Effekten af funktionel plyometrisk styrketræning på et bokseslag

Transkript

1 Effekten af funktionel plyometrisk styrketræning på et bokseslag Idræt 5sem., AAU, 09gr525 1

2 2

3 Titel: Effekten af funktionel plyometrisk styrketræning på et bokseslag Tema: Videnskabelig metode Synopsis: Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Idræt 5.semester Fredrik Bajers Vej Aalborg Øst Tlf Fax Projektperiode: 02/09-09 til 21/12-09 Projektgruppe: 09gr525 Deltagere: Christian Klug Frederik Heinen Brian Høj David Mathiesen Niels Påhlman Kjær Knudsen Morten Tipsmark Sigaard Hovedvejleder: Michael Voigt Oplagstal: 8 eksemplarer Sideantal: 60 sider Bilagsantal: Data på vedlagt cd Projektet vil belyse om plyometrisk styrketræning har en effekt på fitnessbokseres slagstyrke, tiden til bevægelsen påbegyndes, tiden for bevægelsen samt kraftudvikling over tid for en dynamisk bevægelse (FRFD). Der er blevet dannet to grupper, begge bestående af fitnessboksere. Interventionsgruppen (n= 5) og kontrolgruppen (n= 4). Til interventionsgruppen er der udarbejdet et helkrops plyometrisk styrketræningsprogram, som skal følges i seks uger. Der vil blive anvendt en plyometrisk bænkprestest der direkte skal vise effekten af træningen. Herudover udføres en slagtest og der beregnes korrelationer imellem den plyometriske test og slagtest parametrene. Begge tests vil blive udført både før og efter træningsperioden for interventionsgruppen. Kontrolgruppen vil udføre slagtesten ligeledes før og efter de seks uger. Der blev fundet en signifikant fremgang i den plyometrisketest, gns. 34,84 %, 95% CI(3,56;10,36) St.dev(2,73)(p = 0,005). Overførbarheden til slagtesten var dog ikke tilsvarende og korrelationen blev fundet til slagstyrken (r s = -0,20 (p= 0,75)), bevægelse påbegyndes (r s = -0,20 (p=0,75)), FRFD (r s = -0,30 (p= 0,62)) og bevægelsen (r s = 0,50 (p= 0,39)). Ud fra den fundne data blev det konkluderet at der ikke er en signifikant overførbarhed fra den plyometriske styrketræning til slagtesten. Afsluttet den 21/ Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 3

4 4

5 1 Indledning/ baggrund Problemstilling Problemanalyse Problemformulering Hypotese Metode Projektopbygning Definition af begreber for tidsintervaller i slagtesten Definition af FRFD Beregningsmetode for data Forsøgsbeskrivelse og opstillinger Styrketræning for en bokser Styrketræningsform Repetitioner, sæt og pauser Plyometrisk styrketræningsprogram Resultater Plyometrisk test Sammenhæng mellem plyometrisk test og slagstyrke Sammemhæng mellem plyometrisk test og bevægelse påbegyndes Sammenhæng mellem plyometrisk test og bevægelsen Sammenhæng mellem Plyometrisk test og FRFD Kontrolgruppe Fejlkilder Reliabilitet af kraftplatform Reliabilitet af accelerometer Validitet af frithængende pendul Validitet af slagudførelsen Diskussion Sammenhæng mellem plyometrisk test og slagtest Sammenhæng mellem slagstyrke og bevægelsen Plyometrisk test Validitet for FRFD Kontrolgruppe og interventionsgruppe Udregningsmetode for gennemsnit Konklusion Appendix Plyometri Myotatisk refleks Den antimyotatisk refleks Rate of Force Development Musklens kraft-hastigheds kurve Sammenhæng mellem RFD og FRFD Personprofiler Ansvarsfraskrivelse Litteraturliste Bøger, Artikler, Websider Figurliste Vejleder

6 1 Indledning/ baggrund Der er indenfor den senere årrække kommet øget fokus på styrketræning, samt hvilken effekt den har på forskellige træningsområder. Opmærksomheden har været stor angående de mest fordelagtige træningsformer for sporstudøvere. Der findes forskellige former for styrketræning, som afhænger af hvilket formål den enkelte sportsudøver har med sin træning. Det fremgår bl.a. af Training-Induced Changes in Neural Function at styrketræning har gavnlige effekter på såvel de neurale faktorer som på de muskulære. De neurale faktorer omhandler blandt andet en stigning motorneuron eksitabilitet samt fyringsraten fra motorneuronerne. Ydermere sker der et fald i neural inhibition. På det muskulære plan sker der en forøgelse i muskelfiber arealet samt en ændring i muskelfiber pennationsvinklen.[p. Aagaard, 2003]. Ved forskellige former for styrketræning, kan effekterne være overvejende indenfor de neurale faktorer eller de muskulære. En styrketræningsmetode som hovedsagligt forbedrer de neurale faktorer er plyometrisk styrketræning. Herudover bidrager plyometrisk styrketræning til en hurtigere stretch-shortening cycle. Hypertrofi ved denne form for træning er minimal. [P. Aagaard, 2003]. Plyometrisk styrketræning har været anvendt i forhold til volleyball og højdespring samt mange andre sportsgrene. Fælles for mange af de udførte forsøg der er lavet på området er, at de omhandler plyometrisk træning for underekstremiteterne. I disse forsøg, er der blevet vist en betydelig fremgang i sportsudøverens præstation, hvilket kan retfærdiggøre anvendelsen af plyometrisk træning. [G. Markovic, 2007]. Flere bokseklubber har grobund i ældre traditioner, hvor der visse steder hersker en myte om, at styrketræning gør en langsom samt vægten øges grundet hypertrofi. Grundet ovenstående forskning vil det være nærliggende, at antage at plyometrisk styrketræning har en gavnlig effekt for boksere, da hurtighed og slagstyrke forbedres. Vægten betyder meget for en bokser, da han skal holde sig inden for en bestemt vægtklasse, og det vil derfor være uhensigtsmæssigt at bokseren tager på i vægt. Derfor skal et styrketræningsprogram tage hensyn til denne faktor. Force-velocity anvendes til at beskrive sammenhængen mellem kontraktionshastigheden og kraftudviklingen. Kontraktionshastigheden og kraftudviklingen kan forøges ved hjælp af powertræning med fire til seks repetitioner. [H. Toji et al., 2004]. Dette er vigtigt i forhold til mange idrætsgrene, da mange af dem kræver at sportsudøverne har en så stor muskelkontraktionshastighed og kraftudvikling som muligt. 1

7 Det er vigtigt for en bokser at kunne slå så hårdt og hurtigt som muligt, ifølge artiklen Effect of multiple-load training on the force-velocity relationship, kan ovenstående form for styrketræning være med til at forøge force-velocity. [H. Toji et al., 2004]. Rate of force development (RFD) betegner kraften over tid der genereres i musklerne inden selve bevægelsen begynder se figur 1.1. Dvs. det er tiden fra kroppen begynder at producere kraft til bevægelsen påbegyndes. Det er vigtigt for boksere at have en høj RFD da det betyder, at tiden fra der sker en reaktion til slaget er udført samlet set vil være kortere. RFD kan forøges ved hjælp af plyometrisk styrketræning, da der sker forskellige neuromuskulære adaptationer.(afsnit 10.2) Lyd x- x-kraft FRFD Tid Reaktionstid RFD x-kraft FRFD Tid Reaktionstid RFD Bevægelsen udføres Figur. 1.1 Illustrerer hvornår RFD og FRFD indtræder i en bevægelse. Funktional rate of force development (FRFD), betegner hældningen på kraftkurven umiddelbart efter bevægelsen er påbegyndt. Dvs. det vil være den første stejle hældning på en kraftkurve for starten af en dynamisk bevægelse. Hældningen for FRFD er afhængig af RFD således at en stor hældning i RFD bliver afspejlet i FRFD s hældning. 2

8 2 Problemstilling 2.1 Problemanalyse Plyometrisk styrketræning er blevet påvist at have en gavnlig effekt på hurtighed og kraftforøgelse uden at medføre stor vægtforøgelse. [P. Aagaard, 2003] Det findes interessant at undersøge en gruppe sportsudøvere som kunne have gavn af dette. Denne gruppe er blevet valgt i form af boksere, da det for denne gruppe af sportsudøvere er vigtigt at være så hurtig og kraftfuld som muligt uden at gå op i vægt. Det var ikke muligt at teste kampboksere derfor valgtes en gruppe af fitnessboksere. Eftersom en hurtig reaktion/slag bevægelse er vigtig for en bokser, er det vigtigt med en høj RFD. RFD er et begreb som defineres isometrisk. Da der i forsøget arbejdes dynamisk anvendes udtrykket funktionel RFD (FRFD), som er et udtryk for hældningskoefficienten for kraft/tid i begyndelsen af den kinetiske kæde. 2.2 Problemformulering Slagstyrke og hurtighed er essentielt for en bokser. Der ønskes i projektet undersøgt i hvilken grad plyometrisk træning har en gavnlig effekt på slagstyrken, bevægelsen samt tiden til bevægelsen påbegyndes? Derudover ønskes undersøgt i hvilken grad FRFD kan forbedres? 2.3 Hypotese I forlængelse af indledning/baggrund findes det rimeligt at antage, at slagstyrke, bevægelse, tid til bevægelse påbegyndes og FRFD kan forbedres i forhold til et bokseslag, ved plyometrisk styrketræning. 3

9 3 Metode 3.1 Projektopbygning Projektet er opbygget som et eksperimentelt kvantitativt interventionsstudie, hvor interventionen er plyometrisk styrketræning med en varighed på seks uger. Projektet er opbygget på to forsøgsgrupper; en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Interventionsgruppen skal gennemgå et styrketræningsprogram, samt deltage i deres normale træning. Kontrolgruppen skal derimod fortsætte deres normale træning uden nogen intervention. Interventionsgruppen består af fem fitnessboksere med forskellige idrætslige baggrunde, hvor kontrolgruppen består af fire fitnessboksere med forskellige idrætslige baggrunde (afsnit 10.5). Der er relativ stor variation forsøgspersonerne imellem, angående hvor meget de træner samt frekvensen af træningspas ugentligt. De har alle det til fælles, at de går til fitnessboksning ca. to gange ugentligt, og dermed har et fornuftigt teknisk bokseniveau. Forsøgspersonerne har underskrevet en ansvarserklæring, hvor de bekræfter, at de deltager i projektet på eget ansvar (afsnit 10.7). Påvirkning af forsøgspersoner sker i en positivt omfang, derfor findes det ikke relevant, at ansøge om tilladelse hos Den Danske Videnskabsetiske komité. Ydermere har studiekoordinator Michael Voigt givet tilladelse til udførelsen af dette projekt. Der er valgt at medtage både kontrol- og interventionsgruppe, da de to grupper på denne måde kan sammenlignes. På den måde undersøges det, om der er sket fremskridt i interventionsgruppen eftersom disse personer har gennemgået et program der ifølge hypotesen skulle give en fremgang. Forsøgspersonerne i interventionsgruppen betegnes fra I1-I5 mens kontrolgruppen K1-K4. Projektet viser kun tendenser da der er ni forsøgspersoner med i forsøget og dermed kan det kun anvendes som et pilotforsøg. Der er valgt ikke at anvende hverken single eller double blinding, da dette ikke skønnes at have nogen betydelig effekt på resultaterne eftersom der ikke kan manipuleres med disse resultater. Det er bestemt at der ikke må heppes eller på andre måder opmuntre testpersonerne under testen, da der muligvis vil være en tendens til at heppe mere på interventionsgruppen. 4

10 3.2 Definition af begreber for tidsintervaller i slagtesten Figur Viser definition af begreber for slagtesten På figur illustreres definitionen af de begreber der benyttes i slagtesten. Først reageres der på en lyd, og reaktionstiden benævnes tiden til bevægelsen påbegyndes. Det ses på figuren, at imellem bevægelsen påbegyndes og kontakt udføres bevægelsen. Til sidst i bevægelsen er der kontakt til pendulet. Benævnelsen tid til kontakt er defineret som bevægelse påbegyndes plus bevægelse. 3.3 Definition af FRFD FRFD er et udtryk for den kraft som bliver genereret i det øjeblik kroppen begynder at bevæge sig. FRFD er et udtryk som er udviklet i samarbejde med Michael Voigt, for at kunne måle kraft over tid i starten af en dynamisk bevægelse. FRFD er blevet målt under slagtesten, via kraftplatformen, således at kraftpåvirkningerne er målt i vertikalt plan i henholdsvis x- og y-retningen. FRFD fremstår som en hældningskoefficient for den resulterende kraft over tid (N/ms) i starten af den dynamiske fase. Den resulterende kraft er således = (x^2 + y^2)^0,5. Hældningskoefficienten findes imellem det første toppunkt for den resulterende kraft, samt punktet hvor bevægelsen begyndes. Betegnelsen for disse to punkter er (a 2, b 2 ) og (a 1,b 1 ). Hældningen er således = (a 2 -a 1 )/(b 2 -b 1 ). Jo større hældningskoefficient, jo bedre er forsøgspersonen til at generere mest muligt kraft over kortest tid. 5

11 3.4 Beregningsmetode for data For både den plyometriske test og slagtesten er der udregnet gennemsnit ud fra de tre midterste resultater således, at den største og mindste værdi selekteret fra. Dette blev gjort for både pre- og post testen således, at der efterfølgende kunne udregnes en procentvis frem/tilbagegang. Herudover undersøges det via statistiske metoder om frem- og tilbagegangen for, om forsøgspersonerne havde en betydelig signifikans. Denne p-værdi er udregnet i SPSS Statistics. Ydermere blev Spearman s korrelations kvotient udregnet mellem forskellige parametre, for eventuelle sammenhænge. 6

12 4 Forsøgsbeskrivelse og opstillinger Der er udformet tre forsøg. Interventionsgruppen gennemgår slagtesten to gange, maks bænkprestest én gang og plyometrisk bænkprestest to gange, hvorimod kontrolgruppen kun gennemfører slagtesten to gange. Den første af de tre tests der er anvendt, er en bænkprestest der har til formål at finde forsøgspersonens 1 repetition maximum (1RM). Der anvendes 40 % af den fundne belastning til den anden test, som er en plyometriske bænkprestest, hvis formål er, at vise en eventuel forbedring af interventionsgruppens styrke i forhold til styrketræningsprogrammet. Den tredje test er en slagtest, hvor der måles på reaktionstiden, FRFD samt slagstyrken i en sekvens. Denne tests funktion, er at vise en eventuel forbedring hos interventionsgruppen i de tre parametre, for derefter at holde denne eventuelle fremgang op mod kontrolgruppen. Til bænkpres makstesten er følgende rekvisitter anvendt: Bænkpresmaskine i stativ, mærke: Technogym Element+ - multipower Forskellige vægtskiver, mærke: Technogym Bænk, mærke: Technogym Selection adjustable bench Bænkprestesten er gennemført således, at forsøgspersonen har fået mulighed for at gennemføre en opvarmning, så de er klar til testen. Herefter udføres makstesten hvor det ønskes at finde den maksimale vægt forsøgspersonerne kan løfte. Dette kaldes 1RM. Dette betyder at forsøgspersonerne kan løfte den givne vægt uden hjælp én gang. 7

13 Til plyometrisk test, som illustreret på figur 4.1, er følgende rekvisitter anvendt: Bænkpresmaskine i stativ, mærke: Technogym Element+ - multipower Forskellige vægtskiver, mærke: Technogym Højdemåler, målebånd, bremsesystem og aflæsningspunkt (figur 4.1) Tape til fastgørelse af målebåndet på vægtstangen Figur 4.1 Viser plyometrisk test opstilling med højdemåleren markeret Den plyometrisk test er udført således, at hver deltager får mulighed for at varme op, så forsøgspersonerne er klar til testen. Efter kyndig vejledning og gennemgang af forsøget af forsøgslederen, får forsøgspersonen to prøvekast med den vægt, som er beregnet ud fra 40 % af bænkpres makstesten. I vejledningen bliver der af forsøgslederen lagt vægt på, at for hvert kast skal forsøgspersonen tilstræbe at holde samme sted på stangen, da dette ellers vil kunne give måleusikkerhed. Efter dette får forsøgspersonen to opvarmningskast og derefter fem kast der bliver noteret ned. Imellem hvert kast er der en pause på to min således, at der er nok restitutionstid mellem hvert kast. Før hvert kast løftes vægtstangen op i strakte arme, hvorefter forsøgspersonen siger klar og her aflæses højden, hvorefter forsøgspersonen udfører sit kast, for til slut, at der igen kommer en aflæsning. 8

14 Til slagtesten som illustreret på figur 4.2 er følgende rekvisitter anvendt: Accelerometer Kraftplatform Boksehandsker og håndbind Mr. Kick software v HP 15 MHz Function/Arbitrary waveform generator Højtaler Målebånd Forstærker A/D converter Slagpendul 6.8kg (figur 4.3) PC Figur 4.2 Illustrerer opstilling af slagtesten Slagtesten som er illustreret på figur 4.2 starter med at forsøgspersonen laver en opvarmning, for derefter at få lagt håndbind på slaghånden samt en boksehandske. Herefter får forsøgspersonen nogle opvarmningsslag på pendulet, hvor højden er justeret således, at den passer med forsøgspersonens skulderhøjde. Efter dette gennemgår forsøgslederen selve forsøget. Forsøgslederen afmærker forsøgspersonens 9

15 fodstilling således, at samme stilling anvendes ved alle forsøgene. Ydermere får forsøgspersonen at vide, at det er vigtigt for forsøgets resultater, at slaget udføres så lige som muligt på pendulet. Forsøgspersonen får to prøveslag for derefter at udføre fem målte slag. Forsøgspersonen udfører slaget hurtigst og hårdest muligt ved klar lyden, der er aktiveret af forsøgslederen. Efter hvert slag har forsøgspersonen en kort pause således, at fuld restitution er opnået mellem hvert slag. Under udførelsen af denne test er det kun forsøgslederen der taler til forsøgspersonen sådan, at en eventuel verbal påvirkning mindskes. Figur 4.3 Billede af slagpendulet 10

16 5 Styrketræning for en bokser 5.1 Styrketræningsform I dette afsnit beskrives teorien bag styrketræningsprogrammet som interventionsgruppen træner efter. For at konstruere et styrketræningsprogram til en sportsudøver, skal arbejdskravene til den pågældende sportsgren analyseres. Så hvad er vigtigt for en bokser? Hurtighed og kraft er to vigtige faktorer for en bokser. Når bokseren skal afvige et slag skal der reageres hurtigt, men også når der kommer en åbning hos modstanderen, er det vigtigt at kunne reagere og slå hurtigt og hårdt. Boksning består af forskellige vægtklasser og derfor er det essentielt for en bokser ikke at øge vægten. Hypertrofi skal derfor undgås. Det handler om at konstruere et styrketræningsprogram som gør bokseren så eksplosiv som muligt. Det er specielt vigtigt at styrketræningsprogrammet optimerer nervesystemet. Det betyder med andre ord, at musklen når sin maksimale kraft hurtigere og en bevægelse vil kunne udføres med større kraft selvom musklernes maksimale styrke er uændret. (afsnit 10.2). Dette opnås ved hurtighedstræning. [L. Michalsik og J. Bangsbo, 2006, s.230]. Inden for styrketræning kan det kaldes powertræning. Power defineres som vægten der løftes ganget med den distance den løftes divideret med tiden. Dvs. jo hurtigere og jo højere vægten løftes i fx bænkpres, jo mere power. Ligningen er som følger: Power = vægt * distance / tid [S. Fleck og W. Kraemer, 2004, s. 5] Det som bl.a. kendetegner powertræning er: Antallet af repetitioner som udføres vil være en anelse lavere end hvad RM modstanden tillader. Dvs. sættene udføres ikke til udmatning. Den excentriske bevægelse udføres hurtigt. Dvs. der holdes minimalt igen under udførelsen. Moderate til lange pauser (>2 minutter). Moderate til høje antal sæt (4-10) [S. Fleck og W. Kraemer, 2004, s.174] 11

17 Eksplosiv styrketræning defineres som plyometrisk træning eller når træning med lettere vægte (30-60 % af 1RM) udføres med hurtige bevægelser således, at en hurtig excentrisk bevægelse efterfølges af en hurtig koncentrisk bevægelse. Denne form for træning øger muskelaktiveringen samt RFD. [S. Fleck og W. Kraemer, 2004, s.225]. Dvs. et eksplosivt helkrops styrketræningsprogram er en form for hurtighedstræning for hele kroppen. Herudover kan det betragtes som en gren af powertræning. Programmet udføres som plyometrisk træning og det medfører, at vægten skal kunne kastes, og at belastningen derfor ikke er høj. Da vægten kastes, vil det i forhold til ovenstående powerligning give et højt power output idet, distancen øges og tiden mindskes ved plyometrisk træning. Startbelastningen er på ca. 50 % af 1RM og øges ca. 2,5 % af 1RM hver anden uge i de seks uger som styrketræningsprogrammet trænes. Forsøgspersonerne ender på ca. 55 % af 1 RM efter de seks ugers træningsperiode. Der rundes op og ned afhængig af hvor meget vægtskiverne m.m. vejer. Der laves makstest i bænkpres for at finde frem til 50 % af 1RM. 50 % af 1RM estimeres i de andre øvelser ved at gennemgå øvelsen med forsøgspersonen. Det er vigtigt at gøre klart for forsøgspersonen, at belastningen skal føles lige tung i alle øvelser, så det rette estimat bliver lavet. Grunden til der ikke udføres makstest i samtlige øvelser skyldes, at der ligger et sikkerhedsmæssigt aspekt i det. Fx maveøvelsen er ikke designet til tung vægt og risikoen for skader vil være større ved makstest. Da fibertypesammensætningen kan være forskellig i de forskellige muskelgrupper, kan hastigheden hvormed øvelsen udføres være forskellig. En muskelgruppe bestående overvejende af FT fibre vil kontrahere hurtigere end en muskelgruppe bestående af overvejende ST fibre. [L. Michalsik og J. Bangsbo, 2006, s.41]. 12

18 5.2 Repetitioner, sæt og pauser Det er vigtigt, at musklerne ikke udmattes når sættene udføres. Derfor er sættene korte med fem repetitioner og pauserne lange. For at træningen skal være mest mulig effektiv, skal pauserne være mindst 10 gange større end arbejdstiden. [L. Michalsik og J. Bangsbo, 2006, s.232]. Dette stemmer overens med minimum to minutters pause imellem sættene. Der udføres fem sæt til hver øvelse, dermed kan arbejdsperioderne, hvis ellers forsøgspersonerne er udhvilede, foregå med maksimal arbejdsintensitet. Military press udføres kun med to sæt grundet, at øvelsen involverer nogle af de samme muskelgrupper som bænkpres. Disse muskelgrupper ønskes ikke udmattet. Bliver musklerne for udmattede, kan øvelsen ikke udføres med fuld intensitet, og det er netop dette som skal undgås ved denne form for træning. [L. Michalsik og J. Bangsbo, 2006, s.230] 5.3 Plyometrisk styrketræningsprogram Nedenfor ses styrketræningsprogrammet samt hvilke muskelgrupper den enkelte øvelse træner. Generelt er der fokus på flerledsøvelser, da isolerede øvelser ikke vil være interessant for en bokser. Opvarmning: 5-10 min på crosstrainer eller romaskine. Tag gerne 1-2 opvarmnings sæt i de pågældende øvelser. Ben: Jump squat 5x5 i stativ. Øvelsen træner specielt quadriceps, gluteus, adduktorgruppen, rygstrækkerne, mavemusklerne samt bagsiden af lårene. [F. Delavier, 2008, s. 90] Muskulaturen i benene er for en bokser relevant i forhold til: At komme hurtigt væk fra et angreb fra modstanderen. At påbegynde et kraftigt slag. Den kinetiske kæde for et slag starter som nævnt i benene. Specielt ved en uppercut kan meget af kraften hentes i benene. 13

19 Bryst: Bænkpres kast 5x5 i stativ. Denne øvelse træner primært pectoralis major og minor og sekundært triceps, forreste del af deltoideus, serratus anterior samt coracobrachialis. [F. Delavier, 2008, s.52] Bryst-, skulder- og tricepsmuskulatur er for en bokser relevant ved slag. Bryst og skulder er involveret i alle slag, hvor triceps primært aktiveres ved de lige stød. Ryg: One arm bent over row 5x5 i kabeltræk. Denne øvelse træner hovedsageligt latissimus dorsi, teres major, den bagerste del af deltoideus, og i den sidste fase af kontraktionen, trapezius og rhomboidei. Sekundært træner den armbøjerne biceps, brachialis og brachioradialis. [F. Delavier, 2008, s.76] Denne øvelse er med for at opnå symmetri i træningen. Men eftersom øvelsen også træner trapezius er den relevant for stabilisering af nakkehvirvelsøjlen. Dette kan være med til at bremse accelerationen af hovedets rotatoriske bevægelser, hvilket er relevant for boksere når de bliver ramt i hovedet. Skulder: Military press kast i stativ 2x5. Denne øvelse træner den forreste og midterste del af deltoideus. Den claviculare del af pectoralis major samt pectoralis minor. Øverste del af trapezius. Triceps. Serratus anterior. Supraspinatus. [F. Delavier, 2008, s.29]. Øvelsen er god for en bokser, når de dybe lige stød skal slås. Her er det primært skulder-, trapezius- og triceps muskulaturen der bliver brugt. Mave: Variation af twist 5x10 Denne øvelse træner Obliquus externus og internus samt rectus abdominis. Herudover benyttes benmuskulaturen. Øvelsen er god for en bokser ved udførelse af samtlige slag, da en stor del af kraften ved slaget stammer fra rotationen i maven. Derudover er øvelsen god når der skal stås imod slag på kroppen. 14

20 6 Resultater I dette afsnit gennemgås resultaterne for den plyometriske test samt slagtesten. Parametrene i slagtesten sammenlignes, og der udregnes korrelation for eventuelle sammenhænge og P-værdier for signifikansen af denne sammenhæng. Dette vil give et billede af, om en evt. fremgang i den plyometriske test er overførbar til slagtestens parametre. Overvejelser over de udregnede korrelationer kommer til udtryk i diskussionsafsnittet. Resultaterne for bænkpres makstesten er kun relevante i forhold til at finde belastningen i styrketræningsprogrammet og den plyometriske test. For resultaterne i bænkpres makstesten henvises til afsnit Plyometrisk test Det ses tydeligt på figur at der har været en markant fremgang for alle forsøgspersoner i den plyometriske test. Den gennemsnitlige fremgang blev fundet til 34,84 %, 95 % CI (3,56 10,36), st.dev (-+2,73), (p = 0,005). Dette er en god indikation på, at styrketræningsprogrammet har fungeret efter hensigten. Figur Viser den procentmæssige forbedring i Plyometrisk test 15

21 Fremgangen er især markant ved forsøgsperson I1. Denne person styrketrænede ikke regelmæssigt inden forsøget (se evt. personprofilerne afsnit 10.5). Da der de seks første uger af en styrketræningsperiode sker en stor neural og muskulær forbedring, kan det være grunden til den store fremgang. 6.2 Sammenhæng mellem plyometrisk test og slagstyrke For at bevise hypotesen skal der være en sammenhæng mellem fremgangen for den plyometriske test og slagstyrken. Nedenstående Figur viser fremgangen for den plyometriske test, samt frem- og tilbagegangen for slagstyrken. Figur Viser forholdet mellem Plyometrisk tests og slagstyrkens r s = -0,20 (p = 0,75) Som det fremgår af p-værdien, er der ingen signifikant sammenhæng hvilket samtidig betyder, at der ikke er nogen overførbarhed fra den plyometriske test til slagtesten. Det ses tydeligt på figur 6.2.1, at der ikke er noget system mellem de to parametre. I1, I3 og I4 rykker sig ikke betydeligt i slagstyrke, hvor I2 har en tilbagegang på 15,58 % og I5 har en fremgang på 45,85 %. 16

22 6.3 Sammemhæng mellem plyometrisk test og bevægelse påbegyndes På figur ses en lille fremgang for I2, I3, I4 og I5. Der ses en lille tilbagegang for I1. Fremgangen for fire af forsøgspersonerne er god, men det kan ikke konkluderes, at det har noget med den plyometriske test at gøre, da afvigelsen i kontrolgruppen er så stor. Herudover er der intet system i fremgangen hvis de to parametre sammenholdes. Dette udtrykkes også ved den svage korrelation (r s = -0,20) Procent (%) Plyometrisk test Bevægelse påbegyndes 0-10 I1 I2 I3 I4 I5 Figur Viser forholdet mellem plyometrisk test og bevægelse påbegyndes, r s = -0,20 (p = 0,75) 17

23 6.4 Sammenhæng mellem plyometrisk test og bevægelsen Det ses af figur 6.4.1, at der har været en tilbagegang i bevægelsen, som er tiden fra de reagerer til de rammer pendulet. Figur Viser forholdet mellem Plyometrisk tests og bevægelse r s = 0,50 (p = 0,39) Figuren viser at fremgangen i den plyometriske test har medført en tilbagegang i bevægelsen, hvilket er stik imod hvad der forventedes. I1, I2 og I4 har næsten ikke ændret sig i bevægelsen, hvor I3 og I5 har haft en relativ stor tilbagegang i bevægelsen, selvom de har en god fremgang i den plyometriske test. Dette bevidner om en svag overførbarhed. 18

24 6.5 Sammenhæng mellem Plyometrisk test og FRFD På figur ses at der ikke er nogen sammenhæng mellem den plyometriske test og FRFD. I1, I2 og I3 har en tilbagegang i FRFD, men I4 og I5 har en fremgang. Denne forskel findes igen på trods af, at alle har haft fremgang i den plyometriske test. Igen viser det, at der i dette forsøg ikke er nogen overførbarhed mellem de to parametre. Figur Viser forholdet mellem Plyometrisk tests og FRFD, r s = -0,30 (p = 0,62) 19

25 6.6 Kontrolgruppe På figur ses store udsving fra pre- til posttesten for kontrolgruppen. Dette indikerer at testdesignet ikke har været optimalt, hvis ellers der ikke har været store ændringer i kontrolpersonernes træning. Det ses bl.a., at K1, K3 og K4 har ændret sig i FRFD med ca. 25 %. Herudover har flere af de andre parametre ændret sig omkring 10 %. På denne figur er der heller ikke noget system i hvordan de forskellige personer har ændret sig i de forskellige parametre. Figur Viser kontrolgruppens procentvise frem- og tilbagegang 20

26 7 Fejlkilder 7.1 Reliabilitet af kraftplatform Da analysen af resultaterne fra posttesten begyndes, fremgår det at flere af forsøgspersonerne umiddelbart har tabt helt op til 6 kg kropsvægt. Dette stemmer ikke overens med forsøgspersonernes egne målinger. Forsøgspersonerne, som i forvejen var veltrænet og i god form, burde ikke under normale omstændigheder tabe 6 kg på 6 uger ved ændring af deres styrketræningsprogram. Efter den fundne fejlkilde forsøgtes det at kalibrere kraftplatformen med et gruppemedlem to gange, hvor der var en forskel på 8 kg. Dette bekræftede at kraftplatformen var en fejlkilde. 7.2 Reliabilitet af accelerometer Accelerometeret var tapet fast på bagsiden af pendulet som gav en risiko for, at det ikke hver gang sad helt vinkelret på pendulet. Efter hver montering, men også når pendulet blev grebet, viste der sig tendenser til at accelerometeret kunne have rykket sig flere grader vertikalt. Når accelerometeret sidder skævt på pendulet vil den målte acceleration bliver mindre. På figur ses at kraftpåførelsen er større i pendulets retning end accelerometeret. Pendulets kraftretning Accelerometerets kraftretning Figur Illustrerer kraftretninger ved fejlplacering af accelerometeret 21

27 7.3 Validitet af frithængende pendul Pendulet svinger skævt, hvis kraftoverførelsen fra boksehandsken til pendulet er horisontalt forskudt til en af siderne. Det bevirker at pendulet for det første vil bruge kraft på at fronten på pendulet svinger ud til en af siderne, og det medfører at pendulet også bevæger sig skævt. Dette giver det samme scenario som i ovenstående figur bare horisontalt i stedet for vertikalt. 7.4 Validitet af slagudførelsen Den største fejl ved designet af slagtesten var at der blev inddraget for mange parametre. Det burde have været delt op i flere tests således, at forsøgspersonerne i en test skulle koncentrere sig om at slå så hurtigt som muligt og en anden test skulle slå så hårdt som muligt. Noget tyder på at forsøgspersonerne fra slag til slag ubevidst vælger at koncentrerer sig om en af delene. Det kan være svært at huske hvordan der blev slået for 6 uger siden. Et andet problem er armfremførelsen. Det lader til at tiden for bevægelsen kan svinge markant fra slag til slag. Det indikerer en længere eller kortere svingfase, som også hænger sammen med hurtighed og slagstyrke. Jo længere svingfase jo højere slagstyrke. Modsat vil en kortere svingfase medfører en lavere slagstyrke. 22

28 8 Diskussion Den plyometriske test viser en fremgang for samtlige forsøgspersoner (Gns = 34,84%). I1 havde en væsentlig højere fremgang end resten. Fremgangen i denne test tyder på at det plyometriske styrketræningsprogram har haft en effekt. Hypotesen var at resultatet kunne overføres til slagtesten hvor bevægelse påbegyndes, bevægelsen, slagstyrke og FRFD ville forbedres. Dette skete imidlertid ikke og korrelationerne mellem den plyometriske test og slagtesten viser at der ikke er nogen sammenhæng. 8.1 Sammenhæng mellem plyometrisk test og slagtest Korrelationen mellem den plyometriske test og slagtesten var svag. Både for relationen mellem den plyometriske test og slagstyrken (r s = -0,20 (p = 0,75)), og også mellem den plyometriske test og tiden til kontakt (r s = 0,60 (p = 0,29)). Det betyder at overførbarheden fra den plyometriske test til slagtesten har været svag. Den primære årsag til de svage korrelationer kan være testudførelsen. Det vurderes at der har været for mange testparametre i slagtesten, så forsøgspersonerne har haft for meget at tage stilling til ved udførelse af testen. Det kan være en forklaring på hvorfor resultaterne er så forskellige fra slag til slag. I stedet burde slagtesten have været delt i flere tests, så der kun var én parameter for forsøgspersonen at fokusere på når testen skulle udføres. Eksempelvis en test som udelukkende skulle måle slagstyrken. Dermed ville forsøgspersonen kun skulle tænke på én parameter, nemlig at slå så hårdt som muligt. Da plyometrisk træning er en effektiv måde at øge RFD, er det også en effektiv måde at øge FRFD (afsnit 10.4). Derfor burde der også være en god korrelation mellem forbedring i plyometrisk test og tiden til bevægelsen påbegyndes. Denne korrelation var svag (r s = -0,20 (p = 0,75)). Den primære forklaring for dette vurderes til at være testdesignet. 23

29 8.2 Sammenhæng mellem slagstyrke og bevægelsen Hypotesen angiver at hvis der sker et fald i bevægelsestiden, så vil slagstyrken stige. Denne hypotese er sat ud fra at bevægelsen ville være ensartet. Dvs. der ville ikke være stor forskel på hvor langt forsøgspersonerne trak hånden tilbage når de slog. Det viste i stedet at der var stor forskel for hvor lang bevægelsen var. Dette betød, at der dannedes en tendens til, at når bevægelsestiden var stor, så var slagstyrken også stor. Der blev udregnet korrelation mellem de to parametre, og korrelationen blev fundet til at være (r s = -0,80 (p = 0,10)). Korrelationen angiver at en stor bevægelsestid har en sammenhæng med en stor slagstyrke. Ifølge hypotesen var målet at finde en sammenhæng mellem lav bevægelsestid og stor slagstyrke. Da der blev fundet en sammenhæng for det modsatte er korrelationen negativ. Figur nedenfor viser I5 s sammenhæng mellem bevægelse og slagstyrke. I dette tilfælde ses, at der er en hvis sammenhæng mellem bevægelsen og slagstyrken. Figur Viser forholdet mellem slagstyrke og bevægelsen for forsøgsperson I5 i pretesten I dette tilfælde er det forholdet mellem de to parametre som er interessant, derfor er der ingen enhed på y-aksen på figur Bevægelsen er udregnet som tiden til kontakt minus bevægelse påbegyndes. 24

30 8.3 Plyometrisk test Som det ses i resultaterne har der været en fremgang i den plyometriske test. Testen er udført som bænkpres dvs. at det er nogle af overkropsmusklerne som er i brug ved denne test. Da plyometriprogrammet er udført for hele kroppen forventes det, at der også har været en fremgang for underekstremiteterne hvilket burde have været synligt i FRFD. Men da der ikke har været en direkte squattest, kan det ikke siges, at fremgangen i squat har været lineær med fremgangen i bænkpres. En sportsudøver som er eksplosivt veltrænet i benene i forhold til overkroppen vil sandsynligvis have en mindre fremgang i squattesten end i bænkprestesten. Dette skal der tages in mente når der vurderes på testparametrene i forhold til den plyometriske test Når det estimeres at der er fremgang for underekstremiteterne i den plyometriske træning, burde det have kommet til syne ved FRFD målingerne. Dette sætter igen spørgsmålstegn ved om FRFD målingerne er valide. 8.4 Validitet for FRFD Begrebet FRFD udtrykkes ved at beregne hældningskoefficienten på den første stejle hældning på kraftkurven som registreres i kraftplatformen. Kraftkurverne kan variere meget slagene imellem, og det kan være svært at bestemme hvornår de starter og slutter. Ydermere er der en svag korrelation til slagstyrke (r s = -0,20 (p = 0,75)) og bevægelsestid (r s = 0,30 (p = 0,62)). Figur viser forholdet mellem FRFD, Slagtest og bevægelse. Dette viser at afsættet i kraftplatformen ikke har en god sammenhæng med slagstyrke og bevægelsestid. Slagstyrken er et samlet bidrag fra musklerne der indgår i den kinetiske kæde. Det kunne tænkes at meget af slagstyrken der kommer fra momentet i overkroppen ikke nødvendigvis kommer til udtryk i kraftplatformen. Dette stemmer overens med en dårlig relation mellem FRFD og slagstyrke. Herudover burde tiden for den kinetiske kæde (bevægelse) være lille hvis FRFD er høj. Dette er heller ikke tilfældet, men det vil også afhænge af hvor stor bevægelsen er. Generelt kunne det tyde på, at FRFD ikke er en valid testparameter for forsøget der er udført. 25

31 Figur Viser forholdet mellem FRFD, slagstyrke og bevægelsen Herudover burde FRFD i teorien forbedres ved plyometrisk træning, da plyometrisk træning forbedrer RFD (afsnit 10.4). Dette er ikke tilfældet, og sammenhæng mellem den plyometriske test og FRFD var ikke signifikant med en korrelationen (r s = - 0,30 (p = 0,62)). 8.5 Kontrolgruppe og interventionsgruppe Nedenstående figur viser hvor stor frem- og tilbagegang der har været i kontrolgruppen. Hvis de har fulgt deres træning som den var før forsøget startede, burde de ligge på nogenlunde samme niveau. Men som figur viser, er der op til over 20 % frem- og tilbagegang på nogle af parametrene. Dette er endnu et tegn på, at testdesignet ikke har fungeret efter hensigten. Grundet de store udsving der har været for kontrolgruppen kan det ikke forventes at de forbedringer der har været for interventionsgruppen skyldes det plyometriske træningsprogram. Det kan ligeledes være usikkerheden fra testen. 26

32 Figur Viser kontrolgruppens procentvise forskel for pre og posttest 8.6 Udregningsmetode for gennemsnit Gennemsnittet af de forskellige parametre i slagtesten, er udregnet ved at tage gennemsnittet af de tre midterste tal. Dvs. yderværdierne bliver siet fra. Det betyder også at peakværdien ikke er med. Fordelen ved denne metode er, at der undgås at få værdier med som afviger markant fra de andre. På den måde bliver gennemsnittet ikke trukket markant op eller ned. Ulempen ved denne metode er netop at peakværdien ikke er med hvilket betyder, at fx det hårdeste slag udebliver, og på den måde falder gennemsnittet. Dette kan ændre billedet i forhold til hvis der har været et rigtigt hårdt slag. Dermed kan der være sket en tilbagegang, hvis peakværdierne havde indgået var der måske sket en fremgang. Hvis der i stedet var blevet taget gennemsnit af de to bedste værdier, så havde de to peakværdier netop været med, men hvis der var værdier som afveg markant fra de andre, kunne det give et forkert billede af det rigtige resultat. 27

33 9 Konklusion Det plyometriske træningsprogram har haft en effekt i forhold til den plyometriske test hvor alle i interventionssgruppen har opnået en fremgang. Dette vil sige at plyometrisk træning har en effekt på den eksplosive kraft. Den gennemsnitlige fremgang er 34,84%. Slagstyrken er forøget hos fire ud af de fem fitnessboksere, som er i interventionsgruppen. Dog kan det ikke, sammenholdt med korrelationen mellem slagstyrke og den plyometriske test (r s = -0,2 (p = 0,75)), konkluderes at slagstyrken forøges ved plyometrisk træning. Dette kan skyldes en svag overførelsesværdi fra den gennemførte plyometriske træning til slagstyrke Bevægelsestiden er ikke forbedret efter plyometrisk træning. Der er derimod, for fire af de fem testpersoner, sket en tilbagegang i bevægelsestiden, hvilket betyder at slaget tager længere tid at gennemføre. Dette kan enten være en indikatior for, at de er blevet langsommere eller for, at de laver en større bevægelse. Samtidig er korrelationen mellem bevægelsestiden og den plyometriske test fundet til at være (r s = 0,50 (p = 0,39)). Dette er en svag korrelation og det kan derfor ikke påvises at plyomestrisk træning øger bevægelsestiden. FRFD er ikke forøget efter træningsperioden med plyometrisk træning. Tre ud af de fem i interventionsgruppen har efter posttesten en lavere FRFD. Samtidig er der en svag korrelation mellem FRFD og den plyometriske test (r s = -0,30 (p = 0,62)). Det kan derfor siges at plyometrisk træning ikke øger FRFD. Fordelen ved en høj FRFD er at udgangspunktet er godt for et hårdt slag. Det kan dog ikke siges hvad der sker med kraften op gennem den kinetiske kæde og det kan derfor ikke konkluderes at en høj FRFD giver en større slagstyrke hvilket også ses på korrelationen (r s = -0,20 (p = 0,75)). Tiden til bevægelse påbegyndes er, for fire af de fem testpersoner i interventionsgruppen, forbedret. Dette vil sige at de har forkortet deres tid det tager fra de hører lyden til de begynder at bevæge sig. Korrelationen mellem tid til bevægelse påbegyndes og plyometrisk test er (r s = -0,20 (p = 0,75)) hvilket vil sige at der ikke er nogen sammenhæng mellem disse to parametre. 28

34 Det kan derfor konkluderes at der ikke er nogen sammenhæng mellem det plyometriske styrkeprogram og slagstyrken samt hurtigheden, på trods af en fremgang i eksplosiviteten. Det vurderes at den primære grund til de svage korrelationer mellem den plyometriske test og slagtesten skyldes de mange parametre i samme test. Derfor kan det ikke afvises, at plyometrisk træning har en positiv effekt på parametrene i slagtesten, og der vil kunne findes stærkere korrelationer ved et anderledes opstillet forsøgsdesign. Det vurderes at testen skulle være delt op i flere tests, så de forskellige parametre blev testet hver for sig. 29

35 10 Appendix 10.1 Plyometri Plyometrisk træning udføres for at producere hurtigere, og mere kraftfulde bevægelser og forbedre sportsudøveres præstationer. En plyometrisk bevægelse, sker ved at kroppen udsættes for en belastning, eksempelvis ved en landing fra et hop, hvor musklerne strækkes for derefter at trække sig sammen igen. En Plyometrisk bevægelse foregår derfor over kort tid, hvor der ønskes at generere den størst mulige kraft. Denne kraft bliver genereret i form af forspændinger i muskler og sener samt muskelkontraktioner. Elastisk energi kræver at der er kort tid mellem den excentriske og koncentriske bevægelse, da kraften ellers hurtigt vil forsvinde. Det er dog ikke kun musklernes elasticitet der giver en større kraft, men et sammenspil mellem musklernes og senernes elasticitet. Plyometrisk træning bruges til at forkorte den tid det tager en muskel at forlænges efterfulgt af en sammentrækning. Denne proces beskrives som Stretch shortening cycle og er essentielt i forbindelse med en plyometrisk bevægelse. Denne proces forkortes i et countermovement hop, altså i et hop hvor der sker arbejde excentrisk efterfulgt af koncentrisk arbejde. Der er skal være tre processer til stede for at en effektiv stretch-shortening cycle kan ske: 1. En velkoordineret preaktivering af musklerne før den excentriske fase 2. En kort og hurtig excentrisk fase 3. En hurtig overgang mellem excentrisk og koncentrisk fase [Blackwell Publishning, 2003, s ] Ved plyometrisk træning forstærkes væv og nerveceller trænes til at stimulere et bestemt mønster af muskelkontraktioner således, at musklen genererer en så stærk kontraktion som muligt på kortest mulig tid. Derfor er det vigtigt, at styrketræningsmodellerne er så funktionelle som muligt, således at det kan overføres til den givne sport. Plyometrisk træning beskæftiger den myotatiske-reflex samt den antimyotatiske refleks. Plyometrisk træning benytter sig af eksplosive bevægelser for 30

36 at udvikle muskel power output, gennem stimulering af nerver og muskler.[blackwell Publishning, 2003, s ]. I det følgende beskrives den myotatiske og den antimyotatiske refleks, da dette har relevans i forhold til udførelse af plyometriske bevægelser eftersom disse reflekser informerer hjernen om stræk på henholdsvis musklerne og senerne Myotatisk refleks Når der strækkes en muskel hurtigt, vil musklen aktiveres og dermed forkortes. Dermed opstår modstand mod udspændingen. Refleksen kan udløses i alle muskler og er en medfødt, spinal refleks. Sansecellen der påvirkes ved udspænding er muskeltenen. Figur Viser processen for den myotatisk refleks Muskeltenen som vises på figur (de intrafusale muskelfibre) informerer om musklernes længde. De ligger parallelt med de ekstrafusale fibre og er på denne måde i stand til at informere om længde af musklerne. En muskelten er lavet af en bindevævskapsel der omgiver de intrafusale fibre som er længere end bindevævskapslen. De intrafusale fibre har muskelkarakter mens bindevævskapslen har bindevævskarakter og er i denne sammenhæng det egentlige sanselegeme. De 31

37 intrafusale fibre er fæstnet til bindevævet. Der vil ved udspænding af musklerne ske et aktionspotentiale i en nervecelle som omgiver bindevævet. Denne nervebane som vises på figur (punkt 1) kaldes for primær afferent eller Ia. Denne nervebane danner synapse direkte med alpha-neuronet og er faciliterende. Hvis påvirkningen af alpha-neuronet er stort nok, vil dette aktiveres for at spænde de ekstrafusale fibre for derved at aflaste muskeltenen. Bindevævet er omgivet af den primære afferente nervecelle. De intrafusale fibre danner synapser med gamma neuronerne. Disse neuroner udspringer i forhornet i medulla spinalis. Øges aktiviteten i gamma-neuronerne vil enderne forkortes hvilket vil føre til en udspænding af bindevævet, hvilket derfor vil føre til en øget sensorisk aktivitet i Ia neuronerne. Denne udspænding vil medføre en øget stivhed og dette vil gøre tenen mere følsom for udspænding, hvilket vil føre til en kraftigere myotatisk refleks. Meget tyder på at når muskelen kontraheres (alfa-impulser til ekstrafusale fibre ) sker der en co-aktivering af gamma- neuronerne, således de intrafusale fibre også forkorter sig. Hermed bibeholdes muskeltenens funktion med at give besked om længde og længdeændringer, også i en forkortet muskel. Hvis gamma-aktiviteten er for stor i forhold til den kontraherede muskel vil tenen udspændes, og den myotatiske refleks hjælper med at øge alfa-aktiviteten. Den myotatiske refleks vil udover at fascilitere alfa-neuroner til egen muskel, også gennem interneuroner fascilitere synergister, og inhibere antagonister. Denne inhibering kaldes reciprok antagonist hæmning. Gamma-aktiviteten styres af et område i hjernestammen kaldet fomatio reticularis, som styrer om der skal sendes overvejende fremmende eller overvejende hæmmende signaler. Denne kontrol af gamma-neuronerne afhænger af personens sindstilstand. Er personen afslappet grundet afslappende omgivelser i form af enten musik eller andet, vil gamma-aktiviteten ofte være nedsat. Dette vil dog være omvendt hvis personen er bange, nervøs eller andet. Her vil aktiviteten i gamma-neuronerne stige. [B. Schibye og K. Klausen, 2008, s ] Den antimyotatisk refleks Ved aktivering af den antimyotatisk refleks er det senetenen der aktiveres. Senetene er sanseceller på overgang mellem muskelfibre og sene. Dette sker når senetenen udsættes for stræk, som følge af musklens kontraktion. Refleksresponset er ifølge megen litteratur hæmning af alfa-neuronet til musklen der trækker i senen samt fremmende signaler til antagonisterne. Dette er en sandhed med modifikationer, da det viser sig at under fysisk aktivitet vil kunne observere en stor tilgang af fremmende 32

38 signaler til musklerne, kommende fra hjernen[m. Voigt]. Det er påvist, at hvis der hoppes ned fra en hvis højde, skrider refleksen ikke ind. [Blackwell Publishning, 2003, s.196]. Der sendes derudover fasciliterende impulser til de antagonistiske muskler, hvilket betyder at disse muskler spændes, med den hensigt at stabilisere leddet som er udsat for den givne belastning eller bevægelse. Spændingen af antagonisterne hæmmer ikke bevægelsen. Den antimyotatiske refleks er også en medfødt spinal refleks. Reflekstiden er længere, da der er indskudt et hæmmende interneuron mellem den sensoriske og motoriske nervecelle. Under plyometriske hop vil lårmusklen spændes for at komme i luften igen, da det er en voluntær bevægelse. Her vil der ligeledes blive spændt op i baglåret for at stabilisere knæleddet. De fremmende impulser til forlåret vil have en overvægt, for derfor at kunne sætte af igen. Impulser fra muskelten og seneten vil have indflydelse på muskeltonus. Samtidig med refleksernes udførelse sendes der sensorisk feedback til højere dele af CNS, for kompliceret muskelkontrol. Således vil senetenen sende informationer til højere dele af CNS om spændingsforhold i den aktive muskel. Det sker for at forholdet mellem alfa-aktiviteten og kraftudviklingen passer til muskellængder og kontraktionshastigheder. [B. Schibye og K. Klausen, 2008, s ]. 33

39 Figur viser forholdet mellem den myotatiske og antimyotatiske refleks under en kontraktion For at få et overordnet overblik beskrives ovenstående figur , da denne forklarer ting der sker under en plyometrisk bevægelse. På figur er der muskeltenen samt senetenen (golgi sceneorgan). I muskeltenen registreres der længde på musklerne. Dette er essentielt i en plyometrisk bevægelse, da der hurtigt vil opstå et stræk på musklen. Dette registrerer muskeltenen og sender derfor signal til alfa-neuronet om at musklen er under udstræk. Denne sensibilitet for stræk på musklen afhænger ligeledes af gamma-aktiviteten da denne bestemmer hvor sensibel musklen skal være for stræk. Større gamma-aktivitet resulterer i en mere følsom strækreceptor hvilket giver flere fremmende input. Samtidig er den anti-myotatiske refleks aktiveret, da denne registrerer stræk på scenerne. Når golgisceneorganet registrerer ændringer, dannes et aktionspotentiale som sendes gennem Ib fibrene og op til alfa neuronet via interneuroner. Her kan ske to ting: Enten hæmmes alfa-neuronet eller også forstærkes det. Det er bevist at der under fysisk aktivitet vil være overtal af fremmende signaler. Dette fremkommer af signaler som sendes fra hjernen og ned til fremmende eller hæmmende interneuroner. Sendes fremmende impulser til hæmmende interneuroner, vil alfa-neuronet hæmmes 34

40 mere. Omvendt vil en hæmmelse af et hæmmende interneuroner resultere i en mindre hæmning af alfa-neuronet. Sendes fremmende signaler til fremmende interneuroner, vil alfa-neuronet ligeledes bliver mere fremmende og omvendt mindre fremmende hvis der sendes hæmmende neuroner til et fremmende interneuron. Som nævnt vil alfa-neuronet fremmes for at lave en muskelkontraktion. [Blackwell Publishning, 2003, s ] Rate of Force Development I boksning handler det ofte om at kunne slå til sin modstander så hurtigt og så hårdt som muligt. RFD er en måde hvorpå der kan angives den maksimale kraft, som bliver genereret i den tidlige fase lige inden en muskelkontraktion (Kraft/Tid). Det vil være imellem ms. Denne parameter har stor betydning i hurtige og kraftfulde muskelkontraktioner som benyttes i boksning. Det slag der testes i dette projekt er et lige stød. Ofte tager det mere end 300 ms for at opnå maksimal styrke i de fleste muskler på et menneskes krop, som vist figur Så da der ikke kan opnås maksimal styrke i et lige stød vil enhver forbedring i RFD have en betydning da det medfører at der kan nås en højere muskelkraft i den tidlige fase af muskelkontraktionen. [P. Aagaard et al., 2002]. Derfor vil RFD ofte være vigtigere med henblik på at opnå maksimal kraft, frem for den egentlige maksimale kontraktionsstyrke. Figur Viser forholdet mellem kraft og tid under koncentrisk muskelarbejde Der vil ikke blive målt direkte på RFD under forsøgene, da RFD finder sted lige inden der reelt bliver registreret nogen kraft på kraftplatformen, samtidig defineres RFD 35