Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Guide til sundhedspersonale. Hjælp din patient til et bedre helbred og et bedre behandlingsresultat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Guide til sundhedspersonale. Hjælp din patient til et bedre helbred og et bedre behandlingsresultat"

Transkript

1 Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Guide til sundhedspersonale Hjælp din patient til et bedre helbred og et bedre behandlingsresultat 1

2 Hjælp din patient til et bedre helbred og et bedre behandlingsresultat Som sundhedsprofessionel kan du tale med patienter om deres livsstil og helbred og på den måde støtte dem til at få et bedre behandlingsresultat, undgå unødvendige komplikationer og forebygge sygdom. Patienter vil gerne høre mere om, hvordan deres livsstil påvirker deres helbred og behandlingsforløb, og mange patienter er motiveret for at ændre vaner, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Her kan din indsats gøre en stor forskel. Denne opgave gennemføres allerede i vidt omfang og bygger på den generelle viden, som sundhedspersonalet i forvejen har om sygdom, sundhed og helbred, og kræver ikke ekstra kompetencer. I denne guide får du nogle helt konkrete forslag til, hvordan du kan optimere arbejdet med at tale med patienterne om livsstil og helbred. Guiden er i overensstemmelse med Sundhedslovens bestemmelse om patienters ret til i sundhedsvæsenet at få oplyst, hvordan deres livsstil påvirker deres helbredstilstand og få information om forebyggelsesmuligheder, ligesom guiden understøtter sygehusenes arbejde med at implementere Den Danske Kvalitetsmodel standard for forebyggelse og sundhedsfremme (DDKM ). Hjælp patienten på vej Når du taler med patienten om livstil og helbred, giver du patienten lejlighed til at reflektere over sin livsstil. Patienten får information om, hvilken betydning livsstilen har for behandlingsforløbet, for komplikationer ved evt. forestående operation og for helbredet - på kort og på længere sigt. Herudover oplyses patienten om konkrete muligheder for hjælp til at ændre livsstil, hvad enten hjælpen kan tilbydes i kommunen, i almen praksis eller på sygehuset. Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet Rådgivning om forebyggelsesmuligheder: Kommunen Andre lokale tilbud Almen praksis Sygehus Henvisning til forebyggelsestilbud: lmen praksis Kommunen Kommunen Andre lokale tilbud Almen praksis Sygehuset Hvilke patienter skal jeg tale med - og hvornår? En sundere livsstil kan være afgørende for et godt behandlingsresultat, for forebyggelse af unødvendige komplikationer ved operation og for helbredet på længere sigt. Arbejdet med at tale med patienten om livsstil og helbred skal indpasses i patientforløbet, så det giver mening i den konkrete kliniske situation. Det er ikke altid relevant eller muligt at tale om forebyggelse. 2

3 På sygehus er der både på somatiske og psykiatriske enheder mange anledninger til at tale livsstil og helbred med patienten og at identificere dem, der har behov og ønsker for et relevant forebyggelsestilbud. Samtalen kan fx integreres i journalskrivningen eller i sundhedspersonalets opfølgende samtaler med patienten. I almen praksis kan der tales om livsstil og helbred, når patienten udredes for sygdom, ved attestudstedelse, når der henvises til sygehus eller speciallæge ligesom ved opfølgning hos praksispersonalet. En rettesnor er at få opdateret oplysninger om livsstil og evt. rådgivet én gang årligt. Sådan taler du med patienten om livsstil og helbred I dette afsnit får du input til at tale med patienten om livsstil og helbred. Der er to trin i denne opgave: 1. Introduktion og afklaring af patientens livsstilsfaktorer 2. Information til patienten, rådgivning og henvisning til forebyggelsestilbud 1. Introduktion og afklaring af patientens livsstilsfaktorer Introduktion til at tale om livsstil og helbred Man kan fx sige: For at sikre, at du får det bedste udbytte af din behandling, vil jeg gerne tale med dig om din livsstil og dit helbred. Livsstil har ofte betydning for symptomer som dine, derfor spørger jeg til dine livsstilsvaner. Eller i forbindelse med operation: Brug af alkohol og tobak kan medføre unødvendige komplikationer, derfor spørger jeg til dine livsstilsvaner. Patientens livsstilsfaktorer afklares o Tjek om der allerede er oplysninger om patientens livsstilsfaktorer, fx i forbindelse med henvisningen fra almen praksis til sygehus eller i udskrivningsbrevet fra sygehus til almen praksis. o Opsummér dem for patienten og hør om der er sket ændringer siden sidst. Hvis der ikke er oplysninger, så spørg ind til livsstilsfaktorer og til stoffer, når det er relevant. Der er udarbejdet et skema med spørgsmål, som med fordel anvendes. Se side Information til patienten, rådgivning og henvisning til forebyggelsestilbud Information og rådgivning til patienten o Ud fra livsstilsfaktorerne og helbredssituationen vurderes patientens sundhedsmæssige risiko i forhold til det aktuelle behandlingsforløb, herunder evt. operationsforløb samt i forhold til helbredet på længere sigt. 3

4 o Informér patienten om hvilken betydning den aktuelle livsstil har for behandlingsforløbet, evt. forestående operation samt for sygdomsudvikling på sigt. Fortæl patienten om gevinsterne ved ændret livsstil - både i forhold til det igangværende behandlingsforløb og for helbredet på længere sigt. Henvisning til forebyggelsestilbud Vurdér behovet for et forebyggelsestilbud. Hvis patientens livsstil har betydning for det aktuelle behandlingsforløb, skal patienten tilbydes et relevant forebyggelsestilbud, som kan foregå på sygehuset, i almen praksis eller i kommunen. Øvrige patienter rådgives om forebyggelsestilbud, i kommunen, andre lokale tilbud samt i almen praksis. Der uddeles relevante foldere, fx operationsfoldere eller foldere med kommunale tilbud. Hvis patienten har uhensigtsmæssig livsstil på flere områder, kan det være relevant at henvise til den indledende/afklarende samtale, som mange kommuner udbyder. I samtalen afdækkes patientens ønsker og motivation med hensyn til hvilken livsstilsfaktor, der primært ønskes hjælp til at ændre, og kommunen kan herefter give det relevant forebyggelsestilbud. Se lokale forebyggelsestilbud på Opfølgning efter behov Flere patienter har gavn af målrettet støtte til at komme i gang med at ændre livsstil, mens andre ikke på samme måde har brug for støtte. Nogle patienter vil blot have brug for oplysning og hjælp til selvhjælp, andre har behov for ordinære forebyggelsestilbud, mens andre igen har brug for særligt tilrettelagte tilbud, ligesom der kan være behov for en særlig støtte i forbindelse med at der etableres kontakt til tilbuddet. Hver femte person i Danmark har uhensigtsmæssig livsstil i forhold til to eller flere af faktorerne, og der er en tydelig social gradient mellem uddannelseslængde og personer med to eller flere uhensigtsmæssige livsstilsfaktorer. Tre eller flere samtidige uhensigtsmæssige livsstilsfaktorer hos patienten indikerer, at patienten kan have særlige behov i forbindelse med at gennemføre en livsstilsændring. Patienter med særlige behov kan have brug for en proaktiv indsats og for koordinering fra de professionelles side for at møde op til et tilbud, som de ønsker at deltage i. Der er gode erfaringer fx med at etablere kontakt mellem patienten og tilbuddet (telefonisk eller ved fremmøde), ledsagelse til tilbuddet, arrangeret transport og en aftale om tilbagemelding, hvis patienten ikke kommer som aftalt. Med patientens samtykke kan man aftale, at der bliver fulgt op på patientens ønske om forebyggelsestilbud, fx med en opringning fra kommunen til patienten eller med en konkret mødeaftale på sygehuset eller i almen praksis inden udskrivning. Registrering af livsstilsfaktorer i journalen Patientens livsstil registreres i journalen sammen med de tilbud, der evt. er henvist til. Relevante oplysninger indføres i henvisningen fra almen praksis til sygehus/speciallæge/kommunalt tilbud samt i sygehusets udskrivningsbrev til almen praksis. Kodning af livsstilsfaktorer Her er SKS-koder og IUPAC/DAK-E koder, der skal bruges ved registrering af livsstilsfaktorer. Henvisning til indsats SKS koder IPAC/DAK-e koder Ryger ZZP01A1A Ryger MCS88011 Daglig rygning Drikker over højrisikogrænsen DZ721A Alkoholforbrug >14 (K) hhv. 21 (M) genstande om ugen MCS Antal genstande pr. uge > 14/21 4

5 Ikke fysisk aktiv i fritiden DZ723 Problem med mangel på fysisk aktivitet MCS88068 Patienten er ikke fysisk aktiv Meget usund kost DZ724 Problem med forkerte MCS88052 Meget usund kost kost- og spisevaner Problematisk stofbrug DZ722 Problem med stofbrug Kode på vej Samtykke indhentes Helbredsoplysninger kan videregives mellem sundhedspersoner med patientens samtykke. Samtykke skal foreligge mundtligt eller skriftligt. Helbredsoplysningerne kan videregives uden patientens samtykke, hvis det er nødvendigt i et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov. Er der tale om at viderebringe oplysninger til en ikke sundhedsperson, fx i kommunen, skal der altid foreligge udtrykkeligt samtykke, som kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykke skal registreres i patientjournalen. For uddybning, se Sundhedsloven og Persondataloven. Eksempler på organisering af opgaven og IT understøttelse På Aalborg Universitetshospital er opgaven med at afklare livsstil, patientinformere og henvise til forebyggelsestilbud integreret i såvel journaloptagelsen som i plejepersonalets samtaler med patienten. Afhængig af den kliniske situation gennemføres opgaven helt eller delvist ved journaloptagelsen. Evt. opfølgning sker ved plejepersonalet. Den elektroniske patientjournal sikrer, at patientens status for livsstilsfaktorer samt evt. henvisning til forebyggelsestilbud er lettilgængeligt for sundhedspersonalet også på andre afdelinger, som patienten måtte henvises til. Oplysninger registreres i et særligt felt i patientjournalen. I Bellinge Lægehus taler både konsultationssygeplejersken og lægen med patienter om livsstil og helbred. Begge parter er opmærksomme på opsporing, og henviser ved behov til den anden part for opfølgning, ligesom begge parter ved behov henviser til forebyggelsestilbud i kommunen. Koordination og et sammenhængende patientforløb sikres gennem journalnotater i den fælles journal. Hvad skal jeg kunne for at tale med patienten om livsstil og helbred? At tale med patienter om livsstil, helbred og behandling kræver ikke udvidede kompetencer i almen praksis eller på sygehus. Arbejdet gennemføres allerede i vidt omfang og bygger på den generelle viden, som sundhedspersonalet har i forvejen om sygdom, sundhed og helbred. Opgaven med at henvise til relevante forebyggelsestilbud kræver kendskab til de kommunale tilbud og kan fx varetages af praksispersonalet i almen praksis og plejepersonale på sygehus. Opgaven med at gennemføre et egentligt forebyggelsestilbud, som fx kort rådgivning kræver derimod udvidede kompetencer. Der vil typisk være behov for viden og træning. Tilbuddet bliver ofte gennemført i kommunalt regi, men også personalet i almen praksis og særligt uddannet personale på sygehuse kan have kompetencer til at gennemføre et forebyggelsestilbud. Patientrettet forebyggelse på sygehusenes specialafdelinger Den generelle samtale om livsstil og helbred skal ikke erstatte den sygdomsspecifikke forebyggelse, der allerede foregår på specialafdelingerne, fx på kardiologiske afdelinger. Spørgsmål til afklaring af behov for forebyggelsestilbud Det følgende skema med spørgsmål om livsstil kan anvendes i forbindelse med afklaring af patientens behov for forebyggelsestilbud. For hver livsstilsfaktor er der én svarmulighed, der angiver om der er behov 5

6 for forebyggelsestilbud, og der knytter sig en kode til hver livsstilsfaktor. Hvor der foreligger validerede spørgsmål, er de anvendt, og spørgsmålene er afprøvet på sygehus. Andre spørgsmål kan tages op, hvis det skønnes relevant. Skemaet kan anvendes, som det bedst passer ind i den kliniske situation. Det kan fx uddeles til patienten til udfyldelse inden eller under konsultationen/journaloptagelsen, eller spørgsmålene kan stilles af den sundhedsprofessionelle i forbindelse med konsultationen/samtalen med patienten. 6

7 Spørgsmål til din livsstil Ryger du? Tobak Ja Nej Alkohol Ja Nej Drikker du over højrisikogrænsen på 14/21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd? Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? (Kun ét svar) Fysisk aktivitet i fritiden 1. Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. 2. Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde). 3. Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen. 4. Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen. Kostvaner Ja Nej 1. Spiser du grøntsager hver dag? (inkl. bælgfrugter og rodfrugter). Obs. kartofler tæller ikke med. (Tæl kun portioner med som fylder mindst en håndfuld og medtag også retter, hvor grøntsager indgår, fx blandet salat, gryderetter, grøntsagssuppe). 2. Spiser du frugt og bær hver dag? (friske, frosne, på dåse/glas, juice/smoothies. Fx et æble, en appelsin, en banan, en lille klase druer, en håndfuld bær, en tallerken jordbær eller frugtgrød, frugtsalat m.m. Tæl det med, hvis det fylder mindst en håndfuld). 3. Spiser du slik og chokolade højst to gange om ugen? (Her tæller selv et enkelt stykke chokolade med. Tyggegummi tæller ikke med). 4. Spiser du fisk og fiskeprodukter hver uge? (Både fisk til hovedret eller som pålæg tæller med, og både frisk fisk og fiskekonserves. Tæl ikke fisk som pynt og salatingrediens med). Stoffer især unge < 25 år* Ja Nej 1. Har du brugt hash og/eller andre euforiserende stoffer som fx amfetamin, kokain og ecstasy inden for den seneste måned? 2. Hvis ja hvor mange dage har du brugt hash inden for den seneste måned? 3. Hvis ja hvor mange dage har du brugt andre euforiserende stoffer, som fx amfetamin, kokain og ecstasy inden for den seneste måned? *Primært for psykiatriske afdelinger samt almen praksis og akutfunktioner ved mistanke om stofbrug. 7

8 Den enkelte livsstilsfaktor - hvordan kode, informere, og afklare henvisningsbehov? TOBAK Kodning: Patient der ryger, kodes: SKS: ZZP01A1A Ryger IPAC/DAK-e: MCS88011 Daglig rygning Information og nøgle til forebyggelsestilbud 1. Patienter, der ryger, anbefales at stoppe med at ryge og skal have tilbudt et rygestoptilbud enten i nærområdet eller gennem Stoplinien. SOFT Se rygestoptilbud på Eksempler på information til patienten om gevinster ved rygeophør Jeg vurderer, at din åndenød/lungesygdom/hjerte-karsygdom etc. vil bedres markant/at du vil undgå yderligere forværring, hvis du gennemfører et rygestop. Allerede 6 8 uger efter rygestop er der mærkbare forbedringer, og den øgede risiko, du som ryger, har for komplikationer ved operation, vil være forsvundet. Til den gravide: Der er store helbredsmæssige gevinster for både dig og dit barn, hvis du stopper med at ryge. Du reducerer blandt andet risikoen for tidlig fødsel og lavere fødselsvægt betydeligt ved at undgå de skadelige stoffer i tobaksrøg. Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke ryger. Hvis man ryger, anbefales et rygestop. Hvis du vil vide mere Se faktaark om tobak inkl. dokumentation for effektive forebyggelsesmetoder. Link. 8

9 ALKOHOL Kodning: Patient, der drikker over højrisikogrænsen kodes: SKS: DZ721A Alkoholforbrug > 14 (K) hhv. 21 (M) genstande om ugen IPAC/Dak-e: MCS Antal genstande pr. uge > 14/21 Information og nøgle til forebyggelsestilbud 1. Patienter med et alkoholforbrug over højrisikogrænsen, bedes udfylde et AUDIT skema (link), med henblik på at afklare om patienten har udviklet alkoholafhængighed. 2. Patienter med tegn på alkoholafhængighed henvises til alkoholbehandling. 3. Patienter, der drikker over højrisikogrænsen, men som ikke har afhængighed, anbefales at nedsætte alkoholforbruget og henvises ved behov til et rådgivningstilbud. 4. Gravide med alkoholbrug bør henvises til Regionens Familieambulatorium. Se kriterier for henvisning i visitationsregler for Familieambulatorier, SOFT Se alkoholrådgivnings- og behandlingstilbud på Eksempler på information til patienten om gevinster ved at drikke mådeholdent Jeg vurderer, at dine søvnproblemer/forhøjet blodtryk/din leversygdom kan bedres betydeligt, hvis du nedsætter dit alkoholforbrug. Hvis du drikker under lavrisikogrænsen, har du en lav risiko for udvikling af sygdom. Du kan nedsætte den forøgede risiko for operationskomplikationer, du har, hvis du holder helt op med at drikke alkohol 4 uger før operationen. Sundhedsstyrelsens udmeldinger Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på højst 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol. Hvis du vil vide mere Se faktaark om alkohol inkl. dokumentation for effektive forebyggelsesmetoder. Link. 9

10 FYSISK AKTIVITET Kodning: Kun patienter, der placerer sig i 1. svarmulighed, kodes (ikke fysisk aktiv i fritiden) SKS: DZ723 Problem med mangel på fysisk aktivitet IPAC/DAK-e: MCS88068 Patienten er ikke fysisk aktiv Om spørgsmålene i skemaet: Der er anvendt et valideret spørgeskema. Studier har vist, at der er sammenhæng mellem, hvilken svarmulighed personen selv placerer sig i, og risikofaktorer for hjertekarsygdom samt død. Det kan være svært at vælge svarmulighed. Det væsentligste er, at patienten placerer sig selv i den svarmulighed, som passer bedst. Information og nøgle til forebyggelsestilbud 1 Patienter som placerer sig i 1. svarmulighed, opfordres til at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og henvises desuden til forebyggelsestilbud. 2 Patienter, som placerer sig i 2. svarmulighed skal have positiv feedback og opfordres samtidig til at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 3 Patienter, som placerer sig i 3. eller 4. svarmulighed skal have positiv feedback og støttes i at fortsætte deres nuværende fysiske aktivitetsniveau. SOFT Se fysisk aktivitetstilbud på Eksempler på information til patienten om gevinster ved at være mere fysisk aktiv Jeg vurderer, at du vil kunne få det væsentligt bedre, hvis du bliver mere fysisk aktiv. Dit nuværende niveau for fysisk aktivitet giver dig en øget risiko for udvikling af sygdom. Hvis du øger dit aktivitetsniveau, vil du til gengæld kunne opleve en bedring af dine smerter/dit blodtryk/kolesterolniveau, og du kan mindske din risiko for at udvikle sygdomme, som fx type 2- diabetes, hjertesygdom, tyktarmskræft. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre (65+ år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Hvis du vil vide mere Se faktaark om fysisk aktivitet inkl. dokumentation for effektive forebyggelsesmetoder. Link. 10

11 KOST Koordinering af samtale om kost med den ernæringsmæssige screening på sygehus Kostdelen i samtalen om livsstil og helbred udelades, hvis patienten ved screening for ernæringsmæssig risiko er fundet at være i risiko ved begyndelsen af indlæggelsen. Samtalen om kost kan evt. i stedet gennemføres ved udskrivelsen, hvis patienten på det tidspunkt er ude af den ernæringsmæssige risiko (underernæring) og i øvrigt er i sin habitualtilstand. Kodning: Patient, der svarer nej til samtlige 4 spørgsmål, kodes med meget usund kost SKS: DZ724 Problem med forkerte kost- og spisevaner IPAC/DAK-e: MCS88052 Meget usund kost Om kost-spørgsmålene i skemaet: Disse er udvalgt på basis af et større valideringsstudie, som viste sammenhæng mellem indtaget af frugt, grøntsager, fisk samt slik/chokolade og vigtige næringsstoffer relateret til sundhed/sygdom. Studiet viste fx, at både indtaget af slik, grøntsager og fisk har sammenhæng med indtaget af mættet fedt. De udvalgte spørgsmål er indikatorer for bl.a. indholdet af fedt og kostfiber i kosten, også selvom der ikke spørges direkte til indtaget af fedtrige fødevarer eller groft brød. Information og nøgle til forebyggelsestilbud 1. Patienter med 4 nej-svar opfordres til at spise i tråd med kostrådene og henvises desuden til forebyggelsestilbud. 2. Patienter med 2-3 nej-svar skal have positiv feedback og støttes i at fortsætte deres gode kostvaner og opfordres samtidig til at forbedre de mindre gode kostvaner. 3. Patienter med 0-1 nej-svar skal have positiv feedback og støttes i at fortsætte deres gode kostvaner. SOFT Se kostrådgivningstilbud på Eksempler på information til patienten om gevinster ved en sund kost Jeg vurderer, at du ved at ændre dine spisevaner i en lidt sundere retning kan nedsætte din risiko for livsstilssygdomme, som fx hjertekarsygdom, type 2-diabetes og kræft. Ved at ændre dine kostvaner kan du forebygge at tage på i vægt. Fødevarestyrelsens kostanbefalinger: De 10 officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Hvis du vil vide mere Se faktaark om kost inkl. dokumentation for effektive forebyggelsesmetoder. Link. 11

12 STOFFER Det anbefales, at der primært spørges systematisk ind til stoffer på psykiatriske afdelinger, ved mistanke også på akutafdelinger og i almen praksis, og med særligt fokus på unge. Kodning: Patien,t der har brugt hash fire eller flere dage inden for den seneste måned og/eller har brugt andre euforiserende stoffer, som fx amfetamin, kokain og ecstasy én eller flere dage inden for den sidste måned, kodes med problematisk stofbrug. SKS: DZ722 Problem med stofbrug IPAC/DAK-e: Kode er på vej. Information og nøgle til forebyggelsestilbud 1 Patienter med eksperimenterende 1 eller regelmæssigt 2 brug af stoffer kan have gavn af en kort rådgivende samtale og hvis relevant henvises til et tilbud i kommunen. 2 Patienter med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer kan også have gavn af en webbaseret rådgivning (fx 3 Patienter med et misbrug 3 og afhængighed af stoffer 4 har behov for stofmisbrugsbehandling, og bør henvises til behandling i kommunens stofmisbrugsbehandlingscenter. 4 Gravide med et aktuelt eller tidligere stofbrug bør henvises til Regionens Familieambulatorium. For kriterier for henvisning, se i visitationsregler SOFT Se rådgivnings- og behandlingstilbud på Eksempler på information til patienten om gevinster ved at stoppe med brug af hash Dit nuværende brug af hash giver dig risiko for at udvikle koncentrationsbesvær, dårligere indlæring og evt. nedtrykthed og du kan gå i stå i dit liv. Derudover har du risiko for at udvikle psykotiske symptomer og afhængighed. Ved at stoppe med at bruge hash bliver du bedre til at lære noget nyt, du vil huske og koncentrere dig bedre, og du vil få mere energi. Sundhedsstyrelsens udmeldinger Stoffer er ulovlige Der er altid en risiko ved at tage stoffer Hvis du vil vide mere Se faktaark om stoffer inkl. dokumentation for effektive forebyggelsesmetoder. Link 1 sjældent og korterevarende brug af stoffer 2 gentagende og længerevarende brug af stoffer 3 vedvarende og skadeligt brug af stoffer 4 afhængig af et stof, er til stede, når tre eller flere af seks WHO-kriterier for afhængighed er opfyldt. 12

13 Hvis du vil vide mere (1) Faktaark for de 5 risikofaktorområder. (2) Forebyggelse i almen praksis og på hospital. Til ledere og beslutningstagere i almen praksis og på sygehus. Sundhedsstyrelsen Referencelisten: (3) Patientfolder. Hvad betyder din livsstil for dit helbred og din behandling? Sundhedsstyrelsen (4) Sundhedsstyrelsen. Samarbejde om forebyggelse - anbefalinger og inspiration til almen praksis og kommuner. Sundhedsstyrelsen (5) Sundhedsstyrelsen. Behandling af tobaksafhængighed. Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen (6) Danskernes sundhed - Den nationale Sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen (7) Sundhedsfremme og forebyggelse- en ligeværdig indsats i sygehusbehandlingen. Aalborg Sygehus og Aarhus Universitetshospital (8) Region Sjælland. Bliv klædt på til livsstilssamtaler på sygehuset det kræver mindre, end du tror. Region Sjælland (9) De officielle kostråd: (10) Global Burden of Disease Study 2010, Institute of Health Metrics and Evaluation at University of Washington. Country profile Denmark. Downloaded

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Guide til sundhedspersonale

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Guide til sundhedspersonale Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Guide til sundhedspersonale Hjælp din patient til et bedre helbred og behandlingsresultat Indhold DIN INDSATS GØR EN FORSKEL HVILKE PATIENTER SKAL JEG TALE MED?

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Selandia Park 4-4100 Ringsted Tlf. 70 70 22 18 - www.selandiaklinikken.dk SK patientinformation KRAM vers1 070417 KOST Forekomsten af fedme i

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Til ledere og beslutningstagere i almen praksis og på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Til ledere og beslutningstagere i almen praksis og på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Til ledere og beslutningstagere i almen praksis og på sygehus 1 Forord Almen praksis og sygehuse er i kontakt med mange patienter med helbredsproblemer, hvor

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP

SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP HANDICAP 2 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU FIND OGSÅ GULDBORGSUND HANDICAP PÅ

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

VELKOMMEN. Til Sengeafsnit M3. Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling M Sengeafsnit M3

VELKOMMEN. Til Sengeafsnit M3. Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling M Sengeafsnit M3 VELKOMMEN Til Sengeafsnit M3 Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling M Sengeafsnit M3 Om afsnittet Afsnittet varetager diagnosticering, udredning og behandling af: Patienter med organiske psykiske

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov for: Forebyggelse og sundhedsfremme (Standard 2.16.2) vurderes i jf: Patienters

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kort og godt Den korte opsporende samtale

Kort og godt Den korte opsporende samtale Kort og godt Den korte opsporende samtale Den korte opsporende samtale - hvis du har Udredningssamtaler Jobcentre, socialforvaltningen, familieafsnit, visitationen ved hjemmeplejen, aktiveringstilbud m.fl.

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen HjerteKost-skema Program for de næste 29 min Hvad er HjerteKost-skemaet? Hvordan kan

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Kursus til undervisere i den opsporende samtale. Slagelse 28-29 januar 2014

Kursus til undervisere i den opsporende samtale. Slagelse 28-29 januar 2014 Kursus til undervisere i den opsporende samtale Slagelse 28-29 januar 2014 3 dages kursus for undervisere mål med kurset Deltagerne: kan gennemføre undervisning om den korte opsporende samtale har udarbejdet

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

Udarbejdet af Bodil M Nielsen og Lise Søndergaard, december 2010

Udarbejdet af Bodil M Nielsen og Lise Søndergaard, december 2010 Udarbejdet af Bodil M Nielsen og Lise Søndergaard, december 2010 Intern evaluering på Aalborg Sygehus og Psykiatrien, Region Nordjylland - journal audit, dokumentation af risikofaktorerne underernæring,

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning

Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning Marit Eika Jørgensen, læge ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland Statens Institut for Folkesundhed Metode SUSY

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere