Af Camilla Mehlsen. 8 Asterisk juni 2012
|
|
- Rudolf Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kan 1500 skoler skille sig ud? Kampen om opmærksomhed er skudt i gang, og uddannelsesinstitutioner er med i ræset om at være noget særligt. Men kan alle 1500 folkeskoler skille sig ud? Og betyder det, at vi mister den fælles skole? scanpix Af Camilla Mehlsen 8 Asterisk juni 2012
2 juni 2012 asterisk 9
3 oget ganske særligt. Det er ikke bare et slogan opfundet af flødebolsjet Werthers Original, men også hvad et stigende antal skoler, gymnasier og universiteter drømmer om at være. Noget ganske særligt. Det værste for et menneske eller en uddannelsesinstitution er at være en i flokken. I dag gælder det om at skille sig ud, opbygge et brand på Facebook og vise sine unikke fortræffeligheder. Og det skader ikke at reklamere for sin særlighed. Markedsføring er i høj kurs på de danske uddannelsesinstitutioner, men det er ikke mange år siden, at annoncer for efterskoler, højskoler, universiteter mv. var en sjældenhed. Kan du mon huske første gang, du så et billboard eller en busreklame for en uddannelse? Professor Per Fibæk Laursen husker tydeligt sit første møde med en uddannelsesannonce i stort format: Det var i lufthavnen for omkring et årti siden, og dengang fik annoncen for en akademisk erhvervsuddannelse ham til at stoppe op. Det var nyt. Hvis vi går år tilbage, så var der stort set ingen uddannelsesinstitutioner, der reklamerede og profilerede sig. Det var universiteterne og professionshøjskolerne, der begyndte, og de annoncerer flittigt i dag. Siden er gymnasierne fulgt med. Folkeskolerne annoncerer endnu ikke, men det kan man i princippet forestille sig, at de kommer til. Med det frie skolevalg og privat- og friskolernes stigende andel af eleverne er de kommunale folkeskoler kommet i en markedssituation, siger Per Fibæk Laursen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, der er forfatter til flere bøger om skolens udvikling. Hul på bylden Set fra en brandingeksperts stol er det også en ny situation, at uddannelsesinstitutioner»skolerne lægger vægt på at have en profil og en særlig identitet og ikke bare være en standardvare. Men det kan være en absurd øvelse med omkring 1500 folkeskoler, der alle vil fremstå med en helt speciel og særlig profil.«professor Per Fibæk Laursen profilerer sig. Frederik Preisler er direktør for reklame- og kommunikationsbureauet Mensch og har arbejdet med profilering af mange typer organisationer, også fra uddannelsessektoren. Og han mærker uddannelsesinstitutionernes bevægelse mod mere branding: Der er i dag et mantra, der hedder: Er det ikke set, er det ikke sket. Man skal ikke så forfærdelig mange år tilbage før, at tanken om, at en uddannelsesinstitution skulle brande sig og benytte sig af den kommercielle verdens slagredskaber, var helt uhørt. Derfor gjorde man det ikke. Men i det øjeblik der er én, der gør det, så går der hul på bylden. Det billede kan professor Per Fibæk Laursen genkende. Når uddannelsesinstitutioner først begynder at markedsføre sig, så er der ingen af de andre institutioner, der tør lade være, siger han. Farvel til ens skoler Profileringstendensen handler dog om meget mere end glittede plakater og højtråbende annoncer i tog, busser og på bygninger. Længslen efter den særlige profil kommer også til udtryk i, at uddannelsesinstitutioner satser på en særpræget skolearkitektur, alternative pædagogiske metoder eller særlige studieretninger. Og egentlig handler den stigende profilering mere om institutionernes kerne end kommunikation, for mange uddannelsesinstitutioner er under kraftig forandring. Det gælder ikke mindst ideen om den fælles folkeskole. Engang lignede folkeskoler hinanden. I dag præsenterer skolerne deres særlige profil eller værdigrundlag på deres hjemmesider, og det er de også forpligtet til at gøre i henhold til folkeskoleloven. Profileringen har taget fart, efter at der kom frit skolevalg i 2005, for det har i højere grad stillet skolerne i en markedssituation. Ifølge Per Fibæk Laursen er den stigende profilering et symptom på, at vi er ved at sige farvel til de ens skoler og et goddag til den særlige skole. Det er tydeligt, at vi langt hen ad vejen er ved at miste det, at folkeskoler er ens. I 1950 erne, hvor man havde fået indført det, jeg kalder industrisamfundets skole, lignede folkeskolerne i høj grad hinanden. Dengang var det godt, hvis der ikke var noget særpræg ved en skole, og den lignede alle andre. Sådan betragter man det ikke i dag, hvor det er en kvalitet at have et særpræg; en profil. Folkeskolerne er blevet meget mere forskelligartede, og vi ser i dag et meget mere mangfoldigt skolebillede, siger Per Fibæk Laursen. 10 Asterisk juni 2012
4 polfoto FARVEL TIL ENS SKOLER Tilbage i 1950 erne lignede folkeskolerne hinanden. I dag er det en kvalitet at skille sig ud og have en profil. Ifølge Jens Rasmussen, professor i pædagogisk sociologi ved Aarhus Universitet, er selve ideen om profilering ikke ny. Først i 1980 erne slår den daværende regering til lyd for, at man laver en restrukturering af det offentlige. Undervisningsministeren, der dengang hed Bertel Haarder, kaldte det perestrojka, altså ombygning eller omstrukturering. Det er en tidlig New Public Management-tankegang, der dukker op, hvor man opfordrer til at tænke i, hvad markedet gør. Man taler om en simulering af markedsmekanismer. Fra politisk hold opfordrer man skoler og ungdomsuddannelser til at gøre sig konkurrencedygtige ved at profilere sig, siger Jens Rasmussen. Det bliver dog ved den brede opfordring. Skolerne begyndte ikke at investere tid og penge i markedsføring eller at oprette særlige profiler, for dengang var der ikke frit skolevalg. Uden frit skolevalg har skolerne ikke den samme motivation for at profilere sig, forklarer Jens Rasmussen. En ikke almindelig skole På en måde var Bertel Haarder forud for sin tid, for hans opfordring om profilering er i dag ved at blive ført ud i livet. I de senere år har en række skoler etableret profillinjer for særligt begavede, linjer for særlige interesser som naturfag, musik eller idræt eller specifikke retninger som fx globaliserings- og sundhedslinjer. Særligt i storbyerne vokser hele profilskoler frem. I København er der i dag seks profilskoler, og der er otte nye på vej, bl.a. en madskole og en forskningsskole. Da Bellahøj Skole i København sprang ud som Danmarks første idrætsskole i 2007, var det for at være noget andet end en almindelig folkeskole og tiltrække nye elever. Som man kan læse på skolens hjemmeside: Bellahøj Skole er en ikke helt almindelig københavnsk folkeskole, hvor vi naturligvis lægger særlig vægt på idræt og samtidig prioriterer et højt fagligt niveau i alle skolens fag. Professor Jens Rasmussen vurderer, at profilerne er en måde at fastholde den samlede enhedsskole på. Helt banalt: Hvis man kan juni 2012 asterisk 11
5 holde børnene i den fælles offentlige skole, så går de ikke i privatskole. Hvis vi ikke havde fået frit skolevalg, havde vi i dag formentlig haft langt flere børn i privatskoler og færre elever i folkeskole. Man kan så diskutere, hvor fælles den folkeskole bliver, siger Jens Rasmussen. Han påpeger dog samtidig, at der ikke er empirisk grundlag for at sige, præcis hvordan det går med profilskolerne, da de er relativt nye. Et brand eller 1500 profiler Man kan argumentere for, at profileringen er med til at holde fast i den fælles skole, men omvendt kan det være svært at se 1500 særlige profiler for sig. Kan alle 1500 virkelig skille sig ud? Skolerne lægger vægt på at have en profil og en særlig identitet og ikke bare være en standardvare. Men det kan være en absurd øvelse med omkring 1500 folkeskoler, der alle vil fremstå med en helt speciel og særlig profil, siger Per Fibæk Laursen.»I virkeligheden synes jeg, det er en smule fjollet, at folkeskolerne hver især skal have et værdigrundlag forskellige folkeskoler kan ikke have væsensforskellige værdigrundlag alene af hensyn til lovgivningen. Og så er de værdiløse.«reklamedirektør Frederik Preisler Kommunikationsdirektør Frederik Preisler er enig i absurditeten i at have 1500 brands, der udspringer af den samme grundide. I virkeligheden synes jeg, det er en smule fjollet, at folkeskolerne hver især skal have et værdigrundlag forskellige folkeskoler kan ikke have væsensforskellige værdigrundlag alene af hensyn til lovgivningen. Og så er de værdiløse. Hvis et værdigrundlag ikke er tilstrækkeligt unikt for den pågældende, så er det værdiløst, siger Frederik Preisler. Han mener, at der er en kæmpe fare for, at ideen om den fælles skole smuldrer. Der kommer til at blive spildt alt for meget tid på den enkelte skoles profilering. Selvfølgelig bør der være ét fælles værdigrundlag for hele folkeskolen, og så kan der være forskellige lokale og demografiske tilpasninger. At skulle opfinde det samme 1500 gange er dømt til at gå galt, siger han. Hvis Frederik Preisler skal rådgive folkeskolen om branding, er han ikke i tvivl: Den bedste løsning er at skabe ét stærkt brand Brandingguide til uddannelsesinstitutioner Profileringsræset er skudt i gang. Markedet for uddannelse er enormt, og skoler, gymnasier og universiteter er med i kampen om opmærksomhed. Asterisk har besøgt en af Danmarks førende branding- og kommunikationseksperter, Frederik Preisler fra Mensch, for at få styr på, hvordan uddannelsesinstitutioner bedst skiller sig ud fra mængden. 1 Drop at finde ud af institutionens værdier. Tal om eksistensberettigelse. De fleste værdier minder om hinanden. Tal i stedet om institutionens eksistensberettigelse, og nå derigennem frem til en erkendelse af, hvad sjælen er. Nogle uddannelsesinstitutioner har en bestemt sjæl de er besjælede og det er et konkurrenceparameter, der kan bruges. Her er det godt at være konkret: er skolen global, god til ADHD-børn eller talentfulde børn osv.? Sjæl har ofte med historie at gøre. Mange af vores kunder også uddannelsesinstitutioner kommer til os uden at have stillet sig selv det grundlæggende spørgsmål: hvad er vores eksistensberettigelse; hvad er det, der gør, at vi skal have del i de offentlige midler? Der bliver en underlig tavshed i lokalet, for det er svært at formulere kernen. Og måske når man frem til, at der i virkeligheden ikke er en eksistensberettigelse. 2 Forkort. Når man har indkredset essensen, så forkort det. Og forkort det igen. Og igen. Uddannelsesinstitutioner bruger alt for mange ord til at forklare sig med ringbind, rapporter og mapper. 3 Lad være med at gøre for meget selv. Det er vigtigt at alliere sig med nogle udefra, for det er en erkendelsesproces, man går igennem, når man skal finde frem til eksistensberettigelsen. Der bliver spildt rigtig mange penge på kampagner udformet af begejstrede amatører, hvor uddannelsesinstitutionerne selv har lavet det. 4 Drop pjecerne og informationen. Sats mere på kommunikation. Når man har fundet sin eksistensberettigelse, så skal man ikke begå den fejl at tro, at nu skal man kommunikere sin eksistensberettigelse. Det er en klassisk fejltagelse. Lav noget andet og sjovere end lange pjecer, der informerer om eksistensberettigelsen. Det handler om at kommunikere, ikke informere. Kommunikation henvender sig til de ikke særligt interesserede og har evnen til at fange opmærksomheden. Kommunikation er overfladisk, typisk også emotionel og stærkt subjektivt. For uddannelsesinstitutioner er det vigtigt at huske, at profilering ikke blot handler om at tiltrække elever eller studerende. Det handler i lige så høj grad om kampen om opmærksomhed i det offentlige rum. 5 Hav kun en talsperson/ frontfigur. Lær af erhvervslivet: Man er nødt til at vælge én person, der udtaler sig på institutionens vegne. En, der er god til at kommunikere og det talent er faktisk vigtigere end den hierarkiske placering som rektor eller skoleleder. 12 Asterisk juni 2012
6 istock og ikke 1500 sub-brands. Et stærkt brand vil skabe langt mindre forvirring og i sidste ende også skabe langt større klarhed på den enkelte skole, siger han.»hvis vi ikke havde fået frit skolevalg, havde vi i dag formentlig haft langt flere børn i privatskoler og færre elever i folkeskole. Man kan så diskutere, hvor fælles den folkeskole bliver.«professor Jens Rasmussen Taberne i kampen Frederik Preisler er altså skeptisk over for skolernes individuelle profilering. Spørgsmålet er, om det virker at skille sig ud? Ifølge Per Fibæk Laursen har det haft en meget positiv virkning for eksempelvis Bellahøj Skole at etablere sig som en profilskole med fokus på idræt. Profilen har øget elevtallet, den har især været med til at ændre elevsammensætningen positivt, og den har skabt en bedre stemning og arbejdsmoral blandt lærerne. Så den nye profil har klart været en succes for den skole, siger han. Både Per Fibæk Laursen og Frederik Preisler vurderer, at profilskoler og andre skoler, der er succesfulde med markedsføring, får et positivt udbytte af at have en særlig profil. Men der vil også være tabere i kampen om opmærksomhed. Det indviklede, som ingen rigtig kan svare på i dag, er, hvad sker der med de skoler, som ikke er så dygtige eller heldige i profileringen og markedsføringen? Der kommer flere dygtige, motiverede og flittige elever på Bellahøj Skole, men så kommer der færre af dem på andre skoler. Hvad sker der med dem? Bliver de bøvlede og besværlige elever klumpet sammen på andre skoler? spørger Per Fibæk Laursen. I København, Aarhus og Odense er der allerede skoler, der har problemer med deres image på grund af stor overvægt af tosprogede elever. Risikoen er, at det bliver svært at etablere sig med en stærk og positiv profil, hvis man ikke har elever, der kommer fra en uddannelsesorienteret hjemmebaggrund. Den store risiko er, at der opstår prestige- og kvalitetsforskelle skolerne imellem, siger Per Fibæk Laursen. Frederik Preisler spår, at skolernes profiler kommer til at få en større betydning, så det i højere grad er en social markør at fortælle, hvilken skole man har gået på. Der vil ske en segmentering tidligere i uddannelsessystemet. I USA har det i mange år handlet om, hvilket universitet har du gået på?, og det har man også set i Danmark. Den form for profilering er nu flyttet længere ned i værdikæden, så det nu også handler om, hvilket gymnasium har du gået på?, og der er sikkert ikke ret lang tid til, at vi vil spørge, hvilken skole har du gået på?. Der har selvfølgelig altid været forskel på, om man gik på den ene eller den anden folkeskole, men den form for opdeling er blevet mere tydelig, siger Frederik Preisler. Så måske kommer vi i fremtiden at skrive på vores voksne CV, at vi studerede på Harvard og gik på Ørestad Gymnasium og Bellahøj Skole. Eller også finder vi ud af, at det ganske særlige måske alligevel ikke er så særligt. Flødebolsjet Werthers Original (tidligere kaldet Werthers Echte) har i mange år markedsført sig som noget ganske særligt, som bedstefaren i den klassiske tv-reklame kunne give til sit søde barnebarn, for han er også noget ganske særligt. Werthers Echte har argumenteret for, at bolsjets særegne træk (med sin ovale form og guldpapir) er så specielle, at de kan registreres som varemærke. Men ikke alle er enige i den betragtning. EF-Domstolen har i hvert fald afgjort, at Werthers Original er et ganske almindeligt bolsje og således ikke signifikant anderledes eller noget ganske særligt. Per Fibæk Laursen Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i skoleledelse og udviklingen i folkeskolen. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om skolen, bl.a. Når klokken ringer ud opgør med industrisamfundets skole (med Steen Hildebrandt, 2009) og Den autentiske lærer (2004). Frederik Preisler Partner i kommunikations- og reklamebureauet Mensch, der bl.a. har lavet projekter for Københavns Universitet, Efterskolerne, Det Kongelige Teater, Politiken, Novo Nordisk og SKAT. Han er blandt andet bestyrelsesformand for teaterselskabet Holland House og rådsvalgt medlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster. Jens Rasmussen Professor i pædagogisk sociologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i komparativ uddannelsespolitik og har udgivet en lang række artikler og bøger om læreruddannelsen, undervisningsdifferentiering og uddannelsesforskning. juni 2012 asterisk 13
UDDANNELSER GØR SIG TIL
ASTERISK NR. 62 juni 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Tema PROFILERINGS- TENDENSER UDDANNELSER GØR SIG TIL Feature: Kan 1500 skoler skille sig ud? Et naturligt image?
Læs mereEN SKOLE I FORANDRING
EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE
Læs mereEn skole i særklasse
En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel
Læs mereROSKILDE PRIVATE REALSKOLE
Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereGenerelle ideer til Messecenter Vesthimmerland
Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereBrugbar og strategisk kommunikation
Brugbar og strategisk kommunikation BUM - Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Dato: 18. november 2015 // Camilla Mehlsen Lidt om mig Indehaver af Mehlsen Media med speciale i videnskommunikation
Læs mereKapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.
Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,
Læs mereFoto: Lars Kruse, Aarhus Universitet
Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.
Læs mereÅrsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning
Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Jeg indledte Jens Andersens oplæg med at fortælle om - og vise en video af - vores nyformulerede værdigrundlag. Jeg har besluttet i år at skrive en lidt
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereFolkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med
Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats
Læs mereATU Øst fejrer 10 års jubilæum
Nyhedsbrev Marts 2018 ATU Øst fejrer 10 års jubilæum ATU Østs 10 års jubilæum blev mandag d. 22. januar skudt i gang med en festlig fejring ved diplomoverrækkelsen for 450 ATU-deltagere. ATU Øst vil de
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereEN SUPERBRUGERS ERFARING
EN SUPERBRUGERS ERFARING 6 Mit navn er Katrine Berling, og jeg er sexolog og så har jeg 20 års erfaring med at bruge sites, apps og særligt Tinder til min dating. Faktisk er jeg muligvis nok dansk superbruger
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereHTX BUBBLEFUN EVENT
HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er
Læs mereNyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.
BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne
Læs mereHandsker - argumenter og modargumenter
Løsningsforslag www.safehair.eu Handsker - argumenter og modargumenter "Men jeg kan ikke bære handsker, fordi jeg ingen finfølelse har med dem!" Finfølelsen kommer tilbage med tiden! Læger kan sågar udføre
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereProjekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold
Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores
Læs mereBetalt indhold. - det nye sort eller bare helt sort?? 1/ Pressens Hus
Betalt indhold - det nye sort eller bare helt sort?? 1/4 2014 Pressens Hus Hvad er det egentligt? Native add Promotions Sponsorships Advertorials Branded content Content marketing Den kommercielle definition
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereJeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt
Kære Minister, tidligere Minister, bestyrelsesformand Kære alle sammen Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt speciel dag. Det er snart 48 år siden, jeg startede
Læs mereUdgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400
Læs mereSKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE
SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er
Læs mereUddannelse i Region Midtjylland
Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 12. august 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsessystemet i Region Midtjylland
Læs mereSkab bedre relationer gennem forbedring af image
Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om
Læs mereUDFYLDES OG AFLEVERES SAMMEN MED DINE LØSNINGER
Opgavesæt UDFYLDES OG AFLEVERES SAMMEN MED DINE LØSNINGER Navn: Alder: Adresse: By: Postnr: Email: Telefonnr: Evt hjemmeside: Rettigheder på alt indsendt materiale tilfalder Nørgård Mikkelsen ODENSE KØBENHAVN
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereTil uddannelsesordførerne og partierne
Til uddannelsesordførerne og partierne Med stor respekt for jeres arbejde for demokratiet i Danmark vil jeg gerne lufte mit dybe og inderlige ønske om at fjerne besparelserne på uddannelserne og give midlerne
Læs mereU-days - kampagneplakater
U-days - kampagneplakater Den 1., 2. og 3. marts 2012 blev der afholdt u-days, som er et åbent hus-arrangement, der samler alle videregående uddannelser i Aarhus. I den forbindelse kørte u-days blandt
Læs mereCenter for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU
Center for Grundskoleforskning En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning - fokusområder Undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer,
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereSådan får du nemmere ved at sælge dig selv
E-bog Sådan får du nemmere ved at sælge dig selv - 10 enkle steps til mere succes! Kort om forfatteren: Jeg, Louise Schubert har en kommerciel baggrund fra Handelshøjskolen i Aarhus. I mange år har jeg
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereTalentet i Folkeskolen
Talentet i Folkeskolen Udfordringer og potentialer for arbejdet med unge talenter i folkeskolen En konference arrangeret af Videncenter for Unge Stemmer Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Mandag den
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereÅrsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017
Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017 Så er endnu et år gået på syd området største skole. I 2016 har vi haft i alt 195,9 årselever med følgende fordeling friskolen
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereFORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING
- SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mereOvergangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?
Læs mereEvent. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter
Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning Event Formål: Navne: Carina, Heise, Peter Vores formål var at bygge et sammenhold i afdelingen samt at lave et markedsføringsprojekt for uddannelse HTX. Grunden til
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereKulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark
Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Oplæg på årsmødekonference i Norsk Kulturskoleråd, Hordaland, Bergen 13.03.15 Jan Jacobsen Kulturskoleleder, Aalborg Kulturskole Næstformand,
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereKOM/IT KAMPAGNE PROJEKT
KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereLokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning
Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereSå styr dog dit brand! Få en stærk brandposition
Så styr dog dit brand! Få en stærk brandposition Hvem styrer din brandposition? Din brandposition kan bedst beskrives som omverdenens opfattelse af dit brand. Hvad forbinder man dit brand med, og hvordan
Læs mereForslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien
Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.
Læs mereBestyrelsens beretning 2014
Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der
Læs mereÅrhus Friskoles Fredagsbrev d. 9. nov. 2012. Flittige hænder, rappe fødder og én i kassen!
Århus Friskoles Fredagsbrev d. 9. nov. 2012 Flittige hænder, rappe fødder og én i kassen! 1 Kære børn, forældre og øvrige venner af Friskolen. Efter mange grundige overvejelser, har jeg i dag fortalt skolens
Læs mereBUDSKABER PÅ BUNDLINJEN
BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN Om Albæk Kommunikation Historien om Albæk Kommunikation begyndte i 2014, hvor vi flyttede ind i vores første lokaler på Vesterbro i København. Forud var gået måneder, hvor vi holdt
Læs mereenkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.
DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereMit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler
Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:
Læs mereIntelligent undervisningsdifferentiering
23. november 2010 Intelligent undervisningsdifferentiering Jens Rasmussen Åben forelæsning DPU/AU Ekstern opdeling Privatskoler Skoler for tosprogede Profilskoler, profillinjer Intern opdeling Genopdeling
Læs mereTale til Uddannelsesforbundets Kongres 2017 d. 17/11-17
1 Tale til Uddannelsesforbundets Kongres 2017 d. 17/11-17 Erhvervsskolernes ElevOrganisation blev stiftet i 1996 og i de år har vi kæmpet for bedre vilkår for eleverne på erhvervsuddannelserne. Der er
Læs mereHvad sker der politisk for tiden?
FGA-konference 2018 Hvad sker der politisk for tiden? Økonomien Koblingsprocent Afsnøringer Friplads Frihedspakke til frie grundskoler 1 2 3 Administrative fællesskaber Fælles ledelse Afdelinger / filialer
Læs mereInnovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen
#4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereDans Film. Teater Design
Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur
Læs mereRanders kommune Brandplatform. 5. november 2015
Randers kommune Brandplatform 5. november 2015 Indhold Grundelementer i brandplatform 4 Kernefortælling 5 Core conversation 9 Brand ambition 11 Brand values 13 Brand benefits 15 Brand personality 17 Læsevejledning
Læs mereKurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium
Kurt Møller Pedersen Rektor Ikast-Brande Gymnasium 1.Hvordan påvirkes uddannelsesinstitutionerne (= gymnasier og HF-kurser) af aktuelle politiske initiativer? 2.I hvilken udstrækning kan Danmark på Vippen
Læs mereSÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere
SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges
Læs mereTalentrapporten og et eksempel
rapporten og et eksempel Søren shi@nghf.dk Nørresundby Gymnasium & HF 9. februar 2012 arbejd Foredraget 1 2 3 er der en talentdagsorden? 4 5 6 arbejde arbejd Hvem taler vi om? Den gruppe af elever og børn
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereMusiktalenter skal brande kommunen
Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob
Læs mereReferat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16
Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Jette Navntofte (JN), Erik Hygum (EH), Karsten Geertsen (KG), Hans Kjeldsen (HK), Mathias Egholm (ME),
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereDa jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.
Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereBevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole
Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde
Læs mereArbejdet med studieordninger
Arbejdet med studieordninger For at sikre de studerendes rettigheder og konstant hjælpe med at skabe den bedst mulige læreruddannelse er det nødvendigt løbende at have fokus på studieordningens kvalitet.
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs mereReferat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30
Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget
Læs mereÅbent Akademi. Page 1 of 5. Nyhedsbrev April 2019
Nyhedsbrev April 2019 Åbent Akademi Det er Akademiet for Talentfulde Unge Østs mission at skabe mest mulig talentudvikling for alle. Efter den positive respons på sidste års Åbent Akademi arrangement samt
Læs mereEngelsk som andetsprog
Engelsk som andetsprog AF LONE DYBKJÆR Baggrunden for denne artikel er et ønske om, at Danmark fortsat kan klare sig som et af de bedste lande i verden, også i det globale samfund, og måske ligefrem sætte
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHelene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013
Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereLars Bundgaard Sørensen
Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereGOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd
GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereRustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen
4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at
Læs mereBudgettale Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år.
1 Budgettale 2014 Lige nu henter forældre i hele Odense deres børn. På gangene møder de andre forældre og frustrerede medarbejdere. Og de undrer sig. Hvorfor skal vi nu fyre på børnenes område igen? Det
Læs mere