Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Transkript

1 Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Analyserapport Del 2 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland

2 Indholdsfortegnelse 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE KREATIV SEKTOR Segmenteringsfiltre for kreativ sektor Virksomhedernes alder Virksomhedernes forretningsområder Virksomhedsstørrelse Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år? Benchmark gruppe Vækstgruppen Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament? Behov for kompetenceudvikling Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde MODE OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE Segmenteringsfiltre for Mode og livsstilsvirksomhederne Grundlæggende virksomhedskarakteristika Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år? Benchmark gruppe Vækstgruppen Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament? Behov for kompetenceudvikling Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde TEMAER SAMARBEJDE Resumé Virksomhedernes samarbejdspartnere Virksomhedernes formål med samarbejde Samarbejdspartneres geografiske lokalisering Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt Barrierer Samarbejdspotentialer NETVÆRK Resumé Udbredelsen af forskellige former for netværksaktiviteter... 67

3 Virksomhedernes formål med netværksdeltagelse Virksomhedernes udbytte af netværksdeltagelsen Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt Barrierer / Udviklingsbegrænsninger Potentialer behov for udvikling af forskellige rammebetingelser INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER VIDENSOURCING Resumé Kreativ sektor Mode og livsstilsvirksomhederne KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING Resumé Kreativ sektor Mode og livsstilsvirksomhederne VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER Kreative iværksættere i Region Midtjylland og Århus Iværksætteres og små virksomheders behov RAMMEBETINGELSER Styrkelse af viden og kompetencer Virksomhedsrådgivning Behov for centraliseret formidling af arbejdskraft Behov for styrkelse af netværksrelationer og udbygning af samarbejdsrelationer Fysiske rammer Offentlig indkøbspolitik UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 2

4 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE Resumé: Forretningsområder: Virksomhederne i de kreative brancher er generelt aktive på mere end ét hovedforretningsområde, og når det gælder virksomhedernes faktiske aktivitet, fylder navnlig Kommunikationsdesign/grafisk design, indretningsdesign, nye medier og medierådgivning relativt set langt mere i det samlede billede, end det afspejles i den formelle branchekodning af virksomhederne. Eksempelvis er der kun 14 % af virksomhederne, der er registreret som grafisk design virksomheder, men i praksis er det mere end 3 gange så mange af virksomhederne, som betragter dette som et af deres hovedforretningsområder. Dette hænger navnlig sammen med at næsten ¾ af reklamebureauerne angiver at have grafisk design som et af deres hovedforretningsområder. Tilsvarende billede gælder for indretningsdesign, hvilket hænger sammen med, at næsten en tredjedel af arkitektvirksomhederne angiver at have dette som et af deres hovedforretningsområder. I lyset af at ikke mindst produktdesign og grafisk design brancherne er karakteriseret ved en stor overvægt af meget små virksomheder, er det relevant at stille spørgsmålet: Evner virksomhederne i praksis at favne både i bredden og i dybden både at være specialiserede og samtidig tilbyde en bred vifte af ydelser? Deltidsansatte og fast tilknyttede freelancere De kreative virksomheder genererer beskæftigelse i et omfang, som rækker et godt stykke ud over antallet af fuldtidsansatte medarbejdere. Gennemsnitligt har næsten 1/5 af virksomhederne i kreativ sektor mellem 1 og 4 deltidsansatte. Kun 10 % af de mindste virksomheder har deltidsansatte, mens dette gælder for 45 % af virksomhederne med 5 eller flere fuldtidsansatte. Blandt mode og livsstilsvirksomhederne har 1/3 af virksomhederne mellem 1 og 4 deltidsansatte. Andelen af virksomheder med over 4 deltidsansatte stiger klart med virksomhedsstørrelsen. Mens det i kreativ sektor kun er 4 % af virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte, som har mere end 4 deltidsansatte, så er deltidsansatte i større mængder væsentligt mere udbredt blandt mode og livsstilsvirksomhederne. Her er det 33 % af virksomheder med 5 19 ansatte og 43 % af virksomhederne med 20 eller flere fuldtidsansatte, som har flere end 4 deltidsansatte. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 3

5 Udvikling i økonomien siden 1/ Godt 1/3 af virksomhederne angiver, at den økonomiske udvikling har været meget god eller god, mens halvdelen svarer at den havde været acceptabel og godt 1/10 vurderer, at den havde været dårlig. Dette gør sig gældende for såvel kreativ sektor som mode og livsstilsvirksomhederne. I kreativ sektor er andelen af virksomheder med en meget god eller god udvikling i økonomien størst blandt virksomheder med 5 19 ansatte (41 %). Kun 6 % af virksomhederne i denne kategori har haft en negativ udvikling de seneste år mod 12 % af virksomheder med ingen eller kun 1 fuldtidsansat medarbejder. For mode og livsstilsvirksomhederne er der til gengæld stor branchevariation. Indenfor Møbler og Interiør er det 63 % af detailvirksomhederne, som har haft en meget god eller god udvikling i økonomien, mod kun 19 % af fremstillings /engrosvirksomhederne. Indenfor Beklædning og Accessories er andelen af virksomheder med en positiv udvikling i økonomien derimod gennemsnitlig og stort set den samme for fremstillings /engrosvirksomhederne (34 %) og detailvirksomhederne (33 %). Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament Overordnet set er det kun 9 % af virksomhederne i kreativ sektor, som har en professionel bestyrelse. Blandt mode og livsstilsvirksomhederne er der dobbelt så mange. Andelen af virksomheder indenfor kreativ sektor, som har en professionel bestyrelse er stigende med virksomhedsstørrelse. Mens det kun er 2 % af virksomheder med ingen eller 1 fuldtidsansat, som har en professionel bestyrelse, gælder det 50 % af virksomhederne med 10 eller flere ansatte. Blandt mode og livsstilsvirksomhederne er der klare forskelle branchegrupperne imellem. Således gør fremstillings / engrosvirksomhederne i højere grad brug af en professionel bestyrelse. Indenfor Beklædning og Accessories gælder det 28 % og indenfor Møbler og Interiør 31 % af virksomhederne. Blandt detailvirksomhederne gælder det derimod kun 7 % indenfor Beklædning og Accessories og 6 % indenfor Møbler og Interiør. For såvel kreativ sektor som for mode og livsstilsvirksomhederne er det karakteristisk, at andelen for iværksættere er markant lavere end for etablerede virksomheder. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 4

6 Problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft I kreativ sektor stiger andelen af virksomheder, som angiver, at besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder, med virksomhedsstørrelse: 0 1 ansat 8 % 2 19 ansatte 19 % 20 eller flere 40 % For mode og livsstilsvirksomhederne er andelen mere konstant omkring et gennemsnit på 15 %. Behov for kompetenceudvikling Interessant er det, at kun 25 % af virksomhederne i kreativ sektor mener, at behov for kompetenceudvikling udgør i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for virksomhedens udviklingsmuligheder, samt at 24 % slet ikke anser dette for at være en udviklingsbarriere. Også på dette punkt viser der sig at være en størrelsesrelateret variation i besvarelserne: I høj / nogen grad Slet Ikke 0 4 ansatte 24 % 26 % 5 19 ansatte 32 % 14 % 20 eller flere 50 % 0 % Dette rejser uundgåeligt spørgsmålet, om navnlig de mindre virksomheder har en realistisk vurdering af, hvad der skal til for at opnå større konkurrencedygtighed. For mode og livsstilsvirksomhederne er udgangspunktet det samme. 21 % mener, at behov for kompetenceudvikling i større grad udgør en begrænsning for virksomhedens udviklingsmuligheder, og 30 % mener slet ikke, at dette er tilfældet. Mens andelen af virksomheder i kreativ sektor, som anser kompetencemangel for at være en udviklingsbarriere, stiger i takt med øget virksomhedsstørrelse, gør det modsatte sig gældende for mode og livsstilsvirksomhederne. Hvor er der et væsentligt behov for kompetenceudvikling? Når virksomhederne imidlertid mere konkret blev spurgt om, på hvilke områder de oplever at have et væsentligt behov for kompetenceudvikling, tegner der sig et noget andet billede. I kreativ sektor er der navnlig stor efterspørgsel efter flere fagspecifikke og ny teknologi relaterede kompetencer. I begge tilfælde gælder det næsten halvdelen af virksomhederne. Dernæst kommer markeds og salgsrelaterede kompetencer samt forretningskompetencer mere generelt. Knap 1/3 af virksomhederne har peget på disse to former for kompetencer. Knap 1/4 af virksomhederne peger på samarbejds og videndelingskompetencer som et udviklingsområde. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 5

7 Endelig er det kun 1/6 af virksomhederne som oplever behov for udvikling af deres innovationskompetencer. For mode og livsstilsvirksomhederne er der navnlig efterspørgsel efter markeds og salgsrelaterede kompetencer (41 %), forretningskompetencer (27 %) og designkompetencer (22 %). Kun omkring 10 % efterlyser kompetenceudvikling inden for ny teknologi, innovation og samarbejds og videndeling. Vækstgruppen I kreativ sektor adskiller Vækstgruppen sig fra Øvrige gruppen, hvad angår andelen af virksomheder, som vurderer, at der er væsentligt behov for udvikling af de forretningsmæssige kompetencer. Vækstgruppen Øvrige Forretningsmæssige kompetencer 44 % 29 % 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 6

8 2.1. KREATIV SEKTOR På baggrund af data fra den web baserede spørgeskemaundersøgelse er det muligt at tegne et mere nuanceret billede af virksomhederne indenfor det vi herefter under ét vil betegne kreativ sektor med understregning af at der heri ikke ligger andet end behovet for formidlingsmæssig forenkling. I rapportens Del 1 Afsnit 1.2 Afgrænsning af kortlægningsfeltet er der redegjort for, hvad denne samlebetegnelse omfatter. 1 I Afsnit 3 i denne del af rapporten behandles de fem tværgående hovedtemaer: samarbejde, netværk, innovation/vidensourcing, kunder/markeder og rammebetingelser. I den forbindelse er der i analysen af datagrundlaget anvendt en række segmenteringsfiltre Segmenteringsfiltre for kreativ sektor Virksomhedsalder Hvad angår virksomhedernes alder opereres der med to grupper: Iværksættervirksomheder: virksomheder, som er etableret 1/ eller senere Etablerede virksomheder: virksomheder, som er etableret før 1/ Virksomhedernes branchekodning Hvad angår virksomhedernes forretningsområde følger segmenteringen virksomhedernes formelle branchekode. Dette for at sikre overensstemmelse med såvel det CVR register baserede øjebliksbillede af virksomhedsbasens kerne 2 som de ligeledes branchekodebaserede statistisk genererede erhvervsøkonomiske nøgletal for denne. 3 Kun de seks kreative hovedbrancher, som i deres helhed er omfattet af undersøgelsen, indgår i segmenteringer af datamaterialet på grundlag af branchekodning. Undtagelse er i et vist omfang gjort for Nye Medier. Ganske vist gælder det for denne gruppe som for de øvrige i den supplerende virksomhedsbase for kreativ sektor, at den kun indeholder et begrænset antal respondenter. Resultaterne for denne gruppe er imidlertid på flere punkter så markant afvigende fra gennemsnittet for de seks kreative hovedbrancher, at det i et vist omfang er fundet relevant at nævne dem. Det afgørende er, at tallene for Nye Medier opfattes indikativt, dvs. at der i det enkelte tilfælde ikke lægges for stor vægt på tallenes præcise størrelse. 1 I rapportens Del 4 Afsnit præsenteres virksomhedsbasen for kreativ sektor i tal, og der redegøres endvidere for spørgeskemaundersøgelsens svarprocenter og repræsentativitet. 2 Se rapportens Del 3 Afsnit Se rapportens Del 3 Afsnit UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 7

9 Virksomhedernes geografiske placering Hvad angår virksomhedernes geografiske placering er regionen i forbindelse med dataanalysen blevet inddelt i fire geografiske delområder. Århus Kommune Kulturring Østjylland: Favrskov, Skanderborg, Odder, Samsø, Syddjurs og Norddjurs kommuner Kulturbyerne: Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg Vestkommunerne: Ikast Brande, Lemvig, Ringkøbing Skjern, Skive, Struer. 4 Virksomhedsstørrelse Virksomhedernes inddeling i forskellige størrelseskategorier er baseret på virksomhedernes egne oplysninger vedrørende antal fuldtidsansatte medarbejdere. Af hensyn til i videst muligt omfang at kunne sætte spørgeskemaundersøgelsens resultater i relation til det CVR baserede øjebliksbillede af virksomhedsbasens kerne 5, er størrelsesintervallerne fastlagt i overensstemmelse med den i CVR registeret anvendte inddeling. I det følgende samt i behandlingen af de tværgående temaer i Afsnit 3 er resultaterne af segmenteringen inddraget i præsentationen i det omfang, der viste sig at være signifikante forskelle mellem forskellige segmenter Virksomhedernes alder Virksomhederne fordeler sig på henholdsvis iværksættere og etablerede som følger: Antal Andel i % Iværksættervirksomheder ,8 % Etablerede virksomheder ,2 % I alt kreativ sektor ,0 % Virksomhederne blev spurgt, om ejeren er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Mens dette er tilfældet for 80 % af de etablerede virksomheder, gælder det kun for 60 % af iværksætterne. 4 Besvarelserne fra Hedensted kommune er som følge af deres begrænsede antal 4 virksomheder medtaget i denne kategori. 5 Rapportens Del 3 Afsnit UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 8

10 Virksomhedernes forretningsområder Branchekodningen baserer sig på virksomhedernes primære forretningsområde. Mange af virksomhederne er imidlertid aktive på mere end ét forretningsområde. Det er således særdeles relevant at se på, hvordan virksomhedernes faktiske aktivitet forholder sig til deres formelle branchemæssige kategorisering. Tager man udgangspunkt i branchekodningen, får man følgende fordeling: Kreativ sektor Virksomhedernes fordeling på det formelle primære forretningsområde (branchekoden) Reklamebureauvirksomhed 25,9 % Arkitektvirksomhed 22,4 % Industrielt design/produktdesign (inkl. modedesign) 17,2 % Kommunikationsdesign og grafisk design 13,8 % PR og Kommunikationsrådgivning 9,2 % Indretningsarkitekter og rumdesign 5,6 % Reklamefilm og foto 2,9 % Nye Medier 1,9 % Medierådgivning, reklameplads i medier 0,8 % TOTAL 100 % Når virksomhederne bliver bedt om at angive deres maksimalt tre væsentligste forretningsområder, får man imidlertid følgende fordeling: Andel af virksomhederne, der angiver at have hovedforretningsområde indenfor: Grafisk design/kommunikationsdesign 45,4 % Reklamedesign/planlægning af reklamekampagner 30,7 % Industrielt design/produktdesign (inkl. modedesign) 23,9 % Arkitektvirksomhed (bygninger el. landskab) 23,6 % PR og Kommunikationsrådgivning 15,7 % Indretningsarkitekter og rumdesign 15,1 % Nye Medier 14,0 % Reklamefilm/ foto 5,7 % Medierådgivning, reklameplads i medier 5,4 % TOTAL 179,5 % Som det fremgår, er virksomhederne gennemsnitligt set aktive på 1,8 hovedforretningsområder, og når det gælder virksomhedernes reelle aktivitet, fylder navnlig Kommunikationsdesign/grafisk design, indretnings 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 9

11 design, nye medier og medierådgivning relativt set langt mere i det samlede billede, end det afspejles i den formelle branchekodning af virksomhederne. Mens det således kun er ca. 14 % af virksomhederne, der er registreret under branchekoden for grafisk design er det i praksis mere end tre gange så mange af virksomhederne, som betragter dette som et af deres hovedforretningsområder. Dette hænger navnlig sammen med, at næsten ¾ af reklamebureauerne angiver at have dette som et af deres hovedforretningsområder. Tilsvarende gælder for indretningsdesign, hvilket hænger sammen med, at næsten en tredjedel af arkitektvirksomhederne angiver at have dette som et af deres hovedforretningsområder, jf. brancheoversigterne nedenfor. Ligeledes illustrerer oversigten den igangværende brancheglidning indenfor Nye Medier, som er blevet fremhævet i blandt andet en rapport om området udarbejdet af DAMVAD 6. Kun knap 2 % af virksomhederne er formelt registreret indenfor IT relaterede branchekoder, men i praksis er det 7 gange så mange af virksomhederne, der har Nye Medier som et hovedforretningsområde. Som det ses af brancheoversigterne nedenfor, gælder det eksempelvis 1/5 af reklamebureauerne. Herudover viser besvarelserne generelt, at der undtagen når det gælder arkitektvirksomhed reelt er langt flere virksomheder, som er aktive indenfor de til branchekoderne knyttede forretningsområder, end et CVR eller statistisk baseret billede er i stand til at afspejle. Virksomhedsalder og forretningsområde Blandt iværksættervirksomhederne er der en overrepræsentation af følgende forretningsområder i forhold til billedet for allerede etablerede virksomheder: Andel af virksomheder, som angiver at have hovedforretningsområde indenfor: Iværksættere Etablerede virksomheder Mode beklædning/accessories 10,5 % 3,4 % Medierådgivning 8,2 % 4,0 % PR og Kommunikation 22,8 % 12,3 % Branchevariation de enkelte branchers forretningsområder Besvarelserne for virksomhederne indenfor hver af de seks kreative hovedbrancher viser, at navnlig designvirksomhederne er meget diversificerede, mens PR og Kommunikationsvirksomhederne omvendt gennemsnitligt holder sig til et primært hovedforretningsområde. 6 Analyse af erhvervet film og nye medier i Region Midtjylland og Region Nordjylland, DAMVAD november UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 10

12 I det følgende er kun medtaget forretningsområder, som spiller en hovedrolle for mere end 5 % af virksomhederne. Arkitektvirksomhederne andel som har hovedforretningsområde indenfor: Arkitektvirksomhed bygninger 76,9 % Arkitektvirksomhed landskab /haver 34,2 % Indretningsarkitektvirksomhed/rumdesign 29,9 % Industrielt design/produktdesign (ekskl. modedesign) 15,4 % Kommunikationsdesign/grafisk design 9,4 % TOTAL 165,8 % Produktdesignvirksomhederne andel som har et hovedforretningsområde indenfor: Kommunikationsdesign/grafisk design 41,1 % Industrielt design/produktdesign (ekskl. mode) 34,4 % Design af møbler/belysning/interiør 33,3 % Design af beklædning/accessories 21,1 % Indretningsdesign 13,3 % Nye Medier 10,0 % Strategisk Design 7,8 % Reklamedesign, planlægning af reklamekampagner, markedsføring 7,8 % TOTAL 168,8 % Grafisk design virksomhederne andel som har hovedforretningsområde indenfor: Kommunikationsdesign/grafisk design 88,9 % Reklamedesign/ planlægning af reklamekampagner, markedsføring 43,1 % Nye Medier 20,8 % PR og Kommunikationsrådgivning 9,7 % Indretningsdesign 6,9 % Design Møbler/belysning/interiør 6,9 % Design beklædning/accessories 6,9 % Industrielt design/produktdesign i øvrigt 5,6 % TOTAL 181,9 % 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 11

13 Indretningsarkitekter og rumdesign andel som har hovedforretningsområde indenfor: Indretningsdesign 82,8 % Design møbler/belysning/ interiør 37,9 % Arkitektvirksomhed (bygninger) 20,7 % Kommunikationsdesign / grafisk design 17,2 % Industrielt design / produktdesign (ekskl. mode) 17,2 % Design beklædning/accessories 10,3 % Strategisk design 10,3 % TOTAL 196,4 % Reklamebureauerne andel som har hovedforretningsområde indenfor: Reklamedesign/ planlægning af reklamekampagner, markedsføring 76,3 % Kommunikationsdesign/ grafisk design 74,8 % PR og Kommunikationsrådgivning 29,6 % Nye Medier 20,7 % Medierådgivning/ reklameplads i medier 11,1 % Reklamefilm/ foto 8,1 % Strategisk design 5,9 % TOTAL 226,5 % PR og Kommunikationsvirksomheder andel som har hovedforretningsområde indenfor: PR og Kommunikationsrådgivning 56,3 % Reklamedesign/planlægning af reklamekampagner, markedsføring 20,8 % Kommunikationsdesign / grafisk design 14,6 % Nye Medier 12,5 % Medierådgivning/ reklameplads i medier 10,4 % TOTAL 114,6 % I lyset af at der ikke mindst indenfor produktdesign og grafisk design brancherne er så stor en overvægt af meget små virksomheder, kan man med rette stille spørgsmålet: Evner virksomhederne i praksis at favne både i bredden og i dybden både at være specialiserede og samtidig tilbyde en bred vifte af ydelser? 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 12

14 2.1.4 Virksomhedsstørrelse Antallet af fuldtidsansatte Tabellen nedenfor viser virksomhedernes fordeling på virksomhedsstørrelse (antal fuldtidsansatte), dels samlet set, dels for fire geografiske delområder. Virksomhedernes størrelsesmæssige fordeling antal fuldtidsansatte Alle Århus Kulturringen Kulturbyerne Vestkommunerne % 63 % 76 % 67 % 56 % % 14 % 15 % 11 % 22 % % 10 % 1 % 9 % 12 % % 5 % 0 % 5 % 2 % % 3 % 0 % 1 % 2 % Fuldtidsansatte geografisk variation Kulturringens kommuner adskiller sig fra de øvrige områder ved at være repræsenteret med en relativt større andel af helt små virksomheder med ingen eller kun 1 fuldtidsansat mere end ¾ af respondenterne i dette geografiske område. Til gengæld er der ingen virksomheder med 10 eller flere fuldtidsansatte. Vestkommunerne er kendetegnet ved at have en relativt mindre andel af helt små virksomheder og til gengæld en større andel af virksomheder med mellem 2 og 9 fuldtidsansatte. Århus Kommune har den største andel af virksomheder med 10 eller flere fuldtidsansatte. Fuldtidsansatte virksomhedsalder Næppe overraskende er andelen af virksomheder med 0 fuldtidsansatte markant større blandt iværksættervirksomhederne end blandt de etablerede virksomheder (54 % sammenholdt med 33 % af etablerede). Til gengæld er der langt færre virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte (1,2 % mod 21 % af etablerede). Noget mere overraskende er det, at andelen af virksomheder med 1 4 fuldtidsansatte stort set er den samme for iværksættere som for etablerede. Antallet af deltidsansatte Virksomhedernes besvarelser viser imidlertid, at de genererer beskæftigelse i et omfang, som rækker et godt stykke ud over antallet af fuldtidsansatte medarbejdere. Nedenstående tabel giver en oversigt over andelen af virksomheder indenfor de forskellige størrelseskategorier, som beskæftiger henholdsvis mellem 1 og 4 deltidsansatte og mere end 4 deltidsansatte. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 13

15 Gennemsnitligt har næsten 1/5 af virksomhederne mellem 1 og 4 deltidsansatte. Andelen af virksomheder med deltidsansatte stiger klart med virksomhedsstørrelsen. Kun 10 % af de mindste virksomheder har deltidsansatte, mens dette gælder for godt 40 % af virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte. Andel af virksomheder med deltidsansatte Virksomhedsstørrelse Andel som har Andel som har 1 4 deltidsansatte > 4 deltidsansatte 0 1 ansat 10 % 0 % 2 4 ansatte 26 % 0 % 5 eller flere ansatte 41 % 4 % I alt 19 % 1 % Antallet af fast tilknyttede freelancere Mens andelen af virksomheder, som har flere end 4 fast tilknyttede freelancere klart stiger med virksomhedsstørrelsen, er billedet for så vidt angår andelen af virksomheder med mellem 1 og 4 fast tilknyttede freelancere ikke i samme grad størrelsesafhængigt. Det generelle billede er, at 33 % af virksomhederne i et eller andet omfang udvider deres organisation med fast tilknyttede freelancere varierende fra 28 % af de mindste virksomheder til 46 % af virksomheder med 5 eller flere ansatte. Andel af virksomheder med fast tilknyttede freelancere Virksomhedsstørrelse Andel som har Andel som har 1 4 freelancere > 4 freelancere 0 el 1 ansat 24 % 4 % 2 4 ansatte 38 % 6 % 5 eller flere ansatte 35 % 11 % I alt 28 % 5 % Når udgangspunkt tages i den samlede beskæftigelse såvel fuldtids som deltidsansatte og freelance medarbejdere er konklusionen således, at den reelle størrelsesforskel mellem virksomhederne stiger mere end de formelle størrelsesintervaller afspejler. Særligt vedrørende iværksættere Interessant er det, at mens andelen af iværksættervirksomheder, som har 5 eller flere fast tilknyttede freelancere er betydeligt lavere end for etablerede (3 % sammenholdt med 11 %), er andelen af virksomheder, som har 1 4 fast tilknyttede freelancere stort set den samme for iværksættere og etablerede (henholdsvis 27 % og 28,5 %) 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 14

16 Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år? Udvikling i økonomien siden 1/ Virksomhederne blev bedt om at vurdere udviklingen i deres økonomi de seneste 3 år. Godt 1/3 (35 %) fandt, at denne havde været meget god eller god, ca. halvdelen (48 %) at den havde været acceptabel og godt 1/10 (11 %) vurderede, at den havde været dårlig. Branchevariation Der er imidlertid forskelle brancherne imellem. Mens det er 50 % af PR og Kommunikationsvirksomhederne, som har haft en meget god eller god udvikling i økonomien, gælder det kun for 28 % af virksomhederne i indretningsdesignbranchen. Her er der relativt flere end gennemsnitligt (14 %), som har haft en dårlig udvikling i økonomien. Reklamebureaubranchen skiller sig omvendt ud ved at have relativt få virksomheder (4 %), hvis økonomi har udviklet sig dårligt de seneste år. Virksomhedsstørrelsens betydning Når det gælder virksomhedsstørrelse er andelen af virksomheder med en meget god eller god udvikling i økonomien størst blandt virksomheder med 5 19 ansatte (41 %). Kun 6 % af virksomhederne i denne kategori har haft en negativ udvikling de seneste år mod 12 % af virksomheder med ingen eller kun 1 fuldtidsansat medarbejder. Virksomhedsalderens betydning Bemærkelsesværdigt er, at svarfordelingen for iværksætterne virksomheder som er etableret indenfor de seneste 3 år er næsten fuldstændigt sammenfaldende med billedet for etablerede virksomheder. Udvikling i beskæftigelsen siden 1/ Virksomhederne blev også bedt om at oplyse, om antallet af beskæftigede i virksomheden er steget, faldet eller har været uændret over de seneste 3 år. Knap 2/3 (63 %) har haft uændret beskæftigelse, godt 1/5 (21 %) af virksomhederne har øget antallet af beskæftigede og knap 1/10 (9 %) har reduceret antallet af beskæftigede i virksomheden. Branchevariation Mest fremad er det gået indenfor Kommunikation i bred forstand (reklamebureauerne, PR og kommunikationsvirksomhederne, grafisk design og Nye Medier), hvor det gennemgående er ca. 26 % af virksomhederne, som har oplevet stigende beskæftigelse mod gennemsnitligt 15 % for arkitektvirksomhederne, indretningsdesign og produktdesign. Den store andel af virksomheder med ingen eller kun 1 ansat har selvsagt en stor indflydelse på svarfordelingen. Ser man bort fra disse virksomheder, stiger andelen af virksomheder, som angiver, at de har haft vækst i beskæftigelsen til omkring 40 % vel at mærke i alle størrelseskategorier. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 15

17 Geografisk variation Også rent geografisk er der forskelle. I Århus og området Vestkommunerne er det ca. 27 % af virksomhederne, som har haft beskæftigelsesfremgang mod henholdsvis 13 % og 16 % i Kulturbyerne og Kulturringen Benchmark gruppe Vækstgruppen Som en af flere metoder i analysen af det omfattende datamateriale blev der med de to ovenfor behandlede spørgsmål som filter etableret en benchmark gruppe af virksomheder, hvis besvarelser af spørgeskemaet i de tematiske afsnit på flere punkter vil blive anvendt som målestok for sammenligning, vurdering og perspektivering. Denne benchmark gruppe består af virksomheder, som i deres besvarelse af spørgeskemaet har angivet, at de siden 1/ har haft vækst, såvel økonomisk som i antal ansatte. Anvendelsen af begge disse målepunkter har baggrund i Erhvervs og byggestyrelsens definition af en vækstvirksomhed, som hviler på opfyldelse af et sådant dobbelt kriterium. Det er ikke muligt at fastlægge, om benchmark virksomhederne falder ind under Erhvervs og byggestyrelsens definition, idet de af Erhvervs og byggestyrelsen opstillede kriterier specifikt kræver, at virksomheden har opnået en gennemsnitlig vækst i antal ansatte og omsætning på mindst 60 pct. fra etableringsåret og 5 år frem. Kortlægningens formål har imidlertid ikke været at udpege vækstvirksomheder i overensstemmelse med formelle definitioner men at opnå større indsigt i, hvilke potentialer de kreative erhverv rummer, hvilke barrierer der er for realisering af disse potentialer, samt hvorledes de bedst overvindes. I så henseende er virksomheder, der i løbet af de seneste tre år har haft økonomisk fremgang og ansat flere medarbejdere, en relevant benchmark gruppe i nogle sammenhænge. Benchmark gruppen, herefter betegnet Vækstgruppen, er derfor anvendt selektivt, dvs. hvor det er blevet vurderet at være relevant med henblik på at belyse og perspektivere nærmere bestemte forhold og problemstillinger. Vækstgruppen i analysen af kreativ sektor består af i alt 62 virksomheder: 24 virksomheder, som har svaret, at den økonomiske udvikling siden 1/ har været Meget god (MG) samt at antallet af ansatte er øget i perioden. 38 virksomheder, som har svaret, at den økonomiske udvikling siden 1/ har været God (G) samt at antallet af ansatte er øget i perioden. 7 Gruppen af virksomheder, som har svaret, at de har haft en acceptabel eller en dårlig økonomisk udvikling, eller at deres medarbejderantal er uændret eller faldet i perioden, betegnes Øvrige. Øvrige gruppen i analysen af kreativ sektor består af 426 virksomheder. 7 I grafiske fremstillinger er også brugt forkortelsen MG/G 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 16

18 Det er vigtigt at påpege, at enkeltmandsvirksomheder med 0 ansatte er underrepræsenteret i Vækstgruppen, og at der omvendt er relativt flere virksomheder i denne gruppe, som har 2 eller flere ansatte. Som det vil blive synliggjort i det følgende, er der på mange punkter et sammenfald mellem de forskelle i svarprofiler man får, når man segmenterer besvarelserne gennem henholdsvis et Vækstgruppe filter og efter virksomhedsstørrelse. Dermed aktualiseres spørgsmålet om årsagssammenhænge. Eksempelvis i relation til betydningen af at have en professionel bestyrelse: I hvor høj grad har henholdsvis virksomhedens størrelse og/eller eksistensen af en professionel bestyrelse været udslagsgivende for den positive økonomiske udvikling i økonomi og beskæftigelse? Eller stærkt simplificeret: Bliver man større, fordi man har en professionel bestyrelse eller får man en professionel bestyrelse, når man er blevet større? Mest sandsynligt rummer det nuancerede svar elementer af begge, hvortil kommer en mængde andre årsagsfaktorer. Det afgørende er imidlertid, at hvor MG/G filteret er blevet fremhævet som relevant, er forskellene i svarprofiler så markante, at den størrelsesmæssigt forskellige sammensætning af Vækstgruppen og Øvrige gruppen ikke alene er tilstrækkelig til at give udslaget Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament? Andel af virksomheder, som har en professionel bestyrelse Overordnet set er det kun 8,6 % af virksomhederne, som har en professionel bestyrelse. På dette punkt er der ingen markante forskelle brancherne imellem. Derimod er andelen for iværksættere (ca. 2 %) langt lavere end for etablerede virksomheder (12 %) Ser man på virksomhederne i Vækstgruppen, stiger andelen af virksomheder med en professionel bestyrelse imidlertid til 19,4 %, mens den i Øvrige gruppen er nede på 6,6 %. Sammenhængende hermed er andelen af virksomheder, som har en professionel bestyrelse, stigende med virksomhedsstørrelse. Mens det kun er 2 % af virksomheder med ingen eller 1 fuldtidsansat, som har en professionel bestyrelse, gælder det 50 % af virksomhederne med 10 eller flere ansatte. Antal fuldtidsansatte % del med en professionel bestyrelse 0 eller 1 2 % % % % På dette punkt er der også geografisk variation. Således ligger andelen af virksomheder med en professionel bestyrelse på ca. 10 % i Århus kommune og i Kulturbyerne er den til gengæld nede på ca. 3 4 %. Andel af virksomheder, som har en skriftligt formuleret forretningsstrategi 37 % af virksomhederne har en skriftligt formuleret forretningsstrategi. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 17

19 Der er dog en klar størrelsesmæssig variation: Antal fuldtidsansatte % del med en skriftlig Forretningsstrategi 0 eller 1 29 % % % % % Endvidere er der forskel på Vækstgruppen og Øvrige gruppen. Således er det 48 % af Vækstgruppen, som har en skriftlig strategi mod kun 35 % af Øvrige. Betydning af organisering og ledelsesstruktur 42 % af virksomhederne angiver, at organisering og ledelsesstruktur i høj eller nogen grad har haft positiv indflydelse på deres udvikling de seneste 3 år. En sammenligning af Vækstgruppen med Øvrige gruppen viser også på dette punkt en markant forskel. Således er det 69 % af Vækstgruppen, som peger på betydningen af organisering og ledelsesstruktur mod kun 40 % af Øvrige. Betydning af kvalificeret arbejdskraft Tilsvarende gør sig gældende for betydningen af adgang til kvalificeret arbejdskraft. 85 % af virksomhederne i Vækstgruppen angiver, at adgang til kvalificeret arbejdskraft i høj/nogen grad har haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling mod kun 47 % af Øvrige. Andelen af virksomheder, som i høj/nogen grad trækker på ekstern viden og kompetencer via ansættelse af specialister på projektbasis, stiger markant, når virksomhederne når op på 2 ansatte eller derover: Rekrutterer specialkompetencer på projektbasis: Antal ansatte I høj/nogen grad Slet ikke 0 eller 1 11 % 67 % 2 eller flere ansatte % 41 % Tilsvarende men mindre markant øges andelen af virksomheder, som trækker viden/kompetencer ind via ansættelse af udenlandsk arbejdskraft med virksomhedsstørrelse, nærmere bestemt når virksomheden har mere end 4 ansatte. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 18

20 Ansætter udenlandsk arbejdskraft Antal ansatte I høj/nogen grad Slet ikke 0 eller 1 3 % 82 % % 73 % % 54 % % 73 % % 50 % En sammenligning af Vækstgruppen med Øvrige gruppen viser, at brug af udenlandsk arbejdskraft er mere udbredt i førstnævnte gruppe. Bundlinjen er imidlertid, at der generelt er tale om meget få virksomheder, som gør brug af udenlandsk arbejdskraft. Ansætter udenlandsk arbejdskraft I høj/nogen grad Slet ikke Vækstgruppen: 10 % 65 % Øvrige: 4 % 80 % Andelen af virksomheder, som angiver, at besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder, stiger også med virksomhedsstørrelse: Besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft Antal ansatte I høj/nogen grad 0 1 ansat 8 % 2 19 ansatte 19 % 20 eller flere 40 % Behov for kompetenceudvikling Interessant er det, at kun 25 % af virksomhederne mener, at behov for kompetenceudvikling i større grad udgør en begrænsning for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder, samt at 24 % angiver, at behov for kompetenceudvikling slet ikke udgør nogen udviklingsbarriere. Mens det kun er 16 % af virksomhederne i Vækstgruppen, der slet ikke anser behov for kompetenceudvikling for at udgøre en begrænsning, gælder det for 25 % af Øvrige gruppen. Også på dette punkt viser der sig at være en størrelsesrelateret variation i besvarelserne: 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 19

21 Behov for kompetenceudvikling udgør en begrænsning Antal ansatte I høj / nogen grad Slet Ikke 0 4 ansatte 24 % 26 % 5 19 ansatte 32 % 14 % 20 eller flere 50 % 0 % Dette rejser uundgåeligt spørgsmålet om navnlig de mindre virksomheder har en realistisk vurdering af, hvad der skal til for at opnå større konkurrencedygtighed. Hertil kommer, at vurderingen af behovet for kompetenceudvikling rent geografisk set til en vis grad falder med afstanden til Århus: I høj / nogen grad Slet Ikke Århus 29 % 19 % Kulturring 26 % 19 % Kulturbyer 21 % 31 % Restgruppe 17 % 34 % Hvor er der et væsentligt behov for kompetenceudvikling? Når virksomhederne i kreativ sektor imidlertid mere konkret blev spurgt om, på hvilke områder de oplever at have et væsentligt behov for kompetenceudvikling, tegner der sig et noget andet billede. Her var der mulighed for at sætte mere end et kryds. Procentdel med væsentligt behov for kompetenceudvikling Kreativ sektor Fagspecifikke kompetencer Kompetencer inden for ny teknologi Innovationskompetencer (eks. brugerdreven eller åben innovation) Samarbejds og videndelingskompetencer (eks. tværfaglige relationer) Forretningskompetencer (strategi, ledelse, HR, finansiering, økonomi, jura m.v) Markeds og salgsrelaterede kompetencer (eks. internationalisering, analyse af marked og kundebehov) 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 20

22 Størst er efterspørgslen efter flere fagspecifikke og ny teknologi relaterede kompetencer. I begge tilfælde gælder det næsten halvdelen af virksomhederne. Dernæst kommer markeds og salgsrelaterede kompetencer samt forretningskompetencer mere generelt. Knap 1/3 af virksomhederne har peget på disse to former for kompetencer. Knap 1/4 af virksomhederne peger på samarbejds og videndelingskompetencer som et udviklingsområde. Endelig er det kun 1/6 af virksomhederne som oplever behov for udvikling af deres innovationskompetencer. Virksomhedsalder og kompetencebehov Der er ikke den store forskel i besvarelserne for henholdsvis iværksættere og etablerede virksomheder. Det gælder generelt også for iværksættere at tyngden i det af virksomhederne oplevede kompetenceudviklingsbehov ligger i faglige kompetencer og kompetencer indenfor ny teknologi. Dernæst følger de mere forretningsmæssige. Vækstgruppen Vækstgruppen adskiller sig primært fra Øvrige gruppen, hvad angår andelen af virksomheder, som vurderer, at der er væsentligt behov for udvikling af de forretningsmæssige kompetencer. Vækstgruppen Øvrige Forretningsmæssige kompetencer 44 % 29 % Virksomhedsstørrelse og kompetencebehov Virksomheder med 5 9 ansatte skiller sig ud ved i højere grad end gennemsnittet at efterspørge 5 9 ansatte Gennemsnit Forretningskompetencer 54 % 32 % Innovationskompetencer 28 % 17 % Virksomheder med ansatte følger trop, når det gælder innovationskompetencer: ansatte Gennemsnit Innovationskompetencer 27 % 17 % 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 21

23 Virksomheder med 20 + ansatte skiller sig ud ved i højere grad end gennemsnittet at efterspørge 20+ ansatte Gennemsnit Kompetencer indenfor ny teknologi 70 % 44 % Markeds og salgsrelaterede kompetencer 80 % 33 % Branchevariation Arkitektvirksomhederne Arkitekter Gennemsnit Fagspecifikke kompetencer 58 % 46 % Innovationskompetencer 27 % 17 % Produktdesign Produktdesign Gennemsnit Markeds og salgsrelaterede 44 % 33 % Forretningskompetencer 39 % 32 % Reklamebureauerne Blandt reklamebureauerne er der relativt flere end gennemsnitligt, som efterspørger kompetencer indenfor ny teknologi. 8 Ellers er reklamebureauerne generelt kendetegnet ved, at færre end gennemsnitligt vurderer, at de har behov for kompetenceudvikling, navnlig hvad angår markeds og salgsrelaterede kompetencer og forretningsmæssige kompetencer: Reklamebureauer Gennemsnit Markeds og salgsrelaterede 23 % 33 % Forretningskompetencer 23 % 32 % PR og kommunikationsvirksomhederne På dette punkt er der sammenfald med PR og Kommunikationsvirksomhederne, som på alle punkter scorer lavere end gennemsnittet hvad angår andel af virksomheder, som har behov for kompetenceudvikling. 8 Der er dog kun tale om en lille afvigelse fra gennemsnittet. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 22

24 Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde Også når virksomhederne bliver spurgt, hvilken vægt de vil tillægge ny viden/nye kompetencer som indsatsområde fremover, bl.a. via rekruttering, efteruddannelse, rådgivning etc., stiger andelen af virksomheder, som i større grad har fokus på kompetenceudvikling, her til 43,5 % Når virksomhederne derimod bliver spurgt, hvilken vægt de vil tillægge ny viden/nye kompetencer som indsatsområde fremover, bl.a. via rekruttering, efteruddannelse, rådgivning etc., stiger andelen af virksomheder, som i større grad har fokus på kompetenceudvikling til 43,5 %. Det er generelt kendetegnende for undersøgelsens resultater, at det har betydning, fra hvilken vinkel et givet forhold eller tema anskues. Som det vil blive tydeliggjort i afsnittet vedrørende rammebetingelser, får man forskellige billeder afhængigt af, om man spørger, hvorvidt manglen på noget udgør en begrænsning for virksomhederne, eller om man spørger, hvorvidt virksomhedernes kunne have glæde af mere af samme noget. Vækstgruppen Kendetegnende for Vækstgruppen er, at andelen af virksomheder, som vægter ny viden/nye kompetencer som indsatsområde i de kommende år, er større i denne gruppe end i Øvrige gruppen. I høj / nogen grad Slet ikke Vækstgruppen 58 % 10 % Øvrige 42 % 15 % Virksomhedsstørrelse og vægtning af ny viden/nye kompetencer som indsatsområde Igen ses en størrelsesrelateret variation: I høj / nogen grad Slet ikke 0 4 ansatte 41 % 16 % 5 19 ansatte 65 % 9 % % 0 % Branchevariation Kun to brancher skiller sig ud. Blandt virksomhederne indenfor Nye medier er andelen, som tillægger indhentning af ny viden/nye kompetencer, helt oppe på 70 %. I den anden ende ligger PR og kommunikationsvirksomhederne, hvor andelen kun er på 31 %. De øvrige brancher ligger meget tæt omkring gennemsnittet for alle virksomheder med andele omkring de 43 %. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.1. KREATIV SEKTOR 23

25 2.2. MODE OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE På tilsvarende vis som for kreativ sektor, er det muligt at give en mere nuanceret beskrivelse af virksomhederne indenfor det vi herefter med en samlebetegnelse vil kalde mode og livsstilsvirksomhederne igen med understregning af at der heri ikke ligger andet end behovet for formidlingsmæssig forenkling. Som anført i rapportens Del 1 Afsnit 1.2 Afgrænsning af kortlægningsfeltet, omfatter denne undersøgelse ikke alle mode og livsstilsrelaterede brancher men kun to konkrete mode og livsstilsområder: beklædning/accessories og møbler/interiør. Endvidere omfatter undersøgelsen kun et udsnit af de virksomheder, som er registreret indenfor branchekoder, som dækker beklædning/accessories og møbler/interiør. Det er ikke indenfor denne kortlægnings rammer muligt med udgangspunkt i CVR registeret at opstille en udtømmende virksomhedsbase over alle mode og livsstilsvirksomheder indenfor de to udvalgte mode og livsstilsområder, idet de spreder sig over en meget lang række branchekoder for beklædning/accessories og møbler/interiør, der hver især også indeholder virksomheder, som ikke kan henregnes til mode og livsstilsområdet. Af samme grund er der heller ikke som for de 6 kreative brancher 9 tegnet et kvantitativt CVR baseret øjebliksbillede eller foretaget en statistisk baseret erhvervsøkonomisk analyse for mode og livsstilsvirksomhederne. Netop den store spredning bevirker, at der ikke vil fremkomme kvalificerede kvantitative data, som specifikt kan relateres til de to konkrete mode og livsstilsområder, der er genstand for undersøgelse. Opbygningen af den supplerende virksomhedsbase for disse to mode og livsstilsområder er således ikke sket på grundlag af CVR registeret, men via desk research med udgangspunkt i TEKOs database over modeog livsstilsvirksomheder Segmenteringsfiltre for Mode og livsstilsvirksomhederne Virksomhedsalder Hvad angår virksomhedernes alder opereres der med to grupper: Iværksættervirksomheder: virksomheder, som er etableret 1/ eller senere. Etablerede virksomheder: virksomheder, som er etableret før 1/ Virksomhedernes forretningsområder Hvad angår virksomhedernes forretningsområder, er virksomhederne inddelt i tre hovedgrupper, hvoraf de to største hver især er sammensat af to undergrupper. 9 Rapportens Del 3 10 Se Rapportens Del 4 Afsnit 5.1., hvor virksomhedsbasen er præsenteret i tal, og hvor der er redegjort for udvælgelseskriterier samt spørgeskemaundersøgelsens svarprocenter og repræsentativitet. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.2. MODE OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE 24

26 Beklædning og accessories: Beklædning og accessories; fremstillings og engrosvirksomheder med 34 virksomheder. Virksomhederne omfatter en bred vifte af virksomhedstyper fra store modekoncerner med flere brands til små enmandsvirksomheder med egne nicheprodukter. Medarbejdermæssigt spænder de fra 7 virksomheder med 0 ansatte til en enkelt med over 1000 ansatte. Af virksomhederne i denne gruppe har 72 % kunder i Europa og 13 % kunder i øvrige udland. Beklædning og accessories; detailvirksomheder med 43 virksomheder. Virksomhederne omfatter virksomheder med egen produktion og butikker samt agenturer og tøjbutikker. Medarbejdermæssigt spænder de fra 13 virksomheder med 0 ansatte til 1 enkelt med ansatte. Af virksomhederne i denne gruppe er størstedelen kun aktive på det danske marked. 19 % har kunder i Europa og 7 % i øvrige udland. Beklædning og accessories omfatter i alt 80 virksomheder. Møbler og interiør: Møbler og interiør; fremstillings og engrosvirksomheder med 27 virksomheder. Virksomhederne spænder fra små keramikere over interiørvirksomheder til store møbelvirksomheder. Medarbejdermæssigt spænder de fra 8 virksomheder med 0 ansatte til en enkelt med ansatte. Af virksomhederne i denne gruppe har 54 % kunder i Europa og 15 % kunder i øvrige udland. Møbler og interiør: Detailvirksomheder med 16 virksomheder. Virksomhederne spænder fra et enkelt firma der selv skaber produkterne, over store boligforretninger/møbelhuse til små specialbutikker og webshops. Medarbejdermæssigt spænder de fra 2 virksomheder med 0 ansatte, til en enkelt med ansatte. Virksomhederne i denne gruppe er primært på det danske marked, da kun 6 % sælger til Europa og ingen angiver at have salg til øvrige udland. Møbler og interiør omfatter i alt 43 virksomheder. Varehuse; med detailsalg af beklædning/accessories og/eller møbler/interiør med 3 virksomheder. 11 Virksomhedernes geografiske placering Hvad angår virksomhedernes geografiske placering, er der ikke tilstræbt en ligelig geografisk repræsentation ved udvælgelsen, hvorfor der i det følgende kun er foretaget geografisk segmentering i tilfælde, hvor en indikativ fremstilling er vurderet formålstjenlig. 11 På grund af denne gruppes begrænsede størrelse indgår den ikke i branchesegmenteringer foretaget i det følgende. Branchesegmenteringerne omfatter således kun de fire førstnævnte branchegrupper. I grafiske fremstillinger forkortet til: BA Fremstilling/Engros, BA Detail, MI Fremstilling/Engros og MI Detail. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.2. MODE OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE 25

27 Virksomhedsstørrelse Virksomhedernes inddeling i forskellige størrelseskategorier er baseret på virksomhedernes egne oplysninger vedrørende antal fuldtidsansatte medarbejdere. I det følgende samt i behandlingen af de tværgående temaer i efterfølgende afsnit er resultaterne af segmenteringen inddraget i præsentationen, i det omfang der viste sig at være signifikante forskelle mellem forskellige segmenter Grundlæggende virksomhedskarakteristika Virksomhedsalder Virksomhederne fordeler sig på henholdsvis iværksættere og etablerede som følger: Antal Andel i % Iværksættervirksomheder % Etablerede virksomheder % I alt mode og livsstilsvirksomheder: % Virksomhederne blev spurgt, om ejeren er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Mens dette er tilfældet for 78 % af de etablerede virksomheders vedkommende, gælder det kun for 36 % af iværksætterne. Virksomhedernes forretningsområder Inddelingen af virksomhederne i de 4 branchegrupper baserer sig på virksomhedernes primære forretningsområde ifølge branchekoden. Mange af virksomhederne er imidlertid aktive på mere end ét forretningsområde. Det er således særdeles relevant at se på, hvordan virksomhedernes faktiske aktivitet forholder sig til deres formelle branchemæssige kategorisering. Tager man udgangspunkt i branchekodningen, får man følgende fordeling: Mode og livsstilsvirksomhederne Virksomhedernes fordeling på det formelle primære forretningsområde (branchekoden) BEKLÆDNING & ACCESSORIES Fremstilling/Engros 26 % BEKLÆDNING & ACCESSORIES Detail 35 % MØBLER & INTERIØR Fremstilling/Engros 21 % MØBLER & INTERIØR Detail 13 % Når virksomhederne bliver bedt om at angive deres maksimalt tre væsentligste forretningsområder, får man imidlertid følgende fordeling: 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.2. MODE OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE 26

28 Andel af virksomhederne, som angiver at have hovedforretningsområde indenfor: Beklædning 58,5 % Sko 22,8 % Andre lædervarer 8,9 % Smykker og bijouteri 24,4 % Indretningsdesign, rumdesign (herunder dekoratørvirksomhed, butiksindretning) 0,8 % Møbler 13,8 % Belysning 4,9 % Tæpper 5,7 % Gardiner og andre boligtekstiler 6,5 % Brugskunst (glas, keramik m.v.) 16,3 % Andet interiør 4,9 % Total: 167,5 % Som det fremgår, er virksomhederne gennemsnitligt set aktive på 1,7 hovedforretningsområder. Virksomhedsalder og forretningsområde Blandt iværksættervirksomhederne er der en overrepræsentation af følgende forretningsområder i forhold til billedet for etablerede virksomheder: Andel af virksomheder, som angiver at have hovedforretningsområde inden for: Iværksættere Etablerede virksomheder Beklædning 77,4 % 52,2 % Sko 38,7 % 17,4 % Andre lædervarer 16,1 % 6,5 % Smykker og bijouteri 41,9 % 18,5 % Andet interiør 6,5 % 4,3 % Beklædning, smykker og andre lædervarer er forretningsområder, der ikke kræver så store start investeringer og er derfor dominerende blandt iværksættere. Når det gælder sko, er det især detailvirksomhederne, der fylder, da mængden af sko fremstillingsvirksomheder er meget begrænset. 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE 2.2. MODE OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE 27