Dens invaginatus. Case rapport og en gennemgang af litteraturen. Udarbejdet af: Sima Hassanvand. Vejleder: Sven Poulsen
|
|
- Jette Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dens invaginatus Case rapport og en gennemgang af litteraturen Udarbejdet af: Sima Hassanvand Vejleder: Sven Poulsen 1
2 Indledning Dens invaginatus (DI) er en udviklingsanomali, som opstår ved invagination af det indre emaljeepitel ind i dental papillen under den tidlige tand udvikling, før mineralisringsprocessens igangsætning(1). Tilstanden har gennem årene fået forskellige benævnelser bl. a. dens in dente (radiologisk udseende af en tand ind i en anden), dens telescopes, dilated komposit odontome (indebærer en unormal udvidelse af dentale papillen, men menes ikke at være den rigtige terminologi, da den ikke passer for de mindre former) og gestant odontom. Denne forskellige navngivning kan formentligt skyldes manglende enighed om formation, ætiologi og klassifikationen af DI. Dog menes DI at være den mest passende nomenklatur (først introduceret af Hallett, 1953)(2), da den bedre rummer de forskellige variationer af tilstanden end de øvrige betegnelser, som kun repræsenterer de specifikke former af DI. Tilstanden er rapporteret hyppigst som single, men dobbelt(3) og tripelt former(4) er også rapporteret. Den ses hyppigst i de laterale incisiver i overkæben, som regel bilateralt. DI er ikke et sjældent udviklings anormalitet, (hyppigere end andre udviklings anomalier som f.eks. taptænder, gemination og taurodontisme), ikke desto mindre bliver den ikke sjældent overset (pga. manglende klinisk symptomer.(1)). Histologisk set kan invaginationens emalje og dentin være defekte(5), hvilket forårsager en direkte kommunikation mellem mundhules bakterier og pulpa. Behandling af disse tænder er pga. kompleks anatomi og forekommende komplikationer i alvorlige tilfælde udfordrende. De nævnte forhold gør at tandlægerne bør være mere opmærksomme på denne tilstand. Formålet med denne artikel er ved at gennemgå litteraturen og præsentere et typisk tilfælde, at kaste fokus på DI og forhåbentligt give bedre overblik og forståelse for tilstanden. Ætiologien af DI er ikke helt klarlagt og er stadig til diskussion. De eksisterede teorier gennem årene fremgår af nedenstående tabel(1, 6). Rushton(1937) Kronfeld(1934) Euler(1939) Atkinson(1943) Bruszt(1950) Oehlers(1957) Rushton: Stimulation og konsekvent prolifration og indvækst af emaljeorganets celler ind i dentalpapilen, mens Kronfeld mente modsatte nemlig retardation af en fokal cellegruppe, mens omgivende celler (dental papil celler) fortsætter med at prolifere normalt. Eksterne faktorer påvirker tandkimet under dens udvikling, bl. a. presset og dermed følgende plads mangel forårsaget af dannelsen af den centrale incisiv eller hjørnetand, som sker 6 mdr. før dannelsen af laterale incisiv, samtidig med at maksillen er i hurtig vækst. Andre eksterne faktor er trauma og infektion. Fusion af to tandanlæg Maldrejet enemal organ under tand udviklingen og følgende protrution af en del af emaljeorganet resulterer i en emalje dækket kanal, som ender i cingulum eller incisal kanten. 2
3 Genetiske faktorer som årsag til tilstanden kan heller ikke udelukkes(7). Hvad genetisk ætiologien angår referer Alani(1) til nedenstående studier: Den ectomesenchymale signalering, som sker mellem det interne emalje epitel og dental papillen, kan påvirke tand morfologien(8). Disse signaler har en specifik rolle i regulering af vækst og infoldding af emalje organet (9). Mangel på signalmolekylerne kan resultere i tandmalformation eller fejl i tandanlægets udviklingen(10). På denne baggrund mener nogle forfattere(11),(12),(13) at genetiske faktorer har nogen betydning i ætiologien af DI. Dette bekræftes i en case rapport, hvor patienten havde DI og hypodontia og man fandt mangel på kromosom 7q32 (14). I en studie(grahnen et al.1959) af 3020 svenske børn har man rapporteret DI hos 2,7 %, hvoraf 43 % af forældrene og 32 % af søskende havde DI. Sammenhængen bliver også bekræftet af at DI ses oftest i den mongolid race og sjældnere hos negroide(15) eller at DI har en begrænset variation(15) og den kan ske i flere tænder i en individ (16) eller kan ses i søskende sammen med de andre genetiske odontologiske anormaliteter (13). Prævalencen af DI er reporteret vidt forskelligt i litteraturen, fra 0,25 % til 10 % i permanente tænder(1,6,(17). Denne variation skyldes evt. forskellige undersøgelses metoder, diagnostiske kriterier, studie design, eller geografisk distribution. (17,7). Overkæbens laterale incisiver er de mest afficerede tænder (43 % bilaterale(7)) efterfulgt af centrale incisiver. DI er også blevet rapporteret i overtallige tænder, hjørnetænder og præmolarer (7). Den kan ses sammen med microdontia, taurodontia, gemination og dentinogenesis imperfecta(18). Desuden kan den meget sjælden ses i primær tænder(5). En studie viser at DI kan findes i underkæbens incisiver(18). Der forekommer sjældent 2 DI-defekter i en tand(18). Klassifikationen af DI har også været et kontroversielt emne. Det første forsøg på klassificering af DI var af Hallett(1953)(2), som forslog fire typer. I litteraturen har der været adskillige andre klassifikations anbefalinger, på baggrund af klinisk og radiografiske variationer, f. eks. anbefalede Schulze og Brand(19) tolv mulige variationer. Imidlertid er den hyppigst brugte klassifikation den, der er publiceret af Oehlers (15), formentligt pga. simpel nomenklatur og nemt klinisk anvendelse, men trods disse fordele er hans nomenklatur baseret på todimensionelle billeder og derfor kan læsionens udstrækning og kompleksitet blive undervurderet. Dette problem kan blive overkommet vha. omfattende brug af 3D billeder. Oehlers opdeler DI i koronalle og radikulær typer. For den koronale type beskriver han tre mulige former (fig.1). 3
4 Figur1 Oehlers DI klassifikation Type I(A): En mindre emalje dækket invagination, som er begrænset til kronen og ikke strækker sig ud over emaljecement grænsen. Type II(B): Invaginationen ender i en blind sæk og strækker sig ind i rod kanalen, dog uden at kommunikere med parodontal ligament. Det er hyppigst denne type, der kan afficerer pulpa. Denne type kan have en dilateret form, som kan være i kronen eller roden. Type III(C;D): Denne form penetrerer et sted langs tandroden og resulterer i dannelse af et sekundært foramen. Den kan være dækket af emaljen, men kan ofte ses nogle steder dækket af cement. Denne form kan lige som type II resultere i en dilatation. Direkte kommunikation med pulpa er sjældent i denne form(20). Oehlers klassifikation skelner mellem komplet (type III) og ikke komplet (type II) invagination, hvilket har afgørende betydning for behandling. Oehlers inddeler tænder med DI i tre yderligere grupper alt efter kronens udseende. Gruppe 1 har normal udseende bortset fra en unormal dyb lingual fissur. DI i denne form svarer som regel til type I. I gruppe 2 har tænderne tap-tands udseende eller er skovl formede. DI i denne form svarer ofte til type II eller III. Alvorligheds graden af DI er høj i tap-tænder efterfulgt af skovl formede og til sidst i gruppe 1. Gruppe 3 indeholder de tænder, som facialt er normale men nogle gang har de hjørnetands udseende og lingualt har de en overdraget cingulum (lige som i talon cusp eller linguale tuberkel). At have tænder med de ovennævnte 3 forskellige udseende er ikke ensbetydende med DI. Han har også registeret få kasuistikker om DI i molarer. Grupperingen gælder også for disse, men kun gruppe 2 er nem at stille diagnose på. I modsætning til anteriore tænder, findes DI i molarer hyppigst i gruppe 2 og 3. Gruppe 1 i molarer kan nem blive overset (selvom den kan vise unormal fissur system) især i tilfælde af manglende symptomer. G. Panetta(6) nævner en anden klassifikation som er baseret på forskellen mellem dens invaginatus og dens in dente. Når invagination starter fra foramen ceucum i en ellers normal udseende tand kaldes tilstanden for dens invaginatus, medens dens in dente betegner tilstanden, invaginationen starter fra incisal kanten og går hele vejen igennem til apeks såsom i konisk formede tænder. 4
5 Histologi og klinisk præsentation: Der er brugt forskellige undersøgelsesmetoder for at forklare DI s natur, nemlig histologiske undersøgelser, kemiske analyser samt SEM, mikroskopiske, mikroradiografiske og makro X-ray diffraktion tekniker(21). Ved tanderuption indeholder invaginationen rester af dentalpapillen eller peridontalt bindevæv. Herefter sker nekrotisering og dermed bliver der dannet et næringsmiljø for mundhulens bakterier(1). Der kan som regel være pulpa væv i invaginationen, som kan variere fra en isoleret sæk eller være åben til parodontalligamenten, hvilket kan forårsage udvidelse i kronen eller roden(22, 23). Der kan være ændringer i rodkanalens morfologi i form af uregelmæssigheder, bølgeagtige forsnævringer eller udvidelser(23). Nogle forfattere har i modsætning hertil rapporteret glat invaginations overflade uden kommunikation til pulpa. (24) Der kan ses multiple rodkanaler(25). Invaginationens emalje kan være meget tynd og i meget tæt forbindelse til pulpa og der kan være tynde kanaler, der forbinder emaljen direkte med pulpa(26). I forskellige undersøgelser er irregulær dentin også blevet rapporteret med indehold af bindevæv og forbindelse til pulpa. Hypomineralisering i dentin er der også registeret(27). I modsætning hertil kunne Morfis(28) ved hjælp af elektron mikroskopisk skanning (SEM) og mikroanalyse vise mangel på magnesium og forhøjelse af fosfat og kalcium ioner. Kramer(29) har observeret at emalje defekterne er begrænset til invaginationen, mens dentin er intakt dog eksponeret. Der en del uenighed om tilstandens natur. Antallet af tænder der er undersøgt i de forskellige undersøgelser er generelt megen få og derfor er det svært at komme med en definitiv konklusion. Men trods alle disse modsætninger er der en del enighed om, at tænder med DI har en øget risiko for pulpale problemer(30) også, hvor der ikke er evidens for tilstedeværelse af caries og trauma. Disse problemer har sandsynligvis deres rødder i dårlig anatomisk form både på makro og mikroskopisk niveau, hvilket kan forårsage bakteriel kontamination(1). Klinisk kan tanden se normal ud men der kan være følgende former: 1- Forøget meciodistal eller labiolinguale diameter(31). 2- En incisal hak i forbindelse med en labial fure(32) 3- Konisk morfologi(15) 4 Et overdreven palatal cingulum eller en Talon cusp. Ofte er det svært at lokalisere indgangen til invaginationen. Hjælp kan nogle gange hentes ved brug af forstørrelses tekniker eller brug af metylen blåt dej (en røntgen ikke gennemtrængeligt stof), som bliver appliceret på den palatinale del og så kan den radiologiske undersøgelse vise udbredelse og formen af invaginationen(21). RADIOLOGISK UDSEENDE: Værdien af røntgen billeder i diagnostik af DI afhænger af flere faktor, bl.a. billedkvaliteten, behandlernes viden og erfaring og ikke mindst den tre- dimensionale opfattelse af tilstanden, da et røntgenbillede er en todimensional repræsentation af et tredimensional objekt og pulpa kan omgive invaginationen i alle retninger. Billedets vinkel er meget vigtig, DI s billede diagnostikken kan nogle gange blive sløret af almindeligt ligegyldige optagelser, og derfor er det vigtigt, at der i tilfælde af mistanke om DI bliver taget et andet billede med 15 grader mere mesial stråleretning (ændring i horisontal placering). En adækvat radiologisk undersøgelse bør ifølge Alani(21) kunne afsløre: 1- Variationen af invaginationens form fra en smal fissur til en drop lignende loop; 2- Invaginationens udseende som en radiolucent lomme omgivet af en radiopaque emalje og at denne lomme kan ligge i forskellige afstand fra den incisale kant og pulpa; 3- Den indviklede pulpale morfologi og dens svære adskillelse fra rodkanalen; 4- En komplet adskillelse af invaginationen fra pulpa som en emalje dækket fissur, som munder i parodontal ligament, 5
6 den såkaldte pseudo kanal; 5- Den kan være udvidet med unormal form; 6-det pulpalle kontur bliver ændret, når den er i nærheden af en invagination. Hvis der klinisk er der tale om en usædvanlig kroneform (dilateret, konisk, skovlformet eller en dyb foramen coecum) skal en radiologisk undersøgelse fortages. Hvis en tand er afficeret, så skal den kontralaterale tand også undersøges(7). En avanceret radiologisk teknik med cone-beam ct-skanning eller en tre dimensional rekonstruktion kan være brugbar. En passende radiologisk undersøgelse er SINE QUO NON (FORUDSÆTNING) for diagnosen af DI. BEHANDLINGS MULIGHEDER OG KOMPLIKATIONER: Indtil 1970 erne var ekstraktion det eneste behandlings modalitet for DI, og denne kan stadig være det rigtige valg i de alvorlige tilfælde(1). Sousa(33) har reviewet valget af behandlingen i en artikel og konkluderer følgende: behandlingen af DI skal være baseret på den preoperativ vurdering af alvorlighed og sværhedsgraden af invaginationen, tandtype, lokalisation og bidforhold. En vurdering af de objektive og subjektive symptomer er ligeså vigtig for at differentiere mellem type II og III, da de kan forveksles radiologisk. Behandling af DI kan være meget udfordrende pga. kompliceret morfologi både af kronen og roden, og bør udføres med det mål i sigte at skabe heling og bevare tanden. I tilfælde uden patologiske forandringer er planen prævention og kontrol. Ved patologiske forandringer i pulpa er målet en succesrig endobehandling. De faktorer, der kan påvirke valget af behandling er funktion og æstetik, typen af invagination, konfiguration af rodkanalsystemet, økonomien, psykologiske betragtninger og medicinsk situation. Behandlingen kan deles i konservativ og endodonti behandling. Konservativ behandling er baseret på at der ikke skulle være noget tegn på patologiske forandringer ved pulpa test og perkussion og palpation af tanden og at alveolar knoglen ikke visere unormale respons, og at der radiologisk ses normale forhold. Denne behandling er indiceret for type I og enkelte af type II DI er, men ikke for type III. Den er baseret på en nøjagtig vurdering af invaginationen s dybde. Hvis den er lille, fortages der rensning af kanalen og kanalen kan efterfølgende forsegles. Dette kan kun fortages hvis patienten ikke er caries aktiv og har en god mund hygiejne. I dybere tilfælde, åbnes invaginations kanalen, cariøs dentin fjernes og resterende dentin beskyttes med et kalcium hydroxid præparat herefter der lægges en tæt fyldning. Opfølgende kontroller laves for at vurdere behandlingsresultatet. En omhyggelig analyse af rodkanalens konfiguration skal laves hvis endobehandling er indiceret. Kanal systemet er så variabelt, at modificering af konventionelle behandlinger er nødvendigt. For det første er det svært at få et godt overblik over kanalerne uden at svække tanden. Man skal være meget forsigtig med ikke at lave perforation, derfor er en tredimensional billede uundværligt. I tilfælde af ujævnheder indvendigt i kanalen i form af fordybninger, konkaviteter, intrakanal kommunikationer og apikal forgreninger kan disse huse bakterier og medføre mislykket behandling. Af den grund skal behandleren mestre forskellige endodontiske tekniker. Ultralyd instrumenter kan være nødvendige for en fuldkommen skylning og rensning af de områder som ellers er svære at nå vha. de konventionelle metoder. Nogle forfatter anbefaler kalciumhydroxid som midlertidig medikament og andre foretrækker Mineral Trioxide Agreggate (MTA) som permanent løsning. Brugen af termoplastisk rodfyldnings materiale har den fordel at varm guttapercha kan flyde og fylde de indre kanal ujævnheder, men dens ulempe er at man ikke har fuld kontrol over den apikale fyldning. (rodfyldnings overskud er ofte et problem i DI pga. irregulær morfologi). 6
7 Apexifikation kan være en mellemliggende behandling for at lukke et åbent apeks. I nogle tilfælde sker det, at kun en kanal er nekrotisk og hvis der ikke er en forbindelse til den anden kanal så kan man bevare den ene vital og endo-beh. den anden(34). En retrograd operation vil værre indiceret Hvis: 1- endo-behandling mislykkes eller ikke er muligt; 2- hvis en re-endo-behandling ikke vil ende i bedre resultater; 3- hvis der er et alvorligt tilfælde af DI (type III), hvor den periapikale læsion er meget omfattende. I andre særlige tilfælde er en kombination af retro- og ortograd endo-behandling indiceret. En retrograd operation indebærer fjernelse af granulationsvæv, rodspids resektion, præparation og retrofyldning. For nylig er der blevet introduceret ultralyds instrumenter for retrograd præparationer. Disse instrumenter fylder ikke så meget, tillader mere korrekt og hurtigere præparation, formindsker risikoen for perforation, forårsager mindre Bevel præparation(35). Materiale, der bruges til retrograd fyldninger er Amalgam, Super EBA (et modificeret zink ilte præparat), komposit, IRM. Operation på meget unge patenter skal så vidt muligt undgås og i første omgang skal der overvejes konservativ og endodontisk behandling pga. det potentiale effekt af operationen på disse patienter(36). I nogle tilfælde fortages der en kombineret behandling med endodontisk indgreb på den invaginerede kanal og bevarelse af vitaliteten på resten af tanden med et godt resultat(37). En ny behandlings metode er intentionel replantation, som bruges, når kombineret endokirurisk behandling mislykkes(37). Ekstraktion er indiceret når den invagineret tand skaber både kosmetiske og funktionelle problemer eller når lokalisering af tanden gør orto- og retrograd operation meget svært. Tidlig diagnose er meget afgørende, da den kan forhindre eventuelle pulpa og periapikal involvering. Galindo-Moreno(18) advarer i en litteratur review af DI om, at alvorlige ikkediagnostiseret og ubehandlet DI tilfælde kan resultere i forsinket eruption(7), cystedannelse(38) og intern resorption(7). Der er desuden rapporteret et tilfælde med DI og infektiøs endokardit(39). Galindo konkluderer generelt, at det ikke er muligt at anbefale en endegyldig behandlings metode for DI pga. variabiliteten af denne malformation og behandlingen bør styres af tegn og symptomer, som hver enkelt patient oplever. Hvis DI bliver opdaget før forekomsten af symptomer, så består behandlingen i at forebygge kontamination af pulpa(18). På den anden side mener Hulsmann(7) at når der ikke er nogen indgang til invaginationen eller når der ingen symptomer og tegn på patologi findes, er behandling ikke indiceret, dog anbefaler han regelmæssig kontrol. Desuden mener han at i minor DI tilfælde, hvor der ikke er forbindelse til rodkanalen eller hvor der ingen tegn på apikal parodontit findes, kan man nøjes med at fylde invaginationen med komposit eller amalgam. Han anbefaler i nogle tilfælde at eliminere invaginationen. Gound(20) pointerer at behandling af type III er meget udfordrende, da bakterierne kan passere kanalerne og forårsage periapikal infektion, mens pulpa kan forblive vitalt, hvilket kan resultere i fejl diagnostik. Det er også vanskeligt at lokalisere, passere og instrumentere kanaler i denne type, da emalje jo er hårdere end dentin. Den apikale åbning er tit irregulær og bred, hvilket gør det besværligt at opnå en optimal apikal fyldning. Girsch(31) anbefaler i sin case rapport fjernelse af invagination vha. dental-operativ mikroskopi teknik og ultralyd instrumentering. Men forfatteren mener også at brugen af ultralyd teknikken er for sensitiv til størrelsen, lokalisationen og tilgængeligheden af den unormale struktur og ikke mindst af den pulpale udstrækning. Han mener også at enkelte 7
8 svære tilfælde kan behandles med den konventionelle rodbehandlings procedure, hvis der bliver brugt mikroskopi teknik. Det er nævneværdigt at der findes to forskellige holdninger om hvor vidt der er behov for profylaktisk behandling. Det ene gruppe (bl. a. Gotah et al(40)) mener at caries og periapikal problemer ikke er så udtalte i deres population, og konkluderede derfor, at der heller ikke er brug for profylaktisk indsats. Den anden gruppe (bl. a. Oehlers(15)) ser det som en nødvendighed at lave profylakse pga. forbundene komplikationer såsom pulpal nekrose, periapikal infektion og dental cyste formation. Ridell et al gør i deres retrospektive studie opmærksom på, at profylaktisk behandling af DI bør efterfølges af en follow-op program, da 11,3 % af deres population viste tegn på behandlings svigt(17). BEHANDLING AF PULPA NEKROSE I UMODNE(RODÅBNEDE) TÆNDER: Behandling af disse tænder, pga. tynde rod vægge og åbenstående rod, er endnu mere kompliceret. Behandlingsplanen for unge patienter skal laves i sammenrod med en ortodontist, så hele okklusionen kan vurderes. Det kan være at tanden skal bruges som en pladsholder indtil okklusionen er helt etableret. Hvis det skal forsøges at bevare tanden, anbefaler nogle MTA som langtidsholdende medikament. Alejandro Jaramillo(41) i sin 5 års follow-op studie påpeger MTA som en materiale, der kan lukke apikal åbning uden at vente på den naturlige healings proces. Den kan inducere hårdtvæv dannelse i det periapikale område og kan regenerere cement dannelsen sandsynligvis pga. dens høj binding kapacitet, vævsvenlighed og alkalisk PH. Silbermann(5) mener at, MTA kan bruges i stedet for det konventionelle langtidsprovosorium, calcium hydroxid, som kræver lang tids behandlings periode. Han mener også, at brugen af MTA tillader umiddelbart rehabilitation af kronen, og dermed forøger resistensen mod fraktur og forbedrer æstetikken. Da man ikke behøver at skifte MTA, bliver risikoen for reinfektion af kanalen mindre. CASE RAPORT: En 9-årige sund og rask pige bliver rutine undersøgt på en af landets kommunale tandklinikker og der bliver beskrevet en hævelse i 03+ området, som betragtes som tegn på snarlig fældning af 03+. Røntgenbilledet beskrives som intet abnormt. Hun henvender sig 3 mdr. senere pga. smerter i regio 3+. Der bliver taget et nyt intraoral røntgen billede (Fig.2) og en OTP, hvilke beskrives som normale. Klinisk ses der lidt hævelse ved 2+, som findes let løsnet. El-testen er positiv og patienten er smertefri på det tidspunkt. Der bliver set tiden an. Patienten er caries aktiv og bliver indkaldt adskillige gange til hygiejnekontrol og pensling af NaF. En måned senere kommer patienten til MH kontrol, hvor der opdages caries på en mælketand og el-testen på 2+ er nu negativ. På det tidspunkt står der i journalen at oralfladen af 2+ er ikke helt fri af gingiva. Patienten får en tid om 5 mdr., hvor der bliver taget et intraoralt billede (Fig.3), hvilket får behandleren til at mistænke en evt. apikal proces og der vælges at observere tanden, som bliver fissur forseglet. Patienten får en tid om 6 mdr., hvor hun bliver undersøgt og MH kontrolleret. Efterfølgende bliver hun flere gange indkaldt til det samme. Siden behandleren valgte at observere 2+. går der 15 mdr. før der bliver fortaget et nyt billede (Fig.4) af 2+ og et nyt OTP. Det er først på dette tidspunkt bliver diagnosen apikal parodontit stillet og der fortages rodbehandling. Fra første gang, hvor der blev set hævelse i regionen, går der næsten to år og tre mdr, før behandling af tanden startes. Under kanal-behandling bliver konstateret en fistel åbning palatinalt i regio 3,2+ og nogle dage efter kommer hun med hævelse og smerte i samme 8
9 region. Efterfølgende bliver hun henvist til en specialtandlæge i hospitalsodontologi for fjernelse af cystisk radicularis 2+ og en ortograd rodfyldning. Tandlægen beskriver det foretagne røntgen billede som følgende: korte rødder og en solbærstor opklaring, som er regelmæssig. Han fortog fjernelse af cysten i flere dele (Fig.5). Materialet sendes til mikroskopi undersøgelse. Patienten får fjernet suturerne hos egen tandlæge og i de efterfølgende tandlægebesøg bliver 2+ kontrolleret med røntgenbilleder. Der konstateres pæn heling (Fig.6). Til de andre almindelige tandbehandlinger, vil patienten, som nu efterhånden er 15 år, have sin mor med, og hun bliver behandlet i lattergas i modsætning til tidligere, hvor man kunne nøjes med lokal bedøvelse. Patientens forældre ønsker hende tandreguleret pga. pladsmangel i regio 1+1, hvilket de mener, er en konsekvens af tilstanden ved 2+, da de mener at de har hørt fra specieltandlægen ved operationen at når der har været så stor knogle defekt så kan tanden rykke sig. Situationen forklares til forældrene, men de er utilfredse med forklaringerne og ønsker deres datter undersøgt af en ortodontist. Specieltandlægen opfatter problematikken at være af kosmetisk karakter og anser ingen behov for behandling. Forældrene informeres at de kan henvises til Århus Tandlægeskole (ÅT) eller privattandlæge på egen regning, og specieltandlægen tilbyder patienten bonded retention for at hindre forværring. Ved henvendelse til ÅT får patienten samme forklaring om behovet for OR-behandling, men patienten og hendes forældre er ikke interesseret, da den er på deres egen regning. Patienten er nu 16 år og vælger ud. fig. 2, billede af 2+ fra , viser type II DI fig. 3, billede fra , viser en velbegrænset opklaring på 2+ 9
10 fig. 4, fra viser cystis radikularis 2+; bemærk udstrækningen af DI fig. 5, fra , to mdr. efter operation. delvis opheling fig. 6, fra , pæn heling; bemærk eliminering af invaginationen og bredden af kanalen. Diskussion DI er en embryonal anomali, forårsaget af en indfoldding af det indre emalje epitel ind i dentalpapillen. Man kan forstille sig en trekant med flere trin, når man diskuterer generelle principper vedrørende behandlingen Af DI. Om hvilken patient gruppe og behandlings modalitet de forskellige trin kommer til at omfatte, er afhængig af en kombination af klinisk vurdering og diagnose, radiologisk udseende, typen og sværhedsgraden af DI samt 10
11 eventuelle komplikationer. Ved basis af denne trekant er profylaktisk behandling placeret, hvilket kommer i betragtning i tilfælde af tidlig diagnostik, alle type I og nogle type II forandringer og mild symptomatologi. Jo længere oppe mod spidsen af trekanten man bevæger sig, desto mere bliver der tale om type II og III, mere svære symptomer, sent diagnosticering og flere komplikationer. Sammenhængende med denne bevægelse bliver man nødt til at går fra forsegling og fyldning terapi til rodbehandling og mere invasive operative indgreb. Ud fra case rapporten kan man se at hvis man ikke fanger sygdommen i dens tidlige fase, får tilstanden lov til efterhånden at stige op ad trin niveauet, hvis konsekvens er at behandlingen må blive mere aggressiv. Retrospektivt kan man allerede ved det første optagelse (Fig.2) se at 2+ er afficeret med DI. Hverken her eller senere i forløbet bliver der nævnt at 2+ er en tand med DI. Vores case handler om en aggressiv form af type II DI med hurtigt forekomst af pulpa involvering og symptomer. På trods af dette kunne man her godt forstille sig at en nøjere udforskning af billederne kunne evt. medføre en tidligere diagnostik, hvilket så resulterede i rettidig og måske mildere behandling. Hermed kunne man undgå dette langvarige forløb, som resulterede i patientens faldende acceptgrad og manglende tillid. konklusion Selv om der er vidt forskellige meninger om ætiologi, prævalens, klassifikation og behandling af DI, er dens forekomst alligevel hyppigere end man tidligere formodede. Vores case er et eksempel på at DI er blevet overset. Dette sammen med det faktum at der nu findes nogle vel etablerede, succesfulde behandlings metoder med en vis grad af enighed blandt behandlere, gør at man nok bør lægge mere mærke til og sætte mere fokus på tilstanden end man hidtil har gjort i sin kliniske vurdering. På den måde kan man både have tidligere diagnostik og hurtigere igangsættelse af en relevant behandling, af hvilken vej kan man desuden reducere de komplikationer og besværligheder, der følger med de sent diagnosticerede og sent behandlede tilfælde. References 1. Alani A, Bishop K. Dens invaginatus. Part 1: classification, prevalence and aetiology. Int Endod J 2008;41(12): Hallett GE. Incidence, nature, and clinical significance of palatal invaginations in the maxillary incisor teeth. Proc R Soc Med 1953;46(7):
12 3. Conklin WW. [Double dens in dente bilateral of the upper incisal region]. Riv Ital Stomatol 1976;(1): Serrano J. Triple dens invaginatus in a mesiodens. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1991;71(5): Silberman A, Cohenca N, Simon JH. Anatomical redesign for the treatment of dens invaginatus type III with open apexes: a literature review and case presentation. J Am Dent Assoc 2006;137(2): Panetta G, Favaretti F, Cerulli MG, Gatto R. Multiple and relapsing supernumerary teeth associated to dens invaginatus. Review of the literature and case report. Minerva Stomatol 2005;54(5): Hulsmann M. [Dens invaginatus--its etiology, incidence and clinical characteristics (I). A review]. Schweiz Monatsschr Zahnmed 1995;105(6): Ohazama A, Courtney JM, Sharpe PT. Opg, Rank, and Rankl in tooth development: coordination of odontogenesis and osteogenesis. J Dent Res 2004;83(3): Kettunen P, Laurikkala J, Itaranta P, Vainio S, Itoh N, Thesleff I. Associations of FGF-3 and FGF-10 with signaling networks regulating tooth morphogenesis. Dev Dyn 2000;219(3): Dassule HR, Lewis P, Bei M, Maas R, McMahon AP. Sonic hedgehog regulates growth and morphogenesis of the tooth. Development 2000;127(22): Ettinger RL, Casamassimo PS, Nowak AJ. The multidisciplinary treatment of microdontia: a case report. J Int Assoc Dent Child 1978;9(2): Ireland EJ, Black JP, Scures CC. Short roots, taurodontia and multiple dens invaginatus. J Pedod 1987;11(2): Hosey MT, Bedi R. Multiple dens invaginatus in two brothers. Endod Dent Traumatol 1996;12(1): Pokala P, Acs G. A constellation of dental anomalies in a chromosomal deletion syndrome (7q32): case report. Pediatr Dent 1994;16(4): Oehlers FA. Dens invaginatus (dilated composite odontome). I. Variations of the invagination process and associated anterior crown forms. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1957;10(11): Mupparapu M, Singer SR, Goodchild JH. Dens evaginatus and dens invaginatus in a maxillary lateral incisor: report of a rare occurrence and review of literature. Aust Dent J 2004;49(4): Ridell K, Mejare I, Matsson L. Dens invaginatus: a retrospective study of prophylactic invagination treatment. Int J Paediatr Dent 2001;11(2):
13 18. Galindo-Moreno PA, Parra-Vazquez MJ, Sanchez-Fernandez E, vila-ortiz GA. Maxillary cyst associated with an invaginated tooth: a case report and literature review. Quintessence Int 2003;34(7): Schulze C, Brand E. [Dens invaginatus (dens in dente). I]. ZWR 1972;81(12): Gound TG. Dens invaginatus--a pathway to pulpal pathology: a literature review. Pract Periodontics Aesthet Dent 1997;9(5): Bishop K, Alani A. Dens invaginatus. Part 2: clinical, radiographic features and management options. Int Endod J 2008;41(12): Seow WK. Diagnosis and management of unusual dental abscesses in children. Aust Dent J 2003;48(3): De SA, Demaut L. Nonsurgical endodontic treatment of invaginated teeth. J Endod 1982;8(11): De SA, Jansen HW, Dermaut L. An histological investigation of invaginated human incisors. J Biol Buccale 1984;12(3): Walvekar SV, Behbehani JM. Three root canals and dens formation in a maxillary lateral incisor: a case report. J Endod 1997;23(3): Mupparapu M, Singer SR, Pisano D. Diagnosis and clinical significance of dens invaginatus to practicing dentist. N Y State Dent J 2006;72(5): Beynon AD. Developing dens invaginatus (dens in dente). A quantitative microradiographic study and a reconsideration of the histogenesis of this condition. Br Dent J 1982;153(7): Morfis AS. Chemical analysis of a dens invaginatus by SEM microanalyses. J Clin Pediatr Dent 1993;17(2): Kramer IR. The pathology of pulp death in non-carious maxillary incisors with minor palatal invaginations. Proc R Soc Med 1953;46(7): Oehllers FA. Dens invaginatus (dilated composite odontome). II. Associated posterior crown forms and pathogenesis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1957;10(12): Girsch WJ, McClammy TV. Microscopic removal of dens invaginatus. J Endod 2002;28(4): Khabbaz MG, Konstantaki MN, Sykaras SN. Dens invaginatus in a mandibular lateral incisor. Int Endod J 1995;28(6): de Sousa SM, Bramante CM. Dens invaginatus: treatment choices. Endod Dent Traumatol 1998;14(4):
14 34. Bramante CM, de Sousa SM, Tavano SM. Dens invaginatus in mandibular first premolar. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1993;76(3): Skoner JR, Wallace JA. Dens invaginatus: another use for the ultrasonic. J Endod 1994;20(3): Rotstein I, Stabholz A, Heling I, Friedman S. Clinical considerations in the treatment of dens invaginatus. Endod Dent Traumatol 1987;3(5): Lindner C, Messer HH, Tyas MJ. A complex treatment of dens invaginatus. Endod Dent Traumatol 1995;11(3): Greenfeld RS, Cambruzzi JV. Complexities of endodontic treatment of maxillary lateral incisors with anomalous root formation. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1986;62(1): Whyman RA, MacFadyen EE. Dens in dente associated with infective endocarditis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1994;78(1): Gotoh T, Kawahara K, Imai K, Kishi K, Fujiki Y. Clinical and radiographic study of dens invaginatus. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1979;48(1): Jaramillo A, Fernandez R, Villa P. Endodontic treatment of dens invaginatus: a 5-year follow-up. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2006;101(1):e15-e21. 14
Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption
Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske
Læs mereInfektion i kæbeknogle
Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs mereEktopi af første permanente molar i overkæben
Ektopi af første permanente molar i overkæben - forekomst, klassifikation, ætiologi og behandlingsovervejelser DKTE opgave 2008/2009 Marlene Lysgaard, Horsens kommune Lotte Eschen, Mariagerfjord kommune
Læs mereCariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS
Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 2 ENDODONTI - ANDRE ENDODONTISKE BEHANDLINGER Overkapning (OVKA) Overkapning
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereTandtraumer brush-up
Tandtraumer brush-up Afdelingstandlæge Dorthe Berenth Madsen og Lektor Nuno Hermann Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereTraumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume 01-05-2014
Traumer på tænder Akut mekanisk traume Fraktur af krone og rod White SC & Pharoah MJ. 6th edition Kapitel 29: Trauma to teeth and facial structures Akut mekanisk traume Fraktur af rod Luksationer i alveolen
Læs mereDentoalveolær kirurgi Live operationer
Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi
Læs mereParodontiet og pulpa pulpa og parodontiet
Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent
Læs mereProtemp Crown. Espertise
Protemp Crown Espertise Protemp Crown Indikation: Temporære kroner i forskellige størrelser til hjørnetænder, præmolarer og molarer i overkæbe og underkæbe. Materiale: Formbar, lyshærdende komposit bestående
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereAllergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.
Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen
Læs mereNR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling
NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.
Læs mereTanddannelses-anomalier. Tanddannelses-anomalier. Morfologi Dentes confusi Dentes concreti. Morfologi - Dentes confusi. Morfologi - Dentes confusi
Tanddannelses-anomalier Tanddannelses-anomalier White & Pharoah, 6th Edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental Anomalies Morfologi Størrelse Antal Morfologi Dentes confusi Dentes concreti Morfologi
Læs mereProgram. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.
Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. februar 2014 Mette Werner Linderup, Uddannelsestandlæge Tand, mund og kæbekirurgisk afd., Århus 1 Program Ætiologi Undersøgelse Diagnostik og behandling Blødtvævsskader
Læs mereKlinisk vejledning i brug af forsegling IOOS
Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål Hvem har deltaget? Indhold Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål At vi på IOOS har fælles tilgang til
Læs mereTandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI
Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Program Ortodontiske diagnoser Tandgrupper, normal eruption og manglende eruption 6+6 Incisiver
Læs mereMælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23
Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET
Læs mereKrone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse
Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall
Læs mereN R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling
N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem
Læs mereKrone- og rodfrakturer med pulpakomplikation
Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall
Læs mereInfraktioner - revner i tænder tænde ne rne
Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har
Læs mereI forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning
Vejledning: I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning Generelt Optagelserne inkl. beskrivelse fremsendes på en cd-rom med almindelig post inkl. tilhørende software Den fremsendte cd-rom indeholder
Læs mereObservations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige
Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner
Læs mereDen 2. september 2015 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod
Den 2. september 2015 blev i sag nr. 88039: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx mod Dansk Tandforsikring A/S Jægersborg Allé 14 2920 Charlottenlund afsagt k e n d e l s e : Forsikringstageren
Læs mereUltralyd til apikal. og retrograd rodfyldning med IRM-cement. Ultralyd forekommer som bedste valg til apikal kavitetspræparation
746 VIDENSKAB & KLINIK ORIGINALARTIKEL Abstract Ultralyd forekommer som bedste valg til apikal kavitetspræparation Introduktion Formålet med denne retrospektive kliniske e undersøgelse var at evaluere
Læs mereCariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ
Læs mereOversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens
Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten
Læs mereEndodonti 2011 Unge permanente tænder
Tværssnitsstudier Tilstedeværelse af AP, i rodfyldte tænder, voksne 80% Endodonti 2011 Unge permanente tænder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lise-Lotte Kirkevang Referencer+Illustrationer: Textbook of
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereIntraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik
Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Vinkelhalveringsteknik Er en intraoral teknik, der kan bruges til periapikale optagelser
Læs mereRegler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer
Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Bekendtgørelse om tandpleje 2, stk. 1, nr. 4 BEK nr. 727 15.06.07 Målsætning Forebygge og behandle de tandstillings fejl der indebærer forudsigelige
Læs mereInvasiv cervikal rodresorption et overset klinisk problem?
Invasiv cervikal rodresorption et overset klinisk problem? menina zubcevic og bente nyvad Mange tandlæger har de seneste år bemærket en tilsyneladende øget forekomst af cervikale rodresorptioner. Mange
Læs mereBenigne tumorer i knogle
Exostoser Hyperplasi/Exostose - Torus mandibularis White SC & Pharoah MJ. 6th edition Oral Radiology Kapitel 22: Benign tumors of the jaws udviklingsanomali Exostoser Hyperplasi/Exostose - Torus mandibularis
Læs mereLogo white_gray_white Logo white_gray_white
Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling
Læs mere13/01/2019. Præsenta)on. Asymptoma)sk apikal parodon))s. Endodon%foreningens årsmøde Hvorfor 4 år? På den allerede rodbehandlede tand.
Endodon%foreningens årsmøde 2019 Præsenta)on Cand. Odont. 1990, Københavns Tandlægehøjskole Offentlig og privat praksis, Hultsfred, Sverige og Randers 1990-2014 Asymptoma%sk apikal parodon%%s på den rodbehandlede
Læs mereNyborg Kommune. Bettina Pedersen [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER]
2013 Nyborg Kommune Bettina Pedersen [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER] MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Mesiodens definition Side 3 Prævalens Side 4 Morfologi/Lokalisation
Læs mere26-01-2015. Introduktion. www.dentaltraumaguide.org. Ætiologi. Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015
Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015 Jan Tagesen Specialtandtandlæge, afdelingstandlæge Afd. for kæbekirurgi og oral patologi., Århus Tandlægeskole Health Århus Universitet 1 Introduktion
Læs mereCariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk
Læs mere9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge
PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15
Læs merei kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.
Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mere2004, DEL I: FLERVALGSOPGAVER
DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Røntgenstråling forplanter sig: a. som elektromagnetiske bølgerb b. med konstant bølgelb lgelængde og frekvens c. som partikelstråling ling d. ikke indendørs e. efter
Læs mereFLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.
FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. Tandbørsteinstruktion efter indfarvning og registrering af plaquetal er obligatorisk ved alle undersøgelser, cariesbehandlinger og eruption/profylaksekontrol
Læs mereDanske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011
1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong
Læs mereComwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen
Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Implantatbehandling Almen tilstand Systemiske og lokale forhold Odontologisk
Læs mereCarieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden
Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel
Læs mereHelkeramik og cementering med Jacob Slavensky.
Kursus 1 Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Vi har alle hørt om, hvor pæne restaureringer vi kan lave med helkeramik. Vi har også alle hørt om, hvor besværligt det er med præparation, aftrykstagning,
Læs mereTing kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens
PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mere11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling
Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler
Læs mereEnoral Optagelsesteknik
Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,
Læs mereAMELOGENESIS IMPERFECTA
Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk
Læs mereIntraorale optagelser - Introduktion
Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket
Læs mereKontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg
Læs mereT videnskab & klinik oversigtsartikel
T videnskab & klinik oversigtsartikel Retinerede og ektopisk lejrede hjørnetænder ses ofte hos børn og unge, og diagnosticeringen af disse bør udgøre en vigtig del af de obligatoriske undersøgelser i børne-
Læs mereN R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen
N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mereOrientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:
Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er
Læs mereRelyX Unicem 2 Automix. Selvadhærerende resincement. Nem at anvende overbevisende resultater
RelyX Unicem 2 Automix Selvadhærerende resincement Nem at anvende overbevisende resultater RelyX Unicem 2 Automix resincement - kombinerer enkelhed med fremragende egenskaber og styrker RelyX Unicem 2
Læs mereRodresektion af molarer i underkæben er vanskelig pga.
Heling efter retrograd rodforsegling af molarer i underkæben med dentinbinder og plast Vibe Rud og E. Christian Munksgaard Retrograd rodfyldning af molarer i underkæben er oftest vanskelig at udføre, især
Læs mereSammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter
Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.
Læs mere9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2
PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børn og unges reaktioner og kooperation ved tandbehandling, medicinering og vågen sedering i tandklinikken Fredag d. 5. september 2014 kl. 8.30 14.15 i Aud. 2 8.30-9.15
Læs mereOverbid og underbid Før din behandling går i gang
Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede
Læs mereRodstifter. alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen
Rodstifter alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen Holdbarheden af tænder restaureret med indirekte restaureringer afhænger bl.a. af restaureringernes retention og stabilitet. Undersøgelser har
Læs mereApikal parodontit. F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: 266 70. Lars Bjørndal
F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 25; 115: 266 7 Lars Bjørndal Apikal parodontit Principper for behandling af akut apikal parodontit med udgangspunkt i et patienttilfælde Det er vigtigt at forstå at behandlingen
Læs mereIntraorale optagelser til lejringsbestemmelse
Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Lejringsbestemmelse Lejringsbestemmelse af tænder/objekter i forhold til hinanden i
Læs mereTandkødsbetændelse og parodontitis
NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereInformation om inderlårsplastik
Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde
Læs mereGuidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology
Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology Indledning Kvalitetssikring af behandlinger indenfor sundhedsvæsnet er et område, der tiltrækker
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereKirurgisk endodonti. Temadag for 7. semester. Apikale opklaringer. Undervisning Kirurgisk endodonti. Undervisning Litteratur, kirurgisk endodonti
Kirurgisk endodonti Temadag for 7. semester 19. september 2014 tto chmidt, øren chou, Lise-Lotte Kirkevang 7. semester: Undervisning Kirurgisk endodonti Temadag (19.09.2014) Fantomkursus (06.10.2014-10.10.2014)
Læs mereRetrograd rodfyldning er indiceret når periapikal inflammation
Retrograd rodfyldning med komposit plast eller glasionomercement En prospektiv, randomiseret klinisk undersøgelse Simon Storgård Jensen og Søren Schou Formålet var at sammenligne behandlingsresultatet
Læs mere4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.
Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos klinikassistent/tandplejer, eller en mødregruppe kan få besøg af en klinikassistent/tandplejer efter
Læs mereINTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI
INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI Fredag d. 7. september 2012 kl. 8.30 12.30 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.00 Børns reaktion på tandbehandlinger 10.00-10.15 Kaffepause 10.15-11.45
Læs mereRESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder
Læs mereHanne Hintze 1/74. Stanley et al % (11.598) % Shah et al % (7.886) % Alattar et al % (6.780) 1.
Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben Forelæsningens formål At gennemgå det radiologiske forarbejde, der er nødvendigt forud for fjernelse af underkæbevisdomstænder
Læs mereKirurgisk endodonti. Temadag for 7. semester. Apikale opklaringer. Undervisning Kirurgisk endodonti. Otto Schmidt, Søren Schou
Kirurgisk endodonti Temadag for 7. semester 20. september 2013 tto chmidt, øren chou 7. semester: Undervisning Kirurgisk endodonti Temadag (20.09.2013) Fantomkursus (28.10.2013-31.10.2013) 7.-10. semester:
Læs mereSIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal
1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 319,99 213,32 533,31 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 154,56 103,04 257,60 SIKRINGSGRUPPE 1 1113 Diagnostisk
Læs mereStørre plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning
SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg 16,9% 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 315,93 210,62 526,55 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 152,60
Læs mereEvidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Læs mereKURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN.
NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF SYV SPECIALISTER Rigshospitalet har et meget stort klinisk traumemateriale
Læs mereRadiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben
Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben 1/31 Forelæsningens formål At gennemgå det radiologiske forarbejde, der er nødvendigt forud for fjernelse af
Læs mereTroværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference
Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference hanne hintze En stor del af den odontologiske radiologiske forskning er koncentreret omkring evaluering
Læs mereRIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011
NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF 7 SPECIALISTER Rigshospitalet er i besiddelse af et meget stort
Læs mereBehandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Behandling Ortodontiske aspekter Protetiske aspekter Kirurgiske aspekter Multidisciplinært samarbejde
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereParodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning
Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.
Læs mereENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER
Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 3 ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER NØDBEHANDLINGER Ved endodontisk
Læs mereInfraktioner i dentin diagnostik og behandling
Infraktioner i dentin diagnostik og behandling ULLA PALLESEN Symptomgivende dentininfraktioner (SDI) kan ofte præsentere tandlægen for et diagnostisk og behandlingsmæssigt dilemma. Patienten kan ikke udpege
Læs mereImpaktation defineres som standsning af en tands eruption
Forekomst af impakterede/retinerede tredjemolarer En røntgenologisk undersøgelse af 2.000 danskere i alderen 21 70 år Ib Sewerin Tredjemolarer er den hyppigst impakterede/retinerede tandtype. Den eneste
Læs mereEnoral Optagelsesteknik Teori for enorale røntgenoptagelser Parallelteknik
Enoral Optagelsesteknik Teori for enorale røntgenoptagelser Parallelteknik Dette program beskæftiger sig med den teoretiske viden, der skal til for at kunne indstille røntgenrøret til optagelser med parallelteknik.
Læs mere4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.
Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre
Læs mereDentitions og okklusionsudvikling
Klinikassistent 2.0 Fagkonference for sundhed og tandklinik, Nyborg 6/7 oktober 2017 Dentitions og okklusionsudvikling Timing, handleplan og principper ved hvilke patienter der skal behandles Lene Boldrup
Læs mereSiderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.
Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et
Læs mereSkal primære tænder behandles?
Skal primære tænder behandles? Lis Almer September 2011 3 år medio 1960 erne Lis Almer 2006 Lis Almer 2006 5 år Før småbørnstandplejen Hvorfor tandlægebesøg? Smerter ekstraktion Lige før skolestart nedcarieret
Læs mereÆndringer i endodontisk status i Skandinavien gennem de sidste 40 år
Ændringer i endodontisk status i Skandinavien gennem de sidste 40 år Lise-Lotte Kirkevang Baggrund Formålet med enhver endodontisk behandling er at forebygge eller kurere apikal parodontitis (AP) og dermed
Læs mere