Er du en af de få, der er i

Transkript

1 hk privat organisationer Af Mette Møllevang I foto lars aarø Helle Kibsgaard Lisbet Bladbjerg Er du en af de få, der er i balance? balance? Du siger ja til at dele kontor med en kollega, du dybest set ikke kan med. Til opgaver, du hverken kan lide eller er særlig god til. Når du alt for mange gange har smilet sødt og sagt ja, mens dit indre skreg nej, kommer livet ud af balance. Hør her, hvordan du får det på ret køl igen - Det lumske er, at selv om vi oplever, at vi har det godt, kan vi godt udvikle den farlige stress. Vi opdager det ikke, for når vi har stresset i lang tid, begynder den tilstand at blive vores normaltilstand. Og så pludselig en dag sidder man måske på jobbet og begynder bare at græde. Eller man er ualmindeligt træt eller kan bare ikke tage sig sammen, fortæller Helle Kibsgaard, den ene halvdel af Hold Balancen, som er en af de virksomheder, der har succes med at hjælpe folk og arbejdspladser tilbage i balance. Den lumske stress kan ramme alle - også dem, der selv mener, de er på toppen. - Vi hører tit klienter sige: jeg kan ikke forstå det, jeg er jo så privilegeret, jeg har jo alt det, jeg drømmer om, fedt job, dejlig familie, lækker bil. Det er tit dem, der brænder for det, de laver, dem, der gerne vil gøre det hele så godt, siger Lisbet Bladbjerg, den anden halvdel af Hold Balancen. - Vi arbejdede begge som coaches, og vi opdagede, at vores respektive klienter blev yngre, at de blev dårligere og dårligere, når de kom til os, og at stress også var begyndt at ramme de ressourcestærke, der normalt har styr på tingene - altså dem med gode job, en god familie derhjemme, sunde fritidsinteresser osv., fortæller Helle Kibsgaard, og Lisbet Bladbjerg supplerer: - Det gav os en lyst til at sætte ind forebyggende, inden stressen udviklede sig til sygdom. Vi besluttede os for at udvikle nogle værktøjer til, hvordan folk kunne tackle deres hverdag og liv, så de ikke blev syge af det. Ifølge de to konsulenter kan vi ikke leve et liv uden stress. Vi kan også sagtens tåle stress i korte perioder. Det, vi skal passe på, er den langvarige, kontinuerlige stress. Det er den, der er farlig. Tag ansvar for dit liv For nylig var tre HK ere på weekendkursus i teambuilding og stresshåndtering. De sagde samstemmende, at dette var det første stresskursus, der virkelig havde givet dem noget med hjem. - Vi oplever ikke, at det udelukkende er arbejdet,

2 der gør folk syge af stress. Vi skal se på hele den enkeltes liv, som jo oftest består af både arbejde, ægtefælle, børn, pasningskrævende forældre, hus, have, fritidsinteresser, venner, familie osv., understreger Helle Kibsgaard, og hendes makker supplerer: - Vi er ret firkantede, når vi arbejder med kursister og klienter. Vi stiller de spørgsmål, venner og familie måske ikke vil stille, og bliver ved, indtil den enkelte er blevet bevidst om, at der kun er en, der har det endelige ansvar for, hvordan du har det, og det er dig selv. Det er faktisk essensen i vores måde at arbejde på. Tag ansvar for de ting i livet, du rent faktisk har indflydelse på og kan ændre. Og lad alt det, du alligevel ikke kan gøre noget ved, fare - at chefen er elendig, at kollegerne er irriterende, at toget altid er forsinket, at der altid er kø, at teenagerne er umulige. Har du lært at sige til og fra? Hold Balancen udleverer altid en kort stresstest i begyndelsen af et kursus. Samme stresstest, du selv kan tage her på siderne. Der er ti spørgsmål, og det tager blot få minutter. - Rigtig mange viser sig at have symptomer på stress i større eller mindre grad. Men det er ikke alle, der bliver syge, dét er forskellen. Nogle formår at stoppe, før de bliver syge, forklarer Helle Kibsgaard. De to konsulenter har forsket i, hvorfor nogle evner at sige fra og andre ikke, fordi de fornemmede, at det var lige nøjagtig her, nøglen til det balancerede liv lå. - Vi skal tilbage til opvæksten. Hvis man er opdraget i en familie, hvor det var ok at sige fra, har man fået den evne med sig, og man har ikke helt så svært ved at sige fra og passe på sig selv i voksenlivet. Hvis man er opdraget til det modsatte, altså kommer fra en familie, hvor det ikke har været en dyd at være hensynsfuld over for sig selv og dermed sige fra, når nok var nok, så siger man ikke så let nej. Det her handler først og fremmest om at lære at passe ordentligt på sig selv! Og vi mener faktisk, at det burde være et fag i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne! Det er essentielt for at kunne fungere i voksenlivet, understreger Lisbet Bladbjerg. et andet forhold. Man har sagt ja til at passe naboens katte, selv om man afskyr katte. Til at sidde i skolens forældrebestyrelse, selv om man hellere ville bruge den sparsomme fritid på noget mere lystbetonet. Fortsæt selv listen - Vi har skabt en figur, der gennemgår det enkelte menneskes hele liv. Den hjælper den enkelte til at få klarhed over, hvad det præcis er, der stresser. Det er ikke altid, at det er arbejdet - det er blot det eneste sted i vores liv, vi har mulighed for at trække stikket ud. Og derudover arbejder vi med en struktur, der lærer den enkelte at se, hvor i livet vedkommende kan kontrollere tingene og påvirke til forbedring, og hvor i livet personen er nødt til at sige pyt, forklarer Lisbet Bladbjerg. - Vi tror, vi skal tage kontrol og over meget mere, end vi faktisk behøver. Men vi kan jo ikke ændre arbejdspladsen, manden, trafikken, naboen. Vi kan kun flytte med vores egne brikker. Og det er faktisk en kæmpe lettelse for alle at erkende, at der er rigtig meget, de kan slippe! supplerer Helle Kibsgaard. De to konsulenter er ikke blege for at udfordre uddannelsessystemet og hele erhvervslivet: - Det er skævt, at man kommer på sikkerhedskursus i at undgå at falde ned fra et stillads, man bliver udstyret med sikkerhedstræsko, man gennemfører brandøvelser osv. Men ingen steder er der sikkerhedskurser, hvor man lærer, hvordan man mentalt passer godt på sig selv. Det burde være et obligatorisk kursus eller fag! mener Lisbet Bladbjerg. Stress i tal Hver dag er sygemeldt på grund af stress procent af befolkningen føler sig stresset. HK privatbladet november 2010 I lotusstilling henne i hjørnet - Det er ikke meningen, at vi alle skal sidde i lotusstilling henne i hjørnet. Det handler om at lære at mærke efter og lære den strategi, at når nok er nok, så siger man stop! For der kommer ikke nogen og gør det for dig. Det er kun dig selv, der kan, siger Helle Kibsgaard. Når man alt for mange gange har smilet sødt og sagt ja, når man inderst inde mente nej, kommer livet ud af balance. Man har sagt ja til at dele kontor med en kollega, man dybest set ikke kan med. Eller man har sagt ja til alt for mange af de opgaver, man ikke kan lide eller ikke er god til. Man har sagt ja til et ægteskab, som også involverer ægtefællens teenagere fra 2 Hold balancen Hvem? Lisbet Bladbjerg, 52, uddannet sygeplejerske, udviklings- og psykoterapeut og master coach. Helle Kibsgaard, 49, 25 års ledelseserfaring fra erhvervslivet, udviklingskonsulent og ICF ACC-certificeret master coach.

3 Den lille stress-test 1. Vågner du om natten, med hovedet fyldt med tanker og kan ikke falde i søvn igen? 2. Har du svært ved at holde fokus på én ting ad gangen? 3. Har du svært ved at overskue komplekse opgaver, som ikke plejer at volde dig problemer? 4. Oplever du selv eller andre dig som mere vred/opfarende end sædvanligt? 5. Er du mere nærtagende og irritabel end ellers? 6. Er du mere bekymret for stort og småt, end du plejer? 7. Føler du dig mere træt og udmattet uden egentlig grund? 8. Oplever du eller andre dig som mere glemsom end ellers? 9. Har du svært ved at prioritere? Føles alt lige vigtigt? 10. Føler du, at du skal kunne klare alting selv? Svarer du nej til alle spørgsmål? Så håber vi, du har hygget dig med at tage testen. Du er virkelig god til at passe på dig selv. Du lever i overensstemmelse med dine værdier og er en fryd for både dig selv og din arbejdsplads - ja, for hele dit liv formentlig. Gå i gang med at lære dine omgivelser, hvordan man passer så godt på sig selv. Svarer du ja til 1-2 spørgsmål? Fint, du er faktisk ret afbalanceret. Er der områder i dit liv hvor du kræver mere af dig selv, end du kan honorere? Kig specifikt på de steder, hvor du har svaret ja. Måske kan det give dig en idé om, hvad du skal være opmærksom på for også i fremtiden at undgå at blive stresset. Svarer du ja til 3-5 spørgsmål? Hov, hov, hvor er du på vej hen? Hvordan er balancen mellem dit arbejdsliv og dit privatliv? Hvordan har du det med at sige fra? Nej er da også et meget sværere ord at sige end ja - eller hvad? Du skal måske lige tage en alvorlig snak med dig selv. Kig dig selv i spejlet, er dit liv, som du vil have det? Spørg dine nærmeste, hvis du tør, om de synes, du er stresset. Og lyt grundigt til deres svar. Noget skal der gøres! Svarer du ja til mere end 5 spørgsmål? Stop! Hvad har du gang i? Du er for alvor stresset. Det er vist længe siden, du har taget en alvorlig snak med dig selv om, hvordan dit liv er. For noget skal der gøres nu. Noget skal ændres! Har du helt overhørt, hvad dine omgivelser og din krop længe har forsøgt at sige til dig? Har du glemt, at det er tilladt at sige fra? Gør noget nu, inden du vælter! 3

4 Delegeretmøde januar 2011 Branchesektion Organisationer er ved at varme op til delegeretmøde i januar. På siderne her kan du læse om nogle af de temaer, som kommer op på mødet. Faget først og fremmest HK ere i organisationer bestrider mange jobfunktioner, men tit og ofte har de ikke papirer på deres kunnen. Derfor skal fagligheden i fokus, mener Charlotte Kjøller Willems, formand for Branchesektion Organisationer HK privatbladet november Kigger man på en typisk a-kasse-medarbejder, så er hun - for det er oftest en kvinde - i begyndelsen af 50 erne. Den eneste formelle uddannelse er en kontoruddannelse, fra før beskæftigelsesminister Inger Støjberg gik ud af folkeskolen. Men hun har til gengæld et hav af korte kurser - især interne. Og så har hun års viden om alt fra beskæftigelsespolitik til menneskelige reaktionsmønstre. Hun er en værdifuld medarbejder, men skal hun ud på det frie arbejdsmarked, så er hendes markedsværdi måske knap så høj. - I dag er konkurrencen om jobbene benhård. Og når der er mange ansøgere om jobbet, så tror jeg desværre, at en del arbejdsgivere lader sig dupere af fine - og mange - eksamenspapirer, i stedet for at se på, hvad ansøgerne har lavet i deres tidligere job. Og der risikerer HK erne at tabe, fordi de ikke har de rigtige papirer. Tag eksempelvis HR-området. Det har altid været HK ere, som tog sig af personaleopgaver, men der er ved at brede sig en holdning om, at de opgaver skal varetages af akademikere, siger Charlotte Kjøller Willems, formand for Branchesektion Organisationer. Branchesektion Organisationer har siden opstarten i 2003 haft uddannelse, som et af de vigtigste indsatsområder. Man har været primus motor for, at elevuddannelsen inden for kontor og administration fik tilført fag, der rettede sig mod elevpladser i blandt andet organisationer, den såkaldte arbejdsmarkedsmedarbejderelevuddannelse. Man har også været initiativtager og med i arbejdsgruppen, da der blev oprettet en diplomuddannelse i beskæftigelse. - Vi måtte desværre konstatere, at tiden nok ikke var moden til en brancherettet elevuddannelse, men diplomuddannelsen er blevet en rigtig succes. I 2011 kommer så akademiuddannelsen i beskæftigelse, som ligger et niveau under diplomuddannelsen, og som er praksisforankret. Den håber vi at få inspireret en masse kolleger til at tage. Usikker fremtid Når Charlotte Kjøller Willems og hendes kolleger i bestyrelsen er så optaget af uddannelse, så handler det også om de mange forandringer, der sker i organisationsverdenen. - Uanset om du arbejder i en sygdomsbekæmpende forening, en interesseorganisation eller en fagforening, så kan det, der så ud som en god og tryg ansættelse, ændre sig i løbet af kort tid. Måske ryger der en bevilling fra det offentlige. Måske betyder en fusion, at der skal skæres ned på antallet af medarbejdere. Eller måske betyder en politisk beslutning, at der skal ske store ændringer i organisationen. Men særligt én gruppe er udsatte, mener formanden: de ansatte i faglige organisationer. For det er ingen hemmelighed, at faldende medlemstal har kostet store indhug i antallet af medarbejdere i de faglige organisationer - især HK erne. - Jeg synes, at fremtiden for de faglige a-kasser ser noget bekymrende ud. I dag er det ikke helt så tydeligt, hvorfor man skal være medlem af en faglig a-kasse og en faglig organisation. Individualiteten er i højsædet, og man kan jo ikke tale om fattigdom, som dengang Pio piskede rundt på plænen. (Berømt sammenstød mellem politi og arbejdere på Amager Fælled i 1872, som er en af milepælene i dansk arbejderhistorie, Slaget på Fælleden. De magiske 60 Presset på fagforeningerne stiller også krav til medarbejderne, mener Charlotte Kjøller Willems. - Vi skal ikke være virksomhedens forlængede arm, men vi har en fælles interesse i, at den kører så godt og effektivt som muligt. For det betyder tilfredse medarbejdere, der yder kompetent og god service, og dermed flere medlemmer på den lange bane. Flere medlemmer er også et af branchesektionens mål, så det er ikke tilfældigt, at formanden insisterede på, at der skulle være et lille skilt med tallet 60 med på billedet af hende. - Vi skal have flere medlemmer i HK. Og skal vi i branchesektionen leve op til de mål, der er udstukket af HK s hovedbestyrelse, svarer det til, at vi skal have mindst 60 nye medlemmer inden for organisationsverdenen. Men flere medlemmer må aldrig være det eneste mål. Gamle som nye medlemmer skal opleve, at de får noget, som de ikke kan få andre steder. Også her har Branchesektion Organisationer en helt klar opgave.

5 af annemette schou refsgaard foto peter elmholt 5

6 Delegeretmøde januar 2011 Bestyrelsens bud på fremtiden HK privatbladet november 2010 Anette Bertram Sørensen, a-kasse-medarbejder i 3F Marianne Roth, receptionist i TIB Lisbeth Schmidt, faglig sekretær i LFS 6 Vi skal aktivere medlemmerne Mange af vores kolleger er pressede på jobbet. Dels har de alt for meget at lave, dels er der stor usikkerhed om fremtiden for a-kasserne. Og andre steder er det fusioner, der spøger. Vi skal have flere kolleger til at møde op, når der eksempelvis holdes fyraftensmøder. Kun ved at få problemerne på bordet og diskutere dem igennem kan vi holde usikkerheden i skak. For mig handler det også om at få ændret den politiske situation i Danmark. Vi skal have en regering, der ikke med alle midler forsøger at gøre det svært for fagbevægelsen. Vagthund I efteråret holdt branchesektionen en stor konference, Politisk Kulturel Konference, hvor der kom mange andre end dem, der altid deltager i arrangementer. Det tolker jeg som, at flere igen har fået lyst til at diskutere politik. At vi kan tale om andet end det rent faglige. Og der er behov for, at vi agerer politisk. At vi som ansatte i organisationsverdenen kæmper for ordentlige arbejdsforhold og solidaritet i samfundet. Vi skal være vagthundene, der fortæller politikerne om konsekvenserne af den lovgivning, de vedtager. Hvordan det påvirker det enkelte menneske. Og opgaven er den samme, uanset om der kommer et politisk systemskifte eller ej. HK skal være modig I HK s målprogram er der nogle store og flotte formuleringer om velfærd og lighed. Jeg synes, vi skal være lidt skarpere på, hvad velfærd er. At det er en velfærd, der er forankret i det offentlige system, og at der er lige adgang for alle, uanset status. HK har generelt brug for en skarpere, mere offensiv profil, hvis det skal lykkes at vende medlemstilbagegangen - og det skal det! Et andet vigtigt fokus er arbejdsmiljøet. Den store undersøgelse af HK ernes psykiske arbejdsmiljø dokumenterer jo klart, at der er store udfordringer inden for organisationsverdenen. Når økonomien skranter, så begynder ledelserne rundt omkring at fokusere udelukkende på kroner og øre, styring og kontrol. Det er ikke befordrende for et godt arbejdsmiljø. Mariane Hvestendahl, afdelingssekretær i LO Lisbeth Danielsen, sagsbehandler i FOA s a-kasse Hanne Grethe Johnsen, a-kasse-medarbejder i Metal Hovedstaden Føling med medlemmerne Vi skal have fokus på faget. I forhold til elevuddannelsen er det vigtigt, at de uddannelsesansvarlige er gearet til at løfte opgaven. At de både kan rose og støtte eleverne og er klar til at tage den svære samtale, hvis en elev er på vej i den forkerte retning. I forhold os voksne handler det om at have føling med, hvad der sker på arbejdspladserne, så vi hele tiden kan tilpasse aktiviteter og kursustilbud til de behov, der opstår. Branchesektionens force er, at den er landsdækkende, og det skal vi bruge til at skabe et fagligt miljø, hvor medlemmer kan netværke på tværs og bruge hinandens erfaringer. Stærk faglig identitet Branchesektionen skal være det sted i HK, hvor de organisationsansatte kan spejle sig. Det er nødvendigt, hvis vi fortsat skal tiltrække og fastholde medlemmer. Vi skal have fokus på udviklingen af vores fag, og udfordringen er at få samlet medlemmerne i et stærkt fagfællesskab. For uanset om man er ansat i en faglig organisation eller en patientforening, så er der nogle fællestræk, som binder os sammen. De fleste af os arbejder i en organisation, fordi vi har forholdt os til og er i samklang med organisationens værdigrundlag. Ellers ville vi nok ikke være der. Fordelen er et højt engagement blandt medarbejderne, risikoen, at de bliver slidt op, fordi de så gerne vil. Her er klare spilleregler aftalt med arbejdsgiverne et must. Styrke rettigheder Tid og ressourcer til at løse sine opgaver optimalt, et godt fællesskab med kollegerne - både socialt og fagligt - og et respektfuld forhold mellem ledelse og medarbejdere. Det er nogle af de vigtigste elementer i et godt arbejdsliv, som jeg synes, vi skal have fokus på i Branchesektion Organisationer. Derfor skal vi arbejde hårdt for at forbedre overenskomsterne og arbejdsmiljøet og sikre, at medlemmerne får tilbud om relevante kurser og møder. Det er vigtigt, at vi gør vort bedste for at søge indflydelse og styrke vore rettigheder på arbejdsmarkedet og ikke svækker det, vi i generationer har opbygget.

7 Christian Johansen, sagsbehandler i HK s a-kasse Linda Jensen, bogholder i LO Bornholm Henriette Dalgaard Bradtberg, tillidsrepræsentant i 3F Bindeled til arbejdspladserne Jeg er rigtig glad for, at vi har fået en diplomuddannelse i beskæftigelse. Nu har vi en overbygning på vores almindelige kontoruddannelse, som både retter sig mod de kolleger, der har kontakten til borgerne i kommunerne, til medlemmerne i fagbevægelsen og dem, der vil arbejde med beskæftigelsespolitik på et mere overordnet plan. Inden for HK er branchesektionens vigtigste opgave at give vores bidrag til beslutningsprocesserne i HK. Vi ved noget om, hvad der rører sig ude på arbejdspladserne. Vi ved, hvad medlemmerne er optaget af. Det kan være, hvor vores fag udvikler sig hen, ønsker til overenskomsterne eller input i forhold til arbejdsmiljø. Og så skal vi have fokus på tillidsrepræsentanterne i samarbejde med afdelingerne. Gode dygtige tillidsrepræsentanter er et must, hvis HK skal kunne fastholde og tiltrække medlemmer. Vi kan hjælpe dem, og de kan gøre os klogere. Tættere på det enkelte medlem Hvis vi vil fastholde vores medlemmer og tiltrække de unge, så er vi nødt til at tage meget mere udgangspunkt i medlemmernes virkelighed. Mange medlemmer er ikke klar over, hvor de hører til i organisationen, eksempelvis branchesektion eller landsforening. Vi skal sikre, at den enkelte har et klart tilhørsforhold, for det gode er jo, at de fleste bliver positivt overrasket, når de deltager i kurser eller fyraftensmøder i HK-regi. Både faglige og sociale tilbud Ansatte i faglige organisationer har været gennem mange forandringer i de senere år - både fusioner og afskedigelsesrunder. Og det er ikke slut. Derfor er mange af medlemmerne pressede i hverdagen. Som branchesektion skal vi være det sted, hvor medlemmerne kan hente viden og værktøjer om eksempelvis håndtering af stress. Og på arbejdspladserne skal vi være åbne i dialogen med arbejdsgiverne, så forandringsprocesserne sker så skånsomt som muligt. Vi kommer jo ikke uden om, at fagforeningerne er pressede på økonomien. Lona Skjørbæk, regnskabsmedarbejder i Kræftens Bekæmpelse Annegrethe Magnussen, vejleder i 3F s a-kasse Kirsten Nielsen, sagsbehandler i Dansk El-Forbund Flere aktive medlemmer Langt de fleste medlemmer er engagerede mennesker. De er ansat steder, der lever af at have holdninger og af at gøre en forskel. Bagsiden af at have hjertet udenpå, når man går arbejde, kan være, at man byder sig selv for meget i den gode sags tjeneste og ikke får sagt fra i tide. Her synes jeg, at branchesektionen har en af sine vigtigste opgaver: at give medlemmerne de redskaber og den faglige bevidsthed, som sikrer dem en fornuftig balance mellem job og fritid. Men det kræver også, at flere medlemmer engagere sig i det faglige arbejde. Fokus på uddannelse I den forgangne periode har vi arbejdet meget med både efter- og videreuddannelse, og det skal vi fortsætte med. Jeg er især glad for, at vi snart får en akademiuddannelse i beskæftigelse, som er mere praktisk orienteret end diplomuddannelsen. Den virkelige udfordring bliver at få vores kolleger af sted på uddannelse, fordi det set fra arbejdsgivernes synspunkt er svært at undvære dem i hverdagen. Men netop manglende uddannelse, tror jeg, er en af forklaringerne på, at så mange af vores kolleger går ned med stress. Når man ikke har de rigtige kompetencer, så vokser arbejdsopgaverne lettere en over hovedet. Derudover skal branchesektionen også fremover arrangere relevante kurser, konferencer og temadage for medlemmerne. Orden i baglokalet Det har chokeret mig at finde ud af, hvor dårligt det psykiske arbejdsmiljø er inden for fagbevægelsen. De faglige organisationer har en forpligtelse til at behandle deres ansatte anstændigt. Det er det, de kræver af de virksomheder, hvor deres medlemmer arbejder. Der skal være det samme i baglokalet, som der er i udstillingsvinduet, som en forbundsformand udtrykte det. Her har branchesektionen en vigtig opgave. En anden vigtig udfordring er at holde øje med de mange overenskomster, der indgås på vores område. Vi skal sikre, at der ikke er nogen arbejdsgivere, som forsøger at forringe de vilkår, der er aftalt i overenskomsterne. 7

8 Kære kollega Jul og nisser, gran og gøglerier. Velkommen til en hyggelig juleleg på branchesektionens hjemmeside. Vi vil i år gøre vores for at sætte dig og dine hk kolleger i ekstra julehumør. Klik ind på og find julekalenderen på hjemmesiden, så du er godt på vej til hyggelige oplevelser til glæde for dig og dine kolleger. Husk jo flere kolleger, der klikker ind, jo bedre er chancerne for at få en hyggeoplevelse på jeres arbejdsplads. God fornøjelse Bestyrelsen i Branchesektion Organisationer Kontaktperson vedr. Branchesektion Organisationers sider: Lisbeth Danielsen, telefon: , ld@lf-hk.dk Formand: Charlotte Kjøller Willems, mobil: , ck@lf-hk.dk HK privatbladet november 2010 A-kassetemadag 2011 Kursus nr Branchesektion Organisationer inviterer til en dag med fokus på regler, lovgivning og erfaringsudveksling på a-kasse-området for ansatte i a-kasser og andre interesserede. Temadagen holdes i København 18. marts 2011 i lokalerne hos HK Hovedstaden, Artillerivej 30, 2300 København S. Temadagen starter kl og afsluttes kl Oplægsholder er chefkonsulent hos AK-Samvirke - Ebbe Sommer Hansen, som vil orientere om aktuelt nyt i a-kasseregi. Det være sig nye regler, lovændringer samt AK-Samvirkes fortolkning af, hvad der rører sig inden for a-kassernes faglige område. Vi vil naturligvis komme ind på: Den toårige dagpengeperiode Afbureaukratisering versus kontrol Genoptjeningskravet Regelændringer i forlængelse af Finanslov 2011 De nye krav til a-kassens sagsbehandling - hvordan går det? 8 Der vil også være tid til at få afklaret fortolkningsspørgsmål og få vendt tvivlsspørgsmål i forhold til de gamle regler. Antal pladser: København 100 deltagere A-kasseseminaret er gratis at deltage i for branchesektionens medlemmer. Branchesektionen udbetaler ikke diæter ved deltagelse i seminariet. Der udbetales transportgodtgørelse svarende til DSB Standard. Klik ind på hvor du kan læse meget mere om a-kasseseminarerne og tilmelde dig. Sidste tilmeldingsfrist er 1. marts Men - det er en god ide, at melde sig til hurtigt - der plejer at være rift om pladserne. Redaktionssekretær HK/Privat: Annemette Schou Refsgaard (DJ), telefon: , 44ams@hk.dk Deadline for kommende numre Nr. 1 udkommer 28. januar deadline 18. december. Nr. 2 udkommer 25. februar deadline er 19. april. Nr. 3 udkommer 25. marts deadline er 18. februar. Indlæg til branchesektionssiderne sendes til Lisbeth Danielsen, på mail: ld@lf-hk.dk