TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007"

Transkript

1 TNS GALLUP Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007 Kunde: Nationalmuseet Frederiksholms Kanal DK-20 København K

2 Indhold 1. Indledning Demografi: Køn, alder, geografi Socioøkonomi: Indkomst, uddannelse, beskæftigelse Segmentering Indledning Dette notat er en målgruppebeskrivelse af Nationalmuseets gæster. Målgruppebeskrivelsen er baseret på resultaterne fra en imageundersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nationalmuseet i september Derudover sammenlignes med resultaterne fra en imageundersøgelse, som TNS Gallup gennemførte for Nationalmuseet i februar Imageundersøgelsen fra 2007 baserer sig på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse til 1.86 repræsentativt udvalgte danskere (16 år +). I spørgeskemaet blev respondenterne spurgt, om de har besøgt Nationalmuseet inden for de sidste ti år. Omkring 800 af respondenterne bekræftede at have besøgt Nationalmuseet inden for de sidste ti år. Disse respondenter betegnes i det følgende som Nationalmuseets gæster, og det er denne gruppe, som beskrives i det følgende. Godt respondenter havde ikke besøgt Nationalmuseet inden for de sidste ti år. I det følgende beskrives Nationalmuseets gæster anno 2007 på en række demografiske baggrundsvariable såsom køn, alder og uddannelse. Undervejs sammenlignes Nationalmuseets gæster med den samlede respondentgruppe fra imageundersøgelsen. Da den samlede respondentgruppe fra imageundersøgelsen er repræsentativt udvalgt kan dette sammenligningsgrundlag betragtes som et udtryk for den danske befolkning som helhed. Den samlede respondentgruppe betegnes i det følgende blot som alle. Endvidere vil der blive sammenlignet med beskrivelserne fra undersøgelsen i Sammenligningerne af Nationalmuseets gæster og alle kan dermed give et indtryk af, hvilken målgruppe det er, Nationalmuseet når, men også hvilke målgrupper Nationalmuseet IKKE når. Samt om der er forekommet ændringer siden 2004, og i så fald hvilke. Afslutningsvis i notatet præsenteres en segmenteringsanalyse efter Gallups kompasmodel, hvor respondenterne inddeles i segmenter baseret på en række livsstilsparametre. Igen sammenlignes Nationalmuseets gæster med alle og derudover med museumsgængere generelt baseret på dataudtræk fra Indeks Danmark, som er Gallups store medie- og forbrugsvaneundersøgelse med dataindsamling fra omkring repræsentativt udvalgte danskere. Der sammenlignes også i tabelform med resultaterne af segmenteringsanalysen fra Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

3 Hovedresultater: Der er en overrepræsentation af mænd blandt Nationalmuseets gæster sammenlignet med befolkningen som helhed, men denne overrepræsentation er faldet siden Ligeledes ses en relativt højere andel af ældre blandt Nationalmuseets gæster end i befolkningen som helhed, hvilken også var tilfældet i Ikke overraskende er de fleste af Nationalmuseets gæster fra Sjælland. Relativt færre fra Fyn og Jylland har besøgt Nationalmuseet inden for de sidste ti år, hvilket ligeledes var tilfældet i Dog er andelen af besøgende fra Jylland og Fyn svagt stigende i forhold til Der ses en tendens til at de øvre socialgrupper er bedre repræsenteret blandt Nationalmuseets gæster end i befolkningen som helhed. Således er andelen af højt lønnede og højtuddannede større blandt Nationalmuseets gæster end i befolkningen som helhed. Billedet er her det samme som for undersøgelsen i Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

4 2. Demografi: Køn, alder, geografi I dette afsnit præsenteres Nationalmuseets gæsters demografiske baggrundsvariable anno 2007, henholdsvis kønsfordelingen, aldersfordelingen, geografisk fordeling, og antal personer i husstanden. Der sammenlignes med tallene fra 2004, bortset fra variablen om antal personer i husstanden, hvor der ikke foreligger oplysninger fra Figur 2.1. Kønsfordeling: Nationalmuseets gæster og alle (procentfordeling). Kvinder Mænd Besøgende 2007 Besøgende 2004 Alle 2007 Alle Figur 2.1. viser, at der er relativt mange mænd blandt Nationalmuseets gæster. Mændene udgør 51 % af Nationalmuseets gæster, mens mændene til sammenligning udgør 4 % af alle. I forhold til 2004 ses at andelen af besøgende fordelt på køn, har tilnærmet sig andelene i befolkningen som helhed. Især ses det at kvinderne i 2007 udgør 4 % af de besøgende mod 45 % i 2004, hvilket tyder på, at Nationalmuseet har formået at øge andelen af besøgende kvinder. Figur 2.2. Aldersfordeling: Nationalmuseets gæster og alle (procentfordeling). 70 år år år år år år år år år år år år Alle Nationalmuseets gæster Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

5 Figur 2.2. viser, at der er en tendens til, at Nationalmuseet fortsat har bedst fat i den ældre del af befolkningen. Det ses således, andelen af ældre over 60 år er større blandt Nationalmuseets gæster end blandt befolkningen som helhed. Videre ses, at andelen af personer mellem 16 og 4 år er mindre blandt Nationalmuseets gæster end i befolkningen som helhed. Datamaterialet kan ikke forklare, hvad denne forskel skyldes. Billedet er det samme som i 2004, men det ses, at der også blandt de 50-5 årige i 2007 er en større andel af besøgende end i befolkningen som helhed, hvilket er en ændring fra 2004, hvor andelen var den samme som blandt befolkningen som helhed. Det skal desuden bemærkes, at de procentmæssige forskelle er ganske små, hvorfor resultaterne skal tolkes med varsomhed. Figur 2.3. Personer i husstanden 2007: Nationalmuseets gæster og alle (procentfordeling). 6 personer eller flere 5 personer 4 personer 3 personer 2 personer 1 person Alle Nationalmuseets gæster Figur 2.3. viser, at andelen af Nationalmuseets gæster med 2 personer i husstanden er tilnærmelsesvis den samme som i befolkningen generelt. Andelen af Nationalmuseets gæster med 1 person i husstanden er større end i befolkningen som helhed, mens den for alle husstande med mere end 2 personer er mindre end i befolkningen generelt. Dette kunne skyldes den større andel af ældre besøgende, hvor der også er en større andel af enlige i befolkningen end blandt yngre befolkningsgrupper. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

6 Figur 2.4. Geografisk fordeling: Nationalmuseets gæster og alle (procentfordeling). Jylland Fyn Øst for Storebælt, ekskl. HT HT-området Jylland Fyn Øst for Storebælt, ekskl. HT HT-området Alle Nationalmuseets gæster Figur 2.4. viser fordelingen af Nationalmuseets gæster og befolkningen på geografiske regioner i Danmark. Ikke overraskende er Nationalmuseets gæster overvejende fra HT-området og Sjælland. Andelen af besøgende fra Fyn og Jylland er således lavere end i befolkningen generelt. Billedet er det samme som i 2004 og de forskelle der ses i forhold til 2007 er forholdsvis små og kan derfor ikke tages som udtryk for en reel forandring i andelene. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

7 3. Socioøkonomi: Indkomst, uddannelse, beskæftigelse I dette afsnit vises Nationalmuseets gæsters socioøkonomiske forhold sammenlignet med befolkningen som helhed, henholdsvis personlig indkomst, uddannelsesniveau, beskæftigelse og socialgruppe. Figur 3.1. Personlig indkomst: Nationalmuseets gæster og alle (procentfordeling) kr kr kr Under kr kr kr kr Under kr Alle Nationalmuseets gæster Figur 3.1. peger på, at andelen af personer med høj indkomst er højere blandt Nationalmuseets gæster end blandt befolkningen som helhed. Omvendt ses, at andelen af lavtlønnede er lavere end i befolkningen som helhed. Igen tegner der sig det samme billede som i Det tyder på at der er en større andel med høj indkomst blandt Nationalmuseets gæster generelt både i 2004 og i Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

8 Figur 3.2. Husstandsindkomst: Nationalmuseets gæster og alle (procentfordeling) kr kr kr Under kr kr kr kr Under kr Alle 2004 Nationalmuseets gæster 2004 Figur 3.2. Viser at Nationalmuseet i 2007, ligesom i 2004, har en overrepræsentation af gæster med en husstandsindkomst på mere end kr. Denne andel er endda øget fra 25 % til 34 %, mens den for alle kun er øget fra 21 % til 28 %. Andelen af Nationalmuseets gæster, der tjener under kr. er i 2007 øget således at de er på niveau med befolkningen som helhed. Igen skal det bemærkes at de procentuelle udsving er relativt små, hvorfor de skal tolkes med varsomhed. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

9 Figur 3.3. Uddannelse: Nationalmuseets gæster og alle (procentfordeling). Lang videregående Kort videregående STX, HF, erhvervsudd. o.l Grundskole Lang videregående Kort videregående STX, HF, erhvervsudd. o.l Grundskole Alle Nationalmuseets gæster Ses på uddannelsesniveau, viser figur 3.3. at andelen af personer med en lang videregående er klart højere blandt Nationalmuseets gæster end blandt befolkningen som helhed. En andel der er steget siden 2004 relativt set. Omvendt ses, at andelen af lavtuddannede blandt Nationalmuseets gæster er relativt lavere end i befolkningen generelt, hvilket også var tilfældet i Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007

10 Figur 3.4. Beskæftigelse: Nationalmuseets gæster og alle (procentfordeling). Arbejdsløs 2007 Gift uden eget erhverv 2007 Pensionist/efterløn 2007 Lærling/elev/stud Selvstændig 2007 Funktionær 2007 Arbejder 2007 Arbejdsløs 2004 Gift uden eget erhverv 2004 Pensionist/efterløn 2004 Lærling/elev/stud Selvstændig 2004 Funktionær 2004 Arbejder Alle Nationalmuseets gæster Tendenserne genfindes i figur 3.4. som viser Nationalmuseets gæster fordelt på beskæftigelsesgrupper. Igen ses, at andelen af gæster med beskæftigelse, som er karakteriseret af højere indkomst og højere uddannelsesniveauer, er højere end tilfældet er blandt befolkningen generelt. Omvendt er andelen af arbejdere lavere blandt Nationalmuseets gæster end i befolkningen som helhed. Dog ses, at der er en højere andel pensionister og efterlønsmodtagere blandt Nationalmuseets gæster end i befolkningen generelt, hvilket også passer med, at der er en større andel af husstande med 1 person. Andelen af arbejdsløse, gifte udenfor erhverv og lærlinge/elev/studerende har i forhold til 2004 ændret sig, således der i 2007 er den samme andel blandt museets gæster som blandt befolkningen som helhed. Det skal bemærkes, at de procentuelle forskelle i figur 3.4. er relativt beskedne, hvorfor resultaterne skal tolkes med varsomhed. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007

11 Figur 3.5. Socialgruppe: Nationalmuseets gæster og alle (procentfordeling). Høj Mellem Lav Høj Mellem Lav Alle Nationalmuseets gæster Figur 3.5. viser Nationalmuseets gæster og befolkningen fordelt på socialgrupper. Socialgrupper er i denne sammenhæng en sammenlægning af de socioøkonomiske variable indkomst, uddannelse og beskæftigelse. Resultaterne i figur 3.5. er således en opsummering af de foregående figurer i dette afsnit. Således genfindes tendensen fra 2004, at de højest lønnede og bedst uddannede udgør en relativt større andel af Nationalmuseets gæster end tilfældet er i befolkningen generelt. Andelen af Den høje socialgruppe 2007 er på 41 %, mod 32 % generelt, hvilken er en tydelig overrepræsentation. Hvilken tydeliggør de tendenser der også fandtes i afsnittets øvrige figuerer. Nb. Opdelingen af socialgrupperne er blevet ændret siden 2004, hvorfor sammenligninger mellem 2004 og 2007 skal foretages med varsomhed. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

12 4. Segmentering I dette afsnit præsenteres en segmentering af Nationalmuseets gæster i forhold til befolkningen generelt og derudover i forhold til museumsgængere generelt baseret på dataudtræk fra Indeks Danmark, som er Gallups store medie- og forbrugsvaneundersøgelse med dataindsamling fra omkring repræsentativt udvalgte danskere. Segmenteringen af Nationalmuseets gæster baserer sig på Gallup Kompas, som er Gallups segmenteringsmodel. Om segmenterne i Gallup Kompas Gallup Kompas inddeler den danske befolkning i 8 hovedsegmenter baseret på svarpersonernes besvarelse af en række holdnings- og interessespørgsmål. I nedenstående tabel præsenteres en stikordsbeskrivelse af de otte segmenter. Figur 4.1. Gallup Kompas Stikordsbeskrivelse af de otte segmenter Moderne Fællesskabsorienterede Traditionelle-individorienterede Kulturkonsumenter Pensionister Akademikere Fædrelandskærlighed Vagthunde Gør-det-selv & havearbejde Samfundsengagerede Idealister/Humanister Teknologiskræmt Tolerance og Medmenneskelighed Lav indkomst Bor i større byer - især Øst for Storebælt Bor i provinskommuner - især vest for Storebælt Økologi Underholdning i TV Hyppige brugere af PC/Internet Lottospillelidenskab Fællesskabsorienterede Individorienterede Social ansvarlighed & medmenneskelighed Mange yngre, jyder og mænd Den politiske og grønne forbruger Begrænset samfundsinteresse Helse, økologi og ernæring Fokus på egen tilværelse og succes Mange 40-5-årige - især kvinder Liberale erhverv Skøn- og faglitteratur Traditionel dansk madkultur Samfundsengagement Bilentusiaster Fremme integration af flygtninge Radio og uge-/lokal-aviser Traditionelle-fælleskabsorienterede Moderne-individorienterede Helsekost & økologi De dynamiske unge Velfærdssamfundsstøtter Pionerer IT & teknologiskepsis Sin egen lykkes smed Skrabespil Overrepræsentation af mænd Grånende typer - især mange kvinder Café-,diskoteks-,biograf-gængere Omsorgsbevidste Har stort fokus på ydre fremtoning Social lighed for alle Teknologifreaks Traditionelle Moderne Traditionelle familieværdier Karriere Mange ældre Velbjærgede Modstand mod forandringer i hverdagen Yngre del af befolkningen DK skal passe sig selv Informations- & nyhedssøgende - især erhvervsrelateret Mere hjælp til ældre og svage i samfundet stof Huslige sysler Aktive motionsdyrkere Håndarbejde Kvalitets- og mærkevare-indkøbere Hyppige brugere af Internet og PC-/netbanking Udover de otte segmenter findes en centergruppe af personer, som ikke umiddelbart lader sig placere i ét af de otte segmenter. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007

13 Nationalmuseets gæster I figur 4.2. ses en fordeling af Nationalmuseets gæster på de otte kompassegmenter sammenlignet med museumsgængere generelt og den samlede danske befolkning ( år +) som helhed. Figur 4.2. Segmenter: Nationalmuseets gæster, museumsgængere og befolkningen (procentfordeling). Modernefællesskabsorienterede2007 Fællesskabsorienterede 2007 Traditionellefælleskabsorienterede 2007 Traditionelle 2007 Traditionelleindividorienterede 2007 Individorienterede 2007 Moderne-individorienterede 2007 Moderne 2007 Centergruppe 2007 Modernefællesskabsorienterede 2004 Fællesskabsorienterede 2004 Traditionellefælleskabsorienterede 2004 Traditionelle 2004 Traditionelleindividorienterede 2004 Individorienterede 2004 Moderne-individorienterede 2004 Moderne 2004 Centergruppe Alle Nationalmuseets gæster Museumsgængere Figur 4.2. viser, at der er en overrepræsentation af de to segmenter, fællesskabsorienterede og moderne-fællesskabsorienterede, blandt Nationalmuseets gæster sammenlignet med den danske befolkning som helhed. Samme overrepræsentation ses i gruppen af museumsgængere generelt. Det samme billede gjorde sig gældende i undersøgelsen fra Det ses også at der er en overrepræsentation af segmentet Traditionelle-fælleskabsorienterede i forhold til den danske befolkning som helhed. Det er en udvikling fra 2004, hvor der var samme andel blandt Nationalmuseets gæ- Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007

14 ster som blandt befolkningen som helhed. Endvidere er der en større andel blandt Nationalmuseets gæster blandt dette segment end hos museumsgæster generelt. Omvendt ses, at de tre segmenter, traditionelle og traditionelle-individorienterede og individorienterede er underrepræsenteret blandt Nationalmuseets gæster i forhold til den danske befolkning som helhed. Det samme gør sig gældende, hvis gruppen af museumsgængere betragtes. Billedet er det samme som i Dog ses det, at andelen i disse segmenter blandt Nationalmuseets gæster er stigende i forhold til Andelen blandt Nationalmuseets gæster i segmentet Moderne er faldet i forhold til undersøgelsen i 2004 og nærmer sig andelene både blandt museumsgæster generelt og den danske befolkning som helhed. NB: Sammenligningerne af Nationalmuseets gæster med museumsgæster generelt og med befolkningen skal foretages med en vis varsomhed. Det skyldes, at data baserer sig på to varierende målgrupper. Kompassegmenteringen af Nationalmuseets gæster er baseret på den imagemåling, som Gallup foretog for Nationalmuseet i 2007, hvor målgruppen var 16 år+. Segmenteringen af museumsgængere og befolkningen baserer sig på Indeks Danmark, hvor målgruppen er år+. Dette kan betyde en skævvridning af resultaterne. Figur 4.3. Nationalmuseets gæster (personer, som har været på Nationalmuseet inden for de seneste år) Undersøgelse : P54061 Nationalmuseet Imageundersøgelse Kontrolgruppe : / Personer 16 år + Kontrolgruppestr. : 4318 (000) / Stikprøve : 186 Målgruppe : 18A. Besøgt Nationalmuseet indenfor de sidste år? : Ja Målgruppestr. : 18 (000) / Stikprøve : 70 Moderne (% / 7) Moderne-fælleskabsorienterede (18% / 145) Moderne-individorienterede (% / 6) Affinitet Fælleskabsorienterede 18% / 141) Center %/6 Individorienterede (6% / 45) Traditionelle-fælleskabsorienterede (15% / 11) Traditionelle-individorienterede (6% / 46) Traditionelle (% / 77) Ligesom figur 4.2. viser figur 4.3. først og fremmest, at der er en overrepræsentation af de to segmenter, fællesskabsorienterede og moderne-fællesskabsorienterede, blandt Nationalmuseets gæster sammenlignet med den danske befolkning som helhed. Ligesom det også gjorde sig gældende i undersøgelsen fra Det samme er tilfældet, hvis man ser på den del af den danske befolkning, som i denne sammenhæng betegnes som museumsgængere, altså personer, som har været på museum inden for det Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

15 seneste halve år. Også i denne gruppe ses således en overrepræsentation af fællesskabsorienterede og moderne-fællesskabsorienterede (se figur 4.4.). Også det var tilfældet i Samtidigt ses det, at der er sket en udvikling af Traditionelle-fælleskabsorienterede, hvor andelen blandt Nationalmuseets gæster er steget og i modsætning til i 2004, er større end blandt den danske befolkning generelt. Blandt museumsgæster generelt er billedet det samme som i 2004, med en overrepræsentation i forhold til den danske befolkning generelt (se figur 4.4). her ses altså en udvikling, hvor det synes at nationalmuseet har øget sin andel af gæster fra dette segment siden Derudover ses at andelen af Nationalmuseets gæster blandt segmentet Moderne er faldet siden 2004 og at andelen nu nærmer sig den andel der gør sig gældende blandt den danske befolkning og museumsgæster generelt. Figur 4.4. Museumsgængere (personer, som har været på museum inden for de seneste halve år) Undersøgelse : Index DK/Gallup Marketing 1H 2007 Kontrolgruppe : Alle personer <Alle perioder> Kontrolgruppestr. : 4645 (000) / Stikprøv e : Målgruppe : (A) Går på museum : Min. halv årligt Målgruppestr. : 61 (000) / Stikprøv e : 216 Moderne (,3% / 0) Moderne-f ællesskabsorienterede (21,0% / 180) Moderne-indiv idorienterede (8,1% / 65) Fællesskabsorienterede (1,5% / 163) Center (,5% / 82) Indiv idorienterede (5,5% / 57) Traditionelle-f ællesskabsorienterede (,% / 3) Traditionelle-indiv idorienterede (5,2% / 46) Gallup Kompas Traditionelle (,0% / 73) Af f initet Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

16 Figur 4.5. Den danske befolkning. Undersøgelse : Index DK/Gallup Marketing 1H 2007 Kontrolgruppe : Alle personer <Alle perioder> Kontrolgruppestr. : 4645 (000) / Stikprøv e : Målgruppe : Alle personer Målgruppestr. : 4645 (000) / Stikprøv e : Moderne (,3% / 0) Moderne-f ællesskabsorienterede (11,7% / 0) Moderne-indiv idorienterede (,4% / 0) Fællesskabsorienterede (11,% / 0) Center (11,7% / 0) Indiv idorienterede (,7% / 0) Traditionelle-f ællesskabsorienterede (,7% / 0) Traditionelle-indiv idorienterede (11,3% / 0) Gallup Kompas Traditionelle (,4% / 0) Af f initet Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv. eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv

Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv. eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen

Læs mere

Folkebibliotekernes brugere. Jakob Heide Petersen [email protected]

Folkebibliotekernes brugere. Jakob Heide Petersen jhp@bs.dk Folkebibliotekernes brugere Jakob Heide Petersen [email protected] 2 Indhold Udbredelse - hvor mange bruger bibliotekerne? Brugergrupper - hvem bruger bibliotekerne? Brugeradfærd - hvad bruges bibliotekerne til?

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Rapport for 2011, Kongernes Jelling, Vejle Antal besvarelser: 183 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Årsrapport for 2014 Kronborg Antal besvarelser: 179 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af udstillingsstedet s. 7 3. Udstillingsstedets

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Årsrapport for 2014 Viborg Stiftsmuseum, Viborg Stiftsmuseum, Viborg Antal besvarelser: 91 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af udstillingsstedet

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Unge og trends i mobilitet

Unge og trends i mobilitet Unge og trends i mobilitet Undersøgelse af unges transportvaner og fremtidens trafikanter UDARBEJDET AF SMART MOBILITET, AARHUS KOMMUNE 15. marts 2018 Skrevet af: Liv Maria Stender Unge og trends i mobilitet

Læs mere

DMP Segment- og Profilanalyse

DMP Segment- og Profilanalyse Forbrugeradfærdsdata Typologibaserede klassifikationer DMP Segment- og Profilanalyse Økonomiske specialvariable Demografiske variable Husstande i områder med dårlige betalere Ejendomsdata 8. august 2016

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Generation PLUS segmenteringsmodel

Generation PLUS segmenteringsmodel Generation PLUS segmenteringsmodel Kulturisten Funktionalisten Traditionalisten Materialisten Segmenteringsmodellen er udarbejdet af IUM på baggrund af Index DK Segmenterings modellen Segmenteringsmodellen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8 3F - Dagpenge 27. april 2006 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning... 4 3 Frekvenser... 5 4 Undersøgelsens metode... 8 Side 2 af 8 1 Kort om Epinion

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Idealisterne er en attraktiv målgruppe Idealisterne er en attraktiv målgruppe Oktober 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 5. oktober 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected]

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere