SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Transkript

1 2015/ /2017 SKOLECENTER JETSMARK

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Baselines - hvad ved vi? 5 Valgte indsatsomra der pa baggrund af status og den viden, vi har pa nuværende tidspunkt 14 Indsatsomra de: Overgang fra dagtilbud til skole 14 Indsatsomra de: Kvalificering af det almendidaktiske 21 Indsatsomra de: Kvalificering af de fagdidaktiske 27 Efterskrift 32 Skolecenter Jetsmarks arbejde med folkeskolereformen 32 Ledelsens supplerende begrundelser for organisering i Rammer, der rummer 43 Teamorganisering som fundament for almen-, fag- og organisationsdidaktikken 47

3 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen over for omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens Side 1

4 nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Side 2

5 Sammenfattende helhedsvurdering Det er i folkeskolereformen tydeliggjort, at den danske folkeskole skal kvalificere sin indsats på baggrund af den viden, vi har. Noget af den viden vi har, er offentlig tilgængelig, og kan gengives i skoleudviklingsplanen. Det gør sig gældende for resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve. Disse bliver derfor gjort til genstand for offentlig refleksion i denne skoleudviklingsplan for Skolecenter Jetsmark. Anden viden eksempelvis resultaterne af de nationale test er ikke offentligt tilgængelige. Denne viden bliver derfor kun behandlet i overordnede vendinger i denne skoleudviklingsplan for Skolecenter Jetsmark. Skolecenter Jetsmark opfylder alene målsætningen om at 80% af elever skal have gode resultater i 2. klasse dansk, læsning. Men i grundskolen er vi generelt inde i en god progression, som et resultat af de indsatser, der er beskrevet senere i udviklingsplanen. Og andelen af de dygtigste elever er overvejende i god progression. Desuden er andelen af elever med dårlige resultater er faldende, hvilket også er udtryk for en god udvikling. Gode resultater i de nationale test God progression 6. mat 2. dansk 4. dansk 3. mat Under 80% 80% eller over 6. dansk 8. dansk Side 3

6 Ringe progression Andelen af de allerdygtigste elever Ringe progression 2. dansk 6. dansk 4. dansk 8. dansk 3. mat 6. mat God progression Andelen af elever med dårlige resultater Ringe progression 2. dansk 4. dansk 6. dansk 8. dansk 3. mat 6. mat God progression Side 4

7 BASELINES - HVAD VED VI? Det er i folkeskolereformen tydeliggjort, at den danske folkeskole skal kvalificere sin indsats på baggrund af den viden, vi har. Noget af den viden vi har, er offentlig tilgængelig, og kan gengives i skoleudviklingsplanen. Det gør sig gældende for resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve. Disse bliver derfor gjort til genstand for offentlig refleksion i denne skoleudviklingsplan for Skolecenter Jetsmark. Anden viden eksempelvis resultaterne af de nationale test er ikke offentligt tilgængelige. Denne viden bliver derfor kun behandlet i overordnede vendinger godtgørelse af progression - i denne skoleudviklingsplan for Skolecenter Jetsmark. Karaktergennemsnit Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skolecenter Jetsmark, Jammerbugt. NB: Som det fremgår, inkluderer det opgjorte karaktergennemsnit på Skolecenter Jetsmark også kommunens elever med massive indlæringsvanskeligheder (som vi er vært for på Skolecenter Jetsmark). Side 5

8 Opnået karaktergennemsnit i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skolecenter Jetsmark, Jammerbugt Som ovenfor tydeliggjort, inkluderer resultatet kommunens specialelever med massive indlæringsvanskeligheder. Over den angivne treårige periode er antallet af disse elever steget på Skolecenter Jetsmark. Tidligere blev der gjort brug af dette tilbud i Aalborg Kommune. Det er også værd at bemærke, at Kaas-afdelingen tidligere udskilte over 12 % af elevgrundlaget til specialklasser. Nu overholdes inklusionskravet på 96 %. Men vi har ambitioner om at karaktererne skal stige fremadrettet. Side 6

9 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Jammerbugt Skolecenter Jetsmark arbejder målrettet efter, at alle elever påbegynder en ungdomsuddannelse. Derfor er det af stor vigtighed, at eleverne opnår 02 i både dansk og matematik, hvilket 87 % af eleverne gør. For at kvalificere elevernes valg, samarbejder skolens linjer med relevante ungdomsuddannelser. Kultur- og musiklinjen samarbejder med Brønderslev Gymnasium, Techlinjen samarbejder med Tech College, Elite-, IT-, og sciencelinjen samarbejder med Fjerritslev gymnasium. Side 7

10 Overgang til ungdomsuddannelse Side 8

11 Vi arbejder til stadighed med at gøre eleverne så dygtige som de kan. Dette tydeliggøres på grafen, hvor vi er ligger på det forventede antal ansøgere på gymnasialeuddannelser ved pigerne og erhvervsuddannelserne ved drengene, dog er vi stadigvæk under det forventede ved drenge på de gymnasialeuddannelser Side 9

12 Side 10

13 Kompetencedækning på Skolecenter Jetsmark Ved planlægningen af skoleåret 2015/2016 fokuserede vi på liniefagsdækket undervisning samt undervisning med tilsvarende kompetencer. Denne tilpasning kommer først til udtryk i næste kvalitetsrapport. Side 11

14 De nationale test Resultaterne fra de nationale test må ikke offentliggøres. Men for at godtgøre udviklingen i fagene dansk og matematik på Skolecenter Jetsmark, ønsker vi med nedestående redegørelse at godt gøre status på progressionen samt deraf følgende opmærksomhedspunkter. Faget dansk: Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning, 2. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 36 % Andel af elever med gode resultater i dansk, læsning, 4. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 0 % Andel af elever med gode resultater i dansk, læsning, 6. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: - 1 % Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, 8. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: - 4 % Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, 2. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 5 % Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, 4. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 3 % Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, 6. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: - 2 % Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, 8. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 6 % Side 12

15 Andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning, 2. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: - 20 % Andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning, 4. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: - 5 % Andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning, 6. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: - 4 % Andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning, 8. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 5 % Faget matematik: Andelen af elever med gode resultater i matematik, 3. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 13 % Andelen af elever med gode resultater i matematik, 6. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 2 % Andelen af de allerdygtigste elever til matematik, 3. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 8 % Andelen af de allerdygtigste elever til matematik, 6. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 0 % Andel af elever med dårlige resultater i matematik, 3. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 0 % Andel af elever med dårlige resultater i matematik, 6. klasse: Progression i skoleåret 2014/2015: 2 % Side 13

16 Valgte indsatsomra der pa baggrund af status og den viden, vi har pa nuværende tidspunkt Tre udvalgte indsatsområder på Skolecenter Jetsmark: Indsatsområde: Overgang fra dagtilbud til skole Indsatsområde: Kvalificering af det almendidaktiske Indsatsområde: Kvalificering af det fagdidaktiske INDSATSOMRÅDE: OVERGANG FRA DAGTILBUD TIL SKOLE Nedenfor beskriver skolens ledelse de forhold, som på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten giver anledning til handling til at rette op på resultater, der ligger uden for de nationale mål Hvert forhold beskrives 1 (SMTTE-tænkning) med overvejelser om den fremtidige indsats: Sammenhæng hvordan ser resultatet ud i dag Mål hvad vil vi opnå Tegn på at vi bevæger os i den rigtige retning Tiltag hvad vil vi gøre for at rette op Evaluering evalueringsdidaktiske spørgsmål besvares i sammenhæng med overvejelser og planlægning af indsatsen Nedenfor beskrives de forhold, som kvalitetsrapporten giver anledning til: 1 Beskrivelse af hvert forhold begrænses til ½ A-4 side Side 14

17 Beskriv forholdet der skal rettes op på: Der er ikke megen viden om de to institutioners pædagogiske tilgange og dagligdag. Vi ønsker, at der, i langt højere grad, er fælles fodslaw i tilgangen til eleverne/børnene. Hvad er læring? Grundlæggende adfærd, forældresamarbejde og forventninger hertil. Dette, blandt andet, på baggrund af den undersøgelse fra Eva som viser, at børnenes trivsel i børnehaven og deres forventninger til skoler er eksistentiel for elevernes faglighed og trivsel i førskolen og skolen. A7rshjul for førskole aktiviteter Skolecenter Jetsmark og Børnehaverne. Status: Hvor er vi nu? September: Evaluering af sidste skolea rs overgange, justering af a rsplan og tiltag samt planlægning af informationsmøder for kommende skolesøgende børns forældre og datoer for Indskrivningsmøde. Deltagere: Skoleleder, afdelingsleder, SFO ledere, børnehaveledere, sekretærer, børnehaveklasseledere og kontaktpædagoger. Henrik indkalder Medio november: Forældremøder for kommende forældre. Som udgangspunkt afholdes møderne som følgende: I Pandrup pa skolen I Kaas i Jetsmark Børnehave Deltagere: Afdelingsleder, SFO-ledere, Børnehaveledere, børnehavepædagoger, Børnehaveklasseforældre samt kontaktpædagoger. Henrik indkalder Primo januar: Indskrivningsmøder i skolens afdelinger for forældre. I 2016 afholdes møderne: Pandrup afdelingen onsdag den 6. januar Kaas afdelingen torsdag den 7. januar Side 15

18 Deltagere: Skoleleder, afdelingsleder, SFO-ledere, børnehaveledere, børnehaveklasseledere og kontaktpædagoger. Sekretæren sender invitation til børnehaverne i december. Primo februar: Møde vedr. klassedannelser. Deltagere: Børnehaveledere, afdelingsleder, SFO leder, børnehaveklasseledere, kontaktpædagoger. Henrik indkalder. Medio februar: Forældre orienteres om klassesammensætninger. (Senest 1. marts) Sekretæren pakker breve, som børnehaverne uddeler. Fritidsdelene sender tidsplan, invitationer o. lign til børnehaverne. Ansvarlige: Helle og Birgitte Ultimo februar: Kontaktpædagogerne besøg i børnehaverne. Marts: Afholdelse af informationsmøder for forældre, overleveringssamtaler, børnenes besøg i fritidsdelen. Deltagere i overleveringssamtalerne: Børnehaveklasseledere, kontaktpædagoger, børnehavepædagoger samt ressourcepersoner (AKT) Ansvarlige: Helle og Birgitte Medio juni: Forældremøde i fritidsdelen. Deltagere: Kontaktpædagoger, pædagogisk personale og SFO- ledere og børnehaveklasseledere. Ansvarlige: Helle og Birgitte Side 16

19 Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Børn der er motiverede og rede til læring og kan indgå i et forpligtigende børne- og læringsfællesskab. At ma den vi arbejder med børnene pa, er langt mere ensartet/koordineret, institutionerne imellem, i bestræbelserne i at give børnene de bedst mulige vilka r. Dette kræver, at skole/førskole bliver en større del af børnehaverne og omvendt. At der enighed og forsta else for hvad det fælles ma l er. Pa baggrund heraf udarbejdes der et skriv om fælles forpligtende sociale og faglige ma l for de 3 6 a rige (0. kl) i distrikt Jetsmark Ma l a r 1: - Ga i proces med børnehaverne om ønsket om en rød tra d i børnenes trivsel og læring for de 3 6 a rige (0. kl.) Dette mellem børnehaver og skole (ledelse) - Udarbejdelse af fælles forpligtigende sociale og faglige ma l for 3 6 a rige (0. kl.) Dette mellem børnehaver og skole (ledelse og personale) - Justere a rshjul i forhold til tiltag - Blive skarpere pa evalueringen af 0. klasseeleverne dette i Ma l a r 2: september (se a rshjul under status) Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus pa dette forhold? - De fælles forpligtigende sociale og faglige ma l for de 3 6 a rige effektueres i de enkelte institutioner. - At barnet følges af et status, ma l og opfølgnings værktøj. Dette kunne fx være en læringsmappe. Justere a rshjul i forhold til tiltag (se status) Side 17

20 Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? At der arbejdes efter de fælles forpligtigende faglige og sociale ma l for de 3-6 a rige i distrikt Jetsmark. Disse tegn tydeliggøres i de fælles forventninger. Der evalueres, med alle parter involveret, pa disse ma l. Eleverne har tilegnet sig en grundlæggende adfærd i børnehave, førskole og skole der afspejler de ma l, som institutionerne har formuleret i de fælles forpligtigende sociale og faglige ma l for de 3 6 a rige. Tegn a r 1: - At vi, i fælleskab, har udarbejdet de fælles forpligtigende faglige og sociale ma l for de 3 6 a rige. - Der arbejdes henimod at komme hinanden mere ved dette mellem institutionerne. Fx koordinere tilgange, komme pa besøg etc. - At overgangen fra børnehave til førskole og skole evalueres i september (ledelse og medarbejdere) Tegn a r 2: Personale: Børn: - Tættere dialog mellem de professionelle dette ba de formelt og uformelt - At førskolen og skolen kan fa øje pa arbejdet i børnehaven med de fælles faglige og sociale ma l og arbejder videre hermed. - At børnene er nysgerrige og motiverede for at lære ved start i 1. klasse. - At børnene har lært mere dette ved opfyldelse af de fælles forpligtigende sociale og faglige ma l. - At børnene i endnu højere grad er i trivsel - dette ved opfyldelse af de fælles forpligtigende sociale og faglige ma l. Forældre: - Forældrene er en del af de fælles forpligtigende sociale og faglig ma l. - Giver udtryk for tryghed ved overgangen til førskole og skole Side 18

21 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skolea r for at na ma lene? Det operationelle: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvorna r? Hvorfor? Tiltag a r 1: Indkalde til møde med de nære professionelle. Indkalde børnehaverne i distriktet til møde (HM indkalder i feb./marts) - Emne: Stikke en finger i jorden i forhold til Inddragelse i udviklingstiltaget - Den fremadrettede proces/forløb - Ma l: Enighed om at arbejde videre med udviklingstiltaget Indkalde børnehaverne i distriktet til møde (HM indkalder i april/maj) - Emne: Procesbeskrivelse hvad gør vi fremadrettet og hvorledes skaber vi rammerne. - De forberedende øvelser inden vi inddrager de nære professionelle. - Oprettelse af styregruppe. - Overvejelse om opstartsarrangement. Indkalde børnehaverne i distriktet og de nære professionelle til møde - styregruppe (HM indkalder i maj/juni) - Orientering og opstartsmøde - Styregruppedeltagere: - 0. klasselærere en fra hver afd. - Kontaktpædagog en fra hver afd. - Ledelsesrep. BG, HAA, HM - Børnehaverne Møderne for styregruppen (august 2016-feb. 2017) - Udarbejdelse af fælles forpligtigende sociale og faglige ma l. Tiltag a r 2: Arbejdet og Implementering af fælles forpligtigende sociale og faglige ma l. Side 19

22 Evaluering af de tre formøder: Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? - Der evalueres pa møderne pa de tre formøder Evaluering af arbejdet i styregruppen: (Jan. feb. 2017) - TUS for de personalegrupper der skal arbejde med ma lene Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op pa resultaterne? Arbejdet og implementeringen af fælles forpligtigende sociale og faglige ma l: (feb dec. 2017) - Alt personale omkring de fælles forpligtigende ma l samles i dec Her evalueres formativt. - Inden dette møde er der, pa de enkelte institutioner, evalueret summativt i forhold til arbejdet og implementeringen af ma lene. Side 20

23 INDSATSOMRÅDE: KVALIFICERING AF DET ALMENDIDAKTISKE Nedenfor beskriver skolens ledelse de forhold, som på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten giver anledning til handling til at rette op på resultater, der ligger uden for de nationale mål Hvert forhold beskrives 2 (SMTTE-tænkning) med overvejelser om den fremtidige indsats: Sammenhæng hvordan ser resultatet ud i dag Mål hvad vil vi opnå Tegn på at vi bevæger os i den rigtige retning Tiltag hvad vil vi gøre for at rette op Evaluering evalueringsdidaktiske spørgsmål besvares i sammenhæng med overvejelser og planlægning af indsatsen Nedenfor beskrives de forhold, som kvalitetsrapporten giver anledning til: Beskriv forholdet der skal rettes op på: Kvalitetsrapport: Status: Hvor er vi nu? Trivselsrapport (kilde: bilag 3), klassetrin: Social trivsel (glad for at ga i skole): her fremga r det at 64% af eleverne er meget glad for at ga i skole, 32% svare Ja, lidt, mens 4% svarer nej. faglig trivsel (koncentration): her er fordelingen 51%,40% og 9%. Stor faglig trivsel. støtte og inspirerende undervisning: 80%,17%, 3%. Elever oplever at undervisningen i høj grad er inspirerende og støttende. ro og orden: generelt OK. 2 Beskrivelse af hvert forhold begrænses til ½ A-4 side Side 21

24 Inklusion: Skolecenter Jetsmark opfylder kravet om antal inkluderet elever i undervisningen. Vi er i gang med systematisk at løfte inklusionsopgaven, det være sig organisatorisk og pædagogisk. Vi har i begge afdelinger etableret ressouceteam som har stor fleksibilitet ift. at justere sig i tid og rum til der hvor problemer er. Ressourceteamet er i tæt samarbejde med ledelse og mødes pa ugebasis med afdelingsledere for at evaluere og justere i gang værende indsatser. Vi indga r ligeledes i tæt samarbejde med PPR ift. den løbende justering sa ledes i det PPR deltager pa teammøder med lærere og pædagoger ift. sparring og pa ressourceteammøderne. Vi arbejder med holddeling herunder Gult hold som er et tilbud for de elever som er udfordret fagligt og socialt udfordret. Gult hold tilbyder kursusvirksomhed til eleverne i samarbejde med lærerteamet. Vi har lavet retningslinjer og procedurer for samarbejdet og særlig indsats. Det skal opkvalificere den indsats der sker omkring barnet sa ledes at ma l for indsats bliver tydelige og dermed kan bedre evalueres. Vi har ansat en bevægelsesvejleder som har fokus pa trivsel og bevægelse i undervisningen. Vi mener, at han kan være med til at sætte fokus pa trivsel, gode relationer i klassen og glæde gennem fysisk aktivitet. Vi har klassekonferencer pa udvalgte klassetrin som tager en a rlig temperatur pa klassen sociale og faglige niveau. Dette sker i samarbejde med PPR Ungdomsuddannelse (side 44) Ma let er at fastholde det fortsatte fokus pa elevernes trivsel og læring. Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et Ledelsen har rammesat mulighed for at teamet kan være i dialog omkring læring og trivsel. Der er ugentlig teammøder for klasseteamet og ressourceteamet. Derudover er der lavet a rshjul ift. afdelingsmøder som ramme for at skabe fælles fodslag og fokus pa trivsel. Der arbejdes med synlige ma l og rammer for trivsel. Teamet og ressourceteamet arbejder forebyggende med klassearbejde pa udvalgte klassetrin som 0. og 1. klasse, 4. klasse og 7. klasse. Side 22

25 øget fokus pa dette forhold? Procedure for særlige indsatser og brug af ressourceteamet bliver en naturligdel af opgaveforsta elsen. Herunder at indsatserne bliver mere ma lstyret. Vi inddrager i højere grad forældrene i samarbejdet omkring de udfordringer barnet oplever i skolen, da vi mener, at hjemmet er en nøglefaktor til at skabe positive resultater. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skolea r for at na ma lene? Didaktiske overvejelser: Klasseteams Vi har fokus pa klasseteamet som den bærende enhed omkring klassens trivsel. Klasseteamet har fokus pa læringsmiljøet og elevernes trivsel. De sætter i fællesskab rammer og regler for læringsmiljøet. Klasseteamet mødes ugentligt. Fokus pa indhold og læringsadfærd. Det betyder, at ledelse italesætter form og indhold. Fx den gode start, klassekultur og samværsregler. PPR, ressourceteam og afdelingsleder kan indga i den fælles organisering og sparring. Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvorna r? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne Ressourceteams Ressourceteamet besta r af trivselspersonale som understøtter teamet i klassens trivsel og de enkelte elevers trivsel. Ressourceteamet laver sammen med klasseteamet konkrete aftaler (kontrakt) med teamet ift. opgaven pa de foregribende, indgribende og forebyggende indsatser. Her bliver opgaven tydeliggjort med ma l, indsats og evaluering. Kontrakten skal fastholde fokus pa om indsatserne virker. Ressourceteamet mødes ugentlig med afdelingsledere ift. sparring, justering og status sa ledes at indsatserne kan tilpasses opgaverne. Det sikre at vi konstant har fokus pa at ressource matcher opgaverne og opgaverne er tydelige. Side 23

26 Ressourceteamet deltager sammen med PPR og ledelse pa a rlige klassekonferencer for 0., 1., 4. og 6. klassetrin. Det sker i samarbejde med de enkelte klasseteam. Her er der fokus pa klassens generelle trivsel og læring, den enkelte elev bliver vurderet og der bliver lavet konkrete justeringer i forhold til det fremadrettet skoleforløb. Vi har fokus pa disse klassetrin da vi mener, de er særlig udfordret i forhold til skolestart og skift fra en afdeling til en anden. Klassekonferencerne ligger i slutning af skolea ret i kompetenceforum regi. Ressourceteamet samarbejder med teamet og især forældrene omkring en fælles problemstilling. Vi er undersøgende pa om et tilbud som familieklassen vil være kunne etableres i vores organisation. Læringsmiljø Feedforward, proces, feedback: Vi har fokus pa tre begreber ift. læring. Feedforward, proces og feedback. Begreberne italesættes og reflekteres i plenum. Der laves aftaler i teams hvordan vi bruger feedforward. Feedforward ift. tydelighed pa opgaven for eleverne med læringsma l og struktur. Proces med fokus pa læringsmiljø, læringskultur og arbejdsro. Holddannelse: Vi bruger holddannelse ud fra forskellige principper som fagligniveau, relationer, køn, interesser. Klasseteams: Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? At sprog og handling fortæller at teamet trækker i samme retning. At konkrete aftaler viser sig i klassen. At ordet Vi og vores anvendes i stedet for Jeg og mine. Side 24

27 At sprog i forhold til eleverne og kolleger er anerkende og spørgende i stedet for fejlfinderi og bekræftende. At teammøderne opleves konstruktive og der ba de er indhold af refleksioner og koordinering Ressourceteams: At kontrakterne/indstillingerne bliver et naturlig redskab for deres arbejde. At de ugentlige møder afspejler forsta elsen for opgaven ved at den enkelte justere sig ift. tid og tilstedeværelse. At teamet deltager pa klasseteammøder. At samarbejde mellem teamet, ressourceteamet og PPR sætter barnet i centrum og at der en fælles handling i forhold til de enkelte opgaver. At det udvidet forældresamarbejde smitter af pa barnets trivsel. Læringsmiljø: At lektionernes pa begyndelse viser fokus pa læringsma l og struktur pa lektionerne. At underviserne varierer undervisningen og er bevidste om fordele og ulemper ved de valg de træffer. At lærerne bruger forskellige ma der at give feedback pa og er bevidste om forskellige ma der at gøre det pa. At lærerne bruger holddannelse i undervisningen og pa tværs af klasserne der hvor det er muligt og giver mening. Teamsamarbejdet: Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, Der vil være løbende ugentlig evaluering i klasseteams og ressourceteam. Der vil være løbende evaluering pa afdelingsteammøderne. Hvor afdelingsledere. Det afspejles gennem dagsorden og referater. Det vil være gennem synlig ma l som hænger i klasserne. Trivselsmålinger: Vi vil lave nationale trivselsma linger som ligeledes indga r i det samlede billede af hvor vi er og hvor vi skal hen ift. justeringer, fokus og indsatser. Ressourceteamet: Side 25

28 indsatsen der forventes at rette op pa resultaterne? Der evaluere ugentlig pa de enkelte elevsager og disse føres til referat. Der justeres i indstillinger til ressourceteamet og ma lene evalueres pa teammøderne. Pa de kvartalsmæssige teammøder vil opgaveforsta elsen være i centrum ligesom vi kigger pa om organisering ift. kompetencer kommer organisationen bedst mulig til gode. Side 26

29 INDSATSOMRÅDE: KVALIFICERING AF DE FAGDIDAKTISKE Nedenfor beskriver skolens ledelse de forhold, som på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten giver anledning til handling til at rette op på resultater, der ligger uden for de nationale mål Hvert forhold beskrives 3 (SMTTE-tænkning) med overvejelser om den fremtidige indsats: Sammenhæng hvordan ser resultatet ud i dag Mål hvad vil vi opnå Tegn på at vi bevæger os i den rigtige retning Tiltag hvad vil vi gøre for at rette op Evaluering evalueringsdidaktiske spørgsmål besvares i sammenhæng med overvejelser og planlægning af indsatsen Nedenfor beskrives de forhold, som kvalitetsrapporten giver anledning til: Beskriv forholdet der skal rettes op på: Kvalitetsrapporten for skolea ret 14/15: Status: Hvor er vi nu? Dansk: SCJ skoleniveau ift. 80% af eleverne skal være gode til at læse. SCJ opfylder ikke ma lsætningen. Af kvalitetsrapporten fremga r det, at der er sket markant fremgang i læsning i 2. klasse. For læsning 4., 6. og 8. klasse ligger vi under de 80%. Andel af da rlige elever er faldet pa 2., 4. og 6. klassetrin. Andelen af de dygtigste elever er steget pa 4. og 8. klassetrin (side 12 og 21). Matematik: Der er sket en positiv udvikling selvom skolen ikke opfylder 80%-ma lsætningen. I matematik for 3. klasse er der sket en signifikant progression som ligger over det forventet og 3 Beskrivelse af hvert forhold begrænses til ½ A-4 side Side 27

30 andelen af de dygtigste elever er stedet. Men vi ligger stadig under de 80%. I matematik i 6.klasse ligger vi under de 80%. Andelen af elever med da rlig resultat er steget. SCJ skoleniveau ift. andelen af de dygtigste elever stiger a r for a r. Af kvalitetsrapporten fremga r det at SCJ opfylder hensigten i dansk pa 4. og 8. a rgang samt for 3. klasse matematik. De øvrige klassetrin er der ingen stigning. Karaktergennemsnit: Ligger under det forventede. Gennemsnittet skyldes en arv fra før Skolecenter Jetsmark blev sat i søen. Man havde prioriteret at samle de fagligt mest udfordret i en klasse. Det resulterede i et vanskeligt og problemfyldt læringsmiljø. De to andre klasser havde et karakter gennemsnit pa 6,1 og 6,8. Vi har organiseret fagteams i dansk, matematik og engelsk. Ledelsen er styrende pa rammerne og delvist pa indhold. Det betyder, at der er afsat en lektion ugentligt til teammøde. Derudover er der indkaldt kvartalsmøder pa tværs af teams til at udvikle fagteams og drøfte fagdidaktik. Ledelsen deltager ligeledes pa fagteammøder ad hoc. Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus pa dette forhold? Vi vil arbejde mod at opfylde 80% ma lsætningen og at lade karaktergennemsnittet stige. Vi vil have fokus pa den almen didaktiske organisering som holddeling og synlige ma l i undervisningen. Vi vil opkvalificere og opnormere vejledere som kan understøtte undervisningen, fagteams og den enkelte faglæreres kvalifikationer. Vi vil hæve linjefagsdækningen. Vi vil styrke de enkelte fagteams refleksion af egen undervisningen. Vi vil være mere tydelige pa form og indhold pa fagteammøderne ligesom vi vil styrke sammenhænget mellem den fagdidaktiske røde tra d mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. Fagteams Vi har rammesat ugentlig fagteammøder i dansk, engelsk og matematik. Forma l med fagteams er at kvalificere undervisningen gennem fællesforberedelse, sparring med fagkolleger og Side 28

31 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? afdelingsleder. Det betegner vi som et lokalt kompetenceløft. Fokus pa ma lstyret undervisning. Hvilke skridt vil vi tage det næste skolea r for at na ma lene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvorna r? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne Vejledere Vi vil ligeledes styrke fagteammødernes indhold ved at endnu mere at samle faglærerne fra de enkelte afdelinger og ikke som nu kun i egen afdeling. Det mener vi, skaber en bredere og dybere fagdidaktisk forsta else ift. Elevens output i udskoling. Vejledere lærere: Vejledere samarbejder med klasser og a rgange ift. undervisningsforløb i (faglig)læsning/dansk og matematik. Vi vil have vejledere i dansk, matematik og engelsk. Opkvalificering af pæd. Ledelse: De to afdelingsledere i grundskolen fa r ligeledes et kompetenceløft gennem uddannelse til læringsvejledere gennem UCN. Det mener vi i høj grad vil styrke ledelsen pa virkning af den fagdidaktiske forsta else og udmøntning i organisationen. Læringstilgang Feedforward, proces og feedback: Vi arbejder ma lrettet med denne tre-deling af en læringsaktivitet/-forløb. Herunder hvad er en god feedforward, proces og feedback baseret pa evidens og egen praksis. De pædagogiske arrangementer vil have dette som omdrejningspunkt. Elevplaner: I forbindelse med feed-backen vil denne del ogsa tænkes sammen med elevplanen. Vi ser elevplanen som et dynamisk redskab til løbende at holde fokus pa den læring, der finder sted og at gøre eleven mere medansvarlig i egen læringsproces i forhold til bidrag og inddragelse i elevplanen. Det betyder, at Side 29

32 elevplanen i form og indhold vil være forskellig i de enkelte afdelinger. Holddeling: Vi antager ogsa ud fra evidensbaseret viden, at holddeling i forskellige variationer ift. elevsammensætningen, interesser, relationer og deres styrker og svagheder vil fremme elevernes faglighed. Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op pa resultaterne? Vi udnytter elevernes potentiale og stiller dem bedst mulig ift. en ungdomsuddannelse. Der sker en feedback elev-elev, lærer-elev, forældre-skole med fokus pa egen læring Elevplan vil afspejle elevens progression Fagteams afspejler en læringsadfærd og faglig nysgerrighed. Herunder at ledelsen i højere grad er deltagende pa disse møder og i nogen grad sætter dagsorden for indholdet. Der laves forløb med vejledere med fokus pa faglig læsning, FFM, Der arbejdes med holddannelser i forhold til niveau, interesser, samarbejdsevne. Fagteams planlægger undervisningen i fællesskab De pædagogiske arrangementets indhold viser sig anvendt i sprog og handling i dagligdagen. Vi er nysgerrig pa statistikkerne pa elevernes videre færden. Kontinuerlig opfølgning ift. elevernes videns tilegnelse. Afdelingsledere faciliteter rammer og indhold pa fagteammøder, der hvor de kan se der er manglende forsta else af den faglige kvalificering. Afdelingsledere deltager i undervisningen som observant og følger op pa forløbet med samtaler Der afholdes TUS og team læringssamtaler hvor aftalte fokus punkter fx bestemte læringsma l evalueres og justeres. Fagteammøderne skal være rammen for hvordan vi kan vidensdele med hinanden og sætte egne kompetence i spil sa ledes det kan have en afsmittende effekt pa kollegiet. Side 30

33 Side 31

34 Efterskrift SKOLECENTER JETSMARKS ARBEJDE MED FOLKESKOLEREFORMEN Folkeskolereformens nye krav til folkeskolen medfører, at ledelsesopgaven i skolen er under forandring. I den nye folkeskole er der behov for en skoleledelse, der sætter en klar pædagogisk retning, har høje faglige forventninger til elever såvel som det pædagogiske personale, og som formår at åbne skolen mod omverdenen. Det kræver stærke ledelseskompetencer såvel som en øget involvering af skoleledelsen i undervisningspraksis for at skabe bæredygtige pædagogiske forandringer, der kan tilvejebringe en varieret og motiverende skoledag for elever, lærere og pædagoger. Omdrejningspunktet for udviklingen af Skolecenter Jetsmarks indsatser for skolens organisering og aktiviteter skal være elevernes læring og trivsel. Det indebærer blandt andet, at der på skolen skal være en kultur og praksis, der udtrykker høje forventninger til elevernes læring og trivsel, samt at skoleledelsen er tæt på kerne-opgaven og sætter rammen for en varieret og motiverende skoledag, herunder sætter de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning. Skoleledelsens vigtigste opgave er dermed at facilitere alle elevers læring og trivsel. Dette forudsætter en kvalificeret og kontinuerlig indsats med organisationsdidaktikken at de nære professionelle møder hinanden med læringsadfærd og performer optimalt. For at kunne indfri Skolecenter Jetsmarks udviklingsplan er det derfor helt centralt, at der skabes opbakning og ejerskab til det organisationsdidaktiske set up blandt skolens medarbejdere på tværs af funktioner og professioner. Ledelsen tilstræber derfor at arbejde efter principperne for Fair proces med henblik på at sikre, at medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer kommer kreativt og passioneret i spil. For at skabe de bedste betingelser for læring og sikre det største læringsudbytte for eleverne, er det centralt, at undervisningen er funderet på bedst tilgængelige viden og baseres på relevante data og resultater fra undervisningen. For at understøtte dette skal den nærværende pædagogiske ledelsesindsats holde fokus på, hvad eleverne skal lære og løbende forholde sig analytisk og undersøgende til metoder og tilgange på vej mod målene. Som led heri skal der inddrages relevant viden og erfaringer, og de indsatser, der skal gennemføres for at forbedre skolens resultater, skal identificeres og prioriteres. Skoleledelsen skal blandt andet kontinuerligt Side 32

35 arbejde for at fremme og understøtte en stærk evalueringspraksis og arbejde med feedforward, proces og feedback. Skolens ledelse skal i samarbejde med de nære professionelle udarbejde et eksplicit vurderingsgrundlag der konkretiserer og gør det tydeligt hvad skolens mål betyder for undervisningen. Skolens ledelse skal desuden prioritere en dialog med de nære professionelle om deres undervisningspraksis og konfrontere dem med praksis der ikke er i overensstemmelse med skolens. Anbefalingerne har til formål at sikre at medarbejdere og ledelse har samme forståelse af hvad der kendetegner god undervisning, og hvad der kendetegner ledelsens opfølgende dialog med de nære professionelle om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den. Ledelse af videns- og resultat-baseret udvikling af skolens undervisning gælder såvel for de målbare som de ikke umiddelbart målbare områder. Ud over den pædagogiske ledelsesindsats, er Skolecenter Jetsmarks vejledere og ressourcepersoner er en vigtig forudsætning for at de nære professionelle lykkes med denne indsats til gavn for elevernes optimale læring og trivsel. Påvirkningen af elevernes læring og trivsel sker hovedsageligt gennem de nære professionelle. Det er derfor vigtigt, at skoleudviklingsplanen har fokus på organisationsdidaktikken. Det vil sige, at der er styr på rammesætningen af det fag-professionelle samarbejde, herunder på tværs af professioner, så samarbejdet har den største effekt på elevernes læringsudbytte og på undervisningspraksis. Det gælder både i forhold til fagenes indhold, herunder anvendelsen af forenklede Fælles Mål, og i forhold til det pædagogiske personales pædagogiske og didaktiske praksis. Undervisningen skal planlægges, gennemføres og evalueres. Et centralt element i ledelsen af det fag- og tværprofessionelle er, at skoleledelsen understøtter teamsamarbejde, herunder sparring om undervisningspraksis og brug af supervision i undervisning. Sparring og supervision kan både ske blandt de nære professionelle og mellem den enkelte nære professionelle og en repræsentant fra ledelsen, fx en ressourceperson. Den pædagogiske ledelsesindsats skal have fokus på følgende: Pædagogisk ledelse Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Udvikling af sociale kompetencer og klasseledelse Flere læringsveje for eleverne Digitale læremidler og it i undervisningen Side 33

36 Fysisk aktivitet og bevægelse i folkeskolen. Forskning viser, at Skoler, der har læring, læringsmuligheder og faglig trivsel som omdrejningspunkt for skolens virke, er de bedste til at sikre eleverne gode faglige resultater Skoleledelser, der opstiller klare og anvendelige mål for fremdriften i elevernes faglige udvikling, har en positiv effekt på elevernes faglige resultater. Elevernes faglige resultater kan styrkes, når skoleledelsen rykker helt tæt på læringssituationen og involverer sig i udviklingen af undervisningens indhold, metoder og praksis. Skoleledelsen skal fastsætte vision og retning for skolen, da det har en positiv effekt på elevernes læring. Skoleledelsen skal sætte mål og forventninger for undervisningen, da det har en positiv effekt på elevernes læring. Skoleledelsen skal anvende skolernes ressourcer strategisk med fokus på elevernes læring og trivsel. På skoler, hvor skoleledelsen følger op på elevernes resultater, klarer eleverne sig signifikant bedre end skoler, der ikke gør dette. Undervisningspraksis og elevernes faglige progression forbedres, når skoleledelsen sætter mål for elevernes læring, følger op på elevernes resultater og sikrer en generel tilgang til og prioritering af evalueringsaktiviteter i klasseværelset. Lærerne er den enkeltfaktor på skolen, som har størst betydning for elevernes læring. Side 34

37 Det har en positiv effekt på elevernes præstationer, læring og trivsel, hvis skolens pædagogiske personale diskuterer undervisning og metoder med hinanden. På højtpræsterende skoler indgår skoleledelsen aktivt i de kollegiale diskussioner om undervisningen. Velfungerende (tvær)professionelle fællesskaber øger medarbejdernes mulighed for at opdage nye læringspotentialer hos eleverne og for at udvikle og implementere nye befordrende undervisnings-praksisser. Det understreges endvidere, at ledelsen skal sikre en arbejds- og læringskultur, der ikke kun fokuserer på eleverne, men også på de professionelles (fælles) læring. Et godt samarbejde mellem skolens lærere, pædagoger og andre ressourcepersoner er kendetegnet ved en skoleledelse, der bakker op om og sætter rammerne for samarbejdet samt giver klare procedurer og retningslinjer, så faggrupperne er bevidste om deres rolle og ansvar i samarbejdet. Kollektive, praksisnære, evidensinformerede kompetenceudviklingsindsatser i skolen udgør et vigtigt fundament for at opnå stærke fag- og tværprofessionelle læringsfællesskaber. Elevernes trivsel og læring hænger naturligt sammen. Skoleledelser forbedrer undervisning og læring indirekte og mest effektivt gennem indflydelse på medarbejdernes motivation, engagement og arbejdsforhold. Lærernes motivation er en væsentlig faktor for elevernes resultater. Lærerne trives bedst på skoler, hvor der er en høj faglig kultur, og hvor de kan diskutere pædagogiske metoder med hinanden samt på skoler, hvor skoleledelsen involverer sig meget i pædagogiske spørgsmål. Forskning om transformativ skoleledelse (forandringsledelse) retter sig mod begreber som motivation, tillid, engagement, energi og samarbejde som centrale for elevernes læringsudbytte. Side 35

38 Intet menneske alene har den viden, de færdigheder og det talent, der skal til for at lede et skoledistrikt, forbedre en skole eller møde behovet hos hvert enkelt barn i hans eller hendes klasseværelse. Marjano Læringsledelse: At holde god skole kræver, at der arbejdes med læringsledelse på alle niveauer i organisationen. Ledelse er ikke en individuel aktivitet. Der skal arbejdes systematisk med at sætte læringsmål, og progressionen skal synliggøres. Dette kræver, at ledelsen er styrende og ledende i forhold til, at der samskabes rammer for et godt læringsmiljø for eleverne arbejdes systematisk og kontinuerligt med det pædagogiske arbejde med den enkelte elevs læring, trivsel og udvikling arbejdes systematisk og kontinuerligt med de nære professionelles udvikling De nære professionelle skal blive stadigt dygtigere til at sætte mål for elevernes læring samt operationalisere disse i tegn på læring at lede elevernes læring at lede elevernes læreprocesser Side 36

39 Overordnede styringsmål: De tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindste betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt anden gennem respekt for professionel viden og praksis. Fire operative indikatorer for de nationale mål: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fælles mål: Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på, at målene bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen, og så det er tydeligt for lærere, pædagoger, ledere, forældre og elever, hvilke færdigheder, kompetencer og metoder eleverne skal tilegne sig Side 37

40 Læringsmål (kompetence-, færdigheds- og vidensmål): Læringsmål: Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Status: De eksisterende Fælles Mål 2009 er i mange fag formuleret som mål for undervisning, og de bruges ikke som didaktisk planlægningsredskab for de nære professionelle. Nye forenklede Fælles Mål: Arbejdet med forenkling af Fælles Mål har til formål at understøtte arbejdet med elevernes læringsudbytte ved at skabe sammenhæng mellem lærerens undervisning og mål for elevernes læring. Forenklede Fælles Mål i fagene formuleres som mål for elevernes læring. Rammen for forenklede Fælles Mål er Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. Kvalifikationsrammen skelner mellem viden, færdigheder og kompetencer: Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til at kunne reflektere over viden og færdigheder. Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Mål for viden og færdigheder er grundlaget for de kompetencer, eleverne må tilegne sig. Forenklede Fælles Mål beskrives som kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne efter endt undervisning på bestemte klassetrin. Der opstilles mål inden for fagets kompetence- og/eller stofområder. Eleverne viser kompetence i konkrete situationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver og reflektere over opgaveløsningen. For hvert kompetencemål defineres således et antal underliggende mål for, hvad eleven skal kunne (færdighedsmål) og vide (vidensmål) for at opnå kompetencemålet. Side 38

41 Når de nære professionelle arbejder med målstyret undervisning, er det nyttigt at skelne mellem specifikke og retningsgivende mål. Og for at blive operative kan vi med fordel have en SMART tilgang til arbejdet med de specifikke mål. Specifikt Målbart Accepteret Realistisk Tidsafgrænset Hvad er det specifikke i målet? Hvordan kan det måles? Tegn på læring? Data som grundlag for fremadrettede tiltag. Hvordan er målet accepteret/kontrakteret? Hvad gør målet realistisk? Hvornår skal målet være indfriet? Når ledelsen arbejder med organisatorisk læringsledelse gennem organisatorisk styring, er det vigtigt, at ledelsen er opmærksom på at være tydelige i forhold til at redegøre for nødvendighed for processen o Hvorfor er der behov for processen? o Hvad begrunder den valgte proces? at redegøre for forventninger til processen o Start-/midt-/sluttidspunkt o Hvilke behov søges løse? o Hvilke perspektiver styrkes fremadrettet? gennemsigtighed i processen o Hvad er på spil og hvorfor? Processuel retfærdighed. processuel tydelighed o Hvem, hvordan, hvornår? Side 39

42 Denne tilgang til vi reflektere i vores skoleudviklingsplan. Og tilgangen indtænkes i udfyldelsen af indsatsområdernes beskrivelser i SMTTE-modellen: Sammenhæng hvordan ser resultatet ud i dag o Herunder redegøres for nødvendigheden for processen Mål hvad vil vi opnå o Her tydeliggøres forventninger. Tegn på at vi bevæger os i den rigtige retning o Her tydeliggøres konkrete tegn på, at forventningerne er ved at blive indfriet. Tiltag hvad vil vi gøre for at rette op o Et vigtigt element i den dynamiske evaluering løbende justeringer og nyt tiltag med henblik på målindfrielse. Evaluering evalueringsdidaktiske spørgsmål besvares i sammenhæng med overvejelser og planlægning af indsatsen o En vigtig pointe i et dynamisk planlægningsværktøj som SMTTE-modellen. Evaluering før, under og efter processen. God skoleledelse: Forandringsledelse og målstyring er kernekompetencer for god skoleledelse. Forskningen peger på, at skoleledelsen spiller en vigtig rolle som strategisk og pædagogisk retningsgiver, der sætter sig i spidsen for at udvikle en læringskultur, der kan sikre fremdriften i elevernes faglige progression. Implikationen i en reformkontekst bliver, at skoleledelsen får en synlig rolle som forandringsagens på skolen, der skal bidrage til, at folkeskolereformens hensigter om at styrke elevernes faglige, trivsel og motivation realiseres i praksis. En stærk læringskultur er kendetegnet ved, at skoleledelsen formulerer klare mål og visioner for, hvordan skolen vil styrke elevernes læring, og via tydelig kommunikation sikrer, at visionerne er accepterede af de nære professionelle, forældre og elever. Samtidigt er det væsentligt, at skolens ledelse har ambitiøse faglige mål og forventninger til lærere såvel som elever. Dette understøttes af en målstyringskultur, hvor skoleledelsen iværksætter målrettede tiltag for at nå skolens læringsmål og følger op på, om målene indfris i praksis. Etableringen af en målstyringskultur forudsætter gode tillidsrelationer på skolen og en høj graf af faglig motivation blandt det pædagogiske personale. Side 40