Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer"

Transkript

1 Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus, den 22. december 2006 Projektnr.: Rapporten må ikke kopieres, distribueres eller videregives uden rekvirentens skriftlige tilladelse Murværk

2 aek/ehk/sol INFORMATIONSMATERIALE TIL PROJEKTERENDE 1. Indledning På foranledning af Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 har Teknologisk Institut, Murværk udarbejdet nærværende informationsmateriale. Informationsmaterialet skal medvirke til, at erfaring med projektering med murværksprodukter ikke går tabt, efter at murværksnormen DS 414: 2005 har implementeret de fælleseuropæiske standarder for murværksmaterialer samt nye beregningsregler for murværksstyrker. Harmoniserede europæiske produktstandarder er løbende trådt i kraft for stort set alle de produkter, som er omfattet af og nævnt i DS 414. Det drejer sig om byggesten, mørtel, bindemidler og tilslag til mørtel, samt hjælpematerialer som overliggere, bindere og forskellige typer armering og beslag. De sidste standarder blev gældende fra 1. april Det betyder dels, at CE-mærkning er obligatorisk for disse materialer, og at deklarationen af produkterne er baseret på en række europæiske prøvningsstandarder, som i flere tilfælde afviger principielt fra de tidligere danske standarder på området. Man kan sige, at det europæiske system af standarder er indført nedefra og op, idet første trin var indførelsen af prøvningsstandarderne, f.eks. serien DS/EN 1015-x, for mørtler, som var indført allerede i den tidligere udgave af DS 414. Med DS 414:2005 indførtes næste trin i form af harmonisering af standarder for produkter, dvs. specifikationer for disse, som tidligere fremgik af de nationale normer. Næste trin er at erstatte konstruktions- og sikkerhedsnormerne med det europæiske system af Eurocodes (se afsnit 6). Nedenfor gennemgås det nuværende system af standarder, og sammenhængen med det gamle system forklares. I korthed er det således, at vi jo har de samme produkter på markedet, og omtrent de samme bæreevner, ved projektering af konstruktioner i murværk. Men der er ændret på deklarationen af de kendte produkter, så mellemregningen fra produkt til konstruktion har ændret sig. p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 2

3 2. Produkters egenskaber 2.1 Generelt Murværksprodukter, som er underlagt de harmoniserede europæiske produktstandarder, skal være CE-mærkede. På CE-mærket vil der være oplysninger om varens deklaration, dvs. værdien af egenskaber, som produktstandarden omfatter (som f.eks. styrker og dimensioner). For at kunne CE-mærke en byggevare, skal producenten dokumentere, at byggevaren overholder kravene i en produktstandard. Produktstandarden bestemmer også, om producenten skal lade sig overvåge af en 3. part og i hvilket omfang. Der gælder altså ikke ens regler for produkterne. Dette har betydning i forbindelse med fastlæggelse af kontrol- og sikkerhedsniveauet for en konstruktion. Alle produktstandarderne har et anneks ZA som fastlægger følgende: Hvilke egenskaber er harmoniserede, og skal derfor deklareres og angives i forbindelse med CE-mærkningen. Hvilket niveau for dokumentation af overensstemmelse med standarden er fastlagt for produktet. Niveauet for dokumentation af overensstemmelse angiver primært niveauet for 3. parts overvågning. Når 3. parts medvirken er påkrævet, skal det ske gennem et såkaldt notificeret organ, som er et laboratorium eller et certificeringsorgan, som er anerkendt, notificeret, til at måtte foretage typeprøvning eller certificering. Kravene til den dokumentation, producenten skal sørge for, er de samme for alle byggevarer, nemlig: Typeprøvning (1. gangsprøvning, som fastlægger deklarerede egenskaber efter fastlagte standarder for prøvning). Dokumenteret produktionsstyring, herunder løbende udtagning af færdigvarer til prøvning, når det er relevant. Overensstemmelseserklæring (producentens erklæring om at have overholdt bestemmelserne i produktstandarden). Omfanget af 3. parts overvågning, som supplerer producentens egen dokumentation, kan variere fra ingen til løbende overvågning af alle punkterne. Det er nødvendigt for den projekterende at forholde sig til dette, idet der gælder forskellige regler for sikkerhedsniveauet i forbindelse med projektering. I oversigts form ser systemerne således ud: p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 3

4 Tabel 1. System: Typeprøvning: Produktionsstyring Eksempler på produkter 4 *) *) Receptmørtel Byggesten kat. II 3 Ved notificeret laboratorium *) Overliggere Bindere 2 *) Certificeres én gang, men ingen løbende overvågning Bygningskalk 2+ *) Certificeres og overvåges Funktionsmørtel Byggesten kat. I 1 Ved notificeret laboratorium Certificeres og overvåges 1+ Ved notificeret Certificeres og overvåges, og stikprøver Cement laboratorium udtages til test *) Her skal ikke medvirke en 3. part, dvs. producenten gennemfører alene kontrol og prøvning Det fremgår, at kun systemerne fra 2+ og opefter indebærer en løbende 3. parts overvågning. Det har konsekvens for projekteringen: Iht. DS 414 kap (2) P skal der for materialer til projekter i normal og skærpet kontrol, som ikke er underlagt en 3. parts kontrol, gennemføres supplerende modtagekontrol iht. det anførte i 8.2.2, og Den supplerende modtagekontrol omfatter prøvning af materialerne, og kan dermed blive både kostbar og tidkrævende i forbindelse med udførelsen. Det vil sige, at medmindre projektet er i lempet kontrolklasse, anbefales det i praksis at anvende produkter, som er omfattet af en 3. parts kontrol. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der fortsat eksisterer frivillige, uvildige kontrolordninger for sådanne produkter, som ikke er omfattet af lovkravet om løbende overvågning jf. tabel 1 og som dokumenterer overvågningen. Eksempler på frivillige kontrolordninger: Dansk Mørtelkontrol under Dancert Dansk Murstenskontrol, herunder: Deklarationsordningen for præfabrikerede murværkselementer 2.2 Byggesten Tidligere har der været stillet stort set de samme krav til byggestenene uanset hvilket materiale, de har været lavet af. Dette er ikke tilfældet i det europæiske system. Her kan kravene være forskellige fra en standard til en anden. DS 414:2005 henviser til følgende produktstandarder: DS/EN Teglbyggesten (herunder molersten) DS/EN Kalksandstensbyggesten DS/EN Betonbyggesten med og uden porøse tilslag DS/EN Porebetonbyggesten DS/EN Industribyggesten p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 4

5 pren 771-6, Byggestensstandarden for natursten er ikke godkendt endnu. Nedenfor gennemgås de væsentlige egenskaber, som indgår i dimensionering af murværk iht. DS 414:2005. Gennemgangen omhandler ikke alle de harmoniserede egenskaber. Trykstyrke, prøvningsmetode og normaliseret trykstyrke Byggestenenes deklarerede trykstyrke indgår i fastlæggelsen af murværkets basistrykstyrke og basisbøjningstrækstyrke. Trykstyrken deklareres som middeltrykstyrken, men kan for betonbyggesten iht. DS/EN desuden deklareres som den karakteristiske trykstyrke baseret på 5 % fraktilen. Producenten kan desuden deklarere den normaliserede trykstyrke. Trykstyrken findes ved prøvning iht. DS/EN 772-1, hvor der især for mursten er sket en ændring i prøvningsprincippet, idet man nu skal trykprøve hele sten i stedet for som i DS halve sten muret ovenpå hinanden. Det betyder, at de samme byggesten typisk opnår anderledes resultater ved den nye prøvningsmetode i forhold til prøvning iht. DS Der er ikke nogen retlinet sammenhæng mellem resultaterne med de to prøvningsmetoder, men størstedelen af forskellen udlignes i den endelige beregning af murværkets styrke, således at nogle byggesten opnår lidt højere styrker, nogle lidt lavere end før, i murværket. Årsagen er bl.a., at man i forbindelse med fastlæggelsen af murværks trykstyrke skal anvende den normaliserede trykstyrke. Den normaliserede trykstyrke af byggesten er trykstyrken af tilsvarende byggesten med en højde på 100 mm og en bredde på 100 mm, og den findes normalt ved omregning af resultaterne af prøvning af hele sten ved hjælp af formfaktorer beregnet ud fra højde og bredde af de prøvede sten. Da det tidligere anvendte trykprøvelegeme - 2 halve sammenmurede sten - på grund af højde/breddeforholdet for dansk normalformat stort set var terningeformet, vil den normaliserede trykstyrke ved anvendelse til dimensionering give værdier for murværkets basisstyrker, som stort set svarer til værdierne opnået i det gamle system. Ved dimensionering iht. DS 414:2005 anvendes altid byggestenenes normaliserede trykstyrke for byggesten af tegl og kalksandsten, mens man kan anvende alle 3 former for trykstyrker (middeltrykstyrken, den karakteristiske trykstyrke og den normaliserede trykstyrke), når man skal fastlægge murværks trykstyrke for massive letklinkerbeton- og porebetonbyggesten med en højde større end eller lig med 185 mm. Trykstyrke i kategori I og II Byggestenene er opdelt i 2 kategorier afhængig af det konfidensniveau stenenes trykstyrke deklareres med. Kategori I byggesten skal for den deklarerede trykstyrke opfylde et konfidensniveau på 95 %. Kategori II byggestenene er byggesten, som ikke opfylder kravet til kategori I. p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 5

6 Det er producenten, som vælger hvilken kategori, byggestenene skal deklareres i, og kategorien skal fremgå af CE-mærket. Der gælder den bestemmelse, at kategori I byggesten skal dokumentere overensstemmelse på niveau 2+ og dermed være underlagt 3. parts overvågning af produktionskontrollen. Kategori II byggesten er klassificeret på niveau 4 og dermed ikke underlagt krav om 3. parts overvågning af produktionskontrollen. Ved dimensionering iht. DS 414:2005 med Kapitel 5 - tillæg:2006 skal byggestenene trykstyrke være dokumenteret med det i DS 409, Norm for sikkerhedsbestemmelser, 5. udgave krævede konfidensniveau på mindst 75 %. Hvis der anvendes byggesten i kategori I, er dette automatisk opfyldt og dokumenteret, og der kan anvendes partialkoefficient γ m = 1,60γ 0 γ 3 for murværks trykstyrke og elasticitetsmodul (5.1.1 (2)P. Hvis der anvendes byggesten i kategori II, skal konfidensniveauet 75 % dokumenteres særskilt, og der skal anvendes partialkoefficient γ m = 1,70γ 0 γ 3. Dimensioner og densitet I de europæiske byggestensstandarder skelnes ikke mellem mursten og blokke. De forskellige typer af byggesten på det europæiske marked har også medført, at der ikke fastlægges et standardformat, men producenten er fri til at producere, hvilket format han måtte ønske og deklarere det. Tolerancekravene varierer med materialet og er ikke ens for byggesten af tegl, kalksandsten eller beton. Der er en tendens til, at tolerancen er fastlagt ud fra hvad der er produktionsteknisk muligt, og ikke hvad murværkskonstruktionerne kræver. For teglbyggesten er der angivet forskellige tolerancekategorier, som producenten kan vælge og deklarere i forhold til. Det gør sig gældende både for dimensioner og densiteter. Som noget nyt omhandler byggestensstandarderne også krav til byggesten, der anvendes til limfugemurværk. Der er stillet krav til små måltolerancer og at liggefladerne er plane og parallelle. Tolerancerne for dimensioner har betydning i forbindelse med valg af fugetykkelser i murværket. Det vil således være nødvendigt i projektbeskrivelserne at angive de nødvendige tolerancer, under hensyntagen til det materiale byggestenene er lavet af. Ved projektering af murværk iht. DS 414:2005 skal man derfor være opmærksom på, at byggestenene er deklareret med en tolerance, som gør det muligt at overholde tolerancerne for fugestørrelser i tabel For byggesten af tegl, som f.eks. er deklareret med l=228 mm, b=108 mm og h=54 mm, svarende til gammeldags normalformat, skal toleranceklassen være T2 for at byggestenene passer til kravene til fugetykkelser for normalfuge. Geometri og grupper I DS 414:1998 blev der skelnet mellem mursten, massive teglmursten og massive blokke (med angivelse af materiale). p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 6

7 I DS 414:2005, hvor der ikke længere skelnes mellem mursten og blokke, er der i stedet indført grupper (Gruppe 1, 2 og 3) for de geometriske krav i relation til hulandel (hulvolumen). De detaljerede bestemmelser for grupperingen fremgår af DS 414:2005 Tabel V E.2a og omhandler hullernes volumen og godstykkelsen omkring hullerne. Som en grov tommelfingerregel kan man regne med, at massive byggesten altid er i gruppe 1; de fleste cellesten befinder sig i gruppe 2, og gruppe 3 udgøres hovedsageligt af højporøse typer af byggesten. Byggestenens deklarerede geometri eller gruppe indgår sammen med fugetypen ved fastlæggelse af murværkets basisstyrker. 2.3 Muremørtel I forbindelse med udarbejdelsen af DS 414:1998 blev meget af den dengang kommende europæiske standard for muremørtel skrevet ind i DS 414. Dette betyder, at der ikke sker de store ændringer i praksis, men en hel del tekst forsvinder fra DS 414, da det nu står i DS/EN Den største ændring ligger i kravet om CE-mærkning. Muremørtel, der bliver fremstillet på byggeplads, er ikke omhandlet af DS/EN 998-2, derfor vil der stadig være regler for disse mørtler i DS 414. Det er vigtigt at notere sig, at de europæiske produktstandarder og reglerne om CE-mærkning omhandler byggevarer, der bliver placeret på markedet og handlet. Både funktionsmørtler, andre tørmørtler og kalktilpasset vådmørtel vil således være omfattet af DS/EN og kravet om CE-mærkning, mens aktiviteten på byggeplads (tilsætning af cement) er dækket af DS 414. Tryk- og bøjningstrækstyrke Prøvningsmetoden EN er principielt ikke ændret, dog skal der ved trykstyrkebestemmelsen af mørtler med et cementindhold større end eller lig med 50 % af bindemiddelmængden ikke foretages en afsugning af mørtelvand under udstøbningen. Det vil sige, at der afhængig af kalk og cementindholdet i mørtlerne er to forskellige prøvningsmetoder for bestemmelse af trykstyrken. I tabellerne for de vejledende styrkeværdier i anneks E er der derfor skelnet mellem værdierne afhængig af prøvningsmetode ved at angive MC foran styrkeværdier bestemt med prøvningsmetoden for de cementbaserede mørtler og et ML foran styrkeværdier bestemt med prøvningsmetoden for de kalkbaserede mørtler. Omsætningsfaktoren for trykstyrken af traditionelle mørtler mellem de to metoder (cementbaseret/kalkbaseret) er 0,5. Vedhæftningsstyrke og begyndelsesforskydningsstyrke Begyndelsesforskydningsstyrken for en muremørtel kan deklareres enten ved prøvning eller som en tabelværdi, der afhænger af fugetypen. Hvis der deklareres baseret på prøvning, skal det fremgå, hvilke byggesten, deklarationen gælder for. (Det gælder desuden, at deklarationen kan følge de pågældende byggesten). Begyndelsesforskydningsstyrken prøves iht. EN og svarer til kohæsionen i DS 414:2005. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en europæisk metode svarende til fugeknækkermetoden, som kan fastlægge mørtlens vedhæftningsstyrke p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 7

8 (f mor,tlk ), men der arbejdes på en. Producenter kan nationalt deklarere enten f mor,tlk baseret på fugeknækkermetoden eller bøjningstrækstyrken for murværk ved prøvning iht. EN Begge værdier kan anvendes ved dimensionering, men kun for de typer af byggesten, som prøvningen dækker. 2.4 Hjælpematerialer Hjælpematerialer, som er omfattet af harmoniserede produktstandarder og dermed omfattet af kravet om CE-mærkning, omfatter bindere, forankringsbånd og bjælkesko samt konsoller (EN 845-1), armeringssystemer (EN 845-3) og præfabrikerede, armerede overliggere (EN 845-2). I Danmark har der været en tradition for at beregne materialernes styrkeforhold ud fra kendskab til materialeegenskaber, geometri og forankrings- eller understøttelsesforhold. Z-formede murbindere bliver f.eks. beregnet ved hjælp af stålnormen ved at betragte den frie del af binderne i hulmuren som en stålsøjle udsat for henholdsvis træk- og trykpåvirkning med en forudsat indspænding, forhåndsdeformation eller deformation som følge af differensbevægelser mellem for- og bagmur. Efter den europæiske standard skal binderne prøves med forskellig hulrumsdybde, indmuringsforhold, differensbevægelse og forhåndsdeformation og egenskaberne deklareres. Det er i denne sammenhæng vigtigt at have for øje, at f.eks. nødvendige forankringsstyrker af en binder i en mørtel skal føres videre til stenene, hvilket betyder, at der skal være en vis vedhæftning mellem mørtel og sten. Kravet til overensstemmelse for samtlige produkter er niveau 3, det vil sige indledende typeprøvning ved et notificeret laboratorium. I alle standarderne kræves typeprøvning af produktets bæreevne, det vil sige, at dimensioneringen af bindere, armeringssystemer og overliggere principielt kan erstattes af en deklareret styrke eller bæreevne baseret på prøvning. Der kræves ingen løbende 3. parts overvågning af disse produkter, så det er vigtigt at være opmærksom på, om produkterne er underkastet en frivillig ordning, og hvad en sådan ordning kræver af producenten etc. (se også afsnit 2.1 om kontrolordninger og certificering). Præfabrikerede overliggere Både producenter og brugere skal således være opmærksom på, at murværksbjælker og -overliggere skal være CE-mærket efter DS/EN og at de nødvendige egenskaber er deklareret. Andre præfabrikerede elementer til indmuring i murværk såsom beton- og letbetonbjælker og søjler skal overholde reglerne i de respektive normer og standarder. I mange tilfælde vil deklarationen dog bestå i dokumentation af, at beregningsprincipperne i programmet Murværksprojektering kan benyttes og deklaration af de materialeparametre og den geometri, som skal benyttes ved dimensioneringen. Der skal også gøres opmærksom på, at standarden kun dækker bjælker op til 4,5 meters længde. Bjælker længere end 4,5 m skal beregnes og deklareres efter reglerne i DS 414. p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 8

9 3. Prøvningsmetoder murværk De prøvningsmetoder, som kan anvendes til at fastlægge murværkets basisstyrker (når dette ikke sker ved beregning ud fra styrkeværdier for mørtel og byggesten), er: DS/EN Trykstyrke og trykelasticitetsmodul DS/EN Bøjningstrækstyrke DS/EN Begyndelsesforskydningsstyrke pr EN Vedhæftningsstyrke fugeknækker (kun som udkast). De to førstnævnte svarer stort set til de tidligere anvendte metoder i Danmark og kan anvendes alternativt til dimensionering af basisstyrker, men kun for den kombination af mørtel og byggesten, som er prøvet. DS/EN Begyndelsesforskydningsstyrke er en ret kompliceret prøvningsmetode, som anvendes til bestemmelse af kohæsionen c k. 4. Ændringer i DS 414, dimensionering Ændringerne i DS 414:2005 modsvarer ændringerne i principperne for deklaration af produkterne. 4.1 Partialkoefficienter og sikkerhedssystem I foråret 2006 blev der udsendt en ny udgave (5. udgave) af DS 409, som er tilpasset det kommende europæiske sikkerhedssystem. Dette har resulteret i en ændring af kapitel 5 i alle konstruktionsnormerne herunder DS 414, hvorfor der er foretaget konsekvensrettelser i DS 414, som blev udgivet samtidig med DS 409, 5. udgave. Følgende partialkoefficienter er ændret eller nye i forhold til tidligere: γ m = 1,60 γ 0γ 3 γ m = 1,70 γ 0γ 3 γ m = 1,70 γ 0γ 3 Partialkoefficient for murværks trykstyrke og elasticitetsmodul for kategori I byggesten. for murværks trykstyrke og elasticitetsmodul for kategori II byggesten for murværks bøjningstrækstyrke Ændring Ny koefficient for byggesten kategori I Dækkede tidligere alle byggesten, nu kun kategori II, og var 1,84γ 0 γ 5 Var tidligere γ m = 2,00 γ 0γ 5 γ m = 1,70 γ 0γ 3 for kohæsion Var tidligere γ m = 2,00 γ 0γ 5 Faktoren γ 0 tager hensyn til sikkerhedsklassen og er angivet i tabel c. (uændret). Faktoren γ 3 tager hensyn til kontrolklassen og er anført i tabel c. Der er indført en ny kontrolklasse, lempet, som kun kan anvendes i lav og normal sikkerhedsklasse. Tabel c. γ 3 i afhængighed af kontrolklassen p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 9

10 Kontrolklasse Skærpet Normal Lempet 0,95 1,00 1,10 Lempet kontrolklasse er en ny kontrolklasse og bør anvendes, når der anvendes produkter, som ikke er underlagt en 3. parts kontrol (se afsnit 2.1). I modsat fald skal der ved modtagelsen på byggepladsen gennemføres en supplerende modtagekontrol, som kan både tidkrævende og omkostningstung. 4.2 Tryk med søjlevirkning Ritter-konstanten er givet ved E0 d = = E0 k k r f f c n d c n k Det nye er, at der ved bestemmelsen af Ritter-konstanten k r kan anvendes værdien 1000, hvis elasticitetsmodulet ikke kendes for den aktuelle kombination af byggesten og mørtel. Tallet 1000 er hentet fra EC 6, den europæiske murværksnorm. Siden udgivelse af DS 414:2005 har der i normudvalget været lavet en større analyse af gamle og nye data for dansk murværk. Denne analyse har ført frem til følgende resultat: For murværk af teglsten: Ritter-konstanten beregnes som den mindste værdi af de efterfølgende udtryk: k r = E 0k /f cnk = 20 f bk k r = E 0k /f cnk = 400 f morc k r = 1000 for murværk opmuret i kalkmørtel K 100/1200 dog k r = 150 f morc For porebeton k r = E 0k /f cnk = 450 For letklinkerbeton k r = E 0k /f cnk = 1000 Det må her anbefales, at disse sidste resultater anvendes, hvis ikke elasticitetsmodulet for det aktuelle murværk kendes. 4.3 Forskydningspåvirkning Udtrykket, som fastlægger den regningsmæssige forskydningsstyrke (f vd ) er ændret, således at der tages hensyn til at der er tale om forskellige partialkoefficienter for henholdsvis friktion og kohæsion. 4.4 Basistrykstyrker for murværk Basistrykstyrken kan beregnes ud fra den normaliserede trykstyrke af byggestenene i MPa og mørteltrykstyrken i MPa. Hvis der anvendes en mørtel, hvor p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 10

11 trykstyrken er bestemt efter den metode, der skal anvendes for kalkrige mørtler (ML), anvendes (½ f mor,c ) i formlen. For murværk opført af byggesten af tegl gruppe 1 (se Tabel V E.2a i DS 414:2005) og byggesten af kalksandsten, letklinkerbeton og porebeton opmuret med limfugemørtel findes basistrykstyrken ud fra den normaliserede trykstyrke af byggestenene i MPa. Der er knyttet betingelser og konstanter til de anvendte udtryk, som ikke gennemgås i detaljer her. 4.5 Fugemål og dimensioner Tabellen over fugemål er suppleret med tolerancer for den nye kontrolklasse lempet kontrol. Tabellen gælder nu generelt for alle typer af byggesten og er ikke opdelt efter mursten og blokke, men alene efter typen af fuge. Som tidligere nævnt skal fugetype, byggesten og byggestenens tolerancer passe sammen. Bemærk, at fugetypen også indgår ved fastlæggelse af murværkets basisstyrker, jf. tabel V E.2b. 5. Eksempel før og nu Med et tænkt eksempel på en typisk byggesten af tegl og en receptmørtel vises deklarationsværdier og basisstyrker efter nye og gammel norm. 5.1 Byggesten Deklaration iht. DS 414:1998 Deklaration iht. DS/ EN Rød, blødstrøgen, massiv mursten Byggesten af tegl type HD, gruppe 1 Dansk normalformat Trykstyrke 10 MPa Dimensioner: 228x108x54 mm Tolerance T2 og R2 Trykstyrke på liggefladen: 15 MPa Normaliseret trykstyrke: 10 MPa Kun egenskaber, som er væsentlige for dimensioneringen, er medtaget. 5.2 Muremørtel Deklaration iht. DS 414:1998 Deklaration iht. DS/ EN Fabriksfremstillet receptmørtel KC 35/65/650 Hydratkalk % Cement % Tilslag % Fabriksfremstillet receptmørtel Fremstillet iht. anneks D, DS 414:1998 Styrkereference: Anneks D, DS 414:2006 Kun egenskaber som er væsentlige for dimensioneringen er medtaget. Mørtlens styrkeværdier findes ud fra styrkereferencen i DS 414, anneks D, på samme måde som tidligere. p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 11

12 5.3 Murværkets basisstyrker, eksempel Karakteristiske styrker Murværket basisstyrker DS 414:1998 Anneks G vejledning G.2 Elasticitetsmodul: 5 % fraktil = 1140 MPa 95 % fraktil = 2850 MPa Murværkets basisstyrker DS 414:2005 Anneks E vejledning, mv. 6.4 (5) Elasticitetsmodul: 680 MPa Ritter-konstant k r = 285 Ritter-konstant k r = 200 G.3b Basistrykstyrke (interpolation) f cnk = 4,0 MPa G.4 Basisbøjningstrækstyrker G.4b vedhæftningsstyrke f mor,tlk = 0,15 MPa G.4c Basisbøjningstrækstyrke f tlk = 0,13 G.4d Basisbøjningstrækstyrke (interp.) f tsk = 0,48 G.5 Kohæsion og friktion Mørtelfuge: Friktion µ k = 0,6 Kohæsion c k = f tlk = 0,13 Regningsmæssige styrker Murværket basisstyrker DS 414:1998 Anneks G vejledning G.2 Elasticitetsmodul: 5 % fraktil = 620 MPa 95 % fraktil= 1424 MPa G.3b Basistrykstyrke (interpolation) f cnk = 2,2 MPa (2,17) E2 Basistrykstyrke MC = 2,0 MPa f cnk = 3,4 MPa E.3 Basisbøjningstrækstyrker Tabel V E.3b vedhæftningsstyrke f mor,tlk = 0,15 MPa Tabel V E.3c Basisbøjningstrækstyrke f tlk = 0,11 G.4d Basisbøjningstrækstyrke (interp.) f tsk = 0,33 E.4 Kohæsion og friktion Mørtelfuge: Friktion µ k = 0,6 Kohæsion c k = f tlk = 0,11 Murværkets basisstyrker DS 414:2005 Anneks E vejledning, mv. 6.4 (5) Elasticitetsmodul: 425 MPa E2 Basistrykstyrke (MC = 2,0 MPa) f cnk = 2,1 MPa (2,13) Ritter-konstant k r = 285 Ritter-konstant k r = 200 G.4 Basisbøjningstrækstyrker G.4b vedhæftningsstyrke f mor,tlk = 0,15 MPa G.4c Basisbøjningstrækstyrke f tlk = 0,07 (0,065) G.4d Basisbøjningstrækstyrke (interp.) f tsk = 0,24 G.5 Kohæsion og friktion Mørtelfuge: Friktion µ k = 0,3 Kohæsion c k = f tlk = 0,07 E.3 Basisbøjningstrækstyrker Tabel V E.3b vedhæftningsstyrke (f mor,tlk = 0,15 MPa) Tabel V E.3c Basisbøjningstrækstyrke f tlk = 0,06 (0,065) G.4d Basisbøjningstrækstyrke (interp.) f tsk = 0,19 E.4 Kohæsion og friktion Mørtelfuge: Friktion µ k = 0,4 Kohæsion c k = f tlk = 0,08 Ovenstående eksempel viser, hvordan de regningsmæssige basisstyrker ender med at være meget lig hinanden efter ny og gammel murværksnorm. I dette tænkte eksempel er murstenens tidligere deklaration på 10 MPa lig den normaliserede trykstyrke. Dette vil naturligvis ikke altid være tilfældet, men det er atypisk, at trykstyrken er ændret radikalt ved den nye deklaration. p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 12

13 6. Henvisninger og uddybende information I dette notat er der af hensyn til overblikket udeladt en mængde detaljer vedr. det europæiske normsystem, CE-mærkningen mv. Nedenfor angives en række links og publikationer, som behandler disse emner mere detaljeret: DS/INF 162, praktisk brug af DS 414 Norm for murværkskonstruktioner sammen med de europæiske standarder på murværksområdet. Her findes information om CE-mærkning af murværksprodukter, lærebog i projektering mv. DS hæfte 19, Byggevarer skal CE-mærkes. information om standarder, standardisering mv. list/constuc.html oversigt over hvornår produkter må henholdsvis skal være CE-mærkede. her findes bl.a. Erhvervs- & Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 118 (2002) om CE-mærkning og markedskontrol. Informationen i de foregående afsnit dækker de nugældende regler, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der ændringer på vej. Planen er, at Eurocodes, som er de europæiske konstruktionsnormer, med udgangen af 2008 vil afløse de danske konstruktionsnormer, efter at 2008 har været overgangsperiode, hvor såvel de danske som de europæiske er gældende. Dette betyder, at EC 6, den europæiske murværksnorm, bestående af EN Eurocode for murværk (EC6), Generelle regler, EN Eurocode for murværk, Branddesign og EN Eurocode for murværk, Valg af materialer og udførelse kommer til at erstatte DS 414, Norm for murværkskonstruktioner, når overgangsperioden er overstået. Når EC 6 bliver udgivet, bliver der tilføjet et nationalt anneks, som indeholder oplysninger om nationale valg til de punkter, hvor man ikke i forbindelse med udarbejdelsen har haft mulighed for at blive enige de europæiske lande imellem. Århus, den 22. december 2006 Teknologisk Institut, Murværk Abelone Køster Dir. tlf.: Fax: / Erik Kjær Dir. tlf.: Fax: p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_ informationsmateriale projekterende.doc 13

Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6

Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 DS-information DS/INF 167:2015 3. udgave 2015-08-13 Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Supplementary guidelines for masonry in connection with the use of Eurocode 6

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere

Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke).

Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Mursten Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Stentype Der skelnes mellem følgende typer byggesten:

Læs mere

EN GL NA:2010

EN GL NA:2010 Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg. 9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode 1993 +NA EN 1090-1/-2/-3 BR EN

Læs mere

CE MÆRKNING. CE mærkning 9. september 2017 IDA Universe Syn og skøn

CE MÆRKNING. CE mærkning 9. september 2017 IDA Universe Syn og skøn CE MÆRKNING IDA SYN OG SKØNSMANDSFORENING Thomas Cornelius, tch@cornel.dk CE MÆRKNING konstruktionsmaterialer Lovgivningen (CPD/CPR EN) Strukturen Eurocodes Design by calculation design by testing Produktstandarder

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i

Læs mere

Den nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder.

Den nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder. NOTAT DS 414, 5. udgave - konsekvenser og muligheder Dette notat søger at belyse konsekvenserne og mulighederne for det murede byggeri, når DS 414, 4. udgave bortfalder, og 5. udgave erstatter den nuværende

Læs mere

PRODUKTBESTEMMELSER FOR PRÆFABRIKEREDE MURVÆRKSELEMENTER

PRODUKTBESTEMMELSER FOR PRÆFABRIKEREDE MURVÆRKSELEMENTER DANSK MURSTENSKONTROL Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Telefon 72 20 38 00 Fax 72 20 38 01 PRODUKTBESTEMMELSER FOR PRÆFABRIKEREDE MURVÆRKSELEMENTER 5. udgave 2014-11-04 1 Generelt Disse bestemmelser supplerer

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9 Supplerende bestemmelser for produktcertificering Dato 2015-06-16 Sign: Side 1 af 8 0. GENERELT Nærværende supplerende bestemmelser for produktcertificering gælder som tillæg til Dancerts Almindelige vilkår

Læs mere

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed

Læs mere

14 Normer, standarder og CE-mærkning

14 Normer, standarder og CE-mærkning 14 Normer, standarder og CE-mærkning Af Dorthe Mathiesen Konstruktionsnormer (Eurocodes) Produktstandarder Prøvningsstandarder For at gøre det nemmere, billigere og bedre at anvende byggevarer er væsentlige

Læs mere

Vejudstyr skal CE mærkes!

Vejudstyr skal CE mærkes! Vejudstyr skal CE mærkes! Som et led i det indre marked og for at fremme fri og fair konkurrence blev Byggevaredirektivet. for mange år siden vedtaget og er nu implementeret i alle EU medlemslande. Af

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

Fuger i murværk Vejledning.

Fuger i murværk Vejledning. Fuger i murværk Vejledning. Udført af Teknologisk Institut, Murværk Projektledelse v/ ingeniør Abelone Køster Aarhus, den 7. juli 2014 Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Standarder for betonreparationer, status og fremtiden

Standarder for betonreparationer, status og fremtiden Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.

Læs mere

Dette afsnit omhandler Leca blokkes og Leca termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge.

Dette afsnit omhandler Leca blokkes og Leca termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. 17/01/2018 PROJEKTERING Dette afsnit omhandler blokkes og termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. Anvendelsesområderne spænder fra småhuse og boliger til kontorer og institutioner. Arbejdet

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK

Læs mere

CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008

CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 VTO - Vils Tegloverliggere A/S Næssundvej 171 7980 Vils Att.: Thomas Jensen 2012.06.13 [emnenr]/[ordrenr] ehk/[init] CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 Murværkskonsoller,

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

MURER- HÅNDBOGEN 2012 FORLAGET TEGL

MURER- HÅNDBOGEN 2012 FORLAGET TEGL MURER- HÅNDBOGEN 2012 FORLAGET TEGL Murerhåndbogen 2012 Udgivet af: Tryk: Murerfagets Oplysningsråd FORLAGET TEGL Lille Strandstræde 20 C 1254 København K Telefon: 33 32 34 84 Provinsforlaget as ISSN:

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Rekvirent: Lithos Natursten ApS Bødkervej 12 7480 Vildbjerg Udført af geolog Claes Christiansen og ingeniør Tine Aarre Taastrup,

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk Letklinkerblokke Dimensionering af murværk September 2012 4. udgave SfB (21) (22) Ff5 Dimensionering af blokmurværk 2 Udgiver Blokgruppen, Dansk Beton Sekretariat: Blokgruppen, Dansk Beton Dansk Byggeri

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK

Læs mere

Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138

Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 DS-information DS/INF 165 2. udgave 2011-12-22 Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 Reinforcing steel for concrete structures Identification

Læs mere

MØRTEL HISTORIE OG TYPER

MØRTEL HISTORIE OG TYPER MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5 Produktkatalog Indholdsfortegnelse Indhold Side Teknisk information for valg af konsoller 3 Teknisk information for valg af belastningsklasse 4 Teknisk information for montage af konsoller 5 Indstøbningsskinne

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende:

Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende: 9. Beregning af komplekse tværsnit 9.1 Reference Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende: Fig. 9.1.1 Eksempler på ikke-rektangulære

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

MURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL

MURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL MURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL Hvor kan jeg få besked? 5 Valg af murværkskonstruktioner 12

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 4: Kompositkonstruktioner i stål og beton Del 1-1: Generelle regler og regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1994-1-1

Læs mere

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner DS-information DS/INF 1990 1. udgave 2012-04-24 Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner Consequences classes for building constructions DS/INF 1990 København DS projekt: M258329 ICS: 91.070.10; 91.080.01

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations

CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations Dato 2. juni 2014 Sagsbehandler Charlotte Sejr Mail cslp@vd.dk Telefon +45 7244 2340 Dokument 14/10726-2 Side 1/13 1

Læs mere

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.

Læs mere

Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering

Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj 2007 DS Certificering A/S Godkendelser og certificering Program Godkendelser og certificering CE-mærkning Godkendelser, VA og MK Certificering

Læs mere

Fabriksfremstillet 6,6 % kalktilpasset vådmørtel

Fabriksfremstillet 6,6 % kalktilpasset vådmørtel Fabriksfremstillet 6,6 % kalktilpasset vådmørtel Mørtlen er produceret i overensstemmelse med forudsætningerne i DS414:2005, annex D. EN 998-2 Receptmørtel type G Muremørtel til udvendig brug i elementer

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

Betonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling

Betonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Betonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling Undervisningsministeriet. 24-03-2015. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København

Læs mere

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 48 afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 Opmuring og mørtel: 4.2 Opmuring og mørtel...51 4.3 Den rigtige mørtel til den valgte sten...52-53 4.4 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...54-55

Læs mere

QUALITAS ARCHITECT. Work specification. Mason Brickwork

QUALITAS ARCHITECT. Work specification. Mason Brickwork QUALITAS ARCHITECT Work specification Mason Brickwork Steven Søgaard Jensen 1/8/2014 Arbejdsbeskrivelse Murer Kap.-side : 1.-1 Indholdsfortegnelse Dato : 08-01-2014 1 Udarb.: Kontrol: Godk.: Kap.-side

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

Udvikling og opdaterin

Udvikling og opdaterin Udvikling og opdaterin af EC2 Bjarne Chr. Jensen Ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Hvad har vi nået? For byggeri er Eurocodes gældende fra februar 2008 For byggeri er Eurocodes alene gældende

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

ETA Danmark / Teknologisk Institut

ETA Danmark / Teknologisk Institut ETA Danmark / Teknologisk Institut VHGB Workshop 6. april 2017 Byggelovgivningen: Muligheder, når vi genanvender og genbruger? Peder Fynholm Sektionsleder M: 72202333 pfy@teknologisk.dk Thomas Bruun Adm.

Læs mere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

UDFØRELSE AF BLANKT FORLAGET TEGL MURO L 37 G E T

UDFØRELSE AF BLANKT FORLAGET TEGL MURO L 37 G E T Murstens egenskaber Murværksbjælker og overliggere Mørtel Murbindere samt øvrig armering Ståldele Saltsyre CE-mærkning Projektering Konstruktiv beskyttelse Store, ikke-sugende partier Konstruktive forhold

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

Brolægning og belægningsarbejder

Brolægning og belægningsarbejder Dansk standard DS 1136 3. udgave 2013-06-21 Brolægning og belægningsarbejder Paving works DS 1136 København DS projekt: M261913 ICS: 93.080.20 Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 2013-06-28 pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning Dette notat omhandler forskellige forhold relevant for beregninger af ældre murværk ifm renoveringer/ombygninger Notatet er således

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Eurocode 6 foreskriver, at der til murværkskonstruktioner anvendes receptmørtel eller funktionsmørtel.

Eurocode 6 foreskriver, at der til murværkskonstruktioner anvendes receptmørtel eller funktionsmørtel. Mørtel Mørtel er en blanding af bindemidler, tilslagsmaterialer og vand, eventuelt med tilsætningsstoffer. Mørtel anvendes som bindemiddel i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte sten og

Læs mere

CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt

CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt Hovedregler: Alle facader skal CE-mærkes efter DS/EN 13830. Alle vinduer skal CE-mærkes efter DS/EN 14351-1. Om det er en facade eller et vindue,

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord

Læs mere

SL-DÆK D A T A B L A D

SL-DÆK D A T A B L A D SLDÆK DATABLAD OM SLDÆKKET SLdækket er et forspændt betondæk som normalt kan anvendes til enkeltspændte etageadskillelser i boliger, erhversbyggeri, industribyggeri, Phuse mv. Dækket består af en kombination

Læs mere

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax MK 5.00/004 5. udgave januar 2014 Tagelementers styrke MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 72245900 Telefax 45 72245904 Forudsætninger...

Læs mere

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD 1. Generelt Dette datablad giver et resume af produktstandarden DS/EN 12150-1 Bygningsglas termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas Del 1: Definition og beskrivelse

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

PRODUKTBESTEMMELSER FOR PRÆFABRIKEREDE MURVÆRKSELEMENTER

PRODUKTBESTEMMELSER FOR PRÆFABRIKEREDE MURVÆRKSELEMENTER DANSK MURSTENSKONTROL Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Telefon 72 20 38 00 Fax 72 20 10 19 PRODUKTBESTEMMELSER FOR PRÆFABRIKEREDE MURVÆRKSELEMENTER 6. udgave 2017-03-20 1 Generelt Disse bestemmelser supplerer

Læs mere

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247

Læs mere

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af

Læs mere

PRODUKTBESTEMMELSER FOR PRÆFABRIKEREDE MURVÆRKSELEMENTER

PRODUKTBESTEMMELSER FOR PRÆFABRIKEREDE MURVÆRKSELEMENTER DANSK MURSTENSKONTROL Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Telefon 72 20 38 00 Fax 72 20 38 01 PRODUKTBESTEMMELSER FOR PRÆFABRIKEREDE MURVÆRKSELEMENTER 4. udgave 8-11-2012 1 Generelt Disse bestemmelser supplerer

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

Bestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur

Bestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur Dansk standard DS/EN 1352 2. udgave 2004-05-03 Bestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur Determination of static modulus

Læs mere