2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK RADIO FOTO: COLOURBOX ISSN X

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK RADIO FOTO: COLOURBOX ISSN X"

Transkript

1 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK RADIO FOTO: COLOURBOX ISSN X

2 RADIO Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Hovedresultater Konklusion Radiolytning i Danmark Lyttetid Radiolytternes demografi Radiolytningens døgnflow De mest lyttede radiokanaler Top Mænd og kvinders lytning FM og digital radio Podcast Kommerciel og public service-radio Fordelingen af lyttetid Hvem lytter til hvad? Metode TNS Gallup Radio-Meter Platformsdifferentieret måling Brug af data og resultater Figurfortegnelse Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 2017/Radio Side 1 af 32

3 1 Introduktion Kapitlet om radio er struktureret på følgende måde: Hovedresultater: Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst. Konklusion Radiolytning i Danmark: Danskernes radiovaner og udviklingen heri fra 2008 til 2016 med nedbrydninger på forskellige målgrupper. Public service-radio og landsdækkende kommerciel radio i Danmark: Udviklingen fra i lytningen til public service-radio og kommerciel med nedbrydninger på forskellige målgrupper. Podcast Udviklingen inden for podcastmediet samt mediebrugen heraf. Metode og Brug af data og resultater: Hvordan indsamles data, hvad hører til i de forskellige grupper af radiokanaler osv. Hvad må du som bruger gøre med data, og hvad skal du oplyse i den forbindelse. Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data. Afsnittet om radio er fortrinsvist baseret på TNS Gallup Radio-Meter. Tidsforskudt lytning (on demand-lytning og podcast) registreres ikke i TNS Gallup Radio-Meter-målingerne. Yderligere information om metode m.v. kan findes i metodeafsnittet. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 2017/Radio Side 2 af 32

4 2 Hovedresultater Radiolytning falder igen I 2016 falder radiolytningen igen efter et 2015 med stigende radiolytning, der brød det flere års kontinuerlige fald. Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter 131 De unge lytter mere De yngste (12-18 år) lytter markant mere til radio, end de har gjort de seneste år. Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter år Kilde: Kantar Gallup/Radio-Meter Kilde: Kantar Gallup/Radio-Meter. NB! Lille stikprøve (62). Fortsat fremgang på digitale kanaler 56 pct. af radiolytningen foregår fortsat på FM-båndet, men mere og mere radiolytning bevæger sig over på digitale platforme. Fordeling af radiolytningen i pct FM DAB NET Kabel Ukendt Public service-andelen er faldende De kommercielle kanaler opnår i 2016 den hidtil højst målte lytterandel på 24,7 pct. siden målingens første år i Fordeling af radiolytningen i pct. Public Service Kommercielle stationer 13% 8% 4% 79,9 75,3 19% 56% 20,1 24, Kilde: Kantar Gallup/Radio-Meter Kilde: Kantar Gallup/Radio-Meter Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 2017/Radio Side 3 af 32

5 3 Konklusion I 2016 falder radiolytningen igen. Det sker efter et 2015, hvor radiolytningen steg og dermed brød den nedadgående udvikling med flere års kontinuerlige fald. Men udviklingen er ikke faldet entydigt tilbage i det gamle spor. Det skyldes, at faldet i 2016 primært er båret af enkelte, men udslagsgivende, kanaler. Nærværende kapitel viser, at et flertal af radiokanalerne har taget den stigende udvikling fra 2015 med sig ind i 2016, selvom den totale lytning til radio er faldet. De yngre lyttere (12-18 år) lytter i 2016 dagligt til mere radio, end de har gjort i en årrække. Også i den anden ende af aldersspændet (70 år og derover), som i forvejen er dem, der lytter mest til radio, lyttes der en smule mere, end der blev året forinden. Samtlige aldersgrupper herimellem lytter mindre til radio. Det er fortsat mænd, der lytter mest til radio, men det overordnede fald i lyttetid er et resultat af udviklingen hos begge køn. Mænd er dog faldet lidt mere end kvinder, således at forskellen i lyttetid kønnene imellem er reduceret til 10 minutter i 2016 den laveste forskel, der har været målt. Ligesom det har været udviklingen de seneste år ses også fra 2015 til 2016 en vækst i andelen af den samlede lytning, der finder sted digitalt på bekostning af lytningen til FM-kanalerne. I 2016 optager sidstnævnte dog fortsat langt størstedelen af lytningen, således at 63 pct. fortsat sker via FM-båndet og 37 pct. er blevet digitalt. De kommercielle kanalers lytterandel på 24,7 pct. i 2016 er den højeste i en årrække. Det skyldes primært mænd i aldersgrupperne år og år, der har reduceret lyttetiden til public service-radio mest. De to aldersgrupper er faldet med henholdsvis 15 pct. og 13 pct. i forhold til Podcastmediet er i rivende udvikling. Flere og flere danskere stifter bekendtskab med fænomenet, producenter rapporterer om stigende antal downloads og udbuddet er stadigt voksende. Den seneste udvikling er, at særligt dagbladsbranchen udvider deres tilbud til læserne med indholdstilbud, de kan lytte til. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 4 af 32

6 4 Radiolytning i Danmark Umiddelbart er lytterudviklingen nedadgående: Radioen er i 2016 faldet tilbage i det gamle mønster med svag tilbagegang fra år til år, og der er ingen stigning i antallet af danskere, der regelmæssigt lytter til podcast. Men døm ikke et medie på coveret. Under overfladen er der nemlig flere tegn på fremgang. Flertallet af radiokanaler øger lyttetiden i 2016, og selvom der ikke er kommet flere regelmæssige podcastlyttere til, så står podcastmediet absolut ikke stampe. 4.1 Lyttetid Fra 2014 til 2015 steg radiolytningen med 4 minutter dagligt. Det er første gang, der er registreret en stigning i lytning til radio, siden den brancheanerkendte lyttermåling startede i Danmark i Fra 2015 til 2016 faldt radiolytningen igen fra 121 til 116 minutter dagligt, hvilket er på niveau med lyttetiden i 2014 og dermed på niveau med det laveste, der er registreret. Som det vil fremgå af nærværende kapitel, er det dog langt fra alle radiokanaler, der går tilbage. Faktisk er der flere kanaler, der oplever øget lyttetid, end der oplever faldende. Figur 1 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter Radiolytternes demografi Der er ikke noget nyt i, at lytning til radio er faldende det har med undtagelse af et enkelt år været udviklingen siden målingerne startede. Men inden for de enkelte demografiske variabler er der sket ændringer, der bryder det mønster, vi har set i flere år. En række af dem vil vi præsentere løbende i nærværende kapitel. Der er stadig en tydelig sammenhæng mellem radiolytning og alder: Jo ældre man er, desto mere lytter man til radio. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 5 af 32

7 Aldersgrupperne år, år og år er alle faldet i lyttetid med henholdsvis 9 minutter, 5 minutter og 10 minutter. De ældste på 70 år og derover er til gengæld steget med 3 minutter dagligt. Siden 2008 i det kun anden gang, der er registreret en stigning i lyttetid i den ældste aldersgruppe. På EU-plan er senior-befolkningen blevet en drivkraft i radio-sammenhæng på grund af de tilbud, der rettes mod dem. Det indebærer blandt andet schlager-kanaler i Tyskland og Schweiz samt taleradio og musik fra 50 erne og 60 erne på kanaler i Danmark og Norge (Kilde: EBU, Media Intelligence Service Digital Radio 2017). Figur 2 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på alder Alle år år år år 70 år og derover. NB! Lille stikprøve i år Og så er de yngste (12-18-årige) begyndt at lytte betydeligt mere, end det har været tilfældet de seneste år. Som det fremgår af Figur 3 nedenfor, lytter de yngste i gennemsnit til radio i 68 minutter dagligt. Det er 11 minutter mere end i 2015 og det højeste niveau siden Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 6 af 32

8 Figur 3 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter år NB! Lille stikprøve! Faldet i radiolytningen på 4 minutter dagligt er stort set ligeligt fordelt mellem køn, og mænd lytter dermed fortsat mere til radio end kvinder. Alligevel er det værd at bemærke, at forskellen på 10 minutter i 2016 aldrig har været målt så lille tidligere. I 2008 lyttede mænd 22 minutter mere til radio om dagen end kvinder, og fra har forskellen ligget mellem 12 og 14 minutter dagligt. Figur 4 - Gennemsnitlig lyttetid i minutter fordelt på køn Mand Kvinde Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 7 af 32

9 En anden måde at betragte radiobrugerne på er ved at segmentere dem efter Gallup Kompas. Gallup Kompas er et segmenteringsværktøj, der på baggrund af de svar, respondenterne har givet på en lang række holdningsspørgsmål, inddeler respondenterne i ni segmenter, der fordeles ud fra de to hoveddimensioner: 1. Moderne-Traditionel 2. Individ-Fællesskab Scorer man med de svar, man har afgivet, f.eks. højt på Traditionel på den første dimension og neutralt på den anden dimension, så bliver man placeret i det segment, der hedder Traditionel. Scorer man f.eks. højt på både Traditionel i den første dimension og Fællesskab i den anden dimension, bliver man placeret i det kompassegment, der hedder Traditionel-Fællesskab osv. Hvert af de ni segmenter har nogle karakteristika, der kan beskrives bl.a. baseret på de segmenteringsspørgsmål, der er blevet besvaret, ligesom man på baggrund af de svar, der er givet i den øvrige del af spørgeskemaet til Index Danmark/Gallup har viden om mediebrug, forbrug og adfærd på en lang række områder. Læs mere om Gallup Kompas på deres hjemmeside. Siden 2013 har de traditionelle-individorienterede været det segment, der lytter mest til radio. Herefter følger de traditionelle-fælleskabsorienterede, moderne-individorienterede og de moderne-fælleskabsorienterede. 3 ud af 4 segmenter lytter i 2016 stort set lige så meget til radio, som de gjorde i Det sidste segment (de moderne-fælleskabsorienterede) er faldet med 5 minutter dagligt og var i forvejen det segment, der lyttede mindst til radio. De moderne-fælleskabsorienterede faldt i øvrigt med 3 minutter fra 2014 til Dette segment er bredt repræsenteret i aldersgruppen år, og har ofte stiftet familie. De bor primært i større byer især øst for Storebælt og med en stærk overrepræsentation i Københavnsområdet. Personerne i dette segment har enten eller er i færd med at skabe sig en akademisk baggrund, hvor det især er humanistiske og offentligt relaterede uddannelser, der er i højsæde (Kilde: TNS Gallup Kompas). Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 8 af 32

10 Figur 5 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på segment Traditionelleindividorienterende Traditionellefælleskabsorienterende Moderneindividorienterende Modernefælleskabsorienterende Det generelle fald i daglig lyttetid fra 2015 til 2016 på 4 minutter er et resultat af et fald i samtlige regioner med undtagelse af Hovedstadsområdet, der holder niveauet fra Nogle regioner oplever betragteligt større fald end andre. De største fald er sket i region Nordjylland (fra 130 minutter til 118 minutter) og i region Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm (fra 138 minutter til 128 minutter), der er faldet med henholdsvis 11 minutter og 10 minutter. Region Syddanmark har kun oplevet et marginalt fald på 1 minut og er dermed den region, der er faldet mindst. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 9 af 32

11 Figur 6 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på regioner Alle Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm Syddanmark Nordjylland Hovedstadsområdet Midtjylland Også på samtlige uddannelser er lyttetiden nedadgående fra 2015 til Personer med en gymnasial uddannelse som den sidst afsluttede, er dem, der har reduceret lyttetiden mest (7 minutter), hvor personer med en erhvervsuddannelse er faldet mindst (2 minutter). Det er i øvrigt også de erhvervsuddannede, der har tradition for at lytte signifikant længere tid til radio end nogen af de øvrige uddannelser. I 2016 lyttede personer med erhvervsuddannelse til radio 148 minutter dagligt, hvor dem med folkeskole, gymnasial og videregående uddannelse lyttede henholdsvis 94 minutter, 96 minutter og 106 minutter. Denne forskel i lyttetid mellem erhvervsuddannelserne og de øvrige uddannelser er blevet større og større over de seneste år. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 10 af 32

12 Figur 7 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på uddannelser Folkeskole Gymnasial Erhvervsuddannelse Videregående Radiolytningens døgnflow Faldet i radiolytning fra 2015 til 2016 er fordelt forholdsvist jævnt udover dagstimerne. Som det fremgår af Figur 8 nedenfor, er det fra kl. 07 til 17, at der gennemsnitligt minut for minut er nævneværdigt færre danskere, der lytter med. Imidlertid er den periode på døgnet, hvor radiolytningen er faldet mest, fra 8.15 til Her er det 1,3 procentpoint færre af Danmarks befolkning, der gennemsnitligt minut for minut lytter til radio. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 11 af 32

13 Figur 8 - Gennemsnitligt lytterflow (%) i dagtimerne :00 07:30 09:00 10:30 12:00 13:30 15:00 16:30 18:00 19:30 Figuren nedenfor illustrer den konsekvente alderssammenhæng: Jo ældre aldersgruppe, desto større er andelen, der lytter til radio. Men lyttermønsteret hen over dagen i aldersgrupperne år, år, år og år er mere eller mindre det samme. Kun de 70+-årige bryder mønsteret. Det gælder særligt i perioderne fra kl til 9.15, hvor andelen af de 70+årige stiger markant i forhold til de øvrige aldersgrupper, og omkring kl. 12, hvor andelen af de 70+-årige stiger, mens andelen i samtlige af de øvrige aldersgrupper falder. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 12 af 32

14 Figur 9 - Gennemsnitligt lytterflow (%) i dagtimerne fordelt på alder år år år år 70 år og derover :00 07:30 09:00 10:30 12:00 13:30 15:00 16:30 18:00 19: De mest lyttede radiokanaler Top 10 I 2016 er det de samme kanaler, der indgår på listen over de 10 mest lyttede radiokanaler, som det var tilfældet i Imidlertid er den i forvejen store forskel på den mest lyttede kanal (P4) og den næstmest lyttede kanal (P3) blevet endnu større, således at P4 s lytterandel (36 pct.) i 2016 er over dobbelt så stor som P3 s (16 pct.). Det skyldes primært, at P3 er faldet med 3 procentpoint fra 2015 til Omvendt er det gået fremad for Radio24syv, der er hoppet 2 trin op på listen fra at være den 9. mest lyttede kanal i 2015 til den 7. mest lyttede i 2016 nu foran P7 MIX og Pop FM. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 13 af 32

15 Figur 10 - Top 10-kanalernes andel (%) af radiolytningen P4 Total P3 P1 P5 NOVA P2 Klassisk Radio24 syv DR P7 Mix Pop FM The Voice Total Mænd og kvinders lytning Som det fremgik af Figur 4, lytter mænd (122 minutter) mere til radio end kvinder (111 minutter). Men på 6 ud af de 7 mest lyttede kanaler er andelen af kvinders lytning større end andelen af mænds lytning. Af de kanaler er det kun på P3, at andelen af mænds radiolytning er større end andelen af kvinders. Her foregår 18 pct. af mænds lytning over for 13 pct. af kvinders. Det er dermed også den kanal, hvor forskellen på andelen mellem mænd og kvinders lytning er størst. På P4, som er den mest lyttede radiokanal, er andelen af kvinders lytning 2,4 procentpoint større end andelen af mænds. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 14 af 32

16 Figur 11 - Kanalernes andel (%) af lytningen fordelt på køn Mand Kvinde P4 Total P3 P1 P5 NOVA P2 Klassisk Øvrige 4.5 FM og digital radio Radiolytningen kan opdeles på forskellige platforme. Imidlertid har det ikke været helt klart, hvilke stationer der koder for hvilke platforme. Slots- og Kulturstyrelsen har i forbindelse med udgivelsen af Rapportering om mediernes udvikling i Danmark 2017 anmodet driftsgruppen bag TNS Gallup Radio-Meter om en uddybning af, hvad de forskellige kategorier i platformsopdelingen af radiolytningen på henholdsvis FM, DAB, net og kabel dækker over. Denne fremgår af kapitlets metodeafsnit. Forskellen på kanalernes måleindberetninger gør, at en platformsopdeling af den samlede danske radiolytning ikke vil være fuldstændigt retvisende. DR har imidlertid opdelt alle DRkanaler i 4 kategorier: FM, DAB, net og kabel. FM, DAB og net er fuldt dækkende, mens kabel alene er udspecificeret for den kabeldistribution, der foretages via YouSee s netværk. Der kan således alene foretages en retvisende platformsopdeling af lytningen på henholdsvis FM, DAB, net og kabel for DRs kanaler, samt på FM, DAB og net for Radio 100, MyRock, Nova og Radio Soft. En særskilt opgørelse over lytningen på DRs kanaler, der kan fungere som pejlemærke, fremgår af den efterfølgende Figur 13. Som det fremgår af Figur 12 nedenfor, foregår langt den største del af lytningen i Danmark via FM-båndet. Niveauet har været stabilt faldende med gennemsnitligt 2,9 procentpoint pr. år svarende til i alt 11,6 procentpoint siden Udviklingen på de øvrige platforme er ikke drastisk, men konsekvente: Kabel stagnerer net og DAB stiger. En betragtelig andel (13 pct.) af lytningen foregår på ukendt platform, hvilket blandt andet skyldes, at en række af Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 15 af 32

17 radioaktørerne, som nævnt ovenfor, ikke lydkoder deres radiosignaler efter platform. Der kan derfor være både FM-, DAB-, net- og kabellytning gemt under kategorien ukendt platform. Figur 12 - Den totale radiolytning fordelt på platform (%) FM DAB NET Kabel Ukendt platform 13% 4% 8% 56% 19% DR udgør næsten tre fjerdedele af lytningen og kan derfor anvendes som pejlemærke for den relative lytning til de forskellige platforme generelt. Det vil sige, at tallene angiver, hvor stor en andel af lytningen til DR s kanaler, der foregår på henholdsvis FM, DAB, net og kabel. Figur 13 nedenfor viser, at FM går tilbage fra 80 pct. i 2012 til 63 pct. i 2016, hvilket svarer til et fald på gennemsnitligt 4 procentpoint pr. år. DAB går frem med 11 procentpoint og net med 6 procentpoint i samme periode. Tallene er ikke repræsentative for hele radiomarkedet, men da DR trods alt er langt fremme med muligheder for digital lytning giver tallene en indikation af, at der fortsat er en fremgang i lytningen på digitale platforme. Den digitale lytning er således samlet steget fra at udgøre 20 pct. af den samlede radiolytning i 2012 til 37 pct. i I den sammenhæng skal digital lytning forstås som al lytning, der ikke foregår på FM. Dette er den definition, der lægges til grund i forbindelse med den politiske køreplan for et eventuelt luk af det analoge signal. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 16 af 32

18 Figur 13 - Den totale radiolytning af DRs kanaler fordelt på platform (%) FM DAB NET Kabel 6% 7% 7% 6% 6% 4% 5% 7% 9% 10% 10% 12% 13% 18% 22% 80% 76% 72% 67% 63% Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 17 af 32

19 4.6 Podcast Rapporten Medieudviklingen 2016 fra DR Medieforskning beskriver, at der i 2016 var 9 pct. af Danmarks befolkning, der lyttede til podcast hver uge det samme niveau som i Til gengæld er der flere og flere danskere, der stifter bekendtskab med podcastfænomenet, og podcastudbydere som eksempelvis DR og Radio24syv melder om vækst på 60 pct. eller derover i antal hentede programmer fra 2015 til I øvrigt indskriver flere og flere udbydere sig på markedet. I den forbindelse kan man efterhånden tale om en trend i dagbladsbranchen, hvor medierne supplerer deres tilbud til læserne med en dækning, de kan lytte til. Eksempelvis har Politiken oprustet betydeligt, når det kommer til tilføjelsen af en podcastsektion. I efteråret 2016 lancerede også Berlingske Business sin egen podcastsatsning med fokus på lydmagasiner til erhvervssegmentet, der siden er udvidet til flere løbende audioudgivelser. I foråret 2017 meldte også Dagbladet Information sig på banen med en ny podcastsatsning Radio Information. Også magasinhuset Egmont er ved årsskiftet til 2017 trådt ind på podcast-markedet med en udvidelse på lydfronten for Euroman og Fit Living, ligesom både TV 2 og DR har udvidet på fronten. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 18 af 32

20 5 Kommerciel og public service-radio 5.1 Fordelingen af lyttetid Med et fald på næsten 5 minutter dagligt er det public service-kanalerne, der bidrager til den faldende lyttetid fra 2015 til De kommercielle kanaler er steget med et lille halvt minut dagligt. Dermed falder også andelen af lytningen til public service-kanalerne samlet set, hvilket er en tendens, der har fundet sted siden I 2016 foregik 75,3 pct. af lytningen på public service-kanaler over for 24,7 pct. på kommercielle kanaler. Med en lytterandel på knap en fjerdedel er det de kommercielle kanalers højeste niveau, siden målingen startede i Fra 2010 til 2016 er public servicekanalernes og de kommercielle kanalers lytterandel henholdsvis faldet og steget med i alt 4,6 procentpoint svarende til i gennemsnit 0,8 procentpoint pr. år i de kommercielle kanalers favør. Figur 14 - Den totale radiolytning fordelt mellem public service og kommercielle kanaler Public Service Kommercielle stationer 74,5 75,8 79,9 78,8 77,3 77,9 75,4 76,5 75,3 25,6 24,2 20,1 21,2 22,7 22,1 24,6 23,5 24, Det overordnede fald i radiolytning er et resultat af udviklingen på nogle bestemte kanaler, der er relativt udslagsgivende, snarer end det er en generel tendens. Som det fremgår af Figur 15 nedenfor, er 4 ud af de 5 kanaler, der er faldet i lyttetid, public service-kanaler. Alle 4 kanaler er DRs kanaler, da Radio24syv ligesom det gælder for de kommercielle kanaler samlet set stiger med et halvt minut. I øvrigt er det kun P3 (-4,1 minutter), der er faldet med over halvandet minut. De øvrige kanaler, der er faldet, er begrænset til mellem 0,8 minutter og halvandet minut. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 19 af 32

21 Den kanal, der er steget mest, er P5. I 2016 blev der i gennemsnit lyttet 1,2 minutter mere til kanalen. Sammenlignet med 2015, var det også dengang P5, der steg mest (4 minutter), og P3, der faldt mest (-1,8 minutter). Fra 2014 til 2016 er P5 og P3 altså henholdsvis steget med 5,2 minutter og faldet med 5,9 minutter. Det er markant større udslag, end nogle af de øvrige kanaler har oplevet. Figur 15 - Ændringer i lyttetid (minutter) på kanalerne ,2 0,9 0,8 0,6 0,5 0,5 0,3 0,1 0,1 0,0-0,8-1,1-1,2-1,5-4,1 P5 Radio Soft Radio 100 P6 Beat Radio24syv NOVA P1 DR P8 Jazz The Voice Total myrock Total P2 Klassisk P4 Total Pop FM DR P7 Mix P3 Som nævnt, er også Radio24syv blandt de kanaler, der er gået frem. I 2016 stiger kanalen med et halvt minut i lyttetid og fortsætter dermed kanalens seneste års udvikling. Der er ikke tale om nogen drastisk stigning, men efter kanalens åbning i november 2011 er den fra 2012 til 2016 steget kontinuerligt med i gennemsnit 0,3 procentpoint. i lytterandel og med ugentlige lyttere fra år til år. I 2016 er Radio24syv med en lytterandel på 2,7 pct. og ugentlige lyttere snublende tæt på sit mål på ugentlige lyttere. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 20 af 32

22 Figur 16 - Radio24syvs ugentlige lyttere (1.000) Hvem lytter til hvad? Der er markante forskelle på, hvordan de enkelte aldersgrupper disponerer deres lytning mellem public service og kommercielle kanaler. Forskellene udtrykker sig ved, at jo ældre man er, desto større andel af sin lyttetid bruger man på public service-kanalerne. Hvor de yngste (12-18 år) fordeler deres lytning mere eller mindre ligeligt (49 pct./51 pct.), lytter de ældste (70 år og derover) næsten udelukkende til public service (96 pct./4 pct.). Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 21 af 32

23 Figur 17 - Aldersgruppernes radiolytning (%) fordelt mellem public service og kommercielle kanaler Public Service Kommercielle stationer år år år år 70 år og derover. NB! Lille stikprøve i år. Det fremgår af Figur 17 ovenfor, at en væsentlig større andel af de ældre lytter til public service-radio end det er tilfældet for de yngre. Noget tyder dog på, at langt størstedelen af de unge også lytter til public service bare ikke så ofte som de ældre. Til at vise dette benytter vi os af reach-nøgletallet. Reach for public service-kanalerne, der er et akkumuleret tal for, hvor mange der i løbet af enten en dag eller en uge lytter til mindst fem minutters sammenhængende public service-radio, viser, at en stor andel af danskerne uanset alder er i kontakt med dansk public service-radio i løbet af en uge. På daglig basis ses, at jo ældre aldersgruppe, des højere er den andel af aldersgruppen, som public service-radio er i kontakt med. På ugentlig basis udjævnes denne forskel på aldersgrupperne en del. Blandt de årige er det 38 pct., der dagligt er i kontakt med public service-radio, men denne andel stiger til 69 pct., når der måles på ugentlig basis. Tilsvarende stiger andelen af de ældste kun med 11 procentpoint fra 82 pct. (dagligt) til 93 pct. (ugentligt). I forhold til ugentlig dækning viser Figur 18 nedenfor dog, at selvom vi måler på ugentlig dækning, er der fortsat en klar sammenhæng mellem alder og radiolytning. Til gengæld er forskellen på de enkelte aldersgrupper væsentlig mindre, når vi måler på ugentlig basis i stedet for på daglig basis. Derfor når public service-radio fortsat ud til en bred del af de yngste lyttere mange af de unge er bare ikke så højfrekvente brugere, som de ældre er. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 22 af 32

24 Figur 18 - Daglig og ugentlig reach (%) for public service fordelt på alder Daglig reach Ugentlig reach år år år år 70 år og derover. NB! Lille stikprøve i år. Hvad public service-lytning angår, er det største fald i lyttetid sket blandt mænd i aldersgrupperne år og år. De er faldet med henholdsvis 15 pct. (6,3 minutter) og 13 pct. (11,4 minutter). I begge aldersgrupper er kvinders lyttetid faldet med 8 pct. (henholdsvis 3,4 minutter og 5,4 minutter). Det forholder sig imidlertid anderledes i den ældste aldersgruppe. Her er mænds lytning steget med 1 pct. (0,7 minutter), hvor kvinders er faldet med 4 pct. (5,3 minutter). Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 23 af 32

25 Figur 19 - Udviklingen (%) i daglig lyttetid til public service fordelt på køn og alder Mand Kvinde 1% -4% -8% -8% -13% -15% år år 50 år eller derover Der er store forskelle på, hvordan de forskellige kompas-segmenter fordeler lyttetiden mellem public service-kanaler og kommercielle kanaler. Fælles for segmenterne er, at de alle bruger flere minutter på public service, end de gør på kommercielle, men herunder er der store forskelle på, hvor meget af deres lyttetid, de bruger på henholdsvis public service og kommercielle kanaler. Hvor de moderne-fællesskabsorienterede bruger 89 pct. (87 minutter af i alt 98 minutter) på public service, gælder det for kun 64 pct. af de traditionelle-individorienteredes lytning (91 minutter af i alt 142 minutter). Det svarer til en forskel på 25 procentpoint. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 24 af 32

26 Figur 20 - Gennemsnitlig daglig lytning (%) fordelt på segment Public Service Kommerciel Moderneindividorienterende Traditionelleindividorienterende 64% 36% Traditionellefælleskabsorienterende 75% 25% Modernefælleskabsorienterende 85% 15% 89% 11% Som det fremgik af Figur 6, er det i 2016 region Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm, der lytter mest til radio generelt (128 minutter), og region Midtjylland, der lytter mindst (102 minutter). Det er imidlertid i Midtjylland, at lytterne bruger den største andel af deres lytning på kommercielle kanaler (34 pct.). Det er over dobbelt så stor en andel, som lytterne i Nordjylland bruger på kommercielle kanaler (15 pct.). De øvrige regioner Syddanmark, Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm og Hovedstadsområdet placerer sig herimellem med en lytterandel til kommercielle kanaler på henholdsvis 30 pct., 28 pct. og 23 pct. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 25 af 32

27 Figur 21 - Gennemsnitlig daglig lytning (%) fordelt på regioner Public Service Kommerciel Midtjylland 66% 34% Syddanmark 70% 30% Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm 72% 28% Hovedstadsområdet 77% 23% Nordjylland 85% 15% Med undtagelse af finske YLE (49 pct.) udgør andelen af public service-lytning for de respektive nordiske lande over halvdelen af lytningen på nationalt plan. Hvor det i 2015 var Danmark med DR og Radio24syv, der havde den største nationale lytterandel, er det i 2016 svenske SR med 77 pct., der opnår den højeste lytterandel på nationalt plan. I Norge (NRK) er publicservicelytningen steget fra 65 pct. i 2015 til 68 pct. i Både islandske RÚV og finske YLE står for ca. halvdelen af den nationale lytning. Set over en længere periode ligger public service-kanalernes lytterandele forholdsvis stabilt. Når der alligevel er udsving at se, skyldes det primært ændringer i målingernes metode. Eksempelvis har SR oplevet en massiv stigning efter overgangen til PPM-måling i Sverige i SR har oplyst, at årsagen til den høje stigning, udover overgangen til PPM-måling, er, at alderssegmentet for målingen samtidig er ændret, således at det er de årige, der måles, i stedet for som tidligere de 9-79-årige. Samtidig indgår ikke-kommerciel lokalradio ikke længere i målingen. Hvad målingerne for Danmark angår, gælder de oplyste tal udelukkende for DR fra 2008 til november Herfra er også Radio24syv inkluderet i målingerne. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 26 af 32

28 Figur 22 - Public service-kanalernes andel (%) af lytningen SR DR + Radio24syv NRK RÚV YLE Kilde: Nordicom Mediestatistik tabel: Public Service radio audience shares Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Univers: Læs om målgruppe mm. På nordicom.gu.se Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 27 af 32

29 6 Metode Kapitlet om radio er som udgangspunkt baseret på den officielle, brancheanerkendte måling af radiolytningen i Danmark TNS Gallup Radio-Meter hvor de landsdækkende radiostationer måles. Dertil kommer tal fra Danmarks Statistik. I forhold til målingen af radiolytningen er der en række forhold at være opmærksom på: Det er indtil videre alene DR, der lydkoder de udsendte programmer i forhold til, hvilken platform de sendes på, da der er omkostninger forbundet med at skulle lydkode. Derfor er der i opgørelserne af, hvordan lytningen er fordelt på platform en vis andel ukendt lytning. Der henvises til afsnit 4.5 FM og digital radio samt 7.2 Platformsdifferentieret måling, hvor det er gennemgået, hvordan de respektive stationer lydkoder radiolytningen. Tidsforskudt lytning måles ikke, idet radiostationerne ikke har påsat lydkoder på deres podcasts på det tidspunkt i processen, hvor programmet lægges på harddisken. Det betyder, at den andel af lytningen, der består i lytning til podcasts, ikke måles. De kanaler, der indgår i rapporteringen via TNS Gallup Radio-Meter, er: Kanalgruppe Public service-kanaler Kommercielle kanaler Medier i gruppen Inkluderer både eksisterende og udgåede kanaler, der ikke længere måles og/eller sender P1, P2 Klassisk, P3, P4 Total, P5, P6 Beat, DR P7 Mix, DR P8 Jazz, DR Mama, DR Ramasjang Radio, DR Nyheder, DR Allegro, DR Barometer, DR Boogieradio, DR Coco, DR Country, DR Evergreen, DR Folk, DR Hip Hop, DR Hit, DR Jazz, DR MGP, DR Modern Rock, DR New Jazz Net, DR Oline, DR P5000, DR politik, DR pop DK, DR Rock, DR R&B, DR Soft, DR Spillemand, DR Unga Bunga, DR World, DR Dansktop, DR Klassisk, Radio24syv Radio 100, myrock, Radio Soft, Radio Klassisk, NOVA, The Voice, Pop FM, KLUBBEN, go!fm, Radio City, Radio 2, TV 2 Radio, Anden kommerciel lytning 6.1 TNS Gallup Radio-Meter TNS Gallup Radio-Meter kan blandt andet give svar på, hvilke radiostationer der lyttes til, hvor mange lyttere der er, hvornår og hvor længe der lyttes, og hvordan lytterne skifter mellem kanalerne eller til og fra radiomediet. TNS Gallup Radio-Meter (der måler de landsdækkende stationer) består af et panel på cirka 800 personer, der døgnet rundt bærer på et lille måleapparat, et såkaldt PPM (Portable People Meter). Apparatet registrerer automatisk, hvilken kanal og hvilket broadcast-format, personen lytter til. Denne registrering sker ved, at apparatet kan registrere en lyd (ikke hørbar for det menneskelige øre), som er indlejret i hver enkelt radiokanals broadcast-signal. Bevægelsescensorer registrerer endvidere, hvor meget panelisten går med PPM en. Ved radiolytning med hovedtelefoner bruges en plug-in-funktion. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 28 af 32

30 PPM en registrerer lytningen minut for minut. Kriteriet for den ugentlige lytning er defineret som det antal personer, der har lyttet sammenhængende i mindst 5 minutter til en radiostation. Målingerne dækker alle (dansktalende) personer fra 12 år og opefter og radiolytning på alle radioformater indgår i undersøgelsen, både FM, DAB, internet mv. Dog måles on-demandlytning endnu ikke, da den lydkode PPM en skal opfange endnu ikke er sat på programmerne, når de lægges klar til on-demand-lytning på stationernes harddiske. Respondenterne udvælges en smule disproportionalt, således, at også mindre kommuner repræsenteres med et vist antal respondenter. Efterfølgende vejes dog tilbage, så de forskellige geografiske områder indgår med proportional vægt. På denne måde sikres det, at også tyndere befolkede områder repræsenteres i undersøgelsen, uden at disse får en uforholdsmæssig vægt. I Annual Survey, som TNS Gallup udfører, undersøges blandt andet informationer om radio- Danmarks geografi samt lyttervaner, og undersøgelsen tjener til at kortlægge, hvordan radio-danmark ser ud, således at den helt rette sammensætning af panelets respondenter sikres. I alt gennemføres interviews i løbet af et år. Annual Survey fungerer endvidere som rekrutteringskilde for Radio-Meter-panelet (Kilde: TNS Gallup). 6.2 Platformsdifferentieret måling DR har opdelt alle DR-kanaler i 4 kategorier: FM, DAB, net og kabel. FM, DAB og net er fuldt dækkende, mens kabel alene er udspecificeret for den kabeldistribution, der foretages via Yousee s netværk. Andre kabeloperatører, der distribuerer indhold via kabel, er ikke udskilt. Henter en kabeloperatør eksempelvis DRs signaler fra internettet, vil dette fortsat være kodet som net selvom det videredistribueres i kabelnettet. Radio24syv har ikke platformsdifferentieret målingen til og med Lytningen har været kodet som FM, uanset om det er FM, DAB, net eller kabel. Kanalen er platformsdifferentieret og implementeret i målingerne fra 25/ Discovery Radio har platformsdifferentieret I forhold til FM, DAB og net for MyRock, Radio 100, Nova FM og Radio Soft. Kabellytningen er ikke udskilt. Kanalerne Voice og Pop FM er nu også opdelt i FM, DAB og net, men har også en del ukendt lytning i 2014, pga. en omlægning af platformsdifferentieringen i maj Danske Medier Research har oplyst, at de lokalradioer, der måles i PPM målingen ikke er platformsopdelt og derfor er opsamlet i unknown platform eller FM. Forskellen på kanalernes måleindberetninger gør, at en platformsopdeling af den samlede danske radiolytning ikke vil være fuldstændigt retvisende. Der kan således alene foretages en retvisende platformsopdeling af lytningen på henholdsvis FM, DAB, net og kabel for DRs kanaler, samt på FM, DAB og net for Radio 100, MyRock, Nova og Radio Soft. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 29 af 32

31 Dette bevirker, at der ikke kan foretages en komplet opgørelse af den digitale lytning i Danmark. Lytningen på de digitale platforme (DAB, net og kabel) vil imidlertid ikke være mindre end den andel, der vises i opgørelsen af den samlede lytning på platforme. Der kan læses mere om de anvendte metoder i Rapportering om Mediernes udvikling i metodeafsnittet på hjemmesiden. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 30 af 32

32 7 Brug af data og resultater Alle rettigheder til de anvendte data tilhører original-kilderne/dataleverandørerne. Ved enhver brug af data skal originalkilden (f. eks. TNS Gallup Radio-Meter (og base), Danmarks Statistik (og tabel) el. lign.) samt Slots- og Kulturstyrelsen, Rapportering om mediernes udvikling i Danmark 2017 oplyses. Videresalg eller anden kommerciel udnyttelse/anvendelse af data er ikke tilladt i nogen form. Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 31 af 32

33 8 Figurfortegnelse Figur 1 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter Figur 2 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på alder Figur 3 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter Figur 4 - Gennemsnitlig lyttetid i minutter fordelt på køn Figur 5 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på segment Figur 6 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på regioner Figur 7 - Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter fordelt på uddannelser Figur 8 - Gennemsnitligt lytterflow (%) i dagtimerne Figur 9 - Gennemsnitligt lytterflow (%) i dagtimerne fordelt på alder Figur 10 - Top 10-kanalernes andel (%) af radiolytningen Figur 11 - Kanalernes andel (%) af lytningen fordelt på køn Figur 12 - Den totale radiolytning fordelt på platform (%) Figur 13 - Den totale radiolytning af DRs kanaler fordelt på platform (%) Figur 14 - Den totale radiolytning fordelt mellem public service og kommercielle kanaler Figur 15 - Ændringer i lyttetid (minutter) på kanalerne Figur 16 - Radio24syvs ugentlige lyttere (1.000) Figur 17 - Aldersgruppernes radiolytning (%) fordelt mellem public service og kommercielle kanaler Figur 18 - Daglig og ugentlig reach (%) for public service fordelt på alder Figur 19 - Udviklingen (%) i daglig lyttetid til public service fordelt på køn og alder Figur 20 - Gennemsnitlig daglig lytning (%) fordelt på segment Figur 21 - Gennemsnitlig daglig lytning (%) fordelt på regioner Figur 22 - Public service-kanalernes andel (%) af lytningen Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Radio Side 32 af 32

RADIO MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK

RADIO MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK 216 RADIO MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN RADIO Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 5 4 Radiolytning i Danmark... 6 4.1 Radiolytning

Læs mere

RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER

RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER Radiolytningen i Danmark er præget af en vis stabilitet. Radiolytningen udviser fortsat den vigende tendens, som kan spores tilbage til 2008, hvor danskernes radiolytning

Læs mere

Hovedresultater: Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst.

Hovedresultater: Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst. RADIO 2015 Radiolytningen i Danmark er præget af en vis stabilitet. Radiolytningen udviser fortsat den vigende tendens, som kan spores tilbage til 2008, hvor danskernes radiolytning begyndte at blive målt

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser 2 Hovedresultater De landsdækkende medier har flest brugere De landsdækkende og de landsdækkende medier har hver over 3 mio. brugere om måneden. De regionale har tilsammen 1,5 mio. brugere om måneden.

Læs mere

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 Indhold 1 Indledning... 2 2 Hovedpointerne... 3 3 De 16-89-åriges daglige

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE

DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE GRAFIK: COLOURBOX ISSN 2445-852X DANSKERNES BRUG AF AD- BLOCKERE Indhold 1 Introduktion... 2 2 Indledning...

Læs mere

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK FOTO: COLOURBOX ISSN X

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK  FOTO: COLOURBOX ISSN X 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN TV FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X TV Indhold 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 4 4 Danskernes tv sening... 5 4.1

Læs mere

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark Hovedpunkter Den nye Seer-Undersøgelse måler online sening og streaming mere

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2016 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2 Hovedpointerne Alder er den faktor, der betyder absolut mest i forhold til

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater...

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

2 Hovedresultater. Har ikke tv apparat i husstanden

2 Hovedresultater. Har ikke tv apparat i husstanden 2 Hovedresultater Daglig sening af traditionelt tv Den gennemsnitlige daglige tv sening af traditionelt flow tv er faldet fra 173 til 172 minutter om dagen fra 14 til 15. Gennemsnitlig daglig tv sening

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 16 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETBRUG OG ENHEDER WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 5 4 Adgang til

Læs mere

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den 31.10. 09? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den 31.10. 09? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50 kommunik ationsst yrke 113 Illustration 9.1 Kampagneeffekt og informationskløfter Kampagnen Det Nye Tv-Signal (case C) fokuserede fra oktober til december 2008 på at skabe kendskab til, at det analoge

Læs mere

Medieudviklingen 2014

Medieudviklingen 2014 Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier.

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. 2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd

Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd 9. september 2011 v/ Maria Rørbye Rønn Generaldirektør Agenda DR og mediemarkedet anno 2011 Tre tendenser Status DR

Læs mere

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007 TNS GALLUP Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007 Kunde: Nationalmuseet Frederiksholms Kanal DK-20 København K Indhold 1. Indledning...2 2. Demografi: Køn, alder, geografi...3 3. Socioøkonomi:

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i %

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i % MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 TV BILAG: GRAF FER OG TABELLER H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk 50,0 48,6 Antal

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Målgruppeprofil: Fordeling af læsere af dagbladsgrupper efter geografi (%) i 2013

Målgruppeprofil: Fordeling af læsere af dagbladsgrupper efter geografi (%) i 2013 4 Målgruppeprofil: Fordeling af læsere af dagbladsgrupper efter geografi (%) i 0 1 1 1 1 11 0 1 1 1 Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland % 4 4 4 4 4 1 1 1 1 41 4 Fyn Bornholm, Vest og Sydsjælland

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Antal tv-kanaler, der kan modtages i husstanden 2013-2014 - fordeling af tv-husstande i %

Antal tv-kanaler, der kan modtages i husstanden 2013-2014 - fordeling af tv-husstande i % Antal tv-kanaler, der kan modtages i husstanden - - fordeling af tv-husstande i % 30,0%,7% 23,8% 21,7% 20,0% 15,0% 13,8% 15,9% 18,7% 17,5% 17,1% 15,4% 10,0% 5,0% 1,9% 2,4% 0,0% 1-4 kanaler 5-10 kanaler

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

NOTAT Til arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokal-radio og tv-ordning

NOTAT Til arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokal-radio og tv-ordning Bilag 4 MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET NOTAT Til arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokal-radio og tv-ordning København den 5. august 2003 (Rev. Udg.) Lytterundersøgelser af græsrødder Efter bestilling

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Indhold. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/RESUMÉ 2014 Side 1 af 13

Indhold. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/RESUMÉ 2014 Side 1 af 13 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 RESUMÉ 2014 H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvorfor

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv.

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. NOTAT 2. september 2015 Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. Det fremgår af tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 af 28. april 2015 om digital radio mv., at: Der gennemføres

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/RESUMÉ 2015 Side 1 af 41

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/RESUMÉ 2015 Side 1 af 41 RESUMÉ 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste indkomster (under

Læs mere

Gallup om DR. Gallup om DR. TNS Dato: 2013 Projekt: 59662

Gallup om DR. Gallup om DR. TNS Dato: 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.134 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK

2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK 2016 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN TV TV 2016 Indhold 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 4 3 Konklusion... 6 4 Tv-husstande og tv-sening i Danmark... 8 4.1 Tv-husstande

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

ANNONCEOMSÆTNING I DANMARK OG TIL UDLANDET

ANNONCEOMSÆTNING I DANMARK OG TIL UDLANDET 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN ANNONCEOMSÆTNING I DANMARK OG TIL UDLANDET FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X Annonceomsætning - i Danmark og til udlandet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokal radio og Tv. Overordnede Ideer til nutid og fremtid. Bilag 10

Lokal radio og Tv. Overordnede Ideer til nutid og fremtid. Bilag 10 Lokal radio og Tv Overordnede Ideer til nutid og fremtid Kommissorium Overordnet anbefaling af hvorledes lokalradio og Tv s vilkår kan forbedres? Skal nævnsstrukturen ændres? Skal sende nettet re-planlægges?

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014 Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

2014 WEB / I NTERNET

2014 WEB / I NTERNET MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 WEB / INTERNET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere