Den danske Landinspektørforenings historie

Transkript

1 KIC 20. juli 2017 KLS 2012 Den danske Landinspektørforenings historie Bestyrelsens arbejde med udgangspunkt i foreningens generalforsamlinger, Bestyrelsens sammensætning og bestyrelsesmedlemmernes biografier m.v. TS: Tidskrift for matrikelvæsen / Kortlægning etc (skiftede navn flere gange) 1875 Fredericia, Stiftende generalforsamling 30. august Se referat fra generalforsamlingen på hylden Foreningens Aktiviteter (1875-) Ifølge foreningens arkiver drøftede en gruppe landinspektører allerede i 1863 landinspektørernes forhold og arbejdsbetingelser. Det fremgår af optegnelserne, at man var meget opmærksom på, at der måtte gøres noget alvorligt for at forbedre standens stilling udadtil og for højnelsen af standens autoritet samt indadtil for at dygtiggøre sig og forbedre økonomien. Arbejdsvilkår, eksamen og stillinger i ministeriet blev ligeledes diskuteret. Der blev sågar udfærdiget koncept på andragende til kongen om evt. ret til at bære uniform. Men den 4. januar 1875 samledes en mindre kreds af landinspektører privat i Århus og besluttede, at invitere en større gruppe landinspektører til et møde i Fredericia den 1. marts 1875 på Hotel Kronprindsen, dels for at forelægge hovedspørgsmålet om dannelsen af en forening af landinspektører dels for at forelægge enkelte detailspørgsmål, herunder især de senere så aktuelle takstregler. (Se invitationen side 411 i TS 10 bind) Biografierne over de 10 landinspektører, der samledes i Aarhus den 4. januar 1875 og udsendte indbydelse til møde i Fredericia den 1. marts 1875: P.B. Andersen, Oldrup pr. Horsens, S.J. Bloch, Aarupgaard, S. Hald, Randers, Gustav Hoff, Viborg, T.V. Honum, Aarhus Jens Jespersen, Rønde (Ingen Biografi), Johs. Mørch, Hobro, E. Olesen, Veile, Georg Simesen, Kjøbenhavn, P. Teilmann, Skanderborg Den 1. marts i Fredericia mødtes 27 landinspektører overvejende fra Jylland. Man vedtog enstemmigt, at man ville forsøge at danne en forening og nedsatte derfor et udvalg på 9 (Landinspektørerne Kirk fra Ringkøbing, Hald fra Randers, Birk fra Vadumtorp, Jensen fra Christianshøj, Asmussen fra Birkholm alle Jylland, samt Hansen fra Fyn, Blangstrup fra Lolland Falster samt Erichsen og Lauritzen fra Sjælland) medlemmer til at fremkomme med forslag til et takstregulativ og til at overveje andre nødvendige spørgsmål samt et udvalg på 5 (Justitsråd, Landinspektør Honum fra Århus, Amtsvejinspektør, Landinspektør Kidde fra Vejle og Landinspektørerne Simesen fra København, Slebsagger fra Horsens og Wilkens fra Fredericia.) til at fremkomme med et forslag til love og vedtægter for en Landinspektørforening til fremlæggelse på en stiftende generalforsamling i Fredericia den 30. august På dette møde den 30. august 1875 i Fredericia stiftedes Landinspektørforeningen enstemmigt. Der var 29 tilstede. Som medlemmer kunne optages alle landinspektører og landmålere. Bestyrelsen kom til at bestå af 3 medlemmer og en lønnet forretningsfører, der tillige skulle være foreningens kasserer. Forretningsføreren havde ingen stemmeret. Herudover skulle vælges to revisorer. På den stiftende generalforsamling drøftedes også 9 mands udvalgets forslag til en minimumsbetaling for udstykningsforretninger.(se side 13 i Meb

2 Generalforsamlingen besluttede, at udsende forslaget til alle landinspektører og landmålere og opfordre dem til at afprøve systemet og melde tilbage til foreningen. Sagen kunne så tages op til senere forhandling. Bestyrelsen i 1875 fik følgende sammensætning: Landinspektør L.M. Lauritzen, formand, praktiserende Landinspektør på Frederiksberg. Han var formand til Landinspektør, Justitsråd C. Blangstrup, Nykøbing F. Landinspektør, Justitsråd T. V. Honum, Århus. Forretningsfører og kassere blev Landinspektør G. C. V.C. Simesen, København (I de første love var det lidt uklart om han betragtedes delvis som medlem af bestyrelsen.) 1876 København, Seekamps lokale, Generalforsamling 29. august På generalforsamlingen foreslog bestyrelsen, at der skulle tilvejebringes en samling af Cirkulærer og Resolutioner vedrørende landinspektørernes virke. Det blev vedtaget, men det tog 3 ½ år inden værket blev udgivet på foreningens eget forlag. Overrevisor, Landinspektør E. Mørup har æren for udgivelsen. Dette var, som man udtrykte, den allersmukkeste begyndelse på bestyrelsens arbejde for at gøre foreningen til alle praktiserende landinspektørers samlingsmærke. Allerede i 1976 var der ringe opbakning omkring generalforsamlingen og foreningens arbejde i det hele taget. Ud af de 43 medlemmer var kun 14 tilstede. Problemerne skyldtes især dårlig økonomi. Til æresmedlem udnævntes Landinspektør, Kammerråd, kontorchef i Indenrigsministeriet, Matrikulskontoret P.G. Toft Birk Odense, Brochmanns Hotel, Generalforsamling 27. august Efter en god start var der fortsat meget ringe interesse for aktiviteterne i foreningen, idet alene 7 ud af i alt 41 medlemmer deltog i generalforsamlingen mod 29 af 43 mulige ved den stiftende generalforsamling. Der blev sågar foreslået af bestyrelsen, at man på generalforsamlingen i 1878 skulle stille forslag om foreningens opløsning. Det var dog en provokation for at få medlemmernes stillingtagen til foreningens fremtid. Der var dog på mødet fuld opbakning til foreningens fremtidige beståen og bestyrelsen trak forslaget tilbage. Der var også forslag om at indskrænke generalforsamlingerne til hvert andet eller tredje år ved at nedsætte kontingentet og spare den lønnede sekretær. Man fortsætter dog med et uændret lovkompleks. Forslagene kunne ifølge lovene ikke komme til afstemning. Til ny forretningsfører og kasserer valgtes Landinspektør A. U. Baumann, København Bestyrelsen havde herefter fortsat følgende sammensætning: L.M. Lauritzen (formand), C. Blangstrup og T.V. Hornum Fredericia, Hotel Kronprinds Frederik, Generalforsamling 4. august. Der deltog 12 medlemmer på generalforsamlingen ud af nu blot 33 medlemme. Man reviderede lovene, hvilket bl.a. indebar at generalforsamlinger fremover kun skulle afholdes hvert andet år. Man lavede også en opstramning af kontingentreglerne. Forretningsføreren skulle fremover være ulønnet, idet bestyrelsen dog kunne give ham et vederlag for udført arbejde, ligesom hans rejseudgifter kunne refunderes. Se foreningens justerede love fra Alt tydede på, at drøftelserne om foreningens muligheder for fortsat eksistens, havde styrket interessen for styrkede initiativer i foreningen. Den 18. juli stiftedes Den Internationale Geometerorganisation (senere FIG) på et møde i Paris. De tilstedeværende lande var Frankrig, Belgien, Tyskland, England, Italien, Spanien og Schweiz. I forbindelse med stiftelsen afholdtes FIGs første kongres i dagene juli. Landinspektørforeningens generalforsamling afslog 3 andragender om rejseunderstøttelse til studietur i Paris. ( Det fremgår ikke om ansøgningerne havde relationer til FIGs stiftende kongres, der som nævnt fandt sted 18. juli 1878 i Paris). Generalforsamlingen mente i øvrigt, at en undersøgelse af de Preussiske opmålingsforhold kunne være af større interesse. 2

3 1880 Fredericia, Hotel Kronprinds Frederik, Generalforsamling 28. og 29. juli. E. Mørups Cirkulæresamling var færdig og blev fremlagt på generalforsamlingen. Det var med bestyrelsens accept blevet et betydeligt mere omfangsrigt værk end man havde forestillet sig ved beslutningen i Omkostningerne blev derfor også betydeligt større end oprindelig skønnet. Man var dog enig om, at værket var af meget stor værdi også i kredse uden for landinspektørområdet. Da der ikke var midler nok i den disponible fond blev bestyrelsen bemyndiget til at optage lån for at fuldføre projektet. En standende diskussion om, hvad der fra foreningens side kan gøres i retning af at forberede standen til udførelsen af arbejdet ved en eventuel ny matrikulering blev på formandens foranledning det helt store debatemne på generalforsamlingen. I det hele taget var der en meget positiv opbakning til foreningen og medlemstallet var igen oppe på Aarhus, Hotel Royal, Generalforsamling, 10. og 11. august Jyllandsposten ville gerne sende en referent til mødet. Dette sagde bestyrelsen nej tak til. I stedet for sendte bestyrelsen et referat fra mødet, som blev optaget i bladet den 11te august. Formanden kunne meddele, at medlemstallet nu var oppe 51 og han konstaterede, at man nu stærkt nærmede sig det mål, at foreningen repræsenterer samtlige landinspektører, hvis praksis har nogen betydning. Man lægger op til et system for justering af målebånd ved anskaffelse af et justeret mål. Det justerede mål efterlystes på ny i Formanden oplyste, at lektor P. Freuchen havde påtaget sig, at udarbejde en fremstilling af måden, på hvilken der kunne tilvejebringes forbindelse mellem de af generalstaben bestemte fikspunkter og de økonomiske målinger, som der bl.a. ville blive behov for ved en evt. ny matrikulering af landet. På andendagen var der en hyggelig udflugt til Silkeborg med sejltur til Himmelbjerget. På turen drøftedes også faglige spørgsmål. Her skal nævnes følgende to spørgsmål: - Vil det være at anbefale at benytte prismet ved landmåling i stedet for det hidtil anvendte vinkelspejl? - Hvilke erfaringer ere gjorte i henseende til pålideligheden af de med planimeter foretagne arealberegninger? Til ny forretningsfører og kasserer valgtes Landinspektør N. F. Jensen, Frederiksberg. Bestyrelsen havde herefter fortsat følgende sammensætning: L.M. Lauritzen (formand), C. Blangstrup og T.V. Hornum Fredericia, Hotel Kronprinds Frederik, Generalforsamling 10. og 11. august. Generalforsamlingen var fagligt orienteret i en diskussion om vandløbsreguleringer, herunder om grænsen mellem Landinspektørernes og Ingeniørernes arbejde desangående. Endvidere var der en demonstration af flere planimetre. Udflugten gik til vogns gennem Greisdalen og med dampbåden til Munkebjerg Svendborg, Caroline Amalie Lund, Generalforsamling den 9. august. Alene 10 ud af i alt 59 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Der var god økonomi uanset, at man havde haft større udgifter til udgivelse af to afhandlinger af landinspektørerne Bloch og E. Møller henholdsvis Om feil ved arealberegninger og Feilenes Theori. To i foreningssammenhænge betydende medlemmer bestyrelsesmedlem C. Blangstrup og revisor Wilkens var døde siden sidst. Landinspektør S. Hald talte varm for yngre medlemmer i bestyrelsen. Som nyt bestyrelsesmedlem efter afdøde C. Blangstrup valgtes Landinspektør, Justitsråd S. Hald, Randers. Bestyrelsen havde herefter fortsat følgende sammensætning: L.M. Lauritzen (formand), S. Hald og T.V. Hornum. 3

4 1888 København, Landbohøjskolen, Generalforsamling 24.Juli. Der var stor deltagelse med i alt 31ud 59 medlemmer til generalforsamlingen. Justitsråd, Landinspektør Hald foreslog, at bestyrelsen udvides fra 3 til 5 medlemmer, og at der indvælges yngre medlemmer. Dette gennemførtes uanset, at der ikke var forberedt lovændringer på mødet. Man vedtog dog, at beslutningen efterfølgende skulle bekræftes ved en urafstemning. Hvilket også skete med stor positiv tilslutning. Det pæne fremmøde skyldtes afholdelsen af den store nordiske udstilling i København, og at der også blev fremlagt forslag til minimumstakster for landinspektørforretninger i hele landet bl.a. for på denne måde, som det blev fremhævet, at kunne dæmme op for den ublide konkurrence til skade for den enkelte og standens sociale position. Forslaget om landsdækkende minimumstakster var det helt store emne. Først principdebatten og derefter en særdeles detaljeret gennemdrøftelse af indholdet tog næsten hele den første dag og fortsatte på anden dagen. Til de to nye poster i bestyrelsen valgtes Landinspektør Carl L. Dedenroth, Sorø og landinspektør, Overrevisor Henrik R. Crone Til æresmedlemmer udnævntes Professor Peter P. Freuchen og Landinspektør Kontorchef Jørgen E. F. Mørup. Bestyrelsen havde herefter følgende sammensætning: L.M. Lauritzen (formand), T.V. Honum, S. Hald, C.L. Dedenroth og H.C. Crone. N.F. Jensen var fortsat kasserer og forretningsfører Odense, Landbrugsskolen, Generalforsamling den 4. August. På denne generalforsamling blev truffet den meget betydende beslutning om udgivelse af et Fagligt Tidsskrift, der skulle udkomme mindst en gang om året. Teknisk Forenings Tidskrift havde hidtil med stor velvilje optaget afhandlinger af særlig interesse for opmålingsteknikere, men man var dog af den opfattelse, at det ville tilfredsstille et længe følt savn, hvis der kunne tilvejebringes et fagtidsskrift, der særligt henvendte sig til Landinspektører, og hvor disse kunne udveksle tanker og meninger om spørgsmål af interesse for standen. På mødet drøftedes matrikelkortenes dårlige kvalitet især i landsbyområderne. Efterfølgende sendte bestyrelsen et andragende til Indenrigsministeriet om nymåling af disse områder. Endvidere drøftedes behovet for, at unge kandidater gennem studieture fik kendskab til fagets udøvelse i udlandet f.eks. i Tyskland og Frankrig. Endelig blev der kraftigt talt for, at det var forkert at give en ny 20 årig kandidat bestalling. Han burde efter manges opfattelse først i praktik et eller to år hos en praktiserende landinspektør og endvidere burde han være mindst 25 år. Hvervet at redigere et Tidsskrift for Opmålings- og Matrikulsvæsen blev overdraget Landinspektør, Højskoledocent H. Crone og Landinspektør, cand. Polyt. Povl Bentzon. De udgjorde redaktionen i perioden København, Landbohøjskolen Generalforsamling august. Medlemstallet var nu oppe på 85. Man drøftede en styrkelse af uddannelsen og man besluttede, at videreføre Cirkulæresamlingen for tidsrummet 1880 til 1892 og dette igen ved E. Mørup. Udflugten gik med dampskib til Helsingør og derfra en køretur over Gurre til Fredensborg og afsluttende middag på Asminderød kro. Formanden siden foreningens stiftelse Landinspektør L. M. Lauritzen var fratrådt i januar 1891 og Landinspektør Henrik Crone, senere Kontorchef i Landbrugsministeriet, Matrikulskontoret og docent på KVL, havde fungeret siden januar Landinspektør Henrik Crone blev valgt som ny formand. Han var formand til Som nyt medlem af bestyrelsen efter L.M. Lauritzen valgtes Landinspektør, Cand. Polyt. Povl Bentzon, Frederiksberg. Bestyrelsen havde herefter følgende sammensætning: 4

5 H.C. Crone (formand), T.V. Honum, S. Hald, C.L. Dedenroth og P. Bentzon Silkeborg Generalforsamling aug. Generalforsamlingen besluttede, at nedsætte et udvalg til revision af foreningens love. Man savnede bl.a. regler om optagelse som medlem af foreningen og regler til løsning af konflikter mellem medlemmer. Man drøftede også problemer i samspillet mellem landinspektøren og Matrikulskontoret ved hjemsendelsen af sager med fejl og ved fremsendelsen af approbationsskrivelserne, hvor landinspektøren ikke nødvendigvis blev orienteret om approbationen. Hjemsendelsesskrivelser med fejl gik til klienten gennem amtmanden og satte derved landinspektøren anseelse i et dårligt lys København, Landbohøjskolen, Generalforsamling den august. Der deltog 47 af foreningens 89 medlemmer. Forslag til nye love for Landinspektørforeningen blev fremlagt og vedtaget. Disse indebar bl.a. en inddeling af landet i 5 medlemskredse. Da lovændringer krævede, at 2/3 af medlemmerne var til stede, var man ikke beslutningsdygtig, men det klaredes ved en efterfølgende skriftlig afstemning. De 5 kredse var afgrænset således. 1) Sjælland med tilhørende øer, Lolland, Falster og Bornholm 2) Fyn og Langeland med omliggende øer 3) Randers, Århus og Vejle amter 4) Ribe, Ringkøbing og Viborg amter 5) Aalborg, Hjørring og Thisted amter I hver kreds skulle vælges 2 medlemmer som i forening med et bestyrelsesmedlem udgør et stående udvalg, hvis hovedopgave er, at virke til fremme for et godt kollegialt sammenhold. Drøftelserne med ministeriet om formen for hjemsendelse af udstykningssager havde medført, at disse sager nu kunne gå direkte til landinspektøren og så ikke gennem amtet. Approbationsskrivelserne kunne dog kun gå direkte til landinspektøren, hvis ejeren havde anmodet om det ellers gik sagen fortsat gennem Amtet og herredskontoret (Sognefogeden). En ny undervisnings- og eksamensplan var gennemført for landinspektørstuderende på Landbohøjskolen. Bl.a. var indført 10 måneders praktik. Det blev foreslået, at der allerede i 1897 skulle holdes en selskabelig sammenkomst, idet den nye udstykningslov muligvis ville blive vedtaget i rigsdagen i Det endte med en henstilling til bestyrelsen om evt. også at holde et almindeligt møde i Som nyt medlem af bestyrelsen efter T.V. Honum, der var afgået ved døden, valgtes Landinspektør Ander Nielsen Andersen, Odense. Bestyrelsen havde herefter følgende sammensætning H.C. Crone (formand), A. Nielsen Andersen, P. Bentzon, S. Hald og C.L. Dedenroth Randers, Helligaandshuset, Generalforsamling den august. Der deltog 40 i generalforsamlingen ud af 100 medlemmer. Formanden kunne oplyse at 81 af landets i alt 100 praktiserende landinspektører nu var medlemmer. I de 5 kredse var kredsudvalgene blevet valgt. (Se sammensætningen side 188 i TS bind 2,) Generalforsamlingen vedtog en Kollegial Vedtægt og et sæt Voldgiftsregler efter, at vedtægter og regler forinden havde været til drøftelse i kredsene. Vedtægt og regler var på forhånd udsendt til medlemmerne. Se om behandlingen side i TS bind 2, På baggrund af Landbokommissionens betænkning af 14. september 1895 var den nye Udstykningslov blevet vedtaget Se side 126 i TS 2. bind 5

6 Bestyrelsen havde besluttet ikke at holde et ekstra møde i 1897 desangående, men ventede til denne 1898 generalforsamling. Flere kredse havde dog i perioden drøftet den nye lov. Udstykningsloven blev grundigt drøftet på generalforsamlingen. Der var stor enighed om lovens væsentlige betydning for faget og samfundet. På generalforsamlingen i 1894 var der blevet nedsat et udvalg til udarbejdelsen af en Instruks for landinspektører. Formanden for udvalget landinspektør A. Andersen, Odense kunne oplyse, at udvalget var nået frem til, at det var en næsten umulig opgave, at lave en sådan instruks, hvorom alle kunne blive enige. Man var derfor i stedet for gået i gang med at udarbejde et antal praktiske vejledninger, som dog endnu ikke var færdige København, Landbohøjskolen, Generalforsamling den august. Paragraf 23 i foreningens love fra 1896 om kredsenes opgaver blev styrket. Foreningen kunne fejre sit 25 års jubilæum i forbindelse med denne generalforsamling. Festmiddagen foregik på Den kgl. Skydebane i København. Man vedtog at få lavet et samlet billede af alle foreningens medlemmer. (det lykkedes, at få lavet et billede med 99 af foreningens 102 medlemmer Se jubilæumsbilledet. Der var 102 medlemmer i foreningen af i alt 160 landinspektører i landet. Langt de fleste praktiserende landinspektører var medlemmer af foreningen. Foreningens legatfond havde nu en kapital på kr. og den disponible fond udgjorde 945 kr. Man kunne således i henhold til fundatsen foretage uddelinger til trængende kolleger eller enker i anledningen af jubilæet. Hertil kom, at afdøde landinspektør C.J. Slebsager, Horsens havde skænket et Legat på 3000 kr. til fordel for Landinspektørforeningen. På generalforsamlingen drøftedes om undervisningen i kulturtekniske fag skulle styrkes eller måske i stedet for udfases af undervisningen. Uddannelsen var ikke tilstrækkelig til brug ved Hedeselskabet. Faget kunne nemt styrkes mod, at de landinspektørstuderende ikke nødvendigvis skulle følge landbrugselevernes omfattende undervisning i landbrugsfagene. På generalforsamlingen blev forespurgt til foreningens ageren over for Ministeriet for at få leveret justerede stålbånd. Sagen var første gang rejst på generalforsamlingen i Det gik meget trægt med udgivelsen af Tidsskriftet, hvorfor man drøftede dets fortsatte eksistens. Der var tilslutning til dets forsatte eksistens. Der var ikke sket mere i sagen om udarbejdelsen af en instruks eller vejledninger for landinspektører og nu var udvalgsformanden død. Man besluttede, at fortsætte arbejdet og vejledningerne skulle så bringes i Tidsskriftet. Til nyt medlem af bestyrelsen efter afdøde A. Andersen, Odense valgtes efter kampvalg Landinspektør J.P.V. Møller, Horsens. Bestyrelsen bestod herefter af H.R. Crone (formand), S. Hald, P. Bentzon, J.P.V. Møller og C.L. Dedenroth. (Se samlet billede side 38 i Meb ) Til redaktører blev valgt Landinspektør, fuldmægtig, docent H. Crone. og Lektor, Landinspektør H.V. Nyholm. De udgjorde redaktionen i Århus, Klubben Polyhymnia, Generalforsamling den august. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 3, hefte 4 I generalforsamlingen deltog 46 af foreningens 119 medlemmer. Landinspektør Ludwig Schmidt holdt et foredrag om de matrikulære forhold i Elsass. Der var fortsat ikke rigtigt sket noget på området instruks eller vejledninger for landinspektører. De landsdækkende minimumstakster fra 1888 blev indgående drøftet. De var efter manges opfattelse som sådan gode nok, men priserne burde tilpasses de særlige lokale forhold i kredsene. 6

7 (Allerede i 1902/1903 var der vedtaget takster for landinspektørforretningerne gældende for de enkelte kredse.) Se f. eks. Minimumstakster for udførelsen af Landinspektørforretninger i 1. kreds side 295 i TS bind 3, hæfte 9. Der var fortsat problemer med sagsgangen for approbationsskrivelserne der som udgangspunkt gik gennem Amtet og herredskontoret, hvilket var stærkt forsinkende. H.V. Nyholm og P. Bentzon var redaktører fra Svendborg, Borgerforeningens lokaler, Generalforsamling den august. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 3, hefte 12 Formanden kunne oplyse, at medlemstallet var faldet til 110 mod 115 ved generalforsamlingen i På denne generalforsamling blev der vedtaget en lovændring i lovene fra 1896 om, at formanden fremover skulle vælges af generalforsamlingen. Se lovene fra 1896 med ændringerne fra august 1900 og august 1904 i TS side 391 bind 3, hefte 11. Landinspektør N.F. Jensen trak sig som foreningens forretningsfører efter 15 år på posten. Stillingen som forretningsfører nedlægges og opgaverne fordeles i bestyrelsen. Formanden tildeles i denne anledning et mindre vederlag. Et fast tilbagevendende fagligt emne var mulighederne for en forbedring af matrikelkortene og tilknytning til koordinatsystemer f.eks. ved områdevis nymåling o.l. Den 13. januar nedsatte landbrugsministeriet en kommission til at vurdere mulighederne og økonomien i dette.(se side202 i TS bind 3) På generalforsamlingen blev vedtaget Takst for de ved Landinspektørernes Virksomhed forefaldende forretninger. Se side i TS bind 3, hæfte 11 Efter valgkamp med Landinspektør C. L Dedenroth, Sorø valgtes Cand. Polyt., Landinspektør Povl. Bentzon som ny formand. Cand. Polyt., Landinspektør P. Bentzon var af bestyrelsen udpeget som formand den 13. februar 1903, idet H. Crone havde besluttet at trække sig. Bentzon var praktiserende landinspektør i København, Ledende Landinspektør ved statsbanerne m.m. og Amtsvandinspektør i Københavns Amt (P. Bentzon var også medstifter af Dansk Ingeniørforening og medlem af Ingeniørforeningens bestyrelse fra ) Han var i denne omgang formand til Som nyt bestyrelsesmedlem efter H.C. Crone valgtes Landinspektør Ludwig Schmidt, København. Bestyrelsen havde herefter følgende sammensætning P. Bentzon (formand), S. Hald, J.P.V. Møller, Ludvig Schmidt og C.L. Dedenroth. Som redaktører for de næste 4 år valgtes Professor, landinspektør H.V. Nyholm og landinspektør Povl Bentzon, København (P. Bentzon var allerede indtrådt i redaktionen fra 1902.) 1906 København, Landbohøjskolen, Generalforsamling den august Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 4, hefte 8 Der deltog 50 ud af 117 medlemmer i generalforsamlingen. Ny lov om udstykning af 6. april var trådt i kraft 1. maj. Foreningens bestyrelse havde gennem et udvalg været stærkt involveret i de forberedende arbejder. En lov om kystfredning, som pålagde det offentlige at føre tilsyn med kyststrækningerne, var just vedtaget. 7

8 Tilbage i 1905 havde formanden forespurgt Kontorchef E. Mørup om han ville påtage sig udarbejdelsen af 3. bind af Cirkulæresamlingen. Da han ikke turde påtage sig opgaven, var sagen stillet i bero. Sagen var nu rejst på ny af 4.kreds. På anden dagen fortsattes generalforsamlingen på Hotel Bondegaarden i Hornbæk. Om aftenen var middag samme sted, hvor også en del af medlemmernes damer deltog. Efter at have fungeret som formand siden P. Bentzon var fratrådt den 29. januar af helbredsmæssige årsager valgtes som ny formand Ludwig Schmidt, praktiserende landinspektør i København. Han er formand til Til bestyrelsen valgtes Landinspektør P. Bentzon, der afløses som formand af Ludwig Schmidt d.v.s for en toårig periode. Landinspektør J. C. Larsen, Odense og landinspektør Alfred L. Birk, Hjørring. De to sidste afløste landinspektørerne Hald, Randers og Møller, Horsens. Bestyrelsen havde herefter følgende sammensætning: L. Schmidt (formand), P. Bentzon, J.C. Larsen, A.L. Birk og C.L. Dedenroth København, Landbohøjskolen, generalforsamling den August. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 5, hefte 4 40 af foreningens 116 medlemmer deltog i generalforsamlingen, der var henlagt til København med henblik på, at man kunne deltage i afsløringen af en mindesten på tidligere formand gennem 12 år kontorchef, docent H. Crones grav. (Se mindesten side 138 i TS bind 5, 4. hæfte). Der var en gæst fra Christiania (Oslo) og en fra Strassburg. I 1887 havde bestyrelsen ved henvendelse til Indenrigsministeriet anmodet om de nødvendige justeringsmuligheder for målebånd. Sagen havde siden cirkuleret mellem Landbohøjskolen, Polyteknisk Læreanstalt og justermesteren og var blevet henlagt. Nu ved Meterlovens vedtagelse var der igen kommet gang i sagen. På baggrund af et fagligt foredrag om Nymålingernes tilknytning til Gradmålingens og Generalstabens trekantsnet, drøftedes bl.a. om det var hensigtsmæssigt, at landet til den økonomiske opmåling anvendte to koordinatsystemer. Foreningen havde i en del år henlagt 200 kr. årligt til en instrumentfond og dette år uddeltes for første gang fondets flidspræmie, som var et Coradis Skiveplanimeter. Den 24. august kunne Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole afholde 50 års jubilæum. I denne forbindelse skrev Professor Nyholm om Landmålere og Landinspektører i tidsrummet indtil 1858 og Docent, landinspektør P. Thygesen om Landinspektørstudiet ved Landbohøjskolen. ( Se side 177 i TS bind 5, Hæfte 6 Til medlemmer af bestyrelsen valgtes Landinspektør M.J. Rasmussen, Holstebro (Var allerede indtrådt i bestyrelsen ved Dedenroth s død i 2007.) og landinspektør, Afdelingskonduktør C.F.V. Boock, København. De afløste P. Bentzon og Dedenroth. Bestyrelsen havde herefter følgende sammensætning L. Schmidt (formand), J.C. Larsen, A.L. Birk, M.J. Rasmussen og C.F. Bock Til redaktører valgtes Professor, Landinspektør H.V. Nyholm. og afdelingskonduktør, Landinspektør C.F.V. Boock. De udgjorde redaktionen i perioden Ribe/Esbjerg, (Fanø Kurhotel) Generalforsamling august Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 5, Hefte 12 En mindre justering af lovene fra 1896 om udelukkelse af medlemmer i restance blev vedtaget. 8

9 I 1891 havde foreningen fremført overfor Indenrigsministeriet, at unge landinspektører bør have været ansat 2 år i praksis evt. i Matrikulskontoret for at kunne få bestalling som Landinspektør. Endvidere burde man være 25 år. Generalforsamlingen vedtog tilsvarende resolution på denne generalforsamling til overbringelse til Landbrugsministeriet, som tog sagen op til positiv overvejelse. Man fulgte dog først resolutionen efter fornyet henvendelse fra 5. august 1918, ved Landbrugsministeriets skrivelse af 30. august 1919 bifaldet af kongen. Der pågik i disse år en fortløbende debat om, hvorvidt de kulturtekniske fag skulle styrkes i undervisningen eller måske afskaffes. Man fornemmede, at faget især fastholdes for at sikre de nødvendige indtægter i praksis. Med meterlovens vedtagelse havde man opnået tilfredsstillende løsninger for så vidt angår justerede målebånd m.v. Et forslag fra 4. kreds om indførelse af ensartede takster for hele Jylland blev drøftet og sendt til videre drøftelse i 3., 4. og 5. kreds. På kredsmøderne i 1909 og 1910 var der også indgående drøftelser af de nye justerregler. Efter indbydelse havde Danmark været repræsenteret med 3 personer ved den internationale Geometerkongres i Brüssel i perioden august Se side 1 i TS Bind 6 hæfte 1. Et paper om de matrikulære forhold i Danmark blev fremlagt og der blev givet en mundtlig redegørelse om de danske landinspektørers uddannelse og stilling København, Landbohøjskolen, Generalforsamling August. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 6, hæfte 8 Der deltog 60 af foreningens 128 medlemmer i generalforsamlingen. Man konstaterede, at især de yngre var godt repræsenteret. Der blev vedtaget nye love, som indebar, at bestyrelsen fremover skulle bestå af en generalforsamlingsvalgt formand og yderligere 5 medlemmer dvs. en fra hver kreds efter indstilling fra kredsene. Endvidere skulle der fremover holdes generalforsamling hvert år og kredsmøder i januar eller februar. Generalforsamlingens fastsættelse af sted for næste års generalforsamling, som havde været gældende fra foreningen stiftelse, bibeholdtes. Der var støtte fra både Landbohøjskolen og matrikulskontoret til foreningens forslag om 2-3 års i praksis for at kunne opnå beskikkelse, Men da Landvæsenskontoret var imod og påpegede, at det ville kræve en lovændring, havde formanden ikke synderlig håb om, at det for tiden lod sig realisere. Der pågik en særlig drøftelse af de kollegiale forhold, idet det haltede lidt med kollegialiteten og konkurrencen var i visse områder meget betydelig. Der måtte rettes op på den usunde konkurrence og dårlige kollegialitet. Formanden Ludvig Schmidt, der sammen med kollegerne Nyholm og C. F. V. Bock, havde deltaget i det internationale Geometermøde (FIG) i Bryssel i 1910, var der blevet inspireret til at forsøge at arrangere et Nordisk landmålermøde. Han forsøgte allerede i 1911, men Landbrugsministeriet ville ikke støtte med de nødvendige de 2500 kr. (Efter en indsamling på generalforsamlingen i 1913 og forhandlinger med de andre nordiske lande i 1915, var det planen, at gennemføre i 1916, men 1. verdenskrig gjorde, at det blev i 1920 i København.) Lørdagen var helliget en tur med damer på dampskibet Hälsingborg fra Havnegade til Kullen og videre til Helsingborg. Videre sejlads til Mølle for indtagelse af middagen blev aflyst på grund af stormvejr. Det blev derfor til en togtur til middagen i Mølle, og herefter retur med dampskibet fra Helsingborg til Havnegade. Som ny bestyrelsesmedlem blev valgt landinspektør O. Sørensen, Praktiserende landinspektør i Århus. Bestyrelsen havde herefter følgende sammensætning L. Schmidt (formand), J.C. Larsen, A.L. Birk, M.J. Rasmussen, C.F. Bock og O. Sørensen Odense, Industripalæet, Generalforsamling August. 9

10 Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 6, Hæfte 12 På generalforsamlingen blev der rettet en særlig velkomst til Danmarks første kvindelige landinspektør fru Edele Christine Kayser. Det faglige emne var faget Kulturteknik og dets fremtid. Det stod klart, at den uddannelsesmæssige baggrund fra uddannelsen ikke var tilstrækkelig, men nok heller ikke nødvendig, idet Hedeselskabet sad på denne opgave. End ikke et supplement på 2 måneders praksis hos Hedeselskabet var tilstrækkeligt. Man fandt det bedre, at man på uddannelsen blev gjort bekendt med gangen i nogle i det praktiske liv forekommende Landvæsenskommissionsforretninger vedrørende kloakanlæg, vandløbsreguleringer o.lign. Eksamensarbejderne i kulturteknik burde erstattes af et større arbejde, der skulle omfatte udstykningsplaner med vej- og kloakanlæg. Faget burde atter benævnes Jord- og Vandbygningslære i stedet for kulturteknik. Formanden understregede, at han fortsat arbejdede på projekt Skandinavisk Geometerkongres. Der er almindelig opbakning, men den nødvendige økonomi kunne forsat ikke skaffes. På generalforsamlingen tegnede medlemmerne sig for et ekstra bidrag på i alt 400 kr. til projektet. Der blev med henvisning til Tyskland stillet forsalg om en afmærkningslov, men formanden mente ikke, at tiden endnu var inde til en sådan lov. Foreningen var inviteret til at deltage i et Geometermøde i Leipzig, men deltog ikke. Landinspektør C.F.V. Boock deltog som særlig indbudt. Justitsråd, Landinspektør S. Hald blev udnævnt til foreningens 4. æresmedlem. I disse år var der tradition for, at man på anden dagen sammen med ledsager drog på udflugt i området i automobiler På grund af 1. verdenskrig holdes der ingen generalforsamling København, Landbohøjskolen, Generalforsamling 14. August. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 7, Hæfte 8 Til generalforsamlingen var mødt 40 af foreningens 125 medlemmer. Man havde anmodet Justitsministeriet om tilladelse til i praksis i lighed med læger, dyrlæger og jordemødre, at færdes i motorvogne på 600 kg. Hvilket var afslået med henvisning til i stedet for at søge amts- og sognerådene. Et stort problem var manglende dæk, benzin og motorer. På mødet blev efterspurgt en afmærkningslov ligesom en i 20 år ønsket ny matrikel først ville være på plads om 2000 år, hvis ikke bevillingerne og dermed tempoet forøgedes væsentlig. Foreningen havde aftalt, at man kunne blive medlem af Forbrugsforeningen for Embeds- og bestillingsmænd og læger. Formanden kunne oplyse, at man med tilslutning fra Norge, Sverige og Finland arbejdede på afholdelse af et Nordisk Landmålermøde i 1916, hvis forholdene tillod det. Møde i 1. Kreds. På et kredsmøde den 22. februar 1915 i 1. kreds var der et foredrag om afmærkning og bevarelse af fikspunkter og om behovet for en solid afmærkning af skel. Der var betænkelighed ved et krav om afmærkning af eksisterende skel, men enighed om at nye skel skulle solidt afmærkes. På mødet blev oplyst, at det måske ville være muligt, at få bestemmelser om afmærkning af nye skel ind i udstykningsloven København, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL), Generalforsamling 5. August. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 7, Hæfte 12 I alt 43 ud af foreningens 127 medlemmer deltog i generalforsamlingen. På mødet foreslog bestyrelsen, at man førte lovene tilbage således, at der igen kun holdtes generalforsamling hvert andet år. Forslaget mødte så voldsom modstand på generalforsamlingen, at bestyrelsen trak forslaget tilbage. 10

11 På forespørgsel fra Landbohøjskolen som man nu benævner Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL) havde bestyrelsen tilsluttet sig, at Artium (studentereksamen) skulle være adgangsbetingelse for uddannelse til landinspektører på samme måde som det nu også var tilfældet for Skovbrugere og Veterinærer. Fagligt drøftedes værdien af og behovet for en matrikel efter, at den ikke længere anvendtes som skatte matrikel. Om aftenen var der middag med damer i Tårnpavillonen i Tivoli. Til nyt medlem af bestyrelsen og nyt medlem af tidsskrift redaktionen valgtes landinspektør V.T. Blangstrup. Han afløste Landinspektør C.F.V. Boock på begge poster. Bestyrelsen havde herefter følgende sammensætning L. Schmidt (formand), J.C. Larsen, A.L. Birk, M.J. Rasmussen og V.T. Blangstrup og O. Sørensen. Redaktionen bestod herefter og frem til 30. september 1920 af H.V. Nyholm og V.T. Blangstrup 1917 Århus, Varna Pavillonen, Generalforsamling 3. August Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 8, hæfte 4 I alt 27 af foreningens 127 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Medlemmer af foreningen havde ydet bidrag i penge og naturalier til belgisk kollega i tysk fangenskab. For dette var der indløbet en tak fra den belgiske Geometerforening. (Det var Formand Ludwig Schmidts deltagelse i Geometer kongressen i Brüssel i 1910, der havde skabt kontakterne). Foreningens andragende til benzinnævnet og Indenrigsministeriet om særlig tilladelse til at erhverve benzin til motorkøretøjer i forretningsanliggender var blevet afslået. Den fri praksis for Sundbyvester og Eksercerpladsen i København blev ved frivillig aftale mellem de Københavnske Praktiserende Landinspektører og Københavns magistrat overflyttet til Stadskonduktørens område. Kommunen betalte et erstatningsbeløb på 3000 kr. til landinspektørforeningens Legatfond. Der var nogen medlemsutilfredshed med den konkurrence, der efter deres opfattelse sneg sig ind i faget. Indtjeningen er for dårlig i forhold til ligestillede uddannelser. Uoverensstemmelser og illoyal konkurrence kunne bedst afklares i kredsene. Det var dog ikke alle kredse, der fungerede særlig godt. Der blev sat spørgsmål ved om det var fornuftigt, at kredsenes formænd skulle være medlem af Landinspektørforeningens bestyrelse, og det at alle kredse skulle være repræsenteret i foreningens bestyrelse. Der var i rigsdagen fremsat forslag til lønningslov for Matrikulsvæsenet. I denne anledning påpegede foreningen, at de foreslåede stillinger som direktør, kontorchefer, fuldmægtige og overrevisorer, så vidt muligt skulle besættes med landinspektører. (Fra 1919 ændres Matrikulskontoret til Matrikulsdirektoratet, en del af landbrugsministeriet.) 1918 København, KVL, Generalforsamling august. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 8, hæfte 8 I alt 60 ud af foreningens 133 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Der var vedtaget en ny udstykningslov af 20. marts Ministeriet havde udarbejdet udstykningsandragender og andre standardformularer, som man anmodede de Praktiserende Landinspektører om at bruge. Et medlem anmodede bestyrelsen om at beslutte sig for en fast standard af disse skemaer og om at søge fremskaffet ordentligt tegnepapir m.m. (Måske første skridt mod foreningens blanketforlag.) Sønnen efter en afdød Landinspektør annoncerede i lokalbladene som den afdøde Landinspektørs efterfølger ligesom han anvendte faderens brevpapir. Sønnen var ikke Landinspektør. Efter politiafhøringer erklærede sønnen, at han fremover ville kalde sig landinspektørassistent og ikke lave egentlige landinspektørforretninger, men alene tekniske arbejder. Dette stillede amtet sig tilfreds med, men foreningen var meget utilfreds. Foreningen indrykkede i lokalbladene, at han ikke 11

12 var landinspektør og ikke måtte praktisere. Landbrugsministeriet fandt herefter ikke, at man kunne gøre mere i sagen. KVL havde anmodet foreningen om at sende 2-3 repræsentanter til at deltage i forhandlingerne om en forbedring af uddannelsen. Møde i 1. kreds. På kredsmødet den 13. februar 1918 var det store emne om landinspektørerne skulle uddannes som byplanlæggere. Det fremgik også, at der oprettedes et lektorat på KVL i Matrikulsvæsen 1919 Fredericia-Middelfart, Hotel Victoria, Generalforsamling august. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 8, hæfte 12 I alt 45 af foreningens 134 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Der var forslag om, at forhøje kontingentet til 25 kr. for praktiserende landinspektører og fortsætte med 10 kr. for landinspektører ansat i Matrikulskontoret. Disse frabad sig dog at blive 2den klasses medlemmer og kontingentet blev 25 kr. for alle. Man kunne så overveje at oprette en 6. kreds bestående af Stats- eller kommuneansatte landinspektører. En efterfølgende debat om ændring af foreningens loves regler om kredsenes struktur og opgaver resulterede i nedsættelsen af et lovudvalg, der skulle fremkomme med forslag til nye love på næste års generalforsamling. Bestyrelsen havde over for Rigsdagen påpeget væsentlige problemer i udstykningsloven af 20. marts Dette endte op i, at Rigsdagen vedtog en ny udstykningslov af 1. april 1919 til ikrafttræden 1. april Foreningen blev repræsenteret med 5 praktiserende landinspektører i en kommission ledet af Professor Nyholm vedrørende Nymålinger. Formanden oplyste, at bestyrelsen på anmodning fra landinspektører i Københavnsområdet havde nedsat et udvalg til med juridisk bistand, at drøfte foreningens og standen interesser i modsætning og tilslutning til det forhold, at Frederiksberg Kommune havde oprettet et Opmålings- og Matrikulskontor. Generalforsamlingen drøftede uden at nå til enighed om man skulle oprette et kursus for Opmålingsteknikere, idet Københavns kommune havde god erfaring med sådanne Opmålingsteknikere. Man besluttede, at afholde nordisk Geometermøde i København i 1920 og et udvalg til at forestå opgaven blev nedsat. Den følgende dag lørdag Sejlede man med damer til Middelfart til frokost på Behrents Hotel, hvor takstspørgsmål blev drøftet og derefter videre til Fænø, hvor kaffen blev drukket og endelig videre til Kolding Fjord i Kolding. På grund af den i 1917 omtalte støtte til en Belgisk landinspektør, der var tysk krigsfange, var formanden Ludwig Schmidt blevet udnævnt til korresponderende medlem af l Uniondes Geómètres-experts de Bruxelles København, KVL, Generalforsamling 12. august. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 9, hæfte 4 I alt 50 ud af foreningens 136 medlemmer deltog i generalforsamlingen. På generalforsamlingen ændredes foreningens love efter indstilling fra et 5 mands foreningsudvalg. Hovedprincippet i de nye love var større indflydelse til de 5 kredse også ved valg til bestyrelsen, idet kredsene indstillede til valg efter afholdte kredsvalg. 1. kreds vælger 2, således at bestyrelsen fremover bestod af 7 medlemmer. Valgperioden var på 3 år. Bestyrelsen kunne ansætte et medlem som lønnet sekretær, som samtidig skulle være redaktionssekretær for Tidsskriftet. Som sekretær ansattes Landinspektør S. Holland-Møller. Et funktion han bestred til

13 . Formanden kunne oplyse, at landinspektørstuderende, der havde påbegyndt studiet september 1919, efter endt uddannelse skulle være assistent hos en praktiserende landinspektør i 2 år og være fyldt 25 år for at kunne opnå bestalling. To års ansættelse på Matrikulskontoret eller på KVL s Landmålingsafdeling kunne erstatte de to år i praksis. Dette var bekendtgjort ved Landbrugsministeriets skrivelse af 30. august 1919 til Landinspektørforeningens bestyrelse efter at kongen havde bifaldet forslaget den 27. august. Dette år vedtages Lov af 28. juni 1920 om midlertidig ordning af Matrikulsvæsenet i De sønderjyske Landsdele. (Se side 81 i TS 9. bind). I fortsættelse af generalforsamlingen afholdtes den 13. og 14. august efter indbydelse fra Landinspektørforeningen det første Nordiske Landmålermøde på KVL. Ludvig Schmidt var politisk og administrativ leder af mødet (kongressen). På det Internationale Geometermøde (senere FIG møder og kongresser) i Brussels i 1910 havde de Nordiske deltagere drøftet muligheden for afholdelse af en Nordisk Landmålermøde / landinspektørkongres. Den danske formand Ludvig Schmidt var blevet så inspireret, at han allerede i dog uden held- søgte økonomisk støtte hos Landbrugsministeriet til afholdelse af en sådan kongres. Tilsvarende drøftede Lantmäteriförenigen i Finland på sit årsmøde i april 1911 et sådant nordisk samarbejde og fik medlemmernes opbakning til følgende model for et møde: - Der skulle afholdes Nordiske Landinspektørkongresser - Der skulle nedsættes en delegation af landinspektører fra de nordiske lande gennem hvilke man kunne udveksle oplysninger, faglitteratur m.v. - Samarbejdet kunne indledes og iværksættes ved, at de nordiske lande sendte repræsentanter til hinandens årsmøder/ generalforsamlinger. Ludvig Schmidts initiativ fra 1911 søgte man at aktivere på generalforsamlingen i 1913 gennem indsamling af økonomiske midler. I 1915 var Landinspektørforeningen efter direkte og positiv kontakt til de andre nordiske foreninger klar til at forsøge afholdt en nordisk Landinspektørkongres i 1916, men på grund af 1. verdenskrig lykkedes det først i Efter forslag fra yngre medlemmer valgtes Etatsråd, Landinspektør P. Bentzon som ny formand. Valget skete med 3 stemmers flertal efter kampvalg med den siddende formand, Landinspektør L. Schmidt. Valget skete åbenbart i stor fordragelighed, idet P. Bentzon havde som forudsætning for sit valg, at L. Schmidt blev i bestyrelsen som formand for 1. kreds. I denne anden formandsperiode var P. Bentzon formand til Som medlemmer af bestyrelsen valgtes Ludwig Schmidt, Praktiserende landinspektør i København. Landinspektør Axel R. Kristiansen, Praktiserende landinspektør i Silkeborg. Og Landinspektør Rasmus Jensen, Praktiserende landinspektør i Varde. Disse tre valgtes i stedet for V.T. Blangstrup, M.J. Rasmussen og O.S. Sørensen, der ikke ønskede genvalg. Bestyrelsen havde herefter følgende sammensætning: P. Bentzon (formand), L. Schmidt, J.C. Larsen, A.L. Birk, Axel R. Kristiansen, R. Jensen. Som medlem af redaktionen efter V.T. Blangstrup valgtes Axel R. Kristiansen. Redaktionen bestod herefter af H.V. Nyholm og A.R. Kristiansen Disse varetog redaktionen frem til 30. september

14 De 5 Kredse Valg til kredsudvalgene skal ifølge landinspektørforeningens love iværksættes af bestyrelsen og skal være afsluttet inden 1. juli. Den med størst stemmekvotient i hver af kredsene indstilles valgt til bestyrelsen og formand for respektive kreds. Kredsudvalgene skal arbejde vedtage lokaltakster og arbejde for ensartet betaling for samme opgaver, og afgøre stridsspørgsmål i overensstemmelse med reglerne i den kollegiale vedtægt for Landinspektørforeningens medlemmer samt foreningens voldgiftsregler. Der skal afholdes kredsmøder i januar eller februar Sønderborg, Forsamlingshuset Sønderborghus, Generalforsamling august. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 9, hæfte 8 I alt 40 af foreningens 137 medlemmer deltog i generalforsamlingen. For første gang efter Genforeningen i 1920 kunne der afholdes generalforsamling i Sønderjylland og valget faldt på Sønderborg. Efter forgæves at have forsøgt i 1905, forsøgtes igen at få ajourført Cirkulæresamlingen. Landbrugsministeriet havde nu givet et imødekommende svar og ville søge penge til projektet. Foreningen skulle bidrage med 650 kr. og cirkulæresamlingen skulle udgives i 800 eksemplarer på foreningens forlag. Sagen om Frederiksberg Kommunes overgang til kommunalt matrikelvæsen omtaltes kort på generalforsamlingen, men var ifølge formanden så medlemsproblematisk, at det ikke fortiden ville være hensigtsmæssigt at udtale sig. Sagen skulle helst løses således, at de interesserede medlemmer ikke blev brøstholdne. Praksisretten for landinspektører ansat i Københavns kommune gav også anledning til problematikker i foreningen. Takstspørgsmålet for sager udarbejdet for Jordlovsudvalget gav problemer på grund af krav om takstnedsættelser. Det blev foreslået, at Landinspektørforeningens bestyrelse skulle gå ind i sagen. Dette blev dog tilbagevist af kredsene, idet disse henviste til kredsenes selvstyre i takstspørgsmål. I 1921 stiftedes Foreningen for Landinspektørstuderende. Generalforsamlingens sociale arrangementer med damer omfattede automobiltur til Augustenborg, vandretur til Dybbøl Mølle og sejltur på Flensborg fjord. På generalforsamlingen kunne man konstatere, at Landinspektør Barfod, Næstved havde fået næst flest stemmer ved valget i kreds 1 og derfor i henhold til lovene skulle hav kredsens 2. bestyrelsespost. Man var dog enige om, at hensigten med 2 bestyrelsesposter fra kreds 1 var, at post nummer 2 skulle besættes med den ikke-praktiserende Landinspektør, som havde fået flest stemmer. På denne baggrund valgtes som det 7 ende medlem af bestyrelsen Landinspektør, overrevisor A.V. Sørensen København, KVL, Generalforsamling august. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 9, hæfte 12 Efter i et par år at have drøftet om der igen skulle indføres Fælles minimumstakster for landinspektørarbejder, og efter indstilling fra et nedsat Takstudvalg med L. Schmidt som formand var der på generalforsamlingen fuldstændig opbakning til dette. Jordlovsudvalgets ønsker om fælles takster havde afgørende indflydelse herpå. Der blev således indført en bestemmelse ( 24) i foreningens love sigtende mod fællestakster. Sådanne fællestakster trådte herefter i kraft 1. januar

15 Det første danske Byplanmøde var blevet afholdt i København den 3. og 4. juni 1921, hvor man ved en resolution havde opfordret til udarbejdelsen af en Byplanlov. Endvidere var Dansk Byplanlaboratorium blevet oprettet i 1921 og bestyrelsen havde kraftigt opfordret medlemmerne til at støtte ligesom generalforsamlingen tilsluttede sig en bestyrelsesbeslutning om at støtte med 100 kr. årligt i 5 år. Se Landinspektør Meldals referat fra mødet side TS 9. bind 7. hæfte Udgifterne til tidsskriftet var efterhånden for store, hvorfor generalforsamlingen tilsluttede sig at nedsætte disse ved at reducere det årlige sidetal med100 sider og samtidig ophøre med at betale honorarer for indsendte artikler. Ministeriet havde tilsluttet sig foreningens forslag om repræsentation ved en Praktiserende landinspektør i udstykningskommissionen til revision af udstykningsloven. Efter krav fra retten var der gennemført en vodgiftssag efter foreningens Voldgiftsregler om et skels beliggenhed. Foreningen afgav også voldgiftsskøn i honorarspørgsmål til brug ved retssager. Formanden kunne oplyse, at Mørups cirkulæresamling nu ville blive ajourført, og at Landbrugsministeriet havde udpeget Kontorchef J. Sørensen til opgaven. Til redaktør efter A.R. Kristansen valgtes Landinspektør, Overrevisor A.V. Sørensen. Redaktionen bestod herefter fra 1. oktober 1922 af H.V. Nyholm og A.V. Sørensen. Disse varetog redaktionen frem til 4. august Silkeborg, Håndværkerforeningen, Generalforsamling august. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 10, hæfte 3+4, Omkring ca. 30 af foreningens 142 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Alle på nær 6 medlemmer havde frivilligt indbetalt et ekstra kontingent på 22 kr. for at imødegå en ekstra udgift, der havde været i sagen om fælles takster. 38 medlemmer havde til dato på opfordring indbetalt i alt ca kr. til foreningens jubilæumsfond. Målet var 4000 kr. Landbrugsministeriet havde igen støttet tidskriftet med 500 kr. På generalforsamlingen drøftedes forslag om oprettelse af et landinspektørråd, som var kendt fra advokaterne. Der var en del uenighed. Nogen mente, at spørgsmålet burde kædes sammen med udstykningsloven. Man enedes dog om at fremme sagen. Der var utryghed ved, at det åbenbart trak op til en afgift på udstykningssager og at landinspektøren skulle stå for opkrævningen. Der var også forslag fremme om, at parcelkortene burde anvendes som skødekort. Sagen om kommunalt matrikelvæsen på Frederiksberg var endt med, at Rigsdagen havde vedtaget, at der skulle oprettes et Stadslandinspektørembede i kommunen. Foreningen havde fået foranlediget, at de ansatte landinspektører i kommunen ikke måtte praktisere uden for kommunen. Man drøftede, om der skulle laves et redaktionsudvalg med repræsentanter fra juridisk udvalg, kulturteknisk udvalg osv. for at opnå en større faglig bredde i Tidsskriftet. De fælles takster for hele landet var nu med overvejende stor tilfredshed trådt i kraft. Kredsene De helt store emne på de 5 kredsmøder var spørgsmålet om nedsættelsen af et Landinspektørråd og om et sådant skulle relateres til udstykningsloven tilsvarende som Sagførerrådet havde rod i retsplejeloven. Hertil kom også drøftelserne om hensigtsmæssigheden med de nye landsdækkende fast minimumstakster København, KVL, Generalforsamling 4. august. Se referat fra generalforsamlingen side i TS Bind 10, hæfte 9 I alt 58 af foreningens 142 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Generalforsamlingen vedtog en lovændring der fastsatte, at Formandsvalget i 1924 skulle gælde for 2 år, og at bestyrelsen af sin midte kunne vælge en næstformand til varetagelse af formandens 15