Centralindstillingsudvalgets ventelistesystem for kollegier og ungdomsboliger

Transkript

1 Københavns Kommune og DIS Fonden Centralindstillingsudvalgets ventelistesystem for kollegier og ungdomsboliger Rapport Maj 2003

2 Københavns Kommune og DIS Fonden Centralindstillingsudvalgets ventelistesystem for kollegier og ungdomsboliger Rapport Maj 2003 Dokument nr 04 Revision nr 2 Udgivelsesdato Maj 2003 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt jda, hpd, nci soc jda

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund 3 12 Formål og metode 3 13 Rapportens opbygning 4 2 Sammenfatning og anbefalinger 5 21 Sammenfatning af hovedresultater 5 22 Sammenfatning af hovedkonklusioner 9 23 Anbefalinger 10 3 Organisering og regler for ansøgning og tildeling af ungdomsboliger i CIU's regi Organisering Boligerne Ansøgerne Ventelistesystemet Tildeling af boliger Sletning fra ventelisten CIU's udlejningskriterier - særlige regler 23 4 Statistik om CIUs venteliste Antal ansøgere på ventelisten Ansøgernes søgeaktivitet og bevægelser på ventelisten Tilgang til ventelisten Fragang fra ventelisten Fordeling af ansøgere på ventelisten Boligernes popularitet 39 5 Botid i kollegier/ungdomsboliger Flyttestatistik for kollegie-/undgomsboliger i Københavns Kommune 44 P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

4 2 52 Veje uden om ventelisten Kommunikation 47 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Kommissorium Bilag 2 Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

5 3 1 Indledning 11 Baggrund Centralindstillingsudvalget (CIU), Studieadministrationen på Københavns Universitet og Københavns Kommune har besluttet, at der som led i samarbejdsaftalen mellem parterne af 23 maj 2001 skal foretages en grundig analyse af venteliste- og tildelingssystemet for kollegier og ungdomsboliger i hovedstadsregionen, der formidles gennem CIU Københavns Kommune har bedt COWI om at gennemføre undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i perioden november april 2003 DIS Fonden har ydet støtte på kr til gennemførelse af undersøgelsen Konsulenten takker Københavns Kommune, Centralindstillingsudvalget, DIS, kollegieadministratorer og studerende for beredvillig medvirken og hjælp til indsamling af data til undersøgelsen Formål 12 Formål og metode Formålet med undersøgelsen er at afdække: udviklingen i ventelisten i CIU s regi og delelementer heraf, herunder tilog fragang forskellige segmenters efterspørgsel af ungdomsboliger i CIU s regi botider i ungdomsboligerne i Københavns Kommune På baggrund af undersøgelsens resultater angives forslag til initiativer, som kan sikre en optimal udnyttelse af boligerne Undersøgelsens kommissorium er vedlagt som bilag 1 Metode Der er benyttet en kombineret kvantitativ og casebaseret tilgang til opgaven: Det kvantitative element ligger i, at undersøgelsen først og fremmest er baseret på ventelistestatistik og flyttestatistik P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

6 4 Det casebaserede element ligger i, at der er foretaget interview med kollegieadministratorer og studerende for en uddybende beskrivelse af årsager til de kvantitative sammenhænge Datagrundlag Datagrundlaget for undersøgelsen omfatter Database med oplysninger fra CIUs ventelistesystem for perioden primo 1999 til juni 2002 On-line oplysninger fra CIUs ventelistesystem Flyttestatistik for Københavns Kommune Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende der er ophørt på venteliste foretaget af CIU/DIS Spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt som bilag 2 Interviewundersøgelse af fire kollegieadministratorer og studerende 13 Rapportens opbygning Foruden dette indledende kapitel er rapporten opbygget som følger: I kapitel 2 fremdrages hovedkonklusioner af undersøgelsen og anbefalinger til fremadrettede initiativer I kapitel 3 gennemgås organisering, regler for ansøgning og udlejningskriterier for CIU Desuden indeholder kapitlet en beskrivelse af ungdomsboliger og kollegier i København og Hovedstadsregionen I kapitel 4 indeholder resultaterne af den statistiske undersøgelse baseret på data fra CIUs ventelistesystem og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse om årsager til ophør på ventelisten Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af botider på kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune samt en beskrivelse af flyttemønstre P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

7 5 2 Sammenfatning og anbefalinger I dette kapitel sammenfattes hovedresultater og konklusioner af undersøgelsen Desuden gives en række anbefalinger til tiltag, som kan fremme en effektiv formidling af kollegie- og ungdomsboliger i Hovedstadsregionen 21 Sammenfatning af hovedresultater Central indstilling 211 CIU formidler en tredjedel af kollegie- og ungdomsboligerne i Hovedstadsregionen Centralindstillingsudvalget (CIU) er en boligpolitisk organisation, som har til formål at sikre en rimelig og central indstilling til kollegie- og ungdomsboliger primært i Hovedstadsregionen CIU indstiller ansøgere til omkring 6400 boliger i Hovedstadsregionen, hvoraf 5000 er beliggende i Københavns Kommune Det svarer til 35% af det samlede antal kollegie- og ungdomsboliger i Hovedstadsregionen, jf nedenstående tabel Tabel 21 Kollegie- og ungdomsboliger i hele Hovedstadsregionen samt Københavns Kommune Hovedstadsregionen Københavns Kommune Kollegie- og ungdomsboliger i alt Kollegie- og ungdomsboliger i CIU CIU andel af samlet 35% 68% Kilde: CIU, Københavns Kommunes statistiske kontor Ungdoms- og kollegieboliger i Københavns Kommune er overvejende omfattet af den centrale indstilling gennem CIU, mens kun en mindre andel af boligerne i Hovedstadsregionen er omfattet Studerende i Hovedstadsregionen kan derfor ikke siges at være omfattet af en fælles opnotering til ungdoms- og kollegieboliger i Hovedstadsregionen Formidling af boliger gennem CIU bygger på frivillige aftaler med selvejende kollegier, kollegieadministratorer og almene boligforeninger De betaler CIU et fast beløb pr bolig for administrationen af venteliste og tildeling af boliger P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

8 6 Formidlingen af de øvrige kollegie- og ungdomsboliger sker decentralt på de enkelte selvejende kollegier eller via de enkelte boligforeninger CIU har desuden samarbejde med RIU-Roskilde, som indstiller til ca 1400 boliger i nærheden af RUC, og Polyteknisk Forenings Indstillings Udvalg (PFIU), som indstiller til ca 1700 boliger i nærheden af DTU Indplacering på ventelisten 212 Ventelistesystemet kombinerer trang med anciennitet Ansøgere til kollegie- og ungdomsboliger i CIUs regi starter på ventelisten efter et trangskriterium, hvorefter man rykker op på ventelisten efter anciennitet samt hvor aktiv søgende man er Ansøgernes muligheder for at få tildelt en kollegie- /ungdomsbolig gennem CIU afhænger af en kombination af: Ansøgerens boligtrang, defineret på baggrund af (1) geografisk afstand fra nuværende bopæl til uddannelsessted, (2) om man har en anden permanent eller midlertidig bolig eller er hjemmeboende, (3) om man i forvejen bor på kollegium samt (4) om særlige forhold i enkelte tilfælde medfører et akut boligbehov Ansøgerens anciennitet på ventelisten Om ansøgeren prioriterer boliger, hvor der i forvejen er en høj søgning Ansøgere, der ikke bor på Sjælland, placeres i kategori foran ansøgere med midlertidig bopæl, hjemmeboende ansøgere samt ansøgere, der har en anden bolig Endelig placeres ansøgere med særlige akutte boligbehov øverst i kategori efter en konkret vurdering hos CIUs formand og forretningsudvalg For at rykke op på ventelisten, skal ansøgeren forny sin ansøgning Hvis en ansøger fornyer sin ansøgning en gang om måneden, rykker vedkommende op i kategori efter et halvt år på venteliste Det betyder eksempelvis, at en studerende, som bor hos sine forældre i Hovedstadsregionen, godt kan stå foran en nyoptaget studerende, som bor hos sine forældre i Jylland, hvis vedkommende har stået et år på venteliste og har fornyet sin ansøgning hver måned Tilgang 213 Ventelistens omfang Der er i undersøgelsesperioden fra juni 2002 en årlig tilgang på mellem og ansøgere Tilgangen af ansøgere er normalt størst i månederne maj-august, hvor studerende skriver sig på ventelisten hver måned Tilgangen til ventelisten er steget fra ansøgere i 1999 til ansøgere i 2001 I det 1 halvår af 2002 har 7200 unge skrevet sig på ventelisten, hvilket er et fald i tilgangen i forhold til samme periode året før P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

9 7 Afslag på ansøgning Ophør på ventelisten Der gives hver måned afslag til mellem 3100 og 7500 ansøgere Antallet af afslag er steget i perioden , og toppede i september 2002 med afslag til 7550 ansøgere Samtidig er der en stor gennemstrømning af ansøgere, der efter kort tid på ventelisten holder op med at forny deres ansøgning I gennemsnit slettes årligt 7150 ansøgere fra ventelisten - enten fordi de ikke har fornyet deres ansøgning de seneste 6 måneder eller fordi de har afslået tilbud om bolig to gange Tildeling af boliger Der tildeles årligt omkring 2500 boliger gennem CIU, svarende til ca 200 boliger om måneden Tildelingen af boliger har ligget nogenlunde konstant i perioden Ventetiden for studerende, der får tildelt en bolig, er i gennemsnit omkring 4,5 måneder Der er en stor variation i ventetiden Nogle ansøgere venter i op til 2 år inden de får tildelt en bolig, mens andre får tildelt bolig efter en måned I alt er der omkring 10% af de studerende, der får tildelt en bolig, som har stået på venteliste mere end et år, og tilsvarende 60%, som har stået på venteliste under 6 mdr Der er ligeså mange studerende fra Hovedstandsregionen som uden for Hovedstadsregionen, der får tildelt en bolig De studerende fra Hovedstadsregionen venter lidt længere - i gennemsnit 5-6 måneder - inden de får tildelt bolig, mens unge fra øvrige Sjælland og provins i gennemsnit venter 3-5 måneder Nej til tilbud Længere tid på ventelisten Omkring en tredjedel af de ansøgere, der får et tilbud om en bolig gennem CIU, afslår tilbuddet Det betyder, at der i gennemsnit takkes nej til 80 tilbud hver måned Der er en tendens til, at ansøgerne står skrevet op til en bolig i stadig længere perioder Omkring 70% af de ansøgere, der blev oprettet i 2001, har stået på ventelisten mere end 6 måneder For ansøgere oprettet i 2000 er den tilsvarende andel omkring 30% Den øgede vedholdenhed har betydet, at flere ansøgere fra Hovedstadsregionen rykker op i kategori på ventelisten Det betyder, at der sker en vis ophobning af ansøgere fra Hovedstadsregionen i de kategorier, der ved indplacering på ventelisten er forbeholdt ansøgere, der ikke bor på Sjælland Således var der i december 2002 omkring 50% af ansøgerne i den kategori på ventelisten, som er forbeholdt ansøgere med bopælskommune uden for Sjælland, mens der tilsvarende er 30% af ansøgerne, der på ansøgningstidspunktet ikke bor på Sjælland P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

10 8 214 Efterspørgslen efter kollegie- og ungdomsboliger i Hovedstadsregionen er koncentreret i de centrale bydele i København Ansøgerne på CIUs venteliste vælger altovervejende at søge på kollegier med en beliggenhed centralt i København I dag er ca 75% af alle ansøgningerne til kollegier og ungdomsboliger i de centrale bydele i København, og 94% af ansøgningerne er rettet mod kollegier og ungdomsboliger i Københavns Kommune At søgningen er koncentreret om kollegier centralt i København ses også af forskelle i ventetiderne på de enkelte kollegier Ventetiden til de mest populære kollegier i de centrale bydele udgør omkring 20 måneder, mens ventetiden på kollegier i de ydre bydele typisk er 5-10 måneder Til sammenligning udgør ventetiden 1-5 måneder på kollegier i omegnskommunerne til København og Frederiksberg Endelig viser undersøgelsen en tredeling i bredden af ansøgernes prioritering: Knap 30% af ansøgerne er forholdsvis selektive, idet de kun søger på under 5 ejendomme Omkring 50% af ansøgerne søger mere bredt på 5-10 eller ejendomme Knap 20% af ansøgerne søger forholdsvis bredt på mere end 20 ejendomme 215 Flere fraflytninger end udlejninger Der kan konstateres en markant forskel mellem fraflyttede og udlejede boliger gennem CIU, som ikke umiddelbart kan forklares på baggrund af de statistiske data I 2001 er der registreret 3741 fraflytninger fra boliger i CIUs regi indenfor Københavns Kommune Heraf udgør interne flytninger på kollegierne 530 fraflytninger I gennemsnit udlejes omkring 2500 boliger årligt gennem CIU i hele Hovedstadsregionen Det giver betragteligt gab mellem antal udlejede og antal fraflyttede kollegieog ungdomsboliger i CIUs regi Alene for flytninger fra boliger i Københavns Kommune udgør forskellen til udlejet kapacitet i hele hovedstadsregionen 700 boliger I denne forskel er ikke medregnet fraflytninger i 2001 fra bestanden på 2300 boliger udenfor Københavns Kommune P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

11 9 På baggrund af interview med kollegieadministratorer kan der peges på følgende faktorer til forklaring af forskellen mellem udlejning og ledig kapacitet: At par, der flytter sammen eller går fra hinanden, medfører en vis udlejning uden om ventelisten på de enkelte kollegier At værelser fremlejes i forbindelse med studieophold i udlandet, rejser mv At nogle kollegianere bytter værelse med en kollegianer fra et andet kollegium Det er imidlertid ikke vores indtryk, at disse faktorer kan forklare hele forskellen Undersøgelsen tyder således på, at der foregår en vis udlejning uden om ventelisten på de enkelte kollegier 22 Sammenfatning af hovedkonklusioner Sammenfattende kan vi fremhæve følgende hovedkonklusioner Ventelistens omfang Ventelisten målt som antal afslag på ansøgninger til kollegie- og ungdomsboliger i CIUs regi er steget fra 5000 til 7500 afslag i højsæson i henholdsvis 1999 og 2002 Denne stigning er sket samtidig med, at den kraftige vækst i antallet af studerende og uddannelsespladser i Hovedstadsregionen op gennem 1990'erne er afløst af et svagt faldende antal studerende og uddannelsespladser i Hovedstadsregionen fra 2001 til 2002 Årsagerne til stigningen kan på den baggrund først og fremmest begrundes i en kombination af følgende forhold: Der har i 2001 været et øget pres på ventelisten, navnlig fordi flere unge fra Hovedstadsregionen har søgt i begyndelsen af 2001 (uden for den normale højsæson i juni-august) Samtidig søger ansøgerne i gennemsnit længere tid, hvilket har betydet en ophobning af ansøgere på ventelisten med høj anciennitet Det har alt andet lige gjort det sværere end tidligere for nyoptagede studerende at få en bolig gennem CIU - hvilket igen medvirker til at øge ventelistens omfang Der ses samtidig en klar tendens til, at de unge søger på få og centralt beliggende kollegier i København, hvor der i forvejen er lang kø De unge ønsker med andre ord at bo forholdsvist centralt i København under deres studieforløb, hvilket øger presset på kapaciteten Botider på kollegier og ungdomsboliger Ventelistens omfang er ikke begrundet i lange botider på kollegierne Tværtimod - de studerende er en meget mobil gruppe på boligmarkedet i København, hvilket illustreres af, at den gennemsnitlige botid i en kollegie-/ungdomsbolig i 2001 var 16 måneder P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

12 10 Friktion i udlejning Der synes imidlertid at være en vis "friktion" i udlejningen af boliger gennem CIU, hvorfor den ledige kapacitet som følge af fraflytninger ikke udnyttes fuld ud Det skyldes blandt andet: At omkring en tredjedel af ansøgerne, der får et tilbud om en bolig, de har søgt, afslår tilbuddet At der foregår en vis udlejning af boliger uden om ventelisten Gennemsigtighed Endelig kan vi på baggrund af den kvalitative del af undersøgelsen navnlig pege på, at både kollegieadministratorer og studerende angiver et behov for mere gennemsigtighed i ventelistesystemet, herunder klar information om forventede ventetider på de enkelte kollegier og regler for kategorisering af den enkelte ansøger 23 Anbefalinger CIU/DIS har planer om at iværksætte en række tiltag for at øge effektiviteten af boligformidlingen, herunder opfølgning på ansøgeres afslag om tilbud, undersøgelse af om de "ældste" ansøgninger stadig er relevante, registrering af ansøgere på CPR nummer og arbejde med forbedring af kommunikation om ventelisten På baggrund af undersøgelsens konklusioner angiver vi i det følgende en række anbefalinger rettet mod en mere effektiv formidling af boliger og mere effektiv udnyttelse af boligerne 231 Oprettelse af akutliste De studerendes muligheder for at få tildelt en kollegie-/ungdomsbolig gennem CIU afhænger som nævnt af en kombination af: Ansøgerens boligtrang - defineret som geografisk afstand fra nuværende bopæl til uddannelsessted samt i enkelte tilfælde særlige akutte boligbehov Ansøgerens anciennitet på ventelisten Ansøgerens prioritering mellem de boliger, som kan søges Generelt anbefaler vi, at der sker en justering af ventelistesystemet, så boligtrang (lang geografisk afstand fra bopæl til uddannelsessted) og villighed til at søge bredt på kollegie-/ungdomsboliger i hele Hovedstadsregionen får højere vægt i forhold til anciennitet på ventelisten For det første for at imødekomme det akutte boligbehov For det andet at imødegå den nuværende tendens til ophobning af ansøgere på ventelisten med lang anciennitet Konkret foreslår vi, at der indføres en akutliste for nyoptagede studerende med bopælskommune langt fra uddannelsessted, som er villige til at søge bredt på kollegie-/ungdomsboliger i CIUs regi P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

13 11 Ansøgere Mere specifikt skal akutlisten omfatte ansøgere, der opfylder følgende kriterier: Ansøgerne skal være nyoptagede på et godkendt uddannelsessted i Hovedstadsregionen, dog undtaget Roskilde Universitets Center og DTU, hvor nyoptagede studerende er dækket af indstilling til kollegie- /ungdomsboliger gennem henholdsvis RIUK og PFIU Disse studerende skal dog fortsat kunne søge på den almindelige venteliste til boliger i CIU En ansøger skal senest den 3 august bekræfte, at vedkommende er blevet optaget på et godkendt uddannelsessted Ansøgerne skal bo udenfor Sjælland eller på bopæl med postnummer på Sjælland men udenfor pendlerafstand til uddannelsessted (defineret som mere end én times transporttid med kollektiv trafik) Dog kan ansøgere med pendlerafstand fra bopæl til uddannelsessted, som kan påvise et særligt akut boligbehov, optages på akutlisten Hjemmeboende københavnske unge, som bor under særlig trange boligforhold, kan optages på akutlisten Ved særlig trange boligforhold forstås almindeligvis en lejlighed, hvor der er færre værelser end antal beboere plus én person Boligforholdet skal kunne dokumenteres Dette punkt evalueres som en del af den samlede evaluering efter det første år med henblik på eventuelt justering Ansøgere skal være villige til at søge uprioriteret blandt de boliger, som CIU formidler, dog eksklusiv kollegie-/ungdomsboliger i Næstved, Køge og Helsingør Retningslinjer Vi foreslår, at akutlisten administreres ud fra følgende retningslinjer: Der åbnes for ansøgninger til akutlisten pr 1 juni Der reserveres et omfang af boliger for tildeling til ansøgere på akutlisten svarende til to tredjedele af den samlede bestand af boliger i CIUs portefølje De reserverede boliger omfatter ikke de mest attraktive boliger i København med længst registrerede ventetider I perioden fra den 1 juli og fire måneder frem tildeles ledigblevne boliger i reserverede ejendomme udelukkende til ansøgere på akutlisten Hvis en ansøger på akutlisten ikke indenfor de fire måneder har fået tildelt en bolig, overflyttes ansøgeren til den almindelige venteliste i kategori B Der skal kun gives ét tilbud om bolig til ansøgere på akutlisten Såfremt ansøgeren afslår tilbuddet, slettes ansøgeren af akutlisten, men har samtidig lov til at søge igen på almindelige vilkår For at sikre en entydig identifikation af ansøgere på ventelisten anvendes CPR nummer til indregistrering af ansøgere P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

14 12 En ansøgning kan endvidere bibeholdes på almindelig vilkår, hvis ansøgeren finder en bolig i hovedstadsområdet, men fortsat ønsker at stå skrevet op til en kollegiebolig En ansøger kan altså vælge at flytte fra akutlisten til den almindelige venteliste Vi skønner på baggrund af denne undersøgelses kortlægning af tilgangen til ventelisten, at omkring ansøgere vil opfylde kriterierne for optagelse på akutlisten Vi skønner endvidere, at langt den overvejende del af disse ansøgere vil kunne få tildelt en bolig, mens de står på akutlisten I Århus er en lignede model med relativ hurtig tildeling til nyoptagede studerende med bopæl udenfor Århus Amt ude i høringsrunde Indførelse af en akutliste efter ovenstående retningslinjer har efter vores vurdering følgende fordele: Opdelingen af ventelisten vil betyde, at omfanget af det mere akutte boligbehov for nye studerende kan fastlægges mere præcist end i dag Det akutte boligbehov blandt nyoptagede studerende vil falde Akutlisten tilgodeser studerende med lang afstand fra nuværende bopæl til uddannelsessted, som er villige til at søge uprioriteret mellem boligerne Modellen er enkel at kommunikere - det kan således synliggøres overfor nyoptagede studerende, at der er en reel mulighed for at få tildelt en kollegie-/ungdomsbolig i Hovedstadsområdet indenfor en overskuelig tidshorisont - så de uddannelsessøgende ikke giver op på forhånd Forslaget vil have som konsekvens, at en del af boligerne spærres for ansøgere på den ordinære venteliste i perioden fra den 1 juli og fire måneder frem Dog vil der fortsat være mulighed for at tildele boliger til ansøgere med særlige akutte boligbehov og til ansøgere med høj anciennitet på ventelisten, eftersom en tredjedel af boligerne fortsat vil være forbeholdt ansøgere på den ordinære venteliste i perioden Ikrafttræden Vi anbefaler, at akutlisten søges indført med virkning fra juni 2003, med mindre væsentlige praktisk/administrative forhold ikke gør det muligt Alternativt kan ordningen gennemføres med virkning fra juni 2004 Vi anbefaler endvidere, at der foretages en systematisk evaluering af de første erfaringer med akutlisten Evalueringen kan blandt andet kortlægge: Match mellem udbud og efterspørgsel af boliger på akutlisten - herunder mulighed for at udvide antallet af ansøgere på akutlisten De studerendes bevægelser på akutlisten - takkes der nej til boliger, vælger de studerende at flytte over på den ordinære venteliste? De studerendes holdning til akutlisten - opfattes initiativet som en forbedring af boligsituationen? P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

15 13 Endelig anbefaler vi, at der som led i samarbejdet mellem Københavns Kommune, Studieadministrationen ved Københavns Universitet og CIU, gøres en indsats for at opnå en større grad af fælles opnotering for kollegie- /ungdomsboliger i hele Hovedstadsregionen Som en konkret mulighed kan vi pege på, at CIU, RIUK og PFIU indgår samarbejde om tildeling via en fælles akutliste Hvis der kan opnås tilslutning til, at en højere andel af det samlede antal kollegie-/ungdomsboliger i Hovedstadsregionen indgår i en central indstilling, vil det give langt bedre muligheder for at tilbyde nyoptagede studerende en plads med en forholdsvis kort ventetid på under fire måneder på akutlisten 232 Bedre information om forventede ventetider Undersøgelsen viser, at der er et informationsbehov blandt de studerende om egne muligheder for at få tildelt en bolig gennem CIU Desuden kan klar information om forskelle i ventetider på de boliger, ansøgerne kan vælge at søge, medvirke til at udjævne søgningen, og dermed sikre lavere ventetider Derfor anbefaler vi en række tiltag for at øge gennemsigtigheden af ventelistesystemet Først og fremmest kan oplysninger om ventetiden til de enkelte kollegier/ungdomsboliger gøres tilgængelig på CIUs hjemmeside Det kan ske ved at oplyse ventetiden for den ansøger, der senest har fået tildelt en bolig på de enkelte kollegier/ungdomsboliger En anden mulighed er at kategorisere boligerne i eksempelvis fire kategorier på baggrund af forventede ventetider, som kan beregnes ud fra tidligere registrerede antal flytninger i de enkelte ejendomme og ventetid i CIUs system Tabellen nedenfor viser et eksempel på oplysninger, der kan gøres tilgængelige ved en kategorisering: Kategori Beregnet ventetid i mdr Antal boliger pr kollegium (fordelt på værelsestyper) individuelt pr kollegium individuelt pr kollegium individuelt pr kollegium individuelt pr kollegium En sådan kategorisering vil gøre det muligt for ansøgerne at målrette søgningen ud fra hvor akut boligbehovet er P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

16 14 Desuden vil der administrativt være mulighed for at foretage en præcis opgørelse af ansøgernes præferencer med hensyn til bolig set i forhold til forventet ventetid Det kan overvejes at indføre et loft for antal ansøgninger, så der kun kan søges maks 5-10 boliger pr person Det vil medføre, at ansøgerne skal forholde sig til deres aktuelle boligbehov når der søges Ansøgere med et påtrængende boligbehov vil derfor alt andet lige søge boliger med forholdsvis lav forventet ventetid Dog er der følgende ulemper forbundet med et loft på søgningen: Det kan opleves som unødvendigt ufleksibelt af brugerne Der vil være en mindre risiko for, at der opstår en situation, hvor der ikke er nok ansøgere til et kollegium på grund af begrænsningen i mulighederne for at søge Vi skønner, at begge de nævnte modeller for øget information om ventetider kan implementeres på kort sigt og med forholdsvis få ekstra administrative omkostninger Et andet kritikpunkt om kommunikationen med brugerne er uklarhed om de kriterier, som ventelisten administreres efter Der kan derfor udarbejdes en "læs-let" vejledning med en beskrivelse af ansøgningsregler og ventelistesystemet, målrettet mod nyoptagede studerende Vejledningen kan udsendes med øvrigt informationsmateriale fra de enkelte uddannelsessteder Dette kan gennemføres med en mindre engangsinvestering i udarbejdelse af brochure og tryk På længere sigt kan der arbejdes med "åbne ventelister", hvor ansøgeren via internettet kan hente online oplysninger om eget nummer på ventelisten til de enkelte ejendomme Samlet set vil ovennævnte initiativer kunne medvirke til, at boligsøgningen sker på baggrund af fakta frem for myter om ventetider Samtidig vil initiativerne imødekomme et tilsyneladende stort informationsbehov blandt de studerende på ventelisten og dermed medvirke til at øge brugernes tilfredshed med systemet 233 Indstilling af flere til samme bolig For at øge formidlingshastigheden, og set i lyset af de relativt mange nej til tilbud, foreslår vi, at der indstilles flere ansøgere til den samme bolig i samme omgang Det betyder i praksis, at CIU/DIS sender brev ud til 5-10 ansøgere, skriver hvad nummer personen er i køen til den pågældende bolig, og kræver et svar på, om ansøgeren eventuelt er interesseret i boligen Siger ansøgeren nej, tæller det som et afslag P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

17 15 Denne tildelingspraksis vil ved en todeling af ventelisten skulle gælde både for ansøgere på akutlisten og den ordinære venteliste Fordelen ved dette system er, at boligerne vil blive lejet ud hurtigere, da tomgang i udlejningen som følge af en ansøgers afslag om tilbud vil undgås Forslaget er forbundet med en række administrative meromkostninger for CIU til behandling af svar, porto mv 234 Krav om øget aktivmelding På baggrund af det høje antal ansøgere, der slettes af ventelisten på grund af manglende fornyelse af ansøgning, anbefaler vi, at der stilles skærpede krav om aktivmelding Det vil sige indførelse af en 3-måneders regel for, hvornår en ansøger bliver slettet af ventelisten, frem for de nuværende 6 måneder Dette vil tilgodese de mere aktivt søgende, som alt andet lige må formodes at have det største boligbehov 235 Udarbejdelse af statistik til månedlig opfølgning Til brug for styringsmæssige overvejelser hos CIU/DIS og den løbende evaluering af ventelistesystemet anbefaler vi, at CIU/DIS udarbejder følgende månedsvise opgørelser: Tilgang til ventelisten fordelt på ansøgernes kategori, bopælskommune, uddannelsessted, alder og nationalitet Fragang fra ventelisten, fordelt på årsager (tildeling af bolig eller sletning) og ophørte ansøgeres ventetid fra ansøgningstidspunkt Ansøgernes fordeling af ansøgninger på boliger Ventetider fordelt på kollegier Endvidere anbefaler vi, at der ved opgørelse af flyttestatistik for de enkelte kollegier foretages en sammenligning med antallet af udlejninger i opgørelsesperioden P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

18 16 Indledning 3 Organisering og regler for ansøgning og tildeling af ungdomsboliger i CIU's regi I dette kapitel beskrives Den selvejende institution Centralindstillingsudvalgets (CIU's) organisation, lovgrundlag og omfanget af ungdomsboliger i hovedstadsregionen, der formidles via CIU Endvidere beskrives regler for ansøgning og tildeling af kollegie-/ungdomsboliger i CIU's regi Formål Organisering 31 Organisering CIU er en boligpolitisk organisation, som har til formål at sikre en rimelig og central indstilling til ungdomsboliger/kollegier i primært hovedstadsområdet CIU's medlemskreds består af 10 landsdækkende studenterorganisationer samt Boligselskabernes Landsforening Medlemsorganisationerne udpeger medlemmer til CIU's repræsentantskab Tabel 31 Oversigt over CIU's medlemsorganisationer Medlemsorganisation Antal mandater Danske Studerendes Fællesråd (DSF) 5 Boligselskabernes landsforening (BL) 2 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) 2 Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK) 2 Pædagogernes Landssammenslutning (PLS) 2 Lærerstuderendes Landskreds (LL) 2 Danmarks Elevorganisation (DEO) 1 Studierådet for Ingeniørstuderende (SR/DK) 1 Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) 1 Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) 1 Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) 1 Repræsentantskabet vælger en formand samt 6 øvrige medlemmer til CIU's forretningsudvalg Forretningsudvalget fastsætter de nøjagtige uddannelses- og P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

19 17 indstillingskriterier, og er udvalgets eneste forhandlingsberettigede organ Repræsentantskabet og Forretningsudvalget udgør den politiske del af CIU CIU har indgået driftsaftale med DIS til at varetage de administrative opgaver såsom behandling af indstillinger, behandling af ansøgninger osv I tilfælde, hvor det kan komme på tale at give dispensation fra CIU's indstillingskriterier, skal formanden træffe beslutningen Figur 31 CIU's organisation Kollegierne Kollegierne og de almene boligforeninger kan betragtes som kunder hos CIU De betaler således CIU for at sikre, at boligerne er fyldt op Kollegierne er selvejende institutioner, og er de utilfredse med CIU's ydelser, kan de vælge at tilmelde sig en anden indstillingsordning, eller de kan vælge selv at indstille beboere til deres kollegium Decentrale ventelister medfører typisk, at trangskriteriet udgår ved tildeling af kollegie- og ungdomsboliger Antal boliger 32 Boligerne CIU indstiller til boliger for ca 66 kollegier/ungdomsboliger i Københavns Kommune og øvrige hovedstadsregion samt to kollegier i Næstved Alt i alt har CIU frem til den 1 januar 2003 indstillet til 7535 boliger Pr 1 januar 2003 har fire af de kollegier, som CIU har indstillet til (Sofiegården, Frankrigsgade, Det Internationale kollegium og Rebæk Søpark P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

20 18 Kollegiet), opsagt overenskomst om tildeling, og har med 3 andre kollegier etableret deres egen venteliste under navnet KKIK Det betyder, at CIU i dag indstiller til 6379 boliger Det svarer til 35% af det samlede antal kollegie- og ungdomsboliger i Hovedstadsregionen, jf nedenstående tabel: Tabel 32 Kollegie- og ungdomsboliger i hele Hovedstadsregionen samt Københavns Kommune (afrundede tal) Hovedstadsregionen Københavns Kommune Kollegie- og ungdomsboliger i alt Kollegie- og ungdomsboliger i CIU regi CIU andel af samlet 35% 68% Hovedparten af de boliger, som CIU indstiller til, er beliggende i Københavns Kommune Derudover forhandles som fast aftale mellem CIU og Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune, at CIU kan formidle midlertidige ledige ældreboliger i Københavns Kommune Huslejeniveau Der er forholdsvis stor variation i huslejeniveauet for kollegie-/ungdomsboliger i CIUs regi For boliger centralt i København med egne køkkenfaciliteter og bad/toilet ligger huslejeniveauet omtrent mellem kr/måned for et værelse på m 2 og kr/måned for to værelser på m 2 For tilsvarende boliger i omegnskommunerne til København udgør huslejeniveauet kr/måned for et værelse og kr/måned for to værelser 33 Ansøgerne Ansøgerne skal opfylde en række betingelser, for at være berettiget til at få tildelt en kollegie/ungdomsbolig Kriterierne omhandler uddannelse, særlige behov, indkomst og alder Nedenstående tabel giver en oversigt over betingelserne De uddybes nedenfor P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

21 19 Tabel 33: Oversigt over betingelser Kriterium Uddannelse Særlige behov Betingelser Ansøgeren skal være optaget på en godkendt uddannelse: Min 2 semestres varighed SU-berettiget Sprogskole for flygtninge Elev- og uddannelsesaftaler Andre godkendte uddannelser Til ungdomsboliger kan ansøgere med særligt behov komme i betragtning Formandens skøn er afgørende, men følgende betingelser gælder generelt: Alder Indkomst Optaget på en ikke godkendt uddannelse Vanskelig social og evt boligmæssig situation Vanskelig økonomisk situation Ingen fast grænse Personer under 18 år vurderes af formanden Personer over 30 (35 for lejligheder) vurderes af formanden Max bruttoindkomst: kr Lejligheder kr kr ekstra pr barn højere indkomst betyder, at man indplaceres i en lavere køgruppe Uddannelse For kollegierne gælder, at ansøgeren skal være under uddannelse Personer, der ikke er under uddannelse, kan også være berettigede til ungdomsboliger, hvis de har særlige behov Ansøgere til kollegier skal være optaget på en godkendt uddannelsesinstitution eller have en godkendt uddannelsesaftale Man kan dog optages 3 mdr før en uddannelse forventes påbegyndt, og man kan blive boende 3 mdr efter at uddannelsen er afsluttet Uddannelsens varighed skal være mindst 2 semestre Phd-studerende Særlige behov Ansøgeren må ikke i forvejen have en fuld videregående uddannelse inden for fagområdet (cand niveau for universitetet) Phd studerende kan dog ikke opsiges fra deres kollegiebolig, når de overgår fra at være kandidatstuderende til at være Phd-studerende De er således stadig formelt at betragte som studerende jf Lov om Statens Uddannelsesstøtte kapitel 12, samt Universitetsloven fra 1992 De overskrider dog den principielle indkomstgrænse for personer, der bor på kollegium Phd-studerende kan dog ikke tildeles en kollegiebolig, hvis de ikke har en i forvejen, med mindre de søger et sted med få ansøgere jf indkomstgrænsen Unge med særlige behov kan komme i betragtning til ungdomsboliger, selvom de ikke opfylder uddannelseskravene Formandens skøn er afgørende, men generelt vil ansøgere, der er i gang med en uddannelse, der ikke berettiger til en kollegiebolig, ansøgere med en dokumenteret vanskelig social og evt bolig- P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

22 20 mæssig situation samt ansøgere med en økonomisk situation, der stiller personen svært på det øvrige boligmarked, komme i betragtning Alder Formelt set er der ingen nedre aldersgrænse Personer under 18 skal dog vurderes af formanden, med henblik på deres boligsituation og deres vilje og evne til at bo hjemmefra Der er ingen fast aldersgrænse for ansøgerens maksimale alder Ansøgere til kollegieværelser over 30 år samt ansøgere til kollegielejligheder over 35 år, skal dog redegøre for deres nuværende boligsituation mv i deres ansøgninger Disse ansøgninger vurderes af formanden Indkomst For nye ansøgere til kollegieværelser er den maksimale bruttoindtægt kr før skat for det gældende studieår Ansøgere, der tjener over denne grænse, rykkes en køgruppe ned (se afsnit 34) for hvert kr som indtægtsgrænsen overskrides med Har ansøgeren så høj en indtægt, at han bør indplaceres lavere end gruppe F, kan han ikke komme på ventelisten For ansøgere til kollegielejligheder gælder det dobbelte beløb Har en ansøger børn øges indtægtsgrænsen med kr pr barn Betingelsen for at måtte blive boende i et kollegieværelse er, at personen ikke tjener over kr om året ( kr for personer i lejligheder) I praksis opsiges personer ikke pga for høj indtægt 34 Ventelistesystemet Der findes en række retningslinjer for tildelingen af kollegium/ungdomsbolig Disse retningslinjer kombinerer i princippet et trangskriterium med anciennitet "Trangen" er afgørende for den initiale placering på ventelisten Ancienniteten er afgørende for bevægelserne på ventelisten Kriterierne har hidtil ikke været offentlige Ansøgerne bliver opdelt i 6 kategorier, og boligerne tildeles således, at personer i køgruppe A tildeles bolig først, dernæst personer i køgruppe B osv P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

23 21 Tabel 34: Oversigt over køgrupper Køgruppe Hvem Hvordan Bemærkninger A Ansøgere, hvor særlige forhold gør sig gældende Konsultation hos boligrådgiver, som indstiller til formanden CIU's forretningsudvalg skal orienteres Ansøgerne rykker ikke automatisk op i gruppe A Den er forbeholdt de meget akutte tilfælde B Ansøgere, der ikke bor på Sjælland C Ansøgere, der er opsagte, bor midlertidigt, eller bor mere end 40 km fra uddannelsesstedet Dokumentation Hvis situationen omkring opsagt bolig er særlig akut, kan ansøgeren placeres i gruppe B (af boligrådgiveren i samråd med formanden) D Ansøgere, der er hjemmeboende Hvis ansøgeren ikke har eget værelse, placeres han i gruppe C E Ansøgere, der har en anden bolig Ansøgere, der ønsker at flytte i kollegielejlighed, placeres her F Ansøgere, der allerede bor på et kollegium Studerende, der allerede bor på kollegium, kan uden om CIUs venteliste bytte værelse med en kollegianer fra et andet kollegium, hvis det godkendes af begge kollegieadministratorer Anciennitet 341 Hvordan rykker en ansøger op på ventelisten? Ansøgeren kan forny sin ansøgning en gang om måneden og skal mindst gøre det hver sjette måned Ansøgeren optjener anciennitet på listen, hver gang han fornyer sin ansøgning Da CIU indstiller til ledige boliger 2 gange om måneden, optjener man to afslag, hver gang man fornyer sin ansøgning Når en ansøger har optjent 12 afslag - det vil sige stået som aktivt søgende i en gruppe i et halvt år, rykker han automatisk en gruppe op - dog aldrig mellem gruppe B og A Når en ansøger rykker en køgruppe op, medbringer han sin anciennitet i form af optjente afslag Anciennitet bliver således en meget vigtig faktor i tildelingen af boligerne som nedenstående figur illustrerer P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

24 22 Figuren viser en situation, hvor en ansøger bliver placeret i gruppe D og er aktivt søgende i 6 mdr Så bliver han rykket op i gruppe C og tager sine 12 afslag med sig Dermed kommer han foran den næste ansøger, som i udgangspunktet er placeret i gruppe C Efter nok et halvt år med aktiv søgning er begge disse personer rykket op i gruppe B, og de står begge foran den person, der placeres i gruppen på dette tidspunkt Man kan ikke rykke ned på ventelisten Selvom en person indplaceres i gruppe B, fordi han bor uden for Sjælland på ansøgningstidspunktet, forbliver han således i gruppe B, selvom han flytter til København Der kan søges dispensation fra udlejningskriterierne hos formanden/forretningsudvalget, så en person rykkes hurtigere op i køen end han ellers ville Det sker dog højest én gang om måneden at der gives dispensation 35 Tildeling af boliger CIU modtager oplysninger om ledige boliger fra kollegieadministrationerne, og der udformes som nævnt indstillinger til ledige boliger to gange om måneden Indstillingen udformes på baggrund af ventelisten For hvert kollegium tildeles ledige værelser således, at ansøgere i gruppe A får først, dernæst ansøgere i gruppe B og så fremdeles Indstillingen vises til formanden, som godkender den Derefter informeres de ansøgere, der har fået tildelt en bolig Man henvender sig kun til den ansøger, der står først på listen Det betyder, at hvis vedkommende siger nej til boligen, går der 14 dage, før boligen igen bliver tilbudt en ansøger 36 Sletning fra ventelisten Hvis en person to gange har fået tilbudt en bolig og sagt nej, slettes vedkommende fra ventelisten Dette sker manuelt En person slettes også, hvis han ikke har fornyet sin ansøgning i 6 mdr Dette sker automatisk i ventelistesystemet P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

25 23 37 CIU's udlejningskriterier - særlige regler Der findes særlige regler for særlige grupper af ansøgere og særlige situationer Disse fremgår af tabellen nedenfor Tabel 35:Oversigt over særregler Gruppe/Situation Flygtning Udvekslingsstuderende Par, hvoraf den ene er færdig med at læse Phd studerende Regler Søger på lige fod med alle andre Skal minimum læse i 2 semestre for at komme ind Ellers skal de have plads gennem uddannelsesinstitutionen Disse har enten egne værelser eller aftaler med kollegierne Må gerne blive boende på kollegiet Må gerne blive boende på kollegiet Unge med børn Rykkes en køgruppe op - dog ikke mellem gruppe B og A Fremleje Regler for fremleje er bestemt af de enkelte kollegieadministratorer Kan tillades i forbindelse med orlov eller studierejse Der kan fremlejes i op til 2 år Fremlejeren skal være berettiget til en kollegiebolig/ungdomsbolig Phd studerende som er ansat på universiteterne, vil i praksis blive ramt af det indkomstloft, som gælder for beboere på kollegierne ( kr pr år) og vil derfor ikke være berettiget til kollegiebolig P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

26 24 Indledning 4 Statistik om CIUs venteliste I dette kapitel præsenteres resultaterne af den statistiske undersøgelse af data fra CIUs ventelistesystem i perioden Udviklingen i ventelisten til kollegium/ungdomsboliger i CIUs regi er belyst ved fire elementer, der beskriver bevægelserne på ventelisten Antal ansøgere på ventelisten opgjort hver måned Søgeaktivitet og bevægelser blandt ansøgere på ventelisten Tilgang til ventelisten opgjort hver måned Fragang fra ventelisten fordelt på årsager til ophør De studerendes søgemønstre er kortlagt ved at se på fordeling af ansøgere efter hvor mange boliger de søger samt til hvilke kollegier/ungdomsboliger søgningen er størst Endelig belyses fordelingen af ansøgere efter boligsituation på ansøgningstidspunktet, køn, alder og geografi Analysen af CIUs ventelistestatistik om fragang fra ventelisten er suppleret med beskrivelse af resultater fra en kvalitativ interviewundersøgelse foretaget af CIU/DIS om årsager til at studerende ophører på ventelisten grundet inaktiv søgning 41 Antal ansøgere på ventelisten Hvor mange ansøgere er der registreret i CIUs ventelistesystem, og hvordan forløber udviklingen i antallet af ansøgere? Vi har gennemgået månedsvise opgørelser over antallet af ansøgere i CIUs ventelistesystem i perioden juni 1999-december 2002 Antal afslag og tilbud Nedenfor er vist en oversigt over antallet af ansøgere, der hver måned har fået afslag på ansøgning om kollegium/ungdomsbolig i perioden juni 1999 til juni 2002 P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

27 25 Figur 41 Antal ansøgere der får afslag (efter indstilling), opgjort månedsvis Antal ansøgere Dato Kilde: CIU standardrapporter, egne beregninger Note: Månederne februar-april 2002 er ikke medtaget grundet databrud Antallet af afslag pr indstilling varierer mellem 3100 og 7500 i perioden juni 1999 til december 2002 med gennemsnitligt 4999 afslag efter hver indstilling Der ses både sæsonudsving og en stigende tendens i antallet af afslag Antallet af afslag topper i august/september måned i de enkelte år, og udgør feks 7522 ansøgere i september måned 2002, mod 6166 i september Ansøgernes søgeaktivitet og bevægelser på ventelisten Hvor aktive er ansøgere på ventelisten i forhold til at forny deres ansøgning? Hvad er årsagerne til manglende fornyelse af ansøgninger? Hvor mange afslag får en ansøger og hvor lang tid opholder ansøgere sig på ventelisten? Vi har set på data for ansøgernes søgeaktivitet og bevægelser på ventelisten Registrering af aktivitet 421 Ansøgernes søgeaktivitet Ansøgere til kollegie-/ungdomsboliger, som får afslag (eller tilbud) på tildeling af bolig, har alle fornyet deres ansøgning inden for den seneste måned Således er antallet af afslag og tilbud udtryk for antallet af aktivt søgende studerende på opgørelsestidspunktet Foruden ansøgere, der er registeret som aktivt søgende, er der hver måned registreret et antal ansøgere, som ikke indstilles til afslag eller tilbud på en bolig Ansøgerne er i ventelistesystemet markeret med følgende tilstande: P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

28 26 Tilstand M U B Beskrivelse Ansøger har ikke fornyet ansøgning indenfor den seneste måned En ansøger kan stå i tilstand M i seks måneder inden vedkommende slettes af ventelisten Ansøger har ubekendt adresse (breve retur) Ansøgere, som er sat i bero (indflytningsdato ligger mere end 6 uger fremme) Ansøgere der ikke fornyer deres ansøgning Antallet af ansøgere der ved indstillingstidspunktet ikke har fornyet deres ansøgning i op til 6 måneder, er opgjort måned for måned i perioden , jf nedenstående figur: Figur 42 Udvikling i antal ansøgere, der ikke har fornyet ansøgning Antal ansøgere Dato Kilde: CIU standardrapporter, egne beregninger Note: Månederne februar 2002 og frem er ikke medtaget grundet databrud Der ses en markant stigning i antallet af ansøgere, som ikke har fornyet deres ansøgning i de opgjorte måneder Eksempelvis 3816 ansøgere ved indstilling i august 1999 mod 6859 ansøgere ved indstilling i august altså en fordobling Årsager til manglende fornyelse af ansøgning Ud fra interview med de studerende, der er ophørt på ventelisten, kan der peges på følgende årsager til, at ansøgningerne ikke fornyes: Ansøger har fundet en anden bolig Ansøger er startet på uddannelse i anden by "Glemsomhed" eller manglende kendskab til regel om krav til fornyelse af ansøgning P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

29 27 Ansøger har opgivet at søge bolig via CIU grundet lange ventetider Årsagerne til manglende fornyelse er nærmere beskrevet under afsnit 44, som omhandler fragang fra ventelisten 422 Ansøgernes bevægelser på ventelisten Vi har belyst ansøgernes bevægelser på ventelisten ved at se på fordelingerne for ventetid og antal afslag samt antallet af ansøgere, der skifter mellem kategorier Ventetid Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige ventetid fordelt på år for oprettelse af ansøgere og ansøgernes bopæl på ansøgningstidspunktet Ventetiden er defineret som perioden fra ansøgningstidspunkt til dato for seneste indstilling for ansøgere, opgjort i måneder Tabel 41 Gennemsnitlig varighed på venteliste, fordelt på ansøgningsår og bopælskommune ved ansøgningstidspunkt Antal mdr København 5,5 5,9 7,9 Øvrige Hovedstadsregion 4,8 5,9 8,0 Øvrige Sjælland 4,0 5,9 8,4 Øvrige provins 3,7 5,0 7,9 I alt 4,4 5,6 8,0 Kilde: CIU database, egne beregninger Ansøgere oprettet i 2002 er ikke medtaget, da varigheden på ventelisten systematisk undervurderes (en stor andel er ikke ophørt på ventelisten ultimo 2002) Der ses en stigende gennemsnitlig ventetid indtil ophør på ventelisten i perioden Med andre ord opholder en ansøger, der blev oprettet i 2001, sig i gennemsnit 3,6 måneder længere på ventelisten end en ansøger, der blev oprettet i 1999 Denne tendens ses også for udviklingen i fordelingen af ventetiden over ansøgere Nedenstående figur viser spredningen i ventetiden for ansøgere, der er oprettet på CIUs venteliste i henholdsvis 2000 og 2001 P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

30 Undersøgelse af venteliste- og tildelingssystemet for kollegier/ungdomsboliger i CIU regi 28 Figur 43 Fordeling af ansøgere oprettet i 2000 over ventetid Antal ansøgere København Øvrige hovedstad Sjælland Øvrige provins Antal måneder Kilde: CIU database, egne beregninger Figuren viser, at hovedparten af ansøgerne oprettet i 2000 er på ventelisten i 1-5 måneder indtil ophør Gennemsnittet for varighed på ventelisten trækkes således op af et mindre antal ansøgere med relativ lang ventetid En tilsvarende fordeling gør sig gældende for ansøgere oprettet i 1999 Fordelingen for ansøgere oprettet i 2001 ses af nedenstående figur: Figur 44 Fordeling af ansøgere oprettet i 2001 over ventetid Antal ansøgere København Øvrige hovedstad Sjælland Øvrige provins Antal måneder Kilde: CIU database, egne beregninger Fordelingen viser en øget vedholdenhed blandt ansøgerne på ventelisten Hovedparten af ansøgerne oprettet i 2001 har en varighed på ventelisten mellem 8-10 måneder mod 1-5 måneder i 2000 P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

31 29 Foruden mere vedholdende ansøgere i "2001 kohorten" kan den øgede vedholdenhed skyldes en forholdsmæssig stor tilgang af ansøgere i januar - april 2001, jf afsnit 43 om tilgang til ventelisten Ansøgernes søgemønster opdelt på bopælskommune ved ansøgningstidspunktet er meget ensartet for hele perioden Antal afslag Et tilsvarende mønster ses for antallet af afslag til ansøgere på ventelisten Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige antal afslag pr ansøger fordelt på år for oprettelse af ansøgning i CIUs ventelistesystem og bopæl på ansøgningstidspunkt: Tabel 42 Gennemsnitligt antal afslag pr ansøger fordelt på ansøgningsår og bopælskommune ved ansøgningstidspunkt København 7,3 9,7 11,9 Øvrige Hovedstadsregion 7,3 9,4 12,7 Øvrige Sjælland 6,7 8,7 12,4 Øvrige provins 5,1 6,6 15,3 I alt 6,5 8,5 13,2 Kilde: CIU database, egne beregninger I gennemsnit svarer det til 1,5 afslag på ansøgninger om bolig pr måned Der ses en stigning i det gennemsnitlige antal afslag for ansøgere, der blev oprettet i henholdsvis 1999, 2000 og 2001 Fordelingen i antallet af afslag for ansøgere oprettet i 2000 viser, at hovedparten har fået mellem 3 og 7 afslag, jf nedenstående figur: P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

32 Undersøgelse af venteliste- og tildelingssystemet for kollegier/ungdomsboliger i CIU regi 30 Figur 45 Fordeling af antal ansøgere oprettet i 2000 over antal afslag, fordelt på bopælskommune Antal ansøgere København Øvrige hovedstadsregion Sjælland Øvrige provins Antal afslag Kilde: CIU database, egne beregninger Et tilsvarende billede gælder for ansøgere oprettet i 1999, dog med hovedparten fordelt på 1-5 afslag Den tilsvarende fordeling for ansøgere, der er oprettet i 2001 er vist i nedenstående figur: Figur 46 Fordeling af antal ansøgere oprettet i 2001 over antal afslag, fordelt på bopælskommune Antal ansøgere København Øvrige Hovedstadsregion Sjælland Øvrige provins Antal afslag Kilde: CIU database, egne beregninger Hovedparten af ansøgerne oprettet i 2001 har mellem 5 og 11 afslag mod 3-7 afslag i 2000 og (og 1-5 afslag i 1999) P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

33 31 Stigningen i antallet af afslag viser, sammenholdt med stigningen i ventetiden, at ansøgerne på ventelisten er mere vedholdende Ansøgernes søgemønster opdelt på bopælskommune ved ansøgningstidspunktet er meget ensartet i hele perioden Oprykning i kategori I nedenstående tabel er vist en oversigt over antallet af ansøgere, der er rykket op i kategori på ventelisten Tabel 43 Antal ansøgere, der er rykket op i kategori, fordelt på ansøgningsår og bopælskommune på ansøgningstidspunkt København Øvrige Hovedstadsregion Øvrige Sjælland Øvrige provins I alt Andel af samlet 5,6 6,5% 12,2% Kilde: CIU database, egne beregninger Ansøgningsår 2002 ikke medtaget grundet kort måleperiode Der ses en stigning i antallet og den procentvise andel af ansøgere, der rykker op i kategori på ventelisten Udvikling og sæson 43 Tilgang til ventelisten Nedenstående figur viser udviklingen i bruttotilgang til ventelisten opgjort pr måned i perioden Figur 47 Tilgang af ansøgere, Antal ansøgere jan-99 apr-99 jul-99 okt-99 jan-00 apr-00 jul-00 okt-00 jan-01 apr-01 Ansøgningstidspunkt jul-01 okt-01 jan-02 apr-02 jul-02 Kilde: CIU database, egne beregninger P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

34 32 Generelt er der markante sæsonudsving i månederne maj-juli i undersøgelsesperioden Dog adskiller tilgangen i 2001 sig fra de øvrige år ved en relativt højere tilgang i månederne januar - april Hovedparten af den øgede tilgang kan forklares ved, at omkring 2500 ansøgere fra Hovedstadsregionen har søgt i 1 og 2 kvartal 2001 mod 1200 i samme periode året før Den samlede bruttotilgang af ansøgere til CIUs venteliste har været stigende fra og svagt aftagende fra 2001 til 2002, jf oversigten nedenfor: Tabel 44 Tilgang til ventelisten (1halvår) Kilde: CIU database, egne beregninger Ophør på ventelisten 44 Fragang fra ventelisten En ansøger ophører på ventelisten hvis ansøgeren får tildelt en bolig hvis ansøgeren slettes fordi ansøgning ikke er fornyet de seneste seks måneder eller fordi ansøgeren to gange har afslået tilbud om bolig via CIU Vi har set på udviklingen i antallet af ansøgere, der ophører på ventelisten Beskrivelsen er suppleret med resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse blandt ansøgere, der er ophørt på ventelisten grundet manglende fornyelse, om årsagerne hertil 441 Antal ansøgere, der får tilbud om bolig via CIU På baggrund af oplysningerne i CIUs database kan vi opgøre det samlede antal ansøgere, der i perioden januar 1999 til juni 2002 har fået tildelt en bolig (tilsendt lejekontrakt) til 8833 Det svarer til, at der i gennemsnit er tildelt 210 boliger pr måned eller 2520 boliger om året i perioden Nedenstående tabel viser antal tildelte boliger fordelt på bopælskommune ved ansøgningstidspunkt P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

35 Undersøgelse af venteliste- og tildelingssystemet for kollegier/ungdomsboliger i CIU regi 33 Tabel 45 Fordeling af antal tildelte boliger på bopælskommune ved ansøgningstidspunkt, ansøgere januar juni 2002 Antal ansøgere der har fået tildelt bolig Andel Gennemsnitlig ventetid for ansøgere der får tildelt bolig (1) København % 5,7 mdr Øvrige Hovedstadsregion % 5,2 mdr Sjælland % 4,0 mdr Øvrige provins % 3,0 mdr I alt % 4,4 mdr Kilde: CIU database, egne beregninger Note (1): Gennemsnitlig ventetid omfatter ikke ansøgere fra 2002, da ventetiden undervurderes systematisk grundet den korte måleperiode Ventetiden undervurderes desuden af kort måleperiode for ansøgere i 2001 Desuden er 1408 ansøgere, som har fået tildelt bolig, ikke medtaget grundet manglende information om dato og/eller bopælskommune Det fremgår, at der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem tildeling af boliger til ansøgere fra hovedstadsområdet og øvrige Danmark Der er i alt omkring 1100 udenlandske studerende, der i perioden har fået tildelt en bolig, svarende til 12% af det samlede antal ansøgere, der har fået tildelt bolig Det fremgår endvidere, at ansøgere, der får tildelt en bolig, i gennemsnit står forholdsvis kort tid på venteliste Dette gennemsnit dækker imidlertid over store forskelle i ventetiderne hos ansøgere, der får tildelt bolig, jf nedenstående figur: Figur 48 Ventetider fordelt på ansøgere oprettet i 2000, der har fået tildelt bolig Antal ansøgere København Hovedstadsregion Sjælland Provins I alt Ventetid på tildeling af bolig, mdr Hovedparten (62%) af de ansøgere, der blev oprettet i 2000 og har fået tildelt en bolig, har en ventetid på mindre end 5 måneder Tilsvarende er der en mindre andel (12%), der har en ventetid på et år eller derover P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

36 34 Tilbud om bolig Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af ansøgere, der får tilbudt en bolig via CIU, opgjort pr måned i perioden Figur 49 Udviklingen i antal ansøgere der får tilbudt en bolig, Antal ansøgere Dato Kilde: CIU standardrapporter Note: Hver måned indeholder to indstillingsrunder - som er indeholdt i antal tilbud pr måned Udviklingen viser, at antallet af tilbud om bolig er sæsonbestemte, med lavpunkt i januar - april og toppunkt i juni-juli Antallet af tilbud om bolig ligger nogenlunde konstant over i perioden I alt er der givet tilbud på ansøgninger i perioden, svarende til i gennemsnit 241 tilbud pr måned Antal nej til tilbud 442 Antal som takker nej til første tilbud Der er for hele perioden januar juni 2002 i alt 3350 ansøgere, der har takket nej til et tilbud, eller hvor breve er kommet retur fra ubekendt adresse Det svarer til, at der i gennemsnit afslås omkring en tredjedel af det samlede antal tilbud, svarende til 80 tilbud om bolig pr måned Ansøgere der slettes af ventelisten 443 Ansøgere der slettes af ventelisten En ansøger kan stå på ventelisten i seks måneder uden at forny ansøgning, hvorefter ansøgning automatisk slettes Hvis en ansøger afslår et tilbud om bolig to gange, slettes vedkommende ligeledes af ventelisten I hele undersøgelsesperioden fra januar 1999 til juni 2002 registreret slettede ansøgere Det svarer til, at der årligt slettes 7100 ansøgere Dette tal skal imidlertid ses med et vist forbehold, eftersom det er påvirket af databrud, hvor alle ansøgere er slettet og oprettet på ny P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

37 Årsager til ophør på ventelisten CIU har gennemført en mindre kvalitativ undersøgelse for at forstå baggrunden for, hvorfor mange ansøgere ikke fornyr deres ansøgning og derved falder fra ventelisten uden at få bolig igennem CIU Den samlede afrapportering af undersøgelsen er vedlagt som bilag 2 Undersøgelsen bygger på telefoninterview, suppleret med Ansøgerne og de tidligere ansøgere er blevet adspurgt om deres begrundelse for ikke at have fornyet deres ansøgning Undersøgelsen omfatter både ansøgere, der relativt hurtigt efter deres oprettelse i systemet er holdt op med at forny deres ansøgning (ansøgere oprettet d 12 juli 2002), og ansøgere, der har fornyet deres ansøgning i en længere periode, inden de er holdt op med at forny (ansøgere oprettet 12 juli 2001 og 8 april 2002) En ansøger skal have fornyet sin ansøgning mindst én gang i løbet af de sidste 6 måneder for ikke at være blevet slettet i systemet En ansøger, der er blevet oprettet d 12 juli 2001, skal således mindst have holdt sin ansøgning ved lige i et år for at stå på ventelisten Nedenfor er undersøgelsens hovedresultater sammenfattet Det skal understreges, at undersøgelsen skal ses som eksempler på årsag til ophør frem for en repræsentativ fordeling Ansøgere der hurtigt holder op med at forny CIU har gennemført interview med 10 ansøgere, der hurtigt er holdt op med at forny (oprettet den 12 juli 2002) Begrundelser for ophør er fordelt som følger: Tabel 46 Begrundelser for ophør, ansøgere oprettet 12 juli 2002 Årsag Antal Har fundet permanent bolig i københavnsområdet 4 Har fundet midlertidig bolig men ønsker fortsat at søge gennem CIU 5 Afbrudt uddannelse 1 De personer, som fortsat ønsker at finde en permanent bolig via CIU, men ikke har fornyet deres ansøgning, angiver som årsager problemer med voice respons systemet, manglende kendskab til regel om krav til fornyelse samt opgivelse på grund af indtryk af lange ventetider Ansøgere, der efter længere tid er holdt op med at forny CIU har foretaget interview med i alt 30 ansøgere, der er holdt op med at forny efter længere tid på ventelisten Begrundelser for ophør er fordelt som følger: P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

38 36 Tabel 47 Årsag Begrundelser for ophør, ansøgere oprettet hhv12 juli 2001 og 8 april 2002 Antal Har fundet permanent bolig i københavnsområdet 9 Midlertidig bolig i københavnsområdet 7 Har fundet permanent bolig på Sjælland (udenfor Hovedstadsregion) 2 Optaget på uddannelser uden for København 6 Afbrudt uddannelse 3 Besvær med at forny 2 Andet 1 Ansøgere, der har fundet midlertidig bolig og er ophørt med at søge, angiver lange ventetider og at det "ikke er bøvlet værd" som årsag Resultaterne af CIUs undersøgelse tyder på, at en stor del af ansøgerne ophører på ventelisten fordi de finder en anden permanent bolig Derudover synes der at være et behov hos ansøgerne for mere information om de reelle muligheder og ventetider 45 Fordeling af ansøgere på ventelisten Hvordan er fordelingen af ansøgere på aldersgrupper, køn, kategorier og geografi? Vi har gennemgået fordelingen af ansøgere på ventelisten i perioden Fordeling på alder, køn og nationalitet I nedenstående tabel er vist en oversigt over aldersfordelingen på ansøgere, som er tilgået ventelisten i årene Tabel 48 Aldersfordeling af ansøgere, procentvis fordeling, tilgang År U 18 år år år år O 30 år ,7% 46,5% 39,4% 10,4% 2,0% ,9% 46,3% 38,9% 10,0% 2,0% ,9% 47,1% 38,3% 9,8% 1,9% 2002* 2,0% 43,0% 41,4% 11,5% 2,1% Kilde: CIU database, egne beregninger Note: Datasæt der er grundlag for tabellen består af 1999: ansøgere, 2000: ansøgere, 2001: ansøgere, *2002 (1halvår): 7256 ansøgere P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

39 37 Det fremgår, at hovedparten af ansøgerne er mellem 20 og 25 år Set over en periode på 4 år er der ikke sket markante forskydninger mellem aldersgrupperne Tilsvarende er fordelingen på køn vist nedenfor En stigende andel af ansøgerne er kvinder Tabel 49 Fordeling på køn, tilgang, procentvis fordeling, År Kvinder % Mænd % ,5 44, ,7 43, ,5 42,5 2002* 58,0 42,0 Kilde: CIU database, egne beregninger Note: Datasæt der er grundlag for tabellen består af 1999: ansøgere, 2000: ansøgere, 2001: ansøgere, *2002 (1halvår): 7256 ansøgere Lande Nedenstående tabel viser fordelingen af ansøgere på lande Tabel 410 Fordeling af ansøgere efter lande, , antal og procentvis, opgjort pr år efter ansøgningstidspunkt * Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Danmark ,9% ,5% ,8% ,4% Øvrige Norden* 634 4,5% 547 4,9% 798 5,9% 256 3,8% Øvrig EU 519 3,7% 435 3,9% 226 1,7% 133 2,0% Øvrige Verden 677 4,9% 636 5,7% 629 4,6% 325 4,8% I alt % % % % Kilde: CIU database, egne beregninger Note: Øvrig Norden: Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne Note: 2002: kun 1 halvår Der er flest udenlandske ansøgere fra Norge, Sverige, Island, Tyskland og Frankrig i nævnte rækkefølge Øvrige Verden indeholder overvejende 3 lande P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

40 Fordeling på ansøgerkategorier og geografi Ansøgernes muligheder for at få tildelt en bolig afhænger foruden anciennitet på ventelisten den startvise indplacering, jf afsnit 33 Nedenstående figur viser fordelingen af ansøgere på kategori A-F i 2002 Figur 410 Procentvis fordeling af ansøgere i kategori A-F, ,4 8,8 1,4 0,0 37,5 50,8 A B C D E F Kilde: CIU standardrapport, december 2002 Fordelingen af ansøgere på kategorier viser, at knap 90% af ansøgerne er i kategori B eller C Der er mellem ansøgere, der placeres i kategori A Med andre ord benyttes denne kategori kun i enkeltstående særlige tilfælde Geografisk fordeling af ansøgere Den geografiske fordeling af ansøgere i perioden juni på bopælskommune på ansøgningstidspunktet er vist i nedenstående tabel: Tabel 411 Geografisk fordeling af ansøgere på ansøgningstidspunktet * Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel København ,4% ,1% ,1% ,2% Øvrige hovedstadsregion ,1% ,8% ,6% ,5% Sjælland ,9% ,7% ,9% ,7% Øvrige provins ,6% ,4% ,4% ,5% I alt % % % % Kilde: CIU database, egne beregninger Note: (1) 2002: kun 1 halvår (2) Omkring 2 procent af de samlede ansøgere er ikke placeret efter geografisk område pga manglende områdekode i databasen Disse ansøgere har betegnelsen "missing" i CIU databasen og er ikke inkluderet i ovenstående tabel P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

41 39 Det fremgår, at omkring 30% er ansøgere, som ikke bor på Sjælland, mens omkring 50% af ansøgerne kommer fra Københavns Kommune og øvrige hovedstadsregion Fordelingen af ansøgere på kategori er ikke sammenfaldende med den geografiske fordeling af ansøgere på ansøgningstidspunktet Omkring 50% af ansøgerne er placeret i kategori B, som ved indplacering på ventelisten omfatter ansøgere, der ikke bor på Sjælland Tilsvarende bor omkring 30% ansøgerne ikke på Sjælland ved ansøgningstidspunktet Den væsentligste del af forklaringen på forskellen er, at ansøgerne rykker op på ventelisten med anciennitet og fornyelser af ansøgninger, jf afsnit Boligernes popularitet Hvilke prioriteringer mellem de enkelte kollegier/ungdomsboliger foretager de studerende i deres ansøgning? Hvilke konsekvenser har det for ventetider fordelt på de enkelte kollegier? Hvor ligger de populære kollegie-/ungdomsboliger geografisk? Vi har set på de studerendes prioriteringer ved ansøgning på baggrund af oplysningerne i CIUs database for perioden Antal boliger der søges Nedenstående oversigt viser fordelingen af antal søgte boliger pr ansøger Figur 411 Fordeling af ansøgere efter hvor mange ejendomme de søger, opgjort i procent Procentandel af ansøgere 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Antal boliger der søges Note: I opgørelsen indgår alle tal registreret fra CIU databasen i perioden Der ses en tendens til en tredeling i ansøgernes søgemønster: P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

42 40 Knap 30% af ansøgerne er meget selektive, idet de kun søger under 5 ejendomme Lidt over 50% af ansøgerne søger mere bredt på 5-10 eller ejendomme Knap 20% af ansøgerne søger meget bredt på mere end 20 ejendomme 462 De populære boliger blandt ansøgerne Vi har kortlagt variationen i populariteten for de forskellige kollegier/ungdomsboliger på baggrund af oplysninger om: den gennemsnitlige ventetid i 2002 på de enkelte kollegier/ungdomsboliger, som CIU indstiller til, målt som ventetiden for den seneste ansøger, der har fået tilbudt bolig, og fordelingen af ansøgere på de enkelte ejendomme i 2002 Nedenfor er vist to oversigtskort over ventetider og søgning på kollegier/ungdomsboliger i CIU regi Kortene angiver alene den relative størrelsesorden af antal ansøgere og ventetid Det skal bemærkes, at ikke alle kollegier har oplysninger for henholdsvis ventetid og antal ansøgere i % af samlet Dette skyldes, at datagrundlaget er on-line standardrapporter fra CIUs ventelistesystem P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

43 41 Figur 412 Kortlægning af ventetider og antal ansøgere på kollegium/ungdomsboliger i CIU regi P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

44 42 P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

45 43 Kortlægningen viser følgende resultater med hensyn til koncentration af efterspørgslen: I dag er ca 75% af alle ansøgningerne til kollegier og ungdomsboliger i de centrale bydele i København, og 94% af ansøgningerne er rettet mod kollegier og ungdomsboliger i Københavns Kommune Ventetiden til de mest populære kollegier i de centrale bydele i København udgør omkring 20 måneder, mens ventetiden på kollegier i de ydre bydele i København typisk er 5-10 måneder Til sammenligning udgør ventetiden 1-5 måneder på kollegier i omegnskommunerne til København og Frederiksberg Ansøgerne prioriteter således at søge boliger centralt i Københavns Kommune hvor ventetiden (og huslejeniveauet) er forholdsvis høj, samtidig med, at der er lave ventetider (og huslejeniveau) på kollegier udenfor Københavns Kommune - og inden for S-togs nettet Dette understreger for det første, at de studerende er selektive i deres søgning efter kollegium/ungdomsbolig via CIU De studerende ønsker at bo centralt i København For det andet kan forskellene skyldes, at ansøgerne ikke har nogen information om ventetiderne på de forskellige boliger ved ansøgningstidspunktet P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

46 44 Indledning 5 Botid i kollegier/ungdomsboliger I dette kapitel beskrives botiden i kollegie-/ungdomsboliger i Københavns Kommune, som CIU indstiller til Analysen er baseret på flyttestatistik for kollegie-/ungdomsboliger i 2001 fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor Flytteoplysningerne er suppleret med interview med 5 kollegieadministratorer om tildeling af boliger på kollegierne, med henblik på at afdække, om eventuelle forskelle mellem ventetid og flyttefrekvens kan forklares ved bytte og fremleje af boliger, interne flytninger eller tildeling uden om ventelisten 51 Flyttestatistik for kollegie-/undgomsboliger i Københavns Kommune Nedenfor er vist en oversigt over antallet af boliger på kollegie- /ungdomsboliger og flytninger i 2001: Tabel 51 Flytninger, kollegium og ungdomsboliger i Københavns Kommune, 2001 Antal Flytninger andel af antal boliger Boliger i alt (1) 5540 Antal fraflytninger i alt (2) % Interne flytninger på kollegiet i alt % Fraflytninger inden for Københavns Kommune % Mellemkommunale fraflytninger % Udenlandske fraflytninger % Kilde: Københavns Kommunes Statistiske Kontor, egne beregninger Note (1): Antal boliger, som CIU i 2001 indstiller til, udgør 5284 Forskellen skyldes, at CIU kun indstiller til en del af boligerne i enkelte bebyggelser (2) Antal fraflytninger fra boliger i CIUs regi udgør ca 3570 målt ud fra flyttefrekvens for hele ejendommen Mobilitet Det fremgår af tabellen, at den gennemsnitlige fraflytningsfrekvens i 2001 for kollegie-/ungdomsboliger er 0,7 P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

47 45 Det svarer til, at en beboer på et kollegium i gennemsnit flytter en gang hver 16 måned og at 70% af det samlede antal boliger bliver ledige i løbet af et år Til sammenligning udgør den samlede flyttefrekvens 0,2 blandt hele befolkningen i Københavns Kommune i 2001 De studerende er således en relativ mobil gruppe på boligmarkedet Omkring 50% af flytningerne sker til ny bopæl indenfor Københavns Kommune, mens 23% af flytningerne sker ud af Københavns Kommune Interne flytninger Udenlandske flytninger Sammenlagt er 14% af det samlede antal fraflytninger interne flytninger på kollegierne Der er således relativt mange rokeringer internt på kollegierne i forbindelse med, at værelser/lejligheder bliver ledige Der er 13% af flytningerne, der sker til udlandet - hvilket kan tilskrives udenlandske studerende, der vender hjem og danske studerende, der tager udlandsophold I det omfang flytningerne skyldes danske studerendes udlandsophold, vil de ledige værelser i et vist omfang være fremlejede 511 Fordeling af flyttefrekvenser på kollegier Flyttefrekvenserne varierer meget mellem kollegierne og ungdomsboligerne Nedenfor er vist en oversigt over flyttefrekvenser sammenholdt med søgning til de enkelte kollegier/ungdomsboliger: Figur 51 Flyttefrekvenser og ansøgere fordelt på kollegie-/ungdomsboliger i Københavns Kommune P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

48 46 Figuren viser ikke nogen entydig sammenhæng mellem flyttefrekvens og popularitet 512 Sammenhæng mellem flyttefrekvens og udlejning Der kan konstateres en markant forskel mellem fraflyttede og udlejede boliger gennem CIU, som ikke umiddelbart kan forklares på baggrund af de statistiske data I 2001 er der registreret 3741 fraflytninger fra boliger i CIUs regi indenfor Københavns Kommune Heraf udgør interne flytninger på kollegierne 530 fraflytninger I gennemsnit udlejes omkring 2500 boliger årligt gennem CIU i hele Hovedstadsregionen Det giver betragteligt gab mellem antal udlejede og antal fraflyttede kollegieog ungdomsboliger i CIUs regi Alene for flytninger fra boliger i Københavns Kommune udgør forskellen til udlejet kapacitet i hele hovedstadsregionen 700 boliger Heri er ikke medregnet fraflytninger i 2001 fra bestanden på 2300 boliger uden for Københavns Kommune Vi ser i det efterfølgende afsnit på faktorer, der kan forklare forskellen mellem tildeling af boliger via ventelisten og fraflytninger 52 Veje uden om ventelisten Vi har i forbindelse med analysen gennemført interviews med FSB, Sofiegården, Øresundskollegiet og Amagerkollegiet Formålet med interviewene var at afdække hvorvidt der sker tildeling af boliger uden om ventelisten Sofiegården har meldt sig ud af CIU systemet, og har sammen med andre kollegier dannet KKIK, som administrerer deres venteliste Det overordnede indtryk er, at der ikke foregår systematisk tildeling uden om ventelisten Nogle administratorer oplever jævnligt at blive kontaktet af ansøgere, som forsøger at komme ind Nogle er således blevet tilbudt penge under bordet for at løse problemet Administratorerne ser det derfor som en stor lettelse, at tildelingen af boliger foregår uden om dem Der findes dog en række veje uden om ventelisten, som beskrives i det følgende Decentral udleje som følge af tomgang Bytte mellem kollegierne På nogle kollegier vælger man selv at udleje et værelse uden om ventelisten, hvis en ansøger fra CIUs venteliste har takket nej til tilbuddet Det sker for at undgå manglende indtægter som følge af tomgang I princippet kan en kollegianer bytte værelser med en kollegianer fra et andet kollegium hvis det godkendes af begge inspektører I vores cases er det i praksis ikke noget der finder sted P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

49 47 Interne flytninger Der finder ofte interne flytninger sted på kollegierne Kollegianerne kan skrive sig op på interne ventelister til større, mere attraktive boliger Når en kollegianer har boet et stykke tid på et kollegieværelse, får han måske lyst til mere privatliv, og har måske fået en bedre økonomi, og så kan han - hvis kollegiet har enmandslejligheder - flytte ind i en sådan I dette tilfælde bliver der så et kollegieværelse ledigt, som en fra ventelisten kan flytte ind på Det sker også ofte, at par på kollegierne søger lejligheder, og par der bor i lejligheder har også nogle steder mulighed for at søge store lejligheder (ofte 3 værelses lejligheder), som man ikke kan søge direkte fra ventelisten Går par i lejligheder fra hinanden kan de tildeles værelser på kollegiet Dette åbner en mulighed for at komme ind på kollegiet uden om ventelisten Har en kollegianer en kæreste uden for kollegiet, kan han i princippet flytte i en lejlighed med hende selvom hun ikke er på ventelisten Går parret fra hinanden tildeles hun - hvis hun er studerende - et værelse på kollegiet På flere kollegier har man i ganske få tilfælde oplevet, at denne mulighed er blevet misbrugt, således at par er flyttet sammen proforma Dette kan søges imødegået ved at sætte krav for, hvor længe et par skal have boet sammen, før den anden part er berettiget til et værelse På flere kollegier er det dog svært at få lov til at flytte i en lejlighed med en person, der ikke i forvejen bor på kollegiet De interne ventelister giver sig udslag i relativ mange interne flytninger på kollegier med forskelligartede boliger, men på feks Øresundskollegiet er den interne venteliste suspenderet op til studiestart, således at kollegiet kan trække direkte fra CIU's venteliste I den periode er det kun i særtilfælde, at personer flytter internt Fremleje Der sker jævnligt fremleje på kollegierne, men generelt er det en meget lille andel af boligerne der er fremlejede Fremleje sker som oftest i forbindelse med studierejser På nogle kollegier har man et decideret fremlejekontor, og en venteliste til fremleje Kollegianeren kan dog altid selv vælge at finde en person at fremleje til - bare han er studerende Eftersom det er kollegianerne der hæfter for huslejen, opfordres de ofte til selv at finde en person, som de stoler på Derfor er det ofte studiekammerater og lign der fremlejes til 53 Kommunikation Interviewene med kollegierne gav også anledning til kommentarer omkring kommunikationen mellem CIU og kollegierne og mellem CIU og de studerende CIU og kollegierne Der var noget blandede oplevelser af, hvor effektive procedurerne omkring indstilling var Fra flere sider blev det påpeget, at det kunne tage for lang tid at få udlejet boliger, hvilket er svært at forklare kollegianerne, som ved, at CIU's P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

50 48 venteliste er lang Der blev efterlyst mere effektive metoder Der var dog også nogen som mente, at systemet fungerede fint CIU og de studerende Fra nogen sider blev det beskrevet, hvordan der var et element at mytedannelse omkring CIU blandt de studerende Nogen af de historier, de hørte var, at de studerende ikke mente, at der var styr på tingene i CIU, så man ikke kunne regne med at få et værelse, når det var ens tur Andre mente, at man kunne få et værelse hurtigt, hvis man gik op på CIU og råbte højt Andre havde oplevet, at de ikke kunne få at vide, hvilket nummer de var på ventelisten, hvilket betød, at de måtte handle under stor usikkerhed, når de sagde ja til fremlejer osv Alt i alt tyder det på, at der er brug for mere åbenhed i systemet, så brugerne føler sig trygge P:\56168A\PDOC\Rapport\Rapport finaldoc

51 Bilag 1 Kommissorium

52 Økonomiforvaltningen 8 kontor N O T A T Til: Dato: 11 oktober 2002/TBK Forslag til kommissorium for undersøgelse af venteliste- og tildelingssystem for kollegie- og ungdomsboliger i Centralindstillingsudvalget (CIU) Baggrund I aftale mellem Centralindstillingsudvalget, Studieadministrationen på Københavns Universitet og Københavns Kommune om boliger for unge af 23 maj 2001 er parterne enige om, at der skal foretages en grundig analyse af kollegier og ungdomsboliger Formål Der foretages en undersøgelse, som har til formål at afdække og analysere: udviklingen i ventelisten i CIU s regi og delelementer heraf, herunder til- og fragang forskellige segmenters efterspørgsel af ungdomsboliger i CIU s regi botider i ungdomsboligerne i Københavns Kommune På baggrund heraf fremkommes med forslag til initiativer, som kan sikre en optimal udnyttelse af boligerne Tidsplan Undersøgelsen gennemføres i løbet af november - december 2002 og forelægges Københavns Kommunes Økonomiudvalg i januar 2003 Organisation Undersøgelsen iværksættes af aftaleparterne jf samarbejdsaftale af 23 maj 2001 Undersøgelsen gennemføres af ekstern konsulentvirksomhed

53 Disposition for undersøgelsen 1 Indledning Der gøres rede for baggrunden for iværksættelsen af undersøgelsen jf samarbejdsaftalen mellem Centrale Indstillingsudvalget, Københavns Universitet og København Kommune 2 Konklusioner og anbefalinger Der konkluderes på hovedpunkterne i analyserne og der anbefales forslag til forbedringer i venteliste og tildelingssystemet for kollegie- og ungdomsboliger i CIU, samt initiativer, som kan sikre en større udbredelse af det fælles system i regionen 3 Organisering af, regler for ansøgning og tildeling af ungdomsboliger i CIU s regi Der redegøres for: - CIU og DIS s formål, organisation og aktiviteter samt deres indbyrdes forhold - Hvordan ansøgning/tildeling af kollegie-/ ungdomsbolig er organiseret i CIU/DIS, herunder formelle retningslinier og procedurer samt daglig praksis for opskrivning/tildeling af bolig - CIU s udlejningskriterier herunder en beskrivelse af regler ved fremleje, akutte boligtildelinger, flygtninge, udvekslingsstuderende, anviste unge, unge med børn, par heraf den ene er færdig med at læse, regler for studieaktivitet mv Der oplyses om eventuelle ændringer i retningslinier, procedurer og praksis i perioden Statistik om de boliger CIU indstiller til (alle oplysninger i årene ) Der tilvejebringes følgende oplysninger: - antal boliger på kollegier og i almene bebyggelser, hvor CIU indstiller til alle ledige boliger fordelt på Københavns Kommune og øvrig hovedstadsregion - antal boliger på kollegier og i almene bebyggelser, hvor CIU indstiller til en del af de ledige boliger fordelt på Københavns Kommune og øvrig hovedstadsregion herunder oplysninger om hvor mange lejemål de enkelte kollegier selv formidler uden om CIU - CIU s andel af ungdomsboliger i Københavns Kommune og i den øvrige hovedstadsregion - om eksempler på andre indstillingsorganer (og disses principper) for ungdomsboliger, hvortil CIU ikke indstiller Disse oplysninger tilvejebringes af CIU - beskrivelse af boliger i CIU s regi: størrelse, boligtype, byggeår og huslejeniveau - beskrivelse af beboerne i boliger i CIU s regi: aldersfordeling, køn, antal studerende, flygtninge, udvekslingsstuderende, svage unge, antal par, antal med børn, antal på revalidering eller lign

54 5 Statistik om CIU s venteliste (alle oplysninger i årene ) Der tilvejebringes nedenstående oplysninger Ventelisten netto: (alle oplysninger opdelt på Københavns Kommune og øvrig hovedstadsregion) - antal ansøgere opgjort for hver måned - fordeling af ansøgere på ventelisten på køn og alder - fordeling af ansøgere efter deres aktuelle boligsituation - dvs fra grupperne A-F, flygtninge, udvekslingsstuderende, anviste unge mv - geografisk fordeling af ansøgere på bopælskommune på ansøgningstidspunktet og på nuværende bopælskommune - fordeling af ansøgere efter uddannelsesstedets kommuneplacering, uddannelsestype og større uddannelsessteder - fordeling af ansøgere efter hvor mange gange de har meldt sig aktivt søgende relateret til perioden fra første aktivmelding til senest aktivmelding (Undersøgelse af ansøgernes vedholdenhed) - fordeling af ansøgere efter hvor mange boliger de søger på feks 1, 2-4, 5-10 alle - Fordeling af kollegier og almene boligbebyggelser efter antal ansøgere pr bolig i pågældende kollegie og almene boligbebyggelse (opdeling efter popularitet) Tilgang til ventelisten (alle oplysninger opdelt på Københavns Kommune og øvrig hovedstadsregion) - antal nye ansøgere opgjort for hver måned Fragang fra ventelisten (alle oplysninger opdelt på Københavns Kommune og øvrig hovedstadsregion) - antal personer som får en bolig via CIU opgjort for hver måned og opdelt på ansøgere fra ventelisten og personer tildelt bolig uden om ventelisten og opdelt efter hvor mange gange de har meldt sig aktivt søgende relateret til perioden fra første aktivmelding til senest aktivmelding og opdelt på grupperne A-F, flygtninge, udvekslingsstuderende, anviste unge mv og opdelt på ansøgernes bopælskommune på ansøgningstidspunktet og på nuværende bopælskommune - Udregning af den gennemsnitlige ventetid for hvert kollegie og ungdomsboligbebyggelser - Antal ansøgere, som meddeler CIU, at deres ansøgning ophører opgjort for hver måned og opdelt efter hvor mange gange de har meldt sig aktivt søgende relateret til perioden fra første aktivmelding til senest aktivmelding - antal ansøgere der ikke har fornyet deres ansøgning i 6 måneder (slettes af venteliste) opgjort for hver måned og opdelt efter hvor mange gange de har meldt sig aktivt søgende relateret til perioden fra første aktivmelding til senest aktivmelding

55 - antal ansøgere som slettes af venteliste, fordi de har afslået tilbud to gange opgjort for hver måned og opdelt efter hvor mange gange de har meldt sig aktivt søgende relateret til perioden fra første aktivmelding til senest aktivmelding Øvrige oplysninger (alle oplysninger opdelt på Københavns Kommune og øvrig hovedstadsregion) - antal personer som ikke har svaret på tilbud om bolig opgjort for hver måned og opdelt efter hvor mange gange de har meldt sig aktivt søgende relateret til perioden fra første aktivmelding til senest aktivmelding - antal personer som én gang har afslået tilbud om bolig opgjort for hver måned og opdelt efter hvor mange gange de har meldt sig aktivt søgende relateret til perioden fra første aktivmelding til senest aktivmelding - antal fremlejede boliger opgjort for hver mdr 6 Botid i ungdomsboligerne (alle oplysninger i årene ) - Oplysninger om botid i ungdomsboliger beliggende i Københavns Kommune opdelt på boliger i og uden for CIU s regi Disse oplysninger tilvejebringes af Københavns kommune via flytteundersøgelse - Disse oplysninger sammenholdes med CIU s oplysninger om antal boliger fordelt hvert år jf ventelistestatistik med henblik på at forklare eventuelle forskelle (Kopi til:)

56 Bilag 2 Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende

57 Baggrunde for ansøgeres manglende fornyelse af deres ansøgning En ansøger skal forny sin ansøgning én gang om måneden for at komme med i indstillingsrunderne En ansøger vil stå i tilstand M (mangler) i ventelistesystemet Ocappli, når ansøgeren ikke fornyr sin ansøgning Hvis en ansøger ikke fornyr sin ansøgning i seks måneder vil ansøgeren blive slettet i systemet CIU har gennemført en mindre kvalitativ undersøgelse for at forstå baggrunden for, hvorfor mange ansøgere ikke fornyr deres ansøgning og derved falder fra ventelisten uden at få bolig igennem CIU Undersøgelsen bygger på telefoninterview, suppleret med Ansøgerne og de tidligere ansøgere er blevet adspurgt om deres begrundelse for ikke at have fornyet Respondenterne er blevet udvalgt på baggrund af et udtræk fra databasen: Ansøgere, som er blevet oprettet hhv d 12 juli 2001, d 8 april 2002 eller d 12 juli 2002, og som på undersøgelsestidspunktet stod i M, indgik i undersøgelsen Ambitionen med disse datoer har været at give mulighed for at få forskellige vinkler på problematikken: Undersøgelsen omfatter både ansøgere, der relativt hurtigt efter deres oprettelse i systemet er holdt op med at forny deres ansøgning (ansøgere oprettet d 12 juli 2002), og ansøgere, der har fornyet deres ansøgning i en længere periode, inden de er holdt op med at forny En ansøger skal have fornyet sin ansøgning mindst én gang i løbet af de sidste 6 måneder for ikke at være blevet slettet i systemet En ansøger, der er blevet oprettet d 12 juli 2001, skal således mindst have holdt sin ansøgning ved lige i et år for at stå i M Grundet forældede stamoplysninger har det været relativt vanskeligt at komme i kontakt med tidligere ansøgere: Mange er fraflyttet adressen, mange telefonnumre er udgået og e- mailadresser er til dels ikke længere aktuelle 12 juli 2002: D 12 juli blev 34 personer oprettet i systemet Deraf står 29 ansøgere i M i dag Af disse 29 personer har 9 personer dog været med i indstillingen d 1 januar 2003 Vores formodning er, at disse ansøgere blot har glemt at forny, men at de fortsat søger bolig igennem CIU 2 ansøgere kunne kontaktes pr telefon Begge ønskede fortsat at søge bolig igennem CIU, men havde glemt at forny deres ansøgninger i januar Af de 20 personer, der ikke havde fornyet deres ansøgning i en længere periode, kunne 10 personer kontaktes pr telefon 2 svarede pr mail 4 respondenter havde fundet en permanent bolig: 1 havde fundet en lejebolig igennem et boligselskab, 2 havde lejet værelser og 1 boede på et kollegieværelse 1

58 5 respondenter havde fundet midlertidige boliger Alle ønskede fortsat at søge permanente boliger igennem CIU Som begrundelse for den manglende fornyelse anførte 3 personer glemsomhed Heraf forklarede de to, at de oplevede voice-respons telefonsystemet som frustrerende Muligheden for at forny sin ansøgning via hjemmesiden havde ingen af de to benyttet sig af De to andre respondenter med midlertidige boliger blev overrasket over, at de skulle forny deres ansøgning hver måned Begge anførte, at denne oplysning ikke var fremgået tydeligt nok af VR-brevet 1 havde fundet et værelse i Malmø På grund af transporttiden til og fra uddannelsesstedet i København var han ikke synderligt tilfreds med sin boligsituation Han havde dog opgivet at finde noget i København: Alt er for dyrt Man kan ikke finde noget, man har råd til Han havde ikke fornyet sin ansøgning hos CIU, fordi så lange ventetider kan jeg slet ikke begribe Så kan det også være lige meget Vedkommende havde inden samtaler med CIU haft en forventning om, at det ville være muligt umiddelbart efter opskrivning hos CIU at få en kollegiebolig 1 respondent havde afbrudt sin universitetsuddannelse 8 april 2002: D 8 april blev 91 ansøgere oprettet i systemet Heraf står 70 ansøgere i M i dag 15 personer havde været med i indstillingen d 1 januar 2003 Formodningen er, at disse ansøgere blot har glemt at forny, men at de fortsat ønsker at søge bolig igennem CIU Telefonsamtaler med 5 ansøgere bekræfter dette 3 nævnte, at forglemmelsen i januar skyldtes juleferie/eksamensaktivitet 56 ansøgere havde ikke været med i indstillingsrunder i længere tid Det lykkedes at komme i kontakt med 20 af disse 55 tidligere ansøgere 14 ansøgere kunne kontaktes pr telefon 6 mails blev modtaget: 3 ansøgere havde søgt om optagelse på uddannelser forskellige steder i Danmark, herunder også i København For at være forberedt og for at forebygge boligmangel havde de søgt om optagelse på kollegier i alle respektive byer Ansøgerne holdt op med at forny deres ansøgninger, da de blev optaget på uddannelser udenfor København 1 ansøger faldt fra med følgende begrundelse: Jeg var i tvivl om hvilken by, jeg ville studere i og søgte om kollegieboliger både i Århus, Ålborg og København Valget faldt i sidst ende på Århus både på grund af selve uddannelsen, men også på grund af, at det er umuligt at finde noget i København at bo i" Og videre: Imidlertid var jeg ikke klar over, at ansøgningen blev slettet ved inaktivitet Jeg havde tænk mig at forblive aktiv med henblik på at flytte til København om nogle år 2 ansøgere faldt fra, fordi de fortrød det valgte studie 2

59 1 ansøger faldt fra ventelisten, fordi hun afbrød studiet på grund af den problematiske boligsituation: Jeg kunne ikke finde en bolig, som jeg kunne finansiere, og I kunne ikke skaffe mig noget hurtigt nok Hun valgte derfor at følge en uddannelse i sin hjemby på Falster 2 ansøgere - et ansøger-par - valgte at opgive boligsøgningen, købte hus i Ringsted og pendler frem og tilbage mellem Ringsted og deres uddannelsessteder i København 1 ansøger holdt op med at forny, fordi slutningen på uddannelsen var kommet for tæt på: Jeg ville afslutte mine studier inden for et halvt år eller mindre, og så ville jeg skulle flytte endnu en gang, hvis jeg fik en bolig gennem CIU, og derudover er ventelisten bare for lang Jeg fik i stedet et værelse gennem Den Blå Avis 10 tidligere ansøgere fornyede ikke deres ansøgning, fordi de uden om CIU fandt en bolig i Københavns-området 4 personer fandt permanente boliger: 1 ansøger en ungdomsbolig, 1 fandt en lejelejlighed og 2 fandt en andelsbolig 6 ansøgere fandt midlertidige lejemål (fremleje) og holdt i den forbindelse op med at forny deres ansøgning Af disse 5 nævnte 3 glemsomhed som begrundelse for ikke at forny, mens 3 personer havde opgivet håbet om overhovedet at kunne finde en kollegiebolig igennem CIU: Selvom det kun var midlertidigt, så jeg ingen grund til fortsat at forny min ansøgning, da det endnu ikke havde givet noget resultat 13 juli 2001 Den 13 juli 2001 blev 42 personer oprettet i systemet Heraf står 38 i M i dag Der blev foretaget telefonsamtaler med 10 tidligere ansøgere 4 svarede pr mail Som begrundelse for ikke at have fornyet deres ansøgning anførte 5 personer, at deres uddannelsesplaner havde ændret sig: 3 havde påbegyndt nye uddannelser udenfor København 2 havde afbrudt deres studie og var i den forbindelse flyttet fra København Om end ingen af respondenterne havde haft permanent bolig i København, anførte ingen af de fem boligproblemer som begrundelse for at være flyttet 8 personer havde fundet en bolig uden om CIU 5 personer havde fundet permanente boliger: 2 havde fundet et kollegieværelse, 2 havde fundet en lejebolig og 2 havde købt en andelsboliger Alle 5 havde dog husket at forny deres ansøgning indtil de havde fundet noget andet 2 tidligere ansøgere bor i midlertidige boliger - hhv en fremlejet lejlighed og et fremlejet værelse Begge ville i grunden hellere bo på et kollegium Den ene anførte forglemmelse som begrundelse for ikke at have holdt sig aktiv på ventelisten Den anden forklarede: Jeg fandt noget andet midlertidigt og holdt op med at forny Det er for bøvlet, og der var alligevel ikke håb for at få noget Ventetiden virker endeløs 2 tidligere ansøger anførte besværet med at ringe ind hver måned som begrundelse for ikke at forny Et ansøger-par var gået fra hinanden i løbet af ansøgningsperioden og havde derfor ikke fornyet deres ansøgning 3

60 Afsluttende bemærkning: Det er vigtigt at understrege, at denne undersøgelse er kvalitativ og ikke kvantitativ Undersøgelsen giver et indtryk af, hvilke grunde der kan ligge til grund for, at ansøgere ikke fornyr deres ansøgninger Det er dog ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at udlede generelle og udtømmende forklaringer på ansøgeres frafald fra ventelisten Christian Kühne, d