Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Hovedrapport

Transkript

1 Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Hovedrapport Udarbejdet for Af Juni 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 RESUMÉ AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER INTRODUKTION TIL SLUTEVALUERINGEN BAGGRUNDEN FOR BREDDEIDRÆTSKOMMUNE-KONCEPTET INDHOLD OG FORMÅL MED EVALUERING AF BREDDEIDRÆTSKOMMUNE-KONCEPTET SLUTEVALUERINGENS METODE EVALUERINGENS DATAGRUNDLAG EVALUERINGSTEORETISK AFSÆT KARAKTERISTIKA OG FREMDRIFT FOR BREDDEIDRÆTSPROJEKTERNE ANTAL PROJEKTER IGANGSAT I DE SYV KOMMUNER PROJEKTERNES PRIMÆRE FOKUSOMRÅDE ÆNDRINGER I PROJEKTERNES MÅLSÆTNINGER ÆNDRINGER I PROJEKTERNES TIDSPLANER ÆNDRINGER I PROJEKTERNES ØKONOMI PROJEKTERNES AMBITIONSNIVEAUER OPSUMMERING OG DELKONKLUSIONER BREDDEIDRÆTSPROJEKTERNES MÅLOPFYLDELSE KENDETEGN VED PROJEKTER MED REALISEREDE MÅLSÆTNINGER CENTRALE FORHOLD MED BETYDNING FOR MÅLOPFYLDELSEN OPSUMMERING OG DELKONKLUSIONER VÆRDIEN AF BREDDEIDRÆTSKOMMUNE-KONCEPTET HVILKE OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER HAR BREDDEIDRÆTSKOMMUNE-KONCEPTET REALISERET? BREDDEIDRÆTSKOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL PROJEKTERNES VIDEREFØRELSE BREDDEIDRÆTSKOMMUNERNES VURDERINGER AF PROJEKTERNES OVERFØRBARHED BREDDEIDRÆTSKOMMUNE-KONCEPTETS BIDRAG TIL IDRÆTS- OG MOTIONSDELTAGELSEN HVORDAN HAR BREDDEIDRÆTSKOMMUNE-KONCEPTET BIDRAGET TIL ØGET SAMARBEJDE? BREDDEIDRÆTSKOMMUNE-KONCEPTETS INSPIRATION TIL ANDRE KOMMUNERS INDSATS DELKONKLUSION HVORDAN KAN KOMMUNER LYKKES MED BREDDEIDRÆTSINDSATSER?... 72

3 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner. Udgangspunktet for breddeidrætskommune-konceptet var, at fem til syv modelkommuner skulle afprøve en række projekter/initiativer med det formål at inspirere andre danske kommuner til en breddeidrætsindsats, hvor de gør brug af erfaringerne fra breddeidrætskommunerne. Initiativet havde til formål at aktivere udvalgte kommuner for at realisere Breddeidrætsudvalgets forslag. Kommunerne skulle således gennem konkrete projekter medvirke til at fremme deltagelsen i breddeidræt på en måde, der kan inspirere andre kommuner. Syv kommuner blev udvalgt til at være modelkommuner: Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Køge, Slagelse, Varde og Viborg Kommune. Denne rapport indeholder den afsluttende evaluering af breddeidrætskommune-konceptet. Evalueringen er udarbejdet af konsulentvirksomhederne TSE Consulting og DAMVAD (i det følgende konsulentteamet ) og kommer i forlængelse af startevalueringen fra november 2010 og midtvejsevalueringen fra april Evalueringsrapporterne kan downloades på Slutevalueringens fem hovedkonklusioner og læringspunkter præsenteres nedenfor. Punkterne i oversigten uddybes nærmere på de følgende sider. 1. Det er lykkedes for modelkommunerne at gennemføre et stort antal projekter rettet mod forslagene fra Breddeidrætsudvalget. Projekterne har haft en meget høj gennemførelsesprocent og har samtidigt involveret et større antal personer fordelt på en række forskelligartede målgrupper og aktiviteter. 2. Modelkommunernes indsats har især fokuseret på projekter og aktiviteter, som på kort sigt skaber en effekt hos målgrupperne. I mindre grad har kommunerne været fokuseret på projekter og aktiviteter, der skaber effekt på lang sigt. 3. Modelkommunernes indsats har krævet samarbejde med såvel andre dele af den kommunale forvaltning som med eksterne aktører. Indsatsen har bidraget positivt til både det interne samarbejde i kommunerne og til det eksterne samarbejde mellem kultur- og fritidsforvaltningerne, foreninger, skoler, SFO er mv. 4. Modelkommunerne har inspireret andre kommuner til en indsats på idrætsområdet og modelkommunernes projektmodeller og -metoder kan i høj grad overføres til andre. 5. Andre kommuner skal være opmærksomme på, at en breddeidrætsindsats kræver politisk og ressourcemæssig prioritering og dedikation, og at gennemførelsen stiller store krav til samarbejde med aktører både inden for og uden for rådhuset. Andre kommuner skal desuden have fokus på at gøre brug af de rette kompetencer, og at lignende indsatser kræver fleksible projektmodeller med plads til justeringer undervejs både i forhold til målsætninger, økonomi og tid. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

4 Gennemførelsen af projekterne De syv modelkommuner igangsatte i alt 66 breddeidrætsprojekter pr. 1. januar Størstedelen af de igangsatte projekter er afsluttet inden for den oprindelige tidsplan (ultimo 2011), mens ca. 30 % af projekterne forventes at blive endeligt afsluttet i første halvdel af Det er konsulentteamets vurdering, at modelkommunerne vil gennemføre alle de planlagte projekter. Gennemførelsen af de planlagte projekter skal dog ses i lyset af, at modelkommunerne undervejs i projektforløbet har foretaget ændringer i delmålsætningerne for mere end halvdelen af projekterne (mens hovedmålsætningerne er blevet fastholdt), at modelkommunerne har foretaget en række ændringer i projekternes tidsplaner, og at modelkommunerne samtidigt har foretaget en række ændringer i projekternes budgetter. Analyserne viser, at kommunerne klart har realiseret de overordnede målsætninger, mens målopfyldelsesgraden for delmålsætningerne er lavere. Dette kan skyldes, at projekternes overordnede målsætninger er relativt bredt formulerede, mens projekternes delmålsætninger er mere konkrete og kvantificerede. Derfor vil justeringer i projekterne ofte ske inden for rammerne af en bred overordnet målsætning, men vil betyde ændringer i en mere konkret delmålsætning. Modelkommunernes breddeidrætsprojekter er på forskellig vis rettet mod de udfordringer for breddeidrætten, som Breddeidrætsudvalget identificerede og mod de overordnede fem fokusområder, som udvalgets forslag var rettet mod: Idræt for børn og unge Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper Faciliteter udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Motion og idræt på og for arbejdspladsen Kulturministeriet og Nordea-fonden har tilsammen støttet indsatsen med ca. 20 mio. kr. De syv modelkommuner har samlet set investeret ca. 26,5 mio. kr. i deres breddeidrætsindsats, hvilket er ca. 6,5 mio. kr. mere end minimumskravet fra Kulturministeriet og Nordeafonden. Den overordnede vurdering fra alle de syv kommuner er, at indsatsen har været investeringerne værd, og at de 66 projekter samlet set har resulteret i en omfattende og bredt funderet indsats på breddeidrætsområdet. De syv breddeidrætskommuner skønner, at de hver har aktiveret mellem ca til ca personer fordelt på en række forskelligartede målgrupper som f.eks. (udsatte) børn og unge, ikke-forenings-/idrætsaktive, sindslidende, jobsøgende og udsatte borgere samt foreningsfrivillige (herunder nydanske forældre), skolelærere og pædagoger. På tværs af de syv kommuner dækker ordet aktiveret over en stor spredning i, hvorledes antallet er optalt og i typen af aktiviteter - fra antal deltagere i kurser og mødeaktiviteter over antal deltagere i enkelte motionsevents til antal deltagere i løbende idrætsaktiviteter. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

5 Fokus på både umiddelbare og langsigtede effekter I flere af breddeidrætsprojekterne i de syv kommuner har effekten i forhold til målgruppen vist sig umiddelbart, mens effekten af andre projekter med mening først vil vise sig på længere sigt. Modelkommunerne har især fokuseret på projekter, der genererer umiddelbar aktivitet, og særligt på projekter rettet mod at øge motivationen hos børn og unge til at dyrke mere idræt og motion samt mod at få socialt udsatte og idrætssvage grupper til i øget omfang at dyrke idræt og motion. Tilsammen udgør projekterne inden for disse fokusområder ca. trefjerdedele af det samlede antal gennemførte projekter. Modelkommunerne har i mindre omfang fokuseret på projekter, der har et mere langsigtet perspektiv, og som har fokus på enten at etablere nye idrætstiltag i den kommunale planlægning eller på at udvikle faciliteter til idræt og motion. Tilsammen udgør projekterne inden for disse områder ca. en fjerdedel af det samlede antal gennemførte projekter. Indsatsen har krævet et stort samarbejde, men har samtidigt skabt en platform Evalueringen viser, at de syv breddeidrætskommuner i gennemførelsen af projekterne har samarbejdet med en række aktører både med andre dele af den kommunale forvaltning og med eksterne aktører: Det interne samarbejde med andre dele af den kommunale forvaltning om gennemførelsen af projekterne har været udfordrende, men har samtidigt skabt en platform for fortsat samarbejde på tværs af kommunernes forvaltningsstrukturer. Samarbejdet mellem forvaltninger og kontorer internt i de syv breddeidrætskommuner er således blevet forbedret, og gennem projekterne er der skabt nye samarbejdsrelationer mellem kultur- og fritidsforvaltningerne og andre forvaltningsområder i kommunerne. Samarbejdsrelationerne forventes at kunne udgøre nye platforme for videre udvikling af breddeidrætstiltag i de syv modelkommuner. Indsatsen i forhold til det eksterne samarbejde har særligt omhandlet afklaring og afdækning af idrætsforeningernes engagement i projekterne og de ressourcer, som foreningerne kan lægge i gennemførelsen af projekterne. Projekterne har dog bidraget positivt til samarbejdet mellem kultur- og fritidsforvaltningerne og de foreninger, der traditionelt har udgjort grundstenen inden for breddeidrætten i Danmark. Desuden har planlægningen og gennemførelsen af en stor del af breddeidrætsprojekterne skabt nye relationer mellem kultur- og fritidsforvaltningerne og de institutioner, der udgør børnenes rammer uden for hjemmet, herunder særligt skoler og SFO er. Gennemførelsen af projekterne har således positiv indflydelse på samarbejdet mellem kultur- og fritidsforvaltningerne og andre forvaltningsområder i kommunerne samt mellem kultur- og fritidsforvaltningerne og idrætsforeninger, skoler, SFO er mv. Modelkommunerne forventer samtidigt, at disse samarbejdsflader vil kunne udgøre nye platforme for videre udvikling af breddeidrætstiltag. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

6 Modelkommunerne forventer, at 95 % af projekterne vil fortsætte i egen kommune efter breddeidrætskommune-konceptets afslutning. Videreførelsen af projekterne vil fortsat kræve en aktiv involvering fra kommunale og andre offentlige institutioner, mens kommunerne forventer, at selvejende institutioner, den selvorganiserede idræt og kommercielle aktører viderefører en mindre del af projekterne. Inspiration og overførelse til andre kommuner Den samlede værdi af modelkommunernes breddeidrætsindsats og dermed breddeidrætskommune-konceptet skal desuden ses i det lys, at der både i de syv modelkommuner, som i en stor del af de øvrige danske kommuner, er skabt (yderligere) fokus på værdien af at prioritere en breddeidrætspolitisk indsats. En spørgeskemaundersøgelse blandt landets øvrige kultur- og fritidschefer indikerer, at modelkommunernes indsats har givet inspiration til over tre fjerdedele af de øvrige kommuner, og at over halvdelen af kommunerne har planer om at igangsætte nye aktiviteter/projekter på breddeidrætsområdet inden for det kommende år. Evalueringen viser også, at breddeidrætskommunernes projektmodeller og -metoder har et stort potentiale for at kunne overføres til andre kommuner. De syv kommuner vurderer således, at tre ud af fire projekter også kan overføres enten i form at selve projekternes grundidé, eller når de rette forhold, kompetencer og ressourcer er til stede. Overførslen af projekter til andre kommuner forudsætter dog dedikation og en prioritering af indsatsen i kommunerne, også blandt frivillige ildsjæle. Konsulentteamet vurderer derfor, at der gennem breddeidrætskommune-konceptet er skabt et grundlag for landets andre kommuner til en videre indsats, der kan møde de udfordringer, som Breddeidrætsudvalget identificerede. Læringspunkter til andre kommuner De syv breddeidrætskommuner har haft gode forudsætninger for at lykkes med deres projekter, da de generelt har de rette kompetencer og tidligere erfaringer med breddeidrætsprojekter. Alligevel har der på tværs af de syv kommuner vist sig et stort behov for løbende at tilpasse målsætninger, tidsplaner og økonomi i projekterne. De syv kommuners breddeidrætsindsats har haft karakter af udviklingsprojekter. Derfor har der været behov for, at de enkelte breddeidrætsprojekter udformes med en vis elasticitet og bygger på en fleksibel projektmodel. Dette vil også gælde fremadrettet for andre kommuner, særligt hvis de ikke har erfaring fra tidligere med planlægning og gennemførelse af breddeidrætsprojekter. Behovet for elasticitet vil også være betinget af, i hvilken udstrækning der samarbejdes om projekterne internt i kommunen med andre forvaltninger og eksternt med de landsdækkende idrætsorganisationer og/eller lokale foreninger. Andre kommuner skal derfor være meget opmærksomme på behovet for samarbejde, og de bør have fokus på at knytte de rette kompetente og erfarne projektmedarbejdere til den kommunale breddeidrætsindsats. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

7 Evalueringen viser, at resultaterne fra de syv modelkommuner har et stort potentiale for at kunne gentages i andre kommuner, og at andre kommuner i høj grad kan drage nytte af de projekterfaringer, som de syv modelkommuner har opnået. Men evalueringen viser også, at en lignende breddeidrætsindsats i andre kommuner kræver politisk og ressourcemæssig prioritering og dedikation, og at gennemførelsen stiller store krav til samarbejde med aktører både inden for og uden for rådhuset. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

8 Rapportens struktur Nærværende kapitel 1 indeholder resumé af slutevalueringen og en præsentation af evalueringens læringspunkter og anbefalinger. I afslutningen af kapitlet beskrives rapportens struktur, og der er opstillet en række centrale definitioner. Rapporten er herefter opdelt i to dele: Del I, som indeholder kapitel 2-4, og del II som indeholder kapitel 5 og 6. Indholdet i del I er hovedsageligt deskriptivt, hvor læseren præsenteres for en række karakteristika ved de syv kommuners breddeidrætsindsats, der danner baggrund for analyserne og konklusionerne i rapportens del II. Del I I kapitel 2 beskrives først baggrunden for breddeidrætskommune-konceptet og efterfølgende indhold og formålet med evalueringen heraf. Læsere, der ønsker en yderligere introduktion til breddeidrætskommune-konceptets baggrund, henvises til startevalueringen for denne evalueringsopgave ( Desuden beskrives evalueringens metode, datagrundlag samt det evalueringsteoretiske afsæt. Herunder beskrives det, at evalueringen har betonet, at læring og formidling af best practice fra de 66 pilotprojekter til landets andre kommuner er evalueringens primære fokus. Læsere, der ikke har interesse for evalueringsteori og metode, kan med fordel skimme dette delafsnit. I det efterfølgende kapitel 3 præsenteres en overordnet karakteristik af de breddeidrætsprojekter, der er blevet igangsat og gennemført. Karakteristikken giver en overordnet introduktion til breddeidrætsprojekternes forskellighed på tværs af de syv kommuner. Karakteristikken omfatter følgende tre punkter og anvendes som grundlag for efterfølgende analyser og vurderinger: Antal projekter igangsat i de syv kommuner Projekternes primære fokusområde Projekternes ambitionsniveau I forlængelse af den overordnede karakteristik, præsenteres en opgørelse over fremdriften for breddeidrætsprojekterne pr. 1. januar Denne del omfatter opgørelser af ændringer i projekternes målsætninger, tidsplaner og økonomi. I kapitel 4 identificerer konsulentteamet mønstre på tværs af alle breddeidrætsprojekterne og mellem de syv breddeidrætskommuner i forhold til graden af målopfyldelse. Kapitlet tager udgangspunkt i de i midtvejsevalueringen fem opstillede hypoteser for hvilke forhold, der forventes at have betydning for realiseringen af målsætningerne for kommunernes breddeidrætsindsats. Del II Kapitel 5 er genstand for en vurdering af værdien af de syv breddeidrætskommuners projekter. Indledningsvist i kapitlet beskrives projekternes målopfyldelse i forhold til de fem fokusområder i Breddeidrætsudvalgets rapport Idræt for alle fra marts fordelt på Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

9 breddeidrætsprojekternes overordnede målsætninger og delmålsætninger. Efterfølgende beskrives og analyseres breddeidrætskommunernes forventninger til projekternes videreførelse og vurderinger af projekternes overførbarhed til andre danske kommuner med udgangspunkt i de fem fokusområder. I kapitlets anden del fokuserer konsulentteamet på en kvalitativ analyse af, hvordan de udvalgte kommuner som en del af breddeidrætskommune-konceptet samlet set har bidraget til at styrke befolkningens idræts- og motionsdeltagelse, og hvorledes breddeidrætskommune-konceptet har medvirket til at øge samarbejdet i kommunerne internt såvel som eksternt. Afslutningsvis præsenteres en oversigt over, hvordan breddeidrætskommune-konceptet har bidraget til, at andre kommuner er blevet inspireret til indsatser for at udvikle og fremme deltagelsen i breddeidrætten. I kapitel 6 opsamles den viden og erfaring, der er indhentet i evalueringsopgaven af hele breddeidrætskommune-konceptet for at redegøre for, hvilke forhold der skiller sig ud som centrale for andre kommuner, der ønsker at igangsætte projekter på breddeidrætsområdet. Definitioner Breddeidrætskommune-konceptet - er et samlet koncept udviklet af Kulturministeriet og Nordea-fonden, hvor syv kommuner afprøver en række nye initiativer på baggrund af anbefalinger udarbejdet af det af Kulturministeriet nedsatte Breddeidrætsudvalg. Breddeidrætskommuner/modelkommuner - er en betegnelse for de syv kommuner som er blevet udvalgt af Kulturministeriet og Nordea-fonden til at være en del af Breddeidrætskommune-konceptet. I evalueringen skelnes der ikke mellem brugen af breddeidrætskommuner og modelkommuner. Breddeidrætsindsats - dækker over det arbejde som de enkelte breddeidrætskommuner/modelkommuner har udført i forbindelse med igangsættelsen og gennemførelsen af kommunens projekter. Når der tales om breddeidrætsindsats er der altså tale om en eller flere kommuners samlede arbejde med pågældende kommuners projekter. Breddeidrætsprojekt/projekt - Når der tales om et breddeidrætsprojekt/projekt henvises der til et eller flere af de specifikke projekter igangsat eller gennemført af breddeidrætskommunerne. Eks. Viborg Kommune har gennemført syv breddeidrætsprojekter. I evalueringen skelnes der ikke mellem brugen af breddeidrætsprojekt og projekt. Der er i alt igangsat 67 og gennemført 66 breddeidrætsprojekter i de syv modelkommuner, der deltager i breddeidrætskommune-konceptet (to af projekterne blev sammenlagt). Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

10 2 Introduktion til slutevalueringen I dette kapitel beskrives indledningsvis baggrunden for breddeidrætskommune-konceptet og efterfølgende indhold og formålet med evalueringen heraf. Desuden beskrives evalueringens metodiske udgangspunkt, datagrundlag og det evalueringsteoretiske afsæt. Til denne evaluering har været tilknyttet en følgegruppe, som også deltog i udvælgelsen af de syv breddeidrætskommuner. Følgegruppen har bestået af professor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet, professor Else Trangbæk, Københavns Universitet og direktør Torben Frølich, Lokale- og Anlægsfonden. Følgegruppen har kommenteret udkast til både midtvejsog slutevalueringen, men indholdet og konklusioner i begge evalueringer er alene konsulentteamets ansvar. 2.1 Baggrunden for breddeidrætskommune-konceptet I juli 2009 offentliggjorde Kulturministeriet ansøgningsmaterialet for breddeidrætskommune-konceptet, der var afstedkommet af Breddeidrætsudvalgets rapport fra marts Udvalget gav i rapporten 42 konkrete forslag til forbedring af befolkningens muligheder for at deltage i idræt og motion. 1 Kulturministeriet og Nordea-fonden udbød i forsommeren 2009 en fælles pulje om breddeidrætskommuner. I den forbindelse tilvejebragte de to parter i alt ca. 20 mio. kr. til projektet om breddeidrætskommuner, hvor Kulturministeriet og Nordea-fonden deler finansieringen ligeligt. 2 Udgangspunktet for breddeidrætskommune-konceptet var, at modelkommunerne skulle afprøve en række projekter/initiativer med det formål at inspirere andre danske kommuner til en breddeidrætsindsats, hvor de gør brug af erfaringerne fra breddeidrætskommunerne. Initiativet havde til formål at aktivere syv udvalgte kommuner for at realisere Breddeidrætsudvalgets forslag, så disse kommuner bidrager til at udvikle og fremme deltagelsen i breddeidræt på en måde, der kan inspirere andre kommuner. Alle landets 98 kommuner blev inviteret til at ansøge om at blive breddeidrætskommune, hvoraf 36 og dermed over en tredjedel af landets kommuner ansøgte om at blive breddeidrætskommune. 3 I forbindelse med udvælgelsen af breddeidrætskommunerne blev der lagt vægt på: At kommunens initiativer direkte fremmer idrætsdeltagelsen i kommunen At der er tale om reelt nye initiativer i kommunen At kommunens initiativer - med afsæt i de lokale behov - kommer såvel bredt rundt i Breddeidrætsudvalgets forslag som i dybden med forslagene 1 Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, Kulturministeriet, Pressemeddelelse, 8. juli Kulturministeriet, Pressemeddelelse, 30. oktober 2009 Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

11 At kommunen indgår samarbejde/partnerskaber med andre aktører fx idrættens organisationer. Det bemærkes, at også samarbejde mellem flere kommuner vil kunne søge om midler fra puljen At kommunen yder medfinansiering - normalt minimum 50 % af den samlede udgift. 4 Efter en vurdering fra en faglig følgegruppe udvalgte Kulturministeriet og Nordea-fonden i 2009 syv kommuner til at være breddeidrætskommuner Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Køge, Slagelse, Varde og Viborg der indledte deres periode som breddeidrætskommune i januar Projektperioden udløb oprindeligt den 31. december 2011, men Kulturministeriet og Nordea-fonden har efterfølgende efter ansøgning fra kommunerne givet dispensation til forlængelse af projektperioden for en række breddeidrætsprojekter. Derfor er 71 % af projekterne færdiggjorte pr. 31. december 2011, som det fremgår det af datamaterialet fra de syv kommuner. For en yderligere introduktion til breddeidrætskommunekonceptets baggrund henvises til startevalueringen for denne evalueringsopgave Indhold og formål med evaluering af breddeidrætskommune-konceptet Den samlede evaluering af breddeidrætskommune-konceptet består af en start-, en midt- og en slutevaluering, afholdelse af fem erfa-møder for de syv kommuner og afholdelse af to konferencer. Hvor startevalueringen fra november 2010 havde til formål at indhente de første erfaringer fra de igangsatte breddeidrætsprojekter i de syv kommuner, var formålet med midtvejsevalueringen fra april 2011 at belyse, hvilke centrale forhold der har betydning for kommunernes planlægning, igangsættelse og gennemførelse af breddeidrætsprojekter, samt hvorfor og hvordan disse forhold har betydning. Formålet med slutevalueringen er, at afdække om de igangsatte projekter har indfriet deres mål, samt at identificere de barrierer og de positive elementer, der har været afgørende for målopfyldelsen. Slutevalueringen skal herudover danne grundlag for anbefalinger til, hvordan projekternes resultater fremadrettet kan implementeres og anvendes for dermed at videndele og erfaringsudveksle best practice 6 til primært de øvrige 91 danske kommuner. Mere konkret skal slutevalueringen besvare følgende hovedspørgsmål: Hvad er status for fremdriften i de 66 breddeidrætsprojekter pr. 1. januar 2012? Hvad kendetegner breddeidrætsprojekter og kommuner med høj hhv. lav målopfyldelse? Hvilke centrale forhold har betydning for målopfyldelsen? Hvad er værdien og effekten af breddeidrætskommune-konceptet? Hvordan kan danske kommuner bedst lykkes med breddeidrætsprojekter? 4 Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, TSE Consulting og DAMVAD, Startevaluering, Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, 2010 kan downloades her Brugen af ordet best practice kan være misvisende, da der nok snarere er tale om interesting practice, da evalueringen kun omfatter erfaringer fra syv af landets 98 kommuner. Vi har dog valgt at fastholde ordet best practice, da det er den mest benyttede term. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

12 2.3 Slutevalueringens metode Slutevalueringens hovedspørgsmål besvares primært med afsæt i de data, som konsulentteamet har indsamlet på tværs af de syv breddeidrætskommuner. Det primære datagrundlag for slutevalueringen har bestået af de syv kommuners besvarelse primo 2012 af et spørgeskema med opfølgende interviewrunde til kommunerne. 7 Desuden har konsulentteamet også trukket på udvalgte data fra evalueringsrapporter, som kommunerne selv har udarbejdet. Endelig indgår der også data i slutevalueringen, som er indsamlet fra kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af start- og midtvejsevalueringerne. Grundlaget for besvarelsen af hovedspørgsmålene i slutevalueringen udgøres dermed i væsentligt omfang af kommunernes egne vurderinger og af de data, som konsulentteamet har indsamlet fra de syv kommuner. Det er centralt at bemærke, at slutevalueringen har haft fokus på en overordnet evaluering af breddeidrætskommune-konceptet på programniveau 8, mens kommunerne har gennemført evaluering på projektniveauet gennem besvarelse af ovennævnte spørgeskema. Der er altså, som det er illustreret i figuren herunder, tale om, at den projektnære selvevaluering, som kommunerne har foretaget, er gennemført i et samspil med konsulentteamets evaluering. Konsulentteamet har ved udarbejdelse af spørgeskemaet, den opfølgende interviewrunde og en løbende dialog på i alt fem erfa-møder med kommunerne sikret sammenhængen mellem de to evalueringsniveauer. Figur 2.1: Kommunal selvevaluering og den eksterne konsulentevaluering Valget af selvevaluering som udgangspunkt for indsamling af data til evalueringen er begrundet i flere forhold. Overordnet set er denne metode valgt ud fra et ønske om at inddrage erfaringerne fra alle modelkommunernes 66 projekter for dermed at have et så bredt grundlag at vurdere og videndele ud fra og videreformidle best practice til de øvrige dan- 7 Spørgeskemaet og spørgeramme for de opfølgende interview er vist i bilag En detaljeret beskrivelse af hver enkelt af de 66 projekter kan findes på Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

13 ske kommuner. I sammenhæng hermed er metoden også valgt ud fra de økonomiske og tidsmæssige rammer, der var afsæt for udarbejdelsen af evalueringen. Samlet set har konsulentteamet vurderet, at denne metode var den mest hensigtsmæssige for udarbejdelsen af evalueringen. 2.4 Evalueringens datagrundlag Ved indsamling af data til evalueringen har konsulentteamet gjort brug af både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data har hovedsageligt bestået af data fra kommunerne vedrørende opgørelser af ændringer i projekternes målsætninger, tidsplaner og økonomi. De kvalitative data består af kommunernes skriftlige og mundtlige kommentarer til og vurderinger af ambitionsniveau for og videreførelse af de enkelte projekter efter projektperioden, mulighederne for at overføre projektet til andre kommuner, læringspunkter mv. (se bilag 1 og 2 for alle spørgsmål i spørgeskemaet). Som nævnt i afsnit 2.3 har det primære datagrundlag for slutevalueringen bestået af de syv kommuners besvarelse primo 2012 af et spørgeskema. Efter modtagelsen af spørgeskemaet er data blevet kvalitetssikret af konsulentteamet ved at sammenligne på tværs af de syv kommuner, og på de opfølgende interview er der spurgt ind til eventuelle uklarheder i kommunernes besvarelser af spørgeskemaet (se bilag 3 for spørgeramme for de opfølgende interview). Desuden har konsulentteamet på de opfølgende interview og på erfa-møder spurgt ind til, hvorfor et givent punkt var fremtrædende for én eller flere kommuner, men ikke var gældende for de øvrige breddeidrætskommuner. Generelt anser konsulentteamet datamaterialet for at være af en god kvalitet, men to forhold ved datakvaliteten skal dog bemærkes. 1. I afsnit 2.1 ovenfor er nævnt, at 71 % af breddeidrætsprojekterne (svarende til 47 projekter) er færdiggjorte pr. 31. december 2011, som er skæringsdato for opgørelse af data til evalueringen. I besvarelse af det af konsulentteamet udarbejdede spørgeskema og på de opfølgende interview har kommunerne givet deres svar ud fra deres bedste vurdering af, hvordan økonomi, målopfyldelse mv. ville tage sig ud, når alle 66 projekter var afsluttede. 2. Som nævnt i forrige afsnit er hovedparten af de indsamlede data til slutevalueringen baseret på kommunernes egne vurderinger og opgørelser af økonomi, målopfyldelse, ambitionsniveau mv., der danner grundlag for konsulentteamets analyser. Vedrørende det første forhold er det konsulentteamets vurdering, at vi ikke ville være kommet frem til væsentligt andre analyser og konklusioner, hvis evalueringen var gennemført, efter at alle projekterne var afsluttede. Det andet forhold giver den svaghed, at der kan være en positiv skævhed i datamaterialet, hvor kommunerne vurderer deres egne projekter mere positivt, end andre ville gøre. Efter at have fulgt de syv kommuner og deres breddeidrætsindsats gennem de seneste 2 år er Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

14 det dog konsulentteamets vurdering, at kommunerne generelt har udvist en stor åbenhed og ærlighed gennem forløbet. En væsentlig grund hertil kan være, at konsulentteamet fra starten af projektet og på det første erfa-møde har pointeret, at det overordnede formål med evalueringen ikke var at gennemføre en kontrolfokuseret evaluering. I stedet har det efter aftale med Kulturministeriet og Nordea-fonden været betonet, at læring og formidling af best practice fra pilotprojekterne til landets andre kommuner var evalueringens primære fokus. I forlængelse heraf skal det også nævnes, at de syv kommuner - med et ønske om at formidle deres erfaringer og i samarbejde med konsulentteamet - har bidraget økonomisk og tidsmæssigt til portalen Denne portal var fra starten ikke indtænkt som en del af breddeidrætskommune-konceptet og evalueringen heraf. Ligeledes har de syv kommuner velvilligt deltaget i midtvejs- og slutkonferencen. En anden væsentlig grund kan være, at Kulturministeriet og Nordea-fonden gennem projektforløbet har udvist en fleksibilitet dels i forhold til flere af de syv kommuners ønsker om at ændre sluttidspunktet for projekterne, og dels i forhold til at kommunerne løbende kunne ændre i delmålsætningerne for de enkelte breddeidrætsprojekter, så længe de overordnede projektmålsætninger blev fastholdt (jf. også afsnit 3.3 og 3.4). Konsulentteamet har på de fem afholdte erfa-møder oplevet en stor interesse fra kommunernes side for dels at erfaringsudveksle på tværs samt for at afdække og opsamle de centrale forhold, der er afgørende for at planlægge, igangsætte og gennemføre de syv kommuners breddeidrætsindsatser. Samlet set vurderer konsulentteamet derfor, at de data, der er indsamlet fra de syv breddeidrætskommuner, generelt må anses for at have en god kvalitet. 2.5 Evalueringsteoretisk afsæt Det evalueringsteoretiske afsæt er særligt inspireret af to typer af evalueringer - henholdsvis udviklingsorienteret evaluering og målopfyldelsesevaluering. Den amerikanske evaluator og evalueringsforsker Michael Q. Pattons ide om udviklingsorienteret evaluering 9 (developmental evaluation) tager udgangspunkt i, at udviklings- og innovationsprojekter ofte er under kontinuerlig udvikling og tilpasning, og at de realiseres i dynamiske og uforudsigelige omgivelser. Udviklingsorienteret evaluering passer ikke til alle evalueringsgenstande, men godt til projekter, der som flere af breddeidrætsprojekterne er kendetegnet ved, at de problemer og løsninger projekterne støder på undervejs ikke nødvendigvis er kendte i forvejen. Dette skyldes netop, at breddeidrætskommune-konceptet er baseret på 66 modelkommuneprojekter eller pilotprojekter. Udviklingsorienteret evaluering tilbyder en tilgang til at monitorere og støtte sociale innovationer. Støtteelementet har ikke været fremherskende, men som led i konsulentteamets evaluering er der afholdt fem erfa-møder, hvor fælles læring og videndeling over 1½ år har 9 Michael Q. Patton, Developmental evaluation. Applying complexity concepts to enhance innovation and use, New York: The Guilford Press, 2011 Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

15 fundet sted på tværs af de syv kommuner, og hvor der er udvekslet erfaringer om, hvilke projektmetoder der har vist sig mest effektive for forskellige projekter og målgrupper. Med fokus på opsamling af læringspunkter er et af formålene med en udviklingsorienteret evaluering, at evaluator kontinuerligt i projektperioden indsamler viden om projektets processer og resultater. Udviklingsorienteret evaluering ophæver og udfordrer dermed det klassiske skel mellem en mere kontrolorienteret evaluering og en læringsorienteret evaluering. Den anden evalueringsmetode målopfyldelsesevaluering - er en mere klassisk type evaluering, der har til formål at vurdere, om de opstillede mål for et projekt er opfyldt. Målopfyldelsesevaluering kræver, at der inden opstart af projektet er opstillet klare og målbare mål. Denne type evaluering søger derfor at besvare, hvorvidt de opstillede mål er opfyldt, og om indsatsen har bidraget til målopfyldelsen? 10 Det er konsulentteamets vurdering, at de to evalueringstyper supplerer hinanden, da udviklingsorienteret evaluering ikke har stort fokus på at vurdere graden af målopfyldelse. Modsat har den klassiske målopfyldelsesevaluering ikke stort fokus på løbende at indsamle data, og evaluering af selve processen er ikke fremtrædende. Valget af disse to evalueringstyper har den betydning, at slutevalueringen ikke har fokus på mere dybtgående at vurdere og evaluere effekten af de 66 breddeidrætsprojekter. Dette skyldes, at effekten af flere af projekterne med mening først kan vise sig på længere sigt (se også afsnit 5.4). Som eksempel herpå kan nævnes Aalborg Kommunes projekt om analyse og optimering af idrætsfaciliteter, hvor projektets afledte effekter først vil vise sig, når resultaterne kan udmøntes i en mere evidensbaseret kommunal facilitetspolitik, jf. nedenstående projektbeskrivelse. Analyse og optimering af idrætsfaciliteter I Aalborg Kommune findes ca. 125 forskellige idrætsanlæg. Størstedelen er kommunalt ejede, og den resterende del er selvejende institutioner med en driftsaftale med Aalborg Kommune. Der er en forventning om, at der kan frigøres betydelige mængder træningstid ved at regulere økonomiske incitamenter og lette administration. For at skabe et godt beslutningsgrundlag med henblik på at regulere dette vigtige og følsomme område, skal der gennemføres en omfattende analyse af anvendelsen af alle idrætsanlæg. På baggrund af analysen skal der f.eks. laves forsøg med booking af enkeltbaner, ligesom der skal arbejdes med holdninger og økonomiske incitamenter for at få foreninger og skoler til at afmelde de tider, de ikke anvender. Projektet er undervejs i forløbet blevet udvidet gennem et samarbejde med Aalborg Universitet, der fortsætter ind i Målet er gennem anvendelsen af meget avanceret teknologi at udvikle en helt ny og fuldautomatisk analysemetode for registrering af anvendelsen af faciliteterne. Målsætning Aalborg Kommunes formål med dette projekt var: At skabe et detaljeret overblik over anvendelsen af de kommunale idrætsfaciliteter At skabe et detaljeret overblik over brugernes forventninger til faciliteterne og dermed afklare fremtidige indsatsbehov At optimere brugen af idrætsfaciliteterne, herunder særligt at optimere brugen af idrætshallerne 10 Sundhedsstyrelsen, Vejviser til evaluering, 2006 Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

16 3 Karakteristika og fremdrift for breddeidrætsprojekterne I det følgende præsenteres en overordnet karakteristik af de breddeidrætsprojekter, der er blevet igangsat og gennemført. Karakteristikken giver en overordnet introduktion til breddeidrætsprojekternes forskellighed på tværs af de syv kommuner. Karakteristikken omfatter følgende tre punkter og anvendes som grundlag for efterfølgende analyser og vurderinger: Antal projekter igangsat i de syv kommuner Projekternes primære fokusområder Projekternes ambitionsniveau I forlængelse af den overordnede karakteristik præsenteres en opgørelse over fremdriften for breddeidrætsprojekterne pr. 1. januar Denne del omfatter opgørelser af ændringer i projekternes målsætninger, tidsplaner og økonomi. Karakteristikken har til formål at give læseren en overordnet introduktion til breddeidrætsprojekternes forskellighed på tværs af de syv kommuner. Konsulentteamet konkluderer derfor ikke på karakteristikken. 3.1 Antal projekter igangsat i de syv kommuner Af tabel 3.1 nedenfor fremgår det, at der er en stor spredning i antallet af projekter på tværs af de syv kommuner. Kommunerne kan deles i to grupper: Den ene gruppe består af tre kommuner (Faaborg-Midtfyn, Gentofte og Varde), der har mellem 10 og 20 projekter Den anden gruppe består af fire kommuner (Aalborg, Køge, Slagelse og Viborg), der har mellem fire og syv projekter. Tabel 3.1: Antal projekter igangsat i kommunerne og projekternes gennemsnitlige budget Kommune Antal projekter Gennemsnitligt budget (kr.) Aalborg Faaborg-Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg Total Kilde: TSE Consulting og DAMVAD 2012, på baggrund af data fra de syv breddeidrætskommuner Note: Totalantallet for projekter er opgjort til 66. Det er et projekt mindre end de 67 projekter, der blev igangsat pr. 1. januar Dette skyldes, at projektet Bruger de bolden? (Køge Kommune) er sammenlagt med et andet projekt. De angivne budgettal omfatter den bevilgede støtte fra Kulturministeriet og Nordea-fonden, modelkommunernes egenfinansiering og evt. ekstra (personale)ressourcer, som model- Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

17 kommunerne har afholdt omkostninger for, men som ikke har været inkluderet i projektbudgetterne. Af tabellen ses det, at det gennemsnitlige budget for de 66 projekter er på ca kr., og at det gennemsnitlige budget pr. projekt varierer fra ca kr. (Faaborg-Midtfyn Kommune) til ca. 1,9 mio. kr. (Slagelse Kommune). Faaborg-Midtfyn Kommune, som har det laveste gennemsnitlige budget, er samtidig den kommune, der har flest projekter med i alt 20 projekter. Slagelse Kommune har relativt få projekter, men har samtidig det højeste gennemsnitlige budget (ca. 1,9 mio. kr.). Projekterne i Slagelse Kommune er i høj grad initieret fra centralt hold i Kultur- og Fritidsforvaltningen, og projekterne omhandler kun fokusområdet Idræt for børn og unge (se også tabel 3.2 nedenfor). 3.2 Projekternes primære fokusområde Breddeidrætsudvalgets 42 forslag er grupperet under følgende fem overordnede fokusområder: Idræt for børn og unge Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper Faciliteter udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Motion og idræt på og for arbejdspladsen. I tabel 3.2 er vist, hvordan de syv kommuners projekter fordeler sig på disse fem fokusområder. Tabel 3.2: Antal projekter fordelt på fokusområder Kommune Idræt for børn og unge Faciliteter - udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper Motion og idræt på og for arbejdspladsen Aalborg Faaborg-Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg Total Kilde: TSE Consulting og DAMVAD 2012, på baggrund af data fra de syv breddeidrætskommuner Note: I forhold til start- og midtvejsevalueringen er kommunerne blevet bedt om at indsnævre antallet af fokusområder for hvert projekt til ét primært fokusområde. Total Det ses af tabellen, at det fokusområde, som de fleste af kommunernes projekter relaterer sig til, er Idræt for børn og unge, hvortil i alt 36 projekter (55 %) kan henføres. Til de øvrige fire fokusområder kan der på tværs af kommunernes projekter henføres i alt 30 projekter, hvor området Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper afspejler sig i 12 projekter (18 %). Området Idræt i planlægningen afspejler sig i otte projekter (12 %), Facili- Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

18 teter udvikling og anvendelse afspejler sig i otte projekter (12 %) og `Motion og idræt på og for arbejdspladsen afspejler sig i to projekter (3 %). Efter konsulentteamets vurdering har kommunerne prioriteret fokusområdet Idræt for børn og unge højt (målt på antal projekter), fordi ca. 50 % af Breddeidrætsudvalgets forslag er henført til dette fokusområde. Desuden har Kulturministeriet i ansøgningsmaterialet bemærket, at kommunerne i deres ansøgninger i størst mulig omfang (skal) føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet inden for deres kommunegrænser. 11 Begge forhold har været medvirkende til, at kommunerne har prioriteret fokusområdet Idræt for børn og unge højt i deres ansøgninger. Samtidig vidner fordelingen af kommunernes projekter på de fem fokusområder om, at der i Danmark traditionelt er stor offentlig opmærksomhed på børns og unges bevægelses- og idrætsvaner. 12 En klart medvirkende årsag hertil er efter konsulentteamets vurdering folkeoplysningslovens (og den tidligere fritidslovs) bestemmelser om prioritering af og støtte til idræt for børn og unge. Folkeoplysningslovens 15 forpligter kommunerne til at yde medlems- og aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år, mens kommunerne kan, men ikke er forpligtet til, at yde tilskud til aktiviteter for øvrige (alders)grupper. I forhold til anvisning af offentlige lokaler foreskriver folkeoplysningsloven ligeledes i 21, at aktiviteter for børn og unge under 25 år "normalt" skal prioriteres højere end andre aldersgrupper. Ved tilskud til private lokaler er kommunen kun forpligtet til at yde tilskud i forhold til de timer, hvor børn og unge under 25 år har haft aktiviteter i lokalerne, mens aktivitetstimer for andre aldersgrupper kan medføre en nedsættelse af lokaletilskuddet efter regler fastlagt i den enkelte kommune (jf. 25). De økonomiske midler, der fra kommunal side ydes til idrætsforeninger, udgjorde i 2008 på driftssiden ca. 3,3 mia. kr. og ca. 1,2 mia. kr. på anlægssiden 13 hvoraf den største andel givet ydes som tilskud til idræt for børn og unge. Tabel 3.2 viser også, at de kommuner, som har det mindste antal projekter (Køge og Slagelse Kommune), 14 samtidig har en relativ mindre spredning af projekter på de fem fokusområder, hvor særligt Idræt for børn og unge er højt prioriteret. De tre kommuner (Faaborg-Midtfyn, Gentofte og Varde Kommune) med det relativt største antal projekter har også en relativ større spredning på fokusområderne. 11 Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, Se også Mette Krogh Christensen, Professioner og værdier i børns idrætsmiljøer, Aarhus Universitet Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, Jf. tabel 3.1 Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

19 3.3 Ændringer i projekternes målsætninger Modelkommunernes breddeidrætsprojekter er struktureret omkring et sæt af overordnede målsætninger og en række tilknyttede delmålsætninger. I boksen nedenfor gives et eksempel herpå. Breddeidrætskoordinator på børneområdet, Varde Kommune Projektets overordnede mål Breddeidrætskoordinatoren skal sikre den røde tråd i børnenes bevægelses-opdragelse. Koordinatoren skal have særligt fokus på sammenhæng mellem det frivillige arbejde og kommunale satsninger, samt opsamling, evaluering og løbende udvikling og forankring af indsatser der har fokus på børns bevægelse. Projektets delmålsætninger Delmålsætning 1: At alle børn får positive oplevelser med bevægelse, som de kan tage med sig til den næste fase i livet (fra børnehave til skole/sfo, fra det mindste trin i skolen til det mellemste osv. helt ind i voksenlivet) Delmålsætning 2: At der oprettes partnerskaber mellem det frivillige foreningsliv og kommunale institutioner. I første omgang SFO er Delmålsætning 3: At koordinatoren opsamler den viden, der genereres i projektet Delmålsætning 4: At koordinatoren fastholder fortsat fokus på udvikling og udbredelse af de kompetencer, der udvikles i tværfaglige projekter Delmålsætning 5: At projektkoordinatoren sikrer fremtidig forankring af projektet Delmålsætning 6: At koordinatoren i mindre grad knytter an til sammenhæng mellem de mange projekter, der i Breddeidrætsregi sættes i værk, for at fremme børn og unges bevægelses- og idrætsvaner, og dermed sikrer en rød tråd i den samlede indsats Slutevalueringens datamateriale viser, at modelkommunerne ikke har foretaget indholdsmæssige ændringer eller justeringer i projekternes overordnede målsætninger. Derimod viser datamaterialet, at modelkommunerne gennem projektforløbet har foretaget justeringer og ændringer i delmålsætningerne for mere end halvdelen af alle projekterne. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er delmålsætningerne enten ændret eller udgået i 56 % af projekterne. Tabel 3.3: Ændringer i projekternes delmålsætninger Ændringer i projekternes delmålsætninger Antal Andel Projekter med enten ændrede eller udgåede delmålsætninger % Projekter uden ændringer i delmålsætninger % Kilde: TSE Consulting og DAMVAD 2012, på baggrund af data fra de syv breddeidrætskommuner Note: For syv projekter er der sket ændringer i nogle af delmålsætningerne, ligesom nogle delmålsætninger er udgåede. De gennemførte ændringer i projekternes delmålsætninger falder overordnet i tre kategorier. Størstedelen af ændringerne vedrører enten en nedjustering af succeskriteriet for målsætningen eller en egentlig udeladelse af målsætningen. For en mindre andel af projekterne er der tale om en udvidelse af målsætningen, og for en mindre andel af projekterne er der tale om en specificering af projektets delmålsætninger. I boksene nedenfor gives et tilfældigt valgt eksempel på hver af disse tre kategorier. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

20 Eksempel på nedjustering af succeskriterier ( SFO-børn i bevægelse, Viborg Kommune) Delmålsætninger og succeskriterier fra kommunens ansøgning Delmålsætning 1: børn i Viborg Kommune i aldersgruppen 6 9 år får via nye aktiviteter mere bevægelse i hverdagen i hjemmet, i institutionen og i foreningen Delmålsætning 2: 300 ansatte i Viborg Kommunes SFO er gennemgår et inspirations /kursusforløb af min. 6 timers varighed Delmålsætning 3: Der skabes højere grad af samarbejde i praksis mellem a) 29 SFO er og B) Ca. 150 idrætsforeninger i Viborg Kommune Endelige delmålsætninger og succeskriterier Delmålsætning 1: børn i Viborg Kommune i aldersgruppen 6 9 år får via nye aktiviteter mere bevægelse i hverdagen i hjemmet, i institutionen og i foreningen Delmålsætning 2: 230 ansatte i Viborg Kommunes SFO er gennemgår et inspirations /kursusforløb af min. 6 timers varighed Delmålsætning 3: Der skabes højere grad af samarbejde i praksis mellem a) 29 SFO er og B) Ca. 150 idrætsforeninger i Viborg Kommune (uændret) Eksempel på udvidelse af målsætningerne ( Etablering af samarbejdsstrukturer mellem frivilligsociale foreninger og idrætsforeninger, Faaborg-Midtfyn Kommune) Delmålsætninger og succeskriterier fra kommunens ansøgning Delmålsætning 1: At der fra 2010 er skabt et forum for dialog mellem de frivillige-sociale foreninger og idrætsforeninger Delmålsætning 2: At der i 2011 bliver afviklet mindst to projekter, hvor repræsentanter for de frivilligesociale foreninger og repræsentanter for idrætsforeninger er involveret Endelige delmålsætninger og succeskriterier Delmålsætning 1: At der fra 2011 er skabt et forum for dialog mellem de folkeoplysende, de frivillig-sociale og de kulturelle foreninger (udvidet til også at omfatte kulturelle foreninger) Delmålsætning 2: At der i 2011 bliver afviklet mindst to projekter, hvor repræsentanter for de frivilligesociale foreninger og repræsentanter for idrætsforeninger er involveret (uændret) Eksempel på specificering af målsætningerne ( Brobygning mellem institutioner og foreninger, Gentofte Kommune) Delmålsætninger og succeskriterier fra kommunens ansøgning Delmålsætning 1: At skabe nye kontakter mellem foreninger og skole og institutioner Delmålsætning 2: At udvikle idrætsundervisning og fritidsordningers aktiviteter Delmålsætning 3: At foreningerne oplever en medlemstilgang Endelige delmålsætninger og succeskriterier Delmålsætning 1: At der ansættes brobyggere i hhv. foreninger og idræts-fritidsordninger. Delmålsætning 2: At fritidsordninger og foreninger selv finansierer en fortsat ansættelse af brobyggeren Delmålsætning 3: At flere foreninger ansætter ungdomskonsulenter Delmålsætning 4: At foreningerne selv finansierer en fortsat ansættelse af ungdomskonsulent Delmålsætning 5: At udvikle bevægelsestilbud i institutioner (skoler, fritidsordninger, fritidscentre og børnehaver) Delmålsætning 6: At foreningerne med ungdomskonsulenter oplever en medlemstilgang, og at de unge fastholdes Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

21 Som illustreret gennem de tre eksempler ovenfor er der således foretaget omfangsrige ændringer i breddeidrætsprojekternes delmålsætninger. Evalueringen peger på flere forklaringer på dette: Der er tale om udviklingsprojekter, hvor det fra starten har været vanskeligt for modelkommunerne at opstille præcise kvantitative delmål. Det skal dog nævnes, at de syv kommuner alle i større eller mindre omfang tidligere har gennemført breddeidrætsprojekter, jf. startevalueringens afsnit 2.1 Der var relativ kort tid til at formulere projektbeskrivelserne og de tilhørende mål. Der har fra Kulturministeriet og Nordea-fonden været accept af justeringer i opstillede delmålsætninger. Tabellen nedenfor viser, hvordan de projekter, som rummer ændrede/udgåede delmålsætninger, fordeler sig i forhold til Breddeidrætsudvalgets overordnede fokusområder. Tabel 3.4: Projekter med ændrede/udgåede målsætninger i forhold til fokusområde Fokusområde Antal projekter Andel af projekter på fokusområdet Projekter med fokus på idræt for børn og unge % Projekter med fokus på udvikling og anvendelse af faciliteter 4 50 % Projekter med fokus på idræt i planlægningen 4 50 % Projekter med fokus på idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper 7 58 % Projekter med fokus på motion og idræt på og for arbejdspladsen* % Projekter med enten ændrede eller udgåede delmålsætninger - i alt 37 Kilde: TSE Consulting og DAMVAD 2012, på baggrund af data fra de syv breddeidrætskommuner *Note: Konsulentteamet har valgt at se bort fra de projekter, der retter sig mod motion og idræt på og for arbejdspladsen, da der er tale om et spinkelt datagrundlag på kun to projekter. Som det fremgår, findes det største antal ændringer blandt projekter, der er rettet mod børn og unge. Dette er imidlertid ikke så overraskende, eftersom mere end halvdelen af det samlede antal projekter (56 %) findes inden for denne gruppe. Relativt set, og set i forhold til antallet af projekter er det således lige så væsentligt at pege på omfanget af ændringer i de projekter, der er rettet mod socialt udsatte og idrætssvage grupper, idet delmålsætningerne for en tilsvarende stor andel af disse projekter (58 %) er enten ændret eller udgået. Forklaringen på ovenstående kan ifølge de informationer, der er indsamlet i evalueringsforløbet, være, at det særligt er børn og unge-projekterne, der har givet udfordringer i samarbejdet med skoler og institutioner og samtidigt har betydet forskydninger i projekternes tidsplaner. Det er efter konsulentteamets vurdering en plausibel forklaring, at der følger (ned)justeringer i projekternes delmål, hvis projekterne har været længere om at komme i gang end først antaget. Yderligere har kommunerne fremhævet, at samarbejdet med de frivillige kræfter betyder meget for projekternes succes og efterfølgende forankring. Ønsket om at fastholde de frivilliges engagement har i flere tilfælde medvirket til justeringer i delmålsætninger, så de justerede delmål var mere i overensstemmelse med den virkelighed, de frivillige opererer i. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni