Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder"

Transkript

1 Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder Faktaark som del af evalueringen af 22 voksenvejledningsnetværk Juni 2009 Side 1

2 Faktaark: Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder Voksenvejledning i 22 voksenvejledningsnetværk i perioden juli 2008 til marts Indledning Voksenvejledningsnetværkene blev etableret i 2007 med start primo Projektperioden er 2008 og 2009, og der indrapporteres fra de 22 voksenvejledningsnetværk med kvartalsvise indberetninger til Undervisningsministeriet. Dette Faktaark for hele 2008 (samt delvist for de to første kvartaler af 2009) bygger dels på de 22 voksenvejledningsnetværks egne rapporter om aktiviteter og resultater til Undervisningsministeriet (ikke offentliggjorte), og dels på de enkelte voksenvejledningsnetværks indberetninger af aktivitetets- og resultatindikatorer, der findes offentliggjort på ministeriets hjemmeside. Desuden har officielle dokumenter om voksenvejledningsindsatsen, vejledningsnetværkenes opgaver, voksenvejledningsnetværkenes ansøgninger mv., der alle findes på Undervisningsministeriets hjemmeside om voksenvejledning, fungeret som baggrundsmateriale. Se her. Voksenvejledningsnetværkenes egne rapporter indsendes til Undervisningsministeriet ved afslutningen af hver af de tre projektperioder og beskriver og kommenterer projektets status, projektets fremgang og de opnåede resultater samt eventuelle barrierer for projektets succes. Indberetningerne er meget forskellige, og der er ikke fra Undervisningsministeriet angivet retningslinjer for rapporteringernes form og indhold. Rapporternes forskellighed og frie form giver ret forskellige oplysninger om aktiviteter, resultater, projektets fremgang, barrierer og status. Denne problemstilling behandles mere udførligt i slutningen af dette Faktaark. Om NCK Nationalt Center for Kompetenceudvikling indsamler, dokumenterer og formidler viden om metoder og redskaber, der anvendes til at planlægge og gennemføre VEU og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. I opgaven med at indsamle, dokumentere og formidle viden om kompetenceudvikling indgår medarbejdere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, VUE - Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, AKF, CARMA, Aalborg Universitet, og NVR - Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger. Besøg Side 2

3 Resultat- og aktivitetsindikatorer For at kunne monitorere og vurdere effekterne af vejlednings- og rådgivningsinitiativerne registreres udvalgte aktivitets- og resultatindikatorer i de enkelte netværk. Opgørelsen for 2008, samt mål for 2008 og målopfyldelse (i %) er offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside under Voksenvejledning se her. Her findes såvel den samlede landsoversigt som opgørelser over de enkelte netværks aktivitets- og resultatindikatorer for De 22 voksenvejledningsnetværk indberetter selv disse tal til ministeriet, der samler og udgiver dem på ovennævnte hjemmeside. Aktivitets- og resultatindikatorerne er udvalgt og beskrevet af Rambøll Management for Undervisningsministeriet og fremgår af Notat nr. 2: målepunkter, registrering og indberetningskrav af se her. Aktivitetsindikatorer registrerer typisk antal kontaktede virksomheder, afholdte møder med bestemt indhold o. lign. mens resultatindikatorer typisk registrerer resultater af disse aktiviteter: indgåede aftaler om uddannelsesplanlægning, antal (udpegede) uddannelsesambassadører, antal tests og screeninger (FVU), antal vejledninger af enkeltindivider o. lign. Aktivitets- og resultatindikatorerne som udarbejdet af Rambøll Management deler sig i 2 hovedgrupper: Rådgivning af virksomheder (1 a, b og c samt 2 a, b og c) Rådgivning af individer (3 a og b, samt 4 a, b og c) Punkterne 1 og 3 er aktivitetsindikatorer. Punkterne 2 og 4 er resultatindikatorer. Dette Faktaark er udarbejdet på baggrund af netværkenes indberetninger af disse aktivitets- og resultatindikatorer og netværkenes egen rapporter, samt de øvrige ovennævnte dokumenter. Kommentarerne vedrører ikke alle indikatorer eller alle forhold fra vejledningsnetværkenes rapporter og kvartalsvise indberetninger. En del behandles sideløbende i den kvalitative evaluering og samlet set vil de resterende forhold blive inddraget i slutevalueringen. Hvad får vi at vide om etablering, organisering, styring og drift i netværkene? Netværket var godt etableret efter den første projektperiode og kunne fra starten af projektperioden [2. Projektperiode] være mere operationelle. De fleste af de 22 vejledningsnetværk beretter om, at 2. projektperiode har budt på effektiviseringer, tilretninger, ændrede prioriteringer, for at kunne nå målene eller for at kunne tilpasse sig nye vilkår, og om nye tilgange til løsninger af de stillede opgaver. Man er med andre ord ved at bevæge sig fra etablering til konsolidering og drift af netværkene. Netværkene er ved at flytte sig fra 1. projektperiodes hektiske interne organisering i netværket, samtidig med udviklingen af et eksternt samarbejdskoncept. Der er stadig problemer med at få styr på organisation og organisering i vejledningsnetværkene, der jo består af flere institutioner. Der er stadig uløste problemer i relation til sekretariatsfunktioner, møder og bookninger, hjemmesider, fælles telefonnumre, nyhedsbreve, CRM-systemer (hvis de da ikke er opgivet) osv. Men generelt fremstår vejledningsnetværkenes rapporter for 2. projektperiode helt anderledes fortrøstningsfulde og i visse tilfælde ligefrem optimistiske, end rapporterne efter 1. projektperiode. Fx om at vi har brugt rigtig mange ressourcer på at få projektet (Netværket) på skinner. Der er stadig problemer, men nu fungerer det. Og indsatsen på vigtige områder kan nu bringes op i gear. Det længe ønskede tætte samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, de faglige organisationer, A-kasserne og jobcentrene har gennem perioden udviklet sig positivt, da alle har set behovet herfor Side 3

4 At indkøringsperioden har været besværlig og kompliceret, kommer fx frem i følgende overvejelser, der antyder, at de institutioner, der så at sige har prøvet det før, har et forspring. I en af netværksrapporterne funderes over, om det mon har været en fordel for de Netværk, der tidligere har deltaget i Kompetencecentre, og dermed et forceret forløb for de, som starter helt fra bunden? Altså, at det har været ekstra svært for dem, der ikke har været i gang tidligere. Finanskrisen flere opgaver, flere aktiviteter. Udfordringer og prioriteringer I 2. projektperiode indtraf finanskrisen. I stort set alle netværksrapporter omtales følgerne af krisen både for netværkene og selvfølgelig også for virksomhederne og de medarbejdere, der er ramt af krisen. Netværksrapporternes kommentarer deler sig i to retninger, der ofte spiller en rolle for et og samme netværk. For det første er det generelt blevet sværere at skabe møder med virksomhederne på grund af afmatningen. at skabe nye møder med nye virksomheder, heriblandt med de helt små på ned til 2-5 medarbejdere, er blevet sværere. På den anden side, så siges det også, at de mange besøg kom i rette tid inden krisen satte ind for alvor. Altså vurderes det, at netværkenes aktiviteter nu sætter sig spor på den måde, at der hvor der er opnået kontakt og netværkenes tilbud er blevet synlige for virksomhederne, der giver det nu bonus i form af øget aktivitet, både i forhold til virksomhederne og til deres medarbejdere. Nogle steder så meget, at finanskrisen har medført, at konsulenter/vejledere har haft rigeligt travlt med at varetage den øgede efterspørgsel efter kursusforløb, hvilket har medført nedprioritering af den opsøgende virksomhedskontakt i sidste del af perioden. Og det er vigtigt at... modvirke, at virksomhederne kommer til at bruge det offentlige uddannelsessystem som parkeringsplads for medarbejderne i forbindelse med at løse et akut problem ved produktionsnedgang, men i stedet får tilbudt konkrete uddannelsesstrategier og målrettet opkvalificering af medarbejderne. Flere af netværkene giver i forbindelse med omtale af finanskrisen udtryk for, at de har været i stand til at omstille sig, at prioritere anderledes efter de nye forhold, og at netværksorganisationen i situationen således har vist sig robust og omstillingsparat. Hvad vil vi gerne vide om etablering, organisering, styring og drift i netværkene? I første projektperiode kunne det registreres, at ukendskab til hinandens kultur og traditioner samt konkurrence mellem de involverede institutioner spillede en rolle for etableringen af og fremdriften for netværkene. Kun ganske få netværk nævner i 2. projektperiode denne problematik. Hvis den er forsvundet som problem eller aktivt søgt imødegået som barriere for samarbejdet, hvordan er det så sket og med hvilke metoder, resultater og eventuelt omkostninger for samarbejdet? Der nævnes temadage, konsulentmøder m.m. Har disse været tilstrækkelige for at samkøre de forskellige kulturer og arbejdsformer? Hvad skal der til, for at samarbejdet mellem mere arbejdsmarkedsorienterede og mere skole orienterede organisationer med hver deres kulturer kan berige hinanden, arbejde tæt sammen og servicere virksomheder og enkeltpersoner med vejledning, tests, uddannelsestilbud m.v.? Det vil også være af interesse at få belyst hvilke erfaringer gode som dårlige der kan samles op i forbindelse med den interne organisering i netværket, samtidig med udviklingen af et eksternt samarbejdskoncept. Hvilke metoder og i hvilke situationer har det fungeret godt eller mindre godt? Har den interne organisering, fx med at få netværkets parter til at spille fornuftigt sammen i perioder domineret og taget kræfter fra det eksterne samarbejdskoncept? Eller har de mange eksternt rettede kampagner, udvikling af hjem- Side 4

5 mesider, callcentre, CRM-systemer osv. taget ressourcer og kræfter fra den nødvendige interne opbygning, træning og konsolidering af samarbejdsformer, fx konsulenterne imellem. Sagt med andre ord: Hvordan opbygges en smidig og handlekraftig organisation indadtil samtidig med, at den skal gøre sig synlig, anerkendt og tiltrækkende udadtil, så omverdenen vil gøre forretninger med den? Endelig vil det være af interesse mere systematisk at få belyst, i hvilket omfang den overordnede målsætning Én indgang har slået an hos virksomheder og enkeltindivider i netværkenes nærområder. Igen kan der med fordel skelnes mellem på den ene side beskrivelse af de aktiviteter, der tager sigte på annoncering, udvikling af foldere og brochurer, film m.v., deltagelse i møder og konferencer og på den anden side de resultater, der registreres som følge af udviklingen af konceptet Én indgang. Erfaringer fra netværkenes opbygnings-, etablerings- og begyndende driftsfaser af denne karakter kan måske vise sig at være guld værd, både for prioriteringer i projektets sidste år og for den kommende etablering og drift af de annoncerede VEU-centre. 1. Tværinstitutionel vejledning og rådgivning For at styrke opkvalificeringen af de mindst uddannelsesvante grupper på arbejdsmarkedet og understøtte kompetenceudviklingen i navnlig de små og mellemstore virksomheder skal voksenvejledningen og den opsøgende rådgivning intensiveres og professionaliseres. Det skal sikres gennem etablering af et formaliseret samarbejde i form af voksenvejledningsnetværk mellem udbyderne af voksen- og efteruddannelse omkring uddannelsesvejledning og uddannelsesrådgivning rettet mod voksne og virksomheder. Samarbejdet skal omfatte en styrket opsøgende og koordineret indsats, der er professionel og har brugerens behov i centrum. [ ] Samarbejdet om vejledningen af voksne forankres ved et antal geografisk dækkende netværk og på en måde, der sikrer, at brugerne betjenes af en sammenhængende og professionel voksenvejledning 3 til 5 steder i hver region. De enkelte voksenvejledningsnetværk skal have en fælles og let identificerbar organisatorisk ramme, og der udpeges én ansvarlig uddannelsesinstitution, der koordinerer tilbuddene. Aftale om: Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder, 18.juni 2007 Konsulenter hvem, hvilken uddannelse, hvilken forståelse af konsulentfunktionen Samarbejdet mellem netværkenes skoler og andre institutioner omkring fælles forståelse af, hvad konsulentarbejdet består i, er tydeligt intensiveret i denne projektperiode. Der udtrykkes i flere af netværkenes rapporter ligefrem stor begejstring, når dette samarbejde omtales. Hvor der i den foregående projektperiode blev talt meget om forskellige kulturer og traditioner, er det nu nedtonet og erstattet af intensiveret samarbejde, fælles uddannelse og arbejdsgrupper på tværs af institutionerne, der løser opgaver i fællesskab. De fleste af netværkenes rapporter omtaler problemstillingen med at skabe fælles forståelse for opgaven på konsulentniveau, og der arbejdes på forskellig vis med at finde veje og retninger: konsulenterne er meget bevidste om at få de rette institutioner i spil i forhold til de enkelte opgaver med henblik på den mest hen- Side 5

6 sigtsmæssige løsning... der gennemføres kompetencekonsulentmøder hver måned, hvor der er videndeling og oplæg fra værtsinstitutionen, så alle har samme viden om kompetencecentrets tilbud.. Der tales om en styrket og koordineret indsats omkring kompetenceudvikling [og der er] nedsat arbejdsgrupper på tværs af skolerne med det formål at få udviklet fælles koncepter vedrørende særlige uddannelsesforløb, herunder FVU og IKV/ RKV. For at få samarbejdet til at glide bedre, er der fx aftalt og gennemført en fællesdag for konsulenterne... med det formål at skabe fælles fodslag og give konsulenter mulighed for at indgå bindende aftaler med hinanden, herunder spilleregler for opgavefordeling og opfølgning. Det er dog stadig vanskeligt at få frigjort involverede undervisere til opsøgende arbejde. Vi er forberedt på, at der kan komme konflikter i forhold til prioriteringen af tiden til hhv. undervisning og opsøgende arbejde. Det overvejes, om der skal findes andre profiler til projektet, eller om det opsøgende arbejde kan planlægges i klumper, som så friholdes for undervisning. Mest radikal er en ny praksis, der, i følge netværkets egen vurdering er blevet en succes, og som er gennemført i et af netværkene: Konsulenterne (2 + ½) er ansat af hele netværket. De har tydeligt fået at vide, at de ikke er ansat til at dele sol og vind lige mellem de deltagende institutioner. Deres arbejdsgivere er de ansatte i virksomhederne, og det er denne gruppe, de skal servicere. Med hensyn til uddannelse af konsulentgruppen, der består af såvel undervisere fra VUC, AMU og andre institutioner som af personer, der er mere vante til bredere konsulentfunktioner, så er billedet stadig broget. Nogle netværk har ikke nogen systematisk uddannelse af vore vejledere udover intern uddannelse af hinanden. Andre har sendt en eller flere på Undervisningsministeriets proceskonsulentuddannelse eller professionshøjskolernes vejlederuddannelse, hvor de tager et eller flere moduler i vejledning: Konsulenterne har deltaget i proceskonsulent-kurset, og afsluttet første modul: Konsulentkompetencer på individniveau. Længerevarende uddannelse synes ikke at tiltrække eller være relevant: En masteruddannelse har ikke interesse, da flere af vore vejledere i forvejen er højtuddannede. Vi finder, at det kunne have været relevant at udbyde en special -master for vejledere under projektet på lige fod med konsulentuddannelsen (Undervisningsministeriets). Hvad vil vi gerne vide om konsulenternes samarbejde, uddannelse og den forståelse af konsulentfunktionen, der er til stede i netværkene? Der er stadig problemer forbundet med partnerinstitutioners forskellige forståelse af opgaven for konsulenterne. Dette bunder formentlig i de forskellige kulturer og traditioner og i oplevelse af konkurrence mellem institutionerne. Fx følgende lille case: den fælles telefon (dvs. Én indgang) er på xxx-institution og betjenes af denne institution. Problematikken har været om, alle netværksopgaver kom loyalt ud i netværket. Der arbejdes som nævnt på at skabe kendskab til hinanden, hinandens uddannelser og tilbud, lave fælles fodslag og fælles udbudsmaterialer. Men hvordan vendes den legitime opfattelse af, at ikke kun netværket som sådan, men også den enkelte institution bedømmes på aktiviteter, resultater og indtjening? Et andet centralt spørgsmål synes at være professionalisering af vejlednings- og rådgivningsindsatsen. Hvilke opfattelser er i spil i forbindelse med professionalisering af konsulenterne? Konsulenterne benævnes fx stadig forskelligt, i de forskellige netværksrapporter: Vejledere rådgivere konsulenter kompetencekonsulenter. Er professionalisering først og fremmet tænkt som vejlederuddannelse, der traditionelt retter sig mod Side 6

7 enkeltindivider og uddannelsessystemer? Eller er det allround generalist- og proceskonsulentuddannelse, der retter sig mod proces- og salgsfunktioner? Eller kombinationer heraf? Eller noget helt tredje? Den forskellige sammensætning af uddannelsesporteføljen i konsulentgruppen og karakteren af konsulenternes interne videndeling og den interne efteruddannelse af hinanden, der finder sted, spejler den lokale forståelse af konsulentopgavernes karakter. Hvordan afklares, hvilke kompetencer netværkenes konsulenter skal besidde? På hvilke måder diskuteres og defineres konsulenternes roller og funktioner? Hvordan samles der op og hvordan prioriteres der på dette vigtige område af netværkenes arbejde? [ ] Større sammenhæng i den borgervendte og individuelle voksenvejledning om voksen- og efteruddannelse. Professionalisering af den offentlige voksenvejledning gennem opkvalificering af vejledere/ rådgivere. [ ] Uddannelsesinstitutionerne skal endvidere samarbejde om vejledning af voksne således, at uddannelsessøgende voksne kan modtage en behovsorienteret individuel uddannelsesvejledning. Videreuddannelsestiltag rettet mod vejledere og rådgivere skal bidrage til, at institutionerne kan tilbyde en professionel indsats på området. Aftale om: Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder, 18.juni 2007 FVU-tests (VUC) og FVU-screeninger (AMU) og FVU-kurser Netværkene indberetter som nævnt aktivitets- og resultatindikatorer til Undervisningsministeriet, herunder kvartalsvise indberetninger for gennemførte FVU-test og FVU-screeninger (aktivitetsindikator 3.a). For hele 2008 har måltallet for FVU-test gennemført i VUC-regi været , og dette tal svarer til en målopfyldelsesprocent på 80. Hvis vi ser på spredningen henover de 22 voksenvejledningsnetværk, så ses målopfyldelsesprocenten at variere voldsomt, nemlig mellem 21 % og 1246 %. Målopfyldelsesprocenten viser ofte mere om og er i sagens natur helt afhængig af udgangspunktet: Hvad har man stræbt efter at nå? Her synes i hvert fald de to yderpunkter at være præget af urealistisk lavt, henholdsvis højt, satte måltal. De øvrige netværks målopfyldelsesprocenter fordeler sig mere jævnt, om end der er forskelle. Netværksrapporterne omtaler da heller ikke de store problemer med at få målgruppen til test/screeninger, selvom der stadig er barrierer i forhold til at få folk til at lade sig teste eller screene. Det forbindes med dårlige skoleoplevelser, eksamen og det er pinligt at udstille, at man ikke kan læse/regne. Men netværkene angiver, at de er meget optaget af opgaven, som de finder vigtig især i tider med recession. Med hensyn til antal personer i FVU-forløb (resultatindikator 4.a.), så har måltallet for antal personer i et FVU-forløb været sat til , og den tilsvarende målopfyldelse er 96 %. Igen spreder opgørelserne sig. Fra 312 % som den højeste målopfyldelse til 39 % for den laveste. Disse tal giver i højere grad anledning til bekymring i vejledningsnetværkenes rapporter. Ét er at få gennemført tests/screeninger dvs. aktiviter noget andet er at få det omsat i kursusvirksomhed dvs. resultater. Herom siges det fx at FVU er et kildent område. FVU-tests ligger meget højt [ ], mens screeninger gennemført i AMU-regi ligger meget lavt. Og videre (fra samme netværk): Der kan hyppigt observeres en tendens til, at den uddannelsesuvante gerne lader sig screene, men er mere modvillig overfor at gå ind i et egentlig FVU-forløb på VUC. Fx nævnes det i Side 7

8 en netværksrapport, at når statistikken på 1. kvartals FVU-testede i dansk viser, at kun % af de testede i målgruppen ønsker en opfølgende kontakt og tilbud om konkrete FVU-forløb, og at kun ½-delen af disse kommer i gang med et forløb, så er det oplagt at stille spørgsmålet: Hvorfor så relativt få?. Det skal dog siges, at disse tal gælder for deltagere, der testes udenfor aktivitet med virksomheden. Tallet vokser betragteligt, når det foregår i forbindelse med en konkret aftale med en virksomhed. Der er ingen tvivl om, at netværkene ser både FVU-tests og -screeninger som vigtige, både fordi det er eller kan være en åbning til uddannelse for uddannelsesuvante grupper, og fordi det giver omsætning på uddannelsesinstitutionerne. FVU-indsatsen ses som særdeles værdifuld for det videre arbejde med at få flere voksne i gang med uddannelse, fordi det udgør selve fundamentet til det at komme i gang med uddannelse.. Flere af netværkene gør sig i rapporterne overvejelser over, hvorledes der kan opnås bedre resultater. Et vejledningsnetværk har forsøgt sig med diverse tiltag på området. Netværket har således en fælles holdning til, at tilbuddet om screening, som er obligatorisk, skal gives ved direkte konfrontation med kursisterne af vejledere og FVU-undervisere, der kan motivere og informere præcist om muligheder, udbytte og perspektiver i forhold til faglig og personlig udvikling. Tiltaget skal understøttes af faglærerne, så behovet for almene færdigheder ses i relation til den faglige undervisning indenfor deltagernes jobområde. Disse aktiviteter foregår sammen med 3F, hvor der gennemføres motivations-, afklarings- og uddannelsesplanlægningsforløb for ansatte samt nyledige. Flere netværk nævner i øvrigt samarbejde med fagforeninger/tr som gunstigt for arbejdet med FVU-test/-screeninger og tilmelding til FVU-forløb. Det er åbenbart sammenhængen og etableringen af trygge eller velkendte rammer, der giver resultater: Flere af virksomhedsbesøgene er udført i samarbejde mellem en uddannelseskonsulent og en FVU-konsulent, og vi har registreret en markant fremgang ift Hvad vil vi gerne vide om FVU-tests (VUC) og -screeninger (AMU) og FVU-kurser? Som det ses af den politiske aftale om bl.a. etableringen af den tværinstitutionelle rådgivning og vejledning, der blev til Voksenvejledningsnetværkene, fra juni 2007, så er der også politisk stor bevågenhed i forhold til FVU-indsatsen. Der er ingen tvivl om, at FVU-tests og screeninger også for netværkene og for de enkelte vejledere/konsulenter, der står med det i marken, er et højt prioriteret område. Som så mange af netværksrapporterne nævner det, så er der barrierer i forbindelse med at omsætte aktivitetstallene fra tests og screeninger til resultattal for FVU-forløb. Barriererne er let forståelige, fx er det ikke simpelt at få uddannelsesuvante til at afsløre, at de har læseproblemer, er ordblinde og/eller har problemer med matematik. Og derefter at sætte dem på skolebænken på et kursus. Hvordan vendes de uddannelsesuvantes holdning til test/ screening og uddannelse? Det vil her være af helt central betydning at få de relativt få gode erfaringer bragt frem til fælles nytte. Noget tyder på, at bl.a. følgende faktorer spiller en rolle: - Test /screening foregår bedst i trygge rammer, dvs. fx blandt arbejdskolleger/på virksomheden og helst i forbindelse med en aktivitet, der alligevel løber af stablen. - Fagforening/TR kan spille en formidlende rolle. - De må ikke være for mange logistiske problemer: Først test så går der en rum tid henvendelse et andet sted på et andet tidspunkt. Test, tilbud og aftale om kursus bør knyttes tæt sammen. - Underviser og FVU-konsulent kan med fordel være af sted sammen på virksomhedsbesøg. Side 8

9 - Såvel faglige aspekter job, karriere, mobilitet, som sociale forældredansk, læs med dine børn, skal fremhæves. Hvordan gribes opgaven an, når der er tale om personer uden job, som mødes med netværket udenfor virksomhederne? Og hvordan spredes de gode historier mellem netværkene på dette område? Det skal sikres, at dette [etableringen af Voksenvejledningsnetværkene] initiativ samordnes med den styrkede, opsøgende vejledning om Forberedende Voksenundervisning (FVU), som der med globaliseringsaftalen er blevet bevilget 110 mio. kr. til over en 6-årig periode, og at FVU-konsulenterne indgår i samarbejde med de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioners opsøgende arbejde. Aftale om: Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder, 18.juni 2007 Uddannelsesambassadører udvælgelse, uddannelse og anvendelse I de kvartalsvise indberetninger til undervisningsministeriet er antal uddannelsesambassadører rubriceret under Rådgivning af virksomheder og som resultatindikator (punkt 2.c.). Uddannelsesambassadørordningen er, ligesom FVU-indsatsen, højt prioriteret, både i den politiske aftale, der ligger til grund for voksenvejledningsnetværkene, og hos vejledningsnetværkene selv. Til gengæld volder etableringen af ordningen kvaler for netværkene, fx som det kommer til udtryk i følgende bramfrie konstatering: Opgaven med at få etableret et uddannelsesambassadørkorps har efterhånden udviklet sig lidt af et mareridt. Problemstillingen er blevet vendt igen og igen og lige lidt har det hjulpet. På landsplan er der i de kvartalsvise indberetninger til Undervisningsministeriet for hele 2008 meldt om en målopfyldelsesprocent på 62 på baggrund af et samlet målopfyldelsestal på 1605 for alle de 22 voksenvejledningsnetværk. Det er den laveste målopfyldelsesprocent af aktivitets- og resultatindikatorerne overhovedet. Tallene dækker over en spredning på fra 570 % til 0 %. 4 netværk har en målopfyldelsesprocent på 0 og der er 9 af de 22 netværk, der har under 50 % målopfyldelse. De 570 % dækker over et lavt udgangspunkt, og det ændrer derfor ikke ved det generelle billede: det er svært at få uddannelsesambassadørordningen op at stå. I rapporternes omtaler af aktiviteter i forbindelse med etablering af uddannelsesambassadørordninger omtales en lang række forskellige tiltag, hvoraf mange ikke har givet resultater. For en del af netværkene kan de mange forsøg sammenfattes på denne måde: Resultatet er lige nu, at vi har sat aktiviteten i bero, da vi endnu ikke har fundet en løsning, hvor det er muligt at få interesserede deltagere på kurser eller deltage i netværk Mange netværk skriver om, at der tilbydes kurser og kursusmaterialer, men effekten er meget ringe, og mange kurser for kommende uddannelsesambassadører må aflyses. Ikke alle steder ser billedet dog så mistrøstigt ud. De steder, hvor det faktisk er lykkedes at få kurser for uddannelsesambassadører op at stå og som melder om, at ordningen fungerer, har der tilsyneladende ikke været særlige trylleformularer i brug. Og dog? 11 medarbejdere fra 4 virksomheder tilmeldte sig netværkets Side 9

10 ambassadørkurser. Gruppen bestod af TR og HR-medarbejdere. Alle udtrykte stor tilfredshed med kursusindhold og opbygning... Den nuværende recession viser med tydelighed behovet for tilstedeværelsen af uddannelsesambassadører på virksomhederne. P.t. efterspørger mange virksomheder VEU, men ikke alle har lige godt styr på behov, ønsker og muligheder. Det bevirker, at indsatsen bliver mere tilfældig end behøvet Krisen som medfører, at især ufaglærte jobs nedlægges, understreger sammen med kompetencefondene, behovet for uddannelse af uddannelsesambassadører, der dels kan medvirke til at få de ufaglærte kompetenceudviklet til andre jobområder, dels at kompetencefondens midler anvendes så hensigtsmæssigt som muligt. i 2. projektperiode har vi i samarbejde med Dansk Metal på landsplan udviklet et pilotprojekt for uddannelsesambassadører. Det første uddannelsesforløb afholdtes april 2009 Der er tilmeldt 21 deltagere Udviklingen af forløbet er sket i tæt samarbejde mellem Dansk Metal og [x]netværket.. Målet er at få uddannet 100 uddannelsesambassadører i løbet af Her er ikke tale om mismod og given op overfor opgaven. Tværtimod argumenteres med en høj grad af selvfølgelighed for ordningens nødvendighed især i krisetider. Hvad vil vi gerne vide om uddannelsesambassadørordningen? Uddannelsesambassadørordningen er helt åbenlyst et indsatsområde, der volder netværkene problemer. Det virker som om netværkene igen og igen forsøger at invitere til orientering om eller kurser i. Der produceres materialer og deles ud, men det slår ikke igennem, det giver ikke resultater. Hvis uddannelsesambassadørordningen skal fungere, så må det være i kraft af personer, der fungerer som eksterne aktører på vegne af og sammen med, men løst koblet til netværket. En uddannelsesambassadør er i forvejen ansat på virksomheden, eller i en fagforening eller andetsteds. Så hvad er tilknytningsmulighederne for uddannelsesambassadører i forhold til netværket, og hvad skal gøre denne position tiltrækkende for personer udenfor netværket? Det ser ud til, at en forudsætning for at det kan fungere, er at de, der accepterer at fungere som uddannelsesambassadører, i forvejen har interesse i sagen, og at de har tydelige loyalitetsbånd enten til virksomheden eller til en fagforening. Det er personer på gulvet, der kan se deres interesse i at udføre denne type aktiviteter, og som i den bestræbelse har klare aftaler og fælles interesser med netværket og dets konsulenter og øvrige repræsentanter. Hvordan etableres dette samspil mellem netværkene, tillidsmænd eller HR-repræsentanter på virksomheden? Hvad skal der til, for at sådanne personer finder det attraktivt at indgå i et samarbejde med netværkene og deres konsulenter? Hvad får eller kan uddannelsesambassadøren få ud af det, forstået som meningsfuld aktivitet (og i mindre grad forstået som penge/ aflønning)? Side 10

11 2. Uddannelsesambassadører [ ] Det er dokumenteret, at kolleger og ledere spiller en stor rolle, når kortuddannede skal motiveres til at deltage i voksen- og efteruddannelse. Derfor skal der udvikles tilbud og afsættes ressourcer til at understøtte særlige uddannelseskyndige og arbejdspladsbaserede vejledere kaldet uddannelsesambassadører. Det kan være tillids- eller sikkerhedsrepræsentanter, personer med særlige forudsætninger, mellemledere, ildsjæle fra den folkeoplysende sektor m.v. Uddannelsesambassadørerne kvalificeres via tilbud om uddannelses- og arbejdspladsbaserede uddannelsesforløb, ligesom der tilbydes uddannelsesambassadørerne støtte via forskellige metoder og værktøjer (herunder vejledningshjørner, kompetencemapper, planlægningsværktøjer m.v.) samt generel faglig bistand fra voksenvejledningsnetværkene. Aftale om: Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder, 18.juni 2007 Individuel vejledning Med hensyn til Rådgivning af individer, der indrapporteres og registreres til Undervisningsministeriet som aktivitets- og resultatindikatorer 3.a og 3.b, henholdsvis 4.a., 4.b. og 4.c., har vi tidligere set på 3.a. (og 4.a.), nemlig antallet af FVU-test, henholdsvis FVU-screeninger. Aktivitetsindikator 3.b.: Antal personer netværket har vejledt spiller bredt sammen med alle resultatindikatorerne 4.a., 4.b. og 4.c., og er således ikke bundet til et enkelt af dem, men fungerer nok som en vigtig forudsætning for, at vejledning af individer giver resultater, og formentlig også for karakteren af disse resultater. For hele 2008 ligger det antal personer, som netværkene har vejledt, meget højt. For hele 2008 er der sat et måltal for alle netværkene på Dette måltal er over-opfyldt med 216 %, hvilket er den højeste målopfyldelsesgrad for netværkene samlet overhovedet. Målopfyldelsesprocenten ligger mellem 1893 som det højeste og 80 som det laveste tal. 6 af netværkene over-opfylder vejledningsindsatsen med over 300 %. Det problematiseres flere steder, at den borgervendte vejledning, udenfor virksomhederne, i boligkvarterer, jobcentre mv. er svær at få resultater ud af. Mange af netværkene har påbegyndt samarbejde med jobcentrene om vejlednings-hjørner /-tidspunkter og lignende, men resultaterne er endnu ikke tilfredsstillende for denne type af udadvendte aktiviteter. De fleste netværk omtaler slet ikke hvilke aktiviteter, der giver de gode resultater. Det nævnes eventuelt, at antallet af vejledninger af personer er meget tilfredsstillende, men ikke noget om, hvordan dette tal er opnået. Det er således ikke klart, hvordan det er sket. Der redegøres ikke for, om det er individuelle personer, der selv har henvendt sig, om de er blevet opsøgt på virksomhederne, fx i forbindelse med fyraftensmøder eller lignende. Er der tale om, at vejledning foregår som del af undervisningen på i forvejen etablerede hold, om samtaler ved FVU-screeninger, om sammentællinger i forbindelse med uddelinger af pjecer og brochurer eller andet? Det er ikke muligt i netværksrapporterne at få besvaret den slags spørgsmål. Et af netværkene omtaler vejledning af individer som tidkrævende. Vejledning tager tid: Når vejledningen skal være seriøs tager det ofte meget tid, en vejledning med opfølgning tager mellem 40 min og 1½ time. Dog er enkelte vejledninger løst gennem en enkelt kort vejledning eller telefonsamtale. Hvis det er korrekt, så Side 11

12 bliver det endnu sværere at forstå den høje målopfyldelsesprocent med hensyn til antal personer som netværket har vejledt. Hvad vil vi gerne vide om netværkenes vejledning af individer? Det ligger lige for at spørge til de forskellige opgørelsesmetoder, der ligger bag de store tal for vejledning af individer. Hvad tælles med som vejledning? Hvordan finder det sted? Hvordan skelnes mellem vejledning og andre aktiviteter? I indberetningerne til Undervisningsministeriet om antal personer som netværket har vejledt, skelnes helt klart mellem vejledt individuelt og vejledt kollektivt. Det er kategorien vejledt individuelt, der fremviser de største tal, så derfor er en redegørelse for, hvorledes dette har fundet sted, meget interessant. Måske bunder de store tal og de store forskelle i målopfyldelsen fra netværkene i særlige, måske institutionsbårne, opfattelser af, hvad vejledning egentlig vil sige. Især kan det måske gælde for den individuelle vejledning, der, som vi så det ovenfor, kan være særdeles tidkrævende. Vi ved det ikke, men det er et spørgsmål værd. Indberetningerne til Undervisningsministeriet Indberetninger fra netværkene er så forskellige, og nogle desuden mangelfulde eller uklare med hensyn kommentarer til netværkenes aktiviteter og resultater, at det kan være vanskeligt at anvende dem, herunder bruge dem til at vurdere de kvantitative indberetninger. I en række tilfælde omtales og beskrives aktiviteter og indsatser udførligt, mens resultaterne, fx i form af forventet vækst i oprettelse af FVU-hold, etableringen af netværk eller aftaler med virksomheder, kun omtales sporadisk. I andre tilfælde meddeles, at resultatet på et givent område er tilfredsstillende eller måske ligefrem ovenud tilfredsstillende, mens beskrivelser af, hvorledes disse resultater (tal) er fremkommet, ikke forekommer. Dette sidste er i høj grad tilfældet med resultatindikator 3.b: Antal personer netværkene har vejledt. Da der her er tale om ret store tal og som hovedregel en høj grad af målopfyldelse, så kunne det være interessant at få beskrevet, hvorledes disse resultater er fremkommet. Såfremt det ønskes at monitorere voksenvejledningsnetværkenes virksomhed og de kommende VEUcentres så kan det anbefales at skærpe karakteren af indberetningerne med hensyn til præcision i forhold til de udmeldte og selvpålagte resultatkrav. Det kan i den forbindelse anbefales, at der udvikles relevante redskaber, der hjælper og støtter netværkenes arbejde, således at det tydeligere fremgår, hvad der virker i forhold til de opstillede mål. Det skal dog retfærdigvis siges, at enkelte af Voksenvejledningsnetværkenes indberetninger faktisk tydeligt forholder sig til de stillede og selvpålagte opgaver. Disse indberetninger beskriver fx status målopfyldelse, herunder kommenterer de indsendte data, aktiviteter og resultater på en fyldestgørende, klar og overskuelig måde og gør det i forhold til intentioner i projektet og egne udmeldte måltal. Side 12

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet [18. juni 2007] Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne,

Læs mere

Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene. virksomhedsrådgivning

Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene. virksomhedsrådgivning Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene NCK-konference 3. dec. 2009 Voksenvejledning og Voksenvejledning og virksomhedsrådgivning Oplægspunkter 1. Voksenvejledningsnetværkenes opgaver

Læs mere

Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder. - evaluering af 22 voksenvejledningsnetværk

Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder. - evaluering af 22 voksenvejledningsnetværk Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder - evaluering af 22 voksenvejledningsnetværk København januar 2009 Introduktion I 2007 etablerede Undervisningsministeriet 22 voksenvejledningsnetværk.

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Bedre vejledning og rådgivning Informationsmøde 05.09.07 Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Velfærdsaftalen om VEU, 2006 Massivt løft i VEU-indsatsen: Ekstra 2 mia. kr. til: - De basale

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene. Midtvejsseminar 9. dec. 2009 KOMPETENCEmidt

Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene. Midtvejsseminar 9. dec. 2009 KOMPETENCEmidt Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene Midtvejsseminar 9. dec. 2009 KOMPETENCEmidt Oplægspunkter 1.Voksenvejledningssituationen frem til 2007 2.Voksenvejledningsnetværkenes opgaver 3.Evalueringsopgaven

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009.

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 20. november 2009, dagsordenens pkt. 3 Status på aktiviteterne i fase 1, 2 og 3 Projektet udviser fortsat en

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Uddannelsesvejledning til voksne

Uddannelsesvejledning til voksne Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Status på vejledningsområdet

Status på vejledningsområdet Status på vejledningsområdet VUE konference 25. August 2008 Steffen Jensen Kontor for Vejledning sj@uvm.dk 3392 5135 Uddannelsesmålsætninger I 2010 skal 85 % af en årgang gennemføre en ungdomsuddannelse

Læs mere

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved

Læs mere

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013 VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning Vejle 14. januar 2013 De 4 syddanske VEU-centre VEU-center Syd Kommuner: Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Tønder VEU-center Fyn Kommuner: Odense,

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 15. maj 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere:, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen, Nordvestsjællands

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Status oktober 2015 på det Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Formålet med forløbet er at få ikke umiddelbart uddannelsesmotiverede ledige, med behov for

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Projektets baggrund, tilblivelse og organisering:

Projektets baggrund, tilblivelse og organisering: Statusnotat - bilag til Kompetencerådsmøde 27. februar, dagsordenens pkt. 3 Dette er et kortfattet statusnotat for Vækstforums projekt KOMPETENCEmidt. Notatet skitserer kort projektets progression og dets

Læs mere

Mål for Budget Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse

Mål for Budget Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse Mål for Budget 2015 Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse Serviceområde Fokusområde Tema 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Unge Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. Mål Årsmål i

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008 Konsortium: Kompetencecenter Compass Opfølgning iht. resultatkontrakt november 2008 Udfyldt af Lead-Partner: Kirsten Johannsen Dato: 26.11.2008 Nedenstående skema udfyldes som et led i den løbende opfølgning

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Værtsinstitution: VEU Centerfunktionen varetages af AARHUS TECH med virkning fra 1. januar 2010 Geografi: VEU- Centeret dækker følgende geografi: Horsens,

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008 Konsortium: KompetenceCenter Silkeborg Opfølgning iht. resultatkontrakt november 2008 Udfyldt af Lead-Partner: Silkeborg Handelsskole Dato: 27. november 2008 Nedenstående skema udfyldes som et led i den

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Projektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning

Projektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning Projektbeskrivelse Rammer for voksenvejledning 1. Indledning Det danske system for voksen- og efteruddannelse er komplekst med mange forskelligartede undervisningstilbud, uddannelser og kursustyper samt

Læs mere

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 07-12-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted April 2008. Kære læser Velkommen til det første nyhedsbrev fra KompetenceVækst Horsens Hedensted (KVHH). Vi er et af i alt 22 vejledningsnetværk i Danmark.

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

VEU Center Østjylland

VEU Center Østjylland Lovgrundlag 13 VEU-centre Medlemmer af VEU-Centerr Centerråd Østjylland Per Bergenhagen Johan Schmidt Henrik Dybdahl Svend Skov Jensen Viggo Thinggaard Hans-Jørgen Hørning H Sonja Mikkelsen Thomas MøllerM

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

FAKTAARK Bedre vejledning og rådgivning

FAKTAARK Bedre vejledning og rådgivning Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet FAKTAARK Bedre vejledning og rådgivning 18. juni 2007 1. Tværinstitutionel vejledning og rådgivning

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

1. Survey 1: resultater

1. Survey 1: resultater 1. Survey 1: resultater 1.1 Samspilsrelationer Tabel 1.1: Hvordan vurderer du samlet set samarbejdsrelationen mellem projektpartnerne i kompetencecentret? (procent) Negativt 0 5 4 0 14 0 4 Hverken eller

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Handleplan for. VEU-Center Østjylland. Dækningsområde 5. Perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011

Handleplan for. VEU-Center Østjylland. Dækningsområde 5. Perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 Handleplan for VEU-Center Østjylland Dækningsområde 5 Perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 1 1. Handleplanens formål Handleplanens overordnede formål er at understøtte VEU-Center Østjyllands og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

VEU indsats - til tiden og med tiden

VEU indsats - til tiden og med tiden VEU indsats - til tiden og med tiden Et oplæg om mål, metoder, udfordringer, samt resultater i det opsøgende arbejde v/ Udviklings- og VEU Centerchef John Vinsbøl Disposition for oplæg om VEU indsats Afsæt

Læs mere

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 VEU Center Syd Danmark som produktionsland! I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 Mangler 30.000 faglærte i 2020 GVU afsluttet EVU startproblemer

Læs mere

FVU-plan, 2010-11: VUC Vest

FVU-plan, 2010-11: VUC Vest FVU-plan, 2010-11: VUC Vest På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder

Læs mere

Læse-skrivetræning til ufaglærte ledige

Læse-skrivetræning til ufaglærte ledige Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 76 Offentligt 1 Læse-skrivetræning til ufaglærte ledige Til Socialudvalget Folketinget, Christiansborg Forslag om bevilling til Huset Venture, Ringkøbing Læse-skrivetræning

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

AMU som springbræt til fortsat uddannelse

AMU som springbræt til fortsat uddannelse AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL Tag en akademiuddannelse Uddannelsen tager udgangspunkt i din virkelighed, og undervisningen giver dig mulighed for aktivt at bruge din erhvervserfaring

Læs mere