Nummer

Transkript

1 Nummer Skjult brugerbetaling i daginstitutioner og skoler Lejrskole til Gudenåen. En tur i Zoologisk Have. Den daglige frugt. 100 kroner til klassekassen. Indretning af klasseværelset. Renovation af legepladsen. Omfanget af skjult brugerbetaling blandt forældre til børn i daginstitutioner og skoler er højt, viser Resonans nye undersøgelse. Det vækker ikke begejstring blandt hverken de ansattes fagforeninger eller forældrenes organisationer. Kommunernes Landsforening bør sikre bedre budgetter i de aktuelle kommunalforhandlinger, mener BUPL. Børne- og kulturcheferne: Budgetterne er for stramme FTF: Ret op på indsats for borgerne KL: Forældre kan godt lappe på stramme budgetter Eksperter: Samfundet investerer for lidt i sundhed Kommunerne overtager næste år ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse, men tre centrale eksperter og Venstremedlem af Sundhedsudvalget vurderer, at den nuværende satsning er for lille, hvis der for alvor skal være en samfundsøkonomisk gevinst, og borgernes livskvalitet skal forbedres. Dansk Sygeplejeråd har fremlagt et forslag om at investere 8 mia. kr. i sundhedsfremme og forebyggelse, som både skal forbedre danskernes sundhed og sikre velfærden Forældre vedligeholder skoler og daginstitutioner Forebyggelse mindsker behov for plejehjem Kun hver 20. offentlige arbejdsplads har en stresspolitik Selv om de amtslige og kommunale arbejdspladser har pligt til at udarbejde retningslinjer for opsporing, håndtering og forebyggelse af stress, er det kun fem procent af arbejdspladserne i det offentlige, der har en nedskreven stresspolitik. Det viser en undersøgelse blandt godt FTF-ansatte. En stresspolitik er et vigtigt værktøj for både ansatte og ledere, viser erfaringer fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg. FTF varmer op til OK-08 En sikring af reallønnen bliver et centralt krav i de kommende overenskomstforhandlinger, siger næstformand i KTO, Anders Bondo Christensen. I juni vil KTO diskutere, hvilke krav der skal forhandles generelt for de offentligt ansatte, og hvilke den enkelte organisation selv skal til forhandlingsbordet med.

2 Skjult brugerbetaling i daginstitutioner og skoler Lejrskole til Gudenåen. En tur i Zoologisk Have. Den daglige frugt. 100 kroner til klassekassen. Indretning af klasseværelset. Renovation af legepladsen. Omfanget af skjult brugerbetaling blandt forældre til børn i daginstitutioner og skoler er højt, viser Resonans nye undersøgelse. Det vækker ikke begejstring blandt hverken de ansattes fagforeninger eller forældrenes organisationer. Kommunernes Landsforening bør sikre bedre budgetter i de aktuelle kommunalforhandlinger, mener BUPL. Den danske folkeskole er gratis. Daginstitutioner koster dyrt, men når man først har fået tilmeldt sig PBS, skal man ikke betale mere. Eller hvad? Ifølge Resonans nye interview-undersøgelse om skjult brugerbetaling blandt 511 skole- og institutionsledere skæpper forældre i dag rigtig godt i kommunekassen, når de i stor stil betaler og bidrager til deres børns skole eller daginstitution. Især boner omfanget af gratis arbejdskraft helt ud. Faktisk bidrager forældrene i hele 71 procent af landets daginstitutioner med arbejdskraft til vedligeholdelse inden- og udendørs. Det samme gælder for 35 procent af folkeskolerne. De stiller også i vidt omfang deres arbejdskraft til rådighed på kolonier, lejrskoler og ekskursioner, hvor personalet ikke rækker. Det gælder for lige knapt hver femte af landets skoler og institutioner. Det betyder, at forældrene sparer kommunerne for udgifter til både reparation, vedligehold og uddannet personale. Forældrene betaler også i klingende mønt. I omkring to ud af tre af landets skoler betaler forældrene til klassekasser og lignende. I halvdelen betaler de til lejrskoler og kolonier. Det samme gælder for 16 procent af daginstitutionerne. Ture ud af huset betaler forældrene for i 15 procent af skolerne og i seks procent af daginstitutionerne. Omfanget af forældrebidrag i form af naturalier er også overraskende højt. I 63 procent af institutionerne leverer forældrene bleer, frugt og mad til brug i hverdagen. Diverse ting og materialer til brug i hverdagen er forældrene også leveringsdygtige i. Når man ser naturalier til brug på faglige aktiviteter som kolonier, hytteture og ture ud af huset drejer det sig om knapt halvdelen af skolerne og knapt hver syvende af institutionerne. Hvad angår andre faglige aktiviteter som fx emneuger og temaarbejde leverer forældrene naturalier på hver femte daginstitution og hver ottende skole. Kun i 11 procent af daginstitutionerne og på 7 procent af skolerne betaler eller bidrager forældrene slet ikke. Forældre kompenserer Formand for BUPL, Henning Pedersen er ikke i tvivl om, hvad det er, undersøgelsen dokumenterer: Nu har vi det for første gang sort på hvidt. Forældrene forsøger at kompensere for det, der mangler i daginstitutionerne. Staten har lagt så stramme bånd på den kommunale økonomi, at kommunerne har måttet skære voldsomt i budgetterne til daginstitutionerne. Det, der tidligere var en del af det tilbud, som institutionerne gav børnene og deres familier er i dag skåret bort, og er noget, som nogle af forældrene føler sig nødsagede til at betale for, siger Henning Pedersen. Der er de sidste mange år skåret ned på budgetterne. Alt det spændende og meget af det nødvendige - er skåret fra, fx kolonier, arrangementer, ture ud af huset, madordninger, frugt, osv. Når forældrene i dag betaler for disse ydelser, som kommunen tidligere dækkede, er der i høj grad er tale om skjult brugerbetaling, siger Henning Pedersen. Danmarks Lærerforening er heller ikke begejstret: Det er forældrebetaling i et overraskende stort omfang. Det er værd at huske på folkeskoleloven, der siger, at kommunen har forpligtelse til at dække folkeskolens drift. Så kan vi ikke have, at nogle af de ting, børnene har krav på, bliver betalt af nogle andre. Det er et udtryk for, at man føler sig presset på økonomien. Budgetterne er simpelthen for stramme mange steder, siger Stig Andersen, næstformand i Danmarks Lærerforening, DLF. Hverken FOLA, forældre til børn i daginstitutioner, eller Skole&Samfund, Det siger undersøgelsen I 71 procent af daginstitutionerne og 35 procent af skolerne bidrager forældrene gennem arbejdskraft til vedligeholdelse inden- eller udendørs. I 19 procent af skolerne og 18 procent af institutionerne bidrager forældrene med arbejdskraft på kolonier, ture og andre aktiviteter, hvor personalet ikke rækker. I 63 procent af daginstitutionerne betaler forældrene til bleer, frugt, mad og andet til den daglige drift. I 51 procent af skolerne og 16 procent af institutionerne betaler forældrene til lejrskoler og kolonier I 15 procent af skolerne betaler forældrene til ture ud af huset. Det gælder for seks procent af institutionerne. I 67 procent af institutionerne og 29 procent af skolerne har man søgt om sponsorater fra virksomheder, organisationer og foreninger. I 93 af folkeskolerne og 89 procent af daginstitutionerne betaler forældrene på et eller flere områder. Analyseinstituttet Catinét A/S har spurgt i alt 511 ledere af daginstitutioner og folkeskoler om omfanget af forældrebetaling. Undersøgelsen er foretaget for Resonans og gennemført i uge 9. læs notat om undersøgelsen Regler & retningslinjer Folkeskoler I grundloven står, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. I folkeskoleloven står, at alle udgifter til undervisning påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvist påhviler staten, amtskommunerne eller andre. Om lejrskoler og ekskursioner bestemmer loven særskilt, at kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførslen af lejrskoler og ekskursioner. Dog kan kommunen opkræve betaling for forplejning. Daginstitutioner Serviceloven slår fast, at kommunen betaler mindst 75 procent af udgiften, og forældrene højst 25 procent for børn under tre år, mens kommunen betaler mindst 67 procent og forældrene højst 33 procent for børn over tre år. Ifølge advokat i FTF Michael Møllegaard Jessen er der tale om en omgåelse af serviceloven, når forældrene betaler for bleer og anden service, der må betragtes som en integreret del af et dagtilbud. I disse tilfælde betaler forældrene nemlig mere end det fastsatte, maksimale beløb i serviceloven.

3 Hverken FOLA, forældre til børn i daginstitutioner, eller Skole&Samfund, foreningen for forældre til skolebørn, mener, at forældrene skal betale ekstra. Vi forældre betaler rigtig meget i forvejen. Først betaler vi over skattebilletten, så betaler vi omkring en tredjedel af prisen for en plads. Der er en grund til, at der er sat en højeste grænse for forældrebetalingen. Hvis vi kigger på bleer, frugt, mad og den slags kommer forældrene til at betale op til 100 procent af prisen på nogle områder, siger Lotte Hansen, sekretariatsleder i FOLA. Generelt Den juridiske vurdering er også, at det er betænkeligt, at forældrene forestår renovationsopgaver og deltager på kolonier for at kompensere for manglende lønkroner. Det betyder nemlig i praksis, at kommunen ikke lever op til sin forpligtelse efter loven om at tilbyde daginstitutioner. Og Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole&Samfund. læs notatet om regler og retningslinjer Det er gratis at gå i den danske folkeskole, det står i Grundloven, og det skal man ikke betale ekstra for. Der skal ikke være nogen brugerbetaling. Hvad forældrene laver af loppemarkeder og frivillige indsamlinger er OK, men registrerede ordninger med betaling til fx kolonier og undervisningsmateriale bør ikke finde sted i skolen. Undersøgelsen dokumenterer, at ønsket om, at forældrene skal betale ekstra, i høj grad kommer fra forældrene selv. I knapt halvdelen af folkeskolerne er det forældrene og i knapt hver tredje er det forældrebestyrelsen, der tager initiativet. I institutionerne er det i højere grad forældrebestyrelsen 42 procent der tager initiativ til forældrebetalingen, mens det i 15 procent er forældrene. Der er ingen tvivl om, at forældrene i høj grad er blevet vænnet til, at daginstitutionernes budgetter er meget skrabede, og at de også er blevet vænnet til, at de selv må til pengepungen, hvis budgetterne skal hænge sammen, siger Henning Pedersen, formand for BUPL. Det er faktisk ikke kun forældrene, der griber til pengepungen, når budgetterne i skoler og daginstitutioner skal hænge sammen. Det gør også private virksomheder, organisationer og foreninger. Ifølge undersøgelsen har 35 procent af daginstitutionerne og 29 procent af skolerne søgt om sponsorater. Formålet er især opførsel eller vedligehold af legeplads eller andre udendørs faciliteter. Det gælder for mere end to ud af tre af institutionerne, og knapt hver anden skole. 16 procent af skolerne har fået leveret undervisningsmateriale gennem private sponsorater. Social slagside Alle fire organisationer er bekymrede for, at den skjulte brugerbetaling vil have få social slagside til fordel for børn, hvis forældre har råd, lyst og overskud til at betale og bidrage. Jeg er sikker på, at dette her rammer socialt skævt. Nogle steder vil forældrene gerne betale, og er villige til at hjælpe og give en hånd med. Andre steder kommer børnene simpelthen ikke på koloni eller tur eller får ordnet det der legehus. Det er også, hvad vi hører blandt pædagogerne, og det er ikke holdbart i længden, siger Henning Pedersen, formand for BUPL. Det vil jo altid være sådan, at nogle forældre har flere penge end andre, og brugerbetaling i folkeskolen er en glidebane, siger Thomas Damkjær Petersen fra Skole og Samfund. Nogle steder vil vi se A-institutioner og andre steder en mere skrabet model afhængigt af, hvor stor mulighed forældrene har for at bidrage og deltage. Det skal ikke være sådan, at de bedre stillede i fremtiden vælger en institution, fordi her er der mulighed for at komme på tur til Zoologisk Have eller på biblioteket, fordi der er tradition for, at her betaler forældrene mere, end hvad en plads koster, siger Lotte Hansen, sekretariatsleder i FOLA, forældre til børn i daginstitutioner. Regningen skal sendes videre Stig Andersen, næstformand i Danmarks Lærerforening, ser gerne nogle øgede økonomiske rammer for skolerne. Omfanget af brugerbetaling er da et faresignal om, at skolernes økonomi er presset, når de griber til at lade forældrene betale. BUPL-formand Henning Pedersen mener, at KL i lyset af den dokumenterede brugerbetaling skal stille krav til regeringen om bedre budgetter i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om kommunernes økonomi for 2007: Hele situationen opstår jo på grund af det pres, som regeringen har lagt på kommunernes økonomi med skattestop og udgiftsstop og med en stribe af nedskæringer på daginstitutionsområdet. KL skal stille krav om nogle økonomiske rammer, der giver mulighed for en genopretning af i hvert fald nogle af de forringelser, som den økonomiske kurs har medført med mindre personale og dårligere driftsbudgetter, siger formand Henning Pedersen. Der skal åbnes op for større vækst i de offentlige budgetter, så det ikke kun er det private forbrug, der oplever væksten, siger Henning Pedersen. Statsministeren Anders Fogh Rasmussen har for nyligt lovet at hæve væksten i det offentlige forbrug fra 0,5 procent, som fastlagt i 2010-planen, til 1,0 procent til næste år. Men ifølge statsministeren selv skal de ekstra penge gå til globaliseringsinitiativer. FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte, blandt andet folkeskolelærere og pædagoger.

4 Forældre vedligeholder skoler og daginstitutioner Forældrene tager hammeren i egen hånd, når børnenes skole eller daginstitution trænger til udvendig og indvendig vedligeholdelse. Ifølge Resonans nye undersøgelse er der faktisk stor sandsynlighed for, at det er Benjamins far, der er i gang med at renovere legehuset og ikke den lokale tømrer. Det er ikke OK, mener forældre, lærere og pædagoger, selvom der stadig skal være plads til, at forældre engagerer sig i deres børns hverdag. I 71 procent af landets daginstitutioner bidrager forældrene med arbejdskraft, når institutionen trænger til indvendig eller udvendig vedligeholdelse. Det samme gælder for 35 procent af landets folkeskoler. Det viser en ny interview-undersøgelse foretaget af Catinét A/S for FTF s magasin. Resonans. At omfanget er så højt, overrasker både de ansattes og forældrenes organisationer, selvom man godt er klar over, at far og mor ofte giver en hånd med, når legehuset giver børnene splinter bagi, puderummet mangler puder eller klasseværelset ikke inspirerer til leg og læring. Hele vejen rundt er lærere, pædagoger og forældre bekymrede over tendensen til, at forældrene i stor stil løfter en opgave, som lokale håndværkere eller kommunens grønne mænd tidligere løftede, og som blev betalt af kommunen, som Lotte Hansen, sekretariatsleder i FOLA, udtrykker det. Hvis vi taler om en aktivitet, hvor børnene er i centrum, og man måske viser dem, hvordan man kan plante ud eller male rækværket, er det i orden. Forældreengagement og samarbejde på tværs af forældre, personale og børn er meget vigtigt. Men hvis selve formålet er at få sat legepladsen i stand, fordi budgettet ikke rummer plads til det, er det ikke en opgave, som forældrene skal tage sig af. Det er et skråplan, siger Lotte Hansen. Formand for pædagogernes fagforbund, BUPL, finder det også uhørt, at forældrene løser nogle opgaver, som er en helt elementær del af den kommunale drift. Det vidner jo om, at man har strammet skruen for meget. Det er et udtryk for, at der er nogle ting, der ellers ikke bliver vedligeholdt, fordi institutionerne ikke længere har råd til at få professionelle til det. Hvis det er det, det handler om, burde forældrene hellere formulere et brev til kommunen om, at budgetterne ikke rækker, siger Henning Pedersen, formand for BUPL. Det er godt, at skolen åbner op for forældrene. Men det er ikke godt, hvis de fungerer som ekstra arbejdskraft for at få budgetterne til at hænge sammen, siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole&Samfund. Hverken BUPL, Danmarks Lærerforening, FOLA eller Skole&Samfund mener, at forældre slet ikke må bidrage til deres børns skole eller daginstitution. Faktisk er det vigtigt, at forældrene viser deres børn, at de er engagerede i den skole eller institution, hvor de tilbringer deres hverdag. Grænsen går, hvor formålet er at sætte legepladsen i stand, fordi ellers bliver den det ikke. Man skal passe på ikke at gøre det for firkantet. Det er vigtigt, at forældrene er engagerede i deres børns skole, men det må ikke være afhængigt af forældrenes bidrag, om kolonien, turen ud af huset eller istandsættelsen af legepladsen bliver til noget, siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole&Samfund. Hvis forældrene eller institutionen konstaterer, at denne her legeplads ikke bliver sat i stand, hvis vi ikke gør det, fordi der ikke er plads i budgettet, så må man formulere det videre til kommunen. Det er deres ansvar, siger Henning Petersen, formand for BUPL. Undersøgelsen viser også, at forældrene i vid udstrækning deltager som gratis arbejdsplads på kolonier, lejrskoler og ture ud af huset, når personalet ikke rækker.

5 Børne- og kulturcheferne: Budgetterne er for stramme Det er ikke kun Danmarks Lærerforening og BUPL, der peger på stramme budgetter som årsag til, at forældre betaler og bidrager i stor stil til deres børns daginstitutioner og skoler. Det gør Per B. Christensen, formand for Børne- og kulturchefforeningen, også. Der er åbenbart en tendens til, at forældre i større omfang påtager sig opgaver, som kommunen tidligere løste. Det tyder på, at institutioner og skoler er klemt på deres selvforvaltning, og at de er økonomisk pressede. I dag skal både skoler og institutioner tænke sig rigtig godt om, når de skal have budgetterne til at hænge sammen. De ser sig derfor om efter områder, hvor forældrene kan bidrage, siger Per B. Christensen efter at have læst resultaterne af Resonans undersøgelse om skjult brugerbetaling. Han understreger, at det er positivt, at forældrene engagerer sig i deres børns institutioner og skoler både praktisk og konkret, men han afviser samtidig, at forældrene skal stå for fx vedligeholdelse af faciliteter. Der sker jo det, at børnene fra 5.B kommer hjem til deres forældre og siger, at skolen ikke har råd til at få malet klasseværelset, og så gør forældrene det. Men forældrene må aldrig blive et alternativ til den kommunale vedligeholdelsesplan og erstatte det arbejde, som håndværkere udfører, siger han. Per B. Christensen, der repræsenterer samtlige landets børne- og kulturchefer, som jo er pædagogerne og lærernes arbejdsgivere, hæfter sig ved, at det i høj grad er forældre og forældrebestyrelserne, der tager initiativ til forældrebetalingen ikke mindst når forældrene leverer gratis arbejdskraft til at vedligeholde inden- og udendørs. Han mener, at langt de fleste skole- og institutionsledere vil være tilbageholdende med at opfordre forældrene til at bidrage, da de godt ved, at det er på kanten af det lovlige. Jeg vil også mene, at det er på kanten af det lovlige, når forældre betaler til ture ud af huset og faglige arrangementer, og det med bleer og frugt kan man også diskutere om ligger inden for, hvad man kan forvente er en del af et dagtilbud, siger Per B. Christensen. Retstilstanden på dette her område er meget usikker. Det skyldes måske, at der er store omkostninger forbundet med nogle af de ydelser, som vi taler om, siger han. Som formand for Børne- og kulturchefforeningen mener han ikke, at der er problemer i, at forældrene bidrager til kolonier, lejrskoler og hytteture. Han tolker tallene som et udtryk for, at skoler og institutioner opkræver de omkostninger til forplejning, som forældrene skulle have betalt derhjemme, hvis børnene ikke var på tur, hvilket bekendtgørelsen åbner mulighed for. Kommunernes Landsforening og regeringen forhandler i disse dage kommunernes økonomi for 2007 på plads. Som altid drejer det sig om, hvor stor væksten i kommunernes økonomi må være. Statsministeren har for nylig luftet muligheden af, at væksten må stige fra 0,5 procent, hvilket 2010-planen fastslår, til 1,0 procent. Men Finansministeriets udspil er foreløbig på 0,5 procent. Per B. Christensen har ikke store forventninger til, at den økonomiske situation for næste år bliver bedre. Jeg forventer, at vi i kommunerne fortsat bliver udsat for en relativ stram økonomi. Værst er det for vækstkommunerne, hvor der er vækst i antallet af daginstitutions- og skolebørn. Her kan man bruge alle 0,5 procent på bare at få dem ind i systemet. Det giver ingen som helst muligheder for serviceforbedringer af nogen art, siger Per B. Christensen.

6 FTF: Ret op på indsats for borgerne Statsministeren har meldt ud, at han er villig til at lade det offentlige forbrug stige 1 pct. om året og ikke kun 0,5 pct. årligt som målet hele tiden har været i regeringens 2010-plan. De ekstra penge skal gå til nye globaliseringsinitiativer, mens der lægges op til at dæmpe det offentlige forbrug eller rettere væksten i forbruget - til drift af bl.a. skoler, daginstitutioner og plejehjem. FTF s formand frygter, at der nu vil blive endnu færre offentligt ansatte, selv om der tværtimod er... Den nuværende regering har formået at bremse væksten i det offentlige forbrug. Ifølge regeringens helt nye Økonomisk Redegørelse, der udkom mandag den 22. maj, var der i 2005 en realvækst i det offentlige forbrug på 1,2 pct. Og set over hele perioden lykkedes det at begrænse væksten i det offentlige forbrug til 1,3 pct. årligt. I den samme periode er der også blevet færre offentligt ansatte, viser redegørelsen. En realvækst på 1,2 pct. årligt er stadig højere end VK-regeringens erklærede mål om at begrænse væksten i det offentlige forbrug til kun 0,5 pct. årligt. Den årlige realvækst i det offentlige forbrug er dog reelt halveret i forhold til den foregående regerings. I den socialdemokratisk ledede regerings levetid fra var der en gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på 2,4 pct. årligt, fremgår det ligeledes af den nye økonomiske redegørelse. For nylig meldte statsministeren imidlertid ud, at han er villig til at lade det offentlige forbrug stige med 1 pct. om året frem til Det fremgår imidlertid ikke af regeringens nye økonomiske redegørelse, der forsat skønner en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i både 2006 og Ifølge Finansministeriet skyldes det, at pengene til den bebudede ekstra vækst på 0,5 pct. årligt skal findes under de igangværende velfærdsforhandlinger, og at man ikke vil bruge pengene, før de også er bragt til huse gennem et forlig. Statsministeren har understreget, at de ekstra penge bliver øremærket til mere forskning, uddannelse og andre nye globaliseringsinitiativer. Dermed er der ikke udsigt til, at det offentlige driftsbudget til fx skoler, børneinstitutioner, sygehuse og plejehjem bliver lettet mærkbart af den øvelse. Tværtimod lægger regeringen op til yderligere en sparerunde, når den fastholder sit mål om en realvækst på 0,5 pct. årligt for den almindelige del af det offentlige forbrug (altså den del, der ikke er omfattet af den bebudede nye pulje til globalisering). Som den økonomiske redegørelse slår fast, steg det offentlige forbrug sidste år med 1,2 pct., og hvis den stigningstakt i år og til næste år skal bringes ned til 0,5 pct., vil det ikke give baggrund for store serviceforbedringer på skoler, børneinstitutioner osv. Heller ikke selv om samfundet foretager en anden isoleret investering i at ruste Danmark bedre til globaliseringen. Formand: Grotesk Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, siger: Jeg frygter, at vi fremover vil se endnu færre offentligt ansatte, hvis regeringen holder fast i sit stramme budgetmål. Sporene skræmmer fra de sidste år, hvor den reelle vækst i det offentlige forbrug har været højere end det, regeringen nu har sat sig som mål. Det er rigtig godt, at forældrene er engagerede i deres skole eller børnehave, men det skal ikke være som gratis arbejdskraft, fordi kommunekassen er tom. Det er fuldkommen grotesk, at forældrene i tre ud af fire børnehaver og vuggestuer må male, bygge legepladser og på andre måder vedligeholde institutionerne. Det er soleklart en kommunal opgave. Vi må desværre konstatere, at der er behov for at rette op på den nære indsats overfor borgerne i skoler og daginstitutioner - og bredere i bl.a. sundhedsvæsenet og på plejehjemmene. Vi skal ikke kun gøre det af hensyn til borgere og ansatte, men også fordi indsatsen i fx skoler og institutioner er afgørende for, at børnene bliver parate til at tage en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet som handlekraftige og stærke mennesker. Det ønsker regeringen jo også.

7 KL: Forældre kan godt lappe på stramme budgetter Der er ingen tvivl om, at skoler og daginstitutioner har ekstremt stramme budgetter for øjeblikket. Det gælder i øvrigt for hele den kommunale sektor, siger Henrik Larsen, formand for Børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, KL. Når forældre i dag betaler og bidrager til deres børns daginstitutioner som dokumenteret i Resonans nye undersøgelse om skjult brugerbetaling, er en af årsagerne, ifølge Henrik Larsen, dårlig økonomi. En anden er, at det skaber sammenhold mellem børn, personale og forældre, at forældrene bidrager i hverdagen. Formanden for KL s Børne- og kulturudvalg mener derfor ikke, at der noget galt i, at forældre fx hjælper med at istandsætte skolens eller daginstitutionens faciliteter. Hvis man kan spare i udgifter til professionelle håndværkere ved at forældrene svinger malerpenslen, så ser jeg ikke noget galt i det. Så kan man jo bruge de penge til noget andet. Forældrenes engagement i skolen er meget vigtig, og hvis de to ting kan gå op i en højere enhed, så er det kun godt, siger Henrik Larsen, der ikke er overrasket over omfanget af den arbejdskraft, som forældrene leverer. Det med at forældrene er med på ekskursion bunder langt hen ad vejen i, at forældrene ønsker at deltage. Det er kun positivt, og børnene er begejstrede for, at deres forældre er med, siger Henrik Larsen, der til daglig sidder i byrådet i Kolding Kommune. Henrik Larsen medgiver, at forældrebetalingen på nogle områder kan være på kanten af, hvad regler og retningslinjer dikterer. Ifølge advokat i FTF, Michael Møllegaard Jessen er der tale om, at kommunerne omgår serviceloven, når forældre betaler for noget, der betragtes som en integreret del af tilbuddet. Men det er noget, som juristerne i KL må tage stilling til, mener Henrik Larsen. Desuden hæfter han sig ved, at der er et rigt udbygget demokrati i institutioner og skoler i form af forældrebestyrelser. Set fra Børne- og kulturudvalgets formandsstol er der desværre ikke udsigter til en forbedret kommunal økonomi til næste år. Jeg tror ikke, at vi skal forvente os ret meget. Den demografiske udvikling med flere skolebørn og flere ældre lægger i høj grad pres på de kommunale budgetter også til næste år. I min egen kommune mangler vi fx 100 mio. kroner. Det er et stort pres, og det er jo altid svært at skabe udvikling under stramme budgetter. Så handler det om at få hverdagen til at fungere, siger Henrik Larsen.

8 Eksperter: Samfundet investerer for lidt i sundhed Kommunerne overtager næste år ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse, men tre centrale eksperter og Venstremedlem af Sundhedsudvalget vurderer, at den nuværende satsning er for lille, hvis der for alvor skal være en samfundsøkonomisk gevinst, og borgernes livskvalitet skal forbedres. Dansk Sygeplejeråd har fremlagt et forslag om at investere 8 mia. kr. i sundhedsfremme og forebyggelse, som både skal forbedre danskernes sundhed og sikre velfærden Hver anden af alle hospitalsindlæggelser i Danmark skyldes i dag livsstilssygdomme. Om 15 år vil det være næsten tre ud af fire indlæggelser, der udspringer af manglende motion, rygning, usunde spisevaner eller andre former for dårlig livsstil, forudser verdenssundhedsorganisationen WHO. Det er i høj grad livsstilssygdomme som danskerne dør af, og den usunde livsstil begynder allerede i barndommen. I dag er hver femte pige og hver syvende dreng mellem 6-8 år overvægtig. Derfor kan det betale sig at investere i mere i forebyggelse og sundhedsfremme, når kommunerne fra 2007 overtager opgaven med sundhedsfremme og forebyggelse. Det mener en sundhedsøkonom, en forebyggelsesekspert og formanden for Det Nationale Råd for Folkesundhed. Det samme gør Dansk Sygeplejeråd (DSR), som har fremlagt et forslag til en national handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse. Over en femårsperiode vil DSR have landspolitikerne til at investere næsten otte mia. kr. inden for feltet. Det svarer til cirka 1-1,5 procent af de årlige udgifter til hospitalsindlæggelser og udgifterne til sygedagpenge, førtidspension, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse som tildeles dem, der ikke kan være på arbejdsmarkedet på grund af sygdom og tabt arbejdsevne, viser beregninger, som FTF har gennemført. Få år på toppen En dansker kan i gennemsnit forvente at have knap 70 år med optimalt helbred, men en nordmand kan forvente 72 år og en svensker 73 år. Siden 1970 er danskernes ekstra leveår steget med 3,9 år, mens en schweizer kan regne med at få 6,7 ekstra leve år i forhold til Forebyggelse er fremtiden 1,5 mio. har kronisk sygdom 1,5 mio. danskere lever i dag med en kronisk sygdom, og antallet forventes at stige i de kommende år. De otte folkesygdomme hjertesygdomme, KOL, type 2-diabetes, kræft, psykiske sygdomme, muskel- og skeletsygdomme, knogleskørhed og overfølsomhedssygdomme tegner sig for cirka 70 pct. af de tabte gode leveår på grund af sygdom, nedsat funktionsevne eller tidlig død. Kilde: Forebyggelse af fremtiden, DSR I dag er der afsat omkring 200 mio. kr. årligt til at give danskerne en sundere livsstil, inden de bliver syge det kaldes den borgerrettede indsats. Mens genoptræningsområdet får tilført 800 mio. kr. det der kaldes den patientrettede indsats. De penge forslår som en skrædder i helvede til den borgerrettede forebyggelse. Det er mildt sagt meget få midler til opgaven, hvis man forventer, at der skal blive en omkostningseffekt og en rimelig forøgelse af livskvaliteten. Man er nødt til at så, hvis man også vil høste. Så hvis der ikke er landspolitisk vilje til at investere i borgerretttet forebyggelse, så må kommunerne i givet fald tage penge fra andre områder som fx vej- og park-afdelingen, hvis de skal prioritere at have en ordentlig sundhedsfremme og et reelt forbyggende arbejde, siger sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen, fra Syddansk Universitet. Det sætter han imidlertid spørgsmålstegn ved, om kommunerne vil vælge at gøre. Det samme gør medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, borgmester i Ribe og embedslæge Preben Ruidengaard fra Venstre. Kommunerne har i dag så stram en økonomi, at hvis de skal kunne levere et godt stykke forebyggende arbejde, så skal der overføres flere penge til det primære forebyggende arbejde via bloktilskuddet, siger Preben Ruidengaard. Hvor meget der skal til, giver han ikke noget bud på, men for ham er det vigtigt, at forebyggelsen sker på den lange bane, som rækker ud over politikernes valgperiode, hvis den for alvor skal have en effekt. DSR vil sikre velfærden gennem forebyggelse Dansk Sygeplejeråd har netop fremlagt en forslag om, at der skal investeres 7.9 mia. kr. over en fem-årig periode i forebyggelse og sundhedsfremme ved at satse på bedre Kostvaner, mindre Rygning, mindre Alkohol og mere Motion. På samme områder har regeringen allerede opsat målsætninger med en såkaldt KRAM-indsats, men DSR vil have gjort regeringsudspillet mere håndfast og sat mål på, hvor mange der fx skal kvitte tobakken eller motionere mere. Desuden ligger forslaget op til, at de 8 folkesygdomme som også er udpeget i regeringens sundhedsprogram, skal indgå i den nationale handleplan. "Vores forslag tager afsæt i regeringens sundhedsprogram Sund hele livet, som er udmærket, men også har den store mangel, at det er alt for uforpligtende. Regeringen har ikke fastsat konkrete og målbare mål for, hvor meget og hvornår folkesundheden skal forbedres. Og kommunalreformen er slet ikke nok, da hele forebyggelsesområdet bygger på frivillighed, og kommunerne mangler et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at forbedre folkesundheden. I vores forslag til handlingsplanen lægger vi op til, at det ikke kun er noget, man kan gøre, men skal gøre. Og vi har regnet igennem, hvor meget det koster," siger Connie Kruckow. Den dårlige folkesundhed er en stor, tikkende bombe under vores velfærdssamfund, fordi den dårlige sundhed reducerer arbejdsstyrken og samtidig medfører store udgifter til blandt andet sygedagpenge og førtidspension. Derfor skal vi i gang med sundhedsfremme og forebyggelse nu. Investeringen er ganske enkelt en forudsætning for, at flere kan forblive raske og arbejde i længere tid. Vi har ikke råd til at lade være," siger Connie Kruckow og fremhæver, at investeringen i befolkningens sundhed er en af de allervigtigste investeringer i vores velfærdssamfund.

9 Hun så gerne, at det blev et tema i velfærdsforhandlingerne. DSR opfordrer kommunerne til at tænke sundhedsfremme og forebyggelse ind i de rammer kommunerne skal arbejde under. Kommunernes Landsforening har netop fremlagt 10 forslag til hvordan man fremtidssikrer de rammer, kommunerne skal arbejde under - og dermed velfærdsamfundet. I dag bruges der årligt omkring 100 mia. kr. på hospitalsindlæggelser og omkring 54 mia. kr. på udgifter til sygedagpenge, førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse til folk, der er ramt af sygdom og har mistet en del af deres arbejdeevne viser beregninger fra FTF. DSR henviser til beregninger fra Syddansk Universitet, der viser, at hvis blot 10 pct. af de fysisk inaktive danskere begynder at dyrke motion i moderat omfang, vil der være en gevinst på omkring en kvart million leveår for de årige. Derved vil der være en nettobesparelse på to mia. kr. på sundhedsvæsenet - samtidig med at gruppen vil kunne bidrage mere til produktionen i samfundet. Der er en effekt Hvor meget der præcist spares ved at investere i forebyggelse af dårlig livsstil og sundhedsfremme, kan der ikke gives noget helt sikkert bud på, da effekten af en sådan investering ofte først vil komme mange år senere. Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen er imidlertid ikke i tvivl om, at der i en række tilfælde er penge at spare ved at investere i forebyggelse og sundhedsfremme. Det gælder både i forhold til at give yngre som ældre borgere en sundere livsstil og i forbindelse med at gøre folk med kroniske sygdomme mere selvhjulpne gennem tilknytning til patientskoler. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan satsningen på forebyggelse og sundhedsfremme klarer sig i konkurrencen med andre aktiviteter i sundhedssektoren. Det er en frygtelig banal sandhed, at der ikke er ubegrænsede midler til sundhedssektoren. Derfor prioriteres de akutte behov før de planlagte operationer, og det planlagte før den forebyggende indsats, siger Kjeld Møller Pedersen. Heller ikke overlæge og chef for Center for Forebyggelse Torben Jørgensen fra Amtssygehuset i Glostrup er i tvivl om, at det kan betale sig at investere i forebyggelse og fremme af det sunde liv. Der findes studier, der viser, at motion fx udskyder type2 diabetes. Lige som andre studier viser, at risikoen for at få blodprop i hjertet falder, hvis man dropper rygningen, siger Torben Jørgensen. Men forebyggelsen skal bestå af flere strategier, hvis den overhovedet skal have en chance for at have en effekt, mener han. Det kan fx være massestrategier som oplysningskampagner - som vi jo allerede har - og især miljøstrategier, hvor man ved hjælp af lovgivning og regulering sikrer, at "det rigtige valg bliver det nemme valg". Det kan være hvis det fx er besværligt at ryge, så er der lidt flere der holder op eller hvis det er nemmere at tage cyklen end bilen, så tager lidt flere personer cyklen det har et projekt i Odense fx vist. Det er ikke nok blot at tage en person ud af sit miljø og tage en enkelt samtale med ham om, hvordan man lever sundt, og så tro, at det virker. For eksempel er der kun fire pct. af de danske kvinder og 0,1 procent af de danske mænd, som overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en sund livsstil, siger Torben Jørgensen. Forskellige forskningsprojekter viser også, at personer, der har deltaget i projekter om at få en bedre livsstil, ofte vender tilbage til deres gamle vaner, men den pause de har haft fra fx fed mad eller rygning, har været med til at udskyde livsstilssygdommene nogle år og derved forhøjet livskvaliteten og sparet udgifter til medicin og hospitalsophold, påpeger Torben Jørgensen. Sundhedsprofil som varemærke Formanden for Det Nationale Råd for Folkesundhed, overlæge Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet mener også, at der er en stor gevinst i at opbygge gode programmer i forhold til forebyggelse. Rådet foreslår, at kommunerne i løbet af det næste år opbygger planer for indsatsområderne for KRAM som DSR også foreslår der satses på. Jeg håber på, at kommunerne kommer til at prioritere sundhedsfremme og forebyggelse så højt, så de kan brande sig på det på samme måde, som de gør med pasningsgaranti til børneinstitutioner. Et eksempel kunne være, at en kommune offentliggjorde en sundhedsprofil af kommunens borgere, hvor det fx fremgik, at ingen unge i kommunen røg eller at de ældre i kommunen mister deres funktionsevne senere end landsgennemsnittet, siger Bente Klarlund Pedersen. Gøre forebyggelse attraktivt arbejdsfelt Den nuværende Ribe Kommune bliver en del af Ny Esbjerg Kommune ved årsskiftet. Her kommer sundhed til at spille en rolle. Til enhver beslutning som vedtages i det kommende byråd vil der, ud over den traditionelle vurdering af de økonomiske konsekvenser, også være en miljømæssig vurdering og som noget nyt også en sundhedsmæssig vurdering. Venstremanden Preben Ruidengaard mener også, at det bliver nødvendigt få mere prestige i det forebyggende arbejde, så forebyggelse og sundhedsfremme ikke længere bliver et stedbarn i dansk sundhedspolitik. Vi har mange dygtige medarbejder, som allerede nu laver et godt stykke arbejde. Det skal sættes mere i system og gøres mere prestigefyldt. Fx har vi i dag svært ved at tiltrække medarbejdere til skolelægeordningen og diverse sundhedsklikker måske fordi der ikke er stor faglig udfordring, selv om det er et meget væsentligt område, siger Preben Ruidengaard. Evidens bliver et vigtigt redskab Bente Klarlund Pedersen peger på, at netop mere systematik og en langt bedre erfaringsopsamling i de enkelte projekter om sundhedsfremme og forebyggelse er nødvendig, hvis folkesundheden for alvor skal forbedres.

10 Vi har foreslået, at universiteter og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner skal være med til at opbygge en systematisk dokumentation og øge kendskabet til brugen af evidens i forebyggelsesarbejdet, siger formanden for Det Nationale Råd For Folkesundhed. Både overlæge Torben Jørgensen og professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen mener også, at det er nødvendigt at skabe en evaluerings-og evidenskultur i forebyggelsesprojekterne. Samtidig advarer de mod at være for tilbageholdne med at sætte projekter i gang, selv om der ikke er forsket på området. Her er vi præget af omvendt tankegang om, at man ikke investerer i projekter, som det ikke er bevist, virker. Vi er nødt til at sætte projekter i gang for at få opbygget evidens, altså beviser, inden for en problemstilling. Den evidens har vi på mange områder ikke i dag, siger Kjeld Møller Pedersen. National indsats nødvendig De tre eksperter peger ligesom DSR på, at det er nødvendigt at få lavet en national strategi for sundhedsfremme og forebyggelse sammen med en bedre evalueringskultur, hvis forebyggelse og sundhedsfremme for alvor skal have en effekt på borgenes helbred og samfundsøkonomien. Netop for at få bedre hold på, hvordan vi får færre fede, færre rygere og flere til at dyrke motion, så livsstilssygdomme udskydes eller aldrig kommer.

11 Forebyggelse mindsker behov for plejehjem Uddannelse af personale, der foretager forebyggende hjemmebesøg hos ældre, og systematisk erfaringsopsamling betyder, at de ældre klarer sig bedre i eget hjem og har mindre brug for plejehjemspladser, viser et dansk forskningsprojekt. Det betaler sig at investere i målrettet og veltilrettelagt forebyggelse. Det viser et forskningsprojekt om forebyggende hjemmebesøg hos ældre. De ældste borgere i de kommuner, der har uddannet deres personale målrettet til at foretage hjemmebesøgene, fungerer bedre i eget hjem end i kontrolgruppen. Deres funktionsevne bevares i højere grad, og det betyder mindre behov for professionel hjælp i hverdagen. Samtidig var der færre, der måtte flytte fra deres egen bolig til plejehjem, viser erfaringerne. Det er ergoterapeut, dr. med., lektor Kirsten Avlund, og seniorforsker og praktiserende læge Mikkel Vass fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der har stået i spidsen for undersøgelsesprojektet, som blev offentliggjort i 2004/2005. De direkte investeringer, kommunerne har foretaget, har de fået igen. Samtidig er der en række positive følgevirkninger. Hvis projektet havde fortsat ud over de tre år, tror vi på, at vi var nået frem til flere positive effekter, siger Kirsten Avlund. Konklusioner fra projektet Undervisning i indholdet af det forebyggende besøg gør en forskel. Besøgenes antal og regelmæssighed har betydning. Kvinder har mere gavn af besøgene end mænd. 80-årige har mere gavn af forebyggende hjemmebesøg end 75-årige. Samarbejde med praktiserende læger har betydning. Indsatsen er omkostningsneutral. Omkring ældre i 34 kommuner har deltaget i undersøgelsen. I 17 kommuner har det personale, som deltager i hjemmebesøg været igennem et uddannelsesforløb. Hjemmebesøgene hos de ældre er lovpligtige og skal være med til at styrke sundhedsfremme og forebyggelse blandt den aldersgruppe, som er over 75 år. Formålet med forskningsprojektet var at undersøge, om medarbejderne kunne varetage opgaverne bedre i forbindelse med hjemmebesøgene, hvis de anvendte et struktureret indhold med fokus på de ældres funktionsevne. De ældre blev i løbet af 4½ år fire gange spurgt om deres funktionsevne og deres helbred. 17 andre kommuner, hvor der ikke blev foretaget andet end sædvanligt med hjemmebesøgene, fungerede som kontrolgruppe. Målrettet undervisning gav resultater Alle fagpersoner, der arbejdede med de forebyggende hjemmebesøg i de 17 kommuner, som deltog i projektet, har deltaget i tværfaglig undervisning. Derudover blev der i kommunerne udvalgt to nøglepersoner, som fik yderligere undervisning og mulighed for at udveksle erfaringer med andre om indholdet og organiseringen af hjemmebesøgene. Desuden var der tilbud om undervisning i forebyggelse af fald blandt ældre for udvalgte medarbejdere. Sidst men ikke mindst, blev der indledt et tværfagligt samarbejde med de praktiserende læger i de fire amter, hvor de deltagende kommuner ligger. Lægerne blev tilbudt undervisning i bl.a. de lægelige opgaver, når de forebyggende hjemmebesøg resulterede i kontakt til lægen. Projektet tyder på, at funktionsevnetab dermed kan forebygges. Ud fra en sundhedsøkonomisk vurdering viser projektet sig at være omkostningsneutralt. Man opnår med andre ord bedre funktionsevne hos besøgsmodtagerne og får forbedret kompetencerne hos de fagprofessionelle for de samme ressourcer, siger Kirsten Avlund.

12 Kun hver 20. offentlige arbejdsplads har en stresspolitik Selv om de amtslige og kommunale arbejdspladser har pligt til at udarbejde retningslinjer for opsporing, håndtering og forebyggelse af stress, er det kun fem procent af arbejdspladserne i det offentlige, der har en nedskreven stresspolitik. Det viser en undersøgelse blandt godt FTF-ansatte. En stresspolitik er et vigtigt værktøj for både ansatte og ledere, viser erfaringer fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg. Flere og flere rammes af stress på jobbet, men de færreste kommunale og amtslige arbejdspladser har en nedskreven stresspolitik med klare retningslinjer for, hvordan man forebygger stress eller håndterer, hvis en pædagog, skolelærer, jordemoder eller socialrådgiver går ned med arbejdsrelateret stress. Ifølge en ny undersøgelse blandt FTF-ansatte er det kun fem procent af arbejdspladserne i amter og kommuner, der har en stresspolitik. Til sammenligning har 89 procent af de danske virksomheder en alkoholpolitik, og 83 procent har en rygepolitik. Undersøgelsen viser dog, at man på seks procent af arbejdspladserne er i gang med at udarbejde en stresspolitik, og at man på hver femte arbejdsplads hjælper medarbejdere, der er ramt af stress, og behandler spørgsmål om stress på møder mellem personale og ledelse. Men tilbage står, at det på 50 procent eller halvdelen af arbejdspladserne i høj grad er op til den enkelte at håndtere stress, ifølge FTF s medlemmer. Stresspolitik er led i overenskomstaftale Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 mellem henholdsvis KTO og amterne og kommunerne blev det ellers aftalt, at der på amtslige og kommunale arbejdspladser - fx kommunale forvaltninger og på sygehuse - skal udarbejdes retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress. Dette kan ske som led i en arbejdspladsvurdering (APV), udarbejdelse af en stresspolitik eller andre særlige tiltag, hedder det i stress-aftalen. Efterfølgende er stress-aftalen også tiltrådt af sundhedsorganisationerne på FTF-området, der står uden for KTO. Men både amterne og kommunerne melder hus forbi og mener ikke, at det lave antal arbejdspladser, der har fået udarbejdet en stresspolitik, er alarmerende. Vi er ikke foruroliget over, at antallet kun er nået op på fem procent, og indtil videre er det ikke alarmerende, for forudsætningen har ikke været, at det skulle ske hurtigst muligt, men bedst muligt, siger Kristian Ebbensgaard, formand for Amtsrådsforeningen og formand for regionsrådet i Region Sjælland. Han understreger, at aftalen selvfølgelig skal overholdes, men at den ikke indeholder en tidsfrist, og at der endnu ikke findes særlig mange arbejdspladser at indhente erfaringer fra omkring udarbejdelsen af en stresspolitik. Selvfølgelig skal aftalen opfyldes fuldt ud på sigt. Nogle amter er langt fremme, mens andre ikke er. Og vi er jo i en speciel overgangssituation i dette år, hvor der er mange vigtige sager på dagsordenen. Men vi er i gang med at indhente gode eksempler, informere og vejlede om, hvordan man bedst kan iværksætte tiltag om stress, siger Kristian Ebbensgaard. Et fælles ansvar, påpeger KL I Kommunernes Landsforening (KL) sender man bolden tilbage til de faglige organisationer og dermed medarbejderne, fordi det ifølge aftalen er et fælles ansvar for arbejdspladsernes samarbejds- eller MED-udvalg at udarbejde og implementere stresspolitik på arbejdspladserne. Det er vigtigt at huske, at det er en fælles opgave for ledere og medarbejdere, og organisationerne - fx FTF - har rig lejlighed til at tage det op i MED-udvalgene, hvor FTF-medlemmer sidder som næstformænd i halvdelen af udvalgene, siger Mads Lebech (K), formand for KL s personale- og lønudvalg samt borgmester for Frederiksberg Kommune. Han understreger dog, at KL anser stressaftalen for meget vigtig, og at der som led i aftalen er lavet en række fælles initiativer for at sætte øget fokus på stress, bl.a. en stresskonference med 1000 deltagere, der blev afholdt i december 2005, og løbende udgivelse af et stressmagasin. Mads Lebech mener ikke, at den træge udbredelse af stresspolitik, her et år efter, at stressaftalen er indgået, giver anledning til særlige tiltag for at få kommunerne i sving. For det er vigtigt, at arbejdet omkring stresspolitik er lokalt forankret og ikke et diktat fra KL. Vi har gjort, hvad vi kan fra KL s side, og vi må så gå ud fra, at kommunerne vil løse det, siger han. Stresspolitik er en vejviser for ledere og ansatte På Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aalborg Sygehus er man i øjeblikket ved at udvikle og afprøve otte værktøjer til at håndtere arbejdsrelateret stress på en række arbejdspladser i social- og sundhedssektoren. Et af værktøjerne er en metode til at udarbejde en stresspolitik i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Det er vigtigt at have en stresspolitik, for det er uhensigtsmæssigt først at gøre noget, når skaden er sket. En stresspolitik skal både handle om forebyggelse og indeholde retningslinjer for håndtering af stress, så de ansatte fx ved, om man kan få

13 Det er vigtigt at have en stresspolitik, for det er uhensigtsmæssigt først at gøre noget, når skaden er sket. En stresspolitik skal både handle om forebyggelse og indeholde retningslinjer for håndtering af stress, så de ansatte fx ved, om man kan få betalt psykologhjælp, siger ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Sygehus, som har udarbejdet de otte stressværktøjer for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Det er også vigtigt at skitsere, på hvilke måder man kan hjælpe folk hurtigt tilbage til arbejdet. Men særlig vigtigt i en stresspolitik er det at have aftalt metoder til at revurdere og ændre arbejdsforholdene, hvis en medarbejders stress viser sig at være arbejdsrelateret, påpeger Pia Ryom. Når og hvis folk vender tilbage til jobbet, er der ofte intet ændret ved deres arbejdssituation. Her er det helt centralt, at vi lærer noget hver gang og ændrer forhold, der belaster og stresser, i stedet for blot at lappe sammen på folk og sende dem tilbage i nøjagtig det samme job, for det er ofte det eneste, der sker, siger Pia Ryom. En god stresspolitik skal samtidig indeholde retningslinjer for, hvordan man måler og løbende overvåger stressniveauet, anbefaler hun. Og som grundlag for det hele bør man afklare kerneydelsen og forventningerne til hinanden på arbejdspladsen, altså være enige om kan - og skal -opgaverne. Hun påpeger også, at den enkelte ansatte selvfølgelig altid selv har et medansvar for sin egen stress, selv om det er lederen, der har det objektive ansvar. Men de ansatte skal have et sted at gå hen med det, hvis de er ramt af stress, og her vil alle vide på forhånd, hvad der er af handlemuligheder, hvis der er formuleret en stresspolitik, siger hun.

14 FTF varmer op til OK-08 En sikring af reallønnen bliver et centralt krav i de kommende overenskomstforhandlinger, siger næstformand i KTO, Anders Bondo Christensen. I juni vil KTO diskutere, hvilke krav der skal forhandles generelt for de offentligt ansatte, og hvilke den enkelte organisation selv skal til forhandlingsbordet med. I starten af juni sætter KTO s forhandlingsudvalg sig sammen for at drøfte strategien for de kommende overenskomstforhandlinger i Dermed skydes forberedelserne til OK-08 for alvor i gang. Selvom organisationerne endnu ikke har taget hul på medlemsdebatten op til OK-08, er Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og næstformand i KTO ikke i tvivl om, hvad der bliver et af de helt centrale krav: Der er meget, der tyder på, at en sikring af reallønnen for de offentligt ansatte kommer til at stå højt på listen over OK-krav. Man kan godt forestille sig en fælles reallønssikring med et vist spillerum for organisationerne på andre områder, siger Anders Bondo Christensen. Det er et andet FTF-medlem af KTO s forhandlingsudvalg, Jørgen Mosbæk, enig i: Min fornemmelse er, at reallønssikringen endnu en gang vil være et helt centralt krav. Hvis der sker et fald i reallønnen, giver det ingen mening at tale om resultater på andre områder, siger Jørgen Mosbæk, formand for Halinspektørforeningen. Anders Bondo Christensen og Jørgen Mosbæk sidder i dag på de to ud af i alt tre pladser, som FTF-K, det kommunale forhandlingsfællesskab i FTF, har i KTO's forhandlingsudvalg. Begge mener, at der er grund til optimisme i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger. Vi oplevede et meget positivt forhandlingsforløb i forbindelse med sidste OK-fornyelse i Vi skal bruge erfaringerne fra sidste gang, ikke mindst i forhold til at få skabt en god dialog og tillid organisationerne imellem. Det viste sig at være meget værdifuldt for den enkelte organisation. Jeg mener, at vi er godt forberedt til de kommende overenskomstforhandlinger, siger Anders Bondo Christensen. Den 8. og 9. juni sætter KTO's forhandlingsudvalg sig sammen og diskuterer, hvilke krav man vil stille til OK-08. Her bliver der også taget hul på drøftelserne af, hvad der skal forhandles ved de generelle forhandlinger, der er fælles for organisationerne, og hvad de enkelte organisationer selv skal til forhandlingsbordet med, nemlig de specifikke krav. Det særlige ved OK-05 var, at KTO brugte den omvendte model for forhandlingerne med arbejdsgiverne. Her forhandlede man først de specifikke krav, siden de generelle. Den omvendte model bliver måske forstærket på nogle punkter. På nye punkter vil vi stå stærkest, hvis vi forhandler i fællesskab, på andre giver det måske bedre mening at forhandle hver for sig. Der kan man godt forestille sig, at vi fører nogle af kravene tilbage i forhold til i Det er det, vi skal diskutere, siger Anders Bondo Christensen. Den omvendte model åbnede op for forskellige lønmodeller for organisationerne, og det gav sidste gang et massivt ja til OK-fornyelsen." Socialrådgiverne i forhandlingsudvalget FTF-K har som sagt tre pladser i KTO s forhandlingsudvalg. Foruden lærernes formand, Anders Bondo Christensen, og Jørgen Mosbæk, der repræsenterer 14 mindre FTF-organisationer, har BUPL en plads. Men i forbindelse med OK-08 kan der være grund til at genoverveje repræsentationen i KTO med henblik på at styrke FTF-samarbejdet. Også i lyset af, at Dansk Socialrådgiverforening har indledt en debat om, hvorvidt de ønsker at fortsætte som en selvstændig organisation i FTF eller fusionere med HK. Hvis Dansk Socialrådgiverforening vælger at bevare sin selvstændighed, vil det være naturligt, at de tilslutter sig forhandlingsfællesskabet indenfor FTF-K. Det vil betyde, at vi fremover går fra 14 til 15 FTF-organisationer. I den forbindelse må vi nok også overveje, om socialrådgiverne fremover skal overtage den tredje plads i KTO s forhandlingsudvalg, siger Jørgen Mosbæk. Arbejdsgiverne på plads Et springende punkt for OK-08 bliver, om arbejdsgiverne er kommet ordentligt på plads efter kommunalreformen. Jeg er meget spændt på arbejdsgiversiden. Jeg håber, at de til den tid er kommet så meget på plads, at der er grundlag for et godt samarbejde. Jeg håber også, at de er gearede og parate til nytænkning i forhold til sidste gang. Der er i høj grad brug for at diskutere perspektiverne for den kommunale sektor, og her bliver rammerne for OK af stor betydning, siger Anders Bondo Christensen. Det har indtil videre været småt med meldinger fra arbejdsgiverne, men meget tyder på, at de offentligt ansattes arbejdstid bliver et hovedtema for arbejdsgiverne i KL. FTF Niels Hemmingsens Gade 12 postboks København K Telefon: