LANDBRUG Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug

Transkript

1 LANDBRUG 2008 Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug

2

3 Landbrug 2008 Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug Agricultural Statistics 2008

4 Landbrug 2008 Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug Udgivet af Danmarks Statistik Marts årgang Oplag: 250 Printed hos ParitasDigitalService Trykt udgave: Pris: 205,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser Danmarks Statistik Sejrøgade 200 København Ø Tlf Fax e-post: dst@dst.dk Signaturforklaring Symbols» Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives eller diskretionshensyn... Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret r Reviderede tal Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.» Repetition - Nil 0 0,0 } Less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable... Data not available * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in a series, which means that data before and after break in a series are not fully comparable / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted r Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks statistik 200 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord I fortsættelse af tidligere årspublikationer med tal om dansk landbrug udgiver Danmarks Statistik Landbrug 2008, der bringer detaljerede resultater fra de statistiske undersøgelser, som Danmarks Statistik primært for året 2008 har foretaget vedrørende jordbrugssektoren. Endvidere indgår materiale fra en række institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljøministeriet med hvem, der er et tæt samarbejde for bl.a. at undgå dobbeltindberetninger for de erhvervsdrivende. På de fleste områder er længere tidsserier tilgængelige i Danmarks Statistikbank -under emnegrupperne Landbrug og Fiskeri samt Miljø og energi. I afsnit 7 - Landbrugets økonomi - er afsnit H med hovedtal om regnskabsresultater for jordbrugsbedrifter udvidet. I afsnit 9 - Økologi - I afsnit B vises som noget nyt regnskabsresultater for økologiske jordbrug. Publikationen er udarbejdet i kontoret for fødevareerhverv. Det redaktionelle arbejde er varetaget af kontorfuldmægtig Merete Iisager. Danmarks Statistik, marts 200. Jan Plovsing / Kristian Hjulsager

6 Preface In continuation of previous annual publications with figures about Danish agriculture, the present publication, Agriculture 2008, brings the detailed results of the statistical surveys conducted by Statistics Denmark for the year 2008 concerning the agricultural sector. The publication also contains material from various institutions, primarily the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries and the Ministry of the Environment, with whom Statistics Denmark cooperates closely to avoid duplicate reporting of data by the business community. Long time series are for most areas accessible from STATBANK Denmark - under the subject-headings Agriculture and fishery and Environment and energy. Chapter 7 - Agricultural economy - section H containing main figures on financial accounts for agricultural holdings has been expanded. Chapter 9 - Statistics on organic farming, products and sale - section B shows for the first time financial results for organic farms. This publication was prepared by the Division for Food Industries and was edited by Ms. Merete Iisager, Head Clerk Statistics Denmark, March 200 Jan Plovsing / Kristian Hjulsager

7 5 Indhold side Landbrug. Landbrugets og gartneriets struktur A. Antal bedrifter B. Klassificering af bedrifterne efter driftsform og økonomisk størrelse.. 5 C. Brugers alder og arbejdskraft D. Markvanding og opbevaring af husdyrgødning Arealanvendelse A. Arealanvendelse i landbruget B. Væksthustælling C. Grøntsager på friland D. Frugt og bær Husdyrhold A. Samlet husdyrbestand B. Kvæg C. Svin D. Fjerkræ E. Får F. Pelsdyr G. Besætningskombinationer H. Husdyrtæthed Forbrug i produktionen A. Bekæmpelsesmidler B. Handels- og husdyrgødning C. Foderstoffer Vegetabilsk produktion A. Produktionen B. Korn og kornprodukter C. Kapitelstakster D. Frø til udsæd, industrifrø og bælgsæd E. Sukkerroer og sukker F. Kartofler G. Græs, grønfoder, foderroer og halm H. Grøntsager I. Frugt og bær Animalsk produktion A. Naturmælk B. Mejeriprodukter C. Æg D. Kød i alt E. Kvæg samt okse- og kalvekød F. Svin og svinekød G. Fjerkrækød H. Hestekød I. Fåre- og lammekød

8 6 side 7. Landbrugets økonomi A. Landbrugets bruttofaktorindkomst B. Prisindeks og mængdeindeks C. Prisindeks for landbrugets bruttofaktorindkomst D. Bruttoinvesteringer E. Prisindeks for investeringsgoder F. Afskrivninger og nettoinvesteringer G. Renteudgifter og gæld H. Regnskabsresultater I. Ikke-landbrugsmæssige erhvervsaktiviteter på landbrugsbedrifter Fødevareforbrug Økologi A. Økologisk landbrug B. Regnskabsresultater for økologiske jordbrug C. Detailomsætning af økologiske fødevarer D. Udenrigshandel med økologiske varer Skovbrug Bilag Stikord. Skovtælling Skovbrugets produktion Skovbrugets økonomi Landbrugs- og gartneritælling 20. juni Stikordsregister

9 7 Contents page Agriculture. Structure of agriculture and horticulture A. Number of holdings B. Classification of holdings by type of farming and by economic size... 5 C. Labour force and age D. Irrigation and storage facilities for manure Land use A. Generel use of arable land B. Green houses C. Vegetables grown outdoors D. Fruit and berries Livestock A. Livestock, total B. Cattle C. Pigs D. Poultry E. Sheep F. Furred animals G. Combinations of different types of livestock H. Livestock density Intermediate consumption A. Pesticides products B. Fertilizers C. Feeding stuffs Crop production A. Crop production B. Cereals and cereal products C. Farm gate prices of barley and wheat D. Seeds for sowing, manufacturing and pulses E. Sugar beets and sugar F. Potatoes G. Grass, green fodder, fodder beets and straw H. Vegetables I. Fruit and berries Livestock production A. Milk B. Dairy products C. Eggs D. Meat, total E. Cattle and beef and veal F. Pigs and pig meat G. Poultry meat H. Horse meat I. Mutton and lamb

10 8 page 7. Agricultural economy A. Gross domestic product at factor cost for agriculture B. Price indices and quantity indices C. Price indices for gross domestic product at factor cost for agriculture. 44 D. Gross capital formation E. Price indices for investment goods F. Depreciations and net capital formation G. Interest and debt H. Agricultural accounts I. Non- agricultural business activities at agricultural households Human consumption of food Statistics on organic farming, products and sale A. Organic farming B. Finanical results for organic farms C. Turnover of organic food in retail shops D. Foreign trade with organic products Forestry. Forestry census Forestry production Forestry economy Annex Subject-index. Agricultural and horticultural survey 20 June Alphabetical subject-index in Danish

11 Landbrug

12 0. Landbrugets og gartneriets struktur Structure of agriculture and horticulture. A. Antal bedrifter Bedriften I dette afsnit er vist antallet af landbrugs- og gartneribedrifter, således som det er opgjort på grundlag af landbrugs- og gartneritællingen den 20. juni Den anvendte tællingsenhed er bedriften, der består af det areal med tilhørende bygninger, maskiner og husdyr, som bedriftens indehaver betragter som hørende til samme brug. En bedrift kan således bestå af en eller flere selvstændigt vurderede ejendomme og/eller en eller flere dele af selvstændigt vurderede ejendomme. Tilforpagtede og tillejede arealer medregnes under bedriften, mens bortforpagtede eller bortlejede arealer ikke betragtes som hørende til bedriften. Den geografiske placering af bedriften foretages på grundlag af oplysninger om, hvilken kommune bedriften er beliggende i. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune, bestemmes bedriftens beliggenhed som den kommune, hvor stuehuset er placeret. Ved ubebyggede bedrifter fastsættes beliggenheden som den kommune, hvori størstedelen af arealet er beliggende. Landbrugstællingerne Til og med 976 omfattede landbrugstællingen samtlige bedrifter med et landbrugsmæssigt dyrket areal på 0,5 ha eller over. For landbrugsbedrifter under 0,5 ha er husdyrholdet dog blevet optalt og medtaget under husdyrbestanden. Bedrifter, som hovedsagelig havde erhvervsmæssigt gartneri, frugtavl eller planteskolevirksomhed, var ikke omfattet af landbrugstællingen. Disse bedrifters arealanvendelse, maskiner og arbejdskraft mv. blev belyst gennem den samtidige gartneritælling. Fra 977 blev gartnerivirksomheder og bedrifter med mindst 0,5 ha medtaget i den årlige landbrugs- og gartneritælling. For årene omfattede landbrugs- og gartneritællingen samtlige bedrifter med mindst 0,5 ha landbrugsprodukter (herunder gartneriafgrøder) samt de bedrifter med mindre end 0,5 ha dyrket areal, hvor bedriftens produktion af landbrugsprodukter værdimæssigt var mindst af samme omfang som produktionen fra 0,5 ha med byg. Ved vurderingen af produktionsomfanget er der taget udgangspunkt i produkternes gennemsnitlige dækningsbidrag, defineret som produktionsværdien med fradrag af de variable omkostninger, der direkte kan henføres til de enkelte produkter. Virkningen af ændringen i tællingens omfang i 977 er nærmere belyst i Stat. Medd. 978:0. Tællingsomfang Fra 983 har Danmarks Statistik forhøjet den nedre grænse for medtagelse af en bedrift ved landbrugs- og gartneritællingen. Tællingen omfatter herefter bedrifter med mindst 5 ha i dyrket areal (herunder gartneriafgrøder) samt bedrifter med mindre end 5 ha, hvis bedriftens samlede standarddækningsbidrag (SDB) mindst er på ERE i 980-priser. (ERE = Europæisk Regningsenhed). Standarddækningsbidraget er opgjort på grundlag af gennemsnitsdækningsbidrag pr. hektar eller pr. dyr. Indtil 984 har de benyttede standarddækningsbidrag afspejlet produktions- og prisforhold i en 3-årsperiode omkring 973 og tærskelværdien har været ERE. Fra 985 er referenceåret for standarddækningsbidragene ændret til 980. Især som følge af prisudviklingen er tærskelværdien samtidig øget til ERE. Definition og beregning af standarddækningsbidrag er beskrevet i afsnit B. Fra er tærskelværdien sat til ERE i 990-priser, og fra 2000 i 995-priser. Indtil 983 indhentede Danmarks Statistik ved den årlige landbrugs- og gartneritælling oplysninger fra samtlige bedrifter (over den nedre grænse). Fra 984 blev tællingens omfang ændret. Herefter var det kun hvert 2. år (i ulige år), at der blev gennem-

13 ført en totaltælling. I de mellemliggende år blev der kun indhentet oplysninger fra ca. en fjerdedel af bedrifterne. Samtlige landbrugs- og gartneritællinger i perioden har været afholdt som stikprøvetællinger, hvor gennemgående pct. af alle landbrugs- og gartneribedrifter har medvirket. I 999 blev landbrugs- og gartneritællingen imidlertid for første gang siden 989 afholdt som en totaltælling med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark. Fra og med 2000 gennemføres tællingerne atter som stikprøvetællinger. Stikprøvemetode Opregninggrundlaget for landbrugs- og gartneritællingen 2008 er en stikprøve bestående af ca..000 bedrifter. Populationen er de bedrifter, der fandtes ved den totale landbrugs- og gartneritælling i 999, opdateret med stikprøvetællingerne i Denne stikprøve er blevet suppleret med ca tællingsenheder omfattende alle bortforpagtede ejendomme med ejerskifte siden sidste tælling, hvis ejendommen ikke umiddelbart på grundlag af ejers personnummer kan henføres til en i landbrugsstatistikregistret eksisterende bedrift med samme ejer, samt nyoprettede landbrugsejendomme (oplyst via de kommunale ejendomsregistre). Ved landbrugs- og gartneritællingen indsamles mange, forskelligartede oplysninger om den enkelte bedrift. Det er derfor næppe muligt at bestemme en stikprøvesammensætning, som kan forventes at give det bedst mulige skøn over hver enkelt tællingsoplysning isoleret set. For de fleste afgrøder og husdyr gælder, at størrelsen af de pågældende tællingsvariable varierer med bedriftens størrelse, type og beliggenhed. Derfor har Danmarks Statistik ved udvælgelsen af stikprøven opdelt bedrifterne i ca..000 grupper efter type (hoveddriftsform), størrelse (standarddækningsbidrag) og beliggenhed landsdel). Herefter er der ved tilfældig udtrækning udvalgt et antal bedrifter inden for hver gruppe. Det antal bedrifter, som er udvalgt i en gruppe, er blevet bestemt således, at den forventede statistiske sikkerhed på skønnet over bedrifternes samlede standarddækningsbidrag bliver størst mulig. Standarddækningsbidraget er valgt som optimeringsvariabel, fordi der, som følge af definitionen af standarddækningsbidraget som et økonomisk størrelsesmål, må antages at være en nær sammenhæng mellem størrelsen af de vigtige tællingsoplysninger og det samlede standarddækningsbidrag. Som følge af udvælgelsesmetoden indeholder stikprøven forholdsvis mange af de største og af de mest specialiserede bedrifter. De indberettede oplysninger fra de udvalgte bedrifter er opregnet til totalniveau ved inden for hver bedriftsgruppe at multiplicere bedriftsoplysningerne med den reciprokke udvalgsandel. Statistik usikkerhed Som et mål for den statistiske usikkerhed ved stikprøveopgørelsen har Danmarks Statistik beregnet den relative spredning på skønnene over hovedresultaterne, jf. tabel., 2. og tabel 3.. Den relative spredning angiver spredningen på skønnet i pct. af skønnet. Med 95 pct. sikkerhed vil den sande værdi ligge inden for visse grænser. Disse grænser kan beregnes som skønnet +/ spredningen på skønnet multipliceret med,96. Det bemærkes, at den statistiske usikkerhed på skønnene øges med stigende detaljeringsgrad. For regionale oplysninger må der regnes med en usikkerhed, som er noget større end usikkerheden på landsniveau.

14 2 Ved stikprøvetællinger udarbejder Danmarks Statistik ikke tabeller på kommuner, men en kommunal opgørelse af antal bedrifter, afgrøder og husdyr ud fra totaltællingen i 999 er offentliggjort i Landbrug 999, afsnit 5, side 265. Statistikbanken I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Bedrifter er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit. Tabel.. Bedrifter og samlet dyrket areal fordelt efter bedriftsstørrelse Holdings and total agricultural area by size of area 5. juni 2007 Bedrifter Holdings 20. juni 2008 Spredning 2008 Standard deviation juni 2007 Samlet dyrket areal Total agricultural area 20. juni Spredning Standard deviation 2008 antal bedrifter pct. ha pct. I alt Total , ,7 Uden dyrket areal ,7 0,-4,9 ha , ,9 5,0-9,9 ha , ,6 0,0-4,9 ha , ,5 5,0-9,9 ha , , 20,0-29,9 ha , ,3 30,0-39,9 ha , , 40,0-49,9 ha , ,7 50,0-59,9 ha , ,3 60,0-74,9 ha , ,5 75,0-99,9 ha , ,0 00,0-49,9 ha , ,5 50,0-99,9 ha , ,3 200,0-299,9 ha , ,3 300,0 ha og over , ,8 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

15 3 Tabel.2. Bedrifter fordelt efter størrelse, regioner, landsdele 20. juni 2008 Holdings by size of area, regions and districts 20 June 2008 Under 0,0 ha 0,0-9,9 ha 20,0-29,9 ha Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of holding 30,0-49,9 ha antal bedrifter 50,0-99,9 ha 00,0 ha og over I alt Total Dyrket areal Agricultural area Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland. ha Tabel.3. Bedrifter med tilforpagtet areal fordelt efter bedriftsstørrelse Holdings having tenant area by size of farm Bedrifter med tilforpagtning Holdings having tenant area I pct. af samtlige bedrifter In per cent of all holdings Tilforpagtet areal Tenant area I pct. af samlet dyrket areal In per cent of total agricultural area antal bedrifter pct. ha pct. I alt Total ,7 47, ,3 29,3 Under 0,0 ha ,4 2, ,7 7,0 0,0-9,9 ha ,5 27, ,4 2,0 20,0-29,9 ha , 39, , 3,5 30,0-49,9 ha ,0 5, ,5 6,9 50,0-99,9 ha ,6 74, ,0 22,9 00,0 ha og over ,7 9, ,2 35,9 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

16 4 Tabel.4. Bedrifter fordelt efter ejerform og størrelse 2008 Holdings by type of ownership and size of area 2008 Under 0,0 ha 0,0-9,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 00,0 ha og over I alt Total antal bedrifter Alle bedrifter All holdings Personligt ejet bedrift Personally owned holding Selskab eller I/S Company or partnership Kombination af personligt ejet Combination of personally owned bedrift og selskab I/S holding and company/partnership Offentlig institution Government institution Anm.: Tællingen dækker bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

17 B. Klassificering af bedrifterne efter driftsform og økonomisk størrelse Med det formål at klassificere de mange ret forskelligartede landbrugs- og gartneribedrifter inden for Den Europæiske Union efter bedrifternes driftsform og økonomiske størrelse på en sådan måde, at der kan foretages grupperinger af forholdsvis ensartede bedrifter, er der inden for EU ved Kommissionsbeslutning af 7. juni 985 opstillet et system til klassificering af landbrugs- og gartneribedrifterne inden for Unionen. Det pågældende system er udformet således, at det kan anvendes såvel på oplysninger indhentet ved de årlige landbrugs- og gartneritællinger, som på oplysninger indhentet i forbindelse med Fødevareøkonomisk Instituts årlige regnskabsstatistik. Ved klassificeringen af bedrifterne foretages en fastlæggelse af bedrifternes driftsform og økonomiske størrelse på grundlag af bedrifternes standarddækningsbidrag. Ved en bedrifts driftsform forstås her bedriftens produktionssystem karakteriseret ved de forskellige driftsgrenes forholdsmæssige andel af bedriftens samlede standarddækningsbidrag. 5 Beregning af standarddækningsbidrag Grundlaget for klassificeringen af en bedrift er en opgørelse af bedriftens samlede standarddækningsbidrag og dets fordeling på de forskellige aktiviteter. Standarddækningsbidraget for en aktivitet defineres som forskellen mellem standardproduktionsværdien og standardstørrelsen af de variable omkostninger, der direkte kan henføres til aktiviteten. Standarddækningsbidraget, forkortet SDB, er fastlagt pr. hektar dyrket areal for de vegetabilske aktiviteter og pr. husdyr for de animalske aktiviteter. I tabel.5 og.6 er vist de anvendte standarddækningsbidrag. Standarddækningsbidragene er beregnet af Fødevareøkonomisk Institut. De er beregnet for de grupperinger af afgrøder og husdyr, som anvendes ved de harmoniserede EU-undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur. Standarddækningsbidragene er beregnet som gennemsnit af standarddækningsbidragene for 3 driftsår, centreret omkring referenceåret. Herved undgås, at standarddækningsbidragene bliver påvirket af et enkelt års eventuelle unormale produktions- og prisforhold. For visse afgrøder er der foretaget særskilt opgørelse af standarddækningsbidraget for Øerne og Jylland, fordi der er væsentlig forskel mellem dækningsbidragene for de to landsdele. De anførte standarddækningsbidrag i tabel.5 og.6 er omregnet til europæiske regningsenheder, ERE. Ved omregningen er anvendt gennemsnitskursen i perioden. Indtil 984 har de til klassificeringen anvendte standarddækningsbidrag afspejlet produktions- og prisforholdene i referenceåret 973. Fra 985 benyttes ajourførte standarddækningsbidrag, som har 980 som referenceår. Fra er 990 benyttet som referenceår, og fra og med 2000 er 995 referenceår. Vegetabilske produkter Animalske produkter For de vegetabilske produkter udtrykker standarddækningsbidraget den gennemsnitlige årlige salgsværdi ab bedrift af høstudbyttet pr. hektar (minus høst- og lagersvind) med fradrag af de direkte variable omkostninger såsom udsæd, gødning, plantebeskyttelsesmidler og emballage. Derimod er omkostninger til naturgødning og grøngødskning ikke fratrukket. For de animalske produkter er standarddækningsbidraget beregnet som forskellen mellem produktionsværdi og direkte variable omkostninger. Dækningsbidraget er beregnet pr. årsdyr under forudsætning af konstant besætningsstørrelse. I produktionsværdien indgår dels værdien af salgsprodukter såsom mælk, æg og slagtedyr, dels en skønnet værdi for de dyr, der normalt i løbet af et år overgår til en anden aktivitetsgruppe. For køer er der i produktionsværdien medregnet værdien af nyfødte kalve. Tilsvarende er der i søernes produktionsværdi medtaget værdien af fravænnede grise, således at der normalt ikke beregnes særskilt dækningsbidrag for pattegrise og smågrise under 20 kg. Hvor der ikke er søer på bedriften, er der dog beregnet særskilt

18 6 dækningsbidrag for smågrise under 20 kg. I de direkte variable omkostninger er medtaget foderudgifter bortset fra udgifter til grovfoder, hvad enten foderet er indkøbt eller produceret på bedriften, samt diverse specielle udgifter vedrørende husdyrhold såsom udgifter til dyrlæge, medicin, insemination og kontrolforeninger. Endvidere er der i de direkte variable omkostninger indregnet omkostninger til genanskaffelse af de dyr, som grundet slagtning eller overgang til anden aktivitetsgruppe forlader aktiviteten. Da grovfoderarealernes standarddækningsbidrag kun med stor usikkerhed kan opgøres på grundlag af landbrugstællingens oplysninger om arealanvendelsen, og da heste-, kvæg- eller fåreavl og grovfoderproduktion normalt er sammenhørende aktiviteter med ligevægt mellem produktion og forbrug af grovfoder på hver bedrift, er der som hovedregel ikke beregnet særskilt standarddækningsbidrag for grovfoderafgrøderne, men værdien af grovfoderet er medtaget under husdyrenes dækningsbidrag. For bedrifter hvor den skønnede grovfoderproduktion væsentligt overstiger det skønnede grovfoderbehov er der dog beregnet særskilt standarddækningsbidrag for grovfoderarealerne, idet der her antages at foreligge et salg ud af bedriften af grovfoder. Tilsvarende er der for bedrifter, hvor det skønnede grovfoderbehov væsentligt overstiger den skønnede grovfoderproduktion anvendt særskilt lavere standarddækningsbidrag for de grovfoderædende husdyr. Det således beregnede standarddækningsbidrag for en bedrift svarer ikke nødvendigvis til bedriftens faktiske dækningsbidrag. Dels fordi standarddækningsbidragene er opgjort på grundlag af prisforholdene i referenceåret, og dels fordi produktions- og omkostningsforholdene på en given bedrift kan afvige mere eller mindre fra de gennemsnitsforhold, der ligger til grund for de anvendte standarddækningsbidrag pr. hektar eller stk. husdyr. Anvendelsen af standdarddækningsbidrag til statistiske opgørelser vil dog uanset disse forbehold kunne give et brugbart billede af bedriftsstrukturen. Inddeling efter driftsform Inddelingen af bedrifterne efter driftsformer er primært baseret på følgende 5 produktionsretningers forholdsmæssige andel af bedriftens samlede standarddækningsbidrag, SDB:. Agerbrug, der omfatter korn, bælgsæd, kartofler, sukkerroer, frø, konservesærter samt overskudsproduktion af foderrodfrugter og græs og grønfoder i omdriften. 2. Gartneri, der omfatter grøntsager (inkl. jordbær), blomster og prydplanter såvel på friland som under glas, samt champignon. 3. Permanente beplantninger, der omfatter frugt og bær (ekskl. jordbær), planteskoleprodukter samt vin. 4. Grovfoderædende husdyr, der omfatter kvæg, heste og får samt evt. overskudsproduktion fra græsarealer uden for omdriften. 5. Svin/fjerkræ, der omfatter svin, høns, kalkuner, ænder og gæs. Alt efter detaljeringsgraden skelnes mellem hoveddriftsformer og særlige driftsformer. Hoveddriftsformer er betegnet med en 2-cifret kode. Særlige driftsformer betegnes med en 3-cifret kode. For visse særlige driftsformer er der yderligere foretaget en underopdeling, der er betegnet med en 4-cifret kode. En definition af driftsformerne er vist i tabel.7. Kun definitionerne på det 2-cifrede niveau er vist. For den detaljerede udgave henvises til Landbrug 2006 eller ældre udgaver.

19 7 Tabel.5. Standarddækningsbidrag pr. hektar eller husdyr. Referenceår = 995 Standard gross margins per hectare or per head 995 Aktivitet Activity Øerne The islands ERE pr. hektar EUA per hectare Jylland Jutland Hvede Rug Byg Havre, triticale og blandsæd Bælgsæd Kartofler Sukkerroer Foderroer Industrifrø Frø til udsæd Græs og grønfoder i omdriften Græsarealer uden for omdriften Ærter til konserves Frilandsgrøntsager i øvrigt (inkl. jordbær) Blomster og prydplanter på friland Frugt og bær (ekskl. jordbær) Planteskolearealer på friland Andre arealer i omdriften Væksthusgrøntsager Væksthusblomster Planteskolekulturer under glas Champignon, bedareal ERE pr. husdyr EUA per head Heste Kalve under år Tyre og stude, -2 år Tyre og stude over 2 år Kvier, -2 år Kvier over 2 år Malkekøer Ammekøer Får Svin under 20 kg Søer (inkl. sopolte over 50 kg til avl) Andre svin Slagtekyllinger...,69,69 Høner (inkl. Kyllinger til tillæg)... 3,56 3,56 Kalkuner, ænder og gæs... 0,93 0,93 Tabel.6. Standarddækningsbidrag for grovfoderædende husdyr på bedrifter uden grovfoderarealer. Referenceår = 995 Standard gross margins for grazing livestock applied for holdings without fodder area 995 ERE pr. husdyr EUA per head Aktivitet Activity Heste... 7 Kalve Tyre og stude, -2 år Kvier, -2 år... 4 Tyre og stude over 2 år... 3 Kvier over 2 år... 8 Malkekøer... 3 Ammekøer Får... 0 Kilde: EU-Kommissionen. Anm. Omregningskurs ERE = 7,94 dkr. Kilde: EU-Kommissionen.

20 8 Tabel.7. Definition af driftsformer Definition of types of farming Driftsform Karakteristika:. Agerbrug... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug... Korn... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra korn..2. Agerbrug i øvrigt... Øvrige bedrifter under. Agerbrug. 2. Gartneri 2.. Gartneri... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra blomster og grøntsager (herunder jordbær) og champignon. 3. Permanente beplantninger... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra frugt og bær (ekskl. jordbær), planteskoleprodukter og vin. 3.. Vin... Forekommer ikke i Danmark Frugt og bær samt planteskoleprodukter... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra frugt, bær (ekskl. jordbær) samt planteskoleprodukter. 4. Grovfoderædende husdyr... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra grovfoderædende husdyr. 4.. Malkekvæg... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra malkekvæg, dvs. malkekøer + kalve under år + kvier over år, og SDB fra malkekøer udgør mere end 2/3 af SDB fra malkekvæg Kvæg, opdræt/fedning... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra kvæg, og SDB fra malkekøer udgør ikke over /0 af bedriftens SDB Kvæg, blandet... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra kvæg; SDB fra malkekøer udgør mere end /0 af bedriftens SDB og ekskl. bedrifter under 4. Malkekvæg Grovfoderædende husdyr i øvrigt... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra grovfoderædende husdyr, og SDB fra kvæg udgør ikke mere end 2/3 af bedriftens SDB. 5. Svin/fjerkræ... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra svin og fjerkræ. 5.. Svin... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra svin Fjerkræ... Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra fjerkræ Svin og fjerkræ... Svin og fjerkræ udgør tilsammen mindst 2/3 af SDB, men begge produktionsretninger udgør hver for sig under 2/3 af SDB. 6. Blandet planteavl... Omfatter bedrifter, hvor 2 af de 3 produktionsretninger agerbrug, gartneri og permanente beplantninger hver udgør mere end /3 af bedriftens SDB, samt bedrifter, hvor en af de 3 produktionsretninger vedr. planteavl udgør mere end /3 af bedriftens SDB, og ingen anden produktionsretning udgør mere end /3. Gruppen omfatter tillige blandede gartnerier, hvor hverken gartneri eller permanente beplantninger hver for sig udgør mere end 2/3 af SDB, men hvor disse to produktionsretninger tilsammen udgør mere end /2 af SDB. 6.. Blandede gartnerier... Mere end /2 af bedriftens SDB kommer fra gartneriprodukter og permanente beplantninger Blandet planteavl i øvrigt... Øvrige bedrifter under Blandet husdyrhold... Omfatter bedrifter, hvor begge produktionsretninger vedr. husdyr hver udgør mere end /3 af bedriftens SDB, samt bedrifter, hvor enten svin/fjerkræ eller grovfoderædende husdyr som eneste produktionsretning udgør mere end /3 af bedriftens SDB. 7.. Hovedsagelig grovfoderædende husdyr... Mere end /3 af bedriftens SDB kommer fra grovfoderædende husdyr, og ingen af de øvrige produktionsretninger udgør mere end /3 af bedriftens SDB Blandet husdyrhold i øvrigt... Øvrige bedrifter under 7. Blandet husdyrhold. 8. Planteavl og husdyrhold... Omfatter andre end de under -7 anførte bedrifter. 8.. Agerbrug og grovfoderædende husdyr... Mere end /3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end /3 kommer fra grovfoderædende husdyr Planteavl og husdyrhold i øvrigt... Alle driftsformer der ikke er nævnt ovenfor. Kategorien 5.3 er kun angivet her for fuldstændighedens skyld. Antallet af bedrifter er så beskedent, at kategorien i stedet er medtaget under 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt.

21 9 Tabel.8. Bedrifter, areal og standarddækningsbidrag fordelt efter hoveddriftsform 20. juni 2008 Holdings, area and standard gross margin by type of farming 20 June 2008 Antal bedrifter Number of holdings Dyrket areal Agricultural area Standarddækningsbidrag Standard gross margin antal bedrifter ha.000 ERE Alle driftstyper All types of farming. Korn Cereals.2 Agerbrug i øvrigt Field crops, others 2. Gartneri Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter Fruit and nursery products 4. Malkekvæg Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt Grazing livestock, other 5. Svin Pigs 5.2 Fjerkræ Poultry 6. Blandede gartnerier Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt Mixed cropping, other 7. Hovedsagelig grovfoderædende husdyr Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt Mixed livestock, other 8. Agerbrug og grovfoderædende husdyr Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt Crops and livestock, other Alle driftstyper... 00,0 00,0 00,0 All types of farming. Korn... 3,6 23,8,9 Cereals.2 Agerbrug i øvrigt... 2,2 22,8 3,5 Field crops, others 2. Gartneri...,7 0,4 5,5 Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter...,3 0,4,3 Fruit and nursery products 4. Malkekvæg... 9,7 8,6 22,4 Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning... 2, 0,5 0,3 Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet... 0, 0, 0, Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt... 8,8 2, 0,7 Grazing livestock, other 5. Svin... 4,4 8,7 22,2 Pigs 5.2 Fjerkræ... 0,2 0, 0,3 Poultry 6. Blandede gartnerier... 0,7 0,5 0,7 Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt...,3,3, Mixed cropping, other 7. Hovedsagelig grovfoderædende husdyr 0,3 0,5 0,6 Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt... 0,4,2,8 Mixed livestock, other 8. Agerbrug og grovfoderædende husdyr. 0,9 5,9 3,4 Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt... 5,4 3, 4,3 Crops and livestock, other Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

22 20 Tabel.9. Husdyr fordelt efter hoveddriftsform 20. juni 2008 Livestock by type of farming 20 June 2008 Kvæg Cattle Svin Pigs Fjerkræ Poultry stk. Alle driftstyper All types of farming. Korn Cereals.2 Agerbrug i øvrigt Field crops, others 2. Gartneri Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter Fruit and nursery products 4. Malkekvæg Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt Grazing livestock, other 5. Svin Pigs 5.2 Fjerkræ Poultry 6. Blandede gartnerier Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt Mixed cropping, other 7. Hovedsagelig grovfoderædende husdyr Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt Mixed livestock, other 8. Agerbrug og grovfoderædende husdyr Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt Crops and livestock, other pct. Alle driftstyper... 00,0 00,0 00,0 All types of farming. Korn... 3,5 0,3 7,2 Cereals.2 Agerbrug i øvrigt... 5,8,7 2,2 Field crops, others 2. Gartneri... 0,0 0,0 0,3 Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter... 0,0 0,0 0,2 Fruit and nursery products 4. Malkekvæg... 66,9 0,2 0,2 Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning... 3,4 0,0 0,0 Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet... 0,2 0,0 0,0 Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt...,8 0,0 0,4 Grazing livestock, other 5. Svin... 0,2 62, 0,9 Pigs 5.2 Fjerkræ... 0,0 0,0 3,8 Poultry 6. Blandede gartnerier... 0,0 0,0 0,4 Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt... 0,9 0,6 0,8 Mixed cropping, other 7. Hovedsagelig grovfoderædende husdyr.,2 0,5 0,0 Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt... 0,7 3,8 6,8 Mixed livestock, other 8. Agerbrug og grovfoderædende husdyr 4,5 0,2 0,9 Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt... 0,6 30,7 38,0 Crops and livestock, other Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

23 2 Tabel.0. Bedrifter fordelt efter standarddækningsbidrag Holdings by size of standard gross margin Bedrifter Holdings Procentsvis fordeling Percentage distribution Standarddækningsbidrag Standard gross margin Procentvis fordeling Percentage distribution ERE.000 EUA antal bedrifter pct..000 ERE pct. I alt ,0 00, ,0 00,0 < ,6 5, ,2 0,2 4-< ,5 9, ,5 0,5 6-< , 6, ,5 0,5 8-< ,4 6, ,5 0,6 0-< ,4 4, ,5 0,5 2-< ,0 3, ,5 0,5 4-< ,3 2, ,5 0,4 6-< ,4 6, ,0, 20-< ,2 5, ,2,3 25-< , 4, ,2,2 30-< ,3 3, ,,0 35-< ,6 2, ,0 0,9 40-< ,9 4, ,8,8 50-< ,2 3, ,8,7 60-< ,3 2, ,6,7 70-< ,0 2, ,5,6 80-< ,8, ,5,4 90-< ,5, ,5,5 00-< ,2 2, ,6 3,2 25-< ,7 2, ,8 3,3 50-< ,2 3, ,4 6,9 200-< ,6 3, ,2 7,6 250-< ,9 2, , 7,5 300-< ,5 3, , 2, 400-< ,8 2, ,2 9,0 >= ,7 3, ,5 32,3 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

24 22 Tabel.. Bedrifter fordelt på driftsformer (typologi ) regioner og landsdele 20. juni 2008 Holdings by type of farming (typology), regions and districts 20 June 2008 Agerbrug Field crops Gartneri Horticulture Frugt og bær mv. Fruit and berries etc Kvæg mv. Cattle etc Svin Pigs Fjerkræ Poultry Blandet planteavl Mixed crop production Blandet husdyr hold Mixed livestock Planteavl og husdyrhold Crop production and livestock Alle driftsformer All types of farming antal bedrifter Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. For definition af driftsformerne jf. tabel.7. Tallene er angivet på typologiens -cifrede niveau. Svin og Fjerkræ dog på det 2-cifrede niveau. 2 Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

25 23 C. Brugers alder og arbejdskraft Ved den årlige landbrugs- og gartneritælling indhenter Danmarks Statistik oplysninger om fødselsdato, måned og år for bedriftens bruger (ejer eller forpagter). På grundlag heraf er beregnet brugernes aldersfordeling på tællingsdagen. Ved landbrugs- og gartneritællingen i 2007 (men ikke i 2008) har Danmarks Statistik indhentet oplysninger om bedrifternes forbrug af arbejdskraft. For personlig bruger (ejer eller forpagter), medarbejdende ægtefælle, bestyrer, slægtninge og fast fremmed medhjælp har landmændene oplyst arbejdstid angivet med 5 forskellige intervaller. En bestyrer er en person, som varetager den daglige ledelse, når ejeren eller forpagteren ikke selv arbejder på bedriften. En bestyrer kan også være lederen af en bedrift, som ikke drives personligt, fx selskaber, institutioner mv. For midlertidig medhjælp er oplyst antal hele arbejdsdage inden for det seneste år. I tilknytning til disse oplysninger har landmændene også angivet, om de og deres ægtefæller har arbejde uden for bedriften, enten som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Statistikbanken I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Bedrifter er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit. Tabel.2. Bedrifter fordelt efter brugers alder Holdings by farmer's age antal bedrifter I alt Total Under 30 år Under 30 years år years år years år years år years år years år years år years år years 70 år og over years and over Uoplyst No age recorded I alt... 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Total Under 30 år... 2,3 2,0 2,,7,7 Under 30 years år... 5,5 5, 4,9 4,3 3, years år...,2 9,7 8,6 8,3 7, years år ,8 3,5 3,2, years år... 3,6 3,9 3,6 4,2 4, years år... 3, 2,7 3,3 3,7 3, years år... 3,2 3,4 3,0 2,6 3, years år... 0,9 0,8,2,7, years år... 6,4 7,0 7,7 7,6 8, years 70 år og over... 9,8,4 2,0 2,7 4, 70 years and over år Gennemsnitsalder Average age pct. Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Procentfordelingen omfatter kun de bedrifter, for hvilke der er givet oplysning om brugers alder.

26 24 Tabel.3. Arbejdskraft i landbruget, personlig bruger, bestyrer og ægtefælle 5. juni 2007 Labour force in agriculture, farmer, manager and spouse 5 June 2007 Under 20,0 ha Arealstørrelse Size of area 20,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha antal bedrifter 00,0 ha og over I alt Total Bedrifter i alt Total number of holdings Brugers arbejdstid mindst 37 timer om ugen Farmer s weekly work hours 37 and over Brugers arbejdstid timer om ugen Farmer s weekly work hours Brugers arbejdstid 9-26 timer om ugen Farmer s weekly work hours 9-26 Brugers arbejdstid 9-8 timer om ugen Farmer s weekly work hours 9-8 Brugers arbejdstid -8 om ugen Farmer s weekly work hours -8 Bestyrer, ingen personlig bruger Manager operated holdings Bedrifter med medarbejdende ægtefælle Holdings with assisting spouse Ægtefælles arbejdstid mindst 37 timer om ugen Spouse s weekly work hours 37 and over Ægtefælles arbejdstid timer om ugen Spouse s weekly work hours Ægtefælles arbejdstid 9-26 timer om ugen Spouse s weekly work hours 9-26 Ægtefælles arbejdstid 9-8 timer om ugen Spouse s weekly work hours 9-8 Ægtefælles arbejdstid -8 om ugen Spouse s weekly work hours -8 Bruger har arbejde uden for bedriften Farmer has work outside the holding Som hovedbeskæftigelse As a major occupation Som bibeskæftigelse As a secondary occupation Ægtefælle har arbejde uden for bedriften Spouse has work outside the holding Som hovedbeskæftigelse As a major occupation Som bibeskæftigelse As a secondary occupation Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Tabel.4. Bedrifter fordelt på regioner og landsdele med oplysninger om brugers og ægtefælles beskæftigelse uden for egen bedrift 5. juni 2007 Holdings by regions and districts with information on farmer's and spouse s work outside own holding 5 June 2007 Personlig bruger Farmer Ægtefælle Spouse Arbejde uden for bedriften Work outside the holding Som hovedbeskæftigelse As a major occupation Som bibeskæftigelse As a secondary occupation Arbejde uden for bedriften Work outside the holding Som hovedbeskæftigelse As a major occupation Som bibeskæftigelse As a secondary occupation antal bedrifter Hele landet Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

27 25 Tabel.5. Arbejdskraft i landbruget, medhjælp 5. juni 2007 Labour force in the agriculture, workers 5 June 2007 Arealstørrelse Size of area I alt Total Under 20,0 ha 20,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 00,0 ha og over antal bedrifter Bedrifter med fast medhjælp Holdings with permanent workers Bedrifter med familie medhjælp Holdings with family workers Bedrifter fremmed medhjælp Holdings with non family workers Bedrifter med mandlig medhjælp Holdings with male workers Bedrifter med kvindelig medhjælp Holdings with female workers Bedrifter med midlertidig medhjælp Holdings with non permanent workers antal personer Fast medhjælp i alt Permanent workers, total Familie medhjælp Family workers Fremmed medhjælp Non family workers Medhjælp, mænd Male workers Medhjælp, kvinder Female workers Medhjælp, arbejdstid 37 timer om ugen og over Workers, weekly work hours 37 and over Medhjælp, arbejdstid timer om ugen Workers, weekly work hours Medhjælp, arbejdstid 9-26 timer om ugen Workers, weekly work hours 9-26 Medhjælp, arbejdstid 9-8 timer om ugen Workers, weekly work hours 9-8 Medhjælp, arbejdstid -8 timer om ugen Workers, weekly work hours -8 Midlertidig medhjælp, årsværk Non permanent workers, man years Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Familie medhjælp omfatter landmandens børn, søskende og forældre, men ikke ægtefælle.

28 26 D. Markvanding og opbevaring af husdyrgødning Ved landbrugs- og gartneritællingerne indhenter Danmarks Statistik med jævne mellemrum men ikke hvert år oplysninger om bedrifternes maskiner og anlæg. Statistikbanken I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Bedrifter er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit. Tabel.6. Bedrifter med markvanding og halmfyr efter arealstørrelse 20. juni 2008 Holdings conducting irrigation by size of area June Under 0,0 ha 0,0-9,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 00,0 ha og over I alt Total antal bedrifter Med markvanding i alt Irrigation, total Vand fra egne boringer On-farm ground water Vand fra vandværk Waterworks Overfladevand fra søer og vandløb Surface water Halmfyr Straw burners Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Tabel.7. Husdyrbedrifter med møddingsplads, ajlebeholder eller gyllebeholder fordelt på regioner og landsdele 5. juni 2007 Livestock holdings with dunghill, liquid manure tank or slurry silos, by regions and districts 5 June 2007 Møddingsplads Dunghill Ajlebeholder Liquid manure tank Gyllebeholder Slurry silo Anden opbevaring Other storage facilities Uden anlæg Without plant Alle husdyrbrug All livestock holdings antal bedrifter Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

29 27 Tabel.8. Opbevaringsfaciliteter for husdyrgødning 5. juni 2007 Storage facilities for manure 5 June 2007 Antal brug Number of holdings Antal kvæg Number of cattle antal Antal svin Number of pigs Møddingsplads i alt Dunghill, total -2 måneder months 3-5 måneder months 6-8 måneder months 9 måneder og over months and over Ajlebeholder i alt Liquid manure tank, total -2 måneder months 3-5 måneder months 6-8 måneder months 9 måneder og over months and over Gyllebeholder i alt Slurry silo, total -2 måneder months 3-5 måneder months 6-8 måneder months 9 måneder og over months and over Anden opbevaring i alt Other facilities, total -2 måneder months 3-5 måneder months 6-8 måneder months 9 måneder og over months and over Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

30 Arealanvendelse Land use A. Arealanvendelse i landbruget Frilandsareal Som nærmere omtalt i afsnit er landbrugs- og gartneritællingen i 2008 en stikprøvetælling, hvor et udsnit af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark har medvirket. Bedrifter med mindre end 5 ha dyrket areal og et standarddækningsbidrag på under ERE i 980-priser, indgår fra 983 ikke i tællingen. Fra og med 995 er den nedre tærskel sat til 5,0 ha i dyrket areal eller ERE. I årene omfattede landbrugs- og gartneritællingen alle bedrifter med mindst 0,5 ha dyrket areal samt bedrifter under denne arealgrænse, hvis bedriftens produktion mindst svarede til produktionen fra 0,5 ha med byg. Arealer med frø Data fra FødevareErhverv Statistikbanken Opgørelsen af arealer med frø til udsæd i tabel 2.5 foretages med udgangspunkt i Plantedirektoratets årlige opgørelse over arealer godkendt til frø til udsæd. Tabellen viser tal for Det samlede areal med frø til udsæd i tabel 2.5 skal ikke nødvendigvis være identisk med samme areal i tabel 2., som bygger på landbrugs- og gartneritællingen. Forskellen skal bl.a. ses i forhold til den statistiske usikkerhed ved stikprøveopgørelserne, og det forhold, at landbrugs- og garneritællingerne ikke medregner små bedrifter på under 5,0 ha eller en tilsvarende produktion. Ved landbrugs- og gartneritællingen 2008 er der kun blevet spurgt om et begrænset antal afgrøder, idet de fleste afgrøder er indhentet fra FødevareErhvervs register over ansøgninger om enkeltbetaling for 2008, der således er blevet samkørt med Danmarks Statistiks register over landbrugs- og gartneritællingen For så vidt angår afgrøder med gartneriprodukter er disse indhentet direkte ved tællingen. I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Arealer er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit.

31 29 Tabel 2.. Det dyrkede areals anvendelse 2008 Land use 2008 Arealanvendelse Land use Bedrifter med afgrøden Number of holdings Stikprøvetælling (Standard tælling (Standard Spredning Stikprøve- Spredning (Sample deviation) (Sample deviation) survey) survey) ha pct. bedrifter pct. Samlet dyrket areal , ,4 Total agricultural area Korn i alt , ,5 Cereals, total Vinterhvede , ,8 Winter wheat Vårhvede , ,9 Spring wheat Rug , ,7 Rye Vinterbyg , ,6 Winter barley Vårbyg , ,7 Spring barley Havre , ,9 Oats Triticale og andet korn til modenhed , ,8 Triticale etc Bælgsæd til modenhed , ,2 Pulses, total Rodfrugter i alt , ,2 Root crops, total Læggekartofler , ,3 Seed potatoes Kartofler til melproduktion , ,7 Potatoes for manufacturing Spisekartofler , ,9 Potatoes human consumption Sukkerroer til fabrik , ,8 Sugar beets for sugar production Foderroer , ,7 Fodder beets Industrifrø i alt , ,3 Seeds for industrial use, total Vinterraps ,7 0 60,4 Winter rape Vårraps , 8 7,8 Spring rape Anden industrifrø ,5 30 4, Other seeds for industrial use Frø til udsæd , ,4 Seeds for sowing Græs og grønfoder i omdriften i alt , ,8 Grass and green fodder in rotation, total Lucerne , ,2 Lucerne Majs til opfodring , 5 959,6 Maize for green fodder Korn og bælgsæd til ensilering (helsæd) , , Cereals and pulses for green fodder Bælgsæd, fodermarvkål og andet grønfoder ,3 6 49,0 Pulses, fodder cabbage etc Græs og kløver i omdriften , ,8 Grass and clover in rotation Gartneriprodukter i alt , ,6 Horticultural products, total Frilandsgrøntsager ,5 08 4, Vegetables grown in the open Heraf: Ærter til konserves ,5 24 9,5 Of which: Peas for canning Blomsterløg og frilandsblomster ,9 05 3,4 Bulbs and flowers Æbler ,9 52 5,2 Apples Pærer , ,7 Pears Jordbær , ,2 Strawberries Kirsebær i alt , ,3 Cherries, total Surkirsebær ,4 77 7, Sour cherries Sødkirsebær , 44 9,7 Sweet cherries Solbær , ,3 Blackcurrant Ribs ,8 04 6,9 Redcurrant Andre frugt- og bærarter ,8 37 7, Other fruits and berries Planteskoleareal , ,8 Nursery area Græs uden for omdriften , ,8 Permanent grass Braklægning (ikke non food) , ,2 Set aside (excluding non food) Udyrket mark , ,0 Non cultivated field Øvrige afgrøder , , Other crops Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

32 30 Tabel 2.2. Det dyrkede areals anvendelse fordelt på regioner og landsdele 2008 Land use by regions and districts 2008 Vinterhvede Winter wheat Vårhvede Spring wheat Rug Rye Vinterbyg Winter barley Vårbyg Spring barley Havre Oats Triticale mv. Triticale, etc Korn i alt Cereals, total Bælgsæd Pulses antal bedrifter Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland ha Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København by, Københavns omegn og Nordsjælland.

33 3 Tabel 2.2. Det dyrkede areals anvendelse fordelt på regioner og landsdele 2008 (fortsat) Land use by regions and districts 2008 (continued) Rodfrugter Root crops Frø i alt Seeds, total Vinterraps Winter rape Vårraps Spring rape Græs og grønfoder i omdriften Grass and green fodder in rotation Gartneriprodukter Horticultural products Græs uden for omdriften Permanent grass Andre arealer Other areas Samlet dyrket areal Total agricultural area antal bedrifter Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Hele landet Denmark Region Hovedstaden Hovedstadsregionen Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland ha Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.. Er også medregnet i Frø i alt. 2 Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

34 32 Tabel 2.3. Det dyrkede areals anvendelse Land use Korn Cereals Bælgsæd Pulses Rodfrugter Root crops Industrifrø Seeds for industrial use Frø til Græs og udsæd grønfoder Seeds for i omdriften sowing Grass and green fodder in rotation Gartneriprodukter Horticultural products Øvrige arealer Other areas Græs uden for omdriften Permanent grass Samlet dyrket areal Total agricultural area ,5 0,2 8,3 3,5,6 4,2 0,9 0, 8,7 00, ,5 4,5 8,0 7,8,6 2,6, 0, 7,8 00, ,2 4, 7,5 9,8,8,7,0 0, 7,8 00, , 2,7 6,0 5,7 2,3 4,7 0,9 0,0 4,6 00, ,7,3 4,4 3,9 3,0 6,4 0,8 0,0 3,5 00, ,8 0,6 3,4 4,2 3,6 7,2 0,7 0,9 3,6 00, ,8 0,4 3, 4,6 3,8 7,5 0,8 0,8 3,2 00, ,3 0,2 3,2 6,8 3,3 7,7 0,8 0,7 3,2 00, ,4 0,2 3, 6,5 3, 9,3 0,8 0,8 9,8 00,0 ha pct. Anm. Fra og med 983 omfatter landbrugs- og gartneritællingen bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion, som mindst svarer hertil. Til og med 982 var den nedre grænse 0,5 ha, jf. Teksten til afsnit A. Omfatter også permanente brakarealer med græs. Tabel 2.4. Areal med gartneriprodukter på friland fordelt på områder 2008 Area with horticultural products in the open by districts 2008 Øst for Storebælt Eastern Islands Fyn Funen Jylland Hele Jutland landet Denmark Øst for Storebælt Eastern Islands Fyn Funen Jylland Hele Jutland landet Denmark ha bedrifter 2 Gartneriprodukter i alt Horticultural products, total Frugt og bær i alt Fruit and berries, total Æbler Apples Pærer Pears Jordbær Strawberries Solbær Blackcurrant Ribs Redcurrant Kirsebær Cherries Andre frugt- og bærarter Other kinds of fruit and berries Frilandsgrøntsager i alt Vegetables grown in the open Ærter til konserves Peas for canning Andre grøntsager Other vegetables Blomster og -løg i alt Flowers and -bulbs, total Planteskoleprodukter Nursery products Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland. 2 En bedrift kan optræde flere gange, såfremt den dyrker flere typer afgrøder.

35 33 Tabel 2.5. Areal med frø til udsæd Seed area on holdings Frø til udsæd i alt Seeds for sowing, total Græsmarksbælgplanter i alt Pulses, total Rødkløver, halvsildig Red clover, semi late Hvidkløver White clover Humlesneglebælg Black medic Andre græsmarksbælgplanter Other pulses Græsfrø i alt Grass, total Alm. Rajgræs Perennial rye grass Italiensk rajgræs Italian rye grass Hybrid rajgræs Hybrid rye grass Westerwoldisk rajgræs Westerwold rye grass Timothè Timothy Hundegræs Cock's foot grass Engsvingel Meadow fescue Rød svingel Red fescue Stivbladet svingel Stiff-leaved fescue Strand svingel Cost fescue Alm. Rapgræs Common meadow grass Engrapgræs Smooth meadow grass Rajsvingel Rye fescue Andet græs Other grass Andre planter til frø i alt Other seeds for sowing, total ha Anm. Arealer med frø til udsæd af græsmarksbælgplanter og græsfrø indhentes fra Plantedirektoratets opgørelse, der må anses for at være total. Arealer med frø til grøntsager, blomster og andre planter beregnes som en procentdel af arealer med relevante kulturer. Det samlede areal med frø til udsæd i denne tabel skal ikke nødvendigvis være identisk med samme areal i tabel 2.. Se forklaring i teksten. Tabel 2.6. Bedrifter med korn fordelt efter størrelsen af arealet med korn Holdings with cereals by size of area with cereals Bedrifter med korn Holdings with cereals Antal bedrifter med korn i pct. Number of holdings with cereals in per cent Areal med korn Area with cereals Areal med korn i pct. Area with cereals in per cent Areal med korn Area with cereal antal bedrifter pct. ha pct. I alt Total ,0 00, ,0 00,0 0,-4,9 ha ,9 0, ,7 0,7 5,0-9,9 ha ,0 4, ,7 2,4 0,0-4,9 ha ,0, ,5 3,2 5,0-9,9 ha ,7 9, ,0 3,8 20,0-29,9 ha ,7 3, ,9 7, 30,0-49,9 ha ,9 4, ,8 2,0 50,0 ha og over ,8 26, ,4 70,9 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

36 34 Tabel 2.7. Bedrifter med braklægning med økonomisk tilskud efter arealstørrelse Holdings with set aside with economic subsidies by size of area Bedrifter med braklægning Farms with set aside I pct. af alle bedrifter In per cent of all farms Braklagt areal, ha Areal with set aide, hectares I pct. af samlet landbrugsareal In per cent of total agricultural area Arealstørrelse Size of area bedrifter pct. ha pct. I alt Total ,2 30, ,9 2,7 0,0-9,9 ha ,6 5, , 2,5 0,0-9,9 ha , 8, ,0 2,3 20,0-29,9 ha ,9 26, ,8 3,4 30,0-49,9 ha ,4 40, ,5 3,2 50,0-99,9 ha ,3 49, ,3 2,4 00,0 ha og over ,7 65, ,3 2,6 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. I 2008 blev forpligtelsen til at braklægge jord fjernet, men det var fortsat muligt at braklægge frivilligt og med tilskud. Tabel 2.8. Bedrifter med braklægning med økonomisk tilskud efter landsdele og regioner Holdings with set aside with economic subsidies by regions and districts Bedrifter med braklægning Farms with set aside I pct. af alle bedrifter In per cent of all farms Braklagt areal, ha Areal with set aide, hectares I pct. af samlet landbrugsareal In per cent of total agricultural area bedrifter pct. ha pct. Hele landet Denmark ,2 30, ,9 2,7 Region Hovedstaden ,6 28, ,3 4,0 København og Nordsjælland ,7 23, ,0 4,0 Landsdel Bornholm ,2 46, ,0 3,9 Region Sjælland ,6 37, ,2 3,5 Region Syddanmark ,3 3, ,9 2,3 Landsdel Fyn ,5 35, ,5 3, Landsdel Sydjylland ,9 29, ,7 2,0 Region Midtjylland ,9 28, ,7 2,6 Landsdel Østjylland ,7 30, ,0 3,0 Landsdel Vestjylland ,9 27, ,5 2,2 Region Nordjylland ,4 25, ,9 2,3 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. I 2008 blev forpligtelsen til at braklægge jord fjernet, men det var fortsat muligt at braklægge frivilligt og med tilskud. 2 Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

37 35 Tabel 2.9 Samlet jordtilligende fordelt på regioner og landsdele Total area of holdings by regions and districts Samlet dyrket areal Total agricultural area Skov på landbrugsbedrifter Wood land at agricultural holdings Andet areal Other area Samlet jordtilliggende Total area Hele landet Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland ha Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland. B. Væksthustælling For 2005 blev der i 2006 gennemført en væksthustælling i samarbejde med Dansk Erhvervsgartnerforening og Energistyrelsen. Tællingen var en skemabaseret totaltælling af bedrifter på mindst.000 m 2 væksthus. Ved tællingen blev indhentet oplysninger om areal og arealanvendelse, oplysninger om arealer med recirkuleret vand, vandforbrug, anvendelsen af bekæmpelsesmidler samt energiforbrug mv. Oplysninger om produktion af vækshusgrøntsager findes i afsnit 5H. Tællingsresultater findes i Statistiske Efterretninger i serien Landbrug 2006:27. I 2009 gennemførte Danmarks Statistik en ny undersøgelse vedrørende produktionsåret 2008, se Statistiske Efterretninger i serien Landbrug 200:. Statistikbanken I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Vegetabilske produkter findes tabeller, der belyser struktur, produktion og energiforhold. C. Grøntsager på friland Tælling 2003 Statistikbanken For året 2003 gennemførte Danmarks Statistik en tælling af grøntsager på friland i samarbejde med Dansk Erhvervsgartnerforening og Fødevaredirektoratet. På grund af forskelle i metode afviger samlet areal fra opgørelsen i landbrugs- og gartneritællingen. Oplysninger om produktion findes i afsnit 5H. Tællingens resultater findes i Statistiske Efterretninger i serien Landbrug 2004:4. I 200 gennemfører Danmarks Statistik en ny undersøgelse vedrørende produktionsåret 2009 I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Vegetabilskeprodukter er areal oplysninger for frilandsgrøntsager for 2000 og 2003, opdelt efter region og efter om dyrkningen er konventionel eller økologisk.

38 27 36 D. Frugt og bær Frugttræplantagetælling 2007 I 2007 blev der i henhold til EU-direktiv afholdt frugtplantagetælling i samtlige medlemslande over erhvervsmæssige plantager med visse frugtarter. Tællingen har blandt andet til formål at danne grundlag for forudsigelser om den fremtidige produktion af de pågældende arter af frugt. Den næste tælling forventes gennemført i 202. Ved tællingen i 2007 blev der for de enkelte sorter oplyst træarealernes alder og antal træer samt produktion af æbler og pærer. Træernes alder er regnet fra tidspunktet for udplantning i plantagen, dog således at der i tilfælde af ompodning er regnet fra tidspunktet for ompodningen. Oplysninger om produktion er vist i afsnit 5I. Resultaterne er vist i Statististiske Efterretninger i serien Landbrug 2007:20. Bærtælling 2004 Statistikbanken Med støtte fra Frugt- og bærrådgivningen blev der i efteråret 2004 gennemført en tælling om dyrkningen af sten- busk- og bærfrugt for alle bedrifter. For arealer og produktion dækkede tællingen såvel 2003 som 2004, mens fordeling efter kulturernes alder, vandingsforhold m.v. kun blev indhentet for Tællingsresultaterne er i mest detaljeret form publiceret i Statistiske Efterretninger i serien Landbrug 2005:. I 20 gennemfører Danmarks Statistik en ny undersøgelse vedrørende produktionsåret 200. På under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Vegetabilskeprodukter er, opdelt efter landsdele, vist resultater for bærtællingen med hensyn til antal bedrifter, høstet samt dyrket areal og produktion. Ligeledes er der resultater for frugtplantagetællingen. Tabel 2.0. Antal bedrifter med æbler og pærer fordelt efter størrelse Number of farms with apples and pears by size 0,0-4,9 ha 5,0-9,9 ha 0,0 ha og derover I alt Total I alt Total Kun æbler Only apples Kun pærer Only pears Både æbler og pærer Both apples and pears ha

39 37 Tabel 2.. Nettoareal med æbler og pærer fordelt på regioner og landsdele Netarea with apples and pears by regions and districts Areal med æbletræer Area with appletrees Areal med pæretræer Area with peartrees Areal i alt Total Hele landet Denmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Der er ikke grundlag for a vise Landsdel Bornholm specifikt. ha Tabel 2.2. Nettoareal for æbler og pærer fordelt efter sorter og træernes alder Netarea with apples and pears by kind and age of trees 0-4 år 5-9 år 0-4 år 5-24 år over 24 år I alt Total Nettoareal æbler i alt Netarea apples, total Aroma inkl. røde typer Belle de Boskoop Bellida Cox Orange Discovery Elstar inkl. røde typer Gala, alle typer Gloster Gråsten Holsteiner Cox Ingrid Marie inkl. røde typer Jonagold inkl. røde typer Mutzu Pigeon Rubens Summerred/ Sunrise Andre æbler Nettoareal pærer i alt Netarea pears, total Alexandra Lucas Clapp s Favorite Clara Frijs Concorde Conference Doyenne du Comice Andre pærer ha I tællingen 2002 indgik sorterne Aroma, Bellida, Gala, Pigeon, Rubens og Sunrise under Andre æbler. 2 I tællingen 2002 indgik sorten Concorde under Andre pærer.

40 38 Tabel 2.3. Trætætheden fordelt efter træernes alder Density og trees by age 0-4 år 5-9 år 0-4 år 5-24 år Over 24 år I alt Total antal træer pr. ha Antal æbletræer i alt Number of appletrees, total Aroma inkl. røde typer Belle de Boskoop Bellida Cox Orange Discovery Elstar inkl. røde typer Gala, alle typer Gloster Gråsten Holsteiner Cox Ingrid Marie inkl. røde typer Jonagold inkl. røde typer Mutzu Pigeon Rubens Summerred/ Sunrise Andre æbler Antal pæretræer i alt Number of peartrees, total Alexandra Lucas Clapp s Favorite Clara Frijs Concorde Conference Doyenne du Comice Andre pærer I tællingen 2002 indgik sorterne Aroma, Bellida, Gala, Pigeon, Rubens og Sunrise under Andre æbler. 2 I tællingen 2002 indgik sorten Concorde under Andre pærer.

41 39 3. Husdyrhold Livestock A. Samlet husdyrbestand Husdyrbestand og besætninger ved landbrugstællinger I de efterfølgende tabeller i afsnit A til H er vist resultater fra Landbrugs- og gartneritællingen den 20. juni 2008 og dertil resultater fra andre tællinger som beskrevet i de pågældende afsnit. I tabel 3. er vist en samlet oversigt over de kategorier dyr, der er opgjort ved landbrugs- og gartneritællingen. I de generelle tabeller er vist antal besætninger og gennemsnitlig besætningsstørrelse, dels som tidsserier, og dels som kombinationer mellem bedrifts- og besætningsstørrelse således, hvorved strukturen i bedrifttyper og udviklingen heri belyses. I afsnit G er vist en udvikling i specialiseringen af bedrifterne og i afsnit H er der vist beregninger over husdyrtæthed. Tabeller om husdyr findes desuden i afsnit B om klassifikation af bedrifter, i afsnit 3A hvor der er en fordeling efter brugeralder og i afsnit 9, hvor der er oplysninger om økologi. Tallene i afsnit F om pelsdyr er i stor udstrækning fra Dansk Pelsdyravlerforening. Statistikbanken I under emnegruppen Landbrug, statistikområderne Bedrifter og Husdyr er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit. Besætninger Livestock holdings Antal besætninger Heste Kvæg i alt Svin i alt Får i alt Høns i alt

42 40 Tabel 3.. Besætninger og husdyrbestand Livestock holdings and livestock Besætninger Livestock holdings 20. juni 2008 (stikprøve) Sample survey Relativ spredning Standard deviation Husdyrbestand Livestock 20. juni 2008 (stikprøve) Sample survey Relativ spredning Standard deviation antal besætninger pct. stk. pct. Heste , ,2 Horses Kvæg i alt , ,4 Cattle, total Kvæg, handyr i alt , ,,6 Male cattle, total Tyre- og studekalve under /2 år , ,7 Bull-calves and steer-calves, under /2 year Tyre- og studekalve, /2- år , ,9 Bull-calves and steer-calves, /2- year Tyre og stude, -2 år , ,3 Bulls and bullocks, -2 years Tyre og stude, 2 år og over , ,6 Bulls and bullocks, 2 years and over Kvæg, hundyr i alt , ,2 Female cattle, total Kviekalve under /2 år , ,4 Heifer-calves, under /2 year Kviekalve, /2- år , ,9 Heifer-calves, /2- year Kvier, -2 år... 99, ,8 Heifers, -2 years Heraf: Drægtige , ,4 Of which: In calf Kvier, 2 år og over , ,3 Heifers, 2 years and over Heraf: Drægtige , ,6 Of which: In calf Køer i alt , ,3 Cows, total Malkekøer , ,5 Dairy cows Ammekøer , , Cows kept for suckling Svin i alt , ,5 Pigs, total Avlsorner , ,3 Boars for service Søer i alt , ,0 Sows, total Første gang drægtige søer , ,8 Sows to farrow for the first time Andre drægtige søer , ,0 Other sows to farrow Diegivende søer , , Sows with litters Goldsøer , ,3 Barren sows Udsættersøer og orner til slagtning , ,6 Sows and boars slaughtering Sopolte (over 50 kg) til avl , ,4 Pigs (over 50 kg) for breeding Pattegrise hos søer , , Piglets Fravænnede svin under 50 kg , ,7 Weaners under 50 kg Fravænnede svin, 50 kg og over , , Weaners, 50 kg and over Får i alt , ,5 Sheep, total Heraf: Moderfår , ,8 Of which: Breeding ewes Geder i alt , ,5 Goats, total Heraf: Modergeder , ,5 Of which: Nanny-goats Høns i alt , ,0 Fowls, total Haner, /2 år og over , ,3 Cocks, 6 months and over Høner, /2 år og over , ,5 Hens, 6 months and over Kyllinger til tillæg , ,5 Chickens for breeding Slagtekyllinger , ,7 Chickens for slaughtering Kalkuner , ,2 Turkeys Ænder , ,5 Ducks Gæs , ,8 Geese Andet fjerkræ , , Other poultry Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

43 4 Tabel 3.2. Besætninger ved landbrugs- og gartneritællingerne Livestock holdings at structural surveys Heste Horses Kvæg i alt Cattle, total Køer Cows Svin i alt Pigs, total Søer Sows Får Sheep Høns Kalkuner Fowls Turkeys Ænder Ducks Gæs Geese antal besætninger Besætninger Livestock holdings = 00 Indeks Index dyr pr. besætning Gnsntl. besætningsstr. Average number of livestock ,9 27,5,9 69,5 0,5 4,4 259,0 968,7 05,9 59, , 48,3 2,8 47, 22,3 3,3 56,6 559,5 335,8 56, ,3 56,6 24,4 205,5 29,9 5,9 802,6 974,0 54,3 52, ,0 6,5 26,3 37,6 44,3 25,3 26,0 63,8 420,0 44, ,9 69, 30,2 57,5 75,3 33, 966, ,7 582,7 39, ,0 8, 36,4 90,0 40,7 44, , ,9 753,3 5, ,9 95,9 44,8 703,8 29,2 58,3 6 25,2 2 80,2 248,9 6, ,4 00,3 46,5 902,6 322,0 56, , ,0 795,8 63, ,2 04,5 49,5 2 89, 357,3 50, , ,3 648,8 55,3 Anm. Fra og med 983 omfatter landbrugs- og gartneritællingen bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion, som mindst svarer hertil, jf. teksten til afsnit A. Til og med 982 var den nedre grænse 0,5 ha. I 995 er tallene ikke sammenlignelige med de øvrige, da det kun var avlsdyr der blev talt.

44 42 Tabel 3.3. Besætninger og husdyrbestand 20. juni 2008 Livestock holdings and livestock 20 June 2008 Heste Horses Kvæg i alt Cattle, total Køer i alt Cows, total Malkekøer Dairy cows Ammekøer Cows kept for suckling Kvæg, handyr Male cattle Kvæg, hundyr Female cattle Drægtige kvier Heifers in calf Får i alt Sheep, total Moderfår Breeding ewes antal besætninger Besætninger i alt Livestock holdings, total... Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0-99,9 ha ,0 ha og over antal dyr Dyr i alt Animals, total Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0-99,9 ha ,0 ha og over dyr pr. besætning Gnsntl. antal dyr i alt Animals per farm total... Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0-99,9 ha ,0 ha og over Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Gnsntl. besætningsstørrelse for kvæg og køer Average livestock of cattle and cows Dyr pr. besætning Kvæg i alt Køer i alt

45 43 Tabel 3.3. Besætninger og husdyrbestand 20. juni 2008 (fortsat) Livestock holdings and livestock 5 June 2008 (continued) Svin i alt Pigs, total Søer i alt Sows, total Drægtige søer i alt Sows to farrow, total Første gang drægtige søer Sows to farrow for the first time Slagtesvin i alt Pigs for fattening, total Høns i alt Fowls, total Slagtekyllinger Chickens for slaughtering Kalkuner Turkeys Ænder Ducks Gæs Geese antal besætninger Besætninger i alt Livestock holdings, total.. Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0-99,9 ha ,0 ha og over antal dyr Dyr i alt Animals, total Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0-99,9 ha ,0 ha og over dyr pr. besætning Gnsntl. antal dyr i alt Animals per farm... Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0-99,9 ha ,0 ha og over Svin på 50 kg og over. Gnsntl. besætningsstørrelse for svin og søer Average livestock of pigs and sows Dyr pr. besætning Svin i alt Søer i alt

46 44 Tabel 3.4. Husdyrbestanden fordelt på regioner og landsdele 20. juni 2008 Livestock by regions and districts 20 June 2008 Tyre og stude Bulls and bullocks Kvier (inkl. drægtige) Heifers (incl. heifers in calf) under ½ år ½- år -2 år 2 år og over I alt Total under ½ år ½- år -2 år 2 år og over I alt Total antal dyr Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København by, Københavns omegn og Nordsjælland. Tabel 3.4. (fortsat) Drægtige kvier Heifers in calf -2 år 2 år og over I alt Total Malkekøer Dairy cows Køer Cows Ammekøer For suckling I alt Total Kvæg i alt Cattle, total Moderfår Breeding ewes Får Sheep I alt Total Heste i alt Horses, total antal dyr Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København by, Københavns omegn og Nordsjælland.

47 45 Tabel 3.4. Husdyrbestanden fordelt på regioner og landsdele 20. juni 2008 (fortsat) Livestock by regions and districts 20 June 2008 (continued) Avlsorner Boars for service Gylte Gilts in pigs Søer Sows Andre drægtige Other to farrow Diegivende With litters Golde Barren Udsættere Taken out for slaughtering Sopolte Pigs for breeding Pattegrise hos søer Piglets Fravænnede svin Weaners Under 50 kg 50 kg og over antal dyr Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København by, Københavns omegn og Nordsjælland. Tabel 3.4. (fortsat) Søer i alt Sows, total Svin i alt Pigs, total Haner Cocks Høner Hens Høns Fowls Kyllinger Chickens Høns i alt Fowls, total Kalkuner Turkeys Ænder Ducks Gæs Geese Til tillæg Til slagtning For breeding For slaught. antal dyr Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København by, Københavns omegn og Nordsjælland.

48 46 B. Kvæg Kvægtællinger Kvægbestanden opgøres foruden ved landbrugs- og gartneritællingerne i maj/juni også ved kvartalsvise opgørelser. Tællingerne i maj og december er fælles EU-tællinger og foretages efter fælles retningslinier. I Danmark blev tællingerne indtil 999 foretaget som stikprøver på ca bedrifter hvor udvælgelsesgrundlaget var landbrugs- og gartneritællingerne. Fra tællingen pr. 3 december 2000 og frem er CHR registret anvendt som datafangst for såvel kvartalstællingerne som landbrugs- og gartneritællingerne og dernæst opregnet på basis af landbrugs- og gartneritællingerne. Resultaterne af kvartalstællingerne er vist i tabel 3.5. I tabellerne er kvægbestanden ved Landbrugs- og gartneritællingen den 20. juni 2008 fordelt såvel geografisk som efter bedrifts- og besætningsstørrelse. Tabel 3.5. Kvægbestanden ved kvartalstællingerne 30. juni juni 2009 Cattle 30 June June juni 30. sep. 3. dec. 3.marts 30. juni.000 stk. Kvæg i alt Cattle, total Tyre og stude i alt Bulls and bullocks, total Under /2 år Under /2 year /2- år /2- year -2 år years 2 år og over years and over Kvier i alt Heifers, total Under /2 år Under /2 year /2- år /2- year -2 år years 2 år og over years and over Køer i alt Cows, total Malkekøer Dairy cows Ammekøer Cows kept for suckling Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Kvæg i alt Cattle, total,95,90,85,80,75,70,65,60,55,50 Millioner stk. Sæsonkorrigeret Faktiske

49 47 Tabel 3.6. Kvæg fordelt efter regioner, landsdele, bedrifts- og besætningsstørrelse 20. juni 2008 Cattle by regions, districts, holding and by size of herd 20 June 2008 Uden kvæg -9 kvæg Besætningsstørrelse Size of herd kvæg kvæg kvæg 200 kvæg og over I alt med kvæg Total with cattle Pct. med kvæg Per cent with cattle antal bedrifter pct Bedrifter Holdings Hele landet ,0 Hele landet ,5 Region Hovedstaden ,4 København og Nordsjælland ,3 Landsdel Bornholm ,4 Region Sjælland ,9 Region Syddanmark ,7 Landsdel Fyn ,0 Landsdel Sydjylland ,7 Region Midtjylland ,6 Landsdel Østjylland ,9 Landsdel Vestjylland ,0 Region Nordjylland ,4 antal kvæg Kvæg Cattle Hele landet Denmark Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland antal bedrifter Bedrifter Holdings Under 0,0 ha ,5 0,0-9,9 ha ,7 20,0-29,9 ha ,0 30,0-49,9 ha ,4 50,0 ha og over ,9 antal kvæg Kvæg Cattle Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0 ha og over Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København by, Københavns omegn og Nordsjælland.

50 48 Tabel 3.7. Malkekøer fordelt efter regioner, landsdele, bedrifts- og besætningsstørrelse 20. juni 2008 Dairy cows by regions, districts, holding and by size of herd 20 June 2008 Uden malkekøer -4 malkekøer Besætningsstørrelse Size of herd 5-29 malkekøer malkekøer malkekøer 00 malkekøer og over I alt med malkekøer Total with dairy cows Pct. med malkekøer Per cent with dairy cows Bedrifter Holdings antal bedrifter Hele landet Denmark , Hele landet Denmark ,4 Region Hovedstaden , København og Nordsjælland ,3 Landsdel Bornholm ,7 Region Sjælland ,4 Region Syddanmark ,9 Landsdel Fyn ,2 Landsdel Sydjylland ,9 Region Midtjylland ,8 Landsdel Østjylland ,4 Landsdel Vestjylland ,9 Region Nordjylland ,6 antal malkekøer Malkekøer Dairy cows Hele landet Denmark Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland antal bedrifter Bedrifter Holdings Under 0,0 ha , 0,0-9,9 ha ,9 20,0-29,9 ha ,7 30,0-49,9 ha ,3 50,0 ha og over ,9 Malkekøer Dairy cows antal malkekøer Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0 ha og over pct Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København by, Københavns omegn og Nordsjælland.

51 49 Tabel 3.8. Kvæg fordelt efter besætningsstørrelse 20. juni 2008 Cattle by size of herd 20 June 2008 Antal Number Procentfordeling Per cent distribution Akkumulerede pct. Per cent accumulated Bedrifter Holdings Kvæg Cattle Bedrifter Holdings Kvæg Cattle Bedrifter Holdings Kvæg Cattle antal -9 kvæg , 0,8 6, 0,8 0-9 kvæg ,9 2,2 32,0 3, kvæg ,3 4,8 50,2 7, kvæg ,6 4,0 58,8, kvæg ,3 2,7 63, 4, kvæg ,6 3,9 67,7 8, kvæg ,2 4,5 7,9 22, kvæg , 4, 75,0 26, kvæg ,5 9, 80,5 36, kvæg ,3,2 85,7 47,2 250 kvæg og over ,3 52,8 00,0 00,0 I alt ,0 00,0 Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. pct. Tabel 3.9. Malkekøer fordelt efter besætningsstørrelse 20. juni 2008 Dairy cows by size of herd 20 June 2008 Antal Number Bedrifter Holdings Procentfordeling Per cent distribution Akkumulerede pct. Per cent accumulated Malkekøer Dairy cows Bedrifter Holdings Malkekøer Dairy cows Bedrifter Holdings Malkekøer Dairy cows antal -9 malkekøer ,6 0,2 5,6 0,2 0-9 malkekøer ,4 0,4 9,0 0, malkekøer ,6 0,5,6, malkekøer ,4 0,6 4,0, malkekøer ,9,8 9,9 3, malkekøer ,4 2, 25,2 5, malkekøer ,7 7,0 37,9 2, malkekøer ,2 7,9 48, 20, malkekøer ,0 48,6 87, 69, 200 malkekøer og over ,9 30,9 00,0 00,0 I alt ,0 00,0 Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. pct.

52 50 C. Svin Svinetællinger Fra. januar 999 har der været holdt 4 svinetællinger årligt foruden landbrugs- og gartneritællingen. Tællingerne i april, juli og januar er fælles EU-tællinger og foretages efter fælles regler. Danmark har imidlertid fået mulighed for at anvende kvartalstællinger, idet det vigtigste formål med tællingerne er at danne baggrund for prognoserne over slagteklare svin. Fra apriltællingen 974 til og med oktobertællingen 980 omfattede stikprøven ca bedrifter, derefter ca bedrifter indtil augusttællingen 984. Fra 983 var der kun totaltælling hvert andet år, hvorfor stikprøvesystemet blev baseret på to på hinanden følgende totaltællinger med stikprøvestørrelser varierende fra bedrifter til bedrifter over en toårs periode. For perioden 99 til 993 øgedes stikprøverne fra bedrifter til bedrifter. Fra augusttællingen 993 har stikprøverne været på ca bedrifter baseret på opdaterede landbrugs- og gartneritællingsregistre. Fra januar 2004 er stikprøven reduceret til bedrifter. Resultaterne af de seneste seks kvartalstællinger er vist i tabel 3.0. I tabellerne er svinebestanden ved Landbrugs- og gartneritællingen den 20. juni 2008 fordelt såvel geografisk som efter bedrifts- og besætningsstørrelse. Svinebestanden ved Landbrugs- og gartneritællingerne Pigs at Structural surveys 6 Millioner dyr Slagtesvin Søer Andre svin

53 5 Tabel 3.0. Svinebestanden ved kvartalstællingerne. april juli 2009 Pigs April July april. juli. okt.. jan.. april. juli.000 stk. I alt Total Avlsorner Boars for service Søer i alt Sows, total Første gang drægtige søer Sows to farrow for the first time Andre drægtige søer Other sows to farrow Diegivende søer Sows with litters Goldsøer Barren sows Udsættersøer og orner til slagtning Sows and boars taken out for slaughter Sopolte (over 50 kg) til avl Pigs (over 50 kg) for breeding Pattegrise hos søer Piglets Fravænnede svin under 50 kg Weaners under 50 kg Fravænnede svin, 50 kg og over Weaners, 50 kg and over Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Svin i alt Pigs, total Millioner stk. 4,5 4,0 3,5 Faktiske 3,0 2,5 2,0 Sæsonkorrigerede,

54 52 Tabel 3.. Svin fordelt efter regioner, landsdele, bedrifts- og besætningsstørrelse 20. juni 2008 Pigs by regions, districts, holding and by size of herd 20 June 2008 Uden svin -499 svin Besætningsstørrelse Size of herd svin svin svin svin og over I alt med svin Total with pigs Pct. med svin Per cent with pigs Bedrifter Holdings antal bedrifter Hele landet Denmark ,2 Hele landet Denmark ,4 Region Hovedstaden ,0 København og Nordsjælland ,8 Landsdel Bornholm ,2 Region Sjælland ,3 Region Syddanmark ,6 Landsdel Fyn , Landsdel Sydjylland ,0 Region Midtjylland ,3 Landsdel Østjylland ,4 Landsdel Vestjylland ,2 Region Nordjylland , antal svin Svin Pigs Hele landet Denmark Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland antal bedrifter Bedrifter Holdings Under 0,0 ha ,5 0,0-9,9 ha ,4 20,0-29,9 ha ,2 30,0-49,9 ha , 50,0 ha og over ,3 Svin Pigs antal svin Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0 ha og over pct Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København by, Københavns omegn og Nordsjælland.

55 53 Tabel 3.2. Søer fordelt efter regioner, landsdele, bedrifts- og besætningsstørrelse 20. juni 2008 Sows by regions, districts, holding and by size of herd 20 June 2008 Uden søer -49 søer Besætningsstørrelse Size of herd søer søer søer 500 søer og over I alt med søer Total with sows Pct. med søer Per cent with sows Bedrifter Holdings antal bedrifter Hele landet Denmark ,0 Hele landet Denmark ,8 Region Hovedstaden ,6 København og Nordsjælland ,7 Landsdel Bornholm ,2 Region Sjælland ,9 Region Syddanmark ,5 Landsdel Fyn ,9 Landsdel Sydjylland ,3 Region Midtjylland ,0 Landsdel Østjylland ,4 Landsdel Vestjylland ,6 Region Nordjylland ,9 antal søer Søer Sows Hele landet Denmark Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland antal bedrifter Bedrifter Holdings Under 0,0 ha ,3 0,0-9,9 ha ,7 20,0-29,9 ha ,8 30,0-49,9 ha ,0 50,0 ha og over ,8 Søer Sows antal søer Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0 ha og over pct. Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København by, Københavns omegn og Nordsjælland.

56 54 Tabel 3.3. Slagtesvin fordelt efter regioner, landsdele, bedrifts- og besætningsstørrelse 20. juni 2008 Pigs for slaughtering by regions, districts, holding and by size of herd 20 June 2008 Uden slagtesvin -49 slagtesvin Besætningsstørrelse Size of herd slagtesvin slagtesvin slagtesvin 500 slagtesvin og over I alt med slagtesvin Total with pigs for slaughtering Pct. med slagtesvin Per cent with pigs for slaughtering antal bedrifter pct. Bedrifter Holdings Hele landet Denmark ,0 Hele landet Denmark ,4 Region Hovedstaden ,9 København og Nordsjælland ,2 Landsdel Bornholm ,2 Region Sjælland ,5 Region Syddanmark ,9 Landsdel Fyn ,7 Landsdel Sydjylland ,6 Region Midtjylland ,0 Landsdel Østjylland ,9 Landsdel Vestjylland , Region Nordjylland ,7 antal slagtesvin Slagtesvin Pigs for slaughtering Hele landet Denmark Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland antal bedrifter Bedrifter Holdings Under 0,0 ha ,8 0,0-9,9 ha ,6 20,0-29,9 ha ,3 30,0-49,9 ha ,5 50,0 ha og over ,2 Slagtesvin Pigs for slaughtering antal slagtesvin Under 0,0 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0 ha og over Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Svin på 50 kg og over. 2 Omfatter landsdelene København by, Københavns omegn og Nordsjælland.

57 55 Tabel 3.4. Svin fordelt efter besætningsstørrelse 20. juni 2008 Pigs by size of herd 20 June 2008 Antal Number Bedrifter Holdings Procentfordeling Per cent distribution Akkumulerede pct. Per cent accumulated Svin Pigs Bedrifter Holdings Svin Pigs Bedrifter Holdings Svin Pigs antal -49 svin ,5 0, 2,5 0, svin ,9 0,4 2,5 0, svin ,7 0,8 27,2, svin ,2 2,0 35,3 3, svin ,0 2,3 4,4 5, svin ,0 6,2 52,3, svin ,8 7,0 6,2 8, svin ,6 4, 73,8 32, svin ,5 25,4 88,3 58, svin ,8 29,7 98,0 87, svin og over ,0 2, 00,0 00,0 I alt Total ,0 00,0 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. pct. Tabel 3.5. Søer fordelt efter besætningsstørrelse 5. juni 2007 Sows by size of herd 5 June 2007 Antal Number Bedrifter Holdings Procentfordeling Per cent distribution Akkumulerede pct. Per cent accumulated Søer Sows Bedrifter Holdings Søer Sows Bedrifter Holdings Søer Sows antal -2 søer ,5 0,0 7,5 0,0 3-9 søer ,4 0, 6,9 0,2 0-9 søer ,0 0, 9,8 0, søer ,8 0,3 23,6 0, søer ,8,0 28,4, søer ,0 4,9 40,4 6, søer ,3 3,9 73,8 38,4 500 søer og over ,2 6,6 00,0 00,0 I alt Total ,0 00,0 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. pct.

58 56 D. Fjerkræ Tabel 3.6. Høner fordelt på områder og besætningsstørrelse 20. juni 2008 Hens by defined districts and by size of flock 20 June 2008 Hele landet Denmark 2008 Øerne The islands antal bedrifter Jylland Jutland Hele landet 2007 Denmark høner høner høner høner høner og over Bedrifter i alt med høner Holdings with hens antal høner -99 høner høner høner høner og over Høner i alt Hens, total Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Tabel 3.7. Fjerkræ i alt fordelt på områder og besætningsstørrelse 20. juni 2008 Poultry total by defined districts and by size of flock 20 June 2008 Hele landet Denmark 2008 Øerne The islands Jylland Jutland Hele landet 2007 Denmark 2007 antal bedrifter 0 fjerkræ fjerkræ fjerkræ fjerkræ fjerkræ og over Bedrifter i alt med fjerkræ Holdings with poultry antal fjerkræ -499 fjerkræ fjerkræ fjerkræ fjerkræ og over Fjerkræ i alt Poultry, total Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

59 57 E. Får Tabel 3.8. Får fordelt efter besætningsstørrelse Sheep by size of flock Bedrifter Holdings Får Sheep antal bedrifter antal får 0 får får får får får og over I alt med får Total with sheep Pct. med får Per cent with sheep... 6, 6,2 6,2 6,2 Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. pct Tabel 3.9. Moderfår fordelt efter besætningsstørrelse Breeding ewes by size of flock Bedrifter Holdings Moderfår Breeding ewes antal bedrifter antal moderfår 0 moderfår moderfår moderfår moderfår moderfår og over I alt med moderfår Total with breeding ewes pct. Pct. med moderfår Per cent with breeding ewes 5,7 6,0 6,0 6,0 Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Tabel Beregnet antal får i december Estimated number of sheep in December stk. Får i alt Sheep, total Heraf: Moderfår Of which: Breeding ewes

60 58 F. Pelsdyr Pelsdyr på landbrug Oplysninger om pelsdyrfarme og antal avlstæver er hovedsagelig fra Dansk Pelsdyravlerforening. I tabellerne 3.2 til 3.26 er vist kombinationer mellem alle pelsdyrbedrifter og landbrug med pelsdyr. Pelsdyrbedrifter er samtlige bedrifter, som er aktive medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening. Landbrug med pelsdyr er hvor pelsdyrbedriften er sammenfaldende og kombineret med landbrugsbedriften. Nye tal for 2008 og 2009 udkommer medio 200. I tabel 3.22 og 3.23 er vist pelsdyrfarme og minkfarme fordelt på landsdele. For mink, ræve og chinchilla, er vist bedrifter og bestanden fordelt efter besætningsstørrelse. Produktion, priser og værdier Årets produktion af skind, som vist i tabel 3.28, er beregnet af Dansk Pelsdyravlerforening. Priserne, der er vist i tabel 3.27, er de opnåede auktionspriser ved Danske Pels Auktioner. Ved beregningerne af salgsværdierne og besætningsforskydningernes værdi i tabellerne 3.27 og 3.28 er anvendt de gennemsnitlige auktionspriser hammerslagspriser farmernes salgsafgift. Bestanden opgøres årligt af Dansk Pelsdyravlerforening for hver enkelt type. Eksportandelen af danskproducerede skind udgør ca. 99 pct. Statistikbanken I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet husdyr er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit. Tabel 3.2. Pelsdyrbedrifter Fur farms stk. Pelsdyrbedrifter Fur farms Heraf: Of which: Landbrug med pelsdyr Agriculture with fur pct. Pct. af pelsdyrbedrifter på landbrug... 57,4 58,0 59,6 60,5 65,5 65,7 67, Ny opgørelsesmetode fra året Per cent fur farms on agriculture

61 59 Tabel Bedrifter med pelsdyr fordelt på regioner og landsdele 2007 Holdings with fur by regions and districts 2007 Pelsdyrbedrifter Fur farms Landbrug med pelsdyr Agriculture with fur Landbrug 2 Agriculture Pelsdyrbedrifter Fur farms Landbrug med pelsdyr Agriculture with fur Landbrug Agriculture antal bedrifter Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland pct. Er medregnet under Pelsdyrbedrifter. 2 Tal fra Landbrugs og gartneritællingen jf. tabel.2. 3 Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland. Tabel Bedrifter med mink fordelt på regioner og landsdele 2007 Holdings with minks by regions and districts 2007 Minkfarme Mink farms Landbrug med mink Agriculture with minks Minkfarme Mink farms Landbrug med mink Agriculture with minks antal bedrifter Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland pct. Er medregnet under Minkfarme. 2 Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

62 60 Tabel Mink fordelt efter besætningsstørrelse 2007 Minks by size of herd 2007 Pelsdyrbedrifter Fur farms Landbrug med pelsdyr Agriculture with fur farms Mink Minks Mink på landbrug 2 Minks on agriculture antal bedrifter antal mink 0 mink mink mink mink mink mink mink og over I alt med mink Total with minks Er medregnet under Pelsdyrbedrifter. 2 Er medregnet under Mink. Tabel Ræve fordelt efter besætningsstørrelse 2007 Foxes by size of herd 2007 Pelsdyrbedrifter Fur farms Landbrug med pelsdyr Agriculture with fur farms Ræve Foxes Ræve på landbrug 2 Foxes on agriculture antal bedrifter antal ræve 0 ræve ræve ræve ræve og over I alt med ræve Total with foxes Er medregnet under Pelsdyr bedrifter. 2 Er medregnet under Ræve. Tabel Chinchilla fordelt efter besætningsstørrelse 2007 Chinchilla by size of herd 2007 Pelsdyrbedrifter Fur farms Landbrug med pelsdyr Agriculture with fur farms Chinchilla Chinchilla Chinchilla på landbrug 2 Chinchilla on agriculture antal bedrifter antal chinchilla 0 chinchilla chinchilla chinchilla chinchilla og over I alt med chinchilla Total with chinchilla Er medregnet under Pelsdyrbedrifter. 2 Er medregnet under Chinchilla.

63 6 Tabel Skindsalget Sales of pelts 2005/ / /08 Antal Number Gnsntl. pris pr. skind Average price Højeste pris Highest price Antal Number Gnsntl. pris pr. skind Average price Højeste pris Highest price Antal Number Gnsntl. pris pr. skind Average price Højeste pris Highest price stk. kr. stk. kr. stk. kr. Mink Minks Scanblack Scanbrown Scanglow Mahogany Pastel Pearl Hvide Ræve Foxes Blåræve Sølvræve Tabel Salgsværdi for pelsdyr i alt Value of sales, furred animals total skind Årets produktion Production of the year Mink Minks Ræve... 0 Foxes Chinchilla Chinchilla kr./skind Gennemsnitspris Average price Mink Minks Ræve Foxes Chinchilla Chinchilla mio. kr. Værdi af skind Value of pelts Salgsværdi i alt , , ,0 Value of sales, total Mink ,3 3 67, ,0 Minks Ræve... 4,0 Foxes Chinchilla... 0,7 2,9 0,0 Chinchilla Besætningsforskydningernes værdi... 27,5 -,7 5, Value of changes in livestock

64 62 G. Besætningskombinationer Specialiseringsgrad i kvæg- og svinehold I tabel 3.29 er vist bedrifternes driftsform set i relation til de to vigtigste husdyrgrene kvæg og svin. Tabel Specialiseringsgrad i kvæg- og svinehold Degree of specialization in cattle- and pig farming Både kvæg og svin Both cattle and pigs Kvæg, men ikke svin Cattle, but not pigs Svin, men ikke kvæg Pigs, but not cattle Hverken kvæg eller svin Neither cattle or pigs Bedrifter Holdings Kvæg Cattle Svin Pigs Bedrifter Holdings Kvæg Cattle Bedrifter Holdings Svin Pigs Bedrifter Holdings ,5 75, 59,3 3,5 24,9 9,7 40,7 6, ,3 55,7 38,2 8, 44,3 23,5 6,8 25, , 4,9 29,4 24,0 58, 2,7 70,6 28, ,2 3,2 24,7 27,7 68,8 9,5 75,3 34, ,2 23,9 2,6 30,8 76, 8,0 78,4 38, ,4 5,6 7,7 33,8 84,4 5,8 82,3 42, ,7 0,8 3,2 28,0 89,2 2,8 86,8 54, ,9 9, 0,8 29,9 90,9 2,6 89,2 53, ,9 8,7 0,8 3,0 9,3 2,2 89,2 52, , 5,8 0,7 3,4 94,2 0,3 89,3 55,2 Anm. Fra og med 983 omfatter landbrugs- og gartneritællingen bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion som mindst svarer hertil, jf. teksten til afsnit A. Til og med 982 var den nedre grænse 0,5 ha. pct. Specialiseringsgrad Degree of specialization 60 Pct Kvæg, ej svin Svin, ej kvæg Både kvæg og svin Uden kvæg eller svin

65 63 H. Husdyrtæthed Husdyrtæthed sammenhæng mellem areal og husdyr Regler for husdyrtætheden Definition af kvæg- og svinebrug Definition af gødningsegnet areal Tabel med alle bedrifter Tabeller med kvæg- og svinebrug samt store bedrifter Statistikbanken Anvendelsen af husdyrgødning er underlagt visse regler, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen. En dyreenhed svarer til 00 kg Kvælstof i gødningen. Generelt må der udbringes gødning svarende til,4 DE pr. ha. Der er dog en række undtagelser. På kvægbrug må der maksimalt udbringes gødning svarende til,7 DE pr. ha gødningsegnet areal, dog må der udbringes op til 2,3 DE pr. ha, hvis der er tilstrækkeligt grovfoderareal. På svinebrug, fjerkræbrug og bedrifter uden husdyr, samt bedrifter med pelsdyr er den tilsvarende grænse,4 DE pr. ha, mens bedrifter med får og geder har en grænse på,7 DE pr. ha. Kvægbrug, svinebrug og fjerkræsbrug er defineret som bedrifter, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne kommer fra henholdsvis kvæg, svin og fjerkræ, og hvor husdyrtætheden er større end 0,5 DE pr. ha. Husdyrtætheden er beregnet på grundlag af de gødningsegnede arealer. Ved gødningsegnet areal forstås det faktiske areal minus det braklagte areal. Braklagte arealer med non-food afgrøder er medregnet, idet disse må gødes. I tabel 3.30 er der vist det samlede antal dyreenheder for kvæg og for svin, og fordelingen af dyreenheder fordelt på det tilhørende areal på alle bedrifter, samt når opgørelsen udelukkende omfatter bedrifter med husdyr. Til sammenligning er husdyrtætheden for samtlige bedrifter inklusive bedrifter uden dyr - vist i sidste kolonne. Bedrifter med de to helt dominerende husdyrarter kvæg og svin er vist separat i de to næste tabeller. Endelig fremgår husdyrtætheden på de største bedrifter med mere end 250 DE af den sidste tabel. I er der under emnegruppen Miljø og energi, statistikområdet Landbrug, tal der relaterer til dette afsnit. Husdyrtætheden fordelt efter landsdele 2008 Livestock density by districts 2008 DE/ha alle bedrifter 0-0,4 0,4-0,7 0,7-0,8 0,8 -,0,0 -,2 Kort- og Matrikelstyrelsen (G.5-00)

66 64 Tabel Husdyrtæthed på landbrugsbedrifterne Livestock density on holdings DE Livestock units (LSU) Kvæg Cattle DE/ha DE/ha husdyrbedrifter bedrifter alle LSU/ha LSU/ha livestock all holdings holdings DE LSU Svin Pigs DE/ha DE/ha husdyrbedrifter bedrifter alle LSU/ha LSU/ha livestock all holdings holdings Husdyr i alt Livestock DE DE/ha LSU husdyrbedrifter LSU/ha livestock holdings DE/ha alle bedrifter LSU/ha all holdings Hele landet Denmark , , ,3, , , ,3, ,56 0, ,63 0, ,26 0, ,53 0, ,62 0, ,2 0, ,54 0, ,56 0, ,6 0, Region Hovedstaden ,27 0, ,39 0, ,75 0,47 København og Nordsjælland ,24 0, ,0 0, ,46 0,26 Landsdel Bornholm ,3 0, ,8 0, ,8 0,90 Region Sjælland ,9 0, ,47 0, ,72 0,36 Region Syddanmark ,66 0, ,5 0, ,23 0,93 Landsdel Fyn ,40 0, ,62 0, ,06 0,70 Landsdel Sydjylland ,75 0, ,47 0, ,29,02 Region Midtjylland ,55 0, ,62 0, ,24 0,93 Landsdel Østjylland ,38 0, ,67 0, , 0,79 Landsdel Vestjylland ,68 0, ,59 0, ,33,03 Region Nordjylland ,6 0, ,62 0, ,29,00 Størrelsesgrupper Holdings by size of livestock and area 0,0-0,49 DE/ha ,09 0, ,05 0, ,7 0,07 0,50-0,99 DE/ha ,37 0, ,35 0, ,76 0,76,00-,49 DE/ha ,68 0, ,55 0, ,26,26,50-,99 DE/ha ,99 0, ,70 0, ,72,72 2,00-2,49 DE/ha ,08, ,05, ,2 2,2 2,50-2,99 DE/ha ,95 0, ,56, ,72 2,72 >3,00 DE/ha ,24, ,56 6, ,99 8,99 Under 20,0 ha ,55 0, ,30 0, ,28,26 20,0-49,9 ha ,47 0, ,2 0, ,74 0,42 50,0-99,9 ha ,67 0, ,38 0, ,09 0,74 00,0 ha og over ,52 0, ,60 0, ,5 0,88 Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

67 65 Tabel 3.3. Husdyrtæthed på»kvægbrug«2008 Livestock density at»cattle breeders«2008 Antal Number Areal Area DE/ha LSU/ha Bedrifter med tilstrækkeligt areal Holdings with sufficient arable land Bedrifter med overskydende gødning Holdings with surplus of manure Bedrifter Holdings Kvæg Cattle Svin Pigs DE LSU Bedrifter Holdings DE LSU Bedrifter Holdings DE LSU antal ha DE/ha antal Hele landet Denmark , Region Hovedstaden , København og Nordsjælland , Landsdel Bornholm , Region Sjælland , Region Syddanmark , Landsdel Fyn , Landsdel Sydjylland , Region Midtjylland , Landsdel Østjylland , Landsdel Vestjylland , Region Nordjylland , Størrelsesgrupper Holdings by size of livestock and area -49 kvæg , kvæg , kvæg og over , Under 20,0 ha , ,0-49,9 ha , ,0-99,9 ha , ,0 ha og over , Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

68 66 Tabel Husdyrtæthed på»svinebrug«2008 Livestock density at»pig breeders«2008 Antal Number Areal Area DE/ha LSU/ha Bedrifter med tilstrækkeligt areal Holdings with sufficient arable land Bedrifter med overskydende gødning Holdings with surplus of manure Bedrifter Holdings Svin Pigs Kvæg Cattle DE LSU Bedrifter Holdings DE LSU Bedrifter Holdings DE LSU antal ha DE/ha antal Hele landet Denmark , Region Hovedstaden , København og Nordsjælland , Landsdel Bornholm , Region Sjælland , Region Syddanmark , Landsdel Fyn , Landsdel Sydjylland , Region Midtjylland , Landsdel Østjylland , Landsdel Vestjylland , Region Nordjylland , Størrelsesgrupper Holdings by size of livestock and area -499 svin , svin , svin og over , Under 20,0 ha , ,0-49,9 ha , ,0-99,9 ha , ,0 ha og over , Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

69 67 Tabel Husdyrtæthed på bedrifter med mere end 250 DE Livestock density on holdings with more than 250 LSU Kvægbedrifter Cattle breeders Svinebedrifter Pig breeders Alle bedrifter All holdings Bedrifter Holdings DE LSU DE/ha LSU/ha Bedrifter Holdings DE LSU DE/ha LSU/ha Bedrifter Holdings DE LSU DE/ha LSU/ha antal DE/ha antal DE/ha antal DE/ha Hele landet Denmark , , , , , , , , , , , , , , , Region Hovedstaden , , ,67 København og Nordsjælland , , ,85 Landsdel Bornholm , ,9 Region Sjælland , , ,0 Region Syddanmark , , ,94 Landsdel Fyn , , ,89 Landsdel Sydjylland , , ,95 Region Midtjylland , , ,88 Landsdel Østjylland , , ,62 Landsdel Vestjylland , , ,09 Region Nordjylland , , ,93 Harmoniforhold Harmonization conditions Bedrifter med tilstrækkeligt areal Holdings with sufficient arable land , , ,7 Bedrifter med over skydende gødning Holdings with surplus of manure , , ,57 Anm. Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

70 68 4. Forbrug i produktionen Intermediate comsumption A. Bekæmpelsesmidler Forbrug af bekæmpelsesmidler I dette afsnit er der oplysninger om landbrugets forbrug af bekæmpelsesmidler i kalenderårene De anførte oplysninger er hovedsageligt hentet fra Bekæmpelsesmiddelstatistik, der publiceres som Orientering fra Miljøstyrelsen og bygger på indberetninger om salgstal fra fabrikanter og importører af bekæmpelsesmidler. Materialet omfattede i 2008 indberetninger fra 94 virksomheder. Når der i dette afsnit tales om forbrug af bekæmpelsesmidler, er det forudsat, at forbruget af bekæmpelsesmidler i landbruget i en bestemt periode er lig det samlede salg af bekæmpelsesmidler til landbruget i den samme periode. Der tages med andre ord ikke forbehold for eventuelle indkøbte bekæmpelsesmidler i et givet år, der først finder anvendelse året efter. Miljøstyrelsens opgørelse omfatter i denne sammenhæng kun de produkter, der anvendes i markafgrøder til bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt til vækstregulering. En række af disse produkter har også andre udendørs anvendelser, herunder anvendelse til fx frugtavl og gartneri, som opgørelsen således ikke dækker. Bejdsemidler til såsæd indgår ikke i opgørelsen. I tabel 4. gives en oversigt over landbrugets forbrug af virksomme stoffer i bekæmpelsesmidler. Tabel 4.2 giver en oversigt over behandlingshyppigheder og anvendt stof pr. behandling. Udgift til bekæmpelsesmidler Statistikbanken Landbrugets udgift til bekæmpelsesmidler er vist i tabel 7. og er baseret på Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik, korrigeret med et tillæg for de små bedrifter der falder uden for denne statistiks undersøgelsesområde. I under Landbrug, statistikområdet Råstofanvendelse er vist forbrug og behandlingshyppighed for bekæmpelsesmidler siden 98. Der er ligeledes en opgørelse af behandlingshyppighed fordelt på for de væsentligste afgrøder, dog kun frem til 200. Landbrugets forbrug af bekæmpelsesmidler Consumption of pesticide products Tons virksomt stof Herbicider Fungicider Insekticider Vækstregulatorer

71 69 Tabel 4.. Landbrugets forbrug af virksomme stoffer i bekæmpelsesmidler Agricultural consumption of active substances in pesticides products by use tons virksomt stof Bekæmpelsesmidler i alt Pesticides products, total Mod ukrudt Against weeds Mod svampe Against fungi Mod insekter Against insects Vækstregulerende midler Growth regulation products kg virksomt stof pr. ha Bekæmpelsesmidler i alt...,37,52,46,53,78 Pesticides products, total Mod ukrudt... 0,98,08,2,9,25 Against weeds Mod svampe... 0,28 0,32 0,24 0,26 0,38 Against fungi Mod insekter... 0,0 0,02 0,03 0,0 0,02 Against insects Vækstregulerende midler... 0,09 0,0 0,06 0,07 0,3 Growth regulation products Kilde: Miljøstyrelsen. Tabel 4.2. Behandlingshyppighed og aktivt stof pr. behandling Treatment frequency and active substance per treatment antal behandlinger pr. ha Bekæmpelsesmidler i alt... 2,39 2,49 2,52 2,5 3,6 Pesticides products, total Mod ukrudt...,40,46,44,56,67 Against weeds Mod svampe... 0,6 0,63 0,52 0,54 0,83 Against fungi Mod insekter... 0,27 0,28 0,47 0,30 0,50 Against insects Vækstregulerende midler... 0,2 0,3 0,08 0, 0,5 Growth regulation products kg virksomt stof pr. ha pr. behandling Bekæmpelsesmidler i alt... 0,57 0,6 0,58 0,6 0,56 Pesticides products, total Mod ukrudt... 0,70 0,74 0,78 0,76 0,75 Against weeds Mod svampe... 0,47 0,52 0,47 0,48 0,46 Against fungi Mod insekter... 0,04 0,06 0,05 0,04 0,03 Against insects Vækstregulerende midler... 0,73 0,75 0,79 0,62 0,85 Growth regulation products Anm. Behandlingshyppigheden er angivet efter den beregningsmetode som blev indført fra 998. Miljøstyrelsen opgør resultater efter såvel denne som den tidligere metode. Kilde: Miljøstyrelsen

72 70 B. Handels- og husdyrgødning I dette afsnit er givet oplysninger om forbrug af henholdsvis handelsgødning og husdyrgødning samt priser og værdiberegning for handelsgødning. Gødning i form af slam og andre restprodukter er ikke medregnet. Forsyning med handelsgødning Samlet forsyning med gødning Kilde vedrørende handelsgødning Kilde vedrørende husdyrgødning Definition af udskilt NPK ab dyr Værdiberegning for handelsgødning Fradrag for anvendelse uden for landbruget Statistikbanken I tabel 4.3 er vist gødningsforretningernes salg af de enkelte arter af handelsgødning angivet såvel i produktvægt som i indhold af rene næringsstoffer. I tabel 4.4 er givet en oversigt over den samlede forsyning med handelsgødning og husdyrgødning inklusiv en opgørelse af forbrug pr. ha. De i tabellen anførte tal angiver indholdet af rene næringsstoffer i de anvendte mængder gødning, dvs. gødningsstoffernes indhold af henholdsvis kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Oplysningerne om forsyning med handelsgødning er baseret på opgørelser udarbejdet af Plantedirektoratet og viser den mængde handelsgødning, der er solgt gennem alle danske importører og producenter i de enkelte driftsår (. juli-30. juni), og der er taget hensyn til lagerforskydninger hos mellemhandlere. Salget af handelsgødning til forbrug i private haver mv. kan ikke udskilles, men skønnes at være af underordnet betydning. Tallene angiver således med god tilnærmelse jordbrugets forbrug af handelsgødning, hvoraf langt den overvejende del anvendes i landbruget. I den samlede gødningsforsyning (tabel 4.4) vises den tilførte mængde kvælstof, fosfor og kalium indeholdt i den udskilte mængde husdyrgødning ab dyr. Fra 200 er oplysningerne meddelt af Forskningscenter Foulum. For en beskrivelse af opgørelsesmetoderne henvises hertil. Ved udskilt N, P og K ab dyr forstås indholdet af næringsstoffer i husdyrgødningen umiddelbart efter afsætningen. En umiddelbar sammenligning med forsyningen af rene næringsstoffer indeholdt i handelsgødning er derfor ikke mulig, idet markeffekten af den tilførte husdyrgødning er mindre end det, forsyningstallene angiver. Hovedforklaringen herpå er fordampning fra stald og lager. I tabel 4.5 er foretaget en opgørelse over udgifter til køb af handelsgødning i kalenderårene Ved beregning af udgiften er taget hensyn til forskelle i købets fordeling på forårs- og efterårssæson, der måles som producenters og importørers salg til indlandet i de to perioder. Forbruget sættes lig købet, hvorved der ses bort fra lagerændringer i landbruget. De anvendte priser er beregnet på grundlag af priscirkulærer, der ved hver sæsons begyndelse udsendes af Dansk Landbrugs Grovvareselskab og DLA Agro. De anvendte priser er baseret på gødningsfirmaernes fastsatte salgspriser til lokalafdelinger og forhandlere. Ved beregningen af kalenderårsgennemsnittene er der taget hensyn til salgets anslåede fordeling på efterårs- og forårssæson. Forbruget af handelsgødning i landbruget er fastsat efter et skønsmæssigt fradrag, som modsvarer forbruget i private haver, skove, parker mv. Landbrugets beregnede udgift til handelsgødning indgår sammen med udgift til kalk og mergel under forbrug i produktionen ved opgørelse af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 7. På er der under Landbrug, statistikområdet Råstofanvendelse, hovedtal for anvendelse af henholdsvis handelsgødning og husdyrgødning siden 983.

73 7 Tabel 4.3. Forsyning med enkelte handelsgødninger omregnet til rene næringsstoffer 2007/08 Supply of commercial fertilizers converted to pure nutrients 2007/08 Produktvægt Product Indhold af rene næringsstoffer Content of pure nutrients weight N P K mio. kg I alt 2006/ ,8 94,6 3,9 57,7 Total I alt 2007/ ,9 220,4 3,8 59,8 Total Enkeltgødninger Straight fertilizers Kalk- og borkalksalpeter 5,5 pct. N... 0,9 0, - - Calcium and boron calcium nitrate Svovlsur ammoniak 2,0 pct. N... 29,7 6,2 - - Ammonium sulphate Kalkammonsalpeter m. svovl... 9, 5,2 - - Calcium ammonium nitrate Kvælstofgødninger med svovl ,9 99,7 - - Other nitrate types Ammoniumnitrat 32-34,4 pct. N... 28,2 9,7 - - Ammonium nitrate Flydende ammoniak 82,2 pct. N... 5,0 4, - - Liquid ammonia Urea 46,0 pct. N... 0,3 0, - - Urea Andre kvælstofgødninger... 69,0 8, - - Other nitrogen fertilizers Fosforgødninger...,9-0,4 - Phosphatic fertilizers Kaliumchlorid 49,0 pct. K... 7, ,8 Potash Øvrige kaliumgødninger... 20, ,3 Other potassium sulphate Magnesiumgødning..., Magnesium PK-gødninger PK fertilizers / mv.uden Cu... 4,0-0,2 0, and with Mg med Mg, S og Cu... 6,3-0,6 3, with Mg, S and Cu Andre typer + - Cu Other types + - Cu NPK-, NP- og NK-gødninger NPK-, NP- and NK fertilizers N> 9,5 pct ,6 56,9 6,8 25,3 N> 9,5 pct. 9,5 pct. > N> 4,5 pct.... 3,3 2, 0,3, 9,5 pct. > N> 4,5 pct. 4,5 pct. > N> 9,5 pct.... 8,5 2,2 0,6 2,6 4,5 pct. > N> 9,5 pct. 9,5 pct. > N... 23,4,,4 4,7 9,5 pct. > N med Mg, S, Cu og B... 23,6 3,3 0,7 3, with Mg, S, Cu and B med Mg, S, Cu og B... 2,6 0,6 0, 0, with Mg, S, Cu and B NP (Diammonfosfat)... 2,4 0,4 0,5 - NP (Diammonphosphate) Øvrige NP typer... 23, 4,3 2,3 - Other NP types NK typer... 34,9 6,2-4,0 NK types Fosforgødninger indeholder superfosfat 7,8 pct. P og triple superfosfat 9,8 pct. P. Udviklingen i forsyningen med nitrat og fosfor fordelt på handels- og husdyrgødning Indices for supply of nitrogen and phosphorus broken down by fertilizers and manure = Husdyrgødning P 0 Handelsgødning N Husdyrgødning N Handelsgødning P

74 72 Tabel 4.4. Den samlede gødningsforsyning. Indhold af rene næringsstoffer Supply of fertilizers. Contents of pure nutrients Handelsgødning Supply of commercial fertilizers Husdyrgødning Supply of manure fertilizers Kvælstof Nitrogen N Fosfor Phosphorus P Kalium Potassium K Kvælstof Nitrogen N Fosfor Phosphorus P Kalium Potassium K mio. kg Forsyning i alt ,5 22,4 82,5 300,7 48,9 80, ,5 7,8 72,6 264, 53,9 6, ,3 5, 62,8 265,0 46,4 57, ,8 3,5 60,5 270,0 48,6 60, ,6 3,9 58,5 269,0 45,2 64, ,4 3,8 59,8 kg pr. ha Forbrug pr. ha De viste år omfatter perioden /7 foregående år til 30/6 indeværende år. Tabel 4.5. Udgift til køb af handelsgødning Purchases of commercial fertilizers * Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value mio. kg kr./00 kg mio. kr. mio. kg kr./00 kg mio. kr. mio. kg kr./00 kg mio. kr. Enkeltgødninger Straight fertilizers Salpetergødninger..,5 84,20 2,7,0 206,0 2, 0,9 299,06 2,8 Nitrate Flydende ammoniak 5,4 306,6 6,5 4,8 33,48 5, 5,0 485,59 24,5 Liquid ammonia Andre kvælstof- Other nitrogenous gødninger ,8 45,06 6,9 459,5 54,09 708,0 527,3 248,75 3,6 fertilizers Fosforgødninger 3...,7 7,82 2,9,8 23,63 3,9,9 453,58 8,6 Phosphatic fertilizers Kaliumgødninger ,6 73,0 63,4 37,3 73,66 64,8 40,0 30,38 24,2 Potassic fertilizers Blandingsgødninger Compound fertilizers PK-gødninger... 22,7 52, 34,5 2,8 52,32 33,2 20,3 309,27 62,7 PK fertilizers NPK-gødninger ,5 73,8 62,7 355, 80,34 640,3 353,0 335,80 85,4 NPK fertilizers Andre blandings- Other compound gødninger ,9 65,9 87,4 56,8 76,74 00,4 60,4 305,27 84,3 fertilizers Udgift i alt ,0 59,98 43,9 938, 67,2 567,7 008,8 287, , Total purchases forbrug i private haver, mv. (3 pct.).. 43,0 47,0 Consumption outside 87, agriculture Udgift i landbruget ,9 520,7 2 87,0 Total purchases by agriculture Kalksalpeter og borkalksalpeter. 2 Svovlsur ammoniak, kalkammonsalpeter, natriumkalkammonsalpeter og urea. 3 Superfosfat og triple-superfosfat. 4 Kaligødning og svovlsur kali. 5 NP- og NK-gødninger.

75 73 C. Foderstoffer Foderforbrug og samlet udgift til foder I tabel 4.6 er givet en oversigt over udviklingen i foderforbruget over en længere årrække, mens der i tabel 4.7 for de to seneste opgjorte driftsår er givet en opgørelse af landbrugets foderforbrug opgjort i mængder, foderenheder og protein. I tabel 4.8 er opgjort fordelingen på dansk og importeret foder. Mere detaljerede opgørelser findes i statistikbanken. Ved opgørelsen for 2006/07 er der sket en revision af forbruget af fiskeprodukter til foder tilbage til 200. Beregningsmetode Afgrænsning af foderforbrug Driftsårsopgørelser Kalenderårsopgørelser Fodringsværdi Foderblandingernes indhold Udgift til foderstoffer Enkeltfoderstoffer Blandingsfoderstoffer Forbruget til foder af de enkelte fodermidler opgøres principielt efter opstilling af balancer for forsyning og forbrug. Nogle balancer er vist i afsnit 5 sammen med høstopgørelser. Metoderne er mere detaljeret beskrevet i varedeklarationen. Det beregnede foderforbrug omfatter det samlede forbrug af foder, der anvendes i den animalske landbrugsproduktion. Foderstoffer, der anvendes til dyr uden for landbruget, kan generelt ikke udskilles præcist, men dette forbrug er af begrænset betydning. Foderforbruget opgøres for flertallet af fodermidler for driftsåret gående fra /7-30/6. Forbruget af fodermidlerne beregnes residualt, som den til rådighed værende mængde foder minus forbruget af disse fodermidler til alle andre formål. Opgørelse af foderforbruget på kalenderår kan for de fleste fodermidlers vedkommende opgøres på samme måde som for driftsår. For korn og grovfoder beregnes forbruget dog som et gennemsnit af forbruget i omliggende driftsår. Fodringsværdien af det anvendte foder er fra 2002/03 beregnet på grundlag af omregningsfaktorer for de enkelte foderemner som primært er hentet i Fodermiddeltabel 2000, Rapport nr. 9, udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter. Proteinindholdet regnes fra 2002/03 i ren råprotein frem for fordøjeligt råprotein. Ud fra den samlede fodermængde fratrækkes anvendelsen til foderblandinger ud fra oplysninger af foderblandingernes indhold af enkeltfoderstoffer. Beregningerne er foretaget på grundlag af oplysninger fra producenter, hvis produktion omfatter cirka /3 af den samlede produktion af foderblandinger. Opdelingen, som findes i Statistikbanken, er således noget usikker. Udgiften til foderstoffer er beregnet som summen af det faktiske køb af enkeltfoderstoffer og blandingsfoderstoffer samt internt anvendt korn og grovfoder. Priserne på købte fodermidler er landmændenes faktisk betalte priser for de leverede produkter, baseret på informationer fra en række større korn- og foderstofvirksomheder. Prisen på det internt anvendte foder er fastsat ud fra foderstofvirksomhedernes købspriser fra landmænd. Den specificerede værdiberegning findes i Statistikbanken. For hver enkelt foderstof, er der fra den totale mængde til rådighed fratrukket anvendelsen i foderblandinger, og den resterende mængde antages således solgt som enkeltfoderstof. Landmændenes faktisk betalte priser for de enkelte arter af foderblandinger og enkeltfoderstoffer er foderstofforretningers gennemsnitlige fakturerede månedspriser, hvorefter værdiberegningerne for specificerede produkter er foretaget på halvår. Udgiften til returmælk til foder omfatter tilbagekøbet af skummetmælk, kærnemælk og valle. Blandingsfoderstofferne omfatter den samlede produktion af foderblandinger, dvs. såvel produktionen i korn- og foderstofhandelsvirksomheder som produktionen i egentlige industrivirksomheder. Tallene indsamles halvårligt hos producenterne og angiver nettoproduktionen af foderblandinger, idet virksomhedernes indkøb af tilskudsblandinger, der indgår i bruttoproduktionen, er fratrukket. Opgørelsen omfatter kun tørfoderblandinger. Foderblandinger i anden form, såsom opfodringsfærdige

76 74 våde foderblandinger til pelsdyr, er ikke medregnet. Produktionen af foderblandinger publiceres i Statistiske Efterretninger og i Statistikbanken. Forbrug af foderblandinger Oliekager, fiskemel mv. Statistikbanken Forbruget af foderblandinger antages at være lig med produktionen. Denne antagelse tager imidlertid ikke højde for landmænds direkte import fra naboland (Tyskland). En undersøgelse i forbindelse med Landbrugs- og gartneritællingen 2004 har vist, at forbruget af foderblandinger ligger op til 4-5 pct. højere end produktionen. I tabel 4.9 er for de 3 seneste kalenderår givet samlede oversigter over produktion, import, eksport, lagerbeholdninger og forbrug til foder af oliekager, fiskemel, fiskeensilage, fiskeaffald samt kornprodukter til foder. Af det samlede forbrug til foder foretages en opdeling i anvendelse som enkeltfoderstof og som blandingsfoderstof. På er der under Landbrug, statistikområdet Råstofanvendelse, opgørelser af foderforbruget opdelt på foderemner siden starten af 90 erne for henholdsvis driftsår og kalenderår. Der er ligeledes resultater for opgørelsen af produktion af foderblandinger siden 990, ligeledes opdelt på driftsår og kalenderår. Endelig er der månedspriser og værdiberegninger for en række foderblandinger og enkeltfoderstoffer siden Tabel 4.6. Udviklingen i foderforbruget Consumption of feeding stuffs Korn- og kornprodukter Cereals and cerealbyproducts Oliekager Oil cakes Kraftfoder Fodder concentrates Andre vegetabilske foderstoffer Other vegetable feeding stuffs Animalske foderstoffer 2 Animal feeding stuffs Kraftfoder i alt Fodder concentrates, total Rodfrugter og roetop Roots products and beet top Grovfoder Coarse fodder Græs, grønfoder og halm 3 Grass, green fodder and straw Grovfoder i alt Coarse fodder, total Foderforbrug i alt Consumption of feeding stuffs, total mio. FE 970/ / / / / / / / /08* pct. 970/7... 4, 8,6 0,7 4,7 55, 4,4 30,5 44,9 00,0 980/ ,9 6,9 3,4 3,5 63,7 9,3 27,0 36,3 00,0 985/ ,0 8,0 3,8 3,3 64,,9 24,0 35,9 00,0 990/ ,3 9,7 4,6 2,9 64,4 0,9 24,7 35,6 00,0 995/ ,8 8, 4,9 3,6 66,4 7,7 26,0 33,6 00,0 2000/ , 7,2 4,0 3,3 69,5 3,9 26,6 30,4 00,0 2005/ ,7 6,6 2,0 5,6 7,9 2, 26,0 28, 00,0 2006/ ,4 8,0 2,0 5,5 7,8 2,0 26,2 28,2 00,0 2007/08*.. 45, ,7 5,0 70, 2,5 27,5 29,9 00,0 Omfatter lucernemel, græsmel, græspiller, mask, bærme, melasse, fodergær og citruskvas. 2 Fra 993/94 indeholder denne post også fiskeaffald anvendt til minkfoder. 3 Omfatter friske, ensilerede eller tørrede græs- og grønfoderprodukter samt halm anvendt til foder.

77 75 Tabel 4.7 Foderforbruget opdelt på hovedposter Agricultural consumption of feeding stuffs by main types Mængder anvendt til foder Quantities of feeding stuffs Foderværdier Feed values Råprotein Clean crude protein 2006/ /08* 2006/ /08* 2006/ /08* mio. kg mio. FE mio. kg A+B. Foderforbrug i alt A+B-Consumption, total Heraf: Dansk foder Of which: Danish fodder Udenlandsk foder Foreign fodder A. Kraftfoderforbrug i alt A. Fodder concentrates, total Heraf: Dansk foder Of which: Danish fodder Udenlandsk foder Foreign fodder Korn Cereals Bælgsæd Pulses Klid og fodermel mv Bran and fodder meal Oliekager Oil-cakes Lucernemel, græsmel og -piller Lucerne meal, grassmeal and pills Mask, bærme og melasse Mash, draff and molasses Fiskemel, -ensilage og -affald Fish meal, -silage and fish waste Mælk og mælkeprodukter Milk and milk products Foderfedt Fats for fodder B. Grovfoderforbrug i alt B. Coarse fodder Rodfrugter Roots Græs og grønfoder Grass and green fodder Halm Straw Udviklingen i foderforbruget Consumption of feeding stuffs Mio. foderenheder Korn Grovfoder Oliekager /98 998/99 999/ /0 200/ / / / / / /08*

78 76 Tabel 4.8. Foderforbrugets fordeling på dansk og importeret foder Consumption of Danish and imported feeding stuffs Foderværdi Feed value 2005/ / /08* Dansk Danish Import Imported Dansk Danish Import Imported Dansk Danish Import Imported mio. FE Foderforbrug i alt Consumption of feeding stuffs, total Kraftfoderforbrug i alt Fodder concentrates, total Korn Cereals Bælgsæd Pulses Klid og fodermel Bran and fodder meal Oliekager Oil-cakes Lucernemel, græsmel og -piller Lucerne meal, grass meal and grass pills Mask, bærme og melasse Mash, draff, yeast and molasses Fiskemel, -ensilage og -affald Fish meal, -silage and -waste Foderfedt Fat for fodder Mælk og mælkepulver Milk and milk powder Grovfoderforbrug i alt Coarse fodder, total pct. Foderforbrug i alt... 77, 22,9 75,3 24,7 7,8 28,2 Consumption of feeding stuffs, total Kraftfoderforbrug i alt... 69,0 3,0 66,8 33,2 6,4 38,6 Fodder concentrates, total Korn... 94,2 5,8 93,5 6,5 82,9 7, Cereals Bælgsæd... 59,5 40,5 7,3 82,7 82,7 7,3 Pulses Klid og fodermel... 45,9 54, 45,4 54,6 69, 30,9 Bran and fodder meal Oliekager... 3, 96,9 5,0 95,0 9, 90,9 Oil-cakes Lucernemel, græsmel og -piller 89,0,0 80,9 9, 82, 7,9 Lucerne meal, grass meal and grass pills Mask, bærme og melasse... 36,0 64,0 33,3 66,7 23, 76,9 Mash, draff, yeast and molasses Fiskemel, -ensilage og -affald.. 50,4 49,6 52,5 47,5 44,5 55,5 Fish meal, -silage and -waste Foderfedt... 78,9 2, 68,0 32,0 77,4 22,6 Fat for fodder Mælk og mælkepulver... 95,4 4,6 94,6 5,4 92,3 7,7 Milk and milk powder Grovfoderforbrug i alt... 97,7 2,3 96,9 3, 96, 3,9 Coarse fodder, total Prisudviklingen for korn og foderblandinger Prices for cereals and compound fodder 250 Kr. pr. 00 kg Fjerkræfoderblandinger Kvægfoderblandinger Svinefoderblandinger Korn i alt Anm.: Tallene bag denne figur kan findes på og foder4

79 77 Tabel 4.9. Produktion og forbrug af oliekager samt fiske- og kornprodukter til foder Production and consumption of oil-cakes, fish and cereal products for feeding Produktion her i landet Domestic production Import Imports Lagre ved periodens begyndelse Stocks at beginning of period Eksport Exports Lagre ved periodens slutning Stocks at end of period Enkeltfoderstof Straight feeding stuffs Forbrug til foder Fodder consumption Blandingsfoderstof Compounds I alt Total mio. kg Kalenderår Calendar year Oliekager i alt Oil-cakes, total ,6 2 98,2 64,5 956,4 479, , , 2 346,3 27,3 048,3 492,8 2 54, * , ,2 76,8 888,0 387, 2 275, 2008 Sojakager Soya cakes ,6 73,4 740, 995, 735, ,6 0,9 826,5 009,3 835, * ,4 75,9 630,4 903,2 533, Rapskager Rape cakes ,8 47,8 70,3 50,7 30,6 452, ,7 87, 62,6 5,9 329,3 48, * ,4 28,0 44,0 222,4 357,7 580, 2008 Andre oliekager 2 Other oil-cakes ,8 24,9 20,8 65,7 83,3 248, ,3 27,8 43,7 69,9 54,3 224, *... 52,7 65,8 56,9 35,3 26,2 6, Fiskemel, -ensilage og -affald Fish meal, -silage and -waste ,5 446, 50,3 322,5 43,7 74,6 32, 746, ,3 473,6 43,7 236,5 88,9 792,2 23,0 85, * ,6 445,9 88,9 28,8 56,2 568, 8,3 586, Kornprodukter i alt Cereal products, total ,8 00,7 2, 5,8,6-97,2 97, ,8 72,2,6 5,2 25,2-5,2 5, *... 92, 80,4 25,2 7,4 8,7-8,6 8, Hvedeklid til foder Wheat bran for feeding , 76,7 6,2 0,5 3,9-48,7 48, ,9 49,3 3,9,3 6,5-0,3 0, *... 75,9 5,5 6,5 2,8 5,2-25,8 25, Andre kornprodukter til foder 3 Other cereals for feeding ,7 24,0 5,9 5,4 7,7-48,5 48, ,9 22,9 7,7 3,9 8,7-40,9 40, *... 6,2 28,9 8,7 4,5 3,5-55,8 55, Inkl. den produktion, der er produceret af importerede råvarer. 2 Omfatter produkter af bomulds-, solsikke- og hørfrø samt kokos- shea-, illipe- og jordnød, kakaobønner og palmekerne. 3 Omfatter fodermel og fodergryn af byg, havre og hvede samt rugklid, frarensning og maltspirer.

80 78 5. Vegetabilsk produktion Crop production Indledning og afgrænsning Dette afsnit om vegetabilske produkter omfatter principielt samtlige vegetabilske produkter, herunder også grøntsager, frugt og bær samt blomster, planter og løg. Den vegetabilske produktion opgøres som hovedregel ved at kombinere oplysninger om arealer for de pågældende afgrøder med gennemsnitlige høstudbytter pr. hektar for de samme afgrøder. Tidligere dannede Landbrugs- og gartneritællingen grundlag for hovedparten af arealoplysningerne; men fra 2005 er der i stigende grad lagt vægt på de arealoplysningerne, der er indberettet til FødevareErhverv i forbindelse med bedrifternes ansøgninger om landbrugstøtte. For landbrugsprodukter foretages der produktionsopgørelser hvert år på basis af udbytteundersøgelser. For gartneriprodukter er der siden 988 kun foretaget opgørelser med nogle års mellemrum og i form af totaltællinger. Gartneritællinger Produktionsopgørelser I de seneste år er der gennemført følgende specialtælliner: - Frugttræplantagetælling for 2002 og Væksthustælling for 2002, 2005 og Grøntsager på friland for 2000 og Bær og stenfrugt for 2003 og Planteskoletælling for I afsnit 5A er givet en række oversigter vedrørende produktionen, mens der i de følgende afsnit er mere detaljerede oplysninger om produktionen anvendelse og værdiansættelse. Oplysningerne for vegetabilske produkter dækker hovedsageligt kalenderår, men for nogle af produkterne er endvidere givet tal for driftsår, der er defineret som perioden /7-30/6. Opgørelsen for kalenderår er for nogle produkter ufuldstændig, idet opgørelser over lagerbeholdningerne ved årsskiftet enten er behæftet med usikkerhed eller er indirekte beregnet. A. Produktionen Oplysninger om produktionen i dette afsnit omfatter korn, bælgsæd, industrifrø, rodfrugter og grovfoderafgrøder. For oplysninger om grøntsager, frugt og bær henvises til efterfølgende afsnit. Kornafgrøder Vandindhold Halmudbyttet Udgangspunktet for opgørelsen af høsten af korn, ærter og raps er en skemabaseret stikprøvetælling på ca bedrifter, hvor landmændene samtidig angiver det realiserede gennemsnitsudbytte sammen med oplysninger om høstet areal. Sidstnævnte oplysning skal sikre, at korn oprindeligt tiltænkt til modenhed, men høstet som korn til ensilering, ikke indgår i beregningen. Ud fra en arealanalyse vurderes årligt om der er behov for korrektion, sammenholdt med usikkerheden ved korrektion. I de seneste år er der ikke foretaget korrektion. Det gennemsnitlige høstudbytte pr. ha af korn er fra og med 200 beregnet med en fast vandprocent på 5 mod tidligere 6. Beregningen er foretaget på grundlag af oplysninger om den faktiske vandprocent i gennemsnitsudbyttet for de enkelte kornarter, som er indberettet i høsttællingen. Halmudbyttet i mængde er beregnet som en procent i forhold til kerneudbyttet. Faktorerne fremgår af varedeklarationen. Beregningen er dog behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi relationen mellem kerne og halm vil variere fra år til år af-

81 79 hængig af vejrforhold. Opgørelsen over halmens anvendelse er baseret på oplysninger fra tællingen af høst af korn, ærter og raps. Rodfrugt- og græsmarksafgrøder Græsmarksafgrøder Efterafgrøder Industrifrøog frø til udsæd Foderenheder Statistikbanken Høstudbyttet af både rodfrugt- og græsmarksafgrøder er beregnet på grundlag af planteavlskonsulenters frivillige indberetninger om gennemsnitsudbyttet pr. ha for de enkelte arter af rodfrugter, græs og grønfoder inden for hver af konsulenternes lokale områder. Opgørelse er siden 2002 baseret på et udvidet spørgeskema, idet der nu anmodes om oplysninger for udbytter af konventionel og økologisk produktion. Høstudbyttet af græs og grønfoder omfatter den mængde, der er bjærget enten ved afgræsning eller ved indhøstning i form af græs, hø eller ensilage mv. For udlæg som efterafgrøde i kornarealer og efter helsæd beregnes udbyttet på basis af skønnede udbyttetal pr. ha fra Landskontoret for Planteavl og de optalte arealer. På basis af en skønnet opdeling i rajgræs og kløvergræs er udbyttet i efterafgrøder i korn for 2008 estimeret til 500 FE pr. ha og 960 FE pr. ha i efterafgrøder i helsæd. Udbyttet af industrifrø og frø til udsæd er opgjort ud fra landbrugs- og gartneritællingen samt oplysninger fra Plantedirektoratet om gennemsnitsudbytte pr. ha. Dog er udbytterne for raps indhentet fra samme tælling som ved høsten af korn. Omregningen fra kg til foderenheder er revideret fra og med 200 baseret på materiale fra Landbrugets Rådgivningscenter. Koefficienterne fremgår af varedeklarationerne for høstopgørelserne. På er der under Landbrug, statistikområdet Vegetabilske produkter, opgørelse af høstresultater på landsplan siden 990. Fra 2006 er der underopdeling i regioner og landsdele. Opgørelsen ud fra amter findes frem til og med Der vises for afgrøderne arealer, gennemsnitudbytter og produktion i mængde. I opgørelsen for hele landet er tillige vist høst opgjort i foderenheder. En detaljeret opgørelse af halmanvendelsen samt resultater for frø til udsæd findes ligeledes i Statistikbanken. Udvikling i den totale høst for udvalgte afgrøder Total harvest production for specified crop products Mio. foderenheder Samlet høst Korn Græsmarksafgrøder Rodfrugter

82 80 Tabel 5.. Høstudbytter Yield of crops hkg pr. ha 00 FE pr. ha Korn (kerne) i alt... 57,8 56,8 60,4 57,2 56, 59,7 Cereals (grain), total Vinterhvede... 70,4 65,8 79,2 72, 67,4 8, Winter wheat Vårhvede... 35,2 46,8 4,3 36, 47,9 42,3 Spring wheat Rug... 47,3 44,7 52,4 47,3 44,7 52,4 Rye Triticale... 49,5 46,5 52,7 49,5 46,5 52,7 Triticale Vinterbyg... 56,5 50,5 58,2 54,0 48,2 55,6 Winter barley Vårbyg... 45,6 48,7 45,0 43,6 46,5 42,9 Spring barley Havre og blandsæd... 39,5 47,5 38,5 3,4 37,8 30,6 Oats and mixed grain Raps i alt... 34,7 32,8 36,6 59, 56,0 62,3 Rape, total Vinterraps... 34,9 32,9 36,6 59,5 56,0 62,3 Winter rape Vårraps... 9,6 24,7 34,5 33,4 42,0 58,7 Spring rape Bælgsæd i alt... 30,7 33,6 3,5 33,5 36,6 34,3 Pulses, total Heraf: Markært... 3, 33, 32,0 33,9 36,0 34,9 Of which: Field peas Halm (bjærget) i alt... 3,7 3,2 33,7 5,9 5,8 6,3 Straw, total Heraf: Halm af korn (bjærget).. 3,7 3,3 33,7 5,9 5,8 6,3 Of which: Straw of cereals Rodfrugter Root crops (root), total Læggekartofler under kontrol ,0 56,9 56,8 Seed potatoes Kartofler til melproduktion ,8 24,3 33,7 Potatoes for flour manufacturing Spisekartofler ,4 66,5 72,5 Potatoes for human consumption Sukkerroer til fabrik ,9 23,9 30,0 Beets for sugar production Fodersukkerroer og anden Fodder sugar beets and other rodfrugt til foder ,2 25,9 29,5 roots for fodder Græs og grønfoder Grass and green fodder Lucerne , 76,5 65,0 Lucerne Majs til ensilering ,2 98,4 05,0 Maize for green fodder Korn til ensilering mv ,3 5,8 43,0 Cereals for green fodder etc. Græs og kløver i omdriften ,9 77,9 72,0 Grass and clover in rotation Græs uden for omdriften ,7 23,2 24,0 Permanent grass Efterslæt efter korn og helsæd ,8 7,8 7,0 Other aftermath Udvikling i høstudbyttet for udvalgte afgrøder Yield of specified crop products FE pr. ha Sukkerroer til fabrik Vinterhvede Græs og kløver i omdriften Vårbyg

83 8 Tabel 5.2. Høst og høstede arealer Quantity and harvested area ha mio. kg mio. FE I alt Total crop production Korn (kerne) i alt Cereals (grain), total Vinterhvede Winter wheat Vårhvede Spring wheat Rug Rye Triticale Triticale Vinterbyg Winter barley Vårbyg Spring barley Havre og blandsæd Oats and mixed grain Raps i alt Rape, total Vinterraps Winter rape Vårraps Spring rape Bælgsæd i alt Pulses, total Heraf: Markært Of which: Field peas Halm (bjærget) i alt Straw, total Heraf: Halm af korn (bjærget) Of which: Straw of cereals Frø til udsæd Seeds for sowing Rodfrugter (rod) i alt Root crops (root), total Læggekartofler under kontrol Seed potatoes Kartofler til melproduktion Potatoes for flour manufacturing Spisekartofler Potatoes for human consumption Sukkerroer til fabrik Beets for sugar production Fodersukkerroer og anden Fodder sugar beets and other rodfrugt til foder roots for fodder Græs og grønfoder i alt Grass and green fodder Lucerne Lucerne Majs til ensilering Maize for green fodder Korn til ensilering mv Cereals for green fodder etc. Græs og kløver i omdriften Grass and clover in rotation Græs uden for omdriften Permanent grass Efterslæt efter korn og helsæd Other aftermath Anm.: Ang. definition af foderenheder se tekstafsnittet 5A Ekskl. arealer med efterslæt. Tabel 5.3. Halmudbytte og halmanvendelse Production and use of straw mio. kg Halmudbytte i alt Production of straw, total Anvendt til halmfyring Used for heating Anvendt til foder Used for fodder Andet (strøelse, dækning af roekuler mv.) Other purposes Halm, som ikke er bjærget Straw left on the field

84 82 B. Korn og kornprodukter Anvendelse af korn Lager af korn Tabel 5.4 vises anvendelsen af korn opdelt efter arter samt på dansk og importeret korn for de seneste 3 driftsår, mens tabel 5.5 giver en oversigt over anvendelsen af den samlede kornmængde, der har været til rådighed i en længere årrække. Høstudbyttets størrelse opgøres af Danmarks Statistik, jf. afsnit 5A. Svindet er skønsmæssigt fastsat til 3 pct. Lagerbeholdninger omfatter samtlige lagre af uformalet korn og opgøres særskilt for beholdninger hos landmænd og for beholdninger hos importører, møller og forhandlere idet eventuelle beholdninger pr. 30/6 af korn af ny høst ikke er medregnet. Lagerbeholdningerne af korn hos landmænd opgøres alene pr. 30/6 ved en stikprøve på 400 landmænd, mens beholdningerne hos importører, møller og forhandlere opgøres ved en totaltælling hvert halve år. De foreløbige lagerbeholdninger pr. 3/2 beregnes residualt via kornbalancerne, idet foderforbruget af korn for seneste år anslås til en foreløbig værdi. Den endelige lagerbeholdning pr. 3/2 beregnes ligeledes ved hjælp af kornbalancer, hvor foderforbruget på kalenderår beregnes som gennemsnit af de to omkringliggende driftsårs foderforbrug. Tal for lagerbeholdningerne af korn findes i Statistikbanken. Omsætning af korn Kornpriser Værdiberegninger Ved den nævnte totaltælling hos importører, møller og forhandlere indhentes endvidere oplysninger om omsætningen af korn mellem landmænd og handlende. Som indvejet korn er medregnet alt korn, der er indgået til kornhandlerne direkte fra landmænd, hvad enten dette korn er købt fra landmænd, oplagret for landmænds regning eller leveret tilbage til landmænd efter tørring og rensning for landmændenes regning. Som købt og afregnet anføres det korn, der i nævnte periode er købt fra landmænd, hvad enten afregningen er foretaget kontant eller i form af ombytning med foderblandinger. Købt korn indgår, uanset at det senere i perioden kan være solgt tilbage til landmænd. Tallene for den indenlandske omsætning af korn findes i Statistikbanken. Til belysning af priserne for korn vises i tabel 5.7 de gennemsnitlige fakturerede priser, som er oplyst af en række større korn og foderstofvirksomheder for køb af korn fra landmand. Priserne udgør sammen med kapitelstaksterne for byg og hvede grundlaget for værdiberegning. Omsætningen af korn anvendes sammen med priser på korn til værdiberegninger af landbrugets solgte, købte og internt anvendte korn. Salgsværdien for korn omfatter værdien ab producent af det samlede bruttosalg af korn i kalenderåret, herunder også den del, der sælges til forhandlere og som senere inden for perioden købes tilbage og anvendes som produktionsmiddel i landbruget. Ved værdiberegning for internt anvendt korn (til foder) anvendes priserne for landbrugets salg af korn. Værdiberegning for køb af foder omfatter ikke den del af kornet, der købes som en del af indholdet i færdige foderblandinger. Anvendelsen af korn i færdige foderblandinger fremgår af afsnit 4C. Der er særskilt værdiberegning for såsæd, henholdsvis som produceret og som anvendt til såning. Mængder er beregnet ud fra arealerne. Priser indhentes særskilt fra kornfirmaer. Mel og gryn til forbrug Statistikbanken I tabel 5.6 er givet en oversigt over produktion, import, eksport og anvendelse til forbrug af mel og gryn. Værdien af produktionen af mel og gryn indgår ikke i Danmarks Statistiks opgørelse af landbrugets produktionsværdi. Det gør alene værdien ab producent af det ved produktionen af mel og gryn anvendte korn. På er der under Landbrug, statistikområdet Vegetabilske produkter, vist kornbalancer for flere år, opdelt på driftsår/kalenderår og dansk/importeret. Ligeledes er vist lagerbeholdninger, omsætning samt de månedsvis opgjorte kornpriser.

85 83 Tabel 5.4. Anvendelsen af korn fordelt på arter og på dansk og importeret korn The utilization of cereals broken down by species and Danish and imported cereals Høst svind Crops less waste Import Imports Lagre primo Initial stocks Udsæd Used as domestic seed grain Eksport Formaling Exports til mel og gryn mv. Grinding into flour and groats, etc Industriforbrug i øvrigt For other manufacturing Lagre ultimo Final stocks Anvendt til foder Used for feeding mio. kg Driftsår (/7-30/6) Crop year Korn i alt Cereals, total 2005/ / / / /08* /08 Hvede Wheat 2005/ / / / /08* /08 Rug Rye 2005/ / / / /08* /08 Byg Barley 2005/ / / / /08* /08 Havre Oats 2005/ / / / /08* /08 Triticale Triticale 2005/ / / / /08* /08 Majs mv. Maize, etc. 2005/ / / / /08* /08 Dansk korn Domestic cereals 2005/ / / / /08* /08 Importeret korn Imported cereals 2005/ / / / /08* /08 Kalenderår Calender year Korn i alt Cereals, total * * Anm.: Det er i beregningerne forudsat, at udsæd er dansk produceret, og at der ikke er sket en re-eksport af importeret korn. Inkl. blandsæd.

86 84 Tabel 5.5. Kornbalancer for dansk og importeret korn i alt Cereal balances for Danish and imported cereals, total Høst i alt Crops, total Høst svind Crops less waste Import Imports Udsæd Seed grain Eksport Exports Formaling til mel og gryn mv. Grinding into flour and groats Industriforbrug i øvrigt Other manufacturing Lagerforskydning Stock changes Anvendt til foder Used for feeding mio. kg Driftsår (/7-30/6) Crop year (/7-30/6) 980/ /8 985/ /86 990/ /9 995/ / / /0 2004/ / / / / / /08* /08 Tabel 5.6. Anvendelse af mel og gryn til forbrug The utilization of cereal flour and groats for human consumption Produktion af mel og gryn Production of flour and groats Import af mel og gryn Imports of flour and groats Som mel og gryn Flour and groats as such I bageriprodukter In bakery products I alt Som mel Total og gryn Flour and groats as such Eksport af mel og gryn Exports of flour and groats mio. kg I bageriprodukter In bakery products I alt Total Lager- Anvenfor- delse til skyd- forbrug ninger Human Changes consumpin stocks tion Mel og gryn i alt Flour and groats, total , 22,7 59,9 272,6 32,9 69,2 02, - 0,6 536, ,7 94,5 60,5 255,0 28,6 66,0 94,6 2,0 52, *... 46,4 95, 65,3 260,3 26,3 6, 87,4-2, 59, Hvedemel 2 Wheat flour ,5 7,8 57,7 75,5 5,8 69, 74,9-0,4 329, ,0 2,4 57,6 70,0 7,8 65,9 73,7 2,0 309, * ,0,4 62,4 73,8 6,4 6, 67,5-2,2 36, Rugmel 2 Rye flour ,4 6,2 2, 8,3 0,4 0, 0,5-0,2 84, , 4,8 2,9 7,7 0,3 0, 0,4 0, 82, *... 84, 4,6 2,9 7,5 0,4 0, 0,5 0, 9, Havregryn 3 Oat meal , 9,8 9,8,, 25, ,0 7, 7,,2,2 25, *... 29,3 5,7 5,7,, 33, Andet mel og gryn mv. 4 Other flour and groats , 78,9 78,9 25,6 25,6 96, ,6 70,3 70,3 9,3 9,3 94, *... 49,9 73,5 73,5 8,3 8,3 05, 2008 Ved beregning af import og eksport af hvedemel og rugmel i bageriprodukter er der regnet med, at hvedemelsprodukter indeholder 50 pct. hvedemel og rugmelsprodukter 50 pct. rugmel. 2 Produktionen af sigtebrødsmel er fordelt på produktionen af hvedmel og rugmel 3 Omfatter kun havregryn til konsum. 4 Omfatter mel og gryn af byg, majs og ris, dog bortset fra maltmel og majsgrits, der anvendes i bryggerierne.

87 85 Tabel 5.7. Foderstofforretningernes gennemsnitsfakturerede priser for korn ved køb fra landmand Feeding stuff companies' average prices for cereals bought from the farmer Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Triticale Triticale kr. pr. 00 kg Kalenderåret ,69 8,3 32,33 37,37 24,55 Kalenderåret ,6 29,97 49,29 25,24 34,63 Driftsåret 2006/07 (/7-30/6)... 90,92 79,93 97,23 90,76 86,38 Driftsåret 2007/08 (/7-30/6)... 59,9 45,47 54,5 49,65 47,22. kvartal ,3 75,8 7,66 59,33 63,22 2. kvartal ,59 44,02 66,55 53,8 49,77 3. kvartal ,62 9,37 38,66 20,82 28,20 4. kvartal ,3 90,06 27,85 99,28 04, Januar... 65,9 85,9 62,88 6,53 59,45 Februar... 78,92 60,35 80,49 57,29 7,46 Marts... 78,8 50,62 78,7 57,2 69,62 April... 79,64 37,23 77,95 57,06 49,03 Maj... 74,45 66,5 62,5 6,0 44,73 Juni... 69,94 22,22 52,84 40,53 60,4 Juli... 64,46 32,32 48,59 53,24 56,47 August... 40,4 2,25 39,05 25,55 27,35 September... 29,5 5,75 36,2 5,27 23,3 Oktober... 7,75 92,37 35,03 06,94 09,49 November... 07, 84,23 2,53 9,39 95,07 December... 05,35 90,44 9,47 90,94 03,7 Priser for hvede, rug og byg ved køb fra landmand Prices for wheat, rye and barley brought from the farmer 60 Kr. pr 00 kg Hvede Rug Byg

88 86 C. Kapitelstakster Definition og anvendelse Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige priser, som landmændene har opnået ved salg af byg og hvede. Kapitelstaksten anvendes sammen med oplysninger om arealstøtte til korn ved regulering af lejen ved tilforpagtning af landbrugsjord for et stort antal landbrugsejendomme. Kapitelstaksterne for 2008 er beregnet på grundlag af indberetninger fra kornhandlere, der har givet oplysninger om køb af korn direkte fra landmænd af årets høst indtil 3/2. Opgørelsen omfatter 0,9 mio. tons byg og 0,9 mio. tons hvede, svarende til henholdsvis 26 pct. og 9 pct. af høsten af byg og hvede. På indberetningsskemaerne har kornhandlerne givet oplysninger om de købte mængder byg og hvede og om det samlede beløb, der er betalt til landmændene for disse mængder. Køb af korn Oplysningerne om de købte mængder korn omfatter kun købet af korn direkte fra landmænd i ren handel. Det vil sige, at de mængder korn, der er købt på ombytningsbasis med foderblandinger o.l., ikke er medtaget. De købte mængder er inkl. køb af maltbyg, men ekskl. køb af såsæd. De købte mængder korn er angivet som tørt og renset korn. Ved tørt korn forstås korn med maksimalt 5 pct. vandindhold. De kornhandlende oplyser et afregningsbeløb for det købte korn, som dels modsvarer de mængder og kvaliteter, der er anført ovenfor, dels tager hensyn til, at kornet er leveret frit ab gård. Kapitelstaksten beregnes i henhold til lov nr. 592 af 2. december 984 og opgøres på 8 kapitelstakstområder som vist i tabel 5.9. Områderne er geofrafisk de samme som før kommunalreformen, men navngivningen er ændret med virkning fra Statistikbanken På er der under Landbrug, statistikområdet Økonomisk statistik, vist kapitelstakster fra 995, opdelt på kapitelstakstområder. Kapitelstaksten for byg og hvede Farm gate prices of barley and wheat 70 Kr. pr. 00 kg 50 Byg 30 0 Hvede

89 87 Tabel 5.8. Kapitelstakster for byg og hvede Farm gate prices of barley and wheat kr. pr. 00 kg Byg... 80,54 87,8 40,06 34,87 Barley Hvede... 75,78 87,39 48,9 2,5 Wheat indeks 2005 = 00 Byg... 00,0 09,0 73,9 67,5 Barley Hvede... 00,0 5,3 95,6 60,3 Wheat Tabel 5.9. Kapitelstakster for byg og hvede fordelt på kapitelstakstområder Farm gate prices of barley and wheat by defined districts Byg Barley Hvede Wheat kr. pr. 00 kg Hele landet Denmark... 40,06 34,87 48,9 44,58 Kapitelstakstområder Defined districts: Sjælland med omliggende øer... 33,68 44,58 40,52 3,4 Lolland-falster med omliggende øer... 29,00 43,55 45,9 7,89 Bornholm... 30,08 23,4 46,60 08,7 Fyn med omliggende øer... 4,56 36,26 58,62 23,47 Sønderjylland... 47,60 29,45 52,40 22,75 Østjylland... 37,6 27,52 44,93 24,69 Vestjylland... 45,45 29,9 50,39 25,0 Nordjylland... 42,87 29,30 47,53 24,5

90 88 D. Frø til udsæd, industrifrø og bælgsæd Frø til udsæd Tilskud til frø fra EU er udfaset Værdiberegning for frø til udsæd Den beregnede produktion for de enkelte frøarter er angivet i tabel 5.0. Til en række græs- og kløverfrøarter har der til og med 2004 været udbetalt EU-støtte direkte til avlerne af særligt kontrolleret frø på grundlag af produceret mængde. De udbetalte beløb er indgået i opgørelsen af høstens salgsværdi ab landmand. Fra 2005 er arealerne med frø omfattet af den nye enkeltbetalingsording. Dette tilskud indgår ikke i salgsværdierne. I tabel 5. er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks opgørelse af frøhøstens salgsværdi ab landmand og af landbrugets udgift til indkøb af frø til udsæd. Priser til beregning af salgsværdier og udgifter ab landmand er indhentet fra frøavlerbranchen, mens de respektive mængder på nær rapsfrø er indhentet fra Plantedirektoratet. Til beregning af rapsfrømængden antages udsædsmængden at være 6 kg/ha på det samlede rapsareal, dog reduceret med 0 pct. svarende til det areal, der antageligt tilsås med eget produceret rapsfrø. I tabel 5.2 er givet en oversigt over produktion, import og eksport af de vigtigste arter frø til udsæd. De anførte avlerpriser er meddelt af Brancheudvalget for Frø. I de anførte priser er der foretaget fradrag for omkostninger til tørring og rensning. Udover de i tabel 5.2 viste frøarter, er der beregnet værdier for en række mindre betydende frøarter. For enkelte mindre betydende er den beregnede værdi delvis skønnet. Den samlede værdiberegningen fremgår af tabel 5.. Værdierne i tabel 5. indgår i Danmarks Statistiks opgørelse af produktionsværdien og bruttofaktorindkomsten. Ved disse beregninger betragtes hele frøsalget som salg ud af landbruget, og hele frøindkøbet betragtes som indkøbt fra andre erhverv, jf. afsnit 7A. Pris- og mængdeindeks for køb og salg af frø til udsæd er vist i afsnit 7B. Industrifrø I tabel 5.3 er givet en oversigt over produktion, import og eksport af de vigtigste arter industrifrø, der dyrkes her i landet. Den beregnede produktion for de enkelte frøarter, bortset fra raps, er baseret på specificerede arealopgørelser fra Plantedirektoratet. De i tabellen anførte avlerpriser er meddelt af De samv. danske Frøavlerforeninger. I de anførte priser er der foretaget fradrag for omkostninger til tørring og rensning. Prisen på raps er indsamlet blandt korn- og foderstofforretninger og er en vejet årspris. De anførte værdier indgår i Danmarks Statistiks beregning af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 7A. Pris- og mængdeindeks for salg af industrifrø er vist i afsnit 7B. Bælgsæd I tabel 5.4 er givet en oversigt over landbrugets produktion af bælgsæd. Mængden er beregnet som den høstede mængde minus 5 pct. svind. Årsprisen er beregnet som et gennemsnit af de månedlige detailpriser indberettet af grovvarebranchen. De anførte værdier indgår i Danmark Statistiks beregning af landbrugets bruttofaktorindkomst i tabel 7.. Værdien af internt anvendte foderærter bygger på Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik. Pris- og mængdeindeks er vist i afsnit 7B. I tabel 5.5 er givet en oversigt over anvendelsen af bælgsæd. Høsten af bælgsæd er opgjort i forbindelse med den årlige høstopgørelse for korn og raps. Anvendelse til konsum er estimeret og foderforbruget er beregnet residualt.

91 89 Tabel 5.0. Produktion af industrifrø og frø til udsæd Production of seeds for manufacturing and of seeds for sowing tons Industrifrø i alt Seeds for manufact., total Vinterraps Winter rape Vårraps Spring rape Sennep Mustard Oliehør Oil flax Valmue Poppy Kommen Caraway Frø til udsæd i alt Seeds for sowing, total Rødkløver, halvsildig Red clover, semi late Hvidkløver White clover Humlesneglebælg Black medic Alm. rajgræs Perennial rye grass Italiensk rajgræs Italian rye grass Wester Woldisk rajgræs Westerwold rye grass Hybrid rajgræs Hybrid rye grass Timothè Timothy Hundegræs Cock's food grass Engsvingel Meadow fescue Rød svingel Red fescue Stivbladet svingel Stiff-leaved fescue Strandsvingel Costal fescue Alm. rapgræs Common meadow grass Engrapgræs Smooth meadow grass Rajsvingel Rye fescue Andet græsfrø Seeds of other grass crops Anm. Produktionen af industrifrø bortset fra raps fordeles efter Plantedirektoratets opgørelse. Produktionen af frø til udsæd indhentes fra Plantedirektoratets opgørelse. Tabel 5.. Værdi af høst og indenlandsk forbrug af frø til udsæd Values of crops and of domestic purchases of seeds for sowing 2005/ / /08 mio. kr. Frøhøstens værdi Values of seed crops Frø til udsæd i alt... 69,2 604,7 607,2 Seeds for sowing, total Græsfrø ,4 537,7 566,2 Seeds of grass crops Græsmarksbælgplantefrø... 55,7 56,0 28,2 Seeds of leguminous grass crops Andet frø...,0,0 2,8 Seeds of other crops Indkøb af frø til udsæd Purchase of seeds for sowing Frø til udsæd i alt ,2 367,2 437,6 Seeds for sowing, total Græsfrø... 5,3 25,4 55,3 Seeds of grass crops Græsmarksbælgplantefrø... 3,5 33,9 40,0 Seeds of leguminous grass crops Rodfrugtfrø... 33,8 3,7 4, Seeds of root crops Rapsfrø... 52,4 75,0 99,8 Seeds of rape Andet frø 2...,2,2,4 Seeds of other crops Anm. De samlede værdier for frø til udsæd omfatter foruden de i tabel 5.2 anførte frøarter en række andre frøarter herunder værdier for de frøarter, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om høstudbyttet. Inkl. EU-støtte til og med 2004/05. 2 Skønsmæssigt beregnede værdier.

92 90 Tabel 5.2. Produktion, import og eksport af frø til udsæd Production, imports and exports of seeds for sowing Mængde Quantity Produktion Production Gnsntl. pris ab avler Av. price ex farm Værdi ab avler Value ex farm Import Imports Eksport Exports tons kr. pr. kg.000 kr. tons Græsfrø i alt Seeds of grass, total 2005/ / / / /08* /08 Heraf: Of which: Alm. rajgræs Perennial rye grass 2005/ , / / , / /08* , /08 Rød svingel Red fescue 2005/ , / / , / /08* , /08 Engrapgræs Smooth meadow grass 2005/ , / / , / /08* , /08 Græsmarksbælgplantefrø i alt Seeds of leguminous grass crops, total 2005/ / / / /08* /08 Tabel 5.3. Produktion, import og eksport af industrifrø Production, imports, exports and sales of seeds for manufacturing Mængde Quantity Produktion Production Gnsntl. pris ab avler Av. price ex farm Værdi ab avler Value ex farm Import Imports Eksport Exports tons kr. pr. kg.000 kr. tons Industrifrø i alt Seeds for manufact., total 2005/ / / / /08* /08 Heraf: Raps Of which: Rape 2005/ , / / , / /08* , /08

93 9 Tabel 5.4. Produktionsværdi for bælgsæd Value of production of pulses * Mængde Quantity Værdi Value Mængde Quantity Værdi Value Mængde Quantity Værdi Value mio. kg mio. kr. mio. kg mio. kr. mio. kg mio. kr. Bælgsæd i alt... 30,6 3,4 8,4 26,2 3,2 22,8 Pulses, total Heraf: Intern omsætning...,6,6,6 Of which: Internally use Markærter... 24,9 25,5 3,5 9, 0,0 7,2 Field peas Anden bælgsæd... 5,7 5,8 5,0 7, 3,2 5,5 Other pulses Anm.: Ærter til konserves er ikke medregnet, men er særskilt belyst i afsnit 5H. Tabel 5.5. Produktion og anvendelse af bælgsæd Production and consumption of pulses Høstudbytte svind Crop less waste Import Imports Eksport Exports Anvendt til udsæd Used for seed Konsum Human consumption Lagerforskydning Changes in stocks Anvendt til foder Used for feeding Bælgsæd i alt Pulses, total ,6 42, 9,2 2, 4,0,4 46, ,4 56,3 5,0, 4,0-3, 57, *... 3,3 47,5 36,3 0,9 4,0 6,9 2, Heraf: Markærter Of wich: Field peas ,9 32,7 2,4,7 4,0,4 38, ,5 43,2 4,2 0,9 4,0-4,6 52, *... 0,0 46,5 35,6 0,7 4,0 9,6 6, mio. kg

94 92 E. Sukkerroer og sukker Markedsordning for sukkerroer under ændring EU's markedsordning for sukker fra sukkeroer er, i lighed med de øvrige markedsordninger, inkorporeret i EU s fællesmarkedsordning. Dette indebærer en tilpasning af priserne i EU til verdensmarkedet og som følge heraf falder interventionsprisen gradvist bort, ligesom A-, B- og C-roer er faldet bort som begreb. Sukkervirksomhederne har i stedet for en sukkerkvote haft mulighed for at tilkøbe sig en supplerende sukkerkvote. Virksomheder og avlere m.v. har ligeledes fra 2006 haft mulighed for at få tildelt tilskud mod at give afkald på en del eller hele deres sukkerkvote. Effekten af ændringerne er, at avlernes salgindtægter falder. Omvendt er arealerne nu omfattet af enkeltbetalingsordningen. Disse ændringer har stor betydning for sammenligning af resultaterne over tid. Ud over de afregnede priser for sukkerroer kan der indtil ca. år efter kampagnens afslutning ydes en efterbetaling til avlerne. Det skyldes bl.a., at sukkerfabrikkerne har kunnet afsætte et restlager af sukker til en højere pris. De omtalte priser gælder for sukkerroer med et sukkerindhold på 6,0 pct., hvorfor der betales et sukkerindholdstillæg for de roer, der har et højere sukkerindhold end 6,0 pct. Omvendt reduceres prisen for de roer, der har et lavere sukkerindhold. Værdiberegninger I tabel 5.6 er givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgørelse af værdien af landbrugets salg af sukkerroer af høsten i årene Den i tabellen anførte værdi for 2008 er foreløbig, grundet manglende oplysninger om efterbetalinger. Værdiberegningen er ab producent, idet den anvendte pris er ekskl. fragttillæg. Yderligere fratrækkes eventuelle absorptionsafgifter, idet sukkerordningen skal være selvfinansierende, og disse afgifter opkræves for at finansiere tidligere års underskud. De beregnede værdier indgår i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 7, pris- og mængdeindeks er vist i afsnit 7B. Produktion og anvendelse af sukker I tabel 5.7 er givet en oversigt over produktion og anvendelse af sukker. Tallene for sukker er anført i enheden hvidt sukker. Importen og eksporten af sukker er opdelt på roe- og rørsukker samt sukker anvendt i industriprodukter. Produktionsrestitueret sukker anvendt af den kemiske industri indgår ikke i beregningen til forbrug, ligesom der ikke foretages fradrag for svind. Opgørelsen af konsumenternes forbrug er usikker. Udviklingen i produktion og forbrug af sukker The development in the production and consumption of sugar for human consumption 600 Mio. kg Produktion Forbrug

95 93 Tabel 5.6. Værdi af landbrugets salg af sukkerroer til fabrik Value of agricultural sales of sugar beets to sugar factories, etc * Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value mio. kg kr./00 kg mio. kr. mio. kg kr./00 kg mio. kr. mio. kg kr./00 kg mio. kr. Salg til sukkerfabrikation Sales to sugar production ,2 27,60 638, ,8 26,46 60, ,0 28,28 662,5 Tabel 5.7 Produktion og forbrug af sukker Production and consumption of sugar * mio. kg Produktion , 380,2 40,2 Production Import i alt... 50,6 233,9.. Imports, total Roe- og rørsukker... 45,2 9,8.. Beet sugar and cane sugar Sukker i industriprodukter... 05,4 42,6.. Sugar in manufactured foods Eksport i alt ,9 374,5.. Exports, total Roe- og rørsukker... 22,6 84,9.. Beet sugar and cane sugar Sukker i industriprodukter... 30,3 89,6.. Sugar in manufactured foods Industrisukker... 2,2 35,9 63,6 Sugar used in industry Anden anvendelse...,0,0,0 Foe other purposes Lagerforskydning ,3-42,9 3,9 Changes i stocks Anvendelse til forbrug ,9 245,6.. Human consumption Anm.: Alle mængder er angivet i enheden hvidt sukker. Omfatter sukker anvendt som foder til bier 2 Omfatter både forbrug af ren sukker og forbrug af sukker i industriprodukter.

96 94 F. Kartofler Produktion og anvendelse Landbrugets kartoffelhøst og dens anvendelse er belyst i tabel 5.8. Forbruget af læggekartofler beregnes på grundlag af de udlagte arealer, idet der regnes med kg læggekartofler pr. ha. Svindet er fra og med 2006 skønsmæssigt fastsat til 8 procent af høstudbyttet. Anvendelse af kartofler til konsum er beregnet på grundlag af et delvist skønsmæssigt fastsat forbrug pr. indbygger. Forbruget af kartofler avlet i private haver er ikke medregnet i de anførte forbrugstal. Forbruget til foder er beregnet som residual. Værdiberegninger Statistikbanken I tabel 5.9 er givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgørelse af værdien af landbrugets salg af kartofler. I beregningen for spisekartofler benyttes indberettede månedspriser fra GASA Odense, idet der dog ses bort fra maj måned. Værdien af landbrugets indtægt fra kartofler indgår i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 7A, mængde- og prisindeks er vist i afsnit 7B. På www. statistikbanken.dk er der under Landbrug, statistikområdet Vegetabilske produkter, vist opgørelser af høstresultater, jf. afsnit 5A. Tabel 5.8. Produktion og anvendelse af kartofler Production and utilization of potatoes * mio. kg Landbrugets kartoffelhøst Crops in agriculture Høst svind Crops less waste Import Imports Anvendelse Utilization Eksport Exports Læggekartofler Seed potatoes Kartoffelmelsfabrikation Potato flour manufacturing Anden fremstillingsvirksomhed Other manufacturing Til forbrug Human consumption Til foder Consumption for feeding Tabel 5.9. Værdi af landbrugets salg af kartofler Value of agricultural sales of potatoes * Mængde Quantity Gnsntl pris Average price Værdi Value Mængde Quantity Gnsntl pris Average price Værdi Value mio. kg kr./00 kg mio. kr. mio. kg kr./00 kg mio. kr. Salg i alt ,4 76,06 84,6 409,9 86,49 29,4 Sales, total Salg af spisekartofler... 56,4 73,66 27,6 92,3 208,29 400,6 Sales for human consumption Kartoffelmelsfabrikation ,5 4,05 354,9 887, 35,00 30,5 Potato flour manufacturing Anden industriel virksomhed.. 4,3 93,29 38,6 37,5 85,04 3,9 Other manufacturing Læggekartofler... 03, 6,46 66,5 00,9 48,93 50,3 Seed potatoes Eksport ,4 204,44 37,7 66,7 93,35 322,3 Exports Intern omsætning ,7 5,00 35,3 25,3 5,00 3,8 Internal consumption Til anvendelse i Danmark. 2 Kun spise- og læggekartofler.

97 95 G. Græs, grønfoder, foderroer og halm Afgrænsning Anvendte mængder Værdiansættelse Relation til landbrugets bruttofaktorindkomst Afsnittet omhandler mængde og værdi af grovfoderprodukter, inkl. halm og roetop. Værdiopgørelsen følger principperne for opgørelse af landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor produkter som anvendes internt i landbruget medregnes. Mængdeopgørelsen tager udgangspunkt i høstopgørelserne, jf. afsnit 5A. Forbruget af foder for de pågældende produkter i kalenderår n beregnes som gennemsnittet af høst i år n- og i år n, fratrukket svind samt mængder solgt ud af landbruget. Mængden af halm til fyring er ved værdiansættelsen reduceret med et skønnet forbrug på egen bedrift. Værdien af foderet er fra sat til 90 øre pr. foderenhed mod tidligere kr. pr. foderenhed. For 2007 er anvendt 05 øre pr. foderenhed og i øre pr. foderenhed. Værdien af lucernemel mv. bygger på eksportstatistikken, mens værdiansættelse af halm til fyring sker på baggrund af prisen for halm leveret til varmeværk. Værdien af internt anvendt foder plus salget ud af landbruget af foderafgrøder er inklusiv halm til fyring. Værdien fremgår af BFI-opgørelsen på indtægtsiden i tabel 7., hvor værdien af internt anvendt foder også er udgiftsført. Endvidere indgår værdien af landbrugets salg af halm til energiformål ligeledes i bruttofaktorindkomsten. Tabel Grovfoder, halm til fyring og salg af grovfoderprodukter Coarse fodder, straw for heating and sales of coarse fodder products Mængde Quantity Værdi Value Mængde Quantity Værdi Value Mængde Quantity Værdi Value mio. kg mio. kr. mio. kg mio. kr. mio. kg mio. kr. Grovfoder og halm mv. I alt ,8 5, ,7 Grovfoder og halm til fodring i alt , 4 546, ,3 Coarse fodder and straw etc, total Coarse fodder and straw for feeding, total Intern anvendelse i alt , , ,7 Intermediate consumption Græs og grønfoder , , , ,9 2 83, ,2 Grass and green fodder Fodersukkerroer... 27,4 47, 239,7 45,3 48,6 58,3 Fodder beet Majs til ensilering ,3 057, ,0 329,3 386,3 663,6 Maize for green fodder Halm til foder... 02,6 72,6 024,9 203,8 222,2 266,7 Straw for feeding Salg af græs- og grøntpro- Sales of grass products out of dukter ud af landbruget...,4 3,6 9,6 agriculture Lucernemel og græspiller... 0,7 0,8 0,9,0,8 2,5 Grass flour and grass pills Hø og andre produkter...,2 0,5 7,0 4,6 8,3,6 Hay and other products Halm til fyring i alt ,7 554,7 42,3 564,9 794,9 933,4 Straw for heating, total Heraf: Solgt ud af landbruget. 48, 459,2 69,5 467,7 486, 772,6 Of which: Sold out of agriculture

98 96 H. Grøntsager Indledning og afgrænsning Frilandsgrøntsager Konservesærter Væksthustælling Priser og værdier Statistikbanken Den erhvervsmæssige produktion af grøntsager er opgjort på grundlag af separate undersøgelser af produktionen af grøntsager på henholdsvis friland og i væksthuse. Den seneste tælling af grøntsager på friland blev gennemført for 2003 som en totaltælling omfattende alle bedrifter. For mere udførlige oplysninger henvises til Statistiske Efterretninger i serien Landbrug 2004:4. I 200 gennemfører Danmarks Statistik en ny undersøgelse vedrørende produktionsåret Produktionen af ærter til frost og konserves mv. er vist i tabel 5.2. Oplysningerne er indhentet fra Ardo A/S. Der er gennemført væksthustællinger for 2005 og Udførlige resultater for den seneste tælling findes i Statistiske Efterretninger i serien Landbrug I afsnit 7B er angivet pris- og mængdeindeks for hovedgrupper af vegetabilske salgsprodukter samt en oversigt over salgsværdien af vegetabilske produkter. På er der under Landbrug, statistikområdet Vegetabilske produkter, vist produktion af frilandsgrøntsager for 2000 og 2003, opdelt efter produktionsform og regioner. Resultaterne af forbrugsopgørelser siden 980 findes ligeledes i banken. Tabel 5.2 Areal og høstudbytte for konservesærter Area, production and yield for peas for canning Areal Area Høstudbytte Crop production Høstudbytte pr. ha Average yield ha tons tons pr. ha , , 2008* ,4

99 97 I. Frugt og bær Frugttræplantage tælling 2007 Bærtælling 2004 Statistikbanken I 2007 blev der i henhold til EU-forordning afholdt frugtplantagetællinger i samtlige medlemslande over erhvervsmæssige plantager med visse frugtarter, også jf. afsnit 2D. Resultaterne er publiceret i Statististiske Efterretninger i serien Landbrug 2007:20. Den næste tælling forventes gennemført i 202. Med støtte fra Frugt- og bærrådgivningen blev der i efteråret 2004 gennemført en tælling med af dyrkningen af sten- busk- og bærfrugt for alle bedrifter. For arealer og produktion dækkede tællingen såvel 2003 som 2004, mens fordeling efter kulturernes alder, vandingsforhold m.v. kun blev spurgt til situationen i Tællingsresultaterne er i mest detaljeret form publiceret i Statistiske Efterretninger i serien Landbrug 2005:. I 20 gennemfører Danmarks Statistik en ny undersøgelse vedrørende produktionsåret 200. På under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Vegetabilske produkter er, opdelt efter landsdele, vist resultater for bærtællingen med hensyn til antal bedrifter, høstet og dyrket areal samt produktion. Tabel Produktion af æbler og pærer fordelt på regioner og landsdele Production of apples and pears by regions and districts Æbler Apples tons Hele landet Denmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Der var ikke grundlag for en opgørelse for landsdel Bornholm, hvorfor region Hovedstaden ikke er underopdelt. Pærer Pears I alt Total Tabel Erhvervsavl og anvendelse til forbrug af æbler og pærer Commercial production and human consumption of apples and pears Høstudbytte svind Crops less waste Import (inkl. juice og konserves) Imports tons Forbrugsberegning Comsumption Eksport (inkl. juice og konserves) Exports Anvendelse til forbrug Human consumption Forbrug pr. indbygger Human consumption per inhabitant Æbler Apples , , 2006 Pærer Pears , , kg

100 98 6. Animalsk produktion Livestock production Generelt Dette afsnit om animalske landbrugsprodukter er inddelt i ni underafsnit, nemlig A: Naturmælk (mælk hos landmænd), B: Mejeriprodukter, C: Æg, D: Kød i alt, E: Kvæg samt okse- og kalvekød, F: Svin og svinekød, G: Fjerkrækød, H: Hestekød og I: Fåreog lammekød. I disse afsnit er givet detaljerede oplysninger om produktionen af de enkelte animalske produkter og produktionens anvendelse, herunder eksporten og forbruget. Endvidere er opstillet prisserier for de vigtigste animalske produkter, og der er givet en redegørelse for Danmarks Statistiks beregning af værdien af salget af animalske produkter. Ordninger, der medfører indgreb i produktion og omsætning af de enkelte produkter, og som derfor er af betydning for forståelsen og anvendelsen af statistikken, er omtalt i ovennævnte afsnit om de enkelte produkter. Dette gælder både nationale ordninger og EU-ordninger, og specielt er der redegjort for de ordninger, der enten indeholder regler om ydelse af produkttilskud eller om opkrævning af produktafgifter, og som derved indvirker på producentpriserne for de enkelte produkter. Samlede opgørelser vedrørende animalske produkter er udover i dette afsnit givet i afsnit 7 og 8. I afsnit 7 er foretaget en samlet opgørelse af værdierne for animalske produkter ab producent og af pris- og mængdeudviklingen belyst ved hjælp af indeks. I afsnit 8 er givet en oversigt over det samlede forbrug og forbruget pr. indbygger for de vigtigste animalske produkter. I det følgende er der givet nogle generelle oplysninger om udarbejdelsen af statistikken vedrørende animalske produkter. Produktion Udenrigshandel Lagerbeholdninger Forbrug Priser Statistikbanken Produktionen af animalske produkter er opgjort på grundlag af oplysninger, der er indsamlet fra en lang række forskellige kilder, jf. redegørelserne i afsnittene om de enkelte produkter. Eksporten og importen af animalske produkter er uddraget af den officielle udenrigshandelsstatistik fra Danmarks Statistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. For mere detaljerede oplysninger henvises til den officielle udenrigshandelsstatistik. Lagerbeholdningerne er private lagre, da interventionslagre for animalske produkter er ophørt. Forbruget er, i den udstrækning oplysninger foreligger, beregnet som produktion + import eksport /+ lagerforskydninger forbrug til andre formål. Det viser således mængder, der er til rådighed til forbrug. Ved beregningen korrigeres ikke for husholdningssvind og udlændinges køb af varer, der medtages som rejsegods. Prisudviklingen er belyst ved hjælp af prisgennemsnit for en lang række producentog engrospriser. Priserne er i videst muligt omfang beregnet som mængdevejede gennemsnit, hvorved forstås gennemsnit, hvori de enkelte noteringer eller priser indgår med en vægt, der svarer til den omsætning, der har fundet sted til de pågældende priser. I mangel af oplysninger om de omsatte mængder er der beregnet tidsvejede gennemsnit, hvorved forstås prisgennemsnit, hvori de enkelte noteringer eller priser indgår med en vægt, der svarer til længden af de perioder, i hvilke de har været gældende. I under emnegruppen Landbrug, statistikområderne animalske produkter og fødevareforbrug er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit.

101 99 Værdier Produktionsværdier for animalske produkter 2008 Value of production of livestock products Fjerkræ 4 % Æg 2 % Kvæg 6% Pelsdyr 7 % Svin 48 % Mælk 33% Tabel 6.. Produktionsværdier for animalske produkter Value of production of livestock products Naturmælk Natural milk Æg til konsum Eggs for human consumption Kvæg Cattle Svin Pigs Fjerkræ Poultry Pelsdyr Animalske Furred produkter i alt animals Livestock products, total mio. kr kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Foruden de i tabellen anførte tal indgår på kvartalstal også værdier for får og på årstal yderligere værdier for heste, vildt og andre animalske produkter.

102 00 Tabel 6.2. Mængdeindeks for animalske salgsprodukter Quantity indices for livestock sales Naturmælk Natural milk Æg til konsum Eggs for human consumption Kvæg Cattle Svin Pigs Fjerkræ Poultry Pelsdyr Furred animals Animalske produkter i alt Livestock products, total 2005 = kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Foruden de i tabellen anførte tal indgår på kvartalstal også mængdeindeks for får og på årstal yderligere mængdeindeks for heste, vildt og andre animalske produkter. Tabel 6.3. Prisindeks for animalske salgsprodukter Price indices for livestock sales Naturmælk Natural milk Æg til konsum Eggs for human consumption Kvæg Cattle Svin Pigs Fjerkræ Poultry Pelsdyr Furred animals Animalske produkter i alt Livestock products, total 2005 = kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Foruden de i tabellen anførte tal indgår på kvartalstal også prisindeks for får og på årstal yderligere prisindeks for heste, vildt og andre animalske produkter. Prisindeks for animalske salgsprodukter Price indices for livestock sales = 00 Naturmælk J A J O J A J O J A J O Fjerkræ Kvæg Svin

103 0 A. Naturmælk Generelt I de følgende tabeller er der for naturmælk (ubehandlet mælk hos landmænd) givet oplysninger om den samlede mælkeproduktion, gennemsnitsydelsen pr. malkeko, indholdet af mælkefedt og protein samt naturmælkens anvendelse til salg og til eget forbrug. I tabellerne er der endvidere givet oplysninger om den tilbagekøbte mængde returmælk (skummetmælk og kærnemælk) og valle til foder. I forbindelse med salgsopgørelsen for naturmælk er oplyst den opnåede gennemsnitspris ab producent og den samlede salgsværdi. Endvidere er der redegjort for mælkekvoteringen. I afsnit 6B om mejeriprodukter, redegøres der for naturmælkens anvendelse på mejerierne. I afsnit 7B vises pris- og mængdeindeks for naturmælk. Produktion af mælk og dens indhold af fedt og protein I tabel 6.6 vises tal for den indvejede mælkemængde, inkl. økologisk mælk (nævnt nedenfor), fedtprocent og proteinprocent, der er meddelt af Mejeriforeningen. Forbrug hos producenter (der både omfatter producenternes forbrug af egen produktion og salget direkte til forbrugere) og til foder (der kun omfatter malket mælk, dvs. ekskl. mælk diet af kalve), er efter samråd med Mejeriforeningen fastsat af Danmarks Statistik. I tabel 6.6 er givet månedstal og kvartalstal for 2007 og 2008, medens tabel 6.5 belyser udviklingen i perioden Økologisk mælk Økologisk mælkeproduktion - antal bedrifter og indvejning, herunder bedrifter under omlægning Antal bedrifter Indvejet i mio. kg pct. Andel af samlet indvejning Beregning af mælkeydelse Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. malkeko er beregnet af Danmarks Statistik på grundlag af den samlede mælkeproduktion og en beregnet gennemsnitlig malkekobestand. Beregningen er vist i efterfølgende oversigt, og i tabel 6.5 er givet en oversigt over udviklingen i mælkeydelsen pr. ko i årene Beregning af gnsntl. malkekobestand og gnsntl. mælkeydelse Antal malkekøer ved kvægtællingerne i de enkelte kvartaler Gnsntl. antal malkekøer Samlet mælke- produk- Gnsntl. mælkeydelse pr. okt. kvt. jan. kvt. apr. kvt. juli kvt. Hele året tion malkeko.000 stk. mio. kg kg pr. ko Oktoberåret 2004/ / / / Med 4,2 pct. fedt. Tabellen viser antal malkekøer ved de kvartalsvise kvægtællinger, samt det beregnede gennemsnitlige antal malkekøer i de enkelte år.

104 02 Sammenligning af ydelsestal De af Danmarks Statistik beregnede ydelsestal, der er opgjort på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælkeproduktion, skal ifølge sagens natur fra år til år udgøre en nogenlunde fast procentdel af de ydelsestal, der er beregnet af Kontrolforeningerne på grundlag af den periodiske ydelseskontrol for ca. 93 pct. af den samlede malkekobestand. Dette spørgsmål er belyst i efterfølgende oversigt, hvor Danmarks Statistiks gennemsnitsydelse er beregnet for kontrolforeningsår (oktober-år). For de seneste 5 kontrolår har forholdet været følgende: Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko Kontrolforeningstal (omregnet) Gennemsnitlig ydelse Beregnet af Danmarks Statistik (omregnet) Danmarks Statistiks tal i procent af kontrolforeningstallene Andel af køer under kontrol kg mælk med 4,2 pct. fedt pct. Oktoberåret 2003/ ,6 90,0 2004/ ,8 90,0 2005/ ,9 9,4 2006/ ,0 9,9 2007/ ,6 93,4 Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko Average yield per dairy cow Kg mælk Mælkeydelse iflg. Kontrolforeningen Mælkeydelse iflg. Danmarks Statistik /98 98/99 99/00 00/0 0/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 Mælkekvoternes indhold og beregninger Med henblik på at stabilisere og regulere markedet for mejeriprodukter inden for EU er der med virkning fra aprilåret 984/85 gennemført årlige mælkekvoteringsordninger. I hovedtræk går disse ordninger ud på, at der for hvert medlemsland fastsættes en produktionsmængde (garantimængden), for hvilken der garanteres en rentabel salgspris, medens der for de mængder, der produceres ud over denne basismængde, opkræves en afgift (superafgift) af en sådan størrelse, at denne produktion bliver urentabel.

105 03 De enkelte lande kan vælge mellem to kvoteringstyper, nemlig individuelle producentkvoter og mejerikvoter. Danmark har i hele perioden anvendt mejerikvoteringssystemet og har ved dannelsen af mælkeopkøbsselskabet, Danske Mejeriers Mælkeudvalg, med tilslutning af samtlige mejerier udviklet systemet. Selskabet opkøber producenternes samlede salgsproduktion af mælk og sælger denne til mejerierne, hvorved der opnås, at samtlige mælkeproducenter indgår i en fælles pulje, således at den tildelte landekvote af mælkkan udnyttes optimalt. Udover Danske Mejeriers Mælkeudvalgs køb og salg af kvoter er handel med kvoter ikke tilladt i Danmark. I øvrigt henvises til Danske Mejeriers Mælkeudvalg. Gennemsnitlig mælkekvote pr. producent Average milk quota per producer.00 Tusinde kg /98 98/99 99/00 00/0 0/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 Mælkepriser ab producent Den gennemsnitlige mælkepris ab producent for al mælk solgt ud af landbruget, er vist i tabel 6.7. Mælkeprisen er beregnet både for mælk med standard fedtprocent (4,20 pct.) og proteinprocent (3,40 pct.) og for mælk med den faktiske (varierende) fedtprocent og proteinprocent. Årsprisen beregnes med støtte bl.a. i den af Mejeriforeningen årligt udarbejdede statistik over mejeriernes driftsresultater. De månedlige priser beregnes på grundlag af a conto priser til producenten og et skøn over den forventede efterbetaling. I de beregnede priser ab producent indgår alle udbetalte tillæg, herunder efterbetaling og sæsontillæg (der er udjævnet på årsbasis). Kvalitetsfradrag o.l. samt de af producenterne betalte afgifter (produktionsafgift, medansvarsafgift o.l.) er fratrukket, herunder også de beløb, der tilbageholdes på mejerierne til konsolidering mv. De anførte priser for mælk med faktisk fedtprocent og proteinprocent er endvidere korrigeret for opkrævningen af eventuelle superafgifter efter udjævning på årsbasis. Salgsværdi for mælk I tabel 6.7 er vist beregningen af salgsværdi for mælk ab landmand i de seneste år, og i tabel 6.5 er vist udviklingen i perioden Den samlede salgsværdi for mælk ud af landbruget er lig den samlede salgsmængde (dvs. den på mejerierne indvejede mælkemængde plus producenternes forbrug i husholdningen) multipliceret med den gennemsnitlige salgspris ab producent, der er lig med den tidligere definerede salgspris for mælk med faktisk fedtprocent og faktisk proteinprocent. Som kompensation for den faldende mælkepris (indbygget i EU s landbrugsreform), blev der for 2004 udbetalt en samlet mælkepræmie på 389, mio. kr. Mælkepræmien bortfaldt i 2005 og blev erstattet af et mælketillæg, der indregnes som et tillæg til landmandens betalingsrettigheder under den nye enkeltbetalingsordning

106 04 Tabel 6.4. Mælkekvoteringer Milk quota schemes 2003/ / / / / /09 Afgiftsberegning: Taxes calculation: Indvejet mælkemængde (efter fedtkorrektioner ) Delivered milk to dairies... mio. kg Kvoteoverskridelser 2 Excess of quota... mio. kg Afgift pr. kg Taxes per kilo... øre/kg Beregnet afgift 3 Estimated taxes... mio. kr. 90, 4,2-60,4 - - En fedtprocent højere end en fastsat basisfedtprocent omregnes til mængder, som tillægges den indvejede mælkemængde. 2 Overskridelser beregnes som indvejet naturmælk efter fedtkorrektion tildelt kvote. 3 Afgiften beregnes som kvoteoverskridelse multipliceret med en af EU s Ministerråds fastsat pris. Tabel 6.5. Naturmælk. Produktion, priser og værdier Natural milk. Production, prices and sales values Indvejet på mejerier Delivered to dairies Mælkeproduktionen Whole milk production Forbrug hos producenter Used at producers Til fødevarer For human consumpt. Til foder For feeding Samlet mælkeproduktion Total whole milk production Gnsntl. mælkeydelse pr. malkeko Average yield per dairy cow Gnsntl. fedtprocent i indvejet mælk Average fat content of delivered milk Gnsntl. proteinprocent i indvejet mælk Average protein content of delivered milk Samlet salgsværdi ud af landbruget Total sales value out of agriculture Salgsmængder i alt Quantities sold, total Gnsntl. pris ab landmand 2 Average price ex farm Salgsværdi ab landmand 3 Sales value ex farm mio. kg Kg pr. ko pct. mio. kg øre pr. kg mio. kr , , ,32 3, , ,43 3, , ,35 3, , ,28 3, , ,30 3, , ,3 3, , ,26 3, , ,30 3, , Anm. Ved naturmælk, forstås ubehandlet mælk hos landmanden. Omfatter den indvejede mælkemængde på mejerier og producenternes forbrug i husholdningen. 2 De anførte tal angiver de opnåede priser og værdier efter fradrag af medansvarsafgiften (fra 6/ /3 993), medens støtten til mindre mælkeproducenter (i mejeriårene 982/83-985/86), samt producenternes udbytte af suspensionsordningerne (fra april 987) er inkluderet. 3 Eventuelle superafgifter opkrævet i henhold til mælkekvoteringsordningerne er fratrukket.

107 05 Tabel 6.6. Naturmælk. Månedlig produktion, fedtprocent og proteinprocent Natural milk. Monthly production, fat content and protein content Indvejet på mejerier Delivered to daires Økologisk Organic Samlet mælkeproduktion 2 Milk production, total Gnsntl. fedtprocent i indvejet mælk Av. fat content of delivered milk Gnsntl. proteinprocent i indvejet mælk Av. protein content of delivered milk mio. kg pct. Hele året Year 4 54, ,4 420,8 430, , ,4 4,26 4,30 3,42 3,42. kvt ,6 44,7 04,7 09,7 60,4 78,5 4,30 4,34 3,44 3,4 2. kvt , 7,9,8 0,5 207,8 205,6 4,8 4,24 3,37 3,36 3. kvt.... 2,7 54,4 02,6 06,3 55,5 88,2 4,7 4,20 3,39 3,39 4. kvt ,2 4,4 0,7 04,3 25,9 48, 4,38 4,4 3,47 3,52 Januar ,6 383,9 35,8 39,2 400,9 395,2 4,29 4,33 3,45 3,42 Februar ,6 364,2 34,5 34,7 357,8 375,4 4,3 4,34 3,44 3,40 Marts ,4 396,6 34,4 35,8 40,6 407,8 4,3 4,34 3,43 3,4 April ,6 379,2 36,9 35,4 397,8 390,4 4,25 4,33 3,40 3,39 Maj ,8 402,3 38,6 38,6 45,0 43,5 4,8 4,22 3,38 3,36 Juni ,7 390,4 36,3 36,5 394,9 40,6 4, 4,7 3,34 3,33 Juli , 398,6 35, 36,4 398,4 409,9 4, 4,5 3,34 3,33 August ,5 390,5 34,3 36, 387,7 40,7 4,4 4,7 3,38 3,37 September , 365,3 33,2 33,8 369,3 376,5 4,26 4,29 3,46 3,46 Oktober ,5 376, 34,8 34,5 374,7 387,3 4,34 4,40 3,48 3,5 November ,6 363,8 3,8 33,5 363,8 375,0 4,4 4,42 3,49 3,54 December , 374,5 35, 36,3 387,3 385,7 4,38 4,4 3,45 3,50 Medregnet under Indvejet på mejerier. 2 Inkl. forbrug hos producenter. Tabel 6.7. Naturmælk og fodermælk. Priser og salgsværdier Natural milk and milk for feed. Prices and values Samlet salgsværdi ud af landbruget Total sales value out of agriculture Udgift til tilbagekøbt returmælk til foder Expense on returned skimmed milk, buttermilk and whey for feeding Salgsmængder i alt Quantities sold, total Gnsntl. pris ab landmand 2 Average price ex farmer Mælk med 4,20 % fedt og 3,40 % protein Whole milk, fat content 4.20 %, and protein content 3.40 % Mælk med faktisk fedtog proteinprocent Whole milk, actual fat and protein content Salgsværdi ab landmand 2 Sales value ex farm Skummetmælk og kærnemælk Skim milk and buttermilk Mængder til foder Quantities for feeding Udgift i alt Expense, total Valle Whey Udgift Expense Udgift til returmælk i alt Expense, total mio. kg øre pr. kg mio. kr. mio. kg mio. kr , ,0 7, 8,0 64,0 7, , ,3 4,4 5,8 25,9 4, , ,6 3,5 4,9 28,6 43, , ,7 3,5 3,9 4,0 44,9. kvt , ,5 8,8 9,7 7,0 6,7 2. kvt , ,9 2,9 3,2 7,9,0 3. kvt , ,5 0,7 0,8 7,5 8,2 4. kvt , ,7,,2 6,2 7,4. kvt , ,4 0,9,0,5 2,5 2. kvt , ,3,0, 9,2 0,3 3. kvt , ,9 0,8 0,9 9,8 0,7 4. kvt , , 0,8 0,9 0,5,4 Omfatter den indvejede mælkemængde på mejerier og producenternes forbrug i husholdningen. 2 Salgsværdien er korrigeret for eventuelle superafgifter i henhold til mælkekvoteringsordningerne.

108 06 B. Mejeriprodukter Generelt I de følgende tabeller vedrørende mejeriprodukter er givet oplysninger om den indvejede mælkemængde og dennes anvendelse samt om produktion, forbrug og priser for de vigtigste mejeriprodukter, og herunder er belyst eksporten og importen af disse produkter. Specielle og mindre betydningsfulde produkter er ikke behandlet særskilt, men disse indgår i de mere omfattende produktgrupper, hvor de naturligt hører hjemme. Oplysningerne om mælkens anvendelse og om produktionen og det indenlandske salg af mejeriprodukter er indsamlet af Mejeriforeningen, der modtager opgørelser fra de enkelte virksomheder. I afsnit 8 er endvidere givet oplysning om forbrug af mejeriprodukter. Naturmælk, skummetmælk, kærnemælk og valle I tabel 6.8 er givet en oversigt over anvendelsen af den samlede mælkeproduktion, herunder specielt for den på mejerierne indvejede mælkemængdes anvendelse til primære produktionsformål, hvorved der foruden de primære produkter (konsummælkprodukter, fløde, smør, ost og mælkekonserves) fremkommer restprodukterne skummetmælk, kærnemælk og valle. I tabel 6.9 er anført produktionen af ovennævnte restprodukter, samt anvendelsen af disse mængder på mejerivirksomheder (ved fremstillingen af konsummælk, ost, mælkekonserves og andre produkter) og hos producenterne (til foder). Mejeriernes anvendelse af den indvejede mælk for året 2008 The dairies use of delivered milk in 2008 Andet 5,7 % Mælkekonserves 0,6 % Smør 34,0 % Mælk og fløde 3,3 % Ost 36,3 % Konsummælkprodukter og fløde De nærmere regler for fremstillingen af konsummælkprodukter og definitionen af de enkelte produkter er fastsat i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 5. januar 988. I henhold til bekendtgørelsen er det tilladt at fremstille en lang række forskellige konsummælkprodukter, der varierer bl.a. med hensyn til fremstillingsproces, fedtindhold og tilsætninger (frugt, saft, kakao mv.). Forbruget af konsummælkprodukter og fløde er beregnet som produktion + import eksport +/ eventuelle lagerforskydninger (af langtidsholdbare produkter). Smør I tabel 6.0 er opstillet en smørbalance, der bl.a. omfatter produktion, import, eksport, lagerforskydninger samt forbrug. Forbruget omfatter salg af smør til forbrug som sådan og salg til bagerier, men ekskl. salg til egentlige industrivirksomheder, herunder både industribagerier, iscremefabrikker og andre virksomheder, der ved fremstillingen af industriprodukter anvender smør.

109 07 Mælkekonserves Ost Mælkekonserves er opdelt i to hovedgrupper: fedtholdigt mælkepulver (der omfatter mælkepulver og flødepulver), og skummetmælkspulver. I tabel 6. er vist udviklingen i produktionen af mælkekonserves i perioden I tabel 6.2 er vist balancen for ost, der omfatter produktion, import, eksport (med specielle undergrupper), lagerforskydninger og forbrug i perioden Ved opgørelsen af osteeksporten er der korrigeret for den mængde saltlage, der er inkluderet i de officielle handelstal for Feta-ost. I tabel 6.3 er osteproduktionen opdelt på sorter og for 2008 er endvidere foretaget en opdeling på typer (vandindhold i den fedtfri ostemasse og fedtprocent i tørstoffet). Tabel 6.8. Naturmælk. Produktion og anvendelse Natural milk. Production and utilization Indvejet mælkemængde på mejerier i alt Milk delivered to dairies Til smørproduktion For butter production Mejeriernes primære anvendelse af indvejet mælk The dairies primary use of delivered milk Til konsumfløde 2 For cream for human consumption Til konsummælkprodukter 3 For whole milk products for human consumption Til osteproduktion For cheese production Til mælkekonserves For milk powder and other preserved milk Til specielle formål 4 For special purposes Lagerfor skydninger mv. samt svind 5 Stock changes, etc and waste Anvendt hos producenter Used at producers Til fødevarer For human consumption Til foder For feeding Samlet mælkeproduktion Milk production, total mio. kg ,8 53,7 323,9 298,9 804,8 68, 6,8-56,9 75,0 25,0 4 79, ,0 860,7 44,9 270,4 799, 563,9 34, - 494, 0,0 25, , ,6 932,3 463,4 250,8 798,6 557,4 83, - 57,0 0,0 25, , ,4 604,3 360,9 263,9 7,0 500,4 270,3-25,4 0,0 25, ,4. kvt ,6 472,4 05, 6,3 463,7 39,8 7,8-33,5 2,5 3,3 60,4 2. kvt , 496,5 23,2 65, 466,3 33,7 23,4-34, 2,5 3,2 207,8 3. kvt ,7 475,8 3,8 63,6 450,6 64,9 20,5-67,5 2,5 3,3 55,5 4. kvt ,2 487,6 2,3 60,8 48,0 9,0 2,4-35,9 2,5 3,2 25,9. kvt ,7 40, 89, 65,2 437,8 28,8 67,7-45,0 2,5 3,3 78,5 2. kvt ,9 394,2 89,8 7,0 429,2 30,3 63,6-6,2 2,5 3,2 205,6 3. kvt ,4 45,5 86,6 66,4 430,7 4,8 83,2-42,8 2,5 3,3 88,2 4. kvt ,4 393,5 95,4 6,3 43,3 26,5 55,8-3,4 2,5 3,2 48, Ved den primære anvendelse af mælk fremkommer foruden de nævnte primære produkter de mængder skummetmælk, kærnemælk og valle, der er anført i tabel Herunder creme fraiche. 3 Herunder de anvendte mængder til eksporterede konsummælkprodukter. 4 Til iscremefabrikker, chokoladefabrikker mv. og til specielle produkter. 5 De anførte tal omfatter nettoproduktion eller nettoforbrug af frosset fløde (omregnet til mælk), samt mælkefedt tilført i form af smørolie og beholdningsforskydninger i igangværende produktioner samt svind.

110 08 Tabel 6.9. Skummetmælk, kærnemælk og valle. Produktion og anvendelse Skim milk, buttermilk and whey. Production and utilization Produktion på mejerier Production at dairies I alt Total Heraf kærnemælk Of which buttermilk Skummetmælk og kærnemælk Skim milk and buttermilk Anvendt på mejerier Utilization at dairies I alt Total Heraf kærnemælk Of which buttermilk Anvendt hos producenter til foder Used at producers for feeding I alt Total Heraf kærnemælk Of which buttermilk mio. kg Produktion på mejerivirksomheder Production at dairy industries Valle Whey Anvendt på mejerivirksomheder Utilization at dairy industries Anvendt hos producenter til foder Used at producers for feeding Vallepulver mv. samlet produktion Whey powder, etc production, total ,2 92,2 538, 86,8 7, 5,4 965,8 779,8 86,0 37, ,4 80,5 493,0 69,7 4,4 0,8 989,6 863,6 26,0 37, , 93,7 374,6 82,9 3,5 0,8 862,6 804,6 058,0 32, ,0 4, 478,5 39,2 3,5,9 793,4 90,4 892,0 36,8. kvt ,0 24,3 355,2 6,7 8,8 7,6 465,4 205,4 260,0 8,6 2. kvt ,6 22,6 369,7 20,3 2,9 2,3 504, 23, 29,0 8,5 3. kvt ,2 22,0 304,5 2,7 0,7 0,3 474,7 97,7 277,0 8, 4. kvt ,3 24,8 345,2 24,2, 0,6 48,4 88,4 230,0 7,2. kvt , 7,0 359,2 6,5 0,9 0,5 444,8 94,8 250,0 7,8 2. kvt ,0 3,8 38,0 3,2,0 0,6 449,9 249,9 200,0 0,2 3. kvt ,6 2,8 363,8 2,4 0,8 0,4 456,3 243,3 23,0 9,9 4. kvt ,3 7,5 374,5 7, 0,8 0,4 442,4 23,4 229,0 8,9 Omfatter de mængder skummetmælk og kærnemælk, der fremkommer ved produktion af smør og fløde mv. Tabel 6.0. Smør. Produktion, import, eksport, lagre og mængde til rådighed til forbrug Butter. Production, imports, exports, stocks and quantity available for consumption Produktion (incl. smørolie) i alt Production (incl. butter oil), total Import af smør og smørolie Imports of butter and butter oil Eksport af smør og smørolie Exports of butter and butter oil Lagerforskydninger Stock changes Salg til industri mv. Sales for industrial use, etc Forbrug 2 Consumption mio. kg ,3 72,2 43, ,7 59,4 36, ,3 50,6 29, ,4 26,0 5, 0,0 8,4 0, ,8 2,7 40,2 3,3 5,3 8, ,4 54, 72,5, 4,5 0, ,6 44,6 65,0-2,5 0,3 9, , 44,5 58,8,2 0,7 9, ,9 40,2 63,5,7.. 0,. kvt ,9 8,5 5,5-0,8 0,6 2, 2. kvt ,3 9,6 3,8,6,0 2,5 3. kvt ,5 2,2 3,9 0,4 4,0 2,4 4. kvt ,4 4, 5,6 0,0 5,0 2,8. kvt ,7,5 4, 0,6.. 2,4 2. kvt ,3 9,6 4,2,6.. 2,3 3. kvt ,6,0 4,8 2,8.. 2,3 4. kvt ,3 8, 20,3-3,2.. 3,2 Omfatter industribagerier og iscremefabrikker samt andre industrivirksomheder, der anvender smør ved fremstillingen af industriprodukter. 2 Omfatter salg af smør til forbrug som sådan samt salg til bagerier, men ekskl. salg til egentlige industrivirksomheder, jf. note.

111 09 Tabel 6.. Mælkekonserves. Produktion. Preserved milk products. Production Fedtholdigt mælkepulver Milk powder containing fat Skummetmælkspulver Skim milk powder Anden mælkekonserves 2 Other preserved milk products I alt Total ,3 36, 5, 37, ,5 25,2 8,2 27, ,3 40,7 0,2 38, ,3 8,5 2,6 40, ,4 38,0 35, ,5 4,8 08, ,3 27,0 8, ,6 9,, ,0 7,7 2,7. kvt ,4 3,8 29,2 2. kvt ,7 4,6 27,3 3. kvt ,3 5,6 26,9 4. kvt ,2 5, 28,3. kvt ,4 4,2 27,6 2. kvt ,7 4, 28,8 3. kvt , 5,6 27,7 4. kvt ,8 3,8 28,6 mio. kg Mælke- og flødepulver. 2 Fra 983 produceres kun steriliserede produkter (næsten udelukkende fløde). Tabel 6.2. Ost. Produktion, import, eksport og mængde til rådighed til forbrug Cheese. Production, imports, exports and quantity available for consumption Produktion af ost (salgsvægt) Production of cheese (sales weight) Import af ost i alt Imports of cheese, total Hård, fast og halvfast ost Hard and semi-hard cheese Feta-ost (korrigeret) Feta cheese (corrected) Skimmelost Mould cheese Eksport Exports Smelteost Processed cheese Frisk ost og anden ost Fresh and other cheese Ost i alt Cheese, total Lagerforskydninger Stock changes Forbrug Consumption mio. kg ,0 67,0 55, ,5 202,0 58, ,0 220,7 74, ,2 6,7 8,0 0,8 8,6 3,4 222,2 246,6-2,0 88, ,8 40,2 94,6 20,2 2,2 5,7 83,7 235,3-0,8, , 68,5 94,0 8,7 20,0 7, 07, 256,8, , 75,6 92,2 9,0 22,0 9,0 6,2 258,3 4, ,9 73,7 96,8 6,9 2,7 3,3 6,9 265,6-8, ,6 75,5 92,9 3,3 8,8 5,5 20,3 240,7 8,3... kvt ,0 9,3 23,8 4,4 5,2 3,9 28,8 66, 4, kvt ,2 8,4 23,5 6,4 5,0 3,4 28,9 67,2-25, kvt ,4 7,4 25,5 4,4 5,6 3,0 29,4 67,8-3, kvt ,3 8,7 24,,8 5,8 2,9 29,9 64,5-3,6... kvt ,9 9,0 22,0 0,9 4,8 2,6 28,8 59, 4, kvt ,3 9,5 25,5, 4,7, 3, 63,6, kvt ,3 8,7 23,0 0,7 4,3 0,9 30,0 58,8 0, kvt , 8,3 22,4 0,6 4,9 0,9 30,5 59,2 2,0.. De anførte tal er korrigeret for den mængde saltlage, der er inkluderet i de officielle handelstal for Feta-ost.

112 0 Tabel 6.3. Osteproduktion fordelt på sorter og fedtindhold Cheese production by sorts and by fat content Fordeling på sorter Distribution by sorts Fordeling efter fedtindhold 2008 Distribution by fat content > > >55+ mio. kg I alt Total , 345,9 33,6 9,2 63,0 27,9 Blød ost Soft cheese... 7,9 79,0 7,7 4,9 75,2 9,9 Heraf: Skimmelost... 26,8 20,4 7, Halvfast ost Semi-hard cheese 3,7,6 0,8, 82,0 6,9 Heraf: Esrom... 2,6 9,0 8,8 Fast ost Solid cheese... 73, 73,4 72,8 3,0 80,3 6,7 Heraf: Danbo... 48,9 48,9 40, Havarti... 8,7 2,4 32,7 Fast modnet... 27,0 27, 28,4 Hård ost Hard cheese... 5,4 0, 7, 4,6 95,3 0, Frisk ost Fresh cheese... 6,9 7,9 69, 5,9 0,7 93,5 Inkl. ekstra hård ost, der kun udgør et beskedent kvantum. pct.

113 C. Æg Generelt Mængdeopgørelser og balancer I de følgende tabeller vedrørende æg er givet oplysninger om den mængdemæssige omsætning af æg, herunder produktion, import, eksport og forbrug af æg. Priserne for æg er belyst ved salgspriser ab producent samt ved engrospriser. Værdiberegningerne omfatter salgsværdier ab producent af hønseæg til konsum samt værdien ab producent af eksporten af rugeæg af fjerkræ. En historisk oversigt for æg er givet i tabel 6.5, der for årene belyser udviklingen dels i de hovedposter, der indgår i balancen for æg, og dels i salgsmængder, salgspriser og salgsværdier for æg. I publikationen er der endvidere givet oplysninger i afsnit 7 (salgsværdier ab producent samt pris- og mængdeindeks for æg), og i afsnit 8 om forbrug. Den samlede produktion af æg omfatter salget af konsumæg til autoriserede ægpakkerier samt producenternes forbrug af egne æg og salg direkte til forbruger. Endvidere indgår produktionen af rugeæg. I tabel er vist tal for produktionen af æg. Salget af konsumæg til ægpakkerier er opdelt i produktionsformer. Tallene er indsamlet af Fødevarestyrelsen. Konsumæg. Produktionsformer Buræg Æg fra fritgående høns Skrabeæg Økologiske æg mio. kg ,7 4,2 8,0 5, ,0 4,0 3,0 7, ,5 3,0 0,3 7, ,0 3,0 9,9 8,2. kvt ,3 0,7 2,5,9 2. kvt , 0,8 2,6 2,0 3. kvt ,4 0,8 2,5,9 4. kvt ,7 0,8 2,7 2,0. kvt ,0 0,7 2,6 2, 2. kvt , 0,8 2,4 2, 3. kvt ,5 0,8 2,6,9 4. kvt ,5 0,8 2,4 2,0 Import og eksport af æg (der både omfatter hele æg og ægprodukter) er belyst på grundlag af de opgørelser, der er foretaget i den officielle handelsstatistik. Forbrug af æg omfatter salget på hjemmemarkedet af den markedsførte produktion og af import eksport plus producenternes forbrug af egne æg og salg direkte til forbrugere. I forbruget indgår ægprodukter (medregnet som hele æg). I tabel 6.4 er opstillet en mængdebalance for konsumæg, der indeholder oplysninger om produktion, import, eksport og forbrug. Ved omregningen fra ægprodukter til hele æg i skal er anvendt følgende faktorer, der er fastsat i EU-Kommissionens Direktiv 79/608/ EØF af 7. juni 979: Æg uden skal, flydende eller frosne...,6 Æggeblommer, flydende eller frosne...,6 Æg uden skal, tørrede... 4,52 Æggeblommer, tørrede... 2,46 Priser og værdier Producentpriser og en gros priser for æg er vist i tabel 6.6. Salgsværdien for konsumæg ud af landbruget er lig med den solgte mængde plus producentforbruget multipliceret med den konstaterede pris ab producent. I tabellen er endvidere anført salgsværdien for eksporten af rugeæg.

114 2 Tabel 6.4. Konsumæg. Produktion, import, eksport og mængde til rådighed til forbrug Eggs for consumption. Production, imports, exports and quantity available for consumption Produktion Production Hele æg i skal Eggs in shell Import Imports Eksport Exports Forbrug Consumption Salg til ægpakkerier Sales to egg packing stations Samlet produktion Production, total Hele æg i skal Eggs in shell I alt (inkl. ægprodukter omr.) Total (incl. egg products, conv.) Hele æg i skal Eggs in shell I alt (inkl. ægprodukter omr.) Total (incl. egg products, conv.) I alt (inkl. ægprodukter omr. 2 ) Total (incl. egg products, conv.) mio. kg ,0 63,0 7,9 26,5 7,7 5,6 73, , 69, 25,0 54,9,8 32,2 9, ,7 66,7 22,0 70,6 2,8 44,9 92, , 68, 2,8 74,3,5 39,6... kvt ,4 6,4 6,2 7,6 0,8,4 22,5 2. kvt ,5 6,5 5,6 6,9 0,3,6 2,8 3. kvt ,7 6,7 5,4 8,4 0,8 0,0 25, 4. kvt ,2 7,2 4,8 7,8 0,8,9 23,0. kvt ,3 7,3 5,6 7,0 0,4 9, kvt ,4 7,4 5,8 20,6 0,6 0, kvt ,7 6,7 5,2 8, 0,3 0, kvt ,7 6,7 5,2 8,6 0,3 8,7.. Anm. Opgørelsen omfatter både hele æg og ægprodukter (omregnet til hele æg). Rugeæg indgår ikke i tallene. Omfatter salg til ægpakkerier samt forbrug hos producenter af egen produktion og til salg direkte til forbrugere, i alt skønsmæssigt ansat til 6 mio. kg årligt. 2 Omfatter salget på hjemmemarkedet plus forbruget hos producenterne og direkte salg (jf. note ). Tabel 6.5. Æg. Produktion, mængde til rådighed til forbrug, priser og værdier Eggs. Production, quantity available for consumption, prices and values Produktion (inkl. rugeæg 2 ) Production (incl. hatching eggs) Import (inkl. ægprodukter 3 ) Imports (incl. egg products) Eksport (inkl. ægprodukter 3 ) Exports (incl. egg products) Forbrug Human consumption Salgsværdi ab producent for konsumæg Sales value ex producer of eggs for human consumption Mængde 4 Quantity Gnsntl. pris Average price Salgsværdi Sales value Eksportværdi ab producent for rugeæg Value of exp. ex producer of eggs for hatching mio. kg øre pr. kg mio. kr ,2 2,5 2,6 69, 70, ,2 3, ,7 6,7 4,7 75,2 73, ,2 4, ,4 8,9,5 7,5 74, ,3 4, ,8 2,2 4,5 82,9 85, ,5 3, ,3 26,5 5,6 73,8 63,0 8,49 534,4 6, ,8 54,9 32,2 9,8 69, 8,29 572,6 29, ,0 65,4 40,7 9,9 67,2 8,70 584,0 63, ,2 70,6 44,9 92,4 66,7 9,79 652,7 49, ,0 76,7 39,7.. 68, 0,82 737,0 50,7 Inkl. forbrug hos producenter og salg direkte til forbrugere 6 mio. kg. 2 6 mio. kg fra 965 til 984. Fra 985 beregnet på grundlag af ilagte rugeæg. 3 Omregnet til hele æg. 4 Samlet produktion ekskl. rugeæg.

115 3 Tabel 6.6. Æg. Mængder, priser og værdier Eggs. Quantities, prices and values Salg til æg-pakkerier Sales to egg packing stations I alt Total Heraf 2 alternativ produktion Of which alternative production Salg i alt Sales, total Salgsværdi i alt Sales value, total Gnsntl. salgspris ab producent Average price ex producer Priser Prices Skrabeæg, salgspris ab producent Free-range eggs, sales value ex producer Engrospris, medium hvide æg Wholesale price, medium white eggs Rugeæg Hatching eggs Produktion Production Værdi af eksport ab producent Value of exp.ex producer mio. kg mio. kr. øre pr. kg mio. kg mio. kr ,0 8,3 63,0 534, ,3 6, , 25, 69, 572, , ,7 2,2 66,7 652, , , 2, 68, 737, ,9... kvt ,4 5, 6,4 50, , kvt ,5 5,3 6,5 56, , kvt ,7 5,2 6,7 62, , kvt ,2 5,5 7,2 83, ,7... kvt ,3 5,3 7,3 85, ,.. 2. kvt ,4 5,3 7,4 89, , kvt ,7 5,3 6,7 79, , kvt ,7 5,2 6,7 83, ,2.. Omfatter producenternes eget forbrug og salget direkte til forbrugere. 2 Alternativ produktion omfatter al anden produktion end buræg. Konsumæg. Produktionsformer Eggs for consumption Mio. kg Buræg Æg fra fritgående høns Skrabeæg Økologiske æg

116 4 D. Kød i alt Produktion Forbrug Salgsværdi ab landmand Danmarks Statistiks opgørelser vedrørende kød hviler for slagtningernes vedkommende på tal fra Fødevarestyrelsen og Danish Meat Association vedr. det samlede antal slagtninger på slagterier og slagtehuse. Eksporten af levende slagtedyr opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. I tabel 6.9 er givet en samlet oversigt over antallet af slagtninger på slagterier og slagtehuse og eksport af levende dyr. Produktionen af kød beregnes på grundlag af antallet af slagtede dyr og gennemsnitlige slagtevægte for de enkelte kategorier af dyr. Den samlede produktion af kød er vist i tabel 6.20 og omfatter kød fra godkendte slagtninger samt produktion af spiselige biprodukter. For fjerkræ opgøres produktionen i grydeklar vægt. I tabel 6.20 er endvidere vist produktionen af spiseligt fedt, der ikke er indeholdt i kødproduktionen. Forbruget af kød samt spiselige biprodukter er vist i tabel Forbruget opgøres som den produktion på slagterier og slagtehuse, der er godkendt til menneskeføde + slagtninger hos producenter + import eksport +/ lagerforskydninger og viser således mængden, der er til rådighed til forbrug. Den slagtede eksport og lagrene af kød er omregnet til anvendt kød, således at alle de anførte tal er i enheden slagtevægt. Vildtkød og kaninkød er ikke indeholdt i opgørelserne over produktion og produktionsværdi af kød, produktionen af vildtkød svarer ca. til forbruget i tabel Produktionen og forbruget af kaninkød er her i landet af meget ringe betydning. Forbruget af okse-, svine- og fjerkrækød er tidligere offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Landbrug 2009:6 (Animalske landbrugsprodukter Produktbalancer ). Den nuværende beregningsmetode og producentforbruget er anvendt fra 2005 i denne publikation. For eksporten af levende dyr anvendes eksportværdierne (fob) minus omkostninger ved dyrenes salg og transport. For slagtningerne her i landet opgøres værdien på grundlag af de producerede mængder og de gennemsnitlige opnåede producentpriser. Endvidere medregnes beløb fra eventuelle ordninger med udbetaling direkte til producenten på grundlag af produktionen. Efter 995 medregnes EU-tilskud til kvæg og får ikke i produktionsværdierne (se i øvrigt afsnit 7).

117 5 Tabel 6.7. Eksport af levende dyr Exports of live animals Kvæg Cattle Svin Pigs Heste og føl Horses and foals Får og lam Sheep and lambs Fjerkræ Poultry Til slagtning For slaughter Til avl For breeding Til slagtning For slaughter Til avl For breeding Til slagtning For slaughter Til avl For breeding Til slagtning For slaughter Til avl For breeding Daggammelt Day-old Andet Other poultry.000 stk Tabel 6.8. Slagtning af dyr på slagterier og slagtehuse Slaughterings of animals at slaughterhouses Godkendte Accepted Kvæg Cattle Kasserede Discarded Godkendte Accepted Svin Pigs Kasserede Discarded Heste og føl Horses and foals Får og lam Sheep and lambs Fjerkræ Poultry.000 stk Tabel 6.9. Slagtninger og eksport af levende slagtedyr og avlsdyr Slaughterings and exports of live animals for slaughter and breeding Kvæg Cattle Svin Pigs Heste og føl Horses and foals Får og lam Sheep and lambs Fjerkræ Poultry.000 stk Inkl. hos producenter.

118 6 Tabel Samlet produktion af kød mv. Total production of meat, etc Okse- og kalvekød mv. Beef and veal, etc I alt Total Heraf spiselige biprodukter 3 Of which edible offals Svinekød mv. Pig meat, etc I alt Total Heraf spiselige biprodukter 4 Of which edible offals Fjerkrækød Poultry meat Hestekød Horse meat Fåreog lammekød Mutton and lamb Samlet produktion af kød mv. Total production of meat and edible offals I alt 5 Total Heraf spiselige biprodukter 6 Of which edible offals Produktion af spiseligt fedt i alt 2 Production of edible fats, total mio. kg ,8 6,0 020,0 4,6 96,6 3,7 0,5 382,6 57,6 52, , 5,4 32,0 46,2 4,7,0 0,8 500,6 6,6 45, , 7,2 259,8 5,4 33,3,0,6 64,9 68,6 50, ,3 6,7 58,8 64,5 84,0,3,8 969, 8,2 67, ,5 4,3 748,2 7,3 204,7,3,6 2 26,3 85,6 7, ,4 8,9 988,2 76,5 207,2 0,8 2, ,6 85,4 83, ,2 8,6 957,2 75,3 84,8 0,7 2, ,9 83,9 8, , 8, ,5 78,7 98,0 0,7 2, ,3 87,3 84, ,8 8,5 985, 76,4 205,0 0,7, ,6 84,8 82,3. kvt , 2,2 525,5 20,2 48,6 0,4 60,6 22,4 2,8 2. kvt ,3 2,2 477,3 8,4 47,0 0,3 559,9 20,5 9,9 3. kvt ,0 2,0 487, 8,7 5,4 0,4 572,0 20,7 9,5 4. kvt ,8 2,3 555,6 2,4 50,9 0,9 644, 23,6 22,9. kvt ,7 2,0 55,6 2,2 48,3 0,4 632,9 23,2 22,4 2. kvt ,8 2,2 477,3 8,4 53, 0,3 566,5 20,5 20,0 3. kvt ,4 2,0 470,8 8, 54, 0,5 557,9 20, 9,5 4. kvt ,9 2,3 485,4 8,7 49,5 0,7 572,6 20,9 20,5 Anm. Grundet ændret opgørelsesmetode er produktion og forbrug af okse- og kalvekød, samt spiselige biprodukter heraf fra 986 ikke fuldt sammenlignelige med foregående år. Grydeklar vægt. 2 Omfatter spiseligt fedt af kvæg og svin. 3 Spiselige biprodukter omfatter for kvæg: lever, hjerte, tunge, mellemgulv, hovedkød, hale, net og brisler, og fra 994 også nyrer. Se i øvrigt teksten i afsnit 6E. 4 Spiselige biprodukter omfatter for svin: lever, hjerte, nyrer, tunge og mellemgulv. Se i øvrigt teksten i afsnit 6F. 5 Ekskl. hestekød i kvartaler. 6 Spiselige biprodukter i alt omfatter kun spiselige biprodukter af kvæg og svin, idet spiselige biprodukter ikke udskilles for fjerkræ, og for heste og får anvendes disse produkter ikke i større udstrækning til menneskeføde. Tabel 6.2. Tilførsler af dyr til destruktionsanstalter Livestock received by offal destruction plants Spædekalve Sucking calves Ungkreaturer Young cattle Kvæg Cattle Andet voksent kvæg Other fullgrown cattle Kvæg i alt Cattle, total Svin Pigs Heste og føl Horses and foals Får og lam Sheep and lambs.000 stk ,3 9,3 3,8 63,4 032,4 3,4 8, , 23,0 26,6 75,6 878,4 4,2 7, ,9 20,3 35, 89, ,7 5,7 8, ,9 23,4 42,0 7, ,5 7,0 25, ,8 22,7 44, 74, ,3 7,6 27, ,6 22,9 46, 74,6 2 72,5 7,2 22, ,0 20,4 47,0 78, , 8,7 22,5

119 7 Tabel Kød mv. i alt til rådighed til forbrug Total available for consumption of meat etc Produktion af kød Production of meat Eksport i alt Exports of meat etc, total Import i alt Imports of meat etc, total Lagerforskydninger Changes in stocks Slagtninger hos producenter Slaughterings at producers Okse- og kalvekød mv. Beef and veal, etc Svinekød 2 mv. Pig meat, etc Forbrug af kød mv. Consumption of meat, etc Fjerkrækød 3 Poultry meat I alt 4 Total (incl. horse meat, mutton, lamb) I alt spiselige biprodukter 5 Total edible offals ,5 635,9 74,2-49, 22,7 5,8 344,2 02,2 569,6 32, ,4 795,4 275,7 32,0 4,3 4,4 239,0 25,2 53, 8, ,7 87,6 286,3 24,8 4,3 50,2 208,2 24,2 49,3 25, ,3 843,9 304,5-7,0 4,3 44,3 94,6 24, 47, 3,6. kvt ,0 452,5 69,0 30,4, 37, 47, 30,9 7,6 6,6 2. kvt ,9 44,6 72,8-3,9, 38,6 54,0 29,5 24, 8,5 3. kvt ,9 463,6 70,4-20,8, 33,9 53,0 3,2 9,7 4,0 4. kvt ,9 459,8 74, 29,,0 40,6 54, 32,5 29,5 6,8. kvt ,9 487,2 75,0 25,4, 36,4 3,7 3,8 0,7 4,4 2. kvt ,2 489,3 78,7-37,2, 38,0 42,7 3,7 4,6 3,6 3. kvt ,0 45,4 77, - 28,2, 3,8 64,6 3,5 29,6 0,3 4. kvt ,2 46,0 73,7 23,0,0 38,2 55,6 29, 24,9 5,3 mio. kg Anm. Da forbrug beregnes residualt, vil en usikkerhed på de tal, der indgår i beregningen kunne medføre, at forbruget i de enkelte kvartaler vil være behæftet med usikkerhed. Det vil sige de samlede slagtninger på slagterier og slagtehuse her i landet kasserede dyr. 2 Fra 2005 er destruerede hoveder og tæer fratrukket forbruget, se tabel Grydeklar vægt. 4 Foruden de i tabellen anførte tal indgår forbruget af fåre- og lammekød. Forbruget af hestekød indgår kun på årsbasis. Forbruget af kanin- og vildtkød er ikke medtaget i tallene. 5 Jf. note 3, 4 og 6 til tabel Tabel Kød mv. til rådighed til forbrug Available for consumption of meat etc Okse- og kalvekød Beef and veal Svinekød Pig meat Fjerkrækød Poultry meat Hestekød Horse meat Fåre- og lammekød Mutton and lamb Vildtkød Game Samlet kødforbrug Total Spiselige biprodukter af kvæg 2 Edible offals of cattle Spiselige biprodukter af svin 2 Edible offals of pigs mio. kg ,3 278,2 4,9 2,3 2,0 2,6 400,3,8 3, ,7 290,0 55,7 0,9 2,9 2,9 425, 0,0 25, ,8 329,8 59,6,0 4,9 3,4 495,5 3,4 3, ,3 334,7 79,8 0,7 6,3 4,0 57,8 0,3 2, ,8 344,2 02,2 0,4 7,0 3,7 573,3 2,5 20, ,4 239,0 25,2 0,6 6,9 3,7 56,8 5,5 3, ,7 240,0 7,3 0,6 7,3 3,7 55,6 5,9 4, ,2 208,2 24,2 0,5 8,4 3,8 495,2 5,3 20, ,3 94,6 24, 0,3 7,8 3,6 474,7 5,3 8,3 Anm. Jf. anm. til tabel 6.2. Grydeklar vægt. 2 Vedrørende definitionen af spiselige biprodukter, jf. teksten i afsnit 6E og 6F.

120 8 Tabel Produktionsværdi for kød (inkl. eksport af levende dyr) Value of production of meat (incl. exports of live animals) Produktionsværdi ab landmand Production values ex farm Kvæg, okseog kalvekød Cattle and beef and veal Svin og svinekød Pigs and pig meat Fjerkræ og fjerkrækød Poultry and poultry meat Heste og hestekød Horses and horse meat Fåre- og lammekød Mutton and lamb I alt Total , ,8 659,5 82,5 6, , , ,2 982,8 6,5 7, , , ,4 965,7 88,2 27, , , 6 005,0 6,4 60,0 29, , ,0 7 03,7 294,3 5,2 27, , ,7 8 3, 383, 98,6 3, , , ,5 40,8 04,2 33, , , ,4 38,6 95,9 32, 2 855, ,8 9 94,8 674,0 22,2 3, ,9. kvt , ,5 295, 6,8 5 55,9 2. kvt , ,5 309,4 4,8 5 25,9 3. kvt , ,8 340,6 7, ,2 4. kvt , ,6 373,5 3,4 5 82,. kvt , ,4 388,9 5, ,0 2. kvt , ,5 437,0 5, ,5 3. kvt , 5 046,9 443,2 8, 6 080,2 4. kvt , ,0 404,9 2, , Ekskl. hestekød på kvartalstal. mio. kr.

121 9 E. Kvæg samt okse- og kalvekød Produktion Produktionen af okse- og kalvekød omfatter godkendte slagtninger på slagterier og slagtehuse, eksporten af levende slagtedyr samt slagtninger hos producenterne. Det samlede antal slagtninger på slagterier og slagtehuse opgøres af Danish Meat Association. Ved ugentlige indberetninger fra slagterierne til Danish Meat Association, omfattende 00 pct. af de godkendte slagtninger, får Danmarks Statistik oplysninger om såvel antal, som slagtevægt fordelt på de i tabel 6.25 anførte grupper af dyr. Grupperingen af slagtedyrene og definitionen af slagtevægten blev ændret pr...974, og. 994 for at kunne opfylde EU's rådsdirektiver (73/32/EØF) og (93/24/EØF) samt Kommissionsbeslutningerne (73/262) og (94/433). Dyr under 300 kg levende vægt regnes for kalve. Indtil 994 var denne grænse 220 kg. I perioden er nyrer og nyrefedt medregnet i slagtekroppens vægt, mens de i perioden før og efter er medregnet i henholdsvis spiselige biprodukter og spiseligt fedt. Spiselige biprodukter, dvs. lever, hjerte, nyrer, tunge, mellemgulv, hovedkød, hale, net og brisler, beregnes som ca. 7 pct. af slagtevægten. For eksporten af levende kvæg til slagtning beregnes kødproduktionen på grundlag af dyrenes levende vægt og en - fra slagterislagtningerne - beregnet slagteprocent for de pågældende kategorier af dyr. Produktionen af spiselige biprodukter beregnes som for slagtninger på slagterierne. Slagtningerne hos producenterne er fra 2005 ansat til stk. af Danmarks Statistik. Ca tyre og tyrekalve, ca kvier og kviekalve og ca ammekøer. I alt,2 mio. kg. Forbrug Forbruget af okse- og kalvekød samt af spiselige biprodukter af kvæg er vist i tabel Forbruget opgøres som den produktion på slagterier og slagtehuse, der er godkendt til menneskeføde + slagtninger hos producenter + import eksport +/ lagerforskydninger og viser således mængden, der er til rådighed til forbrug. Den i tabellen anførte slagtede eksport er omregnet til anvendt råvare, idet der regnes med, at der til 00 kg kødkonserves anvendes 25 kg kød. Eksporten af udbenet kød er omregnet til kød med ben ved anvendelse af en faktor på 30. Eksporten i tabel 6.28 er specificeret i tabel 6.29 i henholdsvis produktvægt og værdi. Priser Salgsværdi ab landmand Udviklingen i gennemsnitspriser for slagtekvæg til producenten ses i tabel I tabel 6.3 ses udviklingen i noteringen for slagte- og levekvæg. For eksporten af levende kvæg anvendes eksportværdien (fob), idet der fra denne værdi til dækning af omkostningerne ved dyrenes salg og transport mv. er trukket 20 pct. for avlsdyr og 7,5 pct. for slagtedyr. For slagtningerne her i landet beregnes værdien særskilt for hver enkelt kategori dyr ved anvendelse af priser til producenterne og en sammenvejning af disse priser i forhold til dyrenes klassificering. Udover den direkte afregning ydes normalt en efterbetaling. Præmier Fra 2005 indebærer EU-reformen, at de fleste eksisterende præmier er omlagt til Enkeltbetalingsordningen. Det eneste produktionsafhængie EU-tilskud fra 2005 er Handyrpræmien.

122 20 Tabel Kvæg. Slagtninger og eksport af levende dyr Cattle. Slaughterings and exports of live animals Eksport af levende slagtedyr Exports of live cattle for slaughter Kalve Calves Tyre Bulls Voksent kvæg Fullgrown Ungtyre Young bulls Slagtninger på slagterier Slaughterings at slaughterhouses Voksent kvæg Fullgrown cattle Stude Steers Kvier Heifers Køer Cows Fedekalve Fat calves Kalve 2 Calves Spædekalve Sucking calves Voksent kvæg Full grown I alt Total Kalve Calves I alt Total.000 stk ,5 0,0 25,6 506, 5,3 00,0 408,2 8,4 0,4 05,7 38,8 090, , 0,2 36,2 452,9 4,9 05, 392,3 6,7 3,7 992,5 40,6 033, ,9 0,0 29,6 283,5 4,4 43,8 300, 2,4 4,3 762,2 26,7 788, , 27,4 3,3 229,7 5,0 57,3 297,8 3,9 2,8 707,3 82, 777, ,8 65,8 79,9 66,0 6,9 67,2 259,5 22, 0,6 582,3 08,6 690, ,7 6,8 49,6 95,8 5,4 58,4 20,7 5,7 0,2 520,6 28,7 549, ,2 5,2 62,3 70, 6, 49,9 94,8 3,7 0, 494,4 5,0 509, , 4,5 67,4 84,5 7, 45,4 83,9 3,7 0,0 497,4 4,2 5, ,2 2,9 60,3 88,3 8,6 44,5 83, 4,4 0,0 485,9 23,3 509,2. kvt ,6 0,2 4,8 44,3,7,3 54, 0,8 0,0 26,9 2,5 29,3 2. kvt ,5 0,3 20,7 44,6,7 2,3 39,9 0,9 0,0 23,6 2,7 26,3 3. kvt ,0 0,8 7,3 47,6,3 8,8 40,7 0,8 0,0 7,7 3,0 20,8 4. kvt ,9 3,3 4,7 48, 2,4 3,0 49,,3 0,0 29, 6, 35,2. kvt ,6 3,5 3,7 45,3,8 9,9 43,6 0,9 0,0 4,9 5,9 20,8 2. kvt ,3 2,5 9,8 5,8 2,,7 40,8,0 0,0 26,5 5, 3,6 3. kvt ,2 3,4 4,6 46,7,8 9, 43,3,0 0,0 5,7 6,0 2,7 4. kvt , 3,4 2,2 44,6 3,0 3,7 55,4,4 0,0 28,8 6,3 35, Inkl. slagtninger hos producenter. 2 Vægtgrænsen for kalve er ændret fra / 994. Jf. teksten i afsnit 6E. Tabel Kvæg. Gnsntl. slagtet vægt Cattle. Average slaughter weight Eksport af levende slagtedyr Exports of live cattle for slaughter Slagtninger på slagterier Slaughterings at slaughterhouses Voksent kvæg Fullgrown cattle Kalve Calves Voksent kvæg Fullgrown Kalve Calves Tyre Bulls Ungtyre Young bulls Stude Steers Kvier Heifers Køer Cows Fedekalve Spædekalve Fat calves Sucking calves kg pr. stk ,3 47,6 33,6 206,8 29, 224,6 257,5 96,8 3, ,8 07,8 30,9 22, 38,0 225,8 263,0 88,0 3, ,2 87,0 303,6 227,4 338,8 254,5 279,3 88,8 3, ,8 35,3 297,0 224, 306,4 244, 265,5 35,4 3, , 27, 302,2 25,4 284,6 257,5 27,6 45,3 4, , 27, 308, 22,3 289,9 270,7 285,4 36,2 2, , 25,5 30,3 23,5 308,7 283,2 288,5 35,2 5, ,9 25,5 30,7 2,9 30,7 277,5 293,0 30,7 8,9. kvt ,6 24,6 300,6 28,5 287, 32,8 6,4 2. kvt ,7 23,4 296,8 282, 290,3 33,3 5,5 3. kvt ,6 22, 297,3 278,9 284,3 34,8 6,0 4. kvt ,5 22,8 292,5 274,4 29,7 29,2 5,0. kvt ,7 22,7 288,9 278,9 293,9 33, kvt ,6 2,9 293,4 277,5 294,7 32, kvt ,0 2, 286,7 272, 286,5 3, kvt ,4 20,8 293,9 270,8 293,6 3,4.. Anm. Grundet ændret indberetningsmetode er gennemsnitsvægten fra 985 ikke fuldt sammenlignelig med foregående år. Ændret definition, jf. teksten i afsnit 6E.

123 2 Tabel Kvæg. Produktion af okse- og kalvekød inkl. spiselige biprodukter Cattle. Production of beef and veal incl. edible offals Eksport af levende slagtedyr Exports of live cattle for slaughter Voksent kvæg Fullgrown Kalve Calves Tyre Bulls Ungtyre Young bulls Slagtninger på slagterier Slaughterings at slaughterhouses Voksent kvæg Fullgrown cattle Stude Steers Kvier Heifers Køer Cows Fedekalve Fat calves Kalve Calves Spædekalve Sucking calves Voksent kvæg Fullgrown Kalve Calves I alt Total I alt Heraf Total spiselige biprodukter 2,3 Of which edible offals mio. kg ,0 0,0 8,5,5,7 23,9,9 0,9 0,2 259,5 2,3 26,8 6, ,3 0,0 2,0 03,7,6 25, 07,3 0,7 0,2 250,0 2, 252, 5, ,2 0,0 42,4 69,3,6 2, 9,9 0,2 0, 27,6,5 29, 7, ,9,0 36,5 55,6,7 5,3 87,0 4,7 0,0 93,3 6,9 200,3 6, ,6,9 26,3 38,7 2, 8,7 77,6 3,4 0,0 63,9 6,6 70,5 4, ,2 0,5 6,4 44,3,6 6,6 63,9 0,8 0,0 42,9 2,5 45,4 8, ,0 0,2 20,6 38,8,9 4,7 59,3 0,5 0,0 38,3,9 40,2 8, ,6 0, 22,5 4,8 2,2 3,5 56,6 0,5 0,0 39,2,8 4, 8, ,3 0,4 20, 42,4 2,7 3,0 57, 0,6 0,0 35,6 2,2 37,8 8,5. kvt ,2 0,0 4,9 0, 0,5 3,4 6,6 0, 0,0 35,7 0,4 36, 2,2 2. kvt ,2 0,0 6,9 0, 0,5 3,7 2,3 0, 0,0 34,8 0,4 35,3 2,2 3. kvt ,6 0,0 5,8 0,7 0,4 2,6 2,4 0, 0,0 32,5 0,4 33,0 2,0 4. kvt ,6 0, 4,9 0,9 0,7 3,8 5,3 0,2 0,0 36,2 0,6 36,8 2,3. kvt , 0, 4,5 0,2 0,6 3,0 3,7 0, 0,0 32, 0,5 32,7 2,0 2. kvt , 0, 6,6,7 0,6 3,5 2,8 0, 0,0 35,3 0,5 35,8 2,2 3. kvt , 0, 4,9 0,5 0,5 2,6 3,3 0, 0,0 3,9 0,5 32,4 2,0 4. kvt ,0 0, 4, 0,0 0,9 3,9 7,3 0,2 0,0 36,3 0,6 36,9 2,3 Inkl. slagtninger hos producenter. 2 Fra 994 henregnes nyrer og nyrefedt til henholdsvis spiselige biprodukter og spiseligt fedt, mod tidligere til slagtekroppen. 3 Vedrørende definitionen af spiselige biprodukter, jf. teksten i afsnit 6E. Slagtninger af køer i procent af kobestand Cow slaughterings in per cent of cow herd 45 Pct

124 22 Tabel Okse- og kalvekød samt spiselige biprodukter af kvæg til rådighed til forbrug Available for consumption of beef and veal and edible offals of cattle Produktion af okse- og kalvekød Production of beef and veal Okse- og kalvekød Beef and veal Spiselige biprodukter 2 Edible offals Eksport (omr. til anvendt kød) Exports of beef and veal (converted to meat used) Okse- og kalvekød Beef and veal Spiselige biprodukter 2 Edible offals Import (omr. til anvendt kød) Imports of beef and veal Okse- og kalvekød Beef and veal Lagerforskydninger Changes in stocks Okse- og kalvekød Beef and veal Slagtninger hos producenter Slaughterings at produ cers Forbrug (omr. til anvendt kød) Consumption (converted to meat used) Okse- og kalvekød Beef and veal Spiselige biprodukter 2 Edible offals I alt Total mio. kg ,7 4,0 7,9 5,5 84,9,,2 5,8 2,5 28, ,8 8,8 9, 5, 03,0 4,7,2 4,4 5,5 47, ,8 8,4 84,6 5,4 07,2 0,,2 50,2 5,3 55, ,6 8,3 89,6 4,9 05,2 -,8,2 44,3 5,3 49,5. kvt ,4 2,2 2,8,6 26,3 0,3 0,3 37,,4 38,5 2. kvt ,6 2, 9,8, 28,3,3 0,3 38,6,6 40, 3. kvt , 2,0 23,7,5 26,4 -,2 0,3 33,9,0 34,9 4. kvt ,6 2,2 9,2,3 26,2-0,3 0,3 40,6,4 42,0. kvt , 2,0 2,5,6 26,8 -, 0,3 36,4 0,8 37, 2. kvt ,2 2,2 22,5,3 26,8-0,7 0,3 38,0,3 39,3 3. kvt ,0 2,0 25,3, 27,2 0, 0,3 3,8,2 33,0 4. kvt ,3 2,2 20,3 0,9 24,4 0,0 0,3 38,2,9 40, Anm. Da forbrug beregnes residualt, vil en usikkerhed på de tal, der indgår i beregningen, kunne medføre, at forbruget i de enkelte kvartaler vil være behæftet med usikkerhed. Det vil sige de samlede slagtninger på slagterier og slagtehuse her i landet kasserede dyr. 2 Vedrørende definitionen af spiselige biprodukter, jf. teksten i afsnit 6E. Tabel Specifikation af den i tabel 6.28 anførte eksport Specification of the exports mentioned in table 6.28 Fersk eller kølet Fresh or chilled Frosset Frozen Okse- og kalvekød Beef and veal Saltet, tørret eller røget Salted, dried or smoked I alt Total Omregnet til kød Converted to content of meat as such Okse- og kalvekød i konserves og tilberedte varer Beef and veal as preserved and prepared goods Beef Luncheon meat Andre varer Other goods I alt Total Pølser o.l. Sausages Omregnet til kød Converted to content of meat as such I alt omr. til anvendt kød Total converted to meat used mio. kg Eksportmængde ,5 2,4,5 63,5 74,0 5,2 0,7 0,0 5,8 7, 9, ,9 9,9,0 58,9 68,2 5,3 9,8 0,0 5, 6,4 84, ,9 9,6 0,9 6,4 7,8 6,0 0,3 0,0 6,3 7,8 89,6 Eksportværdi mio. kr ,5 235,6 62,9 928,0 234,8 230,8 0,4 466, ,9 27,0 52,7 906,6 27,6 2,6 2,9 486, ,0 257,5 53, 2 32,6 335,8 224,4 3,7 563,8

125 23 Tabel Gennemsnitspriser for slagtekvæg Average prices for cattle for slaughter Voksent kvæg Fullgrown cattle Fedekalve Fat calves I alt Total Tyre Bulls Ungtyre Young bulls Stude Steers Kvier Heifers Køer Cows Tyrekalve Bullcalves Kviekalve Heifercalves øre pr. kg slagtet vægt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Tabel 6.3. Noteringer for slagte- og levekvæg Quotations for cattle for slaughter and cattle for breeding Slagtekvæg Cattle for slaughter Levekvæg 2 Cattle for breeding Ungtyre, Young bulls, Kvier og unge køer Heifers and young cows Køer Cows Kælve-køer SDM/RDM, prima Cows in calf, prima Kælve-kvier SDM/RDM, prima Heifers in calf, prima øre pr. kg slagtet vægt Kr. pr. stk kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Danish Meat Association 2 SamMarks vejledende købspriser.

126 24 Tabel Salgsværdi for kvæg Sales value of cattle mio. kr. Kvæg i alt , , , ,8 Cattle, total Voksent kvæg i alt , , , ,3 Cattle, total Eksport af levende dyr Exports of live animals Til avl... 75, 65,9 65,3 8,4 For breeding Til slagtning... 2,6 44,0 35,7 4,6 For slaughter Slagtninger på slagterier Slaughterings at sl. houses Tyre ,2 397,6 42,7 407,8 Bulls Ungtyre ,8 746,5 762,9 85,9 Young bulls Stude... 27,7 32,9 40, 52,2 Steers Kvier ,4 268,5 240,7 247,0 Heifers Køer... 84,7 805, 747,4 83,5 Cows Kasserede slagtedyr...,8,9,8 2,0 Discarded animals Kalve i alt... 42,3 24,8 2,5 35,5 Calves, total Eksport af levende dyr Exports of live animals Til slagtning... 2,9 6,9 5,9 6,9 For slaughter Slagtninger på slagterier Slaughterings at sl. houses Fedekalve... 0,2 6,8 6,0 7,9 Fat calves Spædekalve ,9-4,4-4,2-4,6 Sucking calves Kasserede slagtedyr... 0,0 0,0 0,0 0,0 Discarded animals Slagtninger hos producenter... 5,0 5,6 3,8 5,3 Slaughterings at farms BSE og destruktionsafgifter 83,8 77,7 48,9 77,7 BSE and destruction charge Præmieværdier Value of premiums Ammekopræmie... Suckler cow premium Handyrpræmie ,4 245,3 245,3 245,0 Special premium for male cattle Ekstensiveringspræmie... Extensive premium Slagtepræmie... Slaughter premium National konvolut 2... National envelope Afgifterne er fratrukket under de enkelte dyrekategorier. 2 Anvendt til handyrstøtte.

127 25 F. Svin og svinekød Produktion Produktion af svinekød omfatter godkendte slagtninger på slagterier og slagtehuse, eksport af levende slagtedyr samt slagtninger hos producenter. Det samlede antal slagtninger på slagterier og slagtehuse er indberettet af Danish Meat Association og Fødevaredirektoratet fordelt på de i tabel 6.33 anførte kategorier svin. Fra Danske Slagterier meddeles de gennemsnitlige afregningsvægte. Afregningsvægten, der angiver vægten af den varme slagtekrop, omregnes til kold slagtevægt, der udgør 98,2 pct. af afregningsvægten. Den slagtede vægt er eksklusiv spiselige biprodukter. Ved anvendelse af den gennemsnitlige slagtevægt og antallet af svin beregnes produktionen af svinekød eksklusive spiselige biprodukter. Produktionen af spiselige biprodukter - hvortil henregnes lever, hjerte, nyrer, tunge og mellemgulv - beregnes som 4,25 pct. af den slagtede vægt indtil 2004 og fra 2005 anvendes 4 pct. For eksporten af levende svin til slagtning beregnes kødproduktionen på grundlag af dyrenes levende vægt og en gennemsnitlig udnyttelsesprocent på 79 pct., hvilket er inklusive spiselige biprodukter. Produktionen fra slagtningerne hos producenter fremgår af tabel De anførte tal er beregnet skønsmæssigt af Danmarks Statistik og omfatter kun hjemmeslagtninger, idet de slagtninger til eget forbrug, som producenterne lader foretage på slagterierne, indgår i Fødevaredirektoratets opgørelse over slagtninger. Forbrug Forbruget af svinekød samt af spiselige biprodukter fra svin, der er vist i tabel 6.37, er opgjort som den produktion på slagterier og slagtehuse, der er godkendt til menneskeføde + slagtninger hos producenter + import eksport +/ lagerforskydninger og viser således mængden, der er til rådighed til forbrug. Fra 2005 er destruerede hoveder og tæer fratrukket forbruget. Den i tabellen anførte eksport er omregnet til anvendt råvare, idet der er udarbejdet en omregningsfaktor for hver enkelt af de eksporterede varer. Den faktiske eksport angivet i produktvægt er vist i tabel 6.38 med en yderligere specificering, ligesom værdien af denne er anført. Priser Udviklingen i producentpriserne for slagtesvin er i tabel 6.39 vist ved andelsslagteriernes notering, vejet gennemsnit, der er fastsat ugentligt. Noteringerne fastsættes pr. kg varm slagtet vægt (afregningsvægt). Indenfor slagtesvinenes vægtinterval 50-09,9 kg afregnes efter en basisnotering med varierende fastsat vægtinterval (ca. 70 pct. af slagtesvinene), uden for basisnoteringens vægtinterval foretages vægtfradrag. Alle svin prisreguleres efter kødprocent. For svin med sygdomsbemærkninger foretages fradrag. Udover noteringen ydes sædvanligvis en efterbetaling. Til yderligere belysning af udviklingen i producentpriserne for svin vises i tabel 6.39 gennemsnit af noteringer for henholdsvis slagtesøer, avlssvin og smågrise. Prisrelationen (svinekød/foderbyg) er beregnet på grundlag af basisnoteringen for svin, og kontraktpris for foderbyg ved salg til landmænd. Salgsværdi ab landmand For eksporten af levende svin anvendes eksportværdien (fob), idet der fra denne værdi trækkes 5 pct. til dækning af omkostningerne ved dyrenes salg og transport mv. For slagtningerne her i landet beregnes værdien særskilt for de i tabel 6.40 anførte grupper af dyr.

128 26 Værdien af slagtesvin og søer beregnes ved anvendelse af slagteriernes beregnede gennemsnitlige afregningspriser til producenterne med tillæg af efterbetaling. Der er korrigeret for de ved afregningen foretagne fradrag. Endvidere er de beløb medregnet, som er udbetalt direkte til producenterne på grundlag af produktionen. Tabel Svin. Slagtninger, levende eksport og kødproduktion Pigs. Slaughterings, exports of live pigs and meat production Eksport af levende svin til slagtning Exports of live pigs for slaughter Slagtninger på slagterier og slagterhuse Slaughterings at slaughterhouses Søer og orner 2 Sows and boars Slagtesvin Bacon pigs and fat pigs Polte Small pigs for slaughter I alt Total Eksport af Slagtninger levende på slagterier svin Slaughterings at Exports of live slaughter pigs houses Produktion af svinekød inkl. spiselige biprodukter Production of pig meat incl. edible offals Slagtninger hos producenter 3 Slaughterings at producers I alt Total Heraf spiselige biprodukter 4 Of which edible offals.000 stk. mio. kg ,6 488, ,4 29, ,7 3,3 989,5 7,2 020,0 4, ,9 470, ,8 47,4 5 29,5 2,7 2, 7,2 32,0 46, ,8 494, ,6 26, ,2,2 24,4 7,2 259,8 5, ,4 43, ,0 3, ,7 23,3 54,3 7,2 58,8 64, ,0 420, , 6, ,7 54,7 676,3 7,2 748,2 7, ,2 45,6 2 60,4 23, ,4 23,7 862,7,9 988,2 76, , 424, ,6 6, ,9 38,6 86,6,9 957,2 75, ,6 428, 20 98,6 3,8 26 3,2 7,2 872,4, ,5 78, ,4 44, ,5 3, ,3 209,7 773,6,9 985, 76,4 Inkl. slagtninger hos producenter. 2 Fra 994 er små orner medregnet under slagtesvin. 3 Slagteriernes slagtninger for producenter er med under slagtninger på slagterier. 4 Definitionen af spiselige biprodukter, jf. teksten i afsnit 6F. Fravænnede svin pr. årsso Pigs produced annually per sow 28 Svin pr. so Iflg. effektivitetskontrollen.

129 27 Tabel Svin. Slagtninger og eksport af levende dyr Pigs. Slaughterings and exports of live pigs Eksport af levende svin Exports of live pigs Avlsdyr Slagtesvin For og søer breeding Bacon pigs and sows Smågrise Small pigs Polte Small pigs Søer Sows Slagtninger på slagterier Slaughterings at slaughterhouses Orner Boars Slagtesvin Bacon pigs For pro- Kasserede ducent Discarded For producers Slagtninger hos pro ducenter Slaughterings at producers I alt Total.000 stk ,8 276,4 78,5 6,8 398,9 2, , 7,0 33,3 220, , ,2 652, ,3 23,3 432,7 8, ,3 4,0 02,8 24, , ,4 926, , 3,8 43,3 4, ,3 2,4 95,4 24, , ,7 90, ,6 3,8 40,3 3, ,5 2,0 92,8 24, ,8. kvt ,3 79,2 959,6 3,4 03,2 3, ,8 0,5 25,5 6,0 6 80,0 2. kvt ,8 229,3 007,7 2,8 99,9 3, ,5 0,6 20,5 6, ,7 3. kvt ,9 234,0 962,6 3,6 02,0 3,8 5 05,4 0,4 22,2 6,0 6 35,8 4. kvt ,3 284, 070,2 4, 08,2 3,8 5 59,6 0,9 27,2 6, ,4. kvt ,9 268,2 250,7 3,0 03,7 3,8 5 52,7 0,3 25,4 6,0 7 85,7 2. kvt ,7 28,5 202,7 3,2 00,4 3, ,7 0,5 20,9 6, ,0 3. kvt ,9 242,5 388, 3,8 97,7 3, 4 858,4 0,4 20,8 6, ,7 4. kvt ,3 72,5 546,3 3,7 99,4 2,9 5 05,7 0,8 25,7 6, ,3 Tabel Svin. Produktion af svinekød Pigs. Production of pig meat Eksport af levende slagtedyr Exports of live pigs for slaughter Slagtesvin og søer Bacon pigs and sows Smågrise Small pigs Polte Small pigs Slagtninger på slagterier Slaughterings at slaughterhouses Søer og orner Sows and boars Slagtesvin Bacon pigs For producent For producers Slagtninger hos producenter Slaughterings at producers I alt Total Heraf spiselige biprodukter Of which edible offals mio. kg ,8 25,9 0,8 72,8 60,2,5 7,2 748,2 7, , 65,6, 82,3 778,9 0,4,9 988,2 76, ,4 89,8 0,6 79, 792,4 0,2, ,5 78, ,7 22,0 0,6 75,9 696,8 0,2,9 985, 76,4. kvt ,4 2, 0,2 9,9 468,4 0,0 0,5 525,5 20,2 2. kvt ,8 22,7 0, 9,2 48,9 0, 0,5 477,3 8,4 3. kvt ,0 2,5 0,2 9,6 427,4 0,0 0,5 487, 8,7 4. kvt ,2 24,5 0,2 20,5 477,7 0, 0,5 555,6 2,4. kvt ,2 28,8 0, 9,7 478,2 0,0 0,5 55,6 2,2 2. kvt ,7 27,9 0, 9,0 407,9 0,0 0,5 477,3 8,4 3. kvt ,2 3,5 0,2 8,4 398, 0,0 0,5 470,8 8, 4. kvt ,7 33,6 0,2 8,7 42,6 0, 0,5 485,4 8,7

130 28 Tabel Svin. Gennemsnitsvægte, levende eksport og slagtninger Pigs. Average weights, exports of live pigs and slaughterings Avlsdyr For breeding Eksport af levende svin Exports of live pigs Slagtesvin og søer Bacon pigs and sows Smågrise Small pigs Polte Small pigs Slagtninger på slagterier Slaughterings at slaughterhouses Søer Sows Orner Boars Slagtesvin For producent Bacon pigs For producer kg levende vægt kg slagtet vægt ,7 32,0 27,8 45,2 68,0 87, 77, 87, ,9 3,9 27,7 44,5 78,5 79,4 80,6 90, ,3,7 28,8 44,2 80,9 83,3 83,9 93, ,8 0,4 28,7 44,6 79,3 8,8 8,7 9,8. kvt ,2,2 28,5 43,8 82, 83,2 83,0 9,3 2. kvt ,6 09,4 28,7 44,0 8,3 82,3 84,5 94,9 3. kvt ,5 08,8 28,5 43,9 8,0 86,7 83,5 89,4 4. kvt ,6 6,2 29, 45, 79, 8,2 84,7 95,4. kvt ,7 0,4 29,2 44,9 79,8 77,3 84,7 93,9 2. kvt ,7 0,5 29,4 44,6 79,3 84,5 80,8 92,9 3. kvt ,5 09,8 28,7 44,4 78,3 85,6 80,2 90,4 4. kvt ,3 0,8 27,7 44,6 79,5 80,5 80,5 90,9 Tabel Svinekød samt spiselige biprodukter af svin til rådighed til forbrug Available for consumption of pig meat and edible offals of pigs Produktion af kød Production of meat Eksport (omr. til anvendt svinekød) Exports of pig meat (converted to pig meat used) Import (omr. til anvendt svinekød) Imports of pig meat (converted to pig meat used) Lagerforskydninger Changes in stocks Slagtninger hos producenter Slaughterings at producers Destruktion af hoveder og tæer Heads and feed for destruction Forbrug (omregnet til anvendt svinekød) Consumption (converted to pig meat used) Svinekød Pig meat Spiselige biprodukter 2 Edible offals Svinekød 3 Pig meat Spiselige biprodukter 2 Edible offals Svinekød Pig meat Svinekød Pig meat Svinekød Pig meat Svinekød Pig meat Svinekød Pig meat Spiselige biprodukter 2 Edible offals I alt Total mio. kg ,0 68,3 39,6 57,2 65,6-45,2 6,5 343,6 9,7 363, ,0 7,6 594, 69,9 6,2 2,9,8 54,0 239,0 3,0 252, ,4 72,0 627,9 66,8 9,6 26,2,8 59,6 208,2 20,6 228, ,4 68,2 645,4 8,7 35,9-8,0,8 2,0 94,6 8,3 203,0. kvt ,7 8,8 402,0 6,6 28, 32,5 0,5 6,6 47, 5,2 52,3 2. kvt ,4 6,9 397,0 3,9 29,7-3,3 0,5 4,0 54,0 6,9 60,8 3. kvt ,0 7,2 43,6 8, 29,9-20,2 0,5 4,0 53,0 3,0 56,0 4. kvt ,3 9,2 45,4 8,2 3,9 27,2 0,5 4,9 54, 5,4 59,5. kvt ,0 9,2 44,2 2, 33,5 26,3 0,5 3,8 3,7 3,6 35,3 2. kvt ,7 6,4 439,2 20, 36,3-37,8 0,5 3,4 42,7 2,2 45,0 3. kvt ,6 6,0 396,2 22,0 33,5-27,7 0,5,5 64,6 -,0 63,6 4. kvt ,0 6,6 368,8 8,4 32,6 2,3 0,5 2,4 55,6 3,4 59,0 Anm. Da forbrug beregnes residualt, vil en usikkerhed på de tal, der indgår i beregningen kunne medføre, at forbruget i de enkelte kvartaler vil være behæftet med usikkerhed. Det vil sige de samlede slagtninger på slagterier og slagtehuse her i landet kasserede dyr. 2 Vedrørende definitionen af spiselige biprodukter, jf. teksten i afsnit 6F. 3 Den samlede mængde svinekød, der er anvendt ved fremstillingen af de eksporterede produkter, er specificeret i tabel 6.38.

131 29 Tabel Specifikation af eksporten i tabel 6.37 Specification of the exports in table 6.37 Mængde Quantity mio. kg mio. kr. I alt ,4 553,5 57, , , ,6 Total Omregnet til anvendt kød... 67,7 627,9 645,4 Converted to meat used Fersk, kølet eller frosset i alt 338,5 353,7 369, ,2 9724, ,3 Fresh, chilled or frozen, total Omregnet til anvendt kød ,3 420,3 435,2 Converted to meat used EU i alt ,2 97,9 93, ,6 99,7 472,2 EU, total Tyskland... 29,2 286,4 304, ,3 3 65, ,0 Germany Storbritannien... 85,8 8,0 6, , , ,5 United Kingdom Italien... 35,0 40,8 6,7 996,7 857,7 493, Italy Sverige... 53, 5,7 46, 45, 078,6 908,6 Sweden Øvrige EU lande , 258,0 285, , , ,0 Other EU countries 3. lande i alt... 47,2 435,8 456, , , , 3rd countries, total Japan... 77,2 54, 59, , , ,0 Japan USA... 35,4 38,9 35,6 87, 96,2 765,2 U.S.A. Øvrige 3. lande ,6 242,8 26,0 3 47,5 3 28, ,0 Other 3rd countries Saltet, tørret eller røget i alt 0,3 0,4 0, , , ,5 Cured, dried or smoked, total Omregnet til anvendt kød... 09,2 09,8 0,3 Converted to meat used EU i alt... 99,9 00,3 00, ,2 2 70, 2 75,2 EU, total Storbritannien... 93,5 93, 92, ,7 978,3 98,7 United Kingdom Øvrige EU lande... 6,4 7, 7, 67,5 9,8 93,5 Other EU countries 3. lande i alt...,4,,9 46,2 39,3 6,3 3rd countries, total Pølsemagerivarer i alt... 32,8 33,0 33,9 533,8 544,2 577, Sausages, total Omregnet til anvendt kød... 33,6 33,8 34,4 Converted to meat used EU i alt... 20,6 20,9 8,8 368,3 370,4 354,5 EU, total Sverige... 4,3 4, 3,9 70,8 68,2 68,2 Sweden Storbritannien... 6,6 6,9 7,0 9,9 20,3 34,4 United Kingdom Spanien... 2,8 2,7,5 53,9 53,9 3,4 Spain Øvrige EU lande... 6,9 7,2 6,4 23,8 27,9 20,4 Other EU countries 3. lande i alt... 2,2 2, 5, 65,5 73,8 222,6 3rd countries, total Japan...,7,7,6 25,0 25,3 27,3 Japan Øvrige 3. lande... 0,5 0,4 3,5 40,5 48,4 95,3 Other 3rd countries Konserves og tilberedte varer i alt... 67,8 65,4 66,4 536,3 463,5 Canned food and prepared 534,7 food, total Omregnet til anvendt kød... 67,6 63,9 65,6 Converted to meat used EU i alt... 47, 47,6 47,0 058,5 03,7 052,0 EU, total Storbritannien... 8,9 7,9 9,0 482,6 430,4 454,9 United Kingdom Tyskland... 3,4 4,5 5,9 242,6 260,0 37, Germany Sverige... 4,2 4,4 2,9 95,3 98,6 74,0 Sweden Øvrige EU lande... 0,6 0,7 9, 238,0 242,7 206,0 Other EU countries 3. lande i alt... 20,7 7,8 9,4 477,8 43,8 482,7 3rd countries, total USA... 6,8 3,5 0,9 65, 83,8 22,2 U.S.A. Japan... 3,8 3,8 4,0 82,5 78,2 90,3 Japan Sydkorea... 2,5 2,3 3,3 43,9 40,4 64,4 South Korea Øvrige 3. lande... 7,6 8,2,2 86,3 229,4 305,8 Other 3rd countries Biprodukter... 67,6 66,8 8,7 48,9 45,3 572, Edible offals Værdi Value

132 30 Tabel Noteringer for slagtesvin, slagtesøer, avlssvin og smågrise. Prisrelation Quotations for porkers, sows, breeders and piglets. Price ratio Vejet gennem snitlig pris Average price Slagtesvin Bacon pigs pigs Basisnotering 2 Basisquotation Slagtesøer Sows for slaughter Sopolte Pigs for breeding Gylte Gilts git Over LY-krydsninger Nyløbne 3 29,9 kg 2 22 uger 3 Gilts Smågrise Piglets pig Prisrelation Price ratio pr 20 kg 3 Svinekød/ foderbyg Pigmeat/barley øre pr. kg slagtet vægt kr. pr. stk , , , ,76.kvt ,32 8,35 6, ,06 2.kvt ,29 8,23 5, ,62 3.kvt ,65 8,63 5, ,55 4.kvt ,36 8,20 4, ,00.kvt ,04 8,08 4, ,9 2.kvt ,30 9,30 6, ,30 3.kvt ,24 0,23 8, ,69 4.kvt ,4 9,45 7, ,76 Hertil kommer eventuelt efterbetaling. Øvrige tillæg og fradrag er medtaget. 2 Andelsslagteriernes landsnotering 3 Vejledende landsnotering Tabel Salgsværdi for svin Sales value of pigs mio. kr. I alt , 8 998, ,4 9 94,8 Total Eksport af levende dyr Exports of live animals Avlsdyr... 33, 54, 34,4 57,0 For breeding Slagtedyr... 58,8 87,5 966, ,4 For slaughter Slagtninger på slagterier Slaughterings at sl.houses Polte... 6,4 4,7 3,7 4, Small pigs Søer og orner ,4 542,5 442,7 52,4 Sows and boars Slagtesvin , , ,9 6 62, Bacon pigs Slagtninger for producenter... 3,0 2,5,8,7 Slaughterings for producers Kasserede slagtedyr... -5, -4, -4,5-4,4 Discarded animals Slagtninger hos producenter... 5,3 6,4 4,9 6,5 Slaughterings at farms Destruktionsafgifter... -7,0-2,8-06,6-2,0 Destruction charge

133 3 G. Fjerkrækød Produktion Mængderne af fjerkrækød opgøres i grydeklar vægt, der er analog til slagtevægten af de øvrige husdyrarter. I efterfølgende tabel er vist antal slagtninger på fjerkræslagterierne opdelt på de forskellige fjerkræarter. Disse oplysninger samt den i tabel 6.4 viste produktion af fjerkrækød på slagterierne er meddelt Danmarks Statistik af Danish Meat, der foretager produktionsopgørelsen på grundlag af indberetninger fra de enkelte slagterier. Slagtningerne hos producenterne er fra 2005 af Danmarks Statistik ansat til,4 mio. kg årligt og omfatter såvel producenternes eget forbrug som salg direkte til forbruger. Forbrug Forbruget i tabel 6.4 beregnes som fjerkræslagteriernes salg på hjemmemarkedet + slagtning hos producenter + import og viser således den mængde, der er til rådighed til forbrug. Danish Meat opgør fjerkræslagteriernes salg på hjemmemarkedet, eksport og lagerforskydninger. I tabel 6.42 er vist Danmarks Statistiks opgørelse over eksport og import af slagtet fjerkræ fordelt på kød af høns og kyllinger, ænder, gæs og kalkuner samt slagteaffald mv.. De anførte mængder er de faktisk eksporterede mængder i produktvægt, medens den i tabel 6.4 anførte eksport og import af fjerkrækød er i grydeklar vægt. Slagtninger af fjerkræ på slagterier Kyllinger Høns Ænder Gæs Kalkuner.000 stk kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Priser Udviklingen i producentpriserne er i nedenstående tabel vist ved Privat-Fjerkræslagteriernes landsnotering, der fastsættes ugentligt. Noteringen er inkl. tillæg for kvalitet og salmonellafrihed, men ekskl. øvrige tillæg og fradrag. Noteringer for kyllinger. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året øre pr. kg levende vægt

134 32 Salgsværdi ab landmand For eksporten af levende fjerkræ anvendes eksportværdien (fob), idet der fra denne værdi trækkes 5 pct. til omkostninger ved dyrenes salg og transport mv. For slagtningerne her i landet beregnes værdien særskilt for de i tabel 6.43 anførte grupper af fjerkræ på baggrund af Andels-Fjerkræslagteriernes priser til producenten (noteringer + alle tillæg) og en sammenvejning i forhold til klassificeringen. Disse priser er pr. kg levende vægt, men omregnes til at gælde for den grydeklare vægt, hvori produktionen er opgjort. Tabel 6.4. Fjerkræ. Produktion og mængde til rådighed til forbrug Production and quantity available for consumption of poultry meat Kyllinger Chickens Produktion Production Slagtninger på slagterier Slaughterings at poultry dressing stations Høns Hens Ænder Ducks Gæs Geese Kalkuner Turkeys Eksport af levende slagtedyr I alt Exports Total of live animals for slaughter Samlet produk tion Production total Eksport Exports Imports Imports Lagerforskydninger Changes in stocks Forbrug Human consumption mio. kg ,0,7 3,6 0,0 0,3 96,6 3,0 204,7 26,4 2,8-5, 02, ,7,8 4, 0,0 0,5 86, 9,7 207,2 09,3 52,4 5,4 25, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,0 25,6 98,0 04,0 54,3 -,5 24, ,8 0,0 0,0 0,0 0,0 74,8 28,8 205,0 07,0 57,6 2,7 24,. kvt ,5 0,0 0,0 0,0 0,0 43,5 4,8 48,6 28,4 3, -2,4 30,9 2. kvt ,5 0,0 0,0 0,0 0,0 38,5 8,2 47,0 24,5 3,4 -,9 29,5 3. kvt ,4 0,0 0,0 0,0 0,0 44,4 6,7 5,4 26, 3,2 0,6 3,2 4. kvt ,6 0,0 0,0 0,0 0,0 44,6 6,0 50,9 24,9 4,7 2,2 32,5. kvt ,4 0,0 0,0 0,0 0,0 42,4 5,5 48,3 23,8 3,0 0,2 3,8 2. kvt ,9 0,0 0,0 0,0 0,0 45,9 6,8 53, 27,3 3,9,3 3,7 3. kvt ,9 0,0 0,0 0,0 0,0 44,9 8,8 54, 29,5 5,2-0,5 3,5 4. kvt ,6 0,0 0,0 0,0 0,0 4,6 7,6 49,5 26,5 5,5,8 29, Inklusive slagtninger hos producenterne.

135 33 Tabel Eksport og import af fjerkrækød mv. Exports and imports of poultry meat Eksport Exports Import Imports mio. kr. Værdi , 803,5 858,6 303,9 49,7 264,3 Value mio. kg I alt... 27,7 34,2 33,8 60,8 6, 65,2 Total Høns og kyllinger... 85,0 88,9 82,3 24,9 24,5 22,9 Hens and chickens Ænder...,5 0,7,0 6,7 6,4 8,3 Ducks Gæs... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Geese Kalkuner... 2,3,5 2,0, 8,3 7,0 Turkeys Slagteaffald mv ,9 43, 48,5 8, 2,9 27,0 Offals, etc Tabel Salgsværdi for fjerkræ Sales value of poultry mio. kr. I alt , 40,8 38,6 674,0 Total Eksport af levende fjerkræ i alt 239,2 87,5 25, 30,8 Exports of live poultry, total Daggammelt... 96,8 0,0 90,6 6,3 Day-old Andet fjerkræ... 42,3 86,6 60,5 240,5 Other poultry Slagtninger på slagterier i alt... 38,6 948,3 062,2 362,9 Sl. at poultry dressing stations Kyllinger ,2 89,2 062, 362,8 Chickens Høns... 2,8 3,5 0,0 0,0 Hens Ænder... 49,0 52,9 0,0 0,0 Ducks Gæs... 0,0 0,0 0,0 0,0 Geese Kalkuner... 3,7 0,7 0,0 0,0 Turkeys Slagtninger hos producenter... 5,3 4,9 5,4 9,3 Slaughterings at farms

136 34 H. Hestekød Produktion Den samlede produktion af hestekød omfatter godkendte slagtninger her i landet og eksport af levende heste til slagtning. Produktionen af kød fra slagtningerne her i landet opgøres på grundlag af det samlede antal slagtede heste og føl og en ansat gennemsnitlig slagtevægt for heste og føl under et på 300 kg pr. dyr. For eksporten af levende heste til slagtning beregnes kødproduktionen på grundlag af dyrenes levende vægt og en slagteprocent på 48. Forbrug Salgsværdi ab landmand Forbruget af hestekød beregnes som den produktion på slagterier og slagtehuse, der er godkendt til menneskeføde + import eksport og viser således den mængde, der er til rådighed til forbrug. Der foreligger ikke oplysninger om lagerbeholdninger. For eksporten af levende dyr anvendes eksportværdien (fob), idet der fra denne værdi trækkes 5 pct. til omkostningerne ved dyrenes salg og transport mv. Værdien af slagtningerne her i landet beregnes på grundlag af en ansat gennemsnitlig levendevægt på 625 kg pr. dyr og notering for slagteheste fra Dansk Hesteslagteri. Tabel Heste og føl Horses and foals stk. Slagtning og eksport af levende dyr i alt... 4,5 4, 4,3 Slaughterings and exports of live animals, total Eksport af avls- og brugsdyr...,9,6,7 Exports for breeding Eksport af slagtedyr... 0,0 0,0 0,0 Exports for slaughter Slagtninger... 2,5 2,5 2,6 Slaughterings mio. kg Produktion og anvendelse Production and use Produktion af kød... 0,7 0,7 0,7 Meat production Heraf: Eksport af levende slagtedyr. 0,0 0,0 0,0 Of which: Exports of live animals for slaughter Eksport af kød... 0,2 0,3 0,5 Exports of meat Import af kød... 0,0 0,0 0, Imports of meat Til rådighed til forbrug... 0,6 0,5 0,3 Available for consumption mio. kr. Salgsværdi ab landmand Sales value ex farm Salgsværdi i alt... 04,2 95,9 22,2 Value of sales, total Eksport af avls- og brugsdyr... 93,3 89,5 6,3 Exports for breeding Eksport af slagtedyr... 0,0 0,0 0,0 Exports for slaughter Slagtninger... 5,9 6,4 5,9 Slaughterings

137 35 I. Fåre- og lammekød Produktion Produktionen af fåre- og lammekød beregnes på grundlag af indberetning fra Fødevarestyrelsen om slagtninger af får og lam og fra afgiftsfonden for får og lam om eksporten af levende dyr. Får og lam Antal slagtninger Gennemsnitsvægt Får Lam Spædlam I alt Får Lam Spædlam.000 stk. gnsntl. slagtet vægt ,7 69,9 0,0 87,6 22,3 9, ,9 7,6 0,0 89,5 20,7 9,3. kvt ,8 3,4 0,0 7,2 2, 20,3 2. kvt ,3 2,5 0,0 5,8 2,8 9, 3. kvt ,5 7,0 0,0 22,5 20,0 9,4 4. kvt ,3 28,7 0,0 34,0 20,6 9,0 Forbrug Salgsværdi ab landmand Forbruget af fåre- og lammekød opgøres som den produktion på slagterier og slagtehuse, der er godkendt til menneskeføde + import eksport og viser således den mængde, der er til rådighed til forbrug. Der foreligger ikke oplysninger om lagerbeholdninger. For eksporten af levende dyr anvendes eksportværdien (fob), idet der fra denne værdi trækkes 5 pct. til omkostningerne ved dyrenes salg og transport mv. Værdien af slagtningerne her i landet beregnes på grundlag af slagtevægten og en notering for får og lam. Værdien af uldsalget er fastsat skønsmæssigt. Tabel Får og lam Sheep and lambs Slagtning og eksport af levende dyr.000 stk. Slaughterings and exports of live animals I alt... 99,2 97,3 97,9 Total Eksport af avls- og brugsdyr... 0,0 0,0 0,0 Exports for breeding Eksport af slagtedyr... 4,9 9,7 8,3 Exports for slaughter Slagtninger... 84,3 87,6 89,5 Slaughterings Produktion og anvendelse... mio. kg Production and use Produktion af kød... 2,0 2,0,9 Meat production Heraf: Eksport af levende slagtedyr.. 0,2 0,2 0,2 Of which: Exports of live animals for slaughter Eksport af kød... 0,6 0,7,3 Exports of meat Import af kød... 6,2 7,5 7,4 Imports of meat Til rådighed til forbrug... 7,3 8,6 7,8 Available for consumption Salgsværdi ab landmand mio. kr. Sales value ex farm Salgsværdi i alt... 37,0 36,4 35,5 Value of sales, total Eksport af avls- og brugsdyr... 0,0 0,0 0,0 Exports for breeding Eksport af slagtedyr... 7,5 3,8 3,4 Exports for slaughter Slagtninger... 25,7 28,3 27,7 Slaughterings Salgsværdi af uld... 3,8 4,3 4,3 Value of wool sold Moderfårspræmie... 5,7 4,9 4,9 Ewe premium Præmiebeløbet refererer til udbetalingsåret.

138 36 7. Landbrugets økonomi Agromonetary results Økonomi Bruttofaktorindkomst Priser og mængder Investeringer og afskrivninger Renter og gæld Regnskabsresultater I dette afsnit er der en oversigt over udviklingen i den økonomiske udvikling i landbruget, belyst ved landbrugets bruttofaktorindkomst, ved pris- og mængdeindeks, ved investeringer og afskrivninger, og ved renter og gæld. Desuden bringes regnskabsresultater, udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut. Afsnit 7A omhandler landbrugets bruttofaktorindkomst med tilhørende opgørelser af landbrugets driftstilskud, investeringstilskud samt skatter og afgifter. I afsnit 7B er pris- og mængdeudviklingen for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen belyst ved hjælp af henholdsvis prisindeks og mængdeindeks. I afsnit 7C er landbrugets bytteforhold vist. Investeringer i maskiner, bygninger m.v. for landbruget er belyst i afsnit 7D, mens afskrivninger på det faste kapitalapparat er belyst i afsnit 7F. I afsnit 7G er vist resultatet af opgørelse af renter og gæld i landbruget, opgjort som dækkende både de erhvervsmæssige og de private dele. I afsnit 7H findes regnskabsresultater for landbruget, dels som driftsmæssigt resultat, dels som en statusopgørelse. A. Landbrugets bruttofaktorindkomst EU-harmoniseret opgørelse Definition af landbrugssektor Princippet: Den lokale faglige enhed Opgørelsen af bruttofaktorindkomsten er baseret på et sæt af definitioner og beregningsmåder, der er beskrevet i publikationen Håndbog i brancheregnskaber for landbrug og skovbrug, Eurostat, Luxembourg 200. Essensen af denne metodebeskrivelse indgår fra 2004 i en EU-forordning (38/2004) som Danmarks Statistik er forpligtet til at følge i indberetningen af resultater til EU. Bruttofaktorindkomsten opgøres for den udvidede landbrugssektor, dvs. omfattende landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Produktionen opgøres i princippet for de enkelte produktionsaktiviteter i landbruget. Det betyder, at den del af den vegetabilske produktion, der anvendes internt i landbruget, primært som foder til husdyr, indgår i værdien af landbrugets salgsprodukter som indtægt og i forbruget i produktionen som omkostning. Den interne omsætning omfatter både den enkelte bedrifts forbrug af egen produktion og forbruget af foder indkøbt fra andre bedrifter. Produktionen omfatter ligeledes landbrugsmæssige tjenester samt sekundære aktiviteter, som ikke kan adskilles fra primærproduktionen. Fortolkning af BFI Foreløbige tal Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger til fremmed medhjælp og vederlag for landbrugeres arbejdsindsats mv. Bruttofaktorindkomstopgørelsen for seneste kalenderår er foreløbig. Opgørelser for tidligere år er af mere endelig karakter. Det skal endvidere nævnes, at en fuldt retvisende periodisering til kalenderår ikke er mulig på alle poster.

139 37 Opstilling af BFI Beregningen af bruttofaktorindkomsten kan opstilles som følger: + salgsprodukter + værdi af landbrugsmæssige tjenester + værdi af sekundære aktiviteter + værdi af lager- og besætningsforskydninger hos producenter = bruttoproduktion i alt forbrug i produktionen = bruttoværditilvækst i producentpriser + produkttilknyttede subsidier produkttilknyttede skatter og afgifter = bruttoværditilvækst i basispriser + generelle subsidier generelle skatter og afgifter = bruttofaktorindkomst Beregning af de enkelte poster Detaljeret information i varedeklarationen Statistikbanken Beregningen af bruttofaktorindkomsten er baseret på en række forskellige informationer, heriblandt produktionsstatistikker for landbruget, priser for landbrugets produkter, lager- og besætningsopgørelser, regnskabsstatistikker for landbrug og gartneri samt en række oplysninger fra myndigheder. Detaljerede beskrivelser af kilderne og beregningsmetoderne bag opgørelsen findes i varedeklarationen for statistikken Landbrugets bruttofaktorindkomst ligesom der i andre afsnit i denne publikation er beskrivelser af statistikker, som anvendes ved opgørelsen. På er der under Landbrug, statistikområdet Økonomisk statistik, en detaljeret opgørelse af bruttofaktorindkomsten siden 990 med gældende metode. Der er ligeledes detaljerede tabeller for tilskud og afgifter.

140 38 Tabel 7.. Landbrugets bruttofaktorindkomst Gross domestic product at factor cost for agriculture * A. Bruttoproduktion i alt (B+C+D+E) Output of agricultural industry, total B. Salgsprodukter i alt Value of agricultural sales, total Vegetabilske produkter i alt Crop products, total Korn i alt Cereals, total Heraf: Hvede Of which: Wheat Byg Barley Industriafgrøder Industrial crops Foderafgrøder og halm Fodder crops and straw Grøntsager og prydplanter i alt Vegetables and ornamental plants, total Heraf: Potteplanter Of which: Potted plants mio. kr. Kartofler Potatoes Frugt og bær Fruit and berries Frø til udsæd Seeds for sowing Animalske produkter i alt Livestock products, total Kød og levende dyr i alt Meat and live animals, total Heraf: Kvæg Of which: Cattle Svin Pigs Fjerkræ Poultry Produkter fra husdyr i alt Products from animals, total Heraf: Naturmælk Of which: Natural milk Pelsskind Furs C. Værdi af landbrugsmæssige tjenester i alt Agricultural services, total D. Værdi af sekundære aktiviteter Secondary activities E. Forskydninger hos producenter i alt Changes in stocks, total Lagerforskydninger for korn Changes in grain stocks, total Besætningsforskydninger Changes in livestock, total F. Forbrug i produktion i alt Intermediate consumption, total Udsæd Seeds Energi Energy Gødningsstoffer Fertilizers Bekæmpelsesmidler Pesticides Dyrlæge og medicin Veterinary expenses Foderstoffer i alt Feeding stuffs, total Enkeltfoderstoffer Straight feeding stuffs Blandingsfoderstoffer Compound feeding stuffs Reparation og vedligeholdelse Repairs and maintenance Landbrugsmæssige tjenester Agricultural services Indirekte bankomkostninger Bank services, indirectly measured Direkte bank- og kreditomkostninger Bank services, directly measured Tjenesteydelser fra andre erhverv Services from other industries G. Bruttoværditilvækst i producentpriser (A-F) Gross value added at producer prices H. Produkttilknyttede tilskud (subsidier) Subsidies on products I. Produkttilknyttede skatter og afgifter Taxes on products J. Bruttoværditilvækst i basispriser (G+H-I) Gross value added at basic prices K. Generelle tilskud (subsidier) Subsidies on production L. Generelle skatter og afgifter Taxes on production M. Bruttofaktorindkomst (J+K-L) Gross domestic products at factor cost

141 39 Tabel 7.2. Direkte tilskud til landbrugssektoren Directly subsidies in agriculture * mio. kr. Driftstilskud i alt Operating subsidies, total Produkttilknyttede tilskud i alt Subsidies on products, total Hektarstøtte i alt Hectare subsidies, total Præmie til proteinafgrøder Subsidy, protein crops Tilskud til energiafgrøder Subsidy, crops for energy prod. Animalsk støtte i alt Livestock subsidies, total Præmier til moderfår Premiums for ewes Handyrspræmie Premiums for male animals Generelle tilskud i alt General subsidies, total Enkeltbetalingsordningen Single farm payment Rentetilskud Interest payment subsidy Økologiske arealtilskud Organic farming subsidies Tilskud til læplantning Shelter planting subsidy Miljøvenlige foranstaltninger Environmental measures Andre generelle tilskud Other general subsidies Engangs- og investeringstilskud i alt Subsidies, on-off and for investments, total Ydelsestilskud til yngre landbrugere Subsidies for young farmers Erstatning ved nedslagtning af dyr... 2 Compensation for slaugtherings Statslige afdragsbidrag, jordbrugslån Government contributions, loans Anm. Enkeltbetalingsordningen fra 2005 har helt eller delvist erstattet andre støtteordninger. Informationer om ophørte ordninger kan findes i tidligere årgange af denne publikation. Arealtilskud til økologisk produktion er gradvist overgået til tilskud via miljøvenlige foranstaltninger Specifikation af punkt H og K i tabel Indgår ikke i opgørelsen af bruttofaktorindkomsten. Tabel 7.3. Skatter og afgifter i landbrugssektoren Taxes in agriculture * mio. kr. Skatter og afgifter i alt Taxes and duties, total Produktilknyttede skatter og afgifter Taxes and duties on production Superafgift på mælk Super tax on milk Skatter og afgifter på produktionsfaktorer Taxes and duties on production factors Afgifter på energi Energy taxes Afgifter på bekæmpelsesmidler Pesticide taxes Generelle skatter og afgifter General taxes and duties Ejendomsskatter Property taxes Vægtafgifter Vehicle exise duties Jf. punkt I i tabel Afgifter er indeholdt i de respektive udgiftsposter i tabel Specifikation af punkt L i tabel 7..

142 40 Tabel 7.4. EU's markedsordninger for landbrugsproduktion EU market schemes for agricultural production mio. kr. FEOGA-udbetalinger i alt Subsidies from the European Agricultural Guidance and Guarantee Fund, total Garantisektion i alt Guarantee section, total Eksportstøtte Export subsidies Støtte til lagerhold Subsidies for stocks Støtte i producentled Subsidies for producers Heraf: Of which: Enkeltbetalingsordning Single farm payment Markfrø... Seeds for sowing Præmier til ammekøer og handyr Premiums for cows and, male animals Støtte til braklægning... Compensation for compulsory set aside Tilskud til reformafgrøder... Compensatory payments for arable crops Støtte i forarbejdningsled Subsidies for processing Heraf: Of which: Kasein og kaseinater... 8 Casein and caseinates Kunsttørret grønfoder Dehydrated green fodder Stivelse (kartofler) Starch (potatoes) Intervention Intervention Oksekød Beef Korn Cereals Støtte til forbrugerpriser Subsidies for consumer prices Udviklingssektion i alt Development section, total Anm. Værdien af EU's markedsordninger indgår i produktionsværdierne eller under subsidier, der er anført i tabel 7. og 7.2. På grund af periodisering kan der være afvigelser i tallene. Kilde: Ministeriet Fødevare, Landbrug og Fiskeri. Tabel 7.5. Hektar- og husdyrpræmier i EU s landbrugstilskud Subsidies per hectare and per livestock from the CAP Kr. pr. ha Tilskud til planteproduktion Subsidies for plant production Enkeltbetaling, almindelige rettigheder Single payment, general rights Enkeltbetaling, græsrettigheder Single payment, grazing rights Proteinafgrøder Protein crops Energiafgrøder Crops for energy production kr. pr. dyr Tilskud til husdyrproduktion Subsidies for livestock production Handyrpræmie Special premium for male cattle Moderfårspræmie Premium for mother sheep Anm. Enkeltbetalingsordningen fra 2005 har helt eller delvist erstattet andre støtteordninger. Informationer om ophørte ordninger kan findes i tidligere årgange af denne publikation. Kilde: Fødevareøkonomisk Institut, baseret på materiale fra Direktoratet for FødevareErhverv

143 4 B. Prisindeks og mængdeindeks I tabel er givet en oversigt over pris- og mængdeudviklingen i de seneste kalenderår for henholdsvis landbrugets salgsprodukter og for landbrugets forbrug i produktionen. Metoder følger EU-definitioner Ved Danmarks Statistiks beregninger af prisindeks og mængdeindeks tilstræbes en harmonisering med de indeksberegninger, der foretages til EU's statistiske kontor. Beregning af indeks følger således opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst og samtlige indeks er beregnet med 2005 som vægtbasisår og sammenligningsår. De enkelte produkters betydning ved sammenvejningen er vist i procent. Beregningerne foretages mere detaljeret end det fremgår af tabellerne, idet de fleste af de anførte indeks er beregnet ved sammenvejning af særskilt beregnede indeks for undergrupper af de anførte produkter. Indeks for salgsprodukter Indeks for forbrug i produktionen Prisindeks Mængdeindeks Ved landbrugets salgsprodukter forstås det samlede salg af produkter fra den udvidede landbrugssektor, således som denne er defineret i afsnit 7A, dvs. omfattende landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Ved landbrugets forbrug i produktionen forstås indkøb og internt forbrug af produktionsfaktorer sektoren. De anførte prisindeks er beregnet på grundlag af udviklingen i et repræsentativt udvalg af priser for de enkelte produktionsfaktorer. De mængder, der anvendes ved mængdeindeksberegningen omfatter bruttokøbet af forbrug i produktionen, herunder tilbagekøbet fra mellemhandlere og intern anvendelse af egne produkter i produktionen. For gartneriprodukter, reparation og vedligeholdelse, landbrugsmæssige tjenester m.v. er mængdeindeksberegningen foretaget ved deflatering af indtægter/udgifter i årets priser med prisindeksene. Resultatet ved anvendelse af denne fremgangsmåde giver kun et tilnærmet udtryk for den mængdemæssige udvikling. Statistikbanken På er der under Landbrug, statistikområdet Økonomisk statistik, en detaljeret opstilling af henholdsvis pris- og mængdeindeks for produkter og produktionsfaktorer. Der findes ligeledes tabeller for en række faktiske priser og mængder. Pris- og mængdeindeks for salgs- og forbrugsprodukter Price indices and quantity indices for agricultural sales and intermediate consumption = Prisindeks for salgsprodukter Mængdeindeks for salgsprodukter Prisindeks for forbrugsprodukter Mængdeindeks for forbrugsprodukter

144 42 Tabel 7.6. Prisindeks for landbrugets salgsprodukter Price indices for agricultural sales Vægte * pct = 00 Landbrugets salgsprodukter i alt... 00,0 0,7 0,2 9,9 Sales, total Vegetabilske salgsprodukter i alt... 32,7 03,8 34, 44,4 Crop products, total Korn i alt... 2,5 0,3 70,8 79,6 Cereals, total Heraf: Hvede... 6,4 2,4 72,5 80,7 Of which: Wheat Byg... 5,3 07,6 66,9 79,4 Barley Industriafgrøder... 2,7 9,5 98,6 7,3 Industrial crops Foderafgrøder og halm... 7,3 00,0 4,7 33,0 Fodder crops and straw Grøntsager og prydplanter i alt... 7, 00,8 04,0 06,2 Vegetables and ornamental plants Heraf: Potteplanter... 4,2 0, 03,0 02,6 Of which: Potted plants Kartofler...,6 2,3 27,6 24,9 Potatoes Frugt og bær... 0,3 03,2 5,6 09,5 Fruits and berries Frø til udsæd..., 94,6 4,5 72,4 Seeds for sowing Animalske produkter i alt... 67,3 00,6 98,5 07,6 Animal products, total Kød og levende dyr i alt... 40,3 04,8 96,4 07,8 Meat and live animals, total Heraf: Kvæg... 4,2 07,8 98,5 07,4 Of which: Cattle Svin... 33,2 05,8 95,8 06,2 Pigs Fjerkræ... 2,5 87,7 99,2 29, Poultry Produkter fra husdyr i alt... 27,0 94,4 0,7 07,2 Products from animals, total Heraf: Naturmælk... 8,5 99,9 09,0 24,3 Of which: Natural milk Pelsskind... 7,4 79, 8,0 64,0 Furs Tabel 7.7. Prisindeks for landbrugets forbrug i produktionen Price indices for agricultural intermediate consumption Vægte * pct = 00 Forbrug i produktionen i alt... 00,0 0,8 3,4 3,9 Intermediate consumption, total Udsæd... 4,2 99,8 06,9 22,3 Seeds Energi... 6,8 08,9 09,7 3,7 Energy Gødningsstoffer... 3,7 98,6 03,2 76,4 Fertilizers Bekæmpelsesmidler... 3,2 95, 9,9 08,3 Pesticides Dyrlæge og medicin... 2,6 99,3 02,4 2,0 Veterinary expenses Foderstoffer i alt... 42,7 0,2 23,9 50,9 Feeding stuffs, total Enkeltfoderstoffer... 23,7 03,9 33,2 48,2 Straight feeding stuffs Blandingsfoderstoffer... 9,0 97,9 2,2 54,4 Compound feeding stuffs Reparation og vedligeholdelse... 8,6 02,2 05,2 09, Repairs and maintenance Landbrugsmæssige tjenester... 7,3 05,5 2,9 3,0 Agricultural services Indirekte bankomkostninger... 3,0 86,8 74,9 67,4 Bank services, indirectly measured Direkte bank- og kreditomkostninger... 4,7 02,7 05,5 08, Bank services, directly measured Tjenesteydelser fra andre erhverv... 3,2 04,2 0,9 8,8 Services, other industries

145 43 Tabel 7.8. Mængdeindeks for landbrugets salgsprodukter Quantity indices for agricultural sales Vægte * pct = 00 Landbrugets salgsprodukter i alt... 00,0 00,3 02,2 0,7 Sales, total Vegetabilske salgsprodukter i alt... 32,7 0,8 00,7 0,2 Crop products, total Korn i alt... 2,5 99,0 9,3 88,7 Cereals, total Heraf: Hvede... 6,4 06,5 92,0 97,4 Of which: Wheat Byg... 5,3 9,8 90,4 80,3 Barley Industriafgrøder... 2,7 00,9 4,6 20,8 Industrial crops Foderafgrøder og halm... 7,3 06,3 09,6 3,9 Fodder crops and straw Grøntsager og prydplanter i alt... 7, 03,5 05,7 04,3 Vegetables and ornamental plants Heraf: Potteplanter... 4,2 00,2 0,2 03,4 Of which: Potted plants Kartofler...,6 94,8 06, 09,7 Potatoes Frugt og bær... 0,3 05,8 6,4 9,8 Fruits and berries Frø til udsæd..., 03,9 68,4 75,0 Seeds for sowing Animalske produkter i alt... 67,3 99,6 03,0 02,0 Animal products, total Kød og levende dyr i alt , 02,2 00,3 Meat and live animals, total Heraf: Kvæg... 4,2 96, 97, 92,9 Of which: Cattle Svin... 33,2 99,0 03,7 0,6 Pigs Fjerkræ... 2,5 89, 9,8 96,6 Poultry Produkter fra husdyr i alt... 27,0 0,8 04,3 04,5 Products from animals, total Heraf: Naturmælk... 8,5 0,0 0,5 03,3 Of which: Natural milk Pelsskind... 7,4 04,7 2,4 08,5 Furs Tabel 7.9. Mængdeindeks for landbrugets forbrug i produktionen Quantity indices for agricultural intermediate consumption Vægte * pct = 00 Forbrug i produktionen i alt... 00,0 0,4 04,4 02,8 Intermediate consumption, total Udsæd... 4,2 99,3 05,9 06,0 Seeds Energi... 6,8 94, 95,2 90,8 Energy Gødningsstoffer... 3,7 94,9 95,9 06,2 Fertilizers Bekæmpelsesmidler... 3,2 96,2 07,8 9,4 Pesticides Dyrlæge og medicin... 2,6 07,8 07,7 98,2 Veterinary expenses Foderstoffer i alt... 42,7 03,9 03,2 99,6 Feeding stuffs, total Enkeltfoderstoffer... 23,7 08,8 07,4 04,3 Straight feeding stuffs Blandingsfoderstoffer... 9,0 97,9 97,8 93,8 Compound feeding stuffs Reparation og vedligeholdelse... 8,6 99,6 97, 94,6 Repairs and maintenance Landbrugsmæssige tjenester... 7,3 97,2 99,5 04,5 Agricultural services Indirekte bankomkostninger... 3,0 09,6 46,3 77,9 Bank services, indirectly measured Direkte bank- og kreditomkostninger... 4,7 95,7 34,8 3,5 Bank services, directly measured Tjenesteydelser fra andre erhverv... 3,2 03,4 00,7 98,4 Services, other industries

146 44 C. Prisindeks for landbrugets bruttofaktorindkomst Tabel 7.0 giver en oversigt over prisindeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen samt et indeks for landbrugets bytteforhold for kalenderårene siden 990. Formålet med indekset for bytteforholdet er at belyse prisforholdenes betydning for bruttofaktorindkomstens udvikling. Ved fortolkning skal man dog være opmærksom på ændring i tilskudssystemer. Prisudviklingen med 995 og senere år som basisår er, som nævnt i afsnit 7A, i overensstemmelse med den aktuelle opgørelse af bruttofaktorindkomsten, mens prisudviklingen med 990 som basisår er baseret på den tidligere opgørelsesmetode. Grundet ændret beregningsmetode er resultaterne ikke fuldt sammenlignelige. Indekset for bytteforholdet er beregnet ved en vægtning af indeksene for salgsprodukter samt for forbrug i produktionen (tidligere rå- og hjælpestoffer). De to hovedposters andel af bruttofaktorindkomsten i basisåret er anvendt som faste vægte. Vægtbasisår Faste vægte Indeks med 990 som basisår er anvendt i kalenderårene , mens indeks med 995 som basisår er anvendt i kalenderårene For er anvendt indeks 2000 = 00, mens indeks 2005=00 er anvendt for Som faste vægte ved opgørelsen med 2005 som basisår er for salgsprodukterne anvendt den samlede salgsværdi på mio. kr., og for forbrug i produktionen er anvendt den samlede udgift på mio. kr. Generelle driftstilskud og skatter på produktionsapparatet indgår ikke i vægtene. Som faste vægte ved opgørelsen med 2000 som basisår er for salgsprodukterne anvendt den samlede salgsværdi på mio. kr. og for forbrug i produktionen er anvendt den samlede udgift til rå- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser på mio. kr. Ved opgørelsen med 995 som basisår er vægten for salgsprodukter mio. kr. og for forbrug i produktionen mio. kr. For 990 som basisår, som er baseret på tidligere metode, er vægten for salgsprodukterne mio. kr. og for forbrug i produktionen mio. kr. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om beregningsprincipper mv. findes i publikationen Indeksberegninger i Danmarks Statistik, København 2005, samt i varedeklarationen for statistikken Priser og mængder i landbruget som findes på Indeks for landbrugets bruttofaktorindkomst og bytteforhold Indices for gross domestic products at factor cost and indices for the terms of trade in agriculture = 00 Bytteforhold Bruttofaktorindkomst *

147 45 Tabel 7.0 Prisindeks for landbrugets salgsprodukter, forbrug i produktionen samt indeks for bytteforhold Price indices for agricultural sales products, intermediate consumption and indices for term of trade Prisindeks for salgsprodukter i alt Price indices for sales products, total Prisindeks for forbrug i produktionen i alt Price indices for intermediate consumption, total Indeks for landbrugets bytteforhold Indices for the terms of trade in agriculture Årlig procentvis forskydning i indeks for bytteforhold Yearly change in per cent of the terms of trade indices 990 = 00 pct ,0 00,0 00, ,0 99,5 98,5 -, ,3 98,7 97,5 -, ,6 99,5 86,0 -, ,0 97,0 87,7 2, ,4 96,8 89,3, ,5 99,5 89,0-0, ,2 02,6 85,9-3, ,9 0,2 77,0-0, , 99,8 76,3-0,9 995 = 00 pct ,0 00,0 00, ,6 02,8 99,8-0, ,8 05,4 97,5-2, , 03,2 87,4-0, ,0 0,0 87, - 0, ,4 02,7 93,0 6, ,5 08,3 94,7, ,4 08,8 85,8-9, = 00 pct ,0 00,0 00, ,5 05,5 02,0, ,4 06,7 9,2-0, ,6 05,5 89,6 -, ,2 08,5 88,7 -, ,4 08,6 88,8 0, ,8 0,2 89,7 0, = 00 pct ,0 00,0 00, ,7 0,8 99,9-0, ,2 3,4 97,2-2,7 2008*... 9,6 3,9 90,7-6,7

148 46 D. Bruttoinvesteringer Faste bruttoinvesteringer Stikprøve og opregning Landbrugets bruttoinvesteringer i bygninger, inventar og grundforbedringer er opgjort på grundlag af edb-udtræk i Landbrugets Rådgivningscenter af regnskabsoplysninger fra de landøkonomiske foreningers økonomikonsulenter. Opgørelsen for 2007 er således baseret på kalenderårsregnskaber. Investeringer i besætninger og lagre er ikke inkluderet i denne del af opgørelsen. Resultaterne fremgår af tabel. 7.. Regnskabsmaterialet er opregnet for at kunne repræsentere det samlede landbrug ekskl. gartneribedrifter og arealløse pelsdyrbedrifter. Det sker ved i opregningen at inddrage forholdet mellem antallet af landbrugsbedrifter i landbrugstællingen 5. juni 2007 og antallet i regnskabsmaterialet. De benyttede opregningsfaktorer er opdelt efter brugers alder, bedriftens hoveddriftsform og produktionsomfang målt i standarddækningsbidrag. For ikke-personligt ejede bedrifter i landbrugstællingen, hvor der ikke foreligger oplysning om alder, er der foretaget en ligelig fordeling på aldersgrupper. Der opregnes i 20 grupper i alt. For at øge præcisionen på resultaterne korrigeres der inden for de enkelte grupper for forskelle i standarddækningsbidrag. Der er enkelte grupper med bedrifter i landbrugstællingen, men uden korresponderende regnskabsmateriale. I disse tilfælde estimeres resultaterne ud fra gennemsnit for den relevante opdeling efter driftsform og alder med korrektion for standarddækningsbidrag. Beregning for tomme grupper er en forbedring af opregningen i forhold til opgørelser før Ændringen kan i mindre omfang påvirke sammenligneligheden af resultaterne. Populationsafgrænsning Antallet af bedrifter fra landbrugs- og gartneritællingen, der indgår i opregningsgrundlaget for 2007, udgør Gartneribedrifter og arealløse pelsdyrbedrifter er ikke med i opregningsgrundlaget. Opgørelsen inkluderer forpagtede bedrifter, idet det ved opregningen forudsættes, at de gennemsnitlige investeringsbeløb for disse bedrifter er af samme størrelse som for de øvrige bedrifter. Investeringer i landbrugets stuehuse er i henhold til EU's definitioner investeringer i boligbyggeri, hvorfor disse investeringer ikke medregnes ved Danmarks Statistiks investeringsopgørelser for landbruget. Værdien af brugerfamiliens ulønnede arbejdsindsats til forbedring af kapitalapparatet har ikke kunnet opgøres og er derfor ikke medtaget. Investeringerne er opgjort ekskl. moms og uanset finansieringsform. Samlede bruttoinvesteringer En oversigt over samtlige bruttoinvesteringer, herunder lager- og besætningsforskydninger og ændringer i bestanden af avlsdyr, er givet i tabel 7.2. Opgørelsen af investeringerne i avlsdyr og i lager- og besætningsforskydninger bygger ikke på regnskabsoplysninger. Lagerforskydningerne opgøres på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelser af lagre af korn hos landmænd sammenholdt med de gennemsnitlige salgspriser ab landmand. Den værdimæssige forskydning opgøres fra 2005 som værdi ultimo minus værdi primo. Indtil 2004 blev værdiforskydningen opgjort som mængdeforskydning gange årets gennemsnitspriser. Besætningsforskydninger (ekskl. avlsdyr) opgøres som ændringer i bestanden af dyr på grundlag af tællinger af husdyrbestanden. Mængdeændringerne værdisættes ved hjælp af gennemsnitlige salgspriser. Beregningerne af investeringer i avlsdyr er revideret i forhold til tidligere opgørelser, idet der nu beregnes en værdi af den løbende udskiftning af avlsbesætninger, primært baseret på prisforskellen mellem slagtedyr og nye avlsdyr. Tidligere blev der beregnet er værdiforskydning som for den øvrige besætning. Ændringen er sket for at harmonisere på opgørelserne blandt EU-landene.

149 47 Investeringer i faste priser Til belysning af bevægelserne i de investerede mængder bringes i samme tabel en opgørelse af investeringerne målt i faste priser (2005-priser) for kalenderårene Ved omregningen af investeringsbeløbene fra løbende til faste priser er for nybygningernes vedkommende anvendt Danmarks Statistiks investeringsprisindeks for driftsbygninger. For nyanskaffelser af maskiner mv. er benyttet det tilsvarende indeks for inventaranskaffelser, maskiner mv., og for grundforbedrings- og landvindingsarbejder er prisudviklingen beregnet ved et prisindeks for grundforbedringer. Alle 3 prisindeks er komponenter i det af Danmarks Statistik udarbejdede investeringsprisindeks for landbruget, jf. afsnit 7E. Omregningen fra løbende til faste priser er behæftet med nogen usikkerhed bl.a. som følge af ændringer i bygnings- og maskintyper. De bruttoinvesteringer, der skyldes forskydninger i landbrugets lagre og besætninger, har været af meget varierende størrelse i de enkelte år. De samlede bruttoinvesteringer inkl. lager- og besætningsforskydninger kan derfor vise større svingninger end de faste bruttoinvesteringer. Opgørelsen omfatter kun landbrugssektoren i snæver forstand, dvs. ekskl. gartneri, arealløse pelsdyrbedrifter mv. Investeringer i gartnerisektoren Statistikbanken Gartneriets faste bruttoinvesteringer er opgjort i Fødevareøkonomisk Instituts Gartneriregnskabsstatistik De samlede investeringer i faste gartneriaktiver udgjorde 54 mio. kr. På er der under Landbrug, statistikområdet Økonomisk statistik, tal for landbrugets investeringer i løbende priser siden 985, fordelt på driftsformer og aldersgrupper og opgjort henholdsvis som totaler og som beløb pr. bedrift. Tabel 7.. Udviklingen i faste bruttoinvesteringer Gross fixed capital formation mio. kr. I alt Total Driftbygninger mv. i alt Farm buildings, total Kostalde Cow houses Svinestalde Pig houses Andet Other Inventar i alt Equipment, total Grundforbedring og landvinding Soil improvement and land reclamation indeks 2005 = 00 I alt... 86,0 87,9 00,0 8,9 46,6 Total Driftsbygninger mv. i alt... 93, 92,2 00,0 2,0 56,4 Farm buildings, total Kostalde... 94,3 80,5 00,0 20,3 67,6 Cow houses Svinestalde... 5,0 03,7 00,0 23, 54,8 Pig houses Andet... 70,8 89,8 00,0 9,3 49,3 Other Inventar i alt... 80,6 85,0 00,0 7,8 39,2 Equipment, total Grundforbedring og landvinding 96,3 69,4 00,0 98, 55,6 Soil improvement and land reclamation Inkl. investering i grundforbedring og landvinding, men ekskl. lager- og besætningsforskydninger samt avlsdyr, jf. tabel 7.2.

150 48 Tabel 7.2. Samlede bruttoinvesteringer Gross capital formation * Bruttoinvesteringer i årets priser Amounts in current prices Bruttoinvesteringer i alt Gross capital formation, total mio. kr. Lager- og besætningsforskydninger Change in value of livestock and i alt stock, total Besætningsforskydninger (ekskl. avlsdyr mv.) Change in value of livestock (excl. breeding stock etc.) Lagerforskydninger Change in value of stocks Faste bruttoinvesteringer i alt Gross fixed capital formation Driftsbygninger Farm buildings Inventar Machinery and equipment Grundforbedring og landvinding Soil improvement and land reclamation Avlsdyr Breeding stock Bruttoinvesteringer i 2005-priser Amounts in 2000 prices Bruttoinvesteringer i alt Gross capital formation, total Lager- og besætningsforskydninger Change in value of livestock and i alt stock, total Besætningsforskydninger (ekskl. avlsdyr mv.) Change in value of livestock (excl. breeding stock etc.) Lagerforskydninger Change in value of stocks Faste bruttoinvesteringer i alt Gross fixed capital formation Driftsbygninger Farm buildings Inventar Machinery and equipment Grundforbedring og landvinding Soil improvement and land reclamation Avlsdyr Breeding stock Inkl. lager- og besætningsforskydninger samt avlsdyr, jf. teksten i afsnit 7D. Bruttoinvesteringer i landbruget i faste priser(2005) Gross capital formation, agriculture in constant prices (2005) 6 Mia. kr Driftsbygninger Inventar og maskiner

151 49 E. Prisindeks for investeringsgoder Afgrænsning Investeringsprisindekset for landbruget følger de af EU fastlagte retningslinier. I overensstemmelse hermed betragtes udgifter til reparation og vedligeholdelse af produktionsmidler samt investeringer i stuehuse ikke som investeringer i landbruget og indgår derfor ikke i indekset. Ifølge EU's afgrænsning omfatter landbrugssektoren udover egentlig landbrug tillige gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Da der ikke foreligger et tilstrækkeligt materiale til at belyse investeringerne uden for det egentlige landbrug, omfatter de i tabel 7.3 anførte indeks alene landbruget i snæver forstand. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget for indekset er investeringsudgifternes relative fordeling på investeringsart i basisperioden kalenderåret Indeksene er beregnet som Laspeyresindeks, og sammenvejningen af enkeltindeksene til samlede indeks er foretaget på grundlag af de enkelte indeks. Prisindeks for investeringsgoder Price indices for investments goods = Investeringsgoder i alt Inventar Driftsbygninger Tabel 7.3. Prisindeks for investeringsgoder Price indices for investments goods Vægte * pct = 00 Investeringsgoder i alt... 00,0 03,2 07,0, Investment goods, total Inventar... 56,7 02,3 04,8 09,5 Equipment Jordbearbejdningsmateriel... 9,2 00,5 00, 07,5 Mach. and plant for cultivation Høstmaskiner... 9,2 0,5 00,0 03,5 Mach. and plant for harvesting Traktorer...,0 02,4 04,6 09,0 Tractors Andre transportmidler...,2 00,7 02,5 03,6 Other transport equipment Installationer... 26, 03,2 08,5 2,8 Installations Dritsbygninger... 42,2 04,3 09,9 3,0 Farm buildings Grundforbedringer..., 04,2 09,0 9,3 Soil improvement

152 50 F. Afskrivninger og nettoinvesteringer Beregningsprincipper Danmarks Statistik har i samarbejde med Landboforeningerne, Landbrugets Rådgivningscenter og Fødevareøkonomisk Institut fastlagt principperne for beregning af afskrivninger på landbrugets kapitalapparat. De aktuelle metoder er baseret på et fælles udvalgsarbejde, som blev afsluttet oktober Principperne er yderligere fastsat således, at de er i overensstemmelse med de af EU-landene aftalte retningslinier for opgørelser til EU's statistiske kontor, Eurostat. Beregningerne dækker kun landbrugssektoren i snæver forstand, da der ikke foreligger alle nødvendige oplysninger om investeringerne i bl.a. gartneri og pelsdyravl. Afskrivningerne beregnes efter en lineær model, dvs. at en fast andel af kapitalapparatet afskrives hvert år, idet der i beregningerne differentieres efter såvel investeringstype som investeringstidspunkt. Prisniveauet for afskrivningerne er genanskaffelsespriser. Afskrivningerne er derfor udtryk for det årlige investeringsbehov opgjort i løbende priser, der kan sikre en uændret kapacitet. Ved den lineære afskrivningsmetode sker der en fuldstændig afskrivning af det enkelte års investeringer i løbet af den antagne gennemsnitlige levetid for de forskellige investeringsgoder. Konsistent tidsserie Typer af investeringsgoder Inventar Driftsbygninger Investeringsopgørelsen er grundlaget Korrigeret genanskaffelsespris Afgang fra landbrugssektoren Beregningsmetoderne, som blev revideret på baggrund af det nævnte udvalgsarbejde, er blevet anvendt en årrække bagud, og alle viste resultater er således baseret på samme grundlag. Der arbejdes i denne opgørelse med 2 hovedtyper af investeringsgoder; inventar og driftsbygninger. For inventar anvendes en relativ simpel lineær model, mens der for bygninger er udviklet en model, der tager højde for, at den økonomiske levetid for driftsbygninger er afhængig af produktionsformål og tidspunkt for investering. Afskrivningsperioden er her fastsat til en konstant levetid på 2 år. Afskrivningerne beregnes på grundlag af Danmarks Statistiks offentliggjorte tal for landbrugets investeringer i inventar. Ved opskrivning til genanskaffelsespris anvendes prisindeks for landbrugets inventarinvesteringer, jf. tabel 7.3. Afskrivningsperioder for bygninger er baseret på anbefalinger fra Landskontoret for Bygninger og Maskiner. Landskontoret har vurderet, at investeringers økonomiske levetid er blevet kortere i de seneste tiår, samt at der fx er kortere levetid for svinestalde end for kvægstalde. Før beregningerne blev revideret, blev der regnet med en gennemsnitlig levetid for alle driftsbygninger på 50 år, mens der med den nye metode regnes med aftagende levetid. Eksempelvis antages bygninger opført i at have en gennemsnitlig levetid på 40 år, mens der for bygninger opført regnes med en levetid på 30 år. Siden 975, er levetiderne differentierede på bygningstyper og fastsat til 20,5 år for svinestalde, 27,5 år for kostalde og 30,25 år for andre bygninger. Grundlaget for beregningerne er fortsat Danmarks Statistiks opgørelser af værdien af investeringer i driftsbygninger, hvor der foreligger oplysninger siden 95, idet der dog først fra 974 er en differentiering på de nævnte bygningstyper. Som nævnt dækkes kun landbrugssektoren i snæver forstand. Som følge af revision af investeringer er afskrivningerne ligeledes nyberegnet. Ved beregningen af genanskaffelsespris tages udgangspunkt i prisindeks for driftsbygninger (tabel 7.3). På grund af den forholdsvis lange gennemsnitlige økonomiske levetid for driftsbygninger er der sammenkædet en række forskellige prisindeks for at kunne gennemføre afskrivningsberegningerne til genanskaffelsespriser. Ved beregningerne efter den reviderede metode er den årlige prisudvikling reduceret med pct., hvilket skønnes at modsvare produktivitetsforbedringer i byggesektoren. Med den kraftige strukturudvikling overgår årligt et antal landbrugsejendomme til andet formål og dermed til andre sektorer. På disse ejendomme vil der være drifts-

153 5 bygninger, som ikke er fuldt nedskrevet, men de skal ikke fortsat indgå i afskrivningsberegningerne for landbruget, da de er overgået til anden anvendelse. For at tage højde herfor, antages det at driftsbygningerne på hver nedlagt bedrift (jf. landbrugs- og gartneritællingen) har en værdi på kr. (i 997-priser), svarende til en garageværdi. Nettoinvesteringer Statistikbanken Nettoinvesteringerne er beregnet ved at fratrække afskrivninger fra de faste bruttoinvesteringer ekskl. avlsdyr. Bruttoinvesteringerne er beregnet i afsnit 7D. For grundforbedringer fastsættes afskrivningerne til 0, hvilket er i overensstemmelse med internationale statistiske anbefalinger. Nettoinvesteringer og bruttoinvesteringer bliver hermed identiske for grundforbedringer. På er der under Landbrug, statistikområdet Økonomisk statistik, tal for bruttoinvesteringer, afskrivninger og nettoinvesteringer siden 975, opdelt på driftsbygninger, inventar og grundforbedringer. Nettoinvesteringer i landbruget Net capital formation, agriculture Mio. kr. Avlsbygninger Inventar Tabel 7.4. Afskrivninger og nettoinvesteringer Depreciations and net capital formation mio. kr. I alt Total Bruttoinvesteringer Gross capital formation Afskrivninger Depreciations Nettoinvesteringer Net capital formation Driftsbygninger Farm buildings Bruttoinvesteringer Gross capital formation Afskrivninger Depreciations Nettoinvesteringer Net capital formation Inventar Equipment Bruttoinvesteringer Gross capital formation Afskrivninger Depreciations Nettoinvesteringer Net capital formation Grundforbedringer Soil improvement Nettoinvesteringer Net capital formation Anm. Opgørelsen omfatter kun den snævre landbrugssektor, dvs. ekskl. gartneri, pelsdyravl, landbrugsservice, jagt og biavl. Omfatter faste bruttoinvesteringer ekskl. avlsdyr, jf. teksten i afsnit 7D.

154 52 G. Renteudgifter og gæld Materiale og opdeling Flere specifikationer Revurdering af begreber Renteudgifter Gæld Opregningsproceduren Landbrugets renteudgifter og gæld er opgjort på grundlag af edb-uddrag fra Landbrugets Rådgivningscenter af regnskabsoplysninger fra de landøkonomiske foreningers økonomikonsulenter. Opgørelsen for 2007 er således baseret på kalenderårsregnskaber. Opregningen af den benyttede stikprøve bygger på en opdeling af bedrifterne efter brugers alder, hoveddriftsform og standarddækningsbidrag. Angående definition af hoveddriftsform henvises til teksten i afsnit B. I forhold til tidligere år er antallet af informationer om bedrifternes renter og gæld forøget, idet der nu indhentes oplysninger for realkreditlån, finanslån, pengeinstitutlån (danske), kassekredit samt øvrige gældposter. Ud fra en samlet vurdering af væsentlighed og validiteten af specifikationerne er variablene i offentliggørelse udvidet i forhold til tidligere. Sammenholdt med årene frem til og med 2003 er det besluttet ikke længere at henregne kassekredit under begrebet langfristet gæld, men medregne den under løs gæld. Danmarks Statistik agter i øvrigt at lade betegnelserne fast gæld og løs gæld udgå til fordel for Realkreditlån og kortfristet gæld. For at sikre sammenhængen til tidligere offentliggørelser anvendes begreberne dog i et vist omfang, idet der som nævnt ikke er fuld sammenlignelighed mellem resultaterne fra 2004 og resultaterne for tidligere år. I tabel 7.7 er vist renteudgifter og gæld for Renteudgifterne er de betalte eller skyldige for regnskabsperioden. Renteudgifterne stammer fra brugernes samlede gæld og omfatter derfor også renter af privatgæld. Renteudgifterne inkluderer kurstab og gevinster på finanslån. Leasingudgifter regnes ikke som renteudgift. Gælden er opgjort til kontantværdien ultimo året og omfatter både erhvervsmæssig og privat gæld. Sidstnævnte inkluderer bl.a. vare- og reparationsgæld, pantebreve og familielån. Det skal nævnes, at beregningen af renteudgifter i pct. primært skal opfattes som en indikator, da betalinger i et regnskabsår er sammenholdt med en statusopgørelse ved årets udgang. Regnskabsmaterialet er opregnet for at kunne repræsentere landbruget ekskl. gartneribedrifter og arealløse pelsdyrbedrifter. Det sker ved, i opregningen, at inddrage forholdet mellem antallet af landbrugsbedrifter i landbrugstællingen 5. juni 2007 og antallet i regnskabsmaterialet. De benyttede opregningsfaktorer er opdelt efter brugers alder, bedriftens hoveddriftsform og produktionsomfang målt i standarddækningsbidrag. For bedrifter i landbrugstællingen uden oplysning om alder (typisk ikkepersonligt ejede bedrifter) sker der en ligelig fordeling på aldersgrupper. Der opregnes i 20 grupper i alt. For at øge præcisionen på resultaterne korrigeres der i de enkelte grupper for forskelle i standarddækningsbidrag. Der er enkelte grupper med bedrifter i landbrugstællingen uden korresponderende regnskabsmateriale. I disse (få) tilfælde estimeres resultaterne ud fra gennemsnit for den relevante opdeling efter alder og driftsform med korrektion for standarddækningsbidrag. Beregning for tomme grupper er en forbedring af opregningen i forhold til tidligere opgørelser og kan i mindre omfang påvirke sammenligneligheden af resultaterne. Renter og gæld i gartnerisektoren Statistikbanken Gartneriets renter og gæld er belyst i Fødevareøkonomisk Instituts Gartneriregnskabsstatistik Opregnet udgjorde de samlede renter 455 mio. kr. og gælden 6,7 mia. kr. På er der under Landbrug, statistikområdet Økonomisk statistik, statistik for renteudgifter og gæld siden 985, opdelt på alder og hoveddriftsformer med såvel totaler som beløb pr. bedrift.

155 53 Tabel 7.5. Renteudgifter og gæld ultimo året Interest and debt mio. kr. Renteudgifter i alt Interest on loans, total Gæld i alt Debt, total Realkreditlån (Fast gæld) Credit Institute loans (Secured debt) Kortfristet gæld (Løs gæld) Short term liabilities (Other debt) pct. Gennemsnitlig rente i pct.... 5,7 4,8 4,3 4,0 4,6 Average rate of interest antal bedrifter Antal bedrifter Number of holdings indeks 2005 = 00 Indeks, absolut Indices on totals Renteudgifter i alt... 09,2 00,0 00,0 98,2 26,2 Interest on loans Gæld i alt... 8,7 89,9 00,0 05,9 8,6 Debt, total Realkreditlån (Fast gæld) , 9,0 00,0 02,5 2,8 Credit Institute loans (Secured debt) Kortfristet gæld (Løs gæld) ,7 87,9 00,0 8,7 43,3 Short term liabilities (Other debt) gnsntl. beløb pr. bedrift i.000 kr. Average per holding Renteudgifter i alt Interest on loans Gæld i alt Debt, total Realkreditlån (Fast gæld) Credit Institute loans (Secured debt) Kortfristet gæld (Løs gæld) Short term liabilities (Other debt) indeks 2005 = 00 Indeks, gennemsnitlig Indices on averages Renteudgifter i alt... 6,5 3,7 00,0 07, 46,7 Interest on loans Gæld i alt... 87,2 02,3 00,0 5,7 37,9 Debt, total Realkreditlån (Fast gæld) ,2 03,6 00,0 2,0 3,2 Credit Institute loans (Secured debt) Kortfristet gæld (Løs gæld) ,3 00,0 00,0 29,7 66,5 Short term liabilities (Other debt) Finanslån er kun inkluderet i "Gæld i alt". 2 Fra 2004 indgår lån i form af kassekredit under Kortfristet gæld (løs gæld), mens de i tidligere år er medregnet under Realkreditlån (Fast gæld) 3 Ekskl. gartneri og arealløse pelsdyrbedrifter Indeks for renteudgifter og gæld Indices for interest and debt = Renteudgifter Gæld i alt

156 54 H. Regnskabsresultater Regnskabsresultater I tabel 7.6 er vist jordbrugsbedrifternes regnskabsresultater for kalenderåret Opgørelsen er foretaget af Fødevareøkonomisk Institut på grundlag af regnskaber fra ca repræsentativt udvalgte jordbrug med et dyrket areal på mindst 0,0 hektar eller mindst en tilsvarende produktion. Opgørelsen omfatter konventionelle og økologiske landbrug og gartnerier. I afsnit 9B er vist særlige tabeller for de økologiske bedrifter. Under bruttoudbytte er medtaget indtægter fremkommet ved direkte salg af bedriftens produkter samt ved ydelser fra landbruget til andre bedrifter eller erhvervsgrupper, herunder arbejde med og udleje af driftsmidler. Desuden er medtaget ændringer i værdien af besætning og lagerbeholdninger fra årets begyndelse til årets slutning samt eventuelle naturalier til husstanden, medhjælp og aftægt. Endvidere er udgifter til indkøb af husdyr trukket fra ved beregning af bruttoudbyttet fra de respektive kategorier af husdyr. Under driftsomkostninger er medtaget omkostninger forbundet med bruttoudbyttets frembringelse, herunder afskrivninger. Driftsresultatet er et centralt begreb i statistikken og angiver bruttoudbyttet fra jordbrug minus driftsomkostninger og minus de finansieringsomkostninger, der kan henføres til jordbrugsdriften. Tilskud, der direkte kan henføres til et produkt, er medtaget under bruttoudbyttet, mens generelle tilskud, (herunder enkeltbetalingsordning) er medtaget under finansiering og dermed indregnet i driftsresultat. Statusoplysninger Mere information I tabel 7.7 er vist en status for jordbrugsbedrifter ved slutningen af Landbrugsaktiverne indgår bl.a. med værdien af fast ejendom udtrykt ved den seneste offentlige vurdering. Værdi af betalingsrettigheder samt sukker- og kartoffelrettigheder indgår også som en del af landbrugsaktiverne. Andre erhverv omfatter bl.a. bortforpagtede aktiver, skove og selvstændigt vurderede beboelseshuse, der ikke tjener som bolig for brugerfamilien. Finansielle aktiver i øvrigt refererer udelukkende til private tilgodehavender. Gælden er opgjort til kursværdi, hvilket bl.a. indebærer, at obligationslån i euro og finanslån medregnes til aktuel valutakurs på statustidspunktet. Resultater for andre grupperinger kan findes på Her er ligeledes en mere detaljeret metodebeskrivelse.

157 55 Tabel 7.6. Alle jordbrugsbedrifter: Resultatopgørelse 2007 All agricultural holdings: Financial results 2007 Planteavl Crop production Heltidslandbrug Full-time holdings, agriculture Kvægavl Svin m.v. Cattle Pigs etc. Pelsdyr Furbearing animals Deltidslandbrug Part-time Alle holdings, All agriculture Gartneri Horticulture antal bedrifter Antal bedrifter Number of holdings Stikprøve Sample 000 kr. pr. bedrift Bruttoudbytte Gross output, total Korn Cereals Andre afgrøder Other crops Mælk Milk Andet udbytte af kvæg Other cattle output Svin Pigs Fjerkræ Poultry Pelsdyr Fur-bearing animals Får og heste m.v Other livestock Arbejde for andre, husleje m.v Work for others, rent etc. Tilskud til planteproduktion Subsidies for crop production Tilskud til husdyrproduktion Subsidies for livestock prod. Driftsomkostninger Costs, total Udsæd Seeds Gødning Fertilizers Kemikalier Chemicals Foderstoffer Feeding stuff Energi Energy Vand Water Vedligeholdelse, bygninger Maintenance, buildings Vedligeholdelse, grundforbedringer Maintenance, land improvement Vedligeholdelse, inventar Maintenance, equipment Maskinstation Contract operation Diverse planteavlsomkostninger Miscellaneous crop costs Dyrlæge og medicin Vet. services and medicaments Inseminering m.v Insemination etc. Forsikringer Insurance Bil, regnskabsføring m.v Car, bookkeeping etc. Afskrivning, driftsbygninger Depreciation, buildings Afskrivning, grundforbedringer Depreciation, land improvement Afskrivning, inventar Depreciation, equipment Lønnet arbejdskraft Paid labour Energiafgift Energy tax Ejendomsskatter Land rates Driftsresultat før renter Operating profit Finansieringsomkostninger Costs of financing Nettorenteudgifter Net interest expenditure Øvrige finansieringsomkostninger Other costs of financing Generelle driftstilskud General subsidies Heraf: Of witch: Enkeltbetalingsordning Single payment scheme Driftsresultat Net profit pct. Forrentningsprocent...,3 2,8 -,8-0,7-2, -,5 Rate of return, per cent kr. Lønningsevne, kr. pr. time Labour income, DKK per hour Anm. I afsnit 9B er vist regnskabstal for økologiske jordbrug. Kilde: Fødevareøkonomiske Institut

158 56 Tabel 7.7. Alle jordbrugsbedrifter: Balance ultimo 2007 All agricultural holdings: Balance end of year 2007 Heltidslandbrug Full-time holdings, agriculture Planteavl Kvægavl Svin m.v. Crop production Cattle Pigs etc. Pelsdyr Furbearing animals Deltidslandbrug Part-time Alle holdings, all agriculture Gartneri Horticulture 000 kr. pr. bedrift Aktiver Assets Landbrugsaktiver Agricultural assets Andre erhverv Other enterprises Brugerbolig, personbil m.v Dwelling, private car etc. Finansielle aktiver Financial assets Passiver Liabilities Gæld Debts Statslån Government loans Rentetilpasningslån Adjustment loans Eurolån Euro loans Realkreditlån i øvrigt Other credit institute loans Banklån Bank loans Varegæld m.v Goods liabilities and other debts Forpagtningsværdi Value of tenancy Egenkapital, ultimo Net capital, end of year pct. Gældsprocent Ratio of debts, per cent Anm. I afsnit 9B er vist regnskabstal for økologiske jordbrug. Kilde: Fødevareøkonomiske Institut

159 57 I. Ikke-landbrugsmæssige erhvervsaktiviteter på landbrugsbedrifter Ved landbrugs- og gartneritælling 5. juni 2007 og ved visse tidligere tællinger har Danmarks Statistik spurgt, om bedrifterne driver anden erhvervsmæssig aktivitet end landbrug inden for bedriften, fx pelsdyrbrug og maskinstation i tilknytning til landbruget og inden for samme erhvervsenhed. Da pelsdyr ikke er omfattet af landbrugsog gartneritællingen, som fx kvæg og svin, betragtes pelsdyrbrug ikke som en del af landbruget i den strukturbeskrivende landbrugsstatistik, uanset at man i andre sammenhænge vil betragte pelsdyravl som en landbrugsmæssig aktivitet på linje med andre aktiviteter. Tallene for antal pelsdyrbrug i tabel 7.8 omfatter således kun bedrifter, som også driver anden form for landbrug, og ikke rene pelsdyrbrug. Tabel 7.8 Bedrifter med andre erhvervsmæssige aktiviteter end landbrug Farms with other business activities than agriculture antal bedrifter I alt Total Maskinstation Agricultural service Pelsdyrbrug Fur animals Landboturisme Agro tourism Gårdbutikker Farm shops Rideskole Riding schools Andre erhverv Others Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Tallene belyser antal bedrifter med anden erhvervsmæssig aktivitet. Bedrifter med mere end én aktivitet er således kun medregnet én gang.

160 58 8. Fødevareforbrug Human consumption of food Forbrug af vigtige næringsmidler I tabel 8. og 8.2 er anført det samlede indenlandske forbrug af en række vigtige næringsmidler. Det anførte forbrug er ikke korrigeret for husholdningssvind og udlændinges køb af varer, der medtages som rejsegods. Produktionen er opgjort på grundlag af oplysninger, der er indsamlet fra en lang række forskellige kilder, jf. redegørelserne i afsnittene om de enkelte produkter (spec. afsnit 4, 5 og 6). Tallene for eksporten og importen af varer er taget fra udenrigshandelsstatistikken, der belyser Danmarks varehandel med udlandet. Lagerbeholdningerne foreligger ikke fuldstændigt oplyst, hvorfor de ved forbrugsberegningen anvendte lagerforskydninger er suppleret med en skønsmæssigt fastsat forskydning i de ikke oplyste lagre. Forbrugsundersøgelse Statistikbanken Forbruget af okse, svine og fjerkrækød er tidligere offentliggjort i Statististiske Efterretninger i serien Landbrug 2009:6. Se endvidere de enkelte kategorier i afsnit 6. Tabel 8.3 viser forskellige typer af hustandes køb af diverse føde- og drikkevarer. Oplysningerne kommer fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet fødevareforbrug er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit. Til rådighed til forbrug pr. indbygger Available for human consumption per inhabitant Kg pr. indbygger 0 Konsummælk mv. Smør og margarine Æg Kød Mel og gryn Sukker Kartofler

161 59 Tabel 8.. Til rådighed til forbrug af nogle vigtige næringsmidler Available for consumption of some important foodstuffs Til forbrug i alt Human consumption, total Til forbrug pr. indbygger Human consumption per inhabitant mio. kg kg pr. indbygger Konsummælksprodukter i alt. 722,9 742,7 732,9 33,0 36, 33,5 Milk and cream etc, total Heraf: Økologisk ,8 65,7 82, 27,2 30,4 33,2 Of which: Organic Mælk i alt ,0 507,9 56,4 9,4 93, 94, Milk, total Sødmælk, min 3,5 pct. fedt... 62,8 64, 6,2,6,8,2 Whole milk, minimum 3,5% fats Letmælk,,5-,8 pct. fedt... 63,4 65,3 58,7 30, 30,3 28,9 Partly skimmed milk,,5-,8% fats Skummetmælk... 25,5 260, 276,7 46,3 47,7 50,4 Skimmed milk Kærnemælk... 9,3 8,4 9,8 3,6 3,4 3,6 Butter milk Fløde... 46,5 50,9 47,7 8,6 9,3 8,7 Cream Heraf: Piskefløde... 24,0 2,4 24, 4,4 3,9 4,4 Of which: Double cream Creme fraiche... 0,9 2,9 4, 2,0 2,4 2,6 Sour cream Ymer og tykmælk... 35, 32,8 30,3 6,5 6,0 5,5 Ymer and junket Yoghurt... 7,9 78, 76,2 3,2 4,3 3,9 Yoghurt Mælkedrikke, syrnede... 8,8 5,7 6,2 3,5 2,9 3,0 Acidified milk for drinking Kakao- og kakaoskummetmælk.. 53,6 57,3 46, 9,9 0,5 8,4 Choco- and choco skimmed milk Eget forbrug og direkte salg... 62,8 64, 6,2,6,8,2 Uses at producers and directly sale Fedtstoffer Fats Smør ,4 9,9 0,,7,8,8 Butter Margarine... 46,6 45,4 43,4 8,6 8,3 7,9 Margarine Ost Cheese Æg I alt... 9,9 92,4.. 6,9 6,9.. Eggs, total Æg... 75,9 76,4.. 4,0 4,0.. Eggs Heraf: Økologiske ,4 7,8 8,2,4,4,5 Of which: Organic Kød Meat Okse- og kalvekød... 46,7 50,2 44,3 27,0 27,5 26,3 Beef and veal Svinekød ,0 208,2 94,6 44,2 38, 35,5 Pig meat Fjerkrækød... 7,3 24,2 24, 2,6 22,8 22,6 Poultry meat Hestekød... 0,6 0,5 0,3 0, 0, 0, Horse meat Fåre- og lammekød... 7,3 8,4 7,8,4,5,4 Mutton and lamb Vildtkød... 3,7 3,8 3,6 0,7 0,7 0,7 Game meat Spiselige biprodukter af kvæg... 5,9 5,3 5,3,,0,0 Edible offals of cattle Spiselige biprodukter af svin... 4,0 20,6 8,3 2,6 3,8,5 Edible offals of pigs Mel og gryn mv. Flour and groats, etc Hvedemel ,5 309,5 36,5 60,6 56,7 65,9 Wheat flour Durumhvede fx pastaprodukter.. 32,8 32,4 6,0 5,9 Durum wheat e.g. paste products Rugmel... 84,4 82,3 9,0 5,5 5, 6,6 Rye flour Havregryn... 25,9 25,8 33,9 4,8 4,7 6,2 Oat-meal Risengryn og rismel... 33,2 34,3 40, 6, 6,3 7,3 Rice and rice flour Kartoffelmel... 4,6 4,6 0,8 0,8 Potato flour Andet mel og gryn mv ,4 53,5 56,9 0,0 9,8 0,4 Other flour and groats, etc Sukker ,9 245,6.. 37,7 45,0.. Sugar Kartofler ,9 300,2 30,9 55,0 55,0 55,0 Potatoes Ekskl. producentforbrug og stalddørssalg. 2 Det forudsættes, at det økologiske forbrug er lig produktionen. 3 Hertil kommer blandingsprodukter, der siden 996 har udgjort ca. 27 mio. kg årligt. 4 Se afsnit 6F, Svin og svinekød, forbrug. 5 Omfatter mel og gryn af byg og majs, hvede- og ruggryn samt ristede produkter. 6 Forbruget af sukker er ekskl. sukkerindholdet i naturlige næringsmidler samt sukker anvendt af den kemiske industri. 7 Forbruget er beregnet på grundlag af forbrugsundersøgelserne.

162 60 Tabel 8.2 Forbrug fordelt efter husstandstype Comsumption by household type Enlige under 60 år uden børn Single persons below 60 years without children Enlige over 60 år uden børn Single persons over 60 years without children 2 voksne uden børn, hovedperson under 60 år 2 adults without children, the head of the household below 60 years Enlige med børn Single persons with children kr. pr. husstand Fødevarer i alt Food, total Ris, brød pasta, mel, gryn og kager Rice, bread, pasta, flour, groats, cakes Kød, kødpålæg og indmad inkl. dybfrost Meat, spreads, offal Fisk og skaldyr inkl. dybfrost Fish and shellfish Mælk, ost og æg Milk, cheese, eggs Fedtstoffer og madolier Fats and oils Frugt Fruits Grøntsager Vegetables Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l Sugar, jam, chcolate, candy, icecream etc. Krydderier, suppeterninger o.l Spices, stock cube etc. Drikkevarer i alt Beverages, total Kaffe, the, kakao o.l Coffee, tea, cocoa etc. Juice, frugtsaft o.l Juices, fruit juices etc. Spiritus Alcohol Vin Wine Øl Beer Anm.: Data indsamles over 3 år og omregnes til det miderste. Forbruget er inkl. moms mv. Kilde: Tabel 8.2 Forbrug fordelt efter husstandstype (fortsat) Comsumption by household type voksne uden børn, hovedperson 60 år og over 2 adults without children, the head of the household 60 years or more 2 voksne Husstande med børn med mindst 2 adults 3 voksne with children Households with 3 adult or more Alle Total kr. pr. husstand Fødevarer i alt Food, total Ris, brød pasta, mel, gryn og kager Rice, bread, pasta, flour, groats, cakes Kød, kødpålæg og indmad inkl. dybfrost Meat, spreads, offal Fisk og skaldyr inkl. dybfrost Fish and shellfish Mælk, ost og æg Milk, cheese, eggs Fedtstoffer og madolier Fats and oils Frugt Fruits Grøntsager Vegetables Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l Sugar, jam, chcolate, candy, icecream etc. Krydderier, suppeterninger o.l Spices, stock cube etc. Drikkevarer i alt Beverages, total Kaffe, the, kakao o.l Coffee, tea, cocoa etc. Juice, frugtsaft o.l Juices, fruit juices etc. Spiritus Alcohol Vin Wine Øl Beer Anm.: Data indsamles over 3 år og omregnes til det miderste. Forbruget er inkl. moms mv. Kilde:

163 6 9. Økologi Statistics on organic farming, products and sales A. Økologisk landbrug Bedrifter og produktion Plantedirektoratet som kilde En bedrifts jordbrugsproduktion kan først godkendes som økologisk og dermed få Ø- mærket, hvis en række forhold er opfyldt. Det er Plantedirektoratet, der har ansvaret for denne godkendelse og efterfølgende årlige kontrol af økologiske bedrifter, jfr. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Plantedirektoratet august. Oplysningerne i tabel er fra Plantedirektoratets årlige rapporter: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter. I tabel 9.2 er oplysninger fra Plantedirektoratet sammenholdt med tallene for hele landbruget ud fra landbrugs- og gartneritællingerne. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der ikke er fuld sammenlignelighed mellem de to statistikker. Danmarks Statistiks tal omfatter alene bedrifter, der enten har mindst 5,0 hektar i dyrket areal eller et standarddækningsbidrag på mindst ERE, se nærmere herom i afsnit. Plantedirektoratets opgørelse indeholder således små bedrifter, der ikke er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen. Tal for 2008 Økologisk produktion Baggrundsoplysningerne for økologisk jordbrug 2008 kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside. Hovedtallene bliver offentliggjort i statistikbanken på under emnegruppen Landbrug, statistikområdet økologi. Tallene for økologisk mælkeproduktion er fra Mejeriforeningen. Se endvidere afsnit 6A. Indvejningstallene for økologisk ægproduktion indsamles af Fødevarestyrelsen. Se endvidere afsnit 6C. Tallene for økologisk smør og osteproduktion er fra Mejeriforeningen. I 2008 udgør den økologiske kødproduktion ifølge Plantedirektoratet og Kødbranchens Fællesråd som følger: Slagtekvægproduktion ca. 4 pct. af samtlige slagtninger (9.000). Svineproduktionen ca. 0,3 pct. af samtlige slagtninger (80.000). Oplysninger om økologisk grøntsagproduktion findes på /FL2. Tallene er fra Danmarks Statistiks tælling af grøntsager på friland Statistikbanken I under emnegruppen Landbrug er der under statistikområderne Bedrifter, vegetabilske produkter, animalske produkter og økologi indlagt tidserier med mere detailjerede oplysninger.

164 62 Tabel 9.. Godkendte økologiske bedrifter fordelt efter arealstørrelse Authorized organic holdings by size of area Økologiske bedrifter Number of organic holdings antal bedrifter I alt Total Under 5,0 ha ,0-9,9 ha ,0-9,9 ha ,0-29,9 ha ,0-49,9 ha ,0-99,9 ha ,0 ha og over Uoplyst Unknown Kilde: Plantedirektoratet: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter. Tabel 9.2. Areal for godkendte økologiske bedrifter Area for authorized organic farms Samlet areal Total area ha Økologiske bedrifter Organic holdings Alle bedrifter All holdings Anm. Afgrødetallene for de økologiske bedrifter vedrører arealer, der er fuldt ud omlagt til økologisk drift. Ekskl. skov, væksthus, gårdsplads o.l. Kilde: Plantedirektoratet: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter. Tabel 9.3. Økologiske husdyr Organic livestock dyr I alt Total Kvæg Cattle Svin Pigs Fjerkræ Poultry Andre dyr Other animals Kilde: Plantedirektoratet: Statistik om økologiske jordbrugsbedrifter.

165 63 Tabel 9.4. Økologisk mælke- og ægproduktion Organic milk and egg production Mælk Milk Æg 2 Eggs Bedrifter Number of holdings Indvejning Production I procent af samlet indvejning In per cent of total production Bedrifter Number of holdings Indvejning Production I procent af samlet indvejning In per cent of total production antal bedrifter mio. kg pct. antal bedrifter mio. kg pct , , , , , , , , ,2 6 Vedr. mælk, se også afsnit 6A tabel Vedr. æg, se også afsnit 6C konsumæg, produktionsformer. Tabel 9.5. Økologisk smør og osteproduktion Organic butter and cheese production Smør Butter Ost Cheese Produktion Production I procent af samlet produktion In per cent of total production Produktion Production I procent af samlet produktion In per cent of total production mio. kg pct. mio. kg pct ,3 2,8 3,2, ,0 2,3 2,8 0, ,7 4,7 3,0 0, ,9 5,0 3,5, Kilde: Mejeriforeningen Økologisk produktion i procent af den samlede produktion Organic production in per cent of total production Pct. Æg 0 Mælk Smør Oksekød 2 Ost Anm. Der foreligger ikke tal for oksekød før 2006.

166 64 B. Regnskabsresultater for økologisk jordbrug Regnskabsresultater I tabel 9.6 er vist regnskabsresultater for omlagte økologiske jordbrug for kalenderåret Opgørelsen er foretaget af Fødevareøkonomisk Institut på grundlag af regnskaber fra ca. 300 repræsentativt udvalgte jordbrug med et dyrket areal på mindst 0,0 hektar eller mindst en tilsvarende produktion. Opgørelsen omfatter bedrifter, der har fået økologisk autorisation af Plantedirektoratet. I tabellen er ikke medtaget bedrifter, der er under omlægning. Tabellen indeholder data for bedrifter med hovedvægt på planteavl eller malkekvæg, mens bedrifter med hovedvægt på andre produktionsgrene kun indgår i søjlen med Alle. Under bruttoudbytte er medtaget indtægter fremkommet ved direkte salg af bedriftens produkter samt ved ydelser fra landbruget til andre bedrifter eller erhvervsgrupper, herunder arbejde med og udleje af driftsmidler. Desuden er medtaget ændringer i værdien af besætning og lagerbeholdninger fra årets begyndelse til årets slutning samt eventuelle naturalier til husstanden, medhjælp og aftægt. Endvidere er udgifter til indkøb af husdyr trukket fra ved beregning af bruttoudbyttet fra de respektive kategorier af husdyr. Under driftsomkostninger er medtaget omkostninger forbundet med bruttoudbyttets frembringelse, herunder afskrivninger. Driftsresultatet er et centralt begreb i statistikken og angiver bruttoudbyttet fra jordbrug minus driftsomkostninger og minus de finansieringsomkostninger, der kan henføres til jordbrugsdriften. Tilskud, der direkte kan henføres til et produkt, er medtaget under bruttoudbyttet, mens generelle tilskud, (herunder enkeltbetalingsordning) er medtaget under finansiering og dermed indregnet i driftsresultat. Statusoplysninger Mere information I tabel 9.7 er vist en status for jordbrugsbedrifter ved slutningen af Landbrugsaktiverne indgår bl.a. med værdien af fast ejendom udtrykt ved den seneste offentlige vurdering. Værdi af betalingsrettigheder samt sukker- og kartoffelrettigheder indgår også som en del af landbrugsaktiverne. Andre erhverv omfatter bl.a. bortforpagtede aktiver, skove og selvstændigt vurderede beboelseshuse, der ikke tjener som bolig for brugerfamilien. Finansielle aktiver i øvrigt refererer udelukkende til private tilgodehavender. Gælden er opgjort til kursværdi, hvilket bl.a. indebærer, at obligationslån i euro og finanslån medregnes til aktuel valutakurs på statustidspunktet. Resultater for andre grupperinger kan findes på Her er ligeledes en mere detaljeret metodebeskrivelse.

167 65 Tabel 9.6 Alle økologiske jordbrugsbedrifter: Resultatopgørelse 2007 All organic holdings: Financial results 2007 Planteavl Crop production Malkekvæg Dairy cattle Alle Total antal bedrifter Antal bedrifter Number of holdings Stikprøve Sample 000 kr. pr. bedrift Bruttoudbytte Gross output, total Korn Cereals Andre afgrøder Other crops Mælk Milk Andet udbytte af kvæg Other cattle output Svin Pigs Fjerkræ Poultry Pelsdyr Fur-bearing animals Får og heste m.v Other livestock Arbejde for andre, husleje m.v Work for others, rent etc. Tilskud til planteproduktion Subsidies for crop production Tilskud til husdyrproduktion Subsidies for livestock prod. Driftsomkostninger Costs, total Udsæd Seeds Økologiske gødningsstoffer Organic nutrient Kemikalier Chemicals Foderstoffer Feeding stuff Energi Energy Vand Water Vedligeholdelse, bygninger Maintenance, buildings Vedligeholdelse, grundforbedringer Maintenance, land improvement Vedligeholdelse, inventar Maintenance, equipment Maskinstation Contract operation Div. planteavlsomkostninger Miscellaneous crop costs Dyrlæge og medicin Vet. services and medicaments Inseminering m.v Insemination etc. Forsikringer Insurance Bil, regnskabsføring m.v Car, bookkeeping etc. Afskrivning, driftsbygninger Depreciation, buildings Afskrivning, grundforbedringer Depreciation, land improvement Afskrivning, inventar Depreciation, equipment Lønnet arbejdskraft Paid labour Energiafgift Energy tax Ejendomsskatter Land rates Driftsresultat før renter Operating profit Finansieringsomkostninger Costs of financing Nettorenteudgifter Net interest expenditure Øvrige finansieringsomkostninger Other costs of financing Generelle driftstilskud General subsidies Heraf: Of Which: Enkeltbetalingsordning Single payment scheme Driftsresultat Net profit pct. Forrentningsprocent... -0,7 3,6,7 Rate of return, per cent kr. Lønningsevne, kr. pr. time Labour income, DKK per hour

168 66 Tabel 9.7 Alle økologiske jordbrugsbedrifter: Balance ultimo 2007 All organic holdings: Balance end of year 2007 Planteavl Crop production Malkekvæg Dairy cattle Alle Total 000 kr. pr. bedrift Aktiver Assets Landbrugsaktiver Agricultural assets Andre erhverv Other enterprises Brugerbolig, personbil m.v Dwelling, private car etc. Finansielle aktiver Financial assets Passiver Liabilities Gæld Debts Statslån Government loans Rentetilpasningslån Adjustment loans Eurolån Euro loans Realkreditlån i øvrigt Other credit institute loans Banklån Bank loans Varegæld m.v Goods liabilities and other debts Forpagtningsværdi Value of tenancy Egenkapital, ultimo Net capital, end of year pct. Gældsprocent Ratio of debts, per cent

169 67 C. Detailomsætning af økologiske fødevarer Detailomsætning af økologiske fødevarer blev gennemført første gang i 2004 for statistikåret Undersøgelsen er baseret på indberetninger om salg af økologiske fødevarer fra de store supermarkedskæder samt grossisters salg til øvrige butikskæder. Efterfølgende er grossisternes salg omregnet til detailsalg. Ved den anvendte metode vurderes det, at salg af mejeriprodukter kan være undervurderet. Statistikbanken Oplysningerne kan også findes på under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Økologi. Tabel 9.8. Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Turnover of organic foods in retail shops tons.000 kr. Omsætning i alt Turn over, total Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager Rice, bread, pasta, flour, groats, cakes Heraf: Rugbrød Of which: Ryebread Mel Flour Gryn, cornflakes, müesli o.l Groats, cornflakes, müesli etc. Kød, pålæg, indmad Meat, spreads, offal Heraf: Okse- og kalvekød Of which: Beef Svinekød Pigmeat Pålæg af kød og fjerkræ Cold cuts of meat and poultry Fisk og skaldyr Fish and shellfish Mælk, ost, æg Milk, cheese, eggs Heraf: Letmælk Of which: Semi-skimmed milk Minimælk Minimilk Skummetmælk Skimmed milk Ost Cheese Æg Eggs Fedtstoffer, madolier Fats and oils Heraf: Smør, blandingsprodukter of which: Butter etc. Frugt Fruits, total Heraf: Citrusfrugter, friske Of which: Citrus fruit, fresh Bananer, friske Bananas, fresh Æbler, friske Apples, fresh Tørret frugt, frugtpålæg Dried fruit Grøntsager Vegetables Heraf: Tomater, friske Of which: Tomatoes, fresh Gulerødder, friske Carrots, fresh Kartofler, friske Potatos, fresh Løg, friske Onions, fresh Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l Sugar, jams, chocolate, candy, icecream etc. Heraf: Sukker Of which: Sugar Sirup, honning, kagepynt Syrup, honey Syltetøj, marmelade o.l Jams etc. Krydderier, suppeterninger o.l Spices, stock cube etc. Heraf: Krydderier Of which: Spices Babymad (konserves) Babyfood (canned goods etc.) Kaffe, te, kakao o.l Coffee, tea, cocoa etc. Juice, frugtsaft, vin, cider, øl o.l Juices, fruit juices, wine, cider, beer etc.

170 68 D. Udenrigshandel med økologiske varer Udenrigshandel med økologiske varer blev gennemført første gang i 2004 for statistikåret Undersøgelsen er baseret på indberetninger fra virksomheder, der er godkendt af Plantedirektoratet /Fødevarestyrelsen til handel med økologiske varer, og som samtidigt har haft udenrigshandel med varer, der kan være økologiske. Statistikbanken Oplysningerne er tilgængelige på under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Økologi. Tabel 9.9. Lande Danmark har den største import fra fordelt på SITC-kapitler. Import of organic products to Denmark from selected countries by SITC-chapter. Italien Tyskland Holland Sverige * * * *.000 kr. I alt Levende dyr Kød og kødvarer Mejeriprodukter og æg Korn og kornvarer Frugt og grøntsager Sukker, sukkerprodukter og honning Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier Foderstoffer (undtagen umalet korn) Andre næringsmidler Drikkevarer Olieholdige frø og frugter (undtagen til udsæd) Planter og frø (til udsæd) Animalske olier og fedtstoffer Vegetabilske olier og fedtstoffer Bearbejdede animalske eller vegetabilske olier Andre varer Inkl. Monaco 2 Indeholder varer fra SITC-kapitlerne 5, 55 og 59. Tabel 9.0. Lande Danmark har den største eksport til fordelt på SITC-kapitler. Export of organic products from Denmark to selected countries by SITC-chapter Tyskland Sverige Storbritannien Holland * * * *.000 kr. I alt Levende dyr Kød og kødvarer Mejeriprodukter og æg Korn og kornvarer Frugt og grøntsager Sukker, sukkerprodukter og honning Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier Foderstoffer (undtagen umalet korn) Andre næringsmidler Drikkevarer Olieholdige frø og frugter (undtagen til udsæd) Planter og frø (til udsæd) Animalske olier og fedtstoffer Vegetabilske olier og fedtstoffer Bearbejdede animalske eller vegetabilske olier Andre varer Inkl. Monaco. 2 Indeholder varer fra SITC-kapitlerne 5, 55 og 59.

171 69 Tabel 9.9. (fortsat) Spanien Belgien Frankrig Storbritanien * * * *.000 kr Total Live amnimal Meat and meat preparations Dairy products and eggs Cereals and cereal preparations Vegetables and fruit Sugars, sugar preparations and honey Coffee, tea, cocoa, spices etc Feeding stuff for animals (ex. unmilled cereals) Miscellaneous edible products and preparations Beverages Oil seeds and oleaginous fruits Crude animal and vegetable materials, N.E.S Animal Oils And Fats Fixed vegetable fats and oils Processed animal and vegetable fats and oils Other products. Tabel 9.0. (fortsat) Belgien Norge Frankrig Australien * * * *. 000 kr Total Live amnimal Meat and meat preparations Dairy products and eggs Cereals and cereal preparations Vegetables and fruit Sugars, sugar preparations and honey Coffee, tea, cocoa, spices etc Feeding stuff for animals (ex. unmilled cereals) Miscellaneous edible products and preparations Beverages Oil seeds and oleaginous fruits Crude animal and vegetable materials, N.E.S Animal Oils And Fats Fixed vegetable fats and oils Processed animal and vegetable fats and oils Other products

172 70 Tabel 9.. Udenrigshandel med økologiske varer fordelt på SITC-kapitler. Foreign trade with organic products by commodity groups (SITC). Import Eksport * *.000 kr. I alt Total Levende dyr Live amnimal Kød af kvæg Meat of bovine animals Kød, undtagen af kvæg Meat, other than bovine Kød, saltet, i saltlage, tørret eller røget Meat, salted, in brine, dried or smoked Kød, tilberedt eller konserveret Meat, prepared or preserved Mælkeprodukter, undtagen smør og ost Milk products, other than butter and cheese Smør og andre mælkefedtstoffer Butter and other fats and oils derived from milk Ost og ostemasse Cheese and curd Æg og æggeblommer Eggs and egg yolks Hvede, umalet Wheat, unmilled Ris Rice Byg, umalet Barley, unmilled Majs, umalet Maize, unmilled Andet korn, umalet Other cereals, unmilled Mel og gryn af hvede Meal and flour of wheat Mel og gryn af andet korn Meal and flour of cereals other than wheat Andre kornvarer og andet mel Cereal preparations and preparations of flour Grøntsager og grøntsagsprodukter, friske og frosne Vegetables and veg. products, fresh or frozen Grøntsager, rødder og rodknolde, konserverede Vegetables, roots and tubers, preserved Frugt og nødder, friske eller tørrede Fruit and nuts, fresh or dried Frugt, konserveret, og varer af frugt Fruit, preserved and fruit preparations (ex. fruit juices) Frugt- og grøntsagssafter Fruit juices and vegetable juices Sukker, melasse og honning Sugars, molasses and honey Sukkervarer Sugar confectionery Kaffe og kaffeerstatninger Coffee and coffee substitutes Kakao Cocoa Chokolade og vekaoprodukter Chocolate and other food preparations containing cocoa Te og mate Tea and mate Krydderier Spices Foderstoffer, undtagen umalet korn Feeding stuff for animals (ex. unmilled cereals) Margarine og andre fedtstoffer Margarine and shortening Andre næringsmidler Edible products and preparations Drikkevarer, ikke-alkoholholdige Non-alcoholic beverages Drikkevarer, alkoholholdige Alcoholic beverages Olieholdige frø og frugter, bløde olier Oil-seeds and oleaginous fruits, soft fixed oils Olieholdige frø og frugter, hårde olier Oil-seeds and oleaginous fruits, other fixed oils Animalske materialer, rå Crude animal materials Vegetabilske materialer, rå Crude vegetable materials Animalske olier og fedtstoffer Animal fats and oils Vegetabilske olier og fedtstoffer Fixed vegetable fats and oils, soft Andre vegetabilske olier og fedtstoffer Fixed vegetable fats and oils, other than soft Animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer Animal or vegetable fats and oils Stivelse, inulin og hvedegluten; albuminsubstanser Starch etc

173 Skovbrug 7. Skovtælling 2006 Forestry census 2006 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne. Den første skovstatistik blev udarbejdet omkring år 800 og siden 88 er der udarbejdet i alt 0 skovtællinger. De belyser, hvordan skovene har udviklet sig med hensyn til areal, træarts- og aldersklassefordeling mv. I henhold til Skovloven fra 2004 skal miljøministeren sikre, at der med mellemrum udarbejdes en landsdækkende statistik på skovområdet, og i 2000 gennemførte Danmarks Statistik en skovtælling med opgørelsesdato. januar Ved denne tælling blev der, som noget nyt indhentet oplysninger om planlægning af skovdriften og om foryngelses- og etableringsmetoder for den seneste tiårsperiode. For 2006 har Skov & Landskab opgjort skovarealet på grundlag af en stikprøve baseret på konkrete målinger på et stort antal prøveflader. Forskellene i metode mellem opgørelsen i 2006 og de tidligere skovtællinger gør, at sammenligninger mellem disse i mange tilfælde skal tolkes med varsomhed. Nedenstående figur viser den langsigtede udvikling i det skovbevoksede areal fra 88 til I denne periode skete en fordobling af det danske skovareal først og fremmest gennem en forøgelse af arealet bevokset med nåletræ. For den fremtidige udvikling er der opstillet en målsætning i Naturbeskyttelsesloven fra 997 om en yderligere fordobling af det danske skovareal i løbet af en periode svarende til en trægeneration (ca. 00 år). Skovarealet fordelt på løv- og nåletræer Forest area, broadleaves and conifers Tusinde ha Løvtræ Nåltræ Statistikbanken På er der under Landbrug, statistikområdet Skovstatistik, vist resultater for skovareal i henholdsvis 990 og 2000, opdelt på bevoksningstyper og kommuner.

174 72 Tabel. Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og landsdele Forest and plantation area Hele landet Denmark Øerne The Islands Jylland Jutland ha Skovareal i alt Total forest area Hjælpearealer Auxiliary areas Skovbevokset areal i alt Total wooded area Midlertidig ubevokset Temporary uncovered area Løvtræ i alt Total broadleaves Bøg Beech Eg Oak Ask Ash Ær (Ahorn) Sycamore Andre løvtræarter Other broadleaves Nåletræ i alt Total conifers Rødgran Norway spruce Sitkagran Sitka spruce Nobilis Noble fir Nordmannsgran Caucasian fir Andre ædelgranarter Other silver fir Andre nåletræarter Other conifers Ukendt... 5 Unknown Opstår når der på en prøveflade på et træ bevokset areal ikke er målt træer eller registreret nogen træart. Tabel.2 Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og ejerforhold 2000 Percentage of forest area by species and ownership class 2000 Privatejede Privately Owned forests Fonde mv. Foundationst etc. Selskaber og foreninger Companies and other associations Skov- og Naturstyrelsen The National Forest and Nature Agency Øvrige offentligt ejede skove Other public lowned forests I alt Total pct. Skovareal i alt... 46, 6,3 9,3 23,2 5, 00,0 Total forest area Hjælpearealer... 34,4 7,2 25,2 25,3 8,0 00,0 Auxiliary areas Skovbevokset areal i alt. 46,4 6,3 9,2 23,2 5,0 00,0 Total wooded area Midlertidig ubevokset... 60, 4,8 25,4 4,2 5,5 00,0 Temporary uncovered area Løvtræ i alt... 49, 9,0 5,0 2,3 5,6 00,0 Total broadleaves Bøg... 48,4 0,2 4,2 22,4 4,8 00,0 Beech Eg... 39,2 8,2 7,3 29,2 6,0 00,0 Oak Ask... 6,8 9,0 4,7 0,5 4,0 00,0 Ash Ær (Ahorn)... 60,5 9,9 4,5 2,6 2,5 00,0 Sycamore Andre løvtræarter... 56,3 6,6 3,7 4,4 9, 00,0 Other broadleaves Nåletræ i alt... 44,5 4,7 2,6 24,6 4,7 00,0 Total conifers Rødgran... 44,9 5,2 24,6 20,5 4,8 00,0 Norway spruce Sitkagran... 32,2 6,8 23,6 32,9 4,5 00,0 Sitka spruce Nobilis... 60,4 4,6 22,0,0 2,0 00,0 Noble fir Nordmannsgran... 74, 3,3 5,8 5,7, 00,0 Caucasian fir Andre ædelgranarter... 30,9 4,3 28,6 30,0 6,2 00,0 Other silver fir Fyr... 34,,9 2,5 45,8 5,7 00,0 Pine Andre nåletræarter... 47,0 5,8 2,9 8,6 6,6 00,0 Other conifers

175 73 2. Skovbrugets produktion Forestry production Hugst i 2008 Til beregning af hugsten gennemføres hvert år en tælling omfattende samtlige skove med et skovareal på 00 ha og over, samt et udsnit af skove under 00 ha. Hugsten er for samtlige hugsteffekter omregnet til m 3 fastmasse. Resultaterne for seneste år kan være foreløbige. Ved tællingen spørges om produktionen af pyntegrønt. Resultatet er henholdsvis 5,6 mio. stk. juletræer og 22.7 tons klippegrønt i 2008, men da tællingen ikke dækker alle landbrugsbedrifter med juletræer, undervurderer tallene den samlede produktion af juletræer og pyntegrønt. Statistikbanken På er der under Landbrug, statistikområdet Skovstatistik, resultater for hugst siden 990 opdelt på hugsteffekter, Øerne/Jylland og Skovstørrelse. Fra 2006 er der opdeling i regioner og landsdele. En opgørelsen ud fra amter findes frem til og med Endelig er der en opdeling efter ejerformer fra Tabel 2.. Hugsten i skove og plantager Felling in forests Skov- og Naturstyrelsen Forest and Nature Agency Andre skove og plantager Other forest Alle skove All forest Løvtræ Broadleaves Nåletræ Conifers I alt Total Løvtræ Broadleaves Nåletræ Conifers.000 m 3 I alt Total Løvtræ Broadleaves Nåletræ Conifers I alt Total Gavntræ Timber Brænde 2 Firewood Inkl. Sorø Akademis Skovdistrikt til og med Inkl. brændselsflis og andet energitræ. I alt Total

176 74 Tabel 2.2. Hugsten i skove og plantager 2008 fordelt efter skovens størrelse Felling in forests 2008 by size of forest Under 00 ha Øerne The Islands ha.000 ha og over Under 00 ha Jylland Jutland ha.000 ha og over.000 m 3 Under 00 ha Hele landet Denmark ha.000 ha og over Løv- og nåletræ i alt ,2 30,6 344,7 643,0 578,7 60,6 74,2 889,3 946, ,7 Løv- og nåletræ i alt ,5 280,7 334,0 624,0 55,0 58, 723,4 795,7 852,0 2 37,2 I alt Total Broadleaves and conifers, total 2007 Broadleaves and conifers, total 2008 Løvtræ i alt... 38,3 2,0 33,6 77,6 4,5 5,0 5,9 53,5 84,6 454,0 Broadleaves, total Gavntræ i alt... 9,2 32,9 49,9 23,0 9,3 8,3 32,2 42,2 68,2 42,7 Total timber Finér- og savværkskævler Veneer- and... 6,4 22,3 33,0 4, 6,3 9,9 20,5 28,6 42,8 9,9 sawnwood logs Industrikævler... 2,7 7,6 5,4 5,5 2,3 7,3 8,2 9,9 22,7 40,8 Industrial logs Andet gavntræ... 0, 3,0,5 3,3 0,8,2 3,5 3,8 2,6 9,9 Other timber Brænde... 22,5 65,5 62,9 42,4 22,7 30,4 64,9 88, 93,2 246,3 Firewood Energitræ som flis. 5,5 0,0 8,5 8,9 8,3 2, 4,4 8,3 0,6 43,3 Wood for energy, chips Energitræ som rundtræ..., 3,6 2,4 3,3,2 0, 4,4 4,8 2,5 2,8 Wood for energy, logs Bøg i alt... 3,2 58,2 69,4 44,9 2,6 29,0 58, 79,8 98,5 236,4 Beech, total Gavntræ i alt... 3,9 8,8 3, 7,4 6, 0,0 2,3 24,9 4, 87,4 Total timber Finér- og savværkskævler Veneer- and... 3, 3,4 22,4 9,7 3,9 6,3 2,8 7,3 28,7 58,8 sawnwood logs Industrikævler... 0,8 4,2 8,6 4,4,5 3,8 5,2 5,7 2,4 23,2 Industrial logs Andet gavntræ... 0,,2 0,0 3,2 0,7 0,0 3,3,9 0,0 5,3 Other timber Brænde... 9,2 39,4 38,4 27,5 5,5 9,0 36,7 54,9 57,4 49,0 Firewood Eg i alt... 3,5 2,3 6,0 5,5 3,0 6,5 9,0 5,3 22,5 46,7 Oak, total Gavntræ i alt... 0,7 5,8 8,9 2,2, 3,7 2,8 7,0 2,6 22,4 Total timber Finér- og savværkskævler Veneer- and... 0,7 4,0 5,2,8 0,8 2,3 2,4 4,8 7,5 4,7 sawnwood logs Industrikævler... -,6 2,6 0,3 0,2, 0,3,8 3,8 5,9 Industrial logs Andet gavntræ ,3,2 0, 0, 0,2 0, 0,4,4,9 Other timber Brænde... 2,8 6,5 7, 3,3,8 2,8 6, 8,3 9,8 24,3 Firewood Other broadleaves, total Andet løvtræ i alt 5,0 27,9 27,3 5,0 7,4 3,2 30, 35,3 40,5 05,9 Gavntræ i alt... 4,6 8,3 9,9 3,4 2,0 4,6 8,0 0,3 4,5 32,9 Total timber Finér- og savværkskævler Veneer- and... 2,6 5,0 5,4 2,7,5,3 5,3 6,4 6,7 8,4 sawnwood logs Industrikævler... 2,0,9 4,2 0,7 0,6 2,4 2,7 2,4 6,6,7 Industrial logs Andet gavntræ... 0,0,5 0,2-0,0,0 0,0,5,2 2,7 Other timber Brænde... 0,4 9,6 7,4,6 5,3 8,6 22, 25,0 26,0 73,0 Firewood Nåletræ i alt... 6,2 68,7 200,3 546,3 473,5 467, 607,5 642,2 667,4 97, Conifers, total Gavntræ i alt... 4,5 3,9 56,8 38,2 272,5 25,5 359,7 404,4 408,3 72,4 Total timber Uafkortet tømmer (inkl. pæle mv.)... 0, 4,0 6,6 69,7 4,9 43, 69,7 55,9 49,6 75,2 Timber, rafters Korttømmer... 6, 48,6 7,9 0, 84,2 03,2 7,2 32,7 75, 425,0 Short timber Industritræ... 25, 67, 69,9 37, 42,9 90,7 62,2 209,9 60,6 532,7 Industrial wood Andet gavntræ... 0,2 2,3 8,4 0,3 3,6 4,6 0,6 5,9 23,0 39,4 Other timber Brænde... 3,5,9,9 37,2,2 7,0 40,6 3, 8,9 62,6 Firewood Energitræ som flis. 2,9 4,5 3,6 70,4 60,9 48,8 83,2 75,5 62,4 52, Wood for energy, chips Energitræ som rundtræ... 3,4 20,3 28,0 20,6 28,9 59,8 24,0 49,2 87,8 6,0 Wood for energy, logs

177 75 Tabel 2.3. Hugsten af bøgetræ og nåletræ 2008, fordelt efter effekttyper og skovens størrelse Felling of beech and conifer 2008, by type of product and size of forest Øerne The Islands ha.000 ha og over ha Jylland Jutland.000 ha og over.000 m ha Hele landet Denmark.000 ha og over Bøg i alt, gavntræ... 7,6 3,0 5,4 0,0 23,0 4, 64, Beech, total Finérkævler... 0, 0,0 0,0 0, 0, 0, 0,2 Veneer logs Bøgekævler, kl. A... 2,3 4,6 0,4 0,6 2,7 5,2 7,9 Beech logs, class A Bøgekævler, kl. B... 6,6 0,6,7 2,5 8,3 3, 2,5 Beech logs, class B Bøgekævler, kl. C, D... 4,4 7,3,8 3,0 6,2 0,3 6,5 Beech logs, class C, D Industrikævler... 4,2 8,6,5 3,8 5,7 2,4 8,0 Industrial logs Nåletræ i alt, gavntræ... 29,6 48,4 268,9 237,0 398,5 385,3 783,9 Conifers, total Uafkortet tømmer, kl. A... 3, 2,3 4, 6,0 7,2 8,3 35,5 Full-length stems, class A Uafkortet tømmer, kl. B... 9,7 3,7 23,7 24,3 33,4 28,0 6,4 Full-length stems, class B Uafkortet tømmer, kl. C, D...,2 0,6 4, 2,7 5,3 3,3 8,6 Full-length stems, class C, D Korttømmer... 48,6 7,9 84,2 03,2 32,7 75, 307,8 Short timber Cellulosetræ... 49,8 52,6 68,6 24,3 8,4 76,8 95,3 Cellulose wood Spånpladetræ...,3 0,9 32,6 45,4 33,9 46,3 80,2 Chip board Emballagetræ... 6,0 6,5 4,6 2,0 57,6 37,5 95, Box board Fordelingen på de enkelte effekter af bøgetræ og nåletræ er foretaget på grundlag af oplysninger om salget i 2007 af de enkelte effekttyper. I alt Total Tabel 2.4 Priser ved fast vej for visse træeffekter af bøg, eg og nåletræ Prices at all-weather road of some products of beech, oak and conifers kr. pr. m 3 Effekter af bøg Products of beech Junckerkævler Juncker logs Savværkskævler kl. B cm Class B Egekævler Midtdiameter cm Oak logs cm middle diameter Kl. B Class B Kl. C Class C Kl. D Class D Effekter af nåletræ Products of conifers Uafkortet tømmer, kl. B Full-length stems 6-20 cm midtdiameter cm middle diameter 2-25 cm midtdiameter cm middle diameter cm midtdiameter cm middle diameter Spånpladetræ Chip board

178 76 3. Skovbrugets økonomi Forestry economy Bruttofaktorindkomst På grundlag af oplysninger om årets hugst, og eksportmængderne af juletræer og klippegrønt med et delvis skønnet tillæg for det hjemlige forbrug af sidstnævnte produkter, opgøres den fysiske produktion i skovbruget, efter tillæg af produktionen af forstplanter fra planteskolerne. Værdien af produktion af gavntræ og brænde findes ved at kombinere prisoplysninger fra Dansk Skovforening med den nævnte fysiske produktion. Priser for flis og andet energitræ er ligeledes baseret på oplysninger fra Dansk Skovforening, mens priser på juletræer er baseret på mængde- og værdioplysninger fra Danmarks Statistiks eksportopgørelser. Udgiften til rå- og hjælpestoffer beregnes på grundlag af en tidligere analyse af regnskaber fra skovbruget. Bruttofaktorindkomsten udgør forskellen mellem værdien af produktionen og udgiften til rå- og hjælpestoffer. Bruttofaktorindkomstopgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed. Statistikbanken På er der under Landbrug, statistikområdet Skovstatistik, resultater for skovbrugets bruttofaktorindkomst siden 985 tilsvarende opstillingen i tabellen. Tabel 3.. Skovbrugets bruttofaktorindkomst Gross domestic product at factor cost for forestry *.000 kr. Produktionsværdi i alt Value of forestry sales, total Bøgetræ Beech Egetræ Oak Andet løvtræ Other broadleaves Nåletræ Conifers Brænde Firewood Brændelsflis og andet energitræ Chips and other wood for energy Juletræer Christmas trees Klippegrønt Ornamental branches of conifer Forstplanter Forest plants Rå- og hjælpestoffer i alt Bruttofaktorindkomst i alt Skønnede tal. Raw and auxiliary materials, total Gross domestic product at factor cost, total

179 Bilag

180 78 Omregningstabel - Tønder land til hektar Tønder land Hektar (ha) Tønder land Hektar (ha) Tønder land Hektar (ha) 6 tdr. 8,8 ha 36 tdr. 9,9 ha 7 tdr. 9,4 ha 37 tdr. 20,4 ha ¼ td. 0, ha 8 tdr. 9,9 ha 38 tdr. 2,0 ha ½ td. 0,3 ha 9 tdr. 0,5 ha 39 tdr. 2,5 ha ¾ td. 0,4 ha 20 tdr.,0 ha 40 tdr. 22, ha td. 0,6 ha 2 tdr.,6 ha 4 tdr. 22,6 ha 2 tdr., ha 22 tdr. 2, ha 42 tdr. 23,2 ha 3 tdr.,7 ha 23 tdr. 2,7 ha 43 tdr. 23,7 ha 4 tdr. 2,2 ha 24 tdr. 3,2 ha 44 tdr. 24,3 ha 5 tdr. 2,8 ha 25 tdr. 3,8 ha 45 tdr. 24,8 ha 6 tdr. 3,3 ha 26 tdr. 4,3 ha 46 tdr. 25,4 ha 7 tdr. 3,9 ha 27 tdr. 4,9 ha 47 tdr. 25,9 ha 8 tdr. 4,4 ha 28 tdr. 5,4 ha 48 tdr. 26,5 ha 9 tdr. 5,0 ha 29 tdr. 6,0 ha 49 tdr. 27,0 ha 0 tdr. 5,5 ha 30 tdr. 6,5 ha 50 tdr. 27,6 ha tdr. 6, ha 3 tdr. 7, ha 2 tdr. 6,6 ha 32 tdr. 7,7 ha 3 tdr. 7,2 ha 33 tdr. 8,2 ha 4 tdr. 7,7 ha 34 tdr. 8,8 ha 5 tdr. 8,3 ha 35 tdr. 9,3 ha

181 79

182 80

183 Landbrugs- og gartneritælling Tællingsdag: fredag d. 20. juni

184 82

185 83

186 84