Til stede: Fra aftagerpanelet: Thomas Roland (vikarierende formand), Finn Kjær Jensen, Claus Larsen, Mette Larsen, Birgit Lindsnæs, Gertrud Øllgaard.

Transkript

1 I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet, Institut for Antropologi M Ø D E R E F E R A T 03. APRIL 2014 Forum Aftagerpanelet ANTROPOLOGI Møde afholdt: Den 01. april 2014 Sted: Lokale ØSTER FARIMAGSGADE 5 BYGNING KØBENHAVN K Referent: Lasse Højmark Petersen TLF Til stede: Fra aftagerpanelet: Thomas Roland (vikarierende formand), Finn Kjær Jensen, Claus Larsen, Mette Larsen, Birgit Lindsnæs, Gertrud Øllgaard. Fra instituttet: Helle Samuelsen, Helle Bundgaard, Steffen Jöhncke. Gæster: Troels Østergaard Sørensen, Birgitte Sloth, Line Græsted Bjerring, Astrid Cermak. DIR lhp@samf.ku.dk REF: LHP SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Afbud: Kristoffer Brix Bertelsen, Ellen Lolck Madsen, Lone Thomsen, Susan Wright. Dagsorden: Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendes. Dog rykkedes punktet om meddelelser ned til slut på mødet for at prioritere tiden til de øvrige punkter på dagsordenen [dog vil det i dette referat fremgå, i rækkefølgen fra den oprindelige dagsorden]. Mødet indledtes med en kort introduktionsrunde. Gertrud Øllgaard fra NIRAS indtræder som nyt medlem af aftagerpanelet. Derudover var der flere gæster på mødet: Troels Østergaard Sørensen, dekan for Det Samfunds-

2 videnskabelige Fakultet, Birgitte Sloth, prodekan for Det Samfundsvidenskabelige fakultet, Astrid Cermak, forskningskonsulent, og Line Græsted Bjerring, der har udarbejdet dimittendundersøgelsen. SIDE 2 AF 7 Ad 2) Godkendelse af referat fra den 26/ Referatet godkendes. Helle Bundgaard havde et par faktuelle rettelser, som vil blive inkorporeret i referatet efterfølgende. Ad 3) Meddelelser Instituttet arbejder intensivt med den nye studiefremdriftsreform, som stiller ny krav til måden uddannelserne tænkes på. Dette kommer til at betyde, at man fremadrettet skal arbejde på at udvikle en ny kandidatstudieordning. Dette punkt vil blive taget op på næste møde i aftagerpanelet. DEA-rapporten Gevinst eller gummistempel om aftagerpanelernes rolle og virke, er lige blevet udgivet. Helle Samuelsen fremhæver rapporten som anbefalet læsning. Aftagerpanelet for Institut for Antropologi er et af de paneler, som fremhæves i rapporten som et eksempel på et velfungerende aftagerpanel. Den nye tværfaglige kandidatuddannelse Global Development Studies starter til efteråret I første årgang vil man optage 30 studerende, men uddannelsen er dimensioneret til 60 studerende. Der er kommet 250 ansøgninger i denne ansøgningsrunde. Af disse ansøgninger er omkring 60 danske ansøgere, mens resten er udenlandske ansøgere. Med denne overvældende mængde ansøgere, vil Styregruppen overveje at optage flere end de planlagte 30 allerede i år. IA har fået tallene for antallet af kvote II ansøgere til antropologiuddannelsen. Selvom der generelt er et fald i andelen af kvote II ansøgere generelt på KU, så har vi i dette år ligeså mange kvote II ansøgere, der har ønsket antropologi som 1. prioritet, som sidste år. Ad 4) Ny dekanperiode Troels Østergaard Sørensen er blevet genansat som dekan. Han har indtil nu siddet som dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i 8 år. Han kunne fortælle, at udover at være i gang med at ansætte/genansætte institutledere, så har fakultetet opslået en nye prodekanstilling; en stilling som prodekan for forskning- og omverdenskontakt. Troels Østergaard Sørensen gav et kort oplæg om indsatsområderne for hans nye dekanperiode. Her vil følgende fire punkter være i fokus:

3 1) Omverdensrelationer: Her vil aftagerpanelerne også have en vigtig rolle fremadrettet. Dekanen ønsker også at genoplive fakultetets tværfaglige aftagerpanel, som består af formændene for de forskellige aftagerpaneler på fakultetet suppleret med nye medlemmer. Det øgede fokus på omverdensrelationer spiller også op ad de igangværende stakeholderanalyser på institutterne. Målet med det øgede fokus på omverdensrelationer er at skabe mere vedvarende og systematisk forbindelser til omverdenen. Samtidig vil det også være målet, at SAMF bliver bedre til at tiltrække eksterne midler. SIDE 3 AF 7 2) Tværfaglig forskning: SAMF skal indgå i flere tværfaglige forskningssamarbejder, og fakultetet skal være lokomotivet i flere tværfaglige samarbejde. Målsætning er at nedbryde faglige siloer og vægge omverdenens interesse for forskning; en interesse som i højere grad handler om konkrete projekter fremfor specifikke faglige discipliner. TØS kvitterer antropologi for instituttets stærke engagement i oprettelsen af den tværfaglige Global Development uddannelse. 3) Faglig kvalitet: På forskningssiden vil Troels Østergaard Sørensen med inspiration fra det engelske system for forskningsevaluering, hvor der er ret stort fokus på forskningens samfundsmæssige-impact, når man arbejder på tildelingen af midler til universiteterne i England. Med impact menes, hvor meget den konkrete forskning påvirker omverdenen, eksempelvis gennem lovændringer eller lignende. På uddannelsessiden er der tre nøglebegreber, som man vil arbejde videre med; kvalitet, fremdrift og beskæftigelse. Birgit Lindsnæs påpegede, at hvis man ønsker at fokusere på forskningsimpact, så må man også forholde sig til negativt impact. Helle Samuelsen tilføjede, at hendes kollegaer på London School of Economics var frusterede over brugen af impact som parameter i tildelingen af forskningsmidler, da det kan være meget svært at måle og veje, hvorvidt forskningsresultater har medført konkrete forandringer.. 4) Internationalisering: målet er, at fakultetet skal tiltrække flere international full degree studerende. Derudover ønsker Troels Østergaard Sørensen at dyrke de internationale samarbejde med andre universiteter, såsom det prestigiøse Fudan universitetet i Shanghai, som man har et igangværende samarbejde med. Afslutningsvis forklarede Troels Østergaard Sørensen, hvorfor IA havde fået afslag på at øge optaget af bachelorstuderende dette år. Antropologi er i søgelyset, som en af de KU-uddannelser, hvor der er høj dimittendledighed. Produktivitetskommissionen har anbefalet et beskæftigelsestaxameter, som tildeler uddannelsesmidler på baggrund af beskæftigelsestallene for de for-

4 skellige uddannelser. For at afværge denne politiske løsning, som vil skabe stor økonomisk usikkerhed for universiteterne, har fælleskredsen af rektorerne, Danske Universitet, meldt ud, at man vil dimensionere optaget på baggrund af ledighedsstatistikkerne, således at man ikke uddanner til arbejdsløshed. Derfor kan Antropologi ikke få lov til at øge optaget i år. Man vil dog heller ikke skære ned i optaget, men derimod bevares status quo. SIDE 4 AF 7 Helle Samuelsen problematiserede, at man vælger at regulere bacheloroptaget på baggrund af dimittendledigheden, som jo i høj grad handler om kandidatstuderende. Dette kan være problematisk, da flere og flere bachelorstuderende vælger at søge optag på andre kandidatuddannelser, og fordi en del dimittender kan kommmed en anden bacheloruddannelsesbaggrund. Spørgsmål er derfor, om ledigheden bliver målt klogt nok til at man på fornuftig vis kan bruge den til at regulere optaget af bachelorstuderende. Ad 5) Vores dimittenders overgang fra studium til arbejdsmarked Steffen Jöhncke redegjorde for de to udsendte undersøgelser (arbejdsmarkedsundersøgelsen Omsat Antropologi og den nye dimittendundersøgelse). Han fokuserede særligt på følgende nedslagspunkter: 1) Fordelingen af beskæftigede på sektorer: ca. 20% i begge undersøgelser er beskæftigede i den private sektor. Dette tal svarer ikke helt til en nylig undersøgelse fra fakultetet, der dækker kandidater fra perioden , hvor 40% af antropologerne arbejder i den private sektor. 2) Fordelingen på arbejdsområder: Forskning udgør i begge undersøgelser det største arbejdsfelt, ligesom organisationsarbejde og brugerinddragelse m.v. er stort i begge. I dimittendundersøgelsen vinder bl.a. uddannelsesområdet, børn & unge, og integration mere frem, mens udviklingsbranchen og sundhed går lidt tilbage. 3) Hvilke akademiske kompetencer bruger dimittenderne i deres arbejde: Først og fremmest almene akademiske kompetencer, sekundært deres antropologisk specifikke kompetencer men begge dele meget bredt og i ret stort omfang. Der er brug for at arbejde med kandidaternes forståelse af og evne til at præsentere egne kompetencer. 4) Vejen ind på arbejdsmarkedet: Overraskende mange af dimittenderne svarer, at de mener, at deres første ansættelse skete på baggrund af deres personlighed. Først herefter kommer antropologisk specifikke kompetencer, netværk og studiejob. Samtidig er det påfaldende, hvordan de dimittender, der tidligt orienterer sig mod arbejdsmarkedet og også starter jobsøgningen under studiet, hurtigere kommer i arbejde end de som først begynder omkring eller efter afleveringen af specialet. Thomas Roland efterlyste et billede af konjunkturudsvingningernes aftryk på arbejdsmarkedet, samt et overblik over udviklingen i beskæftigelse over

5 tid. Dette er dog desværre ikke muligt på baggrund af de to indeværende undersøgelser, som grundet anderledes undersøgelsesdesign ikke er direkte sammenligneligt med tidligere undersøgelser. Dog vil vi på længere sigt kunne sammenligne disse undersøgelser med kommende dimittendundersøgelser, når designet genbruges. SIDE 5 AF 7 Birgit Lindsnæs fremhævede at i hendes optik, så skyldes dimittendledigheden først og fremmest arbejdsmarkedets udvikling. Indenfor hendes branche har der været en stor del afskedigelser siden den økonomiske krise startede. Finn Kjær Jensen problematiserede den manglende entreprenørskab blandt dimittenderne. Helle Bundgaard påpegede, at IA nu udbyder et kursus i entreprenørskab og innovation. Mette Larsen påpegede, at hun kunne genkende problemstillingen, som blev beskrevet i undersøgelserne, om at dimittenderne har svært ved at formulere deres antropologiske kompetencer. Gertrud Øllgaard støttede op om dette standpunkt og fremhævede, at hvis dimittender ikke kan oversætte og konkretisere deres kernefaglighed, så har de også sværere ved at gøre brug af den i deres arbejde. Helle Bundgaard svarede hertil, at dette er noget som der aktiv arbejdes på at forbedre på IA. Mette Larsen tilføjede, at hun fortsat mener, at mange af de antropologiske kandidater som hun ser mangler kvantitative kompetencer. Thomas Roland problematiserede, at påfaldende mange dimittender tænker sig selv som forskere. Mange af dimittenderne tager dog aldrig en ph.d, men arbejder i stedet i forskellige projektansættelser for kommuner, organisationer og virksomheder. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes med dimittendernes faglige selvforståelse. Finn Kjær Jensen støttede op om denne pointe, og fremhævede at en skærpet brug af cases igennem uddannelsen kunne give en bredere faglig forståelse og gøre op med den meget snævre antropologiske forskerselvforståelse blandt dimittenderne. Troels Østergaard Sørensen tilføjede, at han oplever, at de studerende på antropologi har en kollektiv forestilling om, at det er finere at være forsker end almindeligt arbejde. Dette kunne ifølge Troels Østergaard Sørensen også være med til at forklare, hvorfor nogle dimittender har lang tid om at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan forlige sig med tanken om, at de ikke skal ud og arbejde som forskere. Helle Samuelsen støttede op om dette, og påpegede at antropologi netop er en meget forskertung uddannelse; det er den uddannelse på SAMF, som har den bredeste forskerdækning på undervisningen. Selvom dette jo er en mål-

6 sætning for en forskningsbaseret uddannelse, så kan man ikke fornægte, at forskerne let kan blive faglige rollemodeller for mange dimittender.,. Netop derfor er det også vigtigt, at volumen af antropologer vokser, så man i stigende grad kan gøre indtog på andre dele af arbejdsmarkedet og udbrede kendskabet til de antropologiske dimittenders færdigheder. Helle B tilføjer at IA derudover skal fokusere mere på, at dygtige og forskningsinteresserede studerende kanaliseres over i 4+4 ph.d-forløb. SIDE 6 AF 7 Thomas Roland opsummerede diskussionen i følgende punkter: - Der er et behov for, at overgangen til arbejdsmarkedet faciliteres bedre gennem uddannelsen. - Dimittenderne skal hjælpes til at formulere deres kompetencer og deres faglighed. - For at få fod på arbejdsmarkedet må dimittenderne gå ad omveje; første job kan ikke forventes at være deres længere varende karriere. - Der må gøres op med forskerselvforståelsen blandt kandidatstuderende. Man skal spotte forskerspirer på kandidatuddannelsen og kanalisere dem over i 4+4 ph.d-forløb. Helle Bundgaard påpegede afslutningsvis, at der på IA allerede arbejdes meget med de nævnte problemstillinger; forhåbentligt vil man kunne se en udvikling i kommende dimittendundersøgelser. Ad 6) Stakeholderkortlægning for IA Astrid Cermak præsenterede kort processen for den igangværende stakeholderkortlægning på IA: alle instituttet på KU skal kortlægge deres stakeholdere. På IA har man forankret processen i institutrådet. Institutrådet har allerede lavet et udkast til kortlægningen, da der skal afleveres et notat om kortlægningen på fakultetet d. 2. april 2014; dog kan aftagerpanelets input stadigvæk nå at blive indarbejdet i notatet. Troels Østergaard Sørensen forklarede, at institutternes stakeholderkortlægninger vil blive samlet ind centralt på KU, så man kan lave en samlet stakeholderkortlægning for KU. Derfor efterlyste Troels Østergaard Sørensen også konkrete navne på centrale stakeholdere, herunder konkrete personer. Helle Samuelsen tilføjede, at selvom processen er startet på foranledning af den kollektive stakeholderkortlægning på KU, så vil kortlægningen for IA også et vigtigt redskab til brug på institutttet. Finn Kjær Jensen påpegede, at Gemeinschaft nok burde nævnes i notatet, da de er en af de største aftagere af dimittender fra antropologi. Finn Kjær Jensen tilføjede, at han foreslog anden model for visualiseringen af kortlægningen: en kvadratisk model opdelt i fire felter (gidsler, eksperter, grå eminencer og ressourcepersoner). Thomas Roland bakkede op om Finn Kjær Jensens forslag til en model, som kvalificerer betydningen af de forskellige

7 stakeholdere. Thomas Roland tilføjede, at man heller ikke måtte glemme de negative stakeholdere; de personer og instanser som kan have negativ betydning for IA, hvis man ikke forholder sig til dem. SIDE 7 AF 7 Birgit Lindsnæs påpegede, at man manglede flere centrale NGO er i kortlægningen. Mange af disse NGO er har antropologer ansat som chefer. Finn Kjær Jensen tilføjede, at man heller ikke måtte glemme KU s fælles alumneforening, KUBULUS. Mette Larsen sluttede af med at fremhæve, at Københavns kommune ansætter mange antropologer i deres afdelinger. Måske kunne man kigge nærmere på, hvorfor dette er tilfældet, og hvorfor det samme ikke gør sig gældende i andre kommuner. Ad 7) Eventuelt Næste møde i aftagerpanelet er tirsdag d. 18. november 2014, kl