børn og unge Kvalitetsrapport for Børn og Unge

Transkript

1 k va l i t e t s r a p p o rt 2013 børn og unge Kvalitetsrapport for Børn og Unge

2 1 Indledning Det samlede billede af kvaliteten i Børn og unge - resumé Læsevejledning Rapportens datagrundlag: de lokale kvalitetsrapporter og -samtaler 9 2 Kvalitet på 0-6-årsområdet 11 3 Kvalitet på 6-18-årsområdet Sammenfatning Sammenfatning Læring og udvikling på 0-6 års området Læring og udvikling på 6-18 års området Forældrenes tilfredshed Kommunale test Den pædagogiske læreplan Nationale test Alsidig personlig udvikling Folkeskolens Afgangsprøver Natur og naturfænomener Bestået dansk og matematik Kulturelle udtryksformer og værdier Oplevelsen af faglige udfordringer klasse Overgang til ungdomsuddannelse % målsætningen Sproglig udvikling 2.3 Sundhed og trivsel på 0-6 års området Krop og bevægelse Over- og undervægt Sundhed og trivsel på 6-18 års området Tandsundhed Sundhed og sunde vaner Forældrenes oplevelse af børnenes trivsel Trivsel Børn og unge med flere typer risikoadfærd Rummelighed på 0-6 års området Rummelighed på 6-18 års området Inkluderende fællesskaber Sociale kompetencer og kulturelle værdier Venskaber, fællesskaber og mobning Lige muligheder for alle Inddragelse, medbestemmelse og lige muligheder Børn med særlige behov Børn og unge med særlige behov 82

3 4 Forældresamarbejde Sammenfatning Forældrenes samlede tilfredshed med dagtilbud, skoler og FU-tilbud Barnets trivsel betyder mest for forældrenes samlede tilfredshed Faldende tilfredshed i takt med at børnene bliver ældre Forældrenes tilfredshed med samarbejdet alt i alt Kontakten til personalet Forventningsafstemning 4.4 Det formaliserede samarbejde via bestyrelser og råd Siden sidste kvalitetsrapport sådan er der fulgt op! Opfølgning på byrådsbeslutninger på baggrund af kvalitetsrapporteringen for Opfølgning på beslutningspunkt 1) og 2) om kvalitetsarbejdet i Børn og Unge Opfølgning på beslutningspunkt 3) om styrket videndeling og tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Opfølgning på beslutningspunkt 4) om fokuseret udviklingsarbejde i forhold til generelle udfordringer Opfølgning på beslutningspunkt 5) om forbedring og forenkling af kvalitetsrapporteringen Opfølgning på tilsynspunkter fra de lokale kvalitetssamtaler i Tilsynsopgaven 5.1 Lokale tilsynspunkter Tilsynspunkter på dagtilbudsområdet Tilsynspunkter på skoleområdet Tilsynspunkter på FU-området 108 3

4 Rådmandens forord Kære læser. Kvalitetsrapporten for 2013 giver os et samlet billede af, hvordan det går med børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling i Aarhus Kommune eller med andre ord: hvilken kvalitet, Børn og Unges dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud og fællesfunktioner leverer. Kvalitetsrapporten bygger på oplysningerne i de lokale kvalitetsrapporter for hvert enkelt enhed samt på resultatet af den vigtige lokale dialog mellem ledelse, bestyrelse og medarbejdere, som disse lokale rapporter giver anledning til. Dermed beskriver rapporten ikke alene det generelle billede; den viser også de nuancer, sammenhænge og lokale variationer, der gemmer sig bag de kommunale gennemsnit. Jeg vil gerne takke for den store og vigtige indsats, som medarbejderne i byens dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud, sundhedsplejen og tandplejen mv. hver dag yder over for børnene og de unge. Det er i det direkte møde med børn, unge og forældre, at kvaliteten bliver skabt. Og for langt de fleste børn og unge gælder, at de trives, lærer og udvikler sig, og at de har gavn af de fællesskaber, de indgår i. Langt de fleste forældre er generelt tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet, skolen eller ungdomsklubben. Hovedparten af eleverne oplyser selv, at de trives i skolen og 91 % af dem kommer godt videre på en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapporten zoomer i år særligt ind på de områder, hvor vi ikke lykkes så godt, som vi kunne ønske os. Børns tidlige udvikling og en god skolegang er afgørende vigtig for deres fremtidige muligheder for uddannelse og arbejde. Jeg er optaget af, at vi bruger vores ressourcer bedst muligt der, hvor de gør den største positive forskel for børnene og de unge. Det er stadig aktuelt, da vi skal drive Aarhus Kommune så effektivt som muligt. For mig er denne rapport et vigtigt bidrag til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling og til en politisk debat om, hvordan vi bedst tilrettelægger Aarhus Kommunes tilbud til børn og unge 0-18 år. Mit sigte i den byrådsindstilling der følger denne rapport, er, at vi generelt styrker vores fokus på 0-6 års området og vores tidlige forebyggende indsatser. Med andre ord skal vi og børnenes forældre i fællesskab give alle børn i Aarhus Kommune forudsætningerne for at trives, lære og udvikle sig hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet og disse vigtige forudsætninger grundlægges allerede før, børnene begynder i skole. Samtidig er det mit mål, at vi bliver endnu bedre til at målrette vores særlige indsatser til de børn og unge, der har behov. Uanset om du er byrådspolitiker, ansat som leder eller medarbejder i Børn og Unge, forælder til et barn i ét af byens dagtilbud, folkeskoler, fritids- eller klubtilbud, eller du blot er almindeligt optaget af, hvilken kvalitet Aarhus Kommune leverer for børnene og de unge 0-18 år, så håber jeg, at du vil finde rapporten interessant. Rigtig god læselyst! Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge 4

5 1 indledning indledning 1.1 Det samlede billede af kvaliteten i Børn og unge - resumé Helt overordnet viser Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013, at det generelt går godt for langt de fleste børn og unge i Aarhus Kommune og at deres faglige niveau og trivsel endda på flere områder er steget over de senere år. Eksempelvis er 91 % af de aarhusianske folkeskoleelever, der forlod skolen i sommeren 2013, nu i gang med en ungdomsuddannelse. De samme elevers samlede karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver ligger på 7,1 og for sjette år i træk over landsgennemsnittet. Et tilsvarende mønster gælder i forhold til de aarhusianske børn og unges trivsel. Til eksempel er deres tandsundhed, som er en stærk indikation på trivsel, fortsat stigende og bedre end på landsplan både ved 3 og 15 år. Andelen af unge, som ryger dagligt og ofte er fulde, er faldet markant over de seneste 5 år, og ligger nu på hhv. ca. 5 og 10 %. Og samtidig er stort set alle børn en del af et godt kammeratskab. Eksemplerne på, at de aarhusianske børn og unge trives, lærer og udvikler sig, at de har gavn af og gavner det fællesskab, de er en del af, er mange. Samtidig er mere end 80 % af forældrene tilfredse med deres barns dagtilbud, skole, fritids- eller klubtilbud. Dette er billedet, når man ser på alle børn og unge 0-18 år under ét. Samtidig viser kvalitetsrapporten for 2013 dog, at en række af de udfordringer, der gjaldt for år tilbage, fortsat gør sig gældende. Til eksempel er det stadig kun omkring 2 % af byens børn med dansk som andetsprog, der har alderssvarende dansk som 3-årige og fortsat over 60 % af børnene med dansk som andetsprog, der pga. sproglige vanskeligheder ikke har frit skolevalg ved skolestart. Der er også stadig ca. 10 % af de aarhusianske folkeskoleelever, som mangler de basale færdigheder i matematik på 3. klassetrin. Og ved folkeskolens afgangsprøver ligger karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne på samme niveau, som de seneste 5 år, mens alle andre elevers gennemsnit er steget over tid. Samtidig har fortsat knap 20 % af børnene og de unge et opmærksomhedskrævende fraværsmønster og andelen af børn, som er overvægtige eller som tilkendegiver, at de ikke trives i skolen, ligger nogenlunde på samme niveau nu, som de seneste 5 år. På alle de tidspunkter i løbet af børnenes opvækst, hvor vi har mulighed for at afdække, hvad der kendetegner de børn og unge, som har de største udfordringer, tegner der sig det samme billede: At der tale om en mindre gruppe af børn og unge, som på én gang mangler de nødvendige faglige forudsætninger for at klare sig videre i en ungdomsuddannelse, trives dårligere end deres kammerater, og udviser flere former for risikoadfærd. De godt 2200 aarhusianske børn og unge, der er udsatte, jf. den definition af udsathed der følger regeringens sociale 2020-mål 1, er stærkt overrepræsenteret i gruppen med de største faglige og trivselsmæssige udfordringer. Allerede i alderen 0-6 år er de udsatte børn oftere udenfor fællesskabet, deres tandsundhed er dårligere, og væsentligt flere af dem er overvægtige. Disse forskelle fortsætter og forstærkes fra 6-18 år. 47 % af de udsatte børn og unge har også et opmærksomhedskrævende fravær i skolen mod 18 % blandt de ikke-udsatte. Også hvad angår de faglige resultater er der markante forskelle. Til eksempel har de udsatte unge et gennemsnit på 4,5 ved Folkeskolens Afgangsprøver mens gennemsnittet for de ikke-udsatte unge ligger på 7,2. Ydermere klarer 68 % af de udsatte unge ikke Folkeskolens Afgangsprøver i den forstand, at de enten ikke går op til alle prøver eller ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik. Blandt de ikke-udsatte unge er den tilsvarende andel 12 %. Ikke overraskende afspejler disse forskelle sig også i, 1 Dvs. børn og unge, som på et tidspunkt i deres liv har modtaget en individbaseret foranstaltning efter Lov om Social Service. 5

6 1 hvor mange der kommer i gang med en ungdomsuddannelse: 15 måneder efter afsluttet folkeskole er 62 % af de udsatte unge i gang mod 92 % af de ikke-udsatte. De børn, hvis forældre som deres højest gennemførte uddannelse har grundskolen, en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse, er tilsvarende overrepræsenterede i den gruppe af børn og unge, som har de største faglige og trivselsmæssige udfordringer. Ser man eksempelvis på andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, så har 30,4 % af de elever, hvis forældre har grundskolen som deres højest gennemførte uddannelse, et opmærksomhedskrævende fravær, mens den tilsvarende andel kun er 7,8 % blandt de elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse se figur 1. Tilsvarende mønstre viser sig, hvis man ser på sammenhængen mellem forældrenes uddannelsesniveau og en række øvrige tegn på trivsel og fagligt niveau eksempelvis børnenes læsetestresultater og deres tandsundhed som 15-årige. Betydningen af forældrenes uddannelsesmæssige ressourcer viser sig allerede tidligt i barnets liv. Som vist i figur 2 er der eksempelvis en stor forskel i de 3-årige børns tandsundhed alt efter forældrenes uddannelsesniveau. Blandt de 3-årige børn, hvis forældre har grundskolen som højest gennemførte uddannelse, er der således 11,9 % med huller i tænderne, mens det samme kun gør sig gældende for 1,6 % af de 3-årige børn, hvis forældre har en lang videregående uddannelse. En opgørelse af forældrenes uddannelsesniveau på tværs af byen viser, at forældrenes uddannelsesmæssige ressourcer varierer betydeligt mellem de forskellige geografiske områder. Figur 3 viser spredningen mellem de aarhusianske skoler med hensyn til andelen af forældre, der har grundskolen som deres højest gennemførte uddannelse. Som det fremgår, er forældre med få uddannelsesmæssige ressourcer fortrinsvis koncentreret nogle få steder i byen. Opgjort på skoler gælder det særligt tre skoler (Ellekærskolen, Tovshøjskolen og Søndervangskolen), hvor andelen af forældre med grundskole som deres højeste uddannelse udgør omkring 50 % af den samlede forældregruppe. Både dansk og international forskning viser, at det kan lade sig gøre at mindske betydningen af forældrenes baggrund for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det vigtige er, at man allerede i 0-6-årsalderen arbejder med at styrke børnenes udvikling af både kognitive færdigheder, som fx sprog, og ikke-kognitive færdigheder, som fx motivation, vedholdenhed og sociale kompetencer. Det forudsætter dels, at de forældre, der har brug for det, får hjælp til at varetage deres ansvar for selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig kræver det, at de professionelle på 0-6 års området målrettet understøtter både den kognitive og ikke-kognitive udvikling hos børnene og at man bliver bedre til systematisk at følge op på, hvilke varige effekter disse tidlige indsatser har for børnenes udvikling. Denne tilgang er helt i tråd med den byrådsvedtagne Forebyggelsesstrategi. Kvalitetsrapporteringen for 2013 rummer da også en lang række eksempler på, at dagtilbud, skoler og FU-tilbud, sundhedsplejen, tandplejen, sprogkonsulenter, PPR-psykologer, m.fl., allerede er i gang med at styrke det tidlige forebyggende arbejde og samarbejdet med forældrene. Men rapporten viser samtidig, at der fortsat er et potentiale for at sætte tidligere ind, og at den tidlige opsporing og systematiske opfølgning på, hvilke virkninger de iværksatte indsatser har for børnene, stadig kan forbedres. Endelig viser rapporten, at de særlige tilbud, Børn og Unge iværksætter hen mod afslutningen af folkeskolen, fortsat kan målrettes yderligere i forhold til de unge, der har eller forventes at have sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Dette er det helt overordnede billede, kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013 tegner. Kapitel 2 og 3 rummer langt mere detaljerede beskrivelser af, hvordan kvaliteten har udviklet sig for børnene og de unge i byens dagtilbud, skoler og FU-tilbud og i kapitel 4 beskrives status på forældresamarbejdet i et samlet 0-18-årsperspektiv. Alle kapitler rummer korte indledende sammenfatninger, som er et godt supplement til dette resume. 6

7 1 1 figur Sammenhæng mellem opmærksomhedskrævende elevfravær og forældrenes uddannelsesniveau Andel elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 30,4% Grundskole 16,0% Gymnasium 13,1% 14,2% Erhvervsfaglig Kortvideregående 11,2% Mellemlang videregående 7,8% Lang videregående 2 figur Sammenhæng mellem tandsundhed ved 3 år og forældrenes uddannelsesniveau Andel 3-årige børn med huller i tænderne 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 11,9% 6,6% Grundskole Gymnasium Erhvervsfaglig Kortvideregående 1,5% Mellemlang videregående 4,2% 0,9% 1,6% Lang videregående 3 figur Spredning i forældrenes uddannelsesniveau mellem skolerne 60% Andel forældre med højest grundskole 50% 40% 30% 20% 10% 0% Skoler Kommunegennemsnit 7

8 Læsevejledning Ud over dette indledende kapitel 1, er rapporten inddelt i fem kapitler, hvor af de første to (kapitel 2 og 3) omhandler kvaliteten i kommunes tilbud til henholdsvis de 0-6-årige børn og de 6-18-årige. Hvert af disse kapitler indledes med en sammenfatning og er derefter indholdsmæssigt struktureret efter tre af de overordnede mål, som byrådet har besluttet for Børn og Unge: Læring og udvikling, Trivsel og sundhed samt Rummelighed. I Kapitel 2 Kvaliteten på 0-6-årsområdet finder du oplysninger om det pædagogiske arbejde i Aarhus Kommunes dagtilbud (kommunale, selvejende, private og specialdagtilbud) samt om Sundhedsplejens og Tandplejens indsats for de helt små børn. Oplysningerne omhandler blandt andet dagtilbuddenes arbejde med pædagogiske læreplaner og børnenes sproglige udvikling, ligesom emner som tidlig over-/undervægt og trivsel blandt børnene berøres. Er du mere optaget af, hvad der sker i kommunens skoler, SFO er og fritids- og ungdomsskoler, er det kapitel 3 om Kvaliteten på 6-18-årsområdet, du skal læse. Der vil du blandt andet finde information om resultater fra skolernes afgangsprøver og kommunale test. Men du vil også finde oplysninger om elevernes trivsel i skolen og klubben, om deres sundhed og motionsvaner samt overgang til ungdomsuddannelse. I kapitel 4 stilles der skarpt på betydningen af et godt forældresamarbejde, blandt andet med fokus på vigtigheden af kommunikation og klare aftaler. Undervejs i kapitel 2-4 fremhæves konkrete eksempler på, hvad de dagtilbud, skoler eller FU-områder, der har haft de største udfordringer eller har oplevet den væsentligste stigning i børnenes trivsel, læring og udvikling, i praksis har gjort for at løfte kvaliteten. Desuden indeholder rapporten en gennemgang af de forhold i Børn og Unge, som byrådet har en lovmæssig forpligtelse til at føre tilsyn med. Oplysningerne herom findes i kapitel 5 Tilsynsopgaven, hvor der er foretaget en sammenfatning og vurdering af de enkelte forhold på kommuneplan samt en opsamling på de lokale tilsynspunkter, som er givet i forbindelse med kvalitetssamtalerne i foråret Endelig rummer kapitel 6 Siden sidste kvalitetsrapport sådan er der fulgt op! en opsamling på, hvad der er sat i værk som opfølgning på de byrådsbeslutninger, der blev truffet og de tilsynspunkter, der blev givet på baggrund af kvalitetsrapporterne for Udviklingspunkter er betegnelsen for de opfølgende udviklingstiltag, som aftales i forbindelse med den lokale kvalitetssamtale. Det enkelte udviklingspunkt kan afspejle et konkret problemområde, men kan også tage afsæt i uudnyttede potentialer eller i en beslutning om at sætte fokus på et tema for at styrke dagtilbuddets, skolens eller fritidsog ungdomstilbuddets profil. Tilsynspunkter gives i tilfælde af en særligt bekymrende udvikling eller manglende overholdelse af gældende love, regler og retningslinjer. Med tilsynspunkterne følger en skærpet ledelsesmæssig opmærksomhed og intensiveret opfølgning. For yderligere information om de lokale tilsynspunkter henvises til kapitel 5 Tilsynsopgaven.

9 1 Til rapporten er i øvrigt knyttet to bilag: Udviklings- og tilsynspunkter 2014 en opgørelse af samtlige udviklings- og tilsynspunkter fordelt på dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud. Resultaterne af de nationale test til den politiske behandling er der vedlagt et særskilt, fortroligt bilag med resultaterne af de nationale test. Med sine i alt godt 100 sider er der tale om en omfattende rapport. Det skyldes dels, at Børn og Unge med 80 dagtilbud, 51 skoler og 9 FU-tilbud og med ansvar for indsatser og tilbud til børn og unge 0-18 år er en rigtig stor organisation. Det skyldes også, at rapporten indholdsmæssigt skal leve op til en række lovkrav. Af hensyn til dig som læser er rapporten dog skrevet, så den ikke nødvendigvis skal læses i sin fulde længe, men også kan bruges som opslagsværk i forhold til de emner, du måtte interessere dig særligt for. 1.3 Rapportens datagrundlag: de lokale kvalitetsrapporter og -samtaler Denne hovedrapport bygger dels på de lokale kvalitetsrapporter, som udarbejdes hvert andet år for alle enheder i Børn og Unge og dels på den vigtige efterfølgende lokale dialog mellem ledelse, bestyrelse og medarbejdere om, hvordan kvaliteten har udviklet sig, og hvor der er behov for ekstra opmærksomhed på børnenes trivsel, læring og udvikling. Endelig indgår de udviklings- og tilsynspunkter, der besluttes i samme forbindelse, som en væsentlig del af datagrundlaget bag denne hovedrapport. De lokale kvalitetsrapporter udarbejdes i et samarbejde mellem dagtilbud/skoler/fu-tilbud og Børn og Unges fællesfunktioner. Hovedparten af oplysningerne i de lokale rapporter kommer fra Børn og Unges eksisterende registre eller fra bydækkende dataindsamlinger, som varetages centralt. Blandt de væsentligste af disse datakilder kan nævnes: Aarhus Kommunes Forældretilfredshedsundersøgelse Aarhus Kommunes trivselsundersøgelse blandt alle folkeskoleelever: Store Trivselsdag Resultater fra de kommunale test og Folkeskolens Afgangsprøver Dagtilbuddenes sprogvurderinger Tandplejens og sundhedsplejens registre Fremmøderegistreringen Registerdata vedr. påbegyndelse af ungdomsuddannelse Medarbejdernes arbejdspladsvurdering (APV) og sygefravær Økonomistyringssystemet Pladsanvisningen og Elevadministrationen Hertil kommer de lokale lederes indberetning af en række supplerende oplysninger i rapporterne. Og endelig har de lokale bestyrelser i februar/marts 2014 behandlet rapporterne og udarbejdet en skriftlig udtalelse, som også indgår i de færdige lokale kvalitetsrapporter. De lokale kvalitetsrapporter er i perioden fra april-juni 2014 blevet fulgt op af lokale kvalitetssamtaler med deltagelse af alle relevante parter, dvs. områdechefen, den lokale ledelse for dagtilbuddet/skolen/ FU-tilbuddet samt bestyrelses- og medarbejderrepræsentanter og en fagkonsulent. Ved samtalen har man drøftet de lokale resultater og med afsæt i et lokalt helhedsbillede har man indkredset ét eller flere særlige udviklingspunkter, hvor dagtilbuddet, skolen eller FU-tilbuddet i de følgende år skal iværksætte en særlig indsats for at løfte kvaliteten. Hvis der har været tale om manglende overholdelse af lovgivning, byrådsbeslutninger eller generelle rammer for Børn og Unges virke, hvis der ikke er fulgt op på tidligere års udviklingspunkter, eller hvis den lokale udvikling på anden vis er særligt bekymrende, er der givet et tilsynspunkt. Disse lokale udviklings- og tilsynspunkter omsættes hen over efteråret og vinteren 2014 i mere konkrete tiltag, som beskrives i de lokale udviklingsplaner. Medarbejdernes fokus på og ejerskab til udviklings- og tilsynspunkterne er afgørende for, at udviklingsplanens tiltag omsættes i reel lokal kvalitetsudvikling. Af samme grund har medarbejderinddragelse høj prioritet både i forberedelsen af den lokale kvalitetssamtale og i den efterfølgende omsætning af de besluttede udviklings- og tilsynspunkter til konkrete lokale indsatser. 9

10 10

11 2 Kvalitet på 0-6-årsområdet Kvalitet på 0-6-årsområdet I Aarhus Kommune tegnes indsatserne på 0-6-årsområdet først og fremmest af dagtilbuddene men også sundhedsplejen og tandplejen er væsentlige bidragydere, når det handler om at sikre kvalitet i tilbuddene til de yngste borgere. Med afsæt i børn- og ungepolitikken har byrådet vedtaget fire mål, som tilsammen udtrykker, hvad vi i Aarhus Kommune forstår ved kvalitet for byens børn og unge. De fire effektmål handler om børnenes læring og udvikling, om deres trivsel og sundhed, om de fællesskaber, børnene er en del af og om samarbejdet med forældrene omkring børnene og de unge. Det betyder, at vi arbejder efter de samme mål på tværs af hele 0-18-årsperspektivet. På 0-6-årsområdet belyses kvaliteten i hovedtræk via oplysninger fra Aarhus Kommunes Forældretilfredshedsundersøgelse, suppleret med oplysninger om børnenes fysiske sundhed (over- og undervægt, tandsundhed) samt resultaterne fra de gennemførte sprogvurderinger. Det, vi aktuelt ved om kvaliteten på 0-6-årsområdet, er kort sammenfattet i afsnit 2.1 nedenfor og uddybet nærmere i de efterfølgende afsnit Sammenfatning De lokale kvalitetsrapporter viser, at Aarhus Kommunes 0-6-årstilbud generelt er vellidte blandt forældrene - med en generel stigning i forældrenes tilfredshed siden Men resultaterne viser også en betydelig variation dagtilbuddene imellem både når man anskuer det nedslag, som er lavet i 2013 og den udvikling, der har fundet sted i forhold til de enkelte resultater over de seneste år. Betragtes dagtilbuddenes arbejde med at fremme børnenes læring og udvikling, viser resultaterne fra den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse, at tilfredsheden med dagtilbuddenes indsats for at udfordre børnene samt stimulere deres lyst til at lære er steget en smule siden 2011, således at andelen af tilfredse og meget tilfredse forældre i 2013 ligger på henholdsvis 73,4 % og 81,1 %. Formidling af pædagogisk praksis og bedre viden om, hvad der virker har da også været et udviklingspunkt for mange dagtilbud siden kvalitetsrapporten i Et arbejde, som blandt andet kommer til udtryk ved en øget systematik i dagtilbuddenes praksis. Eksempelvis er andelen af dagtilbud, der i høj grad eller meget høj grad anvender status- og udviklingsmaterialet steget fra 77 % til 86 %. 0 år 6 år 16 år 18 år Sprog Vægt Tandsundhed Forældretilfredshed 11

12 2 FAKTA OM DAGTILBUD Den største ændring kan spores i dagtilbuddenes sprogvurderingspraksis. Her har 60 % af dagtilbuddene valgt at lade sprogvurderingen være en del af den almindelige pædagogiske praksis, hvilket betyder at andelen af sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål er steget fra 25 % i 2011 til over 60 % i En udvikling som har haft den positive konsekvens, at der i 2013 er fundet næsten 50 Væsentligste udviklingspunkter for dagtilbud 2014 Kommunikation med særligt fokus på kommunikation af pædagogisk praksis og forventningsafstemning med forældrene (70 udviklingspunkter) Medarbejdertrivsel, udvikling og sygefravær (26 udviklingspunkter) Forældresamarbejde og tilfredshed (25 udviklingspunkter) Den pædagogiske læreplan med fokus på revidering og forbedring af den samlede pædagogiske læreplan samt beskrivelse af særlige indsatser ift. udvalgte læreplanstemaer. (18 udviklingspunkter) Inklusion og Fællesskaber for Alle (15 udviklingspunkter) børn mere med sprogstøttebehov, end det var tilfældet i For børnene med dansk som andetsprog har resultaterne fra 2013 og 2014 vist en markant stigning i andelen af børn uden sprogstøttebehov ved skolestart (fra 27,5 % i 2012 til30,3 % i 2013 og 36,9 % i 2014), men kun en ganske lille stigning i andelen af 3-årige uden sprogstøttebehov. Ses der på børnenes sundhed, ligger de kommunale gennemsnitstal fortsat under eller lige omkring de kommunale målsætninger. En mere dybdegående analyse viser dog, at der er en højere andel over- og undervægtige spædbørn i den sydvestlige del af kommunen. En tendens der fortsætter, når børnene starter i skole og ligeledes gør sig gældende, når man kikker på børnenes tandsundhed. Rettes blikket mod børnenes trivsel viser resultaterne til gengæld en fortsat stigning og en generelt høj forældretilfredshed - med 92,6 %, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet. Der er ligeledes sket en stigning i forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning og deres oplevelse af, at deres barn indgår i et fællesskab med de øvrige børn i dagtilbuddet. Tallene dækker imidlertid over en spredning dagtilbuddene imellem og kikker man særskilt på forældrene til børn med særlige behov, viser det sig, at såvel forældre til udsatte børn som børn med handicap oplever at deres barn indgår i et BØRN: børn i alderen ½-5 år har bopæl i Aarhus Kommune 89,5 % af dem er indskrevet i dagtilbud DAGTILBUD: 79 almene dagtilbud, herunder 52 kommunale og 27 selvejende 1 specialdagtilbud Dagtilbuddene består af afdelinger og omfatter i alt 60 vuggestuer, 65 børnehaver, 192 integrerede institutioner og 3 specialinstitutioner. 20 dagtilbud har en dagplejeafdeling tilknyttet. PERSONALE I DAGTILBUD: fuldtidsstillinger RESSOURCER I DAGTILBUD: Samlet budget for dagtilbud (brutto): mio. kr. Gennemsnitlig udgift pr. barn: kr. fællesskab i mindre grad end de øvrige forældre. Resultaterne fra Forældretilfredshedsundersøgelsen viser desuden forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at fremme lige muligheder for alle falder i takt med, at børnene bliver ældre. 12

13 2 2.2 Læring og udvikling på 0-6 års området Gennem de seneste år er der sat fokus på den læring, som sker hos børnene i førskolealderen - blandt andet affødt af, at flere forskningsresultater har vist, at den tidlige læring og ikke mindst dagtilbuddenes kvalitet har stor betydning for børnenes udvikling og læring såvel i folkeskolen som senere i livet. I kvalitetsrapporten følges der op på byrådets mål for læring og udvikling. På 0-6 års området sker det med afsæt i oplysninger om dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner, børnenes sproglige udvikling, og forældrenes vurdering af dagtilbuddenes indsats for at udfordre det enkelte barn samt stimulere børnenes kreativitet og fantasi og deres lyst til at lære. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 4 figur Spredning i forældretilfredshed indsatsen for at stimulere lyst til at lære og at udfordre det enkelte barn Stimulere lyst til at lære Kommunegennemsnit - stimulering af lyst til at lære Udfordre det enkelte barn Kommunegennemsnit - Udfordre det enkelte barn I Børnehaven S.V.Å., som tegner sig for den laveste andel tilfredse og meget tilfredse forældre i forhold til udfordring af det enkelte barn og stimulering af børnenes lyst til at lære, tager bestyrelsen resultaterne alvorligt, og der er allerede iværksat flere tiltag, der efter bestyrelsens oplevelse har positiv effekt. Med rapporten i hånden iværksættes der blandt andet en dialog med forældrene om kvalitet, og der vil løbende blive fulgt op på resultaterne både lokalt og i forbindelse med det tilsynspunkt, som dagtilbuddet har fået i forhold til det generelle forældresamarbejde Forældrenes tilfredshed Forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at udfordre det enkelte barn og indsatsen for at stimulere børnenes lyst til at lære er steget over de seneste to år. Ved Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011 lå den samlede andel tilfredse og meget tilfredse forældre på henholdsvis 70,2 % og 78,8 % i forhold til de to spørgsmål. I 2013 var den tilsvarende andel tilfredse eller meget tilfredse forældre steget til hhv. 73,4 % og 81,1 %. Der er dog tale om betydelige forskelle i tilfredsheden fra dagtilbud til dagtilbud. Det dagtilbud, hvor den laveste andel forældre er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at udfordre det enkelte barn, ligger eksempelvis på 36,7 %, mens dagtilbuddet med den højeste den andel tilfredse eller meget tilfredse ligger på 100 %. Det samme billede tegner sig i forhold til forældrenes tilfredshed med indsatsen for at stimulere børnenes lyst til at lære: Her varierer andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse mellem 43,3 % og 100 %. Aarhus Kommunes målsætning er, at: Forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % 13

14 2 5 figur 35% 25% 15% 5% -5% 15% 25% 35% Udvikling i forældretilfredshed indsatsen for at stimulere lyst til at lære og at udfordre det enkelte barn Stimulere lyst til at lære Udfordre det enkelte barn Den største fremgang ses hos Børnehaven Bjørnbakhus, som siden 2009 har oplevet en stigning i forældrenes tilfredshed med indsatsen for at udfordre det enkelte barn og stimulere børnenes lyst til at lære på henholdsvis 26,8 %-point og 22,9 %-point. Dagtilbuddet har blandt andet haft gode erfaringer med at tænke i formidling af pædagogiske indsatser til forældrene. 6 figur Forældretilfredshed fordelt på barnets alder indsatsen for at stimulere lyst til at lære og at udfordre det enkelte barn den positive udvikling hele perioden Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse 100% 80% 60% 40% 20% 0% 85% 86% 80% 78% 78% 75% 80% 79% 73% 69% 68% 64% Barnets alder Udfordre det enkelte barn Stimulere lyst til at lære Ser man nærmere på tallene for forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at udfordre det enkelte barn og stimulere barnets lyst til at lære, viser det sig, at forældrenes tilfredshed daler i takt med at børnene bliver ældre og særligt i forhold til tilfredsheden med at udfordre det enkelte barn, hvor andelen af tilfredse og meget tilfredse forældre er 16 %-point lavere blandt forældre til børn på 6 år, end den er blandt forældre til børn på 0-1 år. Kommunikation og forældreinddragelse var fremtrædende udviklingspunkter i forbindelse med kvalitetsrapporten for 2011 (og til dels også i 2009), og det er tydeligt at se, at flere dagtilbud har arbejdet målrettet med netop disse temaer. Generelt er forældrenes tilfredshed med dagtilbuddene steget, og i forhold til spørgsmålene om stimulering af børnenes lyst til at lære og udfordring af det enkelte barn har over halvdelen af dagtilbuddene oplevet en positiv udvikling siden Forældretilfredshedsundersøgelsen i For enkelte dagtilbud gælder At forældrenes tilfredshed falder i takt med, at børnene bliver ældre er en generel tendens, der gælder såvel for dagtilbud, som for skoler og FU-tilbud (læs mere i kapitel 4 om forældresamarbejde). På nogle punkter er denne tendens særligt fremtrædende - eksempelvis foræl- 14

15 2 drenes tilfredshed med dagtilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn og stimulere barnets lyst til at lære. Det fordrer en nærmere dialog med forældrene, om hvilke årsager og forventninger der ligger til grund for den dalende tilfredshed herunder eksempelvis om dagtilbuddenes indsatser opleves som værende tilstrækkeligt differentierede til, at alle børn møder en tilpas mængde udfordringer i forhold til deres læring og udvikling Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et centralt omdrejningspunkt, når der tales om læring og udvikling på 0-6-års området. Med læreplanerne skal dagtilbuddene konkretisere deres arbejde inden for seks overordnede temaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier 2. For hvert tema skal der opstilles mål for børnenes læring og argumenteres for valg af pædagogiske metoder og faglige indsatser. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø integreres i det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børnenes oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til deres alder og modenhed. Læreplanerne har været obligatoriske siden 2004 og skal evalueres mindst hvert andet år. Det skal sikre en løbende faglig refleksion og drøftelse af de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter bl.a. med afsæt i en vurdering af, hvorvidt disse metoder og aktiviteter bidrager til at opfylde de mål, dagtilbuddet har opstillet i forhold til de seks læreplanstemaer. Det er i den forbindelse et krav, at dagtilbudsbestyrelsen bliver inddraget i udarbejdelsen af læreplanerne, ligesom bestyrelsen skal inddrages i evalueringen af og opfølgningen på læreplanen. Når dagtilbuddene selv skal vurdere, om de konkrete indsatser, de har sat i værk i forhold til de enkelte læreplanstemaer, har haft en positiv effekt på børnene, vurderer langt 7 figur Dagtilbuddenes vurdering af i hvor høj grad deres pædagogiske indsatser ift. de seks læreplanstemaer har haft positiv effekt for børnene Sproglig udvikling 85% 46% 6% Krop og bevægelse 38% 59% 3% Sociale kompetencer 38% 58% 4% Alsidig personlig udvikling 29% 67% 4% Natur og naturfænomener 29% 62% 8% 1% Kulturelle udtryksformer og værdier 25% 71% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2 Læreplanen skal dokumentere, hvilke relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, dagtilbuddet vil gøre brug af for at nå målene for de seks læreplanstemaer. Herudover skal det beskrives, hvordan der arbejdes for at sikre et godt børnemiljø, samt hvilke pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Dagtilbudsloven 8 15

16 2 størstedelen, at det i høj grad eller meget høj grad er tilfældet. Men som figur 7 antyder, opleves der større succes med nogle læreplanstemaer end med andre. Eksempelvis vurderer næsten halvdelen, at deres indsatser i forhold til børnenes sproglige udvikling i meget høj grad har positiv effekt på børnene. I forhold til læreplanstemaerne Alsidig personlig udvikling, Kulturelle udtryksformer og værdier og Natur og naturfænomener er det ca. en fjerdedel, der oplever at have samme succes med deres indsatser. Ét er, hvorvidt nogle dagtilbud generelt har sværere ved eller oplever mindre effekt af at arbejde med de pædagogiske læreplanstemaer end andre dagtilbud. Noget andet er, hvorvidt nogle af læreplanstemaerne er sværere at få succes med. Status- og udviklingsmaterialet Status- og udviklingsmaterialet er et redskab, som anvendes i næsten alle aarhusianske dagtilbud, blandt andet som afsæt for en dialog med forældrene om deres barns trivsel, læring og udvikling. Det er opbygget efter de 6 læreplanstemaer og tages som udgangspunkt i brug tre gange i barnets dagtilbudstid - når barnet er omkring 9-14 måneder, 2-3 år og 5-6 år. Materialet henvender sig både til forældre og fagpersonale, som hver især foretager en vurdering af barnets kompetencer ud fra, om barnet kan, kan næsten selv, kan med hjælp og kan ikke endnu. Det sker med afsæt i en række læringsmål, som er med til at sikre en fælles systematik og en bred viden om barnets udvikling. En elektronisk udgave af status- og udviklingsmaterialet forventes implementeret i første halvdel af Læs mere om status- og udviklingsmaterialet på: dk/sus Ved at sammenligne SUS-hjulene kan vi bl.a. skabe os et billede af, på hvilke områder vores indsats er god, og om der er nogle områder, hvor børnene generelt ikke scorer særligt højt, som vi derfor bør skærpe vores indsats omkring. Egmontgården (SDT) I en national undersøgelse, foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2012, har man blandt andet bedt en række pædagogiske konsulenter fra landets kommuner om at vurdere, hvorvidt de pædagogiske læreplaner har resulteret i mere fokuserede aktiviteter i forhold til de seks læreplanstemaer. Tendenserne i denne nationale undersøgelse svarer i hovedtræk til de aarhusianske dagtilbuds vurdering. Således finder EVA også, at Sproglig udvikling er det læreplanstema, hvor flest pædagogiske konsulenter vurderer, at der i høj grad sættes mere fokuserede aktiviteter i værk, efterfulgt af læreplanstemaerne Krop og bevægelse og Sociale kompetencer - og med Kulturelle udtryksformer og værdier som det læreplanstema, hvor færrest vurderer, at aktiviteterne er blevet mere fokuserede. EVAs undersøgelse viser samtidig, at nogle læreplanstemaer kan 16

17 2 kunne bidrage til en yderligere kvalificering af arbejdet med de seks læreplanstemaer, og bidrage med ny viden om effekten af de indsatser, der sættes i værk Alsidig personlig udvikling Som det ligger i formuleringen, drejer læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling sig om barnets udvikling som et menneske med egen personlighed. I de aarhusianske dagtilbud er en betydelig del af indsatserne for at understøtte børnenes alsidige personlige udvikling centreret omkring barnets udvikling som selvstændigt individ med fokus på psykisk robusthed, selvhjulpenhed, selvværd og selvtillid. Men der arbejdes ligeledes med mål i forhold til barnets deltagelse i fællesskaber, herunder med fokus på børnenes udvikling af empati og være sværere at få hånd om end andre - både hvad angår planlægning af aktiviteter og skarphed i beskrivelsen af mål, evaluering og dokumentation 3. For at imødekomme denne udfordring, har Børn og Unge planlagt en udvikling af fælles praksisnære mål og tegn på kvalitet på 0-6-årsområdet. Disse mål vil blandt andet tage afsæt i Aarhus Kommunes statusog udviklingsmateriale (SUS/Læringshjulet), som allerede i høj eller meget høj grad anvendes af 86 % af de aarhusianske dagtilbud. Med afsæt i det originale status- og udviklingsmateriale er det hensigten at udvikle en elektronisk udgave, som vil gøre det muligt for dagtilbuddene at sammenfatte oplysninger fra flere børns SUS-skemaer, for på den måde at tegne et mere samlet billede af børnenes kompetencer og de udviklingspotentialer, der måtte være inden for de enkelte læreplanstemaer. På den måde vil status- og udviklingsmaterialet 96% Af dagtilbuddene vurderer, at de i høj grad eller meget høj grad har succes med at deres indsatser i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling. 3 EVA 2012: Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner. 17

18 2 8 figur Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes vurdering af om deres indsatser har haft en positiv effekt for børnene 29% 67% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke indlevelse i andre mennesker. Dagtilbuddene støtter således børnene i at udtrykke og aflæse følelser, opleve succeser samt håndtere afvisninger og selv sige fra, når egne grænser er nået. 96 % af dagtilbuddene vurderer, at deres indsatser i forhold til læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling i høj grad eller meget høj grad har haft en positiv effekt for børnene. 29 % vurderer, at det i meget høj grad er tilfældet. I EVA s rapport fra 2012 er pædagoger fra 15 forskellige institutioner blevet bedt om at beskrive deres arbejde med de seks læreplanstemaer, herunder hvilke udfordringer de enkelte temaer kan være omfattet af. I den forbindelse fremhæves Alsidig personlig udvikling som et af de læreplanstemaer, som det kan være svært at få hånd om i en læreplanssammenhæng. Temaet er et grundelement i den pædagogiske faglighed, så pædagogerne ved som udgangspunkt godt, hvad de gerne vil opnå, men kan have svært ved at konkretisere og tydeliggøre de mål, der arbejdes efter. Udfordringen handler derfor primært om at sikre en fælles forståelse og ramme for arbejdet Natur og naturfænomener Når dagtilbuddene arbejder med læreplanstemaet Natur og naturfænomener, sker det med særligt fokus på tre målsætninger: 1) at give børnene en grundlæggende indsigt i og viden om naturen - såvel dyr og planter, som vejrfænomener og årstidernes gang. 2) at skabe grobund for en vedvarende interesse ved at pirre børnenes nysgerrighed og inspirere dem til på egen hånd at udforske naturen. Og 3) at opdyrke børnenes miljøbevidsthed og forståelse for de adfærdsregler, der er forbundet med at færdes i naturen. Natur og naturfænomener er et af de læreplanstemaer, som dagtilbuddene de seneste år har haft særligt fokus på. Blandt andet har 23 dagtilbud valgt at arbejde med en ekstra grøn profil i form af certificering som Grønne spirer, et Grønt Håndtryk eller en anden form for natur og miljø-koncept 5. Herudover har 72 % af dagtilbuddene i forbindelse med indberetningen til kvalitetsrapporterne givet udtryk for, at de i høj grad eller meget høj grad arbejder med at styrke børnenes bevidsthed om natur og miljø. 72% Af dagtilbuddene arbejder i høj grad eller meget høj med at styrke børnenes bevidsthed om natur og miljø. 4 EVA 2012: Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner. 5 Grønne spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner, mens Grønt håndtryk er Aarhus Kommunes eget koncept for miljøledelse i dagtilbud. Andet omfatter blandt andet dagtilbuddets egne koncepter for arbejdet med miljøledelse og grønne initiativer. 18

19 2 9 figur Natur og naturfænomener Dagtilbuddenes vurdering af om deres indsatser har haft en positiv effekt for børnene 29% 67% 4% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Grønne fingre og glade maver Som en del af arbejdet med at fremme børnenes grønne bevidsthed og viden om naturen og dens fænomener, er der i 2013 udarbejdet en særudgave af ULF i Aarhus -kataloget 6 med overskriften Natur for Alle. ULF i Aarhus er en oversigt over samtlige undervisnings- og læringsforløb 0-18 år, der findes i Aarhus Kommune. I særudgaven Natur for Alle præsenteres specifikt de undervisnings- og læringsforløb 0-18 år, som har fokus på natur, bæredygtighed og naturvidenskab. Herudover tilbyder Center for Læring inspiration til arbejdet med Natur og naturfænomener i form af temakasser med læringsmateriale om naturen og dens fænomener og vejledning til, hvordan man kan bruge naturen som læringsrum. Natur og naturfænomener næstsidst, når man sammenligner med de øvrige fem læreplanstemaer. Skeles der igen til EVAs undersøgelse fra 2012, er Natur og naturfænomener ligeledes det læreplanstema, hvor færrest børnehaveklasseledere oplever, at der er kommet flere børn med kompetencer inden for end før indførelsen af de pædagogiske læreplaner. Når dagtilbuddene selv skal vurdere deres succes i forhold til arbejdet med læreplanstemaet Natur og naturfænomener, giver 29 % udtryk for, at deres indsatser i meget høj grad har haft en positiv effekt på børnene, mens yderligere 62 % giver udtryk for, at det i høj grad er tilfældet. Natur og naturfænomener er samtidig det læreplanstema, hvor flest dagtilbud har svaret, at deres indsatser kun i nogen grad eller mindre grad har haft en positiv effekt på børnene. Det placerer På Natursamarbejdet i Brabrand kan børnene møde får, geder, høns, heste, kaniner og bier. De kan også blive en del af projektet Haver til Maver, som blandt andet handler om at dyrke læring i naturen. Her kan børnene dyrke deres egen have, lære om planterne, der gror og lave mad af egne råvarer i udekøkkenet. Dagtilbuddene har ligeledes mulighed for at gøre brug af UNO Friluftscenter, hvor de kan låne materialer i centerets store grejbank og få vejledning til brug af naturen som læringsrum fra centerets ansatte. Ved den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har 53 % af dagtilbudslederne og de pædagogiske ledere givet udtryk for, at de har været tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af Natursamarbejdets tilbud i forhold til deres pædagogiske arbejde. For UNO Friluftscenter ligger andelen af tilfredse og meget tilfredse på 52 %. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der er en betydelig andel ledere, der har svaret hverken/ eller på spørgsmålet, mens andelen af utilfredse ligger på 3-4 %. 6 ULF i Aarhus er et samarbejdsprojekt mellem Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge og Børnekulturhuset i Aarhus, Kultur og Borgerservice. 19

20 2 Samtidig viser undersøgelsen, at flere pædagoger finder det svært at arbejde med Natur og naturfænomener, hvis de ikke har særlige kompetencer til det eller interesse for det, ligesom adgang til naturen, værksteder m.m. tillægges betydning Kulturelle udtryksformer og værdier Kreativitet er et af de væsentligste omdrejningspunkter, når dagtilbuddene sætter sig mål for læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier. Det gælder både børnenes mulighed for at opleve andres kreativitet i form af teaterforestillinger, museumsbesøg, mv., og deres udvikling af kompetencer til selv at være kreative. Herudover er børnenes forståelse for egne og andres kulturer og traditioner ligeledes et centralt omdrejningspunkt i dagtilbuddenes arbejde med dette læreplanstema. På spørgsmålet om, i hvor høj grad indsatserne i forhold til Kulturelle Dagtilbud med størst fremgang i forældretilfredsheden med indsatsen for at stimulere børnenes kreativitet og fantasi udtryksformer og værdier har haft en positiv effekt på børnene, svarer 25 % af dagtilbuddene i meget høj grad, mens yderligere 71 % svarer, at det i høj grad er tilfældet. Til sammenligning viser den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at stimulere børnenes kreativitet og fantasi er steget fra 81,8 % 2011 til 83,2 % i Hasselager-Kolt dagtilbud 64,0 % 69,8 % 80,5 % Højbjerg dagtilbud 65,0 % 77,7 % 83,7 % Børnehaven Frk. Ellen Gade 66,0 % 82,6 % 92,3 % Nørrebro dagtilbud 67,0 % 76,1 % 83,0 % Børnely (SDT) 69,0 % 77,1 % 92,0 % Dette resultat dækker over en vis variation dagtilbuddene imellem både når man ser på resultatet for 2013 i sig selv (hvor højeste andel tilfredse ligger på 100 %, mens laveste ligger på 63,3 %), og når man betragter udviklingen siden Forældretilfredshedsundersøgelse i Hvad sidstnævnte angår, har man enkelte steder oplevet, at en ellers positiv udvikling fra 2009 til 2011 er blevet afløst af en tilsvarende negativ udvikling fra 2011 til figur Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbuddenes vurdering af om deres indsatser har haft en positiv effekt for børnene 25% 71% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 7 EVA 2012: Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner. 20

21 2 Mangfoldige kulturelle tilbud til de yngste Børn og Unge har et tæt samarbejde med et bredt udsnit af byens kulturinstitutioner eksempelvis i regi af ULF i Aarhus. Samarbejdet omfatter blandt andet tilbud om teater- og operaforestillinger, besøg på museer, kursusforløb m.m. Herudover arrangerer Børn og Unges egen Børnekulissen sanseudstillinger, børnekulturelle arrangementer og teater for børn i alderen 2-9 år med fokus på at give børnene lov til selv at sætte præg på det, der sker. Kurser og workshops er ligeledes en vigtig del Børnekulissens aktiviteter. Ved den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har 75 % af dagtilbudslederne og de pædagogiske ledere givet udtryk for, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Børnekulissens tilbud i forhold til deres pædagogiske arbejde. I Børnehaven Frk. Ellen Gade, som står for den største fremgang siden 2009 (på sammenlagt 26,3 %-point), har man eksempelvis arbejdet med forventningsafstemning, kommunikation og forældreinddragelse som veje til at fremme forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets indsatser. Det er blandt andet kommet til udtryk i helt konkrete indsatser så som etablering af egen hjemmeside, nyhedsbreve og årskalendere samt udarbejdelse af en pjece til forældrene med præsentation af dagtilbuddets pædagogik og en beskrivelse af de forventninger, forældrene kan have til dagtilbuddet. Siden kvalitetsrapporten for 2011 har dagtilbuddet herudover arbejdet målrettet med at synliggøre læreplanstemaerne for forældrene, hvilket formodentlig har bidraget yderligere til den positive udvikling. Men der er også en række dagtilbud, som har haft succes med at fastholde den positive udvikling, de havde fra , og for enkelte er det endda lykkedes at tilføje endnu en stigning i tilfredsheden. Ligesom Natur og naturfænomener viser EVAs rapport fra 2012, at Kulturelle udtryksformer og værdier opleves som et svært læreplanstema at arbejde med for pædagogerne, hvis ikke man selv eller en kollega har kompetencer eller særlig interesse inden for feltet 8. Dette er altså et felt, hvor der kan være brug for ekstra vejledning og understøttelse. 8 EVA 2012: Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner. 21