Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Trackingnummer for patienterne.

Transkript

1 KOMMUNIKATION Tema 1: Overblik over hvad der sker Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Trackingnummer for patienterne. 2. Lægemiddelinformation der er målrettet patienten 3. En personlig oversigt/overbliks app. 4. Der ønskes et flow-diagram over patientforløb, hvor aftaler/undersøgelse i forløbet fremgår. Der skal være et overblik for patienterne hvor man er "henne i systemet", eller hvor en henvisning er systemet. Ved flere diagnoser kunne der være forskellige "farver" så der er et overblik for patienterne. Det skal være brugervenligt. Bedre information om medicin der ordineres til patienten. Lægen forklarer virkning og hvorfor de får det, samt de bivirkninger der er. Ensretning af lægemiddelnavn, så de hedder det samme. Liste over alle navne på lægemidler der indeholder samme aktive stof. Samarbejdet med hjemmeplejen skal i fokus og udbygges. App'en skal minde dig om, hvornår du skal tage din medicin, kalenderaftale med lægen, minde dig om prøver fra lægen, overblik over behandlingsplan. Ligesom sundhed.dk, men som app og med meget hurtigere opdatering. At man modtager et A4 ark, hvor alle undersøgelser fremgår med mulighed for at skrive dato på, således patienten får et overblik over, hvad de skal i gennem. At man kan se der er en opfølgende samtale f.eks. i forhold til et standardiseret forløb. Det kan være illustreret på flere måder. f.eks. i kasser. Mere overskueligt for patienterne og en hjælp til lægerne, så de kan se hvor deres patienter i systemet. Trygheden øges når man forstår det og når man ved præparatet er det samme, selvom der hedder noget andet. Bedre feedback fra patienten angående medicinens virkning på patienten. Den skal være bindeled mellem pårørende, familie og læge. Tidsfaktoren er vigtig, og der går nogen gange alt for lang tid med at vente på svar. Kommunikationen er vigtig for hele familien. Det giver tryghed. Det hjælper med korrekt medicinering og skaber sammenhæng mellem praktiserende læge, sygehus og kommune. Patientinddragelse og overblik over eget forløb 5. "Træningslejr" Med flere diagnoser kan det være gavnligt med et 'træningsforløb' med flere deltagere, der forbereder de medvirkende på deres fremtidige forløb. Møde de rigtige mennesker, på de rigtige tidspunkter i den rigtige rækkefølge. Overblik over forløbet, og den vigtige information formidles på en let tilgængelig måde. Tryghed. 6. To-vejs kommunikation på To vejs kommunikation på SMS og . Closed-loop: Der skal blive færre udeblivelser når patienten 1

2 SMS og Informationsskærme om ventetid i akutmodtagelsen 8. Faseopdelt behandling og handlingsplan 9. Praktiserende læge som tovholder Patienten får kvittering for modtagelse og efterfølgende et svar. Det skal være muligt for patienten at ændre tid. Det fungerer jo allerede nu i blodbank og mammografi-screening. Det eksisterende system skal kunne udvikles. Lav en liste over prioriteringen og rækkefølgen af de ventende patienter og hæng den op synligt, så det er klart for de ventende, hvorfor de venter. Gerne på en skærm, hvor listen løbende opdateres - selvfølgelig uden at vise følsomme oplysninger, f.eks. med et nr. pr. person og "akut - blødning". Redegørelse for forskellige steps i behandlingsforløbet både på papir og digitalt. I forhold til det digitale aspekt, skulle man kunne gå ind og skrive en "besked" hvor man kunne spørge om, hvordan det står til med ens behandling og om man måske er blevet glemt. Der skulle især være fokus på psykiatrien. Den praktiserende læge skulle indkalde sin patient cirka en gang i kvartalet og spørge til sin patient. Han er helt koblet fra som det er nu. Den praktiserende læge skal være tovholder for patientens forløb. Jeg savner den gamle familielæge. kan svare, at de ikke kan komme. Det giver tillid til systemet at "opleve" at man er inde i systemet. Det gør også ptt mere ansvarlig for sit forløb. Ptt kan følge sit forløb og bedre spørge ind og sikre sig det løbende overblik. Når pt kan sende en forespørgsel via så vil det selvfølgelig "koste" nogle timer - men det skal kunne sikre fx genindlæggelse. Fornemmelse af der er nogle, der tager sig af en, så man ikke føler sig utryg eller er bange for at blive glemt. Borgerne og patienten skal kunne forstå sin situation og med forståelse kommer tryghed. Essensen er her tryghed. Ideerne til temaet overblik over hvad der sker kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Borgerens plan, FMK (Fælles Medicinkort), patientuddannelse, Sundhedsplatformen, Nyt koncept for patientkommunikation Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Sundhedsjournalen som fælles værktøj (indsats 3.2) Tema 2: Respekt 2

3 Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Måling af personalets evne til at kommunikere empatisk og rettidigt på borgerens præmisser Borgernes skal have mulighed for at give tilfredshedstilbagemelding umiddelbart efter den konkrete samtale, fx i form af en digital besvarelse som det kendes fra telefonsalg, samtaler med bankrådgiver og forsikringsselskaber. Det bliver muligt for ledelsen at udpege personale med behov for udvikling ift. kommunikative kompetencer og handle på det (fx fjerne dem fra patientkontakt). 2. Der bør være et rum på sygehuset, hvor man kan tale med patienterne i fred, således at der ydes respekt for sygehistorie 3. Selvbestemmelse hvor det er relevant. 4. En bedre modtagelsessituation når patienterne ankommer til os At der oprettes rum til samtaler, stuegang samt undersøgelser der kræver at man har fred til. Endvidere, at sygehuspersonalet vurderer hver enkelt patient i forhold til intimsfære. Vi vil gerne have at sygehusvæsnet betragter patienten som kunde. Hvor der bliver taget hånd om den hele patient og sygehuset også sikre, at patienten ved udskrivning kan tage vare på sig selv. En holdningsændring - fokus på patient frem for system. Patienten skal kunne ønske at få oplysning om hvilke muligheder der er. Det skal være muligt at give patienten reel information om alternative muligheder og fordele og ulemper. Og gå ind i dialog med patient og hvad lægen vil anbefale. At man føler sig mere som gæst hos os. At personalet ikke sidder bag skranker. At personalet er bedre forberedt, når man kommer som patient. Man er jo inviteret, så personalet bør vide, hvorfor man kommer og hvad der skal ske. Det skal formidles respektfuldt til patienterne. Frivillige kan stå allerede nede i ankomsthallen og guide patienter og pårørende på vej. God spredning af viden om dagens Det giver en bedre patientoplevelse af det enkelte forløb og større tillid. Det er respektløst, hvis personalet ikke er godt nok forberedt. Sundhedssystemet er til for patienterne, så derfor skal systemet tage godt imod patienterne. patienter blandt kollegerne på afdelingen. 5. Respekt for tid Aftaler og planer skal overholdes, og hvis de ændres, skal patienten informeres om, at aftalen/planen er ændret. Ideerne til temaet respekt kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Sammen opnår vi mere og Patienten som partner Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Kompetenceudvikling og efteruddannelse i fokus (indsats 7.3) Tema 3: Inddragelse 3

4 Titel på ide/ønske 1. Digital borgerjournal 2. Fokus på den gode samtale med patient og pårørende 3. Fælles IT-system i det offentlige. 4. Personlig kontakt 5. Synlige læger, nedlæg kontorerne. Hvad går ideen ud på? Kommunikationen mellem patienter og væsenets parter skal være digital, tydelig og transparent. Oplysningerne om en behandling skal være tilgængelige med det samme. Det samme gælder planen for et forløb. Der skal være opmærksomhed på, at det digitale ikke kan anvendes til alt. Nogle meddelelser, fx om kritisk sygdom, skal overbringes ved en personlig samtale. Større fokus på inddragelse af pårørende/bisidder, bl.a. patientrelevante samtaler tilrettelægges på dagen efter pårørende. Mulighed for pårørende får plads i flextrafik. Bedre IT-systemer der kommunikerer med hinanden (patienten, kommuner, sygehuse og almen læge) - et værktøj der gør inddragelse mulig og effektiv. Inddrage patientens viden - dokumenter i fællesskab med patienten. Selvom sundhedsplatformen bliver implementeret i 2017, er der et ønske om at det også gælder for andre regioner, så alle regioner kommunikerer sammen. Bedre inddragelse af pårørende gennem kontaktpersonen. Kontaktpersonen skal have overblik over fx. blodprøver, aftalt behandling, møder, og at aftalerne bliver overholdt, fx. ved påmindelse ved sms. Kontaktpersonen skal være med til stuegang - eller kan videregive informationer Styrk kommunikation og servicekultur i uddannelsen. Nedlæg lægekontorerne, giv dem en mobil arbejdsplads synlig for patienter og pårørende på afdeling. Klar arbejdsdeling mellem faggrupperne, så læger ikke skal lave administrativt arbejde Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? Patienterne vil være mere inddraget i eget forløb og egne oplysninger og have mulighed for at være oplyst. Det vil også gøre, at personalet i væsenet får mere tid til de patienter, der har mest behov. Øger indsigten og ejerskabet i behandlingen og øger effekten af den. Tryghed blandt patienterne og de pårørende. Reducerer klager og øger patienttilfredsheden. Patienten ikke skal fortælle sin historie flere gange. Bedre IT systemer frikøber mere tid til andet end dokumentation og skaber plads til dialog og inddragelse. Fælles viden fra starten af hos sundhedspersonalet. Færre fejl og viden ikke går tabt. Det skaber større kontinuitet. Det giver tryghed. Fjerner usikkerheden Man møder et kendt ansigt. Social betydning. Øge kompetence og ansvarsfølelse for den enkeltes forløb Ideerne til temaet inddragelse kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Nyt koncept for patientkommunikation, Værdi for borgeren (kontaktpersonordningen), Sundhedsplatformen, Borgerens plan Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Beslutningsværktøjer skal understøtte patientens valg af behandling (indsats 1.1), sundhedsvæsenet inddrager pårørende i ønsket omfang (indsats 3.1), sundhedsjournal som fælles værktøj (3.2) Tema 4: Gode samtaler 4

5 Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. En bisidder er en god idé for klappen går ofte ned for en patient på ét enkelt ord fx. diagnosen. Én ansvarlig koordinator/tovholder, der står til ansvar for forløb og formidling. En patienten kan kontakte og som sikrer koordinering til alle parter. Personen skal sørge for at et fagligt filter ikke blokerer i formidlingen mellem patient og læge/sygeplejerske. 2. Informationsteam på afdelingen Lave en ren informationsstue / organisering på den enkelte afdeling. Et sted hvor patient og pårørende kan henvende sig. Personalet skal have adgang til alle journaler. Det giver tid til patienten og pårørende - og sammenhæng. Det giver tryghed! Både for patient og pårørende. Gentagelse af budskaber - specielt til hørehæmmende og patienter med hukommelsesbesvær. 3. Forberedte og respektfulde læger. God forberedelse til samtalen - lægen skal have læst journalen inden samtalen. Spørgsmål sendt fra patienten til lægen forinden samtalen. Lægen skal være kommunikationsambassadør. 4. Gensidig forventningsafstemning i starten af sygdomsforløbet Lægen har spørgsmål fra patienten før samtalen og er inde i sagen inden samtalen. Lægen samler op på hvad der skal ske efterfølgende og fortæller om evt. bivirkninger. At der er tid til at sætte sig ned og forventningsafstemme med patienter og pårørende. Patienten og pårørende kan på forhånd hjemmefra forberede sig om hvilke forventninger har de til lægen og forløbet de skal igennem. Blanket på hjemmesiden, der kan udfyldes. På mødet kan man gå i dialog om, hvad der kan lade sig gøre. Der investeres i tid med patienten, gør det lettere for personalet at sætte sig ind i patientens sted. Sæt rammerne for samtalen og fortæl, hvad der skal gennemgås og hvor lang tid, der er sat af til samtalen. Hvis lægen er forberedt spares der tid på selve samtalen og man føler sig velkommen og godt behandlet. Kan forebygge forvirring og misforståelser, fejl, skaber tryghed, bedre forløb, Det giver patienten en bedre forståelse for ventetider og beslutninger i behandlingsforløbet. Hvis man som patient har for høje forventninger og krav og disse ikke bliver indfriet, skaber det frustration og mistillid. Dette kan undgås ved at have dialog og forventningsafstemme. Det skaber inddragelse af patienten. Det er vigtigt at lave en evaluering, der viser at der bliver lavet færre fejl og bedre forberedelse og engagement hos både 5

6 Fortæl, hvad patienten kan bidrage med. 5. Opfølgning Sundhedsvæsenet der følger op på sygdomsforløb. Eksempelvis opfølgning på telefon om, hvordan det går med patienten. At lægen udskriver noget på skrift, som er en gengivelse af samtalen mellem læge og patient, som patienten kan få med hjem efter samtalen. 6. Den gensidige aftale om den gode samtale 7. Gensidig løbende evaluering og forbedring Regionen har en klart udmeldt holdning til den gode samtale. Begge parter møder forberedt og til tiden. Begge parter møder den anden part med respekt, taler ordentligt og forståeligt. Alle borgere opfordres til at tage én bisidder med. Personale skal løbende have feedback på deres kommunikation fra patienter og pårørende, så dårlige vaner brydes og der sker løbende korrektion og forbedring af samtaler. Evalueringen skal ske umiddelbart efter forløbet, f.eks. via brev i e-boks med spørgeskema til pt. og pårørende. Der skal ske en konkret tilbagemelding til den enkelte personale, og det skal gøres konstruktivt og støttende. Personale kan også udfylde et skema efter samtalen, så vedkommende kan huske forløbet når feedback fra pt. kommer. patient/pårørende og sundhedspersonalet. Det løser forståelsen. Forventningsafstemning. Sammenhæng mellem forventning og oplevelse. Det skaber en relation - man er ikke blot et nummer i systemet, men det bliver et forløb, der møder patienten. Patienten oplever sig selv som en del af eget forløb. Interesse for patienten vil styrke helbredelsen. Sundhedsprofessionelle fremstår empatiske og til for patienten. Mindske frustrationer. Give fælles referenceramme for den gode samtale. Giver mulighed for at tage en dialog om hvorfor samtalen ikke virkede/hvordan den kan forbedres. Kan sikre en forventningsafstemning Personalet bliver løbende bedre til at kommunikere mundtligt. Ideerne til temaet gode samtaler kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Sammen opnår vi mere Derudover anvendes kampagnen Hej Sundhedsvæsen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed på flere sygehuse, herunder spørgeguiden Godt du spør. Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen (indsats 5.1), kommunikationen skal målrettes den enkelte (indsats 6.1) Tema 5: Skriftlig information Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - 6

7 1. Tydelig og klar information for modtageren. 2. Information først på ugen. 3. Patientkommentarer til journaloplysninger 4. Standardisering af skriftlig information At jeg som borger skal være helt klar på, hvad sygehuset meddeler mig skriftligt. Det skal være klart hvem man skal kontakte, hvis man har spørgsmål. Ikke have flere forskellige brevfødder med forskellige kontakter. Man skal turde kommunikere så 'banalt' at alle kan forstå. Information fra sygehuset skal komme først på ugen, særligt ubehagelige informationer og hvis det ikke kan gives personligt. Start brev med hvad, hvor og hvorfor, så man ikke skal lede efter informationer. Der skal gives mulighed for, at patienten kan fremsætte sine kommentarer til journalen i et særligt kommentarfelt på sundhed.dk. Give mulighed for at stille uddybende spørgsmål til lægens diagnose/ behandling. Det vigtigste er, at regionen, gerne alle regioner, standardiserer sin information. Dernæst at den skriftlige kommunikation er kort og præcis, og der kan hentes mere information, hvis man ønsker det. Den skriftlige information skal suppleres af video og andre medier, i de situationer hvor det er relevant, f.eks. kort, kørevejledning, beskrivelse af hvordan man forbereder sig, hvad der skal ske og hvad der skal ske efter du forlader sygehuset. hvilket problem bliver løst? Folk skal vide, at de skal møde op. For tryghed i behandlingen, entydighed. Skaber tryghed og mindsker ubehag. Det skaber klarhed. Fordi der herved kan undgås mange misforståelser, og fejl kan rettes hurtigt. Patienter og pårørende bruger for meget tid på at skabe overblik mellem fraktionerede informationer. Ideerne til temaet skriftlig information kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Nyt koncept for patientkommunikation, Borgerens plan Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: God information om patientrettigheder og valgmuligheder (indsats 6.2), patientens journal skal være forståelig (indsats 6.3) Tema 6: Digital kommunikation Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - 7

8 1. Why, how og what? Hvad er der i det for modtageren. (kort og præcist). Koncept af Simon Sinek. 2. Et fælles sundhedsoverblik, der bygger på én fælles journal. At sætter sig i modtagerens sted, så informationen bliver kort og præcist uden for mange forkortelser og lægesprog. Et samlet patientoverblik, tilgængelig på computer, app etc., der kan tilgås fra alle sektorer. hvilket problem bliver løst? At der kommer for meget information ud og minimerer informationsmængden - spørgeskemaer m.v. Mindre ringeri til sygehuset. Fjerner unødig bekymring hos patienten og pårørende. Sikrer det samme vidensniveau, og sikrer, at der ikke går viden tabt i overgangene mellem afdelinger, sygehus og sektorer. 3. Digital kommunikation - video/skypeopkald 4. Digitalisering på dagsorden og udbred kendskab til sundhed.dk! 5. Fælles offentlige stamoplysninger (med tvungen opdatering) Mulighed for video/skypeopkald til den planlagte samtale, men også til den akutte samtale. Optage stuegang på lydfil som patienten kan få med hjem. "Åben telefontid" en større del af arbejdstiden (dag og aften) Svares af kvalificeret personale, der kan uddybe det svar, du har fået. Digitalisering skal på dagsorden i sundhedsvæsnet. Personalet skal være vidende om de muligheder der er. Der kan laves en app til frontpersonalet og til borgerne, så man kan se alle løsningerne og dermed kunne videreformidle den viden som sundhedspersonalet. Der kan laves faste digitaliseringsuger på sygehusene og i kommunerne - hvor fokus er på digitale løsninger. Borgeren skal selv kunne gå ind og opdatere stamoplysninger og så skal det ligge, så det er tilgængeligt for alle sygehuse. Borgeren skal altså selv eje sine oplysninger. Oplysninger om bisiddere skal også være derinde. Der skal komme en reminder en gang om året, hvor man skal tage stilling til dem og tjekke om de stadig er korrekte. Det vil være en stor fordel for mennesker der er kronisk syge, at de kan se at deres oplysninger er korrekte og opdateret. 6. Film En lille film om forløbet/behandlingen, der viser, hvad der går ud på (i de planlagte forløb). Bedre inddragelse. Kan give større tryghed ved at patienten kan få svar på eventuelle spørgsmål. Man kan se den man taler med. Mulighed for at kommunikere med flere specialer samtidigt. Kan forebygge genindlæggelser. Bedre og billigere kommunikation. En oplyst borgere. En hurtigere kommunikation. Et partnerskab - et større ejerskab over egen situation. Patienterne vil tage et større ansvar. Større effektivitet i sundhedsvæsnet, for det er digitale løsninger også med til at understøtte. Det er datakvalitet og sikring af, at der ikke står ukorrekte data. Det skal være så de pårørende kan gå ind og blive opdateret. Sørger for, at der ikke er forældede oplysninger der anvendes. 8

9 Ideerne til temaet digital kommunikation kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Nyt koncept for patientkommunikation, Borgerens plan Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Sundhedsjournalen som fælles værktøj (indsats 3.2), udvikling af digital dialog (indsats 6.4) Tema 7: Grænser Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Spørgeskema med vanskelige spørgsmål sendes ud med indkaldelsesbrev. 2. Der skal udfærdiges et spørgeskema der spørger patienten om han/hun vil have besked ved kritisk sygdom. Skal udfærdiges og sendes ud ligesom donor-skema. Ved planlagte undersøgelser/indlæggelser udsendes spørgeskema med indkaldelsesbrevet indeholdende de vanskelige spørgsmål. Så kan den enkelte patient/pårørende i trygge og rolige omgivelser selv besvare spørgsmålene, hvis det ønskes. I samme spørgeskema tilkendegives, hvor meget samtykke der gives til pårørende, da der kan være informationer, man ikke ønsker ens børn skal have. At patienten skal have taget aktiv stilling til, hvor egne grænser går for patientinformation. Beslutningen skal tages i rask tilstand. Sundhedspersonalet er i besiddelse af følsomme informationer, og man føler sig ikke presset af spørgsmålene når man er på sygehuset. Det kan forbedre grundlaget for dialogen, og sundhedspersonalet og patienten har udvekslet oplysningerne og kan fokusere på det fremadrettede. Giver hurtigere forløb og effektiv opfølgning. Af respekt for den enkelte borger. Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Beslutningsstøtteværktøjer skal understøtte patientens valg af behandling (indsats 1.1), patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen (indsats 5.1) Service Tema 1: Sammenhængende forløb 9

10 Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Lægedækning er afgørende for sammenhængende patientforløb i At der skabes incitamenter for at der er læger i hele regionen. hele regionen. 2. At der lægges én plan for patienten efter grundig samtale med patienten, som alle involverede fagfolk støtter op om og er enige om. Eventuelle faglige uenigheder skal foregå væk fra patienten. Valgmuligheder skal patienten inddrages i. Faglighederne skal bringes sammen, så de ikke lader patienter i stikken med beslutninger og forskellige svar på undersøgelser. Planen skal være tilgængelig på alle hospitaler, så alle i sygehusvæsenet - OG praktiserende læger - kan se den. Det er ét sygehusvæsen, der lægger planen. 3. Forløbskoordinatorer. En der kan styre ens kontakter og inddrage patienten i forløbet. 4. Et spørgeskema / en postkasse med mulighed for at aflevere ris og ros. At der er en ansat der er ansvarlig for at koordinere forløbet. Det gælder også for patienterne der skal kommer til konsultationerne. At opsamle patienterfaringer. 5. Det hele menneske At sundhedskortet indeholder flere informationer, for eksempel at man kan se de tre vigtigste pointer i patientjournalen 6. Samarbejde mellem sundhedsfaglige Det er vigtigt, at lægerne er enige om hvad der er bedst, så det ikke skaber forvirring for patienten. Lægerne i mellem skal stole mere på hinanden mellem afdelinger og sygehuse. Der er ønske om, at specialafdelingerne kommunikerer lidt bedre og anvender hinandens materiale (vil også spare tid). Planen skal undgå, at man laver de samme undersøgelser flere steder. Et system, der kan understøtte den løsning. Det vil skabe øget tryghed. Patienter oplever at deres tid bruges fornuftigt i forhold til familie og arbejde. Og brug af lægernes og sygeplejerskernes tid. Der er behov for, at der bliver lagt et pres fra patienter eller pårørende for at få rettet op på uhensigtsmæssige arbejdsgange. Hurtig behandling - og konkret behandling. Hurtig patientidentifikation. Patient bliver fri for at genfortælle sygehistorien. Patienten skal ikke være sendebud. Den praktiserende læge skal 10

11 kommunikere med sygehusvæsenet - ligesom den enkelte læge eller sygeplejerske skal kommunikere med hinanden. 7. Koordinering af patientforløb At kontakterne bliver koordineret, således at man ikke skal komme flere dage på en uge. Det er bedre at få ordnet flere ting på en gang. Digitalisering vil bedre det. Overblik for patienten vil bedre patientforløbet. Tag stilling til om det er nødvendigt at komme til ambulant kontakt, eller om det kan varetages på anden måde. Det er en udfordringen med så mange kontakter i forløbet og mange matrikler. Ideerne til temaet sammenhængende forløb kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Aktiv patientstøtte, følgeordningerne (følge-op i hele regionen, følge-hjem på Nykøbing Falster Sygehus og tele-hjem på Roskilde og Køge sygehuse), kontaktpersonordning, Borgerens plan Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Patientens behov og oplevelser er udgangspunkt for gode indlæggelsesforløb (indsats 1.3), behandlingsansvarlige læger med ansvar for det samlede patientforløb på sygehusene (indsats 4.1) Tema 2: Lige muligheder Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Systematisk anvendelse af ledsage- og bisidderordning 2. Tilbud til personer i udkantområderne At sygehuset altid sikrer, at der er en ledsager til stede, når patienten får oplysninger. Og det skal gerne være en professionel, som samtidig kan være med til at sikre, at patienten forstår implikationerne af oplysninger samt sine rettigheder og kan handle på dem (eller få hjælp til at handle på dem). Det kunne være et korps a la patientvejlederne. Der skal være flere tilgængelige tilbud i udkanten af Danmark for at nå dem, og man ikke stiller krav om, at de skal rejse langt. Det nære sundhedsvæsen: Kommunerne skal være bedre til at kommunikere om deres tilbud i lokalområderne. Praktiserende læger skal være tovholder for borgerens sundhed. Lægen skal kunne henvise patienter også ved private sundhedstilbud, da den ressourcesvage ikke kan træffe det valg selv. Ensrettet regler på tværs af regionens kommuner for hvornår man har krav til transport til tilbuddene. Fordi man som patient er sårbar og ALTID vil have svært ved at modtage oplysninger, fordi man netop er syg. Der vil være bedre resultat af behandlingerne og det vil skabe større lighed og større tilfredshed. Højner sundheden og giver mere lige adgang til sundhedsvæsenet. Tryghed og tillid til sundhedsvæsenet. Motivation til at møde op for den ressourcesvage til tilbuddet, at der er gode muligheder for at komme dertil. 11

12 3. Individuel vurdering af pt.'s behov for hjælp til støtte og overblik i et behandlingsforløb Kommunerne skal oplyse transport muligheder for at komme til sundhedstilbud. Udekørende teams der kan køre rundt i de områder, hvor der er færre læger. At lave en tværfaglig vurdering i samarbejde med pt. af dennes ressourcer, evt. med en tjek-liste. Er pt. bevidst om sin situation og har pt. ressourcer til at håndtere den? Alle pt. skal spørges, så personalet ikke risikerer at lave en fejlvurdering, fordi en pt. umiddelbart fremstår ressourcestærk. Hvis der er behov for hjælp skal pt. have tildelt en bisidder til at hjælpe sig til at holde overblik og blive guidet gennem behandlingsforløbet. Måske kan det være en frivillig. At pt. ikke mister overblikket og bliver utryg. At der er en til at hjælpe med overblikket, og som kan reagere hvis en indkaldelse ikke kommer eller pt. bliver "glemt". Ideerne til temaet lige muligheder kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Broen til bedre sundhed, frivillige på sygehusene Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen (indsats 5.1), frivillige bidrager til ekstra støtte for borgerne (indsats 5.3) Tema 3: Patientens behov Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. God kost med mulighed for frit valg, menu og tidspunkt Man skal kunne vælge både menu og tidspunkt, som på Herlev og Hvidovre sygehuse. Køkken på hvert sygehus. Øger kostindtag hos småt-spisende, hurtigere rask. Øger patientens velbefindende, ikke dyrere. Mindre spild. Værdighed og velbefindende. Mere sundhed. 2. Underholdning Der skal være tablet med mulighed for lydbøger (holder lyd fra andre/stuen ude). Fjernsyn på stuen. Tilbuddet om patientstøtte skal være tydeligere. Det er vigtigt for, at patienten får lidt mening i hverdagen på hospitalet. (Primært for dem, der er langtidssyge). Mulighed for at følge med i hverdagen. Hurtig helbredelse. 3. Patient og pårørende Alle har ikke samme behov, men kender heller ikke muligheder og tilbud Som patient føler du tryghed og tillid til 12

13 får en "menu" om, hvad vi kan informere om. 4. Transport til/fra sygehuset som vi kan hjælpe med. Ideen er, at personalet undervejs i forløbet skal følge op og tale med patienten om disse forhold, hvor det passer ind i forløbet. Det kan suppleres med et tilbud om at få en video/lydoptagelse med hjem fra udskrivningssamtale eller ambulatoriebesøg, om medicin og evt. træning. Bedre information om hvordan man kommer derhen med det offentlige, eller bil m.m., og hvordan bestiller man transport. Eventuelt inddrage patienterne i det arbejde med eksempelvis spørgeskemaer eller fokusgrupper i forhold til det "transport"-forløb, patienterne har haft. at personalet ved, at det er dig og dine behov det handler om. Ideerne til temaet patientens behov kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Frivillige på sygehusene Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Måltider på patientens præmisser (indsats 2.4), sygehusene skal være tilgængelige (indsats 2.5) Tema 4: Tryghed Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Synligt personale Synlige mennesker, man kan spørge på hospitalsgange, i skadestue osv. Gør tydelig opmærksom på i modtagelsen, hvor de folk er man altid kan spørge (hvis de er skjult). Hvis der sker noget akut, der ændrer arbejdsgangene eller fylder skadestuerne, så lad en personale komme ud og sige det til de ventende. Tænk helt overordnet, at folk ikke skal vente uvidende, eller efterlades uvidende. 2. Patientens bog Patientens bog er en plan for opholdet på sygehuset, som bliver suppleret undervejs under indlæggelsen med oplysninger, så patienten løbende er orienteret om udrednings- eller behandlingsplanen. 3. Adgang til elektronisk patientjournal evt. på papir når man er indlagt på hospitalet - så det er Hvad der sker og hvad der skal ske i løbet af indlæggelsen bliver skrevet ind på en skærm, der hænger ved ens seng. Det er vigtigt, at der bliver skrevet i et gængs sprog, så patienten kan forstå hvad der står, så løsningen ikke skaber usikkerhed i stedet for sikkerhed. Der skal ikke være tale om den totale Større tillid til systemet. Større overbærenhed for manglende hænder. Patienten ved på forhånd, hvad der skal ske under indlæggelsen på sygehuset. For at skabe en sammenhæng i forløbet og indsigt i eget forløb som gerne skulle være med til at skabe tryghed. 13

14 tilgængeligt for alle. patientjournal, det er den aktuelle ting man er indlagt for, der skal være tilgængelig. Der skal være mulighed for kommentarfelt, så der kommer et bedre sammenspil mellem lægen og patienten. De pårørende skal have adgang til oplysningerne der kommer under indlæggelsen. Dette skulle skabe mulighed for dialog. Ideerne til temaet tryghed kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Borgerens plan, Sammen opnår vi mere Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Sundhedsjournalen som fælles værktøj (indsats 3.2), pårørende skal støttes (indsats 5.2) Tema 5: Selvhjælp/ansvar Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Patientens eget ansvar!? At der kommer mere fokus på og debat om individets eget ansvar for egen sundhed og egen behandling. Det skal ske i folkeskolen, i sportsklubber, på arbejdspladser og i seniorlivet. Dermed skal sundhedsvæsenets aktører også være med i debatten. Det skal styrke den enkeltes bevidsthed omkring, hvad man selv kan/skal gøre. Det er vigtigt, at de, der kan, og er med til at løfte. De burde kunne frigive mere tid hos personalet til dem, som reelt har behov. Desuden vil ansvar for egen sundhed også betyde, at man selv får et bedre liv og fx har bedre funktionsniveau længere i sit liv. 2. Afklaring af hvad patienten selv kan bidrage med. 3. Der skal udvikles en app til elektronisk interaktion mellem behandlere og sundhedsvæsenet Hvad kan man selv gøre. Det er ikke udelukkende sundhedsvæsenets opgave. Det er et samarbejde. Vi skal fordele ressourcerne bedst muligt og bruge pengene bedst muligt. Partnerne skal arbejde bedre sammen med patienten og ikke mindst indbyrdes: Praktiserende læger, Speciallæger, Sygehuset m.m. At jeg kan registrere hvad jeg spiser, drikker, motionerer og testresultater (blodsukker, iltmætning) og så videre og sende det elektronisk til min egen del at patientjournalen. Behandleren kan se disse tal inden min indlæggelse eller ambulatoriebesøg. Jeg vil gerne have en ekstra fane i it systemet med mine egner noter. Frugten af dette er TRYGHED TRYDHED OG TRYGHED. Og et bedre samarbejde mellem sektorer gør, at patienten bliver mere mindre utryg. Der spares penge, der kan behandles flere hurtigere. Øget effektivitet Det er vigtigt for mig at være aktiv medspiller. 4. Krav til ressourcestærke Der må gerne stilles krav til de, der har ressourcer til selv at Sikrer større motivation. Det kræver, at den 14

15 5. Man kan godt stille krav til patienten, men selvhjælp/ansvar er individuelt, og skal kunne rumme den enkelte patient. 6. Større ansvar for medvirken til selvhjælp medansvar opsøge sundhedstilbud og tage ansvar for eget forløb. Herunder obligatoriske indkaldelser, der sikrer at man kommer til de nødvendige tilbud. Bøder til de der ikke møder op til undersøgelser på sygehuset. Kommunen skal ikke bruger ressourcer på at køre ud til de der selv kan transportere sig selv til sundhedstilbuddet Der kan sættes krav igennem teknologi. Mere brug af telemedicinske løsninger. Krav skal sættes i dialog mellem sundhedspersonale og patient. At patienter er individuelle, og hele patientens situation skal vurderes, når der stilles krav til bestemte områder. Patienten gives større ansvar med-/ansvar for egen behandling. Systemet skal forvente, at den habile patient selv tager ansvar for: Tøj under indlæggelsen, når muligt - egen medicin, booke tider, registrerer vægt/væske mv. 7. Der skal stilles krav om at pt. deltager i en forebyggende samtale forud for et forløb. Sygehuset/det offentlige stiller med motiverende og støttende tilbud - støttegrupper. "Kærlig manipulering" krav og konsekvenser af "ikke" at høre efter skal være kendte. Efter forløbet skal der også være en samtale, som giver ptt støtte og viden og tilbud. 8. Gensidigt ansvar/selvbehandling Involvering af patienten i det videre forløb. Patienten skal vide, hvorfor de skal tage piller eller spise en bestemt kost. Patienten og sygehuset skal lave en fælles plan, når patienten forlader/bliver udskrevet fra sygehuset. 9. Servicedisk Et sted hvor man altid kan få (hjælp) til svar på sine spørgsmål, så det ikke er patienten, der skal jagte det rette 10. Spørgeskema - hvordan går det i dag sted at spørge. Der skal være mulighed for at udfylde et spørgeskema der kan gøre, at patient deltager mere i sin egen behandling og føler sig inddraget i sit sygdomsforløb. nødvendige vejledning er der for at kunne tage ansvar. Der afsættes ressourcer til at vejlede. For at inddrage patienten i forløbet, så patienten får og oplever medindflydelse. Styrker medinddragelse. Giver medejerskab. Styrker complience. Sparer ressourcer. Det skal undgås at gennemføre operationer, der "alligevel" mislykkes, grundet patienten fortsætter dagligdag som før operation. Når pt. har fået råd og vejledning, så er der måske ikke alle der følger, men flere vil gøre det, så har samfundet alligevel opnået noget. Man kan forkorte sygdomsforløb. Man kan undgå genindlæggelse. Det giver patienten selvrespekt. Hvis ikke alle kan få et personligt telefonnummer / navn at ringe på, så skal vi gøre det enkelt. Det er med til at synliggøre patientens tilstand og kan give nærvær mellem patienten og personalet. Personalet kan bedre håndtere de pårørende, hvis pågældende på forhånd ved, hvordan patienten har det. 15

16 Ideerne til temaet selvhjælp/ansvar kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Borgerens plan Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen (indsats 5.1), god information om patientrettigheder og valgmuligheder (indsats 6.2) Tema 6: Pårørende Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Pårørende erklæring - en slags donorkort - som udfyldes. At man få forhånd har en aftale om, hvem der kan hjælpe/udføre et job for en patient ifm. indlæggelse og sygdom. Aflaste de ansatte - frigiver ressourcer. 2. Mulighed for, at de pårørende skal kunne bidrage til støtte i behandlingen 3. Mere information til de pårørende, så de ved hvad de kan hjælpe med. 4. Pårørende indtænkes fra start til slut. Pårørende kan være andre end familien. De pårørende og patienten skal oplyses om muligheden for, at man som pårørende kan spille en rolle i behandlingen og støtten til patienten ved at gå til hånde. Det skal ikke være en pligt, men alene en mulighed, og må ikke betyde ringere service hos patienter, der ikke har ressourcestærke pårørende. At der udvikles pjece der informerer om, hvilke muligheder man har for at inddrage pårørende. Efter patientens ønske selvfølgelig. Pjecen kan fx ligge i indlæggelsespakken. Det er vigtigt, at oplyse om at pårørende også kan være andre kontakter end familien. Inddragelse af pårørende indtænkes som en del af forløbet. God info om at finde vej. Pårørende skal også modtages ordentligt. Medinddragelse skal være normen. Børn har normalt altid mindst to pårørende. 5. De pårørende som ressource De pårørende/patientens netværk skal ses som en ressource. Der skal ske en professionel vurdering af, hvad pårørende kan og vil bidrage med - og der skal skabes mulighed for at de f.eks. kan bidrage med pleje af pt. hvis de (og pt.) vil. Der skal være klare rammer og en klar aftale med de pårørende om bidrag. De pårørende skal føle sig velkomne og f.eks. kunne få kaffe og mad hvis de opholder sig i længe på sygehuset. 6. Forventningsafstemning Pårørende må ikke være en gene for afdelingspersonalet. Der skal være en forventningsafstemning mellem personale, patient og pårørende om hvilke opgaver den pårørende kan løfte. Ideen kan skabe tryghed for patienten, frigøre ressourcer hos sundhedspersonalet. Pårørende er ikke altid velkomne, men når de er, øger det tryghed og tilfredshed. Pt. får bedre behandling og støtte, når pårørende er involverede. 16

17 7. Individuelt om pårørende skal inddrages Det bør være patienten, som bestemmer det. Et led i samtalen mellem læge og patienten: Har du nogle pårørende, som du kan inddrage i processen og evt. deltage i pleje m.v. og efterbehandlingen f.eks. motion. Men det er stadigvæk op til den enkelte. Det kunne give mere tryghed, hvis det er ens pårørende. Ideerne til temaet pårørende kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Borgerens plan, Nyt koncept for patientkommunikation Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen (indsats 5.1), pårørende skal støttes (indsats 5.2) Tema 7: Støtte Titel på ide/ønske 1. Mulighed for en omsorgsperson. Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? Ved begyndelsen af indlæggelsen tilbydes en omsorgsperson/kontaktperson, Skaber tryghed hos den enkelte patient, når der både kan være frivillig eller en social/serviceassistent. Mange af man får hjælp til generelle ikke-lægefaglige støttefunktionerne ligger i almindelig medmenneskelig omsorg. ting. 2. Lokal app på sygehus. Der kan hjælpe pt. og pårørende med at finde rundt. Pårørende kan bestille mad så det er muligt at spise sammen med den indlagte. Pårørende skal ikke være tvungen til at forlade sygehuset/stuen, for at spise. En støtte til pårørende er også en støtte til patienten. Større appetit og bedre oplevelse derved fremme af patientforløb. Selskab giver større appetit. Ideerne til temaet støtte kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Værdi for borgeren (kontaktpersonordning) Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Det skal være nemt at finde rundt på sygehusene (indsats 2.6), frivillige bidrager til ekstra støtte for borgerne (indsats 5.3) Tema 8: At føle sig velkommen 17

18 Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. At en person cirkulerer rundt i akutafdelingen, ligesom en piccoline, der indtaster de vigtigste ting og viser dig saftevandet osv. Så man føler sig velkommen. Informationstavler til venteværelser i akutafdelinger. Jeg skal vide, hvilket nummer jeg er i køen og hvorfor jeg venter. 2. Feedbackkultur i sundhedsvæsnet Vi skal arbejde med, hvordan vi kan give hinanden feedback, når noget ikke er, som det skal være. Få fokus på den positive kommunikation internt, det smitter af på den kommunikation som personalet har med patienter og pårørende. Borgerne kan give udtryk for deres oplevelse ved at klikke på smiley-maskinen. Medarbejderne kunne have to eller flere rør, der kan smides bolde i ift. hvordan det går med den interne kommunikation. Lige pludselig er der måske mange bolde i det "negative" rør. Det kan så danne grobund for en debat internt, som kan danne grobund for nye rutiner og vaner. Det skaber ro, overblik og forståelse for mig. Tryghed, læring og udvikling. Ideerne til temaet at føle sig velkommen kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Sammen opnår vi mere Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Tidstro feedback fra patienter og pårørende (indsats 2.2), sygehusene skal være tilgængelige (indsats 2.5) 18