December Evalueringsnotat. Projekt Ungementor Fredensborg Kommune

Transkript

1 December 2010 Evalueringsnotat Projekt Ungementor Fredensborg Kommune

2 INDHOLD 1. SAMMENFATNING 3 2. INDLEDNING 6 Formål med projektet... 6 Om evalueringsnotatet... 6 Læsevejledning... 7 Om Ungestifinderforløbet FUNKTIONSBESKRIVELSE AF UNGEMENTOR 10 Mentorens rolle og opgaver Metoderne i arbejdet med de unge ORGANISERING OG SAMARBEJDSFLADER 15 Samarbejdsflader for ungementoren Samarbejde og ansvarsfordeling ml. Ungestifinder og ungementor Samarbejdet med virksomhedskonsulent Samarbejdet med jobkonsulenten Andre samarbejdsflader OM DE UNGE 21 Generelt om de unge i Ungestifinder Om de unge, der får mentorstøtte Den brugeroplevede effekt af ungementoren Den oplevede effekt af mentorstøtten hos de professionelle UNGECASES 26 Lise Trine Signe

3 1. Sammenfatning Denne sammenfatning indeholder de vigtigste erfaringer og resultater fra Projekt ungementor. Baggrund og formål med ungementor projektet Fredensborg iværksatte i marts 2010 projekt ungementor. Baggrunden var, at der i kommunen er en stor gruppe af unge mellem år med forskellige barrierer, der afholder dem fra at komme i job eller uddannelse. Formålet med projektet er, at give disse unge en særlig støtte fra en ungementor, så de kan komme videre i job og uddannelse. Ungementoren er placeret i Jobhusets Ungestifinder forløb, der er et vejlednings- og afklaringsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere 18 og 29 år i matchgruppe 2. I forløbet arbejdes der med de unges barrierer og ressourcer, så de kan komme videre i job og uddannelse, ofte via virksomhedspraktik. Mentorstøtten gives til unge, som alm. aktiveringstilbud ikke kan håndtere De unge, der får mentorstøtte, har brug for en mere intens og håndholdt støtte, end den som Ungestifinder kan tilbyde. De unge har barrierer som overskygger motivationen for at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Der er tale om psykiske lidelser (depression, angst og social fobi fx), misbrug, lille eller intet socialt netværk, svær opvækst og økonomiske vanskeligheder. Ungementoren kan frit arbejde med disse barrierer, og kan f.eks. tage med til møder på ydelseskontoret, i distriktspsykiatrien, i banken, i boligforeningen, og hvor den unge ellers har brug for støtte. Ungementoren kan være til stede, når de unge er i en svær situation, hvor problemerne skal takles her og nu, f.eks. hvis ung er udsat for vold, eller er sat på gaden. 21 unge har indtil videre fået mentorstøtte Ungementoren kan have 8 unge af gangen. Fra marts til november 2010 har 21 unge fået hjælp af ungementoren. Heraf er 8 unge afsluttede og 3 unge forventes afsluttet snarligt. Opgørelsen viser, at det kan lykkes at få de unge på rette spor, enten i job eller uddannelse, eller i den rette behandling. Såvel vejledere, sagsbehandlere og ungementor giver udtryk for, at de unge ikke var kommet så langt uden den særlige støtte de har fået. 3 unge er afsluttet til uddannelse eller beskæftigelse 2 unge forventes snarligt afsluttet til uddannelse 2 unge er afsluttet eller afsluttes snarligt til psykiatrisk behandling 1 ung er overgået til et mere passende aktiveringsforløb og 3 unge er afsluttet af årsager, som ikke er uddannelses- eller beskæftigelsesorienterede. Tilbagevisitering uden afklaring undgås Mange af de unge har tidligere været i forløb i beskæftigelsessystemet og andre systemer uden resultat, fordi de har været opgivet, og man ikke har vist, hvad man skulle stille op. Der har ikke nødvendigvis været en voksen person som har kunnet tage fat i hele deres livssituation og herudfra arbejde hen imod en mere normal tilværelse som indbefatter uddannelse eller beskæftigelse

4 De unge med flest problemstillinger har haft brug for en mere håndholdt støtte, som vejlederne på Ungestifinder ikke har kunnet give pga. manglende ressourcer. Fx har vejlederne kun i meget begrænset omfang kunnet håndtere akutte problemer og opgaver ud af huset med de unge uden at det fjernede fokus fra de unge, som skulle have mindre hjælp. Ansvarsfordelingen mellem vejledere og ungementor har betydet, at ungementoren frigør ressourcer til at arbejde med den øvrige målgruppe. Vejlederne mener således at de kan give en bedre service til de øvrige unge, når mentoren tager sig af de unge, der har de største problemer. Ungementoren får rykket de unge videre Med støtten fra ungementoren begynder der at ske en udvikling med de unge, som gennem flere år har været i systemet uden synderlig progression. Det fortæller både vejledere, jobkonsulent og virksomhedskonsulent. Via den tætte støtte fra ungementoren bliver der arbejdet med de unges barrierer og der bliver skabt noget struktur i deres hverdag, der betyder, at de unge får lyst og energi til at komme videre i livet. Ungementoren har stor betydning for de unges progression De unge fremhæver, at de med ungementorens støtte har fået en hjælp, som de ikke tidligere har oplevet hverken i det offentlige system eller i privatlivet. De unge fortæller, at mentoren løbende holder dem fast på at overholde aftaler, og guider dem i retning af at få skabt en mere overskuelig hverdag med nogle faste rammer og nogle mål for, hvad de unge skal arbejde hen imod. De unge oplever, at de har fået en mere positiv indstilling, og ikke længere fokuserer på deres problemer. Den positive tilgang betyder også, at de har fået lyst og overskud til at påbegynde eller færdiggøre uddannelse. Ungementor giver e n særlig håndholdt indsats til de unge Ungementoren giver en særlig håndholdt indsats over for de unge, som har svært ved at komme i uddannelse eller beskæftigelse. En central del af mentorstøtten er at skabe tillid og tætte relationer til den unge, så der gradvist kan arbejdes med barriererne. En anden væsentlig del af mentorens støtte er at hjælpe de unge med en lang række af praktiske opgaver, som skal bane vejen for mere struktur og stabilitet i de unges tilværelse. Mentoren er handlingsorienteret i støtten til de unge Mentoren kan handle nu og her på de problemstillinger, den unge har, og er handlingsorienteret i sit perspektiv, så de unge lærer at tage hånd om og ansvar for deres eget liv. Samtidig får mentoren sat nogle mål og delmål for, hvad der videre skal ske for den unge. Mentorstøtten er fleksibel og formet efter de unges behov og ønsker Mentorens opgaver kan fx være: Hjælpe de unge med at få styr på økonomien Rådgive de unge, når det gælder uddannelse, beskæftigelse og personlige problemstillinger Sikre de unges fremmøde og fastholde dem ved hjælp af tæt kontakt, påmindelse og opfølgning - 4 -

5 Løsning af praktiske problemstillinger, som skaber stabilitet i de unges hverdag Bisidde og støtte ved møder med fx uddannelsesinstitutioner, læge, misbrugskonsulent, jobkonsulent og virksomhedskonsulent. Ungementor har et tæt samarbejde med vejledere etc. I det daglige har ungementoren mange forskellige samarbejdsflader. Der arbejdes især tæt sammen med vejlederne i Ungestifinder, men også med sagsbehandler og virksomhedskonsulent både hvad angår visitering af de unge, støtteforløb og afklaring af såvel barrierer som de videre planer for job og uddannelse. Stor kontaktflade til andre offentlige og private aktører Ungementoren har en stor kontaktflade til andre aktører, hvor samarbejdet ofte er mere løst og ad hoc baseret afhængigt af støtteforløbet for den enkelte unge. Der kan være kontakt til: kommunens familieafdeling, ydelseskontoret, misbrugscenter, psykolog, læge, advokat, politi, psykiater og socialpsykiatrien, uddannelsesinstitutioner og UU

6 2. Indledning Fredensborg Kommune iværksatte i marts 2010 projekt ungementor. Baggrunden for iværksættelse af projektet er, at der i kommunen er en stor gruppe af unge mellem 18 og 29 år med forskellige barrierer, der afholder dem fra at komme i job eller uddannelse. Erfaringer med målgruppen viser, at de unge ofte sygemelder sig i perioder af varierende længde og derfor har svært ved at passe et job eller fuldføre en uddannelse. De unge kommer ofte fra familiemæssige forhold, hvor der ikke har været opbakning til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. De unge har følgende barrierer: Mangel på faglige på praktiske kompetencer Dårlig økonomi og netværk Mangel på personlige kompetencer Manglende arbejdsmarkedsperspektiv For disse unge er der behov for en særlig håndholdt indsats, og der tilkobles en ungementor, der kan støtte de unge i at komme i gang med uddannelses- og jobrettede aktiviteter. Ungementorens opgaver er at fastholde og motivere de unge i et aktiveringsforløb samt løse de problematikker, de unge står overfor i dagligdagen. For at de unge kan fastholdes og motiveres, kræver det en voksen, som kan støtte op omkring alt lige fra at komme op om morgenen til økonomiske problemer. Formål med projektet Det overordnede formål med Projekt Ungementor er at få de unge i beskæftigelse eller uddannelse. Derudover er der formuleret en række delmål i projektet: At få erfaring med, hvordan mentorrollen bedst muligt kan anvendes i arbejdet med unge. At der sker en understøttelse af den eksisterende ungeindsats i jobcentret og Jobhuset. Et udvidet samarbejde med UU-Øresund, herunder udvikling af nye samarbejdsformer. Om evalueringsnotatet Dette notat vil, ud fra de opnåede erfaringer i projektet, belyse, hvordan ungementorfunktionen anvendes bedst muligt i forhold til de unge herunder sætte fokus på de resultater, der er opnået ved brug af ungementoren og de metoder, der er udviklet gennem projektperioden. Det er endnu ikke afklaret, hvordan en mulig forankring af ungementorfunktionen kunne se ud i Fredensborg. Dette punkt er derfor ikke medtaget i notatet. Erfaringer og resultater fra projektet om ungementoren skal præsenteres på LBR møde i december Projektet afsluttes i marts 2011, hvor der vil ske en opdatering af de endelige resultater fra projektet

7 Brug af data i evalueringsnotatet I evalueringsnotatet er der gjort brug af både kvalitative og kvantitative data til at beskrive ungementorfunktionen. På det kvalitative plan er der foretaget hhv. enkelt interviews eller fokusgruppeinterview med: 4 unge med mentorstøtte fra Ungestifinder-forløbet (enkeltvis) 4 unge med mentorstøtte i Ungestifinder (fokusgruppe) Ungementor (om mentorrollen, metoder og samarbejdsflader) Ungementor (om de unge, deres barrierer og progression) Medarbejderne fra Ungestifinder En virksomhedskonsulent En jobkonsulent Alle interviews har til formål at belyse, hvordan erfaringerne fra Projekt Ungementor kan forbedres og forankres i kommunen. I evalueringsnotatet indgår også en række kvantitative data, som er blevet brugt til at understøtte interviewene. Gennem projektforløbet har ungementoren løbende udfyldt et registreringsskema og ført dagbog om hver enkelt borgers situation, progression og udvikling samt de opgaver mentor har været behjælpelig med. Udslusningsresultater på de unge, der har modtaget mentorstøtte, indgår i datamaterialet. Endvidere er der indsamlet data fra Ungestifinder, der viser status hos de unge 1. Læsevejledning Evalueringsnotatet giver først en kort beskrivelse af Ungestifinder. Derefter følger et afsnit om ungementorens forskellige opgaver og roller. Efterfølgende beskrives det, hvorledes ungementorfunktionen er organiseret samt hvilke samarbejdsflader, mentoren har i det daglige arbejde. Derefter følger et afsnit om de unge og deres barrierer samt en vurdering af mentorstøttens effekt set ud fra de unges og de professionelles perspektiv. Endelig følger tre ungecases, der nærmere beskriver et støtteforløb. Om Ungestifinderforløbet I dette afsnit er Ungestifinderforløbet kort beskrevet. Ungementoren er centralt placeret i Ungestifinder, og deltagere i forløbet visiteres over til ungementoren, hvis det skønnes nødvendigt. Stifinder er et kommunalt vejlednings- og afklaringsforløb. Stifinder er delt op i to afdelinger; en afdeling for borgere mellem 18 og 29 år og en afdeling for borgere over 30 år. Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Ungementoren er placeret i den første afdeling, der kaldes Ungestifinder. 1 De unge som har haft eller har tilknyttet mentorstøtte fremgår i både Ungementorens og Ungestifinders registreringer

8 Forløbets overordnede formål er at få deltagerne afklaret til job eller uddannelse. I forløbet skal der ske en synliggørelse og styrkelse af de unges ressourcer og en afklaring af de barrierer, der afholder dem fra at komme videre. For flere af de unge dukker der i forløbet gerne nye barrierer op, som der løbende skal tages hånd om. Ungestifinder forløbet strækker sig som udgangspunkt over 12 uger og kombineres efter fire uger med et praktikforløb inden for den unges interesseområde, som understøtter både afklaring af uddannelsesvalg og kompetencer. De første fire uger i forløbet består af et undervisningsforløb med livsperspektiv som det overordnede tema samt fokus på uddannelses- og beskæftigelsesmål. I forbindelse med undervisningen udarbejder den enkelte unge en konkret handleplan. Ungestifinder har løbende optag, og der er ca. 25 unge fordelt på to vejledere i forløbet ad gangen. Forløbene kan forlænges, hvis det vurderes nødvendigt af vejlederne. Borgerne visiteres til Ungestifinder via deres jobkonsulent eller fra et andet kommunalt aktiveringsforløb. De fleste borgere, der kommer i Ungestifinder, har brug for at få ryddet op i nogle problemer, har dårlige oplevelser med i bagagen og har et meget lille netværk. Mange af de unge klarer problemerne udelukkende med hjælp fra Ungestifinder, mens andre har brug for støtte og en mere håndholdt indsats. De unge i stifinderforløbet før og efter tilknytning af ungementor I nedenstående tabeller beskrives det hvor mange unge der siden foråret 2009 har været igennem stifinder forløbet, og hvad årsagen til afslutning i forløbet har været. Tabellerne er inddelt i to; en periode før ungementoren startede i Ungestifinder og en periode efter at ungementoren er startet. En sammenligning af årsager til afslutning i forløbet i begge perioder giver en indikation på ungementorens effekt. Unge i Stifinder før tilknytning af ungementor I perioden fra 25. maj 2009 til 18. januar 2010 har der været eller er der på opgørelsestidspunktet 73 unge hos Ungestifinder. 40 unge var afsluttet. Unge i Stifinder før tilknytning af ungementor Årsag til afslutning i forløbet Procent Antal Uddannelse og arbejde 47,5 19 Virksomhedspraktik 7,5 3 Overgået til videre forløb på Serviceteam i Jobhuset 7,5 3 Tilbagevisiteret til jobcentret pga. behandlingsbehov/sygdom 17,5 7 Ikke berettiget til kontanthjælp 5 2 Ikke mødt/udeblevet 15 6 I alt Kilde: Registreringer fra Ungestifinder - 8 -

9 Unge i Stifinder efter tilknytning af ungementor I perioden 1. marts november 2010 har der været eller er der på opgørelsestidspunktet 65 unge i Ungestifinder. Heraf er 39 afsluttet. 2 Ud af de 65 unge har ungementoren givet støtte til Unge i Stifinder efter tilknytning af ungementor Årsag til afslutning i forløbet Procent Antal Uddannelse og arbejde 25,7 10 Virksomhedspraktik 38,5 15 Overgået til videre forløb på Serviceteam i Jobhuset 10,3 4 Tilbagevisiteret til jobcentret pga. behandlingsbehov/sygdom 13 5 Barsel 5 2 Ikke mødt/udeblevet 2,5 1 Ikke berettiget til kontanthjælp 2,5 1 Indsat 2,5 1 I alt Kilde: Registreringer fra Ungestifinder I perioden, hvor ungementoren har været tilknyttet, er der i alt 64,2 pct. af de unge der er kommet videre i uddannelse, arbejde eller påbegyndt en virksomhedspraktik. 4 Kigger man på tallene for kategorierne Ikke mødt/udeblevet og Tilbagevisiteret til Jobcentret pga. behandlingsbehov/sygdom omfatter det 6 unge i perioden, hvor ungementoren har været tilknyttet og 13 i den tidligere periode. Der er dermed sket et fald i antallet af unge, der er blevet tilbagevisiteret eller som er udeblevet efter at ungementoren er blevet tilknyttet. Derudover tilføjer medarbejderne i Ungestifinder, at de tilbagevisiterede, efter ungementoren er blevet tilknyttet, er afklaret i forhold til hvilken behandling de har brug for efterfølgende, det var ikke i samme grad tilfældet inden. 2 I alt er der afsluttet 43, men 4 unge er flyttet efterfølgende og er derfor ikke talt med. 3 Tal fra Jobindsats viser, at Fredensborg i september 2010 havde 123 unge ledige ml år i matchgruppe 2. Tallene indbefatter både ledige og aktiverede kontanthjælpsmodtagere. 4 4 unge afventer virksomhedspraktik og 2 unge er startet i værnepligt

10 3. Funktionsbeskrivelse af ungementor Dette afsnit indeholder en beskrivelse af ungementorens rolle og funktion samt de opgaver, mentoren udfører i støttearbejdet med de unge. Ungementoren, kort fortalt: Ungementoren har til opgave at give en særlig støtte til de unge, som Ungestifinder har svært ved at håndtere. Disse unge er i den tungeste ende af matchgruppe 2 og har særlige problemstillinger ift. de andre unge, der er i Ungestifinder. En vigtig del af mentorstøtten er at skabe tillid og tætte relationer til den unge, så der gradvist kan arbejdes med barriererne. Gennem mentorstøtten bliver den unge i stand til at sætte nogle mål, som mentoren kan holde den unge fast på. Mentorstøtten er fleksibel og formes efter den unges behov og ønsker. Mentorens opgaver kan fx være at hjælpe med at få styr på økonomien, være bisidder ved møder med jobkonsulent, læge osv. Ungementoren har ingen sager/borgere udover støtten til de unge. Mentorens rolle og opgaver Ungementorens opgaver har i projektforløbet været meget varierende fra ung til ung. Ungementoren har ikke sager og kan derfor støtte de unge efter behov, naturligvis set i relation til de mål, der er retningsgivende for de unges forløb på Ungestifinder. I princippet er det den unges behov for støtte, der dikterer indholdet af ungementorens opgaver. Når et støtteforløb påbegyndes, er det ikke på forhånd skitseret, hvad mentoren skal hjælpe den unge med. Behovene for støtte skabes i processen mellem mentor og den unge og kan ændre sig undervejs afhængigt af den unges behov og ønsker. Den eneste faste markør for mentorstøtten er, at der skal ske en bedring af den unges livssituation, og at det skal gøre den unge i stand til at klare et praktikforløb i forlængelse af Ungestifinder forløbet, og via den vej komme i job eller uddannelse. Overordnet har ungementoren to hovedtyper opgaver, der dog er tæt forbundne: En samtalebaseret støtte, hvor mentoren fungerer som sparrings- og ressourceperson for de unge, og en praktisk støtte, hvor der arbejdes med at skabe struktur og rammer i de unges hverdag. Ungementor som sparrings- og ressourceperson For det første er ungementorens arbejde karakteriseret ved at være en tæt relationsbåren og dialogbaseret støtte til den unge, der er betinget af den enkelte unges behov. Helt basalt består støtten i at tale med de unge, tage sig tiden til dem og gradvis at etablere et tillidsforhold, så de unge åbner sig, og så der langsomt kan arbejdes med de unges progression. Ungementoren kan i sammenspillet med den unge fungere som inspirator, katalysator, være en voksen, den unge kan spille idéer op ad eller blot en person, den unge kan snakke frit med. Mentoren sætter gennem støtten fokus på, at den unge får opbygget ressourcer til at handle og sætte mål

11 Mentorens praktiske opgaver I forlængelse af rollen som sparringspartner hjælper ungementoren også de unge med en lang række praktiske opgaver, som alle har det til fælles at skabe nogle klare og overskuelige rammer i den unges hverdag, for derigennem at skabe grobund for mere stabilitet og progression hos den unge. For de unge kan det være svært at navigere rundt og finde overblik i alle de krav og udfordringer, der er i hverdagen, når det gælder økonomi, bolig, aktivering osv. Ungementorens rolle er derfor ofte at agere som en slags koordinator eller tovholder, der samler trådene for den unge og sørger for, at tingene sker. Det kan fx være at der skal findes en bolig, få styr på økonomien eller at mentoren fungerer som bisidder hos lægen eller en jobkonsulent i jobcentret. Det essentielle i støtten er, at ungementoren har en finger med i alle de ting, der sker omkring den unge- efter behov - og kan agere som den unges advokat. Længere nede i afsnittet er det nærmere beskrevet, hvilken type af støtte der oftest gives til de unge. Kontakten mellem mentor og den unge Arbejdet med at opbygge et tillidsforhold til den unge tager lang tid, men er af afgørende, fordi mange af de unge har et meget lille netværk og mangler opbakning og støtte fra deres omgivelser. Derfor er regelmæssig kontakt mellem den unge og ungementoren også meget vigtig. Udover de aftalte møder, som mentor har med de unge, tager mentoren også uopfordret kontakt til de unge fx via sms beskeder. Det kan være for at ønske god weekend, skrive godt gået, hvis en ung har nået et mål eller klaret en særlig opgave. På den måde viser mentoren interesse og opbakning, som adskiller sig fra den støtte, de unge kan få andre steder. Ungementorens arbejde bygger på gode relationer til de unge, og en stor del af arbejdet går ifølge ungementoren ud på at skabe et tillidsforhold, så den unge åbner sig og fortæller om sine problemer. Møderne mellem ungementor og ung kan foregå mange forskellige steder, fx som en gåtur eller på en cafe, hvor der mere uformelt kan tales om personlige problemer, fordi mødet foregår uden for Jobhuset eller Jobcentret. Muligheden for at den unge i stor grad kan tilpasse kontakten med mentor efter eget ønske giver en fleksibilitet og tilgængelighed, som ikke er muligt andre steder i det offentlige system, hvor møder ofte er skemalagte på forhånd som fx hos en jobkonsulent eller hvor der er ofte ventetid på at snakke med fx en psykolog. Ungementoren kan også agere hurtig på potentielle konflikter og problemer, før det udvikler sig til noget stort. Ungementorens tillidsvækkende tilgang til de unge, betyder at de bagvedliggende årsager til hvorfor den unge ikke er i beskæftigelse/uddannelse dukker frem. Når de unge åbner op, betyder det ofte at forløbet forlænges, fordi disse problemer skal håndteres inden den unge kan komme videre i forløbet. Som tidligere nævnt har ungementoren i det daglige en lang række opgaver, der formes efter de unges behov og ønsker. De vigtigste støtteforanstaltninger er følgende:

12 Hjælp til økonomi Flere af de unge har modtaget hjælp til at få styr på deres økonomiske situation. Ungementor har bl.a. deltaget i møder med rådgiveren i banken, hjulpet med budgetlægning og problemer i forhold til udbetaling af kontanthjælp og ansøgning om boligsikring. Derudover har ungementor også hjulpet med at tage kontakt til ydelseskontoret i forbindelse ansøgning om støtte til psykologhjælp og medicin. Fremmøde og fastholdelse Mange af de unge har store problemer med fremmøde, og derfor drejer en stor del af ungementorens opgaver sig om, at give de unge struktur på hverdagen. Denne struktur kan bl.a. skabes ved at nogle unge i en periode bliver vækket pr. telefon om morgenen, for at sikre at de er stået op. Derudover hjælper ungementoren de unge med at overholde mødetider og aftaler ved at påminde via sms eller telefonkontakt, og efterfølgende ved at følge op på om den unge har overholdt de konkrete aftaler. På grund af psykiske og sociale barrierer har en gruppe af de unge svært ved at benytte offentlige transportmidler, hvilket giver problemer i forhold til fremmøde og overholdelse af aftaler. Ungementor har i den forbindelse hjulpet med at hente og bringe nogle af de unge og har sammen med de unge trænet busturen, for at de på sigt kan transportere sig selv. Mentorens støtte har sikret de unges fremmøde og fastholdelse i undervisningen i Ungestifinder og ved praktikstart. Bisidder og støtte ved møder Ungementor deltager enten som tavs bisidder, som udelukkende støtter ved hjælp at sin tilstedeværelse, eller ved at hjælpe den unge med at få snakket om nogle emner som er blevet aftalt på forhånd. Mange af de unge har ifølge ungementoren svært ved at finde rundt i systemet og de ved ikke hvor de skal henvende sig med deres problemer. Derfor har en stor del af ungementors arbejde også været at finde ud af hvor de unge skal rette henvendelse i kommunen. Ungementor har bl.a. deltaget i møder med: Jobkonsulent Virksomhedskonsulent Familieafdelingen Uddannelsesinstitutioner Advokat Politiet Psykiater Læge Psykolog Misbrugskonsulent Mulighed for at tage ud af huset Ungementorens mulighed for at tage ud af huset er ifølge både unge, ungementoren selv og medarbejderne i Ungestifinder meget vigtig. Både i forhold til at skabe tillid og gode relationer, men også i forhold til at løse de praktiske problemstillinger de unge står overfor. Med

13 arbejderne i Ungestifinder har ikke ressourcer til at tage sig af de problemer, hvor løsningen kræver aktiviteter udenfor Jobhuset, og derfor er denne mentorfunktion meget vigtig. Ifølge jobkonsulenten er ungementorens funktion rigtig vigtig i forhold til parallelindsatsen, fordi hun har mulighed for at fastholde de unge, ved at tage ud af huset til møder sammen med de unge og hun har ressourcer til at påminde de unge om mødetider. Metoderne i arbejdet med de unge Ungementoren arbejder ikke efter en bestemt metodisk formel i støtten til de unge. Men efterhånden som ungementoren har fået mere erfaring, er der opstået en række pejlemærker i den måde der arbejdes med de unge på. Støtten er et frivilligt tilbud Når ungementoren er i kontakt med en ung for første gang, så præsenterer hun støtten som et frivilligt tilbud den unge kan tage imod, hvis han/hun er villig til at få hjælp. På den måde stiller ungementoren krav til den unges indstilling, og lægger en del af ansvaret over på den unge. Alle de unge som er blevet spurgt har sagt ja til tilbuddet om mentorstøtte. De unge skal lære at tage ansvar for eget liv Ifølge ungementoren er det meget vigtigt, at ansvaret ikke tages fra de unge, hvis de skal lære at klare sig selv. Derfor hjælper ungementoren med at synliggøre de muligheder der findes samt guide og rådgive de unge uden at overtage styringen. Derudfra skal de unge selv træffe beslutningerne. Mange af de unge har ikke lavet noget i lang tid, og opgaverne kan derfor synes uoverskuelige. Derfor forsøger ungementoren at skabe struktur ved hjælp af ugeplaner, så de unge bedre kan overskue hverdagen og de opgaver de skal nå. Ungementor har desuden arbejdet med at opstille delmål for de unge, for at opgaverne ikke skal virke uoverkommelige, og sikre at de unge får nogle personlige sejre undervejs, som bliver synliggjort. Ifølge ungementoren er det afgørende at de unge gives nogle faste rammer og noget struktur på hverdagen. Ungementorens opgave er derfor også at holde de unge fast på de mål den unge har sat sig. Handlingsorienteret med fokus på uddannelse og job Ifølge ungementoren arbejder hun meget handlingsorienteret og har et job- og uddannelsesrettet fokus i tråd med forløbet i Ungestifinder. I samarbejde med den unge handler ungementoren på de problemer, som står i vejen for at den unge kan nå sine mål. Ungementoren taler med de unge om deres fremtidige drømme og hjælper med at tage kontakt til uddannelsesinstitutioner. Det tætte samarbejde mellem ungementoren og Ungestifinder er med til at sikre at ungementorens fokus er beskæftigelses- og uddannelsesrettet, samtidig med at der arbejdes med de unges problemer

14 Ad hoc opgaver og uge planlægning Ungementoren arbejder ud fra en ugeplan hvor hun registrer aftalerne med de unge og afsætter tid til administrativt arbejde. Ifølge ungementoren dukker der ofte uventede opgaver op, og derfor virker hendes ugeplan kun som en overordnet guideline, hvor aftalerne kan flyttes rundt alt efter behov. Da mange af de unge har et meget dårligt netværk og få kontaktmuligheder udover ungementor, vil ungementor ikke lade de unge vente på hjælp indtil næste aftalte møde. Derudover er det ungementors overbevisning, at de unges problemer skal løses hurtigst muligt, og det betyder at der må arbejdes meget ad hoc. Ungementoren har valgt at hun ikke vil begrænse de tidspunkter hvor de unge kan tage kontakt, hvilket betyder at hun har telefonen tændt både om aftenen og i weekenden. Mange af de unge kontakter mentoren via sms, så hun kan svare når hun har tid, og hun har kun få gange oplevet at de unge tager kontakt i weekenderne. Professionel relation til de unge Ungementor forsøger at opretholde en professionel relation overfor de unge, men samtidig skal relationen være meget tæt. Ungementor forsøger at sætte grænser for hvor tæt på hun vil gå, men det kan være svært fordi mange af de unge har et meget dårligt netværk og derfor ikke har andre end ungementor at kontakte. Det daglige samarbejde med de unge Samarbejdet mellem den enkelte unge og ungementoren er forskelligt alt efter den unges problemstillinger og behov. Som nævnt i afsnittet om ungementorens opgaveplanlægning, foregår samarbejdet mellem den unge og ungementoren ved at der laves aftaler om at mødes. Hyppigheden i aftalerne varierer fra ung til ung, da nogle af de unge har brug for flere aftaler pr. uge og andre en enkelt. Det er ungementors erfaring at de unge har brug for færre aftaler jo længere i forløbet de kommer og når de kommer ud i praktik. Mødestederne er meget varierede og kan foregå hjemme hos den unge, i den unges nærmiljø, i Ungestifinder etc. Ungementor beslutter mødestedet, for at de unge lærer at overholde mødetider og kommer udenfor døren

15 4. Organisering og samarbejdsflader Dette afsnit vil omhandle organisering af ungementorfunktionen samt de samarbejdsflader, som ungementoren har i det daglige arbejde omkring de unge. Da ungementorens daglige virke er tæt knyttet op på Ungestifinder forløbet, er der i praksis mange sammenfaldende samarbejdsrelationer for både ungementor og vejledere fra Ungestifinder. Ungementoren har i sit virke mange forskellige samarbejdsflader såvel internt i Jobhuset, hvor Ungestifinder forløbet befinder sig og eksternt i forhold til jobcenter, uddannelsesinstitutioner, andre kommunale samarbejdspartnere osv. Mentorens samarbejdspartnere er vigtige i forhold de unges udvikling, fordi nogle af de unges problemer og barrierer ikke alene kan klares med ungementorens støtte. Udover samarbejdsrelationerne er der en bred flade af forskellige aktører, som ungementoren har kontakt til i forbindelse med støtten til den unge; bank, læge, psykolog etc. Disse vil ikke blive nærmere beskrevet, da der ikke er tale om egentlige samarbejdspartnere, men mere om kontaktflader i forbindelse med støtten til de unge. Samarbejdsflader for ungementoren De primære samarbejdsflader for ungementoren er vejlederne i Ungestifinder samt virksomhedskonsulenten, der sidder placeret i samme hus. Samarbejdet foregår på tæt daglig basis, men er ikke lagt i faste rammer. Ud af huset er ungementors samarbejdsrelationer mere løst og ad hoc baseret, og graden af samarbejde varierer i forhold til den unge. Samarbejdsrelationen er derfor ofte enkeltsagsrelateret. Af eksterne samarbejdspartnere kan nævnes: Kommunens familieafdeling Uddannelsesinstitutioner Advokat Politi Psykiater Socialpsykiatrien (Støttekontaktperson) Hjemme-hos Red Barnet, angående besøgsfamilie til en borger Læge Psykolog Jobkonsulent Misbrugskonsulent Ydelseskontoret UU Virksomheder (virksomhedsmentorer)

16 Samarbejde og ansvarsfordeling ml. Ungestifinder og ung e- mentor Ungementoren er, som førnævnt, fysisk placeret i Ungestifinder, og i det daglige er der et tæt samarbejde mellem vejlederne i Ungestifinder og ungementoren. Henvisning til ungementoren I projektforløbet er der blevet arbejdet med to forskellige visiteringsmodeller: I opstarten vurderede vejledere i Ungestifinder hvilke unge der kunne have brug for mentorstøtte når der blev visiteret borgere fra jobkonsulenten. Ifølge vejlederne i Ungestifinder havde denne model sine ulemper, da det ofte var svært at gennemskue, hvem der havde brug for en mentor. Henvisningsproceduren er blevet ændret, så ungementor allerede bliver koblet på fra starten i forbindelse med visitering fra jobkonsulenten. Når en ung starter i forløbet, læser ungementoren og Ungestifinder vejlederne de unges journaler, og vurderer i fællesskab hvilke unge der kunne have brug for ekstra støtte. I visse tilfælde har jobkonsulenten også skrevet en notits om det i sagen. Hos visse af de unge viser det sig først senere i Ungestifinderforløbet, at der kræves en mere håndholdt støtte. Hvis ungementor har tiden til en ekstra ung, kobles hun på. Ungementoren har få gange sagt nej til at blive tilknyttet en borger, da vurderingen har været, at den unge havde for store problemer og derfor ville kræve for meget tid. Ansvarsfordeling, sparring og samarbejde Vejledere på Ungestifinder har hver især ansvaret for en række unge, og hvis ungementoren kobles på, refererer hun til den medarbejder, som har ansvaret for den enkelte unge. Samarbejdet er meget ad hoc præget, selvom det foregår på tæt daglig basis. Der er aftalt et møde hver 14. dag, men ofte vendes problemer og spørgsmål omkring den unge løbende, fordi det ikke altid kan vente til mødet. Pt. bruger ungementoren i stor grad kollegerne i Ungestifinder til løbende sparring og afklaring af spørgsmål omkring de unge. Mentorens rolle og betydning i Ungestifinder Mange af de visiterede unge har problemer, som kan være forstyrrende for både vejledere og de andre unge i Ungestifinder forløbet. Vejlederne skal afholde undervisningsforløb, og selvom de i begrænset grad har opgaver ud af huset med de unge, er der ikke muligheder og ressourcer til at give en håndholdt støtte til de unge, der har brug for det fx at håndtere akutte problemer og hente de unge, når de ikke er mødt på vejledningsforløbet. Før ungementoren var det nødvendigt for Ungestifinder at tilbagevisitere nogle af de unge, fordi deres problemer var så omfattende, at der ikke var ressourcer til at udføre den nødvendige indsats. Der har ofte været tale om unge, som har været opgivet i tidligere forløb. Med brug af ungementor kan flere af de unge med svære problematikker fastholdes i Ungestifinder forløbet, som der tidligere ikke var kapacitet til. Ungementoren kan i sit arbejde afsætte den nødvendige tid til at gradvist at etablere et tæt tillidsforhold til den unge, og kan også, som tidligere nævnt, bruge langt mere tid på opgaver ud af huset end vejlederne på Ungestifinder har mulighed for

17 Via denne arbejdsdeling frigøres der ekstra ressourcer til vejlederne, der så kan yde en ekstra indsats til de unge der ikke får mentorstøtte. Vejlederne i Ungestifinder har den opfattelse, at de unge der tilbagevisiteres, også er bedre afklaret i forhold til behandling. Samarbejdet med virksomhedskonsulent I Ungestifinder er praktikken en integreret del af de unges forløb, og der er en tæt kontakt og sagsoverlevering mellem Ungestifinder/ungementoren og virksomhedskonsulenten. Virksomhedskonsulenten er en del af virksomhedsteamet, der er placeret i Jobhuset, hvor Ungestifinder også befinder sig. Samme fysiske placering betyder at ungementor, Ungestifinder og virksomhedskonsulent hurtig kan mødes og snakke tingene igennem. Samarbejde i praktikopstart Når en ung skal ud i praktik afholdes der et trekantsmøde mellem Ungestifinder, den unge og virksomhedskonsulent, hvor den unges ønsker om praktik samt behov for særlige hensyn afstemmes parterne i mellem. Hvis ungementoren er tilknyttet den unge, deltager hun også i mødet. Virksomhedskonsulenten har forud for mødet modtaget info om de unges praktikønsker samt særlige opmærksomhedspunkter om den unges kompetencer og barrierer fra Ungestifinder. Det kvalificerer virksomhedskonsulenten til at kunne lave bedre match mellem den unge og praktikstedet. Når den unge starter i praktikforløbet, tager virksomhedskonsulenten i princippet over. Virksomhedskonsulenten har bl.a. til ansvar at lave løbende opfølgning på den unge ude på praktikstedet, og være bindeleddet mellem virksomheden og jobcentret. Hvis den unge får støtte fra ungementor, vil denne støtte typisk fortsætte ind i praktikforløbet i en periode. Det er sjældent, at ungementoren kommer på den unges praktikplads. I nogle tilfælde har mentoren fulgt den unge til praktikstedet de første dage og, hvis den unge har svært ved at benytte offentlige transportmidler er ruten blevet øvet på forhånd. Det løbende samarbejde Under praktikken er der løbende kontakt mellem virksomhedskonsulenten og Ungestifinder/ungementoren. Hvis ungementor opfanger, at en af hendes unge har problemer på praktikstedet gives disse informationer videre til virksomhedskonsulenten. Omvendt kan virksomhedskonsulenten også kontakte ungementoren, hvis der opstår problemer i praktikken som hun kan være med til at løse. I nogle tilfælde er det nødvendigt at Ungestifinder, den unge og virksomhedskonsulenten afholder et møde, hvis der begynder at vise sig store problemer som fx regelmæssige udeblivelse fra praktikken. Ungementoren kan deltage, hvis det skønnes nødvendigt. Men i de fleste tilfælde har ungementoren og Ungestifinder overdraget arbejdet til virksomhedskonsulenten og virksomheden

18 Ansvars- og rollefordeling mellem ungementor og virksomhedskons u- lent Både ungementor og virksomhedskonsulent nævner, at der er klare aftaler om rollefordelingen, når en ung starter i praktikforløb. Virksomhedskonsulenten tager sig af det arbejdsrelaterede. Ungestifinder og ungementor samarbejder med den unge selv om uddannelsesmuligheder. I rollefordelingen er virksomhedskonsulenten også den der i de unges praktikforløb presser dem, mens ungementor er den person, de unge kan læne sig op ad, når tingene synes svære og udfordrende. Virksomhedskonsulent om rollefordelingen: - Jeg husker på et tidspunkt, hvor Majbritt (ungementor) og jeg havde en snak om en ung, der havde problemer med at passe sin praktik. Der fik vi faktisk tegnet det ret godt op i forhold til hinanden omkring roller. Jeg var den hårde og Maibritt bevarede faktisk at være den der lidt gode. Det har jeg det fint med. Det vigtigste var faktisk, at vi i det her forløb havde en fordeling, hvor den unge kunne skelne mellem, hvem der gjorde hvad: Dig kan jeg snakke med, og Ulla(virksomhedskonsulent) hun presser lidt, hun er lidt den skrappe. Det er sådan set fint, for på den måde bevares tilliden. Hvis vi får en ung, som har mistillid til alle, så er det væltet. Ifølge virksomhedskonsulenten sikrer denne rollefordeling en mere helhedsorienteret og håndholdt indsats for den unge, hvor der er fokus på den unges progression både i praktikken og i privatsfæren. En del af de unge har på praktikstedet tilknyttet en virksomhedsmentor fx på et virksomhedscenter. Samarbejde mellem ungementor og virksomhedsmentor er meget løst og udelukkende ad hoc baseret, og ifølge virksomhedskonsulenten er der ikke tale om et overlap mellem de to mentorfunktioner. Virksomhedsmentoren har, i tæt samarbejde med virksomhedskonsulenten, ansvaret for de arbejdsrelaterede opgaver, og ungementoren har ansvaret for de praktiske og privatlivsrelaterede ting. Samarbejdet med jobkonsulenten Det er jobkonsulenten, der visiterer til Ungestifinder forløbet. Ved visitation af de unge er det med i jobkonsulentens overvejelser, hvorvidt en ung kunne have gavn af mentorstøtte. Jobkonsulenten kan skrive en anbefaling i den unges papirer om mentorstøtte, men det er ungementor og vejlederne i Ungestifinder, der internt vurderer, hvorvidt en ung bør have mentorstøtte. Ungementoren deltager ofte som bisidder ved samtaler mellem den unge og jobkonsulenten. I de situationer spiller ungementoren, ifølge jobkonsulenten, en væsentlig rolle, da det giver den unge en tryghed og støtte at have nogen med til bords, som varetager den unges interesser, og som der er tillid til. Fra ungementoren får jobkonsulenten ofte mange informationer om de unge, som ellers ville være svært tilgængelige. Jobkonsulenten ser kun de unge hver tredje måned til opfølgningssamtaler og har derfor ikke det fulde kendskab til deres barrierer. Ungementoren opda

19 terer konstant jobkonsulenten, som derfor hurtigt kan reagere, hvis den unge fx udebliver fra misbrugsbehandling,. Jobkonsulenten om ungementoren: Majbritt sørger jo også for, at de unge fx møder i misbrugsbehandling, og hvis hun ikke havde været der, så tror jeg heller ikke, at jeg ville være klar over, om de var mødt eller ej. Jeg får ikke den melding fra misbrugscentret, kun hvis det virkelig går helt dødt. En gang i mellem får jeg meldingen, han mødte ikke op overhovedet, og så må jeg gribe den derfra, men hvis de så møder og det måske ebber ud, så får jeg ikke besked med det samme. Ændringer i samarbejdet med jobkonsulent og virksomhedskonsulent Selvom samarbejdet med ungementors interne foregår på daglig og tæt basis, nævner både jobkonsulenten og virksomhedskonsulenten, at et mere struktureret samarbejde kunne være gavnligt. Virksomhedskonsulenten arbejder meget skemalagt, men da mentorfunktionen er spontan, bliver overleveringen også ad hoc baseret, og det skaber meget uro i virksomhedskonsulentens arbejdsdag. Derfor fremhæver såvel virksomhedskonsulenten som jobkonsulenten, at et mere struktureret samarbejde kunne kvalificere både mentors og jobkonsulentens arbejde og sikre overlevering af så meget information så muligt. Jobkonsulenterne og Ungestifinder har således siden september 2010 afholdt et månedligt møde. Andre samarbejdsflader Som tidligere nævnt gør ungementor brug af mange forskellige samarbejdspartnere fra sag til sag. Selvom langt de fleste af samarbejdsrelationerne er meget løse og ad hoc baseret, er de vigtige i den enkelte sag, fordi forbedring af de unges progression ofte kan afhænge af flere parallelle indsatser på én gang. Samarbejdet kan foregå ved, at ungementoren fungerer som bisidder ved den unges møder med fx psykolog, misbrugscentret, ydelseskontor osv. I andre situationer kan ungementoren indhente oplysninger hos fx kommunens familieafdeling. I forbindelse med den unges ønsker om uddannelse, har mentoren flere gange taget med den unge ud på stedet ved besøg eller indskrivning. Samarbejde med ungdomsuddannelsesvejledningen Et af delmålene i ungementor-projektet har været at etablere et udvidet og mere struktureret samarbejde med UU, så uddannelsesvejledningen til de unge i Ungestifinder-forløbet kan blive yderligere kvalificeret. Pt. er der visse begrænsninger i den nuværende samarbejdsform, da UU kun vejleder op til det fyldte 25. år. Derefter er det vejlederne på Ungestifinder, der har ansvaret for vejledning om uddannelse. Ifølge medarbejderne på Ungestifinder kan det været svært at yde optimal vejledning og være helt opdateret på eventuelle nye uddannelsestilbud, optagelseskrav osv. Samarbejdet mellem Ungestifinder og UU besværliggøres desuden af geografiske begrænsninger, hvilket

20 giver udslag i, at Ungestifinder skal tage kontakt til forskellige UU vejledere afhængigt af den unges bopæl. Hvis en ung har modtaget specialundervisning, er det også en bestemt UU vejleder, der skal kontaktes. Både UU og Ungestifinder har på et møde givet udtryk for ønsket om et tættere samarbejde på tværs af de unges alder, bopæl og tidligere skolegang. Der arbejdes pt. på en samarbejdsaftale, der skal sikre større smidighed i uddannelsesvejledningen

21 5. Om de unge Dette afsnit belyser de unges barrierer og problemer. Beskrivelsen af de unge baserer sig på udsagn og informationer om de unges barrierer samt kvantitative data, som ungementoren har registreret i forløbet om fx uddannelse, forsørgelse, barrierer etc. Endvidere beskrives det, hvordan de unge selv samt kommunale medarbejdere oplever effekten af mentorstøtten. Endelig beskrives det i en række udvalgte cases, hvordan mentorstøtten mere praktisk har fungeret for nogle af de unge. Generelt om de unge i Ungestifinder De unge, der visiteres til Ungestifinder (og ungementor) er betegnet som unge med andre problemer end ledighed (matchgruppe 2). De har, overordnet set, en kombination af sociale, økonomiske og psykiske problemer, der forhindrer dem i at have en velfungerende hverdag og i at fastholde eller komme videre i job og uddannelse. De fleste unge, som visiteres til Ungestifinder, har ifølge de ansatte brug for at få ryddet op i nogle problemer, har nogle dårlige oplevelser med i bagagen og har et meget lille netværk. For mange af de unges vedkommende kan de løse problemerne selv ved hjælp af vejledning fra Ungestifinder, men så snart der er brug for en mere intens og håndholdt støtte, har Ungestifinder ikke ressourcerne, og der kan ungementoren sætte ind. Om de unge, der får mentorstøtte De unge der får mentorstøtte er unge, der befinder sig i den tungeste ende af matchgruppe 2, og som har særlige problemstillinger der kræver en mere håndholdt indsats. Disse unge kræver mange ressourcer, og det er svært for Ungestifinder at håndtere dem. Beskrevne barrierer hos unge med mentorstøtte* Misbrug Psykisk Fysisk Hash (1) Angst og social fobi (4) Fibromyalgi (diffuse smerter) (1) Alkohol (2) Tvangshandlinger (1) Dårlig ryg (2) Amfetamin (1) Depression (4) Piller (1) Sorg (1) Spiseforstyrrelse (1) Kilde: Ungementors registreringer Tallet i parentesen angiver, hvor mange unge der har den konkrete barriere *De unge kan have flere barrierer på samme tid. De unge har typisk mange problemer, som skal løses udenfor aktiveringsforløbet og har derfor brug for en mere omfattende hjælp. Medarbejderne i Ungestifinder har primært fokus på beskæftigelse, uddannelse og på personlig vejledning, men de har ikke ressourcer til at tage med den unge ud af huset for at hente/bringe, walk-and-talk, gå med til lægen, i banken osv. i samme omfang som ungementoren. Ofte har de unge haft en svær opvækst med manglende opbakning, støtte og interesse. De lider af lavt selvværd, og mange har desuden økonomiske vanskeligheder. En del har også

22 psykiske lidelser som depressioner og sociale fobier. Ifølge vejlederne på Ungestifinder kommer der også flere unge med psykiske diagnoser som fx ADHD og autisme. De unges barrierer overskygger alt andet i tilværelsen og forhindrer dem i at komme videre. De har ikke overskud til at tænke på uddannelse og job, og selv grundlæggende hverdagsopgaver kan virke uoverkommelige for mange af de unge. De unge har derfor brug for at lære helt basale ting, såsom at overholde mødetider, ringe afbud, stå op om morgenen, betale regninger etc. Vejledere i Ungestifinder: - Vi har ikke mulighed for at tage forfærdeligt meget ud af huset og have den kontakt og gå ture og få snakket så intenst, som nogle af dem har behov for. De angste, handlingslammede og sårbare har brug for en, der kan hjælpe dem med at komme ud af hjemmet. Ifølge virksomhedskonsulenten er mentorstøtten nødvendig, fordi borgerne ikke er parate og klædt på til at varetage et voksenliv og det ansvar, som følger med. Ungementoren nævner, at mange af de unge har svært ved at tage kontakt til deres jobkonsulent eller andre kommunale afdelinger, både fordi de unge ikke har overblik over, hvor de skal henvende sig, og fordi de mangler overskud. Barrierer hos de unge, der får mentorstøtte, kort fortalt: Psykiske lidelser som depression, angst og social fobi Misbrug Fysiske lidelser Lille eller intet netværk, mangler opbakning og støtte i nærmiljøet Dårlig eller manglende social opvækst Økonomiske vanskeligheder Har ikke overskud og mod på at kontakte læge, kommune, psykolog etc. Har ikke overblik over, hvor de skal rette henvendelse med deres problemer (hvis problemerne er erkendt). Antal af unge der får mentorstøtte Siden projektets start i marts 2010 har 21 unge modtaget ungementorstøtte. Heraf er 14 kvinder og 7 mænd. 6 af de unge har anden etnisk baggrund end dansk. Mentor har i øjeblikket tilknyttet 10 unge. Aldersmæssigt fordeler de unge sig således: Alder Antal unge år år år 4 28 år+ 6 Kilde: Ungementors registreringer

23 Afsluttede mentorforløb På baggrund af nedenstående fremgår det, at 8 ud af 18 unge har afsluttet mentorforløbet. Heraf er 3 unge afsluttet til uddannelse eller job, 2 er blevet afklaret i forhold til behandling og en er overgået til et nyt aktiveringsforløb. 2 unge forventes at kunne afsluttes snarligt 5. Det betyder, at 10 unge ikke er afsluttet, heraf har 3 modtaget mentorstøtte i under en måned. Afsluttet til u ddannelse eller job 1 ung er i ordinær beskæftigelse 1 ung har fået løntilskudsjob og starter på HF sommeren ung begyndte i 9. klasse på VUC og blev kort tid efter gravid. Afklaret til be handling eller anden aktivering 1 ung er overgået til socialpsykiatrisk behandling 1 ung er blevet afklaret og er kommet i psykiatrisk- og misbrugsbehandling 1 ung er overgået til Serviceteamet, som var et mere passende aktiveringstilbud. Andet 1 ung er afsluttet, fordi vedkommende ikke var berettiget til kontanthjælp 1 ung er overgået til dagpenge 1 ung har flyttet kommune To forløb forventes afsluttet snart 1 ung begynder på HG til januar, og er lige nu i praktik 1 ung skal have afklaret forhold omkring elevløn og har gennem praktik fundet læreplads. Flere af de unge, der får mentorstøtte, har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig, mens andre har gået passive i systemet i længere tid. Der er i kommunen heller ikke altid fuldt overblik over, hvilke typer af barrierer de unge har, når de starter i Ungestifinder, da mange er lukkede og indad reagerende. Derfor bliver der undervejs i forløbet på Ungestifinder (eller hos ungementoren) ofte synliggjort skjulte barrierer hos de unge. Uddannelsesniveau ved mentortilknytning 6 2 ud af 15 unge har en uddannelse udover folkeskolen, én har HF eksamen og én er uddannet regnskabsassistent 5 Tre andre unge, udover de 8 som her er anført, er afsluttet. De indgår dog ikke i statistikken, fordi de blev afsluttet meget kort tid efter, at de startede i Ungestifinder og fik tilknyttet mentorstøtte. 1 ung er startet i uddannelse 1 ung er pt. indsat 1 ung er i misbrugsbehandling 6 6 af borgerne er kun registreret med fødselsdato, køn og oprindelse. 3 unge fordi de lige har fået tilknyttet mentorstøtte og ungementoren endnu ikke kender de unge. 3 unge fordi de er stoppet i Ungestifinder kort tid efter at de er startet (1 er pt. Indsat, 1 er i misbrugsbehandling, og en er gået i uddannelse). Derfor er tabellerne i resten af notatet lavet på baggrund af registreringer på 15 unge