Danske Revisorer. Nr Årgang September 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Revisorer. Nr. 3. 37. Årgang September 2010"

Transkript

1 Danske Revisorer Nr Årgang September 2010

2 KURSER 2010 Arvelov og dødsbobeskatning Mandag den 25. Oktober 2010 Comwell, Roskilde Tirsdag den 26. Oktober 2010 Centerbakken Kursus- og konferencecenter, Vejle Underviser: Advokatfirmaet Bech-Bruun, Århus Tilmelding senest 4. Oktober 2010 Virksomhedsordningen Mandag den 15. November 2010 Comwell, Roskilde Torsdag den 18. November 2010 Fredericia Messecenter, Fredericia Underviser: Lektor Ole Aagesen, Danmarks Forvaltningshøjskole Tilmelding senest 25. Oktober 2010 Skattenyt 2010/2011 Mandag den 17. januar 2011 Comwell, Roskilde Onsdag den 19. januar 2011 Fredericia Messecenter, Fredericia Torsdag den 20. januar 2011 Comwell, Rebild Underviser: Registreret revisor T. Helmo Madsen, TimeTax A/S Tilmelding senest 20. december 2010 Foreningen Danske Revisorer Munkehatten Odense SØ Telefon Telefax Bestyrelse: Formand: Merete Leth Ulstrupvej Tureby Tlf Næstformand: Ejgil Petersen Nygade Slagelse Tlf Ole Nielsen Mariagervej Randers Tlf Keld Dupont Humlevej 17, 8240 Risskov Tlf Søren Skree Nielsen Købenshavnsvej 228, 4600 Køge Tlf Arne M. Jacobsen Porschevej Vejle Tlf Liselotte Pilegård Jensen Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg Tlf Stående udvalg: Lovudvalg: Merete Leth, formand Ejgil Petersen Søren Skree Nielsen Responsumudvalg/klageudvalg: Merete Leth, formand Keld Dupont Arne Jacobsen Optagelsesudvalg: Ejgil Petersen, formand Søren Skree Nielsen Kursusgebyr pr. kursus Kr ,50 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1 Kr ,75 inkl. moms for øvrige FDR-medlemer og medarbejdere Kr ,00 inkl. moms for andre kursister FDR KURSER Foreningen Danske Revisorer Telefon Telefax Redaktionsudvalg: Ole Nielsen, formand Keld Dupont Liselotte Jensen Ejgil Petersen Kursusudvalg: Keld Dupont, formand Ole Nielsen Liselotte Jensen Ejgil Petersen De stående udvalg kan supplere sig med andre medlemmer i og uden for foreningen i forbindelse med løsningen af mere specielle opgaver m.v. Foreningen har nedsat forskellige projektgrupper, der arbejder inden for områder som faglitteratur, revisors fremtidsmuligheder, edb m.v., ligesom foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper. 2

3 Danske Revisorer INDHOLD nr Udgiver: FORENINGEN DANSKE REVISORER Munkehatten 32, 5220 Odense SØ Telefon Telefax Webadresse: 4 Nye regler om rekonstruktion ny rolle for revisorer Af Advokat Trine Hasselbalch, Bech-Bruun Advokatfirma DANSKE REVISORER s målsætning er at bringe kortfattede, relevante faglige artikler. Synspunkter, der kommer til udtryk i DANSKE REVISORER, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. Redaktion: Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) Ole Nielsen, Randers Liselotte Jensen, Kalundborg Keld Dupont, Århus DANSKE REVISORER udkommer: medio marts medio september medio juni medio december Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. Abonnementspris: Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,-. Moms - tab på debitorer Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO 12 Folketinget har lempet på revisionspligten for mindre virksomheder Af Statsautoriseret revisor Lars Engelund, PricewaterhouseCoopers Det innovative bank på revisordøren Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg 8 14 Annoncepriser: 1/1 side 265x ,- 1/2 side 130x ,- 1/3 side 85x ,- 1/4 side 85x ,- Bagside 230x ,- Omslag side ,- Alle priser er excl. moms. Ovenstående er gældende for annoncer i 4 farver. Gentagelsesrabat: 4 indrykninger 10%. Annoncemateriale: Elektronisk. 16 Hotel- og restaurationsmomsens Hvem, Hvad, Hvor Af seniormomskonsulent Søren Engers Pedersen, BDO Beskatning af hovedaktionærers (kapitalejeres) personalegoder og transaktioner med sine selskaber Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S 18 Indleveringsfrist: 4 uger før udgivelse. Tryk: Rounborgs grafiske hus 7500 Holstebro, tlf Kort om ansættelseskontrakter Af Bente Kjær Frederiksen og Michael Zwinge, Personaleafdelingen Oplag: 1000 eksemplarer. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Aktuelt om moms Af momschef Sten Kristensen, BDO 26 Medlem af: Dansk Fagpresseforening 3

4 regler o Nye regler om rekonstruktion ny rolle for revisorer I juni 2010 vedtog Folketinget nye regler om rekonstruktionsbehandling. Med loven, der forventes at træde i kraft inden marts 2011, gennemføres den mest omfattende reform af dansk rekonstruktionslovgivning, siden reglerne om betalingsstandsning blev indført i Det overordnede formål med de nye regler er at forbedre mulighederne for at videreføre en midlertidigt insolvent, men principielt levedygtig virksomhed eller videreføre den sunde del af den pågældende virksomhed. Reglerne indeholder et regelsæt om rekonstruktion, som giver mulighed for en akkord (rekonstruktion af skyldneren) eller en virksomhedsoverdragelse (rekonstruktion af virksomheden), mens en egentlig afvikling af (hele) virksomheden må ske i konkursregi. En væsentlig ændring i forhold til de nuværende regler om betalingsstandsning er, at når først rekonstruktionsbehandlingen er igangsat, skal den undtagelsesfrit resultere i enten en rekonstruktion eller en konkurs (medmindre skyldneren absolut undtagelsesvis måtte blive/ vise sig solvent under behandlingen, uden at dette beror på akkorden). Der er således ikke mulighed for, at skyldneren kan trække sig ud af processen. Netop denne ændring åbner samtidig op for, at regler om omstødelse og gensidigt bebyrdende aftaler vil finde anvendelse under rekonstruktionsbehandlingen. Under betalingsstandsning har det ikke været muligt at omstøde, hvilket har nødvendiggjort, at virksomheder har måttet overgå til konkursbehandling for at omstøde eksempelvis en betaling til én kreditor. Netop muligheden for at gennemføre omstødelse, og dermed en håndhævelse af ligedelingsprincippet lige fra rekonstruktionsbehandlingens indledning, skulle gerne resultere i flere videreførelser af sunde virksomheder. Indførelse af reglerne om gensidigt bebyrdende aftaler under rekonstruktionsbehandlingen betyder, at kontraktparter ikke kan påberåbe sig, at rekonstruktionsbehandlingen er misligholdelse, og med denne begrundelse hæve kontrakten. Adgangen til at videreføre kontrakter omfatter som udgangspunkt også allerede ophævede kontrakter, såfremt kontraktparten modtager meddelelse om videreførelse inden 4 uger efter ophævelsen, og kontraktparten ikke allerede har disponeret til anden side. 4

5 m rekonstr Af Advokat Trine Hasselbalch, Bech-Bruun Advokatfirma Efter de nuværende regler om gensidigt bebyrdende regler under konkurs betyder en indtræden, at der indtrædes i samtlige rettigheder og forpligtelser. Dette kan have vidtrækkende konsekvenser i tilfælde af lange opsigelsesvarsler mv. I de nye regler indføres der en generel opsigelsesadgang for videreførte kontrakter med 1 måneds varsel. Til gengæld har kontraktparten krav på erstatning, hvis opsigelsen sker med kortere varsel end det aftalte. For at hindre spekulation i reglerne er erstatningskravet i konkursordenen placeret som det primære krav efter aftalen. Reglerne om konkursregulering indføres ligeledes under rekonstruktionsbehandlingen, hvilket betyder, at der som udgangspunkt kan ske opsigelse med rimeligt og sædvanligt varsel uden adgang til erstatning. Efter de nuværende regler kan alene skyldneren anmelde betalingsstandsning. I modsætning hertil kan rekonstruktionsbehandlingen initieres af såvel skyldneren som en kreditor. At rekonstruktionsbehandlingen kan initieres af kreditorer betyder, at disse opnår forstærket indflydelse på rekonstruktionsbehandling. Derudover får kreditorerne mulighed for større indflydelse på insolvensbehandlingen på et typisk tidligere tidspunkt i insolvensforløbet. Modsat forudsætter en rekonstruktionsbehandling af en personlig skyldner, at denne samtykker heri hvis samtykket ikke foreligger senest på det indledende møde, anses begæringen for en konkursbegæring, som skifteretten straks skal behandle. Rekonstruktør og tillidsmand skærpede krav omkring habilitet, karantænebestemmelse mv.: Ved indledningen af behandlingen beskikker skifteretten en rekonstruktør og en tillidsmand. Rekonstruktøren (som Som endnu en nyskabelse indføres nye regler, som begrænser leasingselskaberi praksis vil være en advokat) har til opgave at styre og fremme rekonstruktionsforløbet, og der lægges op til, at rekonstruktøren skal indtage en mere offensiv og forretningspræget rolle. Tillidsmanden (som i praksis vil være en godkendt revisor) har til opgave at verificere de foreliggende økonomiske oplysninger og at tilvejebringe yderligere fornødent regnskabsmateriale mv. Da begge imidlertid skal kunne vurdere rekonstruktionsforløbet og sidenhen afgive fælles redegørelse og erklæring om selve rekonstruktionsforslaget, vil hele arbejdet i praksis skulle foregå i et tæt samarbejde mellem rekonstruktør, tillidsmand og skyldner. Habilitetskravene til tillidsmanden (revisor) skærpes således, at tillidsmanden (eller andre i samme rådgivningsfirma) ikke må have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i 2 år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning, ligesom tillidsmanden ikke må påtage sig disse hverv for skyldneren i en periode på 2 år efter at have afsluttet sit hverv som tillidsmand. Varighed: Varigheden af en rekonstruktionsbehandling er som udgangspunkt ca. 7 måneder, men skifteretten kan med opbakning fra kreditorerne forlænge forløbet med op til måneder. Rekonstruktionsforløbet kan således maksimalt løbe over ca. 11 måneder. Særligt for panterettigheder og andre separatistrettigheder: Under rekonstruktionsbehandlingen er der et generelt forbud mod individualforfølgning, ligesom der ikke kan iværksættes eller fortsættes individualforfølgning på grundlag af underpanterettigheder, uanset om panteretten må anses for omstødelig eller ej. Til gengæld skal skyldneren betale løbende ydelser for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning (men kun) på uomstødelige pantefordringer, (og kun) i det omfang disse må anses for reelt sikrede i de pantsatte aktiver. Separatistrettigheder (fx ejendomsforbehold, leasingrettigheder og pant i fordringer) kan forfølges uafhængigt af rekonstruktionsforløbet. Skyldneren bevarer den adgang til at udskille aktiver fra pantet ifølge regelmæssig drift, som han havde før rekonstruktionsbehandlingen (undtagen når det gælder virksomhedspanterettigheder, der som hidtil fryser ved indledning af insolvensbehandlingen), og kan endvidere under visse betingelser foretage udskillelser, uanset at disse ikke sker som led i regelmæssig drift. Som en nyskabelse indføres der regler om bindende vurdering og værdifastsættelse af underpantsatte aktiver, bortset fra fast ejendom, skibe og luftfartøjer. Værdiansættelsen resulterer i en øjeblikkelig akkordering af den restfordring, der ligger ud over den fastsatte værdi. Akkorderingen er endvidere definitiv. Hvis aktivet således senere sælges til en anden pris end vurderingssummen, påvirkes skyldnerens og panthaverens indbyrdes forhold ikke. Er salgssummen mindre end vurderingssummen, har panthaveren således krav på den fulde difference, mens et overskud ved realisationen i forhold til vurderingssummen tilfalder skyldneren. De nuværende regler om betalingsstandsning og tvangsakkord regulerer ikke, hvem der skal afholde omkostningerne til vurdering og realisation af pantsatte aktiver. De nye regler om rekonstruktion fastsætter, at det er køberen, som skal afholde rimelige omkostninger til vurdering og salg. Dette får forventelig en afsmittende indflydelse på købesummens størrelse, hvorfor disse omkostninger i sidste ende må bæres af marginalpanthaveren, hvis aktivet er overbehæftet, eller hvis det ikke lykkes at sælge aktivet i frihandel. 5

6 ye regler o Pantefordringer omfattes som hidtil ikke af en tvangsakkord, i det omfang pantet strækker til, men med indførelsen af de nye regler om bindende værnes anmeldelsesret i både rekonstruktionsbehandling og konkurs. Dette betyder, at finansielle leasingselskabers krav på løbende ydelser, der angår perioden efter indledningen af rekonstruktionsbehandling/dekretdagen, efterstilles, jf. konkurslovens 10 a, stk. 3, nr. 3/ 98, nr. 1, i det omfang leasingselskabet ikke kan godtgøre, at ydelsen må sidestilles med afdrag. Formålet med denne ændring er at sikre større lighed mellem leasingselskaber og andre kreditorer. Vedtagelse af rekonstruktionsplan og -forslag: Kreditorerne indkaldes til møde senest 4 uger fra indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, og som noget nyt bekendtgøres indkaldelsen i Statstidende. På dette møde skal der fremlægges forslag til en rekonstruktionsplan der på grundlag af foreliggende økonomiske oplysninger overordnet redegør for, hvilken type forslag til rekonstruktion der arbejdes hen imod. Vedtages forslaget, udarbejder rekonstruktøren i samarbejde med tillidsmanden det endelige rekonstruktionsforslag, der forelægges til afstemning for kreditorerne. Hvis kreditorerne forkaster forslaget til rekonstruktionsplan, overgår skyldneren straks til konkursbehandling. Et af de primære formål med reformen er at give kreditorerne øget mulighed for at varetage deres interesser under rekonstruktionsforløbet. Reglerne om vedtagelse af rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget indebærer imidlertid, at de forslag, som rekonstruktøren forelægger, er vedtaget, medmindre de stemmes ned af et flertal af kreditorerne. Til at nedstemme et forslag, kræves, at et flertal af de afgivne stemmer, regnet efter fordringernes beløb, er nejstemmer. Hvis afstemningen angår forslaget til rekonstruktionsplan, skal dette flertal yderligere udgøre mindst 25 pct. af det samlede beløb, der giver stemmeret (reglerne herom ændres ikke). Ved afstemning om rekonstruktionsforslaget stilles dette krav ikke. En temmelig radikal nyskabelse er det, som det fremgår, at der alene regnes med de fordringer, der deltager i afstemningen (de passive virker således ikke længere som nejstemmer), og at der altid kun regnes med fordringernes beløb, aldrig med antallet af kreditorer. Sikkerhedsstillelsen: De hidtidige regler om sikkerhedsstillelse ændres radikalt. Udgangspunktet er, at skyldneren selv skal afholde omkostningerne i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling. Hvis skyldneren ikke samtykker i rekonstruktionsbehandlingen, hæfter (subsidiært) den kreditor, som har begæret rekonstruktionsbehandlingen. Denne hæftelse er dog maksimeret til sikkerhedsstillelsen. De hidtidige regler om sikkerhedsstillelse ændres radikalt. For det første er det en betingelse ikke blot for rekonstruktionsbehandling, men også for konkursbehandling, at der stilles sikkerhed af kreditor. Hvis en fejlslagen rekonstruktionsbehandling ender med konkurs, og er der stillet sikkerhed ved rekonstruktionens indledning, skal der ikke stilles ny sikkerhed ved afsigelsen af konkursdekretet. For det andet nedsættes sikkerhedsstillelsen til det halve, hvis der ligeledes er mulighed for at pålægge virksomhedspanthaver at stille sikkerhed. Rekonstruktionens indhold: En tvangsakkord som led i en rekonstruktion kan gå ud på gældsnedsættelse (herunder som noget nyt til 0, altså gældsbortfald), betalingsudsættelse eller en kombination heraf. Akkorden kan betinges af, at skyldnerens formue likvideres helt eller delvis. Men reglerne om likvidationsakkord afskaffes. diansættelse akkorderes den del af fordringen, som ligger uden for vurderingssummen (dog ikke for fast ejendom mv.). En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på salg af hele skyldnerens virksomhed eller dele heraf. En del af en virksomhed defineres som en selvstændig økonomisk enhed, og denne definition er identisk med samme definition i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Virksomhedsoverdragelsen skal ske til eje, og det er uden betydning, om en overdragelse sker mod eller uden vederlag. Rekonstruktionsbehandlingens ophør: Rekonstruktionsbehandlingen ophører ved manglende sikkerhedsstillelse, manglende forslag til rekonstruktionsplan, skyldnerens udeblivelse fra mødet om forslaget til rekonstruktionsplanen, manglende vedtagelse af en rekonstruktionsplan, manglende rekonstruktør, skyldnerens udeblivelse fra mødet om rekonstruktionsforslaget, ved forkastelse eller manglende stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, erhververens tiltrædelse af et stadfæstet rekonstruktionsforslag om virksomhedsoverdragelse. Derudover ophører rekonstruktionen, hvis det måtte vise sig, at skyldneren ikke (længere) er insolvent, skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer kreditorernes ret i fare, eller hvis skyldneren indleverer begæring om ophør til skifteretten, eller hvis skifteretten skønner rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs. Ved ophøret af rekonstruktionsbehandlingen overgår skyldneren til konkursbehandling, medmindre han eventuelt som følge af tvangsakkordeffekten er blevet solvent. 6

7 Lad fornuften styre driften - og få bedre lønsomhed Det er nok ingen tilfældighed, når mere end virksomheder og revisorer dagligt arbejder the e-conomic way e-conomic er et webbaseret regnskabsprogram, som er specielt udviklet til små og mellemstore virksomheder. Der er ingen faste driftsomkostninger til eget økonomisystem, da der arbejdes på et anerkendt standardprogram, som både kunde og revisor via internettet kan bruge sammen eller hver for sig. Få meget mere at vide på Fuld webadgang Høj driftsikkerhed Stor overskuelighed Ingen serverinstallationer Meget høj brugervenlighed Bestil en præsentation af vores partnermodel eller få en gratis demo i 14 dage. Kontakt os på tlf eller send en mail: Fohlmann.communication e-conomic danmark a/s Wildersgade 10 B 1408 København K tlf

8 - tab Moms - tab på debitorer Ved tab på debitorer er den alt overvejende forudsætning for at måtte tilbageregulere den salgsmoms, virksomheden ved salget i sin tid afregnede til SKAT, at tabet er endeligt konstateret. Praksis for, hvornår et tab er endeligt konstateret, er forholdsvis striks, men for nyligt er der lempet på kravene, og mange virksomheder vil på baggrund af den nugældende praksis formentlig have penge til gode hos SKAT. Artiklen beskriver, hvornår et tab anses for konstateret, ligesom den kortfattet gennemgår de situationer, hvor man kan regulere moms af et forventet tab. Konstaterede tab Et tab skal være konstateret før kreditor kan regulere den oprindelig afregnede salgsmoms. Reglerne er forholdsvis nemme at håndtere, når tabet skyldes debitors konkurs, død, gældssanering for jordbrugere eller gennemførelse af tvangsakkord o.lign. Her skal man blot være opmærksom på, at der skal være tale om gæld fra salg af varer og ydelser, og at gælden ikke må have skiftet karakter til en finansiel fordring. Hvis der er tale om en frivillig akkord, gælder yderligere krav til, hvordan og under hvilke vilkår og former aftalen er indgået. Men herudover findes også andre tilfælde, hvor der kan ske regulering, når det viser sig, at skyldner ikke kan betale. Disse andre tilfælde dækker ofte over situationer, som berører rigtig mange virksomheder, og derfor vil den ændrede praksis blive udførligt beskrevet nedenfor. Andre tilfælde Praksis har hidtil været, at kun hvor der har været tale om fordringer under kr., har det været tilstrækkeligt, at virksomheden, dens advokat eller en inkassovirksomhed forgæves har rykket debitor for betalingen. Det har samtidig almindeligvis været et krav, at handelsforbindelsen med den pågældende kunde har været ophørt i 8

9 på debitore Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO Ukendt skyldner Sidste gang praksis blev lempet var i 2008, hvor SKAT indrømmede virksomhederne adgang til regulering i tilfælde, hvor rette skyldner var ukendt for virksomheden. I de omhandlede situationer var der tale om salg af mobiltelemindst 1 år på det tidspunkt, hvor reguleringen foretages, og at der i øvrigt er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse. For fordringer over kr. inklusive moms har virksomheden derfor været nødt til at gå via fogedretten for at få skyldneren til at betale eller for at få dokumentation for, at skyldneren ikke kan betale. Resultatet af fogedforretningen føres i udlægsbogen/fogedprotokollen, og virksomheden skal bruge en udskrift heraf for at kunne dokumentere, at fordringen er tabt. Fogedretten vil ofte afvise at foretage udlægsforretning hos skyldneren, hvis fogedretten er bekendt med, at der inden for de seneste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå dækning. En kopi fra en tidligere fogedforretning kan også bruges som dokumentation for, at et tab er konstateret og dermed berettiger til regulering af salgsmomsen. Inddrivelse af gæld er dyrt, og i praksis kan udgifterne hertil vise sig at være større end det beløb, der senere kan reguleres overfor SKAT som konstateret tab. Derfor har der jævnligt været pres på Skatteministeriet for at få lempet på kravene. I nedenstående eksempler er praksis blevet lempet og gælder altså uanset fordringens størrelse. foner, abonnementer og forbrug, men reglerne kan i princippet anvendes for alle slags varer og ydelser. Den ene situation er, at en kunde benytter falsk navn ved køb af en mobiltelefon med abonnement. Teleselskabet udsteder derefter fakturaerne til en person, som ikke vil kendes ved købet, og regningerne bliver ikke betalt. Den anden situation er, at en kunde anvender betalingskortoplysninger, som han har afluret fra en anden. Kunden uploader taletid via internettet, og kortholder bliver opkrævet betaling. Da kortholder ikke kender til købet, afviser han at betale, og teleselskabet får ikke sine penge. I begge situationer har teleselskabet ikke mulighed for at rette kravet over 9

10 oms - tab for den egentlige køber, da dennes identitet er ukendt. SKAT accepterer, at der kan ske regulering, hvis der er indgivet politianmeldelse. Uanset politiet ofte henlægger sagen uden resultat, modtager selskabet/kreditor en anmeldelseskvittering, som skal opbevares som dokumentation for tabet. Samme mulighed for at anse tabet for konstateret gælder, hvor en ukendt køber har anvendt falske checks som betaling for momspligtige varer eller ydelser. Forsvundne skyldnere Yderligere en lempelse af praksis er sket her i sommer for så vidt angår krav mod skyldnere, der er forsvundet. Skatterådet har afgivet et bindende svar herom til et teleselskab, men svaret kan naturligvis anvendes af andre virksomheder, der har tilsvarende forhold. Situationen er i al sin enkelthed, at kunden fraflytter Danmark og efterlader sig ubetalte regninger. Har kunden ikke anmeldt adresseflytning til Folkeregistret, har virksomheden ingen steder at rette sit krav. Tabet anses i den situation for konstateret tabt, og virksomheden er berettiget til regulering af salgsmomsen. Skatteministeriet har supplerende oplyst, at det er en forudsætning for regulering, at virksomheden har dokumentation fra Folkeregistret om kundens bopælsoplysninger på aftaletidspunktet, og at virksomheden i øvrigt har foretaget de handlinger med henblik på sikring af tilgodehavendet, som er sædvanlig branchekutyme. Fordringens størrelse af uden betydning. Andre fordringer - konkret vurdering Den vel nok væsentligste lempelse er ligeledes sket henover sommeren, og denne lempelse vil med stor sandsynlighed betyde, at mange virksomheder dels har penge til gode hos SKAT og dels fremover får nemmere ved at regulere salgsmomsen som følge af, at tabet er konstateret. Skatterådet har nemlig åbnet op for, at virksomheder, der til inddrivelse af sine fordringer benytter et uafhængigt inkassobureau, kan anse en fordring uanset dens størrelse - for konstateret tabt, når bureauet har foretaget en individuel vurdering af skyldneren og fordringen og vurderet den tabt. For at kunne benytte denne nye praksis til at afskrive fordringer som konstateret tabt, skal fordringen først have været gennem en rykkerprocedure hos virksomheden selv, og fordringen skal derefter være forsøgt inddrevet af et uafhængigt inkassobureau, der har foretaget de inddrivelsesskridt, som bureauet i relation til fordringens størrelse har fundet mulige, og først efter en individuel vurdering af den enkelte kunde og fordring, har vurderet fordringen for endeligt tabt. Skatteministeriet har supplerende oplyst, at der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte debitors betalingsevne, idet en procentvis nedskrivning på den enkelte debitor ikke tillades. En procentvis nedskrivning på den samlede debitormasse er også udelukket som grundlag for fradrag i momsgrundlaget. Fordringens størrelse af uden betydning. Forventede tab Der gælder to undtagelser til praksis om, at tabet skal være konstateret, 10

11 på debitore førend der kan ske regulering af salgsmomsen. Den ene gælder for konkurs- og dødsboer, hvor der før bobehandlingen er endelig afsluttet, kan ske en foreløbig regulering under forudsætning af, at virksomheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator eller bestyrer om, at dividenden ikke forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen. Den anden gælder for betalingsstandsninger, hvor der foreligger en erklæring fra et beskikket tilsyn om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer ikke vil kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger, der arbejdes med. Beregningen af dækningsprocenten skal bygge på en ajourført status for skyldneren. Når der foreligger en endelig opgørelse, skal der ske en justering af den foretagne regulering, hvis det endelige udfald fører til et andet resultat for kreditor. Overdragelse af fordringer Overdragelse af fordringer i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller i andre situationer, vil som oftest være problematisk, idet adgangen til momsmæssig regulering i langt de fleste tilfælde fortabes, fordi overdragelse sker til underkurs. Overdragelse til underkurs betyder i realiteten, at fordringen skifter karakter fra varegæld til gæld af finansiel karakter. For den virksomhed, der overdrager sine fordringer til underkurs, vil der ikke være adgang til at regulere salgsmoms med differencen. Det følger af, at overdragelsen ikke udgør en momspligtig transaktion, samt at kurstabet ikke er udtryk for, at fordringen ikke efterfølgende vil blive betalt af skyldner. Virksomheden, der køber fordringerne kan heller ikke regulere for et eventuelt efterfølgende tab (ligesom den ikke skal afregne moms af eventuelle gevinster). Begrundelsen er, at overdragelsen til underkurs betyder, at fordringen har skiftet karakter. I forbindelse med overdragelse af større porteføljer af fordringer er det derfor væsentligt, at der sker en vurdering og eventuelt opdeling af fordringerne, for at minimere risikoen for momstab. Afrunding: Den seneste ændring af praksis betyder, at de fleste virksomheder nu ved at tilrettelægge en fornuftig og fleksibel arbejdsgang i forbindelse med inddrivelse af fordringer, kan opnå adgang til at tilbageføre moms i forbindelse med opståede tab, uden at der skal tages omkostningsfyldte og forsinkende skridt via fogedretten mv. Dette er en klar og ganske væsentlig lempelse af praksis på momsområdet. Herudover er der tale om en lempelse, som samtidig bidrager til en bedre harmoni mellem de momsmæssige og de skattemæssige retningslinjer for håndtering af tab. Men der er fortsat tale om et kompliceret område, som i praksis volder mange problemer, og hvor SKAT har lidt for nemt ved at tilbagevise en anmodning om momsmæssig regulering, fordi virksomheden og dens rådgiver/ revisor ikke har været opmærksom på betingelserne. 11

12 Folketinget har lempet på revisionspligten for mindre virksomheder Folketinget har tirsdag den 1. juni 2010 ændret årsregnskabsloven, så flere virksomheder i regnskabsklasse B fremover får mulighed for at fravælge revision. Forudsætningen for at fravælge revision er, at virksomheden på balancetidspunktet ikke i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger to af følgende grænser: 1) omsætning på 8 mio. kr. (tidligere 3 mio. kr.), 2) balancesum på 4 mio. kr. (tidligere 1,5 mio. kr.) og 3) 12 fuldtidsansatte i løbet af regnskabsåret (uændret) Fonde og holdingselskaber ikke omfattet af lempelsen Erhvervsdrivende fonde og holdingselskaber vil som hidtil ikke kunne fravælge revision uanset deres størrelse. Holdingselskaber defineres som virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis den besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne i en anden virksomhed. Yderligere lempelser af revisionspligten? Regeringen havde oprindeligt lagt op til en lempelse af revisionspligten for virksomheder med en omsætning på op til 72 mio. kr., men dette forslag kunne ikke samle flertal i Folketinget. Folketingets partier har tilkendegivet, at de ser positivt på, at der i fremtiden udvikles en alternativ standard for erklæringer på årsrapporter for de mindre virksomheder. Ikrafttrædelse af lovændringen Ændringen af loven træder i kraft den 1. januar Fravalg af revision kan kun ske med fremadrettet virkning. Virksomheder kan derfor ikke fravælge revision for igangværende regnskabsperioder eller udløbne regnskabsperioder. Derimod kan selskabet på den ordinære generalforsamling i 2011 fravælge revisionen ud fra de nye grænser for regnskabsåret Virksomheder kan fravælge revision allerede ved stiftelsen, hvis virksomheden på stiftelsestidspunktet ikke forventes at overskride størrelsesgrænserne på den kommende balancedag. Overskrides grænserne mod forventning, sætter revisionspligten ind med det samme. Hvordan gennemfører og registrerer jeg fravalg af revision ved stiftelsen? Fravalg af revision kræver: 1. at det fremgår af stiftelsesdokumentet, at virksomhedens årsregnskab ikke skal revideres og 2. at virksomhedens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor. Fravalget af revisionen registreres automatisk ved anmeldelse om stiftelse af 12

13 Af Statsautoriseret revisor Lars Engelund, PricewaterhouseCoopers virksomheden hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvordan gennemfører og registrerer jeg fravalg af revision i efterfølgende regnskabsår? Fravalg af revision kræver: 1. at fravalg af revision er vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling 2. at virksomhedens vedtægter ændres, så de ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor 3. at det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten, at det er besluttet at fravælge revision for det næste regnskabsår. Virksomheden skal anmelde fravalget af revisor og de ændrede vedtægter hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges sammen med de ændrede vedtægter. Virksomhedens ledelse skal hvert år i tilknytning til ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt betingelserne for at kunne fravælge revision er opfyldt, hvis de ønsker at fortsætte med fravalg af revision. Årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Virksomheden skal stadig udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, selvom virksomheden har fravalgt revision. Årsrapporten skal udarbejdes efter årsregnskabslovens regler. Det er kun statsautoriserede og registrerede revisorer, der må afgive erklæringer på årsregnskaber i form af erklæringer om revision, review eller assistance med regnskabsmæssig opstilling. Det betyder samtidig, at andre personer ikke må afgive sådanne erklæringer på årsregnskaber. Andre overvejelser Før virksomheden benytter sig af muligheden for at fravælge revision, bør man overveje, om der er andre regnskabsbrugere, som kan have en interesse i, at årsregnskabet bliver revideret og forsynet med en revisionspåtegning. Det kan f.eks. være brugere som pengeinstitutter, leverandører og andre samarbejdspartnere. Regnskabsklasser Klasse B ej revisionspligt Klasse B revisionspligt Klasse lille C Klasse store C Klasse D Nettoomsætning 0-8 mio. kr mio. kr mio. kr > 286 mio. kr. Balancesum 0-4 mio. kr mio. kr mio. kr. > 143 mio. kr. Antal ansatte > 250 Børsnoterede og statslige aktieselskaber Enkeltmandsvirksomheder, interessentselskaber og kommanditselskaber er ikke forpligtet til at aflægge årsrapport. Aflægger disse virksomheder en årsrapport sker dette efter regnskabsklasse A Dette medfører dog ikke at de bliver revisionspligtige. Klasse B C er pligtig til at aflægge årsrapport og omfatter følgende virksomheder: Aktie- og anpartsselskaber Kapitalselskabsejede interessentskaber Kapitalselskabsejede kommanditselskaber Erhvervsdrivende fonde (kun B) 13

14 innovat Det innovative bank på revisordøren Kun de færreste mener, at innovation rimer på revision. Ikke desto mindre kan frie innovative processer skabe vækst i en branche præget af styring og rationelle logikker Alle taler om innovation. Enhver moderne virksomhed med respekt for sig selv er både innovativ og kreativ. En banebrydende teknisk landvinding eller en ny fødevare kan ikke se dagens lys, uden at virksomheden efterfølgende promoverer sig for sit innovative fremsyn. Innovation er ganske enkelt et af tidens helt hotte begreber. I erhvervslivet, uddannelsesverden og den offentlige sektor. Anderledes ro på bagsmækken er der, når billedet af revisoren træder frem på nethinden. Her er en branche, som tilsyneladende er gået ram forbi den innovative bølge, der gennem de senere år er skyllet ind over landet. Men spørgsmålet er, om billedet taler sandt. - Der er ikke tvivl om, at mange har den opfattelse, at en revisor ikke kan være innovativ. Man forbinder ikke kreativitet med en fagperson, der beskæftiger sig med kredit og debet. En branche, der er kendetegnet ved kontrol og rationelle logikker, er ikke umiddelbart fordrende for kreative og innovative processer, siger Flemming Poulfelt, professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School. Professoren, der forsker i innovation i vidensintensive, professionelle servicevirksomheder hvorunder revisionsbranchen hører til har imidlertid en mere nuanceret opfattelse af innovationens rolle på landets revisorkontorer. - Et nærmere kig i revisorbranchen viser, at der også her har været gang i innovative processer. Den klassiske revisor beskæftigede sig førhen udelukkende med regnskab og budgetter. I dag har flere revisorer fået en bredere og mere rådgivende profil inden for eksempelvis ledelse- og skatterådgivning. En profil, der er et klart vidnesbyrd om, at revisorstanden gennem nytænkning har udviklet forretningen, siger Flemming Poulfelt og fremhæver vigtigheden af at skelne mellem forskellige typer af innovation: - Den gængse opfattelse knytter sig til produktinnovation. En ny øl med en særlig gæring eller udviklingen af en el-dreven bil er håndgribelige eksempler på innovative frembringelser. Men der opereres også med begreber som procesinnovation og social innovation. Her handler det om nye måder at tilrettelægge opgaver på, finde nye modeller for organisation eller samarbejde, forklarer professoren. Innovativ frontkæmper Christian Vintergaard, der beklæder posten som direktør for Fonden for Entreprenørskab, har som sin fornemste opgave at medvirke til, at innovation, kreativitet og iværksætteri bliver bærende størrelser i den fremtidige udvikling af det danske samfund. Han ser som det naturligste, at også revisorbranchen i stadig større grad byder innovationen indenfor. TEMA: Innovation og revision I de kommende numre går Foreningen Danske Revisorer i en række artikler på opdagelse i forholdet mellem innovation og revision. Der kigges nærmere på, hvad innovation er for en størrelse og på dens berettigelse i revisionsbranchen. 14

15 ive bank på Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg - Om det er en produktionsvirksomhed eller en servicevirksomhed, så er innovation et afgørende parameter, når det handler om sikre forretningens fortsatte eksistens og udvikling, siger Christian Vintergaard og trækker os med ind i det innovative arbejdsrum. - At arbejde innovativt er på én og samme tid udviklende og mentalt udfordrende. Når man ikke kender udkommet af en proces, er det ofte forbundet med utryghed. Men man kan gribe innovation an på mange forskellige måder. Christian Vintergaard fremhæver i den sammenhæng, at det ikke nødvendigvis er gavnligt for et revisionskontor at kaste sig ud i det, der med et populært udtryk er døbt radical innovation. Her nulstiller virksomheden sig selv i en nærmest ekstremistisk tilgang til den innovative proces, og det store spørgsmål Hvem er vi overhovedet? svæver flagrende i luften. - Så drastisk behøver man ikke gå til værks. Mest af alt handler det om, at man i sin virksomhed får skabt en kultur, hvor der er plads til nytænkning, siger Christian Vintergaard og fremfører, at flere servicevirksomheder har succes med at afsætte 5 10 procent af medarbejdernes tid til nytænkning. Her skal de ikke fremstille eller producere, men udelukkende forholde sig til, hvordan arbejdsgange kan ændres eller nye ydelser udvikles. - Vil man tilføre sin virksomhed øget værdi, er det tvingende nødvendigt, at der er et rum til tanker og ideer, som ikke kan faktureres her og nu, fastslår Christian Vintergaard. Træk vejret Men inden der på landets revisorkontorer lines op i mødelokalet med flipovers, sprittuscher og store whiteboards, så anbefaler professor Flemming Poulfelt, at man får stillet sig spørgsmålet: Hvorfor overhovedet innovation? - Dybest set er der jo ingen grund til at vende det hele på hovedet og være innovativ, hvis man har en sund og konsolideret forretning, og man kan se, at man også i fremtiden står med et stabilt kundegrundlag, siger Flemming Poulfelt. Han pointerer dog, at stort set ethvert revisorkontor har gavn af på lempelig vis at inddrage det innovative tankesæt. Som en metode til at kaste lys over kontorets aktuelle status. Og som en ansporer til at generere nye ydelser og arbejdsgange. - Det er altid sundt at rejse spørgsmålene: Kan jeg overleve på både den korte og den lange bane? Og hvad vil det eventuelt kræve af fornyelse at sikre og styrke ens fortsatte position. 15

16 otel- og re Hotel- og restaurationsmomsens Hvem, Hvad, Hvor I 1995 indførtes delvist fradrag for virksomheders omkostninger til bespisning og overnatning ude i byen. Fradraget udgør ¼ af momsbeløbet og for langt de fleste tilfælde er der tale om et ganske beskedent fradrag. Om dette er årsagen til, at netop dette fradrag volder store vanskeligheder skal vi lade være usagt, vi kan blot konstatere, at alt for mange virksomheder ikke anvender reglerne korrekt på dette område. I artiklen gennemgås det særlige fradrag. Det delvise fradrag for hotel- og restaurationsudgifter blev indført i 1995 med det formål, at gøre hotel- og restaurationsbranchen mere konkurrencedygtig. Fradraget bliver ofte blandet sammen med fradragsreglerne for udgifter til repræsentation, hvilket er forkert. Der er tale om et fradrag, som kun vedrører mad/drikke og overnatning. Hvem? Adgangen til fradrag er stort set uafhængig af, hvem der indtager mad/drikke eller overnatter. Det kan være en virksomhedsejer, bestyrelse, virksomhedens egne medarbejdere i forbindelse med interne arbejdsmøder eller lignende, eller salgskonsulenter, som overnatter og spiser på hotel eller kro i forbindelse med salgsopsøgende arbejde i andre dele af landet. Men det kan selvsagt også være bespisning af/overnatning for indenlandske og udenlandske gæster. Hvad? Adgangen til fradragsret omfatter udgifter til bespisning og overnatning afholdt ude i byen. Af lovteksten fremgår, at udgifterne skal være af streng erhvervsmæssig karakter. Heri ligger frem for alt, at udgiften ikke må have overvejende privat karakter, hvilket eksempelvis vil være tilfældet, hvis en virksomhedsejer inviterer ægtefælle eller private venner på restaurant. Derudover er der truffet afgørelse om, at daglig bespisning af medarbejderne (fri kost) ikke giver anledning til fradragsret. 16

17 staurations Af seniormomskonsulent Søren Engers Pedersen, BDO Derimod vil der være fradragsret, hvis en virksomhed afholder arrangementer af social karakter, herunder personalefester, julefrokoster o.lign., på restaurant, også i de tilfælde hvor ægtefæller/ledsagere er inviteret. Fradragsretten omfatter også eventuel overnatning for medarbejdere m.fl. Hvis der er tale om arrangementer, hvori underholdning indgår som et væsentligt element, eksempelvis en pakke med revyforestilling og efterfølgende spisning, må der ske en opdeling i en ikke fradragsberettiget andel vedrørende underholdning og en delvis fradragsberettiget andel vedrørende mad/ drikke. Hvor? Det er en forudsætning, at udgifterne er afholdt ude i byen. For så vidt angår bespisning, skal udgiften afholdes på restaurant, kro, cafeteria eller lignende steder, der serverer færdiglavede måltider. Det er ikke endeligt afklaret, om mad/drikke rent faktisk skal indtages ude i byen eller om det er tilstrækkeligt, at udgiften er afholdt et af de pågældende steder. Meget taler for det sidste, da formålet med reglerne er, at understøtte hotel- og restaurationserhvervet, men de lokale skattecentre har forskellige holdninger til spørgsmålet. Udgifter til catering o.lign. berettiger ikke til fradragsret. For så vidt angår udgifter til overnatning, omfatter fradragsretten enhver form for overnatning ude i byen, dvs. på hotel, kro, vandrerhjem o.lign. Afrunding Der er tale om forholdsvis simple regler, som i praksis opleves som ganske komplicerede. Men hvis der tages udgangspunkt i, at en virksomhed som hovedregel kun afholder udgifter til overnatning og bespisning ude i byen, hvis det er erhvervsmæssigt begrundet, så går man ikke helt galt i byen. På udkig efter ny IT-løsning? Vi kan hjælpe dig. Vores filosofi er enkel: Hvis du får succes, får vi succes. Derfor har vi udviklet FAXE-Revisor som en overbygning på Microsoft Dynamics C5, som er Danmarks mest solgte økonomisystem. Vælg frit du kan anvende Microsoft C5 som en Hostingløsning eller en løsning på din egen PC/Server. Med Microsoft C5 og FAXE-Revisor kan du både forkorte din produktionstid og imødekomme dine kunders behov. Kom et skridt foran med Microsoft C5 og FAXE- Revisor Kontakt os for yderlige information. Multilogik Hovbygade Fakse Telefon

18 Beskatning af hovedaktionærers (kapitalejeres) personalegoder og transaktioner med sine selskaber Denne artikel handler om den skattemæssige behandling af alle mulige og umulige udgifter (personalegoder), som eneejere af kapitalselskaber kan lade selskabet afholde. Det er min erfaring fra mange år i skattevæsenet, at det kun er fantasien, der sætter grænser for de u-dgifter, som hovedaktionærer lader selskabet betale og begrundelsen har næsten altid været, at udgiften har været strengt nødvendig for selskabets erhvervsmæssige indtjening. Jeg har altid haft den opfattelse, at hvis det pågældende gode også vil blive tilbudt andre ansatte i selskabet, så var den erhvervsmæssige begrundelse for selskabet i mange tilfælde lettere at få øje på end i de tilfælde hvor godet med overvejende sandsynlighed ikke vil blive tilbudt andre ansatte i selskabet. Beskatning generelt: Personalegoder der stilles til rådighed for lønmodtagere, herunder hovedaktionærer, skal beskattes som personlig indkomst og skal beskattes til markedsværdien. En undtagelse for dette er reglerne om personalegoder, der stilles til rådighed som følge af arbejdet og således kan fritages for beskatning, hvis den samlede værdi af sådanne goder ikke overstiger en såkaldt bagatelgrænse. Grænsen er p.t kr. pr. år. Goder omfattet af bagatelgrænsen er f.eks. Avisabonnement, GPS m.v. I ligningslovens 16 er der fastsat særlige beskatningsregler for visse personalegoder ydet af arbejdsgiveren. Disse regler gælder i det store og hele også for ansatte kapitalejere. Det drejer sig f.eks. om biler, helårsbolig, sommerhuse, lystbåde og multimediebeskatning (telefon, edb m.v.) Beskatning af hovedaktionærer: Når der stilles goder til rådighed for hovedaktionæren, så er det vigtigt at fokusere på flere forhold, som er afgørende for den skattemæssige behandling. For at kunne anvende beskatningsreglerne om personalegoder, så kræver det at hovedaktionæren får løn fra sit selskab, i modsat fald, så kan der ikke være tale om et personalegode. Goder der stilles til rådighed for en ikke ansat hovedaktionær vil i de fleste tilfælde blive anset for maskeret udlodning, som får den følge, at selskabet ikke kan fratrække udgiften og at hovedaktionær skal medregne godet som aktieindkomst. Når det så er fastslået, at hovedaktionæren er ansat i selskabet, så vil det indgå i skattemyndighedernes vurdering, om der er tale om et normalt forekommende gode, som også er mulig at opnå for andre medarbejdere i selskabet. I nogle situationer kan der være tale om specielle goder, som selskabet alene afholder på grund af hovedaktionærens beslutning om at selskabet skal afholde udgiften. Sådanne udgifter vil i mange tilfælde af skattemyndighederne ikke blive anerkendt som fradragsberettigede i selskabet, idet de ikke afholdes som led i arbejdet, men for at tilgodese aktionæren. Hovedaktionæren beskattes så af godet som udlodning. Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver har disse forhold med i betragtning, når man skal rådgive sine kunder. I det efterfølgende beskrives beskatningen af særlige personalegoder og værdiansættelsen af goderne. Da det som nævnt kun er hovedaktionærens fantasi, der sætter grænsen for hvilke goder, selskabet skal tilbyde for hovedaktionæren selv, så er der alene tale om eksempler på de mest sædvanlige for hovedaktionærer, men hvor mange af goderne sjældent tilbydes en ansat arbejdsmand Hansen. Biler: For biler der stilles til rådighed for hovedaktionærer følges de sædvanlige regler i ligningslovens 16 stk. 4. Her er det den ganske rådighed over bilen, der beskattes uafhængigt af om bilen anvendes privat eller ej. Der er i tidens løb afsagt en stribe domme, hvor hovedaktionæren har forsøgt at undgå beskatning med den begrundelse at bilen faktisk ikke er anvendt privat. Denne mulighed eksisterer ikke, da reglerne tydeligt alene er knyttet til rådigheden. Hvis en hovedaktionær skal undgå beskatning, så kræver det som minimum, at man har en privatbil udover firmabilen, at der er underskrevet en erklæring om at firmabilen ikke anvendes privat, at det kan dokumenteres ved et dagligt ført kilometerregnskab at bilen ikke er anvendt privat (bare 1 km privat er nok til beskatning for så har bilen været til rådighed!) og endeligt at bilen ikke medbringes på hovedaktionærens bopæl. Hovedaktionærens køb af bil, der tidligere har været leaset af selskabet: Et forhold som man skal være meget opmærksom på er de situationer, hvor en bil har været leaset af selskabet og hvor hovedaktionæren ved udløbet af leasingperioden køber bilen af leasingselskabet til den aftalte scrapværdi. Det er skattemyndighedernes opfattelse, at hvis hovedaktionæren køber bilen så skal selskabet beskattes af forskellen mellem scrapværdien og bilen faktiske værdi og samtidig skal hovedaktionæren udlodningsbeskattes af forskellen mellem scrapværdien og bilens markedsværdi på det tidspunkt, hvor bilen købes hos leasingselskabet. Jeg er ikke enig i skattemyndighedernes opfattelse, men for at undgå dette, så må man nok alliere sig med en forhandler, 18

19 af hovedak Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S der køber bilen af leasingselskabet, hvorefter forhandleren straks efter videresælger bilen til hovedaktionæren for den aftalte scrapværdi evt. mod et mindre tillæg til dækning af forhandlerens omkostninger. mange såkaldte campingbiler er indrettet på en sådan måde, at de rent faktisk også uden problemer kan anvendes til persontransport (personbil). Det er uden betydning om de er indregistreret efter reglerne for campingbiler eller som personbil. pingbilen, idet bilen så alene er anskaffet af hensyn til hovedaktionærens interesser, og at selskabet reelt har betalt hovedaktionærens private udgift. Hovedaktionæren skal i dette tilfælde udlodningsbeskattes af den fulde anskaffelsessum. Jeg syntes det er bemærkelsesværdigt, at skattemyndighederne kan påstå, at selskabet har givet hovedaktionæren en økonomisk fordel, når selskabet i leasingaftalen har en forpligtelse til at anvise en køber til en på forhånd fastsat pris. Det er jo leasingselskabet, der sælger bilen, og hovedaktionærselskabet har ikke mulighed for i en salgssituation at påvirke salgsprisen og må ikke selv købe bilen. Omvendt er skattemyndighedernes påstand, at den aftalte scrapværdi ikke er udtryk for en reel markedspris, men alene om hvor meget hovedaktionærselskabet har afdraget leasingaftalen med frem til udløbstidspunktet. Hvis det skal stå til troende, så bør sådanne leasingaftaler ikke anerkendes som en leasingaftale, men alene som et afbetalingskøb, hvor selskabet kun kan få fradrag for renteudgifterne og ikke den fulde leasingydelse. Hvis campingbilen kan anvendes til persontransport, stort set som en personbil, så er det de almindelige beskatningsregler for værdi af bil til rådighed, der skal anvendes, d.v.s. at beskatningen er uafhængigt af den faktiske anvendelse. Hvis campingbilen er indrettet på specielt, at den ikke har karakter af personbil, så er bilen omfattet af reglerne i ligningslovens 16 stk. 1, det vil sige at den private benyttelse skal værdiansættes på grundlag af den faktiske anvendelse, og til den pris, det ville have kostet hovedaktionæren at leje en tilsvarende campingbil hos en udlejer. Hvis selskabet ikke har aktiviteter, der kan begrunde en erhvervsmæssig benyttelse, så er jeg af den opfattelse, at hovedaktionæren skal beskattes af den værdi, det har kostet selskabet at erhverve cam- Da den konkrete indretning af en campingbil og vurderingen af bilens erhvervsmæssige anvendelse har meget stor betydning for beskatningen, så vil vi altid anbefale at indhente et bindende svar, så beskatningsspørgsmålet er afgjort på forhånd. Motorcykler: I flere tilfælde har selskaber også stillet en motorcykel til rådighed for hovedaktionæren. Motorcykler er ikke omfattet af de standardiserede regler for beskatning af biler, hvorfor man også her skal bruge en markedsværdi for leje af motorcyklen. Man bør også her foretage nogle overvejelser om den erhvervsmæssige begrundelse for selskabets anskaffelse af en motorcykel, der kun kan anvendes en Jeg forventer, at sagen indbringes for domstolene, idet jeg mener at sagen er ret principiel, så det bliver spændende at se hvem der får ret. Campingbiler/mobilhomes: Det er blevet mere og mere sædvanligt, at hovedaktionærer ønsker at selskabet skal købe en campingbil. Forklaringen er i de fleste tilfælde, at den skal anvendes til selskabets aktiviteter i forbindelse med kundebesøg, messer, længere arbejdsopgaver, hvor alternativet er at der skal købes dyre overnatninger på hotel, m.m. Udover denne anvendelse, så står campingbilen til rådighed for hovedaktionæren. Afgørende for rådighedsbeskatningen er campingbilens faktiske indretning, idet 19

20 eskatning begrænset periode. Specielt hvis hovedaktionæren udover motorcyklen også har en bil til rådighed. Det kan jo være svært at forestille sig direktør Hansen komme udstyret med motorcykeldragt m.m. til et forretningsmøde. Derfor vil mit udgangspunkt være, at hvis selskabet erhverver en motorcyklen og den stilles til hovedaktionærens frie afbenyttelse, så skal hovedaktionæren udlodningsbeskattes af selskabets anskaffelsessum og selskabet har ikke fradrag eller afskrivning for udgiften. Hvis det kan sandsynliggøres, at der er en erhvervsmæssig begrundelse, f.eks. at selskabet handler med motorcykler eller reservedele til motorcykler, så skal hovedaktionærens beskattes af et beløb svarende til hvad det ville have kostet selskabet at leje den samme motorcykel, i den eller de perioder, hvor hovedaktionæren har benyttet motorcyklen. Det vil nok i mange tilfælde være en meget dårlig forretning, idet det kan oplyses, at leje af motorcykler koster mellem 5 og kr. pr. måned i leje. Cykler: For cykler med rugbrødsmotor gælder de samme betragtninger som for motorcykler, men omvendt kan en erhvervsmæssig begrundelse nok bedre sandsynliggøres, hvis cyklen bruges til transport i de større byer, hvor det ofte er hurtigere at komme frem på cykel end med bil/taxa. Et andet forhold, der nok skal tages i betragtning er anskaffelsessummen, idet en racercykel til kr. sandsynligvis kan anses for anskaffet af erhvervsmæssige årsager, men hvis selskabet erhverver en racercykel, hvor prisen er højere end det og måske kun anvendes af hovedaktionæren får noget sværere ved at overbevise skattemyndighederne om, at cyklen alene er anskaffet med et erhvervsmæssigt forhold for øje. 20

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Februar 2015 Selskabsret Nyt selskabsregistreringssystem Fra 11. marts 2015 er Erhvervsstyrelsen klar med et nyt selskabsregistreringssystem. Erhvervsstyrelsen oplyser, at

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE Jurist- Økonomforbundets Forlag Rekonstruktionsret Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard Rekonstruktionsret

Læs mere

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning - 1 Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I nogle tilfælde løses gældsproblemer ved en akkordaftale mellem skyldneren og kreditorerne. Senest har akkordaftaler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Justitsministeriet

Læs mere

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve Side 1 AP NYT September 2010 Velkommen til AP Nyt! AP Nyt er et nyhedsbrev til vores klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Relevante bestemmelser i selskabsloven... 3 1.2 Hvilke typer virksomheder kan komme under

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Vedtægter. Dansk Energi

Vedtægter. Dansk Energi Vedtægter for Dansk Energi Vedtægter for Dansk Energi, vedtaget på generalforsamlingen den 23. maj 2006. 05/401 Indholdsfortegnelse Vedtægter: 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL OG VIRKEMIDLER... 3 3.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 Sag 40/2016 K/S A (advokat Flemming Bastholm) mod B (advokat Michael Serring) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsrettens

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09 Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: jm@jm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde BEK nr 1064 af 17/11/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2011-0025602

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

beslutning: Ved skrivelse af 25. maj 2015 i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, har A indbragt registreret revisor B for Revisornævnet.

beslutning: Ved skrivelse af 25. maj 2015 i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, har A indbragt registreret revisor B for Revisornævnet. Den 15. marts 2016 blev der i Sag nr. 056/2015 A mod registreret revisor B afsagt sålydende beslutning: Ved skrivelse af 25. maj 2015 i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, har A indbragt registreret revisor

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne.

SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne. Årsregnskaberne 2013 - Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Til Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz (fremsendt pr. e-mail) 25. januar 2010 Høring over betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion Justitsministeriet har i brev af 18. dec. 2009 anmodet om Finans

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Nr. 1386 11. december 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Kapitel 1 Likvidation Kapitel 2 Konkurs Kapitel 3 Tvangsopløsning

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Maj 2011 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

Bech-Bruun Dragsted V E D T Æ G T E R. for. IT-foreningen Alexandra. Maj 2004

Bech-Bruun Dragsted V E D T Æ G T E R. for. IT-foreningen Alexandra. Maj 2004 Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Århus C Tlf. 89 31 00 00 Fax 89 31 01 01 J.nr. 021577-0010 jbs/spe/jn V E D T Æ G T E R for IT-foreningen Alexandra Maj 2004 standardbreve1 K A P

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen) BEK nr 781 af 10/07/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016603

Læs mere

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S 3 ejerkommuner Vedtægter for Dansk Affald A/S 1 Indhold 1. Navn, hjemsted og formål... 3 2. Kapital og aktier... 3 2.1 Aktiekapital... 3 2.2 Aktierne... 3 2.3 Rettigheder... 3 2.4 Overdragelse... 3 2.5

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER VEDTÆGTER FOR FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER 1. Navn og formål: Foreningens navn er FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER. Foreningen har til formål at virke for en høj faglig og etisk standard

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D

V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D 14. marts 2013 V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D Folketinget vedtog den 6. december 2012 en ændring af årsregnskabsloven og revisorloven. Ændringen betyder, at virksomheder i regnskabsklasse

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 49/2014 22.05.2014 03.06.2014

TimeTax NYHEDSBREV 49/2014 22.05.2014 03.06.2014 Skattekontoen - endnu en gang Side 1 Udvidet selvangivelse 2013 Side 2 Udenlandskae ejendomme og sommerhuse Side 2 Afgørelser skat Afgørelser moms Side 2 Side 6 Skattekontoen endnu en gang Da vi har erfaret,

Læs mere

Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse

Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse Baggrund/Formål: Baggrund/Formål: Formålet med denne redegørelse er at give DANSKE ARKs medlemmer et overordnet indtryk af deres retsstilling i de

Læs mere

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab (Det anbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Interessenterne Aftalen indgås mellem underskrevne Deltagers navn Adresse Tlf.

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

FONDE REGNSKAB OG REVISION INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

FONDE REGNSKAB OG REVISION INDLEVELSE SKABER UDVIKLING FONDE REGNSKAB OG REVISION FONDE REGNSKAB OG REVISION Erhvervsdrivende fonde Ny årsregnskabslov Udfordringer Ikke-erhvervsdrivende fonde God regnskabsskik Tilsynsforpligtelse Kommunale overvejelser Blandet

Læs mere

KOPI. Den selvejende Institution "Parkhallen" Årsrapport for Langmarksvej 47, 8700 Horsens. CVR-nr

KOPI. Den selvejende Institution Parkhallen Årsrapport for Langmarksvej 47, 8700 Horsens. CVR-nr Den selvejende Institution "Parkhallen" Langmarksvej 47, 8700 Horsens CVR-nr. 13 55 48 38 Årsrapport for 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet, den Som dirigent:... Indholdsfortegnelse KOPI Ledelsesberetning

Læs mere

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender - 1 Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne om personers fradragsret for tab på fordringer har i en årrække været uklare. Siden 2010 har

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden

Læs mere

Beregnerservice Nord ApS. Årsrapport for. 1. juli juni CVR-nr

Beregnerservice Nord ApS. Årsrapport for. 1. juli juni CVR-nr Årsrapport for 1. juli 2012-30. juni 2013 CVR-nr. 33592868 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25. november 2013 Bjarke Kjær Dirigent Indholdsfortegnelse Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S 1 Navn og hjemsted Selskabets navn er FIH Realkredit A/S. Dets hjemsted er Københavns Kommune. 2 Formål Selskabets formål er at drive alle former for realkreditvirksomhed,

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Vedtægter for Juridisk Alumneforening Syddansk Universitet

Vedtægter for Juridisk Alumneforening Syddansk Universitet Vedtægter for Juridisk Alumneforening Syddansk Universitet Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»juridisk Alumneforening Syddansk Universitet«. Stk. 2. Foreningen har hjemsted ved Juridisk Institut,

Læs mere

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs Den 24. september 2009 Erhvervsseminar Hindsgavl Slot Dansk Ejendomsmæglerforening Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs V/Advokat (H), Partner i Husen Advokater Rasmus Mehl www.husenadvokater.dk

Læs mere

INTERESSENTSKABSKONTRAKT

INTERESSENTSKABSKONTRAKT Eksempel interessentskabskontrakt INTERESSENTSKABSKONTRAKT vedrørende 1. Interessenterne 1.1 Mellem undertegnede og og i det følgende benævnt interessenterne er der den truffet aftale om at etablere fælles

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? - 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14

Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14 Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14 (regnskabsår 1/7-30/6) CVR-nr. 39 39 40 14 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/11 2014 Ole Kjeldsen Dirigent

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Nr. 454 28. april 2010 Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV

N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV CVR-nr. 31 49 71 67 Årsrapport 1. oktober 2014-30. september 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

ABEL & SKOVGÅRD LARSEN ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER. for. Aktieselskabet Stilde Plantage. CVR-nr. 14131612

ABEL & SKOVGÅRD LARSEN ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER. for. Aktieselskabet Stilde Plantage. CVR-nr. 14131612 30. marts 2012 76133-463 MB/TIV Vedtægter Akteiselskabets Stilde Plantage ABEL & SKOVGÅRD LARSEN VEDTÆGTER for Aktieselskabet Stilde Plantage CVR-nr. 14131612 Advokat (H) HD(R) Mogens Birkebæk Sønder Allé

Læs mere

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013 Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013 Håndtering af nødlidende virksomheder Wicki Øland, SKAT Program Fordringshaveraftaler Inddrivelse Bobehandling (konkurs,rekonstruktion, Kreditorordn./akkorder)

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

TMC Group ApS. Årsrapport for 2015

TMC Group ApS. Årsrapport for 2015 Lygten 65, 4. th. 2400 København NV CVR-nr. 28308795 Årsrapport for 2015 11. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18. maj 2016 Claus Holm Jacobsen

Læs mere

Vedtægter for. GF Viborg

Vedtægter for. GF Viborg Vedtægter for GF Viborg 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er GF Viborg F.M.B.A. Dens hjemsted er Viborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at varetage medlemmernes interesser overfor forsikringsselskabet

Læs mere

VEDTÆGTER. For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S

VEDTÆGTER. For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] 1 5. OKTOBER 2011 W W W. K R O M A N N R E U M E R T. C OM VEDTÆGTER 1. NAVN OG

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Knud Højgaards Fond VEDTÆGT

Knud Højgaards Fond VEDTÆGT Knud Højgaards Fond VEDTÆGT VEDTÆGT for KNUD HØJGAARDS FOND 1. Stk. 1. Fondens navn er Knud Højgaards Fond. Fonden har hjemsted i Gentofte kommune. Navn og hjemsted: 2. Stk. 1. Fondens grundkapital er

Læs mere

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005 Side 1 af 5 Den fulde tekst Lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S VEDTÆGTER 15. maj 2012 FOR Investeringsselskabet Artha12 A/S 1 Selskabets navn og formål 1.1 Selskabets navn er Investeringsselskabet Artha12 A/S. 1.2 Selskabets formål er at skabe et gennemsnitligt afkast

Læs mere

LMC Holding, Aabenraa ApS

LMC Holding, Aabenraa ApS LMC Holding, Aabenraa ApS CVR-nr. 31 07 62 77 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 27. maj 2015 Som dirigent:... Lars Martens Clausen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter for Finanssektorens Uddannelsescenter FOR FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER APRIL 2015. 1. Navn og hjemsted. 2.

VEDTÆGTER. Vedtægter for Finanssektorens Uddannelsescenter FOR FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER APRIL 2015. 1. Navn og hjemsted. 2. Vedtægter for Finanssektorens Uddannelsescenter 1. Navn og hjemsted 2. Formål 3. Hensigtserklæring 4. Optagelse 5. Udtrædelse 6. Eksklusion 7. Kontingent, licens og hæftelse 8. Generalforsamling 9. Bestyrelsen

Læs mere

Empact ApS. CVR-nr Årsrapport Opstillet uden revision eller review

Empact ApS. CVR-nr Årsrapport Opstillet uden revision eller review CVR-nr. 34 47 25 48 Årsrapport 2012 Opstillet uden revision eller review Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 01/07 2013 Mads Thimmer Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM LSR

Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM LSR - 1 Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM2016.101.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 1/2 2016, ref. i SKM2016.101.LSR, ikke grundlag

Læs mere

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder.

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes forhold til foreningen 8-12 Kap.

Læs mere