Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal)

Transkript

1 Special publikation 2000:6 Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal) Indholdsfortegnelse Indledning...1 Opgørelsesmetoder...2 Beskæftigelsen i Grønland...6 Lønsum...17 Opgørelsesproblemer...19 Fremtidige publikationer...20 Figur 1 Beskæftigelsen fordelt på privat og offentlig sektor, inddelt i aldersintervaller Offentlig sektor år år år år år Indledning Specialpublikation Foreløbige tal Denne publikation indeholder et forsøg på beregning af den grønlandske beskæftigelse for året I publikationen er antal beskæftigede og lønsummen opgjort og opdelt demografisk, geografisk og på brancheniveau. Således illustrerer figur 1 arbejdsstyrkens fordeling på alder og privat/offentlig sektor. Publikationen udgives som en specialpublikation, idet den skal tjene som det første skridt i retning af en ny, løbende beskæftigelsesstatistik. Arbejdsmarkedsstatistikken fra Grønlands Statistik (GS) består i øjeblikket af løbende udgivelser af tal for ledigheden i Grønland. De seneste års publikationer om arbejdsmarkedet udover ledighedsstatistikken er Beskæftigelsen i Hjemmestyret og kommunerne november 1996 og bogen Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling, Når publikationens tal benævnes foreløbige skyldes det, at GS endnu ikke har fået adgang til den offentlige sektors lønudbetalinger samt de kommunale tal fra det sociale område. Endvidere har det ikke været muligt at foretage udtræk fra Hjemmestyrets elevadministrative system til GS s brug. Tabellerne i denne publikation er derfor udarbejdet på baggrund af A11-(lønindberetninger) og S31 indberetningerne (selvangivelser) fra kommunerne i I disse indberetninger har det været kommunernes opgave at tildele den enkelte arbejdsgiver er virksomhedsnummer og en branchekode. Fra 2001 overgår denne opgave til det grønlandske erhvervsregister, GER-registret, der administreres af GS. Side 1

2 Opgørelsesmetoder Ved udtrækkene fra de kommunale indberetninger er afprøvet to opgørelsesmetoder, benævnt A og B. Metode A Ved metode A sammenlægges hver enkelt lønmodtagers indkomst inden for hver branche. Derefter vælges den branche, hvori lønmodtageren har haft den højeste indtjening eller, som den branche, hvori lønmodtageren registreres som fuldtidsbeskæftiget. For at undgå at få studerende mv. med i opgørelsen sorteres de personer fra, der har haft en samlet indkomst på under kr. Dette beløb er valgt ud fra det synspunkt, at der skal lægges en del arbejdstimer for at opnå en sådan løn og samtidig er beløbet ikke så stort, at det vil sortere de deltidsansatte fra. Det viste sig desuden, at valget af beløbsgrænse er relativt robust; ændres beløbet således til kr., bliver beskæftigelsen kun 37 personer mindre, mens en nedsættelse til kr. betyder en stigning i beskæftigelsen på 57 personer. Metode A har den fordel, at den er nem at overskue, let at beregne og for hovedparten af lønmodtagerne vil den give et korrekt resultat. Problemet med metoden opstår i de tilfælde, hvor en lønmodtager har været beskæftiget inden for flere brancher. Specielt vil det være et problem i sæsonerhvervene, hvor der kun arbejdes få måneder om året, og der derfor ikke vil være ret mange, der har haft deres højeste indtægt herfra. Et andet problem er, at personer der optræder i A11- indberetningerne, alle tælles som fuldtidsbeskæftigede, det vil sige at personer, der kun har været ansat på halvtid eller kun har været i Grønland i en del af 1998, vil blive talt som fuldtidsbeskæftigede. Dette problem gælder dog til dels også for metode B. Metode B Opgørelsesmetode B prøver at korrigere for nogle af de problemer, som metode A ikke tager højde for. På A11- indberetningerne er ansættelsesperioden og den ugentlige arbejdstid ikke opgjort for den enkelte lønmodtager. For lønmodtagere, der har haft flere ansættelsesforhold i løbet af året, er der derfor anvendt et vægtsystem for, hvor stor en del af året lønmodtagerne har været beskæftiget inden for hver enkelt branche og for, i hvor lang tid lønmodtageren har været i beskæftigelse: Først beregnes den samlede A-indkomst for hver enkelt lønmodtager pr. branche og i alt. Dernæst beregnes det, i hvor langt tid den enkelte har været bosat i Grønland, samt i hvor mange måneder personen har været medio-ledig. Der medregnes så en andel af en fuldtidsstilling pr. branche, svarende til den andel af den samlede indkomst, lønmodtageren har haft i branchen multipliceret med den andel af året, lønmodtageren har været i beskæftigelse i Grønland. Indhandlere er beregnet på samme måde som lønmodtagerne, men de behandles særskilt. Der er desuden udskilt 945 førtidspensionister fra A11-indberetningerne. Disse er udpeget som dem, der er branchekodet Kommunal administration, Hjemmestyre administration eller Anden administration under Hjemmestyret og som havde en A-indkomst for 1998 på enten kr., kr. eller kr. I publikationen Førtidspensionering og revalidering (aug. 2000) fra Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked er det skønnet, at der i 1999 var førtidspensionister, dog excl. Narsaq, Sisimiut og Upernavik. Det vil sige, at der bør flyttes endnu ca lønmodtagere over til kategorien førtidspensionist. Dette har ikke været mulig i denne beregning. Svagheder, metode B Denne opgørelsesmetode har visse svagheder. En person, der året igennem har været deltidsansat, vil optræde som en fuldtidsbeskæftiget, mens en person, der har varetaget mere end en stilling i løbet af året, på samme måde vil vægtes ned til en stilling. I det samlede regnskab forventes det dog, at metode B vil opgøre færre beskæftigede i forhold til metode A. Fordelingen af en lønmodtager på brancher giver endnu en unøjagtighed, idet der udbetales forskellig løn inden for forskellige brancher. Det må fx antages, at timelønnen i sæsonbetonede brancher er noget højere end i de øvrige. Dette betyder, at beskæftigelsen i de sæsonbetonede brancher vil blive skønnet for højt, mens der i de lavtlønnede brancher vil være en lavere skønnet beskæftigelse. For lønmodtagere, der i en periode har været registeret som medio-ledige, vægtes deres samlede beskæftigelse ned med 1/12 pr. måned, de har været medio-ledige. Dette vil også give en vis unøjagtighed, der vil kunne fjernes, når der etableres bedre adminstrative systemer på ledighedsområdet. Side 2

3 Tabel 1 Differencen mellem metode A og metode B, fordelt på brancher 1998 Metode A Metode B Difference beskæftiget Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl Dansk arbejdsgiver Fåreavl Rensdyravl Gartneri Landbrug Hav-og kystfiskeri <100 BRT Hav-og kystfiskeri BRT Hav-og kystfiskeri <20 BRT Jollefiskere/fangere/jægere < kr Jollefiskere/fangere/jægere > kr Udvinding/efterforskning af olie/natur gas Råstofudv. ej malm/kul/olie/gas,incl. stenbr Fiskeindustri-produceret grl. proviant (RG-GFI) Slagterier Bagerier Vodbinderi Beklædningsindustri-systuer Pels-og læderindustri Avisindustri, andet grafisk industri trykkerier Produktion og udgivelser CD/MC Fremst. sæbe, rengørings Art. rensemidl Stenhuggeri m.m Gummi-og plastindustri Jern-og metalvareindustri Skibsværfter, bådebygg Husflid El-gas-varmefors.værker Entreprenørvirksomheder Murermestre Tømrer/snedkerværkst. mestre Malermestre Blikkenslagerforretn. Rørlægger VVS inst Elektro-install. forretning Glarmestre Anden bygge-anlægsvirksomhed Isoleringsvirksomhed Engroshandel med rengøringsartikler Engroshandel med bygn. art. (trælast) Engroshandel med værktøj-maskiner Engroshandel med benzin, olie Engrosagenturer Engroshandel med øl/mineralvand Brugsen KNI Kolonial, ej BRUGS.-KNI, bredt varesortiment Nærbutik, kiosk etc Spec.forretn. næring-nydelsesmidler Farve-tapethandel Materialister Stormagasiner excl. fødevarer Handel med beklædning, tekstil, læder Handel med møbler,tæpper, kunst og gaver Detailhandel, radio, TV, LP, CD, MC, Musikinstrumenter Cykelforretninger Isenkram, hårde hvidevarer, jagt-sportsartikler Fotografer Boghandel Handel med både, incl. reparation Handel med biler incl. reparation vedl. (autov.) Handel med benzin, olie, fyringsolie (serv.stat.) Detailhandel med kontorartikler elekt. m.m. incl. rep Legetøjsforretninger (Fortsættes næste side) Side 3

4 Tabel 1 (fortsat) 1998 Metode A Metode B Difference Note: 1) Denne kategori er en sammenlægning af de 2 kategorier Hjemmestyrets administration og Anden administration under Hjemmestyret. Restaurationer Pølsevogne, grillbarer, cafeterier mv Hotelvirksomhed uden rest. ej sømandshjem Hotelvirksomhed med rest. ej sømandshjem Sømandshjem Vandrehjem Feriecentre Beværtninger, discoteker mv Kantiner og catering Busdrift Taxavognmænd Taxacentraler Vognmænd,ej transport Flytteforretninger Søtransport-shipping, bådcharter, Rederier Lufttransport Hjælpevirksomhed for Sø-lufttransport Oplagrings-pakkehusvirksomhed, køle-frysehuse Rejsebureau Turistvirksomhed Postvæsen Televæsen Banker, sparekasser Investeringsfirmaer Finansieringsvirksomheder-holdingselskaber Forsikringsvirksomheder, pensionskasser Udlejning af ejendomme Advokatvirksomhed Revisions/bogføringsvirksomhed Konsulentydelse-reparation af software incl. lev Rådg. ingeniør-og arkitektvirksomhed Reklamebureauer Virksomhedsrådgivning fx erhv. udv. selsk. A/S Anden forretningsservice Udlejning af biler, maskiner og andet udstyr Kloakvæsen, Renovation Rengøringsvirksomhed Vinduespolering Undervisning (musik, aftenkurser) Økonomiske interesseorganisation Institutioner og foreninger Idrætsanlæg og haller Idrætsklubber og foreninger Film-og videoprod Radio og TV-uds. tv-foren Teatervirks.orkestre Selvstændigt udøv. kunstnere Vaskerier, renserier m.v Frisørvirksomhed skønhedssaloner Pers. tj. yd., begrav.væsen, sol-motionscentre Internationale og andre ikke territorale organer Uoplyst virksomhed Offentlig sektor Hjemmestyre administration 1) Anden statslig administration Politi, Retsvæsen, forsvar Kommunal administration Sundhedsvæsen Fysioterapeutiske klinikker Psykologisk rådgivning Velfærdsinst. fx Aaqa, Qaqiffik, børnehj.krisecentre Vuggestuer og børnehaver Side 4

5 To opgørelser: mod beskæftigede I tabel 1 vises den skønnede beskæftigelse inddelt på brancher og udregnet både ved metode A og ved metode B. Desuden er differencen mellem de to metoder beregnet. Som forventet er det metode A, der giver den højeste vurdering af beskæftigelsen ( lønmodtagere), mens metode B giver en beskæftigelse på lønmodtagere, dvs. en forskel på Metode A opgør, at der er af de i alt lønmodtagere, der er selverhvervende fiskere/fangere, mens metode B opgør 947. Den største difference mellem de to opgørelsesmetoder indenfor brancherne fremkommer i branchen Fiskeindustri- produceret grønlandsk proviant, det vil sige fiskeindustrien, med 433 personer hvoraf 228 er selverhvervende fiskere/fangere. Forklaringen på denne store forskel er, at branchen er præget af sæsonsvingninger. Det er langt fra alle, der er ansat året rundt i fiskeindustrien. Når der ikke er fisk at forarbejde, søger de ansatte over i andre brancher, indtil der igen er arbejde i fiskeindustrien. De fleste andre sæsonprægede brancher udviser samme mønster, fx entreprenørbranchen (difference: 230), fiskeriet (194) og søtransportbranchen (93). Stor forskel i den offentlige sektor rne inden for den offentlige sektor fremgår af tabel 1 nederst. Der er tale om administration, sundhedsvæsen og institutioner, men ikke produktionsvirksomheder uanset offentligt ejerskab. Det ses, af tabellen, at der er stor forskel på opgørelsen af antal lønmodtagere inden for Hjemmestyre- administrationen og den kommunale administration. Årsagen må være, at det i metode A betyder mindre, hvis kommunen har branchekodet sociale overførsler som kommunal administration, mens de vil indgå direkte i opgørelsen i metode B som en brøkdel af en fuldtidsansat. Under opbygningen af denne beskæftigelsesstatistik er både metode A og metode B blevet overvejet. Efter af have set resultaterne af begge metoder, vurderes det fra GS s side, at metode B er mest korrekt. De øvrige tabeller vil derfor blive opgjort ud fra denne beregningsmetode. Når metode A i tabel 1 er medtaget, skal det ses som en mulighed for andre at vurdere de to metoder mod hinanden. Tabel 2 viser beskæftigelsen fordelt på brancher og fødested. Dette er den eneste tabel, hvor der sondres mellem personer født i Grønland og personer født udenfor. Flest tilkaldte i den private sekter Andelen af beskæftigede personer født udenfor Grønland er 20 pct. i den private sektor og 13 pct. i den offentlige sektor. I de fleste større brancher er der en overvægt af personer født i Grønland, og det er da også kun i den blandede branche, Dansk arbejdsgiver, hvor andelen af personer født uden for Grønland er størst. Derudover er der 8 brancher med mere end 200 beskæftigede, hvor mere end 30 pct. af de beskæftigede er født uden for Grønland. Disse brancher er alle brancher, hvor der er mangel på uddannet arbejdskraft i Grønland. I den offentlige sektor er det sundhedsvæsenet, mens det i den private sektor er brancherne El-gasvarmeforsyning, Entreprenørvirksomhed, Blikkenslagerforretning, rørlægger VVS installatør, Restauranter, Lufttransport, Elektro-installatør forretning og Hotel virksomhed med restauranter ej sømandshjem, der har mere end 30 pct. tilkaldte beskæftigede. Side 5

6 Beskæftigelsen i Grønland Tabel 2 Beskæftigelsen fordelt på brancher og fødested Født i Grønland Født udenfor Grønland beskæftiget Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl Dansk arbejdsgiver Fåreavl Rensdyravl Gartneri Landbrug Hav-og kystfiskeri <100 BRT Hav-og kystfiskeri BRT Hav-og kystfiskeri <20 BRT Jollefiskere/fangere/jægere < kr Jollefiskere/fangere/jægere > kr Udvinding/efterforskning af olie/natur gas Råstofudv. ej malm/kul/olie/gas, incl. stenbr Fiskeindustri-produceret grl. proviant (RG-GFI) Slagterier Bagerier Vodbinderi Beklædningsindustri-systuer Pels-og læderindustri Avisindustri, andet grafisk industri trykkerier Produktion og udgivelser CD/MC Fremst. sæbe, rengørings Art. rensemidl Stenhuggeri m.m Gummi-og plastindustri Jern-og metalvareindustri Skibsværfter, bådebygg Husflid El-gas-varmefors.værker Entreprenørvirksomheder Murermestre Tømrer/snedkerværkst. mestre Malermestre Blikkenslagerforretn. Rørlægger VVS inst Elektro-install. forretning Glarmestre Anden bygge-anlægsvirksomhed Isoleringsvirksomhed Engroshandel med rengøringsartikler Engroshandel med bygn. art. (trælast) Engroshandel med værktøj-maskiner Engroshandel med benzin, olie Engrosagenturer Engroshandel med øl/mineralvand Brugsen KNI Kolonial, ej BRUGS.-KNI, bredt varesortiment Nærbutik, kiosk etc Spec.forretn. næring-nydelsesmidler Farve-tapethandel Materialister Stormagasiner excl. fødevarer Handel med beklædning, tekstil, læder Handel med møbler,tæpper, kunst og gaver Detailhandel, radio, TV, LP, CD, MC, Musikinstrumenter Cykelforretninger Isenkram, hårde hvidevarer, jagt-sportsartikler Fotografer Boghandel Handel med både, incl. reparation Handel med biler incl. reparation vedl. (autov.) Handel med benzin, olie, fyringsolie (serv.stat.) Detailhandel med kontorartikler elekt. m.m. incl. rep Legetøjsforretninger (Fortsættes næste side) Side 6

7 Tabel 2 (fortsat) Født i Grønland Født udenfor Grønland Pølsevogne, grillbarer, cafeterier mv Hotelvirksomhed uden rest. ej sømandshjem Hotelvirksomhed med rest. ej sømandshjem Sømandshjem Vandrehjem Feriecentre Beværtninger, discoteker mv Kantiner og catering Busdrift Taxavognmænd Taxacentraler Vognmænd,ej transport Flytteforretninger Søtransport-shipping, bådcharter, Rederier Lufttransport Hjælpevirksomhed for Sø-lufttransport Oplagrings-pakkehusvirksomhed, køle-frysehuse Rejsebureau Turistvirksomhed Postvæsen Televæsen Banker, sparekasser Investeringsfirmaer Finansieringsvirksomheder-holdingselskaber Forsikringsvirksomheder, pensionskasser Udlejning af ejendomme Advokatvirksomhed Revisions/bogføringsvirksomhed Konsulentydelse-reparation af software incl. lev Rådg. ingeniør-og arkitektvirksomhed Reklamebureauer Virksomhedsrådgivning fx erhv. udv. selsk. A/S Anden forretningsservice Udlejning af biler, maskiner og andet udstyr Kloakvæsen, Renovation Rengøringsvirksomhed Vinduespolering Undervisning (musik, aftenkurser) Økonomiske interesseorganisation Institutioner og foreninger Idrætsanlæg og haller Idrætsklubber og foreninger Film-og videoprod Radio og TV-uds. tv-foren Teatervirks.orkestre Selvstændigt udøv. kunstnere Vaskerier, renserier m.v Frisørvirksomhed skønhedssaloner Pers. tj. yd., begrav.væsen, sol-motionscentre Internationale og andre ikke territorale organer Uoplyst virksomhed Offentlig sektor Hjemmestyre administration Anden statslig administration Politi, Retsvæsen, forsvar Kommunal administration Sundhedsvæsen Fysioterapeutiske klinikker Psykologisk rådgivning Velfærdsinst. fx Aaqa, Qaqiffik, børnehj.krisecentre Vuggestuer og børnehaver Side 7

8 Tabel 3 Beskæftigelsen fordelt på branche og køn Kvinder Mænd beskæftiget Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst Offentlig sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger pct. i den private sektor Fremstilling største private branche Der er beskæftiget flere mænd end kvinder I tabel 3 er beskæftigelsen fordelt på køn og på kategorier af brancher. De grønlandske lønmodtagere er fordelt med 53 pct. i den private sektor og 47 pct. i den offentlige sektor. Den største enkelte branche er den offentlige administration med mere end beskæftigede. Dette tal skal, som tidligere omtalt, tages med et vist forbehold, da der i branchen også er medtaget en del indkomstoverførelser. I den private sektor er Fremstilling den største branche, med mere end beskæftigede. Hovedparten er beskæftiget indenfor fiskeindustrien. De næststørste private brancher er Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri, Detailhandel og Bygge- og anlæg, med omkring beskæftigede. Herefter følger Transportvirksomhed med godt beskæftigede og Hotel- og restaurationsvirksomhed med godt beskæftigede. Der er knapt selverhvervende fiskere/fangere defineret ud fra oplysningerne om. Beskæftigelsen på arbejdsmarkedet er fordelt med 44 pct. kvinder og 56 pct. mænd. For kvinderne gælder det, at godt 1/3 er beskæftiget i den private sektor og 2/3 i den offentlige, mens fordelingen er modsat for mændene. Andel af mænd og kvinder varierer betydeligt inden for hver branche. Fx er der indenfor Detailhandel en ligelig fordeling af mænd og kvinder, mens der inden for Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri er 4 gange så mange mænd beskæftiget som kvinder. Det skal bemærkes, at for lønmodtagere med en dansk arbejdsgiver, er ca. 75 pct. mænd. Side 8

9 Tabel 4 Beskæftigelsen fordelt på branche og arbejdstager kommune Kommune Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut beskæftiget Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendom Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst Offentlige sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger Kommune Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq beskæftiget Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst Offentlig sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger (Fortsættes næste side) Side 9

10 Tabel 4 (fortsat) Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Kommune beskæftiget Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendom Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst Offentlige sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqqortoormiut Ufk. Kommune beskæftiget Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst - Offentlig sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger Side 10

11 25 pct. af den private beskæftigelse er i Nuuk I tabel 4 er beskæftigelsen opgjort på kommuner og brancher. Ikke overraskende er det Nuuk kommune, der har den højeste beskæftigelse i den private sektor med knapt personer, hvilket er knap 30 pct. af den samlede private beskæftigelse. Den største branche i Nuuk er Detailhandel med mere end 800 ansatte. I Nanortalik er mere end 50 pct. af de private lønmodtagere beskæftiget inden for branchen Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri. Tallet kan forklares ved, at der både er meget fiskeri og mange fåreholdersteder i kommunen. Knapt 40 pct. af lønmodtagerne i den private sektor i Narsaq er beskæftiget inden for Fremstilling. Her er det slagteriet og fiskeindustrien, der beskæftiger en del. I Ivittuut og i Uden for kommunal inddeling (Ufk.) er der en meget stor andel, der har dansk arbejdsgiver. I Qaanaaq er mere end hver anden i den private sektor beskæftiget inden for detailbranchen, hovedsagelig KNI. Stor forskel på fordelingen mellem privat og offentlig sektor Fordelingen mellem offentlig og privat ansættelse varierer også meget mellem kommunerne. Således er der i Paamiut, Upernavik, Tasiilaq og Illoqqortoormiut mindre end 1/3, der er privat beskæftiget, mens der i Ivittuut, Ufk. og i Nanortalik er mere end 2/3, der er privat beskæftiget. Nuuk er den eneste kommune, hvor der er registreret beskæftigede af betydning i den offentlige sektor uden over offentlig administration. I de øvrige kommuner er det meget få, der er beskæftige i disse brancher. Side 11

12 Tabel 5 Beskæftigelsen fordelt på branche og arbejdsgiverkommune Kommune Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut beskæftiget Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst Offentlige sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger Kommune Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq beskæftiget Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst Offentlig sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger (Fortsættes næste side) Side 12

13 Tabel 5 (fortsat) Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Kommune beskæftiget Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst Offentlige sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqqortoormiut Ufk. Kommune beskæftiget Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst Offentlig sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger Side 13

14 Forskel på arbejdsgiverog arbejdstagerkommune Tabel 6 I tabel 5 er beskæftigelsen fordelt efter arbejdsgiverkommune og branche. I den offentlige sektor er der ikke den store forskel i.f.t. tabel 4. I den private sektor er der i nogle kommuner forskelle, der er værd at hæfte sig ved. Arbejdsgivere i Nuuk har godt flere lønmodtagere ansat i forhold til antal arbejdstagere i kommunen.det samme gælder for Qaqortoq og Uummannaq. Omvendt forholder det sig i Paamiut, Kangaatsiaq og Upernavik, der alle har næsten 3 gange så mange lønmodtagere registreret bosiddende i kommunen i forhold til antallet af lønmodtagere ansat hos kommunens arbejdsgivere. Beskæftigelsen fordelt på branche og By/bygd By/bygd By Bygd 1) beskæftiget Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendom Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst Offentlig sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger Note: 1) Indeholder bygder, stationer, fåreholdersteder, militæranlæg, dog ikke Ivittuut, samt personer bosiddende Ufk. Tabel 6 viser beskæftigelsen fordelt på branche og på by/bygd. 82 pct. af lønmodtagerne i den private sektor er ansat i byerne, mens 18 pct. er ansat i bygderne. Dette svarer til befolkningsfordelingen mellem by og bygd, som kan beregnes udfra tal i Grønlands Statistiks publikation Grønlands befolkning 1. januar Flest selverhvervende fiskere/fangere i bygderne Der er næsten dobbelt så mange, der er beskæftiget som selverhvervende fiskere/fangere i bygderne (619) som i byerne (327). I bygderne er 20 pct. af lønmodtagerne inden for den privat sektor beskæftigede som selverhvervende fiskere/fangere, mens det kun er 2 pct. i byerne. Der er også en forholdsvis stor andel af lønmodtagerne i bygderne, der har en dansk arbejdsgiver i forhold til byerne 13 pct. mod 2 pct. i byerne. Den største branche både for by og bygd er Fremstilling. Hvor det i byerne er 20 pct. der er beskæftiget inden for Fremstilling, er det 40 pct. i bygderne. I den offentlige sektor er der 19 pct., der er bosiddende i bygderne. De er næsten alle i branchen Offentlig administration. Side 14

15 Mange i den offentlige sektor i bygderne Som tidligere omtalt dækker branchen Offentlig administration også over en del af dem, der modtager indkomstoverførsler. Dette er en del af forklaringen på, at der er ca pct. der er registreret som lønmodtagere hos det offentlige i bygderne. I bygderne er der i forhold til i byerne en noget mindre pengeøkonomi og en noget større naturalieøkonomi, jf. Levevilkår i Grønland fra Dette betyder, at det samme beløb i kroner tildelt en person bosiddende i bygderne hhv. byerne, vil veje tungere i bygderne end i byerne, da den samlede pengeindkomst er noget mindre. Desuden er der, uanset bygdens størrelse, en del administration, der skal varetages af en offentlig ansat bygdebestyrer. I forhold til byerne er der altså færre personer pr. ansat, som skal administreres i bygderne. Tabel 7 Beskæftigelsen fordelt på branche og alder Alder beskæftiget Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. Ejd. i Grl Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstilling Forsyning Bygge- og anlægssektoren Engros-handel Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Post- og televæsen Forsikring/pension/ finan-sielvirksomhed og ejendom Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Undervisning Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed International organisationer Uoplyst Offentlig sektor Offentlig administration Sundhed Sociale foranstaltninger /3 af arbejdsstyrken mellem 30 og 40 år Flest unge i detailbranchen I tabel 7 er beskæftigelsen opgjort på branche og alder. Ca. 1/3 af arbejdsstyrken var mellem 30 og 40 år i Ses der på fordelingen mellem den offentlige og den private sektor, er den eneste iøjnefaldende forskel, at der for den yngste gruppe, de årige, kun er en meget lille del, der er beskæftiget i den offentlige sektor. Det må bl.a. skyldes, at der i denne aldersgruppe ikke er ret mange, der som hjemmeboende eller studerende får sociale overførsler og som derfor ikke optræder i branchen offentlig administration. Når der ses på fordelingen af lønmodtagere i de forskellige brancher, er det ikke overraskende, at det er i den yngste aldersgruppe, der er flest ansatte indenfor Detailhandel. Personer i denne aldersgruppe er oftest under uddannelse eller er mellem to uddannelser og vælger at stå i en butik for at tjene lidt ekstra. For de to ældste aldersgruppers vedkommende er der flere lønmodtagere i den offentlige sektor end i den private. Side 15

16 Tabel 8 Selvstændige og lønmodtagere, der ikke findes på A11 fordelt på branche og fødested Født i Grønland Født udenfor Grønland beskæftiget Selvstændige Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Fremstilling Bygge- og anlægssektoren Engros-handel 2-2 Detail-handel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transport-virksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Ikke branche inddelte Lønmodtagere, der ikke findes på A Lønmodtager Uddannelsessøgende udenfor Grl Uddannelsessøgende i Grl Lønmodtager med status som hovedakt Pensionist Førtidspensionist 1) Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl Note: Sammenlægning af de som er branchekodet som førtidspensionister på S31 og de som er udtaget som værende førtidspensionister på A11. Opgørelsen af selvstændige I tabel 8 er opgjort de personer, som hverken havde en lønindkomst eller havde indhandlet, men som afleverede en selvangivelse for I det omfang disse personer er blevet branchekodet, er de blevet medtaget i statistikken som selvstændige. Derudover er der godt 750 personer, der optræder i S31 indberetningerne, der ikke er branchekodet. Disse personer skal fordeles mellem selvstændige og lønmodtagere, der ikke findes på A11. Det er dog ikke muligt at sige noget om, hvor stor en del der skal fordeles ud til hver gruppe. I gruppen lønmodtagere, der ikke findes på A11, er der også tillagt de 945 førtidspensionister, der er udskilt fra A11-indberetningerne. Alt i alt fandtes der personer fra S31 oplysningerne, som ikke var at finde på A11-indberetningerne, dog tillagt de tidligere nævnte førtidspensionister. Det samlede antal personer, der optræder i denne opgørelse, er derfor = personer. Flest selvstændige i bygge- og anlægssektoren Der er flest selvstændige i bygge- og anlægssektoren, nemlig 83 personer. Næststørst er branchen Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri med 72 personer. Side 16

17 Lønsum Tabel 9 Lønsummen og en fordelt på brancher 1998 lønsum Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl Dansk arbejdsgiver Fåreavl Rensdyravl Gartneri Landbrug Hav-og kystfiskeri <100 BRT Hav-og kystfiskeri BRT Hav-og kystfiskeri <20 BRT Jollefiskere/fangere/jægere < kr Jollefiskere/fangere/jægere > kr Udvinding/efterforskning af olie/natur gas Råstofudv. ej malm/kul/olie/gas, incl. stenbr Fiskeindustri-produceret grl. proviant (RG-GFI) Slagterier Bagerier Vodbinderi Beklædningsindustri-systuer Pels-og læderindustri Avisindustri, andet grafisk industri trykkerier Produktion og udgivelser CD/MC Fremst. sæbe, rengørings Art. rensemidl Stenhuggeri m.m Gummi-og plastindustri Jern-og metalvareindustri Skibsværfter, bådebygg Husflid El-gas-varmefors.værker Entreprenørvirksomheder Murermestre Tømrer/snedkerværkst. mestre Malermestre Blikkenslagerforretn. Rørlægger VVS inst Elektro-install. forretning Glarmestre Anden bygge-anlægsvirksomhed Isoleringsvirksomhed Engroshandel med rengøringsartikler Engroshandel med bygn. art. (trælast) Engroshandel med værktøj-maskiner Engroshandel med benzin, olie Engrosagenturer Engroshandel med øl/mineralvand Brugsen KNI Kolonial, ej BRUGS.-KNI, bredt varesortiment Nærbutik, kiosk etc Spec.forretn. næring-nydelsesmidler Farve-tapethandel Materialister Stormagasiner excl. fødevarer Handel med beklædning, tekstil, læder Handel med møbler,tæpper, kunst og gaver Detailhandel, radio, TV, LP, CD, MC, Musikinstrumenter Cykelforretninger Isenkram, hårde hvidevarer, jagt-sportsartikler Fotografer Boghandel Handel med både, incl. reparation Handel med biler incl. reparation vedl. (autov.) Handel med benzin, olie, fyringsolie (serv.stat.) Detailhandel med kontorartikler elekt. m.m. incl. rep Legetøjsforretninger Restaurationer Pølsevogne, grillbarer, cafeterier mv Hotelvirksomhed uden rest. ej sømandshjem Hotelvirksomhed med rest. ej sømandshjem (Fortsættes næste side) Side 17

18 Tabel 9 (fortsat) 1998 Sømandshjem Vandrehjem Feriecentre Beværtninger, discoteker mv Kantiner og catering Busdrift Taxavognmænd Taxacentraler Vognmænd,ej transport Flytteforretninger Søtransport-shipping, bådcharter, Rederier Lufttransport Hjælpevirksomhed for Sø-lufttransport Oplagrings-pakkehusvirksomhed, køle-frysehuse Rejsebureau Turistvirksomhed Postvæsen Televæsen Banker, sparekasser Investeringsfirmaer Finansieringsvirksomheder-holdingselskaber Forsikringsvirksomheder, pensionskasser Udlejning af ejendomme Advokatvirksomhed Revisions/bogføringsvirksomhed Konsulentydelse-reparation af software incl. lev Rådg. ingeniør-og arkitektvirksomhed Reklamebureauer Virksomhedsrådgivning fx erhv. udv. selsk. A/S Anden forretningsservice Udlejning af biler, maskiner og andet udstyr Kloakvæsen, Renovation Rengøringsvirksomhed Vinduespolering Undervisning (musik, aftenkurser) Økonomiske interesseorganisation Institutioner og foreninger Idrætsanlæg og haller Idrætsklubber og foreninger Film-og videoprod Radio og TV-uds. tv-foren Teatervirks.orkestre Selvstændigt udøv. kunstnere Vaskerier, renserier m.v Frisørvirksomhed skønhedssaloner Pers. tj. yd., begrav.væsen, sol-motionscentre Internationale og andre ikke territorale organer Uoplyst virksomhed Offentlig sektor Hjemmestyre administration Anden statslig administration Politi, Retsvæsen, forsvar Kommunal administration Sundhedsvæsen Fysioterapeutiske klinikker Psykologisk rådgivning Velfærdsinstitution fx Aaqa, Qaqiffik, børnehj.krisecentre Vuggestuer og børnehaver Indhandling Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl Hav-og kystfiskeri <100 BRT Jollefiskere/fangere/jægere > kr Fiskeindustri-produceret grl. proviant (RG-GFI) Slagterier Pels-og læderindustri KNI Kommunal administration Institutioner og foreninger Uoplyst virksomhed Side 18

19 Løn i den private sektor: Knapt 2,8 mia. kr. Løn i den offentlige sektor: Godt 2,2 mia. kr. I tabel 9 er lønsummen for de forskellige brancher opgjort. n med den største lønsum er Fiskeindustrien med 377 mio. kr. Næststørst er de samlede fiskeribrancher med 335 mio. kr. Af øvrige store brancher skal nævnes Dansk arbejdsgiver samt Entreprenørvirksomheder, der begge har udbetalt løn for mere end 200 mio. kr. Samlet er der i den private sektor blevet udbetalt knapt 2,8 mia. kr. til lønninger i Samlet er der blevet udbetalt godt 2,2 mia. kr. i løn i den offentlige sektor. Her er det Kommunal administration (lønsum: knap 1,2 mia. kr.) og Hjemmestyrets administration (lønsum: knap 1 mia. kr.), der er størst. Endvidere er det også værd at fæste sig ved, at der i sundhedsvæsnet er udbetalt godt 100 mio. kr. i lønninger. Når der i branchen Vuggestuer og børnehaver kun er opført 1,7 mio. kr. i lønsum, skyldes det formentlig, at kommunerne har branchekodet de ansatte under kommunal administration. Alt i alt betyder det, at der på A11-indberetningerne for 1998 er udbetalt en samlet lønsum på ca. 5 mia. kr. I 1998 blev der registreret en samlet på godt 183 mio. kr. Langt den største skete i Fiskeindustrien (lønsum: 146 mio. kr.), mens Slagterier var den næststørste branche med knapt 19 mio. kr. Opgørelsesproblemer Opgørelsen indeholder personer, der var i alderen år pr For at sikre at opgørelsen kun vedrører personer, der havde bopæl i Grønland i 1998, er det blevet undersøgt, om lønmodtagerne er registreret i det grønlandske folkeregister, KIA. Der blev fundet personer, der ikke optræder i KIA for 1998, og de er taget ud af statistikken. Nogle af disse kan dog godt have arbejdet det meste af året i Grønland og derfor være inddraget i denne statistik. Den kommunale branchekodning Dataleveranceproblemer Selvstændige Fra kommunal side er branchekodningen i mange tilfælde mangelfuld. Der er som nævnt ikke skelnet mellem ansatte i administrationen og personer, der får indkomstoverførelser. Der er desuden også kun i begrænset omfang taget hensyn til, hvor i den offentlige sektor de ansatte er beskæftiget. Således tyder tallene på, at kommunerne ikke har branchekodet efter, om en ansat var beskæftiget i en vuggestue/børnehave eller i sundhedsvæsnet, men blot branchekodet den ansatte til at være ansat i kommunal administration. Det har ikke været muligt at gå dybere ind i, hvilke typer beskæftigelse der ligger bag Kommunal administration. Mht. Hjemmestyret har GS kort før denne udgivelse fået adgang til deres løndatabase for Af denne fremgår det, at ca personer (15-59 årige) har været ansat i forskellige omfang. Omregnet det til årsværk (fuldtidsbeskæftigede hele året) fås ca årsværk. Disse tal for Hjemmestyret bekræfter, at denne publikations beregning ca personer er for stort. Først når den offentlige løndatabase og socialstatistikken bliver tilgængelig, bliver det muligt at give et retvisende billede af den offentlige sektors beskæftigelse. I fremtidige opgørelser er det derfor målet, at inddrage disse datakilder for at blive i stand til at skille alle sociale overførsler fra samt, at kunne inddele de offentligt beskæftigede efter branche for dermed, at gøre beskæftigelsesstatistikken bliver mere præcis. Opgørelsen over de selvstændige er en residualberegning, og er derved en noget mere usikker opgørelse end den øvrige opgørelse. Udgangspunktet for beregningen er S31-oplysningerne, hvorfra alle lønmodtagere, der optræder i A11- indberetningerne, fratrækkes. Det gælder dog ikke, hvis personen kun har registreret B-indkomst. Derved defineres alle, der er lønmodtagere, til ikke at være selvstændige, men samtidig regnes alle personer opgjort på denne måde som fuldtids selvstændige. Det er desuden kun personer med mindst 16 skattepligtige dage i løbet af året, der er medtaget i opgørelsen. Derved undgås, at personer bosiddende udenfor Grønland med skatteindtægt, fx som følge af at have en bolig de udlejer, bliver talt som selvstændige. Hvis denne grænse sættes til 100 skattepligtige dage, falder antallet af personer med 27. Desuden er der indføjet en petitessegrænse, sådan at personer med en samlet skattepligtig indkomst på under kr., ikke medtages. Side 19

20 Også kommunernes branchekodning af S31-oplysningerne er meget mangelfuld. Således er den største branche for selvstændige den, hvor kommunen ikke har branchekodet personen. En del personer er desuden blevet branchekodet som lønmodtagere af kommunerne, uden dog at optræde i A11-indberetningerne. Denne noget usikre opgørelsesmetode har været den eneste måde at opgøre de selvstændige på ud fra det givne materiale. Ved læsning af tabellerne i denne publikation skal der tages forbehold p.g.a. en række andre opgørelsesproblemer: Det er den enkelte kommune, der har foretaget branchekodningerne af de enkelte virksomheder, ud fra den fra 1995 udkomne udgave af branchekoden. Det betyder, at der ikke er nogen sikkerhed for at de kriterier som kommunerne har branchekodet ud fra, er ens fra kommune til kommune. Endvidere er det uvist, hvordan kommunerne har valgt at branchekode en virksomhed, der er beskæftiget inden for flere forskellige brancher. For at korrigere for indtastningsfejl har nogle kommuner indtastet negative lønudbetalinger. Dette kan resultere i, at nogle personers samlede indkomst bliver negativ, eller at indkomsten overstiger personens samlede indkomst. I disse tilfælde tages den pågældende person ud af beregningerne. I 1998 drejer det sig om 9 personer. De personer, der i løbet af 1998 er fyldt 60 år, er alle taget ud af statistikken. Dette er gjort, da det ikke udfra indberetningerne har været muligt at se, om de er stoppet på arbejdsmarkedet den dag, de er fyldt 60 år, eller om de er fortsat og i så fald hvor længe. Havde de været talt med i opgørelsen ville en person, der fx var gået på pension i starten af 1998, have talt med som en fuldt beskæftiget. Omvendt var de personer, der var ældre end 59 år og som hele året var i beskæftigelse, ikke talt med. Valget med at udelade de over 59-årige helt fra statistikken er med til at undervurdere den samlede beskæftigelse i opgørelsen, men alternativet at tage alle med der fyldte 60 i 1998 er fra Grønlands Statistiks side vurderet til at være mere misvisende for statistikken. Fremtidige publikationer Fra år 2001 Det er hensigten, at Grønlands Statistik i løbet af 2001 vil udgive en publikation med titlen Beskæftigelsen En sådan publikation vil kunne vise udviklingstendenser gennem en 5-årig periode, også selvom den ikke rammer det helt korrekte antal beskæftigede i de enkelte år. Denne publikation vil også være baseret på A11- og S31- indberetninger, men valideret og justeret ved hjælp af socialregistret og den offentlige løndatabase. Frem til og med år 2000 har det været kommunernes opgave at tildele den enkelte arbejdsgiver et virksomhedsnummer og en branchekode. Fra år 2001 er disse opgaver overgået til GS, der af Landstinget har fået til opgave at oprette og administrere et virksomhedsregister for Grønland GER Det Grønlands Erhvervs Register. I den forbindelse er det blevet besluttet at udskifte den i denne publikation brugte branchenomenklatur med en ny og international sammenlignelig branchenomenklatur GB2000. Beskæftigelsesstatistikken vil for år 2001 og frem basere sine opgørelser på disse oplysninger. Signatur forklaring:... Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Gunhild Jensen GJE@gh.gl Special publikation 2000:6 ISSN: december 2000 Grønlands Statistik Postbox Nuuk Tlf.: Fax: stat@gh.gl Side 20