At s%lle spørgsmål og at formulere problemer. IT- systemer i praksis. Flere sandheder II.
|
|
- Emma Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At s%lle spørgsmål og at formulere problemer IT- systemer i praksis. Flere sandheder II. 1
2 STS- analyser af praksis Garfinkel: Metoder %l at synliggøre det, vi tager for givet Mol: forskellige kliniske versioner af åreforkalkning. Mul%plicitet. Strathern: PNG personer er forskellige fra vestlige personer. PNG- rela%oner %l subjekter og objekter. Suchman: menneske- maskine samspil. Kuns%g intelligens? 2
3 Kernen i et projekt. Hvad er problemet (evt. på flere niveauer) Hvem har hvilke problemer (interessenter) Hvad vil I gerne vide noget om, og hvorfor Hvad er jeres egen rolle I forhold %l problemet Hvad er kriterierne for jeres valg af materiale og respondenter Begrundelser for valg af undersøgelsesmetode 3
4 STS - generelt Lad aktørerne komme %l orde eller syne Lær af aktørerne, bedøm ikke deres praksisser Fænomener eksisterer ikke ua[ængigt af de praksisser, hvor de manipuleres og italesæ\es. Ingen universelle svar og løsninger 4
5 Latour om at udforske praksis Vi prøver ikke at disciplinere jer eller indpasse jer i vores kategorier; vi lader jer gøre brug af jeres egne verdener, først på et senere %dspunkt vil vi bede jer om at forklare, hvordan I har båret jer ad med komme overens Ikke bruge ord som magt, struktur, kontekst (det er en immaterial transport af forbindelser). Latour (2005)2008: En ny so cio lo gi for et nyt samfund. (Reassembling the social) Anne Ha?ng. AAU
6 Garfinkel Se på %ngen i sig selv (fænomenologi). Erfaring prioriteres over logiske ræsonnementer, (pragma%sme) G. : nej %l formelle analyseteknikker og sta%s%ske metoder. G: ja %l analyse af, hvordan objek%ve begrundelser bliver %l i kraf af lokale metoder, som aktørerne bruger %l at gøre sig forståelige for hinanden At være almindelig - at bere\e om sig selv hvordan kategoriserer og normaliserer vi? 6
7 Durkheim s aforisme ( iflg. Garfinkel) Sociale fakta: en antagelse om at det grundlæggende fænomen i sociologien er objek%v virkelighed Sociale mønstre og ins%tu%oner kan ikke forklares ud fra individers handlinger og mo%ver. Der eksisterer en række sociale be%ngelser, love og normer som er forudsætninger for, hvad individer gør 7
8 Indeksikalitet Garfinkel Enhver sprogbrug implicerer unikke kontekstuelle elementer. Tvetydighed skal ikke jernes, men forstås Sproget skal betragtes som et redskab, der afspejler hverdagen; det skal ikke vurderes ud fra nogle idealer (jernt fra hverdagen) om klarhed og entydighed 8
9 Post- ANT antagelser Aktør skal ikke indpasses i en forklaringsmodel som fx. ghe%o, rød- blå, de unge, de ældre, erhvervslivet, danskerne, ) Aktørerne skal komme %l orde Forskeren er en del af feltet Man kan ikke på forhånd fastlægge grænser for hvor det empiriske findes 9
10 Forklaringsmodel: ghe\o Hvordan kan man definere en ghe\o Hvordan kan man analysere, hvad det vil sige at være en ghe\o og hvilke problems%llinger kan man ops%lle? Ud fra hvilke antagelser( præmisser)? 10
11 Den danske ordbog: Ghe\o Overført isoleret fællesskab hvor mennesker af samme type og med samme interesser mødes (fa?g og isoleret) bydel med en ensartet befolkning, ofe med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse fra tallet og frem %l 2. verdenskrig bykvarter, hvor jøder blev henvist %l at bo 11
12 Ghe\o (Garfinkel eller Durkheim)? Områderne er udpeget af Socialministeriet på baggrund af tre parametre med grænseværdier. En ghe\o er defineret ved at have mindst indbyggere, og opfylde to af følgende tre punkter: Andelen af indvandrere og e<erkommere fra ikke- vestlige lande overs%ger 50 pct. Andelen af beboere i alderen år, der er uden Blknytning Bl arbejdsmarkedet eller uddannelse, overs%ger 40 pct i gennemsnit over de seneste fire år. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr beboere på 18 år og derover er over 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år. [4] Hvis mindst to af parametrene var over grænseværdien, kom området med på listen. Disse kriterier skal ses som en anerkendelse af, at problemerne i første hånd hænger sammen med de mennesker, som bor i områderne, og ikke så meget med boligerne eller husene i sig selv. Mange af boligområderne er kun få år%er gamle. 12
13 Etnometodologi i praksis. Suchman Studere, hvad mennesker gør Forskeren kan uddanne sig inden for feltet (unik %lstrækkelighed) Forskeren skal være indifferent/ ikke på forhånd have en teori om hvordan feltet skal forstås Lucy Suchman s undersøgelse af ekspertsystemer: to brugeres interak%on med en kopimaskine (der er programmeret ud fra kogni%onsforskning) Kogni%onsforskning: Objek%v %lgang %l forståelse af sammenhæng mellem s%mulans %l handling. 13
14 Suchman Udfordrer kogni%onsforskning idéen om at handlinger er ua[ængige af situa%onen. Spørger om menneskers handlinger er ua[ængige af situa%onen (objek%ve)? Kan samspil mellem mennesker og maskiner standardiseres? Kan man konstruere Scripts over typiske situa%oner (kopimaskinen) 14
15 Mol s analyse af klinisk praksis Åreforkalkning er noget der udføres, ikke noget man har. Forskningsspørgsmål: Hvad er det at behandle? Aktører som deltagende skabere af virkelighed (det gælder også forskeren der agerer poli%sk kan man sige) Virkeligheden bliver udført på mange måder i forskellige praksisser. Den ligger ikke passivt hen og venter på at blive beskuet 15
16 Åreforkalkning i flg. (Sundhedsguiden.dk). Åreforkalkning er aflejringer af kolesterol og fedt på indersiden af blodårer, hvorved blodplader har let ved at sæ\e sig fast og der kan opstå blodpropper. Disse kan evt. løsrive sig og lave prop i andre årer. Åreforkalkning rammer alle, men kun få får symptomer. Øget risiko for åreforkalkning er forbundet med mange faktorer og behandlingen går mod symptomerne. Man kan bremse udviklingen, ikke kurere åreforkalkning 16
17 Mol. Åreforkalkning Åreforkalkning skabes (enactes) på mul%ple måder (det er ikke ét fænomen, der kan anskues fra forskellige perspek%ver) Åreforkalkning er ikke noget man har, men noget, der udføres Man kan ikke tale om lighed og forskel på en forsimplet måde: - Der er fx. to kliniske versioner af åreforkalkning: kirurgiens, og fysioterapiens 17
18 Mol. Åreforkalkning I praksis er det diskursive og det materielle blandet sammen: sprog, forklaringer, retorik er vig%ge komponenter i udførelsen (enactment) af åreforkalkning som et konkret fysisk problem Fraktal karakter delvise, ikke i regelmæssigt mønster, forbindelser mellem de forskellige konstruk%oner: Kirurger fortæller deres pa8enter, at de skal gå, og holde med at ryge, men det er ikke en del af behandlingen. I gangterapi kan tale imidler8d ikke adskilles fra interven8on (Mol 2002a:230 I STS- bogen p.104). Kompleksiteten ligger I spændingen mellem sygdommens mul%plicitet og dens fraktalitet. 18
19 Sygdom enactes på forskellige måder Ex.: Udrednings- og behandlingsgaran%. Minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, udtaler: Vi vil indføre en ny samlet model for undersøgelse og behandling, der skaber klare forbedringer ved en mere fornudig prioritering. Vi vil sikre, at pa8enter ikke kastes rundt mellem forskellige instanser, men hur8gt kan få aelaret deres sygdomssitua8on. Sam8dig omprioriterer vi, så alvorligt syge pa8enter behandles først. De skal ikke opleve at vente på at komme i behandling, fordi mindre alvorligt syge optager pladsen, som det kan ske i dag. 19
20 Udrednings- og behandlingsgaran% Hvordan kan man analysere hvad der sker med Udrednings- og behandlingsgaran%? - Durkheim normer er basis for handling - Garfinkel se på praksis I sig selv - Mol - se sygdom som noget mul%pelt (skabes på flere måder i forskellige praksisser) 20
21 21
Viden og virkelighed. Formidling og metode 10.09.12. Anne Ha9ng. ITU 10.09.12
Viden og virkelighed Formidling og metode 10.09.12 1 Goddag Anne Ha9ng, cand merc., Ph.d organisabonsteori Forskningsfelt: teknologier i organisaboner og organisaboner som organisering/ processer DeHe
Læs mereViden og virkelighed. Formidling og metode 4. Februar 2013
Viden og virkelighed Formidling og metode 4. Februar 2013 1 Goddag Anne Ha
Læs mereAftaler om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Maj 2018
Aftaler om initiativer på boligområdet, der modvirker Maj 2018 Indgåede aftaler Følgende aftaler er indgået om initiativer på boligområdet, der modvirker : Nye ghettokriterier Initiativer på undervisningsområdet
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereCARSTEN HVID LARSEN. Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner
CARSTEN HVID LARSEN Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner Carsten Hvid Larsen Sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Underviser og forsker i talentudvikling og sportspsykologi, Ins:tut for Idræt
Læs mereFra individuel praksis 6l fællesfaglig udvikling
Fra individuel praksis 6l fællesfaglig udvikling KL s Ledertræf 2015 Elisabeth Plum www.team- culture.dk Faglig eksper6se og iden6tet Den fagprofessionelle eksper6se bærer den offentlige velfærd og giver
Læs mereHvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen?
Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen? 15. april 2019 Kære beboere Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal laves udviklingsplaner
Læs mereFormidling af årsag- virkning i reklamefilm. En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab
Formidling af årsag- virkning i reklamefilm En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab Hvad har jeg undersøgt 1. Teore'sk analyse: Hvordan formår reklamer at kommunikere
Læs mereAgervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag
Agervang et område i positiv udvikling Agervang har været på ghettolisten, siden den første liste udkom i 2010. Agervang har dog i perioden siden 2010 gennemgået en positiv udvikling, som bl.a. skyldes
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereDemokra(ske hændelser
Demokra(ske hændelser Analyse af datamateriale og foreløbige resultater Anders Skriver Jensen Formål At bidrage med ny viden om demokra(ske dimensioner i aktuel dansk børnehavepædagogik At udfordre teorien
Læs mereMed udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 25. marts 2019 Udlejningsaftalen 2019-2023 - kort fortalt Københavns Kommune og de almene boligorganisationer, organiseret
Læs mereSocialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye
Socialministeriets konference Liv i boligområderne Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Odenses vision for almene boliger Visionen: Odense skal være landskendt for attraktive
Læs mereØkonomiudvalget. Referat (ekstraordinært møde)
Referat (ekstraordinært møde) Mødetidspunkt: Fra kl.: 16.30 Til kl.: 16.45 Mødested: Regionshuset, Skottenborg 26 Mødelokale F9, 1. sal Mødenr.: 4 Udvalgets medlemmer: Søren Pape Poulsen Karin Gaardsted
Læs mereProjektkommissorium. Bedre fordeling af børn i daginstitutioner. Pia Elgetti, Centerleder i Center for Børn og Læring
Bedre fordeling af børn i daginstitutioner Projektkommissorium Projektejer Pia Elgetti, Centerleder i Center for Børn og Læring Projektleder Udviklingskonsulent, CBL Revideret 9.7. 2018 Gitte Hæsum Version
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
2010/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin. j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag
Læs mereKonflikter som livsvilkår og udviklingsmulighed Livsmod Tema;mer 15. maj 2019 v. Dorte Holmberg
Konflikter som livsvilkår og udviklingsmulighed Livsmod Tema;mer 15. maj 2019 v. Dorte Holmberg 2 kinesiske skri)tegn for ordet krise : fare og mulighed Center for Konfliktløsning En forening og virksomhed
Læs mereBent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord
Bent Madsen 1. april 2019, Greve Nord alment samfundsansvar Boligsocialt arbejde i nyt gear Kortlægning og evaluering Boligsociale helhedsplaner Omfatter ca. 80 boligområder 220.000 beboere Mange børn
Læs mereNulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune
Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereSpørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Læs mereDET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen
Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k
Læs mereAnalyse 8. september 2014
8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig
Læs mereForenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension
Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension Færdigheds- og vidensmål DANSK Danskfagets iden3tet og rolle indeholder en dannelsesdimension forstået i en na
Læs mereSundhed og uddannelse 1. oktober 2015
Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015 Den gode historie fra et socialt boligområde Udlejningschef Tommy Mølgaard, AAB Vejle Kort om AAB Vejle Baggrunddata hvem bor alment Hvad er et udsat boligområde Tal
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereAarhus Kommunes kategoriseringsmodel
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Den 11. april 2018 Christian Mølgaard, Formand for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner,
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereVidensformer og sygeplejerskers profession.
Vidensformer og sygeplejerskers profession. DASYS KONF 18.4 2013 Niels Sandholm Larsen Lektor, Ph.d. Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol nela@phmetropol.dk Perspek0v på profession Professioner
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereFremdriften er ikke tilfredsstillende f.eks. pga. forsinkelser i forhold til tidsplanen
BILAG 1 Forklaringsnøgle til trafiklys - fremdrift FARVE FORKLARING GRØN GUL RØD BLANK en er tilfredsstillende en er ikke tilfredsstillende f.eks. pga. forsinkelser i forhold til tidsplanen Indsatsen er
Læs mereExperience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv
Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mere09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser
Anerkendende udviklingsprocesser Temadag den 18. maj, 2010 9.30 Ankomst, kaffe. v/ Lotte Lüscher 09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher 11.30 Metoder:
Læs mereArbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis
Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereTale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter
Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde
Læs mereUnder havet mødes alle øer.
Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereUdviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden
Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden Emner i dagens workshop Udsatte boligområder hvordan udsat? Boligsociale
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mere9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet
9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:
Læs mereNy matchmodel sådan og derfor
N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de
Læs mereAgenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse
Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereSKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer
Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereMBO Master i Bæredyg0g Oms0lling
MBO Master i Bæredyg0g Oms0lling Informa(onsmøder E/erår 2016 Peter Karnøe, MBO studieleder, professor Aalborg Universitet København Master i Bæredyg0g Oms0lling - MBO Lær noget nyt mens du skaber bæredyg(ge
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereTeams der vinder! - Samarbejde, der rykker
Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS
UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over
Læs merePa#enten i centrum Ledelsen i centrum. Ins#tutleder Peter Kjær Ins#tut for Organisa#on/ Center for Health Management Copenhagen Business School
Pa#enten i centrum Ledelsen i centrum Ins#tutleder Peter Kjær Ins#tut for Organisa#on/ Center for Health Management Copenhagen Business School Mit hovedbudskab At sæfe pa#enten i centrum og at inddrage
Læs mereNatur og naturfænomener. Dagtilbud & Skole
Natur og naturfænomener Didaktik teori om planlægning Livet forstås baglæns, men må leves forlæns - Kirkegaard Baglæns planlægning Med baglæns planlægning menes, at pædagogen først reflekterer over didak8ske
Læs mereHelhedssyn og forklaring
Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereDag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man
Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;
Læs mereFå styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen
Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereAnalyse 8. januar 2014
8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereFokus på det der virker
Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være
Læs mereTitel Pædagogers posi0oneringer som betydningsfulde i forhold 0l børns deltagelse og muligheder for at gøre demokra0ske erfaringer på rød stue
Titel Pædagogers posi0oneringer som betydningsfulde i forhold 0l børns deltagelse og muligheder for at gøre demokra0ske erfaringer på rød stue En pædagog forholder sig 2l de unge, som en repræsentant for
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereOrientering om omsætning af lovændring om bedre fordeling i dagtilbud og obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder
Punkt 2. Orientering om omsætning af lovændring om bedre fordeling i dagtilbud og obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder 2018-043153 Familie- og Socialudvalget fremsender til byrådets
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereVEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15.
VEJLE den mangfoldige by Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune Konference om udsatte boligområder 15. april 2013 Ghetto! Ghetto? Vejle i billeder Byens ansigt Bydelenes identitet / egenart Menneskelig
Læs mereBergen 15. dec 2011 dag 1 af 2
Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereArtikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv
Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Emne: Utilsigtet hændelse utilsigtet hændelse Generel definition: begivenhed, der ikke er tilstræbt,
Læs mereAllan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program
Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for
Læs mereBehovsanalyse af plejeboligområdet
Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt
Læs mereGhettoer hvad er problemet
Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske
Læs mereFørstehjælp i teori og metode. En kort guide 6l au6smespecifikke, specialpædagogiske 6lgange
Førstehjælp i teori og metode En kort guide 6l au6smespecifikke, specialpædagogiske 6lgange Hvad adskiller teori og metode? Helt grundlæggende kan man sige, at teori er et niveau dybere end metode. Det
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereForskere og praktikere
Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereFællesskabende didaktikker
Fællesskabende didaktikker v/ Helle Rabøl Hansen. Ekstern lektor DPU / cand.jur / Ph.d. i pæd.psyk 27. sept. 2012. Århus Lærerdiskurser om inklusion Hvor mange inklusionsbørn har du Man kan fra et tolerancefagligt
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mere