Opbakning til virksomhedsmentorer inspirationspjece til LBR

Transkript

1 Opbakning til virksomhedsmentorer inspirationspjece til LBR

2 INDHOLD 03 FORORD 04 HVORDAN KAN LBR BAKKE OP OM VIRKSOMHEDS MENTORER? 10 Når mentor er nøglen til succes 14 MENTORORDNINGEN KORT FORTALT Titel: Opbakning til virksomhedsmentorer inspirationspjece til LBR. Udgiver: Beskæftigelsesministeriet. Idé, tekst og redaktion: DISCUS A/S. Layout: Manometer Grafisk Design. Fotografi: Poul Utting. Tryk: Als Offset. Oplag: stk. Udgivet: Oktober Pjecen kan hentes på Alle fotos i pjecen er fra minifilm med mentorer i virksomhedscentre. Filmene blev optaget i sommeren De kan ses på

3 Forord 03 Hvordan vil I bruge den årlige bevilling til fremme af særlige virksomhedsrettede, lokale initiativer, og hvilke konkrete initiativer vil I støtte? Det skal I beslutte i De Lokale Beskæftigelsesråd i løbet af efteråret. Med den her pjece vil jeg gerne opfordre og inspirere til, at I bruger nogle af midlerne til at sætte gang i nye projekter, der bakker op om virksomhedsmentorernes arbejde. Al erfaring viser, at langtidsledige får den mest effektive hjælp ude på landets arbejdspladser. Langtidsledige bliver motiveret til at finde vej ind på arbejdsmarkedet ved at være på rigtige arbejdspladser med rigtige arbejdsopgaver, der løses i samarbejde med rigtige kolleger. Der er mange eksempler på, at en mentor har været den støtte i en ny hverdag på en arbejdsplads, der skulle til, for at virksomhedspraktikken førte til job eller uddannelse. Her i pjecen kan I læse om fire konkrete eksempler. Jeg har besøgt flere virksomhedscentre, blandt andet i Aalborg og Lyngby-Taarbæk, og i maj overrakte jeg i Skive en pris til Årets mentor. Det er tydeligt for mig, at virksomhederne og virksomhedsmentorerne gør et stort stykke arbejde for at hjælpe ledige til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og det er der al mulig grund til at støtte. I pjecen kan I også læse om, hvordan LBR har støttet uddannelse og netværksdannelse for virksomhedsmentorer. Det er det, der skal til, for at vi får mest muligt udbytte af mulighederne i mentorordningen. Jeg vil derfor opfordre De Lokale Beskæftigelsesråd til i 2011 at afsætte midler til at udvikle og afholde mentoruddannelse, til mentornetværk og til andre aktiviteter, der kan understøtte mentorernes vigtige arbejde. Inger Støjberg Beskæftigelsesminister

4 04 HVORDAN KAN LBR BAKKE OP OM VIRKSOmheds mentorer? I de senere år er der gennemført mange forsøg for at finde nye veje til at få ledige med svage jobforudsætninger ind på arbejdsmarkedet. Alle erfaringer viser, at de bedste resultater opnås i et samarbejde mellem virksomhederne og de offentlige myndigheder. Mange jobcentre lægger derfor i disse år en virksomhedsstrategi, der inddrager private og offentlige virksomheder i samarbejdet om en langt bredere gruppe af ledige end før. Det sker både i individuelle virksomhedspraktikker og i virksomhedscentre, hvor virksomhederne forpligter sig til et samarbejde, hvor de stiller flere praktikpladser og faste mentorer til rådighed. De senere års udvikling af virksomhedssamarbejdet har vist, at virksomhederne med den rette støtte kan tage imod selv ledige med store barrierer. Virksomhedspraktik er derfor et redskab, der i vidt omfang skal bruges til matchgruppe 2. Brug af virksomhedsmentorer er en helt central forudsætning for, at personer på langvarig offentlig forsørgelse kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Mentoren hjælper som kollega den ledige undervejs i praktikforløbet med faglige, praktiske og sociale udfordringer. For at samarbejdet med virksomhederne skal blive en succes, er det vigtigt, at de virksomheder og virksomhedsmentorer, der er med til at hjælpe de langtidsledige videre, får al den opbakning og hjælp, de har brug for. Uddannelse af virksomhedsmentorer LBR kan støtte projekter, der har fokus på uddannelse af virksomhedsmentorer. Gennem uddannelse klædes mentorerne på til at håndtere de lediges små og store problemer. Erfaringen er, at man med selv et kort introforløb kan få et kvalificeret og ansvarligt mentorkorps. På kurserne kan mentorer få viden om, hvordan man kan tale med en ledig fx om personlig fremtoning, om sprogbrug på arbejdspladsen o.a., og hvordan man som mentor kan håndtere manglende motivation eller udeblivelse. Mentorerne kan også forberedes på, at de i den daglige kontakt med de ledige kan møde tungere problemstillinger som fx psykiske problemer, misbrug eller familiekonflikter. Et introkursus for mentorerne kan tilrettelægges på forskellig vis. Det kan afholdes af medarbejdere i jobcentret, eller det kan købes hos udbydere af mentoruddannelse. Netværk for virksomhedsmentorer LBR kan støtte virksomhedsmentorernes videre udvikling og opkvalificering ved at understøtte, at der oprettes netværk for mentorerne. Mange mentorer vil gerne mødes i netværk, hvor mentorrollen kan udvikles og understøttes. Her kan mentoren møde andre mentorer, lære af andre mentorers erfaringer og få ny viden via oplæg fra eksperter om aktuelle emner fx utilpassede unge, misbrugs problemer o.a.. Mentorerne kan mødes i mindre erfa-grupper eller til større møder med en oplægsholder. Netværket kan evt. suppleres med et forum på internettet.

5 Koordinering af aktiviteter for mentorer LBR kan i en periode også understøtte virksomhedsmentorernes arbejde ved at give midler til en koordinatorfunktion i jobcentret. Udvikling af mentoruddannelse og mentornetværk er meget afgørende for, at jobcentret får en god start på samarbejdet med virksomhederne, og at der udvikles et bæredygtigt mentorkorps. En frikøbt medarbejder i jobcentret, som alene har opgaven med at udvikle og koordinere aktiviteter for virksomhedsmentorerne, kan også medvirke til at lette virksomhedernes kontakt til jobcentret i opstarten af samarbejdet. 05

6 06 LBR Frederikssund støtter opstart af virksomhedscentre med mentorkorps LBR Frederikssund bevilgede i foråret 2009 midler til etablering af virksomhedscentre, herunder uddannelse af virksomhedsmentorer. Konsulent i jobcentret, Thomas Jacobsen, fik opgaven med at udvikle og koordinere samarbejdet med virksomhedscentrene og virksomhedsmentorerne. Først gik han i gang med at åbne døre hos lokale virksomheder og indgå kontrakter om virksomhedscentre; dernæst har uddannelse af mentorkorpset været i fokus. Med tiden skal virksomhedskonsulentgruppen i jobcentret overtage koordinatoropgaven, og alle virksomhedscentre får hver sin faste kontaktperson i jobcentret. LBR støtten har givet os en kickstart til at etablere virksomhedscentre med et fast mentorkorps. Vi er kommet godt fra start og regner med at have 10 virksomhedscen- tre med ca. 40 pladser inden udgangen af Vi får derfor et stort mentorkorps, som vi skal understøtte på bedste vis. Lige nu benytter vi Beskæftigelsesregionens mentorkurser, men i den kommende tid skal vi til at udvikle en passende model for vores egne mentorkurser og netværksmøder, siger Thomas Jacobsen. LBR Frederikssund har bevilget i alt 1,18 mio. til projektet ( kroner til sidste halvår af 2009, kroner i 2010 og forventer ligeledes at bevilge kroner i 2011). Midlerne går til aflønning af koordinatoren samt til udgifter til de aktiviteter, der iværksættes for virksomhederne og mentorerne. En del af disse aktiviteter er uddannelse og udvikling af det voksende netværk af mentorer i virksomhedscentrene.

7 LBR Vesthimmerland støtter mentornetværk og mentorpris LBR i Vesthimmerland har givet penge til udvikling af et netværk for virksomhedsmentorer. Baggrunden er, at Jobcenter Vesthimmerland gennem de senere år har kørt en målrettet strategi, der inddrager private og offentlige virksomheder mest muligt i jobcentrets aktivering og afprøvning af ledige. Efterhånden som samarbejdet er vokset, og der er kommet en stor gruppe virksomhedsmentorer, er behovet for at understøtte deres arbejde blevet mere tydeligt. Det er vores erfaring, at mentorerne løbende har behov for at udveksle erfaringer om deres rolle som mentor for de ledige og sparre med andre i samme situation, siger konsulent i jobcentret Lars Kildedal og fortsætter: Derfor søgte vi i foråret 2010 vores Lokale Beskæftigelses Råd om støtte til netværksdannelse for virksomheds- mentorerne. Målet var at understøtte det store arbejde, mentorerne gør for de borgere, de tager imod på deres virksomhed og at udvikle dem i rollen som mentor. LBR Vesthimmerland bevilgede derfor i foråret kroner til etablering af et mentornetværk for de snart 110 virksomhedsmentorer, som jobcentret samarbejder med. Der afholdes kvartalsvise møder i mentornetværket, som jobcentrets konsulent Lars Kildedal koordinerer og arrangerer. Det første netværksmøde blev afholdt i forsommeren, og der er planlagt yderligere tre frem til årsskiftet. Pengene går til oplægsholdere, forplejning og leje af lokaler. Projekt perioden afsluttes med en årskonference i 2010, hvor der også vil blive uddelt en pris til Årets virksomhed og til Årets Mentor. 07

8 08 LBR Middelfart støtter udvikling af mentorrollen Allerede i 2007 støttede LBR Middelfart etableringen af mentornetværk. I dag består netværket af godt 400 virksomhedsmentorer drevet af jobcentrets mentorkoordinator Ulla Sørensen og LBR konsulent Kia McDermott. LBR Middelfart har også medfinansieret kurser for nye virksomhedsmentorer. Ulla Sørensen fortæller: Det er en udfordring at fastholde de mentorer, vi har nu. Mentorerne påtager sig et stor ansvar, og det skal vi være med til at understøtte med opkvalificering og et forum, hvor de løbende kan udveksle erfaringer og lære af hinanden. Det har vores lokale beskæftigelsesråd gerne villet støtte. LBR har bevilget kroner til mentornetværket, der mødes ca. 4 gange om året. Med det beløb er der mulighed for at honorere kendte oplægsholdere og få lokaliteter og forplejning, så mentorerne oplever, at deres indsats påskønnes. Der er stor tilslutning til netværksmøderne, hvor ofte op mod 100 deltager. Temaerne for netværksmøderne fastsættes ud fra de behov, mentorerne har, og det har bl.a. været temaer som depression, alkohol, kommunikation og unge.

9 LBR Mariagerfjord støtter mentoruddannelse I 2009 bevilgede LBR i Mariagerfjord midler til, at et privat konsulentfirma kunne afholde kurser og etablere netværk for virksomhedsmentorer. Da kontrakten udløb efter et år, bevilligede LBR kroner til at videreføre begge dele i LBR regi frem til LBR konsulent Henrik Terp fik opgaven med at koordinere og tilrettelægge uddannelsesforløb for de virksomhedsmentorer, som jobcentret samarbejder med. Henrik fik også til opgave at understøtte mentornetværket og arrangere netværksmøder, der svarer til de behov, mentorerne løbende har. 09 Der er nu 147 mentorer, der har været på kursus. I 2010 anvendes midlerne primært til at afholde kvartalsvise møder, der inspirerer og videreudvikler mentorerne. Henrik Terp deltager på alle kurser og netværksmøder. Herved får han et godt indtryk af, hvordan virksomhedsmentorernes arbejde bedst kan understøttes. Det er der kommet flere nye initiativer ud af, fx er Henrik Terp i øjeblikket i gang med at etablere et lukket forum på facebook for mentorerne.

10 10 Når mentor er nøglen til succes Erfaringerne viser, at en virksomhedsmentor kan være den daglige ekstra støtte, der skal til for, at et virksomhedsforløb bliver en succes. Mentorstøtte er vigtig, både når en langtidsledig starter i virksomhedspraktik, når eller hvis der opstår problemer undervejs i forløbet eller som efterværn i den første tid i job eller uddannelse, mens fodfæstet endnu ikke er helt sikkert. Virksomhedsmentorens opgave er som udgangspunkt knyttet til arbejdet, men er samtidig tiltænkt de behov, der ligger ud over en almindelig introduktion til nye medarbejdere. På det faglige plan kan mentorens rolle være at støtte den ledige til at blive mere selvstændig i opgaveløsningen, at udvikle initiativ og ansvarlighed, samarbejde med kolleger eller at øge timetallet. På det mere personlige plan kan mentoren hjælpe til med at få nogle helt grundlæggende færdigheder på plads, fx at få den ledige til at møde op, til at deltage i pausesnak og til at være præsentabel i tøj og fremtoning. I modsætning til en jobkonsulent og en sagsbehandler i kommunen ser virksomhedsmentoren den ledige hver dag og får derfor mange gange indblik i små som store problemer i den lediges hverdag. Det kan være misbrug, familiekonflikter, økonomiske problemer og meget andet. Forhold, der kan blokere for udviklingen i forløbet, hvis ikke der tages hånd om dem. Mange gange kan der i et samarbejde mellem den ledige, mentoren og jobkonsulenten ske en afhjælpning af problemerne. Der er mange eksempler på, at virksomhedsmentoren bliver en vigtig rollemodel for den ledige. Det gælder ikke mindst for de unge, som mangler voksne forbilleder og et mål for fremtiden.

11 cases: 11 Mentor for Gitte Gitte er 24 år og startede i begyndelsen af marts 2010 på virksomhedscenter i Føtex. I virksomhedscentret var Gitte i delikatesseafdelingen, hvor hun hjalp til med at varme og tilberede mad. Her fik Gitte tilknyttet en mentor, som hun snakkede meget med og spurgte til råds undervejs. Specielt i begyndelsen var der en tæt kontakt mellem Gitte og hendes mentor. Før starten i virksomhedscentret havde Gitte et års misbrug, og derfor var hun under sin praktikperiode i virksomhedscentret tilknyttet et rusmiddelcenter. Gitte er ordblind og talblind og havde ved starten af praktikforløbet et lavt selvværd. Sammen med mentoren besluttede Gitte at fortælle kollegerne både om sit misbrug og om sine andre problemer, så kollegerne bedre kunne hjælpe hende i dagligdagen. Med opbakning og støtte fra mentor og kolleger er Gitte i løbet af sit forløb i virksomhedscentret blevet mere udadvendt og selvsikker. Gitte blev i sommeren 2010 ordinært ansat i Føtex.

12 12 cases: Mentor for Pernille Pernille er 44 år. Hun startede i et virksomhedscenter i et mindre rengøringsfirma i maj 2010, hvor hun fik tilknyttet en mentor. Pernilles mentor har fulgt hende tæt, støttet hende i at huske arbejdsopgaverne, holde tempoet og bakket hende op på hjemmefronten. I takt med at Pernille kunne løse flere arbejds opgaver, voksede hendes selvværd og tro på egne evner. Pernilles arbejdsuge har under praktikken udviklet sig fra knap 20 til 35 timer om ugen. En positiv udvikling som mentor har medvirket til. Pernille har sociale og familiære problemer, som også har været en udfordring under praktikken. Det har derfor haft stor betydning for hende, at mentoren har støttet hende i at løse konflikterne på hjemmefronten, og bl.a. også har taget samtaler med Pernilles mand. Efter praktikken blev Pernille ansat i løntilskudsjob, og det er besluttet, at Pernille ansættes i ordinært job i rengøringsfirmaet efter løntilskudsjobbet i november Mentor for Baahir Baahir er 56 år. Han startede i marts 2009 i en virksomhedspraktik i portnerfunktionen i virksomhedscentret i ISS et job med mange forskellige arbejdsopgaver. Baahirs mentor på ISS har gjort meget ud af at få Baahir til at forstå dansk ledelses- og arbejdsplads kultur. Fx at det er vigtigt og ok at spørge ind til arbejdsopgaverne, så man ved, hvad det er, der forventes af en. Hans mentor har også hjulpet ham med ind i det kollegiale samvær på arbejdspladsen, og han har inviteret ham med til firmaarrangementer uden for arbejdstid. Baahir har store økonomiske problemer bl.a. på grund af gammel gæld. De bekymringer har fyldt så meget for Baahir, at han havde svært ved at overskue at være i virksomhedspraktik. Baahirs mentor hjalp ham med at få styr på sine skatteopgørelser og regninger. Efter forløbet i virksomhedscentret hjalp ISS Baahir videre i individuel praktik på et hotel, hvor han i dag er fastansat.

13 cases: 13 Mentor for Aisha Aisha er 38 år og kom til Danmark fra Somalia i Hun startede i virksomhedspraktik i Kvickly i begyndelsen af 2009, hvor hun fik en mentor, der har hjulpet hende undervejs. Aisha blev tilknyttet isenkramafdelingen, hvor hun blandt andet hjalp med at prissætte og fylde varer på hylder. Aisha var i starten meget nervøs for at begå fejl, og hun havde svært ved at forstå og huske mange opgaver på en gang. Mentoren har derfor hjulpet hende meget i opgaveløsningen og givet hende nogle systemer til at huske opgaverne. Med mentorens hjælp fik Aisha oparbejdet en større selvtillid, og hun lærte, at det er okay at spørge om hjælp, hvis der er en besked, man ikke har forstået. Siden april 2010 har Aisha været fastansat i Kvickly i kassefunktionen og har i dag ansvaret for at tilrettelægge pauseplaner.

14 14 MENTORORDNINGEN KORT FORTALT Mentorordningen blev oprindeligt introduceret i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats som en støtte til introduktion til job, uddannelse eller i beskæftigelsesrettede forløb. Med en lovændring den 6. juli 2009 er mentorordningen blevet mere fleksibel og kan nu anvendes til mere end blot introduktion på en arbejdsplads/uddannelse og til alle målgrupper, der ved hjælp af en mentor kan opnå eller fastholde beskæftigelse. Ordningen kan i dag også benyttes til støtte uden for arbejdspladsen. Det afgørende er, at mentorfunktionen er en del af en beskæftigelsesrettet indsats, hvor det endelige mål er job eller uddannelse. Der er ikke nogen øvre grænse for varigheden, men mentorordningen er ikke tænkt som en permanent støtte. En virksomhedsmentor er oftest en kollega på arbejdspladsen, der understøtter fx med: særlig vejledning og oplæring i arbejdsopgaver støtte til øget initiativ og ansvar i jobbet at i talesætte uskrevne regler på arbejdspladsen at motivere til stabilt fremmøde at være rollemodel og fortrolig kollega, der er parat til en snak om udfordringer på vej mod målet.

15 Mentorordning jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 78. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Stk. 2. Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår. 79. Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. 80. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen. Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person. sam arbejde med virksomheden eller uddannelses institutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person. (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK 1428 af 14/12/2009 med senere ændringer) 15 Midlerne til de lokale beskæftigelsesråd jf. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 47. Staten afsætter årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold. Stk. 2. De lokale beskæftigelsesråd udarbejder inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, jf. 23, en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Planen sendes til høring hos kommunen. Stk. 3. Er der uenighed mellem rådet og kommunen om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, kan midlerne ikke anvendes. Stk. 4. Kommunen udfører rådets beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunen. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fordeling, udbetaling, administration, regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v., herunder fordeling af uforbrugte midler til de lokale beskæftigelsesråd. 48. Midlerne efter 47 anvendes til: 1) efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud, 2) efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, 3) opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere som led i aktiviteter eller initiativer efter 47 eller 4) evaluering og formidling som led i aktiviteter eller initiativer efter 47. (Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, LBK nr. 731 af 15/06/2010)

16 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden københavn K Telefon Telefax