OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version"

Transkript

1 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version

2 Indhold OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver. Udarbejdet af en ekstern arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Udgiver: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Ansvarlig institution: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003 Design: 1508 A/S Tryk: Arco Grafisk Distribution: J.H. Schultz Grafisk A/S Emneord: Overvægt, forebyggelse, behandling, evidens, dokumentation, anbefalinger, handlingsplaner Sprog: Dansk Pris: 100 kr. (inkl. moms) URL; Version: 1,0 Versionsdato: 19. marts 2003 Format: pdf, html ISBN trykt udgave ISBN elektronisk udgave Denne rapport citeres således: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt Forslag til løsninger og perspektiver. Kort version. For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge København S Tlf Hjemmeside Publikationen kan hentes og bestilles på eller bestilles hos J.H. Schultz Information A/S, Albertslund, tlf , FORORD 5 I. BAGGRUND 7 II. PROBLEMET OVERVÆGT Problemer overvægt Danskernes kost- og motionsvaner Følger af svær overvægt Vægttab Hvad gør én overvægtig? Hvem er i risiko? Hvordan forebygges overvægt hos voksne? Hvordan forebygges overvægt hos børn og unge? Opsporing Behandling af svær overvægt 12 III. FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN Mål Målgrupper Dokumentation 16 IV. ANBEFALINGER Anbefalinger Indsatstyper Niveauer 18 V. MÅLGRUPPER Børn og unge (generelt) 5.2 Børn og unge med overvægt og/eller særlig risiko for at udvikle svær overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme Voksne (generelt) Voksne med moderat overvægt og/eller særlig risiko for at udvikle svær overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme Voksne med svær overvægt 28 VI. UDDANNELSER 30 VII. BEHOV FOR YDERLIGERE DOKUMENTATION 31 VIII. ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING 32

3 Forord Sundhedsstyrelsen tog i september 2001 initiativ til at udarbejde et oplæg til en national handlingsplan for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Denne udgave er en kort version af det samlede oplæg, hvor man kan få en mere grundig indføring i den videnskabelige baggrund og overvejelserne bag de udvalgte anbefalinger. Baggrunden for planen er, at svær overvægt er et hastigt stigende problem i Danmark. Det anslås, at 10-13% af danskerne er svært overvægtige, hvilket svarer til mindst danskere. Ydermere stiger antallet af svært overvægtige børn og unge dramatisk. Svær overvægt har en række konsekvenser, der kan resultere i alvorlige følgesygdomme og også komme til udtryk i form af dårlig trivsel og social isolation. Udover de personlige omkostninger belaster svær overvægt derfor de offentlige budgetter over en bred front. Der er behov for handling, både hvad angår den enkeltes livsstil, samfundets indretning og de normer, der gælder, hvor mennesker færdes. Planens forslag til forandringer vil derfor kræve en bredere forståelse end det, der angår det rent medicinske. Sundhedsvæsenet har en central rolle i behandling og rådgivning af det enkelte menneske vedrørende sundhedsspørgsmål, men årsagerne til svær overvægt er så komplekse, at sundhedsvæsenet ikke kan løfte opgaven alene. At fremme sundhed og forebygge svær overvægt forudsætter, at andre discipliner, fagområder og sektorer bidrager og kræver både lokal, regional og national fokus. Svær overvægt opstår hos enkeltpersoner, og kun det enkelte menneske kan modvirke problemet. Men det er samfundets opgave at etablere rammer, der støtter borgerne i deres bestræbelser på at opnå en stabil vægt. Derfor fokuserer planen på, hvad det enkelte menneske kan gøre, hvad der kan gøres i fællesskab, og hvordan samfundet kan støtte den enkeltes bestræbelser på at opnå en hensigtsmæssig vægt. Planen lægger ikke op til et bestemt slankhedsideal, men til en nuanceret opfattelse af krop og sundhed, hvor det at være slank ikke automatisk er lig med at være sund, og hvor overvægt ikke i sig selv behøver at medføre dårlig fysisk og psykisk trivsel. Opfattelsen af et godt liv er meget individuel hvilket også er planens udgangspunkt. Ved implementering af planen er det derfor vigtigt at budskaberne er nuancerede og køns- og aldersdifferentierede, så indsatsen for at forebygge svær overvægt ikke fremmer kropsutilfredshed og spiseforstyrret slankeadfærd, især blandt teenagere. I denne korte version af planen er der lagt vægt på det praktiske perspektiv, hvor det beskrives, hvad man kan og bør gøre i forhold til forskellige målgrupper. Desuden er der lagt vægt på en arbejdsdeling mellem det private, fællesskaberne - på fx skoler og arbejdspladser - og de offentlige instanser. Sundhedsstyrelsens mål med denne plan er at se problemet overvægt i en helhed og skabe grobund for erfaringsudveksling og dialog om den fremtidige indsats. Ved hjælp af videndeling og erfaringsudveksling på styrelsens hjemmeside og i nye netværk håber vi, at der er mange, der vil tage livtag med overvægten. Det er nu, der skal handles. Der er ingen undskyldning for at vente. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke Ernæringsrådets arbejdsgruppe for bidraget til dokumentationsafsnittet. Ligeledes skal der lyde en stor tak til den eksterne arbejdsgruppe, som har ydet en vigtig indsats for at skabe en fælles faglig platform bag Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen, marts 2003 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør 4 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 5

4 Vigtige budskaber I. Baggrund Der er forskel på svær overvægt, som indebærer en sundhedsrisiko, og almindelig utilfredshed med lidt ekstra kilo på kroppen At være slank er ikke automatisk lig med at være sund Overvægt behøver ikke i sig selv at medføre dårlig fysisk og psykisk trivsel En stabil vægt er bedre end vægttab, der ikke holdes Voksne er vigtige rollemodeller for børn, husk derfor: Brug mindre tid foran skærmen Brug bilen mindre Lad være med at mobbe overvægtige Daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og fritidssektoren er vigtige rammer for sunde vaner. Særligt afgørende er: Adgang til sund mad og frisk drikkevand Ingen sodavands- og slikautomater Bevægevenlige miljøer, trapper frem for elevator Leg og bevægelse som en del af hverdagen WHO påpegede i , at forekomsten af overvægt stiger med en alarmerende hastighed specielt blandt børn. I 1999 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en redegørelse for overvægtsproblemets omfang i Danmark 2, og i 2001 udgav Dansk Selskab for Adipositasforskning en klaringsrapport 3. Begge danske redegørelser peger på, at problemet også er stigende i Danmark især blandt yngre voksne og at der er behov for en forebyggende indsats. I efteråret 2001 nedsatte Sundhedsstyrelsen en ekstern arbejdsgruppe (se s. 32) med henblik på at udarbejde et forslag til en national handlingsplan mod svær overvægt i Danmark. I september 2002 holdt Sundhedsstyrelsen i regi af det danske EU formandskab en konference om svær overvægt. På konferencen fremlagde førende internationale forskere dokumentation for overvægtsproblemets omfang og konsekvenser. Konferencens konklusion var, at der her og nu bør sættes ind med forebyggelse og behandling ud fra det eksisterende faglige grundlag sideløbende med, at der indsamles ny viden. Som opfølgning på konferencen vedtog Det Europæiske Råd den 2. december 2002 en række rådskonklusioner 4, som understreger nødvendigheden af at forebygge og reagere på de problemer, der følger af svær overvægt og at benytte en tværfaglig indgangsvinkel. Sideløbende med arbejdet i Sundhedsstyrelsen har Ernæringsrådet udarbejdet en rapport om betydningen af faktorer for udviklingen af overvægt - oplæg til en forebyggelsesindsats 5. Sundhedsstyrelsen og Ernæringsrådet har indgået en aftale om, at Ernæringsrådets rapport danner grundlag for den del af Sundhedsstyrelsens forslag til handlingsplan, der vedrører dokumentation inden for området. Der henvises til Ernæringsrådets rapport for en grundigere gennemgang af dokumentationen. TABEL 1 Klassifikation af overvægt i henhold til WHO s definitioner (inddelingen refererer til helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvægt og gælder kun for voksne) Klassifikation Alternativ benævnelse BMI (kg/m 2 ) Helbredsrisiko Undervægt <18,5 Afhænger af årsagen til undervægten Normalvægt 18,5-24,9 Middel Overvægt 25 Moderat overvægt 25-29,9 Let øget Svær overvægt Fedme 30 - Klasse I Fedme 30-34,9 Middel øget - Klasse II Svær fedme 35-39,9 Kraftigt øget - Klasse III Ekstrem svær fedme 40 Ekstremt øget 1 WHO, Obesity - Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation on Obesity, Geneva. WHO, BL Heitmann, Richelsen B, Laub Hansen G, Hølund U. Overvægt og fedme befolkningens sundhed set i relation til den øgede forekomst af fedme i Danmark. Sundhedsstyrelsen Svendsen OL, Heitmann BL, Mikkelsen KL, Raben A, Ryttig KR, Sørensen TIA et al. Svær overvægt i Danmark. Klaringsrapport. Ugeskr Læger 2001;163 Suppl 8 4 Se områder/sundhed og forebyggelse/svær overvægt/eu konferrence/konklusioner 5 Richelsen B, Astrup A, Hansen GL, Hansen HS, Heitmann BL, Holm L, Kjær M, Madsen S AA, Michaelsen KF, Olsen S. Den danske fedmeepidemi: Oplæg til en forebyggelsesindsats. Ernæringsrådet OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 7

5 II. Problemet overvægt 2.1 Problemet overvægt Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier. Siden 1987 er der sket en stigning på næsten 75%. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse. Aktuelt er 30-40% af den voksne befolkning overvægtige (BMI 25). Det drejer sig om mere end 1.3 mio. danskere % er svært overvægtige (BMI 30 ), hvilket svarer til ca personer. Næsten vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt (BMI 35). Også blandt børn er der sket en foruroligende stigning i forekomsten af svær overvægt gennem de senere år. I 1997 var 7-10% af børnene i klasse overvægtige. Ca. 4% var svært overvægtige, hvilket betyder en tredobling i perioden fra Udviklingen i Danmark afspejler en global trend, som ifølge WHO indebærer, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil 60-70% af alle europæere være overvægtige i FIGUR 1 FIGUR 2 Kilde: Ernæringsrådet 2003 Glostrup: Befolkningsundersøgelserne Glostrup (målte værdier) SIF: Statens Institut for Folkesundheds gentagne befolkningsundersøgelser (selvoplyste værdier) ER: Ernæringsrådets beregning med korrektion for underrapportering (selvoplyste værdier) Kilde: Ernæringsrådet OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 9

6 Problemet overvægt Problemet overvægt 2.2 Danskernes kost- og motionsvaner Den gennemsnitlige indtagelse af energi er faldet de sidste årtier blandt både børn og voksne, samtidig med at forekomsten af overvægt er steget. Selv om danskerne i gennemsnit indtager mindre energi, er der grupper i befolkningen, som både har et højt energiindtag og et lavt energiforbrug. Samtidig er børn og unges indtag af sukker alt for højt. 14% af børnenes energiindtag kommer fra sukker (anbefalingen er max. 10%), og tre ud af fire børn og unge spiser for meget sukker. Over halvdelen kommer fra slik, kager og is, og mere end en tredjedel kommer fra bl.a. sukkersødede sodavand. Flere og flere danskere har fået stillesiddende arbejde, og det ser ikke ud til, at de, der er inaktive i arbejdstiden, kompenserer ved at være fysisk aktive i fritiden. Den daglige transport er blevet mindre fysisk krævende. Afstanden mellem hjem og arbejde bliver stadig større og det samme gør bilparken. Til gengæld bliver der cyklet mindre. Alt i alt tyder udviklingen på, at gennemsnitsdanskeren indtager mere energi end nødvendigt i forhold til energiforbruget. 2.3 Følger af svær overvægt Svær overvægt er forbundet med øget sygelighed og dødelighed og med dårlig trivsel og social isolation. Risikoen for at blive syg er afhængig af graden af overvægt. Det er særligt farligt, hvis fedtet sætter sig på maven (æblefacon). Overvægt påvirker kroppens stofskifte, og det spiller en rolle for udviklingen af type-2 diabetes, den såkaldte alders- eller livsstilssukkersyge, hjerte-/karsygdom og visse cancerformer. Desuden øger overvægt risikoen for slidgigt, lungeproblemer og søvnforstyrrelser. Endelig øger overvægt og gentagne slankekure risikoen for spiseforstyrrelser. Svært overvægtige diskrimineres ofte i skoler og på arbejdsmarkedet. Særligt børn rammes hårdt, og både børn og voksne med svær overvægt lider ofte under lavt selvværd, social isolation, depression og angst. Der er ikke foretaget en egentlig økonomisk analyse af de faktiske omkostninger forbundet med svær overvægt i Danmark. Det er beregnet, at 4-8 % af sundhedsbudgettet går til overvægtsrelaterede sygdomme, og hvis den hastigt stigende vækst af svær overvægt fortsætter, vil disse udgifter naturligvis stige. 2.4 Vægttab Normalvægtige lever længere end overvægtige og dødeligheden stiger, jo højere BMI er over 30. Et tilsigtet vægttab medfører, at den enkelte får det bedre, både psykisk og fysisk. Den gavnlige virkning af vægttabet ser man især hos mennesker, der allerede har følgesygdomme i forbindelse med deres overvægt. Behandling af svær overvægt bør derfor altid tilrådes især når der er komplikationer til overvægten. Det vigtigste er at forebygge overvægt og undgå store udsving i vægten. 2.5Hvad gør én overvægtig? Overvægt er udtryk for længere tids ubalance, hvor indtaget af energi overstiger den energi, man forbruger (positiv energibalance). Årsagerne til ubalance er komplekse og omfatter både adfærd, miljø og biologiske forhold. En energitæt kost altså mad med et højt indhold af fedt og/eller sukker kan være med til at øge risikoen for moderat og svær overvægt. Det gælder særligt for personer, der har en stillesiddende livsstil og i øvrigt er disponerede for overvægt. En kost med lav energitæthed altså mad med et lavt indhold af fedt og sukker og et højt indhold af fibre - kan på den anden side være med til at nedsætte risikoen for vægtstigning og svær overvægt. Fysisk aktivitet spiller positivt ind på en række følger af svær overvægt, fx type-2 diabetes, forhøjet blodtryk eller kolesterol i blodet. Effekten er størst, hvis den fysiske aktivitet bliver kombineret med et lavere indtag af energi. Fysisk aktivitet bidrager til, at man kan fastholde en stabil kropsvægt, uden nødvendigvis at tabe sig, med mindre man kombinerer det med at lægge sin kost om. Man ved, at de psykosociale faktorer har betydning for svær overvægt, blot ikke hvordan. Men svær overvægt forekommer især i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser og de laveste indkomster. Man mener desuden, at samspillet mellem forældre og børn har en særlig betydning, både når det drejer sig om at forebygge og behandle svær overvægt hos børn. Endelig spiller arv en væsentlig selvstændig rolle, og arven har måske indflydelse på følsomheden for miljøfaktorer, der fremmer risikoen for overvægt. Ens køn har betydning for kroppens fordeling af fedtvæv - mænd bliver typisk æbleformede, mens kvinder typisk bliver pæreformede, hvis de tager på i vægt og det påvirker risikoen for følgevirkninger. Desuden er der med alderen forskellige kritiske perioder, dvs. perioder hvor man lettere kan tage på i vægt. For kvinders vedkommende er det især under graviditet og i forbindelse med overgangsalderen, mens der hos mænd ofte sker en udjævning af vægttilvæksten ved års alderen. 2.6Hvem er i risiko? Personer med svær overvægt i familien har en øget risiko for selv at udvikle svær overvægt. Børn i familier med svært overvægtige forældre bliver ofte selv svært overvægtige og årsagen kan være såvel genetiske faktorer som familiens kost- og motionsvaner. Hvis man er svært overvægtig og har type-2 diabetes forhøjet blodtryk forhøjet kolesterolindhold i blodet eller hjerte-/karsygdom i den nærmeste familie har man øget risiko for at få komplikationer. Kvinder udvikler hyppigere ekstrem svær overvægt end mænd, og det sker ofte i forbindelse med graviditet og overgangsalder. Storrygere og især unge mennesker tager ofte på i vægt, hvis de holder op med at ryge. Desuden findes der en række medicintyper, som øger risikoen for, at man tager på i vægt. En mindre gruppe lider af tvangsoverspisning, Binge Eating Disorder (BED), som er en psykiatrisk lidelse, der forekommer hos ca. 2% af den voksne befolkning. Blandt overvægtige forekommer BED hos ca. 8%. 2.7 Hvordan forebygges overvægt hos voksne? Vi ved meget lidt om, hvordan man forebygger svær overvægt. De resultater, vi har, viser, at det er muligt at bremse stigningen af svær overvægt i en befolkning, men tyder samtidig på, at det er væsentligt sværere at forebygge svær overvægt end at sænke kolesteroltal og begrænse rygning. Man ved heller ikke nok om, hvordan man forbedrer de sundhedsprofessionelles indsats over for forebyggelse og behandling af overvægtige. Der er dog nogle metoder, som er lovende, og som bør undersøges nærmere. De består bl.a. i, at man efteruddanner sundhedspersonale, tilbyder behandling hos diætist og iværksætter en tværfaglig og tværsektoriel indsats. Desuden er der gode resultater med opfølgning og gentagne påmindelser fra behandlerens side. Til syvende og sidst er det er nødvendigt at vurdere og udarbejde nye strategier, som tager udgangspunkt i danske forhold og retter sig mod den danske befolkning, hvis man vil reducere problemet med overvægt i Danmark. 10 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 11

7 Problemet overvægt Problemet overvægt 2.8Hvordan forebygges overvægt hos børn og unge? De fleste indsatser over for børn og unge har skolen som ramme og sætter fokus på øget fysisk aktivitet og sunde madvaner. Indsatser, der kombinerer forskellige strategier, er ikke undersøgt, men indsatser i skolen kombineret med involvering af familien, synes at have en vis effekt. Man ved, at et vigtigt bidrag til at forebygge overvægt hos børn og unge er, at de bruger mindre tid på TV og computerspil. Der skal flere studier til for at klargøre, hvilke indsatser, der er effektive. Det er imidlertid vigtigt at skride til handling nu og skabe ny viden om forskellige metoder og deres effekt samtidig med, at man går i gang med at løse problemet. 2.9Opsporing Den primære sundhedstjeneste har en nøgleposition i forhold til at opfange uheldig vægtudvikling i tide. Den praktiserende læge kan reagere på vægtændringer hos patienter, der henvender sig i anden anledning og lade vægthåndtering indgå som en naturlig del af behandlingsplanen for personer med overvægtsrelaterede sygdomme, såsom type-2 diabetes, hjerte-/karsygdomme, forhøjet blodtryk og visse cancer- og gigtformer. Og når læger udskriver medicin, der kan øge vægten, bør det ledsages af rådgivning om hvordan vægtstigning undgås. I forbindelse med graviditetsundersøgelser kan praktiserende læger og jordemødre spille en aktiv rolle for at støtte kvinder i ikke at tage unødigt på i vægt. Det er afgørende, at voksne omkring et barn med en uheldig vægtudvikling griber tidligt ind. Den kommunale sundhedstjeneste gennemfører regelmæssigt højde- og vægtmålinger, som sammenlignes med referenceværdier for forskellige aldersgrupper. Hvis barnets vægt afviger herfra, bør der gribes tidligt ind, så man undgår de vanskeligheder, der er forbundet med svær overvægt. Praktiserende læger kan gribe ind i forbindelse med børneundersøgelsesprogrammet, hvis de ser for høje vægtstigninger hos børn. Pædagoger og lærere kan være med til at identificere og støtte børn og unge, der som følge af overvægt har sociale problemer. Den praktiserende læge har kontakt med unge piger i forbindelse med vejledning om prævention. Her kan emnet overvægt om nødvendigt tages op, ligesom det tilsvarende kan tages op med unge mænd i forbindelse med session. Særligt over for børn og unge er det helt centralt at balancere indsatsen i forhold til risikoen for at skabe problemer med utilfredshed med egen krop og forstyrret spiseadfærd Behandling af svær overvægt Behandling af svær overvægt drejer sig ikke blot om, hvad de fleste forstår ved traditionel medicinsk behandling, men mere om en tværfaglig pædagogisk-psykologisk indsats med det formål at skabe en livslang ændring i livsstilen. Grundlaget for al behandling af svær overvægt hos både børn og voksne er en kost, som indeholder mindre energi, kombineret med anbefalinger om regelmæssig motion. Målet er at reducere kropsvægten og vedligeholde den lavere kropsvægt. Til en start vil målet for behandlingen være et vægttab på ca. 10%. Når det er opnået, kan yderligere mål opstilles. Medicin kan komme på tale hos voksne. Vægttab, som opnås på denne måde, kan være af stor betydning for såvel livskvalitet som risiko for sygdom på kort og lang sigt. Problemet er imidlertid, at den svære overvægt ofte kommer igen. Efter fem år er de fleste tilbage ved udgangsvægten. Man savner viden om, hvilken behandling og opfølgning, der giver de bedste resultater. Fysisk aktivitet øger konditionen og kan hjælpe med at fastholde vægten, men bidrager kun i begrænset omfang til vægttab. Det anbefales, at man begynder den fysiske træning stille og roligt, fx at man er fysisk aktiv 30 til 45 minutter tre til fem dage om ugen. Kirurgisk behandling for at opnå vægttab er en mulighed for ekstremt overvægtige patienter (BMI 40 kg eller 35 kg hvis der er følgesygdomme til overvægten), når anden behandling har slået fejl, og patienten har høj risiko for at blive syg og dø som følge af overvægten. Undersøgelser tyder på, at livslang medicinsk kontrol efter kirurgisk behandling er nødvendig. Når der er opnået et vægttab, er den store udfordring at vedligeholde vægttabet og undgå at tage på igen. Vægthåndtering i form af kostomlægning, fysisk aktivitet og ændringer i adfærd skal almindeligvis fortsætte resten af livet. Patienter med Binge Eating Disorder har flere behandlingskrævende problemer: tvangsmæssige overspisningsepisoder, svær overvægt og psykiatriske følgelidelser. Langvarig behandling med en tværfagligt indsats er derfor en nødvendighed. Al behandling, der sigter på vægttab og efterfølgende vægthåndtering - dvs. undgå at man tager på igen - bør bestå af en kombination af: Energireduceret kost (mad med lavt indhold af energi og højt indhold af fibre) øget fysisk aktivitet psykosocial indsats i forhold til selvværd og social accept 12 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 13

8 III. Forslag til handlingsplan 3.1. Mål Oplægget til handlingsplanen har som mål at medvirke til at skabe en bevidsthed og kultur i den danske befolkning, som fremmer en normal vægtudvikling og modvirker vaner, der fører til overvægt, samt at bidrage til at reducere vægten hos de personer, der allerede lider af eller har en særlig risiko for at udvikle svær overvægt særlig personer med type-2 diabetes og hjerte-/karsygdom. Hertil kommer ønsket om at medvirke til at skabe en bevidsthed og kultur i den danske befolkning, som fremmer en normal vægtudvikling og modvirker vaner, der fører til overvægt. Det overordnede mål er at forebygge, at flere personer får BMI på eller over 30 at reducere vægten blandt personer med BMI på eller over 30 Delmål at forebygge overvægt hos normalvægtige at forebygge vægtstigning hos personer med overvægt (BMI 25) og/eller stabilisere vægten hos personer, der har gennemført vægttab at forebygge følgesygdomme til overvægt at fremme vægttab hos personer med svær overvægt eller overvægtsrelaterede tilstande FIGUR 3 Håndtering af svær overvægt. Forebygge vægtstigning Fremme vægtstabilitet Håndtere overvægtsrelaterede sygdomme Fremme vægttab Figuren er tilpasset efter WHO og viser det brede spektrum af overlappende aktiviteter, som forebyggelse og behandling af svær overvægt omfatter 14 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 15

9 Forslag til handlingsplan Forslag til handlingsplan 3.2 Målgrupper De forskellige strategier omfatter følgende målgrupper: Børn og unge generelt med henblik på at fremme en overvægtsforebyggende livsstil Børn og unge med overvægt og/eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme med henblik på vægtstabilisering/vægttab Voksne generelt med henblik på at fremme en overvægtsforebyggende livsstil Voksne med moderat overvægt (BMI= 25-25,9) og/eller særlig risiko for at udvikle svær overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme (fx personer, der er arveligt disponerede for svær overvægt eller for følgesygdomme til svær overvægt, personer, der holder op med at ryge eller får medicin med vægtøgning som bivirkning eller kvinder i forbindelse med graviditet) med henblik på vægtstabilisering/vægttab Voksne med svær overvægt (BMI 30) med henblik på vægttab/vægtstabilisering som forebyggelse af følgesygdommene til svær overvægt 3.3 Dokumentation Overvægt er udtryk for, at indtaget af energi har oversteget energiudgiften gennem længere tid, hvilket er lig med positiv energibalance. Der er videnskabelig enighed om, at en energitæt kost sammen med fysisk inaktivitet fremmer en positiv energibalance, og det kan øge risikoen for moderat og svær overvægt - især hos stillesiddende og overvægtsdisponerede personer. Tilsvarende kan en kost med lav energitæthed og et højt indhold af fibre bidrage til negativ energibalance og dermed til at nedsætte risikoen for vægtøgning og svær overvægt. Fysisk aktivitet øger omsætningen af energi og kan forebygge, at fedt deponeres i kroppens fedtvæv ved at skabe negativ energibalance. Samtidig har fysisk TABEL 2 Faktorer med mulig indflydelse på vægtstigning og overvægt. Graden af evidens (bevis der støtter en antagelse) Tabellen er baseret på Ernæringsrådets rapport og modificeret fra WHO s rapport: "Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases", 2002 aktivitet en positiv indvirkning på den enkeltes appetit og følsomhed over for insulin. Fysisk aktivitet kan dermed bidrage til, at vægten holdes, mens fysisk aktivitet i forbindelse med kostomlægning muligvis kan bidrage til et mere markant vægttab. Tabel 2 opsummerer de faktorer, som ved gennemgang af den videnskabelige litteratur har demonstreret overbevisende, sandsynlig eller mulig evidens for en sammenhæng med den udvikling i svær overvægt, der finder sted globalt. Der er derfor dokumentation for at lægge særlig vægt på en indsats over for kost og fysisk aktivitet på følgende områder: Specifikke mål for indsatserne At sænke indtagelsen af fedt- og sukkerrige fødevarer og øge indtagelsen af fiberrige fødevarer hos de personer, som har behov for det At stimulere til en mere fysisk aktiv livsstil og til øget deltagelse i organiseret og ikke-organiseret motion Forhold, som har betydning Tilgængelighed, fx adgang til sunde fødevarer, mulighed for fysisk udfoldelse De fysiske rammer, fx skolekantiner, trygge skoleveje, adgang til friarealer og trapper frem for elevator De gældende normer, fx fælles mad- og måltidsnormer, tradition for hvor meget man bevæger sig Personlige ressourcer, fx viden, holdning, opfattelser, handlekompetence Forhold der motiverer og støtter den enkelte, fx at familien og omgangskredsen bakker op om en sund livsstil, at der er ressourcepersoner, som man kan trække på, hvis man får brug for hjælp til at ændre vaner, frihed for TV reklamer for slik, snacks og læskedrikke. Nedsætter risiko Ingen sammenhæng Øger risiko Overbevisende evidens Højt indtag af fibre (fx fuldkorns- Højt indtag af produkter, kartofler, frugt og grønt) energitætte fødevarer Regelmæssig fysisk aktivitet Fysisk inaktiv livsstil Sandsynlig evidens Miljø i institutioner, skole og hjem, Kraftig markedsføring af som støtter børns valg af sunde energitætte levnedsmidler levnedsmidler og reducerer og fastfood udsalgssteder inaktivitet Sukkersødede sodavand og frugtsaftdrikke Stort TV-forbrug blandt børn Mulig evidens Fødevarer med lavt glykæmisk Proteinmængden i kosten Store portionsstørrelser indeks Alkohol Amning Høj frekvens af indtagelse af mad Bemærkninger: Energitætte fødevarer har et højt indhold af fedt og/eller sukker Energibegrænsede fødevarer har et højt indhold af fiber og/eller vand (fx fuldkornsprodukter, kartofler, frugt, og grønsager) 16 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 17

10 IV. Anbefalinger Anbefalinger 4.1 Anbefalinger Sundhedsstyrelsens anbefalinger tager udgangspunkt i at hæmme og fremme de faktorer, som påvirker energibalancen i henholdsvis negativ og positiv retning og dermed også kan påvirke vores vægt. De konkrete anbefalinger bygger på en faglig vurdering af, at det pågældende tiltag har en gavnlig effekt på det konkrete problem. På det psykosociale område er forskningen meget sparsom, og derfor er antallet af konkrete forslag til indsatser på dette felt begrænset. Det er et område, hvor ny forskning efterlyses. Der lægges op til en multi-dimensionel indsats, dvs. en indsats, der både involverer det enkelte individ en bred vifte af aktører. Det drejer sig bl.a. om stat, amt, kommune, frivillige organisationer, arbejdspladser og det private erhvervsliv. Det er væsentligt at videreføre gode, eksisterende initiativer, men også at tage initiativ til at sikre nye samarbejdsformer og rammer. Og de nye indsatser skal tilrettelægges, så man kan evaluere effekten af den anvendte metode. I debatten om forebyggelse af svær overvægt dukker der altid forslag op om at indføre økonomisk regulering af befolkningens livsstil gennem tilskud eller afgifter. De mest almindelige forslag er følgende: 4.2 Indsatstyper Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende indsatser: Strukturelle indsatser, fx lovgivning, etablering af behandlingstilbud og mærkning Normative indsatser, fx politikker, retningslinier, vejledninger Oplysningsindsatser, fx uddannelse, motivation, formidling af viden Forskning og metodeudvikling. 4.3 Niveauer Sundhedsstyrelsen anbefaler at sætte ind på tre niveauer: Det private niveau Fællesskaberne Det offentlige niveau. Det private Den enkelte, familien, hjemmet og de nærmeste omgivelser skaber rammen for livsstilen og dermed mulighederne for at udvikle og opretholde vaner, som forebygger overvægt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af befolkningen bor alene, mens andre befinder sig i en socialt sårbar situation. Der er derfor behov for forskellige strategier. Forhøjede afgifter på sukkersødede læskedrikke Økonomisk støtte til fødevarer med lavt indhold af fedt og sukker og højt indhold af fibre, fx gennem differentieret moms Økonomiske incitamenter i forbindelse med fysisk aktivitet som fx. cykel gratis med offentlige transportmidler, skattefrihed for træningstilbud med økonomisk støtte fra arbejdsgiveren Dokumentationsgrundlaget for disse forslag er imidlertid meget begrænset. Der er behov for en nærmere analyse af, i hvilket omfang sådanne foranstaltninger kan påvirke folks vaner, og hvor man med fordel kan indføre økonomisk regulering. Fællesskaberne Det drejer sig om de miljøer og sammenhænge, vi indgår i til hverdag uden for hjemmet og familien. For børn og unge er det dagpasning, skoler, SFO, uddannelsessteder og foreninger, og for voksne er det arbejdspladser, foreninger og lignende frivillige organisationer, som udgør en vigtig ramme omkring menneskers daglige liv og færden. Desuden spiller erhvervslivet en stor rolle. Fødevareindustrien og detailhandelen har stor indflydelse på hvilke varer, man kan få, og hvordan de præsenteres for borgerne, ikke mindst gennem produktinformation og markedsføring. Det offentlige Staten, amterne og kommunerne har ansvaret for at skabe rammerne om borgernes sundhed. Det sker ved lovgivning, planlægning, ydelser og tilbud, og det sker ved at formidle viden om sundhed og sygdom, ved at overvåge sundheden i befolkningen, ved at bidrage til at udvikle nye metoder og ved at formulere fælles mål og strategier for forebyggelsesog behandlingsindsatsen. Samspil mellem niveauerne En række af anbefalingerne har en så generel karakter, at det er naturligt, at flere niveauer står bag. For eksempel finder oplysningsindsatser om bedre kostvaner ofte sted i regi af både fødevareindustrien, interesseorganisationer og det offentlige samt i et samarbejde mellem de forskellige parter. Initiativer, der fx skal få os til at cykle mere, vil på samme måde kunne iværksættes i et samarbejde mellem offentlige og private organisationer. Og sundhedsfremme på arbejdspladser vil inddrage aktører fra både det offentlige og arbejdsmarkedets parter. 18 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 19

11 V. Målgrupper I det følgende bliver anbefalingerne præsenteret ud fra et såkaldt målgruppeperspektiv. For hver målgruppe (se evt. listen side 16) bliver der præsenteret en række anbefalinger for det private niveau, fællesskaberne og det offentlige. For de læsere, der ønsker at anlægge et såkaldt aktørperspektiv, henvises til den uforkortede udgave af planen og/eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside områder/sundhed og forebyggelse/svær overvægt. 5.1 Børn og unge (generelt) Børn og unge er en vigtig målgruppe. Dels grundlægges børns livsstil tidligt og bæres med ind i voksenalderen, dels har overvægtige børn og især teenagere øget risiko for at blive overvægtige i voksenalderen. En anden vigtig grund til at gribe ind over for overvægt hos børn er, at overvægtige børn oftere end andre bliver mobbet og udstødt af fællesskabet. Det er primært forældrenes ansvar at viderebringe sunde vaner og normer til deres børn. Men de fleste børn tilbringer en stor del af dagen uden for hjemmet, og vaner og normer fra voksne dér, hvor de tilbringer tiden, får stor betydning. Det er vigtigt, at alle omkring børnene er med til at viderebringe de kompetencer, som børnene har brug for, når de bliver voksne. Det gælder både konkrete færdigheder i at købe ind og lave mad, glæden ved at bruge kroppen og holdninger til deres egen og andres sundhed. Unge, der er begyndt pubertetsudviklingen, er i særlig grad opmærksomme på deres krop, vægt og udseende. De gennemgår en naturlig vækst og udvikling, hvor kroppen ændrer sig radikalt. Voksne omkring de unge må undgå at fokusere ensidigt på deres vægt. I stedet må man være opmærksom på de unges trivsel, evt. uregelmæssige spisevaner, kropsutilfredshed og slankekure for at kunne træde til med opmærksomhed, vejledning og omsorg. De unge skal have støtte til at forstå den biologiske udvikling og til at opretholde regelmæssige og sunde spisevaner. Målet er, at de både undgår at blive overvægtige og formindsker risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser. Kost som indsatsområde Formålet med indsatsen i relation til børns kost er at nedbringe antallet af børn, der indtager mere energi fra fedt og sukker, fx via slik, snacks og sukkersødede læskedrikke, end anbefalet (fra 3 års alderen bør max 10% af energien komme fra sukker og max 30% fra fedt). Samtidig skal antallet af børn, der indtager de anbefalede mængder fibre øges, fx via fuldkornsprodukter og g frugt og grønt om dagen, afhængig af alder. Hvad kan man gøre på det private niveau? Det er vigtigt, at forældrene selv har sunde vaner og dermed er gode rollemodeller for deres børn. Ved at inddrage børn i indkøb og madlavning kan børnene lære forskellige fødevarer at kende, ligesom de kan lære at lave mad. Forældrene har også ansvaret for, at der er sund mad i hjemmet fremfor fristelser i form af snacks, sodavand og slik. Forældrene kan bakke op om ernæringsrigtige madtilbud i børnenes fritids- og skoleliv. På den måde opnår børn handlekompetence, når det gælder madlavning og valg af sunde madvarer. Hvad kan fællesskaberne gøre? De holdningsmæssige normer og fysiske rammer, børn og unge møder til hverdag uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner. Derfor er det vigtigt, at der kommer flere sunde mad- og måltidstilbud i dagpasning, skole, SFO, ungdomsuddannelser og foreninger. Også de gældende normer i de enkelte institutioner skal stimulere børn og unge til sunde kostvaner. Kommuner med sundhedspolitikker for dagpasning og skoler har et bedre grundlag for dialog med forældrene om børnenes sundhed. Der bør også på dette niveau arbejdes for at øge børn og unges handlekompetence, når det gælder madlavning og valg af sunde fødevarer. Fællesskaberne kan: 1. Implementere kostpolitikker for dagpasning, skoler, SFO og ungdomsuddannelsessteder sikre sunde tilbud i skoleboder, kantiner og steder, hvor børn og unge færdes i fritiden gøre usund mad, slik og sodavand svært at få 20 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 21

12 Målgrupper Målgrupper skabe gode rammer for sunde mad- og måltidsvaner leve op til de undervisningsmæssige mål for faget hjemkundskab være gode rollemodeller for børn og unge. 2. Sikre adgang til frisk drikkevand i skoler, på uddannelsessteder samt andre steder, hvor børn og unge færdes 3. Sikre at der ikke opstilles automater med slik og søde læskedrikke på skoler og ungdomsuddannelsessteder 4. Sikre sunde kosttilbud i idrætshaller og andre steder, hvor børn og unge færdes i fritiden Hvad kan det offentlige gøre? Det er en offentlig opgave at påvirke de normer og rammer, der danner grundlag for børns, unges og forældres valg af fødevarer i en sundere retning. Hvis valget af sunde fødevarer skal fremmes, er det væsentligt, at børn og unge beskyttes mod udbredt tilgængelighed og massiv markedsføring af slik og søde læskedrikke. Samtidigt kan der arbejdes for at øge handlekompetencen blandt børn og forældre til at modstå fødevareindustriens pres i retning af øget indtagelse af slik, snacks og sukkersødede læskedrikke. Det offentlige kan: 5. Etablere vejledninger/standarder for den ernæringsmæssige sammensætning af madtilbud i skoler og på ungdomsuddannelsessteder (stat) 6. Vedtage og sørge for implementering af kostpolitikker for dagpasning, skoler, SFO og ungdomsuddannelsessteder (kommune) tilgængelighed af sund mad fysiske og holdningsmæssige rammer undervisning de voksne som rollemodeller 7. Etablere nye, styrkede retningslinier for faget hjemkundskab (stat) øge antallet/sætte minimumskrav til antallet af lektioner i hjemkundskab styrke kravene til læreres kompetence inden for hjemkundskab udvikle nye oplæg til indholdet i undervisningen vedrørende ernæring og madlavning 8. Udvikle kursustilbud inden for ernæring og madlavning i uddannelsen af lærere og pædagoger (amt, kommune) 9. Udvikle handlekompetence hos forældre til "bedre madpakker" (stat, amt, kommune) 10. Gennemføre oplysningsindsatser med fokus på begrænsning af det daglige forbrug af slik og søde læskedrikke hos børn og unge. Udvikle opmærksomheden over for bedre alternativer i form af fuldkornsprodukter, kartofler, frugt og grønt (stat, amt, kommune) 11. Indføre skærpede regler for TV-reklamer og markedsføring til børn (stat) Fysisk aktivitet som indsatsområde Den generelle anbefaling er, at børn og unge er fysisk aktive mindst en time hver dag. Formålet med denne indsats er at øge antallet af børn og unge, der er fysisk aktive og øge den tid, der bliver brugt på fysisk aktivitet ved at stimulere børn og forældre til at indarbejde fysisk aktivitet i deres hverdag. Hvad kan man gøre på det private niveau? Forældre har et stort ansvar for, at deres børn kommer til at leve et fysisk aktivt liv. Det er vigtigt at forældre selv er fysisk aktive i fritiden og engagerer sig i, at deres børn får mulighed for at udfolde sig fysisk i skole- og fritidslivet. Samtidig kan forældre sætte grænser for børns inaktivitet fx i forbindelse med TV og computerspil samt transport til og fra skole og fritidsaktiviteter. Hvad kan fællesskaberne gøre? Dagpasning, SFO, skoler og ungdomsuddannelsessteder bør stimulere børn til øget fysisk aktivitet både i undervisningen og i frikvarterer. Det gælder både trafikforhold - at børn kan gå og cykle sikkert til og fra skole - indretning af legepladser, indendørs forhold og personalenormeringer, der giver børnene mulighed for at udfolde sig fysisk. Det er også vigtigt, at personalet er gode rollemodeller og støtter op om, at børnene rører sig. Fællesskaberne kan: 12. Implementere politikker for fysisk aktivitet i dagpasning, skoler og SFO stimulere til brug af legepladser stimulere fysisk udfoldelse i og uden for undervisningen tage på ture 13. Etablere lettilgængelige og inspirerende motionsaktiviteter for børn og unge (også til overvægtige og til børn og unge, som ikke er motiveret for konkurrenceidræt) i et samarbejde mellem sundhedsfremmende organisationer og idrættens aktører. Hvad kan det offentlige gøre? De offentlige myndigheder har på flere områder mulighed for at påvirke de rammer, som kan begrænse, men også motivere børn og unge til en mere aktiv livsstil. Det offentlige fastsætter rammerne for fritidstilbud og kan arbejde for, at idrætsanlæg, rekreative områder mv. i højere grad tilpasses børns behov. Børns sikkerhed på vej til og fra skole er et af forældrenes hovedargumenter for at transportere børn i bil. Hvis antallet af fysisk aktive børn skal øges, er det vigtigt, at samfundet sikrer trygge gang- og cykelstier, der kan motivere børn og forældre til at bevæge sig aktivt til og fra skole og fritidsaktiviteter. Personalet i skoler, dagpasning mv. skal kvalificeres til at gøre leg og bevægelse til en central del af børns hverdag. Det offentlige kan: 14. Vedtage politikker for fysisk aktivitet i dagpasning, skoler, SFO og ungdomsuddannelsessteder (kommune) etablere hensigtsmæssige legepladser etablere indendørs arealer med plads til fysisk udfoldelse arbejde for normeringer, der bl.a. giver mulighed for ture øge opmærksomheden over for bevægelse i andre fag 15. Vedtage trafikpolitikker, der sikrer børn og unges muligheder for aktiv transport til og fra dagpasning, skole, SFO, ungdomsuddannelsessteder og foreninger (kommune) etablere bilfrie zoner i nærheden af skoler etablere sikre gang- og cykelstier adskilt fra trafikken i nærheden af skoler 16. Etablere nye, styrkede retningslinier for faget idræt (stat) øge antallet/sætte minimumsgrænser for antallet af lektioner i idræt styrke kravene til læreres og pædagogers kompetence inden for idræt, så det appellerer til forskellige behov hos børn og unge udvikle nye initiativer til differentieret indhold i idrætsundervisningen 17. Udvikle kursustilbud om fysisk aktivitet i uddannelsen af lærere og pædagoger (amt, kommune) 18. Gennemføre en oplysningsindsats over for forældre og andre voksne med henblik på at begrænse den tid, børn bruger på TV og computerspil. Udvikle opmærksomheden over for andre tilbud end TV og computerspil (stat, amt, kommune) 19. Gennemføre en oplysningsindsats, der motiverer forældre og børn til at bevæge sig aktivt til og fra skole samt i fritiden (stat, amt, kommune) 22 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 23

13 Målgrupper Målgrupper 5.2 Børn og unge med overvægt og/eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme Indsatsen over for børn og unge med overvægt eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede tilstande/sygdomme betragtes som en del af den generelle forebyggelse af svær overvægt i voksenalderen. Det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem opmærksomhed over for uheldig vægtudvikling og udpegning af børn som "anderledes" og dermed udsætte dem for mobning. Desuden er det vigtigt at sætte bredt ind over for både det psykosociale og det rent biologiske samt at inddrage familien, når det drejer sig om ændring af livsstil. De generelle forebyggelsesstrategier i forhold til børn og unge retter sig naturligvis også mod børn og unge, som er overvægtige, eller som har en særlig risiko for at udvikle overvægt eller følgesygdommene til overvægt. Det drejer sig fx. om børn og unge med overvægtige forældre og/eller søskende, hvor en arvelig disposition forstærker risikoen for at udvikle overvægt, hvis miljøet er fremmende for overvægt. Over for disse grupper er der - udover de generelle forebyggelsestiltag - behov for en målrettet forebyggelsesindsats for at sikre, at vægtproblemer opfanges i tide. Hvad kan man gøre på det private niveau? Forældre har et ansvar for at reagere, hvis deres barn har en uheldig vægtudvikling. Det er derfor væsentligt, at forældrene har de færdigheder, der kræves for at gøre dette. Børn med svigtende forældrestøtte har større risiko for at udvikle overvægt end børn med god opbakning fra hjemmet. Men det er dog ikke ensbetydende med, at overvægtige børn generelt mangler forældrestøtte. Det er vigtigt også at rette indsatsen mod velfungerende familier. Hvad kan fællesskaberne gøre? Også pædagoger og lærere har et ansvar for at reagere på uheldig vægtudvikling hos børn og unge. Det kræver naturligvis, at de får de rette forudsætninger for at kunne varetage denne opgave. Det er vigtigt at undgå at stemple de børn og unge, som tilbydes hjælp i forbindelse med opsøgende virksomhed og at beskytte overvægtige børn mod mobning. Fællesskaberne kan: 20. Gennemføre en tidlig opsporingsindsats på baggrund af retningslinier for de professionelle, der har med børn at gøre 21. Vedtage og implementere politik mod mobning af overvægtige børn og unge i dagpasning, skoler, SFO og ungdomsuddannelser samt i de frivillige organisationer Hvad kan det offentlige gøre? Den væsentligste opgave over for denne gruppe af børn og unge er at udvikle tilbud i sundhedssystemet, som dels kan opspore børn og unge med uheldig vægtudvikling, dels kan give relevante tilbud over for de børn, der får konstateret overvægt, eller som har en særlig risiko for at udvikle overvægtsrelaterede sygdomme. Det kræver, at disse tilbud er så tæt på barnets og den unges hverdag som muligt (fx. i almen praksis eller den kommunale sundhedstjeneste). Indsatser, der inddrager familien, har den største effekt på lang sigt. Også pædagoger og lærere kan uddannes til at reagere på uheldig vægtudvikling. Det offentlige kan: 22. Udarbejde retningslinier for den kommunale sundhedstjeneste med hensyn til monitorering af børns højde og vægt (etablering af børneundersøgelsesprogram med regelmæssig indberetning og central registrering af højde/vægtmålinger) (stat) 23. Udarbejde kliniske retningslinier for opsporing af risikoindivider og vejledning til praktiserende læger (fx lagt ind under børneundersøgelsesprogrammerne) og den kommunale sundhedstjeneste i håndtering af disse. For de unge pigers vedkommende kunne det fx finde sted i forbindelse med kontakt med den praktiserende læge om svangerskabsforebyggelse og for unge mænd i forbindelse med session (stat) 24. Udarbejde retningslinier for professionelle, der har med børn og unge at gøre, vedrørende opsporing af børn og unge med risiko for udvikling af overvægt og vejledning i håndtering af disse (stat) 25. Udvikle behandlings- og forebyggelsestilbud ved at gennemføre modelprojekter, der evaluerer effekten af integreret familieorienteret indsats med inddragelse af psykosociale forhold (stat) 26. Etablere tilbud om integreret indsats over for barnet og de nærmeste omgivelser gennem etablering af familieorienteret støtteordning i kommunen (amt, kommune) 27. Etablere visitationsordning for henvisning til integreret indsats over for barnet og de nærmeste omgivelser gennem etablering af familieorienteret støtteordning i kommunen (amt, kommune) 28. Gennemføre oplysningsindsats over for børn, unge, forældre, pædagoger og lærere med henblik på at reagere og agere på uheldig vægtudvikling herunder forebygge diskrimination og mobning (stat, amt, kommune) 5.3 Voksne (generelt) Svær overvægt udvikles over tid, og når den først er fuldt udviklet, er den svær at behandle. Derfor er det vigtigt at undgå vægtstigning, når man har nået voksenalder. Forebyggelse af svær overvægt hos voksne handler om at skabe en bevidsthed i befolkningen om, at det drejer sig om at holde en stabil vægt for at forebygge de tilstande og sygdomme, der er forbundet med overvægt. Kost som indsatsområde Formålet med indsatsen i relation til voksnes kost er 1) at nedbringe antallet af voksne, der spiser og drikker mere fedt og sukker end anbefalet, 2) at øge antallet af voksne, der spiser de anbefalede mængder af fiberrige fødevarer (fx fuldkornsprodukter, kartofler, frugt og grønt), med henblik på at skabe energibalance. Hvad kan man gøre på det private niveau? Det er væsentligt, at voksne både har viljen og evnen til at indarbejde og opretholde sunde kostvaner. Det drejer sig derfor om at skabe og vedligeholde færdigheder i at lave mad og vælge sunde fødevarer. Hvad kan fællesskaberne gøre? De fleste voksne tilbringer en stor del af deres tid på arbejdspladser, hvor både de fysiske rammer og normerne omkring maden har stor indflydelse på deres muligheder for at indarbejde og opretholde sunde kostvaner. Det er derfor vigtigt, at det er muligt at træffe sunde valg både på arbejdspladserne og i fritidssektoren. Fællesskaberne kan: 29. Vedtage og implementere sundhedspolitikker, der inddrager fysiske og holdningsmæssige rammer, som forebygger overvægt 30. Sikre overenskomster, der inddrager sundhedsperspektivet 31. Etablere kostpolitikker på arbejdspladser og i fritidssektoren tilgængelighed af sund mad gode fysiske og holdningsmæssige rammer for sunde kostvaner 32. Styrke ernæring i grund- og efteruddannelsen af personale i cateringsektor og detailhandel Hvad kan det offentlige gøre? Det er et offentligt ansvar at sikre, at befolkningens valg af fødevarer sker på et så oplyst grundlag som muligt. Oplysningsniveauet påvirkes ikke alene gennem generelle kampagner for sund kost, men også gennem fx. lovgivningsmæssige krav om mærkning af fødevarer. Udbuddet af fødevarer kan påvirkes gennem et udbygget samarbejde med fødevareindustrien. Samtidig er det et offentligt ansvar at sikre, at befolkningen mødes af sundhedspersonale med viden om ernæring. Det offentlige kan: 33. Etablere vejledende standarder for madsortimentet i offentlig cateringservice og kantiner, fx minimumskrav til adgang til frugt og grønt (stat) 34. Styrke ernæring i grund- og efteruddannelsen af sundhedspersonale (stat) 35. Gennemføre lovgivning vedrørende letforståelige og tydelige næringsdeklarationer (stat) 24 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 25

14 Målgrupper Målgrupper 36. Sikre opfyldelse af klare dokumentationskrav i forbindelse med anprisning af levnedsmidler med påstået effekt på vægttab (stat) 37. Videreføre og udvikle samarbejdet mellem myndigheder, detailhandel, levnedsmiddelindustri og restaurations- og cateringbranchen (stat) 38. Gennemføre en oplysningsindsats over for befolkningen om de sundhedsmæssige og psykosociale konsekvenser af svær overvægt. Formålet er at fremme social accept og forebygge diskrimination - herunder mobning og udstødelse af arbejdsmarkedet (stat) Fysisk aktivitet som indsatsområde Formålet med indsatserne i relation til voksnes fysiske aktivitet er at nedbringe antallet af voksne, der har en passiv livsstil og nedbringe den tid, der tilbringes uden fysisk udfoldelse. Formålet er dermed også det modsatte: At øge antallet af voksne, der dyrker motion og øge den tid, der bliver brugt på motion. Hvad kan man gøre på det private niveau? Det er vigtigt, at almindelige mennesker er klar over de sundhedsmæssige fordele ved fysisk aktivitet, og at de motiveres til at gøre fysisk aktive daglige vaner til en del af livsstilen og til i højere grad at anvende idrætsfaciliteter, rekreative områder og anlæg. Hvad kan fællesskaberne gøre? Arbejdspladsen kan på en række områder bidrage til at skabe normer og rammer, som stimulerer til øget fysisk aktivitet. Sundhedsfremmende organisationer og idrættens aktører kan samarbejde om at etablere lettilgængelige motionsaktiviteter. Fællesskaberne kan: 39. Sikre indretning af bade- og omklædningsfaciliteter på arbejdspladsen, som motiverer og støtter medarbejdere til at gå eller cykle 40. Indføre motionspauser/træningstilbud finansieret af arbejdsgiver 41. Gøre trapperum i bygninger mere tiltrækkende og anvende fremtrædende skiltning for at stimulere til brug af trappen 42. Tænke fysisk aktivitet ind i arbejdstilrettelæggelsen 43. Stille firmacykler til rådighed 44. Etablere lettilgængelige og attraktive motionsaktiviteter i et samarbejde mellem de sundhedsfremmende organisationer og idrættens aktører Hvad kan det offentlige gøre? Det er en samfundsmæssig opgave at motivere befolkningen til en fysisk aktiv livsstil, blandt andet ved at sikre, at der er den tilstrækkelige viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed. For at øge antallet af voksne, der går eller cykler, er det vigtigt at etablere forhold, som mindsker barriererne. Det største potentiale ligger i at få folk til at lade bilen stå til de korte ture og i stedet gå eller cykle. Det offentlige kan: 45. Gennemføre trafikpolitik, der giver øget mulighed for bevægelse i hverdagen (stat, amt, kommune) Etablere bilfri fodgænger- og cyklistzoner i byer og hvor mennesker færdes i forbindelse med indkøb og arbejde Etablere cykelstier langs veje eller "cykelgenveje" på landet Planlægge nye boligområder, så der sikres nem adgang til serviceområder til fods eller på cykel Sørge for, at der er sikre parkeringsmuligheder for cykler i forbindelse med offentlige transportmidler og arbejdspladser 46. Indarbejde muligheder for fremme af fysisk aktivitet i forbindelse med nybyggeri og by- og boligsanering - herunder planlægning af rekreative områder (amt, kommune) 47. Gennemføre informations- og motivationsindsats med henblik på at motivere til fysisk aktiv transport til og fra arbejde samt i forbindelse med diverse daglige gøremål. Et af formålene vil være at nedbringe antallet af korte ture i bil (under 3 km) (stat, amt, kommune) 48. Sikre viden om betydningen af fysisk aktivitet for sundheden i uddannelsen af arkitekter og byplanlæggere (stat) 49. Gennemføre en befolkningsrettet oplysningsindsats om sammenhængen mellem sundhed og fysisk aktivitet (stat, amt) 5.4 Voksne med moderat overvægt (BMI = ) og/eller særlig risiko for at udvikle svær overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme Den generelle befolkningsrettede indsats retter sig naturligvis også mod de voksne, som har en særlig risiko for at udvikle svær overvægt eller overvægtens følgesygdomme. Det drejer sig fx om personer, der gennemgår rygeafvænning, personer i behandling med medicin, der øger risikoen for at tage på i vægt, gravide, inaktive og/eller overvægtige voksne eller normalvægtige voksne med svær overvægt i familien. Over for disse grupper er der - udover de generelle forebyggelsestiltag - behov for en særlig forebyggelsesindsats for at sikre, at vægtproblemer opfanges i tide. Det drejer sig om at forebygge yderligere vægtstigning gennem vægthåndtering (vægttab eller vægtstabilisering). Hvad kan man gøre på det private niveau? Moderat overvægt opfattes af mange som et kosmetisk problem, mens kendskabet til de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser er mindre udbredt. Det er derfor centralt at øge bevidstheden i befolkningen over for de sundhedsmæssige konsekvenser af svær overvægt og at øge antallet af voksne, der reagerer hensigtsmæssigt på uheldig vægtstigning. Samtidig er det vigtigt at finde balancen i forhold til risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser. Hvad kan fællesskaberne gøre? Det er afgørende, at normerne på arbejdspladsen støtter de personer, som ønsker at ændre livsstil i retning af sundere kostvaner og mere fysisk aktivitet. Arbejdsmarkedets parter kan støtte denne udvikling ved at etablere sundhedspolitikker på arbejdspladsen og ved at gennemføre overenskomster, der inddrager sundhedsperspektivet. Fællesskaberne kan: 50. Vedtage sundhedspolitikker, der etablerer normer for støtte til personer med særlige behov Hvad kan det offentlige gøre? Det offentliges opgave er primært at sikre, at der er systemer i sundhedssektoren, som kan imødekomme denne gruppes særlige behov, både i forhold til opsporing og rådgivning. Det offentlige kan: 51. Udarbejde kliniske retningslinier til læger, jordemødre og andet sundhedspersonale med henblik på at opspore og gribe ind over for patienter med særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsbetingede følgesygdomme. Det gælder arvelig disponering af overvægt eller overvægtens følgetilstande/sygdomme, graviditet, efter fødsel, rygestop, medicin med vægtøgning som bivirkning (evt. oplysningsindsats med henblik på selvmonitorering af vægt og taljemål i forhold til at opfange afvigelser fra normen) (stat) 52. Gennemføre skærpede krav til uddannelsen af sundhedspersonale i håndtering af overvægt og de relaterede følgetilstande (stat) 53. Udvikle forebyggelses- og behandlingstilbud ved gennemførelse af modelprojekter, der evaluerer effekten af integreret indsats med inddragelse af psyko-sociale forhold (stat, amt) 54. Etablere tilbud om forebyggelse og behandling samt følge op på behandling (amt) 26 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 27

15 Målgrupper Målgrupper 55. Etablere et visitationssystem til forebyggelse, behandling samt følge op på behandling (stat, amt, kommune) kostvejledning fysisk aktivitet (fx "motion på recept") integreret indsats (fx livsstilscentre) 56. Sikre at der er professionelle, som kan tage sig af dem, der har en særlig risiko og dermed har behov for rådgivning i forbindelse med vægthåndtering (amt, kommune) 57. Kvalitetssikre vægttabstilbud (stat) krav til uddannelse af "vægttabsterapeuter" skærpede retningslinier for markedsføring af vægttabstilbud 58. Opfordre til obligatorisk opfølgning på konstateret overvægt i forbindelse med session, fx informationsmateriale til overvægtige unge mænd på session (stat) 5.5 Voksne med svær overvægt (BMI>30) Svær overvægt er en kronisk tilstand, som kræver livslang indsats og kontrol. For at opnå varige resultater kræver det en vedvarende indsats. Der er tale om en tilstand, som udgør en trussel mod helbredet, og derfor drejer det sig ikke om blot at overveje kosmetiske fordele ved vægttab. Indsatsen over for denne gruppe drejer sig om vægttab. Samtidig drejer det sig om at kunne bevare vægttabet ved hjælp af vægthåndtering. Hvad kan fællesskaberne gøre? Mange overvægtige oplever diskrimination på arbejdsmarkedet og er derfor særligt udsatte for social udstødelse. Det fordrer en særlig opmærksomhed fra arbejdspladsens side. Fællesskaberne kan: 59. Vedtage politikker, der sikrer mod mobning og udstødelse af arbejdsmarkedet på grund af vægtrelaterede problemer giver frihed til konsultation hos læge/diætist eller til "motion på recept" Hvad kan det offentlige gøre? Det er en samfundsmæssig opgave at sørge for, at svært overvægtige mødes af et sundhedssystem bestående af såvel kvalificeret personale som kvalificerede tilbud. Undersøgelser af holdninger til overvægt blandt sundhedspersonalet har vist, at der er en udbredt usikkerhed i forhold til at tackle problemet - i både medicinsk og psykologisk forstand. Det offentlige kan: 60. Udarbejde kliniske retningslinier for screening og intervention over for patienter med svær overvægt. Retningslinierne skal rette sig mod specifikke uddannelser, faggrupper, niveauer (stat) 61. Udvikle redskaber til kategorisering og styring af indsatsen mod svær overvægt, fx gennem definition/klassifikation af svær overvægt i diagnoseregisteret (stat, amt) 64. Styrke uddannelsen/efteruddannelsen af de personalegrupper, som arbejder med og omgiver personer, der lider af svær overvægt (fx sundhedspersonale, pleje- og omsorgspersonale i specialinstitutioner etc.), herunder evt. oprettelse af speciel træning til disse i håndtering af overvægt ud fra et helhedssyn (stat, amt/kommune) 65. Sikre adgang til behandling med henblik på vægthåndtering (stat) kliniske diætister sundhedsprofesionelle og andre relevante faggrupper med speciel træning i håndtering af overvægt ud fra et helhedssyn psykolog psykiater 66. Etablere behandlingstilbud til personer med Binge Eating Disorder (BED). De fleste bør behandles i almen praksis bl.a. i samarbejde med kliniske diætister. For komplicerede tilfælde anbefales oprettelse af et team af behandlere på amtsligt psykiatrisk niveau samt et højt specialiseret niveau med landsdelsfunktion inden for psykiatrien Hvad kan man gøre på det private niveau? Der er behov for at skabe en bevidsthed blandt overvægtige og deres omgivelser om, at svær overvægt er en tilstand, som medfører alvorlige helbredskonsekvenser, og som kræver en vedvarende indsats. Det betyder, at den overvægtiges handlekompetence skal øges i forhold til at tabe i vægt på en hensigtsmæssig måde og bevare vægttabet. Samtidig skal der etableres en forståelse i den overvægtiges familie og omgangskreds om at yde støtte til vægttab og til en livslang vedligeholdelse af det opnåede vægttab 62. Gennemføre nye krav til uddannelserne med henblik på professionalisering af tilbud om behandling (stat) 63. Oprette centre på Universitetshospitaler som en del af professionaliseringen og udviklingen af behandlings- og opfølgningstilbudet (amt) 28 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 29

16 VI. Uddannelser VII. Behov for yderligere dokumentation 6. Grund-, videre- og efteruddannelse Det er vigtigt for planens udmøntning, at overvægt inddrages i relevante uddannelser, og at der tilbydes efteruddannelse til de personalekategorier, som i deres arbejde har berøring med overvægtige og de problematikker, der knytter sig til svær overvægt. Det gælder ikke kun det sundhedsfaglige personale, men også personale i fx skolen, dag- og døgninstitutioner, socialsektor, arbejdsformidling, byplanlægning, folkeoplysning og frivilligt arbejde inden for fritidssektoren. I arbejdet med planen er det blevet klargjort, at der er behov for at øge bredden i forebyggelse og behandling af svær overvægt. En del af arbejdet med udmøntning af planen vil fordre en bred, multidimensionel, integreret indsats, hvor en del af det sundhedsfaglige personale ofte vil komme til kort over for de psykosociale forhold, der har indflydelse på overvægt. Der kunne være brug for en specialisering inden for såvel sundhedsfaglige som andre relevante uddannelser vedrørende sammenhænge mellem sundhed, kost og motion samt psykologisk indsigt og praktisk viden om metoder til vægt- og livsstilsforandring. Vidensgrundlaget bør styrkes gennem oprustning/- målretning af forskningen Det er i den sammenhæng af stor betydning, at det fortsatte arbejde med at opbygge videnskabelig dokumentation, hvor det er gennemførligt, finder sted i et tæt samspil med den praktiske implementering af planen. Det anbefales, at forskningen styrkes inden for følgende områder: 1. Dokumentation og monitorering af indsatsen 2. Opdaterede og forbedrede monitoreringssystemer til måling af trends i udviklingen af befolkningens overvægt og vægtudvikling, ernæringstilstand, fysisk aktivitetsniveau og de miljømæssige determinanter herfor 9. Udvikling af redskaber til identifikation af normalvægtige personer i særlig risiko for vægtøgning 10. Udvikling af redskaber til identifikation og motivation af overvægtige i særlig risiko for udvikling af fedmens følgesygdomme 11. Effekten af mærkning af levnedsmidler på produktudvikling, forbrugervalg, kostvaner 12. Effekten på befolkningens sundhedsadfærd af økonomisk regulering gennem tilskud og afgifter 13. Udvikling og validering af indikatorer for psykosociale og miljømæssige determinanter for vægtøgning og overvægt 3. Særlige forebyggelsesindsatser med børn som målgruppe 14. Studier til yderligere belysning af psykosociale determinanter af overvægt/svær overvægt 4. Modelprojekter, som evaluerer effekten af indsatser over for rammer og livsstil i forskellige "settings" (skoler, dagpasning, arbejdspladser, restauranter, kantiner, fast food udsalgssteder, cateringsektoren i øvrigt) 15. Studier til vurdering af effekten af integrerede forebyggelses- og behandlingsindsatser med inddragelse af psykosociale forhold 16. Kvalitetssikring af løbende aktiviteter 5. Afklaring af de sundhedsmæssige konsekvenser (såvel sygdom som død) af svær overvægt 17. Virkning af nye medicinske og kirurgiske behandlingsmetoder til vægttab 6. Fortsatte studier til mere præcis afklaring af sammenhængen mellem kropssammensætning/sygdomsrisiko/død 7. Forbedrede indikatorer til klassificering af overvægt og kropssammensætning samt forbedrede mål for indtag af levnedsmidler og fysisk aktivitet i befolkninger Forslagene er ikke listet i prioriteret orden, og listen er ikke udtømmende. Det er vigtigt at sætte bredt ind med såvel grundforskning som anvendt forskning. Der er et påtrængende behov for at skabe ny viden, så fremtidens forebyggelse og behandling af svær overvægt kan hvile på et solidt videnskabeligt fundament. 8. Udvikling og validering af indikatorer for biologiske og genetiske determinanter for vægtøgning og overvægt 30 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 31

17 VIII. Arbejdsgruppens sammensætning Ole Kopp Christensen, Centerchef, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen (Formand) Susanne Anthony, Psykoterapeut, Formand, Adipositasforeningen (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Arne Astrup, Prof., dr. med., Forskningsinstitut for Human Ernæring, tidligere formand for Ernæringsrådet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Vibeke Graff, Kontorchef, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Susanne Hansen, Kostfaglig koordinator, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune, (repræsentant fra Frederiksberg og Københavns Kommune) Berit Lilienthal Heitmann, Adj. Prof., Ph.D., Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Institut for Sygdomsforebyggelse (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Ulla Hølund, Fuldmægtig, dr.odont., Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen (koordinator) Michael Kjær, Prof. dr. med, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Inge Lissau, Ph.D., Seniorforsker (repræsentant fra Statens Institut for Folkesundhed - Barsel fra december 2002, erstattet af Mette Kjøller cand. psych., seniorforsker) Sten Madsbad, dr. med. Hvidovre Hospital, (repræsentant Fra H:S) Svend Aage Madsen, Chefpsykolog, Ph.D., Juliane Marie Centret, Rigshospitalet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Benthe Nygaard, Børne- og ungelæge, Holbæk Kommune (repræsentant fra Dansk Selskab for Børnesundhed) Lars Ovesen, Afdelingsforstander, Fødevaredirektoratet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Tove Petersen, Afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen Bjørn Richelsen, Prof., dr.med., Århus Universitetshospital, Formand for Ernæringsrådets arbejdsgruppe om overvægt (udpeget af Sundhedsstyrelsen, medlem siden august 2002) Regitze Siggaard, Ernæringsfaglig medarbejder, cand.brom., Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen (Barsel fra juni 2002) Repræsentant fra Kommunernes Landsforening (inviteret, men ingen udpeget) Ole Lander Svendsen, overlæge, dr. med, Bispebjerg Hospital (udpeget af Sundhedssty-relsen) Thorkild I.A. Sørensen, Prof., overlæge, dr. med, Institut for Sygdomsforebyggelse, Formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Bjarke Thorsteinsson, Kontorchef, Indenrigsog Sundhedsministeriet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Mette Waaddegaard, MD, Ph. D., Psykoterapeutisk Center, Stolpegården, Gentofte (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Miriam Wilmont, Fuldmægtig, Amtsrådsforeningen (repræsentant fra Amtsrådsforeningen) Arbejdsgruppen har holdt otte møder, og udvalgsarbejdet er afsluttet februar 2003 Pia Müller, praktiserende læge (repræsentant fra Dansk Selskab for Almen Medicin) 32 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider 4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

December 2008. National handlingsplan mod svær overvægt - 2003

December 2008. National handlingsplan mod svær overvægt - 2003 December 2008 National handlingsplan mod svær overvægt - 2003 Sundhedsstyrelsen præsenterede i 2003 "Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt". Siden da har styrelsen arbejdet med en lang række

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Sundhedsudvalget Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af fedme Tid og sted:

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.12.2007 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 52. Indsatsområde stress... 3 53. Initiativer på rusmiddelsområdet... 4

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT. Januar 2005

EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT. Januar 2005 EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT Januar 2005 En forstærket indsats mod svær overvægt Udgivet af: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Enheden for forbrugeranliggender og fødevarekvalitet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere