Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne - en kvalitativ undersøgelse blandt praktikvirksomheder DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2

3 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne - en kvalitativ undersøgelse blandt praktikvirksomheder 2004 Teknologisk Institut DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade København Ø T F E H ISBN Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne 5

5 Evaluering af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne - en kvalitativ undersøgelse blandt praktikvirksomheder Teknologisk Institut Kompetence og IT December 2003 Kompetence og IT Erhvervsanalyser December 2003

6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING A. KORT OM METODE OG GENNEMFØRELSE RESUMÉ OG KONKLUSIONER ANALYSE A. INDLEDENDE OBSERVATIONER B. ANALYSERESULTATER FOR HVER AF DE TRE UDDANNELSER b.1. Tematisk sammenskrivning af interview med kontorvirksomheder b.2. Tematisk sammenskrivning af interview med murervirksomheder b.3. Tematisk sammenskrivning af interview med elektrikervirksomheder C. ANALYSERESULTATER PÅ TVÆRS AF UDDANNELSERNE c.1. Generel kontakt til/samspil med skolen/-erne c.2. Samspil mellem skoledel og praktikdel c.3. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling omsat til praksis D. KONKLUSIONER METODE OG GENNEMFØRELSE A. FOKUSGRUPPER SOM METODE B. UDARBEJDELSE AF ANALYSERAMME b.1. Udarbejdelse af spørgeguiden b.2. Rekruttering og invitation til fokusgrupper b.3. Gennemførelse af fokusgruppeinterview b.4. Rammer for interview med fokusgrupper b.5. Dokumentation af interview med fokusgrupper b.6. Supplerende individuelle interview C. VURDERING AF MATERIALE c.1. Fremgangsmåde i forhold til resultater BILAG Bilag A: Spørgeguide Bilag B: Deskriptiv sammenfatning af de enkelte interview 1

7 1. Indledning Denne kvalitative undersøgelse blandt praktikvirksomheder inden for kontor-, murer- og elområdet indgår som en del af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) samlede evaluering af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne. Teknologisk Institut, Center for Kompetence og IT, har forestået gennemførelsen af undersøgelsen for og i tæt samarbejde med EVA. Undersøgelsen er overordnet opdelt i to afsnit: Først et analyseafsnit (3. Analyse) der starter med indledende observationer, med det formål at sætte analyseresultaterne i kontekst. Herefter følger analyseresultater for hver af de tre uddannelser: Kontor, murer og elektriker. Strukturen i analysen følger temaerne i spørgerammen (jfr. Bilag A). Efterfølgende præsenteres analyseresultaterne på tværs af uddannelserne. Her fremhæves forskelle og ligheder indenfor uddannelserne. Denne del af analysen følger ligeledes strukturen i spørgerammen. Afsnittet afsluttes med konklusioner udledt af analysen. I andet afsnit (4. Metode og gennemførelse) gennemgås undersøgelsens metode og anvendte fremgangsmåde. I bilag B findes deskriptive sammenfatninger af de enkelte interview med fire fokusgrupper og to virksomhedsrepræsentanter. Formålet med undersøgelsen er at belyse praktikvirksomhedernes erfaringer med og forudsætninger for at indgå i kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af uddannelserne. Herunder lægges især vægt på sikringen og udviklingen af uddannelsernes praktikdel og dennes samspil med skoledelen. Undersøgelsesperioden har løbet fra den 9. oktober 2003 til 17. december Hanne Shapiro, Teknologisk Institut, har været projektansvarlig, og følgende medarbejdere har bidraget til gennemførelsen af undersøgelsen: Susette Gam, Trine Alette Panton, Søren Eliasen, Signe Rønn Sørensen, Søren Teglgaard Jakobsen, Esben Sverdrup Jensen, Lone Jensen og Lisbeth Østergaard. 1.a. Kort om metode og gennemførelse Her følger en kort redegørelse for den anvendte metode. For udfoldet og nærmere beskrivelse se kapitel 4: Metode og gennemførelse. Der er valgt interview med fokusgrupper som metode til at afdække undersøgelsesområdets kvalitative problemstillinger. Fokusgrupper defineres her som en undersøgelsesteknik, hvor undersøgelsens opdragsgiver, her EVA, vælger et emne, der skal sættes fokus på. Analysematerialet kommer fra interaktion i fokusgrupperne. Der er udformet en spørgeguide i samspil mellem Teknologisk Institut og EVA (bilag A). Spørgeguidens formål har været at styre og fokusere interviewene med fokusgrupperne. Fokus for undersøgelsen og dermed spørgeguiden har været samspillet mellem de forskellige parter i forbindelse med sikring og udvikling af kvalitet i erhvervsuddannelserne. Spørgeguiden er udformet med henblik på at afdække virksomhedernes forskellige erfaringer fra uddannelse til uddannelse med barrierer og muligheder for kvalitetssikring og -udvikling. Udvælgelsen af virksomheder til de fire fokusgrupper er foregået som bevidst udvælgelse fra en liste over praktikvirksomheder fra erhvervsskolernes praktikpladssystem EASY-P. Kriteri- 2

8 erne for udtrækket har været virksomhedernes stamdata (branche, offentlig/privat, navn, adresse) samt faktuelle data angående antal ansatte, antal praktikelever i alt og på uddannelsen, hvor mange år virksomhederne har haft elever, og hvornår den sidste elev er startet. Kriteriet for sammensætningen af fokusgrupperne var, at to grupper skulle have deltagere fra kontorbranchen hver med minimumrepræsentation af tre deltagere fra private virksomheder og tre fra offentlige virksomheder. De to andre fokusgrupper skulle hver have minimum tre murere og tre elektrikere som deltagere. På grund af vanskeligheder med rekruttering af deltagere fik vi hjælp fra brancheforeningerne Dansk Byggeri og ELFO. Fokusgruppeinterviewene blev afholdt fra november Hvert interview varede i ca. to timer. Teknologisk Institut har været moderator. Som moderatorer har vi afholdt os fra at korrigere eller diskutere deltagernes udsagn. EVA har været observatører ved tre fokusgruppeinterview. På grund af for få fremmødte private virksomheder ved et af fokusgruppeinterviewene er der efterfølgende udført to individuelle interview med virksomhedsrepræsentanter. Hvert interview er dokumenteret med et skriftligt referat, som deltagerne har haft til godkendelse. 3

9 2. Resumé og konklusioner Undersøgelsens fokus har ligget på samspil i forbindelse med kvalitetssikring og -udvikling af erhvervsuddannelserne inden for fagene: Kontor, murer og el. Undersøgelsens analysemateriale er indsamlet ved hjælp af fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewene har afdækket store forskelle i forventninger og krav til samt behov for uddannelserne inden for de tre fag, hvilket grundlæggende påvirker deres opfattelse af samspillet mellem skoledel og praktikdel. Kontorfaget har gennemgået store forandringer inden for de sidste mange år på grund af den teknologiske udvikling. Deltagerne herfra tager skoleundervisningen som en selvfølge, men de diskuterer niveauet og spørgsmålet om, hvorvidt uddannelsen skal tilgodese behovet for specialister eller generalister. Elfaget har også undergået en teknologisk betinget forandringsproces. Elektrikeruddannelsen er i dag delt på tre specialer, hvilket deltagerne mener tilgodeser behovet for mere specialiseret arbejdskraft. Halvdelen af deltagerne var tilfredse med skoleundervisningen, mens den anden halvdel var nogenlunde tilfredse med indholdet i skoledelen men mente at formen var i direkte modstrid med virksomhedernes krav og behov. Også her foregår der en diskussion af niveauet og om, hvorvidt der skal uddannes specialister eller generalister. Murerne er grundlæggende utilfredse med uddannelsen, fordi de mener, at både indhold og form ligger meget langt fra de behov, der er i virksomhederne. Murerne oplever, at deres lavteknologisk fag er blevet lagt i nogle teoretiske rammer, hvor de ikke hører hjemme. Generel kontakt til/samspil med skolen/-erne Virksomhederne har ikke meget generel kontakt til/samspil med skolen i løbet af elevens uddannelse. Det meste foregår i forbindelse med afklaring af de enkelte elevforhold. Skolerne kontakter gerne virksomhederne per brev eller telefonisk. Interviewene viser at handelsskolerne har kontaktpersoner, som varetager al kontakt til virksomhederne. De to kontorfokusgrupper er tilfredse med at klare al kontakt gennem én kontaktperson på skolen. Murerne og elektrikerne kontakter som regel elevens faglærer; de ved ikke, hvem de ellers skal henvende sig til, og de vil gerne tale med en, som kender til deres fag. Alle fokusgruppedeltagerne vil gerne have flere besøg fra skolen i virksomhederne, for at få mere at vide om uddannelsen generelt og deres elevs muligheder. Anvendelsen af og kendskabet til de etablerede samspilsordninger varierer meget. Ingen (på nær en enkelt virksomhed) kender kontaktlærerordningen og Elevplan. Uddannelsesbogen og murernes egen logbogsordning er kendt af ca. halvdelen af deltagerne i fokusgrupperne. Uddannelsesplanen er stort set kun kendt på kontoruddannelsen. Der var stor enighed om, at både uddannelsesbog og -plan er rigtig gode værktøjer, men at effekten er betinget af, at skolen er foregangsmænd i forhold til at udbrede og bruge dem. De fleste ser gerne, at kontaktlærerfunktionen udbredes, fordi vedkommende kender eleven personligt. Samspil mellem skoledel og praktikdel Udover nogle få deltagere fra kontorområdet er der ikke nogen af virksomhederne, der gør tiltag for at inddrage skoleundervisningen i praktikuddannelsen. For det meste ved deltagerne ikke, hvad eleverne laver og lærer i skoleperioden. Omvendt har de heller aldrig oplevet at skolen har henvendt sig for at prøve at koordinere forløbene. Flere af deltagerne fra kontorområdet vil gerne have et større samarbejde med skolen omkring udarbejdelse af uddannel- 4

10 sesplanen. Deltagerne mener, at skolen skal være den udfarende kraft for at sikre, at uddannelsesaftalen overholdes i praktikuddannelsen. Murerne mener, at kvaliteten af skoleundervisningen er blevet forringet fordi der lægges større vægt på traditionelle skolefag end på fagteoretiske fag. Både kontor- og elfaget har qua den teknologiske udvikling gennemgået forandringer, der betyder, at de i dag er splittet mellem ønsket om at bibeholde en almen basisuddannelse og videreudvikle de nyere specialistuddannelser. P.t. mener de ikke, at skolerne behersker den differentierede undervisning, som de kunne ønske sig. Samspil med lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg Det er begrænset, hvad deltagerne i fokusgrupperne har af kendskab til lokale uddannelsesudvalg og det faglige udvalg. Elektrikerne og murerne har lidt kendskab til begge udvalg, men mener ikke, at de har kompetencer til at foretage ændringer i uddannelsen alligevel, og at de derfor ikke er værd at beskæftige sig med. De vil hellere gå gennem deres brancheorganisationer. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling omsat til praksis Deltagerne fra de tre fagområder har forskellige opfattelser af, hvad kvalitetssikring og kvalitetsudvikling vil sige, og hvordan det føres ud i livet. Det gennemgående træk er dog, at deltagerne lægger vægt på udvikling af indholdet i uddannelserne, og at de gerne ser, at skolerne tager initiativ til personlig kontakt til virksomhederne for at diskutere elevernes uddannelsesforløb. Deltagerne fra murerfaget mener at branchen og brancheorganisationen bør varetage kvalitetskrav og udvikling. Elektrikerne vil også gerne inddrage deres brancheorganisation, men vil også gerne i dialog med skolerne. Kontor deltagerne vil gerne i dialog med skolerne og vil gerne vide mere om de forskellige instanser, der har indflydelse på uddannelsens kvalitet. På baggrund af undersøgelsen er der fremkommet følgende konklusioner: Virksomhederne fra kontorområdet og elfaget er de mest åbne over for dialog med skole og udvalg samt over for de forskellige samspilsværktøjer, der eksisterer. Mange efterlyser et mere direkte samspil med skolerne om uddannelsesplanlægningen for den enkelte elev på grund af dynamikken i fagenes udvikling. Nogle elektrikerne holder stadig på den håndværksmæssige profil, mens de fleste mener, at der er behov for en mere teoretisk tilgang. Murerne foretrækker at deres brancheorganisation involveres for at sikre håndværkets profil. Elfaget og kontorområdet sætter i dag fokus på samspil med skolerne og de øvrige aktører for at sikre, at eleverne opnår de kvalifikationer, som modsvarer behovene inden for deres fagområder. Udfordringen er at finde niveauet for uddannelsen og vejen mellem specialisering og generalisering. Deltagerne fra murerfaget lægger vægt på, at faget er et håndens fag, og at kvaliteten i uddannelsen sikres gennem mestrenes indsats på området samt det kollegiale samarbejde for at give eleverne den nødvendige faglige håndværksmæssige bredde. Murerne er tilfredse med prøveformen, hvor der lægges størst vægt på den afsluttende fagprøve. Deltagerne fra el og kontor oplever større forandringer og tilpasningskrav i hverdagen. For at sikre elevernes kvalificering har de fra mere fokus på prøverne end mu- 5

11 rerne har blandt andet på kvaliteten i prøverne og på elevernes faglige niveau ved start og undervejs i uddannelserne. Interviewene giver anledning til en antagelse af, at forskellene i deltagernes holdninger og tilgange har forbindelse til forskelle i den konkrete praksis på skolerne og inden for de enkelte uddannelser. Der hvor virksomhederne har oplevet, at de har fået aktiv og personlig hjælp med uddannelsesplanlægningen, synes de generelt mere positive over for kvaliteten i samspillet. Interviewene peger på, at praktikvirksomhederne forstår og fokuserer på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i samspillet som et spørgsmål om en løbende dialog og samspil om kvaliteten i uddannelserne, som omfatter de forskellige aktører. Ved fokusgruppeinterviewene tilkendegives det, at virksomhederne har et begrænset kendskab til de forskellige aktørers rolle og ansvarsområder i forbindelse med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i skolerne. Som reaktion på den manglende transparens ser murermestrene og elektrikerne deres brancheorganisationer som deres repræsentanter og fortalere. Og deltagerne fra kontorområdet efterlyser et mere direkte samarbejde med skolerne i samspillet om uddannelsesplanen for at sikre helhed i uddannelserne. 6

12 3. Analyse I dette afsnit fremlægges først en række observationer, der er gjort i forbindelse med undersøgelsen, som har haft betydning for interviewdeltagernes holdninger til og opfattelse af deres fags uddannelse og faglighed. Herefter følger analyseresultaterne for hver af de tre uddannelser: Kontor, murer og elektriker. Sammenskrivningerne er struktureret efter spørgeguidens temaer. Hvert tema er efterfulgt af et sammenfattende afsnit. Efter sammenskrivningerne følger analyseresultater på tværs af uddannelserne, hvor hvert tema fra spørgeguiden analyseres. Som afslutning på afsnit 3 fremlægges undersøgelsens konklusioner. 3.a. Indledende observationer Interviewene afdækker store forskelle hos de tre brancher i relation til forventningerne til uddannelsen, hvilket grundlæggende påvirker deres opfattelse af samspillet mellem skole- og praktikdel. Der er tale om ret forskellige krav til og behov for uddannelse inden for de tre brancher. Deltagerne i kontorinterviewene sætter ikke spørgsmålstegn ved, om der er behov for teoretiske elementer i skoleundervisningen. Efter en gevaldig ændring i kontormedarbejderens opgaver gennem de sidste år, mangler der i dag et klart billede af, hvilke opgaver skolen skal uddanne til. Et vigtigt og ubesvaret spørgsmål er, hvorvidt der skal uddannes specialister eller generalister. Elevernes uddannelsesmæssige forskelligartede baggrunde giver udfordringer i forhold til niveauet i uddannelsen både på HG og HH. Et andet spørgsmål er, hvordan det tilsikres, at uddannelsen både rettes mod elever, der kommer fra Folkeskolen og de, der kommer med en gymnasial uddannelsesbaggrund eller lignende. Elektrikerne er umiddelbart den interviewede gruppe, der er mest tilfredse med uddannelsen. Mange er enige om, at elektrikeruddannelsen teoretisk set er god, og at virksomhederne rent teknisk slet ikke kan undvære den uddannelse, som eleverne får på skolen, fordi deres felt er blevet så avanceret. Der er stor tilfredshed med, at uddannelsen er blevet delt på tre specialer, fordi faget i dag dækker så bredt, at det er umuligt at lære eleverne det hele. Det er murernes opfattelse, at der er uoverensstemmelse mellem skoleforløb og praktikforløbet i virksomhederne, hvor uddannelsen ikke rammer de behov, virksomhederne har. De udfører et håndværk, hvor teknikkerne ikke har ændret sig meget gennem mange hundrede år. Det er deres oplevelse, at deres fag er lagt ind under erhvervsskolerne, hvor det skal indordnes under nogle rammer, der hører de mere teoretisk baseret fag til. Der var meget stor forskel på de to fokusgruppeinterview med murere og elektrikere. Stemningen ved det ene interview var meget negativ over for mureruddannelsen og skolen. Det skal formentlig ses som en reaktion på selve erhvervsuddannelsessystemet, men det må også ses som en reaktion på den pågældende skoles praksis. Det er samtidig vores formodning, at de mest dominerende deltagere fra murerfaget havde sagt ja til at deltage for at angribe dels uddannelsen og dels skolen, mens de ikke havde taget stilling til samspillet om kvaliteten. Deltagerne i det andet interview havde også kritikpunkter til uddannelsen, men var langt meget moderate i deres udtalelser. Deltagerne fra det ene elektrikerfokusgruppeinterview er overordnet enige om, at sammenhængen mellem skole- og praktikdel virker i orden. Dét, at meget få falder ved siden af efter endt uddannelse, tyder på, at eleverne lærer det rigtige på skolen. Ved det andet interview er 7

13 der større utilfredshed med skoleundervisningen og samspil mellem skole- og praktikdel, som respondenterne ikke mener lever op til behovene i virksomhederne. De regionale forskelle kan være en afspejling af skolernes forskellige måde at planlægge og udføre skoledelen af erhvervsuddannelsen. Der kan heller ikke ses bort fra, at elektrikerne til det ene interview blev påvirket af udtalelser fra murerne. 3.b. Analyseresultater for hver af de tre uddannelser I dette afsnit findes tematisk sammenskrivninger af interviewene for hver af de tre uddannelser: Kontor, murer og elektriker. Sammenskrivningerne er foretaget på baggrund af de tematiske sammenskrivninger af hvert af de fire fokusgruppeinterview, samt de to individuelle (se Bilag B). Sammenskrivningerne er struktureret ud fra spørgeguidens temaer. Kontorvirksomheder 3.b.1. Tematisk sammenskrivning af interview med kontorvirksomheder Herefter følger en gennemgang af virksomhedsrepræsentanternes kommentarer til de enkelte spørgetemaer. Generel kontakt til/samspil med skolen/-erne I hverdagen er der ikke megen kontakt mellem virksomhed og skole. Praktikstedernes kontakt med skolerne finder således primært sted i forbindelse med rekruttering af elever og som løbende skriftlig information fra skolen om karakterer og fravær samt indkaldelse til skoleperioder og prøver/fagprøve mv. Rekruttering af elever En deltager fra en privat virksomhed fortæller, at virksomheden havde annonceret den ledige elevplads via den lokale handelsskoles interne jobbank, og at deltageren i den forbindelse var i mundtlig kontakt med uddannelsesstedet. Virksomheden modtog efterfølgende to ansøgninger. Til deltagerens overraskelse har skolen ikke henvendt sig siden for at følge op på forløbet. Indkaldelser En enkelt deltager fra en mindre privat virksomhed giver udtryk for utilfredshed med skolens informationsmateriale. Bl.a. var der gentagne gange fejl i indkaldelsen til en fagprøve for en tidligere elev. 1 Ingen af de øvrige deltagere i dette fokusgruppeinterview kunne dog genkende denne kritik. En anden deltager fra en privat virksomhed (fra det andet fokusgruppeinterview) finder det uhensigtsmæssigt, at eleverne nogle gange ret sent indkaldes til skoleperioderne men supplerer, at det må være den fleksibilitet der ligger i uddannelsen med f.eks. kursusvalg, som gør det svært for skolerne at planlægge bedre. Skolernes kontaktpersoner For begge fokusgrupper gælder det, at deltagernes kontakt med skolerne typisk er centreret om en kontaktperson, hvilket der synes at være generel tilfredshed med. Deltagerne ved, 1 En deltager fra et af de supplerende individuelle interview kunne også fortælle, at skolen en enkelt gang ved en fejl ikke fik indkaldt eleven til et skoleophold 8

14 hvem de skal ringe til, hvis der bliver behov for det. Imidlertid er det langt fra alle, der har været i direkte kontakt med skolen. Kun en enkelt offentlig virksomhed kender til begrebet nogen gange kontaktlærer og har også har været i kontakt med denne i en konkret situation, hvor der var nogle problemer omkring en elev. 2 Ingen af de øvrige deltagere havde noget kendskab til, at der burde være en kontaktlærer for deres elever. Der er dog især i en region enighed om, at ideen er god, fordi denne kontaktlærer modsat skolens kontaktperson vil have et personligt kendskab til den enkelte elev. Karakter- og fraværslister Flere af deltagerne efterlyser indsigt i det grundlag hvorpå faglærerne uddeler karakterer. Spredningen af det enkelte fag over flere skoleperioder samt tildeling af karakterer i alle fag i alle skoleperioder virker på flere af deltagerne som om, karaktererne indimellem uddeles lidt tilfældigt. En deltager fra den offentlige sektor fortæller, at hun havde henvendt sig til skolen for at få oplyst, på hvilket grundlag en elev var blevet tildelt en karakter. Den ansvarlige faglærer for det pågældende fag var imidlertid aldrig til at få fat i og ringede heller ikke tilbage. Udover karakterlister får praktikstederne fraværslister tilsendt. Den eneste kommentar dette var, at en deltager fra en offentlig virksomhed fandt det irrelevant at få disse lister tilsendt, hvis der ikke var et konkret problem med en given elev. Uddannelsesbog og undervisningsplaner De fleste af deltagerne er i forbindelse med skolerne, når de sender elevens uddannelsesplan ind til godkendelse. Oplevelsen blandt deltagerne i en region er, at der er tale om et enkeltstående tilfælde på skolen, altså at der i højere grad er tale om en formel foranstaltning, end der er tale om noget, som skolen reelt og praktisk anvender. Det er således erfaringen, at der ikke kommer reaktioner fra skolernes side. Bl.a. har en offentlig virksomhed et enkelt år glemt at sende uddannelsesplanerne ind til godkendelse, uden at det affødte en rykker/påmindelse fra skolen. Blandt nogle af deltagerne er opfattelsen derimod, at uddannelsesplanen bliver diskuteret med skolen. Dog er de uenige om, hvad der bliver diskuteret. Således mener en deltager fra en stor offentlig virksomhed, at det kun er for specialet offentlig forvaltning, at uddannelsesplanen skal sendes ind. Der er blandt deltagerne enighed om, at uddannelsesplanen internt er et godt planlægningsredskab for praktikplads og elev til at sikre, at eleven lærer det, som han/hun skal lære. Ingen af de deltagende praktiksteder har oplevet at få tilsendt skolernes undervisningsplaner for de enkelte skoleperioder. Som det vil fremgå af følgende afsnit, efterlyser praktikstederne viden om, hvad der foregår i skoleperioderne, bl.a. fordi det vurderes som forudsætning for at sikre sammenhængen mellem praktikdel og skoledel. Vejledningsmøder Flere af deltagerne siger, at de har deltaget i vejledningsmøder på skolerne. Imidlertid giver de udtryk for, at møderne ikke resulterer i viden, som deltagerne ikke har i forvejen f.eks. ved at have læst om det, og at disse møder ofte er dårligt organiserede. Med andre ord siger de, at disse vejledningsmøder er spild af tid. Flere af de deltagerne, som har erfaringer med vejledningsmøder, har valgt ikke at deltage mere. 2 Der er tale om en offentlig virksomhed, der selv har gjort et stort opsøgende arbejde if. til uddannelsesstedet. 9

15 Sammenfatning på generel kontakt/samspil med skolerne I hverdagen er der ikke megen kontakt mellem virksomhed og skole. Praktikstedernes kontakt med skolerne finder således primært sted i forbindelse med rekruttering af elever og som løbende skriftlig information fra skolen om karakterer og fravær samt indkaldelse til skoleperioder og prøver/fagprøve mv. Der gives eksempler på sene indkaldelser samt fejlagtige indkaldelser. Deltagerne efterlyser indsigt i det grundlag, som karakterer uddeles på. Spredningen af fag over alle skoleperioder opleves ikke som særlig hensigtsmæssig af deltagerne, og netop i forbindelse med karaktergivning vurderes det at føre til tilfældighed. Praktikstedernes kontakt med skolerne er typisk centreret omkring en enkelt kontaktperson, hvilket deltagerne er godt tilfredse med. Kun en enkelt af de 19 deltagere kender til kontaktlærerordningen og har også været i kontakt med en kontaktlærer i en konkret situation. De fleste af praktikstederne indsender elevernes uddannelsesplaner til godkendelse. Der er en varieret oplevelse af dette i de to fokusgrupper. I den ene fokusgruppe opleves det som en bureaukratisk foranstaltning, og ikke noget som skolerne forholder sig til, mens den anden fokusgruppe har en oplevelse af, at skolerne forholder sig til uddannelsesplanerne. Ingen af de deltagende praktiksteder får tilsendt undervisningsplaner forud for elevernes skoleophold. Flere af deltagerne har erfaringer fra deltagelse i vejledningsmøder. Imidlertid er oplevelsen at de er spild af tid. Samspil mellem skoledel og praktikdel Det er meget begrænset, hvad der finder sted af samspil mellem skoledel og praktikdel. Billedet er det samme for begge fokusgrupper, ligesom deltagernes kommentarer kredsede omkring enslydende kritikpunkter. Disse præsenteres i det følgende. Samspil i praksis Praktikstederne ved ikke, hvad der foregår, når eleverne er på skoleophold. Ingen praktiksteder modtager undervisningsplaner forud for et skoleophold, og ingen af praktikstederne har fået henvendelser fra skolen med hensyn til tilrettelæggelse af praktikken. Endvidere påpeger enkelte deltagere, at eleverne ofte efterfølgende har svært ved at redegøre for, hvad de er blevet undervist i, dels fordi fagenes fagprofil er utydelig, dels fordi fagene er spredt på alle skoleperioder, hvilket betyder, at de enkelte fag ikke altid fylder så meget i en skoleperiode. Praktikstederne har med andre ord kun et begrænset kendskab til undervisningens indhold og den praksislæring, som finder sted på skolerne. Enkelte af deltagerne fortæller, at deres elever oftest værger sig mod at tage på skoleophold, da de føler de lærer mere på praktikstedet end på skolen. 3 En af deltagerne fra en stor offentlig virksomhed fortæller, at der tidligere blev afholdt et møde før hver praktikopstart, og at dette var en god oplevelse, der godt kunne gentages og komme på programmet igen. Deltageren understreger, at praktikstederne har brug for information fra skolen, før praktikperioden går i gang. To af deltagerne har haft brug for at sikre et samspil med skolen i nogle helt konkrete situationer; en mellemstor offentlig virksomhed havde brug for nogle for praktikstedet relevante 3 I et af de supplerende interview med en privat virksomhed, deltog eleven selv. Eleven fortalte, at den eneste grund til at hun fortsætter på uddannelsen, er, at hun føler at hun har brug for den titel og de papirer, som hun erhverver ved afgang. 10

16 kurser til en udenlandsk elev, hvilket skolen hjalp med at få etableret. Hos en anden offentlig virksomhed var man i tvivl om, hvorvidt en uddannelsesplan blev for specialiseret, hvilket skolens generelle kontaktperson hjalp med at vurdere. I begge tilfælde var det praktikstedet, der var den opsøgende part. Praktikstedernes tilrettelæggelse af praktikdelen Enkelte af deltagerne har på baggrund af bekendtgørelsen forsøgt at tilrettelægge deres praktik, så den fulgte skoleperioderne, men opgav. Virksomhedsrepræsentanterne mener ikke at det i praksis er muligt at tilrettelægge praktikuddannelsen, så den spiller sammen med temaerne på det enkelte skoleophold bl.a. på grund af fagenes spredning over skoleperioderne. I stedet tilrettelægger praktikstederne selv praktikken, dels ud fra hvilke arbejdsfunktioner, arbejdspladsen råder over, dels ved at downloade hjælp fra Internettet. F.eks. fortæller en deltager fra en privat virksomhed, at hun efter negative erfaringer med et foregående praktikforløb på egen hånd har designet en plan for elevpraktikken. Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Undervisningsplan for Kontoradministration (downloaded fra hjemmesiden) har hun opstillet ugentlige målsætninger for elevpraktikken med særligt henblik på at undgå rutiner og vaner, at give egne ansvarsområder og sikre, at eleven introduceres til alle relevante funktioner på kontoret. Deltageren bemærker dog, at hun som erhvervskvinde ikke er i stand til fuldstændigt at vurdere kvaliteten af dette design og derfor ville foretrække en plan udarbejdet i samarbejde med skolen. En anden deltager også fra en privat virksomhed fortæller, at elevens praktikforløb og dermed uddannelse styres af uddannelsesplaner, der er baseret på detaljerede retningsliner for elevuddannelse, der er udarbejdet internt i den kæde, som virksomheden indgår i. Disse bliver med mellemrum brugt til at sikre, at de nødvendige områder er gennemgået. Flere påpegede, at de har et problem i forhold til at sikre praktikundervisning i bogholderi, hvilket kan bero på arbejdspladsens interne arbejdsdeling eller på, at denne funktion er udliciteret. Enkelte deltagere er tvivler derfor på, om de kan efterleve bekendtgørelsens krav. Bl.a. efterspørger en stor privat virksomhed, at uddannelsesplanen registreres på skolen, da virksomheden/den praktikansvarlige ikke kan have en finger på det hele. Dette følges op af en mindre privat virksomhed, der mener, at det er vigtig, at skolen følger op på de små virksomheder, fordi de små virksomheder mangler bredden, for at sikre helheden i uddannelsen. En tredje mindre privat virksomhed ser endvidere gerne, at skolen var mere inde i billedet i forhold til at hjælpe virksomheden med at gennemskue den regeljungle, der er forbundet med det at have elever. Da der kan være tale om både pull- og push faktorer, er det vigtigt, at det er skolen, der er den udfarende kraft for at sikre, at uddannelsesaftalen overholdes. Kvaliteten i skoledelen Der er overvejende enighed blandt deltagerne om, at undervisningens kvalitet er for dårlig, og/eller at undervisningen finder sted på for lavt et niveau især for elever, der starter på kontoruddannelsen med en gymnasial baggrund. Deltagerne udtrykker utilfredshed med følgende: De enkelte kurser er for korte til at sikre eleverne ordentlige færdigheder (privat virksomhed) De udbudte ugekurser er ikke relaterede til uddannelsen i virksomheden. Deltageren efterspørger mere brancherettede kurser (privat virksomhed) 11

17 Uddannelsen er mere merkantil end rettet mod det offentlige. Kvalitet i uddannelsen kunne også være, at den blev mere målrettet, i dette tilfælde mod kommunerne (en offentlig virksomhed) Undervisningens faglige niveau vurderes at være under den nødvendige og forventelige standard. Undervisningens indhold er ikke relevant for praktikstedet (privat virksomhed) Fagene i skoleundervisningen er spredt ud over lang tid, og deltagerne finder det umuligt for praktikstedet, at give eleven opgaver, der passer til det, de arbejder med på skolen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at eleven skal i skole under opholdet på virksomheden, da det er upraktisk for virksomheden. Deltageren mener, at det sker af hensyn til skolerne snarere end af hensyn til elevernes uddannelse. Det ville være bedre, hvis eleverne var færdige efter deres HH og derefter ikke skulle tilbage til skolen. På denne måde kunne de færdiguddannes på arbejdspladsen. Spørgsmålet er: [ ] hvilke færdigheder, eleverne egentlig får med sig fra kurserne på skolen undervejs i praktiktiden? (stor privat virksomhed) Kravene i fagprøven er på for højt et niveau i forhold til niveauet i den undervisning, som eleverne har deltaget i (flere deltagere) Det er meget specialiserede opgaver, der bliver lavet. Flere af deltagerne mener, at det er de brede emner, der bliver genstand for fagprøven (stress, udvikling, arbejdsmiljø), mens de specifikke fag ikke har en skarp profil i undervisningen og derfor ikke bliver valgt som genstand for fagprøven. Problemformuleringen er svær for eleverne og for praktikstederne, der inddrages i arbejdet. Flere af deltagerne følte, at der var for lidt vejledning til såvel elever som praktiksteder på dette område forud for fagprøven. Flere fremhævede, at de og eleverne følte sig ladt i stikken, når de ikke kunne komme i kontakt med vejlederen op til og under fagprøven. 4 En deltager fra en offentlig virksomhed finder det positivt, at virksomheden har mulighed for at præge fagprøven til noget, som også er relevant for virksomheden. En offentlig virksomhed har forsøgt at få en dialog i gang med skolen om nogle af disse problemer men følte sig afvist, og den har derfor flyttet sine elever til andre skoler. En anden offentlig virksomhed, som selv har gjort et stort opsøgende arbejde i forhold til skolen, mener derimod ikke, at der er problemer, der ikke kan diskuteres med skolen. 5 De øvrige deltagere, der er kritiske over for skolernes undervisning, har ikke selv forsøgt at indgå i dialog med skolerne. Ingen af deltagerne kender til uddannelsesbogen og anvender den derfor ikke. 6 Blandt deltagerne i fokusgruppeinterviewet i en af regionerne er det blot en enkelt af deltagerne, som har hørt om Elevplan, og som en enkelt gang har søgt informationer på hjemmesi- 4 En af deltagerne (offentlig virksomhed) har efterfølgende, skrevet en klage til skolen over forløbet. 5 Virksomheden havde kritik af det manglende samspil med skolen og tog derfor initiativ til, at der blev arrangeret et møde til drøftelse af problematikken. Den pågældende praktikvirksomhed tilbyder nu skolen, at klasser kan besøge virksomheden og deltager selv i temadage på skolen. 6 De to supplerende individuelle interview blev ikke spurgt om deres kendskab til uddannelsesbog, efter at havde fået afvisende svar på forespørgsel om kontaktlærer, Elevplan mv. og eftersom de to virksomheder ikke havde nogen kontakt med skolerne ift. at sikre samspil, fandt intervieweren det irrelevant at spørge. 12

18 den. Vedkommende var ikke bekendt med, at Elevplan kan anvendes som et aktivt redskab til at sikre samspil mellem skole og praktiksted. Sammenfatning på samspil mellem skoledel og praktikdel Det er begrænset hvad der finder sted af samspil mellem skoledel og praktikdel. Praktikstederne ved lidt om, hvad der foregår, når eleverne er på skoleophold. De kender ikke meget til undervisningens indhold eller til den praksislæring, der finder sted. Fra eleverne har flere af deltagerne imidlertid indtryk af, dels at nogle fag mangler en tydelig profil, dels at det faglige niveau generelt er lavt. Kun to af deltagerne har konkrete erfaringer med samspil med skolen omkring enkelte elever. Dette samspil er blevet vurderet som positivt. Nogen af deltagerne har forsøgt at sikre et samspil mellem teori og praksis ved at tilrettelægge praktikken ved hjælp af bekendtgørelsen, men opgav bl.a. fordi fagene er spredt over alle skoleperioder. Praktikstederne sammensætter derfor selv deres praktik ud fra hvilke arbejdsfunktioner, de råder over og eventuelt med inspiration fra generelle retningslinier, der måtte være udarbejdet inden for virksomheden (f.eks. en kæde af butikker) eller ved at downloade materiale fra Internettet. Flere af de private virksomheder efterlyser, at skolerne går mere ind i tilrettelæggelse af praktikken for derved at tage medansvar for, at praktikstedet kan efterleve bekendtgørelsen krav og sikre helheden i uddannelsen. Blandt deltagerne er der overvejende enighed om, at kvaliteten i uddannelsen er for dårlig, og at det faglige niveau for lavt. Bl.a. påpeges det, at kurserne er for korte og for spredte til at sikre ordentlige færdigheder. Endvidere efterlyser flere af deltagerne, at de udbudte kurser relaterer sig mere mod den branche og de arbejdsopgaver, som virksomheden repræsenterer, ligesom de offentlige virksomheder efterlyser, at kurserne relaterer sig mod offentlig forvaltning. Fagprøven opleves at være på et højere niveau end den øvrige undervisning. Deltagerne sætter pris på, at fagprøven skal fokusere på noget relevant for praktikstedet men savner vejledning til, hvordan de skal gribe den an, og hvordan de skal hjælpe eleven. Især synes problemformuleringen at give problemer. Ingen af deltagerne kender til eller anvender uddannelsesbogen. En enkelt ud af de 19 deltagere havde hørt om Elevplan og havde søgt informationer på Internettet. Vedkommende vidste ikke, at Elevplan er tænkt som et aktivt redskab til at sikre samspil. Samspil med lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg Samspil med lokale uddannelsesudvalg Det er meget begrænset, hvad deltagerne fra praktikstederne kender til de lokale uddannelsesudvalg. Det generelle billede, der tegner sig, er således, at deltagerne ikke ved, at der eksisterer et lokal uddannelsesudvalg, ikke kender udvalgets ansvarsområder, ikke kender medlemmerne og generelt ikke har noget overordnet billede af, hvorledes ansvarsfordelingen er i uddannelseshierarkiet fra den ansvarlige minister til den enkelte skole. Således har knapt en fjerdedel af deltagerne kendskab til det lokale uddannelsesudvalg. Heraf har to været i kontakt med udvalget i forbindelse med ansøgning om merit. I det ene tilfælde (privat virksomhed) var det imidlertid handelsskolen, som gjorde opmærksom på muligheden for merit. Hverken elev eller virksomhed var inden da opmærksomme på udvalgets eksistens eller muligheden for merit for praktisk erfaring inden for branchen forud for uddannelsen. 13

19 Endvidere sidder en af deltagerne i det lokale uddannelsesudvalg. Deltageren, som er fra en større offentlig virksomhed, oplyser, at han blev udpeget til tillidsposten. Han siger dog, at han ikke føler, at han har fået sin opgave særligt godt beskrevet. Desuden er arbejdet præget af, at der ikke synes at være meget styr på de mere formelle rammer for udvalgets arbejde; f.eks. sendes mødeindkaldelser ofte ud så sent inden mødet, at mange deltagere vil være optaget på anden vis. Dette har i flere omgange været tilfældet for deltageren, som derfor ofte ikke har kunne deltage i møderne. Alle deltagere giver udtryk for, at det vil være relevant at få kendskab til de lokale uddannelsesudvalgs arbejdsområder og kompetencer, ikke mindst fordi de derved kan få indflydelse på uddannelsen. Bl.a. gav flere deltagere udtryk for, at de ville bruge udvalget som kanal for deres generelle utilfredshed med uddannelsen, især hvis der var tale om en reel respons fra udvalgene og ikke blot afvisning af eventuelle klager eller bekymringer. Samspil med det faglige udvalg Deltagerne har endnu mindre kendskab til det faglige udvalg, end de har til det lokale uddannelsesudvalg. Reelt er der tale om, at ingen af deltagerne kender til det faglige udvalg. En enkelt deltager fra en stor offentlig virksomhed fortæller, at man internt på arbejdspladsen har diskuteret kontoruddannelsen, og på den baggrund har man sendt kritik og ideer med deres repræsentant i Områdeudvalget for Kontoruddannelser til den Offentlige Forvaltning (OMKOF). Deltageren kunne imidlertid ikke placere udvalget organisatorisk og vidste dermed ikke, at OMKOF er et udvalg nedsat under det faglige udvalg for kontoruddannelser. Igen giver deltagerne udtryk for, at det ville være relevant at kende til udvalget, dets ansvarsområder og dets medlemmer, og flere mener, at de ville benytte sig af kendskabet til at komme med forslag til ændringer af kontoruddannelsen. Sammenfatning på samspil med lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg Kun få af deltagerne har kendskab til, at der eksisterer et lokalt uddannelsesudvalg, og endnu færre har kendskab til udvalgets ansvarsområder og kompetencer. F.eks. har to af deltagerne været i forbindelse med udvalget i forbindelse med en ansøgning om merit, men har ikke derudover noget kendskab til udvalgets arbejde. En enkelt af deltagerne sidder i et lokalt uddannelsesudvalg, men følger sig ikke grundig informeret om opgaven og giver udtryk for, at organisering af møder mv. er for dårlig. Generelt er deltagerne interesserede i at vide mere om de lokale uddannelsesudvalg, og flere giver udtryk for at ville benytte udvalget til at komme med kritik af og forslag til ændringer af uddannelsen, hvis de fik mulighed for at få kendskab til det lokale uddannelsesudvalg i deres område. Deltagerne kender ikke til de faglige udvalg eller til hvad de står for. Deltagerne ville dog gerne have kendskab dertil, og flere giver udtryk for at ville benytte sig af dem til at komme med forslag til ændringer af uddannelsen. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling omsat i praksis Deltagerne blev indledningsvis bedt om at komme med deres bud på, hvad kvalitet i uddannelsen egentlig vil sige. Deres bud havde to omdrejningspunkter. For det første handler det om, at uddannelserne skal følge med tiden, og for det andet handler det om samspil mellem teori og praksis. Følgende kommentarer er illustrative: 14

20 - Kvalitet i uddannelsen handler i høj grad om kendskab til indholdet i skoleuddannelsen således, at man fra virksomhedens side kan tilrettelægge uddannelsesforløbet med en højere grad af overensstemmelse med den teoretiske dimension. Kendskabet til uddannelsens indhold er grundlaget for at indgå i dialog om kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsen. - At viden, der tilegnes på skolen og i praktikken, kan anvendes i flere situationer. Det vil sige, at der er en alsidighed i uddannelsen, som er anvendelig i en anden sammenhæng. - At uddannelsen følger med tiden og dermed bevarer elevernes salgbarhed. Derfor slutter uddannelsens udvikling aldrig. Imidlertid er deltagerne uenige om, hvordan elevernes salgbarhed skal sikres. Nogle deltagere giver således udtryk for, at uddannelsen skal gøres mere målrettet, f.eks. mod offentlig forvaltning, eller at uddannelsen skal være mere brancherettet eller indeholde flere fagspecifikke kurser. F.eks. nævner en deltager fra en privat virksomhed, at differentierede uddannelsesplaner for de enkelte elever og praktiksteder er kimen til forbedring og kvalitetssikring af uddannelsen. Andre deltagere giver udtryk for, at det er vigtigt, at eleverne lærer faget som helhed, da man ellers risikerer, at elevernes uddannelse bliver for specifikt rettet mod en enkelt virksomhed. I den forbindelse mener nogle deltagere, at specialiseringen kan ske i form af fagprøven, som bør omhandle en problemstilling, der er relevant for praktikstedet. Ingen af deltagerne har været involveret i evalueringer eller forsøgsprojekter med henblik på at bedre uddannelsens kvalitet. Deltagerne havde en række konkrete ideer til hvorledes kvalitetssikring og kvalitetsudvikling kunne ske. Ideer til forbedring af det generelle kontakt - Den generelle information fra skolerne bør forbedres dels med hensyn til, hvad der sker på skolerne, dels med hensyn til grundigere information til praktikstederne om deres opgaver og forpligtelser (f.eks. blev det problematiseret, hvorledes praktikstederne kunne vide, at uddannelsesplaner skal godkendes på skolen) - Skolerne bør sende en liste ud over relevante kontaktpersoner, så praktikstedet ved, hvem de skal kontakte ved forskellige typer af problemer. Denne liste bør sendes ud hver gang en ny elev starter. Deltageren supplerer, at det kan være, at den liste blev sendt ud ved den principielle godkendelse af praktikstedet, men det kan være lang tid siden, og kontaktpersonen i virksomheden kan være skiftet ud Ideer til forbedring af samspillet mellem skoledel og praktikdel - Skolerne skal være bedre til at informere om, hvad der sker i skoleperioderne. - Informationsmaterialet skal sendes ud før den aktuelle skoleperiode, så praktikpladserne har mulighed for at integrere det i praktikken. - Informationsmaterialet skal kun dække en periode af gangen, eller får praktikstedet ikke læst det 15

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...

Læs mere

Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Motorcykel BAA (Motor Cycle Buseness Assistent Administrator)

Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Motorcykel BAA (Motor Cycle Buseness Assistent Administrator) Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Motorcykel BAA (Motor Cycle Buseness Assistent Administrator) Grundlag for uddannelsen... 2 Idéen... 2 Lovgrundlag... 2 Administration... 2 Samarbejdsaftaler

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre. Evaluering af praktikcentre, del 3

Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre. Evaluering af praktikcentre, del 3 Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre Evaluering af praktikcentre, del 3 Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre Evaluering af praktikcentre, del 3 2015 Det

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 857 af 11/07/2011 Bekendtgørelse

Læs mere

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport 1.0 08.05.2013 Sammenhæng mellem skole og praktik Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013.

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Randers Social- og Sundhedsskole. Denne VTU er foretaget i november 2013 blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælperelever

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Retningslinier for uddannelse af portører

Retningslinier for uddannelse af portører Retningslinier for uddannelse af portører Uddannelsens formål For selvstændigt at kunne varetage det praktiske portørarbejde, der forekommer i det moderne sygehusvæsen, har portøruddannelsens teori- og

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse.

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. 1. INDLEDNING En civil ansat elev/lærling er for de håndværksmæssige fags vedkommende overordnet tilknyttet

Læs mere

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i administration. LMH september 2011 Side 1

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i administration. LMH september 2011 Side 1 Fagprøven Kontoruddannelse med speciale i administration LMH september 2011 Side 1 Indhold 1. Fagprøvens formål... 3 2. Organisering af fagprøven.... 3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens rolle...

Læs mere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Elevpolitik Indledning Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Uddannelsens indhold og mål Overordnede mål for uddannelsen Introduktion Evalueringssamtaler Skoleophold/Studietur

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Guide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune

Guide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune Guide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne guide?... 3 Samarbejde... 3 Partshøring ved udeblivelse... 4 Elevsamtale... 4 Anbefalinger

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2013 Pæd

Udviklingsredegørelse 2013 Pæd Udviklingsredegørelse 2013 Pæd 1. PASS er optaget af, hvordan PASS kan understøtte samarbejdet mellem skolen og praktikken for at øge udbyttet for elever og virksomheder. PASS vil derfor gerne høre, hvordan

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

praktiske råd og oplysninger

praktiske råd og oplysninger PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG Ta en elev praktiske råd og oplysninger November 2006 Før eleven ansættes 1 Før institutionen ansætter en elev bør man overveje, hvad der skal til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

SUS Tandteknikerfagets Faglige Udvalg

SUS Tandteknikerfagets Faglige Udvalg Praktikvejledning Laboratorietandtekniker 1 Praktikvejledning for Laboratorietandteknikeruddannelsen Uddannelses varighed er 4 år og 6 måneder Forord Denne vejledning har til hensigt at give den uddannelsesansvarlige

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Bedre oplæring i virksomheden. Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel

Bedre oplæring i virksomheden. Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel Bedre oplæring i virksomheden Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel Forord Dette hæfte retter sig mod praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Formålet er at inspirere, men også at

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige

Læs mere

Tekstil. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Tekstil. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Tekstil Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Regler om ansættelse

Regler om ansættelse Regler om ansættelse 2010 Holdning Det er holdningen i Ringsted Kommune, at der skal arbejdes professionelt med rekruttering Rekrutteringsprocessen afspejler, at der i Ringsted Kommune arbejdes efter værdierne

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2014 - opsamling Introduktion Som et led i Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kapitalkædedrift Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse Svendborg Erhvervsskole Hovedforløb EUD/EUX Business 1 Indhold VELKOMMEN TIL DET MERKANTILE HOVEDFORLØB KONTOR MED SPECIALER PÅ Svendborg Erhvervsskole 4 1. GENERELT

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Til erhvervsuddannelsernes interessenter. Eliteidrætsudøvere i erhvervsuddannelserne. 29. september 2011 Sags nr.: J.261

Til erhvervsuddannelsernes interessenter. Eliteidrætsudøvere i erhvervsuddannelserne. 29. september 2011 Sags nr.: J.261 Til erhvervsuddannelsernes interessenter Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del.

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: John.Torben.Larsen@stukuvm.dk Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere