Indholdsfortegnelse over bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch Rasmussen... 4 Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd Interviewet er foregået pr. mail. Spørgsmålene er markeret med fed, mens Helge Bjørneboe Fynsks svar er noteret nedenunder. Hvor længe har du arbejdet som lærer på erhvervsskolen? - 26 år, tømrerfaglærer. Hvad er din egen uddannelse? - Tømrer og teknisk assistent. Matias Tesfaye, som nu er faglig sekretær hos Socialdemokraterne, forfatter til Kloge Hænder og uddannet murer, påstår bl.a., at den manglende stolthed i håndværkerfaget er grunden til færre elever på erhvervsskolerne. Hvordan forholder du dig til hans påstand? - En påstand, der godt kan være noget i, men jeg tror mere det er en generel holdning i befolkningen til håndværksfagene, der gør at færre søger, samt det er meget svært at finde et praktiksted og så må man ikke glemme, at beslutningen om hvilken uddannelse man ønsker udskydes tre år ved at vælge gymnasiet. Hvordan oplever du fordelingen af fagligt stærke og fagligt svage elever på erhvervsskolen (din arbejdsplads)? - Når eleverne starter på grundfaget matematik udsættes de for en test og her er der ca. 80% der får 02 eller mindre, og det passer meget godt med det vi oplever i andre fag. Hvordan oplever du elevernes engagement på erhvervsskolen (din arbejdsplads)? - Ca. 30 til 40 % af eleverne har et meget godt engagement, typisk dem der har en uddannelsesaftale eller dem der virkelig brænder for faget. Desværre en alt for stor del, der ikke er engageret. Har du oplevet en ændring i elevernes engagement gennem årene? Hvis ja, hvordan er det da kommet til udtryk? - Ja i høj grad. Det kommer til udtryk ved, at det er helt legalt (efter elevernes mening) at komme 15 til 30 minutter for sent. Læge-og tandlægebesøg ligger man midt på dagen (så slipper man for at gå i skole). Når man ikke gider mere en dag, 1 ud af 7

2 tager man bare hjem. Mange forstyrrelser i løbet af dagen (mobil, internet, Facebook mm.). Hvornår begyndte engagementet at ændre sig og hvad er efter din mening årsagen til dette? - Jeg tror de store ændringer i engagementet skete i forbindelse med indførelse af variabel grundforløbs længde, jeg gider ikke møde hver dag så jeg skal bruge 50 uger på noget andre er 20 uger om det er den ene ting men så spiller det naturligvis også en stor rolle at rigtig mange ikke har en mester i ryggen inden de starter på skolen. Hvordan er de fysiske rammer på skolen? - Jeg synes de fysiske rammer er meget gode men de bliver ikke meget udnyttet. Er der eksempelvis tilstrækkelige muligheder for at udfolde sig eller oplever eleverne begrænsning? - Jeg tror ikke de oplever begrænsninger. Skolen har åben til kl hver aften. Der er motionsrum, lektiecafe, biograf mm.. Hvilke forbedringer kunne eventuelt gavne omgivelserne? - Jeg kan ikke umiddelbart pege på forbedringer. Er der udover undervisningen på erhvervsskolen obligatoriske eller frivillige aktiviteter og oplevelser, som medvirker til at styrke fællesskabet og den enkelte elev? - Skolen hér gør meget ud af at have et aktivt elevråd. Der afholdes seminar hvor vores topledelse deltager og alle meldinger fra elevrådet bliver taget meget alvorligt. Jeg tror der årligt er afsat ca kr. til nye tiltag. Eller sagt på en anden måde ét beløb elevrådet kan disponere over. Fester er en naturlig del. Hvilke tiltag kunne gøre erhvervsskolerne mere sociale? - Jeg har ikke umiddelbart nogle bud, men jeg kunne ønske eleverne kom lidt mere på banen. Hvad ønsker de af bedre tiltag? Det er ofte faglæreren der skal tage initiativ. Eksempelvis starte grillen fredag middag, arrangere fodbold mod andre fag, udfordre andre fag i fagdiscipliner. Hvorfor tror du, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er så højt? - Mangel på lærepladser, meget lille engagement. Man er vokset op med, at hvis du ikke har lyst, så kan du bare springe fra og så er der endelig alle dem der bliver placeret af kommunen i en uddannelse. Hvordan vurderer du mediernes generelle omtale af erhvervsskolerne? - Jeg synes generelt der er meget lidt omtale af erhvervsskolerne. Der burde være meget mere. Hvilken rolle, mener du, at medierne spiller i relation til unges valg eller fravalg af erhvervsuddannelse? - Medierne spiller en stor rolle. Vi kan se på tilmeldingstallene når der har været madudsendelser eller bagekonkurrencer i tv, så stiger tilmeldingstallene. Hvad er din personlige holdning til den nye erhvervsskolereform? 2 ud af 7

3 - Tja, endnu en reform. Mest gammel vin på nye flasker, men personligt synes jeg at det er fedt at kunne få tiden betalt, f.eks. ved motion, løbetur i skoven, ikke dårligt, men det rent faglige ændres der ikke meget ved. Hvad er din holdning til, at lærerne skal efteruddannes og holdes ajour i form af virksomhedsbesøg passende til deres respektive fag? - Rigtig god idé. Det kunne give en ekstra sidegevinst, nemlig praktikpladser og efteruddannelse af de faglærte. Hvad ville dit løsningsforslag være, med henblik på, at gøre erhvervsskolerne mere attraktive og dermed få flere elever til at vælge dem? - Først og fremmest drejer det sig om at få eleverne ind på skolen. Rigtig mange aner ikke hvad der foregår på en erhvervsskole. 9. klasse skulle obligatorisk have et 14- dages forløb hvor de ud fra deres ønsker, kunne afprøve nogle ting. Eksempelvis bygge og anlæg. Et projekt hvor man stifter bekendtskab med mange af de forskellige fag i en større arbejdsopgave. En anden mulighed kunne være at nogle af vores faglig dygtige elever kunne bruges som ambassadører ud på folkeskolen og vise hvad de kan. Hvordan vurderer du at betydningen af folkeskolens uddannelsesvejledning i relation til ansøgerfeltet (eller "ansøgertallet") til erhvervsskolerne? - Jeg tror den har stor betydning. Desværre er det således, at langt de fleste vejledere har aldrig selv været på en erhvervsskole. Her kunne man måske sætte ind, ved at de skulle følge undervisningen på en erhvervsskole. Hvilke faktorer vurderer du, har størst indflydelse på ansøgerfeltet til erhvervsuddannelserne? F.eks. uddannelsesvejledning, forældre, kammerater, jobmuligheder, lønforhold, studiemiljø, medier eller andet?" - Den er svær, men skal jeg prioritere bliver det: 1. Jobmulighed 2. Lønforhold 3. Studiemiljø og kammerater 4. Medier og vejledning 5. Forældre. Uden for kategori: Hvis man ønsker at fastholde de unge, så lav SU en studieafhængig. Følger du studiet 60 % så får du 60 % i SU. Følger du studiet 100 %, ja så får du 100 %, måske endda med en lille præmie. Der vil ikke være noget problem i dette idet alt fravær bliver elektronisk registreret. Og vi må huske på det erhvervslivet efterspørger er unge der kan møde til tiden og i øvrigt er interesseret i faget. 3 ud af 7

4 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrersnedkermester Juul Valentin, Simon Borch Rasmussen Interviewet er foregået pr. mail. Spørgsmålene er markeret med fed, mens Simon Borch Rasmussens svar er noteret nedenunder. Hvor gammel er du? - Jeg er 22 år Hvornår blev du uddannet tømrersvend? - 27 september 2013 I hvilket firma arbejder du? - Tømrer-snedkermester Juul & Valentin Hvordan er lærernes engagement på erhvervsskolen? - På min skole i Selandia Slagelse, er min opfattelse, at de gør hvad de kan. Møder op og ønsker at lære fra sig. Overordnet har de altså en hvis interesse for hvordan det går os elever Man bliver jo som elev niveauopdelt efter faglige evner på erhvervsskolerne Hvilken gruppe kom du i? Synes ikke vi blev opdelt i niveau. Alle fik overordnet de opgaver, lektier og samme prøver. Karaktererne var meget blandede, men vi var aldrig opdelt ud fra vores faglige niveau. Hvad er din holdning denne niveauopdeling? - Hvis det foregår således andre steder, mener jeg, at det er en forkert måde at gøre tingene på. Jeg synes udelukkende at prøverne skal vise hvor god man er. Hvordan oplever du fordelingen af fagligt stærke og fagligt svage elever på erhvervsskolen? - Meget blandet, ligesom alle andre steder. Alle har forskellige kompetencer, men selvfølgelig klikker man hurtigt med personer, hvis niveau matcher ens eget nogenlunde. Har du nogle konkrete eksempler på nogle, der droppede ud? Hvis ja, hvorfor gjorde de der? - Har en kammerat, der droppede ud efter et halvt år efter inde i sin læretid, da han ikke fik sin kontrakt forlænget (den deles nemlig op fra skoleophold til skoleophold), han er i dag i butik Hvorfor blev du på uddannelsen? - Fordi jeg har interesse for faget og kan lide de opgaver jeg laver. Udover det, så er skolebænken sgu ikke altid lige mig. Overvejede du på noget tidspunkt at droppe ud og beskæftige dig med noget andet? - Jeg har faktisk aldrig overvejet at droppe det, for at være ærlig Hvad er dit syn på grundforløbet og resten af skoleforløbene? - Nu ved jeg, at de er lavet om siden jeg gik der. Men min opfattelse er, at det langt fra var alt der stemte overens med virkeligheden. 4 ud af 7

5 Hvor føler du, at du lærer mest? Ude i virksomheden eller i skoleforløbene? - Helt klart i virksomheden! Her lærer man virkelig hvordan man skal forholde sig til de forskellige scenarier og udfordringer Hver 3. fuldfører ikke deres erhvervsuddannelse. Hvorfor tror du, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er så højt? - Tror det største problem er, at der er stor mangel på praktik- og lærepladser. Især de store firmaer er ikke gode nok til at tage unge mennesker ind. Her handler det udelukkende om effektivitet. Jeg tror ikke, at de har tid til at lære fra sig, fordi de hele tiden er under et enormt tidspres. I mit firma er der hele tiden to svende p. lærling. Det vil sige, at der er mulighed for at spørge og lære hele tiden. Matias Tesfaye, som nu er faglig sekretær hos Socialdemokraterne, forfatter til Kloge Hænder og uddannet murer, påstår bl.a., at den manglende stolthed i håndværkerfaget er grunden til færre elever på erhvervsskolerne. Hvordan forholder du dig til hans påstand? - Jamen det er der sikkert mange der tænker, men jeg tror ikke det er så altafgørende. Folk bruger deres rejser på at se store, eksklusive, flotte og ikke mindst fantastiske bygninger uden at skænke håndværkeren en tanke. Der tænkes kun på, at det er flot og hvem mon der ejer det. Der kan jeg måske godt føle, at håndværkeren bliver lidt overset, når vedkommende har gjort en dyd ud af at lave det hele perfekt. Det er dog bl.a. det jeg er stolt over ved min uddannelse. Det er at kreere noget som jeg ved, at andre måske ikke kunne have lavet. Hvordan oplever du elevernes engagement i undervisningen på erhvervsskolen? Uddyb gerne med konkrete eksempler, hvis det er muligt. - Som sagt tidligere bliver tingene på skolen gjort meget anderledes end i virkeligheden. Derfor kan der da sagtens være en stigende tendens til mange gange, at tage for let på det. Mange vil hellere ud og arbejde i virkeligheden end at sidde på skolebænken. Har ikke nogle præcise eksempler på manglende engagement, da det ikke er noget jeg har oplevet i bemærkelsesværdig grad Hvordan er de fysiske rammer på skolen? Er der eksempelvis tilstrækkelige muligheder for at udfolde sig socialt eller oplever du som tidligere elev en begrænsning? Hvilke forbedringer kunne eventuelt gavne omgivelserne? Er der udover undervisningen på erhvervsskolen obligatoriske eller frivillige aktiviteter og oplevelser, som medvirker til at styrke fællesskabet og den enkelte elev? Hvilke tiltag kunne gøre erhvervsskolerne mere sociale? - De fysiske rammer er gode, jeg mener dog, at det er op til den enkelte klasse/hold at lave noget socialt og hvis der ikke bliver arrangeret noget, så får man heller ikke benyttet omgivelserne og mulighederne. Ja der er forskellige arrangementer, men ikke så tit. Derimod så jeg gerne, at skolen lavede nogle studierelevante ture, hvor man tog ud og så nogle gamle historiske bygninger eller så og lærte om et gammel håndværk Hvilken rolle, mener du, at medierne spiller i relation til unges valg eller fravalg af erhvervsuddannelse? Føler du at de fremstiller gymnasierne, som et bedre valg end erhvervsskolerne? - Hmm, det er lidt blandet. Jeg har ikke selv set oplevet at medierne fremstiller 5 ud af 7

6 gymnasiet som et bedre valg. Jeg føler at alle uddannelser går igennem en mediestorm. Så var der mangel på ingeniører, så var der en overflod af akademikere og nu får erhvervsuddannelserne så lige lidt tvtid. Det tager jeg ikke så tungt Hvad er din personlige holdning til den nye erhvervsskolereform? Er du opdateret? - Er ikke helt up to date men initiativet om at lave grundforløbet mere socialt og aldersbestemt er en god idé. Det, at man hver dag arbejder og læser med en klasse på egen alder og med samme erfaring betyder meget for det sociale. Jeg vil da helt klart hellere være på skoleforløb med en masse på min egen alder, det er da klart. Hvad er din holdning til, at lærerne på erhvervsskolerne skal efteruddannes og holdes ajour i form af virksomhedsbesøg passende til deres respektive fag? - Det kan jeg kun være enig i. Læring kan man ikke få for meget af - Kan du komme med forslag til tiltag/ændringer på erhvervsuddannelserne, der kunne gøre dem mere attraktive og dermed få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne? - Synes egentlig, at der bliver gjort rigeligt, mange er bare ignorante omkring skolerne. Mange unge vælger sandsynligvis gymnasium mm, fordi, at det er et symbol på status. Som sagt bliver det da helt sikkert problematisk på længere sigt, men min opfattelse af erhvervsskoler er, at mulighederne er attraktive Hvordan vurderer du betydningen af folkeskolens uddannelsesvejledning i relation til ansøgerfeltet (eller "ansøgertallet") til erhvervsskolerne? - Tja.. Mange bliver nok ledt den gymnasielle vej, fordi de så har tid til at tænke over hvad de vil. Og mange bliver sikkert kastet ind på erhvervsskolerne uden at ville være håndværker og det er da synd. Dog var det ikke folkeskolens fag og vejledning, der gav udslag for, at jeg gerne ville være tømrer. Det var et resultat af, at jeg altid har haft krudt i røven og derfor ikke følte mig frisk på en gymnasial og boglig uddannelse. Der skulle ske noget og jeg havde brug for at komme ud i den friske luft og arbejde med mine hænder. Hvilke faktorer vurderer du, har størst indflydelse på ansøgerfeltet til erhvervsuddannelserne? F.eks. uddannelsesvejledning, forældre, kammerater, jobmuligheder, lønforhold, studiemiljø, medier eller andet? - Lønforhold og forældre. Mange tænker formentlig, at for at tjene penge, skal man have en videregående uddannelse. Det er jeg dog ikke enig i, da håndværkere med eget firma kan tjene rigtig godt. Derudover er ens forældre nok altid med på sidelinjen når store valg skal træffes. Dog er ingen af mine forældre håndværkeruddannet. Min far arbejder på kommunen og min mor arbejder i Nordea. Hvad er det bedste ved dit job? - Friheden ved selv at kunne styre, hvordan man laver sine ting og især tilfredsstillelsen ved, at se ens kunder blive glade for det arbejde man har lavet. Det er det bedste Har du overvejet muligheden for at videreuddanne dig? Hvis ja, hvad har du så overvejet? - Har ikke tænkt på noget konkret endnu. Ved sgu heller ikke om det kommer til at ske, men man skal aldrig sige aldrig 6 ud af 7

7 Har du overvejet muligheden for at starte din egen virksomhed engang i fremtiden? - Det er et kæmpe arbejde at starte sin egen virksomhed, så fremtiden må vise om jeg har mod på det Er du blevet gjort opmærksom på muligheder for videreuddannelse og har der været forløb der handlede om starte virksomhed, eller muligheder for at deltage i sådanne i din uddannelse? - Ja, det har der. Så jeg er delvist opmærksom på mine muligheder 7 ud af 7