PROJEKTBESKRIVELSE. Dato: November 2008 Dato: December 2008 Dato: Marts 2009
|
|
- Hilmar Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKTBESKRIVELSE Den kritiske syge indlagte patient på sengeafsnittene systematisk observation, måling, dokumentation og registrering af vitale værdier Revideret titel (marts 2009) Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagte patienter på Århus Sygehus - Udvikling og implementering af behovsgradueret observation og monitorering af indlagte patienter NOVEMBER 2008 REVIDERET DECEMBER 2008 REVIDERET MARTS 2009
2 PROJEKTBESKRIVELSE Dato: November 2008 Dato: December 2008 Dato: Marts 2009 Skrevet af: Uddannelseskonsulent Rikke Mousten, HR-U Sygeplejekonsulent Else Skånning Nielsen, Afd. for Patientsikkerhed og Kvalitetsudvikling Projektets titel Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagte patienter på Århus Sygehus - Udvikling og implementering af behovsgradueret observation og monitorering af indlagte patienter Baggrund for projektet I de 10 kerneårsagsanalyser og patientsikkerhedsaudits, der er gennemført på Århus Sygehus i perioden januar 2007 september 2008, er der i 7 ud af 10 analyser afdækket problemer omkring sengeafsnittenes rutiner med hensyn til at udføre systematiske og dækkende observationer af patienterne og/eller reaktionerne på kritiske observationsfund. Sengeafsnittenes problemer med at udføre systematiske observationer af patienterne og viden om, hvad der skal observeres, hvornår og hvordan, begrænser sig ikke kun til Århus Sygehus. Disse problemer vil formentlig kunne identificeres på mange danske sygehuse (1,2,3) På Herlev Sygehus gennemføres i øjeblikket et Ph.d. projekt Identifikation af og intervention overfor den kritisk syge indlagte patient virkning af målrettet uddannelse af personalet på sengeafdelingerne. Som et element i projektet har der været gennemført en undersøgelse, der viser, at over en 2-måneders periode havde 1/5 af patienterne på 5 afsnit (2 kirurgiske og 3 medicinske) værdier, der lå udenfor normalområderne og, at personalet i 43 % af tilfældene ikke vidste, at patienterne havde abnorme værdier. Blandt andet fordi personalet var uvidende om alvorlige symptomer og tegn på kritisk sygdom hos indlagte patienter (1). Formålet med projektet Projektets overordnede formål er at forbedre personalets faglige niveau i forhold til tidlig opsporing af kritisk sygdom. Herunder øget fokus på observation og behandling af den indlagte kritiske syge patient ved at igangsætte: et kompetenceudviklingsprojekt for læger og plejepersonale i sengeafdelingerne på Århus Sygehus (fokus på at øge personalets 2
3 handlekompetencer i forbindelse med tidlig opsporing og behandling af den kritiske syge patient) et kvalitetsudviklingsprojekt, der skal bidrage med fælles retningslinier på hospitals- og afdelingsniveau for observation, dokumentation af vitale værdier samt intervention i forhold til den kritisk syge patient et uddannelsesprojekt i samarbejde med lægernes grunduddannelse Region Nord, Sygeplejeskolen i Århus og Social og Sundhedsskolen i Århus for at sikre en bedre sammenhæng mellem teori og praksis på grunduddannelsesområdet Herudover kan projektet på sigt udbredes regionalt. Projektmål og Succeskriterier Mål nr. Målformulering Succeskriterium/ Indikator 1 At sikre en ensartet klinisk retningslinie for systematisk observation af alle voksne patienter på Århus Sygehus (intensiv patienter udlades) - At der på hospitalsniveau udarbejdes en evidensbaseret retningslinie for, systematisk observation af alle voksne patienter - At retningslinien udarbejdes i en e. dok skabelon (for retningslinier). - At retningslinien godkendes af kvalitetsrådet i marts
4 2 At sikre ensartet, systematisk observation, både i det enkelte afsnit og på tværs af afdelinger på Århus Sygehus ved at alle afdelinger registrerer de samme basisoplysninger i det samme koncept. - At der på hospitalsniveau udarbejdes et koncept for dokumentation af vitale værdier et observationsark. - Observationsarket pilottestes i to afdelinger i januar Præsentation af observationsarket i styregruppen januar Hospitalsledelsen, formændene for arbejdsgruppen og projektlederen præsenterer og drøfter observationsarket og den kliniske retningslinie med centerchefer og afdelingsledere centervis februar, marts og april Observationsarket godkendes i Kvalitetsrådet i marts At forbedre lægernes og plejepersonalets kompetencer i sengeafdelinger med hensyn til systematisk at observere og dokumenterer ændringer i patientens tilstand (identificere kritisk sygdom (tidlige advarselssignaler)) og handle på kritiske observationsfund. - At alle afdelinger udvælger en læge og to tre sygeplejersker som nøglepersoner. - At nøglepersonerne med overordnet ansvar for oplæring af basispersonale gennemgår et tre dages kursus. - At nøglepersoner underviser basispersonalet i egne afsnit og melder tilbage til HR-U om hvordan og hvornår inden udgangen af Der er en forventning om, at undervisningen kan integreres i eksisterende kompetenceudvikling, uddannelsestilbud og mødeaktivitet i afsnittene. 4
5 4 At der i alle uddannelsesmæssige sammenhænge i 2009 fokuseres på kompetenceudvikling i forhold til tidlig opsporing/den kritisk syge patient.. - At alle undervisere indarbejder temaet i undervisningen i Bachelor på spring. Skal fremgå af kursusprogram og undervisningsplaner. - Fra januar 2009 vil der blive orienteret om projektet i forbindelse med introduktion af nyansatte (plejepersonale). Skal fremgå af kursusprogram. - På læringslæringsseminar for de dokumentationsansvarlige vil der blive sat fokus på registreringspraksis i På læringskonference for kliniske vejledere 2009 vil sundhedsfaglig handlekompetence være et overordnet tema. Skal fremgå af programmet. - At projektets indhold indgår i afdelingens introduktionsprogram for nyansatte. - At projektets indhold indgår i grunduddannelsen for læger 5
6 5 At sikre at Århus Sygehus kan blive akkrediteret, jvf Standard Den Danske Kvalitets Model. For at sikre: Identifikation af patienter, hvis tilstand forværres Hurtig og systematisk indgriben, så udvikling af alvorlige komplikationer forebygges - At den evidensbaserede kliniske retningslinie for tidlig opsporing af kritisk sygdom hos indlagte patienter og det tilhørende observationsskema er implementeret i alle sengeafsnit inden At der foretages journalaudit af standarderne i den kliniske retningslinie inden i efteråret Afdeling for Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed er ansvarlig for overvågning via rapporteringer om utilsigtede hændelser på baggrund af sen erkendelse af kritisk forværring af patientens tilstand. Vurderes mindst en gang årligt (Standard DDKM). Dette succeskriterium kræver specifik mærkning i den danske patientsikkerheds database tidspunkt? 6 At sygeplejestuderende og socialog assistentelever i skoleperioder og i den kliniske undervisning bliver i stand til systematisk at observere og dokumentere ændringer i patientens tilstand (identificere kritisk sygdom (tidlige advarselssignaler)) og handle på kritiske observationsfund. - At det i 2009 fremgår af studieplaner/uddannelsesplaner, at der undervises i Den kritiske syge patient systematisk observation, måling og dokumentation af vitale værdier både i praksis og teori. Hvordan dokumenteres eller måles det, at succeskriteriet er opfyldt? Projektgruppen (se senere) er ansvarlig for at dokumentere, at projektets succeskriterier / indikatorer (se ovenstående) er nået. Formændene i arbejdsgrupperne forelægger delresultater for projektlederen som forelægger det for styregruppen. 6
7 Projektejerne (se senere) skal tage stilling til, om Århus Sygehus vil indlede et samarbejde med Århus Universitet (Institut for Folkesundhed) om evaluering af formålet (evt. som et kandidatprojekt eller et Ph.d. projekt). Projektets værdi for målgruppen Projektets værdi for patienterne: At få korrekt behandling og pleje med færre utilsigtede hændelser. Projektets værdi for medarbejderne: At opnå sikkerhed i behandlingen og pleje og med færre utilsigtede hændelser. Faglig udvikling og faglig stolthed. Projektets værdi for hele organisationen: Medvirke til at profilere sygehuset som Universitetshospital. Projektets relation til Århus Sygehus vision og hovedstrategier Projektet relaterer sig til og udspringer af den overordnede vision og delstrategierne på Århus Sygehus: Den største viden den bedste behandling Projektet har særlig betydning for Patienttemaet: Vi dokumenterer kvaliteten Vi anvender kliniske retningslinier Vi har en høj sikkerhedskultur (9) Projektets relation med andre projekter Projektet er afhængigt af og tæt relateret til projekt Etablering af fælles akutmodtagelse på Århus Sygehus, specielt til den del der handler om udarbejdelse af klinisk retningslinie for værdier i forhold til den kritisk syge patient, udarbejdelse af et observationsark og uddannelsesplanlægning. Risikoanalyse Risiko Hvad er konsekvensen Handlinger der afhjælper eller håndterer risikoen Konkurrence med andre projekter. Kan give risiko for at projektdeltagere, nøglepersoner og basispersonale ikke oplever det muligt eller meningsfuldt at afsætte tid til at indgå konstruktivt i projektet. At involverede ikke bidrager aktivt i implementeringen At afdelingsledelserne tager medansvar for at give projektet mening og afsætter ressourcer til projektet. 7
8 God planlægning og koordinering af projektet. Sikre rettidig information og ejerskab på alle niveauer i organisationen og på Sygeplejeskolen og Social og Sundhedsskolen Risiko At arbejdsgruppen der skal udarbejde retningsline og observationsark ikke når at blive færdigt inden fase 2. Hvad er konsekvensen Handlinger der afhjælper eller håndterer risikoen Forsinkelse af projektet At projektgruppen koordinerer de indsatser på sygehuset, der har et lignende fokus. Herunder projektet Akut modtagelse, og de initiativer, der allerede er i gang på flere afdelinger med at udarbejde instrukser, som opfølgning på utilsigtede hændelser. At der frikøbes en læge i tre uger til at udarbejde en evidensbaseret klinisk retningslinie for observation og handlinger i forbindelse med den kritisk syge patient. At der købes licens til at anvende og ændre i et eksisterende observationsark (6). Risiko At uddannelsesgruppen bruger ressourcer på udvikling af et uddannelsestilbud til nøglepersonerne, som findes i forvejen. Hvad er konsekvensen Handlinger der afhjælper eller håndterer risikoen Ressourcemisbrug og risiko for at skabe forvirring i organisationen. At der i forbindelse med uddannelsesplanlægning skeles til eksisterende kurser indenfor feltet (eksempelvis hjertestopkurser, der er niveauinddelt, AMEMO, AKEMO, AMT m.fl. og kursusmateriale fra Herlev Sygehus, Dansk Institut for Medicinsk Simulation vedrørende Den kritisk syge patient for 8
9 nøglepersoner og basispersonale (5)). Risiko At de udvalgte nøglepersoner ikke har pædagogiske kompetencer og erfaring med at implementere en ny retningslinje i personalegruppen. Hvad er konsekvensen Handlinger der afhjælper eller håndterer risikoen At personalegruppen ikke tager ejerskab for den nye retningslinie og observationsarket og derfor ikke agerer herefter. At de udvalgte nøglepersoner gennemgår et tredages kursusforløb, der tilrettelægges sådan, at deltagerne får mulighed for både at høre om og diskutere centrale nøglebegreber, og mulighed for at øve sig i den pædagogiske opgave. At orientere afdelingssygeplejersker/afdelingslæger om betydningen af ledelsesmæssig opbakning til de udpegede nøglepersoner. At de udvalgte nøglepersoner fra samme afdeling gennemgår kursusforløb på samme tid. Kommunikationsplan for projektet Ansvaret for at italesætte projektet er placeret på forskellige niveauer i projektorganisationen Interessent Hvilke budskaber skal kommunikeres? Hvordan gøres det? Hele organisationen Systematisk observation, intervention, dokumentation og registrering af den kritisk syge patient er indsatsområde på Århus Sygehus i 2009 Hospitalsledelsens nyhedsbrev og AS Plus Hvornår gøres det? Januar 2008 Hvem gør det? Interessent HL (Kommunikationschef Eva Bundegaard) Hele organisationen 9
10 Hvilke budskaber skal kommunikeres? Hvordan gøres det? Systematisk observation, intervention, dokumentation og registrering af den kritisk syge patient er indsatsområde på Århus Sygehus i Motivation og baggrund for projektet skabe mening for medarbejderen AS Plus Hvornår gøres det? Foråret 2009 Hvem gør det? Kommunikationsafdelingen 10
11 Projektets organisering Projektejer Hospitalsledelsen/Kvalitetsråd Styregruppe Formand Chefsygeplejerske Kirsten Bruun Cheflæge Anne Thomassen Projektleder Else Skånning Nielsn Ledende overlæge Jens Winther, Traumecentret Uddannelseskonsulent Rikke Mousten, HR-U Adjunkt Pia Koustrup, Sygeplejeskolen, Århus Centerchef Inger Schaumburg, Neurocentret Ledende overlæge Claus Bisgaard, P Oversygeplejerske Lisbeth Lagoni, D Ledende overlæge Peter Ott,, V Overlæge Ole Mølgård Anæstesiologisk afd. Afdelingsleder Verner Sønderby, Social- og Sundhedsskolen Projektleder Sygeplejekonsulent Else Skånning Nielsen Projektgruppe Formand Sygeplejekonsulent Else Skånning Nielsen Uddannelseskonsulent Rikke Mousten Adjunkt Pia Koustrup Klinisk sygeplejespecialist Bodil Sestoft, Anæstesiologisk afd. Læge Claus Valter Rhode, Anæstesiologisk afd. Arbejdsgrupper Uddannelse af nøglepersoner Formand: Uddannelseskonsulent Rikke Mousten Overlæge Ole Mølgård Anæstesiologisk afd. Uddannelsesansvarlig Karin Larsen, M Overlæge, Professor Peder Charles, Cepome, Århus Universitet Udviklingssygeplejerske Anette Zøylner, afd. P Traumekoordinator Anette Jakobsen, Traumecentret Overlæge Jens Møller MVA Sygeplejeskole, Social-sundhedsskolen Formand: Adjunkt Pia Koustrup Uddannelsesansvarlig Karin Fenger Ellekrog, afd. P Pædagogisk konsulent Carsten Nielsen, Sygeplejeskolen Århus Afdelingsleder Verner Sønderby, Social- og Sundhedsskolen Observationsark og klinisk retningslinie Formand: Klinisk sygeplejespecialist Bodil Sestoft, Anæstesiologisk afd Formand:Læge Claus Valter Rhode, Anæstesiologisk afd. Specialeansvarlig sygeplejerske Anne Marie Ulrichsen, Anæstesiologisk afd. Overlæge Jørgen Bendix, afd. L Udviklingssygeplejerske Ellen Margrethe Jacobsen, afd. L Læge Kim Larsen, intensiv afd. Overlæge Jens Møller, MVA Sygeplejerske Gitte Serup, MVA Traumekoordinator Anette Jakobsen, Traumecentret Sygeplejekonsulent Else Skånning Nielsen 11
12 Projektejerens opgave HL/ Kvalitetsrådet har det overordnede ansvar for projektets resultater og fremdrift herunder, at der er afsat de fornødne faglige og økonomiske ressourcer. HL/Kvalitetsrådet træffer de overordnede beslutninger om projektet og godkender projektets delresultater. Kvalitetsrådet godkender udpegning af projektlederen. Kvalitetsrådet godkender projektlederens forslag til organisering af projektet. Styregruppens opgave Styregruppens opgave er at træffe beslutninger undervejs i projektforløbet. Herunder overvåge milepæle og tidsplan samt at orientere om projektet i de fora, som de repræsenterer. Styregruppen er projektlederens sparringspartner om projektet. Valget af medlemmer til styregruppen er foretaget ud fra et ønske om at bred opbakning til projektet, for at skabe størst mulig ejerskab i organisationen (repræsentanter fra: hospitalsledelsen, centerchefer, det medicinske felt, det kirurgiske felt, kræftcentret, kompetencerådet, oversygeplejerskerådet, styregruppen for patientsikkerhed, Sygeplejeskolen, projekt Akut modtagelse og formændene for arbejdsgrupperne). Projektlederens opgave Projektlederen har det daglige ansvar for at projektet gennemføres. Projektlederen skal have fokus på uddelegering af opgaver, tidsplanen og at milepæle og mål nås, samt at projektets økonomi holder. Projektlederen skal have en værdsættende tilgang til projektet og forsøge at skabe gode arbejdsbetingelser for projektdeltagerne. Projektlederen og projektejeren skal løbende drøfte de overordnede forhold i projektet. Projektlederen er ansvarlig for at udsende projektbeskrivelsen til formændene for arbejdsgrupperne, styregruppen, udvalg og andre styregrupper og afdelingsledelser. Projektgruppens opgave Formændene i arbejdsgrupperne og projektlederen koordinerer opgaverne i projektgruppen. Formændene er ansvarlige for, at koordinere indsatsen i egen arbejdsgruppe og udsende projektbeskrivelsen til egen gruppe. 12
13 Projektdeltagernes opgave Arbejdsgruppernes indsats koordineres i projektgruppen. Medlemmerne i styregruppe og arbejdsgrupper er strategisk udvalgte med henblik på at skabe de bedste vilkår for såvel individuel som organisatorisk læring, idet projektets formål fordrer ændringer i både individuelle og organisatoriske faglige vaner, samarbejdsrutiner og strukturer. Medlemmerne er udvalgt på baggrund af fagspecifikke kernekompetencer og deres involvering i eksisterende pædagogiske og faglige udviklingsprojekter, og fordi de har tilstrækkelig indflydelse til at styre forandringsprocesser (4). Medlemmerne i arbejdsgrupperne udfører de aftalte opgaver til den aftalte tid. Medlemmerne har et aktivt ansvar for egne opgaver og aktivt ansvar for projektets succes. Kommissorium for arbejdsgruppen omkring uddannelse af nøglepersoner : Arbejdsgruppen er ansvarlige for: At udarbejde læringsmål for nøglepersoner (niveau 1) og for basispersonale (niveau 2) At skabe overblik over eksisterende uddannelsestilbud i relation til den kritisk syge patient Et tredages uddannelsesforløb for nøglepersoner på 21 sengeafdelinger. Et udførligt uddannelsesprogram med tidsplan og budget Tidsforbruget skal nøje overvejes i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelsestilbud i afdelingerne for basispersonale. HR-U er ansvarlig for koordinering af uddannelsen Kommissorium for arbejdsgruppen omkring udarbejdelse af en evidensbaseret klinisk retningslinie og tilhørende observationsark Arbejdsgruppen er ansvarlig for: At udarbejde en evidensbaseret klinisk retningslinie for hvornår en patient (voksne patienter)er kritisk syg og kriterier for ændring af værdier der skal give anledning til refleksion og intervention (diagnostik og behandling) At udarbejde retningslinien i e-dok skabelon At medtænke allerede eksisterende nationale observationsark som er testet igennem flere år (6,7,8) At udarbejde et observationsark som er gældende for alle afdelinger. Observationsarket relateres til den kliniske retningslinie Er ansvarlig for trykning af arket Kommissorium for arbejdsgruppen omkring teoretisk og klinisk 13
14 undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedselever Arbejdsgruppen er ansvarlig for: At udarbejde en plan for, hvordan der undervises i Den kritiske syge patient systematisk observation, måling, dokumentation og registrering af vitale værdier At orientere de uddannelsesansvarlige i klinikken og lærerne på de to uddannelsesinstitutioner om fokusområdet Overordnet tidsplan for projektet Projektet er delt op i tre faser og evt. en 4. fase til evaluering af projektet Fase 1: november 2008 marts 2009 På Sygehusniveau Udarbejde en evidensbaseret klinisk retningslinie for systematisk observation af alle voksne patienter på Århus Sygehus Udarbejde et observationsark Udvikle et uddannelsesforløb for nøglepersoner af tre dages varighed Uddannelsesinstitutionerne udarbejder uddannelsesplaner Fase 2: April 2009 juni 2009 Uddannelse af nøglepersoner Fokus på undervisning i Den kritisk syge patient på Uddannelsesinstitutionerne og Bachelor på spring Fase 3: April 2009 december 2009 Observationsarket implementeres i afdelingerne Læger og plejepersonale undervises i observation og intervention i forbindelse med den kritisk syge patient (nøglepersonerne underviser) Den kliniske retningslinie for systematisk observation af vitale værdier og observationsarket vil indgå i undervisningen i grunduddannelsen for læger I 2010 vil der blive påbegyndt et arbejde med at udarbejde en klinisk retningslinie for systematisk observation af vitale værdier hos kritisk syge indlagte børn. Retningslinien skal udarbejdes i samarbejde med Skejby Sygehus. Referencer 14
15 1) Fuhrmann Lone et al. Incidence, staff awareness and mortality of patients at risk on general wards. Resuscitation (2008), doi: /j. Resuscitation ) Cretikos Michelle A et al. Respiratory rate: the neglected vital sign. MJA. Volume 188 Number juni ) Operation life. Mobil akut-team. Identifikation og behandling af kritisk syge patienter uden for intensiv afdeling. Mini-rapport om danske sygehuses første erfaringer 4) John P. Kotter. I spidsen for forandring. Peter Asschenfeldts nye Forlag A/S. København K ) Materialesamling til Kurset Den kritisk syge patient. Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation, august Upubliceret materiale. 6) UHMB 2008 POTTS v.5.2 University Hospitals of Morecambe Bay NHS Thrust 7) Oakey RJ, Slade V. Physiological observation track and trigger system. March 15, vol 20 no 27. Nursing Standard 8) M T Chatterjee, J C Moon, R Murphy, D McCrea. The OBS chart: an evidence based approach to re-design of the patient observation chart in a district general hospital setting. Postgrad Med J 2005; 81: Dai: /pgmj ) Virksomhedsgrundlag. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. December
Århus Universitetshosital Århus Sygehus. HR-Udvikling
Didaktiske overvejelser vedrørende uddannelse af nøglepersoner i relation til projekt Tidlig opsporing af kritisk sygdom - Udvikling og implementering af behovsgradueret observation og monitorering, Århus
Læs mereUdarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg
Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereOrganisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereIdentifikation af kritisk syge
Identifikation af kritisk syge Århus Universitets Hospital Bodil Sestoft & Claus Valter Herlev 8/4 2010 Opgave: 1) Utilsigtede hændelserh Kritisk syge opdages sent 1 Ingen/manglende handling påp dårlige
Læs mereSYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet
SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014
Læs mereKick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.
Kick off seminar Forskning i Klinisk Sygepleje Århus Universitetshospital Århus Sygehus Chefsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Bruun Nørrebrogade Tage Hansens Gade P. P. Ørumsgade Samsø Hvad skal der til?
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereKvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer
Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer Projekt Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagte patienter på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Udvikling
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mereMødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense
Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed
Læs mereTemamøde med Over- og afdelingssygeplejersker. Mandag den 4. oktober Kl
Temamøde med Over- og afdelingssygeplejersker Mandag den 4. oktober Kl. 9.00-11.30 Program Velkommen og præsentation af programmet Den reviderede sygeplejerskeuddannelse v/ Inger Lise Den nye Social og
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejerskeuddannelsen Projektbeskrivelse Forskning og udviklingsarbejde i sygeplejerskeuddannelsen 23.03.2009 Mette Syse Damkjær Birgit Heimann Hansen Lone Hougaard Bodil Winther University College
Læs mereDelstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi
Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2007-2008 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygeplejeergoterapi og fysioterapi Oversygeplejerske Else Krüger afd. M Oversygeplejerske
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mere- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereMødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense
Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed er, at den skal afspejle
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereStrategi for uddannelse og kvalifi cering til
Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige
Læs mereProjektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015
Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereStrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Juni 2009 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereKvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.
Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs mereKan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?
Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,
Læs mereHospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Hospitalsenhed Midt Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenhed Midt 2 Hvem er vi? Tove Kristensen, sygeplejerfaglig direktør Heidi Sabro, afdelingssygeplejerske Lotte Mønster Jensen, klinisk
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.
Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereMødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30. Sted: Campus Århus N, lokale 33.11
Mødeindkaldelse Mødeforum: Overordnet samarbejdsorgan for klinisk undervisning Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30 Sted: Campus Århus N, lokale 33.11 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Bodil Primsø Tove
Læs mereNotat. Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Notat Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus JUNI 2009 BAGGRUND... 3 FORMÅL... 3 OMDØMME... 5 RESSOURCER... 5 Menneskelige ressourcer og kompetencer...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereHvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.
Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor
Læs merePlaner for implementering af FMK i Region Nordjylland
Planer for implementering af FMK i Region Nordjylland Projektleder Berit Fabricius, Sundhed Plan og Kvalitet Kick-off arrangement for implementering af FMK på sygehuse i RN 5. maj 2011 Effekter på sygehusene
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereProjektkommissorium. Udarbejdet af: HPN Udarbejdet d Version nr. 1
Projektkommissorium AKUTTEAMET Acadre sagsnr. Udarbejdet af: HPN Udarbejdet d. 22.08.16 Version nr. 1 Projektbeskrivelse For at styrke, understøtte og udvikle det nære sundhedsvæsen ønsker Esbjerg kommune
Læs mereKlinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling
Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal
Læs mereMOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereUDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering
UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation
Læs mereKommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital
Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Formål Det lægelige videreuddannelsesråd arbejder for at fremme udvikling af kvalitet og effektivitet i lægelig videreuddannelse
Læs merePatientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereKIRURGI PAKKEN. Skrevet af: Kvalitetskonsulenterne Anna Marie Fink & Charlotte Mouritsen
KIRURGI PAKKEN Dato: Juni 2012 Skrevet af: Kvalitetskonsulenterne Anna Marie Fink & Charlotte Mouritsen Baggrund for Kirurgi pakken Kirurgipakken er en del af projekt Patientsikkert Sygehus, der har til
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereTil ansøgningsskema Øget brug af videotolkning
VEJLEDNING Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning Skema 1 Generelle oplysninger om projektet 1.1 Projektets titel anføres i rubrik 1.1 1.2 Ansøgerorganisationens navn, adresse og CV-nummer. Projektleders
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereStuderende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014
Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3
Læs mereLøbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning
Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen
Læs mereSEPSIS PAKKEN. Skrevet af: Kvalitetskonsulenterne Anna Marie Fink & Charlotte Mouritsen
SEPSIS PAKKEN Dato: August 2012 Skrevet af: Kvalitetskonsulenterne Anna Marie Fink & Charlotte Mouritsen Baggrund for Sepsis pakken Sepsis pakken er en del af projekt Patientsikkert Sygehus, der har til
Læs mereHospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereProjektbeskrivelse vedrørende økonomiaftale om kronisk Sygdom.
Projektbeskrivelse vedrørende økonomiaftale om kronisk Sygdom. Sygehus Sønderjylland SHS, Haderslev, Juni 2012 Medicinsk akut modtagelse MAM og medicinsk M 10 Udarbejdet af :Anne Spanggård Rasmussen. Sygeplejerske
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog
Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2
Læs mereAnsøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter
Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:
Læs mereInterviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer
Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af
Læs mereSamarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannel Overordnede retningslinjer for kommunikation og samarbejde vedrørende Sygeplejerskeuddannelserne i Odense og Svendborg: Det overordnede samarbejde
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereAfdelingen for Kommunesamarbejde
Projekt Implementering af den gode og Formål Formålet med projektet er via udarbejdelse af er, at: Sikre målrettede, sammenhængende og effektive sforløb for patienter, der har behov for efter udskrivning
Læs mereImplementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune
Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Projektgruppen: Distriktsleder Christina Bjerking Områdeleder Birthe T. Larsen Udviklingssygeplejerske Gunnel Pedersen Koordinerende akutsygeplejerske
Læs mereSkovhus Privathospital Virksomhedsgrundlag og ledelsesgrundlag Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Skovhus Privathospital Standardsæt for Privathospitaler og klinikker Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 06-10-2016 Gyldig til 01-12-2019 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse
Læs mereImplementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune
Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereKommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams
Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering
Læs mereStatusrapport Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Anæstesiologisk afdeling Hospitalsenheden Vest
Statusrapport 2012-2013 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Anæstesiologisk afdeling Hospitalsenheden Vest 1 Hermed foreligger årsrapport for patientsikkerhedsarbejdet i Anæstesiologisk afdeling -
Læs merePatientovergangen fra intensiv til stamafdeling
Projektgruppe: Dorthe D. Poulsen Risk Manager MKS, Kvalitet og målstyring Sjællands Universitetshospital Patientovergangen fra intensiv til stamafdeling Et tværgående udviklingsprojekt Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Sundhed Status på implementering af handlinger fra Læringskulturanalysen
Status på implementering af handlinger fra Læringskulturanalysen Præsentation for Sundhedsudvalget d. 16. januar 2019 1 Baggrund og formål Tværgående analyse af diagnosticering af meningitis og meningokoksygdom
Læs mereLæringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.
Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mereProjektkommissorium for den elektroniske genoptræningsplan.
Afdeling: Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Tove Charlotte Nielsen Journal nr.: 1.01.72./07/801 E-mail: Tove.C.Nielsen@regionsyddanmark.dk Dato: 21. juni 2007 Telefon: 76631321 Projektkommissorium for den
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Akut Sengeafsnit, ASA Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61, 7400 Herning Tlf: 78432000 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereGildhøj Privathospital Virksomhedsgrundlag og ledelsesgrundlag Planlægning af driften
Gildhøj Privathospital Standardsæt for Privathospitaler og klinikker Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 26-01-2017 Gyldig til 22-03-2020 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereVelkommen til Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder.
Velkommen til Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder www.regionshospitalet-horsens.dk Tak fordi I vil besøge os! Årets sundeste virksomhed Den gyldne Skalpel til ihospitalet 2 www.regionshospitalet-horsens.dk
Læs mere