Børns skrivelyst et anliggende for dagtilbud

Transkript

1 Temabrev nr. 14, august 2012, fra Pædagogik og Integration, 0-6 år Børns skrivelyst et anliggende for dagtilbud Det skriftsproglige er en integreret del af vores samfundskultur og er derfor et vilkår, der både i nuet og på længere sigt kommer alle børn ved. Børn vokser op med skrift som en del af livet i hjemmet, dagtilbuddet og i det offentlige rum. Det giver i sig selv god grund til, at skrift tænkes ind som en del af dagtilbuddets kultur. Desuden peger både forskning og praksis fra bl.a. Sverige på, at børn, som stifter bekendtskab med skriftsproget tidligt, klarer sig langt bedre som læsere og har stærkt reduceret behov for specialundervisning i forhold til børn, som ikke er introduceret til skrift, før de begynder i skole. I flere dagtilbud ses en voksende interesse for at medtænke skriftsproget i pædagogikken. Der arbejdes med bogstavkendskab, ord- og navnekort, skriblerier og legeskrivning også i vuggestue og dagpleje. Dette temabrev sætter fokus på at få øje på og stimulere børns lyst til at læse og skrive. Temabrevet tager afsæt i centrale begreber fra forskning i tidlig læsning, emergent literacy og indkulturering. Det giver desuden konkrete ideer til, hvordan man kan gå på opdagelse i skriftsprogets form og funktion med børn i dagtilbud og derigennem understøtte børnenes skrivelyst. Bl.a. formidles helt en række nye erfaringer fra det aarhusianske pilotprojekt, Biliteracy i Børnehaven. Temabrevet er rettet mod hele 0-6 års området. Sammen med temabrevet udkommer på Pædagogik og Integrations hjemmeside også et idékatalog med praksisideer for både 0-3 og 3-6 årsområdet. Skrivelysten trives i selskab med slanger! Da børnene i D.I.I Tumlehøjen fik selskab af to bogstavslanger på væggen ved tegnebordet kom dansk og arabisk skrift pludselig også til syne i børnenes tegneproduktioner. Foto: VIA University College. 1

2 Emergent literacy Begrebet beskriver, at børn kan udvikle tidlig skriftsproglig indsigt, ved at beskæftige sig med skriftsprog sammen med voksne eller andre mere kompetente i miljøet. Det er barnets lyst, motivation og søgen, der er drivkraft. Det er mulighederne i miljøet og den voksnes imødekommenhed over for barnet, der er afgørende for læring. Emergent literacy børns leg med læsning og skrivning Børns læse- og skriveudvikling starter længe før den formelle undervisning i skolen. Børn møder hver dag forskellige former for skriftsproglige elementer i form af tekster, enkeltord, bogstaver, lodet nye legetøj. Som graffiti på murene, trafikskilte, buslinjenumre, opslag i børnehavens garderobe, husnummer på goer, symboler og tal. F.eks. på hagesmækken, mælkekartonen, trøjen og dagplejerens postkasse, butiksfacader, sms er, huskesedler, i reklamer på tv, i godnathistorien og meget, meget mere. Læseforskningen taler om emergent literacy 1 som en samlet betegnelse for den adfærd, man kan se hos mindre børn, når de leger med bøger og skrivematerialer og imiterer læsning og skrivde møder i sammenhænge, der er betydningsfulde for dem. I særlig grad, når de kan mærke, at også de voksne synes, det er ning, selv om de endnu ikke magter det på konventionel vis. Langt de fleste børn vil umiddelbart vise interesse for det skriftsprog, værd at beskæftige sig med. De inddrager gerne papir og blyanter i deres rollelege, hvis de har materialerne til rådighed. Denne skrivning er lavet for sjov, og kaldes for skriblerier og legeskriv- ning 2. Indkulturering Begrebet beskriver en pædagogisk kultur og tilgang, der giver barnet mulighed for at bruge og lære skriftsprog i uformel praksis med voksne og ældre børn, på lige fod med det talte sprog. Indkulturering: En didaktisk tilgang til sprogarbejdet I forlængelse af emergent literacy taler læseforskeren Kjeld Kjertman 3 om indkulturering 4. Dette begreb refererer til barnets brug og læring af skriftsprog i uformel praksis med voksne og ældre børn. Begrebet indrammer en didaktisk forståelse, hvor det væsentligste er, at der er fokus på et samspil på barnets præmisser, herunder interesser og individuelle læringsveje. Indkulturering sæt- tes af Kjertman op som modsætning til indlæring. Det vigtige er at lade skriftsproget blive en naturlig del af dagtilbuddet i de daglige aktiviteter og i børnenes leg og at give børnene mulighed for at få et kendskab til bogstaver, ord og tal på en le- 1 Clay, Marie. new zealandsk forsker der introducerede begrebet i Hagtvet, Bente; Sprogstimulering tale og skrift i førskolealderen. 3 Kjertman, Kjeld. En af de danske forskere der har beskæftiget sig mest med tidlig læse- og skrivetilegnelse, samt begrebet indkulturering. 4 Kjertman, Kjeld; I Karsten Schnack (red.) (2004): Didaktik på kryds og tværs. 2

3 gende og fantasifuld måde, i eget tempo og i samspil med understøttende voksne 5. Kjertman opsummerer, hvad han mener, der skal til i pædagogikken i det, han kalder: Indkultureringens ti bud 6 : Barnet oplever hver dag skriftsproget blive brugt af de voksne og erfarer, hvad det kan bruges til. Barnet oplever, at de voksne selv kan lide at læse og skrive. De voksne inddrager børnene i læse- og skriveaktiviteter. Skriftsproget bliver brugt om emner og forhold, der interesserer barnet. Brugen af skriftsproget over for barnet er tilpasset barnets alder og omverdensforståelse i form og indhold, både når det skrives og læses. Barnet har let adgang til papir og skriveredskaber og et varieret udbud af læsestof. De voksne støtter aktivt, men uden at overhøre og stille kontrolspørgsmål. Barnet stimuleres af det omgivende miljø til at lære at læse ved at imitere, danne egne regler (især om ords bøjningsformer) og kreativ brug af ord. Læsning for og sammen med barnet sker (næsten) dagligt. Barnet er aktivt med i oplæsningen ved at kommentere og kigge med i bogen og ved sammen med den voksne at finde ord i teksten. Flere forskere 7 argumenterer for en sprogpædagogik i dagtilbuddene, hvor tale-læse-skrive indgår side om side og gensidigt understøtter hinanden. Der bliver spillet på flere strenge samtidig, så at sige. Pædagogikken imødekommer her både barnets auditive, visuelle og taktile tilgang til verden i forhold til den sproglige udvikling. Skriftsproget giver sansemæssigt mere stabile synsbilleder af sproglige helheder og understøtter perception af det mere flygtige talesprog. Denne ofte oversete sammenhæng er påvist i forskning og erfaret i pædagogisk praksis 8. Eks. Pædagogerne har taget børnene med ud på toilettet og vist dem et nyt skilt, har peget på teksten i læseretningen og læst hvad der står: Husk at vaske hænder Herefter har de forklaret, hvor vigtigt det er, at de alle sammen vasker hænder for at undgå spredning af forkølelse og andre sygdomme. Bagefter prøver alle børnene at vaske hænderne. Næste gang Peter på skal på toilettet, får han øje på skiltet og husker så, hvad de voksne fortalte. 5 Se f.eks. Bylander, Helle Iben (2010) Fra tale til skriftsprog, i Håndbog for Sprogvejledere. Teori og praksis. 6 Kjertman, Kjeld, i Stig Broström (red.) (2004): Pædagogiske læreplaner - at arbejde med didaktik i børnehaven Systime. Talesprog og skriftsprog i samspil i børnehaven. 7 Kjertman, Kjeld; Få øje på sproget med skrift for de små. (Her er ovenstående eks. hentet fra.) Hagtvet, Bente Eriksen; Sprogstimulering s.11, s. 22. Söderbergh, Ragnhild (2011): Læse, skrive, tale - Barnet erobrer sproget 8 Söderbergh, Ragnhild (2011): Læse, skrive, tale - Barnet erobrer sproget 3

4 Han læser endnu ikke teksten som de voksne eller store børn gør det, men han har fået dens betydning og de talte ord knyttet sammen med tekstbilledet i sin bevidsthed. For det lille barn i vuggestue og dagpleje vil det handle om at opdage, at et skilt og evt. teksten herpå betyder noget. I Öjaby förskola, hvor de i igennem en længere årrække har arbejdet med skriftsproget som en integreret del af deres sprogpædagogik, gennemfører de hvert forår en evaluering af læsefærdighederne hos de børn, som er fyldt seks år og skal begynde i børnehaveklassen til august. En opgørelse over en seksårsperiode har vist, at 60 procent af børnene kunne skrive, så andre kunne læse ordene, og de kunne læse og forstå ukendte, skrevne ord. I den modtagende skole i Öjaby viste en undersøgelse, at gennem seks år havde ingen elever i klasse, som kom fra Öjaby förskola, haft behov for specialundervisning. 9 Hvad er de gode eksempler på indkulturering af skriftsproget i jeres pædagogik? Hvad vil du gerne udvikle? Tag afsæt i børns egne erfaringer med skriftsprog Børn har forskellige erfaringer med i bagagen. De enkelte børn vil derfor have mødt og fattet interesse for forskellige typer læse- og skriveaktiviteter, som dagtilbud og forældre kan tage afsæt i. I nogle hjem læses og skrives der meget, i andre mindre. Måske er der ældre søskende, der laver spændende lektier, som giver barnet lyst til at skrive. Mange drenge og piger i 3-6 års alderen vælger kønsspecifikke aktiviteter og har derigennem erfaring med forskellige slags tekst 10. Børn med dansk som andetsprog har mere end ét sprog som en del af deres hverdag og de har derfor erfaringer hjemmefra med flere typer af skriftsprog. F.eks. arabisk, pashto eller kinesisk, som gør brug af andre tegnsæt og anden læseretning, end det som kendetegner dansk skriftsprog. Også børnenes bopælsmiljø har en betydning for hvilke tekster barnet konfronteres med, når det er ude at lege, eller når det bevæger sig til og fra børnehave. Børns interesser leder naturligt til bestemte erfaringer. Carina Fast fortæller f.eks. i en undersøgelse om Kristoffer på 4 år, som er meget optaget af biler og med stor interesse hver dag spørger forældrene til teksten på parkeringsområdets skilte. 11 Og det er lige dér, man kan åbne døren op til skriftens univers og skrivelysten: Man tager udgangspunkt i det barnet har med i rygsækken: at de er fortrolige med et tegneserie-univers og at 9 Söderbergh, Ragnhild (2011): Læse, skrive, tale - Barnet erobrer sproget. Akademisk Forlag. Børnesprogsforsker og professor Ragnhild Söderbergh giver indblik i den gren af international sprogforskning, hun selv har været førende inden for med sine studier af små børns tidlige læse- og skriveudvikling. 10 Fast, Carina (2009) Literacy i familie, børnehave og skole. 11 Fast, Carina (2009) Literacy i familie, børnehave og skole, s

5 de kan læse, forstå og bytte Pokemonkort 12 Anders Skriver Jensen fra DPU, forsker i børns tidlige erfaringer med skriftsprog. Eks: Anton på 2 år har været på McDonalds i weekenden med morfar. De havde nemlig fået øje på Den gyldne måge fra motorvejen. Anton har papirdækkeservietten fra bakken med i Vuggestuen. Han er meget optaget af logoet på servietten. Pædagogen lytter til Anton, og sammen følger de det store M med fingrene. Så findes papir og farveblyanter frem, og Anton bruger lang tid på at tegne og skrive af efter servietten. Bagefter vil han gerne have det hængt op over sit rum i garderoben.. Hvornår bed du sidst mærke i et eller flere børns spontane interesse for skriftsprog? Hvad drejede det sig om? Hvad gjorde du? Spot på både form og funktion Forskningen peger bl.a. på, at bogstavkendskab er en vigtig forudsætning for læsetilegnelse. Netop alfabetet og bogstaverne danner ofte udgangspunkt, når børn i dagtilbud introduceres til skriftsprog. F.eks. kommer det naturligt i fokus, når barnet forsøger at skrive eget navn. Der findes et væld af materialer, som giver mulighed for at henlede barnets interesse på bogstaver og deres tilhørende lyde, f.eks. i alfabetplakater eller bøger med alfabetrim. Klassikere som Halfdan Rasmussens ABC eller andre, nyere FAKTA Forskningen peger på tre forhold, som er meget vigtige for barnets vej til skrift og læsning: Ordforrådets størrelse, opmærksomhed på sproglyd og bogstavkendskab (se f.eks. Bleses og Andersen 2012, Bylander 2010). udgaver har sange og rim knyttet til hvert bogstav, hvilket understøtter barnets spirende opmærksomhed på, at der er en kobling mellem skrift/bogstav og lyd. (Se evt. også tidligere temabrev fra Pædagogik og Integration om rim, remser og sange som understøttende for sprogtilegnelsen.) Når man gør alfabetet tilgængeligt i børnehøjde, f.eks. på vægge, på gulvet eller på legetøj, bogstavmagneter og klodser - og samtidig inddrager det meningsfuldt i den pædagogiske hverdag giver det mulighed for, at bogstavernes former bliver kendt for børnene. Børnene kan også forsøge sig med at kombinere dem. Ofte vil man opleve, at børnene selv søger gentagelsen, når skriftsproget bliver gjort til en del af den pædagogiske praksis. Udforsk også teknologien omkring skrivning: Hvad kan man skrive med? Lav bogstaver eller ord i reb, lim og sand, sne, modellervoks, trylledej, maling, perleplader, Ipad, med søm og træ, i grøntsager. 13 Børnebogen er et oplagt omdrejningspunkt for at pirre børns interesse for skriftens univers. F.eks. åbnes op for erkendelse af, at bogen vender på en bestemt måde, når man læser, at der er en bestemt læseretning, og at bogstaver sidder sammen i små klumper, som kaldes ord. Gå f.eks. på jagt efter lange og korte ord hvem kan finde det længste? Skriftsproglige begreber som overskrift, sider, for- og bagside, forfatter m.fl. er også fine at inddrage i dialogen om bøgerne. Fokusord kan let gøres tilgængelige på skrift, f.eks. på ordkort. 12 Jensen, Anders Skriver (2011) Pigen i papkassen er tv-speaker, s Se f.eks. Katja Hjorth (2009) Den magiske skrift s

6 Desuden er det oplagt at dyrke skrivelysten ved at inspirere børnene til selv at indtage rollen som aktive producenter af skrift f.eks. at lege forfatter og lave fælles billedbøger med legeskrevet tekst og egne illustrationer. Eller inddrag børnene i at skrive tekster f.eks. på whiteboadet i garderoben. Spørg ind til børnenes tegninger og legeskrivning: Hvad har du tegnet/skrevet dér? Læg op til at skrive ord eller tekst på børnenes tegninger. Sæt ord på processerne og giv derigennem barnet mulighed for at opdage forskellen på begreberne at tegne og at skrive. At beskæftige sig med skriftens funktion, dvs. hvorfor man skriver, og i hvilke sammenhænge man bruger skrift, er rigtig interessant. Her kan børn hente brændstof til leg og grundlægge en forståelse af, at skrift er nyttigt. Det har også spændende perspektiver i forhold til arbejde med børns omverdensforståelse. Hvad er f.eks. en avis, og hvordan adskiller den sig fra en billedbog? Hvorfor står der på en skuffe eller et skab, hvad der er i? Hvorfor skriver vi navn i tøjet? Hvorfor er der numre på busserne? Hvorfor har man vejskilte? Hvorfor står der f.eks. ÅBEN og LUKKET på butiksdøren? Gå på jagt efter eksempler i nærmiljøet, og lad børnene efterfølgende imitere selv som aktive producenter i nye, meningsfulde sammenhænge. Lav f.eks. egne vejskilte i institutionen ude og inde, eller måske nye navneskilte til garderoben. Hvad har du mest fokus på, når du er samme med børnene om skriftsprog - form eller funktion? Giv eksempler. Biliteracy i børnehaven - at arbejde med (flere) skriftsprog Den integrerede institution Tumlehøjen (tidl. Idrætsbørnehaven 3 eren, Bispehaven) har netop erfaret at det gør en stor forskel at sætte fokus på skriftsproget. I perioden har afdelingen gennemført pilotprojektet Biliteracy i børnehaven i samarbejde mellem VIA, Videncenter for Sprog, Læsning og Læring og Aarhus Kommune, Pædagogik og Integration. I projektperioden har en gruppe børn med dansk som andetsprog arbejdet med skriftsprog på dansk og på børnenes modersmål. Projektet er helt enestående, da det som det første i landet sætter fokus på biliteracy, dvs. arbejde med skrift på flere sprog i dagtilbud. Børnene har arbejdet med aktiviteter, som sigter mod at afdække børnenes viden om og erfaringer med skriftsprog og give børnene mulighed for at tilegne sig ny viden på området. Blandt andet indgår at børnene samler på skrift i Bazar Vest og efterfølgende leger butiksleg med egne skilte mm. Skrift gøres mere fysisk tilgængeligt i afdelingen, og der indrettes et biliteracy-hjørne med eksempler på skrift på børnenes forskellige modersmål, bl.a. alfabetplakater, bogforsider mm. Gruppen har desuden arbejdet med dialogisk oplæsning med udgangspunkt i flersprogede bøger. Børnene har gjort store opdagelser om sprog og får glæde og selvtillid ved tilegnelsen af nye færdigheder. Der skrives nu lystigt og af egen drift og: De ved, at skriften bruges til noget. De har en bevidsthed om, at der er noget tekst, man læser fra. Den bevidsthed har de alle syv fået og at der til hvert sprog hører et alfabet fortæller sprogvejleder Maria Haaning. Pædagogerne fortæller, at deres syn på tosprogede børn og familier udvides og nuanceres gennem større viden om børnenes sproglige baggrund og de sproglige resurser, børnene har med 6

7 hjemmefra. Forældrene udtrykker glæde over at blive inddraget i børnehavens sprogpædagogiske arbejde. Pilotprojektet beskrives nærmere i kataloget Biliteracy i børnehaven. At arbejde med skrift på flere sprog i dagtilbud, udgivet af VIA i samarbejde med Pædagogik og Integration. Her kan man dykke ned i en række illustrative eksempler på børnenes udvikling gennem de forskellige aktiviteter og finde inspiration til egen praksis. Kataloget udkommer medio august og vil blive delt ud af sprogkonsulenterne på fællesvejledninger i efteråret Hvilke forskellige modersmål og skriftsprog er repræsenteret i din afdeling? Hvordan afspejler det sig i de fysiske rum? Børns læse- og skrivelyst - et fælles anliggende Set ud fra et literacy-perspektiv socialiseres børn ind i skriftsproget af forældre, søskende og andre nærtstående. På den måde, kan børns læse- og skrivelyst ses som et fælles anliggende mellem dagtilbud, forældre og skole. Vis og fortæl derfor forældrene, at det er et område, som også er vigtigt for børn, før de kommer i skole. Nogle forældre vil være overraskede over, at skriftsprog med fordel kan sættes på dagsorden helt ned i vuggestuen. Giv forslag til, hvad forældrene kan gøre hjemme sammen med barnet. Inspirer ved at udstille børnenes legeskrivning og produkter, I har udarbejdet. Brug pjecerne fra Pædagogik og Integration Sproglig udvikling et fælles ansvar. Det er samtidig oplagt at dyrke - eller opdyrke faglige samarbejder, der går på tværs af dagtilbud og skole, f.eks. mellem børnehaveklasseleder, læsevejledere og sprogvejledere i dagtilbud med henblik på større kendskab til hinandens arbejdsmetoder og forventninger til børnenes kompetencer på det sproglige område. Læg gerne vægt på, at overgangsarbejde også omfatter fokus på barnets skriftsproglige kompetencer. Opsamling Børns skrivelyst er et vigtigt anliggende for dagtilbud, og der er mange spændende veje, som kan lede barnet ind i skriftens fantastiske univers med afsæt i barnets naturlige lyst til at eksperimentere, barnets interesser og erfaringer, og gennem fokus på både skriftens form og funktion. Når den talesproglige og den skriftsproglige tilegnelse tænkes sammen i pædagogikken, bærer det også et livsperspektiv: Hvis et barn ikke tilbydes at opleve skriftsproget i sin hverdag, forpasses en mulighed for at barnet integrerer det skriftsproglige på samme selvfølgelige måde som talesproget. Giv derfor alle børn et godt tilbud om skrift til hverdag - gå på opdagelse ad skrivelystens vej. Inspiration til arbejde med skrivelyst i dagtilbud se også Inspirationskatalog: Biliteracy i børnehaven. At arbejde med skrift på flere sprog i dagtilbud. Temakasser med fokus på arbejde med skriftsprog i dagtilbud kan lånes på SKOLF som de øvrige temakasser i starten af september. Sprog og Leg bogen (se litteraturliste) har afsnit med forslag til arbejde med bogstaver og skrivning (s ). Flere materialer kan danne udgangspunkt for dialog med forældre vedr. barnets skriftsproglige udvikling: F.eks. pjecen Sproglig udvikling - et fælles ansvar fra Aarhus Kommune, Status Udviklingssamtalematerialet og f.eks. TRAS. 7

8 Pædagogik og Integration 2012: Idekatalog. Skrivelyst. Brug skriftsproget hvor det giver mening for børnene. Ideer til at inddrage skrift. Tager afsæt i de 6 læreplanstemaer fra 0-3 og 3-6. Kort nyt fra Pædagogik og Integration Seneste temaarrangement I forlængelse af seneste temabrev, som satte fokus på dagligdagens mellemrum som sproglige læringsrum, havde tilhørerne fornøjelse af at høre Trine Mors Larsen holde oplæg. Gennem mange genkendelige eksempler gav hun sit bud på, hvad dagtilbud kan gøre for at bruge endnu flere af de mange mulige sproglige læringsrum. Flere pædagogiske afdelinger har efterfølgende tilkendegivet, at de blev særligt optaget af billedet af børn som små butikker, der kan have åbent eller lukket, og ideen om, at det gælder om at handle når det er åbent i butikken! Kommende temaarrangement: 28. september 2012 I forlængelse af dette temabrev afholdes temaarrangementet Skrivelyst et anliggende for dagtilbud 0-6 år. Programmet er sammensat af indeholder to oplæg. PhD-studerende, Anders Skriver Jensen, som handler om literacy og skrivelyst i dagtilbud. Desuden bliver de spændende erfaringer fra pilotprojektet Biliteracy i Børnehaven om at arbejde med skrift på flere sprog (se ovenfor) formidlet af projektleder Kitte Søndergaard. Temaarrangementet vil have tyngden på eksempler og erfaringer fra 3-6 års feltet, men der vil blive perspektiveret til 0-3 års området. Temaarrangementet foregår i Århussalen, fredag d. 28. september kl Deltagelse er gratis. Tilmelding er dog nødvendig og sker via kursusbasen. Sprogpakkekurser (0-3 års området) efterår 2012 Kort efter sommerferien vil der være sprogpakkekurser for 0-3 års området (forskellige kurser for hhv., personale og vuggestuer og dagplejere). Kursusopslag vil fremgå i Ugepakken. Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Aarhus Kommune anvender fortsat samme sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Det nye materialeligger allerede nu tilgængeligt på ministeriets hjemmeside sammen med det oprindelige. Dagtilbuddene vil blive orienteret i forbindelse med ændret praksis i forhold til materialerne. Ved indsendelse af scoringsark anfør venligst dagtilbud og afdelingsnavn og om der er tale om en frivillig eller obligatorisk sprogvurdering (jf. dagtilbudsloven). Temadag for sprogvejledere 15. november 2012 Onsdag d. 15. november kl. 8:30-15:30 afholdes den årlige temadag for sprogvejledere. Der er i år fokus på sprogpædagogik på 0-3 års området. Arrangementet foregår på Hotel Scandic, Østergade. Tilmelding sker via kursusbasen. 8

9 Litteratur og links Aarhus Kommune og VIA University College (2012) Biliteracy i børnehaven. At arbejde med skrift på flere sprog i dagtilbud. Aarhus kommune (2008) Handlingsplan for sprog og læsning. Aarhus kommune (2008) Sproglig udvikling et fælles ansvar. Information til forældre med børn mellem 3 og 6 år. Aarhus Kommune, Børn og Unge. Andersen, Ulla Rose (2012) Kan en hund grine? CDR Forlag. (Flersproget bog til samtale om billeder eller skrift på dansk engelsk, tyrkisk og arabisk.) Bleses, Dorthe og Mette Andersen (2012): Tilegnelsen af tale- og skriftsproget hænger sammen og skal understøttes allerede i dagtilbudsalderen I: S. Madsbjerg og K. Friis (red.) Skrivelyst i et specialpædagogisk Perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag. Broström, Stig (red.) (2004): Pædagogiske læreplaner - at arbejde med didaktik i børnehaven Systime. Bylander, Helle Iben (2010) Fra tale til skriftsprog, i Månsson, Basse og Bylander (red.) Håndbog for Sprogvejledere. Teori og praksis. Dansk psykologisk forlag, s Bylander, Helle Iben og Inge Benn Thomsen (2008) Sprog og Leg. Special-pædagogisk Forlag. Fast, Carina (2009) Literacy i familie, børnehave og skole. Klim. Hagtvet, Bente Eriksen (2004) Sprogstimulering. Tale og Skrift i førskolealderen. Alinea. Hjorth, Katja (2009) Den magiske skrift. Om tidlig skriftsprogstimulering. Special-pædagogisk forlag. Jensen, Anders Skriver (2011): Pigen i papkassen er tv-speaker i Børn & Unge Forskning, juni Findes på bupl.dk: 8HMCSR/$file/Pigen%20i%20papkassen11.pdf Jensen, Anders Skriver: (2010) Sproghistorier: En bro mellem skriftsprogstilegnelse i børnehave og indskoling? i Viden om Læsning, 8, sept Tidlig skriftsprogstilegnelse, s Kjertman, Kjeld (2004) Talesprog og skriftsprog i samspil i børnehaven i Stig Broström (red.): Pædagogiske læreplaner - at arbejde med didaktik i børnehaven. Systime. Kjertman, Kjeld. Få øje på sproget med skrift for de små. På Karsten Schnack (red.) (2004): Didaktik på kryds og tværs. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Söderbergh, Ragnhild (2011): Læse, skrive, tale - Barnet erobrer sproget. Akademisk Forlag. 9

10 Tidsskriftet Viden om Læsning, nr. 8, september Tidlig skriftsprogstilegnelse. Nationalt Videncenter for læsning. Se Links Nationalt videncenter for læsnings hjemmeside. Multidansk. Find korte, letlæste artikler om tidlig læsning f.eks. til forældre. Materialer, bl.a. abc-tæpper mm. Bogstavplakater, bøger og andre materialer på mange forskellige (skrift)sprog Find alfabetsange på mange forskellige sprog Mange fakta om skriftsprog og skriftsystemer Blog med viden, tips og ideer til arbejde med tidlig skriftsprog i forlængelse af leg. Sproghistorier som dokumemtationsmetode Kjeld Kjertmans hjemmeside med artikler og links om tidlig læsning. En oversigt med beskrivelse af en række forskellige apps for børn, som bl.a. kan tænkes ind i leg med bogstaver, tal og læsning. Ojaby Förskola 10