KVALITETSRAPPORT CHRISTINELYSTSKOLEN SKOLEÅRET 2011/2012

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT CHRISTINELYSTSKOLEN SKOLEÅRET 2011/2012 Side 1 af 28 sider

2 Christinelystskolen skoleåret 2011/ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Christinelystskolen har i skoleåret 09/10 afsluttet et pædagogisk udviklingsarbejde under overskriften "Ny skole - nyt indhold". Temaet har været pædagogiske læringsmiljøer og fælles trivsel. Udfordringen har været: Hvordan skaber vi et nyt indhold i nye omgivelser? På baggrund af "evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø, der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever" har målet været at skabe rum og mulighed for refleksion over egen og fælles praksis. Hvad virker og hvad er knap så godt? I forlængelse af dette tema har skolen formuleret sit "læringsgrundlag" og peget på en praksis for "god undervisning" på en evidensbaseret baggrund. I skoleåret 10/11 er der samlet op på denne indsats mhp. et øget fokus på begrebet klasseledelse, der har været skolens indsatsområde i skoleåret 11/12. Med udgangspunkt i Fælles Mål er opgaven med udformning af mål for klassen og den enkelte elev uddelegeret til de selvstyrende team. Skolen har formuleret principper for teamsamarbejdet, som beskriver rammer og forventninger til årets teamsamarbejde. Der er formuleret forventninger om, at der udformes faglige mål for de enkelte fag og sociale mål for klassen som helhed. Mål for den enkelte elev formuleres i elevplanen. Årsplaner udformes i LærerIntra efter fælles skabelon for den enkelte afdeling. Planerne fremlægges for elever og forældre på efterårets forældremøder eller på ForældreIntra. Årsplaner er endvidere tilgængelige på skolens hjemmeside. Til sikring af undervisningens kvalitet anvendes bl.a. rundgangsmetode og samtaler med udvalgte lærere og klasser. Generelle observationer og indsatsområder drøftes med de enkelte team. Udviklings- og personalesamtaler med udvalgte lærere gennemføres løbende gennem skoleåret. De enkelte klassers planer fremlægges for skolens ledelse via LærerIntra. Barometerundersøgelser drøftes med den enkelte klasselærer eller afdelingsteamet. Det samme gør sig gældende for resultaterne af nationale test. Skoleledelsen deltager i 2 teammøder pr. skoleår og ad hoc når det skønnes, der er behov for ledelsens tilstedeværelse I skoleåret 09/10 har skolens evalueringskultur været et selvstændigt indsatsområde som har været drøftet ved møder for det samlede personale i løbet af året. I skoleåret 10/11 er der løbende fulgt op på denne indsats. Skolens Pædagogiske Udviklingscenter (PUC) er udnævnt til tovholder for skolens evalueringskultur. Dokumentet "Profiler & Overgange", som beskriver afdelingernes mål, profil og evalueringspraksis revideres løbende. Dokumentet er sidst revideret i skoleåret 11/12. Der anvendes flere anerkendte evalueringsværktøjer på skolen, hvor PUC er vidensbank for skolens samlede evalueringspraksis. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.1 Det er ledelsens vurdering, at skolens evalueringskultur er under positiv udvikling, og at relevante evalueringsresultater anvendes målrettet til justering af den daglige undervisning. Nati- Side 2 af 28 sider

3 onale test og prøveresultater drøftes med alle lærere. Hvor det anses for relevant, føres der særlige samtaler, med fagets undervisere. Skolens læseresultater peger på, at en systematisk indsats på dette område har ført til skærpet opmærksomhed omkring den samlede læseindsats på skolen. Der er fortsat fokus på læsningens betydning for alle fag. Fremadrettet vil skolen have øget opmærksomhed på elevernes matematikfærdigheder. Vi må fortsat konstatere, at nogle elever præsterer utilfredsstillende i faget matematik ved de afsluttende prøver. Desværre ser vi også nogen sammenhæng mellem utilfredsstillende resultater og elever, der er kommet til skolens overbygning fra andre skoler, hvor undervisningen i faget måske er grebet anderledes an. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.2 Christinelystsskolen har gennem flere skoleår arbejdet med et stort pædagogisk udviklingsarbejde omkring pædagogiske læringsmiljøer. Som en del af denne indsats har kommunale indsatsområder været inddraget på baggrund af drøftelser af kvalitetsrapportens anbefalinger. Arbejdet i 10/11og 11/12 har i vid udstrækning fulgt beskrivelsen herunder. Dog har der i skoleåret 10/11 været særligt fokus på skolens måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning på. Flere afdelinger har arbejdet systematisk med fleksibel tilrettelæggelse, holddeling og tolærer ordninger. I forbindelse med kvalitetsrapporten for 2007/2008 vedtog skolebestyrelsen, FU og pædagogisk råd at arbejde videre med udgangspunkt i de aftalte indsatsområder: 1. Forventningerne til alle elever er tydelige og ambitiøse - elevplaner. 2. Der er en tidlig og målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. 3. Pædagogiske læringsmiljøer - evidensbaserede indikatorer for en god undervisning. 4. Ny skole nyt indhold - trivsel, respekt og æstetik i undervisningen. De nævnte indsatsområder har været på den pædagogiske dagsorden i hele skoleåret 09/10 & 10/11 & 11/12 og er stadig under udvikling. Til de nævnte områder er i skoleåret 10/11 endvidere kommet arbejdet med den internationale dimension i alle afdelinger. Endvidere har skolen i skoleåret 10/11 konsolideret indsatsen omkring de internationale klasser, hvor hele førskoleområdet er blevet et nyt område for skolen. I forlængelse af ovenstående er der i skoleåret 11/12 arbejdet målrettet med den internationale dimension. Ledelse og lærerrepræsentanter har været på genvisit på Christinelystskolens finske venskabsskole i Jyväskylä. Der har været studiebesøg på vores kontaktskole i Torino med særligt fokus på området specialundervisning og inklusion. Christinelystkolen har været vært for besøg fra Torino og skolens leder har været på studiebesøg i London under overskriften Ledelse af Innovation og Kreativitet. Et andet centralt tema i skoleåret 11/12 har været innovation og kreativitet. Skolen har udviklet en innovationslæseplan og lavet et større udviklingsprojekt i samarbejde med B&O. Endelig har skolens internationale klasser udbygget arbejdet med sprogstimulering af førskolebørn. Der er vedtaget fælles skabelon for elevplaner i alle skolens afdelinger. Overgangen mellem afdelingerne er beskrevet og rammesat i dokumentet "Profiler & Overgange", der opdateres løbende. Dokumentet har gennemgået en større revidering og opdatering i skoleåret Side 3 af 28 sider

4 11/12. Indsatsområdet "Pædagogiske læringsmiljøer / ny skole - nyt indhold" beskrives og udvikles i skoleåret 08/09 og 09/10 og 10/11. I løbet af skoleåret 11/12 har indsatsområdet fået fornyet fokus med særligt henblik på området inklusion og rummelighed. Her har skolen haft besøg af den kommunale inklusionskonsulent, der har lavet en kort introduktion til PALS for skolens samlede pædagogiske personale. Skolens samlede udvikling sker indenfor rammerne af fire overordnede rammesætninger: 1) Skolens Læringssyn (udarbejdet i skoleåret 08/09) 2) De fysiske rammer 3) Evalueringskulturen 4) Undervisningens tilrettelæggelse, alle team har arbejdet med Oldenborg Dekalog Skolens AKT indsats er centreret omkring skolens Ressourcecenter Huset, hvor fleksibel tilrettelæggelse gør hurtig indsats mulig. I alle afdelinger er en lærer eller pædagog med efteruddannelse inden for AKT-området. Det er samlet set ledelsens vurdering, at vi er nået langt med de anførte indsatsområder, men et voksende elevtal og flere elever med en anden skolebaggrund udfordre den fælles forståelsesramme. Det samme gør sig gældende for skolens personale. Christinelystskolen har gennem de sidste år modtaget et meget stort antal lærere fra andre kommunale skoler, hvilket har været en voksende udfordring for skolens "oprindelige" kultur og personale. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.4 Personalet vurderer, at skolen er nået 77 % i forhold til målet. Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet. Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 3. V: 3. Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 3. V: 3. Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 3. V: 3. Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 3. V: 3. Indsatsen på dette område er central for skolen. En tilstrækkelig differentieret undervisning og en løbende intern evaluering er en kerneopgave for skolens forskellige team. Det er ledelsen opfattelse, at vi er nået rigtigt langt med denne målsætning og at det fortsatte fokus på begrebet "god undervisning" er med til at fastholde og udvikle dette fokus. Alle team har arbejdet med indsatsområdet i forbindelse med udviklingsarbejdet "Pædagogiske læringsmiljøer" Det fælles læringssyn er sammen med en opmærksomhed på skolens evalueringskultur med til at forstærke dette fokus. Side 4 af 28 sider

5 Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. Personalet vurderer, at skolen er nået 78 % i forhold til målet. Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 5. V: 4. Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 5. V: 4. Den ønskede tilstand: Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (Eplan)...Det er skolens mål at nå % på denne ønskede tilstand. Eleverne vurderer, at skolen er nået 64 % i forhold til målet. Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 3. V: 3. Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 3. V: 3. Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 3. V: 3. Arbejdet med elevplaner er stadig på vej. Der sker en stadig udvikling i retning af at elevplanen bliver et brugbart redskab i dialogen mellem elev, lærer og forældre. Processen er stadig ny og skal finde sin plads i forhold til andre måde at evaluere og udvikle undervisning på.. Den ønskede tilstand:...politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet. Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: 3. Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 3. V: 3. Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 3. V: Udfordringer for alle. Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Fra Bekendtgørelsen:Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? Side 5 af 28 sider

6 Skolens elevgrundlag er primært indenfor gruppe 1, 2 og 3 på børnelinialen. Vi har dog også nogle elever fra meget ressourcesvage hjem. Forældrekredsen er blandt de kortuddannede målt på landsgennemsnittet, men også på dette område er der store variationer. Pædagogisk har skolen derfor valgt at tilrettelægge undervisningen med inspiration fra MI, Cooperative Learning og elementer af systemisk pædagogik. Specialundervisning koordineres og tilrettelægges af skolens Ressourcecenter hvor alle team er repræsenteret. Der finder systematisk holddannelse sted flere steder i skoleforløbet medens to-lærerordninger er koncentreret omkring skolens indskoling og mellemgruppe, men i skoleåret 10/11 og 11/12 har der også været muligheder i skolens udskoling. Børn med særlige talenter søges tilgodeset gennem målrettet undervisningsdifferentiering. Fra Bekendtgørelsen:...Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét. Skolen prioriterer den specialpædagogiske indsats højt. I en sammenfattende vurdering af det faglige niveau for elever, der modtager specialpædagogisk bistand på skolen, vurderer skolen at indsatsen bærer frugt. Det kan oplyses, at 98% af timer gennemføres som planlagt. Klasserne undervises af linjefagslærere i hovedparten af de planlagte timer. Der anvendes i gennemsnit 15 % af skolens budget til undervisningsaktiviteter på efter/videreuddannelsesområdet. Andelen af elever der undervises i forskellige specialpædagogiske foranstaltninger fremgår af Faktabox Denne fordeling vurderer skolen som tilfredsstillende. De pædagogiske processer i tilbuddene - i henhold til 8 stk er under ét tilfredsstillende. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse er samlet set i orden. Elevplanens anvendelse vurderes at være på et tilfredsstillende niveau set i forhold til samarbejdet mellem skole og hjem. Elevplanens anvendelse som redskab til samarbejdet mellem lærerteamet og den enkelte elev vurderes at være godt på vej. Som redskab for opfølgning på, hvordan målenes nås, vurderes anvendelsen af redskabet som tilfredsstillende. Vurderingen af anvendelsen af elevplanen, som redskab i lærerteamets løbende evaluering er tilfredsstillende. Skolebestyrelsen har fastsat principper for en række af skolens aktiviteter ( bl.a. skole/hjem samarbejdet, lejrskoler, klassedannelse m.fl.) Resultaterne for elever, der modtager specialpædagogisk bistand, set i forhold til eleverne under ét vurderes til at være tilfredsstillende. Vurderingen er, at de tilgængelig oplysninger er fyldestgørende Oplysningerne bygger dels på faktuelle oplysninger i henhold til Faktaboxene i rapporten og dels på selvevalueringer. Side 6 af 28 sider

7 02 Udfordringer for alle 2.2 Den ønskede tilstand: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen.og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen Personalet vurderer, at skolen er nået 78 % i forhold til målet. Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 80 % i forhold til målet. Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 3. V: 3. Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: 3. Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: 3. Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 3. V: 3. Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 3. V: 3. Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 3. V: 3. Skolen arbejder målrettet på at flest muligst skal undervises i nærmiljøet. Mange elever med udfordrende adfærd og vanskelige sociale problemstillinger rummes på skolen, men det er samtidig et mål, at rummeligheden skal være meningsfuld. For nogle elever er et specialtilbud uden for skolen fortsat den bedste løsning. Det er en målsætning at indsatsen omkring udsatte elever bæres af alle og ses som en samlet opgave, så udsatte børn og unge ikke kun bliver et ansvar for særligt uddannet personale. I den forbindelse er skolens overordnede værdigrundlag til løbende debat i skolens afdelinger. Den pædagogiske praksis skal tage sit udgangspunkt i skolens overordnede værdier. 02 Udfordringer for alle Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, og Christinelystskolens specialpædagogiske indsats tager sit udgangspunkt i skolens værdigrundlag, skolens læringssyn og arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer, der som målsætning har at skabe trivsel og udvikling for alle elever. På Christinelystskolen er arbejdet med inklusion ikke primært et spørgsmål om en bestemt metode, men i højere grad oplevelsen af en mental model, der rammesætter de værdier, vi har i skolens samlede pædagogiske praksis. Skolens værdigrundlag, læringssyn og arbejdet i de selvstyrende team udgør tilsammen de tandhjul, der driver den specialpædagogiske praksis. Det er afgørende for den daglige praksis, at alle lærere og pædagoger ser den specialpædagogiske bistand som en naturlig del af deres arbejdsområde. På den baggrund er skolens personale uddannet indenfor klasseledelse, anerkendende pædagogik og elemeter fra metoder som LP og PALS. I hver afdeling har skolen endvidere mindst en, der har efteruddannelse indenfor området AKT. I "Huset", der også kaldes skolens ressourcecenter, samles trådende for den samlede specialpædagogiske indsats. Personalet i Huset har en bred erfaring indenfor hele det specialpædagogiske område. Huset tilbyder supervision til lærere og pædagoger mht. til aktuelle udfordringer i skole og sfo. Det er husets personale, der laver observationer, beskrivelser, testning Side 7 af 28 sider

8 mm. i forbindelse med elever eller klasser, der skal tilbydes en særlig indsats. I forlængelse af denne indsats gives der skoleåret igennem konsultativ bistand på skolen i et tæt samarbejde med personale fra PPR. Elever, der mangler faglig eller social træning, tilbydes kursusforløb af kortere eller længere varighed. Undervisningen kan foregå i eller omkring klassen eller i særligt afgrænsede perioder i Husets undervisningslokaler. Undervisningen foregår i et tæt samarbejde med elevens lærere, så der er en fortsat kontakt til klassen og den undervisning, der foregår her. Efter hver indsats evalueres forløbet, og der tages stilling til, om indsatsatsen skal fortsættes, justeres eller helt ophører...undervisningen i Huset dækker en bred vifte af aktiviteter fra praktisk / musiske til mere bogligt orienterede opgaver. En ufuldstændig oplistning af Husets aktiviteter kunne se således ud: Faglig specialundervisning indenfor primært dansk, læsning, matematik, sprog. AKT-indsatser i forhold til enkeltelever og klasser. Motorik, musik, hjemkundskab, sløjd og andre former for kreativ musisk aktivitet som elementer af specialundervisning. Elevsamtaler. Forældresamarbejde - herunder supervision på forældrerollen. Kollegial sparring i forhold til undervisning og konfliktløsning. Tovholder på skolens samlede læseindsats. Vejledning ved indstillinger til PPR og BFC. Udfordringer for alle 2.4 Fra Bekendtgørelsen: Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse Fleksibel undervisning og tilrettelæggelse har været et indsatsområde på skolen gennem flere år. Målet har været at frigøre lærerkræfter til en organisering, hvor udbredt flerlærerordninger kan praktiseres. Metoden har været aldersblandede undervisningshold med et lidt større elevtal, så lærere kan frigives til holdundervisning og undervisningsdifferentiering i størst muligt omfang. Organiseringen kalder på et tæt lærersamarbejde, når undervisningen skal planlægges, gennemføres og evalueres. Metoden blev først introduceret i skolens indskoling i forbindelse med en omlægning til rullende skolestart med aldersblandede grupper og lærer/pædagog samarbejde. Den nye organisering gav mulighed for undervisningsdifferentiering på røde, grønne og blå hold i længere perioder af skoleåret. Samtidig har flere voksne omkring klasserne skabt en større tryghed i forbindelse med omlagt undervisning og faguger, hvilket igen har ført til et voksende antal af projektorienterede undervisningsforløb. Den ændrede organisering har sat pædagogik og undervisning på teamødernes dagsorden. På baggrund af erfaringer fra indskolingen er mellemgruppen i skoleåret 11/12 organiseret med aldersblandede klasser, flere lærere om klasserne og stor mulighed for holddeling. Organiseringen har skabt mulighed for undervisningsdifferentiering og temaforløb i en rammesætning på 3/4 årgang og 5/6 årgang. Holddeling finder sted i en stor del af skoleåret og indenfor de fleste fag. For mellemgruppen er der stadig tale om en ny organisering, men løbende evalueringer viser, at organiseringen skaber rum for en ny måde at tilrettelægge undervisning på. Side 8 af 28 sider

9 Mellemgruppens teammøder er igen blevet fyldt af pædagogiske refleksioner over egen praksis og flere elever får tilbudt undervisning på et niveau, der passer, til deres individuelle behov. Også skolens overbygning (7-9. kl.) har arbejdet med forøgede lærerkræfter omkring klasserne, og der har været holddannelse i flere fag i løbet af skoleåret. Erfaringerne fra vores overbygning er mindre entydig bla. begrundet i en større "uro" i denne del af skolen, der er påvirket af mange udefrakommende elever og en del elever, der forlader skolen til fordel for efterskoler i det sidste skoleår. Som en næsten selvstyrende enhed med lærere, der udelukkende underviser i 10. klasse, har denne del af skolen haft en meget fleksibel tilrettelæggelsesform gennem flere år. Få ansatte og et tæt samarbejde omkring eleverne gør det "let" at skabe nye organiseringer, som anvendes ad hoc i løbet af skoleåret. 2.5 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog Undervisningen af to-sprogede elever med anden etnisk baggrund end dansk varetages af Christinelystskolen. Undervisningen er organiseret i to internationale klasser - en for skolens yngste elever og en for de ældste. Hvor tema og tilrettelæggelse tillader det, kan klasserne samlæses. Målet for undervisningen er, at eleverne kan anvende og forstå det danske sprog, så de senere kan deltage i undervisningen i en almindelig (dansk) skoleklasse. Ved skolestart har eleven alle sine timer i International Klasse. Gradvist integreres eleven nogle timer i sin kommende klasse på skolen på baggrund af en vurdering af faglige og sociale kompetencer. Udslusning til kommende klasse sker i tæt samarbejde med klassens lærere. En sprogscreening og elevens personlige udvikling er med til at bestemme, hvornår eleven er klar til at deltage i undervisningen i den almindelige skoleklasse i alle fag. En væsentlig del af samarbejdet i International Klasse er en tæt kontakt til elevens forældre samt kommunens integrationsafdeling og andre myndigheder, der varetager arbejdet omkring borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Som et særligt tilbud til to-sprogede elever tilbyder Christinelystskolen lektiecafe efter skoletid. Tilbuddet er målrettet elever, men også voksne kan få lektiehjælp på skolen. Den sidste aktivitet tilrettelægges i samarbejde med frivillige foreninger i kommunen. I International Før Skole (IFS) varetager Christinelystskolen sprogstimulering og sprogscreening af førskolebørn i kommunens børnehaver. Opgaven varetages af en pædagog og en lærer, der besøger barnet i børnehaven og laver den sprogstimulerende aktivitet i barnets vante omgivelser. Førskole arbejdet giver en mulighed for at forberede tosprogede børn på lettere skolestart. Den samlede aktivitet på området vurderes pt. som passende og med god kvalitet. Det er dog en fortsat udfordring at rumme den store spredning som gruppen af to-sprogede i Lemvig kommune omfatter. Der er også stor forskel på den måde to-sprogede ankommer til kommunen på. Flygtninge mødes af et velbeskrevet og velfungerende system, medens udenlandsk arbejdskraft, der ankommer på egen hånd kan være vanskeligere at få kontakt med. 02 Udfordringer for alle 2.8 Inkluderende undervisning. Eleverne vurderer, at skolen er nået 65 % i forhold til målet. Personalet vurderer, at skolen er nået 86 % i forhold til målet. Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 3. V: 3. Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 3. V: 3. Side 9 af 28 sider

10 Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 3. V: 3. Det er en målsætning at Christinelystskolen skal være en inkluderende skole, hvor elever med forskellig etnisk, kulturel og ressourcemæssig baggrund kan mødes. Skolen har kontakt til andre skoler i ind- og udland, der deler denne ambition. Inklusion må dog ikke forveksles med besparelser, hvor der skabes urealistiske forventninger til, hvad skolen kan rumme. Skolens ambition er at skabe en kultur, hvor forskelligheder opleves som ressourcer frem for begrænsninger. En dynamisk rummelighedskultur bygger på den grundlæggende forudsætning, at alle elever kan bidrage med noget. Udfordringen er at skabe et pædagogisk overskud hos personale, elever og forældre, så dette synspunkt bliver til en synlig del af skolens profil. Desværre skaber en dokumentations- og ratingskultur et billede af, at dårlige gennemsnitsresultater er et udtryk for en dårlig skole. Det skaber et belastende samarbejdsklima, når skolen hele tiden skal (bort)forklare resultater på baggrund af en begrænset positivistisk virkelighedsbeskrivelse. Christinelystskolens værdigrundlag og læringssyn danner sammen med arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer tandhjulene i den samlede indsats omkring rummelighed og inklusion Faglighed. Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Skolen prioriterer indsatsen for at eleverne opnår det bedst mulige faglige niveau. I en sammenfattende vurdering af det faglige niveau vurderer skolen at indsatsområdet stadig kan udvikles, men at denne indsats er sat i gang med en målrettet indsats omkring begrebet "god undervisning" på baggrund af evidensbaserede indikatorer for en undervisning, der virker (b.la. Oldenborg Dekalog) For skolens vedkommende fremgår karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver af Faktabox Karaktergennemsnit ved projektopgaven af Faktaboc Skolen har gennemført nationale test i skoleåret. Evalueringen fremgår af Faktabox 3.4. På baggrund heraf vurderer skolen resultaterne som tilfredsstillende, men med muligheder for fortsat udvikling. De pædagogiske processer i skolens undervisning - i henhold til 8 stk er under ét tilfredsstillende. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse er under udvikling men opleves samlet set som tilfredsstillende. Elevplanens anvendelse vurderes at være et brugbart værktøj i forholdet mellem skole og hjem. Elevplanens anvendelse som redskab til samarbejdet mellem lærerteamet og den enkelte elev vurderes at være udmærket. Som redskab for opfølgning på, hvordan målenes nås, vurderes anvendelsen af redskabet som værende et blandt flere brugbare metoder. Vurderingen af anvendelsen af elevplanen, som redskab i lærerteamets løbende evaluering er tilfredsstillende. Side 10 af 28 sider

11 Skolebestyrelsen har fastsat principper for en lang række af skolens aktiviteter herunder skolens værdigrundlag og skolens læringssyn. 03 Faglighed. Den ønskede tilstand: Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Personalet vurderer, at skolen er nået 70 % i forhold til målet. Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet. Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 3. V: 3. Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 3. V: 3. Læsning er et af indsatsområderne for Lemvig Kommune og for skolen. Det er besluttet at gennemføre test af elevernes læsefærdigheder i maj for elever i 2. klasse, i februar i 5. klasse og i september i 8. klasse. Skolens indsats på læseområdet omfatter desuden læsebånd for alle klasser i perioden efterårsferie til vinterferie. Fokus her er faglig læsning med særlig vægt på træning af læsehastighed. Skolens selvevaluering på området viser mærkbar fremgang på alle niveauer For 2. klasses vedkommende vurderer skolen resultat som meget tilfredsstillende. Læseresultaterne for 5. klasse vurderer skolen som tilfredsstillende.for 8. klasses vedkommende vurderer skolen resultaterne som værende i positiv udvikling, men der er stadig en udfordring i at få flere elever til at læse med god læseforståelse. Sammenfattende kan det konkluderes, at læsning vægtes højt som indsatsområde og at en målrettet indsats viser tilfredsstillende resultater. Den største udfordring er fortsat at fastholde den tidlige læseindsats gode resultater i skolens udskoling. Faktabox: og Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver. Karaktergennemsnittene ved folkeskolens afgangsprøver i maj/juni 2011 fremgår af Faktabox 3.2. Skolens vurdering fremgår af den sammenfattende vurdering af eleverens faglige niveau under punkt 3.0 i rapporten. Resultaterne af afgangsprøven juni 2011 vuderer skolen som utilfredsstillende. Der er tale om et markant fald i karaktererne i forhold til året før. Resultaterne er ikke uventede på baggrund af den elevsammensætning, der karakteriserede årgangen. 9. årgang har været præget af stor elevtilgang fra andre skoler og ofte af elever med svage skolemæssige ressourcer. Hvis skolens resultater "renses" for elever, der er overflyttet til skolen i løbet af 8-9. årgang, så vi alene ser på resultaterne for skolens "egne" elever, placerer Christinelystskolen sig på eller over niveauet for året før. Faktabox: 3.3.Resultater af nationale test Der er gennemført nationale test i skoleåret 2011/12, hvor skolen placerer sig indenfor middelområdet eller over set i forhold til landsgennemsnittet. Side 11 af 28 sider

12 Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil Innovation. P: 3. V: 3. Kreativitet. P: 3. V: 3. Problemløsning. P: 3. V: 3. Samarbejde. P: 3. V: 3. Barometrets undersøgelse af innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde omfatter elevernes selvevaluering og lærernes vurdering af elevernes kompetencer inden for de fire "søjler". De fire "søjler" er definerede i Barometret og elever og lærer har svaret på nedenstående spørgsmål...skolens prioritering af "søjlerne". Skolens vurdering af i hvor høj grad "søjlerne" er implementeret i skolens undervisning ligger på et tilfredsstillende niveau. Udviklings- og læremiljø 4.1 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Den ønskede tilstand: Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen Eleverne vurderer, at skolen er nået 69 % i forhold til målet. Personalet vurderer, at skolen er nået 91 % i forhold til målet. Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 3. V: 3. Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 3. V: 3. Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 3. V: 3. Elevernes trivsel kommer ofte til udtryk gennem deres indstilling til skolen. Er indstillingen positiv? Har den enkelte elev hensigtsmæssige læringsvaner i forhold til de mål, der er for elevens udbytte? Ud over Baromtrets undersøgelse udarbejder skolen en Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Skolen prioriterer elevernes trivsel højt og ønsker at skabe en skole, hvor vi er forpligtede på vores fælles værdigrundlag. Det er en målsætning at alle føler et medansvar for vores fælles trivsel. Flere på hinanden følgende undersøgelser i klasser og på skolen som helhed viser, at vores elever trives på skolen. En stor tilstrømning til skolen fra andre skoledistrikter tages også som et udtryk for, at vi er skole hvor elever og personale trives. 05 Overgange 5.1 Side 12 af 28 sider

13 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. Overgange før skolen, indskrivning til skole og sfo, overgange internt i skolen og overgange efter skolen er beskrevet i forskellige aftaler med de institutioner skolen samarbejder med. Ovegangen til ungdomsuddannelser er bl.a. beskrevet i en samarbejdsaftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Skolen prioriterer området højt og har lavet et internt arbejdspapir for den afsnitsopdelte skole med overskriften "Profiler og overgange". Skolens vurdering er at "Profiler og overgange" er et nyttigt værktøj i arbejdet med overgange mellem skolens afdelinger og til børnehaver og ungdomsuddannelser. 05 Overgange- 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne omfatter overgang fra 9. og 10. klasse, Andelen af unge der fortsætter i en ungdomsuddannelse er 100 % - det kan siges at være ok, men mon ikke der også kan skabes krav om forbedringer her? Med hensyn til overgangen til henholdsvis 10. klasse og gymnasiale uddannelser er skolen i en fortsat positiv udvikling: Stadig flere elever vælger en gymnasial uddannelse. På baggrund af skolens elevsammensætning er dette en meget tilfredsstillende udvikling. 06 Forældresamarbejde Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Det er skolens mål at nå 97 % på denne ønskede tilstand. Skole-hjem-samarbejdet er en vigtig faktor i udviklingen af et støttende læringsmiljø omkring det enkelte barn. Skolen vurderer udfordringen på dette område som et dilemma mellem nærhed og afstand. Det er vigtigt med en frugtbar dialog om udvikling og læring mellem hjem og skole, men skolen må også afgrænse sit arbejdsfelt i forhold til forældres forventninger til skolen som problemløser på en række områder. Gensidig respekt betyder, at skolen accepterer forældrenes rolle som barnets nærmeste ressourcepersoner når det gælder omsorg og opdragelse. Samtidig må forældre respektere skolens professionelle rolle som undervisningsinstitution og det råderum, det kræver at praktisere denne rolle. På Christinelystskolen oplever vi forældresamarbejdet som overvejende positivt. Samarbejdet mellem skole og hjem evalueres ved møder og skole/hjem-samtaler i løbet af året. 06 Forældresamarbejde 6.2 Den ønskede tilstand: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Forældrene vurderer, at skolen er nået 63 % i forhold til målet. Personalet vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet. Side 13 af 28 sider

14 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 4. V: 3. Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 4. V: 3. Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: 3. Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 3. V: Ledelse og organisation 7.0 Fra Bekendtgørelsen: Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Skolens ledelse vurderes i Barometret ud fra (A) Strategisk ledelse, (B) Personaleledelse og (C) Faglig/pædagogisk ledelse. Skolens størrelse gør, at vi ikke kan lave en skarp sondring mellem de nævnte ledelsesområder. I dagligdagen arbejder skolens ledelse som et team, der løser opgaverne inden for de nævnte områder ad hoc. Christinelystskolen har oplevet en voldsom vækst gennem de sidste 10 år fra et elevtal på 360 elever til et forventet elevtal på elever i skoleåret 11/12. Det voksende elevtal har sammen med en vækst i personalegruppen stillet øgede krav til ledelsens ressourcer. Det må forventes at skolens ledelsesteam skal udvides, hvis vi fortsat skal kunne løse skolens komplekse opgaver og funktioner. Med virkning fra skoleåret 12/13 udbygges skolens ledelsesteam med en ny afdelingsleder. Det er forventningen at denne ressourceforøgelse vil give luft til en fortsat pædagogisk udvikling på skolen. Meget af ledelsens arbejdstid går med driftsmæssige opgaver. Det er ønskeligt, at der skabes mere rum for strategisk ledelse på baggrund af refleksion i ledelsesteamet. den afdelingsopdelte skole med selvstyrende team har givet dygtige medarbejdere muligheden for at optræde som en form for "mellemledere" på flere niveauer. Denne organisation har været god og nødvendig for at sikre en forsat stabil udvikling på skolen. Christinelystskolen har fra næste skoleår 3 medarbejdere, der har gennemført forløbet "Talent for Ledelse". Lærernes efteruddannelse har fortsat stor prioritet. Fremtidens lærerrolle kalder på løbende efter/videreuddannelse af skolens personale. Christinelystskolen kan mønstre en indsats der svarer til ca % af lærernes arbejdstid. Flere undersøgelser peger på at indsatsen burde være tæt på 30 %. Her sætter vores ressourcer en naturlig begrænsning. 07 Ledelse og organisation 7.1 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Den ønskede tilstand: Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. Personalet vurderer, at skolen er nået 69 % i forhold til målet. Side 14 af 28 sider

15 Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet. Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 4. V: 3. Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 4. V: 3. Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 4. V: 3. Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 3. V: 3. Se prioriteringen og vurderingen af implementering herunder sammen med svarene på Barometrets spørgsmål. Personalets oplevelse af skolens ledelse er på de fleste punkter meget positiv. Sammenlignet med tallene for Lemvig kommune ligger skolen klart over på stort set alle spørgsmål. På spørgsmålet om ledelsens synlige tilstedeværelse i undervisningen kan der fortsat skabes forbedringer, men spørgsmålet er, om det er forbedringer ledelsen ønsker at medvirke til. Det er en overvejelse værd om spørgsmålet er formuleret korrekt og med hvilket mål. Med de forventninger der fra mange sider stilles om drift af en skole på Christinelystskolens størrelse, er det en urealistisk ambition at have, hvis man forventer ledelsens daglige eller ugentlige tilstedeværelse i sin undervisning. Skal dette mål opfyldes må en række andre pålagte ledelsesopgaver løses af andre. Det er imidlertid ikke den politiske dagsorden pt. 07 Ledelse og organisation 7.2 Den ønskede tilstand: Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Personalet vurderer, at skolen er nået 77 % i forhold til målet. Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 79 % i forhold til målet. Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 5. V: 3. Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 4. V: 4. Se prioriteringen og vurderingen af implementering herunder sammen med svarene på Barometrets spørgsmål. Ledelse og organisation 7.3 Den ønskede tilstand: Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Eleverne vurderer, at skolen er nået 70 % i forhold til målet. Personalet vurderer, at skolen er nået 69 % i forhold til målet. Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 70 % i forhold til målet. Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 3. V: 3. Side 15 af 28 sider

16 Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 3. V: 3. Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 3. V: 3. Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 3. V: 3. Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering APV) Skolens arbejdspladsvurdering (APV) er en vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven bestemmer at APV'en skal gennemføres mindst hvert tredje år. Skolens seneste APV er revideret i skoleåret 11/12. Det fysiske arbejdsmiljø er tilfredsstillende. Det psykiske arbejdsmiljø vurderes som meget positivt og skolens sygefravær er meget lavt. Den helt overordnede vurdering er, at skolen er en god arbejdsplads med høj trivsel. Skolen har i samarbejde med Arbejdstilsynet gennemført en række forandringer på det administrative niveau. Disse ændringer har ført til en mærkbar forandring til det bedre på skolens kontor. Procentdelen af klasser, der undervises af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer fremgår af Faktabox 7.3. Skolen prioriterer ikke denne indsats specielt højt. Flere uafhængige undersøgelser dokumentere, at der ikke kan spores nogen signifikant sammenhæng mellem læreres liniefagsuddannelse og elevernes udbytte af undervisningen målt på de resultater, de opnår ved test og prøver. Skolen er derfor nok så interesseret i begrebet god undervisning og klasserumsledelse, et indsatsområde som vi pt. arbejder målrettet med. Skolens prioritering af midler til efter- og videreuddannelse af personalet styres af vores ressourcetildeling. Af faktaboks 7.6 fremgår det, at kr. har været brugt til efter- og videreuddannelse. Til dette beløb skal lægges en lang række af mindre kursusforløb. Ansatte bruger endvidere en del af deres egen tid til efter- og videreuddannelse. Personalet har deltaget i pædagogiske dage under overskriften "Pædagogiske læringsmiljøer". I det senere år er feler af skolens lærere blevet tilbudt uddannelse i et liniefag. Uden ekstraordinær tilførsel af ressourcer til liniefagsuddannelse kunne skolen ikke have givet dette tilbud. 07 Ledelse og organisation 7.7 Principper fastsat af skolebestyrelsen Folkeskolelovens 44 stik. 2 angiver på hvilke områder, skolebestyrelsen kan fastsætte principper for skolens virksomhed. Christinelystskolen har formulerede principper på følgende områder: Specialundervisning. Fællesarrangementer og lejrskoler Samarbejdet mellem skole og hjem. Elevernes og fagenes timetal Elevplaner Behandling af personsager i skolebestyrelsen Side 16 af 28 sider

17 Fagfordeling Hold og klassedannelse Ordensregler Samarbejde med sfo Sorgplaner Social læseplan Værdigrundlag Læringssyn Profiler og overgange i den afsnitsopdelte skole 08 Ressourcer Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. AKT området fylder en voksende del af indsatsen omkring elever med særlige behov. Efteruddannelse har gjort det muligt at have en ansat med AKT-efteruddannelse i hver afdeling på skolen. Indsatsen styres og koordineres fra skolens Ressourcecenter, hvor fleksibel tilrettelæggelse gør det muligt med hurtig indsats. AKT-indsatsen retter sig mod enkelt elever og klasser, men kollegial supervision er også en væsentlig del af den samlede indsats. Den rummelige skole udfordres fortsat på dette område, men vi vurderer, at vi er godt på vej med en værktøjskasse i forhold til netop denne indsats. 08 Ressourcer stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin. 08 Ressourcer stk. 2.2 Faktabox: 8.2 Antal af spor pr. klassetrin 08 Ressourcer stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever 08 Ressourcer stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev 08 Ressourcer stk. 3.1 Faktabox: 8.5 Udgift til specialpædagogisk bistand 08 Ressourcer stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som andetsprog. 08 Ressourcer stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse. 08 Ressourcer stk. 4.2 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio) 08 Ressourcer stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister Side 17 af 28 sider

18 08 Ressourcer stk. 4.4 Faktabox: 8:10 Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling 08 Ressourcer stk. 4.5 Faktabox: 8.11Udgift per elev til undervisningsmidler. 08 Ressourcer stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. 08 Ressourcer stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Antal planlagte timer jf. FS Ressourcer stk. 5.1 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført. Side 18 af 28 sider

19 Kvalitetsrapport for skoler 2011/12 Faktabokse Faktabox Specialpædagogisk bistand Faktabox Bek. 8 stk. 2.3 Specialpædagogisk bistand i forhold til elevens oprindelige skoledistrikt. Opgørelse 20,2 (1) Antal elever fra Lemvig Kommune, som modtager specialpæda gogisk bistand i alt (2) Antal elever, der modtager specialpæda gogisk bistand - visiteret af BFC (3) Antal elever, der modtag er sp. via skolen s egen visitati Procent af alle elever, der modtager sp. (Egne + VU) Lemtorp % Christinelyst % Thyborøn % Harboøre % Flynder % Nr. Nissum % Klinkby % Ramme % I alt Faktabox Specialpædagogisk bistand Faktabox Bek. 8 stk. 2.3 Den specialpædagogiske bistand fordelt på foranstaltninger Skolernes egen visitering til specialpædagogiske tilbud på skolen , Anden form for specialpædagogisk bistand Enkeltintegrerede IT-Klasse, IT-rygsæk, spec. pæd. bistand mv. 52 Praktisk-pædagogisk bistand Andet - Egne special-klasser: B og C* Egne special-klasser: A* Andre Kommuner: A* I alt I alt sp. visiteret af VU og egne 354 Faktabox 2.6 Specialskoletilbud Side 19 af 28 sider

20 Faktabox Stk. 2.3 Antal elever, der er visiteret til specialskoletilbud 2009/ / /12 1. Specialklasser i Lemvig Kommune 7 stk Hjemmeundervisning IT-klassen, Christinelystskolen Specialklasse, A Nr. Nissum Y-klassen Harboøre Skole A 3 7 US Væksthuset OK-klassen, Klinkby Skole Y-klassen Harboøre Skole B US Sporskifte B Specialklasse, C. Nissum Lilleklassen, Harboøre Skole - 1 Specialklasse Harboøre Specialskoler i Lemvig Kommune 7 stk. 6 - Ingen I alt i Lemvig Kommune Specialklasser i andre kommuner 7 stk. 6 Ingen - 4. Specialskoler i andre kommuner 7 stk Brårup Skole 1 Børn- og Ungecentret Vejle Fjord Himmelbjerggården, Ry 1 1 Klarupvejens Skole 1 - Langhøjskolen 1 Mellerup Skolehjem 1 Måbjerg Skole(Storå) 1 - Rindum Kjærgaard Ringe Kost- og Realskole Specialcenter Øst, Spjald 1 Storåskolen, Holstebro Struer østre Skole 1 Struerskolen 2 Sønderagerskolen, Herning Ulfborg skole - Ulfborg Specialklasse 1 - Ung Aalborg 1 Vestjysk skole 2 Åmoseskolen, Herning Regionernes undervisningstilbud 7 stk Ingen Dagbehandlingstilbud 7 stk Opholdssted Vædderbo Struer Skolehjem STU I alt i andre kommuner Faktabox Karaktergennemsnit afgangsprøver Side 20 af 28 sider

21 Obligatorisk projektopgave Obligatorisk selvvalgt opgave Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik skriftlig Matematik mundtlig Engelsk mundtlig Fysik/kemi praktisk/mundtlig Engelsk skriftlig Tysk skriftlig Tysk mundtlig Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Dansk orden Dansk mundtlig Matematiske færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi praktisk/mundtlig Geografi skriftlig Biologi skriftlig Engelsk skriftlig Tysk skriftlig Tysk mundtlig Fransk skriftlig Fransk mundtlig Historie mundtlig Samfundfag mundtlig Kristendomskundskab mundtlig Kvalitetsrapport for Christinelystskolen Faktabox , 1, Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve Juni 2012 for 9. og 10. klasse. Kolonnerne til højre (rød skrift) er karakterer ved udtræksprøver. Karaktergenne msnit: 9. klasse FSA Hele landet ,0 7,3 6,3 5,7 7,3 6,7 6,0 7,2 6,1 7,4 7,3 6,7 6,5 5,7 6,8 6,4 6,8 6,9 7,3 Lemvig 6,3 6,9 6,5 6,0 7,0 6,9 6,1 6,6 6,6 5,8 7,1 6,2 7,5 # 7,4 6,6 5,9 Lem 7,3 7,4 8,1 9,1 7,5 7,3 6,6 7,7 6,8 6,2 6,3 8,6 7,6 Chr 6,4 6,5 6,8 5,8 6,9 6,3 5,7 7,6 7,2 6,4 7,5 6,1 6,6 Thy 5,5 5,5 6,4 4,2 6,6 6,8 6,1 5,6 6,9 4,7 4,3 Har 5,3 5,9 5,5 5,6 5,9 6,1 4,2 5,2 5,5 5,3 4,8 Nis 6,5 7,0 6,3 5,6 7,8 7,8 7,0 7,2 7,6 6,5 7,6 7,5 7,5 Kli 6,9 9,4 6,0 5,6 7,2 7,5 7,0 6,6 5,4 7,3 6,6 Prøvefag: Bundne prøvefag kl., Afgangsprøve (FSA) FSA 10. klasse Hele landet ,0 2,7 3,2 3,5 5,0 3,2 2,1 4,5 4,8 Lemvig Kom. Chr 4,0 2,7 4,8 5,0 FS 10 Prøvefag:Prøvefag til udtræk kl., Afgangsprøve (FSA) Hele landet ,0 7,2 5,5 5,9 6,9 6,3 6,1 5,5 6,0 Lemvig Kom. Chr 5,7 6,8 7,9 7,7 6,0 6,4 6,5 6,7 7,0 Faktabox Karaktergennemsnit projektopgaven Faktabox , 3. Karaktergennemsnit ved Projektopgaven og den Fri selvvalgte opgave juni Projektopgaven Hele landet ,5 7,5 Lemvig Kommune 7,8 8,4 Lemtorp 8,5 Christinelyst 7,3 8,4 Thyborøn 7,5 Harboøre 8,1 Nr. Nissum 7,8 Klinkby 7,6 Faktabox Ungdomsuddannelser Side 21 af 28 sider