Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode"

Transkript

1 Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode Jens Ejbye Schmidt er lektor ved Institut for Miljø & Ressourcer DTU og LearningLab DTU, og har gennem flere år arbejdet med at implementere undervisningsmetoden cooperative learning som lægger op til bedømmelser af samarbejdskompetencer. Jens Ejbye Schmidt er lektor på Institut for Miljø & Ressourcer, DTU, hvor han i en årrække har undervist på fag for diplom- og civilstuderende. Han er medlem af studieudvalget på M&R DTU, hvor han ligeledes er pædagogisk koordinator. Jens Ejbye Schmidt har bidraget til en række lærebøger indenfor miljøbioteknologi. Han har gennem det sidste år ligeledes været tilknyttet LearningLab DTU i forbindelse med et udviklingsprojekt omkring CL. Han fungerer endvidere som adjunkt-supervisor og pædagogisk konsulent på LearningLab DTU. Cooperative learning (CL) er en undervisningsmetode, hvor læring foregår i små grupper (team), og interaktionen struktureres efter nøje gennemarbejdede principper. Jeg har igennem en årrække og med succes brugt CL i min undervisning på Danmarks Tekniske Universitet. I denne artikel vil jeg beskrive det udviklingsarbejde, jeg har gjort med indførelse af CL, så der er en mere klar sammenhæng mellem læringsmål og undervisningsform, samt hvordan de studerende i denne sammenhæng bliver bedømt. Bedømmelsen gælder både deres faglige niveau, samt mere generelle ingeniørkompetencer. Baggrund Da jeg overtog kurset»spildevandsrensning«på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) bestod kurset af traditionelle forelæsninger, grupperegning, hjemme- opgaver og en fire timers skriftlig eksamen. Kun eksamensresultatet talte i den endelige bedømmelse. Jeg oplevede, at de studerende ikke opnåede de ønskede læringsmål efter at have fulgt kurset, f.eks. ved besvarelse af hjemmeopgaver, og at eksamen ikke var egnet til at teste, om de studerende havde fået en dybere forståelse af kursets indhold. Jeg mente derfor, at kurset trængte til en gennemgribende revision. I denne artikel vil jeg præsentere mit udviklingsarbejde i forbindelse med kurset mht. ændringer i læringsmål, undervisnings- og bedømmelsesmetoder, og baggrunden herfor. Overordnede ændringer Kursets læringsmål ændrede jeg for at tydeliggøre overfor de studerende, at der er to overordnede læringsmål ved kurset: et om spildevandsrensning og et om mere generelle bløde ingeniørkompetencer, såsom samarbejde, mundtlig og skriftlig kommunikation, forhandling, projektstyring og metodisk løsning af ingeniøropgaver (se faktaboks 1). I studieordningen på DTU er det specificeret, at de studerende udover de faglige kompetencer skal opnå generelle ingeniørkompetencer. En af de vigtige kompetencer er at kunne indgå i projektarbejde og kunne formidle stof både skriftligt og mundtligt. Som et led i revisionen indførte jeg ligeledes Cooperative Learning (CL) (Felder & Brent, 1994) som den bærende undervisningsmetode (se nedenfor) og ændrede tilsvarende eksamensformen, for at få en bedre sammenhæng mellem kursets læringsmål (både de faglige og de generelle ingeniørmæssige) og form. Ændringerne blev godkendt af instituttets undervis- 33

2 ningsudvalg. De studerende bliver i dag bedømt dels løbende gennem semesteret, og dels ved en skriftlig eksamen. Jeg har afprøvet CL på 6 kursusforløb med i alt 289 studerende. Antallet af studerende på kurserne har været fra omkring 18 til 75 studerende. Kursusmål Den studerende forventes efter afsluttet kursus at have erhvervet dybtgående teoretisk forståelse for biologiske, kemiske og fysiske processer, som anvendes ved rensning af spildevand. Desuden erhverves kendskab til dimensionering af rensningsanlæg. Den studerende skal gennem casearbejdet også udvikle generelle ingeniørkompetencer. de får en mere positiv indstilling overfor det emne de arbejder med, og de får større selvtillid, end når de arbejder individuelt eller i en konkurrencesituation. Men alle disse fordele kommer ikke automatisk, når man som underviser bruger gruppearbejde som kursusform. Alle undervisere, som har prøvet gruppearbejde, ved også, at der ofte opstår en lang række problemer i forbindelse med det. Der er studerende, som laver lidt eller ingenting, og får den samme karakter som de øvrige i gruppen. Der er dominerende studerende, som laver det meste af arbejdet og på deres måde. Der er studerende, som ikke møder op af gode eller mindre gode grunde. Der er andre konflikter i gruppen. Bedømmelse af gruppearbejde, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 Kursusform Cooperative Learning Den 15. juli 1982 var Donald Bennett den første amputerede person, som besteg det 4500 meter høje Mount Rainier i USA. Det tog ham fem dage. Da han bagefter blev spurgt om, hvad den vigtigste ting han havde lært af turen var, svarede han uden at tøve:»du kan ikke gøre det alene«. De fleste undervisere accepterer formentlig Bennetts udsagn, men lærer studerende også optimalt i grupper, når de er i en undervisningssituation? Hvis jeg ser på de forskellige former for undervisningsforløb på universiteterne i Danmark, mener jeg, at underviserne strukturerer forløbet efter et eller flere af følgende principper: Den konkurrenceprægede situation De studerende er i en tab vind situation, de kæmper for at se, hvem der er bedst. Læring er set fra den enkeltes synspunkt en situation, hvor ens egen succes går ud over de andres. Konkurrence kan motivere nogle studerende til at arbejde mere energisk, men det som kendetegner konkurrencesituationen, er den negative afhængighed af andre studerende. Den individualiserede situation De studerende arbejder uafhængigt af hinanden med deres egne læringsmål. I den situation er studerendes arbejdsmæssige målsætning ikke på nogen måde forbundet med fællesskabet. Den kooperative situation De studerende arbejder i små grupper (team), hvor alle medlemmer kan mestre den givne opgave. Det centrale er at hjælpe andre og deltage aktivt i et fælles projekt. Fællesskabet opnår ingen resultater, hvis ikke alle har løst deres opgave. Hvilken situation er bedst? Ja, mange forskere (Johnson et al, 1990; Slavin 1990; Joyce, Weil & Showers, 1992, Felder & Brent 1994; Mills & Cottell, Jr, 1998) er ikke i tvivl: den sidste. Studerende som arbejder i velfungerede grupper, lærer mere, får en dybere forståelse af det stof de arbejder med, færre stopper deres studier, Når sådanne problemer opstår, og gruppen ikke kan forstå eller ikke vil løse dem, vil de studerende måske være bedre tjent med at arbejde alene. Uheldigvis opstår sådanne situationer ofte og kan hurtigt komme ud af kontrol, hvis der ikke bliver gjort noget for at undgå dem. Problemet er, at de studerende ofte ikke har værktøjer til hurtigt at løse de problemer, som opstår. En måde at imødegå gruppearbejdets klassiske udfordringer på er ifølge Felder & Brent (1994) og Johnson et al. (1990) at anvende Cooperative Learning (CL). CL er læring i små team, hvor interaktionen struktureres efter nøje gennemarbejdede principper. Disse principper skal fremme ikke alene de studerendes faglige læring, men også udvikle deres intellektuelle og sociale evner. De studerende skal i fællesskab sætte sig nogle mål, som de derefter er sammen om at nå. CL lægger vægt på udvikling af argumentationsevne og personlige holdninger. Det forudsætter, at de studerende får et socialt læringsfællesskab, hvor alle studerende er aktive. Jeg har opstillet 6 principper baseret på Johnson et al. (1990) og Felder & Brent (1994), som jeg bruger i CL (se faktaboks 2). CL som pædagogisk idé er ikke ny. Sokrates underviste ved hjælp af tale, dialog og menneskelig interaktion. I dag findes der mange forskellige retninger under begrebet CL (Johnson et al. 1990; Slavin 1990; Joyce, Weil & Showers, 1992; Felder & Brent 1994; Mills & Cottell, Jr, 1998). Hvis det skulle være en»opfinder«af begrebet CL og teorien bagved i moderne tid, må det være Morton Deutsch fra Teachers College, Columbia, forfatter til afhandlingen»social Interdependence Theory«i En af hans elever, David Johnson, er i dag sammen med Roger Johnson leder af en forskningsenhed på University of Minnesota, som er ledende indenfor CL i ingeniøruddannelserne (Johnson et al, 1990). Senere har Richard Felder (North Carolina State University) brugt CL i forbindelse med aktiv læring på længerevarende uddannelser (Felder & Brent, 1994). 34

3 De 6 principper i Cooperative Learning (baseret på Johnson et al og Felder & Brent, 1994) 1. Positiv indbyrdes afhængighed. De studerende kan ikke løse opgaven alene, men er afhængige af de andres input for at løse den endelige opgave. 2. Individuel ansvarlighed. Alle er ansvarlige for at lave deres del af arbejdet og for, at de andre i gruppen også forstår det materiale, den enkelte arbejder med. 3. Interaktioner face to face. Dele eller alt arbejdet skal diskuteres og udføres sammen. 4. Brug af sociale kompetencer. De studerende i gruppen skal øve sig og få instruktion i ledelse, kommunikation, løsning af konflikter mv. 5. Lige deltagelse. Alle skal bidrage lige meget. 6. Selvevaluering af gruppen. Hvert medlem af gruppen skal løbende reflektere over, hvordan gruppen fungerer, hvad den enkelte kan gøre bedre, og om den enkelte skal gøre tingene anderledes i fremtiden. Denne selvevaluering kan indgå som et delelement i den endelige bedømmelse af den studerende. Cooperative learning struktur og eksamen For at opfylde de forskellige principper i CL (se faktaboks 2), har jeg typisk formet undervisningen og eksamen på følgende måde: De studerende får 3 cases gennem semesteret med typiske ingeniøropgaver indenfor spildevandsrensningsområdet. De studerende arbejder i team på 3 til 4 personer. Grupperne danner jeg på baggrund af et spørgeskema, de studerende udfylder om deres faglige og personlige baggrund. Skemaet indeholder spørgsmål om den studerendes studieformål, gennemsnitskarakter, personlige data som køn, alder og nationalitet, fritidsinteresser, tider hvor de ikke har undervisning, en lang række faglige spørgsmål for at afklare deres kompetencer samt spørgsmål om deres læringsstil. Jeg tilstræber at lave heterogene team med komplementære kompetencer, f.eks. kunne jeg sætte en kemi- og en miljøstuderende sammen i en gruppe, da de har forskellig faglig baggrund. Opgaven er så stor, at de studerende bliver nødt til at arbejde selvstændigt på delopgaver, men samtidig skal de studerende arbejde sammen for at få lavet den endelige rapport (case). Efter 2 ugers arbejde afleverer de studerende den første version af deres rapport. Denne case evalueres af et andet team, som skriver 2-3 siders review. De studerende får en forelæsning om, hvad jeg forventer et review er. Efter at have modtaget Figur 1. Bedømmelse i forbindelse med CL i kurset spildevandsrensning på DTU. De grå bokse indgår ikke i bedømmelsen, men indgår som input til de studerendes endelige produkt. 35

4 Bedømmelse af gruppearbejde, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 dette review, har teamet en uge til at lave deres endelige version af deres rapport. Sammen med rapporten sender hvert medlem en selvevaluering af alle teammedlemmers arbejdsindsats ink. sin egen til mig (se næste afsnit). Hver studerende får en delkarakter for hver rapport, som er baseret på deres fælles rapport, på selvevalueringerne fra alle gruppemedlemmer og på det review, teamet har lavet af en anden gruppes rapport (se figur 1). Desuden skal hver studerende indsende et personligt resume af hver case til mig. Den endelige eksamen er en skriftlig 4 timers eksamen. Alle hjælpemidler er tilladt. De studerende får udleveret en case som ligner de cases, de har arbejdet med i løbet af semesteret, men har mindre omfang. De studerende skal udvælge to af deres resumeer fra semestret og vedlægge deres besvarelse. Resumeerne skal vælges, så de bedst dækker de problematikker, de studerende har arbejdet med til eksamen. Karakteren for eksamen er baseret på svaret fra den studerende og de to vedlagte personlige resumeer (80/20). Casearbejdet tæller 40% af den endelige karakter, mens den skriftlige eksamen tæller 60% (se figur 1). CL selvevaluering af gruppens arbejde og læring. Bedømmelse af læring styrer ofte de studerendes adfærd i semesteret (Millis & Cottell, 1998). Derfor mener jeg, at det er optimalt, at bedømmelsen foretages med metoder, som fremmer mulighederne for at nå de givne læringsmål. Når man anvender en metode som CL og selvsagt andre undervisningsformer, kan man bedømme læringen og give karakter på forskellige måder. Det vigtige for mig er at anvende en metode til bedømmelse af CL, der forstærker og støtter udviklingen af den enkelte studerendes selvværd, læringsevne og udvikling af en positiv personlighed. Samhørigheden og den positive gensidige afhængighed mellem de studerende i gruppen kan forstærkes ved, at jeg indfører en alsidig bedømmelsesmetode i gruppearbejdet. En uundværlig del af CL er, at de studerende evaluerer deres egen læring ved at reflektere over arbejdet i gruppen. Målet er at få de studerende til individuelt og i fællesskab at reflektere regelmæssigt over læringsprocessen. Dette har jeg gjort ved, at de studerende efter hver case afsætter tid, hvor teamet kan diskutere, hvordan det gik, samt hvad og hvordan man lærte. Jeg har valgt at give de studerende retningslinier til dette ved at opstille en række spørgsmål til gruppen og det enkelte medlem. Dette er gjort for at få en god og alsidig evaluering fra de studerende. Dog er der ingen krav om at de skal følge disse. De studerendes evalueringer skal give mening for de enkelte gruppemedlemmers selvfølelse og gruppens sociale adfærd og læringskvalitet. F.eks. er hensigten med spørgsmålet:»hvordan fungerer gruppen, og hvordan kunne arbejdet forbedres yderligere?«at få gruppen til at analysere og udvikle gruppens effektivitet gennem en fælles gennemtænkning af processen. De studerende skal evaluere alle 6 principper i CL og reflektere over, hvordan hver enkelt og gruppen har opfyldt principperne. Her følger nogle eksempler på spørgsmål, som de studerende kan bruge til deres refleksioner over forløbet i gruppen: Eksempler på spørgsmål til gruppen Hvad har vores gruppe udrettet? Hvad forsinkede vores arbejde eller hindrede os i at løse opgaven? Hvad skal der til for at gøre det bedre næste gang? Eksempler på spørgsmål til den enkelte studerende Hvordan har jeg været til hjælp for gruppen? Hvordan har de andre gruppemedlemmer været til gavn for mig/min gruppe? Det føltes virkelig rart for mig, da han/hun i min gruppe Hvert medlem giver deres vurderinger angående gruppen eller gruppemedlemmer inkl. sig selv, begrunder vurderingerne overfor de øvrige medlemmer af gruppen, og de øvrige medlemmer lytter. Teamets måde at fungere på diskuteres. Disse fremgangsmåder er efter min mening ikke alene en god hjælp til øvelse i at vurdere sig selv (selvkritik), men også i at give og modtage feedback. Refleksionerne skal udvikle de studerendes faglige og mere generelle ingeniørfærdigheder og sikre, at alle får feedback på deres handlinger. Efter at de studerende har selvevalueret i gruppen, sender hver enkelt studerende sine refleksioner/selvevaluering til mig på et præfabrikeret skema. Dette skema indeholder vurdering af hvert gruppemedlems indsats i arbejdet. Vurdering går fra»utilfredsstillende«til»meget godt«. De studerendes evalueringer skal kun indeholde refleksioner over hver enkelt medlems niveau af deltagelse i gruppearbejdet, og grad af ansvarlighed. Den skal ikke afspejle deres faglige evner. Baseret på denne evaluering får hvert medlem af gruppen en personlig karakter, som dels afspejler gruppens faglige niveau (den afleverede rapport), og dels hver persons evne til at fungere i gruppen (de 6 principper), se figur 1. Læringsmål og bedømmelse understøtter hinanden Efter hvert kursusforløb har de studerende evalueret, dels med den generelle DTU evaluering, samt dels i to tilfælde en udvidet evaluering, som jeg selv har udviklet til formålet. Derudover har der været tilknyttet en følgegruppe af studerende, som har diskuteret udviklingsarbejdet, og endelig har jeg sammenlignet eksamensbesvarelserne med læringsmålene før og efter 36

5 indførelsen af CL. Nedenstående konklusioner er baseret på dette: De seks undervisningsforløb, jeg har gennemført på DTU, har vist, at de strukturer jeg bruger i CL, og den bedømmelsesform jeg benytter, er gode til at underbygge de læringsmål, jeg har med kurset, dvs. dels de faglige, dels de almene ingeniørmæssige (se faktaboks 1). De studerende bliver bedømt individuelt dels på det faglige, dels på deres evne til at indgå i et team med et fælles mål. Samtidig er eksamen blevet en naturlig del af læringsprocessen. Eksamen bliver ikke en hindring i læringsprocessen. Det er en del af arbejdet i teamet, at de studerende skriver deres refleksioner over gruppeprocessen ud fra de 6 principper, som jeg har opstillet, og de studerende bruger evalueringen på en positiv måde. Samtidig har strukturerne styrket gruppens samhørighed, så de studerende f.eks. oplever, at de har brug for hinanden, når de løser casen. Dette har også styrket det faglige udbytte af kurset for de studerende. CL og tilhørende bedømmelse bør efter min mening ikke være den eneste undervisningsform på et universitet. Hvis man udelukkende anvender CL, er det en lige så dårlig løsning, som al anden ensidig anvendelse af en undervisningsmodel. Lærings- og bedømmelsesformer bør være varierede, fordi studerende har godt af at opleve forskellige situationer og arbejdsmåder i deres udvikling til alsidigt lærende. På DTU oplever de studerende i dag mange former for undervisning og bedømmelse, gående fra helt traditionelle (forelæsningerne) til mange nye typer. Dette vil give fremtidens ingeniører kompetencer som erhvervslivet ønsker: Både de generelle og de faglige. Jeg arbejder for tiden med et udviklingsprojekt på LearningLab DTU, hvor jeg beskriver min egen praksis omkring CL. Resultaterne fra dette projekt håber jeg kan inspirere andre undervisere, når de ønsker at ændre et kursus undervisningsform og tilhørende bedømmelse. Litteratur Felder, RM & Brent, R (1994), Cooperative learning in technical courses: procedures, pitfalls and payoffs. Report to the national Science foundation (ERIC document reproduction no. ED ) Johnson, DW; Johnson, RT & Johnson, HE (1990), Circles of learning. Cooperation in the classroom. Edina: Interaction Book Company. Joyce, B; Weil, M & Showers, B (1992), Models of Teaching, Boston, Allyn and Bacon Millis, BJ; Cottell, Jr., RG (1998), Cooperative learning for higher education faculty. Phoenix, AZ Oryx Press. Slavin, R (1990), Cooperative learning, theory, research and practice. New York, Preager. 37

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Nina von Hielmcrone, Trine Schultz og John Klausen

Nina von Hielmcrone, Trine Schultz og John Klausen Undervisningsprogram Fagområdets titel: Semester: Årgang/hold: Undervisere: Formål/læringsmål: Retlig regulering (FO3) 6. semester SOC 2009: Hold Y Nina von Hielmcrone, Trine Schultz og John Klausen Fagområdet

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Styrkebaseret undervisning

Styrkebaseret undervisning Styrkebaseret undervisning Fokus på Rubrics Vejen Kommune 6. december 2013 Program 08.0000-08.10 Velkommen, intro og dagens program 08.10 09.10 På vej mod en ny Folkeskolereform Systemoverblik og lagringsmedier

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 7. semester, Kommunikation, Humanistisk Informatik, København Udsendt til: 41 Besvaret af: 10 + 5 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2014 Hvor mange timer

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU. Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU. Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk Dagsorden Præsentation af de studerende Hvorfor miljø og arbejdsmiljø sammen? Uddannelsens formål Uddannelsesprincipper

Læs mere

TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE..

TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE.. TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE.. Opgave Hvorfor er det egentlig, at vi vil eller allerede organiserer os i teams på skolen? Dagsprogram Team-baggrund Teamniveauer Synergi og læring

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere