Socialfobi - i et socialpsykologisk perspektiv

Transkript

1 Socialfobi - i et socialpsykologisk perspektiv

2 Abstract Denne projektrapport identificerer en række af de samfunds- og relationelle forhold, der kan påvirke omfanget af socialfobi. Dette med henblik på at undersøge nogle af de fordringer i samfundet, der bør forandres, hvis det danske samfund skal forsøge at skabe de nødvendige rammer, hvori Axel Honneths anerkendelsesideal kan imødekommes. Det der blandt andet står i vejen for dette ideal, er de fordringer, som neoliberalismen har medført. Derudover undersøges det, hvorledes individet og heriblandt personer med socialfobi forstår sig selv igennem interaktion med andre, samt hvilke sociale barrierer der kan være i forbindelse med denne interaktion. This project tries to identify some of the societal- and relational conditions, which influence the degree of social anxiety. This will be done to examine some of the societal demands, which should be changed if the Danish society must create the conditions in which Axel Honneths ideal of recognition can be met. Some of the things, which stand in the way for this to occur, are some of the demands that the Neoliberalism has brought with it. Further more this project shows how the individual, and among them people suffering from social anxiety, understand oneself through interaction with others and to understand how social barriers is combined to this interaction. 2

3 Titelblad Psykologi, Roskilde Universitet 5. semester, Efterår 2013 Projekttitel: Afleveringsdato: Vejleder: Socialfobi I et socialpsykologisk perspektiv 16. December 2013 James Giles Censor: Antal sider á 2400 anslag: Antal sider i alt: Antal bilag: Udarbejdet af: Bolette Autzen Vogt Morten Lindholm Madsen Rikke Krag Christensen 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Indledning og motivation for projektet Problemfelt Problemstillinger Forklaring af problemformulering og problemstillinger Begrebsafklaring Metode Projektrapportens genstandsfelt Videnskabsteori Kritisk teori Videnskabsteori i projektrapporten Valg af teori Anna Kåver - Socialfobi Axel Honneth - Anerkendelsesteori Rasmus Willig Sociale patologier George Herbert Mead Selvet Valg af empiri Præsentation Anvendelse Validitet Projektrapportens samlede validitet og gyldighed Teori Socialfobi Anerkendelsesteori Sociale patologier Selvet Empiri Genstandsfeltet for socialfobi Dansk Psykologisk Forening Psykiatrifonden

5 5. Analyse Samfundets indflydelse på socialfobi Fra social orden til flydende strukturer Forøgelsen af valgmuligheder Delkonklusion Selvforståelsen i sociale relationer Det negative spejlbillede Den skjulte angst Forhindringer i det daglige liv Grupperelationer Delkonklusion Socialfobi i et fremtidigt perspektiv Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

6 1. Indledning I dette kapitel præsenteres projektrapportens problemstilling, samt den undren, som ligger til grund herfor. Kapitlet er opdelt i fem hovedafsnit: Indledning og motivation for projektet, Problemfelt, Problemstillinger, Forklaring af problemformulering og problemstillinger samt Begrebsafklaring 1.1. Indledning og motivation for projektet Vi må se mennesket som værende et socialt væsen, da vi konstant indgår i relationer med andre mennesker, og dermed skaber vores selvforståelse, meninger og handlinger på baggrund af sociale og samfundsmæssige forhold. Vores samfundsmæssige norm- og værdisæt opstår således i kraft af et socialt fællesskab. Derfor er det også problematisk, når mennesker finder det svært, umuligt og aldeles angstprovokerende at indgå i sociale relationer. En undersøgelse fortaget af Institut for Sundhedsvæsen viser, at der i 2007 var ca danskere i alderen år, som led af en eller anden form for angst (Christensen et al., 2007: 3). Antallet af personer, der behandles for en angstlidelse i den danske psykiatri, har vist sig at være steget fra lidt under i 1999, til mere en i 2003, hvilket svarer til, at der er sket en stigning i nødvendig behandling af personer med forskellige former for angst i Danmark på 25% (Jørgensen 2011: 727). Blandt mange angstformer er socialfobi den hyppigste angstlidelse af alle, og i vesten lider op mod 7% af befolkningen af socialfobi, som i 75% af tilfældene opstår allerede før 15 års alderen (Geoffray 2009: 3). Selvom angstdiagnosen socialfobi vurderes som den hyppigste angstlidelse, har den kun eksisteret som en anerkendt diagnose siden I den svenske psykolog og psykoterapeut Anna Kåvers bog, Socialfobi frygt for andres kritiske iagttagelse, beskrives udviklingen af socialfobi som et stigende problem: Behovet for en ny diagnosekategori afspejler givetvis problemets tiltagende omfang, som på sin side måske er forbundet med de gennemgribende sociale forandringer, der har fundet sted i det tyvende århundrede" (Kåver 2003: 10). 6

7 Dette understreger yderligere relevansen for at belyse dette projekts problemstilling, da tendensen til socialfobi er stigende i et samfund, hvor social interaktion er essentielt for vores tilpasning af omgivelserne. Afslutningsvis er drivkraften for vores motivation i udarbejdelsen af projektrapporten begrundet af en udvidet forståelseshorisont af sammenhængen mellem samfundet og interpersonelle forhold, som vil bidrage til et forøget vidensområde af det psykologiske genstandsfelt. Det forøgede vidensområde skal dels anskues som en læringsproces for os selv, dels ses som et redskab for omverdenen til at forstå udviklingen af socialfobi som konsekvens af relationelle, såvel som samfundsmæssige strukturelle forhold. Det er på baggrund af en undren over ovennævnte paradoks, at problemformuleringen er udformet: Hvordan kan diagnosen socialfobi anskues som en samfundspatologi, og hvorledes har sociale relationer betydning for denne angstlidelse? 1.2. Problemfelt Når vi ser på mennesket som et socialt væsen, må vi i forlængelse heraf også se på tendensen i udviklingen af socialfobi, i kraft af de sociale strukturer, som samfundet er med til at skabe, da vi må formode, at det er i disse strukturer, at angsten opstår. Det er på denne baggrund, at vi erkender, at socialfobi er en psykisk lidelse, som blandt andet fremprovokeres af en række strukturelle forhold. Sociolog og samfundsforsker Rasmus Willig sår ingen tvivl om relevansen af de mange samfundsdiagnoser, der kendetegner det moderne individ (Willig 2005: 13). I denne ombæring påpeger han, at samfundsforholdene har ændret sig, fra at være fastlagte strukturer til tvungne selvrealiserings- projekter, hvor motivering, optimering og eksaminering af sit eget selv er centralt, for at kunne indordne sig i samfundet (Willig 2005: 29). 7

8 Udgangspunktet for dette projekts problemstilling vil ligeledes have en formodning om, at det er de samfundsmæssige, strukturelle og normative ændringer, der sætter deres tydelige spor i individets psyke og selvforhold, hvortil dette perspektiv vil være fundamentet for at forstå udviklingen af socialfobi. Handler den stigende udvikling af diagnosen om, at det danske sundhedsvæsen er blevet effektiviseret, og dermed har dygtiggjort sig i forbindelse med at opdage mennesker med psykiske lidelser? Og dertil kategorisere det som en sygdom med nødvendighed for behandling? Eller handler det i højere grad om, at samfundet generelt er blevet mere opmærksomt på at synliggøre sociale patologier, såsom socialfobi, som en konsekvens af den samfundsudvikling, som vi selv er med til at skabe. Med et ønske om at identificere og forstå nogle herskende sociale samfundsstrukturer, der muligvis skaber en stigende tendens af socialfobi blandt befolkningen, vil dette perspektiv og vores kritiske syn på samfundet afspejle vores formodning om, at samfundet ekskluderer mennesker med socialfobi fra, at kunne opnå det gode liv. Vi har en formodning om, at det ikke udelukkede er samfundsmæssige strukturer og normsæt, der er konsekvenserne af socialfobi, men det er de samfundsmæssige og sociale forhold, der repræsenterer vores forståelse af vores handlen og ageren i det sociale liv. Empiriske undersøgelser viser, at fremkomsten af socialfobi oftest opstår i barndommen eller teenageårerne (Angstforeningen.dk 1 ). Derfor er det også med dette forbehold vi vil besvare projektets problemstilling. Således vil vi anskue socialfobi ud fra de sociale relationer, hvorfra diagnosen fremstammer og tilmed se dens konsekvenser i menneskers videre liv. En undersøgelse fortaget af Center for Ungdomsforskning belyser vilkår og udvikling af risikobørn, truede børn og udsatte børn. Undersøgelens formål er et forebyggende sigte, som har fokus på præventive forhold i forbindelse med de omtalte risikobørn (Zøllner 2002: 23). I undersøgelsen beskriver Lilian Zøllner 8

9 således; Manglende sammenhæng mellem de unges forestillinger om det gode liv og deres egne liv, er en anden belastende faktor. Det er altså vigtigt, at de unge oplever sammenhæng mellem det liv, de gerne vil leve, og det liv, de rent faktisk lever (Zøllner 2002: 23). Denne beskrivelse af hvorledes børn har risiko for at udvikle blandt andet socialfobi giver os en forståelse af vigtigheden af menneskets selvforståelse og selvforhold i de netværk og sociale relationer, det indgår i. Dertil vil vores undersøgelse, på baggrund af belysningen af de samfundsmæssige strukturer, dykke ned på individniveau, hvor individets egen selvforståelse og eget selvforhold i sociale relationer bliver centralt. Hvorledes spiller selvtillid, selvrespekt og selvværd en væsentlig rolle for at indgå i sociale relationer? Og er tilstedeværelsen af disse selvforståelsesforhold med til at øge risikoen for udvikling af socialfobi? Når socialfobi florerer inden for samfundsmæssige og relationelle forhold, må det være centralt at se på, hvordan disse kan ændres med henblik på at mindske omfanget af lidelsen. Er samfundets normative strukturer en trussel mod det enkelte individs psyke, eller må disse ændres, for at mennesket kan opnå det gode liv? Og kan diagnosen i det hele taget mindskes hos den angstlidende, når diagnosen allerede er fastsat? 1.3. Problemstillinger Problemformuleringen er operationaliseret igennem tre problemstillinger, som har til formål at skabe en gennemgående retning for projektrapporten: 1) Hvordan afspejler socialfobi sig i samfundsudviklingen? 2) Hvordan forstår personer med socialfobi sig selv i sociale relationer? 3) Hvordan kan samfundsmæssige og relationelle forhold bidrage til at mindske omfanget af socialfobi? 9

10 1.4. Forklaring af problemformulering og problemstillinger I denne projektrapport forsøger vi at identificere og synliggøre de barrierer, der hindrer mennesket i at opnå det gode liv. Ideen om det gode liv skal i relation til nærværende projektrapports genstandsfelt, forstås som evnen til at indgå i sociale relationer og dermed, at individet kan se sig fri fra angstlidelsen socialfobi. Det er med dette udgangspunkt, at teoriens og empiriens opgave, i samspil med vores iboende viden, skal bidrage til forståelsen og analysen af, hvordan lidelsen socialfobi anskues som en samfundspatologi, og hvorledes sociale relationer har betydning for denne lidelse. I den forbindelse erkender vi i kraft af vores forforståelser og vores teoretiske afsæt, at socialfobi er en samfundspatologi. Med problemformuleringen ønsker vi først og fremmest at anskue angstlidelsen socialfobi som et socialpsykologisk fænomen, set i et samfundsmæssigt og relationelt perspektiv. Vi antager, på baggrund af vores teoretiske afsæt, at socialfobi er en tilstedeværende diagnose hos nogle mennesker, og at nogle samfundsforhold over tid har forværret omfanget af socialfobi. Det er i denne forbindelse værd at nævne, at vores teoretiske afsæt skaber et bindeled mellem psykologien og samfundsvidenskaben, frem for en entydig videnskabelig retning. Fælles for teorierne er således den sociologiske og socialpsykologiske tilgang til menneskets udvikling igennem samfundsmæssige og relationelle forhold. Der vil i projektrapporten blive anvendt en tredelt analysemodel, med tre problemstillinger, som har til formål at strukturere besvarelsen bedst muligt. Således er problemformuleringen en operationalisering gennem tre problemstillinger, som tilsammen skal besvare denne. I besvarelsen af første problemstilling, vil der blive fokuseret på, hvordan samfundets sociale normer, værdier og strukturer har udviklet sig over tid, og hvordan disse forhold øver indflydelse på diagnosen. Vi forsøger i denne del af undersøgelsen, at identificere en række blokeringer, som hersker i samfundet. Disse blokeringer skal forstås som et kritisk spejl mod idealet om, at det gode liv indebærer evnen til at kunne indgå i sociale relationer. Undersøgelsen tager afsæt i teoretiske perspektiver, som beskriver hhv. 10

11 patologiske tilstande i samfundet og skildringen af socialfobi. Disse teorier vil i analysen blive sammenkoblet med personlige beretninger, beskrevet af personer diagnosticeret med socialfobi samt talbaseret materiale, der beskriver omfanget og stigningen af denne specifikke angstlidelse. Som nævnt forstår vi individet som et grundlæggende socialt væsen, hvis overlevelse afhænger af sociale relationer. Det fremstår derfor paradoksalt, at mennesker med socialfobi, er angste for socialt samvær i forskellige situationer. Derfor ønsker vi ydereligere at undersøge, hvordan individer med socialfobi forstår sig selv i sociale relationer. Individets selvforståelse og ageren i sociale relationer bliver, i anden del af analysen central at afdække i forhold til at forstå, hvordan de sociale relationer har indflydelse på udviklingen af socialfobi. Disse overvejelser bliver indfanget i analysedel 2, hvor vi vil inddrage teoretiske perspektiver, som beskriver individets behov for anerkendelse samt individets forståelse af sig selv gennem sociale relationer. Sammen med de personlige fortællinger fortalt af personer med socialfobi, vil dette kunne besvare vores anden problemstilling omhandlende personer med socialfobis forståelse af sig selv i sociale relationer. Afslutningsvis ønsker vi at foreligge en reflekterende analyse af, hvordan individet igennem en emancipatorisk sigte, kan se sig fri fra en samfundspatologi som socialfobi, og dermed opnå idealet om det gode liv, og evnen til at indgå i sociale relationer. Denne reflekterende analysedel behandles på to niveauer; 1) hvordan den stigende tendens til socialfobi kan mindskes og forebygges hos ikke- angstramte, samt 2) hvordan lidelsen kan mindskes hos den enkelte, som allerede lider under socialfobi. Denne refleksion og dermed afsluttende del af analysen vil bære præg af besvarelsen af første og anden problemstilling, som fortæller noget om hhv. de samfundsmæssige og de relationelle forhold i forbindelse med socialfobi. 11

12 1.5. Begrebsafklaring Begrebsafklaringen har til formål at anskueliggøre de mest betydningsfulde begreber, som ligger inden for projektrapportens genstandsfelt. Afsnittet indeholder en afklaring af begreberne socialfobi, samfundsudviklingen (fra det præmoderne til i dag) og samfundspatologi. Denne afklaring er nødvendig for at eksplicitere vores forståelse og opfattelse af, hvordan vi undersøger socialfobi. Socialfobi Det skal i nærværende projektrapport klarlægges, at en angstlidelse/fobier kan opstå af mange årsager og kan variere i sværhedsgrad og omfang (Angstforeningen.dk 2 ). Personer kan både lide af genstandsangst/enkeltangst, som kan opleves som en intens angst for en genstand, som eksempelvis dyr eller lukkende rum. Man kan også lide af en situationsangst som panikangst, som opstår pludseligt og voldsomt. Socialfobi, som hører under situationsangsten, er en af de hyppigste angstlidelser i vore dage, og er karakteriseret ved en angst for at indgå i sociale sammenhænge i dagligdagen (Sundhed.dk 3 ). Vores forståelse af diagnosen socialfobi skal ses i forlængelse af en sammenhæng mellem projektrapportens teoretiske afsnit om socialfobi, som bygger på psykolog Anna Kåvers iagttagelser af diagnosen og dele af vores empiriske genstandsfelt. Således defineres og afgrænses socialfobi i projektrapporten gennem teorien som en diagnose af en psykisk lidelse, der skaber en angst i individet. Der skelnes mellem socialfobi og andre angstformer, og vi erkender samtidig, på baggrund af Kåvers teori, at diagnosen kan være tilstede i menneskets psyke. Forståelsen omkring angstlidelsen socialfobi vil blive ydereligere uddybet som et teoretisk afsæt senere i projektrapporten. Samfundsudviklingen (fra det præmoderne til i dag) Når begrebet samfundsudvikling anvendes i rapporten, skal dette ikke forstås i diskursteoretisk forstand, men snarere som et begreb, der definerer og identificerer tendenser i det samfund, som vi lever i. Således skal begrebet forstås som en udvikling af samfundets normer og i den forbindelse, hvordan menneskelige relationer har ændret sig gennem tiden. I forlængelse heraf anskuer 12

13 vi samfundsudviklingen fra det præmoderne til i dag. Det præmoderne skal ses i lyset af Willigs teori, som beskriver denne tid som en tid, hvor stabile sociale ordensforhold herskede i samfundet (Willig 2005: 21). Samfundspatologi En samfundspatologi kan også betegnes som en social patologi, og er kendetegnet ved en sygdomsdiagnose på samfundsniveau, som ikke umiddelbart findes i individet. En samfunds- eller socialpatologi kan således ikke sammenlignes med en individuel patologi eller et individuelt sygdomsforløb. De strukturelle og normative ændringer, som er med til at skabe samfundspatologier, sætter imidlertid et aftryk i individets psyke og selvforhold (Willig og Østergaard 2005: 6-7). 13

14 2. Metode I dette kapitel redegøres der for projektrapportens metodiske arbejdsgange, som har ført os til besvarelsen af de opstillede problemstillinger, og dertil problemformuleringen. Herunder ekspliciteres projektrapportens afgrænsning og vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Ydermere redegøres der for hvilke teorier og empiriske værktøjer, der er blevet anvendt til besvarelse af vores problemformulering. Slutteligt vil der foreligge en validitetsvurdering af det samlende projekt Projektrapportens genstandsfelt Rapportens genstandsfeltet er en specificering af de tilvalg og fravalg, der er blevet truffet igennem projektforløbet. Afsnittet vil således indeholde det fokus, som er blevet forfulgt undervejs. Der vil blive redegjort og argumenteret for de områder, som ligger inden for genstandsfeltet. Ligeledes vil vi eksplicitere de forhold, der ligger sig tæt op heraf, men som vi har fravalgt at inddrage i rapporten, for at gøre denne mere fokuseret. For at forstå kernen i nærværende projektrapport, har det først og fremmest været vigtigt for os, at diagnosen socialfobi tilskrives den rigtige mening i et teoretisk perspektiv. Derfor har vi valgt at forstå diagnosen ud fra psykolog Anna Kåvers teoretiske afsæt, der blandt andet bygger på DSM (Statistical Manual of Mental Disorder), som er det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem for psykiske lidelser. Derfor vil projektrapporten indeholde et teoretisk afsnit, hvor diagnosen beskrives og specificeres. I forlængelse heraf er det værd at nævne, at vi erkender, at diagnosen findes og opleves hos nogle mennesker. Bivirkningerne ved socialfobi, som beskrives af Anna Kåver i hendes bog Socialfobi frygt for andres kritiske iagttagelse, er i vores optik en kendsgerning og en virkelighed hos mange mennesker i vores samfund. Det er i denne ombæring, at vi anskuer lidelsen i et kritisk perspektiv, og forsøger at identificere nogle af de forhold, som skaber den. 14

15 Fænomenet socialfobi kan anskues, undersøges og analyseres i mange forskellige henseender, og dermed få forskellige betydninger afhængigt af, hvilket videnskabeligt perspektiv diagnosen pålægges. Ligeledes kan baggrunden for udviklingen af lidelsen diskuteres. Vi har valgt at undersøge feltet i et socialpsykologisk perspektiv, hvor der vil være fokus på, hvorledes samfundet såvel som sociale relationer kan tvinge individet ud i situationer, som skaber en frygt og angst hos selvsamme situationer som i nogle tilfælde bærer socialfobi med sig. Det kunne også diskuteres, hvorvidt lidelsen socialfobi overhovedet kan defineres som en diagnose, eller om man kan tale om lidelsen som en falsk diagnose, for at differentiere mere mellem det patologiske og det normale. Det kunne i denne ombæring diskuteres, hvorvidt den herskende magtfulde medicinindustri har indflydelse på det stigende antal af diagnosticerede personer i Danmark (Jørgensen 2011: ). Denne diskussion er dog et perspektiv, som vi på grund af projektrapportens omfang har valgt at afgrænse os fra. Det er værd at nævne, at vi undersøger genstandsfeltet i et dansk perspektiv, da store dele af vores empiri bygger på nationale kilder. Vi er i den forbindelse klar over, at socialfobi kan være et stigende problem i andre lande, men at dette må forstås i kraft af det enkelte lands samfundsmæssige og kulturelle forhold. Vi undersøger dermed feltet i den forstand, at det er ud fra den danske kultur og de danske normer, at vi forstår problemstillingen. Da socialfobi ofte kommer til udtryk i års alderen, og ofte kan ses allerede i barndommen, vil komme omkring betydningen af sociale relationer og selvforholdet i netop denne alder (Kåver 2003). Vi vil ikke behandle forhold som køn eller etnicitet, da vi ikke finder disse særlig relevante for besvarelsen af problemformuleringen. Ligeledes vil vi kun anlægge beslægtede diagnoser en snæver betydning i projektrapporten, netop for at indskrænke feltet til socialfobi. Dermed behandles andre angstlidelser eller fobier ikke på omfangsrig vis. Anna Kåver beskriver endvidere i sin teori, hvordan 15

16 biologiske forhold kan have indflydelse på udviklingen af socialfobi. Heller ej dette aspekt vil blive behandlet som en del af genstandsfeltet. Afslutningsvis skal det nævnes, at det teoretiske afsæt vil være i fokus fremfor egen indsamlet empiri. Der vil forekomme andenhånds empiri i form af statistiske tal, som påviser udviklingen af angst samt enkeltstående livsberetninger fra mennesker, som har fået tildelt diagnosen. Begrundelsen for fravalget af førstehåndsempirien skal ses i lyset af, at vores moralske og professionelle kompetencer er i strid med at foretage interviews af personer med socialfobi. Vi finder i stedet erfaringerne og fortællingerne fra personer med socialfobi fyldestgørende og gyldige i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen Videnskabsteori I dette afsnit vil projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt blive beskrevet ved at eksplicitere projektets ontologiske og epistemologiske grundantagelser, dels ud fra en præsentation af kritisk teori som videnskabsteoretisk retning og dernæst en præsentation af, hvordan dennes logikker tildeles en forbindelse til projektets genstandsfelt Kritisk teori For at forstå hvad kritikken i kritisk teori handler om, skal vi se på denne traditions epistemologiske og ontologiske antagelser. Det kan siges, at den kritisk teoretiske tradition er en kombination af samfundsteori og videnskabsteori, da udgangspunktet er, at der findes en virkelig verden derude, som videnskaben har til opgave at synliggøre, ved at trænge bag om samfundets ideologier. Retningens interesse ligger således både i samfundets normer og i den videnskabelige virksomhed (Juul 2012: 319). I den kritisk teoretiske retning, er der således en normativ grundtænkning, som danner grobund for de kritiske analyser, som ønskes belyst. Som så mange andre videnskabsteoretiske retninger, er kritisk teori opstået som en ikke homogen størrelse, men er dannet på baggrund af 3 generationer, hvortil 16

17 grundlæggerne af Institut zür Sozialforschung og Frankfurterskolen, ledet af Max Horkheimer og Theodor Adorno, var den første (Juul 2012: 319). Anden generation forbindes med Jürgen Habermas kommunikative paradigmer, og den tredje generation involverer Alex Honneths anerkendelsesteoretiske vending, som indebærer en teori om menneskets formelle betingelser for, at mennesket kan realisere sig selv, og derved opnå det gode liv (Juul 2012: 336). Det er den sidste generation, herunder anerkendelsesteorien, som bliver relevant i nærværende projektrapport. Anvendelsen af denne og forbindelsen mellem rapporten, teorien og videnskabsteorien bliver ydereligere uddybet i afsnit Selvom de tre generationer har udviklet forskellige samfundsteorier, er de stadig af samme grundopfattelse, hvilket vil sige, at samfundsvidenskaben har et emancipatorisk sigte, samt at den sociale samfundskritik handler om, at blotlægge/synliggøre fejludviklinger i samfundet, som kan blokere for menneskelig udvikling. Den oprindelige kritik, med udgangspunkt i et kritisk teoretisk perspektiv, kan begrundes ud fra en kerne i menneskets indre verden eller som en moralsk erfaring, som også tilskriver sig ideen om, at en kritisk analyse skal være grundfæstet i normativ grundtænkning. Det betyder, at videnskaben ikke blot skal forklare forhold i samfundet, men også bidrage til at forandre disse. Forandringen kan ske på flere niveauer, men sker ofte igennem oplysning, med henblik på at frigøre individet fra fastfrosne forhold (Juul 2012: ). I forbindelse med Honneths tiltrædelsesforelæsning i 1996, hvor han overtog Habermas professorater i sociologi og filosofi, gjorde han det klart, at socialkritikkens emancipatoriske sigte ikke kun kunne være teoretisk bestemt, men også måtte være virkelig bestemt. Honneth har således trukket den kritiske teori i en mere hermeneutisk og fænomenologisk retning, hvor det normative ideal ikke skal tænkes som noget universelt, men som noget der opstår ud fra en historisk situation. Idealet om det gode liv er forankret i den sociale verden, og vi befinder os derfor i højere grad inden for et fortolknings- paradigme, end tidligere (Juul 2012: 354). 17

18 Overordnet set har alle tre generationer inden for kritisk teori en fælles ontologisk opfattelse, som udspringer af en erkendelse af, at der findes en social verden/realitet, hvortil der eksisterer nogle normative magtforhold, som undertrykker en reel frigørelsesinteresse (Juul 2012: 355). Den ontologiske antagelse opererer således med en realistisk ontologi om en normativ antagelse, der ikke kun har til formål at forklare virkeligheden som den er, men også har til formål at eksplicitere en kritik af den sociale realitet (Juul 2012: ). Epistemologien i kritisk teori handler om, at samfundsvidenskaben har et frigørende sigte, og at de kritiske samfundsanalyser er forankret i et normativt ideal. Der er dog forskel på de tre generationers opfattelse af, hvorvidt frigørelsesinteressen er universel eller historiske forankret. Blotlæggelsen af det frigørende sigte går således fra at være marxistisk tankegods hos Horkheimer og Adorno, til en herredømmefri dialog som opstår i menneskets livsverden hos Habermas og til sidst Honneths normative standpunkt, som grundlæggende anerkendelsesidealer, der er en forudsætning for det gode liv (Juul 2012: ) Videnskabsteori i projektrapporten Overordnet set vil vores videnskabsteoretiske udgangspunkt komme til syne således, at når vi træffer afgørende valg i arbejdsprocessen, er de forbundet med en kritisk tilgang til, hvordan vi undersøger feltet. Videnskabsteorien fungerer ikke som et bærende element i projektrapporten, men snarere som en ramme omkring vores undersøgelsesfelt og teoretiske afsæt. Den har således virket som et refleksionsredskab i diskussionerne omkring valg og fravalg af projektets elementer. Nogle af de overvejelser vi blandt andet har gjort os i forbindelse med udarbejdelsen af projektrapporten, har været, hvorledes vi kan se socialfobi som en eksisterende diagnose, og om det er en psykisk lidelse, der er mulig at behandle, samt om diagnosen er historisk eller universel forankret. Er det muligt at beskrive socialfobi som en diagnose opstået på baggrund af en samfundsmæssige udvikling, eller er det snarere et genuint udtryk for en menneskelig følelse vi alle besidder? I 18

19 vores erkendelses- og udarbejdelsesproces er vi, igennem en teoretisk og empirisk forståelse, nået frem til en erkendelse af, at socialfobi kan anskues som en diagnose i den enkeltes psyke, og at denne diagnose er hæmmende for menneskelig udvikling. I samme erkendelsesproces er vi nået frem til en fælles forståelse af, at diagnosen er historisk forankret, da vi igennem det empiriske og teoretiske afsæt ser en ændring i samfundet fra det præmoderne og til nu. Vi stiller os således kritiske overfor lidelsen socialfobi og omfanget heraf, og forsøger at identificere nogle af de forhold, som er med til at forårsage lidelsen. Når vi undersøger hvilke barrierer, der er forbundet med den stigende tendens til diagnosen socialfobi, er det således med en forståelse af, at socialfobi er en psykisk lidelse, som hæmmer mennesket i dets udvikling, og at det derfor er ønskeværdigt at forebygge angstlidelsen. Dertil er det i projektets interesse at identificere nogle af mange mulige blokringer, som tilskriver socialfobi en stigende betydning særligt blandt unge. I den forbindelse vil vi blandt andet benytte Axel Honneths anerkendelsesteori, som tager udgangspunkt i erfaringer fra den sociale verden. Dette udgangspunkt gør det muligt at belyse nogle af de oplevelser, som mennesker med diagnosen socialfobi gennemlever, når de skal begå sig blandt andre mennesker. Oplevelserne og erfaringerne kommer til udtryk i analysen igennem personlige fortællinger fra mennesker med angstlidelsen socialfobi (Bilag 1-6). Den kritisk teoretiske retning afspejler sig endvidere i projekts teoretiske afsæt. Axel Honneths anerkendelsesteori og hans ideal om det gode liv anvendes i undersøgelsen, som en begrundelse for vores kritiske syn på samfundsudviklingen, socialfobi og omfanget heraf. Hertil kommer også anvendelsen af Rasmus Willigs teori om sociale patologier, som ligeledes florerer indenfor den kritisk teoretiske skole. Vores teoretiske afsæt er således valgt dels på baggrund af dets anvendelighed i forbindelse med besvarelsen af analysen, og dels fordi de valgte teoretikere deler samme grundtanke i deres vidensproduktion. Denne samstemmighed i vidensproduktionen bidrager til en gennemgående ensartethed i videnskabsteoriens aktivitet i projektet. Dette kan i høj grad ses som en fordel, da 19

20 forskellige paradigmer taler forskellige sprog og endvidere har forskellige metodiske og teoretiske opfattelser, således at de i nogle tilfælde bliver uanvendelige i sammenhæng med hinanden (Godfrey- Smith 2003: 92). I en metaforisk kontekst kan videnskabsteorien forstås på den måde, at forskellige teoretikere står på toppen af et isbjerg og beskuer verden omkring sig med forskellige øjne og grundopfattelser. Som tidligere nævnt bryder den kritiske teori med den skarpe er/bør sondring. Når vi stiller os kritiske overfor, hvordan nogle forhold i samfundet er, må vi nødvendigvis også sige hvordan de bør være. Det er også heri den menneskelige emancipationsinteresse ligger (Juul 2012: 355). Når Honneth plæderer for, at det normative bør i en kritisk analyse af samfundsforhold eksisterer fra det deskriptive er, og omvendt, at det deskriptive er har et element af et normativt bør, er det også ud fra dette perspektiv, at vi ser på fænomenet socialfobi. Vi identificerer således en socialkritik i forbindelse med stigningen af socialfobi, og betragter endvidere denne som belastende og hæmmende for individets udvikling. Det normative element bliver synligt, idet vi forsøger at opnå en forståelse af, hvordan man, på et samfundsmæssigt og relationelt niveau, kan undgå udviklingen og mindske omfanget af socialfobi. Idealet afspejler sig i muligheden for at opnå det gode liv, herunder at mennesket frigør sig fra mentale tilstande, som belaster dettes udvikling og liv Valg af teori Da teorien fungerer som et bærende element i projektrapporten, er det væsentligt at argumentere for valget af denne. Dette for at give en forståelse af, hvorfor og hvordan vi anvender teorien i analysedelen. Væsentlige begreber i teorierne bliver således ekspliciteret, diskuteret og kritiseret i forhold til relevansen af vores problemstilling. De følgende teoretikere som bliver præsenteret i nærværende afsnit er Anna Kåver, Axel Honneth, Rasmus Willig og George H. Mead. 20

21 Anna Kåver - Socialfobi Psykolog og psykoterapeut Anna Kåver har på baggrund af sin stigende interesse for socialfobi skrevet bogen Socialfobi frygt for andres kritiske iagttagelse. Bogen udkom i 2003 og indeholder dels en beskrivelse af diagnosen socialfobi, herunder beslægtede angstlidelser, og dels en beskrivelse af behandlingsformen (Kåver 2003). Det er primært den første del af bogen, nemlig beskrivelsen af diagnosen, som anvendes i nærværende projektrapport. Anna Kåvers teori om socialfobi er valgt på baggrund af den nuancerede beskrivelse af diagnosen, som er med til at skabe en grundlæggende forståelse for socialfobi i sig selv. Teorien applikeres på andre teorier, og anvendes gennemgående i besvarelse af de tre problemstillinger. Når Anna Kåvers teori anvendes som teoretisk base i projektrapporten, er det vigtigt at have sig for øje, at teorien kan kritiseres og diskuteres. I første omgang står det til diskussion, hvorvidt socialfobi og andre psykiske lidelser overhovedet kan kaldes sygdomme/diagnoser, eller om symptomerne blot er en naturlig del af menneskets væren. Der kan således rejses et spørgsmål om, hvorvidt man kan kategorisere og diagnosticere mennesker til at have en angstlidelse som socialfobi. Denne kritik har vi imidlertid valgt at afgrænse os fra, og kritikken ses derfor ikke forankret i rapporten. I stedet erkender vi diagnosen som en lidelse, der kan spores i menneskets psyke. Endvidere kan det diskuteres, hvad det betyder, at angsten bliver overdrevet, stærk og irrationel, som Kåver beskriver det i sin bog (Kåver 2003: 18). Hvordan disse ord kan adskille det syge fra det raske individ, og hvordan ordene tolkes, er ofte op til den enkelte fortæller. Vi vurderer alligevel, at Kåvers teori om socialfobi er bygget på et troværdigt grundlag, da den er fremstillet på baggrund af et mangeårigt terapeutisk arbejde og autentiske fortællinger fra hendes egne patienter med socialfobi Axel Honneth - Anerkendelsesteori Frankfurterskolens tredje generation, Axel Honneth, benyttes i projektrapporten i form af anerkendelsesteorien. Dette for at belyse hvordan det normative ideal om det gode liv opnås. 21

22 Teorien anvendes til at sætte fokus på, hvilken betydning anerkendelse har for personer med socialfobi, samt i hvilken grad denne kan opnås i forskellige sociale kontekster. Selvom vi beskæftiger os med Honneths anerkendelsesteori, vil der være nogle elementer og begreber i teorien som er mere relevante at inddrage, end andre. I projektets udarbejdelse vil det primært være den private- og solidariske anerkendelsessfære, som anvendes i analysen, da der i relation til vores undersøgelse, er elementer inden for disse sfærer, der menes at indfri et underskud af anerkendelse eller sågar krænkelser. Axel Honneth er en yderst velkendt og anerkendt kritisk teoretiker, som både har mange tilhængere og kritikere. Et af de mest omdiskuterede kritikpunkter ved anerkendelsesteorien kommer fra den amerikanske filosof og feminist Nancy Fraser, som mener, at anerkendelsen må sættes i relation til samfundets omfordeling. Hun mener således, at Honneth i sin teori glemmer omfordelingen i samfundet, hvilket vil sige, at det i stedet for at dreje sig om det gode liv, snarere bør rette sig mod det rette, hvor teorien også må interessere sig for social retfærdighed. Honneths overordnede ideal er ideen om det gode liv, mens Fraser mener, at den emancipatoriske interesse ligger i samfundets deltagelsesmuligheder, hvor lighed spiller en stor rolle (Juul 2012: 348). Vi finder imidlertid Honneth, og ikke Frasers, kritisk teoretiske syn mest relevant for projektets udformning og besvarelsen af problemformuleringen, da der ikke er fokus på samfundets omfordeling, men snarere på de sociale relationer, som indesluttes i den private- og solidariske sfære Rasmus Willig Sociale patologier I antologien Sociale Patologier, som er skrevet af syv samfundsteoretikere, belyses den stigende patologisering i samfundet. Patologiseringen kan forklares som en samfundsepidemi, som kendetegner forskellige sygdomme skabt og forværret af samfundets sociale strukturer. Der vil i foreliggende projektrapport kun være fokus på et af de syv bud på nuværende patologiske samtidsdiagnoser, da dette bud synes mest relevant for 22

23 projektets overordnede problemstilling. Den relevante beskrivelse er karakteriseret ved det indledende kapitel, skrevet af Rasmus Willig, der ligesom Axel Honneth optræder inden for frankfurterskolen. I kapitlet sætter Willig fokus på ændringen i samfundets krav til individet samt konsekvenserne heraf. Dele af hans begrebsapparat har rødder i Honneths anerkendelsesteori, hvilket især giver sig til kende ved de samfundsmæssige tvangs- positioner, som er med til at underminere individet fra at tilegne sig det gode liv (Willig 2005: 13-15). Willigs forståelse af samfundsmæssige, strukturelle forhold, samt konsekvenserne heraf, skal primært bidrage til en større forståelseshorisont i besvarelsen af projektrapportens første problemstilling, hvor det undersøges hvordan den stigende tendens af socialfobi kan afspejles i samfundsudviklingen. I forbindelse med fremkomsten af antologien fremfører Willig følgende argument på en konference: Vi er formelt frie til at kritisere det samfund, vi lever i. Men i stedet for at tage vores egne afmagtoplevelser og krænkelser og vende udad som offentlig kritik, terroriserer vi os selv ved at vende utilfredsheden indad (Information.dk 4 ). Det kan i forlængelse heraf, diskuteres om ikke individet selv har et ansvar for at skabe og opretholde et godt liv, eller om vi kan ligge ansvaret over på samfundet. Grundlæggende er vi enige med Willig i hans perspektiv, men kritikken er værd at nævne, særligt i forbindelse med politiske diskussioner om samfundets kontra individets ansvar for opretholdelse af levestandarder. Afslutningsvis kan man stille sig kritisk overfor Willig og hans medskribenters udbredte samfundsdiagnosticering. Er det således acceptabelt at samfundsdiagnosticere i en sådan grad, som vi oplever i denne antologi? Selvom dette aspekt kan diskuteres, erkender vi til stadighed, at socialfobi kan ses som en psykiske lidelse, som præges af samfundsmæssige sociale strukturer og i den forbindelse bliver Willigs teori yderst relevant og anvendelig. For at vi kan opnå det gode liv, må vi således også være kritiske og erkende, at der er nogle fejludviklinger, som blokerer for menneskelig frigørelse. 23

24 George Herbert Mead Selvet For at kunne besvare projektrapportens problemstilling til fulde, er det essentielt at klarlægge et interpersonelt perspektiv omkring, hvorvidt mennesket forstår sig selv i sociale relationer. George Herbert Meads teoretiske perspektiv, hvor forståelsen af individets selv og dets udvikling skal ses ud fra sociale interaktioner, bidrager til en forståelse herom. Dette teoretiske afsæt skal i forlængelse heraf bidrage til en tydeliggørelse af, hvordan mennesker med socialfobi forstår sig selv i relationer med andre mennesker. I forbindelse med inddragelsen af Meads begreber om jeg et og mig et, er det væsentligt at se på disse med kritiske øjne: Hvorfor skulle et Jeg, der er så vedholdende og lidenskabeligt spejler sig i andre menneskers forventninger, samtidig handle spontant og selvstændigt i nuet? (Laursen 2011: 41). Det pointeres her, hvordan Mead udelukker det irrationelle og ubeviste i selvet (Skovlund 2011: 242f). Der kan endvidere rejses en kritik af vores anvendelse af Meads socialpsykologiske teori om Selvet, idet vi kun anvender dele af denne. Kritikken forankrer sig således i, at vi ikke anvender hele hans teorietiske afsæt, men derimod kun dele af det, hvilket ikke bidrager til en fuldstændig helhedsforståelse af hans teori. Dette kan imidlertid forklares med, at Meads hovedværk Sindet, selvet og samfundet, er udviklet og udarbejdet på baggrund af en række forelæsningsnoter, hvilket gør Meads teori meget fragmenteret, kompleks og ifølge Axel Honneth uoverskuelig (Honneth 2006: 102) Valg af empiri I nærværende afsnit vil vores metodiske overvejelser i henhold til vores valg af empiri blive belyst. Afsnittet indeholder en præsentation og en argumentation for anvendelsen af den valgte empiri, samt en diskussion af, hvordan vores valg af empiri er gyldig og valid, og således hvordan den anvendte empiri bidrager til, at projektrapportens problemformulering identificeres og udarbejdes bedst muligt. 24

25 Præsentation Da projektets teoretiske afsæt har en central betydning i projektrapporten, anvendes udelukkende sekundær empiri i form af både kvantitativt og kvalitativt materiale, som i samspil med vores teoretiske felt skal besvare problemformuleringens genstandsfelt. Det empiriske materialesæt har til formål at understøtte dele af vores undersøgte felt, sådan at det skaber en øget viden og oplysning omkring omfanget af personer med socialfobi, samt hvordan diagnosen opleves hos den enkelte. Til at skabe et bredt overblik over projektrapportens genstandsfeltet anvender vi empirisk materiale hentet fra Psykiatrifonden, Angstforeningens samt Dansk Psykolog Forenings hjemmeside, som alle er foreninger og organisationer med en bred præsentation af viden inden for både angst og socialfobi. Fra den rådgivende organisation Psykiatrifonden anvendes undersøgelsen Angst spænder ben for hver femte. I undersøgelsen ekspliciteres angstens symptomer hos hver enkelt i den almene befolknings daglige liv (Psykatrifonden.dk 5 ). Materialet som er hentet fra landsorganisationen Angstforeningen, kommer til udtryk i en beskrivelse af symptomerne af socialfobi (Angstforeningen.dk 6 ). Dansk Psykolog Forening, som er en fagforening for psykologer i Danmark, repræsenteres i projektrapporten i kraft af deres fagblad Psykolog Nyt. Herfra har vi primært hentet data om den stigende angsttendens fra det præmoderne til i dag. Det empiriske felt bygger endvidere på en række personlige beretninger, skrevet af personer med socialfobi, hentet fra Angstforeningen, Visdinangst.dk og Angstforeningens oplysningspjece Oplysning til patienter og pårørende om socialfobi. Beretningerne er personlige fortællinger fra personer i alderen år, som har fået stillet diagnosen socialfobi. Disse vil spille en væsentlig rolle for besvarelsen af særligt første og anden problemstilling. Der anvendes 6 personlige beretninger i analysedelene, hvoraf to er anonyme, og resten er ikke- anonyme. Disse inddrages ad- hoc og vedlægges som bilag i projektrapporten. 25

26 Ovenstående fakta- baserede tal og informationer om socialfobi samt de personlige beretninger har tilsammen det formål at understøtte og udfordre vores teoretiske forståelse af socialfobi og endvidere udvide vores generelle forståelseshorisont af projektrapportens genstandsfelt. Det samlede teoretiske og empiriske afsæt omhandlende socialfobi vil blive anvendt gennemgående i besvarelsen af alle tre problemstillinger Anvendelse En del af projektrapportens empiriske afsæt består i talbaseret fakta, som påviser omfanget af og stigningen i socialfobi. Tallene er blandt andet hentet fra fagbladet Psykolognyt, udgivet af Dansk Psykolog Forening. Derudover er der indhentet tal fra en undersøgelse udarbejdet af Psykiatrifonden, som går under navnet Angst spænder ben for hver femte. Undersøgelsen, som er præsenteret på Psykiatrifondens hjemmeside, indeholder ikke metodiske forhold om baggrunden for undersøgelsen derfor har vi i projektforløbet taget kontakt til Psykiatrifondens presseansvarlige medarbejder, for at få tilsendt det metodiske baggrundsmateriale fra undersøgelsen. Herigennem fandt vi svar på, at undersøgelsen, som påviser, at angstsymptomer finder sted hos hver femte dansker, er foretaget blandt den brede del af befolkningen, som har kendskab til angst. Det udbredte kendskab til baggrunden for undersøgelsen, har således gjort os mere sikre i vores valg om at anvende denne. Det talmæssige bidrag understøtter tilsammen en gyldig argumentation for, hvor omfangsrigt problemet er, samt hvilken udvikling problemet peger hen imod. Det er på baggrund af Anna Kåvers teoretiske definition, at vi vælger at betragte socialfobi, hvilket betyder, at det øvrige empiriske databehov udelukkende er indsamlet til det formål at understøtte Anna Kåver. Det er i denne ombæring, at der kan argumenteres for, at den sekundære empiri, i samspil med Anna Kåvers teori, er tilstrækkelig fyldestgørende til at belyse vores empiriske genstandsfelt. 26

27 Det skal i forlængelse heraf nævnes, at havde vi udelukkende anvendt Anna Kåvers forståelse af socialfobi, ville det ikke i samme grad være muligt at påvise den stigning, som vi ser blandt mennesker med socialfobi. Ligeledes havde det heller ikke været muligt at opnå den samme brede forståelse af de erfaringer, som mennesker med diagnosen gør sig. Derfor bidrager den samlende empiri til en generel udvidet forståelse af genstandsfeltet og anskueliggør virkeligheden derude. Idet vi benytter personlige beretninger fra mennesker med socialfobi, udvides vores viden omkring, hvordan de samfundsmæssige relationer udspiller sig i dagligdags situationer, forstået på den måde, at vi ved at inddrage kvalitative beretninger, skaber en form for kontakt til virkeligheden (Olsen & Pedersen 2011: 230). Beretningerne kan give os et indtryk af, hvordan personer med socialfobi forholder sig, når de skal indgå i sociale relationer. De bidrager således til en udvidet forståelseshorisont af de oplevelser og følelser, som personer med socialfobi gennemlever. Vi har bevidst valgt at indsamle alle beretningerne med udgangspunkt i de samme kriterier. Disse kriterier skal ses i lyset af, at alle de vedrørte personer er stillet med diagnosen socialfobi, og at de alle beretter om deres følelser og reaktioner i forbindelse med lidelsen og beskriver denne i dagligdagssituationer. Derudover har vi forsøgt at begrænse antallet af kilder, hvorfra beretningerne er hentet. Dette for at gøre indholdet mest muligt ensrettet. Det har imidlertid været vanskeligt at begrænse os til mindre end tre forskellige kilder, da disse ikke indeholder et utal af personlige beretninger. Anvendelsen af forskellige kilder kan ses som en smule udfordrende, da nogle af beretningerne er skrevet i førsteperspektiv, mens andre beretninger er formidlet igennem sekundære forfattere. Med inddragelsen af både kvalitativt og kvantitativt materiale, gør vi brug af blandede metoder. Det kvalitative materiale består af de personlige beretninger, mens den kvantitative metode skal ses i lyset af det talmæssige datamateriale. Dermed arbejder vi på et triangulerende plan, idet vi anvender mere end en metode til at besvare problemformuleringen (Bryman 2012: 392). Trianguleringen 27

28 skal bidrage til at skabe et bredt overblik over genstandsfeltet og samtidig bidrage til større validitet Validitet I udarbejdelsesprocessen af projektrapporten har vi haft klare refleksioner omkring gyldigheden af vores indsamlede empiri. Vi har i den forbindelse haft for øje, at nogle af de anvendte kilder formentlig har et økonomisk og fagprofessionelt incitament til at udarbejde undersøgelserne, og hvad eksempelvis Dansk Psykolog Forening har af dagsorden i forbindelse med at udgive artikler omhandlende angst og mere specifikt socialfobi, kan vi ikke sige noget om. Foreningerne og organisationerne henvender sig dog samtidig til diagnosticerede mennesker og deres pårørende, og vi vurderer, at datamaterialet kan læses, forstås og anvendes af den gennemsnitlige dansker. Vi finder dermed stadig det anvendte empiriske materiale gyldigt, da oplysninger og fakta stammer fra fagprofessionelle mennesker, der har med psykiske sygdomme at gøre i deres dagligdag. I forbindelse med de anvendte undersøgelser (Psykiatrifonden og Dansk Psykolog Forening), skal det tilføjes, at vi er opmærksomme på, at disse undersøgelser omhandler angst, og ikke direkte socialfobi, men da socialfobi er den hyppigste angstlidelse (jf. problemfeltet), har vi vurderet, at det er troværdigt at udlede materiale til argumentation på baggrund heraf. Det skal endvidere nævnes, at de personlige beretninger er uberørte, i den forstand, at vi ikke har redegjort for dem, men blot vedlagt dem som bilag. Dermed anvendes beretningerne som råmateriale direkte i analysedelene, hvilket gør materialet mere troværdigt og anvendeligt, f.eks. i forbindelse med at uddrage citater herfra. Afslutningsvis ville det have været muligt at udvide vores forståelseshorisont i endnu højere grad ved at skabe kontakt med personer, som lider af socialfobi, 28

29 eksempelvis igennem interviews. Dette ville imidlertid være i strid med vores moralske og etiske overvejelser, da vores professionelle kompetencer ikke kan måle sig til at foretage et sådant interview, hvor det følelsesmæssige i høj grad sættes i spil Projektrapportens samlede validitet og gyldighed Der vil i nærværende afsnit foreligge en refleksion over projektrapportens arbejdsmetode, der har til formål at synliggøre projektets gyldighed, pålidelighed og generaliserbarhed. Vi har i projektrapporten arbejdet med både kvalitativ og kvantitativ empiri, da vi gennem vores metodiske triangulering fik mulighed for at benytte os af de fordele, der opstilles ved at anvende begge arbejdsmetoder (Bryman 2012: 392). Først og fremmest styrker den kvalitative empiri projektets gyldighed, da vi med omfanget at personlige beretninger, får en forståelse af, hvordan socialfobi påvirker personernes daglige liv, hvortil vi får et indblik i den virkelige verden. Da vi ydermere benytter os af danske beretninger, mener vi også dette aspekt gør projektet yderligere kontekstnært. På baggrund af studieretningens formelle betingelser er vi blevet frarådet at indsamle primær empiri hvilket gør, at vi har valgt at afgrænse os fra andre synspunkter i projektrapporten, som kunne have haft betydning for den producerede viden. I denne forbindelse kan vi nævne kvalitative forskningsinterviews, med enten ekspertpersoner eller personer diagnosticeret med lidelsen socialfobi. Vi er bevidste om, at et sådant metodisk valg kunne have styrket projektrapportens gyldighed yderligere, da vi antager, at forskning med primære oplevelser i felten bidrager til en øget forståelse og indlevelse i problemstillingens omfang. Dog har vi inddraget personlige beretninger med samme formål, at tilegne os en forståelse af personer med socialfobis egne oplevelser. Således har denne nødvendige metodiske afgrænsning været et bevidst 29