Landbrug Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug. Agricultural Statistics 2007

Transkript

1 Landbrug 2007 Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug Agricultural Statistics 2007

2 Landbrug 2007 Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug Udgivet af Danmarks Statistik Oktober årgang Oplag: 600 Trykt hos Scanprint, Viby J Trykt udgave: Pris: 200,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser Danmarks Statistik Sejrøgade 200 København Ø Tlf Fax e-post: dst@dst.dk Signaturforklaring» Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives eller diskretionshensyn... Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret r Reviderede tal Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Symbols» Repetition - Nil 0 0,0 } Less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable... Data not available * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in a series, which means that data before and after break in a series are not fully comparable / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted r Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2008 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 Forord I fortsættelse af tidligere årspublikationer med tal om dansk landbrug udgiver Danmarks Statistik Landbrug 2007, der bringer detaljerede resultater fra de statistiske undersøgelser, som Danmarks Statistik primært for året 2007 har foretaget vedrørende jordbrugssektoren. Endvidere indgår materiale fra en række institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljøministeriet med hvem, der er et tæt samarbejde for bl.a. at undgå dobbeltindberetninger for de erhvervsdrivende. På de fleste områder er længere tidsserier tilgængelige i Danmarks Statistikbank -under emnegrupperne Landbrug samt Miljø og energi. I årets udgave er der foretaget redaktionelle ændringer i form af en ændret afsnitsstruktur, hvilket bl.a. har ført til en samling af strukturbeskrivelsen i afsnit. Som følge af kommunalreformen med virkning pr.. januar 2007 er fordelingen på amter erstattet med en fordeling på regioner og landsdele. I afsnit Landbrugets og gartneriets struktur indgår resultaterne fra den forordningsbestemte landbrugs- og gartneritælling I afsnit 2 og 5 henholdsvis Arealanvendelse og Vegetabilsk produktion er medtaget hovedresultaterne fra den direktivbestemte frugttræplantagetælling Publikationen er udarbejdet i kontoret for landbrugs- og transportstatistik. Det redaktionelle arbejde er varetaget af kontorfuldmægtig Merete Iisager. Danmarks Statistik, september Jan Plovsing / Kristian Hjulsager

4 Preface In continuation of previous annual publications with figures about Danish agriculture, the present publication, Agriculture 2007, brings the detailed results of the statistical surveys conducted by Statistics Denmark for the year 2007 concerning the agricultural sector. The publication also contains material from various institutions, primarily the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries and the Ministry of the Environment, with whom Statistics Denmark cooperates closely to avoid duplicate reporting of data by the business community. Long time series are for most areas accessible from STATBANK Denmark under the subject-headings Agriculture and Environment and energy. In the present publication, some editorial adjustments have been made. The structure of chapters has been changed, which implies, e.g. that the structural description has been added together and appears in chapter. As the result of the structural reform of Danish municipalities, the distribution by county has been replaced by a distribution by region and province as from January Chapter - Farms, type of farming and size of the farm includes the results from the agricultural and horticultural survey 2007, which is subject to an EU regulation. Chapters 2 and 5 Land use and Crop production, respectively include the main results from the survey of fruit tree orchard 2007, which is subject to an EU directive. This publication was prepared by the Division for Agricultural and Transport Statistics and was edited by Ms. Merete Iisager, Head Clerk Statistics Denmark, September 2008 Jan Plovsing / Kristian Hjulsager

5 5 Indhold side Landbrug. Landbrugets og gartneriets struktur... 0 A. Antal bedrifter... 0 B. Klassificering af bedrifterne efter driftsform og økonomisk størrelse. 4 C. Forpagtninger D. Brugers alder og arbejdskraft E. Maskinbestand og opbevaring af husdyrgødning Arealanvendelse A. Arealanvendelse i landbruget B. Væksthustælling C. Grøntsager på friland D. Frugt og bær Husdyrhold A. Samlet husdyrbestand B. Kvæg C. Svin D. Fjerkræ E. Får F. Pelsdyr G. Besætningskombinationer H. Husdyrtæthed Forbrug i produktionen A. Bekæmpelsesmidler B. Handels- og husdyrgødning C. Foderstoffer Vegetabilsk produktion A. Produktionen B. Korn og kornprodukter C. Kapitelstakster D. Frø til udsæd, industrifrø og bælgsæd E. Sukkerroer og sukker F. Kartofler G. Græs, grønfoder, foderroer og halm H. Grøntsager I. Frugt og bær J. Produktions- og arealestimater for frugt og grønt Animalsk produktion A. Naturmælk B. Mejeriprodukter... C. Æg... 6 D. Kød i alt... 9 E. Kvæg samt okse- og kalvekød F. Svin og svinekød G. Fjerkrækød H. Hestekød I. Fåre- og lammekød... 40

6 6 side 7. Landbrugets økonomi... 4 A. Landbrugets bruttofaktorindkomst... 4 B. Prisindeks og mængdeindeks C. Prisindeks for landbrugets bruttofaktorindkomst D. Bruttoinvesteringer... 5 E. Prisindeks for investeringsgoder F. Afskrivninger og nettoinvesteringer G. Renteudgifter og gæld H. Regnskabsresultater I. Landbrugsfamiliers husstandsindkomst J. Ikke-landbrugsmæssige erhvervsaktiviteter på landbrugsbedrifter Fødevareforbrug Økologi A. Økologisk landbrug B. Detailomsætning af økologiske fødevarer C. Udenrigshandel med økologiske varer Skovbrug Bilag Stikord. Skovtælling Skovbrugets produktion Skovbrugets økonomi Landbrugs- og gartneritælling 5. juni Frugttræplantagetælling Stikordsregister... 94

7 7 Contents page Agriculture. Structure of agriculture and horticulture... 0 A. Number of holdings... 0 B. Classification of holdings by type of farming and by economic size... 4 C. Tenacy D. Labour force and age E. Machines and storage facilities for manure Land use A. Generel use of arable land B. Green houses C. Vegetables grown outdoors D. Fruit and berries Livestock A. Livestock, total B. Cattle C. Pigs D. Poultry E. Sheep F. Furred animals G. Combinations of different types of livestock H. Livestock density Intermediate consumption A. Pesticides products B. Fertilizers C. Feeding stuffs Crop production A. Crop production B. Cereals and cereal products C. Farm gate prices of barley and wheat D. Seeds for sowing, manufacturing and pulses E. Sugar beets and sugar F. Potatoes G. Grass, green fodder, fodder beets and straw H. Vegetables I. Fruit and berries J. Production and area estimates for fruit and vegetables Livestock production A. Milk B. Dairy products... C. Eggs... 6 D. Meat, total... 9 E. Cattle and beef and veal F. Pigs and pig meat G. Poultry meat H. Horse meat I. Mutton and lamb... 40

8 8 page 7. Agricultural economy... 4 A. Gross domestic product at factor cost for agriculture... 4 B. Price indices and quantity indices C. Price indices for gross domestic product at factor cost for agriculture. 49 D. Gross capital formation... 5 E. Price indices for investment goods F. Depreciations and net capital formation G. Interest and debt H. Agricultural accounts I. Income of agricultural household J. Non- agricultural business activities at agricultural households Human consumption of food Statistics on organic farming, products and sale A. Organic farming B. Turnover of organic food in retail shops C. Foreign trade with organic products Forestry. Forestry census Forestry production Forestry economy Annex Subject-index. Agricultural and horticultural survey 5 juni Statistics on fruit orchards Alphabetical subject-index in Danish... 94

9 Landbrug

10 0. Landbrugets og gartneriets struktur Structure of agriculture and horticulture. A. Antal bedrifter Bedriften I dette afsnit er vist antallet af landbrugs- og gartneribedrifter, således som det er opgjort på grundlag af landbrugs- og gartneritællingen den 5. juni Den anvendte tællingsenhed er bedriften, der består af det areal med tilhørende bygninger, maskiner og husdyr, som bedriftens indehaver betragter som hørende til samme brug. En bedrift kan således bestå af en eller flere selvstændigt vurderede ejendomme og/eller en eller flere dele af selvstændigt vurderede ejendomme. Tilforpagtede og tillejede arealer medregnes under bedriften, mens bortforpagtede eller bortlejede arealer ikke betragtes som hørende til bedriften. Den geografiske placering af bedriften foretages på grundlag af oplysninger om, hvilken kommune bedriften er beliggende i. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune, bestemmes bedriftens beliggenhed som den kommune, hvor stuehuset er placeret. Ved ubebyggede bedrifter fastsættes beliggenheden som den kommune, hvori størstedelen af arealet er beliggende. Landbrugstællingerne Til og med 976 omfattede landbrugstællingen samtlige bedrifter med et landbrugsmæssigt dyrket areal på 0,5 ha eller over. For landbrugsbedrifter under 0,5 ha er husdyrholdet dog blevet optalt og medtaget under husdyrbestanden. Bedrifter, som hovedsagelig havde erhvervsmæssigt gartneri, frugtavl eller planteskolevirksomhed, var ikke omfattet af landbrugstællingen. Disse bedrifters arealanvendelse, maskiner og arbejdskraft mv. blev belyst gennem den samtidige gartneritælling. Fra 977 blev gartnerivirksomheder og bedrifter med mindst 0,5 ha medtaget i den årlige landbrugs- og gartneritælling. For årene omfattede landbrugs- og gartneritællingen samtlige bedrifter med mindst 0,5 ha landbrugsprodukter (herunder gartneriafgrøder) samt de bedrifter med mindre end 0,5 ha dyrket areal, hvor bedriftens produktion af landbrugsprodukter værdimæssigt var mindst af samme omfang som produktionen fra 0,5 ha med byg. Ved vurderingen af produktionsomfanget er der taget udgangspunkt i produkternes gennemsnitlige dækningsbidrag, defineret som produktionsværdien med fradrag af de variable omkostninger, der direkte kan henføres til de enkelte produkter. Virkningen af ændringen i tællingens omfang i 977 er nærmere belyst i Stat. Medd. 978:0. Tællingsomfang Fra 983 har Danmarks Statistik forhøjet den nedre grænse for medtagelse af en bedrift ved landbrugs- og gartneritællingen. Tællingen omfatter herefter bedrifter med mindst 5 ha i dyrket areal (herunder gartneriafgrøder) samt bedrifter med mindre end 5 ha, hvis bedriftens samlede standarddækningsbidrag (SDB) mindst er på ERE i 980-priser. (ERE = Europæisk Regningsenhed). Standarddækningsbidraget er opgjort på grundlag af gennemsnitsdækningsbidrag pr. hektar eller pr. dyr. Indtil 984 har de benyttede standarddækningsbidrag afspejlet produktions- og prisforhold i en 3-årsperiode omkring 973 og tærskelværdien har været ERE. Fra 985 er referenceåret for standarddækningsbidragene ændret til 980. Især som følge af prisudviklingen er tærskelværdien samtidig øget til ERE. Definition og beregning af standarddækningsbidrag er beskrevet i afsnit B. Fra er tærskelværdien sat til ERE i 990-priser, og fra 2000 i 995-priser. Indtil 983 indhentede Danmarks Statistik ved den årlige landbrugs- og gartneritælling oplysninger fra samtlige bedrifter (over den nedre grænse). Fra 984 blev tællingens omfang ændret. Herefter var det kun hvert 2. år (i ulige år), at der blev gennem-

11 ført en totaltælling. I de mellemliggende år blev der kun indhentet oplysninger fra ca. en fjerdedel af bedrifterne. Samtlige landbrugs- og gartneritællinger i perioden har været afholdt som stikprøvetællinger, hvor gennemgående pct. af alle landbrugs- og gartneribedrifter har medvirket. I 999 blev landbrugs- og gartneritællingen imidlertid for første gang siden 989 afholdt som en totaltælling med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark. Fra og med 2000 gennemføres tællingerne atter som stikprøvetællinger. Stikprøvemetode Stikprøvetællingen i 2007 omfatter ca bedrifter. Populationen er de bedrifter, der fandtes ved den totale landbrugs- og gartneritælling i 999, opdateret med stikprøvetællingerne i Denne stikprøve er blevet suppleret med ca tællingsenheder omfattende alle bortforpagtede ejendomme med ejerskifte siden sidste tælling, hvis ejendommen ikke umiddelbart på grundlag af ejers personnummer kan henføres til en i landbrugsstatistikregistret eksisterende bedrift med samme ejer, samt nyoprettede landbrugsejendomme (oplyst via de kommunale ejendomsregistre). Blandt små bedrifter er der udtaget en stikprøve på 5 pct. svarende til ca bedrifter. Ved landbrugs- og gartneritællingen indsamles mange, forskelligartede oplysninger om den enkelte bedrift. Det er derfor næppe muligt at bestemme en stikprøvesammensætning, som kan forventes at give det bedst mulige skøn over hver enkelt tællingsoplysning isoleret set. For de fleste afgrøder og husdyr gælder, at størrelsen af de pågældende tællingsvariable varierer med bedriftens størrelse, type og beliggenhed. Derfor har Danmarks Statistik ved udvælgelsen af stikprøven opdelt bedrifterne i ca..000 grupper efter type (hoveddriftsform), størrelse (standarddækningsbidrag) og beliggenhed landsdel). Herefter er der ved tilfældig udtrækning udvalgt et antal bedrifter inden for hver gruppe. Det antal bedrifter, som er udvalgt i en gruppe, er blevet bestemt således, at den forventede statistiske sikkerhed på skønnet over bedrifternes samlede standarddækningsbidrag bliver størst mulig. Standarddækningsbidraget er valgt som optimeringsvariabel, fordi der, som følge af definitionen af standarddækningsbidraget som et økonomisk størrelsesmål, må antages at være en nær sammenhæng mellem størrelsen af de vigtige tællingsoplysninger og det samlede standarddækningsbidrag. Som følge af udvælgelsesmetoden indeholder stikprøven forholdsvis mange af de største og af de mest specialiserede bedrifter. De indberettede oplysninger fra de udvalgte bedrifter er opregnet til totalniveau ved inden for hver bedriftsgruppe at multiplicere bedriftsoplysningerne med den reciprokke udvalgsandel. Statistik usikkerhed Som et mål for den statistiske usikkerhed ved stikprøveopgørelsen har Danmarks Statistik beregnet den relative spredning på skønnene over hovedresultaterne, jf. tabel., 2. og tabel 3.. Den relative spredning angiver spredningen på skønnet i pct. af skønnet. Med 95 pct. sikkerhed vil den sande værdi ligge inden for visse grænser. Disse grænser kan beregnes som skønnet +/ spredningen på skønnet multipliceret med,96. Det bemærkes, at den statistiske usikkerhed på skønnene øges med

12 2 stigende detaljeringsgrad. For regionale oplysninger må der regnes med en usikkerhed, som er noget større end usikkerheden på landsniveau. Ved stikprøvetællinger udarbejder Danmarks Statistik ikke tabeller på kommuner, men en kommunal opgørelse af antal bedrifter, afgrøder og husdyr ud fra totaltællingen i 999 er offentliggjort i Landbrug 999, afsnit 5, side 265. Statistikbanken I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Bedrifter er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit. Tabel.. Bedrifter og samlet dyrket areal fordelt efter bedriftsstørrelse Holdings and total agricultural area by size of area Bedrifter Holdings 23. juni juni 2007 Spredning 2007 Standard deviation 2007 Samlet dyrket areal Total agricultural area 23. juni juni 2007 Spredning 2007 Standard deviation 2007 antal bedrifter pct. ha pct. I alt Total , ,2 Uden dyrket areal ,6 0,-4,9 ha , ,0 5,0-9,9 ha , ,4 0,0-4,9 ha , ,0 5,0-9,9 ha , , 20,0-29,9 ha , ,4 30,0-39,9 ha , ,6 40,0-49,9 ha , ,7 50,0-59,9 ha , ,7 60,0-74,9 ha , ,3 75,0-99,9 ha , ,9 00,0-49,9 ha , ,5 50,0-99,9 ha , ,5 200,0-299,9 ha , ,4 300,0 ha og over , ,6 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

13 3 Tabel.2. Bedrifter fordelt efter størrelse, regioner, landsdele og heltid/deltid 5. juni 2007 Holdings by size of area, regions and districts 5 June 2007 Under 0,0 ha 0,0-9,9 ha 20,0-29,9 ha Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of holding 30,0-49,9 ha antal bedrifter 50,0-99,9 ha 00,0 ha og over I alt Total Dyrket areal Agricultural area Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Deltidsbedrifter Heltidsbedrifter ha Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland. 2 Bedrifter, som har en samlet beregnet arbejdstid på mindst.665 timer arten og mængden af afgrøder og husdyr taget i betragtning regnes som heltidsbrug, mens øvrige bedrifter er deltidsbrug. Tabel.3. Bedrifter med tilforpagtet areal fordelt efter bedriftsstørrelse Holdings having tenant area by size of farm Bedrifter med tilforpagtning Holdings having tenant area I pct. af samtlige bedrifter In per cent of all holdings Tilforpagtet areal Tenant area I pct. af samlet dyrket areal In per cent of total agricultural area antal bedrifter pct. ha pct. I alt Total ,2 48, ,5 29,3 Under 0,0 ha ,3 4, ,3 7,7 0,0-9,9 ha ,9 28, ,3,4 20,0-29,9 ha ,9 39, ,2 4, 30,0-49,9 ha ,8 55, ,5 7,5 50,0-99,9 ha ,6 75, ,2 23,0 00,0 ha og over ,2 9, ,3 36,2 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

14 4 B. Klassificering af bedrifterne efter driftsform og økonomisk størrelse Med det formål at klassificere de mange ret forskelligartede landbrugs- og gartneribedrifter inden for Den Europæiske Union efter bedrifternes driftsform og økonomiske størrelse på en sådan måde, at der kan foretages grupperinger af forholdsvis ensartede bedrifter, er der inden for EU ved Kommissionsbeslutning af 7. juni 985 opstillet et system til klassificering af landbrugs- og gartneribedrifterne inden for Unionen. Det pågældende system er udformet således, at det kan anvendes såvel på oplysninger indhentet ved de årlige landbrugs- og gartneritællinger, som på oplysninger indhentet i forbindelse med Fødevareøkonomisk Instituts årlige regnskabsstatistik. Ved klassificeringen af bedrifterne foretages en fastlæggelse af bedrifternes driftsform og økonomiske størrelse på grundlag af bedrifternes standarddækningsbidrag. Ved en bedrifts driftsform forstås her bedriftens produktionssystem karakteriseret ved de forskellige driftsgrenes forholdsmæssige andel af bedriftens samlede standarddækningsbidrag. Beregning af standarddækningsbidrag Grundlaget for klassificeringen af en bedrift er en opgørelse af bedriftens samlede standarddækningsbidrag og dets fordeling på de forskellige aktiviteter. Standarddækningsbidraget for en aktivitet defineres som forskellen mellem standardproduktionsværdien og standardstørrelsen af de variable omkostninger, der direkte kan henføres til aktiviteten. Standarddækningsbidraget, forkortet SDB, er fastlagt pr. hektar dyrket areal for de vegetabilske aktiviteter og pr. husdyr for de animalske aktiviteter. I tabel.4 og.5 er vist de anvendte standarddækningsbidrag. Standarddækningsbidragene er beregnet af Fødevareøkonomisk Institut. De er beregnet for de grupperinger af afgrøder og husdyr, som anvendes ved de harmoniserede EU-undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur. Standarddækningsbidragene er beregnet som gennemsnit af standarddækningsbidragene for 3 driftsår, centreret omkring referenceåret. Herved undgås, at standarddækningsbidragene bliver påvirket af et enkelt års eventuelle unormale produktions- og prisforhold. For visse afgrøder er der foretaget særskilt opgørelse af standarddækningsbidraget for Øerne og Jylland, fordi der er væsentlig forskel mellem dækningsbidragene for de to landsdele. De anførte standarddækningsbidrag i tabel.4 og.5 er omregnet til europæiske regningsenheder, ERE. Ved omregningen er anvendt gennemsnitskursen i perioden. Indtil 984 har de til klassificeringen anvendte standarddækningsbidrag afspejlet produktions- og prisforholdene i referenceåret 973. Fra 985 benyttes ajourførte standarddækningsbidrag, som har 980 som referenceår. Fra er 990 benyttet som referenceår, og fra og med 2000 er 995 referenceår. Vegetabilske produkter Animalske produkter For de vegetabilske produkter udtrykker standarddækningsbidraget den gennemsnitlige årlige salgsværdi ab bedrift af høstudbyttet pr. hektar (minus høst- og lagersvind) med fradrag af de direkte variable omkostninger såsom udsæd, gødning, plantebeskyttelsesmidler og emballage. Derimod er omkostninger til naturgødning og grøngødskning ikke fratrukket. For de animalske produkter er standarddækningsbidraget beregnet som forskellen mellem produktionsværdi og direkte variable omkostninger. Dækningsbidraget er beregnet pr. årsdyr under forudsætning af konstant besætningsstørrelse. I produktionsværdien indgår dels værdien af salgsprodukter såsom mælk, æg og slagtedyr, dels en skønnet værdi for de dyr, der normalt i løbet af et år overgår til en anden aktivitetsgruppe. For køer er der i produktionsværdien medregnet værdien af nyfødte kalve. Tilsvarende er der i søernes produktionsværdi medtaget værdien af fravænnede grise, således at der normalt ikke beregnes særskilt dækningsbidrag for pattegrise og smågrise under 20 kg. Hvor der ikke er søer på bedriften, er der dog beregnet særskilt

15 5 dækningsbidrag for smågrise under 20 kg. I de direkte variable omkostninger er medtaget foderudgifter bortset fra udgifter til grovfoder, hvad enten foderet er indkøbt eller produceret på bedriften, samt diverse specielle udgifter vedrørende husdyrhold såsom udgifter til dyrlæge, medicin, insemination og kontrolforeninger. Endvidere er der i de direkte variable omkostninger indregnet omkostninger til genanskaffelse af de dyr, som grundet slagtning eller overgang til anden aktivitetsgruppe forlader aktiviteten. Da grovfoderarealernes standarddækningsbidrag kun med stor usikkerhed kan opgøres på grundlag af landbrugstællingens oplysninger om arealanvendelsen, og da heste-, kvæg- eller fåreavl og grovfoderproduktion normalt er sammenhørende aktiviteter med ligevægt mellem produktion og forbrug af grovfoder på hver bedrift, er der som hovedregel ikke beregnet særskilt standarddækningsbidrag for grovfoderafgrøderne, men værdien af grovfoderet er medtaget under husdyrenes dækningsbidrag. For bedrifter hvor den skønnede grovfoderproduktion væsentligt overstiger det skønnede grovfoderbehov er der dog beregnet særskilt standarddækningsbidrag for grovfoderarealerne, idet der her antages at foreligge et salg ud af bedriften af grovfoder. Tilsvarende er der for bedrifter, hvor det skønnede grovfoderbehov væsentligt overstiger den skønnede grovfoderproduktion anvendt særskilt lavere standarddækningsbidrag for de grovfoderædende husdyr. Det således beregnede standarddækningsbidrag for en bedrift svarer ikke nødvendigvis til bedriftens faktiske dækningsbidrag. Dels fordi standarddækningsbidragene er opgjort på grundlag af prisforholdene i referenceåret, og dels fordi produktions- og omkostningsforholdene på en given bedrift kan afvige mere eller mindre fra de gennemsnitsforhold, der ligger til grund for de anvendte standarddækningsbidrag pr. hektar eller stk. husdyr. Anvendelsen af standdarddækningsbidrag til statistiske opgørelser vil dog uanset disse forbehold kunne give et brugbart billede af bedriftsstrukturen. Inddeling efter driftsform Inddelingen af bedrifterne efter driftsformer er primært baseret på følgende 5 produktionsretningers forholdsmæssige andel af bedriftens samlede standarddækningsbidrag, SDB:. Agerbrug, der omfatter korn, bælgsæd, kartofler, sukkerroer, frø, konservesærter samt overskudsproduktion af foderrodfrugter og græs og grønfoder i omdriften. 2. Gartneri, der omfatter grøntsager (inkl. jordbær), blomster og prydplanter såvel på friland som under glas, samt champignon. 3. Permanente beplantninger, der omfatter frugt og bær (ekskl. jordbær), planteskoleprodukter samt vin. 4. Grovfoderædende husdyr, der omfatter kvæg, heste og får samt evt. overskudsproduktion fra græsarealer uden for omdriften. 5. Svin/fjerkræ, der omfatter svin, høns, kalkuner, ænder og gæs. Alt efter detaljeringsgraden skelnes mellem hoveddriftsformer og særlige driftsformer. Hoveddriftsformer er betegnet med en 2-cifret kode. Særlige driftsformer betegnes med en 3-cifret kode. For visse særlige driftsformer er der yderligere foretaget en underopdeling, der er betegnet med en 4-cifret kode. En definition af driftsformerne er vist i tabel.6. Kun definitionerne på det 2-cifrede niveau er vist. For den detaljerede udgave henvises til Landbrug 2006 eller ældre udgaver.

16 6 Tabel.4. Standarddækningsbidrag pr. hektar eller husdyr. Referenceår = 995 Standard gross margins per hectare or per head 995 Aktivitet Activity Øerne The islands ERE pr. hektar EUA per hectare Jylland Jutland Hvede Rug Byg Havre, triticale og blandsæd Bælgsæd Kartofler Sukkerroer Foderroer Industrifrø Frø til udsæd Græs og grønfoder i omdriften Græsarealer uden for omdriften Ærter til konserves Frilandsgrøntsager i øvrigt (inkl. jordbær) Blomster og prydplanter på friland Frugt og bær (ekskl. jordbær) Planteskolearealer på friland Andre arealer i omdriften Væksthusgrøntsager Væksthusblomster Planteskolekulturer under glas Champignon, bedareal ERE pr. husdyr EUA per head Heste Kalve under år Tyre og stude, -2 år Tyre og stude over 2 år Kvier, -2 år Kvier over 2 år Malkekøer Ammekøer Får Svin under 20 kg Søer (inkl. sopolte over 50 kg til avl) Andre svin Slagtekyllinger...,69,69 Høner (inkl. Kyllinger til tillæg)... 3,56 3,56 Kalkuner, ænder og gæs... 0,93 0,93 Tabel.5. Standarddækningsbidrag for grovfoderædende husdyr på bedrifter uden grovfoderarealer. Referenceår = 995 Standard gross margins for grazing livestock applied for holdings without fodder area 995 ERE pr. husdyr EUA per head Aktivitet Activity Heste... 7 Kalve Tyre og stude, -2 år Kvier, -2 år... 4 Tyre og stude over 2 år... 3 Kvier over 2 år... 8 Malkekøer... 3 Ammekøer Får... 0 Kilde: EU-Kommissionen. Anm. Omregningskurs ERE = 7,94 dkr. Kilde: EU-Kommissionen.

17 7 Tabel.6. Definition af driftsformer Definition of types of farming Driftsform Karakteristika:. Agerbrug...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug... Korn...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra korn..2. Agerbrug i øvrigt...øvrige bedrifter under. Agerbrug. 2. Gartneri 2.. Gartneri...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra blomster og grøntsager (herunder jordbær) og champignon. 3. Permanente beplantninger...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra frugt og bær (ekskl. jordbær), planteskoleprodukter og vin. 3.. Vin...Forekommer ikke i Danmark Frugt og bær samt planteskoleprodukter...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra frugt, bær (ekskl. jordbær) samt planteskoleprodukter. 4. Grovfoderædende husdyr...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra grovfoderædende husdyr. 4.. Malkekvæg...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra malkekvæg, dvs. malkekøer + kalve under år + kvier over år, og SDB fra malkekøer udgør mere end 2/3 af SDB fra malkekvæg Kvæg, opdræt/fedning...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra kvæg, og SDB fra malkekøer udgør ikke over /0 af bedriftens SDB Kvæg, blandet...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra kvæg; SDB fra malkekøer udgør mere end /0 af bedriftens SDB og ekskl. bedrifter under 4. Malkekvæg Grovfoderædende husdyr i øvrigt...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra grovfoderædende husdyr, og SDB fra kvæg udgør ikke mere end 2/3 af bedriftens SDB. 5. Svin/fjerkræ...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra svin og fjerkræ. 5.. Svin...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra svin Fjerkræ...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra fjerkræ Svin og fjerkræ...svin og fjerkræ udgør tilsammen mindst 2/3 af SDB, men begge produktionsretninger udgør hver for sig under 2/3 af SDB. 6. Blandet planteavl...omfatter bedrifter, hvor 2 af de 3 produktionsretninger agerbrug, gartneri og permanente beplantninger hver udgør mere end /3 af bedriftens SDB, samt bedrifter, hvor en af de 3 produktionsretninger vedr. planteavl udgør mere end /3 af bedriftens SDB, og ingen anden produktionsretning udgør mere end /3. Gruppen omfatter tillige blandede gartnerier, hvor hverken gartneri eller permanente beplantninger hver for sig udgør mere end 2/3 af SDB, men hvor disse to produktionsretninger tilsammen udgør mere end /2 af SDB. 6.. Blandede gartnerier...mere end /2 af bedriftens SDB kommer fra gartneriprodukter og permanente beplantninger Blandet planteavl i øvrigt...øvrige bedrifter under Blandet husdyrhold...omfatter bedrifter, hvor begge produktionsretninger vedr. husdyr hver udgør mere end /3 af bedriftens SDB, samt bedrifter, hvor enten svin/fjerkræ eller grovfoderædende husdyr som eneste produktionsretning udgør mere end /3 af bedriftens SDB. 7.. Hovedsagelig grovfoderædende husdyr...mere end /3 af bedriftens SDB kommer fra grovfoderædende husdyr, og ingen af de øvrige produktionsretninger udgør mere end /3 af bedriftens SDB Blandet husdyrhold i øvrigt...øvrige bedrifter under 7. Blandet husdyrhold. 8. Planteavl og husdyrhold...omfatter andre end de under -7 anførte bedrifter. 8.. Agerbrug og grovfoderædende husdyr...mere end /3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end /3 kommer fra grovfoderædende husdyr Planteavl og husdyrhold i øvrigt...alle driftsformer der ikke er nævnt ovenfor. Kategorien 5.3 er kun angivet her for fuldstændighedens skyld. Antallet af bedrifter er så beskedent, at kategorien i stedet er medtaget under 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt.

18 8 Tabel.7. Bedrifter, areal og standarddækningsbidrag fordelt efter hoveddriftsform 5. juni 2007 Holdings, area and standard gross margin by type of farming 5 June 2007 Antal bedrifter Number of holdings Dyrket areal Agricultural area Standarddækningsbidrag Standard gross margin antal bedrifter ha.000 ERE Alle driftstyper All types of farming. Korn Cereals.2 Agerbrug i øvrigt Field crops, others 2. Gartneri Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter Fruit and nursery products 4. Malkekvæg Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt Grazing livestock, other 5. Svin Pigs 5.2 Fjerkræ Poultry 6. Blandede gartnerier Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt Mixed cropping, other 7. Hovedsagelig grovfoderædende husdyr Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt Mixed livestock, other 8. Agerbrug og grovfoderædende husdyr Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt Crops and livestock, other pct. Alle driftstyper... 00,0 00,0 00,0 All types of farming. Korn... 29,7 20,7 0, Cereals.2 Agerbrug i øvrigt... 9,9 22,7 3, Field crops, others 2. Gartneri...,6 0,4 5,6 Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter...,2 0,3,2 Fruit and nursery products 4. Malkekvæg... 0,0 8,3 2,3 Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning... 2,3 0,5 0,3 Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet... 0, 0, 0, Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt... 9,3 2,5 0,8 Grazing livestock, other 5. Svin... 5, 9,7 23,6 Pigs 5.2 Fjerkræ... 0,2 0, 0,3 Poultry 6. Blandede gartnerier... 0,7 0,5 0,7 Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt...,5,9,5 Mixed cropping, other 7. Hovedsagelig grovfoderædende husdyr 0,4 0,7 0,8 Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt... 0,8,7 2,5 Mixed livestock, other 8. Agerbrug og grovfoderædende husdyr. 0,9 6, 3,6 Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt... 6,5 3,8 4,7 Crops and livestock, other Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

19 9 Tabel.8. Husdyr fordelt efter hoveddriftsform 5. juni 2007 Livestock by type of farming 5 June 2007 Kvæg Cattle Svin Pigs Fjerkræ Poultry Alle driftstyper All types of farming. Korn Cereals.2 Agerbrug i øvrigt Field crops, others 2. Gartneri Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter Fruit and nursery products 4. Malkekvæg Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt Grazing livestock, other 5. Svin Pigs 5.2 Fjerkræ Poultry 6. Blandede gartnerier Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt Mixed cropping, other 7. Hovedsagelig grovfoderædende husdyr Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt Mixed livestock, other 8. Agerbrug og grovfoderædende husdyr Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt Crops and livestock, other pct. Alle driftstyper... 00,0 00,0 00,0 All types of farming. Korn... 3,4 0,2 9, Cereals.2 Agerbrug i øvrigt... 5,6,5 9, Field crops, others 2. Gartneri... 0,0 0,0 0,2 Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter... 0,0 0,0 0, Fruit and nursery products 4. Malkekvæg... 65, 0,4 0,3 Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning... 4, 0,0 0,0 Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet... 0,5 0,0 0,0 Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt...,9 0,0 0,2 Grazing livestock, other 5. Svin... 0,3 60,8 0,8 Pigs 5.2 Fjerkræ... 0,0 0,0 27,9 Poultry 6. Blandede gartnerier... 0, 0,0 0,5 Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt...,0, 2,6 Mixed cropping, other 7. Hovedsagelig grovfoderædende husdyr,6 0,6 0,3 Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt...,0 5,3 9,8 Mixed livestock, other 8. Agerbrug og grovfoderædende husdyr. 4,4 0,2 0,9 Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt...,0 29,8 38,2 Crops and livestock, other Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. stk.

20 20 Tabel.9. Bedrifter fordelt efter standarddækningsbidrag Holdings by size of standard gross margin Bedrifter Holdings Procentsvis fordeling Percentage distribution Standarddækningsbidrag Standard gross margin Procentvis fordeling Percentage distribution ERE.000 EUA antal bedrifter pct..000 ERE pct. I alt ,0 00, ,0 00,0 < , 5, ,2 0,2 4-< ,4 9, ,5 0,5 6-< ,8 7, ,5 0,5 8-< ,5 5, ,5 0,5 0-< , 4, ,6 0,5 2-< ,7 4, ,5 0,5 4-< ,3 3, ,5 0,5 6-< ,7 5, ,,0 20-< ,9 5, ,4,2 25-< ,9 4, ,2,2 30-< ,4 3, ,2, 35-< ,6 2, ,0,0 40-< ,6 3, ,7,8 50-< ,2 3, ,9,8 60-< ,5 2, ,7,6 70-< , 2, ,7,5 80-< ,7, ,6,5 90-< ,6, ,6,5 00-< ,2 3, ,9 3,6 25-< ,8 2, ,2 3,8 50-< ,5 4, ,4 7,4 200-< ,7 3, ,0 8,2 250-< ,7 2, ,0 8, 300-< ,3 3, ,0 2, 400-< ,6, ,6 8,2 >= ,2 3, ,3 30,5 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

21 2 Tabel.0. Bedrifter fordelt på driftsformer (typologi ) regioner og landsdele 5. juni 2007 Holdings by type of farming (typology), regions and districts 5 June 2007 Agerbrug Field crops Gartneri Horticulture Frugt og bær mv. Fruit and berries etc Kvæg mv. Cattle etc Svin Pigs Fjerkræ Poultry Blandet planteavl Mixed crop production Blandet Planteavl og husdyr husdyrhold hold Crop Mixed production and livestock livestock Alle driftsformer All types of farming antal bedrifter Hele landet Denmark Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. For definition af driftsformerne jf. tabel.6. Tallene er angivet på typologiens -cifrede niveau. Svin og Fjerkræ dog på det 2-cifrede niveau. 2 Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

22 22 C. Forpagtning Statistikbanken Ved landbrugs- og gartneritællingerne indhenter Danmarks Statistik oplysninger om størrelsen af bedriftens tilforpagtede areal. For bedrifter, der har søgt om enkeltbetaling, er oplysningen hentet fra FødevareErhvervs register over støtteansøgninger. Ved tabelleringer af det forpagtede areal, jf. tabel. og.2, antages det som hovedregel, at det tilforpagtede areal fuldt ud indgår i bedriftens dyrkede areal. I tilfælde, hvor tilforpagtningen er større end bedriftens samlede dyrkede areal, er det tilforpagtede areal sat lig det samlede dyrkede areal. I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Bedrifter er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit Tabel.. Bedrifter med tilforpagtet areal fordelt efter bedriftsstørrelse Holdings having tenant area by size of farm Bedrifter med tilforpagtning Holdings having tenant area I pct. af samtlige bedrifter In per cent of all holdings Tilforpagtet areal Tenant area I pct. af samlet dyrket areal In per cent of total agricultural area antal bedrifter pct. ha pct. I alt Total ,2 48, ,5 29,3 Under 0,0 ha ,3 4, ,3 7,7 0,0-9,9 ha ,9 28, ,3,4 20,0-29,9 ha ,9 39, ,2 4, 30,0-49,9 ha ,8 55, ,5 7,5 50,0-99,9 ha ,6 75, ,2 23,0 00,0 ha og over ,2 9, ,3 36,2 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Tabel.2. Bedrifter med tilforpagtet areal fordelt på regioner og landsdele Holdings having tenant area by regions and districts Bedrifter med tilforpagtning Holdings having tenant area I pct. af samtlige bedrifter In per cent of all holdings Tilforpagtet areal Tenant area I pct. af samlet dyrket areal In per cent of total agricultural area antal bedrifter pct. ha pct. Hele landet Denmark ,2 48, ,5 29,3 Region Hovedstaden ,5 37, ,8 33,3 København og Nordsjælland , 32, ,0 34,8 Landsdel Bornholm ,4 56, ,5 30,4 Region Sjælland ,8 46, ,3 28, Region Syddanmark ,0 52, ,6 30,6 Landsdel Fyn ,8 52, ,0 35,5 Landsdel Sydjylland ,6 52, ,8 28,7 Region Midtjylland ,8 48, ,4 29,6 Landsdel Østjylland ,6 46, ,3 29, Landsdel Vestjylland ,7 5, ,4 30, Region Nordjylland ,3 48, ,4 27, Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.

23 23 D. Brugers alder og arbejdskraft Ved den årlige landbrugs- og gartneritælling indhenter Danmarks Statistik oplysninger om fødselsdato, måned og år for bedriftens bruger (ejer eller forpagter). På grundlag heraf er beregnet brugernes aldersfordeling på tællingsdagen. Ved landbrugs- og gartneritællingen i 2007 har Danmarks Statistik indhentet oplysninger om bedrifternes forbrug af arbejdskraft. For personlig bruger (ejer eller forpagter), medarbejdende ægtefælle, bestyrer, slægtninge og fast fremmed medhjælp har landmændene oplyst arbejdstid angivet med 5 forskellige intervaller. En bestyrer er en person, som varetager den daglige ledelse, når ejeren eller forpagteren ikke selv arbejder på bedriften. En bestyrer kan også være lederen af en bedrift, som ikke drives personligt, fx selskaber, institutioner mv. For midlertidig medhjælp er oplyst antal hele arbejdsdage inden for det seneste år. I tilknytning til disse oplysninger har landmændene også angivet, om de og deres ægtefæller har arbejde uden for bedriften, enten som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Statistikbanken I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Bedrifter er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit. Tabel.3. Bedrifter fordelt efter brugers alder Holdings by farmer's age antal bedrifter I alt Total Under 30 år Under 30 years år years år years år years år years år years år years år years år years 70 år og over years and over Uoplyst No age recorded I alt... 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Total Under 30 år... 2,5 2,3 2,0 2,,7 Under 30 years år... 5,9 5,5 5, 4,9 4, years år...,6,2 9,7 8,6 8, years år... 3,7 4 3,8 3,5 3, years år... 3,2 3,6 3,9 3,6 4, years år... 3,2 3, 2,7 3,3 3, years år... 3,8 3,2 3,4 3,0 2, years år... 9,9 0,9 0,8,2, years år... 6,4 6,4 7,0 7,7 7, years 70 år og over... 0,0 9,8,4 2,0 2,7 70 years and over år Gennemsnitsalder Average age pct. Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Procentfordelingen omfatter kun de bedrifter, for hvilke der er givet oplysning om brugers alder.

24 24 Tabel.4. Arbejdskraft i landbruget, personlig bruger, bestyrer og ægtefælle 5. juni 2007 Labour force in agriculture, farmer, manager and spouse 5 June 2007 Under 20,0 ha Arealstørrelse Size of area 20,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha antal bedrifter 00,0 ha og over I alt Total Bedrifter i alt Total number of holdings Brugers arbejdstid mindst 37 timer om ugen Farmer s weekly work hours 37 and over Brugers arbejdstid timer om ugen Farmer s weekly work hours Brugers arbejdstid 9-26 timer om ugen Farmer s weekly work hours 9-26 Brugers arbejdstid 9-8 timer om ugen Farmer s weekly work hours 9-8 Brugers arbejdstid -8 om ugen Farmer s weekly work hours -8 Bestyrer, ingen personlig bruger Manager operated holdings Bedrifter med medarbejdende ægtefælle Holdings with assisting spouse Ægtefælles arbejdstid mindst 37 timer om ugen Spouse s weekly work hours 37 and over Ægtefælles arbejdstid timer om ugen Spouse s weekly work hours Ægtefælles arbejdstid 9-26 timer om ugen Spouse s weekly work hours 9-26 Ægtefælles arbejdstid 9-8 timer om ugen Spouse s weekly work hours 9-8 Ægtefælles arbejdstid -8 om ugen Spouse s weekly work hours -8 Bruger har arbejde uden for bedriften Farmer has work outside the holding Som hovedbeskæftigelse As a major occupation Som bibeskæftigelse As a secondary occupation Ægtefælle har arbejde uden for bedriften Spouse has work outside the holding Som hovedbeskæftigelse As a major occupation Som bibeskæftigelse As a secondary occupation Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Tabel.5. Bedrifter fordelt på regioner og landsdele med oplysninger om brugers og ægtefælles beskæftigelse uden for egen bedrift 5. juni 2007 Holdings by regions and districts with information on farmer's and spouse s work outside own holding 5 June 2007 Personlig bruger Farmer Ægtefælle Spouse Arbejde uden for bedriften Work outside the holding Som hovedbeskæftigelse As a major occupation Som bibeskæftigelse As a secondary occupation Arbejde uden for bedriften Work outside the holding Som hovedbeskæftigelse As a major occupation Som bibeskæftigelse As a secondary occupation antal bedrifter Hele landet Region Hovedstaden København og Nordsjælland Landsdel Bornholm Region Sjælland Region Syddanmark Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Region Midtjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Region Nordjylland Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Omfatter landsdelene København By, Københavns omegn og Nordsjælland.