Vedr.: Rekruttering og karriereveje for fysioterapeuter i forskning

Transkript

1 Notat Profession og kompetence Vedr.: Rekruttering og karriereveje for fysioterapeuter i forskning Baggrund Videnskabelige råd i Danske Fysioterapeuter (herefter: rådet) har som sit andet tema valgt Rekruttering og karriereveje for fysioterapeuter i forskning. Begrundelsen for dette er, at rådet er opmærksomt på Danske Fysioterapeuters vision om, at flere fysioterapeuter skal uddanne sig til forskere og skabe et fagligt fundament for mere fysioterapirelevant forskning. Rådet ønsker på den baggrund at forholde sig til de aktuelle forhold vedrørende uddannelse, rekruttering og karriereveje indenfor sundhedsforskning generelt og relateret til fysioterapi specifikt. I forlængelse heraf er Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning, herefter NSS, netop er udkommet med et notat, som forholder sig til uddannelse, rekruttering og karriereveje indenfor sundhedsforskning. Rådet finder notatet relevant som basis for en drøftelse af rekruttering og karriereveje for fysioterapeuter, ligesom rådet finder det vigtigt, at Danske Fysioterapeuter er opmærksomt på NSS og anvender og bidrager aktivt til NSSs arbejde. Dato: 26. marts 2010 Til: Hovedbestyrelsen Cc: Udvalg for professionsudvikling og uddannelse Fra: Videnskabeligt råd for Danske Fysioterapeuter Rådet har valgt at adressere temaet som en drøftelse og kommentering af notatet. Rådet har bedt Christian Harsløf, fuldmægtig i Ministerium for sundhed og forebyggelse og sekretariatsmedarbejder for NSS fremlægge notatet. Rådet har behandlet temaet i perioden november 2009 til marts Oplæg til rådet drøftelse Fremstillingen af oplægget til rådets drøftelse er baseret på Christian Harsløfs oplæg samt følgende dokumenter: Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning: Notat om uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere 1 Ministeriet for Sundhed og forebyggelse: Visioner for sundhedsforskningen i Danmark temaer for arbejdet i det nationale samarbejdsforum for sundhedsforskning, april Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Ledelsesforum for medicinsk sundhedsforskning, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen: Danske Sundhedsforskning status og perspektiver. Sammenfatning, juni Internt notat: 30. september 2009, Sagsnr , Sagsbeh. SUMCHA/Sundhedsstatistik, Dok nr Publikationen er tilgængelig på 1/7

2 Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning er nedsat af Ministeriet for sundhed og forebyggelse med henblik på at fremme dansk sundhedsforskning og samarbejde på området. NSS består af repræsentanter for de relevante aktører på sundhedsforskningsområdet: statslige myndigheder, forskningsrådene, de sundhedsfaglige fakulteter, de fem regioner, de faglige organisationer og industrien. Danske Fysioterapeuter er repræsenteret i NSS via Sundhedskartellets repræsentant Gunner Gamborg, formand for Ergoterapeutforeningen. NSS har til formål at koordinere samarbejde mellem aktørerne, at fremme udnyttelse af forskningsresultater samt at styrke sundhedsforskning nationalt og internationalt. NSS er etableret i kølvandet på samlingen af sundhedsloven i Her fik alle regionernes hospitaler forskningsforpligtigelse, og behovet for et samlende og koordinerende forum var derfor påkrævet. Sundhedsforskning er et bredt forskningsfelt, som omfatter patientnær klinisk forskning, sundheds- og forebyggelsesforskning, biomedicinsk eksperimentel forskning samt sundhedstjenesteforskning. Det er NSSs opgave at stimulere til og fremme en samlet sundhedsforskningsindsats på tværs af specialer, fag, discipliner og sektorer. NSS har som udgangspunkt for sit arbejde identificeret følgende aktuelle udfordringer for dansk sundhedsforskning: Behov for øgede investeringer i sundhedsforskning herunder investeringer i apparatur og relevante forskningsmiljøer Mere fokus på rekruttering, uddannelse og fastholdelse af forskere Fokus på implementering af forskningsresultater Forbedrede rammevilkår for klinisk forskning herunder modernisering af procedurer for klinisk og epidemiologisk forskning Fokus på sundhedstjeneste- og forebyggelsesforskning herunder forskning i relevant organisering af sundhedsvæsen og sundhedsindsatser Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere NSS har som sin første opgave adresseret udfordringen Mere fokus på rekruttering og uddannelse og har til dette formål udarbejdet en udredning, som nu foreligger i form af notatet Notat om uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere. Notatet peger på, at der trods stigende antal sundhedsprofessionelle med forskeruddannelse (ph.d.) og stigende udgifter til forskning ikke kan registreres en tilsvarende stigning i forskningsproduktionen. Årsagen til dette angives at være, at uddannede ph.d. i for ringe antal forsætter i egentlig forskerkarriere efter endt uddannelse. Notatet opstiller i forlængelse heraf forslag til en række initiativer, som aktørerne på sundhedsforskningsområdet bør tage med henblik på fremadrettet at sikre uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere. Initiativerne falder inden for overskrifterne: Stærkere forskningsledelse Bedre karrieremuligheder for ph.d. og post.doc. Flere dele-/kombinationsstillinger mellem forskning og klinik Flere kombinerede uddannelsesforløb for læger Delestillinger skal adresseres i overenskomstforhandlingerne Forskningsbudgettering skal fremmes 3 Publikationen er tilgængelig på 2/7

3 Forskningstræning skal styrkes i den prægraduate uddannelse Ikke-lægelige akademikeres rolle i sundhedsvæsenet skal klargøres Forskning udført af professionsuddannede skal fremmes Bedre vejledning omkring anmeldelsespligt mv. Rådets drøftelse af initiativerne Stærkere forskningsledelse Notatet fastslår, at stærk og synlig forskningsledelse er en forudsætning for uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere. Forskningsledelse skal sikre, at der afsættes tid og midler til forskning, ligesom forskningsledelse skal sikre forskning anseelse og bidrage til, at der skabes en stimulerende forskningskultur. Notatet anbefaler forskningsledelse formaliseret på alle ledelsesniveauer. Rådet supplerer med det perspektiv, at forskningsledelse skal bidrage til at sikre, at der overordnet på institutionsniveau tages kvalificeret stilling til institutionens samlede forskningsindsats. En institutions forskningsindsats skal være sammenhængende og koordineret og skal afspejle institutionens faglige opgave. Rådet peger videre på vigtigheden af at se forskningsledelse som forskellig fra faglig og administrativ ledelse. Forskningsledelse skal rette sig specifikt mod at sikre et kvalificeret forskningsfagligt perspektiv. Forskningsledelse menes derfor også at forudsætte forskningsmæssige kvalifikationer hos de personer, som har ansvar for sådant. Som det beskrives senere i denne tekst er forskning udført af forskere med professionsfaglig herunder fysioterapifaglig baggrund i sin vorden. Det betyder for det første, at mange fysioterapienheder ikke eller kun i begrænset omfang er forskningsaktive. Og det betyder for det andet, at der i dag ikke eksisterer en etableret og ensartet struktur for forskere med fysioterapifaglig baggrund. Forskere med fysioterapifaglig baggrund er organisatorisk placeret i sygehusets centrale fysioterapiafdeling eller i tværfaglige forskningsmiljøer på specialeniveau. Disse forhold gør overvejelserne vedrørende behovet for forskningsledelse meget relevante for fysioterapi ikke mindst ret i relation til en ambition om forskningsbasering af fysioterapi. Der er således behov for, at ledere af fysioterapienheder i deres ledelse og strategiske arbejde målrettet adressere spørgsmålet om forskning og evidensbasering. Og den lokale ledelse skal koordineres med og være en integreret del af den samlede forskningsledelse på institutionsniveau, når en forskningsindsats tilrettelægges, når midler fordeles, og når ph.d. stipendiater udbydes. Forskningsbudgettering skal fremmes Notatet peger særskilt på behovet for forskningsbudgettering. Forskningsmidler skal være synlige i budgetterne, og forskningsbudgettering skal sikre, at midler målrettet forskning også anvendes på forskning. Rådet supplerer med, at forskningsbudgettering og økonomistyring på forskningsområdet skal ses som en integreret del af forskningsledelse og tilføjer videre, at forskningsbudgettering skal bidrage til at sikre, at forskning ikke alene finansieres via eksterne midler. De aktuelle takster for kliniske aktiviteter er sammensat med henblik på, at såvel uddannelse som forskning til en vis grad kan finansieres via budgetmidler. Bedre karrieremuligheder for ph.d. og post.doc. Notatet fastslår, som tidligere beskrevet, at antallet af ph.d. studerende på det sundhedsvidenskabelige område er steget i perioden Stigningen ledsages imidlertid ikke af en tilsvarende stigning i den generelle forskningsaktivitet, hvorfor det sluttes, at ph.d. uddannelse ikke pr. automatik fører til en efterfølgende forskningskarriere. 3/7

4 Begrundelsen for dette angives i notatet bl.a. at være uklare karriereveje for ph.d. i sundhedsvæsenet og manglende sammenhængende strategi for, hvorledes erhvervet ph.d. kompetence efterfølgende skal anvendes. På den baggrund anbefaler notatet dels etablering af karrierevejledning for ph.d. dels målrettede planer for anvendelse af ph.d. kompetence. Rådet supplerer med, at begge anbefalinger skal ses som en integreret del af forskningsledelsesfunktion. Rådet supplerer videre med en pointering af, at et ph.d.-forløb bør anses som et videreuddannelsesforløb jf. Bologna-deklarationens 3. niveau. Ofte sidestilles ph.d.-forløb med anden forskningsaktivitet, og de naturlige uddannelsesforpligtelser som f.eks. karrierevejledning og kompetenceplaner får derfor ikke tilstrækkelig opmærksomhed. På samme måde som andre uddannelsesforløb vil der også på ph.d. niveau være studerende, som viser sig mere talentfulde end andre. Disse skal sikres vejledning i retning af post.doc.- stillinger med henblik på egentlig forskerkarriere. Andre mere klinisk orienterede skal jf. rådet vejledes til at anvende deres erhvervede kompetencer i klinikken med henblik på styrkelse af en forskningsbaseret udvikling af klinisk praksis. Rådet har endvidere drøftet, hvorvidt det store frafald, i form af at forskerkarriere ikke videreføres efter ph.d., skal ses i sammenhæng med, at der er været meget fokus at øge antallet af ph.d. er specielt på lægeområdet. Måske er grænsen ved at være nået - alle har som nævnt ovenfor ikke samme talent for forskning. I forhold til det fysioterapeutiske område er det rådets kommentar, at problemstillingen ikke helt synes at være den samme. Der er stort og udækket behov for uddannelse af forskere i fysioterapi, hvilket betyder, at alle ph.d.er med evner og lyst til forskningskarriere bør kunne finde relevant beskæftigelser i miljøet. Samtidig er det rådets vurdering, at interessen for ph.d. er stor blandt fysioterapeuter, hvilket forudsiger, at antallet vil stige. Rådet peger derfor på, at det for fysioterapi som for andre fagområder gælder om at identificere ph.d. er med talent for forskning og sikre, at de, som ikke skal forske, tilbydes funktioner, hvor de udnytter deres forskningsmæssige kompetencer klinisk og bidrager til realisering af visionen om evidensbasering. Rådet efterspørger i sin drøftelse et overblik over den kønsmæssige fordeling af forskere på sundhedsforskningsområdet. Flere dele- og kombinationsstillinger Notatet peger på dele- og kombinationsstillinger som en relevant karrieremulighed for sundhedspersoner med ph.d.-grad. Dele- og kombinationsstillinger betyder, at personen dels arbejder som forsker/lektor med tilknytning til et universitet dels som kliniker med tilknytning til et hospital eller anden sundhedsfaglig enhed. En sådan ordning er bl.a. optimal i forhold til udvikling af et forskningsbaseret sundhedsvæsen. Ordningen kræver imidlertid særlig grad af ledelsesopbakning, fordi den indebærer, at den pågældende medarbejder ikke vil kunne opmønstre samme fleksibilitet i forhold til de kliniske funktioner sammenlignet med 100 % kliniske stillinger. Ordningerne anvendes p.t. ikke i særlig stort omfang. Det skyldes jf. notatet flere forhold. Manglende vejledning om muligheden, manglende ledelsesmæssig opbakning, men også en betydelig lønmæssigt faktor menes på lægeområdet at spille ind. Universitetsansatte er generelt lavere lønnet end ansatte i kliniske funktioner, hvilket betyder, at der ikke er noget lønmæssigt incitament for en forskerkarriere. En ansættelse i delvis forskningsstilling betyder tilsvarende lavere løn end ved ansættelse i 100 % klinisk stilling. Notatet anbefaler på den baggrund, at denne problemstilling adresseres ved de næste overenskomstforhandlinger i de faglige organisationer. Rådet vurderer, at dele- og kombinationsstillinger også kan være en relevant og attraktiv mulighed også for forskere med fysioterapifaglig baggrund. Der forventes som nævnt en stigning i 4/7

5 antallet af ph.d. med fysioterapeutisk baggrund, og ikke alle vil have interesse for/evner til en ren forskningsmæssig karriere. Samtidig øges sundhedsvæsenets efterspørgsel efter kompetencer, som kan understøtte anvendelsen af forskningsresultater i klinisk praksis og skabe sammenhæng mellem forskning og praksis. Her ses dele- og kombinationsstillinger som en oplagt mulighed. I tillæg tilføjes det, at lønnen ikke på samme måde som hos lægerne vurderes at blive en barriere, idet lønforskellene blandt fysioterapeuter er relativt beskedne. Forskning udført af professionsuddannede skal fremmes Notatet fastslår, at der eksisterer samme barrierer for forskning indenfor professionsfagene som for den øvrige sundhedsforskning. Notatet peger på, at forskning indenfor professionsfagene er i sin vorden, og at der p.t. er behov for en diskussion af deres rolle og omfang. Notatet peger videre på, at det på længere sigt er uhensigtsmæssigt begrebsmæssigt at adskille professionsfagene fra den øvrige sundhedsforskning. Notatet anbefaler, at der på kort sigt fokuseres på opbygning af forskningsmiljøer i tilknytning til de eksisterende sundhedsvidenskabelige miljøer, således at erfaring herfra kan videregives til professionsfagene. Notatet anbefaler videre, at de forskningsaktive indenfor professionsfagene fastholdes i den kliniske hverdag, og at der ses på forskningsfagenes repræsentation i forskningsråd, i reviewer-korps m.v. Rådet har diskuteret dette punkt indgående, eftersom professionen fysioterapi pr. definition er omfattet at betegnelsen professionsfag. Rådet ser på samme måde som notatet et stort udviklingspotentiale i professionsfagene, og at der bør være fokus på at styrke bidraget fra disse fagområder. Rådet ser gerne, at der på dette sted i notatet holdes fast i den ellers gennemgående forudsætning, at der med betegnelsen forsker refereres til sundhedspersoner med ph.d. grad. Forskning udført af forskere (ph.d.) med professionsfaglig baggrund, som f.eks. fysioterapeut, er ligestillet med øvrige akademikere med forskningsmæssig videreuddannelse og bør ikke på sigt italesættes som noget særligt, som kræver særlig stillingtagen. Omvendt forudsætter betegnelsen forsker og forskning også kvalificering gennem ph.d. uddannelse. Rådet anerkender, at der er behov for særlig fokus på professionsfagene. Men rådet opfordrer til, at sondringen mellem professionsfag og øvrige fag alene knytter sig til et mål om at sikre kvalificering af flere forskere med professionsfaglig baggrund og et mål om at kvalificere og øge forskning i de emneområder, som traditionelt knytter sig til professionsfagene. Forskning og kravet til forskningskompetencer er det samme for alle. I forhold til notatets anbefaling vedr. opbygning af forskningsmiljøer har rådet drøftet nødvendigheden af, at disse, når det gælder fysioterapi etableres som brobygning mellem forskellige miljøer - patientnære, kliniske miljøer primært foranket på sygehuse, sundhedstjeneste- og folkesundhedsmiljøer samt mere basale miljøer som f.eks. det biomekaniske område. Videre i forhold til emneområder som traditionelt knytter sig til professionsfagene opfordrer rådet NSS til at være opmærksom også i sit arbejdet at inddrage forskning i de sundhedsopgaver, som løses i kommunerne. Kommunerne har ikke direkte forskningsforpligtelse, men har jf. sundhedsloven pligt til at bidrage til forskning, og har som det øvrige sundhedsvæsen pligt til at levere evidensbaserede ydelser. Rådet drøfter i den sammenhæng muligheden af at fremme forskning i fysioterapi ved i langt højere grad end i dag at tænke forskning, når der tales om udvikling. Såvel på hospitaler som i kommuner allokeres ressourcer til udvikling i form af midler til udviklingsprojekter og udviklingsstillinger. Rådet vurderer, at udbyttet af disse ikke ubetydelige midler kan øges, såfremt problemstillingerne adresseres forskningsmæssigt, idet fokus på relevans og implementering dog fastholdes. 5/7

6 Forskningstræning i prægraduat uddannelse skal styrkes Notatet peger på, at en styrkelse af forskningstræningen på den prægraduate universitære uddannelse kan bidrage til at fremme forskningskulturen. Notatet anbefaler, at forskningstræning adresseres i regulering af studieordningerne, ved udbredelse af forskningsårsordning samt via øget samarbejde mellem universitet og f.eks. professionshøjskoler. Rådet støtter notatets anbefaling. Metodeundervisning, brug af videnskabelig litteratur og videnskabelig træning skal indgå i al videregående sundhedsuddannelse fra første modul med henblik på såvel opøvning af videnskabelige kompetencer som skærpelse af de studerendes interesse for forskning og videnskabeligt arbejde. Sammenfatning og anbefalinger Rådet har med udgangspunkt i notatet Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere udarbejdet af NSS behandlet temaet Rekruttering og karriereveje for forskere med fysioterapifaglig baggrund. Rådet støtter overordnet notatets anbefalinger om initiativer, som fremmer gode muligheder for at uddanne, rekruttere og fastholde forskere på sundhedsforskningsområdet. Sammenfattende er det rådets vurdering, at i forhold til spørgsmålet om rekruttering af og karriereveje for forskere med fysioterapifaglig baggrund, så oplever forskere med fysioterapifaglig baggrund de samme barrierer og problemstillinger som øvrige forskere på sundhedsforskningsområdet. Rådet finder videre, at der fortsat er behov for et særligt fokus på videreudvikling af forskningsområdet for fysioterapi. Fysioterapi og fysioterapeuter er på rette vej og i en god udvikling, hvorfor fokus p.t. skal være på at stimulere til fortsat udbygning af forskningskompetence og forskning med sigte på fysioterapifaglige problemstillinger. Rådet har eksplicit forholdt sig forholdene på fysioterapiområdet og vil her særligt fremhæve: Etablering af stærk og synlig forskningsledelse i fysioterapienheder Rådet anbefaler, at ledere af fysioterapeuter har et målrettet fokus på udvikling af forskningskultur, udvikling af forskningskompetence samt implementering af forskningsresultater i klinisk praksis. Rådet anbefaler videre, at ledere af fysioterapeuter selv er forskeruddannede. Fremme af muligheder for delestillinger, som giver mulighed for såvel forskning som klinisk arbejde Rådet anbefaler, at der i takt med udvikling af fysioterapimiljøer på de sundhedsvidenskabelige fakulteter arbejdes målrettet på etablering og udbredelse af dele- og kombinationsstillinger for fysioterapeuter. Rådet anbefaler i den sammenhæng et særlig fokus på det kommunale sundhedsvæsen. Fremme forskningsbasering af fysioterapi Rådet anbefaler, at der fortsat arbejdes målrettet på at stimulere den gode udvikling i retning af akademisering og forskningsbasering af fysioterapi. Rådet anbefaler, at området forskningsbaseret uddannelse vægtes højt med henblik på at sikre de grundlæggende akademiske forudsætninger for videnskabeligt arbejde. Rådet anbefaler videre, at der i højere grad tænkes forskning ind i udviklingsprojekter og udviklingsstillinger. 6/7

7 Rådet opfordrer til, at ovennævnte perspektiver inddrages i Danske Fysioterapeuters strategiske og forhandlingsmæssige arbejde for at fremme fysioterapirelevant forskning herunder øge antallet af forskere med fysioterapifaglig baggrund. Videnskabelige råd i Danske Fysioterapeuter er nedsat af Danske Fysioterapeuters Hovedbestyrelse og har til formål at rådgive Danske Fysioterapeuter i spørgsmål vedrørende forskning som basis for professionsudvikling. Medlemmerne af Videnskabeligt råd i Danske Fysioterapeuter er : Professor Mogens Hørder (formand) Professor Peter Magnusson Professor Ewa Roos Professor Michael Kjær Post doc. Mette Aadahl Lektor Uffe Læssøe 7/7