Særlige ansættelser. September/2009. Hold fast i jobbet F O A F A G O G A R B E J D E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særlige ansættelser. September/2009. Hold fast i jobbet F O A F A G O G A R B E J D E"

Transkript

1 September/2009 Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet

2 Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter. Pjecen beskriver de forhold, som vil være af betydning i medlemssager om sygefravær og/eller nedsat arbejdsevne, samt muligheder for at iværksætte midlertidige eller varige støtteordninger med henblik arbejdsfastholdelse. Du kan læse om emner i andre pjecer på Rundbordssamtaler Fleksjob Fraværspolitik På kan du søge rådgivning, hvis du eller en kollega bliver syg. Redaktion: Anne Pedersen, FOA Faglig Politisk ansvarlig: Mona Striib Illustration: Bob Katzenelson Layout: Grafoa Tryk: FOAs trykkeri

3 Indledning...4 Hvordan skal du forholde dig som sygemeldt?...5 Sygemeldt fra arbejdet eller a-kassen...7 Jobcentrets opfølgning...8 Rundbordssamtalen...11 Delvis raskmelding...13 Delvis sygemelding aftale...16 Personlig assistent eller mentor...18 Ressourceprofil...19 Specielle arbejdsredskaber/indretning af arbejdsplads...21 Revalidering med løntilskud...23 Revalidering til uddannelse...25 Fleksjob...27 Skånejob efter det sociale kapitel kan aftales på arbejdspladsen...30 Hvis du vil klage over kommunens afgørelse...32 Det kan du bruge FOA til...33 Egne notater...34 Kontaktpersoner...35 FOA Fag og Arbejde 3

4 Indledning Måske er du allerede sygemeldt, eller måske frygter du, at blive nødt til at sygemelde dig? Du kan have svært ved at klare dit arbejde, du skal hele tiden bede om hjælp, eller du prøver at skjule dine vanskeligheder med at klare dine opgaver? Inderst inde ved du godt, at det ikke kan fortsætte på denne måde, men usikkerheden om, hvad der kan gøres i din konkrete situation forhindrer dig i at ændre på forholdene. Du behøver ikke at kunne ordningerne udenad, men du kan bruge pjecen til at danne dig et overblik over dine handlemuligheder, og drøfte dem med din tillidsrepræsentant, afdeling, sagsbehandler og leder. Du er altid velkommen til at henvende dig i din FOAafdeling for yderligere vejledning. Når du har det værst, har du måske endda overvejet at sige din stilling op? Denne løsning skal du ikke vælge. Der er støttemuligheder, som gør, at du kan fastholde dit arbejde, på vilkår som både du og din arbejdsplads kan være tilfredse med. Det er vigtigt, at du får taget fat på problemerne så hurtigt som muligt, så du får den nødvendige støtte og opbakning såvel fra din arbejdsplads som din faglige organisation og jobcenteret i din hjemkommune. Jo hurtigere I kan få taget fat på problemerne, des bedre vil mulighederne være for at finde en egnet løsning til arbejdsfastholdelse. Denne pjece vil orientere dig om, hvordan du skal forholde dig, hvis du af helbredsmæssige årsager bliver sygemeldt, eller har svært ved at fastholde dit arbejde, samt hvilke muligheder du kan gøre brug af i forbindelse med arbejdsfastholdelse. 4 FOA Fag og Arbejde

5 Hvordan skal du forholde dig som sygemeldt? 10 gode råd Her følger 10 gode råd, du kan vælge at gøre brug af: 1. Gå i dialog Det er vigtigt, at du så tidligt som muligt kommer i dialog med din arbejdsplads, din læge og din sagsbehandler. Alle erfaringer med arbejdsfastholdelse viser, at jo tidligere der bliver gjort en indsats, des større er chancerne for et positivt resultat. 2. Brug FOA Fag og Arbejde Du kan altid henvende dig til din tillidsrepræsentant eller din lokale afdeling for at få råd og vejledning samt støtte under dit sygeforløb. Der er love vedtaget i Folketinget og aftaler i din overenskomst, som fastsætter dine rettigheder og pligter, når du er sygemeldt. Hvordan du konkret skal forholde dig, findes der ikke en facitliste til. Sygdomsforløb og ansættelsesforhold varierer meget fra person til person, og det er derfor op til dig selv at vurdere sammen med din arbejdsplads og FOA, hvordan forløbet skal være for dig. 3. Vær ærlig, når det gælder dit helbred Den vigtigste brik i spillet om dine muligheder for arbejdsfastholdelse er dig selv og dine oplevelser af, hvad du kan og ikke kan klare. Du bestemmer selv, hvilke oplysninger du vil give videre, men det er vigtigt, at du får meldt klart ud, hvordan du oplever dit helbred og dine overvejelser omkring sygeforløbet. Du skal derfor sige til og fra, når det gælder dit helbred. 4. Undersøg mulighederne for arbejdsfastholdelse Overvej sammen med din tillidsrepræsentant eller din FOA-afdeling, hvilke muligheder for arbejdsfastholdelse, som kunne passe til netop din situation. Brug denne pjece under dine overvejelser. FOA Fag og Arbejde 5

6 5. Vær åben overfor forslag om handlemuligheder Det er ikke altid, dine handlemuligheder vil svare til dine forventninger. Det er dog vigtigt, at du indgår positivt i dit forløb omkring arbejdsfastholdelse, for at bevare dine muligheder for arbejdsfastholdelse. Er du usikker, kan du altid drøfte dit forløb med din tillidsrepræsentant eller din lokale afdeling. 6. Tag ansvar I sidste ende er det dig og dit (arbejds)liv, det hele handler om. Hvis du synes, der sker for lidt fra arbejdspladsen eller jobcentrets side, eller der er behov for at få drøftet justeringer af dit forløb, så må du selv tage initiativ. Tag din tillidsrepræsentant, lokale afdeling eller din leder med på råd, og kom selv med forslag til løsninger, som I kan diskutere. 7. Skab overblik over din sag Du vil gennem forløbet skulle deltage i sygesamtaler på arbejdspladsen og opfølgningssamtaler i jobcentret. Du vil blive indkaldt til møder og modtage breve. Du vil få referater af samtaler og møder, sagsakter, journalnotater og meget mere. Det kan være svært at overskue, hvilke aftaler der bliver lavet, og hvad der skal ske indenfor den nærmeste fremtid. Derfor kan det være en god idé at samle alle papirer i en mappe og evt. skrive aftaler ned i en kalender. Se senere under Egne notater. 8. Overhold dine aftaler Det kan have store konsekvenser, hvis du ikke overholder dine aftaler under forløbet. Også selv om det sker på grund af en forglemmelse. Sørg for at møde til dine aftaler eller meld afbud i god tid. 9. Få dig en allieret Ofte vil du have behov for at tale om din situation, spørge om råd eller blive husket på meningen med en aftale. Brug én af dine nærmeste, en god ven eller en kollega, som du kan være fortrolig med. 10. Bevar perspektivet Måske bliver det hele lidt uoverskueligt med samtaler, møder, lægebesøg og papirer alle vegne. Husk på at det hele drejer sig om, at du skal blive rask og kunne komme på arbejde igen. Det skal nok gå. 6 FOA Fag og Arbejde

7 Sygemeldt fra arbejdet eller a-kassen Hvis du er månedslønnet Hvis du er månedslønnet og bliver syg, skal du ifølge overenskomsten have udbetalt løn under sygefravær, så længe du er ansat. Din arbejdsgiver, som udbetaler løn, vil modtage refusion af sygedagpenge fra jobcentret i din bopælskommune. Timelønnet Hvis du er timelønnet vil du være berettiget til sygedagpenge fra jobcentret, hvis du opfylder særlige betingelser. Derfor er du forpligtet til at udfylde de dagpengeskemaer, som du enten får fra din arbejdsgiver eller får tilsendt fra jobcentret. Skemaet skal du straks sende videresende. Vær opmærksom på hvortil skemaet skal sendes. Jobcentret skal indkalde dig til opfølgningssamtale senest efter 8 ugers sygdom. Du skal være opmærksom på, at du under hele forløbet i jobcentret har pligt til at medvirke til sagens afklaring ved oplysningsskema, lægeerklæring, deltagelse i opfølgningssamtaler, fremmøde ved læge undersøgelse, behandling, arbejdsprøvning, revalidering osv. Sygesamtale hos arbejdsgiver. Din leder skal afholde sygesamtale med dig senest efter 4 ugers sygdom. Formålet med denne samtale er at drøfte, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde til en personlig samtale, kan samtalen afholdes telefonisk. Du kan anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan, som du skal tage med til jobcentret, når du bliver indkaldt til opfølgningssamtale. Hvis du ikke medvirker til samtalen med din leder, får det ikke konsekvenser for din ret til sygedag- FOA Fag og Arbejde 7

8 penge. Du har ret til at tage din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder med til sygesamtalen, hvilket FOA vil anbefale dig at gøre, så du kan føle dig mere tryg under samtalen. Sygesamtale i a-kassen Hvis du er arbejdsløs og bliver sygemeldt fra a-kassen, skal a-kassen indkalde dig til en sygesamtale senest efter 4 ugers sygdom. Samtalen kan finde sted telefonisk, hvis sygdommen forhindrer dig i at deltage i et møde. Samtalens skal handle om, hvordan og hvornår du igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal give oplysninger videre til jobcentret. Hvis du uden rimelig grund udebliver fra sygesamtalen i a-kassen, vil du miste retten til sygedagpenge, indtil du har deltaget i sygesamtalen. Mulighedserklæring Hvis din leder og du er i tvivl, om du kan genoptage dit arbejde eventuelt ved en delvis raskmelding, så kan din leder sammen med dig udfylde første del af en lægeerklæring også kaldet mulighedserklæring, som du skal give videre til din læge. Mulighedserklæringen kan give dig og din leder en vurdering af din mulighed for at blive fastholdt på arbejdet. Din læge udfylder anden del af attesten på baggrund af en samtale med dig. Lægen vurderer, om du kan vende tilbage til arbejdet, om du skal have særlige skånehensyn eller om der er andre forhold, der skal tages i betragtning. Hvis du udebliver fra denne samtale med din arbejdsgiver, mister du retten til sygedagpenge, indtil du har deltaget i samtalen, medmindre du har en rimelig grund til at udeblive. Jobcentrets opfølgning Når du er sygemeldt, skal din sag følges op af en sagsbehandler fra din bopælskommunes jobcenter. Opfølgningen påbegyndes, når din arbejdsplads eller a-kassen har anmeldt din sygdom. Du vil få tilsendt et oplysningsskema, som du selv skal udfylde og en attest, som skal udfyldes af din læge. Formålet med en tidlig opfølgning er, at sikre din tilknytning til arbejdspladsen eller afklare, hvilke andre muligheder, der findes for dig. Jobcentret skal indkalde dig til en personlig opfølgningssamtale senest efter 8 ugers sygdom. Opfølgningssamtalen kan i særlige situationer foregå telefonisk. Ved opfølgningen skal der altid tages nødvendigt hensyn til din helbredstilstand. Ved tvivl herom skal din læge høres. En opfølgningssamtale giver dig en god mulighed for at drøfte din fremtidige arbejdssituation med en sagsbehandler. Det er derfor en god idé at du forbereder dig godt til opfølgningssamtalen. Ved den første samtale skal jobcentret tage kontakt til din arbejdsplads om muligheden for, at du kan vende tilbage arbejdet. Jobcentret skal, hvis du er længerevarende syg, indkalde dig til opfølgningssamtale hver 3. måned. Hvis jobcentret vurderer, at du er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, skal der afholdes samtaler hver 4. uge. Senest i forlængelse af 2. opfølgningssamtale skal jobcentret udarbejde en opfølgningsplan i samarbejde med dig. 8 FOA Fag og Arbejde

9 Jobcentret kan overlade opfølgningen af din sag til et privat firma en anden aktør, som også er underlagt lovens regler om tavshedspligt. Aktive tilbud Jobcentret kan under din sygeperiode give dig et aktivt tilbud med henblik på at fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan være et aktivt tilbud på en arbejdsplads eller et kursus eventuelt i tilknytning til et behandlingsforløb. Det aktive tilbud må aldrig forværre den sygemeldtes helbredelse. Jobcentret skal kontakte din læge eller sygehuslægen, hvis jobcentret er i tvivl om det aktive tilbud er foreneligt med sygdommen. Hvis du afviser at deltage i et aktivt tilbud, vil du miste retten til sygedagpenge, så længe du ikke deltager. Hvis du nægter at deltage i 4 uger eller derover vil sygedagpengene ikke blive genoptaget. Jobcentret skal dog først vurdere, om du har en rimelig grund til ikke at deltage. Virksomhedspraktik Hvis jobcentret er i tvivl, om du kan genoptage dit arbejde, kan jobcentret kræve, at du deltager i virksomhedspraktik på din egen arbejdsplads eller på en anden arbejdsplads. Formålet med virksomhedspraktik er at afklare din arbejdsevne. Virksomhedspraktik betyder for dig at du får afklaret om du kan tåle at arbejde at du bevarer din hidtidige indtægt, som kan være løn under sygdom eller sygedagpenge Virksomhedspraktik betyder for arbejdspladsen at arbejdspladsen får mulighed for at afprøve din arbejdsevne og tilpasse arbejdsopgaver til dig at arbejdspladsen beholder fuld sygedagpengefusion fra jobcentret at en eventuel vikar kan fortsætte, da arbejdspladsen ikke mister sygedagpengerefusionen Uarbejdsdygtighed Jobcentret skal ved hver opfølgningssamtale vurdere, om du er fuldt uarbejdsdygtig eller om du kan genoptage arbejdet gradvist. Vurderingen sker med udgangspunkt i det arbejde, du havde før sygemeldingen. Ved uarbejdsdygtighed forstås, at du er ude af stand til at udføre noget af det arbejde, som ligger indenfor dit arbejdsområde. Hvis din arbejdsgiver har mulighed for at sætte dig til andet arbejde, som er foreneligt med din lidelse, anses du ikke for uarbejdsdygtig. Hvis du er ledig, foretages vurderingen indenfor det område, som du står til rådighed for. Såfremt du er sygemeldt i mere end et par måneder, skal din uarbejdsdygtighed vurderes på et bredere grundlag, hvilket betyder, at jobcentret skal vurdere, om du kan klare andet arbejde end dit hidtidige. I så fald vil du ikke være fuldt uarbejdsdygtig, og du vil miste retten til sygedagpenge. Denne vurdering skal ske, uanset om du får løn eller dagpenge fra jobcentret. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge? Sygedagpenge er en midlertidig ydelse. Som hovedregel stopper udbetalingen af sygedagpenge, når du har fået sygedagpenge i 52 uger indenfor de seneste 18 måneder. FOA Fag og Arbejde 9

10 Dagpengene kan dog forlænges, hvis du skal revalideres din arbejdsevne skal afklares fx ved en arbejdsprøvning du er under langvarig lægebehandling, som vil gøre dig rask jobcentret har vurderet, at du ikke kan arbejde på ordinære vilkår, men venter på afklaring af fleksjob eller førtidspension du har en livstruende sygdom du har en uafsluttet arbejdsskadesag i arbejdsskadestyrelsen du har en påbegyndt sag om førtidspension Jobcentret skal udarbejde en ressourceprofil, hvis dagpengene standses pga. varighedsbegrænsningen. Se afsnit om ressourceprofil. Særlige situationer hvor sygedagpengene kan bortfalde Som sygemeldt har du pligt til at medvirke til sagens afklaring. Du skal derfor være opmærksom på at sygedagpengene kan bortfalde hvis oplysningsskemaet ikke returneres senest efter 8 dage fra kommunens afsendelse, medmindre du har truffet anden aftale med din sagsbehandler. du trods lægens anbefalinger nægter at lade dig indlægge på sygehus, eller modtage den nødvendige lægebehandling, eller deltage i optræning. du undlader at medvirke i jobcentrets opfølgning, for eksempel, hvis du ikke møder til opfølgningssamtale eller udebliver fra en anden afklarende foranstaltning. du forhaler helbredelsen, fx ved at udskyde operation, optræning eller undersøgelser, som har betydning for uarbejdsdygtigheden. 10 FOA Fag og Arbejde Sygedagpengene bortfalder kun så længe ovenstående foregår. Men hvis du afleverer oplysningsskemaet eller ikke medvirker til jobcentrets opfølgning senere end 4 uger efter, du er blevet underrettet om bortfaldet, kan du ikke få genoptaget sygedagpengene. Det er dog en betingelse, at jobcentret skriftligt har orienteret dig om konsekvenserne ved ikke at medvirke. Din økonomi, hvis sygedagpengene bortfalder Hvis dine sygedagpenge bortfalder, og du ikke har et arbejde at vende tilbage til og heller ikke er berettiget til understøttelse i din a-kasse, vil du have mulighed for at søge om kontanthjælp. Ret til kontanthjælp er afhængig af din økonomiske situation Har du en formue på mere end kr, kan du ikke modtage kontanthjælp. Er du gift, vil din ægtefælles indtægt ofte betyde, at du mister retten til kontanthjælp. Ægtefæller har gensidig forsørgerpligt, hvilket ikke gælder for samlevende, der ikke har indgået ægteskab. Ferie Som udgangspunkt har du ikke ret til at holde ferie under sygdom. Hvis du alligevel påtænker at holde ferie, skal du altid kontakte din sagsbehandler i jobcentret. Du vil kun i særlige tilfælde kunne rejse udenlands under sygdom. Hvis du udebliver fra opfølgningssamtale eller revalidering pga. ferie, får det konsekvenser for din ret til sygedagpenge. Hvis du er delvist sygemeldt og ønsker at afholde ferie, bliver du nødt til at raskmelde dig for at kunne afholde ferien på din sædvanlige arbejdstid.

11 Rundbordssamtalen Rundbordssamtalen er en samtale, hvor du og din leder, tillidsrepræsentant, sagsbehandler og andre, som er involverede i dit sygdomsforløb, kan drøfte mulige løsninger på din arbejdssituation.. Rundbordsamtalen er til for dig og en god metode til at skabe ro og overblik over din situationen, give idéer til løsninger og planlægge det videre forløb. Eksempel Jens, en 35-årig portør, er sygemeldt på 3. måned efter en trafikulykke, hvor han pådrog sig flere komplicerede brud i fod og ankel. Lægebehandlingen er ikke afsluttet, men lægerne vurderer, at han sandsynligvis ikke vil blive så rask, at han kan påtage sig et arbejde, hvor han skal gå meget. Jens er meget usikker på, hvordan det skal gå. Efter en snak med tillidsrepræsentanten, kontaktes lederen. De bliver enige om, at lederen indkalder til en rundbordssamtale. Der er behov for at indkalde lægen, der kan udtale sig om behandlingsmulighederne og udsigterne for helbredelse. Der er behov for at indkalde jobcentrets sagsbehandler, der kan vurdere, om der er mulighed for enten at støtte Jens i at blive fastholdt på sygehuset, eller om kommunen kan give økonomisk hjælp til uddannelse, på grund af nedsat arbejdsevne. Desuden indkaldes fagforeningen, der kan vejlede og støtte Jens under hele sygeforløbet. Under rundbordssamtalen afdækkes mulighederne. Jens får lavet en aftale om delvis raskmelding, hvor der tages hensyn til hans behov for skånehensyn, og aftaler om behandling og genoptræning. Mulighederne for tilrettelæggelse af en ansættelse med permanente skånehensyn eller en omplacering undersøges. Da det kan vise sig vanskeligt at fastholde Jens i beskæftigelse på sygehuset aftales det, at han går i gang med at overveje eventuelle uddannelsesmuligheder. Han tilbydes en samtale med en sagsbehandler i jobcentret om revalidering. FOA Fag og Arbejde 11

12 Fremgangsmåde Ved rundbordssamtalen deltager du og din tillidsrepræsentant, din leder og jobcentrets sagsbehandler. Andre relevante personer kan deltage efter behov. Det kan fx være din læge, en repræsentant fra FOA, en god kollega eller andre, som kender din sygdomssituation eller din mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen. Rundbordssamtalen forløber som regel efter flg. dagsorden Velkomst og præsentation af deltagerne Beskrivelse af samtalens forudsætninger og spilleregler Den ansattes beskrivelse af egen arbejdssituation suppleret med beskrivelser fra arbejdspladsen og fagforeningen Fælles dialog om idéer til mulige løsninger Aftale om plan for det videre forløb. Vær opmærksom på Alle parter kan tage initiativ til en rundbordssamtale. Dette kan ske, så snart du bliver vidende om, at der kan blive behov for en indsats til arbejdsfastholdelse. Jo tidligere indsatsen sker, des bedre er mulighederne for at finde en holdbar løsning. En rundbordssamtale må ikke have som mål at afskedige dig. Kommer det på tale i samtalen, er det en ny situation, som må behandles i et andet regi mellem din fagforening og din arbejdsgiver, uden de øvrige deltagere. Du kan forberede dig til rundbordssamtalen ved først at tale med din tillidsrepræsentant eller din FOA-afdeling. Ofte skal der mere end én rundbordssamtale til, før der sker en endelig afklaring af dine muligheder for at vende tilbage til arbejdspladsen. Ved rundbordsamtalen drøftes muligheder for en delvis raskmelding, omplacering på arbejdspladsen, særlige arbejdsredskaber, revalidering eller fleksjob. For at kunne finde frem til den optimale løsning, er det derfor vigtigt, at du har forberedt dig grundigt inden samtalen. Du skal overveje hvad fungerer godt i dit nuværende arbejde? hvilke arbejdsopgaver belaster dig? hvad skal der gøres for at du kan genoptage arbejdet? 12 FOA Fag og Arbejde

13 Delvis raskmelding Længerevarende sygefravær kan betyde, at du har vanskeligt ved at genoptage dit arbejde i sædvanligt omfang, hvis du ikke er helt rask eller har behov for en skånsom tilvænning til arbejdsrutinerne. Derfor er der mulighed for at du kan genoptage arbejdet delvist. Formålet er, at du og din arbejdsplads kan aftale, hvilken arbejdstid og hvilke arbejdsopgaver, du kan magte og derved opnå, at du gradvist kommer i gang igen. Derved undgås en unødvendig forlængelse af en fuldtidssygemelding. Eksempler Bodil, en 58-årig afdelingsleder får konstateret kræft og sygemeldes et år, hvor hun blandt andet gennemgår en operation. Bodil er færdigbehandlet og ønsker at genoptage arbejdet. Hun føler sig dog endnu noget afkræftet efter sygdomsforløbet. Efter aftale med arbejdspladsen og jobcentret, arbejder Bodil i 5 måneder på nedsat tid, inden hun igen genoptager sit arbejde på fuld tid. Helle, en 45-årig køkkenassistent er sygemeldt pga. stress og depression. Hun har pga. fravær blandt kolleger påtaget sig alt for meget arbejde og er nu brudt helt sammen. Hun går til støttende sam- FOA Fag og Arbejde 13

14 taler hos en psykiater, der har sat hende i medicinsk behandling. Efter 2 måneder får hun det gradvist bedre, og lægen anbefaler hende så småt at begynde at arbejde. Efter aftale mellem arbejdspladsen, jobcentret og Helle genoptager hun arbejdet på halv tid, for langsomt at optrappe arbejdstiden over en periode af 8 uger, indtil hun igen er på fuld tid. Aftalen betyder for dig Hvis overenskomsten giver dig ret til løn under sygdom, modtager du fortsat din fulde løn. Hvis overenskomsten ikke giver ret til løn under sygdom, modtager du løn fra arbejdspladsen for fremmødte timer og sygedagpenge for sygefraværstimerne. Jobcentret foretager dagpengeopfølgning som ved en fuldtidssygemelding og indhenter lægelige oplysninger, hvis det skønnes nødvendigt. Vær opmærksom på Udbetaling af sygedagpenge og sygedagpengerefusion kan kun ydes midlertidigt, og såfremt der er fraværstimer pga. sygdom eller behandling på mindst 4 timer ugentlig. For at sikre at en aftale om en delvis raskmelding bliver en god tilbagevenden til arbejdslivet, er det væsentligt at være opmærksom på behov for hjælpemidler, planlægning af arbejdet samt information til og opbakning fra kolleger. Aftalen betyder for din arbejdsplads Hvis overenskomsten giver dig ret til løn under sygdom, refunderer jobcentret arbejdspladsen sygedagpenge for sygefraværstimerne efter de første tre uger. Hvis overenskomsten ikke giver ret til løn under sygdom, udbetaler arbejdspladsen løn til den ansatte for antallet af udførte arbejdstimer Fremgangsmåde Du og din leder træffer aftale om arbejdstid og arbejdsmængde. Jobcentret skal godkende aftalen. Aftalen bør som udgangspunkt altid drøftes med din læge, så det sikres, at planen er forsvarlig. 14 FOA Fag og Arbejde

15 Delvis sygemelding Delvis sygemelding kan finde sted uden at du først har været sygemeldt på fuld tid. Problemer med helbredet kan betyde, at du har vanskeligt ved at klare den fulde normale arbejdsmængde i en periode, men at du godt kan varetage en del af arbejdet. Du har mulighed for at blive delvist sygemeldt i en periode frem for at sygemelde dig helt. Men du skal mindst være sygemeldt 4 timer ugentligt. Du og din arbejdsplads aftaler, hvilken arbejdstid og hvilke arbejdsopgaver du magter under hensyn til dit helbred og dit behov for lægebehandling og genoptræning. Herved undgås en sygemelding på fuld tid. Eksempel Lotte, en 40-årig pædagogmedhjælper har smerter i ryggen samt i højre skulder og arm. Lotte kan ikke magte sit fuldtidsarbejde, og det aftales for en 2 måneders periode, at hun arbejder 2 timer mindre 4 arbejdsdage om ugen, og at hun er helt fraværende om onsdagen for at deltage i rygskole og behandling. Den delvise sygemelding anmeldes til jobcentret. Aftalen betyder for dig Hvis overenskomsten giver dig ret til løn under sygdom, modtager du fortsat din fulde løn. Hvis overenskomsten ikke giver ret til løn under sygdom, modtager du løn fra arbejdspladsen for fremmødte timer og sygedagpenge for sygefraværstimerne. Aftalen betyder for din arbejdsplads Hvis overenskomsten giver dig ret til løn under sygdom, refunderer jobcentret arbejdspladsen sygedagpenge for sygefraværstimerne efter de første tre ugers sygdom. FOA Fag og Arbejde 15

16 56-aftale Hvis overenskomsten ikke giver ret til løn under sygdom udbetaler arbejdspladsen løn til dig for de udførte arbejdstimer. For de timer, du er fraværende på grund af sygdom, kan du modtage sygedagpenge. Fremgangsmåde Ved delvis sygdom skal din arbejdsplads orientere jobcentret. Udbetaling af sygedagpenge og sygedagpengerefusion kan kun ydes midlertidigt. Kommunen foretager dagpengeopfølgning som ved en fuldtidssygemelding og indhenter lægelige oplysninger, hvis det skønnes nødvendigt. Vær opmærksom på For at sikre at en aftale om en delvis sygemelding bliver en god aflastning i en periode, er det vigtigt at være opmærksom på behov for hjælpemidler, planlægning af arbejdet samt information til og opbakning fra kolleger. Det er vigtigt, at der bliver fulgt op på aftalen om delvis sygemelding, således at du og din leder jævnligt får drøftet, om der er behov for justeringer af timetal og arbejdsopgaver. Langvarige eller kroniske sygdomme medfører ofte flere fraværsdage. Du og din arbejdsplads kan med jobcentrets godkendelse indgå en 56-aftale, hvis du har en langvarig eller kronisk lidelse, som medfører mindst 10 fraværsdage på ét år, hvis du på ansættelsestidspunktet har planlagt ambulant behandling på sygehus eller indlægges på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, eller hvis din arbejdsgiver allerede har udbetalt dagpenge eller løn i 21 dage for samme lidelse indenfor de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen. Formålet med en 56-aftale er at give plads til, at du har det nødvendige fravær uden at risikere at miste sit arbejde. Hensigten er at mindske arbejdsgiverens lønudgift under sygefravær i arbejdsgiverperioden. Eksempler Fravær pga. sygdom Karin, en 48-årig SOSU-assistent, har fået konstateret leddegigt. I perioder sker der en opblussen af ledsmerter, hvilket betyder, at hun i disse perioder vil have enkelte hele fraværsdage. Fravær pga. behandling Mogens, en 53-årig portør beskadiger armen ved en personhåndtering. Han er sygemeldt i en peri- 16 FOA Fag og Arbejde

17 ode. Ved genoptagelsen af arbejdet går han til efterbehandlinger ved fysioterapeut og i sygehusvæsenet, hvilket betyder fravær fra arbejdet. Aftalen betyder for dig Under sygdom modtager du løn under sygdom eller sygedagpenge, afhængigt af overenskomsten. Det bliver lettere at håndtere det nødvendige fravær. Du og din arbejdsplads har indgået en fælles forståelse for omfanget af dit sygefravær. Aftalen betyder for din arbejdsplads Indgåelse af en 56-aftale betyder, at din arbejdsplads kompenseres økonomisk ved fravær pga. sygdommen fra første sygedag og indtil den 21. sygedag, Hvis overenskomsten giver ret til løn under sygdom, refunderer kommunen arbejdspladsen sygedagpengebeløbet allerede fra første fraværsdag. Hvis overenskomsten ikke giver ret til løn under sygdom, har arbejdspladsen efter sygedagpengeloven ingen udgifter for fraværsdage. Fremgangsmåde Du og din leder indgår aftalen og indsender en særlig blanket til jobcentret, som skal godkende aftalen. Jobcentret indhenter selv den nødvendige lægelige dokumentation. Blanketten kan fås ved henvendelse til jobcentret i din bopælskommune. Ofte kan den hentes på kommunens hjemmeside. En 56-aftale er en personlig aftale, der gælder op til 2 år og kun omfatter den sygdom eller lidelse, som ligger til grund for indgåelsen af aftalen. En ny aftale kan kun indgås, hvis din lidelse har medført mindst 10 fraværsdage i det seneste år, medmindre der er sket væsentlige ændringer. Vær opmærksom på For at sikre at indgåelse af en aftale om 56 bliver en holdbar løsning, er det vigtigt at være opmærksom på planlægning af dit daglige arbejde. Blandt andet bør behovet for skånehensyn overvejes. Det er vigtigt, at sikre at der bliver givet information om aftalen til dine nærmeste kolleger, så de er vidende om ordningen og kan bakke op om den. FOA Fag og Arbejde 17

18 Personlig assistent eller mentor Du har mulighed for at få en person til at hjælpe dig, hvis der er opgaver, du ikke kan klare på arbejdspladsen eller hvis du har behov for en særlig oplæring i et job. Det kan ske ved at arbejdspladsen får tilskud til at ansætte en personlig assistent eller en mentor. Personlig assistent Hvis du har et handicap eller en psykisk betinget funktionsnedsættelse kan jobcentret bevilge dig en personlig assistent, som kan hjælpe dig i udførelse af dit arbejde. Du kan få en personlig assistent i alle former for ansættelse også under en uddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold. Den personlige assistent udfører de arbejdsopgaver, som du ikke selv kan udføre pga. dit handicap. En personlig assistent kan ansættes i op til 20 timer ugentligt. Formålet er at du opnår beskæftigelse uanset et handicap. Eksempel Anja er pædagogmedhjælper. Efter en alvorlig øjenlidelse mister hun delvist synet på begge øjne. Hun vender gradvist tilbage til arbejdet, men det viser sig, at der er mange arbejdsopgaver, hun ikke kan udføre. Hun kan ikke gå alene med børn i skoven, hun kan ikke læse for børnene eller være alene med børnene på legepladsen. Jobcentret bevilger en personlig assistent på 20 timer uglt., som udfører de funktioner, som Anja ikke selv kan klare. Personlig assistent betyder for dig at du kan være erhvervsaktiv på lige for med andre ansatte Personlig assistent betyder for din arbejdsplads at du kan fastholdes på arbejdspladsen at arbejdspladsen får dækket udgiften til en personlig assistent Mentor Hvis du har vanskeligheder med at finde dig til rette på en arbejdsplads, har arbejdspladsen mulighed for at få tilskud til at ansætte en mentor til at hjælpe dig. Eksempelvis kan din erfaring med at begå dig på en arbejdsplads være meget lille, og introduktionen til arbejdet kan kræve mere af arbejdspladsen end det er sædvanligt at kræve af en arbejdsplads. Mentorfunktionen kan finde sted på alle former for beskæftigelse, aktiveringstilbud, uddannelsesinstitution osv. Timetallet fastsættes af jobcentret i samarbejde med arbejdspladsen eller uddannelsesstedet Mentorfunktionen betyder for dig at du sikres en god introduktion eller oplæring Mentorfunktionen betyder for arbejdspladsen at du får en god introduktion eller oplæring at mentorfunktionen er uden udgift for arbejdspladsen 18 FOA Fag og Arbejde

19 Ressourceprofil I forbindelse med jobcentrets behandling af din sag skal sagsbehandleren udarbejde en ressourceprofil, hvis der er tvivl om, hvorvidt du kan vende tilbage til dit tidligere arbejde. Ressourceprofilen er nødvendig for at kunne træffe afgørelse i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Formålet med at lave profilen er at få en grundig beskrivelse af din arbejdsevne og at sikre, at du får mulighed for at udnytte din arbejdsevne i det omfang, du kan og får den ydelse, som du lovmæssigt har krav på. Sagsbehandleren skal skrive ressourceprofilen på baggrund af samtaler med dig, oplysninger fra læger, rundbordssamtaler på din arbejdsplads og evt. andre personer, som du i forvejen har givet tilladelse til, at sagsbehandleren må indhente oplysninger fra. Det indgår i ressourceprofilen Uddannelse (skolegang, afsluttende uddannelser, kursusforløb) Arbejdserfaring (hvor har du arbejdet, arbejdsfunktioner, arbejdsmæssige kompetencer) Interesser (hvad laver du i din fritid) Sociale kompetencer (hvordan begår du dig på en arbejdsplads, hvordan håndterer du konflikter og samarbejdsproblemer, mødestabilitet m.v.) Omstillingsevne (hvordan har du det med at tilpasse dig, og fungere i nye og uvante arbejdssammenhænge eller nye arbejdsopgaver) Indlæringsevne (har du let eller svært ved at tilegne dig ny viden og kunnen) Arbejdsrelevante ønsker (dine egne forestillinger og ønsker i forhold til job) Præstationsforventninger (har du positive eller negative forventninger til dine præstationer på arbejdsmarkedet og præstationer i øvrigt) Arbejdsidentitet (hvilken betydning har det for dig at have et arbejde, hvilke forestillinger har du om dig selv som selvforsørgende fremover) Bolig og økonomi Socialt netværk (hvilken støtte har du fra familie og venner) Helbred (hvordan oplever du dit eget helbred). FOA Fag og Arbejde 19

20 Inden for hvert punkt skal sagsbehandleren beskrive dine stærke og svage sider i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Sagsbehandleren skal også vurdere, om det er muligt at mindske dine svage sider og udvikle dine stærke sider. Det kan eksempelvis ske ved kurser, uddannelse eller optræning på en arbejdsplads. Du skal have mulighed for at kommentere hvert punkt og kommentarerne skrives ind i profilen. Den endelige ressourceprofil skal også godkendes af dig. Hver gang, der sker ændringer i din situation, skal profilen ændres. Du har ret til altid af få en kopi af den nyeste ressourceprofil. Vær opmærksom på Det er en fordel, hvis du inden samtaler med din sagsbehandler om ressourceprofilen overvejer punkterne og evt. skriver dine kommentarer ned. Du bestemmer selv, hvor meget du vil fortælle til ressourceprofilen. Hvis du fx ikke har lyst til at drøfte detaljer, som du finder meget private og personlige, må du gerne sige fra. Sagsbehandleren må så behandle sagen på de foreliggende oplysninger. 20 FOA Fag og Arbejde

21 Specielle arbejdsredskaber/indretning af arbejdsplads Begrænsninger i arbejdsevnen kan betyde, at du har svært ved at udføre særlige arbejdsfunktioner. Jobcentret har mulighed for at vejlede dig om særlige arbejdsredskaber eller en mere hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen. Der kan gives økonomiske tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Der kan ikke opnås hjælp til dækning af udgifterne, såfremt det drejer sig om arbejdsredskaber eller indretninger, der generelt er nødvendige på arbejdspladsen eller er almindelig arbejdsmiljøkrav. Formålet er at undgå en sygemelding og skabe en holdbar arbejdssituation. Eksempel Lene, en 42-årig SOSU-assistent med koordinatorfunktioner døjer med smerter i nakke og skuldre, når hun udfører længerevarende administrativt arbejde. Der iværksættes en specialindretning af hendes arbejdsplads, hvor en ergoterapeut fra jobcentret besøger Lenes arbejdsplads og hjælper med korrekt indstilling af stol, bord og arbejdsredskaber. Ergoterapeuten anbefaler, at Lene får en ståstøttestol. Da denne stol ikke er et almindeligt arbejdsmiljøkrav, søges der om bevilling af denne i jobcentret. FOA Fag og Arbejde 21

22 Betydning for dig Du vil ikke have udgifter Bevilgede arbejdsredskaber eller hjælpemidler vil følge dig, hvis du skifter arbejdsplads. Betydning for din arbejdsplads Arbejdspladsen eller den ansatte kan ansøge kommunen om at afholde udgifterne helt eller delvist, og hjælpemidlet vil følge dig, hvis du skifter job Arbejdspladsen kan vælge selv at finansiere udgifterne til særlige arbejdsredskaber eller særlig indretning af arbejdspladsen. Fremgangsmåde Hvis der er tale om hjælpemidler og særlig indretning af arbejdspladsen, som ligger ud over, hvad din arbejdsplads normalt ville kunne forventes at stille til rådighed for dig som ansat, skal ansøgning ske til jobcentret i din bopælskommune. Jobcentret skal sørge for at den nødvendige ekspertise rådgiver om hjælpemidler og indretning af arbejdspladsen. Sikkerhedsrepræsentanten skal være inddraget ved sådanne ændringer på arbejdspladsen. Det kan i den forbindelse have betydning også at vurdere, på hvilken måde ændringerne kommer øvrige kolleger til gode. 22 FOA Fag og Arbejde

23 Revalidering med løntilskud Hvis du har varige begrænsninger i arbejdsevnen, kan det betyde, at du ikke længere er i stand til at varetage dine hidtidige arbejdsfunktioner, men du kan måske klare andre arbejdsfunktioner på din egen eller en ny arbejdsplads. At overgå til en anden arbejdsfunktion kan indebære, at du i en periode har brug for optræning eller uddannelse for at kunne klare opgaverne. Hvis der er behov optræning indenfor et andet arbejdsområde kan jobcentret udarbejde en jobplan, som indeholder en periode med optræning. I denne periode skal du have den mindste overenskomstmæssige løn. Arbejdspladsen får hel eller delvist løntilskud fra jobcentret. En sådan jobplan kaldes revalidering med løntilskud. Før jobplanen udarbejdes, skal jobcentret anerkende dig som revalidend på baggrund af en udarbejdet ressourceprofil. Eksempler Ole, en 43-årig hospitalsansat sygehjælper har dårlig ryg og oplever desuden stærke smerter i begge skuldre. Han sygemeldes, og efter behandlinger i sygehusvæsenet følger kommunen op på sagen. Det vurderes, at Ole ikke vil være i stand til at vende tilbage til sit hidtidige arbejde, og kommunen iværksætter en revalidering i samarbejde med Ole og arbejdspladsen. Arbejdspladsen foreslår, at Ole overgår til en stilling som hospitalsteknisk assistent på samme arbejdsplads, da arbejdsfunktionen giver mulighed for skånehensyn og variation i arbejdsopgaverne. Der iværksættes FOA Fag og Arbejde 23

24 et optræningsforløb, der giver kompetence til visse dele af jobbet. Herefter indgås en uddannelsesaftale med Ole om, at han kan gennemføre uddannelsen med undervisning på skole og praktisk arbejde på arbejdspladsen over en 2-årig periode. Når Ole har gennemført uddannelsesforløbet, garanteres han fastansættelse i stillingen. Per, en 35-årig rådhusbetjent er flere gange blevet opereret i benene og kan ikke fremover fortsætte sit arbejde, der betyder, at han går og står meget. Per har interesse for IT, og det aftales, at han får oplæring i den afdeling, der varetager lagerstyring. Det er et arbejde, der primært er siddende, men også giver mulighed for at veksle i arbejdsstillingerne. Det kræver samtidig en række IT- kurser. Der aftales en oplæringsperiode på 6 måneder. Aftalen betyder for dig Du vil som udgangspunkt minimum modtage startlønnen indenfor det pågældende arbejdsområde. Hvis du er ung og i den normale uddannelsesmæssige alder, vil du modtage revalideringsydelse fra kommunen. Aftalen betyder for din arbejdsplads Arbejdspladsen udbetaler som minimum startlønnen for det pågældende arbejdsområde. Arbejdspladsen modtager løntilskud afhængigt af den ansattes arbejdsevne Såfremt der er tale om en ung ansat i den normale uddannelsesmæssige alder udbetales en revalideringsydelse fra kommunen. Revalideringsydelsen træder i stedet for den ansattes løn. Fremgangsmåde Jobcentret vurderer om din arbejdsevne er varigt nedsat. Det sker ved udarbejdelse af ressourceprofil. Herefter udarbejdes en jobplan med løntilskud. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet være drøftet mellem arbejdspladsen og arbejdspladsens repræsentanter. Ofte igangsættes ansættelse med løntilskud i forlængelse af en afprøvning i arbejdspladspraktik, og efter at aftalen har været drøftet ved rundbordssamtale på arbejdspladsen. Vær opmærksom på Det er et lovkrav, at der sker en inddragelse af arbejdspladsens repræsentanter, når der er tale om ansættelse med løntilskud, men herudover er det væsentligt at være opmærksom på, hvordan de nærmeste kolleger informeres og inddrages. Ansættelse med løntilskud kan kombineres med hjælpemidler, personlig assistance og mentorordning. 24 FOA Fag og Arbejde

25 Revalidering til uddannelse Hvis du har nedsat arbejdsevne og ikke længere kan klare dit hidtidige arbejde, og det er nødvendigt, at du får en uddannelse, har du mulighed for at blive revalideret til et andet arbejdsområde. Under et revalideringsforløb med uddannelse vil du modtage revalideringsydelse fra jobcentret. Du har også mulighed for at få dækket udgifter til undervisningsmaterialer, transport og hjælpemidler, som er nødvendige for, at du kan gennemføre uddannelsen. Eksempel Jette er 40 år og ansat som pædagogmedhjælper på døgninstitution for fysisk og psykisk handicappede. I forbindelse med en arbejdsulykke, hvor hun bliver overfaldet af en beboer, må hun lade sig afskedige pga. sygefravær. Hun kan af psykiske årsager ikke længere beskæftige sig med arbejde af denne karakter. Hun er sygemeldt under et længerevarende behandlingsforløb og får igen mod på at få et arbejde. Det skal være et arbejde i rolige omgivelser med ikke for mange mennesker omkring sig. Kommunen vurderer, at hun har brug for omskoling og Jette finder i samarbejde med sagsbehandleren ud af, at hun vil kunne klare at arbejde på en tandklinik, såfremt hun uddannes til tandplejer. Kommunen bevilger revalideringsydelse til gennemførelse af den år lange tandplejeruddannelse. FOA Fag og Arbejde 25

26 Aftalens betydning for dig Du vil under hele uddannelsen modtage revalideringsydelse svarende til dagpengenes maksimum Du skal efter endt uddannelse søge arbejde på samme vilkår som dine medstuderende med samme rettigheder til arbejdsløshedsdagpenge. Aftalens betydning for din arbejdsplads Det har ingen betydning for din kommende arbejdsplads, at du har fået revalideringsydelse under uddannelsen Fremgangsmåde Før jobcentret godkender en jobplan indeholdende uddannelse, skal din sagsbehandler afklare, om din arbejdsevne varigt er nedsat og om det er nødvendigt at uddanne dig. Sagsbehandleren udarbejder en ressourceprofil sammen med dig. Dernæst udarbejdes en jobplan indeholdende dit uddannelsesforløb. Valg af uddannelse skal foretages i samarbejde med sagsbehandleren. Jobcentret har mulighed for at vælge den kortest mulige uddannelse, uanset om du selv ønsker en længere uddannelse. Det er vigtigt, at du kan argumentere for, hvorfor du har brug for en længerevarende uddannelse. Jobplanen skal målrettes områder, hvor der er mangel på arbejdskraft eller hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Jobcentret vil kun i meget særlige tilfælde kunne godkende en jobplan af mere end 5 års varighed. De fleste jobplaner er under 5 år. Før jobcenteret bevilger en uddannelse til dig kan det kræves at du gennemgår forrevalidering, som er en arbejdsprøvning indenfor det faglige område, hvor du søger uddannelse. Under forrevalideirng bevarer du retten til sygedagpenge. Statens uddannelsesstøtte Hvis du får afslag på revalidering til uddannelse, skal du være opmærksom på, at enlige forsørgere og personer med handicap kan få et særligt su-tillæg. Du kan eventuelt klare dig økonomisk for su + tillæg. 26 FOA Fag og Arbejde

27 Fleksjob Din arbejdsevne kan være varigt nedsat i væsentlig grad, så du ikke er i stand til at arbejde på almindelige vilkår, men har behov for ansættelse på særlige vilkår. Fleksjob er et tilbud til personer mellem 18 og 65 år, som har en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke modtager social pension. Fleksjob kan oprettes inden for alle arbejdsområder på både private og offentlige arbejdspladser. Jobcentret vurderer arbejdsevnen ved udarbejdelse af ressourceprofil. Hvis din arbejdsevne vurderes til 1/2, vil arbejdspladsen, som ansætter dig i fleksjob, modtage et løntilskud på 1/2 af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende område. Din arbejdsevnebegrænsning skal være af et sådant omfang, at det ikke er muligt at fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Du kan således kun overgå til fleksjob, hvis det ikke er muligt fx ved revalidering, støtte til særlige arbejdsredskaber, personlig assistent eller andre tiltag, at fastholde din ansættelse i beskæftigelse, på ordinære vilkår. Det vil sige, at det skal være forsøgt at opnå almindelig ansættelse med mindre det er helt grundløst. Jobcentret skal som hovedregel give dig tilbud om fleksjob med løn for 37 timer ugentligt. Hvis du før visitation til fleksjob var ansat på 30 timer eller derunder, skal du kun tilbydes fleksjob svarende til din hidtidige deltidsbeskæftigelse. Hvis din deltidsbeskæftigelse skyldes den sygdom, der er årsag til fleksjob, skal du have tilbud om fleksjob på fuld tid. Arbejdstiden og arbejdsopgaverne fastsættes i forhold til din arbejdsevne. Du har måske brug for hvilepauser i løbet af dagen, mindre belastende arbejdsopgaver, færre arbejdstimer eller færre arbejdsdage. Nogle kan arbejde fuld tid, men på nedsat kraft. Andre vil det passe bedre at arbejde færre timer. Jobcentret skal efter et halvt år i fleksjob følge din sag op og vurdere om fleksjobbet forløber som planlagt eller om der skal ske justeringer. Denne opfølgning skal herefter foregå en gang årligt. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med den fagforening, som dækker arbejdspladsen. Formålet med fleksjob er, at du som ansat kan opretholde en lønindtægt, samtidig med at arbejdspladsen får et løntilskud, som kompensation for din nedsatte arbejdsevne. Eksempel En 51-årig servicemedarbejder har problemer med skulder, ryg og ben. Arbejdspladsen har tidligere lagt arbejdsopgaverne om pga. smerterne og sygemelding, men hverken arbejdsplads eller servicemedarbejderen oplever nu, at dette er tilstrækkeligt til at kunne forsætte. Ved en rundbordssamtale aftales en delvis sygemelding på 7 timer ugentlig til påbegyndelse af afspænding/- FOA Fag og Arbejde 27

28 træning en gang ugentlig. Det giver luft her og nu som alternativ til en fuldtidssygemelding. Jobcenteret godkender dette. Arbejdsfastholdelseskonsulent og fysioterapeut inddrages til at gennemgå arbejdsopgaver og arbejdsstillinger i det nuværende arbejde. Den delvise sygemelding afløses af en virksomhedspraktik i en anden afdeling, hvor der er færre tunge arbejdsopgaver, da det bliver klart, at der er brug for en anden arbejdsrytme og andre opgaver. Virksomhedspraktikken sker med fuld sygedagpengerefusion. Heller ikke i denne afdeling kan medarbejderen komme op på fuld tid. Arbejdspladspraktikken bliver grundlaget for etablering af fleksjob på nedsat timetal og tilpassede arbejdsopgaver. Fleksjob betyder for dig Dit arbejde vil blive tilrettelagt med tilstrækkelige skånehensyn i forhold til dine begrænsninger, således at du vil kunne overkomme dine arbejdsopgaver. Du vil modtage løn fra din arbejdsgiver. Dog vil du kun være sikret fagets grundløn, såfremt din fagforening og arbejdspladsen ikke kan blive enige om en højere løn til dig. Du vil ikke kunne få arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, men ledighedsydelse og fleksydelse 28 FOA Fag og Arbejde

29 Fleksjob betyder for din arbejdsplads Arbejdspladsen udbetaler løn til dig i fleksjob og modtager refusion på 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende område, afhængigt af din arbejdsevne. Løntilskuddet beregnes med tillæg for udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag Hvis du bliver syg vil din arbejdsgiver få refunderet sygedagpenge allerede fra første sygedag Hvis du er i fleksjob erstattes retten til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn fra a-kassen med: Ledighedsydelse Ved uforskyldt ledighed udbetaler kommunen ledighedsydelse, som er en ydelse der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge. Ledighedsydelsen svarer til 91 % af den højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge. Hvis du ikke har ret til ledighedsydelse ved ansættelsen, kan du optjene ret til ledighedsydelse ved 9 måneders ansættelse i fleksjob inden for 18 måneder. Du behøver ikke være medlem af a-kassen for at få ret til ledighedsydelse. Overvej derfor at udmelde dig af a-kassen. Fleksydelse Fleksydelse er en efterlønslignende tilbagetrækningsordning for personer over 60 år. Kravene ved overgangen til fleksydelse er, at du har været ansat i et fleksjob eller modtaget ledighedsydelse inden overgangen til fleksydelse, betaler fleksydelsesbidrag, har indbetalt fleksydelsesbidrag eller efterlønsbidrag senest fra det 30. år i mindst 30 år, har fået indberettet værdien af pensionsformuen og har bopæl i Danmark eller et andet EU-land. Ydelsen kan højst udgøre 91 % af den højeste dagpengesats i hele perioden. Fremgangsmåde Hvis du ønsker fleksjob, skal du rette henvendelse til jobcentret i din kommune. Du bør så tidligt som muligt informere din leder og din tillidsrepræsentant om dine overvejelser, da en evt. etablering af fleksjob også skal godkendes af din arbejdsplads. Det kan være hensigtsmæssigt at få indkaldt til en rundbordssamtale, så tidligt som muligt for at få en foreløbig afklaring af dine muligheder for at få etableret et fleksjob på din arbejdsplads. Behandlingen af en ansøgning om fleksjob, kan opleves som meget tung og langvarig. Jobcentret er forpligtet til at få dit helbred og arbejdsevne grundigt belyst, inden der kan træffes afgørelse om fleksjob. Det er derfor nødvendigt at indhente de fornødne lægelige oplysninger, afdække om du vil kunne komme til at varetage ordinært arbejde på anden vis (eksempelvis ved revalidering) og udfærdige en ressourceprofil, før der træffes en afgørelse. Oftest vil du skulle igennem en arbejdsprøvning, før jobcentret kan visitere dig til fleksjob. Når du er visiteret til fleksjob, men ikke ansat i et fleksjob, kan du på anmodning til jobcentret få et fleksjobbevis, som du kan bruge, når du kontakter en arbejdsplads om ansættelse i fleksjob. FOA Fag og Arbejde 29

30 Hvis en aftale om fleksjob skal blive en holdbar løsning, skal tilrettelæggelse af arbejdet ske ud fra de nødvendige skånehensyn. Din leder skal informere kolleger, så der ikke opstår misforståelser. Din faglige organisation skal inddrages ved fastsættelsen af løn og øvrige arbejdsvilkår. Vær opmærksom på Et fleksjob kan kombineres med hjælpemidler, uddannelse, mentor og personlig assistance. Ved oprettelsen af et fleksjob er jobcentret forpligtet til opfølgning og kontakt med arbejdspladsen og den ansatte én gang årligt, dog første gang efter 6 måneder. Da kravene til jobcentrets dokumentation i sager om fleksjob er meget skrappe, kan sagsbehandlingstiden i nogle sager være langvarig. Skånejob efter det sociale kapitel kan aftales på arbejdspladsen Som offentligt ansat er du omfattet af et socialt kapitel, som er aftalt under overenskomstforhandlingerne. Det sociale kapitel beskriver mulighederne for at indgå lokale aftaler om job på særlige vilkår for ansatte med nedsat arbejdsevne. Du og din arbejdsplads har mulighed for at indgå aftale om et aftalebaseret skånejob, hvor du kan få tilrettelagt dit arbejde med skånehensyn, uden at jobcentret bliver involveret. En sådan ordning bruges oftest i tilfælde, hvor støttemulighederne i lovgivningen er utilstrækkelige eller opbrugt. Formålet er at kunne indgå en aftale om løn- og arbejdsvilkår, der tager udgangspunkt i den enkelte ansattes helbredsmæssige eller sociale behov for et job på særlige vilkår. Eksempel En 49-årig pædagogmedhjælper har i årevis døjet med en nakkelidelse. Efter et længere forløb med delvis raskmelding og afdækning af muligheder for revalidering og fleksjob, træffer jobcentret afgørelse om at stoppe hendes sygedagpenge. Jobcentret træffer samtidigt afgørelse om afslag på revalidering og fleksjob, da man mener, hun vil 30 FOA Fag og Arbejde

Maj 2013 F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Maj 2013 F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet Maj 2013 F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter.

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter.

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

FORBUND. Hold fast i jobbet. Muligheder for støtte til dig og din arbejdsplads SEPTEMBER 2015

FORBUND. Hold fast i jobbet. Muligheder for støtte til dig og din arbejdsplads SEPTEMBER 2015 FORBUND Hold fast i jobbet Muligheder for støtte til dig og din arbejdsplads SEPTEMBER 2015 Indhold Hvordan skal du forholde dig som sygemeldt? 4 Sygemeldt fra arbejdet eller a-kassen 6 Mulighedserklæring

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

Hvis du bliver syg...

Hvis du bliver syg... FORBUND Hvis du bliver syg... Denne pjece giver dig et hurtigt overblik over dine muligheder???? Hvis du bliver syg...???? Ved du, at du kan få hjælp til at blive fastholdt, hvis du bliver sygemeldt fra

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom behold dit job trods sygdom Bliver du sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du og din arbejdsgiver i fællesskab gøre en del for at sikre, at det

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

sikring og støtte ved sygdom

sikring og støtte ved sygdom sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud FEBRUAR 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud SEPTEMBER 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær. Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge

Læs mere

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version Guide til arbejdsgivere Brug k Fast tikroafocr ved ris sygeige langvar ger meldin KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV Hvis en medarbejder bliver syg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version 020715

Læs mere

AKTIVERING. for dig under 30

AKTIVERING. for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom

jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom Fastholdelse af medarbejder i job Bliver en af dine medarbejdere sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du som arbejdsgiver

Læs mere

AKTIVERING for dig under 30

AKTIVERING for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Januar 2010 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Tilmelding til jobcentret

Læs mere

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA ARBEJDSREDSKABER ~ Der skal være begrænsninger i arbejdsevnen ~ Det skal være svært at opnå ansættelse eller fastholde sit nuværende job ~ Ovennævnte skal kunne afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til 2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af

Læs mere

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad

Læs mere

Revalidering og Handicaptillæg

Revalidering og Handicaptillæg og - studerendes muligheder, rettigheder og pligter Studenterrådgivningen Indledning I denne brochure kan du læse om støttemulighederne og. og handicaptillæg tilbydes studerende, der pga. en funktionsnedsættelse

Læs mere

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere Dialog med jobcentret Fastholdelse af medarbejdere Introduktion Delvis uarbejdsdygtig Denne guide er udarbejdet til dig, som har ansvaret for medarbejdere som af fysiske og/eller psykiske grunde har svært

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29.

Læs mere