VUGGEDØD KAN FOREBYGGES Anbefalinger for sundhedspersonale
|
|
- Anita Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VUGGEDØD KAN FOREBYGGES Anbefalinger for sundhedspersonale 006
2 VUGGEDØD KAN FOREBYGGES Anbefalinger for sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S sst@sst.dk URL: Redaktion: Annette Poulsen, Christine Brot og Jette Blands, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Følgegruppe vedrørende forebyggelse af vuggedød: Hans Trier, embedslæge Karin Helweg-Larsen, speciallæge i samf.med. & patol. anat. Ian Th. Westphall, speciallæge i pædiatri Hanne Ourø Jørgensen, ledende sundhedsplejerske Hanne Kjærgaard, jordemoder Foto: Karsten Weirup (s. 1 & 9), Carsten Tybjerg (s. 6), Finn Lund (s. 7) og Kommunikationsafdelingen, Århus Sygehus (s. 8) Red. & layout: Kommunikationsenheden, Sundhedsstyrelsen Tryk & distribution: Schultz Grafisk A/S Oplag: ex. Publikationen kan hentes elektronisk på - og fås i trykt udgave ved henvendelse til Schultz Information, tlf , sundhed@schultz.dk 2. reviderede udgave Sundhedsstyrelsen, juni 2006
3 NY PJECE FOR SUNDHEDSPERSONALE I 1991 udsendte Sundhedsstyrelsen første gang anbefalinger, der var rettet mod at forebygge vuggedød eller pludselig uventet spædbarnsdød, også kaldet SIDS, Sudden Infant Death Syndrome. Siden er antallet af vuggedøde børn reduceret betydeligt. Aktuelt er forekomsten 0,3 vuggedøde pr levendefødte børn i Danmark svarende til ca. 20 børn om året. Anbefalingerne i denne ny pjece er en opdatering baseret på den nyeste faglige viden på området og med en understregning af, at vuggedød fortsat bedst forebygges ved at følge tre enkle råd: Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen. Ryg ikke under graviditeten - og udsæt ikke barnet for tobaksrøg efter fødslen. Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover. Med denne opdatering skærper Sundhedsstyrelsen særligt sundhedspersonalets vejledning til forældre, der ryger. Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsens Følgegruppe vedrørende forebyggelse af vuggedød: Embedslæge Hans Trier, speciallæge i samfundsmedicin og patologisk anatomi Karin Helweg-Larsen, speciallæge i pædiatri Ian Th. Westphall, ledende sundhedsplejerske Hanne Ourø Jørgensen og jordemoder Hanne Kjærgaard. Der er ligeledes udarbejdet en folder til forældre og andre pårørende om forebyggelse af vuggedød. Folderen deles ud på fødesteder, barselsafdelinger, hos sundhedsplejersker, praktiserende læger mv. Begge publikationer fås hos Sundhedsstyrelsens publikationer, c/o Schultz Information. Centerchef Else Smith Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen 3
4 VUGGEDØD REDUCERET FRA 116 TILFÆLDE TIL 21 PÅ 10 ÅR 4 I Danmark steg forekomsten af vuggedød gradvis fra et niveau i 1970 erne på omkring 0,5 til 1,8 pr levende fødte børn i 1991, se figur 1. I begyndelsen af 1990 erne blev det dokumenteret, at maveleje som sovestilling hos spædbørn er forbundet med en øget risiko for vuggedød. Sundhedsstyrelsen ændrede derfor sine anbefalinger om spædbørns sovestilling. Det medførte et kraftigt fald i hyppigheden af vuggedøde spædbørn. I 1993 var forekomsten af vuggedød reduceret til 0,5 og i 1995 til 0,3 pr levendefødte. Hyppigheden af vuggedød har frem til 2001 holdt sig på dette niveau - med den laveste forekomst i 1999 på 0,2 pr levendefødte. Den postnatale dødelighed har vist et parallelt fald, hvilket nogenlunde svarer til reduktionen i antallet af tilfælde af vuggedød. Det er et fåtal af vuggedødstilfælde (ca. 4%), der sker i første levemåned. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en fortsat indsats med information om sovestilling, om at undgå tobaksrøg under graviditeten - og i barnets nærhed efter fødslen - samt opmærksomhed på at undgå overophedning af barnet, vil kunne bidrage til at fastholde det lave antal dødsfald. I forebyggelsen af vuggedød skærper Sundhedsstyrelsen vejledningen til forældre, der ryger. Anbefalingerne i denne pjece omfatter en beskrivelse af begrebet sikkert sovemiljø og refererer resultater af nye undersøgelser om den mulige nedsatte risiko for vuggedød ved brug af narresut. Disse resultater vurderes i sammenhæng med amning og brug af narresut.
5 Antal døde pr levendefødte børn 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 3,5 3,3 3,2 3,1 3,1 3,0 3,0 2,9 2,8 2,3 2,0 1,9 1,8 1,8 1,7 1,4 1,4 1,3 1,3 1,2 1,0 0,8 0,8 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0, Vuggedød Postnatal dødelighed Figur 1. Vuggedød (8. døgn døgn) og postnatal dødelighed (29. døgn døgn) pr fødte i Danmark
6 LÆG ALTID BARNET TIL AT SOVE PÅ RYGGEN Siden starten af 1990 erne er der påvist en markant sammenhæng mellem at sove på maven og vuggedød (1). Risikoen for vuggedød er op til ti gange højere, hvis barnet sover i maveleje i forhold til rygleje. Det er også påvist, at sideleje under søvn er forbundet med en ca. dobbelt så stor risiko for vuggedød (2, 3). hos et spædbarn, der sover på ryggen. Barnet vil pr. refleks dreje hovedet til siden og undgår på den måde at få opkast eller gylp i den gale hals eller lungerne. Den øgede risiko skyldes formentlig, at barnet lettere ruller fra sideleje til maveleje, men også at sideleje i sig selv udgør en risiko. Mekanismerne bag sammenhængen mellem mave-/sideleje og øget hyppighed af vuggedød er ikke klarlagt. Men der er klar evidens for, at rygleje beskytter mod vuggedød. Spædbørn skal derfor lægges til at sove på ryggen. 6 Der er intet, der tyder på en øget risiko for død ved kvælning som følge af opkast eller gylp
7 Når spædbarnet selv kan vende sig, er der ingen grund til at bekymre sig om, at barnet vender sig og sover videre på maven. Der kan i nogle tilfælde være indikation for at lægge et nyfødt barn, der har slugt fostervand, på siden i et par dage. Men derefter skal barnet lægges til at sove på ryggen. Forældrene skal gøres opmærksomme på dette. Særligt, hvis forældre og barn udskrives kort tid efter fødslen, er det vigtigt at informere om inden udskrivelse. Nogle få børn med sjældne medfødte sygdomme skal sove på maven. I disse tilfælde er det pædiaternes anvisning, der gælder. LÆG ALTID SPÆDBARNET TIL AT SOVE PÅ RYGGEN 7
8 SKÆVE KRANIER OG FLADE BAGHOVEDER Det er velkendt, at hovedformen hos spædbørn let kan ændres, så længe kraniesuturer og fontaneller ikke er lukkede, dvs. fortrinsvis i de tre første levemåneder. Skævhed i kraniets form kan opstå, såfremt spædbarnet placeres langvarigt i samme stilling, fx i rygleje med hoveddrejning til en bestemt side. Samtidig kan der opstå en stramning af halsmuskulaturen, som vil bidrage til asymmetri af hovedet. Baghovedet kan tilsvarende blive fladt, hvis barnet altid sover med nakken hvilende mod et hårdt underlag og ikke skiftevis med ansigtet til den ene og den anden side. Erfaringer fra medfødte kranie- og ansigts-asymmetrier viser, at der i høj grad kompenseres for dette under væksten. De kosmetiske gener, der måtte komme pga. asymmetrien, bliver betydeligt mindre synlige, når barnet får (mere) hår på hovedet. 8 Lejringsbetinget skævt kranie er karakteriseret ved en fladhed i den ene side af baghovedet og en let frembuling af panden i samme side. Derved kommer øret til at stritte lidt mere i den ene side end den anden.
9 Antallet af børn med lejringsbetinget plagiocephali (skævt kranie) er steget markant, siden anbefalingerne om rygleje kom i 1991 (4,5). Der findes ikke landsdækkende tal for problemets omfang, men en opgørelse fra Århus Universitetshospital (4) har vist, at antallet af børn henvist pga. lejringsbetinget plagiocephali er steget i perioden fra 2 til 43. Kliniske erfaringer fra bl.a. sundhedsplejersker tyder også på, at problemet er relativt omfattende. Torticollis (forkortelse af halsmusklen) kan både være årsag til og følge af udvikling af skævt kranie. Der er ingen evidens for alvorlige følgetilstande ved lejringsbetinget skævt kranie, og skævt kranie kan forebygges. Børn forløst ved tang, for tidligt fødte børn, tvillinger og trillinger samt børn med sygdomme, som medfører en tvangsmæssig drejning af hovedet til den ene side, fx lammelser og misdannelser i halshvirvlerne, er i større risiko for at udvikle lejringsbetinget skævt kranie. Af uforklarlige årsager har drenge større risiko. 9
10 FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF SKÆVT KRANIE 10 Den vigtigste forebyggelse af skævt kranie er at undgå, at kraniet belastes ensidigt. Barnet skal sove med hovedet skiftevis til højre og venstre, og det skal lige fra fødslen vænnes til at ligge på maven og på siden, når det er vågent (5). Især maveleje er vigtigt, fordi det stimulerer barnets motoriske udvikling i øvrigt. Forældrene skal desuden gøres opmærksomme på, at det er en fordel at bære barnet skiftevis på højre og venstre arm - og at lade barnet sove i skiftende ender af vuggen/sengen. Genstande som fx uroer, der let fanger barnets opmærksomhed, kan placeres både til højre og venstre for barnet, så barnet stimuleres til at kigge til begge sider. Er barnet begyndt at udvikle skævhed eller fladhed af kraniet, skal barnet tvinges til at kigge mod den ikke-foretrukne side. Det gøres ved at anbringe fx uroer til den side, som barnet nødigt kigger mod, og det kan være nødvendigt at dreje barnets hoved aktivt, både under søvn og i vågen tilstand. Man kan også flytte barnets seng, så lyset kommer fra den modsatte side. Ved udtalt lejringsbetinget skævt kranie kan forældrene drøfte med deres praktiserende læge, om henvisning til speciallæge er påkrævet. Er der ledsagende stramning af halsmuskulaturen, kan det være nødvendigt med henvisning til fysioterapeut. Behandling med ortoplastisk hjelm kan i sjældne tilfælde være indiceret, og skal da iværksættes før 6-måneders alderen (4). Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af puder eller andre hjælpemidler, der sælges til forebyggelse og behandling af lejringsbetinget skævt kranie.
11 UDSÆT IKKE BARNET FOR TOBAKSRØG Mors rygning er den faktor, der aktuelt har den største indflydelse på forekomsten af vuggedød. Rygning i graviditeten er fortsat i aftagende. I 2004 røg ca. 15% af de gravide (6). Risikoen for vuggedød blandt børn, der udsættes for tobaksrygning både i graviditeten og efter fødslen, øges med en faktor 2-4 sammenlignet med børn, der ikke udsættes for tobaksrøg (2,7,8). Børn bør ikke udsættes for tobaksrøg. Hvis den ene eller begge forældre er rygere, skal sundhedspersonalet informere om, at det er bedst for barnet, at al rygning foregår udendørs. Sundhedspersonalet skal have kendskab til lokale rygestoptilbud og kan henvise forældrene hertil. Yderligere information om rygning findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: I 2000 boede 39% af alle 0-årige børn i hjem, hvor der blev røget dagligt (9). RYG IKKE UNDER GRAVIDITETEN - OG UDSÆT IKKE BARNET FOR TOBAKSRØG EFTER FØDSLEN 11
12 UNDGÅ AT BARNET FÅR DET FOR VARMT UNDER SØVN Undersøgelser har påvist forhøjet risiko for vuggedød, hvis barnet sover for varmt (2,10). Forhøjet legemstemperatur kan øge toxinproduktionen fra normale eller patogene bakterier og fremme organismens dannelse af interleukiner. Interleukiner kan have en hæmmende effekt på åndedrætscentret og medføre død. Det er muligt, at mekanismen bag mange vuggedødsfald er, at et spædbarn, der sover på maven, ikke kan komme af med overskydende varme, og at temperaturen især øges i næse- og svælgrummet, og derved muliggør toxinproduktionen fra de bakterier, der som regel findes i næse- og svælgrummet (11). vejledes om en konkret angivet temperatur, da dokumentationen for fastsættelse af rumtemperaturen ikke er tilstrækkelig. Det kan være vanskeligt at holde soveværelset køligt i sommerhalvåret. Derfor skal forældrene være særligt påpasselige med barnets påklædning. Barnet skal ikke svøbes eller pakkes tæt ind i dyner eller tæpper. Lammeskind frarådes som liggeunderlag under søvn inden døre. Barnet skal være varmt, men aldrig svedigt. Dette mærker man bedst i barnets nakke og på brystet. Barnet skal afklædes og afdækkes, når det har feber, så det kan komme af med varmen. Barnets sovested bør være køligt, gerne med et åbent vindue, men uden træk. Forældre kan ikke 12 UNDGÅ AT BARNET FÅR DET FOR VARMT, NÅR DET SOVER
13 ANDRE FORHOLD AF BETYDNING FOR FOREBYGGELSEN Et sikkert sovemiljø Undersøgelser viser, at barnets sovemiljø kan have betydning for risikoen for vuggedød (2). Det anbefales, at barnet sover på et fast underlag med babydyne og uden puder og løse tæpper. Hvis barnet sover i samme seng som forældrene, skal barnet sove under egen dyne, og der skal være tilstrækkelig med plads. Juniordyne frarådes det første år. Lagnet skal være tætsluttende om madrassen og store bamser eller andre sovedyr bør ikke findes i sengen. Løse sengesider af stof skal være bundet fast til sengens tremmer. At sove sammen med det lille barn Flere undersøgelser peger på en mindsket risiko for vuggedød, hvis spædbarnet sover i samme rum, men ikke i samme seng, som den ene eller begge forældre (2,12,13). Tre større case-control undersøgelser har vist, at når barnet sover i egen seng i samme rum som den vigtigste omsorgsperson, reduceres risikoen for vuggedød med 20-50% (3,14,15). Nogle undersøgelser peger på en lidt øget risiko for vuggedød, når spædbørn sover i samme seng som forældrene, især hvis forældrene er rygere (3,12). Hos ikke-rygere er risikoen mindre eller ikke tilstede og ses kun i barnets første tre til fire levemåneder (14,16). Det ser samtidig ud til, at risikoen for vuggedød stiger, hvis der er flere, der sover i samme seng (2), 13
14 eller hvis barnet sover sammen med andre end sin vigtigste omsorgsperson (13). Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at der er tilstrækkelig evidens for generelt at fraråde forældre at sove sammen med deres spædbørn. Hvis forældrene er rygere, bør sundhedspersonalet informere dem om den øgede risiko for vuggedød, såfremt spædbarnet sover i samme seng som den ene eller begge forældre. Der er flere undersøgelser, der peger på, at der er en øget risiko for vuggedød, hvis spædbarn og forældre sover sammen på en sofa eller armstol, samt hvis forældrene er påvirkede af alkohol eller medicin eller er meget trætte (2,12). Det må derfor frarådes at sove sammen med et spædbarn under disse omstændigheder. At sove på maven af en sovende forælder Der er ikke påvist en direkte sammenhæng mellem pludselig uventet spædbarnsdød, og at spædbørn har sovet på maven af deres forældre, mens forældrene sov. Sundhedsstyrelsen vurderer imidlertid, at spædbarnet udsættes for unødig risiko ved kombinationen af maveleje, risiko for overophedning samt sovende - og dermed uopmærksomme - forældre. Barnet må gerne sove på maven af en vågen forælder. 14
15 BRUG AF NARRESUT UNDER SØVN En række undersøgelser viser, at brug af narresut under søvn nedsætter risikoen for vuggedød (2,17,18). Mekanismerne bag dette er endnu ikke afdækket, og der er behov for yderligere undersøgelser. Der bliver i nogle undersøgelser peget på, at børn, der bruger narresut under søvn, lettere vækkes. Denne sammenhæng er tydeligst for børn, der ikke ammes. Nogle studier finder, at tidlig brug af narresut kan påvirke etablering af amning (19), mens andre studier ikke finder denne sammenhæng (20). Sundhedsstyrelsen vurderer, at der endnu ikke er tilstrækkelig evidens for at anbefale brug af narresut under søvn i første leveår som et generelt råd mod forebyggelse af vuggedød. Ammede børn har et andet søvnmønster end børn, der ikke ammes. Børn, der ammes, sover - ligesom deres mødre - lettere end børn, der får flaske (13). Brug af narresut må opvejes i forhold til mulige negative effekter, fx for amning. 15
16 REFERENCER Nordisk Forskningsnetværk om pludselig og uforklarlig spædbarnsdød, NORDSIDS, styringsgruppe. Pludselig spædbarnsdød i Norden: Resultater fra det nordiske studie af pludselig uforklarlig spædbarnsdød krybbedød/vuggedød. Nordisk ministerråd, København Task Force on Sudden Infant Death Syndrome. The changing concept of sudden infant death syndrome: Diagnostic coding shifts; controversies regarding the sleeping environment, and new variables to consider in reducing risk. Pedia trics 2005; 116: Carpenter RG, Irgens LM, Blair PS et al. Sudden unexplained infant death in 20 regions in Europe: Case-control study. Lancet 2004; 363: Christensen L, Østergaard JR, Nørholt SE. Lejringsbetinget plagiocephali. Ugeskrift for Læger 30. december 2002; 165(1): Hutchinson Bl, Thompson JMD, Mitchelle,EA. Determinants of non-synostotic plagiocephaly: A case-control Study. Paediatrics 2003; 112: Fødselsregisteret, Sundhedsstyrelsen DiFranza J, Aligne CA, Weitzman M. Prenatal and Postnatal Enviromental Tobacco Smoke Exposure and Children s Health. Pediatrics 2004; 113 (4): Wisborg K, Kesmodel U, Henriksen TB, Olsen SF, Secher NJ. A prospective study of smoking during pregnancy and SIDS. Arch Dis Child 2000; 83: Keiding L (ed.). Miljøfaktorer i danskernes hverdag med særligt fokus på boligmiljø. Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut. Statens Institut for Folkesundhed, København, januar Side Gunderoth WG, Spiers PS. Thermal stress in Sudden Infant Death Syndrome: Is there an ambiguity with the rebreathing hypothesis? Pediatrics 2001; 107 (4 I):
17 11. Blackwell CC, Moscovics SM, Gordon AE, Madani AMA et al. Cytokine responses and sudden infant death syndrome: Genetic, developmental, and environmental risk factors. Journal of Leucocyte Biology 2005; 78: Tappin D, Ecob R, Brooke H. Bedsharing, roomsharing, and Sudden Infant Death Syndrome in Scotland: A casecontrol Study. The Journal of Pediatrics 2005; 147: McKenna JJ, Mcdade T. Why babies should never sleep alone: A review of the co-sleeping controversy in relation to SIDS, bedsharing and breast feeding. Paediatric Respiratory Reviews 2005; 6: Blair PS, Fleming PJ, Smith IJ et al. Babies sleeping with parents: Case-control study of factors influencing the risk of the Sudden Infant Death Syndrome. CESDI SUDI research group. BMJ 1999; 319: Mitchelle EA, Thompson JMD. Co-sleeping increases the risk of SIDS, but sleeping in the parents bedroom lowers it. In: Rognum TO (ed.). Sudden Infant Death Syndrome: New Trends in the Nineties. Oslo, Norway. Scandinavian University Press 1995: McGarvey C, McDonnell M, Hamilton K et al. An eigth-year study of risk factors for SIDS: Bedsharing vs. non bedsharing. Arch. Dis. Child 2006; 91 (4): Li DK, Willinger M, Pettiti DB, Oduli R et al. Use of a dummy (pacifier) during sleep and risk of Sudden Infant Death Syndrome (SIDS): Population based case-control study. BMJ 2006; 332: Hauck FR, Omojokun OO, Siadaty MS. Do Pacifiers Reduce the Risk of Sudden Infant Death Syndrome? A Meta- Analysis. Pediatrics 2005; 116 (5): Howard CR, Howard FM, Lanphear B et al. Randomized clinical trial of pacifier use and bottlefeeding or cupfeeding and their effect on breastfeeding. Pediatrics 2003; 111: Kramer MS, Barr RG, Dagenais S et al. Pacifier use, early weaning, and cry fuss behavior: A randomised controlled trial. JAMA 2001; 286:
18 18
19
20 Vuggedød forebygges bedst ved at følge tre enkle råd: Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen Ryg ikke under graviditeten - og udsæt ikke barnet for tobaksrøg efter fødslen Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover.
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til sundhedspersonale
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til sundhedspersonale 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles
Læs mereSØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY. En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu
SØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu Vigtigheden af søvn for din baby Fra 2 års alderen begynder dit barn at have flere vågne end sovende timer i døgnet. Det
Læs mereRUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier
RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN - og forebyg skæve kranier Når dit barn er vågent, skal det om på maven Væn dit barn til at ligge på maven så meget som muligt, når det er vågent allerede fra første dag efter
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereInformation til patienten Udskrivning fra C1
Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereEn krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling
En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereAmmekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereEpidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi
Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereHud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard
Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde
Læs mereRygning, graviditet og fødsel
Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder
Læs mereHjælp dit barn til gode sovevaner
Hjælp dit barn til gode sovevaner BØRNS SØVN 0-3 ÅR Barnets søvn har væsentlig indflydelse pa dets sundhed og trivsel samt hele familiens hverdag. At etablere gode sovevaner og søvnkvalitet tidligt i spædbarnsalderen
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereAmning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte
Læs mereSundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen
Læs mereInstruktioner for Skildpadden
Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereGRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.
GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereSundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.
Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereEnestående viden om børns sundhed
PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereDen Nationale Børnedatabase
FÆLLESINDHOLD FOR INDBERETNING 2017 Den Nationale Børnedatabase Indberetning til Den Nationale Børnedatabase Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereFar til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde...
2 Far til et ammebarn Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008 Fordi modermælk giver den bedste start på livet, er det vigtigt at bakke op om amningen. Det kan dog være svært, hvis man som far
Læs mereFar til et ammebarn. Ammenet.dk
12 Far kan ikke amme men hvad kan han så? Han kan alt det samme som mor - undtagen at amme. Vi håber, at denne folder har givet fædre grund til at støtte op om amning og mod på at finde andre måder at
Læs mereFra evidens til anbefaling. September 2018 Britta Tendal Jeppesen
Fra evidens til anbefaling September 2018 Britta Tendal Jeppesen brit@sst.dk Hvad er en national klinisk retningslinje? Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn,
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereUdskrivningspjece. Regionshospitalet Viborg. Børneafdeling B, neonatalafsnit B56
Udskrivningspjece Regionshospitalet Viborg Børneafdeling B, neonatalafsnit B56 Kære forældre Denne pjece er en kort skriftlig information om tiden lige før og efter udskrivelsen. Den skal sammen med personalets
Læs mereADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer
ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,
Læs mereUdskrivningspjece. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet
Udskrivningspjece Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet Indholdsfortegnelse: 1. Hjemmelivet hjem igen og hvad så? side 4 søskende side 4 må vores barn komme i kontakt med andre?
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereVejledning i udmalkning
Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs mereCry it out-søvntræning: Hvordan påvirkes barnet når dets gråd ignoreres? Af Camilla Juhl Dorland, cand.psych
Cry it out-søvntræning: Hvordan påvirkes barnet når dets gråd ignoreres? Af Camilla Juhl Dorland, cand.psych Cry it out-søvntræning (CIO) er en række af forskellige metoder, hvor babyers og småbørns gråd
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs mereMed STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset
80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereDenne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.
Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereBelastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol
Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs mereSAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte
SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets
Læs mere19 Fødsels og forældreforberedelse
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs mereGlostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013
Glostrup Kommune Sundhedsplejerskens indsatser for -årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 213 UDARBEJDET FOR DATABASEN BØRNS SUNDHED AF Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereGenetiske undersøgelser i graviditeten
Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereFÆLLESINDHOLD FOR INDBERETNING TIL SUNDHEDSSTYRELSENS BØRNEDATABASE
FÆLLESINDHOLD FOR INDBERETNING TIL SUNDHEDSSTYRELSENS BØRNEDATABASE 2011 Fællesindhold for indberetning til Sundhedsstyrelsens Børnedatabase Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S sst@sst.dk
Læs merePatientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y
Patientinformation Vejledning i badning af nyfødte Revideret den 10.02.2010 Århus Universitetshospital Skejby Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Det nyfødte barn kan bades 1-3 gange i ugen. Det er vigtigt,
Læs mereHvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
Læs mereDansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin
Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin Kolding 1. april 2016 Laila Hansen, kiropraktor, Århus Park Alle 3, Århus Cand. manu. SDU 2005 Msc. Chiropractic Pediatric, UK, 2012 Kiropraktor i Danmark Uddannelse:
Læs mereHøringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.
Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereAnamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014
Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer (Overskuelighed i anamnesen) a. Henvendelsesårsag b. Debuttidspunkt c. Udløsende årsag d. Døgnvariation e. Udvikling af forløbet forværring, uændret
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereMISDANNELSESREGISTERET *
MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereBrystformindskende operation
Brystformindskende operation Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mere