 9,20% Delkonklusion På baggrund af ovenstående data vurderer administrationen, at vikarudgifterne også i de kommende år vil være en udfordring for skolerne. Nogle skoler har større udfordringer end andre og der skal laves målrettede tiltag som kan styrke skolens sociale kapital, ligesom tiltag der kan nedbringe fravær skal iværksættes, da dette både vil reducere vikarforbrug og forbedre kvaliteten i undervisningen. 19