Drengene knockoutet i første runde

Transkript

1 midtersiderne MOBIL FOTOGRAF Fotojournalisten forbliver portræt SLADDERKONGEN QVORTRUP 14 Ingen fine fornemmelser fokus PRAKTIK PÅ PORNOBLAD 18 Nøgen underholdning Tekst Mette M. Mandrup & Allan Christensen Foto Kristian Sæderup PANIKDAG Drengene knockoutet i første runde 33 ud af 38, der ikke fik en praktikplads i første runde, er fyre. De tror stadig, at sokkerne selv finder sammen og lægger sig op i skuffen, siger praktikvejleder Pia Færing Fyr. Midt i tyverne. 3. semester. Sådan lyder prototypen på den DJH er, som ikke fik en praktikplads i første runde. 86 procent af de tilbageværende er fyre. Det er fuldstændig vanvittigt, siger praktikvejleder Pia Færing. Hun har aldrig før oplevet så stor uligevægt i kønsfordelingen. Det her er det mest grelle, jeg har oplevet. Jeg oplevede også i foråret, at det var sådan. Men der talte jeg ikke op på samme måde, forklarer hun. Ufokuserede fyre Jeg tror ikke, de er dummere end pigerne, men de er mere ufokuserede. De har stadig kasketten fysisk og psykisk omvendt på. De er umodne, mener hun og tilføjer, at hun bygger sin fornemmelse på, at gruppen generelt ikke har sendt ansøgninger til gennemsyn, og at de ikke har været til prøvesamtaler. Lektor på DJH og ekspert i ligestilling, Solveig Schmidt, mener, der er forskel på, hvordan de to køn arbejder. Der er en tendens til, at kvinder forbereder sig meget mere. De laver et mere grundigt forberedelsesarbejde, siger hun og tilføjer, at hun ikke kan sige noget om den konkrete situation. Den manglende forberedelse kan Rasmus Barud Thomsen, 3. semester, nikke genkendende til. Han fik ikke læst sine ansøgninger igennem, og han deltog ikke i prøvesamtalerne. Hans ansøgninger virkede alligevel, for han blev ringet op af tre steder. Jeg var bange for at finde PANIK 33 drenge måtte sande, at de stod uden praktikplads efter første runde. Om disse personer er en del af dén gruppe, er uvist. ud af, at jeg var elendig. Sådan lyder Rasmus Barud Thomsens forklaring på, hvorfor han ikke deltog i samtalerne. Han forklarer, at han i ugen op til den store dag befandt sig i en tilstand af panik. Den samme følelse kendetegnede hans panikdag. Hvis jeg havde tænkt mig om, havde jeg nok ikke siddet her i dag, siger han. Rasmus Barud Thomsen er ikke ubetinget enig med Pia Færing i, at fyrene er ufokuserede og umodne. Jeg tror, hun har ret i det med fokuseringen. Men jeg synes ikke, jeg er umoden, siger han. Fyrenes egen skyld Solveig Schmidt mener ikke, at praktikstederne foretrækker piger frem for fyre. Jeg tror, at praktikstederne for 15 år tilbage gik bevidst efter de kvindelige praktikanter. De ville gerne have dem, men de ansatte dem ikke, når de var færdige. På den måde fyldte de kvoten af kvinder op. Det billede ser jeg ikke i dag, siger hun og begrunder med, at praktikstederne nærmere ansætter dem, der ser mest målrettede, arbejdsomme og effektive ud. Kun en ud af seks praktikanter, der blev ansat på NORDJY- SKE Medier, er en fyr. Men det har ikke noget med kønnet at gøre, mener chefredaktør Ulrik Haagerup, der selv var på DJH for at ansætte praktikanter. Det er ikke et bevidst valg, at vi er gået efter pigerne. Vi må tage de bedste, og hvis det er flest piger, så er det sådan, siger han og fortsætter. De var bedre, mere interessante og så virkede de generelt bedre begavede end fyrene. Pia Færing mener heller ikke, at praktikstederne foretrækker at ansætte en pige. Hvis jeg kigger på, hvem der er blevet ansat, kan jeg ikke sige, at pigerne har større chancer, siger hun. Ændringer på vej Et forslag til, hvad der kan gøres ved det, kommer fra næstformand i KaJ Ole Hall. Jeg synes helt klart, der bør laves en undersøgelse af, hvad der er sket, siger han og tilføjer, at Pia Færing bør se, om hun kan finde et mønster og formidle det videre til næste semester. KaJ vil ikke gå ind i sagen i første omgang. Ole Hall mener, at det er Pia Færings opgave at foretage en sådan undersøgelse. Men det er helt klart noget KaJ vil blande sig i, hvis vi ikke føler, det bliver varetaget ordentligt, siger han og tilføjer, at KaJ meget gerne vil lave undersøgelsen, hvis ikke Pia Færing selv gør det. Pia Færing ved endnu ikke, hvad hun vil gøre for at rette op på den skæve fordeling. Men hun har tænkt sig at gøre noget. Foreløbig har hun talt med 1. delsleder Henrik W. Jørgensen og studieleder Lars Bjerg. De er dog endnu ikke nået frem til, hvad de konkret vil gøre ved problemet. mandrup@mail.djh.dk gallan@mail.djh.dk LÆS MERE OM PANIKDAGEN Interview Illustreret Bunker har været til politiafhøring. Nøglen til at afsløre en forbryder er at lytte til, hvad personen siger. DYST ANDERS STJERNHOLM 17 M! vs. FHM På M! s redaktion sidder en praktikant fra SDU og på FHM s én fra DJH. Men hvem er den største stodder? Illustreret Bunker har opfordret dem til en duel! Illustreret Bunker nov årgang nr. 8

2 2 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005 LEDER Dette er ikke en reklamefolder Tekst & foto Thomas Fredberg SHORT STORY Væsentlighed. Identifikation. Sensation. Aktualitet. Konflikt. Se godt på de fem ord. Det er dem, der ligger til grund for, hvilke historier Illustreret Bunker bringer. Som enhver anden uafhængig avis lader Illustreret Bunker sig kun diktere af væsentlighedskriterierne. På det seneste har avisen fået kritik for at være for kritisk. Senest har vi selv valgt at interviewe Ulla Krag Jespersen, informationschef på skolen, der mener, at vi skyder os selv i foden ved at lave en så kritisk avis. Og vi har hørt det før. Informationschefen er ikke den eneste, som har ladet os vide, at vi er for kritiske, og at vi brokker os. At udeforstående får et negativt billede af skolen på grund af Illustreret Bunkers kritiske historier. Men er det virkelig vores opgave at reklamere for DJH? Det mener vi bestemt ikke. Det er ikke vores opgave at bringe et helhedsbillede af DJH. Derimod skal vi skrive de historier, som har størst relevans for læserne. Vi skriver de artikler, som vedrører og berører de studerende på DJH. Men vi skriver rent faktisk også de positive historier fra skolen. I forrige nummer bragte vi historien om, at DJH er et superbrand. I denne avis skriver vi, at panikdagen har været en succes. Beirut sommeren Flygtningelejren Bourj El Barajne i Beirut huser cirka palæstinensiske flygtninge. De fleste af indbygerne i lejren har aldrig set deres hjemland, men alligevel opdrages alle, fra de er helt små, til at tro på og kæmpe for drømmen om Palæstina. Abo Saleh er 67 år gammel og har kæmpet for de palæstinensiske militser, siden han var en ung mand. Inden for byder han på kaffe og cigaretter. Viser stolt pistolen frem, mens han peger på landkortet, der hænger ved siden af sengen. Jeg er født i Shokba i Palæstina, og det er min ret at vende tilbage. Vi fortsætter med at kæmpe, til Israel er smidt tilbage i havet. Men i sidste ende handler det om at opfylde væsentlighedskriterierne. At vi skulle bringe en historie om, at de studerende synes, vi har kompetente undervisere, ville svare til at Berlingske Tidende ville bringe en historie om, at Jens Rohde egentlig synes, at Anders Fogh er en kompetent statsminister. Historierne er jo sande nok. De lever bare ikke op til væsentlighedskriterierne. Og derfor bringer vi dem ikke. Det er skolens opgave at reklamere for sig selv. Det er ikke op til Illustreret Bunker at sørge for, at skolen får god omtale. Vi omtaler den godt, når vi får en historie, der lever op til de førnævnte kriterier. Vi kan godt forstå, at Ulla Krag Jespersen er bekymret. Med en elendig hjemmeside og et Nyt fra Rektor - som godt nok har forbedret sig men som stadig bare er en A3-side har hun det svært. Det er beundringsværdigt, at hun arbejder for at få en ny hjemmeside, men der er jo flere muligheder. I juni-nummeret af Illustreret Bunker lufter Kim Minke muligheden for, at skolen skulle lave et blad, der skulle ligne nærværende avis. Desværre er det blad endnu ikke blevet lanceret. Det ville ellers give skolen en mulighed for at give et helhedsindtryk af, hvordan skolen også fungerer. Selvfølgelig er det ærgeligt, at folk i branchen får et mere negativt billede af DJH, fordi de kun modtager Illustreret Bunker, der som udgangspunkt er kritisk. Men det handler jo ikke om, at vi er for kritiske. Det handler om, at skolen ikke formår at kommunikere til branchen. Og det kan Illustreret Bunker ikke ændre på! Jeg synes, det var vældig hyggeligt, men det havde sådan lidt karakter af badeferie. - Henrik Qvortup om sin tid på DJH fredberg@mail.djh.dk ib@mail.djh.dk illustreret bunker danmarks journalisthøjskole olof palmes allé århus n ib@mail.djh.dk mobil redaktionen mette m. mandrup (ansv.) thomas hartz-olsson søren søgaard martin burlund mandrup@mail.djh.dk hartz@mail.djh.dk bejs@mail.djh.dk burlund@mail.djh.dk billedredaktionen brian berg uffe weng bagsiden eskil jefsen lars hjort webredaktør morten romby kasserer søren søgaard brianberg@mail.djh.dk uffeweng@mail.djh.dk bagsiden@mail.djh.dk romby@mail.djh.dk bejs@mail.djh.dk annonce-ansvarlig martin burlund stud.århus-ansvarlig anders lai burlund@mail.djh.dk anderslj@mail.djh.dk oplag 1800 eksemplarer 9 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse. tryk otm avistryk herning-ikast udgivelse 10. november årgang nr oplag næste udgave idéudvikling i lokale 103 den 10. november kl. 15. illustreret bunker udkommer næste gang den 8. december. deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er den 30. november.

3 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER INDENFOR N Tekst Randi Rehmeier Foto Uffe Weng LEDELSE Ny studieleder på DJH Solveig Schmidt er kandidat til valget af ny studieleder. Enten bliver der kampvalg, eller også går Lars Bjerg af Det er ikke mærkesager eller et brændende ønske om at lave studiet om, der får Solveig Schmidt til at stille op til valg. Det er det organisatoriske arbejde, hun brænder for. Jeg synes, det ville være et spændende og udfordrende job, som ligger i smuk forlængelse af det, jeg tidligere har beskæftiget mig med, lyder hendes egen begrundelse for kandidaturet. Den nye studieleder skal udpeges af lærerkollegiet. Der skal vælges ny formand for Studienævnet, som også bliver ny studieleder på DJH. Og Solveig Schmidt har mange organisatoriske poster på cv et. Jeg har jo lavet den slags arbejde i mange år, og jeg kan godt lide det. Jeg kan godt lide at få en organisation til at køre, forklarer hun. Solveig Schmidt mener dog ikke, at der er brug for væsentlige ændringer på studiet fra ledelsens side. Jeg vil gerne videreføre arbejdet i den stil, som allerede ligger der i dag. Der er ikke nødvendigvis noget, der skal laves om. Studielederen bliver valgt for en treårig periode. Lars Bjergs periode som formand udløber 31. januar Herefter træder den nye formand til. Fortsat dialog med de studerende Den nuværende studieleder, Lars Bjerg, har jævnligt deltaget i debatten på skolen, for eksempel gennem Illustreret Bunker. Det er en linie, Solveig Schmidt har tænkt sig at holde fast i. Det ligger som en del af jobbet at være i dialog med de andre dele af organisationen. Det inkluderer selvfølgelig de studerende. Det er meget vigtigt og er ikke noget, man kan fravælge, understreger den 50-årige lektor. For hende selv indebærer en eventuel ny titel ikke de store forandringer. Solveig Schmidt håber bare på et godt samarbejde med både undervisere og studerende. Det er jo sjovere at udvikle noget sammen med andre end med sig selv. Så jeg glæder mig til både medspil og modspil, siger Solveig Schmidt. Illustreret Bunker har endnu ikke hørt om andre kandidater til lederposten. Det har hverken været muligt at få en kommentar fra rektor Kim Minke eller studieleder Lars Bjerg. randirs@mail.djh.dk UDVALGT CV 1979: Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole : Freelance journalist, med ligestilling og arbejdsmarked som speciale 1981: Informationsmedarbejder på børneteatret»filuren« : Leder af Århus Stiftstidendes lokalradio : Redaktionssekretær på Århus Stiftstidende : Medlem af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse :Lektor på Danmarks Journalisthøjskole Tekst Petrine Elgaard Foto Mathilde Bech NY PANIKPROCEDURE Mere ro på panikdagen For første gang i panikdagens historie blev alle ansøgningerne udleveret samtidigt på Danmarks Journalisthøjskole. Det har været en succes De maser sig ind fra alle sider. Med Levis oppe i nakken, skjortestriber og taxalunt hår. Hvad med lidt køkultur? småkvidrer Pia Færing, praktikvejleder på DJH, over mængden. Morgenhumøret er højt, imens røde plastikkasser smældes op på bordene foran Pias firemandshær. Der er pædagogiske blokbogstaver på bordkanterne og hvide kuverter foran pressens hob af obligatoriske habitjakker og metalbriller. Alle stirrer mod kasser og over skuldre. Vipper tilforladeligt på fodbalderne og hilser oppefraned. Pia dirrigerer tropperne med løftede øjenbryn og briller vippende på næsekrogen. Okay, vi kører! skingrer hun klokken tre minutter i otte. Menneskemængden presser mod bordkanten. Hænderne strækkes frem. Griber grådigt efter ansøgerguldet. Så kigges der på ure og spænes mod lokaler. I løbet af fire minutter tømmes foyeren. Hold kæft mand, vi var færdige et minut over otte, konstaterer Pia Færing over skulderen. En succes uden Post Danmark Det var første gang i panikdagens historie, at alle ansøgninger blev udleveret på skolen og på samme tid. Og det har været en succes. I stedet for panik har der været ro på, mener Pia Færing. Hele logistikken fungerede, og det er gået rigtigt godt. De store steder har fundet deres praktikanter inden for rimelig tid, og ansøgerne har ikke skullet stå op klokken seks, konstaterer hun. Både medier og praktikansøgere gav allerede på dagen god feedback på den nye strategi. Jeg har fået positive tilbagemeldinger fra flere store steder som Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Flere af praktikansøgerne har også sagt, at de har været glade for det, fortæller praktikvejlederen. Samme procedure næste år Pia Færing regner med, at man PANIKDAG En ny procedure for udlevering af ansøgninger viste sig at være effektiv. Panikken var mindre i år. vil følge samme procedure til næste panikdag. Men det er ikke helt problemfrit. Den nye udleveringsmetode betyder nemlig også, at der er kommet mange flere praktiksteder på skolen. Allerede i år har det været noget af et puslespil, at få plads til dem alle. Og til foråret kommer der yderligere 30 medier. Så må vi jo se, om de skal puttes i nogle barakker, vi stiller op uden for skolen, eller hvad der skal ske, siger DJH s praktikvejleder. petrine@mail.djh.dk

4 4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR NOVEMBER 2005 Tekst Peter Vesterlund PRAKTIKPANIK Panik hos TV2/Nyhederne TV2/Nyhederne modtog sølle ni ansøgninger på panikdagen. Forældet udstyr og et dårligt planlagt åbent hus-arrangement, lyder forklaringen fra de studerende. Redaktionschefen er forundret Det er danskernes foretrukne nyhedsstation målt på seertal. Men skal man tro antallet af praktikansøgninger, er Kvægtorvet langt fra journaliststuderendes foretrukne arbejdsplads. TV2/Nyhederne er strøget af ønskesedlen hos de fleste praktiksøgende. Sidste år fik stationen i Odense 30 ansøgninger og var nummer syv på listen over de mest søgte praktiksteder. Denne gang er den efterårets store overraskelse. Med kun ni ansøgninger til fire pladser ligger den i år på en 40. plads blandt andet overgået af steder som Forbrugerrådet og Egmont Koncernkommunikation. Jeg er dybt forundret, lyder redaktionschef Jacob Nybroes umiddelbare kommentar. Jeg kan se, at mange i år har søgt stillinger i København eller Århus. Jeg mener simpelthen, det er for uambitiøst, hvis folk vælger praktiksted på baggrund af placeringen. Sen annoncering Ifølge DJH s praktikvejleder Pia Færing har flere fravalgt TV2, fordi stationen først annoncerede sit åbent hus-arrangement to dage i forvejen. Det er for useriøst, mener de studerende. Men det argument giver redaktionschefen ikke meget for. Der er andre måder at lave praktikresearch på end at komme til åbent hus. Derfor mener jeg, det er et tyndt argument for ikke at søge hos os. Andre studerende har givet udtryk for, at forældet udstyr gør stationen mindre attraktiv som praktikplads. I modsætning til TV2 er langt de fleste konkurrenter gået over til digital redigering. På det punkt er også DJH lysår foran. DE MEST POPULÆRE 1. Politiken, 68 ansøgere til 8 stillinger 2. Jyllands-Posten, 58 ansøgere til 9 stillinger 3. Berlingske Tidende, 53 ansøgere til 7 stillinger 4. DR Nyheder, 49 ansøgere til 10 stillinger 5. B.T., 30 ansøgere til 9 stillinger 6. Ritzaus Bureau, 27 ansøgere til 5 stillinger 7. MetroXpress, 25 ansøgere til 2 stillinger 8. Information, 22 ansøgere til 2 stillinger 9. Dagbladenes Bureau, 21 ansøgere til 1 stilling 10. Kristeligt Dagblad, 21 ansøgere til 2 stillinger Det er et argument, der er til at forstå. Vi bliver digitaliseret til næste år, men vi er ikke de mest moderne. Til gengæld er vi gode til at uddanne journalister, siger Jacob Nybroe. Det lykkedes på panikdagen DE SVÆRESTE 1. Dagbladenes Bureau, 21 ansøgere til 1 stilling 2. DR P3, 20 ansøgere til 1 stilling 3. Altinget.dk, 17 ansøgere til 1 stilling 4. Nordisk Film, 16 ansøgere til 1 stilling 5. DR Livsstil, 15 ansøgere til 1 stilling 6. DR B&U, 15 ansøgere til 1 stilling 7. Bastard Film, 14 ansøgere til 1 stilling 8. DR UNG, 14 ansøgere til 1 stilling 9. DSB Kommunikation, 13 ansøgere til 1 stilling 10. Børsen, 13 ansøgere til 1 stilling for TV2/Nyhedernes udsendte at få ansat fire praktikanter, trods det beskedne antal ansøgninger. De tre er fra DJH. eggert@mail.djh.dk Tekst Kristian Porsgaard Kragh Madsen PRAKTIK I UDLANDET En portion menneskelig modning Praktik i udlandet er for nogen sidste udvej til en praktikplads. For andre et ønske om at prøve grænser af. Martin Thimes Langballes beslutning om at tage til Berlin var en blanding af begge dele De er enige! Praktikanten og praktikvejlederen. Praktik i udlandet er en god idé. Martin Thimes Langballe har i snart et halvt år været praktikant på et engelsksproget månedsmagasin i Berlin. Han fik ikke en praktikplads i de to panik-runder og tog derfor selv kontakt til praktikstedet i Europas nyudnævnte kulturmetropol. Jeg besluttede, at jeg hellere ville tage til udlandet end at ende et sted i Danmark, hvor jeg bare overhovedet ikke gad at være, siger han. Bedst med baggage Praktikvejleder Pia Færing er også positiv stemt overfor udenlandsophold i praktikperioden. Jeg synes, det er en god idé, siger hun og fortsætter: Men det kræver stor selvstændighed, for der er ofte ikke samme opbakning, som i Danmark. Pia Færing fortæller, at DJH kun formidler en udenlandsk praktikplads, Scand-media, og den er fortrinsvis til studerende på 6. semester. Alt er forfra, når man kommer til et andet land. Det er en fremmed kultur, et fremmed sprog og et fremmed medie. Derfor mener vi, at man får mere ud af det, hvis man har 12 måneders ballast med fra Danmark, lyder begrundelsen fra praktikvejlederen. Ein moment bitte Det med sproget kan Martin Thimes Langballe sagtens tale med om. Det værste ved at være i praktik i Berlin er, at jeg ikke er god til at tale tysk. Det kan altså godt være en hæmsko. Jeg tager ofte telefonen, og så kan det godt være et problem, hvis ikke jeg forstår, hvad de siger i den anden ende. Han råder fremtidige praktikexplorere fra DJH til at finde et engelsk sted for at undgå alt for mange sproglige problemer. Udsyn giver indsigt Hvis man har mod på det, så skal man gøre det. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt et sekund. Martin Thimes Langballe er ikke i tvivl. Han er glad for at have været i Berlin. Han har brugt opholdet til at finde ud af, hvad han gerne vil, og er samtidig blevet enormt inspireret af sin chefer, som selv har startet månedsmagasinet. Det har været en stor oplevelse og meget inspirerende at arbejde sammen med folk, der har iværksætterånd. Samtidig har jeg haft mulighed for at være med til det hele og bevist, at jeg kan begå mig på et andet sprog. Og at jeg turde gøre det, siger han. Også Pia Færing slår på udviklingen af de personlige kompetencer, som noget af det vigtigste ved praktikophold i udlandet. Udsyn giver indsigt, lyder det fra kontor 607. porsgaard@mail.djh.dk

5 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR NOVEMBER Tekst Thomas Hartz-Olsson Foto Uffe Weng POMFRITPRAKTIK Ansat over en bakke pomfritter DSB-caféen på Århus Banegård var kulissen, da Povl Damstedt Rasmussen fik sin praktikplads over en bakke pomfritter Klokken er 12 og NORDJYSKE Medier har lige takket nej. Man har ingen praktikplads. Hvad gør man så? Povl Damstedt Rasmussen fra DJH vælger at banke på hos Dansk Industri. Men der er ingen hjemme. Ingen at gatecrashe. I stedet hænger der et A4 ark med et telefonnummer. Der er håb endnu. Fingrene finder hurtigt knapperne på mobilen. Op til øret. Ventetone. Der er bid. Michael Carlsen, chefredaktør hos DImedier, tager telefonen. Men han er ikke længere på DJH. Jeg spurgte, om jeg kunne komme til samtale Jeg troede stadig, han var på skolen, men han sad i en taxa, forklarer Povl. Taxaen er på vej mod Århus Banegård, og Povl tilbyder hurtigt at møde ham der. Kort efter står han og venter på bussen, men den kommer ikke. Jeg var rimelig desperat, så jeg vinkede en taxa ind. Jeg syntes ikke rigtig, jeg havde tid til at vente på bussen, fortæller Povl. Pomfritsamtale Da Povl kommer ind på Banegården, ringer han igen til Michael Carlsen for at finde ud af, hvor han kan finde ham henne. Han sad på DSB-caféen med en bakke pomfritter og en cola. I modsætning til betonomgivelserne på DJH, der fik samtalerne til nærmest at føles som et forhør, var det meget afslappende, fortæller Povl. Samtalen går let. Povl har taget sit CV med, som redaktøren får lov til at læse igennem, men meget af snakken handler om Dansk Industris dag på Journlisthøjskolen. Praktikstedet har fået én ansøgning fra en RUC er og har haft fem til samtale. Ingen af dem er blevet til noget. Sjette gang skal vise sig at være lykkens gang. Alle DJH ere kan vel skrive? Samtalen skifter efter den indledende small talk lige så stille fokus fra praktiksted til praktiksøgende. Der skal snakkes kvalifikationer, og her bliver den PRAKTIKANT Povl Damstedt Rasmussen blev ansat hos Dansk Industri efter en utraditionel ansættelsessamtale. sociale kompetence vægtet højt, fortæller Povl. Jeg havde et ekstra CV med, som jeg lagde frem. Men han lagde meget vægt på det sociale. Han var for eksempel glad for, at jeg interesserede mig for fodbold, for det gjorde de meget på den afdeling, hvor jeg skal være, forklarer han. Men Michael Carlsen kigger også på de faglige kompetencer. Han bider især mærke i, at Povl tidligere har gået på universitet, lige som han selv gjorde, inden han valgte karrieren som journalist. At man kan skrive, når man kommer fra DJH, tager han som en selvfølge. Sgu for komisk! Forhåbningerne stiger i takt med, at samtalen skrider frem. Kemien er god, og Povl synes, han kan fornemme, at kontrakten snart kommer på bordet. Og ganske rigtigt. Michael Carlsen syntes at situationen var ret komisk. Sådan havde han aldrig ansat en før. Det blev han sgu nødt til at prøve, griner den nyslåede praktikant. Det blev til seks måneder på Dansk Industri, og det er Povl tilfreds med. Jeg ville gerne lave politisk journalistik, og det kommer jeg til, slutter han. hartz@mail.djh.dk Tekst Jørgen Bredvig Skadhede FORSLAG KaJ: Praktikstederne bør underkastes skarpere kontrol KaJ frygter, at nogle studerende ikke får den uddannelse, de har krav på Der er næsten ingen kontrol med et praktiksted, efter det er blevet godkendt. Derfor er det svært at sikre, om de studerende får den uddannelse, de har krav på. Det er et problem ved praktiksystemet, at der ikke er ressourcer til at gå grundigere til værks med godkendelser og løbende kontakt med praktikstederne, siger KaJ s formand, Peter Hammer. Han understreger, at den manglende kontrol og den ringe kontakt til de studerende under praktiktiden gør det vanskeligt for praktikudvalget at vurdere kvaliteten af den uddannelse, som de enkelte praktiksteder giver de studerende. Udvalget består hovedsageligt af folk fra branchen, og de har hverken tid eller ressourcer til at foretage den nødvendige kvalitetskontrol. Hverken DJH, RUC eller SDU har formentlig de økonomiske midler til at gøre noget ved problemet. Peter Hammer er derfor kommet med et nyt forslag til overenskomsten for praktikanterne. Nyt forslag til overenskomsten Det ville være oplagt at lade alle praktikstederne indbetale til en pulje under praktikudvalget, som så ville kunne ansætte nogle centrale praktikvejledere, der skulle være uddannelsernes snor i praktikstederne og sikre løbende kontakt og kontrol, foreslår KaJ-formand og medlem af praktikudvalget, Peter Hammer. Han pointerer, at Pia Færing gør et godt stykke arbejde, men han mener samtidig, at det er for lidt med kun en kvinde til at holde styr på over 600 studerende i praktik og de omkring 230 godkendte praktiksteder. Mange af disse praktiksteder har endnu ikke fået udarbejdet en uddannelsesplan, selvom det er et krav for at kunne være et godkendt praktiksted. Hvis forslaget bliver en del af den næste overenskomst, vil det blive sværere for praktikstederne at sløse med uddannelsesplanerne og kvaliteten af uddannelsen generelt. Jeg tror, at sådan en ordning ville komme både uddannelserne, praktikstederne og især de studerende til gode, siger Peter Hammer. Forbundet hilser forslaget velkommen Hos Dansk Journalistforbund hilser faglig konsulent Claus Iwersen forslaget velkommen. Han var forhandlingsleder ved de sidste overenskomstforhandlinger med Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF) i 2004 og skal være det igen ved de næste forhandlinger, som skal være afsluttet i februar Vi er i den fase, hvor vi indsamler gode ideer, og hvis de studerende synes, det er en god ide, så er vi åbne over for det, siger Claus Iwersen. Han mener, at det vil være godt at præsentere forslaget for DDFF i god tid inden forhandlingerne. De skal have tid til at tænke sig om, ellers slår de bare automatpiloten til og siger nej med det samme. Men for arbejdsgiverne må det her være et sympatisk krav, for det viser jo, at man er interesseret i kvaliteten af sin uddannelse, vurderer Claus Iwersen. Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra administrerende direktør i DDFF, Ebbe Dahl, inden redaktionens slutning. skadhede@mail.djh.dk

6 6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR NOVEMBER 2005 Tekst Louise Juel Christensen KILDER DJH-prisen går til Kristeligt Dagblad Journalisthøjskolens pris går i år til Kristeligt Dagblad med den begrundelse, at avisen uden at være tendentiøs har formået at sætte vigtige emner som etik og værdier på dagsordenen. Med prisen følger et rejselegat på kr. og en statuette. Sidste år gik prisen til Børneavisen. burlund@mail.djh.dk Den forbudte kildeliste Danmarks Journalisthøjskole har gennem de seneste år fået omkring fem henvendelser fra kilder, der ikke ønsker at blive kontaktet. Men det er ikke noget, de studerende får at vide. Heller ikke i fremtiden Vind en ipod i IT-afdelingen IT-afdelingen afholder julekonkurrence for alle de studerende. De studerende bliver opfordret til at lave en mp3 på maksimalt to minutter. Emnet er frit. Med filen skal følge en kort beskrivelse af emnet. Præmien er en ipod. Sidste frist er 29. november. Det hele skal sendes til julpaadjh@djh.dk Vær kreativ eller dø mandrup@mail.djh.dk Overskriften på CFJE s kursus Vær kreativ eller dø indikerer, at idéer er overlevelsesgrundlag for journalister. Idéfattige journalister kan følge konferencen, hvis de hoster op med kr., som arrangementet torsdag den 10. november koster. CFJE afholder i alt fem konferencer om journalistik, og hvis man vil deltage i alle fem er prisen kr. burlund@mail.djh.dk Illustreret Bunker bragte i februar en artikel om, at de studerende på Danmarks Journalisthøjskole ikke bliver oplyst om, hvilke kilder der har frabedt sig henvendelser fra de studerende. Dengang opfordrede Illustreret Bunker ledelsen til at offentliggøre disse henvendelser for de studerende. Siden er der intet sket. Til stor forundring for mange af skolens studerende. Men rektor, Kim Minke, afviser at gøre noget ved problemet. Det ville være ualmindeligt dumt af mig at offentliggøre en liste over kilder, som på et tidspunkt har meddelt, at de ikke vil snakke med jer, forklarer han. Holdningen kommer af, at det oftest er ting, som løser sig med tiden. Der er en eller anden medarbejder, som siger: Vi gider ikke snakke med journaliststuderende. Så går der et par måneder, og så har han fået et andet job, og nu sidder der en anden, som ikke ved noget. Og så er det i orden igen. Fem henvendelser årligt Journalisthøjskolen har inden for det sidste år fået omkring fem henvendelser fra kilder, der ikke vil lege med mere, men det er Kim Minke ikke bekymret over. De fleste når jeg jo at få afværget, siger han. Hvis ikke det lykkes, vil han dog stadig ikke love stederne, at de studerende ikke ringer dem op. Jeg siger til dem: Hør! Vi har 1000 studerende. Jeg kan godt forsøge at kommunikere det ud, men I må regne med, at der er nogen der ikke lige har den liste fremme. Kim Minke mener, at der er to hovedårsager til, at kilderne melder fra. Den ene er, hvis kilden har fået indtrykket, at han kun udtaler sig til en skoleopgave, og så pludselig ser, at artiklen er blevet offentliggjort. Den anden er, når de studerende lover at sende en kopi af artiklen og glemmer at gøre det. Uforberedte studerende Et af de steder som har valgt at sige stop for de studerendes forespørgsler er Socialforskningsinstituttet (SFI). Ifølge formidlingschef ved SFI Ulla Dyrborg er grunden, at der er så mange studerende, at instituttet simpelthen ikke har kapacitet til at hjælpe. Nogle er jo også relativt uforberedte når de ringer, forklarer hun. Vi har ikke tid til at hjælpe én, som ringer og siger: Kan du ikke fortælle mig noget om arbejdsløshed? Der er dog ikke lukket helt hos SFI. Hvis de studerende sender en mail først, vil SFI gerne hjælpe. louisejuel@mail.djh.dk Tekst Søren Søgaard EVALUERINGER Temaside om magasiner CFJE har fået en ny temaside. Denne gang sætter centeret fokus på magasinjournalistik. Der kan man blandt andet finde en artikel om mænd og magasiner. Og en artikel om, at aviser satser på magasinjournalistik. Artiklerne kan findes på CFJE s hjemmeside Mindre mad for pengene mandrup@mail.djh.dk Det er blevet dyrere at handle i kantinen. Langt de fleste varer er nemlig steget i prisen. Det betyder, at Dagens Ret er steget fra 25 kroner til 30 kroner. En flaske Kildevæld er steget fra syv til 10 kroner. Fadøl er steget fra 15 til 20 kroner. Rusværterne på nettet mandrup@mail.djh.dk Nu kan man gå ind på og finde billeder fra salsa, Kliplev og barsport. Rusværterne er gået online og præsenterer et bredt udvalg af mere eller mindre afslørende billeder. Det vil også snart være muligt at se videoen fra rusturen i Kliplev. bejs@mail.djh.dk Strammere evalueringsregler Fra nu af er det slut med undervisere, der glemmer at sende den skriftlige evaluering ud til de studerende Det sker lidt for ofte, at undervisere ikke får sendt deres skriftlige sammenslutninger af de studerendes evalueringer ud til de studerende. Studienævnets regler er ellers ikke til at tage fejl af: Indenfor 14 dage skal underviseren have sendt en skriftlig sammenslutning af evalueringerne ud til de studerende. Derfor har Studienævnet strammet evalueringsprocedurerne Jeg oplever, at nogle undervisere ser højt og flot på Studienævnets regler. Personligt oplever jeg, at fire ud af fem undervisere ikke sender den skriftlige evaluering ud. Underviserne sjofler de studerende, når de undlader at sende konklusionerne til de studerende, siger næstformand i Studienævnet Ole Hall, der har fremsat forslaget til stramningerne. Datomærkning Studienævnet har ikke tidligere haft mulighed for at tjekke, om underviserne overholder reglerne, men det bliver der nu lavet om på. De nye procedurer skal sikre, at de studerende rent faktisk modtager de skriftlige sammenslutninger fra deres undervisere. De nye tiltag betyder, at der nu stilles krav til, at underviseren meddeler Studienævnet, hvilken dato sammenskrivningen er blevet sendt ud til de studerende. Ellers vil Studienævnet ikke kunne godkende evalueringen. Det skal også begrundes til Studienævnet, hvis ikke evalueringen er sendt ud rettidigt. Desuden skal de studerende i forbindelse med den elektroniske evaluering gøres opmærksomme på de nye evalueringsregler. Ingen sanktioner Ole Hall er godt tilfreds med de strammere regler. Når underviserne stiller krav til de studerende om deadlines, så skal de også selv overholde de regler, der gælder. Med de nye regler bliver underviserne tvunget til at sende de skriftlige sammenskrivninger ud, siger han. Men der er ingen deciderede sanktioner, hvis en underviser vælger at se stort på Studienævnets nye regler. Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne sige til en underviser, at man ikke kan bruge vedkommende, hvis ikke reglerne bliver overholdt, siger Ole Hall, der forudser, at de studerende vil tage evalueringerne mere alvorligt, hvis også underviserne gør det. Ole Hall havde også foreslået en kortere deadline for underviserne. Studienævnet mente dog ikke, at en kortere deadline end de nuværende 14 dage ville være realistisk, og forslaget blev derfor ikke vedtaget. bejs@mail.djh.dk

7 INDENFOR ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER Tekst Frederikke Tømmergaard Foto Line Simonsen ANMELDELSE Faglighed og weekend i Føns Faglig weekend?! konstaterede en af mine venner tørt, mens han demonstrativt løftede det ene øjenbryn. Ligesom alle andre jeg fortalte, at jeg skulle bruge min weekend til KaJ-arrangementet i en spejderhytte på Fyn. Ligesom sladder og punch-lines i amerikanske tv-serier er det åbenbart gået hen over hovedet på mig, at den offentlige opinion på DJH karakteriserer den faglige weekend som en tyndere kop te end kantinens kaffe. Men jeg forstår det dælme godt. Det er nærmest imponerende, hvordan det er lykkedes KaJ at stable en årligt tilbagevendende begivenhed på benene, som meget få på skolen ved noget om. Og for en gangs skyld er det ikke fordi de studerende insisterer på at befinde sig på et andet plan end den virkelige verden. KaJ s promovering af arrangementet er simpelthen amatøragtig. Man skal være mere end almindeligt letantændelig for at få stive brystvorter over den helt igennem dræbende kedelig invitation. Og det er umuligt at oparbejde forventninger til noget, man ikke rigtig får at vide, hvad går ud på. Alligevel vurderede jeg i et øjebliks svaghed, at en 50 er da egentlig var billigt sluppet for at spise god mad i to dage og finde ud af, hvad Faglig Weekend egentlig er for noget. KENDIS På trods af kendiseffekten var der ikke mange deltagere til KaJ s faglige weekend. I smuk på-nippet-til-at-væresent-på-den-stil trådte jeg lørdag morgen ind i en enorm dobbeltdækkerbus foran Århus Musikhus og blev pænt overrasket over at være noget nær alene. Da bussen kørte, var vi godt ti mennesker til at dele de 78 sæder. I Føns ventede KaJ s bestyrelse og resten af weekendens deltagere. Åbenbart havde alle RUC erne, SDU erne og en del af vores egne DJH ere valgt at melde afbud i sidste øjeblik. Hvor KaJ havde budgetteret med næsten 50 tilmeldte, var vi nu endt med at være godt 20. Vi var simpelthen så få mennesker på så stort et sted, at hvis samtlige af de tilstedeværende fik synkron tissetrang, så var der toiletter nok til alle. Den faglige weekend lugtede efterhånden ganske meget af at skulle opfylde de løftede øjenbryns profetier. Men hvordan var den så, den faglige weekend i Føns? Den var helt igennem fantastisk! Der blev simpelthen kræset om os fra alle sider. Clement Kjersgaard troppede op i al sin excentriske vælde og udstillede både sine holdninger og sin imponerende samling af tics i en diskussion med de tilstedeværende om medier, formidling og journalistik. Vi blev forkælet hele vejen igennem med pragtfulde kokkereringskunster fra køkkenet. Der var ild i pejsen og altid mennesker omkring den, der havde den nye guitar fra Metro i hænderne. Skal trykket så lægges på faglig eller på weekend? Med frygt for at fravige min ellers så kategoriske stil må svaret blive: Begge dele. Man snakker en masse om journalistik, praktik og hvad der ellers falder indenfor de fælles referencerammer. Man drikker en masse øl. Og man kan ikke undgå at lære en masse nye mennesker at kende på vejen. Man skulle nok have været der, sagde min kæreste, da jeg forsøgte at ivre igennem en fortælling om alt det, jeg havde oplevet. Og ja, det skulle man nok. Så tag med på Faglig Weekend næste gang. Faglig Weekend fdr 4 Clement er - Een for Clement selv, een for den skønne mad, een for den positivt overraskende spejderhytte med lækker pejs og een for de coole mennesker. Arrangementet kan ikke få den femte Clement på grund af KaJ s dårlige planlægning og promovering! frederikke@mail.djh.dk Tekst Bertil Fruelund KAJ Færre formaliteter og mere effektivitet i KaJ Et bestyrelsesmedlem mindre og afskaffelse af skolegruppen hører til de mest drastiske ændringer i KaJ På KaJ s generalforsamling den første oktober blev et sæt nye vedtægter vedtaget. De nye vedtægter betyder mindre formalia i bestyrelsens arbejdsstruktur. Der skal færre mennesker til at gøre et bestyrelsesmøde beslutningsdygtigt. De to undergrupper, skole- og praktikgruppen, er blevet nedlagt og erstattet med to næstformand, der hver især dækker henholdsvis skole aktiviteterne og aktiviteterne for dem i praktik. Samtidig er antallet af tvungne møder i bestyrelsen sat ned fra 12 til 6. Afskaffelse af skolegruppen Ændringerne, der har ført til nedlæggelsen af skole- og praktikgruppen, er ikke blevet indført, fordi fokus er blevet fjernet fra områderne, men fordi den gamle struktur ikke længere var hensigtsmæssig i forhold til den virkelighed, KaJ s bestyrelse arbejder i. Skolegruppen skulle optræde som et slags de studerendes råd på DJH og holde møder med både medlemmer af KaJ og folk, der ikke var medlemmer. Det fungerede i gamle dage, men det gør det ikke længere. Det var reelt kun medlemmer af KaJ s bestyrelse der dukkede op, forklarer Peter Hammer, nyvalgt formand for KaJ. De samme bevæggrunde lå bag nedlæggelsen af praktikantgruppen, der også i høj grad har været tvunget af vedtægterne til at afholde arrangementer, hvor ingen dukkede op. Med de nye vedtægter kan vi nu gå nye veje, fordi det er blevet lettere, fortæller Peter Hammer. Ole Hall er nyvalgt næstformand og ansvarlig for KaJ s arbejde på DJH og dermed erstatningen for den gamle skolegruppe. Jeg er i bund og grund ligeglad med, hvad man kalder det, fortæller Ole Hall og fortsætter, Det vigtigste er, at folk ved, hvem det er, de skal komme til for at få hjælp af KaJ. Derfor arbejder vi på at gøre os mere synlige. Måden, vi gør det på, behøver ikke stå i nogle vedtægter, Vi gør jo hvad vi kan. Netop det at fjerne formelle krav ligger også bag beslutningen om at skære ned i antallet af bestyrelsesmedlemmer, der skal være tilstede for at gøre et møde beslutningsdygtigt. Der skal færre til at gøre et møde beslutningsdygtigt, fordi vi i højere grad vil arbejde med ad hoc grupper. Disse grupper har behov for at kunne mødes og træffe beslutninger hurtigt, så vi ikke mister en god chance, fordi vi skal have en hel bestyrelse til København. Der er jo heller ikke grund til, at en masse mennesker sidder med i en beslutning, de ikke har noget at gøre med, siger Peter Hammer. Peter Hammer mener ikke, at det skaber nogle problemer, at der nu kun skal fire bestyrelsesmedlemmer til for at gøre et møde beslutningsdygtigt. Alle får jo besked om alting, og alle bestyrelsesmedlemmer bliver inviteret til møderne. Desuden får de jo tilsendt dagsordenen i god tid, så de kan protestere, hvis der er noget de er uenige i. Peter Hammer tilføjer, at der selvfølgelig aldrig ville blive truffet store beslutninger på et møde med kun fire deltagere. Undgår mange møder Det færre antal tvungne møder betyder, ifølge Peter Hammer og Ole Hall, ikke mindre samarbejde eller kommunikation. Vi bestyrelsesmedlemmer ser jo hinanden næsten dagligt her på skolen. Og så kommunikerer vi meget over . På den måde undgår vi mange møder. Det passer mig rigtigt godt, og gør det lettere bare at holde kontakten i ad hoc grupper, siger Ole Hall, der bliver bakket op af Peter Hammer, der pointerer at ændringen kun betyder et færre antal tvungne møder, men ikke nødvendigvis vil resultere i færre møder, hvis behovet for møderne er der. Jeg føler mig ikke hæmmet af nogle vedtægter. Jeg har god mulighed for at handle hurtigt fra sag til sag, og det sætter jeg personligt stor pris på, afslutter Ole Hall. bbfruelund@mail.djh.dk

8

9 INDENFOR ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER Tekst Randi Rehmeier KRITIK Informationschef: Illustreret Bunker er for kritisk Interne skærmydsler, småkriminelle studerende og kritisable undervisere. Det er historier fra DJH, som er bragt i Illustreret Bunker. Men skolens informationschef savner flere af de historier, der viser skolens og de studerendes gode sider Man må ikke trække tænderne ud på Illustreret Bunker. Den er udtryk for den kultur, de studerende bliver oplært i - og det er positivt. Men det kunne måske også være spændende at være kritisk over for andre end sig selv hele tiden. Sådan lyder det fra DJH s informationschef Ulla Krag Jespersen, der har foretaget en imageundersøgelse af Journalisthøjskolen. Det har vist sig, at blandt cirka 30 af landets redaktører er det primære kendskab til DJH det, de læser i Illustreret Bunker. Blandt andet derfor mener Ulla Krag Jespersen, at avisen er meget vigtig. Det giver Illustreret Bunker et særligt ansvar. Avisen skal give et rigtigt indtryk af skolen, for når I beskriver skolen, så beskriver I også jer selv, siger hun. Mindreværd overfor SDU og RUC En del historier i Illustreret Bunker har beskæftiget sig med forskelle på DJH, RUC og SDU. Ulla Krag Jespersen mener, at Illustreret Bunker underspiller de DJH-studerendes kompetencer. Uden at tale om bestemte artikler i Illustreret Bunker, kan man få en fornemmelse af, at de studerende føler sig underlegne i forhold til de andre journalistuddannelser, forklarer hun. Det er godt at være kritisk, men man skyder sig selv i foden ved at sige, at de andre uddannelser er bedre - og dermed at de andre studerende er bedre, siger informationschefen og henviser til nødvendigheden af et godt image ved for eksempel praktiksøgning. Ulla Krag Jespersen erkender, at Illustreret Bunker ikke er alene om at give omverdenen et korrekt billede af DJH, men at skolen også selv har et ansvar. Vi gør en masse ting, som de andre uddannelser ikke gør. Men vi er ikke gode nok til at fortælle om det, konstaterer hun. Vandrehistorier frem for det sidste nye? Informationschefen mener, at der burde være mere fokus på de nyskabelser og forandringer, der sker på skolen. For eksempel DJH s Medianet. Illustreret Bunker slæber måske lidt af sin egen fortid med sig. Ofte refererer man DJH for en tid, som ikke eksisterer på skolen længere. Snart kommer der måske artikler om, at toiletpapiret er blødest på 400-gangen eller andre vandrehistorier, lyder det fra en smilende Ulla Krag Jespersen, og hun fortsætter: DJH er den mest dynamiske journalist-uddannelse i Danmark. Det skal Illustreret Bunker også bære præg af. randirs@mail.djh.dk Tekst Mette M. Mandrup Foto Uffe Weng NYSKABELSE PÅ DJH DJH-underviser bag nyt journalistisk tidsskrift Et nyt videnskabeligt tidsskrift skal sætte fokus på forskning i journalistik. Det mangler branchen, mener initiativtager Roger Buch NY TILGANG Lektor Roger Buch vil fremme den vidensskabelige tilgang til journalistik. Arbejdstitlen er Journalistica. Formålet er en videnskabelig tilgang til journalistik. Det skal være et traditionelt videnskabeligt tidsskrift, som arbejder med analyser, siger lektor Roger Buch, der er tovholder på projektet. Han mener, at der mangler et dansk tidsskrift, der beskæftiger sig med forskning i journalistik. Ambitionen er, at Journalistica skal være det blad, hvor man kan læse, hvad der rører sig inden for feltet. Det skal være et fælles branchetidsskrift for forskere inden for det journalistiske felt, mener Roger Buch. Han har selv fået idéen til bladet, og initiativet kommer derfor fra Journalisthøjskolen. I praksis bliver tidsskriftet et samarbejde mellem forskerne på DJH, SDU, RUC og Handelshøjskolen i København. Ambitionen for tidsskriftet er, at det ikke kun skal være til at læse for forskere. Det skal også appellere til journalister. Det gør udformningen af artiklerne vigtig. Derfor balancerer vi på en knivsæg mellem det videnskabelige og det sproglige, siger lektoren. Ikke nok fokus på forskning Journalistica vil blive det første danske tidsskrift inden for sit felt. Der er mange tidsskrifter i Danmark, som sætter fokus på medier, men ingen om journalistik. Det er en mangel. Forskning i journalistik er lidt noget andet, og vi tror, det er vigtigt at få sat fokus på det. Journalistica skal behandle et journalistisk tema i hvert nummer. Det kan for eksempel være forholdet mellem journalister og eksperter, der behandles, forklarer Roger Buch. Temaet skal så angribes fra flere forskellige vinkler. Temaerne er dog ikke lagt fast endnu. Der skal også være et internationalt perspektiv på de temaer, tidsskriftet bringer. Dels vil skribenterne selv opsøge internationale historier, og dels vil udenlandske skribenter blive inviteret til at give deres bidrag til de forskellige temaer. mandrup@mail.djh.dk JOURNALISTICA Hvis alt går vel, udkommer det første nummer lige før sommerferien næste år. Der skal udkomme fi re numre om året. Journalistica skal henvende sig til både journalister og forskere i journalistik. Tidsskriftet skal i første omgang fi nansieres af de fi re institutioner. Derefter skal det betales af læserne.

10

11 ILLUSTRERET BUNKER Tekst Kathrine Simonson Foto Line Simonson INDENFOR NOVEMBER BAG KULISSERNE Vi ser dem hver dag. Men hvem er egentlig, de praktiske grise, der går rundt iblandt os? De får det hele til at køre, men hvad er det nu lige, de går og laver? Bag kulisserne på Journalisthøjskolen Kantinen: Jette Gadegaard Jettes primære arbejdsopgave er faktisk ikke at servicere hungrende journaliststuderende, men at stå i opvasken. Og det er måske derfor, hun engang imellem virker er smule pirrelig. Synet af de svinske skolarer, der ikke rydder op efter sig, kan nogle gange blive hende for meget. Jeg ved godt, at mange synes, jeg er jordens største møgkælling, men det er altså bare, fordi jeg bliver irriteret over rodet, forklarer hun. Men det betyder ikke så meget for Jette. Hun føler ikke selv, hun er så strid og da slet ikke, når hun ikke er på arbejde. Jette har arbejdet i DJH s kantine i fem år. Hun startede som praktikant. Og de er ikke sluppet af med mig endnu, som hun selv udtrykker det. Da hun startede på skolen, var hendes umiddelbare tanker meget positive. Jeg tænkte, at det var fedt med nogen på min egen alder, smågriner hun. Det falder hende dog efterhånden svært at genkende aldersligheden, når hun ser sig omkring på skolen. Helt ærligt, det er værre end en børnehave, fastslår hun og henviser igen til de studerendes manglende evne til at rydde op efter sig selv. Når Jette ikke er på arbejde, spiller hun håndbold to-tre gange om ugen. Og for et par år siden fyldte musik meget i hendes liv. Især klaver og trommer. Men hun kan ikke længere finde motivationen til at spille. Alligevel drømmer hun om at komme til at arbejde et sted, hvor hun kan beskæftige sig med musik, selvom hun pointerer, at hun er meget glad for at stå i kantinen. Informationen: Gitte Jacobsen Du kender hende nok bedst for at tage imod penge for semesterets pensum, men Gitte Jacobsen tager sig også af telefonopkald og mails stillet til ansatte og studerende. Og hun vil gerne slå et slag for den gode presseskik, så hun kan slippe for utilfredse opkald fra folk, der aldrig har modtaget den lovede artikel. Informationen giver et godt overblik. Hun kan både se folk komme og gå, og derudover har samtlige ansatte dueslag indeni det lokale, som udgør Informationen. Det er hyggeligt, at vi på den måde kan få nogle små uformelle samtaler med de fleste i løbet af dagen, smiler hun. Hvad angår de studerende, synes hun, det er sjovt, hvordan de klæder sig. Det er skønt, at I ser forskellige ud, selvom jeg tit ikke forstår moden. Efter endt arbejdsdag er Gitte Jacobsen efter eget udsagn god til at koble fra. Det gør hun blandt andet på gåture med sin lille, langhårede miniaturegravhund. Og når der ikke skal slappes af, er hun glad for at tage i Musikhuset. Det skal helst være noget, man kan more sig over. Jeg er nok ikke så meget til det der psykologiske! siger hun og trækker på smilebåndet. Rengøring: Finn Christensen It-afdelingen: Niels Mørk Udover at lede og fordele arbejdet blandt de seks rengøringsassistenter på skolen, købe ind og selv gøre rent, er Finn Christensen en del af Samarbejdsudvalget. Det står blandt andet bag Vision 2007, der går ud på at få indført mere coaching og projektarbejde i medarbejderstaben, samt sørge for kompetenceudvikling hos alle ansatte. Mange har nok bidt mærke i, at rengøringslederen går rundt og sprøjter vand på gulvet med en lille kop. Det er for at undgå, at gulvet kommer til at sejle i vand, og på den måde gør det heller ikke så meget, hvis jeg bliver optaget af noget andet, forklarer Finn Christensen. Finn Christensen har arbejdet på skolen i seks år. Før han kastede sig over rengøringen, var han produktionsleder ved Grundfos, men holdt op på grund af stress. Finn Christensen møder klokken fem om morgenen, så han går meget tidligt i seng om aftenen, men der bliver lidt tid til hus og have, konen gennem 38 år og til at læse bøger nok mest faglitteratur omhandlende coaching inden øjnene falder i. Bag de tynde papvægge, der udgør en vis beskyttelse imod de supportgrådige journaliststuderende, sidder Niels Mørk med to computere foran sig. En bærbar og en stationær. Det er ikke er helt kedeligt at være it-chef på DJH. Blandt andet har han gjort op med sig selv, og til dels sine kollegaer, at piger ikke skal have mere hjælp end drenge: Engang ved semesterstart kom der en pige ind, der havde mistet en artikel. Og jeg tænkte, at nu skulle de andre se, hvordan man gør det. Så jeg sagde, at jeg ikke kunne hjælpe hende hvilket resulterede i heftig gråd, klukker it-chefen. Niels Mørk har arbejdet på skolen i 15 år og startede egentlig som bibliotekar. Han indførte computersystemer på skolens bibliotek. Og han udvikler fortsat systemer, blandt andre pay-per-print. Dette gøres ved siden af supporten, som fylder mest i hans dagligdag. Han forklarer, at det til tider kan virke som om, de er ansat til noget helt andet, end til at hjælpe med diverse computerproblemer. En gang imellem op til deadline, er det vigtigt, hvordan vi it-ansatte møder de studerende. Det er som om, de ikke kan rumme mere. Så nogle gange får det et vist element af krisehjælp. Ud over sit arbejde har Niels Mørk en meget travl fritid. Han spiller badminton, fisker om sommeren fra sin jolle, fægter om vinteren og har netop købt et brugt kamera gennem fotoafdelingen, som han forsøger at lære at kende. Derudover er den nyligt offentligjorte julekonkurrence typisk for Niels Mørk og hans kollegaer. Det skal ikke være så nørdet! kathrines@mail.djh.dk

12 12 ILLUSTRERET BUNKER MIDTERSIDERNE NOVEMBER 2005 Foto Simon Bohr Tekst Uffe Weng FART Gevinsten ved mobilkameraet er farten. Billedet kan tages i øjeblikket og være afsted sekundet efter. På den måde får vi nyheden straks og den mere fortællende historie senere. LYS Kameraet kan tage læselige billeder også nærmest i ikke-eksisterende lys. Trods ringere kvalitet er der stadig mulighed for lyssvage optagelser. Mobilens indtog i journalistikken Kameraerne i mobiltelefoner bliver bedre og bedre og samtidig mere og mere udbredt. En udvikling, man er begyndt at kunne se i nyhedsbilledet. Men hvad kan de egentlig bruges til? Illustreret Bunker sendte fotojournalist Simon Bohr fra 2. semester på arbejde Er det en mobiltelefon, der har lavet det her? Det er jeg da rystet over, lyder det meget overrasket fra Mads Greve, lektor på fotojournalistlinjen, da han bliver præssenteret for billederne. Mads Greve er ikke i tvivl om, at der vil komme flere og flere billeder taget med mobilkameraer. Der er sket en stor fremgang på den front den seneste tid, og det er kun lige begyndt, fortæller han. Da Nikon i 2001 lancerede sin topmodel D1, var den på 4 megapixels, og det blev der snildt væk lavet billeder af på seks spalter, fortæller Mads Greve, mens han kommenterer opløsningen på billederne. Og der er ingen tvivl om, at denne form for billeder er kommet for at blive. Men de vil ikke som sådan komme til at true den egentlige fotojournalistik. De vil i stedet blive et supplement, der vil kunne fortælle en historie i kraft af at kunne formidle det eksakte øjeblik, hvor nyheden sker. Vi havde aldrig haft billeder af æresdrabet i Slagelse eller terrorbomberne i Londons undergrund i sommer, hvis det ikke var for private mobilkameraer. Billeder, som fotojournalister ikke kan regne med at lave, da det handler om at være på det rette sted på det rette tidspunkt. Det vi som fotojournalister kan, er at fortælle en historie i billeder med et velfun- PLADS Tre drenge har været på legepladsen hele dagen. Selv om natten kan mobilen stadig være med og tage skjulte og afslørende billeder.

13 ILLUSTRERET BUNKER MIDTERSIDERNE NOVEMBER MOBILFOTO Det brugte vi Sony Ericsson W800i. Telefonen udmærker sig ved at være en af de første med mekanisk autofokus og en opløsning på hele 2 Megapixel. 3 Megapixel på vej N80 hedder Nokias nye mobiltelefon. Den har et kamera med en opløsning på 3 Megapixel, en LEDblitz og en macrofunktion til nærbilleder. Telefonen bliver introduceret på det danske marked i første kvartal næste år. Forventet pris bliver omkring kroner. KREATIV Trods mangel på blænde- og lukkertidkontrol kan der leges med mobilen. Kun fantasien sætter grænsen for kreativiteteten. gerende billedsprog. Et sprog, der ikke nødvendigvis vil blive fortalt i et mobilbillede, siger Mads Greve. Det rigtig trælse ved det her er, at når alle kommer til at gå med sådan et mobilkamera, så kan Kronprinsen eller Thomas Helmig aldrig komme til at gå i fred, fortæller Mads Greve, mens han funderer over hvilke muligheder, der er i denne type billeder. For ham er der ingen tvivl om, at denne type fotografi vil kunne ødelægge endnu mere af kendte menneskers privatliv, end vi har set hidtil. Det kan hurtigt blive sladder-paparazzi, fastslår Mads Greve. Det bliver der mere og mere af, og der skal nok være nogle, der vil bringe det. Billeder, som er taget på denne måde, diskret og i øjeblikket, vil kunne hjælpe til i afsløringer af forbrydelser. De kendte, forbrydere og udrykningsfotografer skal frygte denne type fotografi. Vi fotojournalister skal ikke, siger Mads Greve mens hans telefon, uden kamera, ringer. Redaktionen takker Fona på Strøget i Århus, for lån af udstyr. uffeweng@mail.djh.dk MØR I Bazar Vest hænger kødet til mørning, på Fyn er fødselsdagsbarnet mør efter en lang dag. Historien kan også fortælles i billedet taget med med mobilen.

14 14 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2005 UDENFOR Tekst Jakob M. Volf Foto Sigrid Nygaard PORTRÆT Fra Journalisthøjskolen til Sladderstrup Dagen før panikdagen holdt medieverdenens frække dreng foredrag på DJH. Illustreret Bunker tegner et portræt af Henrik Qvortrup fra hans egen tid på skolen til i dag På plakaten fra KaJ ligner Henrik Qvortrup en kantet, olm brutalis, man kunne være uheldig at støde på i Sin City. Men han ankommer til Journalisthøjskolen ulasteligt klædt i blåstribet modeskjorte med strik udenpå. Han går med bløde, kontrollerede bevægelser, og øjnene kigger opmærksomt gennem næsten usynlige modebriller. På Illustreret Bunkers kontor sætter han sig med det ene ben over det andet, som kun kvinder, bøsser og intellektuelle må. Henrik Qvortrup er det sidste. Drømmene dengang Det er 19 år siden, Henrik Qvortrup droppede sit medicinstudium for at søge ind på Danmarks Journalisthøjskole. Han startede i februar Hvad tænkte du, at du ville med det dengang? I hvert fald ikke være på Se & Hør! Det kan man vist roligt sige. Men jeg gjorde mig ikke de store overvejelser, udover at det ville give mig chancen for at møde nogle interessante mennesker og måske få en lille finger med i spillet om, hvordan tingene i det her land skulle udvikle sig. Mine drømme var noget med et stort medie beskæftige sig med landsemner, snakke med spændende mennesker. Skulle det være politik? Ja, det var en af mine drømme. Og det fik jeg da også afløb for i rigt mål. Noget lal Det er rart for Henrik Qvortrup at komme tilbage til DJH på visit. Og det er gode spørgsmål, de studerende stiller, mener han. Men journalistuddannelsen i dag er også langt mere krævende end det, Se & Hør-chefen selv blev udsat for i firserne. Jeg blev ikke overanstrengt. Jeg synes, det var vældig hyggeligt, men det havde sådan lidt karakter af badeferie. Jeg kan huske én af de der såkaldte eksamener, hvor der blev udleveret en eller anden opgave. Der var ingen eksamensvagter, og der var så et par stykker i klassen, der stillede sig op og lavede en disposition på tavlen, som alle vi andre mere eller mindre kopierede. Det var lidt noget lal. Hvad fik du for dit afgangsprojekt? Jeg fik 10. Det handlede om noget så eksotisk som ligeløn og ligestilling. Det er måske lidt vel klidemosteragtigt i forhold til, hvordan jeg ellers definerer mig selv. Vi var to mænd, der skrev om det, og jeg kan faktisk ikke huske hvorfor. Men vi fik noget af det trykt i Jyllands-Posten. En berlingsk åbenbaring Nok var tiden på DJH en badeferie, men den var dog interessant nok til, at Qvortrup gennemførte uddannelsen. Ikke mindst på grund af de atten måneder i praktik, som han regner med til sin karriere som professionel journalist. Jeg var på Berlingske Tidende, og det var helt fantastisk. Det havde nærmest karakter af en åbenbaring. Pludselig kunne jeg få lov at se de ting, jeg havde lavet, sat ind i nogle avisspalter og ringe op til nogle folk, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet, ville snakke med mig. Det, syntes jeg, var meget stort. Helt fantastisk. Så det, der formede mig i min studietid, var nok mere praktiktiden, end det var Journalisthøjskolen, selvom det var dér, jeg blev sporet ind på den journalistiske tankemåde. Nybagt på Schlüter I løbet af Qvortrups karriere har han været på både Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, B.T. og Se & Hør. Men en af de journalistiske højdepunkter kom allerede tidligt i hans første job som politisk reporter på Jyllands-Posten. Jeg blev kastet ind i Tamilsagen som helt nybagt journalist og nyansat ved Jyllands-Posten. Jeg var den yngste mand, der dækkede den sag sikkert fordi OPLYSNING Selvom Henrik Qvortrup selv er intellektuel, mener han, at åndsarrogance er noget af det værste. de ikke anede, hvad den ville udvikle sig til. Og så gik den pludselig hen og blev en sag, som væltede en statsminister. Det var utroligt spændende. Fogh og fortrydelse Henrik Qvortrup fortæller gerne om dengang, han var spindoktor for Fogh. Jeg fik jobbet, fordi jeg kendte Anders Fogh gennem min tid som politisk journalist. Så snakkede vi sammen, og så blev jeg ansat. Det var ikke sådan et job, jeg søgte. Er du enig med ham rent politisk? På nogle punkter er jeg enig med ham, på andre er jeg ikke. Jeg havde det fint med at sælge hans politik, men jeg blev aldrig spurgt, om jeg var enig med ham. Og det er faktisk en interessant pointe. Henrik Qvortrup har tidligere udtalt, at han hverken ville have problemer med at være spindoktor for Dansk Folkeparti eller Enhedslisten, hvis de ellers betalte en ordentlig løn. Til trods for det, kan han godt komme til at gå over sin egen grænse. Har du gjort noget i din karriere, som du virkelig har fortrudt? Ja, dét har jeg. Vil du fortælle om det? Nej! Stop de fine fornemmelser Man finder en imponerende karriere i Henrik Qvortrups CV. Og en hang til at være med i det eksklusive selskab af samfundets spidser. Alligevel rakker han ned på det, han kalder for åndsarrogance. Det er også Se & Hør-redaktørens budskab til de studerende på DJH. Lad være med at tænke elitært. Lad være med at tro, at det eneste, der duer, er at arbejde på Politiken, Berlingske Tidende eller TV2-nyhederne. Det er godt at sigte lidt bredere og ikke have så fine fornemmelser. Er du ikke selv præget af den åndsarrogance, du taler om? Jo, jeg har den da selv. Men jeg havde den i langt højere grad, før jeg blev ansat på Se & Hør. Det har jeg lært meget af. Reflekteret sladderboss Som sladderbladschef fodrer Henrik Qvortrup ugentligt en million danskere med platheder, som de åndsarrogante finder afskyelige. Men han er stadig respekteret som intellektuel kommentator på blandt andet DR2. Har folk problemer med at se dig i den dobbeltrolle? Jeg tror, de fleste godt kan forene mig med både Se & Hør og DR2. Men det provokerer dem, der ikke kan lide Se & Hør. Det er typisk de kendte, som ville ønske, de kunne afskrive ham Se & Hør-manden som en idiot, der ikke har tre brikker at flytte med. Hvor længe han fortsætter på ugebladet, ved han ikke. Men indtil videre er han tilfreds, og han forlader Journalisthøjskolen med en bemærkning om, at han er glad for det stigende antal praktikansøgninger, han modtager. Denne gang var der to. Født i Århus, 1963 jmvolf@mail.djh.dk Uddannet i Derefter ansat på Jyllands-Posten Berlingske Tidende Ekstra Bladet 1997 Pressechef i Venstre B.T HENRIK QVORTRUP Selvstændig kommunikationskonsulent til 2002 Chefredaktør på Se&Hør Fascineret af Klaus Riskjær Hader at gå på posthuset Kører en champagnefarvet Alfa 156 Har aldrig skrevet for Illustreret Bunker Har været skaldet i syv-otte år

15 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR NOVEMBER Tekst Line Lagoni Leonhard Foto DR HISTORIESKRIVNING På sidelinien af verdenshistorien Det er de færreste, der får mulighed for at møde de mennesker, som har været med til at skabe historien. Steffen Kretz greb chancen og portrætterer i sin programserie De Skrev Historie nogle af historiens store, nulevende personligheder Hvad der egentlig startede som Steffen Kretz personlige interesse, udviklede sig til at blive omdrejningspunkt for en hel flok medarbejdere på Danmarks Radio, da Steffen Kretz for tre år siden kom op med idéen til en programserie om nogle af de mennesker, som har været med til at ændre verdenshistorien. Efter seks år som redaktør på Søndagsmagasinet trængte Steffen Kretz til nye udfordringer. Det har været rigtig sjovt, spændende og udfordrende på alle måder, men jeg trængte til at lave noget nyt, fortæller han. Idéen opstod, da Steffen Kretz en dag sad på sit kontor på DR s indenrigsafdeling. Først var det bare en lyst til at lave noget helt anderledes og til at komme ud og møde en masse spændende mennesker. Siden blev det mere konkret. Steffen Kretz blev sammen med en kollega på DR enig om, at det ville være spændende at lave en række interviews med nogle af de personer, som har haft en reel betydning for ændringer i verdenshistorien. Hvis man finder noget, som man selv synes, er en god historie, så er der en chance for, at mange andre synes det samme, forklarer Steffen Kretz, og ud fra den teori blev resultatet dét, vi kan se i dag. En samtale med nogle mennesker som hver for sig har været med til at ændre verdenshistorien. Det var et led i at få stillet den nysgerrighed, der driver mig som journalist. Det nære i det fjerne Med en konkret idé i ærmet kunne Steffen Kretz gå i gang med at forme sit program. Sammen med sin kollega begyndte han at stille kriterier op for de mennesker, som serien skulle omhandle. For det første skulle de forskellige personer spille en afgørende rolle i historien. For det andet skulle personerne også være spredt over både tid og sted, så de geografisk repræsenterede alle verdensdele og tidsmæssigt spændte over de sidste 30 år. På den måde ville programserien komme til at give et bredt indblik i nogle af verdenshistoriens store øjeblikke. Sluttelig skulle de også have en meget stærk personlig historie at fortælle. Vi ville prøve at finde det nære i det fjerne. Den menneskelige dimension i noget som ligger meget langt væk. Altså noget som geografisk set ligger meget langt væk, men som menneskeligt set er noget, vi alle sammen kan forholde os til. Nemlig dét at træffe en meget svær beslutning, forklarer Steffen Kretz. Gaddafi i ringen Da den endelige idé var færdigudviklet, kom den svære del med at få fat på de udvalgte mennesker. Jeg ville meget gerne have haft fat i den burmesiske frihedskæmper Aung San Suu Kyi, som ikke alene er en interessant politiker, men også et interessant menneske. Dét ville have været fantastisk, fortæller Steffen Kretz. Det kunne desværre ikke lade sig gøre at få et interview med hende, da hun sidder i husarrest. Det var et led i at få stillet den nysgerrighed, der driver mig som journalist. - Steffen Kretz En person, som ligeledes var vanskelig at få fat i, var Moammar Gaddafi. Der gik næsten et år, fra redaktionen havde forsøgt kontakt til lederen af Libyen, til de fik et svar. Men så var det også med at komme af sted, da det var første gang i tyve år, at Gaddafi sagde ja til et interview med et nordisk medie. Selv mener Steffen Kretz, at noget der måske har medvirket til Gaddafis velvilje, kunne være det store publikum, programserien kunne forvente at få. I dag er serien solgt til mere end 35 forskellige lande verden over. Det gode interview For Steffen Kretz var det en stor EMNE Figursatsens overkant skal ramme billedets underkant oplevelse at få lov til at interviewe de medvirkende i programserien, men det var også en opgave som krævede et stort forarbejde. Blandt andet blev der udarbejdet en skabelon, som kunne bruges på samtlige programmer. Men samtidig gjaldt det om at udfordre hovedpersonerne, så man kunne få nogle interessante programmer ud af interviewene. For at kunne gøre dette var det vigtigt at forberede spørgsmålene og formulere dem ned til hvert enkelt ord, så det var den helt rigtige betydning der kom frem. Efter de første par programmer gik det op for Steffen Kretz, at han havde brug for en sproglærer. Jeg kunne hurtigt mærke, at når jeg skulle interviewe personerne på engelsk, og meget af det drejede sig om helt specifikke emner, så slog mine engelskkundskaber ikke helt til, siger han og smiler. Journalisten og historien Der er mange ting, som for Steffen Kretz har været både spændende og udfordrende ved at lave programserien, men dét, der gjorde størst indtryk på ham, var interviewet med Benazir Bhutto. Det har alt sammen været utrolig spændende. Men Benazir Bhutto gjorde et stort indtryk på mig. Hun turde blive berørt. Hun gav udtryk for både sorg, da hun fortalte om sin far, og vrede da jeg konfronterede hende med korruptionsanklagerne. Men også begejstring da hun fortalte om sin første tid som premierminister. Et andet program, som Steffen Kretz blev særligt påvirket af, var programmet om afslutningen på apartheid. Det var utroligt gribende at lave. Ud over Berlinmurens fald er afskaffelsen af apartheid nok den største historiske begivenhed, som er foregået i min levetid. Steffen Kretz har i programserien De Skrev Historie interviewet nogle af verdens store politiske personligheder. Gennem sine programmer er det ham, der skriver historie. lineleonhard@mail.djh.dk DE SKREV HISTORIE Programserien De Skrev Historie har taget tre år at forberede Selve tv-produktionen har kostet cirka 30 millioner kroner Programserien vil blive fulgt op af en programserie på DR2 med fokus på de forskellige lande Serien portrætterer ti store personligheder i ni programmer: Moammar Gaddafi d. 09/10/05 Corazon Aquino d. 16/10/05 Shimon Peres d. 23/10/05 Benazir Bhutto d. 30/10/05 Frederik De Klerk og Desmond Tutu d. 06/11/05 Madeleine Albright d. 13/11/05 Viktor Juschenko d. 20/11/05 Daniel Ortega d. 27/11/05 Lech Walesa d. 01/12/05 Programserien har sin egen hjemmeside: Her kan alle programmerne ses Programserien er blevet solgt til mere end 35 lande Steffen Kretz havde arbejdet som redaktør på DR Nyheders Søndagsmagasin i seks år, inden han påbegyndte arbejdet med De Skrev Historie Steffen Kretz skal nu til Mellemøsten som korrespondent for DR Nyheder.

16 16 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR NOVEMBER 2005 Tekst Mikkel Fyhn Christensen KOMMUNALVALG Ny studieleder på SDU Det bliver Troels Mylenberg, der erstatter Niels Krause-Kjær på posten som leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet i Odense. Troels Mylenberg har en fortid som praktikant på Berlingske Tidende, journalist på Weekendavisen, samt redaktionschef på Dagen. Han forlader jobbet som forstander på Vallekilde højskole, som han tiltrådte for tre år siden. Kristelige fortsætter burlund@mail.djh.dk Ser man på oplagstallene for september, er det stadig Kristeligt Dagblad, der fører an i kampen mod de stagnerende kurver i statistikkerne flere har valgt at læse avisen i forhold til september sidste år. Det er procentvis den største stigning i denne måned. Børsen har solgt 4000 flere aviser. I den anden ende af statistikken finder man Ekstra Bladet og BT, der henholdsvis har mistet 6500 og Ny portal til livsstilsjournalister The Sun chefredaktør arresteret for vold burlund@mail.djh.dk er den første danske portal rettet imod bolig-, design- og livsstilsjournalister på magasiner og dagblade. Virksomheden ImageXpress står bag webstedet, hvor syv medarbejdere vil servicere Danmarks mere end 500 journalister inden for bolig-, design- og livsstilsområdet. Her kan man søge og hente billeder og tekster samt modtage pressemeddelelser, oplyser Danske Dagblades Bureau. De første 100 tilmeldte får en gratis usb-stick. Århus Onsdag i ny forklædning burlund@mail.djh.dk Designet er blevet ændret, og indholdet er blevet strammet op. Ugeavisen Århus Onsdag skiftede i uge 44 forklædning og udkommer nu i mere rødlige farver. De ugentlige læsere kan blandt andet glæde sig til flere artikler om Århus aktivitets- og kulturelle tilbud. Der er blevet arbejdet på en fornyelse af Århus Onsdag siden juni. Kampen om spalteplads bejs@mail.djh.dk Store organisationer er begyndt at tage et nyt middel i brug, når de vil trænge igennem hos medierne. I de sidste par måneder har Dansk Byggeri og Landbrugsraadet oprustet med analysebreve med dokumentation og meningsmålinger. Mange andre organisationer udgiver også analysebreve i kampen om at vinde spalteplads. Det oplyser Berlingske Tidende. bejs@mail.djh.dk Chefredaktøren for det største britiske dagblad The Sun blev torsdag den 3. november anholdt for et overfald mod sin ægtefælle, der er stjerne i den populære London-serie Eastenders. Efter otte timer i arrest, blev hun lukket ud og udtalte følgende om episoden: Det var bare et dumt skænderi, som tog overhånd, oplyser mirror.co.uk burlund@mail.djh.dk Medierne forsømmer forskellen Ligheden mellem Århus to borgmesterkandidater giver medierne en stor udfordring Både Louise Gade og Nicolai Wammen vil gøre en indsats for integrationen. Begge vil forbedre byens skoler. Faktisk er de så ens, at Louise Gade reklamerer med det på tv. Søndag den 6. november tryllede hun et skilt frem på TV2/Østjylland, som afslørede, at hun og Nicolai Wammen har stemt ens i 97,5 procent tilfælde siden sidste kommunalvalg. Kommunalforsker Roger Buch forstår det ikke. Det undrer mig utroligt meget. På den måde siger hun jo, at det kan være lige meget, hvem der bliver borgmester. Tekst Allan Christensen Zambia, Mongoliet og Albanien. Den internationale afdeling på DJH har haft brug for mange rejsehåndbøger siden starten i 1993, og nu er turen kommet til Yemen. DJH står nemlig i spidsen for et stort medieprogram, som skal forbedre medierne og journalisterne i landet syd for Saudi-Arabien. Projektet er en del af Det Arabiske Initiativ, som regeringen skød i gang i Et initiativ med fokus på demokrati og menneskerettigheder, som skal være med til at forbedre dialogen mellem de arabiske lande og Europa. De indledende forberedelser til medieprogrammet har været i gang siden foråret 2004, og det er et særdeles omfattende projekt, som den internationale afdeling har ansvaret for. Den store programpakke De fleste internationale projekter er begrænset til et enkelt område, for eksempel journalisternes efteruddannelse, men i Yemen er det den store programpakke, der skal installeres. Det er et af de mest ambitiøse projekter, jeg har været en del af. Projektet involverer hele mediesektorens udvikling, forklarer lederen af den internationale For lidt fokus På JP Århus giver lighederne journalisterne rynker i panden. Når begge kandidater skynder sig ud til Rosenhøj for at præsentere nye integrationsudspil, som stort set er ens, handler det mest om, hvem der er mest slagkraftig. Så er vi nødt til at kigge bag om alle udmeldinger. Hvad er valgflæsk, og hvad har noget på sig, siger Jonas Hvid, som dækker kommunalvalget for JP Århus. Men Roger Buch er ikke tilfreds. Der er for lidt fokus på de små forskelle, der trods alt er. Der bliver gjort for lidt for at afsløre en systematik i de 2,5 procent af beslutningerne, hvor kandidaterne stemmer forskelligt. Jonas Hvid erkender da også, at valgkampen i høj grad handler om personlig stil, da begge kandidater har meget ens visioner. Vi får selvfølgeligt lavet en masse meningsmålinger, og vi diskuterer, hvem der er mest populær. Men vi prøver da også at Turen går til Yemen afdeling Jørgen Ringgaard. Indsatsen er blevet delt op i en række arbejdsgrupper inden for følgende emner: Reform af grunduddannelsen, bedre efteruddannelse, stærkere fagforening, informationsadgang, ytringsfrihed og styrkelse af uafhængige medier. Samtidig arbejdes der på tværs med et specielt fokus på kvindernes position i mediebranchen. Taget af det hemmelige politi Yemen er på papiret et demokratisk land, men mediebilledet halter efter. Samtlige elektroniske medier og hovedparten af de trykte medier er statsstyrede, og ytringsfriheden er begrænset på en række områder. Jørgen Ringgaard har besøgt Yemen flere gange for at skabe en dialog om medieprogrammet. Her er han blevet godt modtaget af de fleste, men det er ikke alle, som er glade for den danske indblanding. Der er en politisk kamp mellem reformvenlige og reformmodstandere, og modstanderne forsøger at genere projektet. Når jeg har rejst rundt i provinsen, har det hemmelige politi konstant overvåget mig, og en gang blev vi taget med og kørt ud til et bjerg i nærheden, fortæller Jørgen Ringgaard. skrælle ind til, hvad hvert udspil går ud på. Radikale afgør valget Roger Buch har fulgt de sidste fire kommunalvalg og mener at have sporet en tendens. Spidskandidaterne ligger tættere og tættere på hinanden. I Århus bliver borgmesterposten afgjort af de Radikale. Derfor bliver de Radikales gunst lige så vigtig som vælgernes stemmer. Måske er det derfor, at medierne cykler rundt i meningsmålinger og kabalelægning i stedet for at koncentrere sig det politiske indhold i de 2,5 procent af beslutningerne, hvor Louise Gade og Nicolai Wammen har stemt forskelligt, konstaterer Roger Buch. sod@mail.djh.dk INTERNATIONALT Den internationale afdeling på DJH har kastet sig ud i et nyt omfattende projekt i udlandet Efter et par timer fik de dog lov til at gå, og det hele blev betegnet som en stor misforståelse. Undervisere fra DJH på vej Som i de tidligere internationale projekter finder Jørgen Ringgaard den journalistiske ekspertise på hjemmefronten. Flere af DJH s undervisere kan derfor se frem til en anderledes udfordring end danske studerende. Gennem årene har flere end 20 af skolens lærere været involveret i internationale projekter, og Jørgen Ringgaard regner ikke med, at det bliver svært at rekruttere folk til Yemen-projektet. Der er generelt stor interesse blandt underviserne for de internationale projekter. Men det giver jo også en international erfaring, som de færreste uddannelsesinstitutioner kan tilbyde, fortæller han. Til januar skal den første fra DJH 14 dage til Yemen for at holde en workshop for 4. års studerende og undervisere fra universiteterne i Aden og Sana a. Det er endnu ikke bestemt om det bliver trykte medier eller radio. gallan@mail.djh.dk

17 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER FOKUS: UNDERHOLDNING D N N Tekst Søren Søgaard UGEBLADE De populære ugeblade Hver uge bliver der produceret 1,6 millioner kulørte blade i Danmark. Og selv om de alle går under betegnelsen ugeblade, så varierer målgrupperne Hver uge ender der cirka 1,6 millioner kulørte ugeblade hos de danske bladhandlere. Det tal har været stabilt gennem de seneste år. Det er flot, at oplagstallene for ugebladene gennem de seneste år har ligget så stabilt. Især når man tænker på, at der er kommet gratisaviser, og at flere medier optager tiden hos modtagerne, siger lektor i mediekundskab ved Danmarks Journalisthøjskole Christian Breinholt. Stor variation Af de 1,6 millioner ugentlige udgivelser tegner Familiejournalen, Se & Hør og Hjemmet sig for cirka en tredjedel. Selvom alle tre blade går under betegnelsen ugeblade, så er der en stor variation i forhold til målgrupper. Det er især ældre, der læser ugeblade, men de unge er også med. De ældre ugebladslæsere foretrækker ugeblade som Hjemmet og Familiejournalen. Hjemmet bringer primært de positive historier om mennesker, der har set lyset og er kommet over på den anden side. Disse blade repræsenterer hygge og stabilitet. De unge læser generelt ugeblade, der skriver om de kendte indenfor tv, pop og film. Det vil typisk være Se & Hør, siger Christian Breinholt. Koncernen bestemmer Ugebladsbranchen er præget af to store koncerner. Egmont og Aller står for en stor del af de danske ugeblade, og de dækker hver især flere målgrupper. Derfor har ugebladene ikke altid interesse i at udvide læserskaren med en anden målgruppe, for moderkoncernen har typisk et andet blad, der henvender sig til netop den målgruppe. Ugebladenes store oplagstal får dog ikke Christian Breinholt til at tro på, at de traditionelle ugeblade vil øge oplagstallene. Jeg tror derimod, at vi i fremtiden vil se flere gratisblade vinde frem. Det kan for eksempel være store tøjvirksomheder, der pakker deres reklamer ind i et journalistisk produkt, siger han. bejs@mail.djh.dk Tekst Thomas Hartz-Olsson, Martin Burlund & Lars Hjort Tekst Bjørn Stig Hansen (tv) og privatfoto DYST M! VS FHM DYST ANDERS STJERNHOLM, SDU LASSE SCHELBÆK, DJH 1. Har du nogen sinde hængt nogen ud, bare fordi du ikke kunne lide dem? 2. Har du scoret på din stilling? 3. Hvem er den lækreste, du har interviewet? 4. Hvad er det største beløb, du har brugt på en bytur? 5. Hvad er det værste, du har gjort i en brandert? 6. Har du nogen sinde været stiv på arbejde 7. Hvad er det vildeste pis, du har taget på din chefredaktør? 8. Hvad er dit fedeste personalegode? 9. Hvad er den vildeste opgave, du har været på? 10. Fortæl en blondine joke Michael Jeppesen. Men han havde nu fortjent det. Og hvis jeg gør det igen, har han nok fortjent det igen. Så bliver det jo nok ikke sidste gang. 1 point. Jeg vælger at tro, at det var min personlighed, der gjorde udslaget... Naivitet er en dyd, men når man nu har en hel forside at love væk. 0 point. Det kan dårligt kaldes et interview, men Dea og Sandra fra Gaden i Aalborg var ufattelige... Ellers Gry Bay. Lebbeporno gør piger frække, ikke lækre. 0 point. Puha, jeg er altid en stiv fedthas, når jeg går ud i byen, så det bliver ikke mere end kroner. Vi skulle hilse fra Prins Joakim og sige 0 point. Kaldt min mor en uvidende ko. Hun tog det faktisk overraskende pænt. Hvis hun kun kan svare muuh, så stå pokker i det. 0 point Oh jo. Nattelivsreportager, stortests, morgenmøder - det er hårdt arbejde at drikke så meget. Men et arbejde. 1 point. Bildt ham ind, at jeg synes AGF var et ok fodboldhold. Det er de ikke. Korrekt. Det ved alle. 0 point. Alkohol. Rigtig meget alkohol. Et gode man kan forholde sig til. Ligesom våben, kvinder og suppe. 1 point. Footballkamp i Miami. Det har Claus Elming også. 0 point. Hvad kan man konkludere, når en blondine går ud på toilettet med sæd løbende fra begge mundvige?... Gulvet er vatter. For stil og udførelse gives 1 point. Selvfølgelig! Nicholas Winding Refn for eksempel var ikke glad for, at vi havde sendt en kvindelig anmelder til Pusher 3. Han ville have en ny anmelder, men blev i stedet svinet til i næsten hele det næste nummer. Vi har altså også integritet nogle gange Skal der svines, så skal der! Og integritet, er det ikke et krydderi? 1 point. Nu er jeg jo udstyret med en utrolig dejlig kæreste, så piger har jeg ikke forsøgt mig med, men jeg har da scoret 500 kroner fra verdensmesteren i poker i forbindelse med en artikel Er det det man kalder luderjournalistik? 0 point. Men hvis man ikke kan score, gælder det vel om at have en god hånd. Det må være Ibi Støving. Tv-frækkerten fra Paradise Hotel Hotel eller ej. Ibi Støvring er en snitte. 1 point Jeg er en lørdag vågnet op med dankortkvitteringer for fem tusind kroner efter en noget våd aften med strip og morgenbar Det lyder som om, du fik den store menu. 1 point. På en interrail-tur er jeg hoppet af toget på en unavngiven hollandsk station uden pas og penge efter lidt for meget Jack Daniels undervejs. Jeg blev heldigvis fundet, inden toget kørte videre Hvis toget havde kørt videre, måtte du ikke nøjes med 0 point. Et par gange har jeg da måttet væde ganen i den gode sags tjeneste. En intensiv guldøls-test tager nok prisen. En dans med den gyldne dame giver 1 point. Jeg har været tæt på at overtale ham til at købe Iddi Alkhag til Drømmeholdet Hvad laver I egentlig på de redaktioner? Journalistik??? 0 point Puh, der er jo så mange. Men det må nok være, at hvis bare idéen er der, så gør det ikke noget, at historien foregår uden for landets grænser. Ingen alkohol? Det grænser til det kedelige (og uvæsentlige). 0 point. Enten da jeg var i Afghanistan for at lave en artikel om de danske tropper derovre, eller da jeg var i London for at spille poker mod verdens bedste. Våben og poker! Sådan! Vi vender riverkortet og finder 1 point til dig. Hvorfor har blondiner nøjagtig en hjernecelle mere end køer? For at undgå, at de skider over det hele, når man hiver dem i patterne Gængs viden, men sjovt. 1 point. 6-4 TIL DJH. LASSE SCHELBÆK SIKRER FHM OG DJH ÆREN. VI VILLE OPKALDE EN GADE EFTER DIG, MEN DET VISTE SIG AT GADENAVNET ALLEREDE FINDES.

18 18 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS NOVEMBER 2005 Tekst Brian Martin Rasmussen Foto Flemming Nielsen DIRTY MAGAZINE Praktikanten fik sproget frisket op på Rapport Det frække blad Rapport har gennem tiderne haft 14 journalistpraktikanter. Her fik man en tid med fest og spændende mennesker og nøgne damer Rapport har en lang og ofte broget historie som klassens slemme dreng. Nok mest på grund af billederne, men også artiklerne, der i mange år lagde standarden for lige på og hårdt -journalistik i Danmark. Det startede som ugeblad i 1972, og allerede i starten var det et livsstilsblad, der blev modvægt til rødstrømpehalløjet, som Rapports nuværende chefredaktør Jan Nielsen udtrykker det. Hele 14 praktikanter har i årene 1979 til 1996 haft spalteplads i Rapport. Nu er der ingen producerende journalister ansat på månedsbladet mere. I stedet sidder der fire medarbejdere og en sekretær, der laver syv af den slags blade, der ikke er for sarte sjæle eller Indre Mission. Artiklerne i bladet bliver lavet af freelance journalister og bliver bearbejdet på redaktionen. Han ser dog især tilbage på ét guldrandet øjeblik i sin tid på Rapport. Trine Michelsen var en kendt nøgenmodel på det tidspunkt. Rapport betalte for hendes brystoperation, imod at bladet fik lov til at skrive en historie om operationen. Jeg skrev artiklen, og et frynsegode var, at jeg var den første, der masserede hendes bryster. Torsten Cilleborg griner ved tanken. Det var tider, dengang på Rapport. RAPPORT brian@mail.djh.dk Chefredaktør Jan Nielsen bestyrer syv frække blade i Danmark. Rapport, PS Pigespecial, Express, Super, Tegnesex, Tidens Mand og Donna, der alle hører under Aller koncernen Praktikken trak ud Torsten Cilleborg ville i 1989 i praktik på Rapport, fordi hans sprog var tørt og kedeligt efter et år på statskundskab. Jeg ville have længere tid til at lave artikler og få frisket sproget op. Jeg blev glad for at være der. Der var altid fest og ballade, og der blev holdt nogle gevaldige redaktionsmøder, hvor whiskyflaskerne kom på bordet. Jeg ville også se på nøgne damer. Jeg var 21 år dengang og havde en sund og naturlig interesse for sex. Men det var også en chance for at møde spændende mennesker, der havde oplevet spændende ting det var stjernedrysset, for fa en! udbryder han. Det endte med, at han fik forlænget sin 12 måneders praktiktid til 18 måneder. Han fik endda lov til at fortsætte arbejdet GAMMEL I GAMET Jan Nielsen har været redaktør på Rapport siden på Rapport et par år endnu uden at komme tilbage på 7. semester. Faktisk blev han aldrig færdig på Journalisthøjskolen, og derfor mangler diplomet i dag. Det hindrede dog ikke Torsten Cilleborg i at få en journalistisk karriere på Vendsyssel Tidende, Randers Amtsavis og nu Bornholms Tidende. Lang levetid på chefposten Rapport har altid kæmpet med fordomme, som for eksempel useriøsitet, og at det eneste, der er under Se & Hør i journalistisk standard, er Rapport. Når journalisterne ringede og ville lave interviews og portrætter, blev svaret ofte nej, når man præsenterede sig som journalist på Rapport. Fordomme er selvbekræftende, og man lader efterhånden være med at bekræfte de værste fordomme og prøver ellers at holde lav profil, siger Rapports chefredaktør Jan Nielsen. Han har siddet på blad-pornoens tinde i Danmark siden Selvom han har været chefredaktør for Rapport i 16 år, vil han ikke skifte til et mere stuerent medie. Hvorfor skulle jeg det? Jeg har det fint her, siger han og uddyber: Det at kigge på nøgne piger bliver et arbejde ligesom alt andet. Men det er da sjovere at kigge på flotte piger frem for maskindele. For meget porno Torsten Cilleborg var på Rapport fra 1987 til Men den konstante fest på redaktionen ebbede efterhånden ud for ham. Det tog en drejning, mens jeg var der. Det blev bare porno. Det var sværere at ringe op til folk og sige, man var fra Rapport. Mange ville ikke være med. Det flytter noget ved ens menneskesyn, og det kommer snigende ind på en. Man mister tanken for, hvad der er seriøst, og hvad værdierne i livet er. Det blev pub og underholdning og fis og ballade, fortæller han. Bladene udkommer i oplag på og koster mellem 60 og 100 kroner Målgruppen er hovedsagligt enlige mænd, der på grund af deres erhverv og andre forhold gør, at de har meget tid til sig selv Flere kendte journalister har skrevet for Rapport. Kurt Thyboe var legendarisk de 10 år han var på bladet, og også Jesper Klit har optrådt med byline i bladet For få ansatte med journalistisk erfaring gør, at Rapport ikke er godkendt praktiksted mere Flemming Nielsen, der har hjulpet med billeder til denne artikel, er i øvrigt fotograf på Rapport. Det har han været de sidste 21 år, hvor han har fotograferet over piger uden tøj på

19 FOKUS ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER Tekst Anna Ruskjær Keemink Foto Brian Berg KARRIEREBOOST Neger med eget magasin Jobbet som vært på Negermagasinet gav i sommer DHJ eren Vincent Byakika mulighed for at bo halvanden måned i luksus i Los Angeles Egentlig havde han slet ikke tid til det. Han var lige blevet færdig med et praktikforløb på FDM s blad Motor og skulle tilbage til 7. semester på Journalisthøjskolen. Men tilbuddet om at blive den ene af to værter på DR2 s ungdomsprogram Negermagasinet lokkede alligevel Vincent Byakika så meget, at han blev nødt til at sige ja. På DJH blev et forløb med mange undervisningstimer byttet til et med lidt færre. På den måde fik Vincent Byakika tid til at tage til København et par gange om ugen for at forberede og lave optagelserne til programmet i TV Byen ved siden af studiet på DJH. I Negermagasinet er 29-årige Vincent Byakikas rolle at være den seriøse og reflekterende type, mens medværten John Zulu er lidt mere useriøs. Den rollefordeling har Vincent Byakika det helt fint med. Jeg har ikke noget imod at lave noget gøgl, og det gør vi helt sikkert også. Men der må også godt være lidt seriøsitet i det, vi laver, siger han og fortsætter: Selvom det er underholdningsjournalistik, er det jo også på mange måder seriøst. Et interview skal jo stadig være godt, selvom det er til et underholdningsprogram. Boede i Val Kilmers hus Vincent Byakika har været vært på Negermagasinet i over et år nu, og i sommerferien bragte værtsrollen ham halvanden måned til Los Angeles. Sammen med resten af holdet på Negermagasinet boede han i en kæmpe villa i Hollywood Hills. Det var super sjovt at være derovre en helt unik oplevelse, fortæller han. I løbet af de seks uger, holdet tilbragte i LA, havde Vincent Byakika fem fridage i alt. Det var hårdt arbejde, men også skideskægt at få lov til at tage rundt og interviewe en masse mere eller mindre kendte Hollywood-stjerner. Udover at lave kommende afsnit af Negermagasinet fik Vincent Byakika og holdet også tid til at tage på et par roadtrips rundt i USA, gå på dyre restauranter og fyre den af med store fester og mange gæster i det lejede hus. Alt sammen på DR s regning. Cheferne bestemmer Til gengæld fik Vincent Byakika og hans kolleger fra Negermagasinet produceret en hel sæson af programmer i løbet af tiden i USA. Afsnittene bliver sendt indtil en gang i januar. Derefter er det måske slut måske ikke. Man ved aldrig helt. Måske bestemmer DR sig for, at de vil have flere programmer. Men det er cheferne, der bestemmer det, siger Vincent Byakika, som dog ikke umiddelbart ville have noget imod at fortsætte med at lave underholdningsjournalistik på tv. Vincent Byakikas interesse lå egentlig oprindeligt i den skrevne journalistik, og han har da heller ikke haft et eneste tv-forløb i sin tid på Danmarks Journalisthøjskole. Men som han siger: Det er fedt at være på DR. Der er gode kolleger og masser af muligheder, så det ville klart være fedt at blive der. Men jeg kunne også godt tænke mig at komme til at skrive igen. TV-VÆRT Vincent var i USA for at producere Negermagasinet. Mangler hovedopgaven Om kort tid skal Vincent faktisk i gang med at skrive igen. På grund af arbejdet med Negermagasinet fik han nemlig ikke tid til at skrive hovedopgave i foråret, og den starter han på til november. De næste tre måneder kan du se ham hver torsdag aften på DR2, eller når han en gang imellem dukker op som bartender fredag eftermiddag i Fredagsbaren. annakeemink@mail.djh.dk Tekst Søren Søgaard & Martin Burlund SPECIALMAGASINER De snævre målgrupper Specialmagasiner med snævre målgrupper hitter. Det skyldes økonomi, samfund og individualitet, siger lektor Christian Breinholt Gastro. Plastique. Mama. Specialbladene har kronede dage. Tendensen er ikke til at tage fejl af. Jævnligt skyder nye specialmagasiner frem og udfylder flere og flere nicher. Lektor i mediekundskab ved Danmarks Journalisthøjskole Christian Breinholt fortæller, at specialbladene har oplevet en stor udvikling. Der har været en kraftig stigning i antallet af de mere faglige blade og magasiner. Herunder også de gratis magasiner om musik og livsstil, siger han. Specialmagasinerne udmærker sig ved at koncentrere sig om at specialisere sig i specifikke områder og temaer. Og deres læsere har ikke noget imod at betale for de dyre specialmagasiner. Venindesnak Christian Breinholt peger på, at magasinerne ofte er underholdning med indhold. Det er meningen, at man skal blive klogere, mens man bliver underholdt. De nye specialmagasiner har ofte trendsættende emner på dagsordenen. Flere af pigebladene indeholder almindelig venindesnak, og tager fat på emner som sex. På den måde bliver bladene en slags erstatning for den gode veninde, siger Christian Breinholt og forklarer, at omkostningerne for bladproducenterne er blevet væsentligt lavere. Rent teknisk er det blevet billigere at producere magasiner i en flot kvalitet. De bliver ofte produceret billigt i udlandet. Det betyder, at udgiverne er mere villige til at satse på nye udgivelser. Individet i centrum Ifølge Christian Breinholt kan specialmagasinerne ses som en del af tidens trend. Det moderne menneske realiserer sig selv og skaber egen unikke identitet. Individualisering er tidens tendens. Man skal skabe sin egen identitet, og det er specialbladene med fokus på særlige områder medvirkende til. Der er også blevet flere singler, og de har et større medieforbrug, fordi de har mere tid til sig selv, siger Christian Breinholt og tilføjer: Men de er også populære, fordi den moderne verden stiller krav til, at man er velinformeret. Illustreret Bunker har talt med to specialmagasiner, Djemba og Plastique, om målgrupper og nicher. Læs deres svar i artiklerne til højre. bejs@mail.djh.dk Djemba Vi har sat os på en niche, som aviser ikke interesserer sig for, siger Mik Aidt, der er chefredaktør på Djemba. Djemba udkommer fire gange om året i 2000 eksemplarer. Målgruppen er folk, der spiller verdensmusik og mennesker, der lever i blandede ægteskaber, som har lyst til at holde sig orienteret om, hvad der sker udenfor Danmark på den musikalske scene. Mik Aidt fortæller, at bladet også bliver brugt som et netværk mellem skribenterne på bladet, der beskriver sig som inspiration mellem kulturer. Redaktionen består af gratis arbejdskraft i form af foredragsholdere, dj s og freelancejournalister, der interesserer sig for denne niche. Hvis der ikke var nogen mennesker, der havde brug for Djemba, så havde vi ikke eksisteret i dag, siger Mik Aidt. burlund@mail.djh.dk Plastique Vi har bare et lille bitte blad, siger Bjørg Sylvest, der er ansvarshavende redaktør på magasinet Plastique. Det lille bitte blad har dog et oplag på , og dets formål er, at folk, der overvejer en plastiskoperation, skal have den bedste information. Først var målgruppen for bladet storbykvinder mellem 25 og 55 år, men Plastique måtte erkende, at målgruppen var for klejn. Mange mænd læser bladet, samt mennesker over 55 år. Og de solgte abonnementer er spredt over hele landet Først tænkte vi, at det var high class folk, men det ligger ekstremt spredt. Det, der berettiger vores eksistens er, at det stadig er lidt tabubelagt, at man bruger penge på sig selv og interesserer sig for sit udseende. Der er ikke nogen steder, hvor man kan gå hen og få de fornødne informationer, siger hun burlund@mail.djh.dk

20 20 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS NOVEMBER 2005 Tekst Niels Christian Melgaard PRAKTIKANT Radio på Dolph sk Kronsj! og Go morgen P3 er journalistik på lige fod med hardcore nyhedsjournalistik på Radioavisen eller en af morgenaviserne. Det mener en af praktikanterne på DR P3 Hvad har flodhesten Dolph med journalistik at gøre? Til programmet Kronsj! har praktikant på Danmarks Radios P3, Troels Trads Hansen, lavet indslag til et interview med Søren Espersen (DF). Troels Trads Hansen har i sin research fundet frem til forskellige statements, som Søren Espersen i programmet skal præsenteres for. En lille finte er, at det er den autoritære og fascistiske Dolph fra DR2- programmet Dolph & Wulff, der indtaler synspunkterne. Det er én af de opgaver, en praktikant bliver udsat for på P3. Siden februar i år har Troels Trads Hansen været i praktik hos Statsradiofonien. Først hos Go morgen P3. Det er en udfordring at møde klokken fire om morgenen og skulle finde historier og lave uplines til morgenens udsendelse. Det er også ret grænseoverskridende at vække undervisningsministeren klokken seks om morgenen for at få ham til at medvirke i Go Morgen P3, siger Troels Trads Hansen. En upline Vi skal være underholdende, men samtidig oplysende. - Troels Trads, praktikant på P3 går i al sin enkelhed ud på at ringe interviewofferet op for at få en kommentar til en aktuel sag. Hele smøren, med en kort indledning, spørgsmål og ministerens svar, samt en afslutning, skriver han ned og giver til værten på programmet. På det fastlagte tidspunkt for indslaget bliver interviewpersonen ringet op igen, og han gentager så sine svar denne gang for lytterne og for at få værten på programmet med. Underholdende og oplysende Troels Trads Hansen valgte P3 som praktiksted, fordi han gerne ville lave en anden form for journalistik. Jeg synes, det kunne være fedt at komme til at lave anderledes journalistik end almen nyhedsjournalistik. På for eksempel Go Morgen P3 skal historierne vinkles skarpt og anderledes. Vi skal være underholdende, men samtidig oplysende, siger Troels Trads Hansen. Selv om der er forskel på historierne på P3 og i Radioavisen, er det den samme indgangsvinkel til en nyhedshistorie. Jeg mener ikke, at den journalistiske tilgang er meget anderledes end andre steder. Jeg bruger de værktøjer, som jeg har med fra skolen og går til historierne på samme måde. Mange af de historier, som vi har på P3, kan sagtens laves som en nyhed lige ud af landevejen, men på et program som Go Morgen P3 er vi tvunget til at vinkle historien anderledes, fortæller Troels Trads Hansen. Savner skæv journalistik P3-praktikanten lever og ånder for underholdningsjournalistikken. Det meste af tiden er det sjovt, og der er fart på, men der er også en anden side af medaljen. Nogle gange har jeg siddet med en historie, hvor jeg er tvunget til at komme med en skæv vinkel, hvor den bedste historie egentlig lå lige for. Men nogle gange må vi smide en historie, fordi den har været bragt i de andre medier, og der ikke rigtig kan laves en skæv vinkel på den, ærgrer Troels Trads Hansen sig. Når han kigger tilbage på førstedelen af sin journalistuddannelse, kan han godt se, at han mangler den lidt mere skæve formidling. På DJH er der ikke tradition for at lave underholdningsjournalistik. Det er ærgeligt, at der ikke er mere fokus på det område. Jeg har savnet det ind i mellem på den plads, som jeg sidder på nu. Der er fyldt med underholdningsjournalistik på hylderne i kioskerne. Fodbold, musik, film. Jeg mener, at skolen bør opprioritere dette område, siger Troels Trads Hansen. Så hvis det utænkelige sker, at Dolph kommer til magten, skal det nok blive sjovere at lave journalistik på Danmarks Journalisthøjskole. melgaard@mail.djh.dk