BABYPROGRAM EN DEL AF DE UTROLIGE ÅR EVALUERING AF BABYPROGRAM I STRUER KOMMUNE. de tre første hold

Transkript

1 BABYPROGRAM EN DEL AF DE UTROLIGE ÅR EVALUERING AF BABYPROGRAM I STRUER KOMMUNE de tre første hold

2 Formål... 3 Hvad er babyprogram?... 4 Den praktiske anvendelse i Struer Kommune... 4 Udvælgelse af deltagere og sammensætning af hold i Struer Kommune... 6 Erfaring fra de tre første hold... 8 Fædrenes deltagelse... 8 Holdsammensætning... 8 Udbytte af sessionerne... 9 Rammerne Andre erfaringer Hvad viser resultaterne? Datagrundlag Den kvantitative analyse Den kvalitative analyse Sundhedsplejerskernes evaluering Foreløbig prognose Konklusion Bilag

3 Formål Formålet med nærværende rapport har været at evaluere på anvendelsen af babyprogram (De Utrolige År) i Struer Kommune. I foråret 2011 blev fire sundhedsplejersker uddannet i babyprogram under De Utrolige År, og disse fire sundhedsplejersker startede i efteråret 2011 to sideløbende hold op. Et tredje hold startede i sommeren 2012 og det er disse tre hold, der nu drages erfaringer fra i det omfang, det kan lade sig gøre på så lille et sammenligningsgrundlag. Erfaringerne skal danne grundlag for, hvorvidt babyprogrammet skal fortsætte i Struer Kommune, og i så fald hvordan det skal fortsætte. Evalueringen skal også danne grundlag for vidensdeling i forhold til interessenter som f.eks. andre mindre kommuner og forældregrupper. Vidensdelingen er som udgangspunkt tænkt til at ske primært gennem hjemmeside og ved at stå til rådighed for både fagpersonale og forældre. 3

4 Hvad er babyprogram? De Utrolige År Babyprogram er et dokumenteret undervisningsprogram, som er udviklet i USA af Carolyn Webster-Stratton. Det blev udbredt i USA i løbet af 1980 erne, og er siden blevet udbredt i blandt andet Holland, Norge og Sverige og i Danmark fra omkring Programmet henvender sig til forældre med spædbørn 0-1 år og har særligt fokus på at styrke relationer og tilknytning. Igennem programmet støttes og styrkes forældre til at fremme den sociale, følelsesmæssige, fysiske og sproglige/indlæringsmæssige udvikling hos barnet. Programmet har særligt fokus på at styrke det positive og anerkendende forhold mellem barn og forældre. Metoden giver forældrene grundlæggende kompetencer i nye måder at være sammen med barnet på. Målgruppen for programmet er universel, men i praksis tilbydes programmet primært til udsatte familier, herunder forældre med psykiske/sociale problemstillinger eller misbrugsproblemer. Det forebyggende sigte med programmet er at reducere risikoen for, at barnet senere i livet kan udvikle (alvorlige) adfærdsvanskeligheder. De Utrolige År Babyprogram er manual- og evidensbaseret, hvilket betyder, at programmets dokumentation hviler på brugen af en manual med en dokumenteret fremgangsmåde. Selvom programmet nødvendigvis må tilpasses lokalt, er det en forudsætning for anvendelsen af metoden at følge programmet så tæt som muligt for at sikre størst mulig evidens. I Struer Kommune følges den amerikanske manual. Den praktiske anvendelse i Struer Kommune Metoden lægger op til 8-12 sessioner, hvor Struer Kommune har opbygget et program med otte sessioner af ca. 2½ times varighed. 1 Grunden til forskellen i antallet af sessioner er, at i USA kan sessionernes indhold strækker sig over flere gange, hvor vi i Struer Kommune forsøger at afslutte fra gang til gang. Desuden svarer noget af indholdet i sessionerne, der anvendes i USA, til sundhedsplejerskernes standardbesøg i Danmark. Modulernes indhold: Session 1 At blive forældre og lære dit barn at kende 1 Såfremt det skønnes nødvendigt af sundhedsplejerskerne, kan gruppen mødes en til to gange ekstra. 4

5 Session 2 Session 3-4 Spædbarnets tidlige evne til at lære sprog At sørge for barnets fysiske, visuelle og motoriske stimulering Session 5 Session 6 Session 7-8 Forældre, der lærer at læse deres børn At få hjælp og støtte Barnets gryende fornemmelse for selvet I USA deltager støttepersoner eller tolk sammen med forældrene, og nogle får tilbud om transport til møderne. Der har ikke været anvendt tolk i Struer Kommune, da der indtil nu kun har deltaget danske familier. Familierne sørger selv for transport og det har ikke været et problem hidtil. Babyprogrammet er gruppebaseret og består af en gruppe med ca. seks børn og deres forældre. Børnene er med til møderne. Gruppen mødes seks gange á ca. 2½ timer hver uge eller hver 14. dag. Herefter holdes en pause til børnene er 7-8 måneder (typisk et par måneder), hvorefter de to sidste møder afholdes (pausen kan variere lidt pga. børnenes alder). Møderne ledes af to gruppeledere (sundhedsplejersker), hvor den ene står for undervisningen, og den anden står for gruppeprocessen. Møderne starter kl , og hvert møde indledes med ½ times indledende snak, evt. vejning af et par børn samt en kop kaffe/the og noget mad. Herefter er der ca. to timers undervisning kombineret med gruppearbejde og øvelser. Ved hvert møde gennemgås et hovedtema, og der arbejdes løbende med flere temaer som f.eks.: barnets signaler kommunikation med barnet milepæle i barnets udvikling rytme og rutiner stimulation i forhold til barnets udvikling leg, motorik, sprog sikkerhed 5

6 at knytte bånd mellem barn og forældre støtte til sig selv som forælder Til alle sessioner er der videoklip (amerikanske med danske undertekster), som danner grundlag for gruppediskussion, hvoraf der skal udledes vigtige principper for samvær med barnet. Herudover er der rollespil, øvelse af nye færdigheder, opsamling af emne fra det forrige møde og hjemmeøvelser til næste møde. En central del af programmet er feedback fra gruppeledere og andre gruppemedlemmer. Møderne foregår i Børne- og Familiecentrets villa, Familiehuset, som er rammer for et familielignende miljø. Efter hver session forventes det, at forældrene afleverer et evalueringsskema (skemaet er på dansk). Herudover skal forældrene udfylde og aflevere en afslutningsevaluering (skemaet er på engelsk). 2 Udvælgelse af deltagere og sammensætning af hold i Struer Kommune Målgruppen er sårbare familier, som er kendte af sundhedsplejen i forvejen. Det kan være familier, hvor sundhedsplejersken i forbindelse med besøg under graviditeten eller efter fødslen har observeret bekymrende adfærd. Der udvælges 6-8 familier, da der kalkuleres med risikoen for frafald. Fædrene/støttepersoner inviteres med. Er der frafald fra flere fædre, er der mulighed for at tilbyde kurset til flere familier. For at afgrænse tilbuddet er udgangspunktet at tilbyde det til sårbare førstegangsfødende og familier med særlige behov. Flergangsfødende kan dog også have behov for hjælp i forhold til programmets fokus og vil derfor kunne blive tilbudt deltagelse i programmet. Holdene udvælges af sundhedsplejerskerne ud fra det kendskab, de har til familierne, og er så vidt muligt sammensat ud fra sundhedsplejerskernes distrikter. Hold 1 var sammensat af fem førstegangsfødende, hvor begge forældre deltog i hele forløbet. Kriteriet for hold 1 var, at det skulle være et tilbud til førstegangsfødende, 2 I grundmaterialet fra Socialstyrelsen fandtes kun et skema på engelsk. Derfor oversatte udviklingskonsulenterne i samarbejde med sundhedsplejerskerne sidstnævnte skema til dansk i forbindelse med hold 3. 6

7 der fødte inden for et vist tidsrum. Heraf var tre af familierne vurderet sårbare. Holdet blev suppleret med et par familier uden særlige behov men alligevel inden for målgruppen. Begrundelsen for at tage de to sidstnævnte familier med var at få hold 1 og 2 i gang på samme tid, så de fire sundhedsplejersker kunne opnå erfaring med programmet. Alle børn var født inden for en måned, og det betød, at børnene fulgtes ad i udviklingen. Hold 2, der ligesom hold 1 startede i efteråret 2011, bestod af sårbare mødre (sociale problemer og tidligere misbrugsproblemer). Holdet blev suppleret med førstegangsfødende uden særlige behov. Der var fem måneders forskel på yngste og ældste barn i gruppen. Der var ingen fædre, der deltog på hold 2. Hold 3, som startede i juni 2012, bestod af fem familier, og heriblandt var en enkelt enlig mor. Tre af fædrene deltog ved nogle af sessionerne. Holdet bestod af unge mødre, som af sundhedsplejerskerne blev vurderet til at have behov for støtte og vejledning. Det var sårbare unge, der selv var vokset op i socialt belastede hjem. Herudover var der et forældrepar, der begge havde en psykisk diagnose. Familierne var svære at placere i en almindelig mødregruppe. Ingen af mødrene havde et fast arbejde at vende tilbage til efter endt barselsorlov. De skulle enten på kontanthjælp, i aktivering eller tilbage til et skoleforløb. Ingen af mødrene havde en uddannelse. På grund af kommunens lille størrelse deltog to højgravide og en enkelt andegangsfødende på holdet for at få holdet i gang. Ved kursets start var der tre børn i alderen 2-5 måneder, et barn blev født i juli, og et barn blev født i august. 7

8 Erfaring fra de tre første hold Nedenstående opsamling er baseret på løbende drøftelser med sundhedsplejerskerne sammenholdt med midtvejsevaluering. 3 Fædrenes deltagelse På hold 1 deltog alle fædrene. Det gav en god gruppedynamik. Mødre og fædre oplever tingene forskelligt, men ved at begge forældre deltog i gruppen, kunne de støtte hinanden i undervisningen, og de kunne diskutere det lærte, når de kom hjem. Fædrene var gode til at støtte hinanden og få et sammenhold, og det gav gode gruppediskussioner, når begge køn kunne bidrage med deres forskelligartede erfaringer. Fædrenes deltagelse formodes også at påvirke forholdet til deres børn i positiv retning. På hold 2 deltog ingen fædre. To af fædrene bor sammen med mor og barn, men var på arbejde på tidspunktet for kurset. En mor har ingen far til sit barn. En far bor det meste af tiden i Tyrkiet. To fædre var på besøg og aflastningsbasis og lever således ikke sammen med mødrene. Diskussionerne i gruppen var anderledes, hvilket blandt andet kan skyldes fraværet af fædre men dog også selve gruppens sammensætning og sociale baggrund. På hold 3 deltog tre fædre på dette hold var der forud for opstart gjort et større arbejde fra sundhedsplejerskernes side med at opfordre fædrene til at deltage. Ingen af fædrene deltog hver gang, men var hver især med ved nogle af sessionerne. Der var ingen af fædrene, der havde fast arbejde. Når de ikke deltog i alle sessionerne, var det pga. aktivering, kursus eller skolegang. Ingen af dem havde en uddannelse. Holdsammensætning Indenfor gruppen af sårbare familier har nogle familier flere ressourcer end andre, hvorfor sundhedsplejerskerne i daglig tale opdeler den sårbare gruppe i dårlige og gode /uden særlige behov. Hold 1 og 2 blev begge suppleret med familier uden særlige behov, og disse familier må betragtes som ressourcestærke i forhold til de øvrige sårbare familier men dog stadig inden for målgruppen for babyprogrammet. Især forældrene på hold 1 var gode til at acceptere hinanden og gode til at se ressourcer hos hinanden. 3 Spørgeskemaundersøgelse til sundhedsplejerskerne umiddelbart efter afslutning af hold 1 og 2 8

9 For de dårligste af deltagerne tænkte sundhedsplejerskerne babyprogrammet som et alternativ til en mødregruppe og det blev (fejlagtigt) i samme ånd videreformidlet til mødrene som en slags mødregruppe. Hvilket der senere fremstod som en frustration blandt flere af deltagerne, som det vil fremgå af den kvantitative og kvalitative analyse. I forhold til hold 3 blev der gjort erfaringen, at det ikke er optimalt at have gravide med på holdet. Problematikken er, at de ikke har deres barn endnu og dermed ikke kan forholde sig til indholdet af sessionerne på samme måde som de andre forældre. De gravide får dog lært de andre i gruppen at kende og kan nemmere falde ind, når de har født. Det var tanken, at kurset skulle danne grundlag for et netværk for forældrene efterfølgende. Men da deltagerne i nogle tilfælde havde meget forskellige baggrunde, var det også meget forskelligt, hvordan netværksideen slog igennem efter kursets ophør. Nogle deltagere fastholder kontakter til hinanden i større eller mindre grad også selvom de oplever at komme fra forskellige hverdage (kontanthjælpsmodtager vs. tilbage på arbejdsplads). Fra hold 1 har to par fortsat kontakt med hinanden til trods for, at de fra starten ikke var på særlig god fod. Fra hold 2 fik to tidligere misbrugsmødre (enlige) stor glæde af hinanden. Tre af de mest sårbare piger har kontakt, men to og to. Et af holdene dannede nærmest en fædregruppe Fra Hold 3 er der ligeledes nogle af deltagerne, der har dannet netværk, men mødeaktiviteten er blevet mindre efterhånden, som tiden er gået. Det var kendetegnende for alle tre hold, at forældrene spejler sig i hinanden og lærer på tværs af sociale skel ligesom det er gældende for langt de fleste gruppedynamikker. Udbytte af sessionerne Aldersspredningen af børnene (seks uger-ca. ½ år) på hold 2 gav udfordringer i forhold til sessionerne, da de er aldersinddelte. Det gav blandt andet mange drøftelser af, hvad der var næste udviklingstrin for børnene. Samtidig gav det også et godt billede af, hvor hurtigt børnene fik forskellige kompetencer. Og i forhold til hold 3, så mener sundhedsplejerskerne, at de gravide har haft glæde af at deltage, selvom de ikke havde børn med. Men som nævnt i forrige afsnit, så har 9

10 det givet udfordringer i forhold til at få tilstrækkeligt udbytte af sessionernes faglige indhold. Forældrene selv gav udtryk for, at de fik størst udbytte af gruppediskussioner, hvorimod de fik mindst ud af øvelser og videoklip. Deltagerne virkede ofte ukoncentrerede ved møderne, men sundhedsplejerskerne gjorde en stor indsats for at få dem med. Fordelen var, at deltagerne var meget interesseret i hinanden og børnene de var blandt andet meget ivrige efter at fortælle, hvor dygtige deres børn var blevet siden sidst. Deltagerne voksede med succes-oplevelserne og især mødrene brugte hinanden, hvilket også giver god mening i forhold til, at de så det som et mødregruppetilbud. Holdet med flest enlige mødre fik gode diskussioner om faderrollen og lærte, at der både er fordele og ulemper ved at have en far til barnet/ikke have en far til barnet. De tog sig af hinandens børn, f.eks. var der et barn, der havde slået sig, og en anden mor tog barnet og trøstede det. Videofilmene har på alle tre hold fået meget kritik af deltagerne. På de enkelte sessioner havde deltagerne ofte fokus på andre ting de var ukoncentrerede og snakkede med hinanden i stedet. Ind imellem kommenterede de på den amerikanske kultur i stedet for at have fokus på selve kontakten med barnet. Deltagerne deltog dog aktivt, når de efterfølgende skulle i dialog om videofilmene. Selvom flere forældre har angivet, at de fik mindre ud af øvelserne, så havde de dog ifølge sundhedsplejerskerne gavn af de praktiske øvelser, da de lettere kunne forstå via praktik. Nogle af deltagerne brugte øvelser hjemme, som de havde lært ved sidste session, andre gjorde det ikke. Et andet element i sessionernes indhold er rollespil, hvilket der var vidt forskellige oplevelser af på holdene. På hold 1 samarbejdede de om rollespil uden protester, og de kunne f.eks. godt grine af øvelserne. Men på hold 2 var rollespil grænseoverskridende for nogle af deltagerne. En enkelt reagerede meget kraftigt, og flere ville ikke deltage i det og kom med seksuelle sammenligninger (muligvis pga. egne erfaringer med overgreb). På baggrund af erfaringer fra hold 1 og 2 blev forældrene på hold 3 forberedt på rollespil i forbindelse med barnets oplevelse af en spisesituation. Det gjorde dog ikke umiddelbart en forskel i deltagernes reaktion på rollespilssituationerne. Først skulle de prøve at give mad, mens de kiggede væk og lavede andet samtidig (f.eks. skrev sms). Bagefter skulle de være nærværende i spisesituationen og kigge på den, de skulle made. På den måde skulle de gøres bevidste om, hvordan det var at være nærværende/fraværende i spisesituationen sammen med deres børn. 10

11 De havde svært ved at overføre denne situation til, når de selv skulle made deres børn. Forældrene oplevede det som træls og ubehageligt at deltage i rollespil omkring spisesituationen, og nogen syntes, det var noget pjat. Rammerne Maden fik stor betydning for alle hold Hold 1 og 2 oplevede, at de dårligste kom med f.eks. friskbagt brød og mexicansk lasagne de fik stor ros og anerkendelse fra deres medkursister, hvilket tydeligvis gav et boost af selvtillid. Det var tankevækkende i denne sammenhæng, at de bedste ikke bidrog med eksempelvis mad de trak sig lidt/holdt sig tilbage. På hold 3 var der ingen, der kom med mad, men det betød meget for familierne, at der blev serveret noget mad ved starten af hver session. Deltagerne gav alle udtryk for, at det var vigtigt, at omgivelserne ikke var på kommunen. Andre erfaringer På hold 1 deltog en eller begge forældre hver gang hvis en af forældrene ikke deltog, havde det ikke umiddelbart nogen betydning for den enkelte session. Der var en enkelt familie, der flyttede, og det fik ingen betydning for gruppen. Hold 2 s fremmøde var mere ustabilt, og de meldte ikke afbud. Et par stykker faldt fra primært pga. social angst, og en mødte kun op ca. halvdelen af gangene, da hun de øvrige gange besøgte sin mand i udlandet. En enkelt mødte aldrig op, og en anden magtede ikke at komme pga. uroligt barn og efterfødselsreaktion. En enkelt gang mødte der kun to deltagere op sessionen blev derfor aflyst, og programmet blev i stedet forlænget med en enkelt session. Hold 2 havde oftest ikke forberedt sig på udleveret materiale. PÅ hold 3 var der ligeledes ustabilt fremmøde, og de fraværende deltagere meldte ikke afbud. Det blev drøftet af sundhedsplejerskerne, om der er mere kaos omkring de yngre mødre og om det ville være givtigt at sende en påmindelses-sms om sessionen umiddelbart inden. Sundhedsplejerskerne var klar over, at der ikke blev indsamlet særligt mange sessionsevalueringer og afslutningsevalueringer fra hold 1 og 2. Derfor blev der gjort overvejelser over, hvordan dette kunne ændres i forhold til hold 3. Et af opmærksomhedspunkterne var det afsluttende spørgeskema på engelsk derfor blev slutevaluerings- 11

12 skemaet oversat til dansk forud for opstart af hold 3. Som det vil ses i analysen, så gjorde det ikke umiddelbart en forskel. 12

13 Hvad viser resultaterne? Datagrundlag En af de store udfordringer ved at evaluere på og sammenligne de tre hold er meget få skriftlige besvarelser i form af metodens indlejrede evalueringsspørgeskemaer fra hvert hold. Derfor blev det nødvendigt at gennemføre såvel en kvalitativ analyse som en kvantitativ analyse. Processen for indsamling af data er gennemgået herunder på en tidslinje: Hvor de besvarede sessions- og slutevalueringsspørgeskemaer danner et kvantitativt fundament for deltagernes holdninger til Babyprogrammet, vil den kvalitative analyse gennem en række kvalitative metoder forsøge at kvalificere deltagernes vurdering af programmet. For at styrke validiteten af data sammenholdes således observation (af udviklingskonsulenterne), cases, personlige spørgeskemaer og interviews. 13

14 Den kvantitative analyse Den kvantitative analyse er baseret på de indleverede evalueringsskemaer fra alle tre hold sessionsskemaer og slutevalueringsskemaer. 4 Ved afslutning af hver session fik alle deltagere udleveret et evalueringsskema møntet på den enkelte session skemaerne var enslydende for hver session. Der var afsat tid til at udfylde og aflevere skemaet ved hver session, men alligevel har det været meget svingende, hvor mange skemaer der er afleveret. Det samme var gældende for slutevalueringsskemaet, som blev udleveret ved sidste session. Deltagerne havde mulighed for at tage skemaet med hjem til udfyldning og derefter sende det ind, men antallet af afleverede skemaer er endnu mindre end ved sessionsevalueringerne. Antallet af afleverede og udfyldte sessionsevalueringer pr. gang 8 sessioner i alt Hold 1: 5-9 skemaer (besvaret af i alt 9 forskellige deltagere ud af 9 deltagere) Hold 2: 0-6 skemaer (besvaret af i alt 8 forskellige deltagere ud af 8 deltagere) Hold 3: 0-7 skemaer (besvaret af i alt 9 forskellige deltagere ud af 10 deltagere) Antallet af afleverede og udfyldte spørgeskemaer (afsluttende evaluering) Hold 1: 2 (ud af 9 deltagere) Hold 2: 4 (ud af 8 deltagere) Hold 3: 4 (ud af 10 deltagere) Den manglende aflevering af skemaer skyldes dels fravær på de enkelte sessioner, dels at der ikke var en rutine for at få deltagerne til at udfylde og aflevere skemaet. Grundet den mangelfulde mængde af skemaer er også de indsamlede data af en sådan størrelse, at det kan være svært at danne sig et fuldstændigt billede af babyprogrammets betydning i forhold til disse tre første hold 5. Der kan dog trods alt uddrages nogle konklusioner, men når der nedenfor er større udslag på besvarelserne, så kan det eksempelvis være, når blot to ud af tre deltagere er sammenfaldende i besvarelsen. 4 For overblik over sessionsevalueringsskemaer se Bilag A for overblik over slutevalueringsskemaer se Bilag B 5 Det svage kvantitative datagrundlag bruges som tidligere nævnt i et krydsfelt med andre (kvalitative) data for at skabe et samlet datagrundlag, som kan belyse metodens brugbarhed i Struer Kommune. 14

15 Indhold og videoeksempler Langt hovedparten af deltagerne på alle tre hold fandt, at indholdet (temaerne) af sessionerne var nyttigt eller meget nyttigt og ingen af deltagerne fandt, at indholdet af de enkelte sessioner ikke var nyttigt. Flere deltagere giver udtryk for i deres skriftlige kommentarer, at erfaringsudvekslingen og mødet med andre forældre er en af de bedste dele af sessionerne. Enkelte af de samme deltagere kunne godt tænke sig et længere forløb og gerne flere hjemmeøvelser en af deltagerne skriver ligefrem i sin kommentar, at der gerne må stilles større krav til deltagerne. I forhold til videoeksemplerne viser sessionsevalueringerne, at der på nær session 1, hvor der er en enkelt deltager, der finder dem ikke nyttige, at deltagerne er neutrale eller finder videoeksemplerne nyttige og enkelte meget nyttige. Og i forhold til slutevalueringsskemaerne finder alle på hold 1, at eksemplerne er nogenlunde brugbare, mens en enkelt deltager på både hold 2 og hold 3 (svarende til 25 %) finder, at de er lidt ubrugelige. Men i kommentarerne på slutevalueringsskemaerne tilkendegiver flere af deltagerne, at videoeksemplerne er problematiske i sin amerikanske form. Især ved sessionerne 1, 5 og 6 er en større andel af deltagerne neutrale over for videoeksemplerne set på tværs af de tre hold. Temaer for disse tre sessioner er: 1: At blive forældre og lære dit barn at kende 5: Forældre, der lærer at læse deres børn 6: At få hjælp og støtte En gennemgang af videoerne giver ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor netop disse tre sessioner står ud. Forklaringen kan være (også generelt), at der i disse videoer ses situationer, hvor der ageres eller vises ting, som er afvigende i forhold til generel dansk kultur, eller der kan have været situationer i disse videoer, som særligt har vakt en opmærksomhed hos netop de deltagere, der har besvaret skemaet. Hold 2 og 3 markerer sig med en smule mindre tilfredshed med indholdet af session 5, hvilket kan have sammenhæng med den vurderede manglende nyttighed af videoeksemplet. Hold 2 og 3 markerer også en større grad af neutralitet på session 4, hvor der også er en smule sammenfald med vurderingen af nyttigheden af indholdet session 4 handler om At sørge for barnets fysiske, visuelle og motoriske stimulering. Ved en af disse sessioner var der en observatør med på holdet og der blev bla. snakket om en putte-situation, hvor barnet blev puttet uden tæppe eller dyne det var tilsyneladende en ting, som deltagerne denne dag faldt over. Altså var deltagerne mere optaget af, at barnet blev lagt i seng uden tæppe eller dyne og ikke selve si- 15

16 tuationen omkring, at man som forældre skal læse, at barnet er træt og har brug for at sove. Gruppediskussionerne Gruppediskussionerne findes generelt nyttige eller meget nyttige af flertallet af deltagerne enkelte forholder sig neutrale. I de skriftlige kommentarer på slutevalueringsskemaerne er det tilkendegivet fra størsteparten af deltagerne, at gruppediskussionerne var det, som de fik størst gavn af, og som var noget af det bedste ved programmet. En enkelt ville dog gerne have styret diskussionerne lidt mere, så det omhandlede dagens tema. Omvendt er der en enkelt, som gerne vil have mere åbenhed over for, at diskussionerne kunne omhandle aktuelle problemstillinger. Forældreteknikker I gruppen af spørgsmål på slutevalueringsskemaet vedrørende forældreteknikker er der en enkelt deltager på hold 1, som forholder sig kritisk i forhold til, hvor brugbar undervisningen har været i forhold til At få støtte og vigtigheden af at passe på sig selv som forælder Babysikring af hjemmet Teknikker samlet set Ligeledes er der nogle få deltagere, der er forbeholdne over for det at synge for barnet og en enkelt i forhold til det at introducere barnet til bøger. Især det at synge for barnet kan have noget at gøre med forældrenes blufærdighed i forhold til det at synge generelt. Ellers er der generelt en stor tilfredshed med tillærte teknikker. Eksempelvis finder alle deltagere det på et eller andet niveau brugbart at have lært børnerettet kontakt gennem leg, og det samme er gældende i forhold til at hjælpe barnet til at føle sig elsket, tryg og sikker og i forhold til at vide, hvordan de som forældre skal reagere på barnets gråd og strategier for at bevare roen. Forældre-barn forhold Deltagernes vurdering af udbyttet af undervisningen i forhold til deres forældre- /barnforhold er meget positiv: 16

17 Bånd til barnet 91 % af deltagerne føler, det er forbedret/meget forbedret. Barnets bånd til forældrene 91 % af deltagerne føler, det er en smule forbedret/forbedret/meget forbedret. Barnets udviklingsproces socialt, følelsesmæssigt og fysisk Alle er tilfredse/meget tilfredse Sikkerhed i forældrerollen Alle er sikre/meget sikre Sikkerhed i evnen til at give fysisk, visuel og følelsesmæssig stimulation 9 % er en smule sikker, mens 91 % er sikre/meget sikre. Og 72 % finder det brugbart ved afslutningen af undervisningsforløbet. Generel oplevelse af at nå egne mål for barnet 91 % er tilfredse/meget tilfredse Tilfredsheden med undervisning og kontaktformer Igen finder langt størsteparten af deltagerne, at gruppelederens undervisning var nyttig eller meget nyttig der er nogle få, der i løbet af de tre hold markerer sig som neutrale i forhold til lederens undervisning. I forhold til buddy calls (netværksopkald fra en medkursist) er der flere af deltagerne fordelt på de tre hold, der finder opkaldene fra netværkspersonen ubrugelige og ekstremt ubrugelige og enkelte kommenterer også dette i friteksten på slutevalueringsskemaet. Og noget af det samme gør sig gældende i forhold til opkald fra gruppelederen, hvor kun en enkelt samlet set finder det brugbart, mens resten af deltagerne på de tre hold forholder sig neutrale. Ligeledes er der ikke fuld opbakning til de ugentlige udleverede ark (køleskabsark mfl.), hvor 45 % er tilfredse/meget tilfredse. Til gengæld var alle deltagere i en eller anden grad tilfredse med gruppelederens interesse og omsorg for deltagernes og deres børn og fandt, at gruppelederen var hjælpsom/ekstrem hjælpsom. Den kvalitative analyse Formålet med dette afsnit er at styrke evalueringen gennem en række kvalitative indsatser. Der er foretaget interviews med deltagere og sundhedsplejersker. Først blev der afholdt et fokusgruppeinterview med familierne fra hold tre. Fire familier viste interesse, 17

18 to mødte op på selve dagen, og én ønskede pga. personlige forhold at blive interviewet alene i eget hjem. Interviewene fulgte en spørgeguide, men for at fastholde gruppens energi og lyst til at deltage trak deltagerne spørgsmål af en hat, som gik på omgang. Interviewet startede og sluttede med hhv. intro- og afsluttende spørgsmål. Det skal bemærkes, at observation af og interviews med deltagerne kun har foregået på hold 3. Dette kan medføre, at visse gruppespecifikke emner ikke berøres i denne del af evalueringen. Metode Metoden har været cirkulær. Med dette menes, at data er indsamlet, og kvaliteten er indledningsvis vurderet, hvorefter der er taget stilling til, om ny data er nødvendig for at belyse flere aspekter af babyprogrammet. Flere forskellige datakilder blev anvendt for at supplere hinanden. Det drejer sig om både interviews, observation og situationelle cases. Observationen har fokus på mødesituationen og det sociale samspil deltagere og sundhedsplejersker imellem. Observationen er således forbundet med evaluering af konteksten observationen er foretaget af udviklingskonsulenter. Ligeledes beskriver de forskellige cases situationer og kontekster, hvor sundhedsplejerskerne har oplevet positive effekter, der er afledt af programmet. Cases anvendes også i nærværende sammenhæng til at give et indtryk af sundhedsplejerskernes fokusområder under programmet. I interviewene er interviewpersonerne primært anvendt som informanter til at give en bedre forståelse af babyprogrammets betydning. Ligeledes havde interviewet med sundhedsplejerskerne til formål at evaluere babyprogrammet med baggrund i deres faglighed. Case-studier Sundhedsplejerskerne leverede cases til undersøgelsen fra alle tre hold. Disse cases havde karakter af korte situationelle beskrivelser. Særligt blev fællesskabsfremmende aktiviteter fremhævet, som da en af de svageste forældre på et af holdene medbragte hjemmelavet mad til de øvrige forældre. Sundhedsplejerskerne kunne ud fra sådanne episoder iagttage, hvorledes de svageste forældre blev styrket i deres selvforståelse og i deres forældrerolle. Det samme blev fremhævet i en personcase, hvor en svag mor havde et barn, der motorisk udviklede sig hurtigst. Dette medførte, at moderen undervejs i forløbet gik 18

19 fra at være stille og forsigtig til udadvendt og aktiv. Denne oplevelse af anerkendelse gik igen i flere personcases, herunder mødre med psykiske problemer og/eller stofmisbrug. Andre cases vidner også om positiv opmærksomhed, accept og anerkendelse internt i gruppen. Deltagernes mestring af deres nye forældrerolle blev fremhævet i flere personcases. Det interessante er, at denne mestring opstod i samspillet med de øvrige forældre og på baggrund af vidt forskellige livssituationer, herunder forældres diagnose, sociale/psykiske problemer m.m. Det samme var tilfældet for de forældrepar på hold 3, der startede forældreprogrammet før barnets fødsel. En sidste case fremhæver den praktiske erfaring med babymassage. Dette er et tilbud, der ikke normalt ligger indenfor DUÅs rammer. Babymassagen måtte i første omgang afbrydes, da det valgte barn var for træt. Efterfølgende da et andet barn blev masseret, forstod forældrene på holdet gennem praksis, hvor vigtigt det er at forstå og respektere det enkelte barns signaler. Desuden viste netop denne praksisøvelse, at deltagerne var meget interesserede i at lære konkrete aktiviteter med børnene. Observation Udviklingskonsulenterne overværede to sessioner. Der var tale om en deltagende observation, hvor udviklingskonsulenterne også indgik i undervisningen gennem smalltalk, ideer til sundhedsplejerskerne m.m. Denne observationsmåde blev valgt for at skabe mindst mulig usikkerhed blandt deltagerne. Begge sessioner noteredes som værende lettere ustrukturerede men samtidig på målgruppens præmisser. Kendetegnende for begge sessioner var, at de startede med smalltalk og mad, hvorefter forældrene skulle fortælle, hvad de havde arbejdet med siden sidst. Først derefter blev dagsordenen for sessionen fremlagt. På den ene side gjorde denne fremgangsmåde mødet uformelt og tilpasset målgruppen. Der skabes en god stemning blandt deltagerne. Mødrene var gode til at udveksle med hinanden. På den anden side vurderer begge observatører, at fremgangsmåden giver en mere ustruktureret undervisning. Sundhedsplejerskerne fremstod som imødekommende og uformelle, herunder gode til at rose deltagerne for deres arbejde og handlinger. De formåede at igangsætte diskussioner på baggrund af viste videosekvenser og gennem udfordrende spørgsmål. 19

20 Forud for en af sessionerne blev deltagernes egne mål for babyprogrammet ophængt. Disse var: - Udveksle erfaringer - Få nye bekendtskaber - Lave noget sammen - Lære om kontakten til ens barn. Disse vidner om en dobbelt iscenesættelse, hvor den ene side vægter mestring gennem De Utrolige År, mens den anden side vægter et socialiserende perspektiv. Når kursisterne selv udarbejder gruppens mål, og disse fremhæves efterfølgende, er det med til at rammesætte mødet. Det sociale mødregruppeaspekt får således forrang frem for selve det at lære om kontakten til og samværet med barnet, der er det primære omdrejningspunkt i babyprogrammet. Det skal dog fremhæves, at det sociale aspekt også medfører anerkendelse og styrkelse af forældrerollen, som sundhedsplejerskerne fremhævede gennem udvalgte cases. Kvalitativt spørgeskema og interviews Der blev returneret et kvalitativt spørgeskema, hvilket var fra en af deltagerne på hold 1. De samme spørgsmål blev genbrugt under begge fokusgruppeinterviews. Derfor analyseres svarene i det returnerede spørgeskema sideløbende med svarene fra de to fokusgruppeinterviews. De to fokusgruppeinterviews foregik i praksis på to separate sessioner, hvoraf den ene var et enkeltpersonsinterview, da denne deltager ikke ønskede at blive interviewet sammen med de øvrige. Til gruppeinterviewet deltog to mødre og en far. Alle interviewpersoner var fra Hold 3. Udbytte af sessionerne Der er stor forskel på, hvordan udbyttet karakteriseres i spørgeskemaet fra hold 1 og under de to interviews. I spørgeskemaet fremhæves babyprogrammet, og deltageren føler, at hendes familie fik meget ud af programmet. Specielt fremhæves det, at forældrene gennem modulerne både lærte deres barn at kende og lærte at forstå barnets handlinger og reaktioner. Det bliver fremhævet, at kurset hjalp forældrene i den nye forældrerolle. Ingen af de interviewede fra hold 3 mener umiddelbart, at de bevidst bruger de redskaber, de har lært undervejs. Dog gør de brug af de praktiske øvelser såsom baby- 20

21 massage eller at overreagere, når man leger med barnet. Samtidig fremhæver to af de interviewede forældre, at de har fået redskaber til at lege bedre med barnet, og én fremhæver putte- og soveritualer. Én af de interviewede mener, at hun ubevidst bruger ting fra kurset, mens deltageren fra hold 1 i spørgeskemaet uddyber, at hun selektivt har brugt metoderne efter kurset. Ifølge hende er meget blevet glemt, men det, de var glade for, er nu blevet til vaner. Dette er i overensstemmelse med det, sundhedsplejerskerne oplever. Alle deltagerne er enige om, at det er et godt tilbud. Adspurgt om, hvilken betydning kurset har haft for familien og hvilken teknik/metode, der har haft størst betydning for barnet, nuanceres deres holdning til, hvad der er blevet lært. Det par, der deltog i gruppeinterviewet fremhæver, at de har fået redskaber til at tackle situationer, hvor de ikke ved, hvad de skal gøre. Dels, fordi de taler samme sprog og dermed undgår misforståelser, dels fordi de i fællesskab kan huske tilbage på undervisningen. På den måde har Babyprogrammet løftet familiens indbyrdes samvær. Ligeledes har deltagerne kunnet bruge de erfaringer, som de har set og hørt, at de andre familier har gjort sig. En anden vigtig ytring er, at deltagerne føler sig bekræftede i deres handlinger, hvilket vidner om, at kurset er med til at styrke den enkeltes selvbillede som forældre. Nogle praktiske øvelser anvendes i hjemmet, men oftest ikke de deciderede udleverede opgaver/hjemmeopgaverne. Særligt var de netværksskabende øvelser, hvor deltagerne skulle ringe sammen, ikke en succes. En deltager bemærker: Hvad skulle vi snakke med de andre om?. I denne forbindelse foreslår en deltager, at de praktiske øvelser afprøves i plenum, inden papirerne udleveres, hvilket ville gøre det lettere at gentage øvelsen hjemme og gøre øvelsesdelen mindre skoleagtig. Videoklip De amerikanske videoeksempler mødte konsekvent den største kritik i forløbene. Særligt to forhold blev efterfølgende fremhævet i de to interviews. For det første medførte videoeeksemplernes amerikanske forhold, at der ofte var mere fokus på kultur end på situationen i videoklippene. Dette var også udviklingskonsulenternes konklusion, da de observerede to mødegange. For det andet fremhæver en deltager det problematiske i, at det er nødvendigt at læse underteksterne for at forstå indholdet. Særligt, hvis forældrene kort er ukoncentrerede (heriblandt forældre med ADHD) eller holder øje med deres barn, kan det være vanskeligt at følge med i underteksterne. 21

22 Gruppediskussioner Et af deltagernes mål med programmet var at udveksle erfaringer. Dette mål blev i særlig grad tydeliggjort af, at programmets gruppediskussioner til stadighed fremhæves af deltagerne som værende det mest givende i babyprogrammet. I gruppediskussionerne er både videoklippene men også deltagernes egne ønsker, forslag og ideer blevet drøftet, eksempelvis babysvømning. Deltagerne vægter, at gruppediskussionerne fremover også vil blive prioriteret i programmet, og de fremhæver det positive i, at der har været plads til længere gruppediskussioner. En deltager fremhæver, at fædrene var vigtige, fordi de havde et andet syn på spørgsmålene end mødrene. Mens en anden deltager bemærker, at det kan være vanskeligt som gravid at deltage i diskussionerne. Forældrene var ligeledes begejstrede for den almindelige snak, der opstod mellem deltagerne, hvilket igen fremhæver den mødregruppediskurs, der under hele evalueringen var fremherskende. Gruppesammensætning Fire fædre på hold 3 valgte aktivt at deltage i undervisningen. Det blev vurderet, at de både gik op i undervisningen og vægtede at deltage. Fædrene havde desuden mandesnak med hinanden, der dog ikke kun omhandlede programmets emner. Det blev af de interviewede beskrevet som vigtigt, at fædre deltog, da begge forældre dermed lærte og hørte om metoderne, hvilket gjorde det nemmere at være fælles om at anvende det derhjemme. Fædrene deltog under barsel, hvis de var uden job eller i de tilfælde, hvor det var muligt at organisere arbejdsdagen, så de kunne deltage. Dette betød, at tre fædre ikke havde mulighed for at deltage i de sidste sessioner af programmet, hvor barslen ophørte for nogle, mens andre var på uddannelsesophold. For hold 3 har fællesskabet ikke givet rum til yderligere netværk iblandt deltagerne ud over de deltagere, der kendte hinanden fra tidligere. Det opleves som en barriere for deltagerne, at de pga. forskudte barsler har sværere ved at mødes efterfølgende. Som et eksperiment var der på hold 3 inkluderet to gravide. De vordende forældre følte sig forberedte på det, der kom, men pointerede samtidig, at aldersforskellen på børnene gjorde det svært at være med de nyfødte børn kunne ikke så meget af det, der blev lagt op til i undervisningen, da undervisningen på dette tidspunkt var nået til 22

23 sessioner omhandlende ældre spædbørn. De gravide fødte i hhv. juli og august, og deres børn var således op til seks måneder yngre end de ældste børn i gruppen. Omvendt gav det de helt nybagte forældre mulighed for at kunne spørge ind til barnets udvikling, og hvad der sidenhen kommer til at ske. Den ene deltager fortalte desuden, at hun var blevet mere opmærksom på forskellige handlestrategier, da barnet var nyfødt. Rammerne Kursusformen blev af deltagerne vurderet som i orden, og kursets længde var passende. Hvis kurset erstatter en mødregruppe, foreslås det af de interviewede, at kurset forlænges med flere mødegange. En enkelt begrunder ønsket om flere undervisningsgange med, at familien snakkede godt med de andre deltagere på holdet. Mødernes længde var passende og må ikke kortes. Nogle deltagere var glade for vekslen mellem det teoretiske og det praktiske. Andre af deltagerne havde dog forventet flere praktiske øvelser i stedet for at lytte. Ligeledes synes en enkelt deltager, at sessionerne tenderede til at være for teoretiske. Familiehuset blev anvendt som lokaler til programafviklingen. Familiehuset er en villa, der benyttes af Børne- og Familiecentret til familiebehandling. Indretningen gør, at lokalerne synes mere hjemlige. Deltagerne vurderede lokalerne som indbydende og et sted, hvor de følte sig velkommen og udenfor det kommunale. Deltagerne fremhævede vigtigheden af, at undervisningen ikke placeres på Børne- og Familiecentret. Flere af deltagerne udtrykte en bekymring for, hvad andre ville tænke om dem, hvis de skulle møde op på kommunen, hvorimod Familiehuset er mere neutralt. Desuden fremhæves det, at der i mødelokalet både er sækkestole og mulighed for, at børnene kan lege også med legetøj, der er findes i lokalerne. Udvælgelseskriterier Et gennemgående kritikpunkt fra de interviewede er, hvordan de blev udvalgt af sundhedsplejerskerne. Sundhedsplejerskerne spurgte, om de ville deltage i en slags mødregruppe eller gav tilbuddet i stedet for en mødregruppe. Deltagerne føler ikke, at de i tilstrækkelig grad er blevet informeret om, hvorfor de er kandidater til Babyprogrammet, og flere undrer sig ligeledes over, at de ikke er blevet tilbudt en almindelig mødregruppe. 23

24 Sundhedsplejerskerne erkender, at der fremadrettet skal være yderligere fokus på at få sat ord på, hvorfor den enkelte familie er blevet udvalgt, således at udvælgelsen/visitationen foregår mere eksplicit i forhold til forældrene. Flere forhold har gjort sig gældende for de tre første hold. Udvælgelsen har været på baggrund af bekymring om kontakt til barnet, eksempelvis i forbindelse med, at en eller begge forældre har en diagnose. Der har dog også været udvælgelseskriterier i form af, om de enkelte familier formodes at kunne passe ind i gruppen med de øvrige. Sundhedsplejerskernes evaluering Sundhedsplejerskerne udfyldte et spørgeskema som midtvejsevaluering efter hold 2 og blev ved afslutningen af hold 3 interviewet af udviklingskonsulenterne. Dette danner baggrund for nedenstående evaluering. Målgruppe og gruppesammensætning Målgruppen for programmet er sårbare familier, dog skal forældrene have ressourcer til at kunne forstå de teknikker og tilgange, der anvendes i undervisningen. Sundhedsplejerskerne oplevede i særdeleshed en positiv effekt hos familier, hvor én eller begge forældre var diagnosticerede med ADHD. I disse familier gav DUÅs systemer og rammer en positiv effekt. Denne gruppe af forældre fik dermed særligt meget ud af at lære om regler og rytmer for barnet. Diversiteten i sammensætningen af holdene gjorde, at det var forskellige forløb med forskellige læringer. Første hold bestod af to velfungerende og to knap så velfungerende familier. Sundhedsplejerskernes vurdering er, at de svage forældre i udgangspunktet havde svært ved at aflæse børnene - og babyprogrammet for dem var med hovedvægt på et mestringsforløb. Sundhedsplejerskerne så bla. en stor effekt hos en familie, som sundhedsplejerskerne så igen ved familiens andet barn. Moderen var blevet mærkbart mere rolig og bedre til at aflæse barnet pga. hendes omgang med barnet vurderer sundhedsplejen, at hun har fået indarbejdet nogle af kursets teknikker og metoder - muligvis ubevidst. Samtidig var der som nævnt tale om barn nr. to, hvorfor moderen også kunne trække på erfaring fra det tidligere barn. En stor aldersspredning blandt børnene kan give udfordringer til sessionerne, da børnene vil være på forskellige udviklingstrin i forhold til sessionernes indhold (øvelser, videoeksempler mv.). En mindre aldersspredning vurderes som en fordel, men holdsammensætningen vil formentlig altid variere i større eller mindre grad i en kommune med et befolkningsgrundlag som Struer. 24

25 Sundhedsplejerskerne vurderer, at gravide kan deltage, og at deltagelsen har en effekt på mestringen efter fødsel. Inklusionen af såvel andengangsfødende som gravide i Babyprogrammets målgruppe vil gøre det nemmere at starte nye hold i en kommune af Struers størrelse og befolkningssammensætning. Men der er ikke en entydig konklusion på inddragelse af gravide i holdsammensætningen. Det vil være muligt, og dermed gøre det lettere at starte hold, men samtidig vil det største udbytte for den gravide sandsynligvis opnås, hvis hun venter med at starte til, barnet er født. Sundhedsplejerskerne tilkendegiver i deres midtvejsevalueringer, at det er en fordel, hvis fædrene deltager. Det giver andre og mere nuancerede gruppediskussioner og mulighed for at drøfte erfaringerne fra programmet derhjemme. Endelig var erfaringen fra hold 1, at fædrene støttede hinanden og fik et sammenhold. Der er i flere tilfælde blevet knyttet sociale bånd mellem deltagerne. Særligt fremhæves, at to mødre med tidligere misbrugsproblemer fik styrket deres fælles sociale netværk gennem babyprogrammet. Sundhedsplejerskerne konstaterede, at deltagerne var gode til at acceptere hinanden og se hinandens ressourcer. Desuden fremhæves, at nogle forældre voksede ved at klare opgaverne lige så godt eller bedre end de andre familier. Sundhedsplejerskerne vurderer i overensstemmelse med deltagernes evaluering, at de skal være tydeligere i udvælgelsen. Der foreligger ikke skriftlige notater for udvælgelsen, men sundhedsplejerskerne fortæller, at der er taget udgangspunkt i deres kendskab til familierne og gennem Børne- og Familiecentrets øvrige medarbejderes observationer. Fremadrettet skal sundhedsplejerskerne være bedre til at fortælle potentielle deltagere, hvad bekymringen er, og hvorfor de får tilbudt babyprogrammet. Sessionsindhold Der er ifølge sundhedsplejerskerne ingen tvivl om, at det er gruppediskussionerne, deltagerne bedst kan lide og vægter højst. Det er også i gruppediskussionerne, deltagerne selv vurderer, at de lærer mest. Set i lyset af deltagerinterviewene kan dette til dels udspringe af rammesætningen for programmet. Hvis deltagerne opfatter programmet som en slags mødregruppe, vil det også være i gruppediskussionerne, programmet vil have størst lighed med en mødregruppe. Sundhedsplejerskerne bemærker, at diskussionerne ofte sker på baggrund af de lavt vurderede videoeksempler. Videoerne bliver således grundlag for diskussionerne, også selvom deltagerne ikke nødvendigvis forbinder video og diskussion. Omvendt var der 25

26 også behov for, at sundhedsplejerskerne guidede igennem videofilmen for at give forståelsen af de vigtige aspekter, bla. fordi der ofte var fokus på kulturforskelle frem for på situationen. Sundhedsplejerskerne har erfaret, at der er stor forskel på, hvordan holdene reagerer på rollespil. Fremadrettet skal forældrene forberedes på disse øvelser, og der skal være plads til, at enkelte forældre ikke har lyst til at deltage. Rammerne Mad er kommet til at spille en stor rolle for alle tre hold. På de to første hold blev der fra starten serveret knækbrød og frugt. Men på begge de to første hold medbragte en af deltagerne frivilligt mad med til en eller flere sessioner. Erfaringer fra de to første hold viste, at det var nødvendigt at servere masser af sund mad for deltagerne, så de havde energi til at deltage i undervisningen. Ofte mødte deltagerne op uden at have fået morgenmad, hvilket sundhedsplejerskerne ser som et udtryk for manglende evne til at håndtere egne behov. Derfor valgte man på hold 3 at servere rugbrød og pålæg. En af de største udfordringer for selve udførelsen af programmet var mødedeltagelsen. Sundhedsplejerskerne oplevede frafald, manglende afbud og forældre, der ikke mødte op til tiden. Flere gange oplevede sundhedsplejerskerne, at mobiltelefoner var slukkede, når forældrene ikke mødte op. Derfor vurderer sundhedsplejerskerne, at der muligvis skal stilles krav til deltagelsen. Dette ville også kunne skabe mere struktur på de enkelte mødegange. Sundhedsplejerskerne mener ikke, at forældrene havde problemer med det tidspunkt, undervisningen var lagt på. Det handler nærmere om manglende ansvar, sårbarheden og den manglende forventningsafstemning i forhold til baggrunden for kursustilbuddet. Sundhedsplejerskerne vurderer, at man i udvælgelsen til holdene skal påregne et mindre frafald i deltagelsen undervejs. Mødeintervallet på hver 14. dag vurderes at være passende både i forhold til programmets opbygning og børnenes alder og i forhold til sundhedsplejerskernes øvrige arbejdsopgaver. Foreløbig prognose Familierne er i stor udstrækning blevet afsluttet efter babyprogrammet, og sundhedsplejerskerne har derfor ikke kontakt med forældrene. Det kan således være svært at 26

27 vurdere den reelle effekt af programmet. Sundhedsplejerskerne vurderer dog, at alle børn, der deltog i programmet udviklede sig fint undervejs i forløbet. Blandt andet fortæller sundhedsplejerskerne, at børnene udviklede sig fint både fin- og grovmotorisk. For dog at få en tydeligere indikation af programmets effekt har udviklingskonsulenterne indsamlet data for hver familie og deres efterfølgende kontakt til Børne- og Familiecentret. 10 familier har haft ekstra kontakt til sundhedsplejeafsnittet med behov for støtte og vejledning omkring: Kost Motorik Udvikling Søvn Struktur i hverdagen Og en enkelt familie fik ekstra hjemmebesøg i samarbejde med Familiehuset. En af disse 10 familier har haft kontakt til PPR-afsnittet, hvor der blev iværksat vejledning i forhold til øjenkontakt og sanse-/motorisk udvikling. Samme familie havde også ekstra kontakt til familieafsnittet. Fire af de 10 ovennævnte familier har desuden haft kontakt til familieafsnittet efter afslutning af babyprogrammet. To af disse familier fik efterfølgende familiebehandling, mens de to andre fik kontakt til socialrådgiver og familieterapeut. Fire familier har ikke haft behov for yderligere kontakt med Børne-Familiecentret efter programmets ophør heraf er den ene familie flyttet. Ud af de 16 familier er fire familier flyttet efter programmets ophør, mens en enkelt familie flyttede under programmets forløb. En yderligere evaluering af programmets effekt vil kræve, at der udarbejdes en plan for indsamling af data og kriterier for evalueringen. Dette vil bla. kræve en større skriftlighed fra sundhedsplejerskerne end tidligere i forhold til f.eks. udvælgelse af familier herunder som minimum en scoring af forældre og børn ved opstart og ved afslutning. 27