Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 30. maj 2017.

Transkript

1 AE s kommentarer til vismandsrapport - maj 2017 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 30. maj Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: Tel: pkm@ae.dk la@ae.dk 1 Konjunktur og offentlige finanser Vismændene forudser en vækst på 2,1 pct. i år og til næste år en vækst på 2,2 pct. Samtidig forventer vismændene en beskæftigelsesfremgang på personer i 2017, personer i 2018 og personer i Vismændene anbefaler samtidig, at finanspolitikken holdes i stramme tøjler. AE er meget enig i det overordnede vækstbillede, vismændene tegner. En vækst på 2 pct. eller derover er ikke urealistisk. Vismændene forudsætter dog, at det offentlige forbrug vokser med 0,9 pct.om året igennem prognoseperioden. Det er mere end regeringen umiddelbart lægger op til. De seneste år har vi tilmed set et stort underforbrug i kommunerne. Derfor synes realvæksten i det offentlige forbrug noget høj, og hvis væksten i det offentlige forbrug bliver lavere end forudsat i prognosen, vil den samlede vækst blive lavere. AE mener, at man skal være forsigtig med at stramme finanspolitikken. Som vismændene selv fremhæver, så er forbrugskvoten fortsat meget lav. Efterspørgslen i økonomien er ikke kommet sig helt endnu, og en for hurtig og hård stramning kan tage luften ud af opsvinget især hvis kommunerne bliver ved med at underforbruge, og regeringen beslutter sig for en lavere realvækst i det offentlige forbrug. Flaskehalse på arbejdsmarkedet Vismændene skriver på side 1, at den voksende arbejdsstyrke reducerer risikoen for overophedning, men peger alligevel på, at relativt mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, selvom lønstigningerne ikke er kraftigt accelererende. AE er helt enig i, at den voksende arbejdsstyrke mindsker risikoen for overophedning. AE mener imidlertid, at de nuværende meldinger om mangel på arbejdskraft fra virksomhederne virker noget overdrevne. Hvis det er så svært at finde arbejdskraft, er det overraskende, at der ikke ses nogen acceleration i antallet af nye stillingsopslag, som i forhold til arbejdsløsheden ligger meget stabilt. Det hører også med til historien, at omkring halvdelen af jobfremgangen siden 2013 er skabt på baggrund af deltidsjob. En del af disse deltidsjob skyldes flere studerende og flere fleksjobbere med en lav arbejdstid. Der vil dog stadig være et potentiale for arbejdsgiverne i at øge arbejdstiden, hvis de mangler arbejdskraft. Derudover er der ifølge arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik ca personer, som reelt er arbejdsløse, men som ikke er registreret som ledige, og som bl.a. omfatter ledige personer uden ret til dagpenge eller kontanthjælp. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Endelig har det tidligere ikke været arbejdsmarkedet, der har skabt overophedning af dansk økonomi. Eksempelvis var hovedårsagen til, at dansk økonomi kogte over i 2007/2008 boblen på boligmarkedet. Aktuelt er det heller ikke arbejdsmarkedet, der skaber den største fare for overhedning, men boligmarkedet. Aftale om boligskat Fra side 62 skriver vismændene om den aktuelle økonomiske politik. I forhold til aftalen om boligbeskatning mener vismændene, at det er positivt, at nominalprincippet, der siden 2001 har reduceret den effektive boligbeskatning mærkbart, er ophævet. Vismændene er imidlertid kritiske overfor, at ejendomsværdiskatten fremover kun udgør ca. 0,55 pct. af beskatningsgrundlaget (svarende til 0,44 pct. af ejendomsvurderingen). Det er ifølge vismændene for lavt. AE er enig i, at det er positivt, at skattestoppet på boliger endeligt er blevet afskaffet. Skatten på boliger vil fremover stige, hvis værdien af et hus eller en ejerlejlighed stiger og omvendt falde, hvis prisen falder. AE er enig med vismændene i, at satsen for ejendomsværdiskat er for lav. Nordsøbeskatning Vismændene skriver om aftalen om nordsøbeskatning, at den samlede beskatning er for lav. AE er enig. Arveafgift I juli 2017 træder ny lovgivning om generationsskifte af familieejede virksomheder i kraft. Arveafgiften ved generationsskifte reduceres dermed fra 15 til 5 pct. Vismændene forholder sig kritisk til, at lavere afgift gør, at arv ved generationsskifte ikke længere sidestilles med anden arv i skattesystemet. Samtidig kan videreførelse af en virksomhed indenfor den samme familie i flere generationer have negative konsekvenser for virksomhedens effektivitet. AE er enig i, at reduceret arv ved generationsskifte af familieejede virksomheder er problematisk. Det skaber bl.a. et skattehul, der giver incitament til at flytte formuen over i en personejet eller familieejet virksomhed, så den kan videregives i arv, uden der skal betales arveafgift. AE er ligeledes enig i, at det ikke er naturgivent, at arvingerne er de bedste til at videreføre virksomheden. Derudover reducerer det incitamentet til at lade en virksomhed børsnotere. Sidst om arveafgiften skriver vismændene, at loven hovedsageligt har fordelingsmæssige virkninger og afspejler politiske prioriteringer. AE er enig i, at en reduceret arveafgift er et udtryk for politiske prioriteringer. 2 Holdbarhed og finanspolitiske regler Vismændene præsenterer en opdateret vurdering af den fremadrettede udvikling i den offentlige saldo og i den finanspolitiske holdbarhed. Finanspolitikken er mærkbar overholdbar på 1 procent af BNP mod ½ procent af BNP i vismandsrapporten fra efteråret I vismændenes fremskrivning kommer den strukturelle saldo på et intet tidspunkt i konflikt med budgetlovens grænse, og hængekøjeproblemet er reduceret til, at saldoen bliver en smule negativ i en håndfuld år. I modsætning hertil kommer den strukturelle saldo i hængekøjeårerne i konflikt med budgetlovens grænse fra i Finansministeriets seneste fremskrivning. 2

3 AE glæder sig over, at udviklingen i de offentlige finanser tegner sig bedre end tidligere forudsat. Det skyldes mestendels ændrede beregningsforudsætninger, men afskaffelsen af skattestoppet på boliger i den for nyligt indgåede aftale om boligbeskatning bidrager også positivt. AE bifalder, at vismændene i kraft af deres rolle som finanspolitisk vagthund går grundigt til værks i sammenligningen med Finansministeriets fremskrivning af den offentlige saldo. AE så imidlertid gerne, at vismændene mere direkte tog stilling til argumenter for og imod de forskellige regneprincipper. Eksempelvis en forskel på, hvordan afkastet på statens aktiver indgår i saldoen i de to fremskrivninger, som vismændene betegner som værende vigtig. Godt 1/5 del af afkastet tælles ikke med i saldoen i Finansministeriets fremskrivning. Vismændene finder, at det i forhold til deres fremskrivning giver en permanent forværring af saldoen på 0,4 procent af BNP. Når man sammenligner med budgetlovens saldokrav på 0,5 procent, kan 0,4 procentpoint være endog meget vigtig. Uden argumentation for og i mod er det vanskeligt at se rationalet for at anvende en metode, hvorved man lægger endnu mere besnærende bånd på finanspolitikken end nødvendigt, jf. vismændenes kritik af saldokravene, der beskrives nedenfor. Budgetlov Vismændene redegør for de gældende finanspolitiske regler og diskuterer, om de er hensigtsmæssige. Vismændene finder, at det er fornuftigt som tilfældet er at styre efter et overordnet mål om finansiel holdbarhed, men er anderledes kritisk indstillet overfor et krav om løbende (stort set) balance på den strukturelle saldo. Vismændenes kritik er, at det kan forhindre investeringer med et højt samfundsøkonomisk afkast. Vismændene finder, at den største fordel formentlig er, at et saldokrav er nemt at forstå og formidle. AE er enig med vismændene i, at finanspolitisk holdbarhed er et godt udgangspunkt for fastlæggelsen af den økonomiske politik og for eventuelt øvrige pejlemærker. Kravet til balance på den offentlige saldo afhænger af regler i EU s finanspagt og i ØMU-samarbejdet, og af at Danmark derudover har besluttet ekstra restriktive krav ved budgetloven. AE er enig i vismændenes kritik af dette regelsæt, og også i den appel der rettes mod, at regeringen arbejder for at lempe kravene i en mere hensigtsmæssig retning. AE savner, at vismændene havde lavet et tilbageblik på den rolle, saldokravene har spillet under krisen: Dagpengeperioden blev reduceret uden indfasning, efterlønsperioden blev forkortet, og forøgelser af efterløns- og pensionsalderen blev fremrykket. Samtidig førte Budgetloven til underforbrug i kommunerne, hvilket medvirkede til en finanspolitik, der ikke var tilstrækkeligt afstemt med konjunktursituationen. Det har alt sammen været med til at trække krisen unødvendigt i langdrag. Saldokravet er nok nemt at formidle, men forudsætningerne bag beregningen af saldoen er bestemt ikke nemme at forstå, som vismændene også bemærker i en fodnote. Det er efter AE s opfattelse et selvstændigt problem, at der opstilles rigide krav til finanspolitikken på et usikkert og vanskeligt gennemskueligt grundlag. 3

4 3 Dynamiske effekter af offentlige udgifter Vismændene giver et overblik over, hvordan ændringer i offentlige udgifter og investeringer påvirker økonomiens udbudsside gennem dynamiske effekter. Vismændene gennemgår derefter den empiriske litteratur, som de finder også understøtter, at der er dynamiske effekter af offentlige udgifter. AE bifalder vismændenes analyse og kvitterer for en god og velstruktureret gennemgang af såvel teori som empiri. Det er et vigtigt skridt på vejen mod at etablere et sæt konkret regneregler. AE deler vismændenes betragtning i kapitlets indledning om, at sådanne regneregler er væsentlige for, at politikerne har mulighed for at føre økonomisk politik på et retvisende grundlag. I dag regnes der flittigt med dynamiske effekter af tiltag på indtægtstiden - på trods af et begrænset informationsgrundlag - men ikke på udgiftssiden. Samtidig regner man med negative dynamiske effekter, når man fx skærer i dagpenge eller kontanthjælp, men man regner ikke med de positive dynamiske effekter, når man investerer i fx børnepasning, infrastruktur og sundhed. Det til trods for, at der findes masser af eksempler på produktive offentlige udgifter. Et eksempel er, hvordan besparelser i SKAT har medført store tab, der har svækket de offentlige finanser (jf. figur I.22 i rapportens kapitel 1) Denne asymmetriske praksis, når der regnes med dynamiske effekter, giver, som vismændene skriver, en ubalanceret vurdering, der kan føre til fejlvurderinger af det langsigtede vækstpotentiale og den finanspolitiske holdbarhed. Regneregler for dynamiske effekter Vismændene diskuterer de konkrete muligheder for indregning af dynamiske effekter af offentlige udgifter og konkluderer, at det er muligt at etablere et sæt af regneregler, selvom det er forbundet med betydelige udfordringer. Udfordringerne er blandt flere et mangelfuldt vurderingsgrundlag, vanskelighed med at fastlægge et referenceforløb, og at udgiftsbesparelser ofte ikke er specificerede. Vismændene diskuterer de enkelte udfordringer og forslag til, hvordan de kan overkommes i praksis. AE er enig i, at etableringen af regneregler for dynamiske effekter af offentlige udgifter ikke er en nem opgave, men vi mener ligesom vismændene, at det er en helt nødvendig og også overkommelig opgave. AE vil også gerne kvittere for, at vismændene også drister sig til at komme med konkrete operationelle forslag til, hvordan flere af udfordringerne kan overkommes. Empirisk analyse af børnepasning Vismændene har lavet en empirisk analyse af børnepasningseffekt på forældres arbejdsudbud. Analysen viser, at prisen på børnepasning og pædagogandelen i dagtilbud ikke har en signifikant effekt på forældres beskæftigelse, mens normeringen i dagtilbud har en negativ effekt på beskæftigelsen. Beskæftigelsen måles på den ekstensive margin, dvs. om personer deltager på arbejdsmarkedet, og både pris og pædagogandel og normering måles på kommuneniveau. AE mener, at det kunne være interessant at undersøge effekterne på forældrenes arbejdstid, dvs. den intensive margin, i stedet for udelukkende at undersøge effekterne på den ekstensive margin. De danske registerdata burde give mulighed for dette. OECD har tidligere fundet en positiv sammenhæng mellem kvaliteten af børnepasningstilbud og kvinders arbejdstid. 4

5 Desuden mener AE, at det ville være interessant at opdele effekterne på forældrenes uddannelsesniveau, da det kunne give et billede af, om effekten er ligeligt fordelt på tværs af uddannelsesniveau, eller om der er nogle uddannelsesgrupper, der reagerer mere end andre. Vismændene har anvendt kommunedata til den empiriske analyse. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt med eksisterende data at opdele på institutionsniveau, men det er en svaghed ved analysedesignet, eftersom der kan være store forskelle mellem institutioner inden for samme kommune. Langsigtede effekter Vismændene forsøger at opstille en regneregel på baggrund af førnævnte analyse. Regnereglen tager ikke højde for langsigtede effekter på eksempelvis børnenes produktivitet, men kun på forældrenes arbejdsudbudsbeslutning. Vismændene argumenterer for, at de langsigtede effekter ikke vil være relevante for mellemfristede fremskrivninger, der maksimalt vil gå ti år frem i tid. AE mener, at en regneregel også bør tage højde for de langsigtede effekter, uanset tidsprofil, da en ubalanceret vurdering kan føre til fejlvurderinger af det langsigtede vækstpotentiale og den finanspolitiske holdbarhed. AE er enig i, at det er et stort og kompliceret arbejde, men mener at det bør prioriteres, eftersom de langsigtede effekter på børnene meget vel kan være lige så store eller større end de kortsigtede effekter på forældrenes arbejdsudbud. De langsigtede effekter kan, udover børnenes produktivitet, også være effekter på kriminalitet, sociale indsatser, udgifter til ekstra skoleindsatser, uddannelseschancer og i sidste ende arbejdsudbud. Herunder kunne man særligt fokusere på udsatte børn. Tidligere analyser har peget på, at de langsigtede effekter er størst for denne gruppe. SFI har tidligere vist, at jo tidligere udsatte børn starter i daginstitution, jo bedre virker de positive tiltag, og jo større er de positive effekter. Et dagtilbud af høj kvalitet kan dermed hjælpe med til at løfte de svageste børn, og dermed mindske den sociale arv. Samme konklusion findes i en række amerikanske studier. 4 Udenlandsk arbejdskraft Vismændene anbefaler at sænke beløbsgrænsen og i forlængelse af dette at afskaffe positivlisten. AE er ikke enig i denne vurdering, men mener at beløbsgrænsen fortsat bør være væsentligt over medianindkomsten. AE mener, at beløbsordningen fortsat børe være målrettet højtlønnede. Vismændenes rapport viser, at det især er de ufaglærte, som påvirkes negativt af øget indvandring på arbejdsmarkedet. Sættes beløbsgrænsen ned, risikerer man, at disse negative effekter forøges. Udenlandsk arbejdskraft på arbejdsmarkedet Vismændene påpeger, at udenlandsk arbejdskraft kan fungere som en buffer på det danske arbejdsmarked, og at konjunkturafhængig indvandring og genudvandring kan modvirke overophedning på arbejdsmarkedet. AE er enig i denne betragtning, men mener, at det er helt centralt, at den udenlandske arbejdskraft er ansat på danske løn- og arbejdsvilkår. I debatten omkring flaskehalse på arbejdsmarkedet bør denne pointe huskes. Vismændene har lavet en empirisk analyse af, hvordan udenlandsk arbejdskraft påvirker arbejdsmarkedstilknytning og lønindkomst for indfødte i Danmark. Der findes en negativ effekt af indvandring på 5

6 ufaglærte indfødtes beskæftigelse og en positiv sammenhæng mellem indvandring og ufaglærte indfødtes ledighed. Beskæftigelsen for indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falder knap 0,4 pct.-point, når andelen af indvandrere i arbejdsstyrken stiger med 1 pct.-point. Som følge heraf understreger vismændene, at et fleksibelt arbejdsmarked med en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan bidrage til, at personer, som bliver påvirket negativt af udenlandsk arbejdskraft f.eks. gennem opkvalificering eller støttet beskæftigelse, hjælpes godt videre. Vismændene anbefaler i forlængelse af dette, at der fokuseres på efteruddannelse for ufaglærte. AE kvitterer for en omfattende undersøgelse og mener, at de negative effekter af indvandring på ufaglærtes beskæftigelse er store. AE er enig i, at en aktiv arbejdsmarkedspolitik er nødvendigt for at sikre arbejdsmarkedstilknytningen for de grupper, som bliver påvirket negativt af den udenlandske arbejdskraft og globaliseringen. AE er desuden enig i, at efteruddannelse er et vigtigt instrument for at sikre, at ufaglærtes vilkår på arbejdsmarkedet forbedres samt for at sikre, at de danske virksomheder også i fremtiden kan skaffe nok faglærte hænder. Mulighederne for efteruddannelse og opkvalificering bør i lyset af rapportens resultater styrkes. Social dumping Vismændene pointerer, at det skal sikres, at udenlandske lønmodtagere arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår, hvad enten de arbejder i danske virksomheder eller i udenlandske virksomheder, som opererer i Danmark. Vismændene præsenterer ingen analyser vedr. social dumping med begrundelsen, at det ikke er muligt med offentligt tilgængelig data. AE finder det beklageligt, at vismændene ikke har lavet analyser af omfanget af social dumping. I erkendelsen af at f.eks. registerdata er uegnet i en analyse af social dumping, kunne man f.eks. have benyttet sig af surveys. FAOS har bl.a. i 2016 vist, at nogle grupper af udenlandske byggearbejdere i mindre grad er overenskomstdækket og desuden får en løn, der ligger noget under overenskomstens mindstesats. AE er enige i, at social dumping skal bekæmpes. Social dumping kan meget vel være forklaringen på resultaterne af den empiriske analyse af indvandringens betydning for ufaglærtes beskæftigelse og ledighed. En af årsagerne til at udlændinge påvirker ufaglærtes beskæftigelse negativt, kan være, at ufaglærte udlændinge accepterer dårligere løn- og arbejdsvilkår end ufaglærte indfødte. Vismændene viser selv, at en stor del stor del af den udenlandske arbejdskraft er centreret i specifikke brancher. AE har tidligere vist, at to tredjedele af den nytilkomne udenlandske arbejdskraft var centreret i én pct. af de danske virksomheder. Det er derfor vigtigt, at der føres kontrol med løn- og arbejdsvilkår på arbejdspladser, der anvender meget udenlandsk arbejdskraft. Restgruppen Endelig påpeger vismændene vigtigheden af at få løftet den såkaldte restgruppe af unge, som i dag står uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vismændene anbefaler, at den nye uddannelse, Forberedende Grunduddannelse løbende evalueres. AE er enig i, at den nye uddannelse løbende skal evalueres. AE er desuden enig i, det er de personer med den korteste uddannelsesbaggrund, som er i størst risiko for at blive påvirket negativt af globaliseringen. AE har tidligere vist, at der er store gevinster at hente ved at løfte personer restgruppen til at få en faglært uddannelse. Dette gælder også, selvom restgruppen er dyrere at løfte end gennemsnittet. 6