Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Guide til sundhedspersonale. Hjælp din patient til et bedre helbred og et bedre behandlingsresultat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Guide til sundhedspersonale. Hjælp din patient til et bedre helbred og et bedre behandlingsresultat"

Transkript

1 Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Guide til sundhedspersonale Hjælp din patient til et bedre helbred og et bedre behandlingsresultat 1

2 Hjælp din patient til et bedre helbred og et bedre behandlingsresultat Som sundhedsprofessionel kan du tale med patienter om deres livsstil og helbred og på den måde støtte dem til at få et bedre behandlingsresultat, undgå unødvendige komplikationer og forebygge sygdom. Patienter vil gerne høre mere om, hvordan deres livsstil påvirker deres helbred og behandlingsforløb, og mange patienter er motiveret for at ændre vaner, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Her kan din indsats gøre en stor forskel. Denne opgave gennemføres allerede i vidt omfang og bygger på den generelle viden, som sundhedspersonalet i forvejen har om sygdom, sundhed og helbred, og kræver ikke ekstra kompetencer. I denne guide får du nogle helt konkrete forslag til, hvordan du kan optimere arbejdet med at tale med patienterne om livsstil og helbred. Guiden er i overensstemmelse med Sundhedslovens bestemmelse om patienters ret til i sundhedsvæsenet at få oplyst, hvordan deres livsstil påvirker deres helbredstilstand og få information om forebyggelsesmuligheder, ligesom guiden understøtter sygehusenes arbejde med at implementere Den Danske Kvalitetsmodel standard for forebyggelse og sundhedsfremme (DDKM ). Hjælp patienten på vej Når du taler med patienten om livstil og helbred, giver du patienten lejlighed til at reflektere over sin livsstil. Patienten får information om, hvilken betydning livsstilen har for behandlingsforløbet, for komplikationer ved evt. forestående operation og for helbredet - på kort og på længere sigt. Herudover oplyses patienten om konkrete muligheder for hjælp til at ændre livsstil, hvad enten hjælpen kan tilbydes i kommunen, i almen praksis eller på sygehuset. Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet Rådgivning om forebyggelsesmuligheder: Kommunen Andre lokale tilbud Almen praksis Sygehus Henvisning til forebyggelsestilbud: lmen praksis Kommunen Kommunen Andre lokale tilbud Almen praksis Sygehuset Hvilke patienter skal jeg tale med - og hvornår? En sundere livsstil kan være afgørende for et godt behandlingsresultat, for forebyggelse af unødvendige komplikationer ved operation og for helbredet på længere sigt. Arbejdet med at tale med patienten om livsstil og helbred skal indpasses i patientforløbet, så det giver mening i den konkrete kliniske situation. Det er ikke altid relevant eller muligt at tale om forebyggelse. 2

3 På sygehus er der både på somatiske og psykiatriske enheder mange anledninger til at tale livsstil og helbred med patienten og at identificere dem, der har behov og ønsker for et relevant forebyggelsestilbud. Samtalen kan fx integreres i journalskrivningen eller i sundhedspersonalets opfølgende samtaler med patienten. I almen praksis kan der tales om livsstil og helbred, når patienten udredes for sygdom, ved attestudstedelse, når der henvises til sygehus eller speciallæge ligesom ved opfølgning hos praksispersonalet. En rettesnor er at få opdateret oplysninger om livsstil og evt. rådgivet én gang årligt. Sådan taler du med patienten om livsstil og helbred I dette afsnit får du input til at tale med patienten om livsstil og helbred. Der er to trin i denne opgave: 1. Introduktion og afklaring af patientens livsstilsfaktorer 2. Information til patienten, rådgivning og henvisning til forebyggelsestilbud 1. Introduktion og afklaring af patientens livsstilsfaktorer Introduktion til at tale om livsstil og helbred Man kan fx sige: For at sikre, at du får det bedste udbytte af din behandling, vil jeg gerne tale med dig om din livsstil og dit helbred. Livsstil har ofte betydning for symptomer som dine, derfor spørger jeg til dine livsstilsvaner. Eller i forbindelse med operation: Brug af alkohol og tobak kan medføre unødvendige komplikationer, derfor spørger jeg til dine livsstilsvaner. Patientens livsstilsfaktorer afklares o Tjek om der allerede er oplysninger om patientens livsstilsfaktorer, fx i forbindelse med henvisningen fra almen praksis til sygehus eller i udskrivningsbrevet fra sygehus til almen praksis. o Opsummér dem for patienten og hør om der er sket ændringer siden sidst. Hvis der ikke er oplysninger, så spørg ind til livsstilsfaktorer og til stoffer, når det er relevant. Der er udarbejdet et skema med spørgsmål, som med fordel anvendes. Se side Information til patienten, rådgivning og henvisning til forebyggelsestilbud Information og rådgivning til patienten o Ud fra livsstilsfaktorerne og helbredssituationen vurderes patientens sundhedsmæssige risiko i forhold til det aktuelle behandlingsforløb, herunder evt. operationsforløb samt i forhold til helbredet på længere sigt. 3

4 o Informér patienten om hvilken betydning den aktuelle livsstil har for behandlingsforløbet, evt. forestående operation samt for sygdomsudvikling på sigt. Fortæl patienten om gevinsterne ved ændret livsstil - både i forhold til det igangværende behandlingsforløb og for helbredet på længere sigt. Henvisning til forebyggelsestilbud Vurdér behovet for et forebyggelsestilbud. Hvis patientens livsstil har betydning for det aktuelle behandlingsforløb, skal patienten tilbydes et relevant forebyggelsestilbud, som kan foregå på sygehuset, i almen praksis eller i kommunen. Øvrige patienter rådgives om forebyggelsestilbud, i kommunen, andre lokale tilbud samt i almen praksis. Der uddeles relevante foldere, fx operationsfoldere eller foldere med kommunale tilbud. Hvis patienten har uhensigtsmæssig livsstil på flere områder, kan det være relevant at henvise til den indledende/afklarende samtale, som mange kommuner udbyder. I samtalen afdækkes patientens ønsker og motivation med hensyn til hvilken livsstilsfaktor, der primært ønskes hjælp til at ændre, og kommunen kan herefter give det relevant forebyggelsestilbud. Se lokale forebyggelsestilbud på Opfølgning efter behov Flere patienter har gavn af målrettet støtte til at komme i gang med at ændre livsstil, mens andre ikke på samme måde har brug for støtte. Nogle patienter vil blot have brug for oplysning og hjælp til selvhjælp, andre har behov for ordinære forebyggelsestilbud, mens andre igen har brug for særligt tilrettelagte tilbud, ligesom der kan være behov for en særlig støtte i forbindelse med at der etableres kontakt til tilbuddet. Hver femte person i Danmark har uhensigtsmæssig livsstil i forhold til to eller flere af faktorerne, og der er en tydelig social gradient mellem uddannelseslængde og personer med to eller flere uhensigtsmæssige livsstilsfaktorer. Tre eller flere samtidige uhensigtsmæssige livsstilsfaktorer hos patienten indikerer, at patienten kan have særlige behov i forbindelse med at gennemføre en livsstilsændring. Patienter med særlige behov kan have brug for en proaktiv indsats og for koordinering fra de professionelles side for at møde op til et tilbud, som de ønsker at deltage i. Der er gode erfaringer fx med at etablere kontakt mellem patienten og tilbuddet (telefonisk eller ved fremmøde), ledsagelse til tilbuddet, arrangeret transport og en aftale om tilbagemelding, hvis patienten ikke kommer som aftalt. Med patientens samtykke kan man aftale, at der bliver fulgt op på patientens ønske om forebyggelsestilbud, fx med en opringning fra kommunen til patienten eller med en konkret mødeaftale på sygehuset eller i almen praksis inden udskrivning. Registrering af livsstilsfaktorer i journalen Patientens livsstil registreres i journalen sammen med de tilbud, der evt. er henvist til. Relevante oplysninger indføres i henvisningen fra almen praksis til sygehus/speciallæge/kommunalt tilbud samt i sygehusets udskrivningsbrev til almen praksis. Kodning af livsstilsfaktorer Her er SKS-koder og IUPAC/DAK-E koder, der skal bruges ved registrering af livsstilsfaktorer. Henvisning til indsats SKS koder IPAC/DAK-e koder Ryger ZZP01A1A Ryger MCS88011 Daglig rygning Drikker over højrisikogrænsen DZ721A Alkoholforbrug >14 (K) hhv. 21 (M) genstande om ugen MCS Antal genstande pr. uge > 14/21 4

5 Ikke fysisk aktiv i fritiden DZ723 Problem med mangel på fysisk aktivitet MCS88068 Patienten er ikke fysisk aktiv Meget usund kost DZ724 Problem med forkerte MCS88052 Meget usund kost kost- og spisevaner Problematisk stofbrug DZ722 Problem med stofbrug Kode på vej Samtykke indhentes Helbredsoplysninger kan videregives mellem sundhedspersoner med patientens samtykke. Samtykke skal foreligge mundtligt eller skriftligt. Helbredsoplysningerne kan videregives uden patientens samtykke, hvis det er nødvendigt i et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov. Er der tale om at viderebringe oplysninger til en ikke sundhedsperson, fx i kommunen, skal der altid foreligge udtrykkeligt samtykke, som kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykke skal registreres i patientjournalen. For uddybning, se Sundhedsloven og Persondataloven. Eksempler på organisering af opgaven og IT understøttelse På Aalborg Universitetshospital er opgaven med at afklare livsstil, patientinformere og henvise til forebyggelsestilbud integreret i såvel journaloptagelsen som i plejepersonalets samtaler med patienten. Afhængig af den kliniske situation gennemføres opgaven helt eller delvist ved journaloptagelsen. Evt. opfølgning sker ved plejepersonalet. Den elektroniske patientjournal sikrer, at patientens status for livsstilsfaktorer samt evt. henvisning til forebyggelsestilbud er lettilgængeligt for sundhedspersonalet også på andre afdelinger, som patienten måtte henvises til. Oplysninger registreres i et særligt felt i patientjournalen. I Bellinge Lægehus taler både konsultationssygeplejersken og lægen med patienter om livsstil og helbred. Begge parter er opmærksomme på opsporing, og henviser ved behov til den anden part for opfølgning, ligesom begge parter ved behov henviser til forebyggelsestilbud i kommunen. Koordination og et sammenhængende patientforløb sikres gennem journalnotater i den fælles journal. Hvad skal jeg kunne for at tale med patienten om livsstil og helbred? At tale med patienter om livsstil, helbred og behandling kræver ikke udvidede kompetencer i almen praksis eller på sygehus. Arbejdet gennemføres allerede i vidt omfang og bygger på den generelle viden, som sundhedspersonalet har i forvejen om sygdom, sundhed og helbred. Opgaven med at henvise til relevante forebyggelsestilbud kræver kendskab til de kommunale tilbud og kan fx varetages af praksispersonalet i almen praksis og plejepersonale på sygehus. Opgaven med at gennemføre et egentligt forebyggelsestilbud, som fx kort rådgivning kræver derimod udvidede kompetencer. Der vil typisk være behov for viden og træning. Tilbuddet bliver ofte gennemført i kommunalt regi, men også personalet i almen praksis og særligt uddannet personale på sygehuse kan have kompetencer til at gennemføre et forebyggelsestilbud. Patientrettet forebyggelse på sygehusenes specialafdelinger Den generelle samtale om livsstil og helbred skal ikke erstatte den sygdomsspecifikke forebyggelse, der allerede foregår på specialafdelingerne, fx på kardiologiske afdelinger. Spørgsmål til afklaring af behov for forebyggelsestilbud Det følgende skema med spørgsmål om livsstil kan anvendes i forbindelse med afklaring af patientens behov for forebyggelsestilbud. For hver livsstilsfaktor er der én svarmulighed, der angiver om der er behov 5

6 for forebyggelsestilbud, og der knytter sig en kode til hver livsstilsfaktor. Hvor der foreligger validerede spørgsmål, er de anvendt, og spørgsmålene er afprøvet på sygehus. Andre spørgsmål kan tages op, hvis det skønnes relevant. Skemaet kan anvendes, som det bedst passer ind i den kliniske situation. Det kan fx uddeles til patienten til udfyldelse inden eller under konsultationen/journaloptagelsen, eller spørgsmålene kan stilles af den sundhedsprofessionelle i forbindelse med konsultationen/samtalen med patienten. 6

7 Spørgsmål til din livsstil Ryger du? Tobak Ja Nej Alkohol Ja Nej Drikker du over højrisikogrænsen på 14/21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd? Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? (Kun ét svar) Fysisk aktivitet i fritiden 1. Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. 2. Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde). 3. Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen. 4. Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen. Kostvaner Ja Nej 1. Spiser du grøntsager hver dag? (inkl. bælgfrugter og rodfrugter). Obs. kartofler tæller ikke med. (Tæl kun portioner med som fylder mindst en håndfuld og medtag også retter, hvor grøntsager indgår, fx blandet salat, gryderetter, grøntsagssuppe). 2. Spiser du frugt og bær hver dag? (friske, frosne, på dåse/glas, juice/smoothies. Fx et æble, en appelsin, en banan, en lille klase druer, en håndfuld bær, en tallerken jordbær eller frugtgrød, frugtsalat m.m. Tæl det med, hvis det fylder mindst en håndfuld). 3. Spiser du slik og chokolade højst to gange om ugen? (Her tæller selv et enkelt stykke chokolade med. Tyggegummi tæller ikke med). 4. Spiser du fisk og fiskeprodukter hver uge? (Både fisk til hovedret eller som pålæg tæller med, og både frisk fisk og fiskekonserves. Tæl ikke fisk som pynt og salatingrediens med). Stoffer især unge < 25 år* Ja Nej 1. Har du brugt hash og/eller andre euforiserende stoffer som fx amfetamin, kokain og ecstasy inden for den seneste måned? 2. Hvis ja hvor mange dage har du brugt hash inden for den seneste måned? 3. Hvis ja hvor mange dage har du brugt andre euforiserende stoffer, som fx amfetamin, kokain og ecstasy inden for den seneste måned? *Primært for psykiatriske afdelinger samt almen praksis og akutfunktioner ved mistanke om stofbrug. 7

8 Den enkelte livsstilsfaktor - hvordan kode, informere, og afklare henvisningsbehov? TOBAK Kodning: Patient der ryger, kodes: SKS: ZZP01A1A Ryger IPAC/DAK-e: MCS88011 Daglig rygning Information og nøgle til forebyggelsestilbud 1. Patienter, der ryger, anbefales at stoppe med at ryge og skal have tilbudt et rygestoptilbud enten i nærområdet eller gennem Stoplinien. SOFT Se rygestoptilbud på Eksempler på information til patienten om gevinster ved rygeophør Jeg vurderer, at din åndenød/lungesygdom/hjerte-karsygdom etc. vil bedres markant/at du vil undgå yderligere forværring, hvis du gennemfører et rygestop. Allerede 6 8 uger efter rygestop er der mærkbare forbedringer, og den øgede risiko, du som ryger, har for komplikationer ved operation, vil være forsvundet. Til den gravide: Der er store helbredsmæssige gevinster for både dig og dit barn, hvis du stopper med at ryge. Du reducerer blandt andet risikoen for tidlig fødsel og lavere fødselsvægt betydeligt ved at undgå de skadelige stoffer i tobaksrøg. Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke ryger. Hvis man ryger, anbefales et rygestop. Hvis du vil vide mere Se faktaark om tobak inkl. dokumentation for effektive forebyggelsesmetoder. Link. 8

9 ALKOHOL Kodning: Patient, der drikker over højrisikogrænsen kodes: SKS: DZ721A Alkoholforbrug > 14 (K) hhv. 21 (M) genstande om ugen IPAC/Dak-e: MCS Antal genstande pr. uge > 14/21 Information og nøgle til forebyggelsestilbud 1. Patienter med et alkoholforbrug over højrisikogrænsen, bedes udfylde et AUDIT skema (link), med henblik på at afklare om patienten har udviklet alkoholafhængighed. 2. Patienter med tegn på alkoholafhængighed henvises til alkoholbehandling. 3. Patienter, der drikker over højrisikogrænsen, men som ikke har afhængighed, anbefales at nedsætte alkoholforbruget og henvises ved behov til et rådgivningstilbud. 4. Gravide med alkoholbrug bør henvises til Regionens Familieambulatorium. Se kriterier for henvisning i visitationsregler for Familieambulatorier, SOFT Se alkoholrådgivnings- og behandlingstilbud på Eksempler på information til patienten om gevinster ved at drikke mådeholdent Jeg vurderer, at dine søvnproblemer/forhøjet blodtryk/din leversygdom kan bedres betydeligt, hvis du nedsætter dit alkoholforbrug. Hvis du drikker under lavrisikogrænsen, har du en lav risiko for udvikling af sygdom. Du kan nedsætte den forøgede risiko for operationskomplikationer, du har, hvis du holder helt op med at drikke alkohol 4 uger før operationen. Sundhedsstyrelsens udmeldinger Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på højst 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol. Hvis du vil vide mere Se faktaark om alkohol inkl. dokumentation for effektive forebyggelsesmetoder. Link. 9

10 FYSISK AKTIVITET Kodning: Kun patienter, der placerer sig i 1. svarmulighed, kodes (ikke fysisk aktiv i fritiden) SKS: DZ723 Problem med mangel på fysisk aktivitet IPAC/DAK-e: MCS88068 Patienten er ikke fysisk aktiv Om spørgsmålene i skemaet: Der er anvendt et valideret spørgeskema. Studier har vist, at der er sammenhæng mellem, hvilken svarmulighed personen selv placerer sig i, og risikofaktorer for hjertekarsygdom samt død. Det kan være svært at vælge svarmulighed. Det væsentligste er, at patienten placerer sig selv i den svarmulighed, som passer bedst. Information og nøgle til forebyggelsestilbud 1 Patienter som placerer sig i 1. svarmulighed, opfordres til at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og henvises desuden til forebyggelsestilbud. 2 Patienter, som placerer sig i 2. svarmulighed skal have positiv feedback og opfordres samtidig til at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 3 Patienter, som placerer sig i 3. eller 4. svarmulighed skal have positiv feedback og støttes i at fortsætte deres nuværende fysiske aktivitetsniveau. SOFT Se fysisk aktivitetstilbud på Eksempler på information til patienten om gevinster ved at være mere fysisk aktiv Jeg vurderer, at du vil kunne få det væsentligt bedre, hvis du bliver mere fysisk aktiv. Dit nuværende niveau for fysisk aktivitet giver dig en øget risiko for udvikling af sygdom. Hvis du øger dit aktivitetsniveau, vil du til gengæld kunne opleve en bedring af dine smerter/dit blodtryk/kolesterolniveau, og du kan mindske din risiko for at udvikle sygdomme, som fx type 2- diabetes, hjertesygdom, tyktarmskræft. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre (65+ år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Hvis du vil vide mere Se faktaark om fysisk aktivitet inkl. dokumentation for effektive forebyggelsesmetoder. Link. 10

11 KOST Koordinering af samtale om kost med den ernæringsmæssige screening på sygehus Kostdelen i samtalen om livsstil og helbred udelades, hvis patienten ved screening for ernæringsmæssig risiko er fundet at være i risiko ved begyndelsen af indlæggelsen. Samtalen om kost kan evt. i stedet gennemføres ved udskrivelsen, hvis patienten på det tidspunkt er ude af den ernæringsmæssige risiko (underernæring) og i øvrigt er i sin habitualtilstand. Kodning: Patient, der svarer nej til samtlige 4 spørgsmål, kodes med meget usund kost SKS: DZ724 Problem med forkerte kost- og spisevaner IPAC/DAK-e: MCS88052 Meget usund kost Om kost-spørgsmålene i skemaet: Disse er udvalgt på basis af et større valideringsstudie, som viste sammenhæng mellem indtaget af frugt, grøntsager, fisk samt slik/chokolade og vigtige næringsstoffer relateret til sundhed/sygdom. Studiet viste fx, at både indtaget af slik, grøntsager og fisk har sammenhæng med indtaget af mættet fedt. De udvalgte spørgsmål er indikatorer for bl.a. indholdet af fedt og kostfiber i kosten, også selvom der ikke spørges direkte til indtaget af fedtrige fødevarer eller groft brød. Information og nøgle til forebyggelsestilbud 1. Patienter med 4 nej-svar opfordres til at spise i tråd med kostrådene og henvises desuden til forebyggelsestilbud. 2. Patienter med 2-3 nej-svar skal have positiv feedback og støttes i at fortsætte deres gode kostvaner og opfordres samtidig til at forbedre de mindre gode kostvaner. 3. Patienter med 0-1 nej-svar skal have positiv feedback og støttes i at fortsætte deres gode kostvaner. SOFT Se kostrådgivningstilbud på Eksempler på information til patienten om gevinster ved en sund kost Jeg vurderer, at du ved at ændre dine spisevaner i en lidt sundere retning kan nedsætte din risiko for livsstilssygdomme, som fx hjertekarsygdom, type 2-diabetes og kræft. Ved at ændre dine kostvaner kan du forebygge at tage på i vægt. Fødevarestyrelsens kostanbefalinger: De 10 officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Hvis du vil vide mere Se faktaark om kost inkl. dokumentation for effektive forebyggelsesmetoder. Link. 11

12 STOFFER Det anbefales, at der primært spørges systematisk ind til stoffer på psykiatriske afdelinger, ved mistanke også på akutafdelinger og i almen praksis, og med særligt fokus på unge. Kodning: Patien,t der har brugt hash fire eller flere dage inden for den seneste måned og/eller har brugt andre euforiserende stoffer, som fx amfetamin, kokain og ecstasy én eller flere dage inden for den sidste måned, kodes med problematisk stofbrug. SKS: DZ722 Problem med stofbrug IPAC/DAK-e: Kode er på vej. Information og nøgle til forebyggelsestilbud 1 Patienter med eksperimenterende 1 eller regelmæssigt 2 brug af stoffer kan have gavn af en kort rådgivende samtale og hvis relevant henvises til et tilbud i kommunen. 2 Patienter med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer kan også have gavn af en webbaseret rådgivning (fx 3 Patienter med et misbrug 3 og afhængighed af stoffer 4 har behov for stofmisbrugsbehandling, og bør henvises til behandling i kommunens stofmisbrugsbehandlingscenter. 4 Gravide med et aktuelt eller tidligere stofbrug bør henvises til Regionens Familieambulatorium. For kriterier for henvisning, se i visitationsregler SOFT Se rådgivnings- og behandlingstilbud på Eksempler på information til patienten om gevinster ved at stoppe med brug af hash Dit nuværende brug af hash giver dig risiko for at udvikle koncentrationsbesvær, dårligere indlæring og evt. nedtrykthed og du kan gå i stå i dit liv. Derudover har du risiko for at udvikle psykotiske symptomer og afhængighed. Ved at stoppe med at bruge hash bliver du bedre til at lære noget nyt, du vil huske og koncentrere dig bedre, og du vil få mere energi. Sundhedsstyrelsens udmeldinger Stoffer er ulovlige Der er altid en risiko ved at tage stoffer Hvis du vil vide mere Se faktaark om stoffer inkl. dokumentation for effektive forebyggelsesmetoder. Link 1 sjældent og korterevarende brug af stoffer 2 gentagende og længerevarende brug af stoffer 3 vedvarende og skadeligt brug af stoffer 4 afhængig af et stof, er til stede, når tre eller flere af seks WHO-kriterier for afhængighed er opfyldt. 12

13 Hvis du vil vide mere (1) Faktaark for de 5 risikofaktorområder. (2) Forebyggelse i almen praksis og på hospital. Til ledere og beslutningstagere i almen praksis og på sygehus. Sundhedsstyrelsen Referencelisten: (3) Patientfolder. Hvad betyder din livsstil for dit helbred og din behandling? Sundhedsstyrelsen (4) Sundhedsstyrelsen. Samarbejde om forebyggelse - anbefalinger og inspiration til almen praksis og kommuner. Sundhedsstyrelsen (5) Sundhedsstyrelsen. Behandling af tobaksafhængighed. Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen (6) Danskernes sundhed - Den nationale Sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen (7) Sundhedsfremme og forebyggelse- en ligeværdig indsats i sygehusbehandlingen. Aalborg Sygehus og Aarhus Universitetshospital (8) Region Sjælland. Bliv klædt på til livsstilssamtaler på sygehuset det kræver mindre, end du tror. Region Sjælland (9) De officielle kostråd: (10) Global Burden of Disease Study 2010, Institute of Health Metrics and Evaluation at University of Washington. Country profile Denmark. Downloaded

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Kort og godt Den korte opsporende samtale

Kort og godt Den korte opsporende samtale Kort og godt Den korte opsporende samtale Den korte opsporende samtale - hvis du har Udredningssamtaler Jobcentre, socialforvaltningen, familieafsnit, visitationen ved hjemmeplejen, aktiveringstilbud m.fl.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere