Hovedbestyrelsens årsberetning

Transkript

1 017 Hovedbestyrelsens årsberetning 107. årgang 12. april 2017/15-16 Foreløbig dagsorden for repræsentantskabsmødet Rethink Reformation 3 Rethink lønformen 8 Hovedbestyrelsens arbejdsplan for 2017/ Løn 10 Tjenestebolig 11 Arbejdsmiljø 14 Medlemsfordele 20 Kommunikation 20 Politisk indflydelse 22 Hovedbestyrelsens arbejdsplan 2016/17 resultaterne 25 Sekretariatet 30 Generalforsamling i Danmarks Gejstlige Brandsocietet 32 Hovedbestyrelsens konstituering

2 Foreløbig dagsorden for repræsentantskabsmødet 2017 Den danske Præsteforening afholder ordinært repræsentantskabsmøde fra mandag den 12. juni 2017 kl til onsdag den 14. juni 2017 kl på Hotel Comwell Korsør, Ørnumvej 6, 4220 Korsør, med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Navneopråb 3. Forelæggelse af hovedbestyrelsens årsberetning til godkendelse Beretning er trykt i nærværende blad 4. Forelæggelse af regnskab for foregående kalenderår til godkendelse Regnskabet bringes i blad nr Forelæggelse af budget for det kommende kalenderår til drøftelse Budgetforslaget bringes i blad nr Forslag Der er ikke indkommet forslag 7. Valg af revisorer og revisorsuppleant Hovedbestyrelsen foreslår genvalg af sognepræst Lisbeth Munk Madsen som revisor og nyvalg af provst Jens Elkjær Petersen som revisorsuppleant 8. Åben debat 9. Eventuelt 2 382

3 Christen Staghøj Sinding, Eva Tøjner Götke, Per Bucholdt Andreasen, Jørgen Degn Bjerrum, Henrik Vejlgaard Kristensen, Signe Malene Berg, Jens Christian Bach Iversen, Niels Vincens Grunnet og Jan Schmidt. Rethink Reformation Markeringerne af reformationsjubilæet er godt i gang rundt omkring i femhundredeåret for Reformationen er også året, hvor Aarhus er udnævnt til europæisk kulturhovedstad. En begivenhed, som blev skudt i gang med en spektakulær åbningsceremoni og en kontroversiel teaterforestilling i byens domkirke. Temaet for den europæiske kulturhovedstad i Aarhus er»rethink«. Teater Svalegangen har med teaterforestillingen»befri gudstjenesten«forsøgt at sætte gudstjenesten til debat. Det sker ved at kalde forestillingen om, hvad en luthersk gudstjeneste er eller ikke er, for gentænkning og mash-up i Guds hus. Forestillingen har givet anledning til debat, forargelse, grænsebrydning og teologisk diskussion. Der har derfor ikke manglet drama i reformationsåret i den århusianske udgave. Det siger også noget om, at det kan være vanskeligt at gentænke en flere hundreder år gammel tradition

4 Rethink Reformation eller Gentænk reformationen er ikke noget dårligt udgangspunkt, når vi som Præsteforening skal sætte en dagsorden for den fagpolitiske debat i Har vi brug for at gentænke den folkekirkelige kultur og organisation? Fagpolitik og teologi hører sammen på mange måder. Når der for eksempel er boligpligt til de fleste stillinger som præst i folkekirken, skyldes det den lutherske tanke om, at præsten skal bo iblandt dem, der kalder præsten til deres menighed. Der er altså en teologisk begrundelse for, at præsten kaldes, bor i sognet, og at præst og menighedsråd samvirker om det kirkelige liv. Når det at være kirke i dag også er at være til stede i andre områder af menneskers liv i form af mere funktionsbestemte pastorale opgaver, hvad giver det så af udfordringer i forhold til ansættelse, ledelse og boligpligt? Fagpolitiske konsekvenser Præstearbejdet i dag kan ikke afgrænses til den klassiske sognepræsts med ansættelse i et pastorat, hvor en lokal menighed kalder. Det kan også udøves af en præst med en særlig funktion, der selv kalder sin menighed for at skabe kirke omkring funktionsbestemte opgaver. Rethink Reformation handler også om, at vi ser på, hvilke fagpolitiske konsekvenser det får for vores arbejde som præster. Hvordan skal den lutherske systemkritik så komme til udtryk i forhold til de udfordringer, folkekirken står over for i de kommende år? Er det i dag den folkekirkelige struktur, bureaukrati, mangel på handlekraft og styring, der er den største udfordring, hvis vi skal gentænke, hvad reformation handler om? Hovedbestyrelsen (HB) vil på baggrund af reformationsåret og med inspiration fra kulturhovedstaden gen

5 tænke åbent og visionært, hvad der skal være de fagpolitiske mål også efter Derfor indbyder HB alle Præsteforeningens medlemmer til en fagpolitisk debat og overvejelse med overskriften:»præsten mellem funktion og person«. Medlemsmøderne i foråret og sommerens repræsentantskabsmøde kan blive det fagpolitiske laboratorium, hvor vi sammen på tværs af embeder og teologiske standpunkter gentænker reformationen i relation til den fagpolitiske profil. I en tid, der kalder på præster, er det vigtigt, at vi bringer vores faglighed i spil. Vi skal byde ind med alt det, præster kan. Som Præsteforening skal vi også være skarpe på, at vi i opgaveløsningen sikrer, at arbejdsmiljø og arbejdsvilkår er i orden, og at lønnen svarer til præsters kvalifikationer og ansvar. Præsten mellem funktion og person Luthersk forstået har vi i folkekirken ét præsteembede, hvor opgaven er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus som verdens frelser. Det gør vi på mange forskellige måder. Nogle er sognepræster, andre er funktionspræster, provster og biskopper. Enhver er som præst rundet af den personlige erfaring og teologiske tilgang til embedet, men ethvert præsteembede er altid andet og mere end blot dets enkelte funktion og person det overordnede binder os sammen. Vi er trods dette ikke altid gode til at samarbejde og forstå hinanden, dele viden og hjælpe hinanden på tværs af funktion og geografi. Mange funktionspræster har sær

6 lige udfordringer, hvad angår det embedsteologiske fundament, den organisatoriske forankring og det kollegiale fællesskab. Det vil HB sætte fokus på. Det embedsteologiske fundament: Hvem kalder om nogen? Hvordan er jeg præst i luthersk forstand, hvis ikke en menighed kalder, men kaldet foretages af andre: Biskop, provst, bestyrelse eller arbejdsgruppe, ud fra en devise om, at der her er brug for at få skabt en menighed og der højst er tale om et»uartikuleret«kald fra eksempelvis unge? Den organisatoriske forankring: Hvor hører jeg til? Hvordan agerer jeg i det daglige, måske uden et menighedsråd at samvirke med og måske uden en betjening at samarbejde med? Hvordan dækkes der f.eks. ved ferie og sygdom for studenterpræsten, gadepræsten m.v.? Det kollegiale fællesskab: Hvem er mit netværk? Hvordan er den gensidige forståelse mellem traditionelle sognepræster og funktionspræster? Hvordan ser f.eks. Præsteforeningens boligudvalg: Niels Vincens Grunnet, Jan Schmidt, Annette Poulsen (sekretariatet), Christen Staghøj Sinding. Fotos af HB m.fl. i beretningen: Signe Ettrup

7 sygehuspræsten og sognepræsten på sidstnævntes adkomst på sygehuset? Har vi forståelse for, at alt præstearbejde er ligeværdigt uanset funktion og ansættelsesforhold? I efteråret 2017 afholder Præsteforeningen i samarbejde med biskopperne en konference om funktionspræster. Udgangspunktet for konferencen er, at rammesætningen i form af arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår og honorering skal være i orden, hvad enten man kalder sig funktionspræst eller sognepræst. Kernen er, at begge er præster. Efterspørgslen på præster Forholdet mellem de store årgange af ældre præster, der går på pension, og den mindre produktion af teologiske kandidater, har givet en ubalance i forhold til at rekruttere præster til præsteembeder. Udfordringer med at skaffe ansøgere er særlig stor i landpastorater, som geografisk ligger langt fra de større byer. Hvordan håndterer vi den udfordring? Hvis ikke der er kandidater til embederne, hvad får det så af konsekvenser for præsteembedet? Sidste år lancerede Præsteforeningen 10 bud på, hvordan præstemanglen kan modvirkes. Disse forslag indgår i det arbejde, som Kirkeministeriets udvalg vedr. præstemangel har sat på dagsordenen og arbejder med løsninger på. Rekruttering af præster er en stor udfordring, det er Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd enige om. Derfor har de to foreninger nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med problematikkerne og kommer med forslag til, hvordan præsteembeder kan forblive attraktive akademiske stillinger og dermed sikre en bedre rekruttering

8 Desuden har Præsteforeningen også fokus på at motivere teologistuderende til at blive præst. Præsteforeningen er således til stede ved studiestart, på pastoralseminarierne og arbejder med medlemsfordele for studerende. Rethink lønformen Præsteforeningen gentænkte lønsystemet, og aftalen om en ny lønform for tjenestemænd trådte i kraft i oktober Vores»løn-reformation«kan derfor i år markere sit fem-års jubilæum. Trods kritik, debat og frustrationer over systemets manglende evne til styring af bevillingen og til at finde den rette dimensionering af lønsummen, er der noget at glæde sig over. Præster ansat på det nye lønsystem og præster med lav anciennitet på det gamle lønsystem som er gået over på ny løn, vil hver tjene op til knap kr mere i løbet af de første 10 års ansættelse, end de ellers ville have gjort. HB er klar over, at uanset den markante lønstigning de første ansættelsesår, er der udfordringer med den ny lønform. Ikke mindst ovenpå efterårets kaotiske lønforhandlinger er det tydeligt, at der er et stykke vej endnu, før»løn-reformationen«er implementeret og realiseret. Der synes at være god grund til at gentænke den nye lønform, så intentionerne med den opfyldes. Derfor holder Præsteforeningen både Kirkeministeriet og biskopperne fast på en rimelig lønudvikling for både tjenestemands- og overenskomstansatte præster i hele landet. Som fagforening må vi rette lyset mod den løn, som honorerer det arbejde, præster udfører. Lønnen skal afspejle præstens ansvar, faglighed og arbejdstider og måle 8 388

9 Lisbeth Damgreen Højen, Ane LaBranche, Hans Havelund, Ingrid Lisby Schmidt, Andreas Bojsen- Møller, John Andersen, Ole Bjerglund Thomsen, Lise Lundgreen, Morten Rydal og Dennis Jelstrup. sig med det lønniveau, sammenlignelige akademiske faggrupper ligger på. Det krav må Kirkeministeriet, som ansættende myndighed, tage alvorligt. Det er også hovedanliggendet for HB i drøftelserne med Kirkeministeriet om lønpolitik. HB vil fortsat arbejde for at få de muligheder i spil, der ligger i overenskomsten og i aftalen om ny lønform for tjenestemandsansatte præster en aftale, hvor både den centrale og den lokale løndannelse er integrerede dele af alle præsters lønudvikling. Det er HBs forventning, at tiden er moden til, at parterne er indstillet på, at både tjenestemands- og overenskomstansatte præster nu får et lønløft ud af det akademiske lavtlønsområde, og at dette er fuldt gennemført, senest når den nye lønform er implementeret i 2022, og præstebevillingen er blevet dimensioneret efter de krav, den nye lønform stiller til løndannelsen. HB medvirker gerne til, at der opstilles modeller for lønudvikling, så det bliver mere gennemskueligt, hvordan lønudviklingen kan finde sted

10 Hovedbestyrelsens arbejdsplan for 2017/2018 HB har de senere år fremlagt sin arbejdsplan til drøftelse på medlemsmøderne og repræsentantskabsmødet Årsberetningen for 2017 tager sit udgangspunkt i arbejdsplanen og opridser, hvilke mål HB har nået, hvilke opgaver der er i proces, og hvilke mål HB har vedtaget for næste års arbejdsplan. Arbejdsplanen er ikke udtømmende, men omhandler de emner, som HB vurderer, har mest betydning for medlemmerne. Løn På lønområdet er der to primære fokuspunkter for HBs arbejde: Udarbejdelse af overenskomstkrav til OK18 Drøftelse og implementering af en lønpolitik på tværs af stifterne Præsteforeningen skal i august 2017 aflevere sine krav til efterårets og vinterens overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Lønudvalget og HB har derfor frem mod august fokus på udarbejdelse af foreningens krav for såvel præster som provster og biskopper. På baggrund af årets aftaleresultater på det private område må det forventes, at der ved OK18 bliver plads til lønstigninger

11 Blandt de kommende års prioriteringer er desuden: Aftale om nye kriterier for faste LG2-stillinger, revision af rådighedsordningen, en ny lønform for provster og højere tillæg til biskopperne. For en nærmere beskrivelse af det forgangne års resultater og af, hvad der er prioriteringerne i arbejdet på lønområdet, se side Tjenestebolig Når der er knyttet tjenestebolig til de fleste præstestillinger, er det af hensyn til varetagelsen af embedet. For disse stillinger er tjenesteboligen et pligtigt arbejdsvilkår. Dette indebærer, at der skal være et tjenstligt kontor i tjenesteboligen. Tjenesteboligen danner også ramme om præsten og dennes families private dagligdag. Kombinationen af arbejdsplads med kontor og bolig for en husstand stiller særlige krav til tjenesteboligernes standard, indretning, udstyr og vedligehold. Med dette formål forhandler Præsteforeningen Boligstandard: Præsteforeningen arbejder videre med den fælles vejledning for god og tidssvarende boligstandard for tjenestebolig, som er indgået med Landsforeningen af Menighedsråd. Herudover vil bolig- og arbejdsmiljøudvalg udarbejde en fælles vejledning for tjenestekontorets indretning, hvad enten kontoret er i sognegård/kirke og/ eller i tjenestebolig

12 Varmeaftale: Præsteforeningen vil på baggrund af indgået aftaleoplæg med Landsforeningen af Menighedsråd, snarest forhandle med Kirkeministeriet om genindførelse af den forholdsmæssige fordeling vedrørende varmeafregning. Revideret vurderingsmanual: Præsteforeningen arbejder på at færdiggøre en opdateret vurderingsmanual til brug for foreningens vurde

13 ringsmænd, tillidsrepræsentanter m.v. Opdateringen gælder såvel hjemmelsgrundlaget som»best-practice«- delen. Radon: Præsteforeningen følger løbende op på den orientering/ instruks om radon og radonbekæmpelse, som bl.a. blev sendt ud til alle tillidsrepræsentanter i 2016 og vil overveje, om der skal udarbejdes en vejledning om håndtering af radon. Provstesyn: Præsteforeningen vil arbejde for, i alle provstier, at få en formaliseret procedure for TR s deltagelse i alle provstesyn. Tidssvarende kontorforhold til alle præster HB vil fortsat stille som krav til tjenesteboligen, at de alle har et tidssvarende tjenstligt kontor, hvor præstens samtaler og øvrige opgaver kan varetages. Dette indebærer også en god adskillelse mellem privat og tjenstlig del af boligen. I arbejdet med at fastholde dette inddrages TR, arbejdsmiljørepræsentanter og præsternes repræsentanter i provstiudvalgene m.m. HB stiller desuden krav om, at alle præster uden tjenestebolig har/får stillet et separat og tidssvarende arbejdsog samtalekontor til rådighed. Det gælder også vikarpræster. Tjenestekontoret er et vigtigt arbejdsredskab for såvel præster i embedsbolig som præster uden bolig. Som omtalt på side 11 arbejder bolig- og arbejdsmiljøudvalget derfor på en vejledning om kontorforhold

14 Arbejdsmiljø Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR) Præsteforeningen vil arbejde for, at FAR knyttes tæt til arbejdsmiljøindsatsen i sogne, provstier og stifter, herunder bl.a. inddrages i: Efteruddannelsen af præsternes arbejdsmiljøorganisation: Tilbud om»arbejdsmiljøets døgn«i alle stifter i samspil med stifternes egne ønsker og behov Konfliktmægling/tiltag mod mobning Håndtering af grænseløst arbejde Kirkeministeriets arbejdsgruppe for præsters arbejdsmiljø Præsteforeningen vil arbejde for: At opdatere og relancere personalepolitikken for folkekirkens præster At udarbejde livsfasepolitik, herunder navnlig seniorpolitik (behov skærpet af præstemangel) Formidling af vedtagen vejledning vedr. foranstaltninger i forbindelse med borgernes udøvelse af vold og chikane mod præster ansat i folkekirken Aktiv deltagelse i den besluttede evaluering af APV, herunder organiseringen med dataindsamling i stifterne og fokus på APV som mere end kortlægning. Bruge Præsteforeningens Blad til at understrege forpligtelsen til APV og de store muligheder, der ligger heri At etablere trivselsundersøgelser i alle provstier At sætte konkrete initiativer i værk for at imødegå det grænseløse arbejde

15 Inspirere til lokal arbejdsdeling (f.eks. i forum: Provst, TR, AMR, PU-repræsentant), så alle præster har en prædikenfri søndag i måneder uden friweekend/ ferie At sætte konkrete initiativer i værk for at imødegå særligt følelsesmæssige belastninger i præstearbejdet: Indhente og analysere erfaringer fra stifternes arbejdsmiljøudvalg og herudfra sætte problemstillingen på dagsordenen lokalt i stifter og provstier med forslag til initiativer At bruge undersøgelsen af mobning af præster i folkekirken til at sætte målrettet ind, hvor der er påvist problemer. FAR inddrages, hvor der er behov for hjælp udefra Provsternes arbejdsmiljø Præsteforeningen vil sætte fokus på provsternes arbejdsmiljø, så provstestillingerne ikke belastes urimeligt. Analysere og imødegå stressproblematikker At sikre en fornuftig balance mellem provstedelen og præstedelen af provsteembedet Udarbejde APV for provster Arbejdsmiljøkonference Erfaringer og resultater fra arbejdsmiljøkonferencen for præster i arbejdsmiljøudvalgene og SB-formændene, afholdt i oktober 2016, anvendes i foreningens videre arbejde for at styrke præsters arbejdsmiljø, bl.a. ved at promovere samarbejde i provstierne mellem provst, provstiudvalgspræst, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant

16 Hvad vil det sige at være præst? Undersøgelsen af»hvad det vil sige at være præst«, er nu udgivet i»pixiudgave«, som har været sendt ud i provstierne til drøftelse. HB vil i samarbejde med tillidsrepræsentanterne samle op på drøftelserne og vurdere, om der er områder, hvor Præsteforeningen skal sætte ind i forhold til forbedringer eller reguleringer af præsters arbejdsvilkår. Derudover vil undersøgelsen blive behandlet på en workshop arrangeret af FUV i efteråret 2017 med henblik på videre tiltag. Uddannelse og efteruddannelse Uddannelses- og introduktionsforløb HB vil arbejde for, at der på baggrund af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters (FUV) rapport fra februar 2016»Præst i morgen to forslag til en integreret uddannelse af præster«, etableres og implementeres et uddannelses- og introduktionsforløb for kommende og nye præster, sådan som der er lagt op til i rapportens introduktionsmodel. Det er vigtigt for Præsteforeningen, at den nye uddannelses- og introduktionsmodel håndteres professionelt for at sikre kvaliteten og ensartetheden på landsplan

17 Præsteforeningens arbejdsmiljøudvalg: Henrik Vejlgaard Kristensen, Jan Schmidt, Jens Christian Bach Iversen, Pernille Leding (sekretariatet) og Jørgen Degn Bjerrum. Samarbejde HB vil fortsat styrke et godt og tæt samarbejde mellem universiteterne, efteruddannelsen og folkekirken, så de studerende vælger at blive præster i folkekirken, og alle præster får mulighed for løbende at dygtiggøre sig indenfor forskellige arbejdsområder. Praksisstudier HB vil fortsat arbejde for, at der gives teologistuderende mulighed for, i samarbejde med FUV og stifterne, at komme ud i felten og lave pilotprojekter i folkekirken, herunder mulighed for praksisstudier. Vi vil understøtte, at teologistuderende, der har lyst, kan prøve eksempelvis at prædike via etablering af netværk mellem præster i embede og de studerende

18 Dialog med teologistudiet Det er afgørende for Præsteforeningen at fastholde, at vejen til præstembedet er den forskningsbaserede teologiske kandidateksamen på vores universiteter. Vi vil løbende være i dialog med universiteterne i København og Aarhus om indholdet af teologistudiet og evt. etablering af en fleksibel teologisk master for personer med anden akademisk uddannelse. Efteruddannelse Sikring af efteruddannelse lokalt og nationalt. Vi støtter, at efteruddannelse også iværksættes lokalt i provstier og stifter. Vi vil arbejde for, at FUV naturligt er den nationale garant for efteruddannelse af bedste kvalitet, og at FUV derfor i videst muligt omfang benyttes i efteruddannelsesregi. Samtidig må mulighederne og vilkårene for efteruddannelse andre steder end i FUV gerne forbedres. Dette kan også gøres via samarbejdsaftaler mellem FUV og andre udbydere, herunder eksempelvis universiteterne At FUV fortsat kan være med til at understøtte og facilitere præsters studieorlov, herunder mulighed for forlængelse af enkelte projekter og finansiering af dem. Foreningen vil understøtte, at viden i og om folkekirken opsamles i Videnscentret med henblik på nyttiggørelse i det daglige arbejde i folkekirken At de økonomiske rammer og muligheder for frihed under efteruddannelse bliver forbedret og bliver så ensartede som muligt for præsterne i landets stifter. Det er vigtigt, at der også på efteruddannelsesomårdet er så ens vilkår for præster som muligt At der udbydes en ledelsesuddannelse af præster med henblik på de ledelsesfunktioner, der implicit ligger i præsteembedet

19 Tillidsrepræsentanternes rolle Præsteforeningen har de senere år haft styrkelse af TRs rolle på dagsordenen. Det arbejde fortsætter vi. Præsteforeningen vil blandt andet arbejde for: At TRs rolle og funktion fortsat videreudvikles At TR-cirkulæret på baggrund af TR-arbejdsgruppens arbejde forhandles med Kirkeministeriet med henblik på en opdatering og tilpasning At TR honoreres med et fast tillæg At TRs kompetencer styrkes gennem fortsat relevant uddannelse At udarbejde en TR-guide, der giver en hurtig indføring i funktionen og kan tjene som kort information for kolleger, der overvejer at påtage sig opgaven som TR ved TR-valg Fokusgrupper udvikling af Præsteforeningen Præsteforeningen har holdt fokusgruppemøder med yngre præster. Baggrunden er medlemsundersøgelsens konstatering af, at der blandt foreningens yngre medlemmer kan konstateres en mindre tilfredshed med foreningen. Fokusgruppedrøftelserne har tydeliggjort, at de yngre medlemmer har andre forventninger og ønsker til foreningen. På baggrund af møderne vil HB arbejde videre med overvejelser om:

20 Møder i Præsteforeningens regi for nyansatte præster Vejledning til nyansatte præster vedrørende ansættelsesforhold, så man som præst kan få et hurtigt overblik over rettigheder, muligheder og hvem, man kan kontakte Synliggørelse af Præsteforeningens arbejde Videreudvikling af fokusgruppemøder om konkrete emner Medlemsfordele HB har med afsæt i medlemsundersøgelsen fra 2015 nedsat et udvalg til at overveje, hvilke medlemstilbud, der kan være aktuelle og relevante for foreningens medlemmer. Udvalget har konstateret, at ønsket om feriehuse ikke kan imødekommes. Det er administrativt for ressourcekrævende. Der arbejdes videre med andre egnede medlemsfordele. Udvalget har indgået aftale om delebilsordning. Kommunikation Præsteforeningens Blad skal fortsat være et aktuelt blad, der bredt opdaterer medlemmerne både fagpolitisk, teologisk, pastoralt og i forhold til samfunds- og kirkedebatten. Bladet skal afspejle den professionalisering af foreningen, som er blevet styrket igennem de sidste år både organisatorisk og gennem uddannelse af TR, brugen af sociale medier og med øget fokus på det mere fagpolitiske stof i bladet

21 Også foreningens hjemmeside står overfor en relancering, så medlemmerne får lettere ved at navigere rundt blandt de mange informationer. Denne proces har imidlertid vist sig ikke at være så enkel, fordi ændringer hænger sammen med det øvrige IT-system i sekretariatet. Endelig har HB som mål at få flere præster til at følge med i nyheder og begivenheder, som lægges ud på foreningens Facebookside. Her vil man få et indtryk af, hvad der dagligt sker i foreningen og i den politiske verden, som vi er en del af, og få mulighed for at skrive kommentarer. Det er HBs mål at synliggøre på alle tre medieplatforme bladet, hjemmesiden og Facebook at Præsteforeningen er en fagligt stærk organisation med indflydelse. PRÆSTEFORENINGEN PÅ FACEBOOK Følg Præsteforeningen på Facebook og få indblik i Præsteforeningens og hovedbestyrelsens arbejde. Du vil løbende blive opdateret om møder i foreningen, ministeriet og andre steder. Vi linker også til relevante informationer og nyheder. Find os på

22 Politisk indflydelse Hovedbestyrelsen har afgivet følgende høringssvar 2017 og 2016 Høringssvar vedrørende høring over forslag til Lov om forsøg i folkekirken, januar 2017 Høringssvar på forslag til ændring af bekendtgørelse om bispevalg, januar 2017 Høringssvar vedrørende høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af kriminalregister-bekendtgørelsen, januar 2017 Høringssvar vedrørende høring over udkast til forslag til Lov om fuldbyrdelse af straf m.v., januar 2017 Høringssvar vedrørende udkast til diæter m.v., oktober 2016 Høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ændr. af straffeloven mv., september 2016 Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændr. af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, september 2016 Høringssvar vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om røgfrie miljøer og Lov om fuldbyrdelse af straf m.v., september 2016 Høringssvar vedrørende betænkning 1560/2016 om inddragelse af uhensigtsmæssig adfærd i fængsler og arresthuse ved varetægtsfængsling og strafudmåling, september 2016 Cirk. og vejl. om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision samt cirkulære om indsamling i kirkerne, august 2016 Ægteskabs indgåelse og opløsning, august 2016 Præsteforeningens kommentarer til FUV s rapport»præst i morgen«, juni

23 Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændr. af Lov om fuldb. af straf m.v., april 2016 Derudover har Præsteforeningen afgivet en række høringssvar til Akademikerne og diverse offentlige myndigheder Høringssvarene kan læses på Præsteforeningens hjemmeside under punktet»vi mener«. Bidrag til vejledninger og undersøgelser Præsteforeningen har i Kirkeministeriets arbejdsgruppe for præsters arbejdsmiljø været med til at iværksætte en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i februar 2017 vedrørende præsters oplevelse af mobning Præsteforeningen har i Kirkeministeriets arbejdsgruppe for præsters arbejdsmiljø været med til at udarbejde og vedtage en vejledning vedr. foranstaltninger, når en præst chikaneres eller udsættes for vold af borgere. Vejledningen ligger på Præsteforeningens hjemmeside under arbejdsmiljø Præsteforeningen har i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd bidraget til en vejledning med henblik på tydeliggørelse af, hvem der i de forskellige situationer er ansvarlige for arbejdsmiljøet, så hverken funktionærerne direkte eller præsterne som afledt effekt må opleve gener forbundet med det tværgående samarbejde

24 Præsteforeningens domicil, Linnésgade 25,4 i København Repræsentation og udvalg Møder med kirkeministeren Møde med Kirkeministeriets departementschef Møde med Folketingets Kirkeudvalg Møder med biskopperne og provsterne Møder med Landsforeningen af Menighedsråd Deltagelse og repræsentation i udvalg, arbejds- og styregrupper, se bagsiden Møder med tillidsrepræsentanterne Møder med stiftsbestyrelsesformændene Høringssvar Deltagelse i udvalg, arbejdsgrupper med videre, se bagsiden TOAC er Tjenestemænds og Overenskomstansattes Fællesrepræsentation i Akademikernes Centralorganisation Præsteforeningens formand er næstformand i TOAC og suppleant i Akademikernes (AC) bestyrelse Præsteforeningen deltager igennem TOAC i Akademikernes forhandlingsudvalg for det offentlige område Bestyrelsesplads i Akademikernes Ambitiøse A-kasse

25 Hovedbestyrelsens arbejdsplan 2016/17 resultaterne HB har de sidste år udarbejdet en arbejdsplan, der tager udgangspunkt i de overordnede emner, som HB vurderer er centrale i forhold til præsters løn- og ansættelsesvilkår. HB vil med arbejdsplanen give dig mulighed for som medlem at få et hurtigt overblik over HBs arbejde, både det, som er i proces, og de afsluttede resultater. HBs arbejde i det forgangne år Vi har i samarbejde med tillidsrepræsentanterne forhandlet løn, tillæg og studieorlov med biskopperne i efteråret På trods af at Løncenter Fyn i oktober 2016 meldte ud, at der ikke var noget at forhandle om pga. overforbrug på vikarkontoren, blev der indgået aftaler om tillæg og engangsvederlag til både tjenestemands- og overenskomstansatte præster. Biskopperne arbejdede under de vanskelige vilkår konstruktivt med om at få indgået aftaler om tillæg til præster og provster. Herudover indgår foreningen løbende aftale om funktionstillæg og engangsvederlag til ledende beredskabspræster og beredskabspræster, værnspræster og præster, der er valgt til funktionen som daglig leder. For så vidt angår værnspræsterne honoreres de af en særlig pulje i Forsvaret. Funktionstillæg til præster, der er daglige leder, afholdes af kirkekassen. Vi har forhandlet tillæg og oprykning til LG2 for i alt ca kr.:

26 LØN Hvor mange præster har fået LG2 34 Engangsvederlag 324 Funktionstillæg 65 Kvalifikationstillæg 65 Studieorlov 51 Provsterne Vi har forhandlet udlodningen af provstepuljens ca kr. med udmøntning af engangsvederlag, funktions- og kvalifikationstillæg. Kompetencefonden 34 ud af de 37 ansøgninger blev imødekommet (i alt kr ). Beløbet er ekstraordinært stort, da puljen er tillagt uforbrugte midler fra tidligere udmøntninger. Emnerne for studierne er: Ledelse, konfliktløsning, sjælesorg, prilgrims-teologi, master i teologi, homiletik m.m. LØN fokuspunkter OK18 Lønpolitik Aftale om fælles procedure med biskopperne STATUS, mål og prioritering Udarbejdelse af OK-krav. Efterfølgende deltagelse i forhandlingerne. Arbejde for: Lønpolitiske retningslinjer, sammenlignelige på tværs af stifterne. Oprykning til minimum LG2 som naturligt lønforløb for TJpræster. At OA-præster gennem tillægsdannelse har en tilsvarende lønudvikling. At tillæg og oprykninger aftales efter saglige og faste kriterier. At det klart, hvornår en forventelig lønudvikling kan finde sted. At alle præster over en årrække får del i den lokale løndannelse. At tillæg og engangsvederlag har rimelige og fornuftige størrelser. At det er klart, hvilke kriterier der fremover skal være gældende for stillingsmæssige LG2. At der indgås aftale om oprettelse af en række stillinger i LG3. Der er afholdt en række møder og aftalt nye møder

27 LØN fokuspunkter Den enkelt præsts lønudvikling Revision af rådighedsordningen Emeriti Provster Omklassificering fra LR 36 til LR 37 med henblik på, at alle provstestillinger klassificeres i LR 37 Provster Ny lønform Biskopper STATUS, mål og prioritering Der er udarbejdet oversigter, som TR og sekretariatet bruger ved lønforhandlinger. Fokus på præster, der ikke har fået tillæg/engangsvederlag i en årrække prioriteres i 2017/18. HB har udarbejdet oplæg om rådighedsordningen, som er drøftet med TR. Der planlægges fælles regionale møder i efteråret mellem provster og TR om administration af rådighedsordning. Mål: Klarere afgrænsning og mulighed for honorering. Afklaring af honorering. HB konstaterer, at et stigende antal emeriti kontakter foreningen og får hjælp til at forhandle kontrakt. Indgår som overenskomstkrav. HB har i samarbejde med Provsteforeningens bestyrelse drøftet og overvejet muligheder og modeller for en ny lønform for provster, inkl. domprovster, mhp. fremsættelse af krav til OK18. Udarbejdelse af krav til OK18: Højere tillæg, sammenlignelige med andre chefgrupper i LR 39. TJENESTEBOLIG Vejledning for god og tidsvarende boligstandard Radon Kontorforhold Revision af vurderingsmanual STATUS Der er afholdt møder med Landsforeningen. Det forventes, at arbejdet er ved at nå den afsluttende fase. I arbejdet er der brugt en del tid på energieffektivisering. Der arbejdes med formulering af handlingsplan for afdækning og undersøgelse af radon. Indgår i arbejdet med vejledning for god og tidssvarende boligstandard. TRs tilbagemeldinger på spørgeskema om kontorforhold danner baggrund for foreningens argumenter. Derudover løbende dialog med biskopperne og Provsteforeningen. Fokus på, at TR lokalt skal pege på kontorforhold. Opdateringen gælder såvel hjemmelsgrundlaget samt»best practice«-delen. Sidstnævnte opdateres i samarbejde med to vurderingsmænd

28 ARBEJDSMILJØ Etablering af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR) Arbejdsmiljøkonference Forebyggelse af mobning af præster Grænseløst arbejde og særlig følelsesmæssig belastning Evaluering af APV STATUS Rådgivning etableret i samarbejde med Kirkeministeriet og Folkekirkens Arbejdsmiljøråd. Præsteforeningen sidder i styregruppen. Konference afholdt okt med deltagelse af to præsterepræsentanter fra hvert stifts arbejdsmiljøudvalg, foreningens ti stiftsbestyrelsesformænd samt Præsteforeningens arbejdsmiljøudvalg. Der var fokus på efteruddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter, APV-proces, FAR, grænseløst arbejde, erfaringsudveksling og visioner. Deltagerne konkluderede, at samarbejde på tværs af tillidshverv er særdeles konstruktivt. Analysen af spørgeskemaundersøgelsen om mobning, som gennemførtes i foråret 2017, blev afrundet med fem ekspertinterviews med det formål at få eksperternes fortolkning af og refleksioner om mulige greb til håndtering og forståelse af den arbejdsmiljømæssige situation. Den videre indsats afventer den endelige rapport. HB opfordrer til at grænseløst arbejde og særlig følelsesmæssig belastning indgår i efteruddannelsen af alle arbejdsmiljørepræsentanter. Præsteforeningen har løbende sat det grænseløse arbejde og særlig følelsesmæssig belastning på dagsordenen i Kirkeministeriets arbejdsgruppe for præsters arbejdsmiljø og imødeser, at FAR vil kunne bidrage til indsatsen fremover. Præsteforeningen har i Kirkeministeriets arbejdsgruppe for præsters arbejdsmiljø påpeget flere problemer med organiseringen af APV og det elektroniske APV-værktøj samt argumenteret for en evaluering. Forberedelserne til en evaluering er gået i gang primo UDDANNELSE/ EFTERUDDANNELSE»E17«Uddannelse af nye præster STATUS HB arbejder på, at den pastorale uddannelse samt efteruddannelse reformeres, så studerende og nye præster kan få en bedre introduktion til præsteembedet. Præsteforeningen er repræsenteret i FUVs bestyrelse med to HBmedlemmer

29 KOMMUNIKATION Relancering af Præsteforeningens Blad Facebook STATUS Der arbejdes løbende med udvikling af bladet i forhold til det fagpolitiske, teologiske og pastoralt, men også i forhold til samfunds- og kirkedebatten. Gennem foreningens Facebook-side er det muligt at følge med i Præsteforeningens løbende arbejde. Samtidig lægges også andre relevante nyheder på siden, så man får nem adgang til aktuelt stof om folkekirkelige forhold. FUNKTIONSPRÆSTER Konference STATUS Præsteforeningen arrangerer i samarbejde med biskopperne en konference om funktionspræsters forhold. Konferencen afholdes i september Op til konferencen vil der i Præsteforeningens Blad blive sat fokus på funktionspræsterne gennem forskellige interviews. UDVIKLING AF TILLIDSREPRÆSEN- TANT-ORDNINGEN Opdatering af TR-cirkulæret STATUS Første møde afholdt med Kirkeministeriet. Præsteforeningen har på baggrund af konklusionerne i udvalgsarbejde med 3 TR, en provst og en biskop udarbejdet forslag til justering og opdatering af TR-cirkulære. PRÆSTEMANGEL/ ATTRAKTIVE EMBEDER Samarbejde med Landsforeningen Kirkeministeriets udvalg om præstemangel STATUS Der har været afholdt en række møder, hvor der er sat fokus på processen i forbindelse med stillingsopslag: Hvad er der behov for, hvordan med særfunktioner, samarbejde mellem biskop/ provst, menighedsråd og TR. Forventningsafstemning, når ny præst ansættes med mindre kvote i sognet. Opdatering af Vejledning vedr. præsteansættelse. Der har været afholdt en række møder

30 MEDLEMSUNDER- SØGELSEN Fokusgrupper Medlemsfordele STATUS HB har afholdt to møder med fokusgrupper bestående af yngre præster. Mål: At imødekomme den kritik, undersøgelsen pegede på, at der er blandt yngre præster. HB vil på baggrund af møderne arbejde videre med forskellige tiltag. HB har nedsat et udvalg til at se på medlemsfordele. Der er indgået aftale om rabat på delebil. STUDERENDE Kontakt til de studerende/ Gå-hjem-møder Præsteforeningen deltager i RUS-ugen på teologi Studenterkontingent STATUS Præsteforeningen tilbyder i samarbejde med AKA (Akademikernes Ambitiøse A-kasse) og universiteterne i København og Aarhus et»gå-hjem-møde«-arrangement for teologistuderende om Præsteforeningen, A-kasse, muligheder/valg som teolog og om det at være præst. Præsteforeningen deltager i RUS-ugen i Aarhus og København med oplæg om foreningen og hvilke tilbud, vi har til de studerende. HB har vedtaget at tilbyde teologistuderende et fordelagtigt medlemskab for bare kr. 100 om året. I prisen er inkluderet Præsteforeningens Blad og kalender samt Landsforeningen af Menighedsråds medlemsblad. Sekretariatet De ansatte i sekretariatet forhandler løn og ansættelsesvilkår for præster, provster og biskopper, herunder også medlemmer, der er ansat i Kriminalforsorgen, Forsvaret, FUV, kirkelige organisationer, Skole-Kirke-medarbejdere, individuelle kontrakter for emeriti med videre. Sekretariatet rådgiver og bistår medlemmer i spørgsmål vedrørende løn og ansættelse. Det kan eksempelvis være: Tjenstlige møder, håndtering af klager, hjælp til udarbejdelse af redegørelser Afskedigelsessager Arbejdsmiljøproblemer

31 Præsters pligter og rettigheder, herunder præsten som menighedsrådsmedlem, samvirke, ledelse, instruktionsbeføjelse, rådighedsarbejde, tjenestemænds forpligtelser, forandringer i embedet, strukturforhold, regulativer, bistandsforpligtelser Andre medlemmers løn- og ansættelsesvilkår Løn, ferie, flyttegodtgørelse, barsel, pension, seniorordning, omsorgsdage, orlov, kontorforhold, kørsel osv. for præster Forhandler vilkår og medlemsfordele med Nordea Liv & Pension, Tryg og Lån & Spar Sekretariatet bistår og rådgiver tillidsrepræsentanter I forbindelse med forhandling af tillæg og studieorlov I forbindelse med deres funktioner som tillidsrepræsentanter i provstiet Udarbejder informationsmateriale til kurser, TR Nyt m.v. Sekretariatet bistår og rådgiver HB. Forbereder materiale til hovedbestyrelsesmøderne, udarbejder høringssvar, notater, redegørelser, breve osv. i overensstemmelse med HBs beslutninger. Herudover varetager sekretariatet de administrative funktioner, som blandt andet omfatter bogholderi, kontingentopkrævning, planlægning af mødevirksomhed, herunder repræsentantskabsmødet, medlemsregistrering, journalisering, varetagelse af dele af det fagpolitiske og sekretariatsmæssige stof i bladet, formidling af ansøgninger til Tjenestemændenes Låneforening, forhandling af tillæg til præster for funktionen som daglig leder

32 Generalforsamling i Danmarks Gejstlige Brandsocietet I forbindelse med Præsteforeningens repræsentantskabsmøde afholdes generalforsamling i Danmarks Gejstlige Brandsocietet. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning og regnskab 2016 Regnskabet bringes i Præsteforeningens blad nr Forslag Der er ikke indkommet forslag 4. Valg af bestyrelsesmedlem Provst Jakob Hvidt ønsker ikke genvalg. Bestyrelsens indstilling til bestyrelsesposten træffes på bestyrelsesmødet den 20. april Valg af to revisorer, hvoraf 1 skal være statsautoriseret Der foreslås genvalg af domprovst Ole Opstrup og revisionsfirmaet MA-Revision 6. Eventuelt Beretning 2016 Bestyrelsen kan med tilfredshed konstatere, at Brandsocietetets aftale med Tryg det seneste år er blevet en endnu gunstigere medlemsfordel for Præsteforeningens medlemmer end hidtil, idet antallet af tegnede policer viser en historisk stigning på knap 6%. Denne stigning tolker bestyrelsen som en øget tilfredshed hos foreningens medlemmer med Tryg-aftalen

33 Medvirkende årsag til den øgede tilfredshed har med stor sandsynlighed været den beslutning, som Tryghedsgruppen i 2016 tog om at udbetale bonus på 8% af den i 2015 indbetalte præmie. Det er glædeligt, at Tryghedsgruppen igen i år har valgt at udbetale 8% bonus af den i 2016 betalte præmie til forsikringstagerne. Cirka 1000 af Præsteforeningens medlemmer kan således se frem til at få udbetalt bonus. Besked om udbetaling af den individuelle bonus bliver givet til forsikringstagerne i brev eller i e-boks i juni Udbetaling sker medio september Forsikringsordningens skadesprocent er desværre for andet år i træk steget, og i 2016 steget markant. Autoforsikring udgør ca. halvdelen af forsikringsporteføljen, og på denne post belaster et stort afløb fra de foregående års erstatninger p.g.a. personskader ved flere autouheld. Skadesprocenten var i 2016 så høj, at Tryg intet tjente på ordningen. Ordningens lønsomhed er under et pres, som er øget i forhold til Brandsocietetets årsregnskab udviser et tilfredsstillende resultat, som er ca kr. bedre end forrige årsregnskab. Årets resultat blev på kr., hvilket i høj grad skyldes en bedring af regnskabets finansielle poster. Regnskabet viser et realiseret kurstab på værdipapirer på godt kr., hvilket er acceptabelt investeringsmarkederne taget i betragtning. Årsregnskabet blev gennemgået på et revisionsmøde den 7. april d.å. med deltagelse af Brandsocietetets kritiske revisor, domprovst Ole Opstrup, den statsautoriserede revisor Michael Andersen og societetets direktør Hans Christian Andersen. Til bestyrelsens store beklagelse har provst Jakob Hvidt meddelt, at han, trods senest at have stillet op på ungdomslisten, finder tiden inde til at forlade bestyrelsen i forbindelse med årets generalforsamling efter 15 års indsats for Brandsocietetet

34 Sekretariatschef Hans Christian Andersen. Jakob Hvidt har i alle 15 år ydet en højt kvalificeret indsats i bestyrelsesarbejdet til stor gavn for societetets forsikringstagere og Præsteforeningens medlemmer. En mærkesag for Jakob Hvidt har været at foranstalte øget markedsføring, således at societetets forretning blev drevet fremad. Tempoet har ikke altid huet Jakob Hvidt; der måtte gerne komme mere fart på. Ses der på årets resultat, kan det konstateres, at den øgede markedsføring har givet resultat, idet antallet af tegnede policer viser en historisk stigning på ca. 6%. Jakob Hvidt har gennem hele sin lange bestyrelsesperiode med sit vid og sin udstrakte humoristiske sans bidraget væsentligt til Brandsocietetets fremgang. Bestyrelsen og direktionen skylder derfor en stor tak for mange års dedikeret indsats og ønsker Jakob et langt, lyst og velfortjent otium. Den samlede bestyrelse og den resterende direktion måtte med udgangen af april d.å. tillige tage afsked med

35 societetets direktør gennem 21½ år, da Hans Christian Andersen valgte at gå på pension. Hans Christian Andersen har i sin direktørtid på forbilledlig vis forhandlet favorable kontrakter hjem til forsikringstagernes og Brandsocietetets fordel og har gennem alle år leveret et velgennemtænkt beslutningsgrundlag til bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen kan takke Hans Christian Andersens skarpe forhandlingstalent og hans sikre økonomiske sans, som grundlæggende hviler på en ikke ubetydelig påholdenhed, for, at societetets formue i hans direktørtid er steget så meget, som tilfældet er. Brandsocietetets voksende formue har i høj grad været en stabiliserende faktor for Præsteforeningens økonomi, ikke mindst ved garantistillelse i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. På grund af den stigende formue har Præsteforeningen ikke haft nødig at stille en kostbar bankgaranti i tilfælde af konflikt, ligesom formuen fra tid til anden har dannet grundlag for at afhjælpe likviditetsproblemer i Præsteforeningen. Hans Christian Andersens arbejde for Brandsocietetet har altid været gennemsyret af stort vid, skarpe kompetencer og et muntert sind. Bestyrelsen og direktionen takker Hans Christian Andersen for et usædvanlig kompetent og behageligt samarbejde gennem 21 år og ønsker direktøren et langt, indholdsrigt og muntert otium. Bestyrelsen vil benytte lejligheden til at udtrykke stor tak til partneransvarlig Henrik Hornbæk Hansen for meget behageligt og kompetent samarbejde gennem det forløbne år. Henrik Hornbæk Hansen har igen beredvilligt stillet op til societetets bestyrelsesmøde samt orientering om Trygaftalen i forbindelse med societetets generalforsamling, hvilket såvel bestyrelsen som generalforsamlingen sætter stor pris på. Bestyrelsen

36 Hovedbestyrelsens konstituering pr. april 2017 Formand: Per Bucholdt Andreasen Næstformand: Eva Tøjner Götke Hovedkasserer: Henrik Vejlgaard Kristensen Udvalg, arbejdsgrupper mv. i Kirkeministeriet Folkekirkens Fællesfonds budgetsamråd: Per Bucholdt Andreasen Udvalg om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform: Per Bucholdt Andreasen Udvalg om præstemangel: Per Bucholdt Andreasen og Eva Tøjner Götke Folkekirkens samarbejdsudvalg (FSU): Per Bucholdt Andreasen Koordinering af uddannelsestilbud kompetencefonden: Eva Tøjner Götke Arbejdsgruppen angående arbejdsmiljø for præster: Jens Christian Bach Iversen og Pernille Leding IT-styregruppen: Jørgen Degn Bjerrum og Bo Peiter Hansen IT-sikkerhedsudvalg: Bo Peiter Hansen Bestyrelsesmedlemmer i folkekirken.dk: Niels Vincens Grunnet og Jørgen Degn Bjerrum Bestyrelsen for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter: Per Bucholdt Andreasen og Niels Vincens Grunnet Kirkeministeriets Udviklingsfond: Signe Malene Berg og Eva Tøjner Götke Folkekirkens styregruppe under FSU vedr. HR i folkekirken: Henrik Vejlgaard Kristensen Arbejdsgruppe under FSU vedr. folkekirken som arbejdsplads: Jan Schmidt Repræsentation i Akademikerne CFU-repræsentant: Per Bucholdt Andreasen TOAC (Tjenestemænd og overenskomstansattes fællesrepræsentation i AC): Per Bucholdt Andreasen og Hans Christian Andersen Akademikernes forhandlingsudvalgs sekretariatsgruppe (FHO s): Hans Christian Andersen Repræsentation i andre udvalg mv., hvor udpegningen er personlig eller for en periode: Akademikernes Ambitiøse A-kasse: Lise-Lotte Højgaard (best.medlem), Annette Poulsen (suppleant) Danmarks Gejstlige Brandsocietet: Per Bucholdt Andreasen Samrådets Boligselskab: Per Bucholdt Andreasen Nordiske præsteforeningers samarbejdsorgan (NPS): Per Bucholdt Andreasen, Eva Tøjner Götke og Hans Christian Andersen Konferenz der Europäischen Pfarrvereine: Christen Staghøj Sinding Brugerpanel til kirkemusikskolerne: Signe Malene Berg og Jan Schmidt FUV Udvalg for ledelsesuddannelse: Per Bucholdt Andreasen og Niels Vincens Grunnet Styregruppe under FUV: Per Bucholdt Andreasen og Eva Tøjner Götke. Repræsentation i bestyrelser/udvalg: Tjenestemændenes Låneforening: Hans Christian Andersen Selskabet for Kirkelig Kunst: Signe Malene Berg Fællesudvalget for Kristendomsundervisning: Niels Vincens Grunnet Ækvivalering af Kirke-og kulturmedarbejder, sognemedhjælpernes kompetenceniveau: Henrik Vejlgaard Kristensen Dansk Diakoniråd: Jørgen Degn Bjerrum Eksternt råd ved Københavns Universitet: Signe Malene Berg Efteruddannelsesudvalg ved Københavns Universitet: Signe Malene Berg Aftagerpanel for teologi ved Aarhus Universitet: Per Bucholdt Andreasen Hans Tausens Fond: Hans Christian Andersen Folkekirke og Religionsmøde (tænketank): Jens Christian Bach Iversen Folkekirkens Arbejdsmiljøråd: Jens Christian Bach Iversen, suppleant Jan Schmidt Interne udvalg OK-2018 (lønudvalg): Christen Staghøj Sinding, Eva Tøjner Götke, Jens Christian Bach Iversen og Henrik Vejlgaard Kristensen Boligudvalg: Niels Vincens Grunnet, Christen Staghøj Sinding og Jan Schmidt Arbejdsmiljøudvalg: Jens Christian Bach Iversen, Jan Schmidt, Henrik Vejlgaard Kristensen og Jørgen Degn Bjerrum Kommunikationsudvalg: Eva Tøjner Götke, Henrik Vejlgaard Kristensen, Jørgen Degn Bjerrum,og Signe Malene Berg Uddannelsesudvalg: Niels Vincens Grunnet, Per Bucholdt Andreasen, Signe Malene Berg og Jens Christian Bach Iversen Arbejdsgruppe biskopper: Per Bucholdt Andreasen, Eva Tøjner Götke og Christen Staghøj Sinding Arbejdsgruppe konfirmandundervisning-skolereform: Henrik Vejlgaard Kristensen Udvalg for medlemsfordele: Signe Malene Berg, Jørgen Degn Bjerrum og Niels Vincens Grunnet Udvalg vedr. funktionspræster: Signe Malene Berg, Jens Christian Bach Iversen og Niels Vincens Grunnet IT-udvalg: Jørgen Degn Bjerrum, Signe Malene Berg og Henrik Vejlgaard Kristensen Kontaktperson: Ledige: Henrik Vejlgaard Kristensen