Vedrørende: Den sammenhængende by. Forslag til kommuneplanstrategi for København 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedrørende: Den sammenhængende by. Forslag til kommuneplanstrategi for København 2014"

Transkript

1 NOAH-Trafik Nørrebrogade København N København den 12. oktober 2014 Vedrørende: Den sammenhængende by. Forslag til kommuneplanstrategi for København 2014 NOAH-Trafik vil naturligvis især beskæftige os med de trafikale aspekter ved forslaget. Befolkningsvækst København oplever en stærk befolkningsvækst. I 2025 vil vi være københavnere. Det er flere end i 2014 og en stigning på 33 % set over 20 år. Udviklingen drives af mange unge tilflyttere, et betydeligt overskud af nyfødte i forhold til døde og indvandring fra udlandet. Kilde Den sammenhængende by Det er i denne forbindelse dog vigtigt at bemærke, at Københavns kommune i 1950 havde ca indbyggere og i år kun ca indbyggere. Der kan altså komme ekstra borgere i København før man slår rekorden fra Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken. En befolkningsvækst, som forventet, kan København godt klare trafikalt, dersom man målbevidst satser på miljøvenlige arealbesparende transportformer.

2 Det gælder derfor om at bruge pladsen fornuftigt. Da Københavns indbyggertal toppede var det cykler og kollektiv transport, der klarede langt det meste persontransporten. Her illustreres forskellene mellem arealforbruget for forskellige transportformer Biler er den allerdårligste løsning: Det er derfor afgørende, at de nye borgere og de nuværende ikke i særligt stort omfang bruger bil som transportmiddel. Der må derfor heller ikke investeres i store trafikgenererende anlæg som en havnetunnel/østlig ringvej. En sådan vil i uhørt grad forkæle biltrafikken og derved stimulere folk til at vælge biltransport frem for cykel og kollektiv transport. Byen kan ikke tåle den biltrafik, der er i dag hverken miljømæssigt eller pladsmæssigt. Derfor burde der være en målsætning om, at biltrafikken ikke må stige. Københavns Borgerrepræsentation besluttede faktisk i januar 1997, at biltrafikken i København ikke måtte stige over niveauet i Desværre blev trafikpolitikken ikke indrettet sådan at målsætningen blev opfyldt. København vil være CO2-neutral i Grøn omstilling af vores energiproduktion, et markant mindre energiforbrug og grøn mobilitet er vejen til en endnu bedre by med innovative og integrerede løsninger. Kilde Den sammenhængende by København har som nævnt besluttet at være CO2-neutral i En efterlevelse af denne målsætning vil kræve afgørende ændringer i trafikpolitikken. Man kan f.eks. ikke fortsætte med at kræve så mange nye parkeringspladser ved nybyggeri og heller ikke anlægge flere i eksisterende bydele. København er i udpræget grad en bilorienteret by. Biltrafíkken har generelt fremragende forhold både i signalstyringen og arealanvendelsen på vejene. Ifølge undersøgelsen nedenfor er bilandelen af ture højst i København blandt de 7 undersøgte byer.

3 Kun vores pæne andel på cykel redder lidt af æren, mens den kollektive andel er den laveste blandt de undersøgte byer. Det er beskæmmende for København. Flere eksisterende bykvarterer i København bliver bedre tilgængelige og dermed mere attraktive, når de nye stationer på metrocityringen åbner. Det samme gælder for Nordhavn, når de nye metrostationer er færdige, og for de områder, som eventuelt vil blive betjent af nye metro-og letbanelinjer. Den nye infrastruktur giver mulighed for at udnytte eksisterende arealer i byen bedre ved fx at opføre bolig-og erhvervsbyggeri i nærheden af stationer. Det understøtter en bæredygtig byudvikling, hvor flere kan bruge den kollektive trafik Kilde Den sammenhængende by For at kunne få den største nytte af investeringerne i den kollektive trafik er det nødvendigt, at man ikke samtidigt gør det attraktivt ikke at benytte den kollektive trafik. Det er ikke muligt samtidig at gå ind for privatbiler og offentlig transport i byområder, hvis man også vil imødekomme behovet for mobilitet og bedre livskvalitet. Vi er nødt til at foretage nogle klare valg om, hvad det er vi vil have, når det drejer sig om mobilitet i byer. Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden Kilde: Ritt Bjerregaard, daværende miljøkommissær i Det fri aktuelt 12. august 1996.

4 Det gør man imidlertid ved f.eks. at bygge Nordhavnsvejen og en forlængelse med en tunnel til Nordhavnen. Disse 2 vejanlæg, der tilmed vil komme til at koste i nærheden af 4 mia., kr. vil gøre det ekstremt attraktivt at pendle i bil og bruge bil i alle andre sammenhænge fra Nordsjælland. S-banen kombineret med metro til Nordhavnen vil ikke tilnærmelsesvis kunne klare sig i den tidsmæssige konkurrence. Det, at nogen lastbiltrafik vil være mindre generende efter disse anlæg er bygget, kan ikke opveje alle de negative konsekvenser af en sådan ekstra stor vej Belyse byggemulighederne i de stationsnære områder i den eksisterende by, særligt omkring de nye stationer på metrocityringen og omkring de eventuelt kommende letbanestationer og stationer på Sydhavnsmetro. Kilde Den sammenhængende by : For at få folk stimuleret til at benytte den kollektive trafik skal man heller ikke lokke med masser af pendlerparkeringspladser. Selv ved stationsnær beliggenhed af erhverv kræver Københavns kommune desværre et stort antal pendlerparkeringspladser. Derved undergraves effekten af stationsnær beliggenhed på afgørende vis: Desværre er de eksisterende parkeringsnormer mindre miljøvenlige end dem, der var i Kommuneplan Selve tallene er de samme, men i stedet for HØJST i kommuneplan 2009, står der nu i gældende kommuneplan I STØRRELSESORDEN OG HØJST. Det er af afgørende betydning, idet man derved lægger en norm, der svarer til det højeste antal parkeringspladser man må bygge. Det er vigtigt at gøre sig klart, at det er privatbiler med deres ringe belægning der bruger det meste af vejpladsen. Mange af varebilerne er også til persontransport på grund af lavere afgifter. Der vil være masser af plads til erhvervstrafikken hvis færre kørte rundt i hver sin bil. Færre tillokkende p-pladser vil være med til at sikre sikre en sådan udvikling. Det er biltrafikken, der optager det meste af pladsen på vore veje.

5 Den tunge trafik udgør en meget lille og tilmed faldende andel af trafikken. Kilde: Trafikken i København. Trafiktal

6 Som det fremgår af ovennævnte udgør den tunge trafik kun en meget lille del af den motoriserede trafik i København og den er over søsnittet faldet med 44,5 % siden Nedenfor er en illustration der viser, hvor den tunge trafik fra Helsingørmotorvejen kører hen. Som man kan se, er det kun en meget lille del der kører mod de centrale bydele og den trafik har primært mål på Sjællandssiden. På grafen kan man se, at der stort set ikke er tung trafik fra Helsingørmotorvejen når man når til broerne. Kilde: DTU Transport. Professor Otto Anker Nielsen %20trængselskommissionen/TrængselsOpgørelser%20v5.pdf

7 Den sammenhængende by indeholder forskellige afsnit om parkering. De trækker i noget forskellig retning. Her er de: Også kommuneplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang, friarealer og parkering kan skabe udfordringer. Endelig kan de ofte mindre grunde medvirke til, at investorer umiddelbart overser mulighederne. Undersøge om de generelle rammebestemmelser for bygningers omfang, friarealer og parkering mv. udgør en barriere for omdannelse og nybyggeri i den eksisterende by og derfor har behov for justeringer Erhvervslivet efterspørger bedre fremkommelighed på vejene, let adgang til varetransport og distribution, bedre parkeringsforhold samt god tilgængelighed for medarbejdere og kunder. Der er stor variation i valget af transportmiddel til virksomhederne og dermed også forskel på behovet for bil-og cykelparkering i forbindelse med kontorerhverv, forskellige typer virksomheder og detailhandel. Moderne kontorbyggeri indrettes i dag således, at der i de enkelte bygninger arbejder flere mennesker end tidligere. Det har desuden vist sig vanskeligt at dobbeltudnytte bilparkeringspladser i forbindelse med blandede bolig-og erhvervsbebyggelser. Kommunen vil derfor undersøge, om der bør ske en justering af parkeringsnormerne ' Kommentar: Et moderne erhvervsliv burde også være interesseret i en miljøvenlig by og bør derfor ikke som nu presse på for at modvirke en sådan udvikling ved at arbejde for mere parkering og større veje, som f.eks. direktør Michael Svane fra DI-Transport gør. I Trængselskommissionen, hvor undertegnede også sad, var det beskæmmende at se, hvordan Michael Svane arbejdede intensivt for miljøfjendtlige trafikinitiativer. Undersøge behovet for en revision af parkeringsnormerne for bil og cykel for erhvervsbyggeri under hensyntagen til blandt andet det stigende antal arbejdspladser pr. m2 og kommunens målsætning om en bæredygtig trafiksammensætning De fleste nye boliger opføres som etagebebyggelse, fx som karrébebyggelse eller høje punkthuse bl.a. ved Amager Strand, men der er også stor efterspørgsel efter rækkehuse som eksempelvis Margretheholmen og AlmenBolig+ boligerne på Grøndalsvænge Allé. I nogle tilfælde er de eksisterende planbestemmelser en barriere for at bygge nye rækkehuse og tæt-lav bebyggelse. Ligeledes kan reglerne for parkering begrænse byggeriet af boliger. Forskellige mennesker -fx unge -har forskellige behov for adgang til parkering, hvilket kommunen vil prøve at imødekomme Vi håber, at en revision af parkeringsnormerne vil reducere kravet om p-pladser samt sætte snævre grænser for hvor mange man i det hele taget må bygge. Desværre tyder nogle af de citerede udsagn på, at man vil gøre ondt værre med at tillade mere parkering. Det vil naturligvis modarbejde alle de pæne ord om CO2-neutralitet og en bæredygtig trafik. Vi må håbe på at alle gode kræfter vil arbejde for en moderne miljøvenlig by og derfor ikke presse på for at modvirke en sådan udvikling. Et skræmmende eksempel på den nuværende praksis er kravet om 180 parkeringspladser ved det i udpræget grad stationsnære Scala-byggeri. Det ligger lige ved Vesterport, Københavns Hovedbanegård og den kommende metrostation på Rådhuspladsen. Disse p-pladser vil formentlig generere mere end 1100 ekstra daglige bilture til Københavns centrum. Tidligere var der ingen parkeringspladser ved Scala. I forbindelse med spørgsmålet om parkeringspladser er det også vigtigt at tage anlægspriser og driftomkostninger i betragtning. Det er belastninger som skal samtænkes med de store miljømæssige og trængselsmæssige konsekvenser som et stort antal parkeringspladser medfører.

8 Her er en oversigt over hvad parkeringspladser koster i anlæg og drift: Parkering skaber trafik. Det er en gammel sandhed. Man har ofte i København brugt den tommelfingerregel, at hver parkeringsplads i gennemsnit medfører omkring 6 daglige kørsler Vi vil i denne forbindelse citere den verdenskendte danske arkitekt og ekspert i moderne miljøvenlige byplanlægning og byrum Jan Gehl: Jan Gehl, arkitekt og byplanlægger: Når der bygges boliger i fremtidens København skal vi klart markere, at så er der ikke plads til biler. Der skal kun være plads til delebiler. Erhverv skal ligge tæt på stationer og metro og skal ikke have p-pladser. Citat fra Den tænkende storby, Københavns Kommune, Kommuneplanstrategi 2007, s. 11 Desværre har denne- måske lidt bastante - melding fra Jan Gehl ikke haft indflydelse på parkeringsnormerne i den gældende kommuneplan. Naturligvis skal der være parkeringspladser til handicappede bilister, vare- servicetrafik og besøgende til virksomhederne. Når det gælder pendlerparkering ved arbejdspladser er der gennem årtier bygget titusinder af nye pendlerparkeringspladser i Københavns kommune. Disse parkeringspladser er en afgørende forudsætning for den voldsomme vækst i biltrafikken, som har fundet sted til og fra byen. Der findes ikke i kommunen nogen samlet oversigt over, hvor mange ekstra private parkeringspladser, der er og er kommet i København de seneste årtier. Man har heller ikke et samlet overblik over, hvor mange der er under anlæg, og hvor mange der er krævet i forbindelse med planlagte byggerier.

9 Der er dog et enkelt alarmerende tal for udviklingen i antallet af pendlerparkeringspladser fra ca til 2002, men det omfatter kun nye større erhvervsbyggerier i nævnte periode. Der er kommet over ekstra parkeringspladser: I forbindelse med de sidste 10 års større erhvervsbyggerier i København, bl.a. i havneområderne er der således anlagt over parkeringspladser på privat grund eller parkeringskældre. Kilde: Københavns Kommune: Trafik- og miljøplan Status og hovedproblemer NOAH-Trafik har gennem mange år forgæves forsøgt at få en oversigt over alle private parkeringspladser ved arbejdspladser i København. Københavns Kommune har undskyldt sig med, at man ikke havde ressourcer til at lave en sådan oversigt. Den 9. november 2001 sendte NOAH-Trafik derfor igen en henvendelse til Københavns Kommune og med en oversigt, der viste det omtrentlige antal parkeringspladser, der var anlagt de seneste år, var under anlæg eller mulige ifølge lokalplanerne. Det drejede sig om ca i Indre by og mere end i det øvrige København. Samlet antal altså over Vi spurgte om kommentarer. En unavngiven embedsmand udtalte til Jyllandsposten, at det nok skulle passe i løbet af omkring 15 år. Det er ikke lykkedes for os at få svar om hvor mange nye p-pladser, der er kommet siden Vi vil derfor her benytte lejligheden til at stille spørgsmålet igen. Havnetunnel En havnetunnel spøger desværre stadig. Københavns Borgerrepræsentation besluttede ellers i 2000, at droppe planerne, idet man konkluderede at en sådan ville skabe flere problemer end den løste. Hvis man ønsker en miljøvenlig trafikudvikling skal man ikke samtidig undergrave en sådan udvikling med miljøundergravende tiltag som en havnetunnel/østlig omfartsvej. Havnetunnelen bør opgives. Den underminerer det progressive i Ørestadsplanlægningen. skriver af en af vore førende byplanlæggere Peter Hartoft-Nielsen bl.a.: Netop det forhold, at vi ikke har haft motorgader i og en østlig omfartsvej omkring København, har været afgørende for den trods alt relativt gunstige trafikale situation, som præger København og de centrale bydele, og som mange andre europæiske storbyer i dag misunder os. Byen har skullet udvikle sig i et cirkeludsnit på 150 grader, og det har været grundlaget for en fornuftig aflastning af city. Problemet har været, at vi i alt for ringe grad har formået at styre denne decentralisering. Den regionale planlægning har været for svag i forhold til den kommunale planlægning. Boliger og arbejdspladser er gennem årtier blevet lokaliseret fjernt fra stationerne på det banenet, som er rygraden i den fingerbystruktur, som skulle have været grundlaget for byudviklingen. Resultatet er et stort og stærkt voksende biltransportarbejde i hovedstadsområdet, og en bystruktur, som er blandt de mest bilafhængige blandt europæiske storbyer, og blandt de mindst bæredygtige når det gælder mulighederne for reduktion af transportsektorens CO2 udslip. Hvad nytter roadpricing, forbedring af den kollektive transport med ønskelige letbaner, ringbane etc. når bystrukturen, dvs. placeringen af boliger og arbejdspladser, kun er gearet til biltransport? Skal mere miljøvenlige transportformer fremmes, må den fremtidige byudvikling understøtte bestræbelserne. Kilde Ingeniøren : Københavns skal være CO2-neutral i Som tidligere nævnt skal bl.a. grøn mobilitet bane vejen til en endnu bedre by med innovative og integrerede løsninger.

10 Dette står i kontrast til dette om at det kun er den kollektive trafik der skal være CO2-neutral. I 2025 skal den kollektive trafik være CO2-neutral, og 60 % af udslippet af Nox-partikler skal fjernes, så luften bliver renere. Kommunen udarbejder en plan, der sikrer CO2-neutrale busser i 2025, og har samtidig forsøg med el-og hybridbusser. Byudviklingen skal styrke brugen af disse klimavenlige trafikformer Hvis biltrafikken blot skal fortsætte med at stige bliver det både umuligt at opnå målet om CO2- neutralitet og samt at få Sunde rammer for Københavnerne "Københavnerne skal leve længere, have flere gode leveår og have lige muligheder for et sundt og aktivt liv. Københavnernes overdødelighed som følge af luftforurening skal reduceres Pendling I dag pendler ca ind til arbejdspladserne i København, og det giver bl.a. pres på indfaldsvejene. Dette pres kan mindskes, ved at beboerne i omegnskommunerne parkerer ved stationerne uden for byen og benytter kollektiv trafik. Mulighederne for at cykle helt ind til byen fra de nærmeste omegnskommuner kan udbygges gennem etablering af nye cykelsuperstier I den modsatte retning pendler ca københavnere hver dag til arbejdspladser uden for Københavns Kommune. En del af disse arbejdspladser er placeret relativt langt fra stationerne, så en betydelig del af udpendlingen fra København foregår med bil Kilde: Den sammenhængende by Det nævnte tal på indpendling på må vel forstås som indpendlingen over kommunegrænsen. Der nævnes park and ride, men det er ofte dyrt, grimt og upopulært at anlægge sådanne parkeringspladser. Derfor må løsningen være at folk kommer til stationerne med cykel og et kraftigt udbygget net af til- og fra-bringerbusser. Der benævnes, at en betydelig del af de udpendlere fra Københavns kommune kører i bil ud af byen. Det er miljømæssigt yderst uheldigt, idet der netop på deres rejsetidspunkter er god ekstra kapacitet i togene ud af byen om morgenen og ind mod byen om eftermiddagen. Gode busforbindelser fra stationerne til arbejdspladserne vil også kunne medvirke til at få flere til at udpendle uden bil. Som det kan ses af skemaet nedenfor, er der dagligt omkring personer, som pendler til København i bil. En beskeden del er disse bilister er handicappede. Resten må formodes at være raske og rørige således, at de må kunne pendle på anden og mere bæredygtig måde. Kilde:Transportvaneundersøgelsen og Københavns Kommune. Fra god til verdens bedste, Københavns cykelstrategi

11 NOAH-Trafik har derfor overfor Folketinget foreslået, at fri pendlerparkering skal beskattes med markedsværdien som fryns ligesom fri bil og fri telefon. Det vil være uhyre effektivt i retning af at få folk til at overveje om de kan pendle uden bil. Se henvendelsen her: Vi er klar over, at det med beskatning ikke er noget kommunen kan beslutte, men man kan arbejde for det overfor Folketinget. Det vil lette presset på indfaldsvejene, som presses af de 73 %, som er stort set altid er sikret fri parkeringsplads ved deres arbejdsplads. Det Københavns kommune kan gøre selv, er at undlade at kræve/tillade så mange pendlerparkeringspladser i byen. Det er indlysende at gratis parkering er stærkt motiverende for bilpendling. Kilde: Faktaark om pendling. Transportvaneundersægelsen

12 Analyse af antal personer i biler i morgenspidstimen mod København Det ser voldsomt ud på en fyldt motorvej, men blikket bedrager. Der er f.eks. kun personer i bilerne i spidstimen på Lyngbyvejen ved kommunegrænsen mod København. Vi har udarbejdet nedenstående analyse, der viser, at det ikke er nogen uoverkommelig opgave at skaffe mere miljøvenlig transport til en pæn del af de pendlere, der er på de undersøgte indfaldsveje i spidstimen mellem 8 og 9. Det siger sig selv, at kan man håndtere spidstimen så er alle andre af døgnets timer endnu lettere at klare. Det samme gælder den modsatte køreretning. Også en større reduktion kan håndteres ved fælles indsats fra bus- og bane-operatører. Hvis man eksempelvis kunne få 20 % af disse bilpendlere på Lyngbyvejen til i stedet at vælge den kollektive transport, drejer det sig kun om 690 personer. De kunne sidde i 1 tog eller 16 busser. I skemaet ovenfor er regnet med tal fra Vejdirektoratets undersøgelse fra Nyere analyser viser, at gennemsnitsbelægningen i myldretiden nu er faldet til 1,05 person pr. bil.

13 Kilde: Transportvaneundersøgelsen og Gate 21 Gennemsnitsbelægningen på døgnbasis er også faldet voldsomt. Ovennævnte oplysning fra Transportvaneundersøgelsen tilsiger tilmed en endnu lavere belægningsprocent end denne graf fra Vejdirektoratet Som det fremgår af denne graf fra DTU-transport er biltrafikken ekstremt privilegeret sammenlignet med situationen for de kollektive trafikanter:

14 Udvidelse af vejkapaciteten mod København burde stoppes De store motorvejsanlæg mod København gør det ekstra fristende at vælge bil frem for andre transportmidler. Som det fremgår af ovennævnte er det tilmed biler med ringe belægning, der fylder vejene. Alligevel er indfaldsvejene gennem årtier udbygget og udbygget. Københavns Magistrat og Tengvad-udvalget forsøgte i 1988 at få sat en stopper for denne miljøfjendtlige udvikling: I 1988 udtalte København magistrats 4. afdeling i sit høringssvar (Hovedjournal nr ) om en evt. udvidelse af Helsingørmotorvejen bl.a.: "Den forestående vejudvidelse må stærkt frarådes, idet den vil kunne gøre det i forvejen overbelastede københavnske vejnet endnu mere overbelastet". Det hed videre: "I forvejen har indfaldsvejene til København en betydelig større vejkapacitet, end der både af miljømæssige og trafikale årsager kan ekspederes på vejnettet i kommunen. En udvidelse af vejkapaciteten mod København må forudses at medføre ønsker om også at udvide kapaciteten på det københavnske vejnet stik imod kommunens og statens ønske". Det samtidige såkaldte Tengvad-udvalg (Udvalget om Hovedstadsområdets Trafik), udtrykte problemerne med udbygning af vejene således: " På vejområdet står vi overfor betydelige problemer. De seneste års stigning i biltrafikken kan ikke løses ved en udbygning af vejene, som blot ville flytte problemerne til andre steder i regionen. I stedet må der satses på en overflytning til den kollektive trafik". Siden da er trafikken vokset kraftigt bl.a. på grund motorvejsudvidelser, uden at der er grebet ind. For øjeblikket udbygges f.eks. Helsingørmotorvejen og flere udvidelser og forlængelser af motorveje er bebudet. Gennemføres disse planer vil det give centralkommuner store ekstra trafikbelastninger og gøre det endnu mere attraktivt at benytte bil frem for kollektive trafikmidler samt medføre et øget pres for at udbygge kapaciteten på der Københavnske vejnet. Altså en videreførelse af den onde cirkel. Nu har vi har veje nok, som tidligere vejdirektør Per Milner erklærede i dette interview i Ingeniøren: Der burde i stedet alene satses målbevidst på kapacitetsstærke og arealbesparende kollektive transportmidler. Her en illustration, der viser forskellene i kapacitet mellem forskellige kollektive transportmidler:

15 BÆREDYGTIG UDVIKLING MOBILITET OG TILGÆNGELIGHED MÅLSÆTNINGER Det er ærgerligt og skuffende, at der nu frem til 2025 kun er en målsætning der vedrører stigningen i trafikken: Frem mod år 2025 er det målet, at mindst 2/3 af væksten i trafikken - målt som det samlede antal personture skal ske inden for fodgænger-, cykel-og kollektiv trafik, så trafikkens sammensætning gradvist ændres i en mere bæredygtig retning I kommuneplan 2009 var målsætningen nedenfor ikke kun på langt sigt, men den aktuelle målsætning På langt sigt er det visionen, at antallet af personture i byen med kørende trafik skal være fordelt med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil Det er alt for beskedne målsætninger for en by, der ønsker at fremstå som en miljømæssig frontløber. På transportområdet er man miljømæssigt dårligt kørende. Med venlig hilsen NOAH-trafik Ivan Lund Pedersen

Vedrørende: Forslag til Københavns Kommune, Kommuneplan 2015

Vedrørende: Forslag til Københavns Kommune, Kommuneplan 2015 Vedrørende: Forslag til Københavns Kommune, Kommuneplan 2015 København den 13. oktober 2015 Tak for muligheden for at kommentere forslaget. NOAH-Trafik vil især beskæftige os med en del af de trafikale

Læs mere

I Kommissoriet for VVM-undersøgelsen var anført, at der også skulle udarbejdes samfundsøkonomiske analyser af udvalgte løsningsforslag.

I Kommissoriet for VVM-undersøgelsen var anført, at der også skulle udarbejdes samfundsøkonomiske analyser af udvalgte løsningsforslag. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N noahtrafik@noah.dk København den 27. august 2016 Vejdirektoratet Københavns Borgerrepræsentation Folketingets partier Vedrørende Nordhavnstunnel, VVM- redegørelse

Læs mere

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår. Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig

Læs mere

73 % af lønmodtagerne har normalt/altid parkeringsplads ved arbejdspladsen i Kbh.

73 % af lønmodtagerne har normalt/altid parkeringsplads ved arbejdspladsen i Kbh. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N noahtrafik@noah.dk Kbh. den 7. juni 2012 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Rådhus 1595 København V Vedrørende Handlingsplan for GRØN

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vedrørende diskussionerne om en evt. Havnetunnel i København

Vedrørende diskussionerne om en evt. Havnetunnel i København NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København den 2. december 2012 Åbent brev til Københavns Borgerrepræsentation og Folketinget Vedrørende diskussionerne

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg. Vedrørende: Frederiksbergstrategien 2011

Frederiksberg Kommune Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg. Vedrørende: Frederiksbergstrategien 2011 Frederiksberg den 17. januar 2012 Frederiksberg Kommune Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg Vedrørende: Frederiksbergstrategien 2011 Vi er glade for at Frederiksberg

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen NOTAT Dato J.nr. Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Henvendelser til Trængselskommissionen www.trængselskommissionen.dk Afsender dato Id nummer Vibeke Storm Rasmussen og Otto

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Den sammenhængende by

Den sammenhængende by Den sammenhængende by kommuneplanstrategi 2014 For KøbenhavnS KOMMUNE Forord Mange mennesker vælger København til i disse år. De er tiltrukket af byens dynamik og gode muligheder for at udleve drømme

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Brøndby Kommune Vejledende Parkeringsnormer

Brøndby Kommune Vejledende Parkeringsnormer Brøndby Kommune Vejledende Parkeringsnormer August 2017 1 Forord Brøndby Kommune er i rivende udvikling. Flere virksomhedere og borgere ønsker at slå sig ned i Brøndby kommune. Brøndby Kommune ser derfor

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET. for mødet den 25.03.2014, kl. 15:30 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

ØKONOMIUDVALGET. for mødet den 25.03.2014, kl. 15:30 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal ØKONOMIUDVALGET REFERAT for mødet den 25.03.2014, kl. 15:30 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal 2. Forslag til Kommuneplanstrategi 14 - udsendelse i udvalgshøring (2014-0041889) 1 ØKONOMIUDVALGET 2.

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

De seneste dage vælter det frem med allehånde natur- og miljøødelæggende vejkrav.

De seneste dage vælter det frem med allehånde natur- og miljøødelæggende vejkrav. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 8. februar 2014 Til redaktionen Flere motorveje f.eks. i Nordsjælland - vil forringe miljøet, undergrave

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar 2012 Formål med og indhold i udredningen De trafikale udfordringer Et spænd af muligheder Processen - formål og indhold Formål Klarlægge de

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene. Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København den 20. februar 2007. Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Glostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer

Glostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer Parkeringsstrategi Parkeringsnormer NOTAT 12. marts 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Parkeringskrav... 4 2.1 Funktioner... 4 2.2 Erfaring... 5 2.3 Parkeringsnormer... 6 3 Stationsnærhed...

Læs mere

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder DEBATOPLÆG Trafik i Aarhus 2030 Debatoplæg Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front.

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 158 Offentligt Kronik: Bæredygtig bevægelse i byen København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

FORORD KOMMUNEPLAN 2015

FORORD KOMMUNEPLAN 2015 Forslag til KØBENHAVNS KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2015 FORORD De fleste af os, der bor i København, er enige om i hvert fald én ting: At København er en u almindelig dejlig by at bo i. Og rygtet har spredt sig.

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Vedr. offentlig høring om supplerende VVM-redegørelse for en udbygning af Frederikssundsvej

Vedr. offentlig høring om supplerende VVM-redegørelse for en udbygning af Frederikssundsvej 27.11. 2006 NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk Til Vejdirektoratet Vedr. offentlig høring om supplerende VVM-redegørelse for en udbygning

Læs mere

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen: SYNOPSIS Projekt Trafikplan for Furesø Kommune Kunde Furesø Kommune Notat nr. 1 Dato 2012-08-02 Til Fra Furesø Kommune Rambøll Synopsis for Trafikplan for Furesø Kommune Furesø Kommune har besluttet at

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte Vedtaget af Roskilde Byråd den 19. marts 2013 Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 2. maj 2013 Parkeringsstrategien er led i et samlet udviklingsprogram for Roskilde

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

KKR Hovedstaden. En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen

KKR Hovedstaden. En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen KKR Hovedstaden En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen Fingerplanen Udfordringer og løsninger er ikke de samme overalt Den indre by

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Svar på yderligere spørgsmål fra Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal om en havnetunnel Baggrund Økonomiforvaltningen

Læs mere

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013) ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet af Mette Haas, Trafikplanlægger, DSB og Andreas Røhl, Trafikplanlægger, Banestyrelsen Begrebet Parkér & Rejs (herefter P&R) dækker over kombinationen af bil og kollektiv

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING

POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING Til Allerød Kommune Dokumenttype Notat Dato Juli 2011 POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING Revision V2 Dato 2011-07-12 Udarbejdet af Christina Mose Kontrolleret af Henrik

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Trafik- og Miljøplan 2003 Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Debat indtil 31. december 2002 1 Indledning Baggrund For at sikre en bæredygtig udvikling må vi lære at tænke og handle anderledes.

Læs mere