Bygningers fugtisolering SBI-ANVISNING 178. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT ~..., ...,...,...,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygningers fugtisolering SBI-ANVISNING 178. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1993 ... ~..., ...,...,..., ... ..."

Transkript

1 Bygningers fugtisolering SBI-ANVISNING 178. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT , ,...,...,

2 Bygningers fugtisolering

3 BYGNINGERS FUGTISOLERING NILS ERIK ANDERSEN GEORG CHRISTENSEN FLEMING NIELSEN SBI-ANVISNING 178. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1993

4 SRI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering, udførelse, drift og vedligehold af bygninger og bebyggelser. Indhold SBI-publikationer udgives i følgende serier: Anvisninger, Rapporter, Meddelelser, Byplanlægning og Beton. Publikationerne fås gennem boghandelen eller ved at tegne et SBI-abonnement. Instituttets årsberetning og publikationskatalog er gratis og kan rekvireres fra SBI. SBI-abonnement er en rabatordning med mange fordele for dem, der vil sikre sig løbende orientering om væsentlige udgivelser inden for byggeforskningsområdet. Ring til SBI og hør nærmere. ISBN ISSN Pris: Kr. 125,00 ink!. 25 pct. moms. Oplag: Tegninger: Annette Juul Muusfeldt og Bente Pedersen. Omslag: Henning Holmsted. Tryk: Dyva Bogtryk, Glostrup. Statens Byggeforskningsinstitut, Postboks 119, 2970 Hørsholm. Telefon Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBI-anvisning 178: Bygningers jugtisolering Forord... side 6 Fugt/ære... 7 Fugt i luft... 7 Luftens fugtindhold... 8 Udeklima Indeklima Overfladekondens Fugt i byggematerialer Fugtligevægt Dimensionsændringer af træ Diffusion Fugtmåling Måling af relativ luftfugtighed Måling af fugtindhold i byggematerialer Fugt i bygninger Grundfugt Nedbør Luftfugt og kondensation.... Luftfugt og ventilation.... Udtørring af byggefugt.... Fugt og kældre.... Renovering af fugtige kældre..... Fugt og krybekældre.... Fugt og terræn dæk.... Fugt og ydervægge Fugt og vinduer.... Fugt og tage Litteratur

5 Forord Fugtlære I bygningsreglementerne foreskrives, at bygninger skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at fugtskader undgås. Denne anvisning giver eksempler på, hvorledes konstruktioner kan udformes fugtsikre. Desuden indeholder den grundlæggende viden om luftfugtighed, materialernes fugtligevægtstilstand og beregning af fugttransport, således at læseren sættes i stand til at bedømme også andre konstruktionsudformninger end de viste, samt til at foreslå udbedring af konstaterede fugtskader. Anvisningen afløser SBI-anvisning 139:»Bygningers fugtisolering«, der udkom i SBI har i forbindelse med revisionen af anvisningen været i kontakt med en række fagfolk fra byggeindustrien og SOFUS-BYG og vil i den anledning gerne rette en tak til de mange, der er fremkommet med kommentarer og forslag til ændringer. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Materialer og Konstruktioner, juni 1993 Georg Christensen, forskningschef Fugt i udeluft Fugt i indeluft Fugt i luft Den atmosfæriske luft, som omgiver os, indeholder altid mere eller mindre fugt i form af usynlig vanddamp. Vanddampen tilføres luften ved fordampning fra hav, søer, fugtig jord og planter. Når jordens atmosfære ikke til stadighed er mættet med vanddamp, selv ikke over havene, skyldes det temperaturforholdene i atmosfæren. Når luft stiger til vejrs, afkøles den, hvorved vanddampen fortættes og danner skyer, og en del vanddamp falder som nedbør. Når solen opvarmer jordoverfladen, fordamper der igen vand, som føres til vejrs, afkøles og igen falder som nedbør. Dette kredsløb foregår til stadighed, drevet af solstrålingen. Fugtindholdet i luften inde i vore bygninger bestemmes af fugtindholdet i den atmosfæriske luft, som vi ventilerer vore bygninger med, samt af de ekstra fugtmængder, vi tilfører i form af fugt fra fx udånding og tøjtørring. Især om vinteren vil fugtindholdet i indeluften derfor normalt ligge væsentligt over fugtindholdet i udeluften. Om sommeren - med åbne vinduer - vil fugtindholdet i luften være nær det samme ude og inde. Når fugtindholdet er større inde end ude, vil der være en tendens til, at vanddampmolekylerne søger indefra ud mod det fri gennem bygningens konstruktioner, og det indebærer en risiko for, hvis der er temperaturfald gennem konstruktionen, at vanddamp vil kunne samle sig som kondensvand og forårsage fugtskader. Et væsentligt element i fugtlæren er de fysiske love for luftens evne til at indeholde og til at afgive vanddamp. Det grundlæggende forhold er, at luft ved en given temperatur kun kan indeholde en begrænset mængde vanddamp, samt at luften kan indeholde større mængder vanddamp jo højere temperaturen er. Denne fysiske sammenhæng fremgår af det såkaldte vanddampdiagram, som omtales i det følgende. 6 7

6 Vanddampdiagram Relativ luftfugtighed RF Luftens fugtindhold Ved forsøg har man fundet det størst mulige vanddampindhold for luft ved forskellige temperaturer. Resultatet af forsøgene kan optegnes i et vanddampdiagram. Se figur 1, den øverste kurve mærket 100 pet. RE Det fremgår af diagrammet, at ved O C kan 1 m 3 luft indeholde ca. 4,5 g vanddamp, medens den ved fx 20 C kan indeholde ca. 17,5 g vanddamp. Ude- og indeluften indeholder så godt som aldrig den størst mulige mængde vanddamp. Kun i tåge og regnvejr er udeluften mættet med vanddamp. Hvis luft ved 20 C kun indeholder ca. 9 g, altså 50 pct. af det maksimale, siger man, at den relative luftfugtighed er 50 pet. Indeholder luften 13 g vanddamp pr. m 3, stadig ved 20 C, er den relative luftfugtighed tilsvarende 75 pet. Det er den relative luftfugtighed, der angiver, hvor»fugtig«luften er, og hvor fugtig den føles. Den relative luftfugtighed forkortes RE Vanddamp diagrammet viser vanddampindholdet ved varierende temperatur og RE Hvert punkt i området op til Temperatur ("C), Fugtindhold (g/m 3 ) og RF (pct.) den øverste kurve svarer til luft med en bestemt temperatur ("C), et bestemt fugtindhold (g/m 3 ) og en bestemt RF (pct.). Hvis man kender to af disse størrelser, kan den tredje aflæses af diagr'lmmet. Hvis man eksempelvis har målt temperaturen til 20 C og RF til 50 pct., kan man aflæse i diagrammet, at vanddampindholdet er 9 g pr. m 3 Når man foretrækker at angive den relative luftfugtighed i stedet for den absolutte (g/m 3 ) er det, dels fordi den relative luftfugtighed er lettere at måle, dels fordi det er den relative luftfugtighed, der er bestemmende for byggematerialers vandindhold, således som det vil blive omtalt senere. På et vanddampdiagram kan det ses, at såfremt luft med given temperatur og given relativ luftfugtighed opvarmes uden tilførsel af yderligere vanddamp, vil den relative luftfugtighed falde - svarende til at gå til højre i diagrammet, se figur 2. Omvendt vil afkøling af luft med et givet indhold af vanddamp bevirke, at den relative luftfugtighed stiger - man går til venstre i diagrammet. Fortsættes afkølingen, stiger den relative luftfugtighed, indtil den når 100 pet. Den temperatur, Gram vand pr. m 3 1uft Gram vand pr. m 3 luft e Figur 1. Vanddampdiagram. Den øverste kurve viser det størst mulige vanddampindhold i g pr. m 3 luft ved forskellige temperatum; svarende til 100 pct. relativ luftfugtighed (RF). På diagrammet kan luftens vanddampindhold aflæses ved varierende temperatur og henholdsvis 25, 50, 75 og 100 pct. RR Diagrammet findes i stort mål som udfoldningsark på indersiden af bageste omslag. Figur 2. Pilene i dette vanddampdiagram illustrere!; hvordan den relative luftfugtighed, RF, falder ved opvarmning og stiger ved afkøling. Hvis luft ved for eksempel 13 C og 50 pct. RF opvarmes til 21 0e, falder RF til 30 pct. Når den samme luft afkøles til 6 0e, stiger RF til 80 pct. 8 9

7 Dugpunkttemperatur Gram vand pr. m 3 1uft ) f<f v QV _ _+00,f V 15 / V RF kan Ikke over- V /./ / stige 100 pct. C/er afgives vand /"./' /' e Figur 3. De videre konsekvenser af afkøling af luften i figur 2. Når luften, der oprindelig var 13 e og havde en RF på 50 pct., afkøles, stiger RF, indtil dugpunktet nås ved ca.3 e. De 5,5 g vanddamp pr. m3 luft, der ved 13 e svarer til 50 pct. RF, svarer ved 3 e til 100 pct. RF. Hvis luften afkøles yderligere, fx ned til O 0e, kan den kun indeholde ca. 4,5 g vanddamp pr. m 3, og 1 g udskilles da som vand. hvor den relative luftfugtighed har nået 100 pet., kaldes dugpunkttemperaturen eller blot dugpunktet, og den aflæses på diagrammets x-akse lodret under skæringspunktet, se figur 3. Afkøles længere ned end til dugpunktet, udskilles vand, idet luften kun kan indeholde den vanddampmængde, der svarer til RF = 100 pct. / 17 7 V. II l"!l I-t I-t-+-t-+-I--l-+-t Aug. Juli/',/ _riitz ,1-+-+ Juni"? r- I-t-++-+-t-+-t-+-I I-t-++--+Sept. j < V...-: I;;i"'h..o.A"./ /' V./ v '" ->X I I I--l I--l-+-+-+Okt. Maj /' 1::;;;0 f-f- :::1:/ /' "/ I ""' I-+-++-I--l-+-+- D /' Apr. /' _... I Jan.;p Febr. Mar '-..., """.- - I OQc "I _5' O' 10' 15' Luftens temperatur, e 20' 25' Figur 4. Udeluftens temperatur, vanddampindhold og den relative fugtighed RF varierer gennem hele året inden for det område, som er begrænset af den øverste kurve i vanddampdiagrammet og den kraftige linie. Diagrammet er udført på basis af meteorologiske observationer hver time døgnet rundt i en 15 års periode. 99 pct. af de målte timeværdier ligger i det viste område. De vandrette streger angiver de gennemsnitlige variationer i udeluftens temperatur og RF i løbet af et døgn i hver af årets månedel: Se også figur 5. I I 30' Luftfugtigheden varierer med årstiden Udeklima Luftens fugtighed varierer med årstiden. Normalt indeholder udeluften om sommeren omkring 10 g vanddamp pr. m 3, svarende til en gennemsnitlig relativ luftfugtighed på ca. 75 pet. Om vinteren er det absolutte vanddampindhold lavt, kun ca. 5 g pr. m 3, men den relative luftfugtighed er høj, gennemsnitlig omkring 90 pet. På figur 4 ses det område, inden for hvilket ude klimaet varierer døgnet rundt i løbet af et år, indtegnet på vanddampdiagrammet. Også de gennemsnitlige variationer inden for et døgn i hver af årets måneder er vist. Luftfugtigheden varierer i døgnet Vejrets indflydelse Gennemsnitstal for et år eller for en måned dækker over store daglige variationer. Når temperaturen stiger om dagen, falder den relative luftfugtighed, og om sommeren er den ofte nede omkring 50 pct. midt på dagen. Når temperaturen falder om natten, stiger den relative luftfugtighed og når ofte 100 pet., så der dannes dug og måske tåge. Det sker især i klart vejr uden skydække til at hæmme varmeudstrålingen fra jordoverfladen til rummet. Figur 5 viser de store ændringer, som sker i udeluftens temperatur og relative fugtighed i løbet af et sommerdøgn med skyfri himmel. I varmt og fugtigt sommervejr kan luftens fugtindhold være op til 15 g/m3, men efter passage af en koldfront kan fugtindholdet falde til fx 8 g/m

8 Indeluften tilføres fugt 12 Dug pet.rf 75 ", ,/' V Dug,// Temperatur " CO \, h 15 \ \ "'-Reltiv/ \, \ I. \! luftfugtighed, 50 I, I, I " ,;11' 25 Nat I... Dag KI Figur 5, I et sommerdøgn med skyfrit vejr varierer temperaturen ofte fra 20 C om dagen til 5 C om natten. Indenfor samme døgn er luftfugtigheden lige ved 100 pct. RF om natten, men falder til fx 50 pct. ved middagstid. Grunden til den store variation i relativ luftfugtighed er, at luftens absolutte vanddampindhold er næsten konstant døgnet rundt. Indeklima Udeluftens indhold af vanddamp er som nævnt lavt om vinteren. Når den kolde luft føres ind i opvarmede rum, opvarmes den, og den relative luftfugtighed falder derfor kraftigt, som det kan aflæses på vanddampdiagrammet i figur 6. Imidlertid tilføres indeluften vanddamp fra personer og planter og måske også fra madlavning, vask osv. I vintermånederne når indeluften herved en tilstand, hvor den relative fugtighed normalt er mellem 30 og 50 pet. Luften i et opvarmet, beboet rum vil således indeholde mere vanddamp end udeluften. Dette forhold er afgørende for forståelsen af hvorledes bygningskonstruktioner skal opbygges. Det betyder også, at udluftning altid fjerner vanddamp fra rummet, selv i regnvejr. Figur 7 viser den gennemsnitlige variation af luftfugtigheden ude og inde gennem hele året Gram vand pr. m 3 luft ' -5' O' 5' 10' 15' 20' 25' 'C Figur 6. Når den kolde udeluft om vinteren - her vist med 90 pct. RF og et vandindhold på 5 g PI: m 3 - kommer ind i et opvarmet rum, falder den relative luftfugtighed kraftigt. Samtidig tilføres der vanddamp fra personel; planter m.m. Hvis RF bliver høj, stiger dugpunkttemperaturen, og der bliver risiko for kondens på vinduer og uisolerede ydervægge. Gram vand pr. m 3 luft r--- r "'- i" J. J '1' V- I-- RF, pet...."'..., I-, 60 g/m 3 inde,,," / , I " ""'"... -" /:'l--' -...,,, " V '- V g/m3u """ ' / Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Figur 7. TYpisk variation af den relative luftfugtighed ude og inde gennem året. Den relativefugtighed inde er højest fra august til oktobel; lavest fra december til marts. Det er forudsat, at fugttilførslen indendørs medfører et vanddampindhold, som er 3 g pr. m 3 højere inde end ude, dog ikke i sommermånederne, hvor der luftes mere ud end resten af året. Indetemperaturen er regnet til 23 C i juli og august, 22 C ijuni og september, og 20 C resten afåret. 13

9 Luftskifte er nødvendigt I et tæt tillukket rum, hvori der opholder sig mennesker, vil luften hurtigt blive mættet med vanddamp, og der vil opstå kondensproblemer. Det er derfor nødvendigt med et vist luftskifte for at holde den relative luftfugtighed nede på et acceptabelt niveau. Et luftskifte på omkring Y2 gang (rumfanget) i timen vil normalt være passende i boliger, se figur 8 og 9. Hvis luftskiftet er stort og fugttilførslen ringe, kan den relative luftfugtighed blive lav, i frostperioder endda under 20 pet. Et anbefalet tal for luftskifte er 7 lis pr. person, hvad der svarer til 25 m 3 Ih pr. person. Da en person afgiver ca. 50 g vanddamp i timen, vil der altså blive tilført luften 2 g/m 3 PC'\: 75\ f _---l o Luftskifte, m 3 /h Figur 9. Relativ lujtjugtighed som junktion aj lujtskiftet. Kurven el' beregnetjor en almindelig bolig på 200 InJog i øvrigt med udelujt og jugttiljørsel som anjørt i jigur 8. Hvis lujtskiftet reduceres til under 0,5 gange (rumjanget) i timen, stigerlujtfugtigheden krajtigt, og del' vil hurtigt opstå kondens på vinduer og ydervægge og herved mulighed jor mugdannelse. Ved et lujtskifte på 2 gange i timen nærmer lujtfugtigheden sig de 29 pct. RF, som svarer til tilstanden udenjugttiljørsel, dvs. at udelujf med et vanddampindhold på 5 g PI: m 3 opvarmes til 20 e Overfladekondens Figur 8. Fugttiljørsel og nødvendigt lujtskifte. Hvis rumlujten el' 20 C med 50 pct. RF, indeholder den ca. 9 g pr. m3. Hvis udelujten indeholder 5 g vand pr. m 3, fjernes del' altså 4 g vandjor hver m 3 indelujt, del' udskiftes med udelujt. En jamilie på 4 personel' tiljører rumlujten ca. 10 l (= g) vand i døgnet. Foratfjerne dette skal lujtskiftetaltså være 10000:4 = 2500 m3 pr. døgn eller ca. 100 m 3 pr. time. El' boligen 80 m 2 med rumhøjde 2,5 m, i alt 200 m 3, skallujten altså udskiftes på to timer. Lujtskiftet skal med andre ord være lj2 gang i timen. Erlujtskiftet kun lj4 gang i timen, svarende til 50 m 3 udskiftet lujt pr. time, vil del' indtræde balance mellem lujtfugtighed ude og inde ved ca. 75 pct. RF (= 13 g vand pr. m 3 indelujt ved 20 C), hvilket el' uacceptabelt. Dug på vinduesruder I et rum med en høj relativ luftfugtighed vil der være stor risiko for, at luften lokalt - fx på vindues rud er eller på en dårligt isoleret ydervæg - afkøles til under dugpunkttemperaturen med det resultat, at der kondenserer vanddamp på den kolde flade. Kondensproblemer opstår naturligvis mest under vinterforhold, hvor der derfor er et særligt behov for et rigeligt luftskifte for at holde luftens fugtindhold lavt. Da vinduesruderne i et rum sædvanligvis er det koldeste sted i rummet, kan man i praksis bruge den regel, at der skal udluftes så meget, at vinduer med to lag glas ikke dugger. Se figur

10 Uisoleret -anno 1925 O C Isoleret loc 20 C 14 C 14 C I 20 C 15 II l/wc 20 C 10./ Støvansamling og fare 5 VI for kondensation bag billeder og møbler f- 0 O C -- f C 20 C 19 C 15 / 10 f-- 5 V 0 o c L Ude / Inde Figur 11. Overfladetemperaturer og temperaturfald om vinteren gennem en massiv ydervæg af teglsten og gennem en 35 cm hul, isoleret ydervæg af teglsten. En hul mur uden hulmursisolering har praktisk taget sanune indvendige overfladetemperatur som den massive mur, og det betydel; at der erfarefor kondensation, især bag vedfx billeder og møbler. Figur 10. For rumluft med 20 e og 50 pct. RF er dugpunkttemperaturen 9 0e, sefigur 6. Dette betyder, at der om vinteren med sikkerhed vil konllne dug på et vindue med enkeltglas, idet glassets temperatur er 7 e ved udetemperatur O 0e. Også på en tolags termorude vil der være begyndende dugdannelse ved en relativ luftfugtighed på omkring 50 pct. Ganske vist kan man beregne temperaturen på det indvendige glas til 11 0e, men der er en så kraftig kuldebro ved termorudens kanter, at temperaturen her er nogle grader lavere. Påfigur 6 ses også, at såfremt RF er 75 pct., er dugpunkttemperaturen 16 e, hvilket indebærer, at der er risiko for kondens på en uisoleret ydervæg. Kondens på vægge Den indvendige overflade af en varmeisoleret ydervæg har en temperatur, som kun ligger l-2 e under rumtemperaturen, og der vil derfor under normale omstændigheder aldrig kunne opstå kondensation på en godt isoleret ydervæg. På den indvendige overflade af en dårligt isoleret ydervæg kan der derimod let være en temperatur, som ligger 5-6 e under rumtemperaturen, og hermed er der risiko for kondensation. Se figur 11. Er der først kondensation på vægoverfladen, suges vandet ind i væggen, hvorved dens isoleringsevne forringes, og væggen bliver endnu koldere med yderligere kondensdanneise til følge. Man er altså inde i en selvforstærkende proces, der kun kan standses ved en kraftig forøgelse af ventilationen og eventuelt også en forøgelse af rumtemperaturen, eller ved isolering af væggen

11 Ingen porer 00 o o o c o DC ) O O Co> '" o Lukkede hulrum 00 o O o Go o o o o ( o o o 00 0 o Figur 12. Til venstre et materiale uden porel; fx metal. I midten et materiale med lukkede pare!; fx skumglas. Til højre et materiale med åbne porer. Til den sidste kategori hører de fleste almindelige byggematerialer. Figur 13. Træ, tegl og beton er gennemkrydset af et system afparer eller kapillarer, hvorigennem vand kan trækkes ind i materialet ved kapillarsugning. Desuden kan vanddamp vandre ind i de fineste porer, hvor det bindes som vand, så porerne er vandfyldte, selv når materialet forekommer at være tørt. Både opsugning og udtørring sker desto hurtigere, jo grovere materialets porer er. Tætte materialer Porøse materialer Kapillarsugende materialer Fugt i byggematerialer Metaller, glas og mange stenarter er helt tætte, så der ikke kan trænge vand eller vanddamp ind i dem. Men de fleste byggematerialer er porøse, dvs. at de indholder et system af porer eller hulrum af forskellig karakter. I langt de fleste porøse materialer danner porerne et sammenhængende kanalsystem, som er mere eller mindre gennemtrængeligt for luft og vanddamp og også for vand, se figur 12. I tørt materiale er porerne luftfyldte, og luften i porerne har samme vanddampindhold, dvs. samme relative luftfugtighed, som den omgivende luft. I vådt materiale er poresystemet mere eller mindre fyldt med vand, og den relative luftfugtighed er 100 pct. Nogle byggematerialer er født våde, fx beton og træ, og udtørringen er som bekendt en proces, som kan tage tid og give mange praktiske problemer i byggeriet. Derimod går det ofte særdeles hurtigt at gøre et tørt materiale vådt, idet vandet ligefrem suges ind i porerne eller kapillarerne (kapillarsugning eller hårrørsvirkning). Materialet siges at være kapillarsugende, se figur 13. Når fx enden af en mursten dyppes i vand, varer det ikke længe, før hele stenen er trukket fuld af vand. Kapillarsugningen går hurtigere, jo grovere porerne er, men til gengæld er den kapillare stighøjde størst for de finere porer. Kapillarbrydende materialer Fugtligevægtskurve Materialer kaldes kapillarbrydende, hvis de ikke er i stand til at suge vand. Det kan enten være materialer med meget grove porer, fx et lag ærtes ten eller singels, hvor stenene vel at mærke ikke må være sugende i sig selv, eller det kan være finporede materialer, som er gjort vandafvisende, fx mineraluld og skumplastprodukter med lukkede porer. Endelig er helt tætte materialer som metaller, glas og plastfolie kapillarbrydende. Sand er derimod ikke kapillarbrydende. Som grov regel kan man regne med, at kornstørrelsen skal være mindst 4 mm og lagtykkelsen 150 mm, for at vasket stenmateriale med rimelig sikkerhed kan forventes at være kapillarbrydende. I Dansk Ingeniørforenings norm for dræning af bygværker, DS 436, er nærmere defineret kravene til kapillarbrydende materialer. Fugtligevægt Porøse materialer indeholder vand, selv når de umiddelbart forekommer at være tørre. Vandindholdet afhænger af den omgivende lufts relative fugtighed og af materialets porestruktur. Porøse materialer vil optage eller afgive fugt, indtil de når en ligevægtstilstand med den omgivende lufts fugtindhold. Kurver, der viser materialers vandindhold i ligevægt med luft af forskellig relativ fugtighed, kaldes fugtligevægtskurver el

12 30 Sorptionskurver 1 kg træ 1 kg beton 20 en ru >.8 10 : "O C <Il > o Beton Tegl (l- O Pet. RF g vand, 50 pet. RF 50 g vand, 97 pet. RF 1 kg træ 1 kg beton Figur 14. Fugtligevægtskurver (sorptionskurver) for træ, beton og tegl. Den øverste kurve viser, at i luft med 50 pct. RF vil træ få et vandindhold på 10 pct., fx træ indendørs om sommeren. Træ indendørs om vinteren i opvarmede rum får et vandindhold på ca. 8 pct., når luftfugtigheden falder til omkring 30 pct. RF. Opbevares træ udendørs under tag, får det om sommeren et vandindhold på 15 pct. - svarende til 75 pct. RF - og om vinteren er vandindholdet i træ ca. 20 pct. - svarende til 90 pct. RF. Et vandindhold i træ på 20 pct. erpå glænsen for svampevækst, men faren modvirkes dog af vinterens lave temperaturel: Hvis træ el' udsat fol' regn, kan vand blive trukket ind ved kapillarsugning, og vandindholdet kan da blive langt større end svarende til 100 pct. RF. Bemærk, at da træets fugtindhold angives i pct. af træets tøl'vægt, kan fugtindholdet blive over 100 pct. - op til omkring 200 pct. afhængig af træsorten. ler sorptionskurver, se figur 14. Et materiales vandindhold angiver vægten af det optagne vand i procent af materialets tørvægt. Et materiale med lille rumvægt kan således meget vel indeholde mere end 100 pct. vand - træ fx op til ca. 200 pct. Træ indeholder mere vand end tegl ved en given relativ luftfugtighed, se figur 14. Det skyldes, at tegl i overvejende grad har grove porer, medens træ både har mange grove porer - cellerne i træet - og utallige fine porer i cellernes vægge, hvilket alt i alt giver en meget stor indre overflade, hvortil fugten kan bindes (adsorberes). Desuden er de fineste porer helt vandfyldte ved høj relativ luftfugtighed på grund af såkaldt kapillarkondensation. 130 g vand, 70 pet. RF 20 g vand, 70 pet. RF Figur 15. Eksperiment til illustration affugtligevægt. øverst: 1 en plasticpose anbringes en tlæklods med tørvægt 1 kg og vandindhold 100 g (10 pct.). Posen el' diffusionstæt og rummer desuden 1 liter luft, som ved 20 C maksimalt kan indeholde 0,017 g vand. Sorptionskurven figur 14 visel; at træets vandindhold svarer til 50 pct. RF. Denne luftfugtighed nås hurtigt, ved at træet afgiver eller modtager en minimal vandmængde til eller fra luften. Nu anbringes også en betonklods med tørvægt 1 kg og vandindhold 50 g (5 pet.) i posen. Sorptionskurven visel; at betonen vil afgive fugt til luften, således at RF stiger op mod 97 pct. Nederst: Da betonen afgiverfugt, vil træet nu optagefugt, og denne fugtvandring vil fortsætte, indtil ligevægt indtræder, når begge materialers vandindhold svarer til luft med samme RF. Det sker ved ca. 70 pct. RF, hvor vandindholdet i træ er 13 pct. og i beton 2 pct. I alt flyttes 30 g vand fra beton til træ. Eksemplet illustrerel; hvad del' sker, når et trægulv lægges oven på en ikke udtørret beton uden fugtspærre

13 Udtørring I mange tilfælde kan materialer komme til at indeholde væsentlig mere vand, end hvis de var i ligevægtstilstand med den omgivende lufts fugtighed. Det kan skyldes nedbør og kondensation, eller at der er tilført vand under byggeprocessen. Udtørring bringer vandindholdet ned mod ligevægtstilstand med den omgivende luft. Den hastighed, hvormed udtørring kan ske, afhænger af den omgivende lufts temperatur og fugtindhold og derved af udluftningen. Den drivende kraft ved udtørringen er forskellen mellem vanddampindholdet i den omgivende luft og i luften inde i materialets porer. Varm, tør luft kan optage ganske store vandmængder fra våde materialer. Fjernes denne luft derefter ved ventilation og erstattes af ny, varm og tør luft, vil udtørringen blive fremskyndet. Dette betyder, at der til udtørring af byggefugt ikke alene kræves varme, men i lige så høj grad udluftning. Se figur 16. Fugtstødpude Udtørringen vil gå hurtigst til at begynde med. På et givet tidspunkt nås imidlertid en grænse, hvor de yderste lag i materialet er tørret så meget, at vandet ikke mere kan trækkes frem til ovel fladen ved kapillarsugning. Et eksempel herpå er hvidtør beton. Fortsat udtørring må foregå ved, at vandet fordamper inde i materialet og vandrer (diffunderer) ud gennem porerne i form af vanddamp. Se figur 17. Denne sidste del af udtørringsprocessen sker kun langsomt - for visse materialer over et åremål. Porøse materialers evne til at optage fugt fra relativ fugtig luft og til at afgive fugt til relativ tør luft betyder, at de virker som fugtstødpude, og det giver i mange tilfælde en fordelagtig regulering af luftfugtigheden. Materialerne kan for eksempel virke dæmpende på luftfugtigheden i et lokale, hvor der midlertidigt fordamper en større mængde vand ved, at mange mennesker forsamles. Et tilsvarende fænomen er den regulering af rumtemperaturen, som finder sted i lokaler, som be- Pet. vand Udtørring kræver rvand fordamper hurtigt Vand fordamper langsomt pga. 'aogwm dhf,,'o", m"oc"'7 f _ LigeVæ,gtsti7;ls;tta;n;ctd===========... l.iase fase..... Tid Figur 16. Udtørring af byggefugt sker ved kombination af opvarmning og udluftning. Den varme luft optager vandfra de våde materialer og bliverdervedfugtig. Når denfugtige luftfjernes ved ventilation og erstattes af ny luft, som opvarmes, fortsætter fugtafgivelsen. Til udtørring benyttes også kondenstørring og absorptionstørring, se side Figur 17. Udtørring af vådt materiale.!første fase sker der en kraftig fordampningfra overfladen. På et tidspunkt er de yderste lag i materialet tørret så meget, at vand ikke længere trækkes frem til ove/fladen ved kapillarsugning. I anden fase er fordampningen langsom, da vandet skal diffundere ud gennem materialets porer i form af vanddamp

14 A. Træsammerhus: kg træ -100m 3 luft B. grænses af tunge materialer med stor varmeakkumulation, idet disse materialer virker som varmestødpude. I visse tilfælde kan porøse materialers evne til at optage fugt dog få en ugunstig virkning på luftfugtigheden, se figur C,75pct.RF 20 C, 75pct.RF!/ vand itræ 20 C,50pct.RF ca. 50 liter frigives ved udtørringen + ca. 50 liter vand Ur:J\Sf3r5J Dimensionsændringer af træ Svingninger i træets vandindhold bevirker, at det svinder eller udvider sig mærkbart. En forandring af vandindholdet fra 8 pet. om vinteren (rumluft med 30 pet. RF) til 12 pet. om sommeren (rumluft med 60 pet. RF) medfører dimensionsændringer på omkring 1 pct. i tværretningen for gran. Træ i et nyopført hus kan ændre dimension betydelig kraftigere, hvis det bringes ind i huset, inden dette er lukket og rimeligt tørt. Se figur 19 og 20. Figur 18. TI'æ somfugtstødpude. I et koldt sommerhus vil træværket om vinteren måske have optaget 15 pct. vand, svarende til 75 pct. RF i rumluften (A i vanddampdiagrammet nedenfor). Varmes huset nu op til 20 0e, vil luftens fugtindhold stige fra 4 til 13 g vand pr. m 3, idet træet vil søge at opretholde 75 pct. RF i rumluften (B). En så høj relativ fugtighed om vinteren vil give kondens på vinduer etc., da dugpunktet er omkring 15 e. Fordampningen fra træet vil nu fortsætte, indtil træværket er tørret ned til IO pct. vandindhold. Da derfrigives en meget stor vandmængde ved træets udtørring, kan der gå flere ugel; før den endelige ligevægtstilstand indtrædel: Der må altså luftes kraftigt ud ved et vinterbesøg i sommerhuset. Gram vand pr. m 3 luft A '2-6?G\' C Tral's dimensionsændringer (gran, middeltal af radial og tangential bevægelse) l t5 D- a) ({)!I 1/ ID 'O.:; 'O 1 :::J 1 '/ /r././ / (() ::J.!:: 2 - / _1:: o E Ci)(D o. ae: >- E-g E a >.- (J)'- Z = / o D- / 1 '6.:; e: (J) 2 j pet. RF Figur 19. Dimensionsændringer af træ som følge af varierende luftfugtighed. Det samlede svind fra frisk træ til stuetørt træ er 3-4 pct. for gran. De årlige variationer fra sommer til vinter er ca. 1 pct. af bredden. Vådt træ kan ret hurtigt tørres ned til et vandindhold på 30 pct. Denneførste udtørring kræver store mængder frisk luft, og den sker som regel inden huset er lukket. Udtørring til ligevægt kan for bjælker tage omkring et år, og uheldigvis er det netop under sidste del af udtørringen, at træet svinder mest. Et gulv på bjælker er ofte sunket 5-10 mm, når huset er et år gammelt

15 \ \ \ Pet. vand (af tørvægt) II I o mm planke "" Udtørring af træ ved 20 C og 30 pet.rf "-... ',:]bræt 210O-;fO døgn Figur 20. Udtørrings forløb for træ. Udtørringshastigheden afhænger meget af træets dimensione!: Af de to kurver fremgå!; at et bræt nærmer sig fugtligevægt i løbet af et par uger, men at en planke skal have et pal' måneder fol' at nå samme tilstand. Guvbrædder og træ til inventar leveres tørret ned til det endeligefugtindhold. Men hvisfx et trægulv lægges, inden huset el' rimeligt tørt, kan man risikere, at træetfugtes op og udvider sig så stærkt, at gulvet buler op eller deformeres på anden måde. Måling af vanddamp diffusion Diffusion Vanddampmolekyler bevæger sig frit i luften og har en tendens til at fordele sig jævnt, således at der er lige meget vanddamp pr. m 3 overalt. Dette foregår, selvom luften står stille, og det foregår også i den luft, som befinder sig inde i materialers porer. Denne form for dampvandring kaldes diffusion. Diffusionen er langsommere i materialer end i fri luft. Anbringes et materiale som skillevæg mellem to rum med forskelligt vanddampindhold i luften, vil vanddampen diffundere gennem materialet (porerne), og man kan måle, hvor meget vanddamp der vandrer gennem materialet i et givet tidsrum. I praksis foregår målingen på den måde, at materialet anbringes som låg på en metaldåse, hvor der inden i dåsen holdes et klima (fx ved at der står vand i bunden af dåsen) og uden for dåsen et andet klima (fx ved at dåsen anbringes i et rum med en bestemt temperatur og en bestemt relativ luftfugtighed, et såkaldt klimarum). Derefter vejes dåsen med mellemrum, og det kan således konstateres, hvor mange gram vand der er vandret op gennem materialeprøven pr. tidsenhed. Se figur 21. Krumning af træbjælker 26 Gulv- og tagbjælker af træ kan krumme som følge af forskel i fugtindhold i over- og underside af bjælkerne. Krumning forkommer først og fremmest, når bjælkerne er omgivet af isoleringsmateriale i hele bjælkehøjden og under vinterforhold. Den kolde del af bjælkerne vil få et vandindhold på ca. 15 pct., svarende til ligevægt med udeluftens RF, og den varme del vil få et vandindhold på ca. 10 pct., svarende til ligevægt med RF inde ved dampspærren. Som et eksempel kan nævnes, at en tagbjælke med spændvidde 4 m og bjælkehøjde 200 mm vil kunne få en krumning opad på ca. 15 mm. Bjælker over kryberum vil krumme nedad. Sådanne fugtbetingede krumninger vil kunne undgås, hvis bjælkerne ligger helt på den ene eller den anden side af det varmeisolerende lag. Også i konstruktioner med vægstolper af træ og med træbaseret plademateriale kan der opstå krumning som følge af forskel i fugtindholdet på de to sider. Figur2l. Målingafvanddampdiffusion. Materialet, hvis vanddampgennemtrængelighed skal måles, anbringes som låg på en metaldåse. I dåsens bund er vand, således at RF inde i dåsen er 100 pct. Dåsen anbringes i et klimarum med konstant temperatur og konstant RP,fx 50 pct. Med mellemrum vejes dåsen, så det kan konstateres, hvor mange gram vand, der er diffunderet op genne materialeprøven i et givet tidsrum. Denne metode betegnes»wet cup«-metoden og anvendes til måling på materialer, som anvendes udendørs (på den kolde side af konstruktionen). 27

16 Vanddampgennemtrængelighed og vanddampmodstandfor byggematerialer. Mange materia lers vanddampmodstand er mindre, jo større den relative luftfugtighed er. For materia- le' som normalt anvendes udendørs, er der de/for i tabellen angivet tal svarende til en høj RF, og for indendørs benyttede materialer er der angivet tal svarende til 50 pct. RF. Mere nøjagtige værdier for bestemte fabrikater må søges hos producenter eller forhandlere. Vanddampgennemtrængeligheden angives fx som antal gram vanddamp, der går gennem 1 m 2 af materialet (i en given tykkelse) pr. time, når forskellen i vanddampindholdet i luften på de to sider af materialet er 1 g/m 3 Herved fås enheden Vanddamp- modstand Vanddampgennemtrængelighed g/m 2 h ( med samme værdi som den tidligere enhed g/m 2 h) g/m 3 mmhg SI-enhed SI-enhed I SI-systemet angives et materiales vanddampgennemtræn- gelighed - også kaldet diffusionstallet - som det antal kg vanddamp, der pr. sekund passerer 1 m 2 Byggemateriale Tykkelse Z-værdi PAMmm værdi af materialet i en given tykkelse, når forskellen i vanddamppartialtrykket på de to sider af materialet er 1 pascal (Pa). Enheden bliver således: Uimprægneret pap I ,1 0,2 Kalk,nørtel IO I 0,5 l kg/m 2 s Gipsplade l 0,5 I Pa Stillestående luft ,9 0,5 Mineraluld, let ,9 0,5 Gennemtrængelighed for vanddamp varierer meget fra ma- KC-mørtel 10 I ,5 1 2 Træfiberplade, halv hård ,5 2 teriale til materiale. I tabellen på næste side er værdien angivet Tæppe med latexbagside I ,5 2 for en række byggematerialer. Letklinkerbeton ,5 2 Vanddamp- Ved fugttekniske beregninger benyttes som regel materia- Porebeton 100 0, ,3 l,s 3 Træfiberplade, hård 3,5 0, diffusions- Iernes vanddampmodstand - også kaldet diffusionsmod- 9 0,3 l,s 3 Asbestcementplade 5 0, modstand 9 0,3 l,s 3 standstal. Værdien for denne størrelse, som er den reciprokke Mineraluld, tung 100 0, ,3 1,5 af vanddampgennemtrængeligheden, er også angivet i tabel- Træfiberplade, asfaltimprægneret 13 0, ,3 l,s 3 Spånplade 13 0, len på næste side. 9 0,2 2,5 5 Træ 10 0, , I SI-systemet er enheden for vanddampmodstand: Tegl 100 0, , kg/m's g/m'h GPa g/m' ----pa g/m' kg/m's g/m'h Kalksandsten 100 0, , Linoleum 0, , Pa kg/m 2 s Vindtæt asfalt pap 0, , Skumplast, polystyren 100 0, , Beton 100 0, , For at opnå håndterlige størrelser anvendes ofte præfixet G (giga) = 1()'l, hvorved enheden bliver: Vinylgulvbelægning 0, , Polyethylenfolie 0,1 0, , Polyvinyliden fugtspærre 2 strygn. 0, , GPa kg/m 2 s Tagpap 0, , Specialmembraner 0, , Vanddampmodstand udtrykt med denne enhed kaldes ma- Metal, glas terialets Z-værdi. Malinger mv.: På basis af forskel i vanddampkoncentrationen (gram vand Kalkning ,5 pr. m 3 Olieemulsionsmaling ,5 luft) og tidsenheden 1 time fås følgende enhed for Cementpulvermaling ,5 vanddampmodstand: Silikatmaling I ,5 1 2 Kunstgummifacademaling I ,5 2 Plastmaling 0, ,2 2,5 5 g/m 3 (med samme værdi som den tidligere enhed mmhg) g/m 2 h g/m 2 h Alkydoliemaling 0, , Vanddampmodstand udtrykt med denne enhed har igennem mange år været kaldt materialets PAM-værdi. Chlorkautchukmaling 0, , Polyurethanlak 0, ,

17 Eksempel på beregning af vanddampdiffusion Hvor stor en mængde vand transporteres om vinteren pi: døgn gennem ydervæggene i et enfamiliehus? Huset forudsættes at have 100 m 2 ydervæg, og fugttransporten ønskes beregnet for ydervægge som hulmur af teglsten, henholdsvis som let konstruktion med dampspærre af plastfolie. I tabellen på forrige side findes følgende værdier for vanddampgennemtrængelighed: Ude O e A 20 0 e inde r----17gjm 3,-';:::.--8g/m3 50pct.RF ",,,'-«''''?-;''''''' r g/m mm tegl: 0,1 g/m 2 h g/m 3 0,1 mm plastfolie: 0,002 g/m 2 h g/m 3 For hulmuren bliver vanddampgennemtrængeligheden: 200 mm tegl: 0,05 g/m 2 h g/m 3 B 8g/m 3 50pct.RF 4g/m3 90pct.RF E>,"'",,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Diffusionstæt lag-:t r gjm 3 [F(Q)[Eu c Dampspærre Dampbremse Fugtspærre Kondensation som følge af diffusion Det antages, at luftens vanddampindhold er 5 g/m 3 ude og 10 g/m 3 inde i huset. Fugttransporten pr. døgn gennem 100 m 2 ydervæg bliver i de to tilfælde: med teglsten 0,05 (l0-5) = 600 g/døgn med plastfolie 0,002 (10-5) = 24 g/døgn Sammenlignet med de kg vand pr. døgn, som normalt antages at fordampe i en bolig, er det altså kun en forsvindende del, der vil kunne trænge ud gennem ydervæggene. Ordene dampspærre, dampbremse og fugtspærre anvendes ofte som synonymer. I denne anvisning benyttes dampspærre til at betegne en folie eller pap, som udover at forhindre diffusion også skal være lufttæt, dvs. at samlingerne mellem banerne ikke må tillade luftgennemstrømning. Fugtspærre benyttes til at betegne et lag, som udover at forhindre diffusion også skal sikre mod fugttranspoit ved kapillarsugning. I opvarmede bygninger er luftens vanddampindhold næsten altid større end udeluftens. Vanddampen i rumluften vil derfor søge at diffundere ud gennem de omgivende konstruktioner. Herved afkøles den, og den kondenserer, hvis den møder materialer, hvis temperatur er lavere end dugpunktet for luften det pågældende sted. Kondensationen er kraftigere, jo koldere det er udendørs. Diffusionstætte lag Figur 22. Diffusion af vanddamp gennem en homogen ydervæg, fx porebeton. Vanddampindholdet er sat til 4 g pr. m 3 (90 pct. RF) i det fri og 8 g pi: m3 (50 pct. RF) i rumluften. Med punkteret linie er vist det maksimale vanddampindhold ved de herskende temperaturet: A. Væggen uden diffusionstæt lag. Fri diffusion. B. Diffusionstæt lag på indersiden bremser vanddampen. e. Forkert konstruktion. Diffusionstæt lag på den kolde yderside bremser vanddampen, og mætningskoncentrationen nås. Der sker kondensation i væggen, som herved skades af fugt, og isoleringsevnen forringes. For at undgå kondens inde i en konstruktion anvendes ofte diffusionstætte lag på konstruktionens varme side, se figur 22. H vis et tag eller en ydervæg fejlagtigt har mere diffusionstætte lag udvendigt end indvendigt, opstår der kondensation om vinteren, se figur 22 nederst. Rumluftens vanddamp diffunderer ind i konstruktionen, men bremses ved det udvendige, tætte lag, hvor temperaturen er lav. For lagdelte konstruktioner, fx pladebeklædte skeletvægge, gælder at den ind

18 Beregningsprogrammer Fugts betydning for isoleringsevnen vendige side af væggen bør være mindst ti gange så diffusionstæt som den udvendige, dvs. at vanddampmodstanden skal være ti gange så stor indvendigt som udvendigt. Der findes i dag edb-programmer til samtidig beregning af fugt- og varmestrøm i konstruktioner. Som eksempel omtales nedenfor og i figur 23 resultatet af en beregning af fugtens bidrag til varmetransporten gennem en tagisolering af mineraluld. Varmetransmissionen gennem et isoleringsmateriale forøges, hvis der er fugt i isoleringen. Hvor meget afhænger bl.a. af, om isoleringsmaterialet er sugende eller vandafvisende og af materialets porøsitet. For mineraluld, som er vandafvisende og meget porøs, gælder, at eventuelt tilstedeværende vand vil fordampe fra den varme side af isoleringen og derefter kondensere på den kolde side, hvor vandet vil samles uden at kunne suges tilbage. Hvis fugten kan slippe videre ud, vil mineralulden tørre ud, fx i en hulmur. Hvis mineralulden derimod er lukket inde mellem to tætte lag, fx tagbelægning og dampspærre i en tagkonstruktion, vil varmestrømmen og dermed fugttransporten om sommeren skifte retning mellem dag og nat, således at vandet vil blive transporteret skiftevis op og ned. Den vandmængde, der kan transporteres i løbet af en dag eller en nat, er ca. 0,1 volumenprocent, hvilket medfører en fordobling af A-værdien. Imidlertid viser beregningerne, at vandtransporten i virkeligheden kun finder sted i sommermånederne, og derfor forøges det årlige varmet ab kun nogle få procent (se figur 23). c ej) Q "O N E.<: S E Ul Q) E ro > "O <Il o. o t "O <Il "O Q) z o Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt' Nav Dee Figur 23. Eksempel på beregning af fugtens bidrag til varmetransporten gennem en tagisolering af mineraluld i et uventileret tag. Kurverne viser de daglige opadrettede og nedadrettede varmestrømme. Om sommeren er der både op- og nedadrettede varmestrømme. De skraverede arealer svarer til den del afvarmestømmene, som skyldesfordampning. I beregningen erforudsat Ivolumenprocent vandindhold i isoleringen, og der er regnet timefor time ved anvendelse af referenceåret. Kurverne visel; at der ikke er noget bidrag til varmetransmissionen fra fugten om vinteren, idet fugten da er samlet i oversiden af isoleringen. Først i april og maj begynderfugten at deltage i varmetransmissionen, og i løbet af juni er al fugten»t1ykket«ned i bunden af isoleringen. Herefter er det kun den lille del af fugten, der kan diffundere op i løbet af natten, som kan drives ned igen af solen i formiddagstimerne. I septemberflyttesfugten så igen op til oversiden afisoleringen med øget varmetab i denne måned tilfølge. Det samlede resultat el; at fugtindholdet kun forøger det årlige varmeforbrug med nogle få procent i det foreliggende tilfælde. Beregningen er udført med regneprogrammet MATCH, der er udviklet af Carsten Rode

19 Fugtmåling Fjederværk med ventilator Ønsket om at måle fugt opstår, når man på forhånd vil sikre sig mod fugtskader i konstruktioner og materialer, eller når man vil kontrollere fugtforholdene, efter at en skade er opstået. Ofte kan problemet imidlertid bedømmes, uden at man foretager en eksakt måling. Optræder der fx kondensvand på vinduesruderne i en bygning, er det som regel uden videre klart, at luftfugtigheden er for høj, og at problemet sandsynligvis vil kunne løses ved bedre udluftning og eventuelt ved opvarmning. Fugtskader konstateres ofte ved, at der optræder fugtskjolder eller mug, og heller ikke i sådanne tilfælde er det nødvendigt at foretage egentlige fugtmålinger. Ofte kan fugten direkte ses og føles, eller dens virkninger er så synlige, at der kan træffes de fornødne forholdsregler, uden at fugtforholdene først undersøges ved måling. Fugtmåling kan være måling af luftens relative fugtighed eller måling af fugt i byggematerialer. Alle fugtmålinger kræver stor erfaring og øvelse for at give et pålideligt resultat. Måling af relativ luftfugtighed Tørt termometer Vådt termometer Håndtag Tørt termome Vådt termometer Figur 24. Aspirationspsykrometret til venstre anvendes til bestemmelse af luftens relative fugtighed. Nårforskellen mellem den tørre og den våde temperatur er målt på de to termometre, aflæses på en tabel den tilhørende relative fugtighed. Den fjederdrevne ventilator foroven sikre,; at luften passerer forbi følerne med en bestemt hastighed. Slyngpsykrometret til højre bruges efter samme princip til bestemmelse af luftens relative fugtighed, men luftens passageforbifølerne sker ved at hele psykrometret ligesom en skralde svinges rundt om håndtagets akse. Aspirationspsykrometer Relativ luftfugtighed kan måles med aspirationspsykrometer, slyngpsykrometer, hårhygrometer eller forskellige elektriske måleinstrumenter. Et aspirationspsykrometer (Assman psykrometer) består af to ens termometre, hver anbragt i et poleret metalrør til strålingsbeskyttelse, og af en lille ventilator, der kan trække en veldefineret luftstrøm forbi termometrene, se figur 24 til venstre. Det ene termometer er forsynet med en bomuldsstrømpe, der holdes fugtig med destilleret vand. Det våde termometer vil indstille sig på en værdi lavere end det tørre, fordi vandet fordamper, forbruger fordampningsvarme og derfor afkøler ter- Slyngpsykrometer mometret. Forskellen mellem temperaturerne på de to termometre har en nøje sammenhæng med luftens relative fugtighed, der kan findes i en tabel med de to målte temperaturer som indgang. Indstillingstiden for de to termometre er nogle minutter. Aspirationspsykrometret kan ved korrekt brug give en ret nøjagtig måling. Slyngpsykrometret fungerer efter samme princip som aspirationspsykrometret, blot fremkommer luftstrømmen forbi termometrene ved, at termometrene er anbragt i en holder, som svinges rundt i luften, se figur 24 til højre

20 Hårhygrometer Hygrograf Termohygrograf Et hårhygrometer bygger på det princip, at hår ændrer længde afhængigt af den omgivende lufts relative fugtighed. I hygrometret omsættes en hårharpes længdevariationer til en viser, som på en skala direkte angiver den relative luftfugtighed. I en hygrograf er viseren erstattet af en pen, som på papir registrerer variationerne i luftfugtigheden over en periode. I termohygrografen er hygrografen sammenbygget med en termograf, som registrerer temperatursvingningerne over perioden, se figur 25. Ved lave luftfugtigheder, mindre end 40 pct., forlænger hårene sig, når de som i hygrografen er udsat for træk, så det er nødvendigt at aflaste hårene, når instrumentet ikke er i brug. Elektriske luftfugtighedsmålere Længdeændringen forsvinder dog, når hårene i nogle timer har været holdt fugtige, fx ved at pakke instrumentet ind i våde klude eller pensle hårene med destilleret vand. Denne regenerering skal foretages hyppigt. Regenerering kan også ske ved at placere apparatet udendørs under tag. Elektriske luftfugtighedsmålere fungerer efter forskellige principper, og ofte indgår et stærkt fugtsugende salt (lithiumchlorid). Instrumentet er følsomt over for vandpåvirkning og tåler ikke hurtig overgang fra kulde til varme, idet kondensvand herved bringer føleren ud af justering, så saltet må fornyes eller instrumentet justeres. Måling af fugtindhold i byggematerialer Figur 25. Termohygrografen registrerer både luftens temperatur og fugtighed. En hårharpe forandrer længde som følge af ændringer i luftens relative fugtighed og bringer derved en pen i bevægelse hen over en langsomt roterende tromle, hvorpå der er fastspændt et diagram blad. Temperaturen registreres via en pen, som aktiveres af en bimetalføler, der ændrerform som følge af forandringer i lufttemperaturen. Veje-tørremetoden Elektrisk træfugtighedsmåler Permanente følere for fugtighedsmåling Fugtindikator Måling af vandindhold i byggematerialer kan ske efter vejetørre-metoden, med et elektrisk måleinstrument, med en karbidmåler eller ved hjælp af RF-måling. Veje-tørre-metoden er den klassiske målemetode til bestemmelse af materialers fugtindhold. En prøve af materialet vejes, hvorefter det tørres ved 105 e. Bagefter vejes prøven igen, og vægttabet er lig med det oprindelige vandindhold. Metoden forudsætter anvendelse af en præcisionsvægt. Materialeprøver kan transporteres til laboratorium i forseglede plastposer (polyethylen). En elektrisk træfugtighedsmåler måler den elektriske modstand i træet, idet denne modstand er afhængig af træets vandindhold. Apparatet har to stifter, som stikkes ind i træet - eventuelt kan stifterne være fast monteret i en trækonstruktion, se figur 26. Metoden er rimelig nøjagtig, hvis vandindholdet er mindre end 30 pet. Måleren er justeret for en bestemt træsort, fx fyrretræ. For andre træsorter må måleresultatet så omregnes ved hjælp af en tabel. H vis man ønsker j ævnligt at måle fugtigheden i et materiale eller en konstruktion, kan der indbygges fugt følere bestående af en træprop eller krydsfinerskive med indlagte elektroder, hvortil måleinstrumentet let kan tilsluttes, når måling skal udføres. En fugtindikator er et lille apparat, som placeres direkte på den beton- eller træflade, fx et gulv, der skal undersøges, se figur 27. Apparatet måler elektrisk kapacitet som udtryk for, om materialet er tørt eller fugtigt. Det er kun velegnet til at 36 37

~~/-?ca:v, Bygningers fugtisolering SBI AINVISNING 139 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1984 66'666

~~/-?ca:v, Bygningers fugtisolering SBI AINVISNING 139 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1984 66'666 ~~/-?ca:v, Bygningers fugtisolering SB ANVSNNG 139 STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT 1984 66 6 66'666 Bygningers fugtisolering BYGNNGERS FUGTSOLERNG NLS ERK ANDERSEN GEORG CHRSTENSEN FLEMNG NELSEN STATENS RVAAFFOR!-';KNNAS1NSTTUT

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

FUGT OG KONDENSATION

FUGT OG KONDENSATION St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN SBI-ANVISNING 159 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1988 SBI-anvisninger er egne eller andres forskningsresultater bearbejdet til praktiske vejledninger til

Læs mere

FUGT OG YDERVÆGGE. STATENS BY66EFORSKNINGSINSTlTUT øl{ {j/f~?

FUGT OG YDERVÆGGE. STATENS BY66EFORSKNINGSINSTlTUT øl{ {j/f~? l UDK 699.82:69.022.3 FUGT OG YDERVÆGGE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1974 I kommission hos Teknisk Forlag Fugtproblemer ved ydervægge Der stilles i dag mere vidtgående krav end før til ydervæggens

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMÅHUSE Isolering Fugt Lyd Brand Ventilation Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober

Læs mere

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER SBI-ANVISNING 181 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1994 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

mø dk I FUGT OG TAGE STATENS BYG6EfORSKNINGSINsnnrr

mø dk I FUGT OG TAGE STATENS BYG6EfORSKNINGSINsnnrr l UDK 69.024:699.82 mø dk FUGT OG TAGE STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forlag Af Kondensation i tage Denne pjece handler ikke om, hvorledes tagdækninger kan udføres så

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2010.11.16 v/ Peter F. Collet 1 Introduktion til, civ.ing. ing Ansat på Teknologisk Institut i 1972

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation

Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1472 København K Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation 3. juni 2014, København Morten Hjorslev

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE. Kunde: Kontaktperson: Kasper Rudolfsen Tlf.: 29821362 kr@termo-service.dk. Navn Adressse Postnummer & by

SKIMMELBESIGTIGELSE. Kunde: Kontaktperson: Kasper Rudolfsen Tlf.: 29821362 kr@termo-service.dk. Navn Adressse Postnummer & by SKIMMELBESIGTIGELSE Inspektion udført X/1 2015 Kontaktperson: Kasper Rudolfsen Tlf.: 29821362 kr@termo-service.dk Kunde: Navn Adressse Postnummer & by Info@termo-service.dk Fyn: 2982 1362 Jylland: 2982

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Beregning af linjetab ved CRC altanplader CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Kontrol af rumtemperatur

Kontrol af rumtemperatur 1 Små gode ideer Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre - og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens Nogle årsager, nogle råd VEJLEDNING Indledning De senere års stramninger i Bygningsreglementet har betydet en øget udvikling i energieffektive 2- og 3-lags energiruder. De nye velisolerede ruder har ændret

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 Et komplet sortiment af intelligente produkter 7 3 6 4 6 1 5

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Inden gulvet leveres skal huset være lukket, tørt og varmt, og indeklimaet være under kontrol (Stabil temperatur og RF %).

Inden gulvet leveres skal huset være lukket, tørt og varmt, og indeklimaet være under kontrol (Stabil temperatur og RF %). Læggevejledning 1 Indhold: Introduktion... 3 Huskeliste... 3 Modtagelse... 4 Luftfugtighed og temperatur... 4 Strøafstand... 5 Montering på eksisterende gulve eller spån/krydsfinerplader... 5 Montering

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT KØBENHAVN. 1954. ANVISNING NR.19

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT KØBENHAVN. 1954. ANVISNING NR.19 isoleri"... ~ STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT KØBENHAVN. 1954. ANVSNNG NR.19 Hvor meget Alle traditionelle konstruktioner såsom mure af tunge teglsten, etageadskillelser med lerindskud og dobbelte bræddevægge

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

7992DK WG 80 Skydepartier til vinterhaven Faste partier til vinterhaven se side 16

7992DK WG 80 Skydepartier til vinterhaven Faste partier til vinterhaven se side 16 7992DK WG 80 Skydepartier til vinterhaven Faste partier til vinterhaven se side 16 Willab Garden 2016-08 VIGTIGT! Læs hele monteringsanvisningen, inden du påbegynder monteringen! Hvis anvisningerne ikke

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere