Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode"

Transkript

1 Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode Jens Ejbye Schmidt er lektor ved Institut for Miljø & Ressourcer DTU og LearningLab DTU, og har gennem flere år arbejdet med at implementere undervisningsmetoden cooperative learning som lægger op til bedømmelser af samarbejdskompetencer. Jens Ejbye Schmidt er lektor på Institut for Miljø & Ressourcer, DTU, hvor han i en årrække har undervist på fag for diplom- og civilstuderende. Han er medlem af studieudvalget på M&R DTU, hvor han ligeledes er pædagogisk koordinator. Jens Ejbye Schmidt har bidraget til en række lærebøger indenfor miljøbioteknologi. Han har gennem det sidste år ligeledes været tilknyttet LearningLab DTU i forbindelse med et udviklingsprojekt omkring CL. Han fungerer endvidere som adjunkt-supervisor og pædagogisk konsulent på LearningLab DTU. Cooperative learning (CL) er en undervisningsmetode, hvor læring foregår i små grupper (team), og interaktionen struktureres efter nøje gennemarbejdede principper. Jeg har igennem en årrække og med succes brugt CL i min undervisning på Danmarks Tekniske Universitet. I denne artikel vil jeg beskrive det udviklingsarbejde, jeg har gjort med indførelse af CL, så der er en mere klar sammenhæng mellem læringsmål og undervisningsform, samt hvordan de studerende i denne sammenhæng bliver bedømt. Bedømmelsen gælder både deres faglige niveau, samt mere generelle ingeniørkompetencer. Baggrund Da jeg overtog kurset»spildevandsrensning«på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) bestod kurset af traditionelle forelæsninger, grupperegning, hjemme- opgaver og en fire timers skriftlig eksamen. Kun eksamensresultatet talte i den endelige bedømmelse. Jeg oplevede, at de studerende ikke opnåede de ønskede læringsmål efter at have fulgt kurset, f.eks. ved besvarelse af hjemmeopgaver, og at eksamen ikke var egnet til at teste, om de studerende havde fået en dybere forståelse af kursets indhold. Jeg mente derfor, at kurset trængte til en gennemgribende revision. I denne artikel vil jeg præsentere mit udviklingsarbejde i forbindelse med kurset mht. ændringer i læringsmål, undervisnings- og bedømmelsesmetoder, og baggrunden herfor. Overordnede ændringer Kursets læringsmål ændrede jeg for at tydeliggøre overfor de studerende, at der er to overordnede læringsmål ved kurset: et om spildevandsrensning og et om mere generelle bløde ingeniørkompetencer, såsom samarbejde, mundtlig og skriftlig kommunikation, forhandling, projektstyring og metodisk løsning af ingeniøropgaver (se faktaboks 1). I studieordningen på DTU er det specificeret, at de studerende udover de faglige kompetencer skal opnå generelle ingeniørkompetencer. En af de vigtige kompetencer er at kunne indgå i projektarbejde og kunne formidle stof både skriftligt og mundtligt. Som et led i revisionen indførte jeg ligeledes Cooperative Learning (CL) (Felder & Brent, 1994) som den bærende undervisningsmetode (se nedenfor) og ændrede tilsvarende eksamensformen, for at få en bedre sammenhæng mellem kursets læringsmål (både de faglige og de generelle ingeniørmæssige) og form. Ændringerne blev godkendt af instituttets undervis- 33

2 ningsudvalg. De studerende bliver i dag bedømt dels løbende gennem semesteret, og dels ved en skriftlig eksamen. Jeg har afprøvet CL på 6 kursusforløb med i alt 289 studerende. Antallet af studerende på kurserne har været fra omkring 18 til 75 studerende. Kursusmål Den studerende forventes efter afsluttet kursus at have erhvervet dybtgående teoretisk forståelse for biologiske, kemiske og fysiske processer, som anvendes ved rensning af spildevand. Desuden erhverves kendskab til dimensionering af rensningsanlæg. Den studerende skal gennem casearbejdet også udvikle generelle ingeniørkompetencer. de får en mere positiv indstilling overfor det emne de arbejder med, og de får større selvtillid, end når de arbejder individuelt eller i en konkurrencesituation. Men alle disse fordele kommer ikke automatisk, når man som underviser bruger gruppearbejde som kursusform. Alle undervisere, som har prøvet gruppearbejde, ved også, at der ofte opstår en lang række problemer i forbindelse med det. Der er studerende, som laver lidt eller ingenting, og får den samme karakter som de øvrige i gruppen. Der er dominerende studerende, som laver det meste af arbejdet og på deres måde. Der er studerende, som ikke møder op af gode eller mindre gode grunde. Der er andre konflikter i gruppen. Bedømmelse af gruppearbejde, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 Kursusform Cooperative Learning Den 15. juli 1982 var Donald Bennett den første amputerede person, som besteg det 4500 meter høje Mount Rainier i USA. Det tog ham fem dage. Da han bagefter blev spurgt om, hvad den vigtigste ting han havde lært af turen var, svarede han uden at tøve:»du kan ikke gøre det alene«. De fleste undervisere accepterer formentlig Bennetts udsagn, men lærer studerende også optimalt i grupper, når de er i en undervisningssituation? Hvis jeg ser på de forskellige former for undervisningsforløb på universiteterne i Danmark, mener jeg, at underviserne strukturerer forløbet efter et eller flere af følgende principper: Den konkurrenceprægede situation De studerende er i en tab vind situation, de kæmper for at se, hvem der er bedst. Læring er set fra den enkeltes synspunkt en situation, hvor ens egen succes går ud over de andres. Konkurrence kan motivere nogle studerende til at arbejde mere energisk, men det som kendetegner konkurrencesituationen, er den negative afhængighed af andre studerende. Den individualiserede situation De studerende arbejder uafhængigt af hinanden med deres egne læringsmål. I den situation er studerendes arbejdsmæssige målsætning ikke på nogen måde forbundet med fællesskabet. Den kooperative situation De studerende arbejder i små grupper (team), hvor alle medlemmer kan mestre den givne opgave. Det centrale er at hjælpe andre og deltage aktivt i et fælles projekt. Fællesskabet opnår ingen resultater, hvis ikke alle har løst deres opgave. Hvilken situation er bedst? Ja, mange forskere (Johnson et al, 1990; Slavin 1990; Joyce, Weil & Showers, 1992, Felder & Brent 1994; Mills & Cottell, Jr, 1998) er ikke i tvivl: den sidste. Studerende som arbejder i velfungerede grupper, lærer mere, får en dybere forståelse af det stof de arbejder med, færre stopper deres studier, Når sådanne problemer opstår, og gruppen ikke kan forstå eller ikke vil løse dem, vil de studerende måske være bedre tjent med at arbejde alene. Uheldigvis opstår sådanne situationer ofte og kan hurtigt komme ud af kontrol, hvis der ikke bliver gjort noget for at undgå dem. Problemet er, at de studerende ofte ikke har værktøjer til hurtigt at løse de problemer, som opstår. En måde at imødegå gruppearbejdets klassiske udfordringer på er ifølge Felder & Brent (1994) og Johnson et al. (1990) at anvende Cooperative Learning (CL). CL er læring i små team, hvor interaktionen struktureres efter nøje gennemarbejdede principper. Disse principper skal fremme ikke alene de studerendes faglige læring, men også udvikle deres intellektuelle og sociale evner. De studerende skal i fællesskab sætte sig nogle mål, som de derefter er sammen om at nå. CL lægger vægt på udvikling af argumentationsevne og personlige holdninger. Det forudsætter, at de studerende får et socialt læringsfællesskab, hvor alle studerende er aktive. Jeg har opstillet 6 principper baseret på Johnson et al. (1990) og Felder & Brent (1994), som jeg bruger i CL (se faktaboks 2). CL som pædagogisk idé er ikke ny. Sokrates underviste ved hjælp af tale, dialog og menneskelig interaktion. I dag findes der mange forskellige retninger under begrebet CL (Johnson et al. 1990; Slavin 1990; Joyce, Weil & Showers, 1992; Felder & Brent 1994; Mills & Cottell, Jr, 1998). Hvis det skulle være en»opfinder«af begrebet CL og teorien bagved i moderne tid, må det være Morton Deutsch fra Teachers College, Columbia, forfatter til afhandlingen»social Interdependence Theory«i En af hans elever, David Johnson, er i dag sammen med Roger Johnson leder af en forskningsenhed på University of Minnesota, som er ledende indenfor CL i ingeniøruddannelserne (Johnson et al, 1990). Senere har Richard Felder (North Carolina State University) brugt CL i forbindelse med aktiv læring på længerevarende uddannelser (Felder & Brent, 1994). 34

3 De 6 principper i Cooperative Learning (baseret på Johnson et al og Felder & Brent, 1994) 1. Positiv indbyrdes afhængighed. De studerende kan ikke løse opgaven alene, men er afhængige af de andres input for at løse den endelige opgave. 2. Individuel ansvarlighed. Alle er ansvarlige for at lave deres del af arbejdet og for, at de andre i gruppen også forstår det materiale, den enkelte arbejder med. 3. Interaktioner face to face. Dele eller alt arbejdet skal diskuteres og udføres sammen. 4. Brug af sociale kompetencer. De studerende i gruppen skal øve sig og få instruktion i ledelse, kommunikation, løsning af konflikter mv. 5. Lige deltagelse. Alle skal bidrage lige meget. 6. Selvevaluering af gruppen. Hvert medlem af gruppen skal løbende reflektere over, hvordan gruppen fungerer, hvad den enkelte kan gøre bedre, og om den enkelte skal gøre tingene anderledes i fremtiden. Denne selvevaluering kan indgå som et delelement i den endelige bedømmelse af den studerende. Cooperative learning struktur og eksamen For at opfylde de forskellige principper i CL (se faktaboks 2), har jeg typisk formet undervisningen og eksamen på følgende måde: De studerende får 3 cases gennem semesteret med typiske ingeniøropgaver indenfor spildevandsrensningsområdet. De studerende arbejder i team på 3 til 4 personer. Grupperne danner jeg på baggrund af et spørgeskema, de studerende udfylder om deres faglige og personlige baggrund. Skemaet indeholder spørgsmål om den studerendes studieformål, gennemsnitskarakter, personlige data som køn, alder og nationalitet, fritidsinteresser, tider hvor de ikke har undervisning, en lang række faglige spørgsmål for at afklare deres kompetencer samt spørgsmål om deres læringsstil. Jeg tilstræber at lave heterogene team med komplementære kompetencer, f.eks. kunne jeg sætte en kemi- og en miljøstuderende sammen i en gruppe, da de har forskellig faglig baggrund. Opgaven er så stor, at de studerende bliver nødt til at arbejde selvstændigt på delopgaver, men samtidig skal de studerende arbejde sammen for at få lavet den endelige rapport (case). Efter 2 ugers arbejde afleverer de studerende den første version af deres rapport. Denne case evalueres af et andet team, som skriver 2-3 siders review. De studerende får en forelæsning om, hvad jeg forventer et review er. Efter at have modtaget Figur 1. Bedømmelse i forbindelse med CL i kurset spildevandsrensning på DTU. De grå bokse indgår ikke i bedømmelsen, men indgår som input til de studerendes endelige produkt. 35

4 Bedømmelse af gruppearbejde, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 dette review, har teamet en uge til at lave deres endelige version af deres rapport. Sammen med rapporten sender hvert medlem en selvevaluering af alle teammedlemmers arbejdsindsats ink. sin egen til mig (se næste afsnit). Hver studerende får en delkarakter for hver rapport, som er baseret på deres fælles rapport, på selvevalueringerne fra alle gruppemedlemmer og på det review, teamet har lavet af en anden gruppes rapport (se figur 1). Desuden skal hver studerende indsende et personligt resume af hver case til mig. Den endelige eksamen er en skriftlig 4 timers eksamen. Alle hjælpemidler er tilladt. De studerende får udleveret en case som ligner de cases, de har arbejdet med i løbet af semesteret, men har mindre omfang. De studerende skal udvælge to af deres resumeer fra semestret og vedlægge deres besvarelse. Resumeerne skal vælges, så de bedst dækker de problematikker, de studerende har arbejdet med til eksamen. Karakteren for eksamen er baseret på svaret fra den studerende og de to vedlagte personlige resumeer (80/20). Casearbejdet tæller 40% af den endelige karakter, mens den skriftlige eksamen tæller 60% (se figur 1). CL selvevaluering af gruppens arbejde og læring. Bedømmelse af læring styrer ofte de studerendes adfærd i semesteret (Millis & Cottell, 1998). Derfor mener jeg, at det er optimalt, at bedømmelsen foretages med metoder, som fremmer mulighederne for at nå de givne læringsmål. Når man anvender en metode som CL og selvsagt andre undervisningsformer, kan man bedømme læringen og give karakter på forskellige måder. Det vigtige for mig er at anvende en metode til bedømmelse af CL, der forstærker og støtter udviklingen af den enkelte studerendes selvværd, læringsevne og udvikling af en positiv personlighed. Samhørigheden og den positive gensidige afhængighed mellem de studerende i gruppen kan forstærkes ved, at jeg indfører en alsidig bedømmelsesmetode i gruppearbejdet. En uundværlig del af CL er, at de studerende evaluerer deres egen læring ved at reflektere over arbejdet i gruppen. Målet er at få de studerende til individuelt og i fællesskab at reflektere regelmæssigt over læringsprocessen. Dette har jeg gjort ved, at de studerende efter hver case afsætter tid, hvor teamet kan diskutere, hvordan det gik, samt hvad og hvordan man lærte. Jeg har valgt at give de studerende retningslinier til dette ved at opstille en række spørgsmål til gruppen og det enkelte medlem. Dette er gjort for at få en god og alsidig evaluering fra de studerende. Dog er der ingen krav om at de skal følge disse. De studerendes evalueringer skal give mening for de enkelte gruppemedlemmers selvfølelse og gruppens sociale adfærd og læringskvalitet. F.eks. er hensigten med spørgsmålet:»hvordan fungerer gruppen, og hvordan kunne arbejdet forbedres yderligere?«at få gruppen til at analysere og udvikle gruppens effektivitet gennem en fælles gennemtænkning af processen. De studerende skal evaluere alle 6 principper i CL og reflektere over, hvordan hver enkelt og gruppen har opfyldt principperne. Her følger nogle eksempler på spørgsmål, som de studerende kan bruge til deres refleksioner over forløbet i gruppen: Eksempler på spørgsmål til gruppen Hvad har vores gruppe udrettet? Hvad forsinkede vores arbejde eller hindrede os i at løse opgaven? Hvad skal der til for at gøre det bedre næste gang? Eksempler på spørgsmål til den enkelte studerende Hvordan har jeg været til hjælp for gruppen? Hvordan har de andre gruppemedlemmer været til gavn for mig/min gruppe? Det føltes virkelig rart for mig, da han/hun i min gruppe Hvert medlem giver deres vurderinger angående gruppen eller gruppemedlemmer inkl. sig selv, begrunder vurderingerne overfor de øvrige medlemmer af gruppen, og de øvrige medlemmer lytter. Teamets måde at fungere på diskuteres. Disse fremgangsmåder er efter min mening ikke alene en god hjælp til øvelse i at vurdere sig selv (selvkritik), men også i at give og modtage feedback. Refleksionerne skal udvikle de studerendes faglige og mere generelle ingeniørfærdigheder og sikre, at alle får feedback på deres handlinger. Efter at de studerende har selvevalueret i gruppen, sender hver enkelt studerende sine refleksioner/selvevaluering til mig på et præfabrikeret skema. Dette skema indeholder vurdering af hvert gruppemedlems indsats i arbejdet. Vurdering går fra»utilfredsstillende«til»meget godt«. De studerendes evalueringer skal kun indeholde refleksioner over hver enkelt medlems niveau af deltagelse i gruppearbejdet, og grad af ansvarlighed. Den skal ikke afspejle deres faglige evner. Baseret på denne evaluering får hvert medlem af gruppen en personlig karakter, som dels afspejler gruppens faglige niveau (den afleverede rapport), og dels hver persons evne til at fungere i gruppen (de 6 principper), se figur 1. Læringsmål og bedømmelse understøtter hinanden Efter hvert kursusforløb har de studerende evalueret, dels med den generelle DTU evaluering, samt dels i to tilfælde en udvidet evaluering, som jeg selv har udviklet til formålet. Derudover har der været tilknyttet en følgegruppe af studerende, som har diskuteret udviklingsarbejdet, og endelig har jeg sammenlignet eksamensbesvarelserne med læringsmålene før og efter 36

5 indførelsen af CL. Nedenstående konklusioner er baseret på dette: De seks undervisningsforløb, jeg har gennemført på DTU, har vist, at de strukturer jeg bruger i CL, og den bedømmelsesform jeg benytter, er gode til at underbygge de læringsmål, jeg har med kurset, dvs. dels de faglige, dels de almene ingeniørmæssige (se faktaboks 1). De studerende bliver bedømt individuelt dels på det faglige, dels på deres evne til at indgå i et team med et fælles mål. Samtidig er eksamen blevet en naturlig del af læringsprocessen. Eksamen bliver ikke en hindring i læringsprocessen. Det er en del af arbejdet i teamet, at de studerende skriver deres refleksioner over gruppeprocessen ud fra de 6 principper, som jeg har opstillet, og de studerende bruger evalueringen på en positiv måde. Samtidig har strukturerne styrket gruppens samhørighed, så de studerende f.eks. oplever, at de har brug for hinanden, når de løser casen. Dette har også styrket det faglige udbytte af kurset for de studerende. CL og tilhørende bedømmelse bør efter min mening ikke være den eneste undervisningsform på et universitet. Hvis man udelukkende anvender CL, er det en lige så dårlig løsning, som al anden ensidig anvendelse af en undervisningsmodel. Lærings- og bedømmelsesformer bør være varierede, fordi studerende har godt af at opleve forskellige situationer og arbejdsmåder i deres udvikling til alsidigt lærende. På DTU oplever de studerende i dag mange former for undervisning og bedømmelse, gående fra helt traditionelle (forelæsningerne) til mange nye typer. Dette vil give fremtidens ingeniører kompetencer som erhvervslivet ønsker: Både de generelle og de faglige. Jeg arbejder for tiden med et udviklingsprojekt på LearningLab DTU, hvor jeg beskriver min egen praksis omkring CL. Resultaterne fra dette projekt håber jeg kan inspirere andre undervisere, når de ønsker at ændre et kursus undervisningsform og tilhørende bedømmelse. Litteratur Felder, RM & Brent, R (1994), Cooperative learning in technical courses: procedures, pitfalls and payoffs. Report to the national Science foundation (ERIC document reproduction no. ED ) Johnson, DW; Johnson, RT & Johnson, HE (1990), Circles of learning. Cooperation in the classroom. Edina: Interaction Book Company. Joyce, B; Weil, M & Showers, B (1992), Models of Teaching, Boston, Allyn and Bacon Millis, BJ; Cottell, Jr., RG (1998), Cooperative learning for higher education faculty. Phoenix, AZ Oryx Press. Slavin, R (1990), Cooperative learning, theory, research and practice. New York, Preager. 37

Case om eksamen: Resumeer som hjælpemiddel; løbende arbejde tæller; peer assessment

Case om eksamen: Resumeer som hjælpemiddel; løbende arbejde tæller; peer assessment Case om eksamen: Resumeer som hjælpemiddel; løbende arbejde tæller; peer assessment Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode. Cooperative learning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2012 SIV Engelsk

Semesterevaluering efteråret 2012 SIV Engelsk Semesterevaluering efteråret 2012 SIV Engelsk Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Praktikophold Har du været på praktikophold

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 213 De ansattes tilkendegivelser Alle ansatte mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet er startet.

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower

Læs mere

Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi. kandidat, Veterinærmedicin. Blok 2

Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi. kandidat, Veterinærmedicin. Blok 2 Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi kandidat, Veterinærmedicin Blok 2 Besvarelsesprocent På hvilket hold deltog du? Generelle spørgsmål I hvor høj grad

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi. Kandidat Veterinærmedicin. Blok 1

Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi. Kandidat Veterinærmedicin. Blok 1 Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi Kandidat Veterinærmedicin Blok 1 Besvarelsesprocent På hvilket hold deltog du? Generelle spørgsmål I hvor høj grad

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015

Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik

Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik Studerende: Praktiksted: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med en samtale mellem praktikvejlederen og den enkelte studerende. Samtalen

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst?

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst? 1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? Ingen eller næsten ingen (0-20 %) 1 6,7% Få (21-40 %) 0 0,0% En del (41-60 %) 1 6,7% En stor del (61-80 %) 2 13,3% Alle eller næsten

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Psykologi

Evaluering af undervisningen i Psykologi Evaluering af undervisningen i Psykologi Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 1 0,5% I nogen grad 24 12,4% I mindre grad 92 47,7% Slet ikke 73 37,8% Ved

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Kursusevaluering SIV tysk forår 2015

Kursusevaluering SIV tysk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Kursusevaluering SIV tysk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser X.20 Attraktive arbejdspladser Projektopsamling for Udvikling af ny teamstruktur på Odense Tekniske Gymnasium Skole: Odense Tekniske Gymnasium, Syddansk Erhvervsskole 1 Beskrivelse I skoleåret 2010-2011

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Opsummering IT/kommunikation kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende - Version 1 Lars Ulriksen September 2011 DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Den læringsmålstyrede undervisning

Den læringsmålstyrede undervisning Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere