Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne - en kvalitativ undersøgelse blandt praktikvirksomheder DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2

3 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne - en kvalitativ undersøgelse blandt praktikvirksomheder 2004 Teknologisk Institut DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade København Ø T F E H ISBN Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne 5

5 Evaluering af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne - en kvalitativ undersøgelse blandt praktikvirksomheder Teknologisk Institut Kompetence og IT December 2003 Kompetence og IT Erhvervsanalyser December 2003

6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING A. KORT OM METODE OG GENNEMFØRELSE RESUMÉ OG KONKLUSIONER ANALYSE A. INDLEDENDE OBSERVATIONER B. ANALYSERESULTATER FOR HVER AF DE TRE UDDANNELSER b.1. Tematisk sammenskrivning af interview med kontorvirksomheder b.2. Tematisk sammenskrivning af interview med murervirksomheder b.3. Tematisk sammenskrivning af interview med elektrikervirksomheder C. ANALYSERESULTATER PÅ TVÆRS AF UDDANNELSERNE c.1. Generel kontakt til/samspil med skolen/-erne c.2. Samspil mellem skoledel og praktikdel c.3. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling omsat til praksis D. KONKLUSIONER METODE OG GENNEMFØRELSE A. FOKUSGRUPPER SOM METODE B. UDARBEJDELSE AF ANALYSERAMME b.1. Udarbejdelse af spørgeguiden b.2. Rekruttering og invitation til fokusgrupper b.3. Gennemførelse af fokusgruppeinterview b.4. Rammer for interview med fokusgrupper b.5. Dokumentation af interview med fokusgrupper b.6. Supplerende individuelle interview C. VURDERING AF MATERIALE c.1. Fremgangsmåde i forhold til resultater BILAG Bilag A: Spørgeguide Bilag B: Deskriptiv sammenfatning af de enkelte interview 1

7 1. Indledning Denne kvalitative undersøgelse blandt praktikvirksomheder inden for kontor-, murer- og elområdet indgår som en del af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) samlede evaluering af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne. Teknologisk Institut, Center for Kompetence og IT, har forestået gennemførelsen af undersøgelsen for og i tæt samarbejde med EVA. Undersøgelsen er overordnet opdelt i to afsnit: Først et analyseafsnit (3. Analyse) der starter med indledende observationer, med det formål at sætte analyseresultaterne i kontekst. Herefter følger analyseresultater for hver af de tre uddannelser: Kontor, murer og elektriker. Strukturen i analysen følger temaerne i spørgerammen (jfr. Bilag A). Efterfølgende præsenteres analyseresultaterne på tværs af uddannelserne. Her fremhæves forskelle og ligheder indenfor uddannelserne. Denne del af analysen følger ligeledes strukturen i spørgerammen. Afsnittet afsluttes med konklusioner udledt af analysen. I andet afsnit (4. Metode og gennemførelse) gennemgås undersøgelsens metode og anvendte fremgangsmåde. I bilag B findes deskriptive sammenfatninger af de enkelte interview med fire fokusgrupper og to virksomhedsrepræsentanter. Formålet med undersøgelsen er at belyse praktikvirksomhedernes erfaringer med og forudsætninger for at indgå i kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af uddannelserne. Herunder lægges især vægt på sikringen og udviklingen af uddannelsernes praktikdel og dennes samspil med skoledelen. Undersøgelsesperioden har løbet fra den 9. oktober 2003 til 17. december Hanne Shapiro, Teknologisk Institut, har været projektansvarlig, og følgende medarbejdere har bidraget til gennemførelsen af undersøgelsen: Susette Gam, Trine Alette Panton, Søren Eliasen, Signe Rønn Sørensen, Søren Teglgaard Jakobsen, Esben Sverdrup Jensen, Lone Jensen og Lisbeth Østergaard. 1.a. Kort om metode og gennemførelse Her følger en kort redegørelse for den anvendte metode. For udfoldet og nærmere beskrivelse se kapitel 4: Metode og gennemførelse. Der er valgt interview med fokusgrupper som metode til at afdække undersøgelsesområdets kvalitative problemstillinger. Fokusgrupper defineres her som en undersøgelsesteknik, hvor undersøgelsens opdragsgiver, her EVA, vælger et emne, der skal sættes fokus på. Analysematerialet kommer fra interaktion i fokusgrupperne. Der er udformet en spørgeguide i samspil mellem Teknologisk Institut og EVA (bilag A). Spørgeguidens formål har været at styre og fokusere interviewene med fokusgrupperne. Fokus for undersøgelsen og dermed spørgeguiden har været samspillet mellem de forskellige parter i forbindelse med sikring og udvikling af kvalitet i erhvervsuddannelserne. Spørgeguiden er udformet med henblik på at afdække virksomhedernes forskellige erfaringer fra uddannelse til uddannelse med barrierer og muligheder for kvalitetssikring og -udvikling. Udvælgelsen af virksomheder til de fire fokusgrupper er foregået som bevidst udvælgelse fra en liste over praktikvirksomheder fra erhvervsskolernes praktikpladssystem EASY-P. Kriteri- 2

8 erne for udtrækket har været virksomhedernes stamdata (branche, offentlig/privat, navn, adresse) samt faktuelle data angående antal ansatte, antal praktikelever i alt og på uddannelsen, hvor mange år virksomhederne har haft elever, og hvornår den sidste elev er startet. Kriteriet for sammensætningen af fokusgrupperne var, at to grupper skulle have deltagere fra kontorbranchen hver med minimumrepræsentation af tre deltagere fra private virksomheder og tre fra offentlige virksomheder. De to andre fokusgrupper skulle hver have minimum tre murere og tre elektrikere som deltagere. På grund af vanskeligheder med rekruttering af deltagere fik vi hjælp fra brancheforeningerne Dansk Byggeri og ELFO. Fokusgruppeinterviewene blev afholdt fra november Hvert interview varede i ca. to timer. Teknologisk Institut har været moderator. Som moderatorer har vi afholdt os fra at korrigere eller diskutere deltagernes udsagn. EVA har været observatører ved tre fokusgruppeinterview. På grund af for få fremmødte private virksomheder ved et af fokusgruppeinterviewene er der efterfølgende udført to individuelle interview med virksomhedsrepræsentanter. Hvert interview er dokumenteret med et skriftligt referat, som deltagerne har haft til godkendelse. 3

9 2. Resumé og konklusioner Undersøgelsens fokus har ligget på samspil i forbindelse med kvalitetssikring og -udvikling af erhvervsuddannelserne inden for fagene: Kontor, murer og el. Undersøgelsens analysemateriale er indsamlet ved hjælp af fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewene har afdækket store forskelle i forventninger og krav til samt behov for uddannelserne inden for de tre fag, hvilket grundlæggende påvirker deres opfattelse af samspillet mellem skoledel og praktikdel. Kontorfaget har gennemgået store forandringer inden for de sidste mange år på grund af den teknologiske udvikling. Deltagerne herfra tager skoleundervisningen som en selvfølge, men de diskuterer niveauet og spørgsmålet om, hvorvidt uddannelsen skal tilgodese behovet for specialister eller generalister. Elfaget har også undergået en teknologisk betinget forandringsproces. Elektrikeruddannelsen er i dag delt på tre specialer, hvilket deltagerne mener tilgodeser behovet for mere specialiseret arbejdskraft. Halvdelen af deltagerne var tilfredse med skoleundervisningen, mens den anden halvdel var nogenlunde tilfredse med indholdet i skoledelen men mente at formen var i direkte modstrid med virksomhedernes krav og behov. Også her foregår der en diskussion af niveauet og om, hvorvidt der skal uddannes specialister eller generalister. Murerne er grundlæggende utilfredse med uddannelsen, fordi de mener, at både indhold og form ligger meget langt fra de behov, der er i virksomhederne. Murerne oplever, at deres lavteknologisk fag er blevet lagt i nogle teoretiske rammer, hvor de ikke hører hjemme. Generel kontakt til/samspil med skolen/-erne Virksomhederne har ikke meget generel kontakt til/samspil med skolen i løbet af elevens uddannelse. Det meste foregår i forbindelse med afklaring af de enkelte elevforhold. Skolerne kontakter gerne virksomhederne per brev eller telefonisk. Interviewene viser at handelsskolerne har kontaktpersoner, som varetager al kontakt til virksomhederne. De to kontorfokusgrupper er tilfredse med at klare al kontakt gennem én kontaktperson på skolen. Murerne og elektrikerne kontakter som regel elevens faglærer; de ved ikke, hvem de ellers skal henvende sig til, og de vil gerne tale med en, som kender til deres fag. Alle fokusgruppedeltagerne vil gerne have flere besøg fra skolen i virksomhederne, for at få mere at vide om uddannelsen generelt og deres elevs muligheder. Anvendelsen af og kendskabet til de etablerede samspilsordninger varierer meget. Ingen (på nær en enkelt virksomhed) kender kontaktlærerordningen og Elevplan. Uddannelsesbogen og murernes egen logbogsordning er kendt af ca. halvdelen af deltagerne i fokusgrupperne. Uddannelsesplanen er stort set kun kendt på kontoruddannelsen. Der var stor enighed om, at både uddannelsesbog og -plan er rigtig gode værktøjer, men at effekten er betinget af, at skolen er foregangsmænd i forhold til at udbrede og bruge dem. De fleste ser gerne, at kontaktlærerfunktionen udbredes, fordi vedkommende kender eleven personligt. Samspil mellem skoledel og praktikdel Udover nogle få deltagere fra kontorområdet er der ikke nogen af virksomhederne, der gør tiltag for at inddrage skoleundervisningen i praktikuddannelsen. For det meste ved deltagerne ikke, hvad eleverne laver og lærer i skoleperioden. Omvendt har de heller aldrig oplevet at skolen har henvendt sig for at prøve at koordinere forløbene. Flere af deltagerne fra kontorområdet vil gerne have et større samarbejde med skolen omkring udarbejdelse af uddannel- 4

10 sesplanen. Deltagerne mener, at skolen skal være den udfarende kraft for at sikre, at uddannelsesaftalen overholdes i praktikuddannelsen. Murerne mener, at kvaliteten af skoleundervisningen er blevet forringet fordi der lægges større vægt på traditionelle skolefag end på fagteoretiske fag. Både kontor- og elfaget har qua den teknologiske udvikling gennemgået forandringer, der betyder, at de i dag er splittet mellem ønsket om at bibeholde en almen basisuddannelse og videreudvikle de nyere specialistuddannelser. P.t. mener de ikke, at skolerne behersker den differentierede undervisning, som de kunne ønske sig. Samspil med lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg Det er begrænset, hvad deltagerne i fokusgrupperne har af kendskab til lokale uddannelsesudvalg og det faglige udvalg. Elektrikerne og murerne har lidt kendskab til begge udvalg, men mener ikke, at de har kompetencer til at foretage ændringer i uddannelsen alligevel, og at de derfor ikke er værd at beskæftige sig med. De vil hellere gå gennem deres brancheorganisationer. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling omsat til praksis Deltagerne fra de tre fagområder har forskellige opfattelser af, hvad kvalitetssikring og kvalitetsudvikling vil sige, og hvordan det føres ud i livet. Det gennemgående træk er dog, at deltagerne lægger vægt på udvikling af indholdet i uddannelserne, og at de gerne ser, at skolerne tager initiativ til personlig kontakt til virksomhederne for at diskutere elevernes uddannelsesforløb. Deltagerne fra murerfaget mener at branchen og brancheorganisationen bør varetage kvalitetskrav og udvikling. Elektrikerne vil også gerne inddrage deres brancheorganisation, men vil også gerne i dialog med skolerne. Kontor deltagerne vil gerne i dialog med skolerne og vil gerne vide mere om de forskellige instanser, der har indflydelse på uddannelsens kvalitet. På baggrund af undersøgelsen er der fremkommet følgende konklusioner: Virksomhederne fra kontorområdet og elfaget er de mest åbne over for dialog med skole og udvalg samt over for de forskellige samspilsværktøjer, der eksisterer. Mange efterlyser et mere direkte samspil med skolerne om uddannelsesplanlægningen for den enkelte elev på grund af dynamikken i fagenes udvikling. Nogle elektrikerne holder stadig på den håndværksmæssige profil, mens de fleste mener, at der er behov for en mere teoretisk tilgang. Murerne foretrækker at deres brancheorganisation involveres for at sikre håndværkets profil. Elfaget og kontorområdet sætter i dag fokus på samspil med skolerne og de øvrige aktører for at sikre, at eleverne opnår de kvalifikationer, som modsvarer behovene inden for deres fagområder. Udfordringen er at finde niveauet for uddannelsen og vejen mellem specialisering og generalisering. Deltagerne fra murerfaget lægger vægt på, at faget er et håndens fag, og at kvaliteten i uddannelsen sikres gennem mestrenes indsats på området samt det kollegiale samarbejde for at give eleverne den nødvendige faglige håndværksmæssige bredde. Murerne er tilfredse med prøveformen, hvor der lægges størst vægt på den afsluttende fagprøve. Deltagerne fra el og kontor oplever større forandringer og tilpasningskrav i hverdagen. For at sikre elevernes kvalificering har de fra mere fokus på prøverne end mu- 5

11 rerne har blandt andet på kvaliteten i prøverne og på elevernes faglige niveau ved start og undervejs i uddannelserne. Interviewene giver anledning til en antagelse af, at forskellene i deltagernes holdninger og tilgange har forbindelse til forskelle i den konkrete praksis på skolerne og inden for de enkelte uddannelser. Der hvor virksomhederne har oplevet, at de har fået aktiv og personlig hjælp med uddannelsesplanlægningen, synes de generelt mere positive over for kvaliteten i samspillet. Interviewene peger på, at praktikvirksomhederne forstår og fokuserer på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i samspillet som et spørgsmål om en løbende dialog og samspil om kvaliteten i uddannelserne, som omfatter de forskellige aktører. Ved fokusgruppeinterviewene tilkendegives det, at virksomhederne har et begrænset kendskab til de forskellige aktørers rolle og ansvarsområder i forbindelse med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i skolerne. Som reaktion på den manglende transparens ser murermestrene og elektrikerne deres brancheorganisationer som deres repræsentanter og fortalere. Og deltagerne fra kontorområdet efterlyser et mere direkte samarbejde med skolerne i samspillet om uddannelsesplanen for at sikre helhed i uddannelserne. 6

12 3. Analyse I dette afsnit fremlægges først en række observationer, der er gjort i forbindelse med undersøgelsen, som har haft betydning for interviewdeltagernes holdninger til og opfattelse af deres fags uddannelse og faglighed. Herefter følger analyseresultaterne for hver af de tre uddannelser: Kontor, murer og elektriker. Sammenskrivningerne er struktureret efter spørgeguidens temaer. Hvert tema er efterfulgt af et sammenfattende afsnit. Efter sammenskrivningerne følger analyseresultater på tværs af uddannelserne, hvor hvert tema fra spørgeguiden analyseres. Som afslutning på afsnit 3 fremlægges undersøgelsens konklusioner. 3.a. Indledende observationer Interviewene afdækker store forskelle hos de tre brancher i relation til forventningerne til uddannelsen, hvilket grundlæggende påvirker deres opfattelse af samspillet mellem skole- og praktikdel. Der er tale om ret forskellige krav til og behov for uddannelse inden for de tre brancher. Deltagerne i kontorinterviewene sætter ikke spørgsmålstegn ved, om der er behov for teoretiske elementer i skoleundervisningen. Efter en gevaldig ændring i kontormedarbejderens opgaver gennem de sidste år, mangler der i dag et klart billede af, hvilke opgaver skolen skal uddanne til. Et vigtigt og ubesvaret spørgsmål er, hvorvidt der skal uddannes specialister eller generalister. Elevernes uddannelsesmæssige forskelligartede baggrunde giver udfordringer i forhold til niveauet i uddannelsen både på HG og HH. Et andet spørgsmål er, hvordan det tilsikres, at uddannelsen både rettes mod elever, der kommer fra Folkeskolen og de, der kommer med en gymnasial uddannelsesbaggrund eller lignende. Elektrikerne er umiddelbart den interviewede gruppe, der er mest tilfredse med uddannelsen. Mange er enige om, at elektrikeruddannelsen teoretisk set er god, og at virksomhederne rent teknisk slet ikke kan undvære den uddannelse, som eleverne får på skolen, fordi deres felt er blevet så avanceret. Der er stor tilfredshed med, at uddannelsen er blevet delt på tre specialer, fordi faget i dag dækker så bredt, at det er umuligt at lære eleverne det hele. Det er murernes opfattelse, at der er uoverensstemmelse mellem skoleforløb og praktikforløbet i virksomhederne, hvor uddannelsen ikke rammer de behov, virksomhederne har. De udfører et håndværk, hvor teknikkerne ikke har ændret sig meget gennem mange hundrede år. Det er deres oplevelse, at deres fag er lagt ind under erhvervsskolerne, hvor det skal indordnes under nogle rammer, der hører de mere teoretisk baseret fag til. Der var meget stor forskel på de to fokusgruppeinterview med murere og elektrikere. Stemningen ved det ene interview var meget negativ over for mureruddannelsen og skolen. Det skal formentlig ses som en reaktion på selve erhvervsuddannelsessystemet, men det må også ses som en reaktion på den pågældende skoles praksis. Det er samtidig vores formodning, at de mest dominerende deltagere fra murerfaget havde sagt ja til at deltage for at angribe dels uddannelsen og dels skolen, mens de ikke havde taget stilling til samspillet om kvaliteten. Deltagerne i det andet interview havde også kritikpunkter til uddannelsen, men var langt meget moderate i deres udtalelser. Deltagerne fra det ene elektrikerfokusgruppeinterview er overordnet enige om, at sammenhængen mellem skole- og praktikdel virker i orden. Dét, at meget få falder ved siden af efter endt uddannelse, tyder på, at eleverne lærer det rigtige på skolen. Ved det andet interview er 7

13 der større utilfredshed med skoleundervisningen og samspil mellem skole- og praktikdel, som respondenterne ikke mener lever op til behovene i virksomhederne. De regionale forskelle kan være en afspejling af skolernes forskellige måde at planlægge og udføre skoledelen af erhvervsuddannelsen. Der kan heller ikke ses bort fra, at elektrikerne til det ene interview blev påvirket af udtalelser fra murerne. 3.b. Analyseresultater for hver af de tre uddannelser I dette afsnit findes tematisk sammenskrivninger af interviewene for hver af de tre uddannelser: Kontor, murer og elektriker. Sammenskrivningerne er foretaget på baggrund af de tematiske sammenskrivninger af hvert af de fire fokusgruppeinterview, samt de to individuelle (se Bilag B). Sammenskrivningerne er struktureret ud fra spørgeguidens temaer. Kontorvirksomheder 3.b.1. Tematisk sammenskrivning af interview med kontorvirksomheder Herefter følger en gennemgang af virksomhedsrepræsentanternes kommentarer til de enkelte spørgetemaer. Generel kontakt til/samspil med skolen/-erne I hverdagen er der ikke megen kontakt mellem virksomhed og skole. Praktikstedernes kontakt med skolerne finder således primært sted i forbindelse med rekruttering af elever og som løbende skriftlig information fra skolen om karakterer og fravær samt indkaldelse til skoleperioder og prøver/fagprøve mv. Rekruttering af elever En deltager fra en privat virksomhed fortæller, at virksomheden havde annonceret den ledige elevplads via den lokale handelsskoles interne jobbank, og at deltageren i den forbindelse var i mundtlig kontakt med uddannelsesstedet. Virksomheden modtog efterfølgende to ansøgninger. Til deltagerens overraskelse har skolen ikke henvendt sig siden for at følge op på forløbet. Indkaldelser En enkelt deltager fra en mindre privat virksomhed giver udtryk for utilfredshed med skolens informationsmateriale. Bl.a. var der gentagne gange fejl i indkaldelsen til en fagprøve for en tidligere elev. 1 Ingen af de øvrige deltagere i dette fokusgruppeinterview kunne dog genkende denne kritik. En anden deltager fra en privat virksomhed (fra det andet fokusgruppeinterview) finder det uhensigtsmæssigt, at eleverne nogle gange ret sent indkaldes til skoleperioderne men supplerer, at det må være den fleksibilitet der ligger i uddannelsen med f.eks. kursusvalg, som gør det svært for skolerne at planlægge bedre. Skolernes kontaktpersoner For begge fokusgrupper gælder det, at deltagernes kontakt med skolerne typisk er centreret om en kontaktperson, hvilket der synes at være generel tilfredshed med. Deltagerne ved, 1 En deltager fra et af de supplerende individuelle interview kunne også fortælle, at skolen en enkelt gang ved en fejl ikke fik indkaldt eleven til et skoleophold 8

14 hvem de skal ringe til, hvis der bliver behov for det. Imidlertid er det langt fra alle, der har været i direkte kontakt med skolen. Kun en enkelt offentlig virksomhed kender til begrebet nogen gange kontaktlærer og har også har været i kontakt med denne i en konkret situation, hvor der var nogle problemer omkring en elev. 2 Ingen af de øvrige deltagere havde noget kendskab til, at der burde være en kontaktlærer for deres elever. Der er dog især i en region enighed om, at ideen er god, fordi denne kontaktlærer modsat skolens kontaktperson vil have et personligt kendskab til den enkelte elev. Karakter- og fraværslister Flere af deltagerne efterlyser indsigt i det grundlag hvorpå faglærerne uddeler karakterer. Spredningen af det enkelte fag over flere skoleperioder samt tildeling af karakterer i alle fag i alle skoleperioder virker på flere af deltagerne som om, karaktererne indimellem uddeles lidt tilfældigt. En deltager fra den offentlige sektor fortæller, at hun havde henvendt sig til skolen for at få oplyst, på hvilket grundlag en elev var blevet tildelt en karakter. Den ansvarlige faglærer for det pågældende fag var imidlertid aldrig til at få fat i og ringede heller ikke tilbage. Udover karakterlister får praktikstederne fraværslister tilsendt. Den eneste kommentar dette var, at en deltager fra en offentlig virksomhed fandt det irrelevant at få disse lister tilsendt, hvis der ikke var et konkret problem med en given elev. Uddannelsesbog og undervisningsplaner De fleste af deltagerne er i forbindelse med skolerne, når de sender elevens uddannelsesplan ind til godkendelse. Oplevelsen blandt deltagerne i en region er, at der er tale om et enkeltstående tilfælde på skolen, altså at der i højere grad er tale om en formel foranstaltning, end der er tale om noget, som skolen reelt og praktisk anvender. Det er således erfaringen, at der ikke kommer reaktioner fra skolernes side. Bl.a. har en offentlig virksomhed et enkelt år glemt at sende uddannelsesplanerne ind til godkendelse, uden at det affødte en rykker/påmindelse fra skolen. Blandt nogle af deltagerne er opfattelsen derimod, at uddannelsesplanen bliver diskuteret med skolen. Dog er de uenige om, hvad der bliver diskuteret. Således mener en deltager fra en stor offentlig virksomhed, at det kun er for specialet offentlig forvaltning, at uddannelsesplanen skal sendes ind. Der er blandt deltagerne enighed om, at uddannelsesplanen internt er et godt planlægningsredskab for praktikplads og elev til at sikre, at eleven lærer det, som han/hun skal lære. Ingen af de deltagende praktiksteder har oplevet at få tilsendt skolernes undervisningsplaner for de enkelte skoleperioder. Som det vil fremgå af følgende afsnit, efterlyser praktikstederne viden om, hvad der foregår i skoleperioderne, bl.a. fordi det vurderes som forudsætning for at sikre sammenhængen mellem praktikdel og skoledel. Vejledningsmøder Flere af deltagerne siger, at de har deltaget i vejledningsmøder på skolerne. Imidlertid giver de udtryk for, at møderne ikke resulterer i viden, som deltagerne ikke har i forvejen f.eks. ved at have læst om det, og at disse møder ofte er dårligt organiserede. Med andre ord siger de, at disse vejledningsmøder er spild af tid. Flere af de deltagerne, som har erfaringer med vejledningsmøder, har valgt ikke at deltage mere. 2 Der er tale om en offentlig virksomhed, der selv har gjort et stort opsøgende arbejde if. til uddannelsesstedet. 9

15 Sammenfatning på generel kontakt/samspil med skolerne I hverdagen er der ikke megen kontakt mellem virksomhed og skole. Praktikstedernes kontakt med skolerne finder således primært sted i forbindelse med rekruttering af elever og som løbende skriftlig information fra skolen om karakterer og fravær samt indkaldelse til skoleperioder og prøver/fagprøve mv. Der gives eksempler på sene indkaldelser samt fejlagtige indkaldelser. Deltagerne efterlyser indsigt i det grundlag, som karakterer uddeles på. Spredningen af fag over alle skoleperioder opleves ikke som særlig hensigtsmæssig af deltagerne, og netop i forbindelse med karaktergivning vurderes det at føre til tilfældighed. Praktikstedernes kontakt med skolerne er typisk centreret omkring en enkelt kontaktperson, hvilket deltagerne er godt tilfredse med. Kun en enkelt af de 19 deltagere kender til kontaktlærerordningen og har også været i kontakt med en kontaktlærer i en konkret situation. De fleste af praktikstederne indsender elevernes uddannelsesplaner til godkendelse. Der er en varieret oplevelse af dette i de to fokusgrupper. I den ene fokusgruppe opleves det som en bureaukratisk foranstaltning, og ikke noget som skolerne forholder sig til, mens den anden fokusgruppe har en oplevelse af, at skolerne forholder sig til uddannelsesplanerne. Ingen af de deltagende praktiksteder får tilsendt undervisningsplaner forud for elevernes skoleophold. Flere af deltagerne har erfaringer fra deltagelse i vejledningsmøder. Imidlertid er oplevelsen at de er spild af tid. Samspil mellem skoledel og praktikdel Det er meget begrænset, hvad der finder sted af samspil mellem skoledel og praktikdel. Billedet er det samme for begge fokusgrupper, ligesom deltagernes kommentarer kredsede omkring enslydende kritikpunkter. Disse præsenteres i det følgende. Samspil i praksis Praktikstederne ved ikke, hvad der foregår, når eleverne er på skoleophold. Ingen praktiksteder modtager undervisningsplaner forud for et skoleophold, og ingen af praktikstederne har fået henvendelser fra skolen med hensyn til tilrettelæggelse af praktikken. Endvidere påpeger enkelte deltagere, at eleverne ofte efterfølgende har svært ved at redegøre for, hvad de er blevet undervist i, dels fordi fagenes fagprofil er utydelig, dels fordi fagene er spredt på alle skoleperioder, hvilket betyder, at de enkelte fag ikke altid fylder så meget i en skoleperiode. Praktikstederne har med andre ord kun et begrænset kendskab til undervisningens indhold og den praksislæring, som finder sted på skolerne. Enkelte af deltagerne fortæller, at deres elever oftest værger sig mod at tage på skoleophold, da de føler de lærer mere på praktikstedet end på skolen. 3 En af deltagerne fra en stor offentlig virksomhed fortæller, at der tidligere blev afholdt et møde før hver praktikopstart, og at dette var en god oplevelse, der godt kunne gentages og komme på programmet igen. Deltageren understreger, at praktikstederne har brug for information fra skolen, før praktikperioden går i gang. To af deltagerne har haft brug for at sikre et samspil med skolen i nogle helt konkrete situationer; en mellemstor offentlig virksomhed havde brug for nogle for praktikstedet relevante 3 I et af de supplerende interview med en privat virksomhed, deltog eleven selv. Eleven fortalte, at den eneste grund til at hun fortsætter på uddannelsen, er, at hun føler at hun har brug for den titel og de papirer, som hun erhverver ved afgang. 10

16 kurser til en udenlandsk elev, hvilket skolen hjalp med at få etableret. Hos en anden offentlig virksomhed var man i tvivl om, hvorvidt en uddannelsesplan blev for specialiseret, hvilket skolens generelle kontaktperson hjalp med at vurdere. I begge tilfælde var det praktikstedet, der var den opsøgende part. Praktikstedernes tilrettelæggelse af praktikdelen Enkelte af deltagerne har på baggrund af bekendtgørelsen forsøgt at tilrettelægge deres praktik, så den fulgte skoleperioderne, men opgav. Virksomhedsrepræsentanterne mener ikke at det i praksis er muligt at tilrettelægge praktikuddannelsen, så den spiller sammen med temaerne på det enkelte skoleophold bl.a. på grund af fagenes spredning over skoleperioderne. I stedet tilrettelægger praktikstederne selv praktikken, dels ud fra hvilke arbejdsfunktioner, arbejdspladsen råder over, dels ved at downloade hjælp fra Internettet. F.eks. fortæller en deltager fra en privat virksomhed, at hun efter negative erfaringer med et foregående praktikforløb på egen hånd har designet en plan for elevpraktikken. Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Undervisningsplan for Kontoradministration (downloaded fra hjemmesiden) har hun opstillet ugentlige målsætninger for elevpraktikken med særligt henblik på at undgå rutiner og vaner, at give egne ansvarsområder og sikre, at eleven introduceres til alle relevante funktioner på kontoret. Deltageren bemærker dog, at hun som erhvervskvinde ikke er i stand til fuldstændigt at vurdere kvaliteten af dette design og derfor ville foretrække en plan udarbejdet i samarbejde med skolen. En anden deltager også fra en privat virksomhed fortæller, at elevens praktikforløb og dermed uddannelse styres af uddannelsesplaner, der er baseret på detaljerede retningsliner for elevuddannelse, der er udarbejdet internt i den kæde, som virksomheden indgår i. Disse bliver med mellemrum brugt til at sikre, at de nødvendige områder er gennemgået. Flere påpegede, at de har et problem i forhold til at sikre praktikundervisning i bogholderi, hvilket kan bero på arbejdspladsens interne arbejdsdeling eller på, at denne funktion er udliciteret. Enkelte deltagere er tvivler derfor på, om de kan efterleve bekendtgørelsens krav. Bl.a. efterspørger en stor privat virksomhed, at uddannelsesplanen registreres på skolen, da virksomheden/den praktikansvarlige ikke kan have en finger på det hele. Dette følges op af en mindre privat virksomhed, der mener, at det er vigtig, at skolen følger op på de små virksomheder, fordi de små virksomheder mangler bredden, for at sikre helheden i uddannelsen. En tredje mindre privat virksomhed ser endvidere gerne, at skolen var mere inde i billedet i forhold til at hjælpe virksomheden med at gennemskue den regeljungle, der er forbundet med det at have elever. Da der kan være tale om både pull- og push faktorer, er det vigtigt, at det er skolen, der er den udfarende kraft for at sikre, at uddannelsesaftalen overholdes. Kvaliteten i skoledelen Der er overvejende enighed blandt deltagerne om, at undervisningens kvalitet er for dårlig, og/eller at undervisningen finder sted på for lavt et niveau især for elever, der starter på kontoruddannelsen med en gymnasial baggrund. Deltagerne udtrykker utilfredshed med følgende: De enkelte kurser er for korte til at sikre eleverne ordentlige færdigheder (privat virksomhed) De udbudte ugekurser er ikke relaterede til uddannelsen i virksomheden. Deltageren efterspørger mere brancherettede kurser (privat virksomhed) 11

17 Uddannelsen er mere merkantil end rettet mod det offentlige. Kvalitet i uddannelsen kunne også være, at den blev mere målrettet, i dette tilfælde mod kommunerne (en offentlig virksomhed) Undervisningens faglige niveau vurderes at være under den nødvendige og forventelige standard. Undervisningens indhold er ikke relevant for praktikstedet (privat virksomhed) Fagene i skoleundervisningen er spredt ud over lang tid, og deltagerne finder det umuligt for praktikstedet, at give eleven opgaver, der passer til det, de arbejder med på skolen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at eleven skal i skole under opholdet på virksomheden, da det er upraktisk for virksomheden. Deltageren mener, at det sker af hensyn til skolerne snarere end af hensyn til elevernes uddannelse. Det ville være bedre, hvis eleverne var færdige efter deres HH og derefter ikke skulle tilbage til skolen. På denne måde kunne de færdiguddannes på arbejdspladsen. Spørgsmålet er: [ ] hvilke færdigheder, eleverne egentlig får med sig fra kurserne på skolen undervejs i praktiktiden? (stor privat virksomhed) Kravene i fagprøven er på for højt et niveau i forhold til niveauet i den undervisning, som eleverne har deltaget i (flere deltagere) Det er meget specialiserede opgaver, der bliver lavet. Flere af deltagerne mener, at det er de brede emner, der bliver genstand for fagprøven (stress, udvikling, arbejdsmiljø), mens de specifikke fag ikke har en skarp profil i undervisningen og derfor ikke bliver valgt som genstand for fagprøven. Problemformuleringen er svær for eleverne og for praktikstederne, der inddrages i arbejdet. Flere af deltagerne følte, at der var for lidt vejledning til såvel elever som praktiksteder på dette område forud for fagprøven. Flere fremhævede, at de og eleverne følte sig ladt i stikken, når de ikke kunne komme i kontakt med vejlederen op til og under fagprøven. 4 En deltager fra en offentlig virksomhed finder det positivt, at virksomheden har mulighed for at præge fagprøven til noget, som også er relevant for virksomheden. En offentlig virksomhed har forsøgt at få en dialog i gang med skolen om nogle af disse problemer men følte sig afvist, og den har derfor flyttet sine elever til andre skoler. En anden offentlig virksomhed, som selv har gjort et stort opsøgende arbejde i forhold til skolen, mener derimod ikke, at der er problemer, der ikke kan diskuteres med skolen. 5 De øvrige deltagere, der er kritiske over for skolernes undervisning, har ikke selv forsøgt at indgå i dialog med skolerne. Ingen af deltagerne kender til uddannelsesbogen og anvender den derfor ikke. 6 Blandt deltagerne i fokusgruppeinterviewet i en af regionerne er det blot en enkelt af deltagerne, som har hørt om Elevplan, og som en enkelt gang har søgt informationer på hjemmesi- 4 En af deltagerne (offentlig virksomhed) har efterfølgende, skrevet en klage til skolen over forløbet. 5 Virksomheden havde kritik af det manglende samspil med skolen og tog derfor initiativ til, at der blev arrangeret et møde til drøftelse af problematikken. Den pågældende praktikvirksomhed tilbyder nu skolen, at klasser kan besøge virksomheden og deltager selv i temadage på skolen. 6 De to supplerende individuelle interview blev ikke spurgt om deres kendskab til uddannelsesbog, efter at havde fået afvisende svar på forespørgsel om kontaktlærer, Elevplan mv. og eftersom de to virksomheder ikke havde nogen kontakt med skolerne ift. at sikre samspil, fandt intervieweren det irrelevant at spørge. 12

18 den. Vedkommende var ikke bekendt med, at Elevplan kan anvendes som et aktivt redskab til at sikre samspil mellem skole og praktiksted. Sammenfatning på samspil mellem skoledel og praktikdel Det er begrænset hvad der finder sted af samspil mellem skoledel og praktikdel. Praktikstederne ved lidt om, hvad der foregår, når eleverne er på skoleophold. De kender ikke meget til undervisningens indhold eller til den praksislæring, der finder sted. Fra eleverne har flere af deltagerne imidlertid indtryk af, dels at nogle fag mangler en tydelig profil, dels at det faglige niveau generelt er lavt. Kun to af deltagerne har konkrete erfaringer med samspil med skolen omkring enkelte elever. Dette samspil er blevet vurderet som positivt. Nogen af deltagerne har forsøgt at sikre et samspil mellem teori og praksis ved at tilrettelægge praktikken ved hjælp af bekendtgørelsen, men opgav bl.a. fordi fagene er spredt over alle skoleperioder. Praktikstederne sammensætter derfor selv deres praktik ud fra hvilke arbejdsfunktioner, de råder over og eventuelt med inspiration fra generelle retningslinier, der måtte være udarbejdet inden for virksomheden (f.eks. en kæde af butikker) eller ved at downloade materiale fra Internettet. Flere af de private virksomheder efterlyser, at skolerne går mere ind i tilrettelæggelse af praktikken for derved at tage medansvar for, at praktikstedet kan efterleve bekendtgørelsen krav og sikre helheden i uddannelsen. Blandt deltagerne er der overvejende enighed om, at kvaliteten i uddannelsen er for dårlig, og at det faglige niveau for lavt. Bl.a. påpeges det, at kurserne er for korte og for spredte til at sikre ordentlige færdigheder. Endvidere efterlyser flere af deltagerne, at de udbudte kurser relaterer sig mere mod den branche og de arbejdsopgaver, som virksomheden repræsenterer, ligesom de offentlige virksomheder efterlyser, at kurserne relaterer sig mod offentlig forvaltning. Fagprøven opleves at være på et højere niveau end den øvrige undervisning. Deltagerne sætter pris på, at fagprøven skal fokusere på noget relevant for praktikstedet men savner vejledning til, hvordan de skal gribe den an, og hvordan de skal hjælpe eleven. Især synes problemformuleringen at give problemer. Ingen af deltagerne kender til eller anvender uddannelsesbogen. En enkelt ud af de 19 deltagere havde hørt om Elevplan og havde søgt informationer på Internettet. Vedkommende vidste ikke, at Elevplan er tænkt som et aktivt redskab til at sikre samspil. Samspil med lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg Samspil med lokale uddannelsesudvalg Det er meget begrænset, hvad deltagerne fra praktikstederne kender til de lokale uddannelsesudvalg. Det generelle billede, der tegner sig, er således, at deltagerne ikke ved, at der eksisterer et lokal uddannelsesudvalg, ikke kender udvalgets ansvarsområder, ikke kender medlemmerne og generelt ikke har noget overordnet billede af, hvorledes ansvarsfordelingen er i uddannelseshierarkiet fra den ansvarlige minister til den enkelte skole. Således har knapt en fjerdedel af deltagerne kendskab til det lokale uddannelsesudvalg. Heraf har to været i kontakt med udvalget i forbindelse med ansøgning om merit. I det ene tilfælde (privat virksomhed) var det imidlertid handelsskolen, som gjorde opmærksom på muligheden for merit. Hverken elev eller virksomhed var inden da opmærksomme på udvalgets eksistens eller muligheden for merit for praktisk erfaring inden for branchen forud for uddannelsen. 13

19 Endvidere sidder en af deltagerne i det lokale uddannelsesudvalg. Deltageren, som er fra en større offentlig virksomhed, oplyser, at han blev udpeget til tillidsposten. Han siger dog, at han ikke føler, at han har fået sin opgave særligt godt beskrevet. Desuden er arbejdet præget af, at der ikke synes at være meget styr på de mere formelle rammer for udvalgets arbejde; f.eks. sendes mødeindkaldelser ofte ud så sent inden mødet, at mange deltagere vil være optaget på anden vis. Dette har i flere omgange været tilfældet for deltageren, som derfor ofte ikke har kunne deltage i møderne. Alle deltagere giver udtryk for, at det vil være relevant at få kendskab til de lokale uddannelsesudvalgs arbejdsområder og kompetencer, ikke mindst fordi de derved kan få indflydelse på uddannelsen. Bl.a. gav flere deltagere udtryk for, at de ville bruge udvalget som kanal for deres generelle utilfredshed med uddannelsen, især hvis der var tale om en reel respons fra udvalgene og ikke blot afvisning af eventuelle klager eller bekymringer. Samspil med det faglige udvalg Deltagerne har endnu mindre kendskab til det faglige udvalg, end de har til det lokale uddannelsesudvalg. Reelt er der tale om, at ingen af deltagerne kender til det faglige udvalg. En enkelt deltager fra en stor offentlig virksomhed fortæller, at man internt på arbejdspladsen har diskuteret kontoruddannelsen, og på den baggrund har man sendt kritik og ideer med deres repræsentant i Områdeudvalget for Kontoruddannelser til den Offentlige Forvaltning (OMKOF). Deltageren kunne imidlertid ikke placere udvalget organisatorisk og vidste dermed ikke, at OMKOF er et udvalg nedsat under det faglige udvalg for kontoruddannelser. Igen giver deltagerne udtryk for, at det ville være relevant at kende til udvalget, dets ansvarsområder og dets medlemmer, og flere mener, at de ville benytte sig af kendskabet til at komme med forslag til ændringer af kontoruddannelsen. Sammenfatning på samspil med lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg Kun få af deltagerne har kendskab til, at der eksisterer et lokalt uddannelsesudvalg, og endnu færre har kendskab til udvalgets ansvarsområder og kompetencer. F.eks. har to af deltagerne været i forbindelse med udvalget i forbindelse med en ansøgning om merit, men har ikke derudover noget kendskab til udvalgets arbejde. En enkelt af deltagerne sidder i et lokalt uddannelsesudvalg, men følger sig ikke grundig informeret om opgaven og giver udtryk for, at organisering af møder mv. er for dårlig. Generelt er deltagerne interesserede i at vide mere om de lokale uddannelsesudvalg, og flere giver udtryk for at ville benytte udvalget til at komme med kritik af og forslag til ændringer af uddannelsen, hvis de fik mulighed for at få kendskab til det lokale uddannelsesudvalg i deres område. Deltagerne kender ikke til de faglige udvalg eller til hvad de står for. Deltagerne ville dog gerne have kendskab dertil, og flere giver udtryk for at ville benytte sig af dem til at komme med forslag til ændringer af uddannelsen. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling omsat i praksis Deltagerne blev indledningsvis bedt om at komme med deres bud på, hvad kvalitet i uddannelsen egentlig vil sige. Deres bud havde to omdrejningspunkter. For det første handler det om, at uddannelserne skal følge med tiden, og for det andet handler det om samspil mellem teori og praksis. Følgende kommentarer er illustrative: 14

20 - Kvalitet i uddannelsen handler i høj grad om kendskab til indholdet i skoleuddannelsen således, at man fra virksomhedens side kan tilrettelægge uddannelsesforløbet med en højere grad af overensstemmelse med den teoretiske dimension. Kendskabet til uddannelsens indhold er grundlaget for at indgå i dialog om kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsen. - At viden, der tilegnes på skolen og i praktikken, kan anvendes i flere situationer. Det vil sige, at der er en alsidighed i uddannelsen, som er anvendelig i en anden sammenhæng. - At uddannelsen følger med tiden og dermed bevarer elevernes salgbarhed. Derfor slutter uddannelsens udvikling aldrig. Imidlertid er deltagerne uenige om, hvordan elevernes salgbarhed skal sikres. Nogle deltagere giver således udtryk for, at uddannelsen skal gøres mere målrettet, f.eks. mod offentlig forvaltning, eller at uddannelsen skal være mere brancherettet eller indeholde flere fagspecifikke kurser. F.eks. nævner en deltager fra en privat virksomhed, at differentierede uddannelsesplaner for de enkelte elever og praktiksteder er kimen til forbedring og kvalitetssikring af uddannelsen. Andre deltagere giver udtryk for, at det er vigtigt, at eleverne lærer faget som helhed, da man ellers risikerer, at elevernes uddannelse bliver for specifikt rettet mod en enkelt virksomhed. I den forbindelse mener nogle deltagere, at specialiseringen kan ske i form af fagprøven, som bør omhandle en problemstilling, der er relevant for praktikstedet. Ingen af deltagerne har været involveret i evalueringer eller forsøgsprojekter med henblik på at bedre uddannelsens kvalitet. Deltagerne havde en række konkrete ideer til hvorledes kvalitetssikring og kvalitetsudvikling kunne ske. Ideer til forbedring af det generelle kontakt - Den generelle information fra skolerne bør forbedres dels med hensyn til, hvad der sker på skolerne, dels med hensyn til grundigere information til praktikstederne om deres opgaver og forpligtelser (f.eks. blev det problematiseret, hvorledes praktikstederne kunne vide, at uddannelsesplaner skal godkendes på skolen) - Skolerne bør sende en liste ud over relevante kontaktpersoner, så praktikstedet ved, hvem de skal kontakte ved forskellige typer af problemer. Denne liste bør sendes ud hver gang en ny elev starter. Deltageren supplerer, at det kan være, at den liste blev sendt ud ved den principielle godkendelse af praktikstedet, men det kan være lang tid siden, og kontaktpersonen i virksomheden kan være skiftet ud Ideer til forbedring af samspillet mellem skoledel og praktikdel - Skolerne skal være bedre til at informere om, hvad der sker i skoleperioderne. - Informationsmaterialet skal sendes ud før den aktuelle skoleperiode, så praktikpladserne har mulighed for at integrere det i praktikken. - Informationsmaterialet skal kun dække en periode af gangen, eller får praktikstedet ikke læst det 15

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Elevpolitik Indledning Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Uddannelsens indhold og mål Overordnede mål for uddannelsen Introduktion Evalueringssamtaler Skoleophold/Studietur

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

01-06-2013. Elevpolitik. Elever med specialet Offentlig Administration. Bygningsstyrelsen, april 2013. Side 1 af 11

01-06-2013. Elevpolitik. Elever med specialet Offentlig Administration. Bygningsstyrelsen, april 2013. Side 1 af 11 01-06-2013 Elevpolitik Elever med specialet Offentlig Administration Bygningsstyrelsen, april 2013 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Formål...3 Hvem er hvem i BYGST?...3 Uddannelsesansvarlig...4 Elevadministrator...4

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse.

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. 1. INDLEDNING En civil ansat elev/lærling er for de håndværksmæssige fags vedkommende overordnet tilknyttet

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Ansættelse af elever

Ansættelse af elever Gode råd om Ansættelse af elever Det er en dejlig udfordring at uddanne elever, men det er nødvendigt at kende det regelsæt, der regulerer, hvordan elever skal ansættes og hvilke vilkår, de må arbejde

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder Version: 07.03.2015 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedsmedarbejdere

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens

Samarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens 24-03-2014 Samarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens Elever fra afdelingen i Fredericia Aftalen indgået august 2009

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Elevers rettighedertan ELEVERNE

Elevers rettighedertan ELEVERNE BIB MIL Elevers rettighedertan LED SO ELEVERNE ELE Dine rettigheder under din elevtid I din elevtid skal der være tid til, at du får lært det, du skal altså det, din arbejdsgiver har forpligtet sig til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse PAU 2010 PAU Pædagogisk Assistentuddannelse Vejle Kommune Skolegade 1 7100 Vejle Kommune Indledning Velkommen som elev på uddannelsen som pædagogisk assistent i Vejle Kommune, hvor vi ønsker at sikre den

Læs mere

DEL. Resultater fra alle spørgsmålene Resultater fra tømrervirksomheder Resultater fra auto-virksomheder Resultater fra Elektrikervirksomheder

DEL. Resultater fra alle spørgsmålene Resultater fra tømrervirksomheder Resultater fra auto-virksomheder Resultater fra Elektrikervirksomheder Undersøgelse: 9LUNVRPKHGHUVRSUHWWHOVHDI SUDNWLNSODGVHU LQGHQIRUXGGDQQHOVHU 7U IDJHQHV%\JJHXGGDQQHOVH±7 PUHU $XWRPHNDQLNHU (OHNWULNHU 2OH.DUPDUN 0RUWHQ3LLO+DQVHQ 'DQPDUNV(UKYHUYVS GDJRJLVNH/ UHUXGGDQQHOVH

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

SKP HÅNDBOGEN. -for Auto

SKP HÅNDBOGEN. -for Auto SKP HÅNDBOGEN -for Auto 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til SKP 4 Praktikmål 5 Opgavebeskrivelser 5 EMMA 6 Ordensregler 7 Fravær 7 Læge- og tandlægebesøg 7 Fravær der berettiger

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

VTU Virksomhedstilfredshedsundersøgelse forår 2006

VTU Virksomhedstilfredshedsundersøgelse forår 2006 VTU Virksomhedstilfredshedsundersøgelse forår 6 Baseret på svar fra 69 virksomhedsrepræsentanter Inspektørområderapport Indledning og konklusion Tilfredshed og Loyalitet Overordnede faktorer Specifikke

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Elektriker. Svarprocent: 30% (205 besvarelser ud af 674 mulige)

Elektriker. Svarprocent: 30% (205 besvarelser ud af 674 mulige) VTU 8 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Elektriker Svarprocent: 3% (5 besvarelser ud af 674 mulige) Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning, datagrundlag og konklusion Tilfredshed og Loyalitet Overordnede

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

VTU 2008 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2008 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 28 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Teknisk designer Svarprocent: 42% (5 besvarelser ud af 12 mulige) Områderapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og konklusion Tilfredshed og Loyalitet

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Praktik i udlandet / PIU. Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet

Praktik i udlandet / PIU. Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet Praktik i udlandet / PIU Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever i udlandet Praktik i udlandet / PIU Information til arbejdsgivere om udstationering af lærlinge og elever

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Det faglige udvalg for Ejendomsservice

Det faglige udvalg for Ejendomsservice Det faglige udvalg for Ejendomsservice Vesterbrogade 6D, 4. 1620 København V, Tlf.: 32 54 50 55 E-mail: sus@sus-udd.dk Hjemmeside: www.susudd.dk Praktikvejledning Ejendomsserviceteknikeruddannelsen I kraft15.07.2012

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2010

Virksomhedstilfredshed 2010 Virksomhedstilfredshed 2010 Spørgeskema Tekniske Skoler Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har med elever/lærlinge inden for

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Brugervejledning for virksomheder

Brugervejledning for virksomheder Brugervejledning for virksomheder Indholdsfortegnelse 1 Hvad kan virksomheden bruge Praktikpladsen.dk til?... 2 2 Virksomhedens forside... 2 3 Rediger virksomhedsprofil... 3 3.1 Stamdata... 3 3.2 Øvrige

Læs mere

El-nyhedsbrev juni 2014

El-nyhedsbrev juni 2014 El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat El-nyhedsbrev juni 2014 Velkommen til EVU s nyhedsbrev Tak, fordi du læser EVU s nye nyhedsbrev. Nyhedsbrevet holder dig opdateret om nye initiativer, tjenester

Læs mere

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne Syddansk Universitets praktikkoncept for diplomingeniøruddannelserne Revideret Maj 2013 1 Indhold 1 Indledning baggrund for praktikkonceptet 3 2 Krav til konceptet 4 3 3.1 3.2 3.2.1 3.2.2 3.2.3 Konceptet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Regler for oprettelse af uddannelsesaftaler

Regler for oprettelse af uddannelsesaftaler 3.0 1. Dato: 04.05.04 Regler for oprettelse af uddannelsesaftaler Fremgangsmåden ved oprettelsen af en uddannelsesaftale er følgende: Ved henvendelse til Kold college udleveres blanket til brug ved indgåelse

Læs mere