MØDREHJÆLPEN, DER ER EN SELVEJENDE INSTITUTION, ER ØKONOMISK AFHÆNGIG AF FONDSMIDLER, GAVER OG BIDRAG FRA VELVILLIGE BIDRAGYDERE.

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2004

2 MØDREHJÆLPENS FORMÅL ER AT HJÆLPE, RÅDGIVE OG VEJLEDE ENLIGE FORSØRGERE, GRAVIDE OG BØRNEFAMILIER FOR AT SIKRE DERES BØRN EN BEDRE OPVÆKST OG LEVEVILKÅR. MØDREHJÆLPEN ARBEJDER TILLIGE FOR EN ØGET OFFENTLIG OG POLITISK FORSTÅELSE FOR GRAVIDES OG BØRNEFAMILIERS LEVEVILKÅR SAMT VIRKER FOR EN LOVGIVNING, DER I HØJERE GRAD SIKRER MULIGHED FOR EN SOCIAL-, SUNDHEDS- OG UDDANNELSESMÆSSIG STØTTE TIL DISSE GRUPPER. MØDREHJÆLPEN, DER ER EN SELVEJENDE INSTITUTION, ER ØKONOMISK AFHÆNGIG AF FONDSMIDLER, GAVER OG BIDRAG FRA VELVILLIGE BIDRAGYDERE. KOLOFON September 2005 årgang 5 Redaktion: Eva Tufte (ansv.) Susanne Svenningsen (redaktør) Ditte Hartvig Bak (kommunikationsmedarb) Tryk: eget Formand Elin Schmidt Direktør Eva Tufte MØDREHJÆLPEN Studiestræde København K telefon info@mhj1983.dk INDBETALINGER MEDFØRER FRADRAGSRET IFØLGE LIGNINGSLOVENS 8A, SOM MØDREHJÆLPEN ER GODKENDT EFTER. CVR nr Gironr Fondsreg. nr Protektor Hendes Højhed Prinsesse Alexandra

3 MØDREHJÆLPEN EN FOLKESAG! 2004 var et både udfordrende og godt år for Mødrehjælpen. Mere end 5500 forældre henvendte sig i løbet af året til Mødrehjælpen for at søge støtte og rådgivning. Aldrig før har rådgivningerne været så søgt og samtidig ved vi, at det er kun er»toppen af isbjerget«, som er kommet igennem til os. Mange flere har brug for Mødrehjælpen! Vi står overfor den store udfordring at gøre vores sag - Mødrehjælpen - til en folkesag, så vi kan komme til at hjælpe flere af de mange familier, som har brug for støtte og rådgivning. Forældrenes situation og muligheder, og dermed børnenes trivsel og vilkår angår os alle, og er en opgave, der ikke kan klares af det offentlige alene. I Mødrehjælpen tror vi, at der er mange, der interesserer sig varmt for vores sag, for medborgernes trivsel og den generelle velfærd, og at de også vil være med til at styrke Mødrehjælpens virke og arbejde. Det er en del af baggrunden for, at vi videreudvikler Mødrehjælpen bl.a. i de mange lokalforeninger, vi etablerer landet over. I 2004 fik vi placeret intet mindre end 12 lokalforeninger på landkortet. Vi har også arbejdet på højtryk for at blive mere synlige i offentligheden, som talerør for vores målgruppe. Mødrehjælpen har i en lang årrække haft tilbud til voldsramte familier. I 2004 fik vi en af de største bevillinger i Mødrehjælpens historie i hus millioner kroner til projektet»børn i skyggen af vold«. Det blev også året, hvor Mødrehjælpen hilste en ny direktør velkommen, og lige før året udrandt fik vi også en ny formand. RÅDGIVNINGEN Mødrehjælpen yder rådgivning og støtte - til den gravide kvinde, som overvejer abort, eller til mor og far, der har problemer og skal have støtte til at klare forældreskabet. Det kan også være til familier, hvor der er opstået vold i stedet for ømhed eller til forældre, som er løbet sur i paragrafferne om familiespørgsmål. Og det kan være til børn, der har brug for et godt ferieophold med deres mor eller far. Mødrehjælpens arbejde består grundlæggende i at etablere et menneskeligt møde enten i de gruppebaserede aktiviteter, vi etablerer, eller individuelt i samtalen med rådgiveren. For nogle fungerer Mødrehjælpens rådgivning som en slags»skadestue«, hvor man hurtigt kan få et godt råd. Andre har behov for længerevarende forløb med rådgivning og støtte. Det gælder fx de unge gravide og unge mødre. Men også voldsramte familier og familier med samværsproblemer kan have behov for støtte over en længere periode. Det stiller store krav til os, og det er en udfordring at bruge ressourcerne rigtigt, så vi kan hjælpe vores brugere på deres betingelser med menneskelighed og professionalisme. I Mødrehjælpen sætter vi menneskelig omsorg i højsædet og stiller store krav til den faglige ekspertise. Opgaverne løses tværfagligt og af både frivillige og lønnede medarbejdere. Det er unikt, og det er en gevinst for både organisationen og den enkelte bruger, som dermed kan tilbydes en helhedsorienteret indsats. 2

4 I 2004 har Mødrehjælpens rådgivning i lighed med tidligere år udført et betydeligt støtte og rådgivningsarbejde for gravide og børnefamilier. Antallet af personhenvendelser var i 2004 på 5.602, hvilket er en stigning på 6 pct. sammenlignet med MØDREHJÆLPENS BRUGERE 75 pct. af de personer, som henvender sig til Mødrehjælpen, er mellem 20 og 39 år. Hovedparten af henvendelserne kommer fra kvinder (95 pct.), ligesom enlige forsørgere udgør en væsentlig andel af de samlede henvendelser (72 pct.) Langt de fleste brugere har små børn på 6 år eller derunder (53 pct.), og omkring hver fjerde er gravid ved henvendelsen. Hver tiende henvendelse sker fra en person med anden etnisk baggrund end dansk. Dette tal har været støt stigende gennem de seneste par år, og særligt i København. ETNISK NETCAFE Som konsekvens af det stigende antal henvendelser fra personer med anden etnisk baggrund end dansk har Mødrehjælpen i 2004 oprettet»etnisk Netcafé«, som er et særligt tilbud til unge gravide/mødre med anden etnisk baggrund end dansk. Her kan man få personlig rådgivning og deltage i løbende gruppeforløb med andre unge etniske kvinder i samme situation samt få orientering om graviditet, prævention, abort, børnesygdomme, andre relevante organisationer og meget mere. NYE PARTNERSKABER Gennem en årrække har Mødrehjælpen hjulpet voldsramte kvinder med tilbud om støttesamtaler og gruppeforløb og ved at udlåne overfaldsalarmer, som kvinderne kan få installeret 3 i deres hjem. Erfaringerne med kombinationen af sikkerhedsudstyr og behandling er gode, men samtidig kunne der konstateres et stort behov for en hurtigere, bedre og mere helhedsorienteret indsats. Derfor indgik Mødrehjælpens rådgivning i København i 2003 et bemærkelsesværdigt partnerskab med politiet og kommunalforvaltningerne i Rødovre og på Frederiksberg. Målet er at forbedre tilbudene til voldsramte kvinder og deres familier. Helt konkret har det betydet, at Mødrehjælpen, politiet og kommunalforvaltningerne er blevet langt hurtigere og bedre til at give de rette tilbud til voldsramte kvinder. Fx forsøges kvinderne udstyret med sikkerhedsudstyr indenfor 24 timer, og samtidig sikres det, at kvinderne får den øvrige hjælp, støtte og behandling de og deres børn har brug for. Projektet er blevet evalueret i 2004 af Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som konkluderer, at partnerskaber mellem private humanitære organisationer og det offentlige er en fremragende måde at løse nogle konkrete sociale problemer på. DET FRIVILLIGE ARBEJDE Frivillig arbejdskraft er en uundværlig og integreret del af Mødrehjælpens samlede indsats. I 2004 var der løbende mere end 388 frivillige i Mødrehjælpen. De frivilliges samlede bidrag svarer til godt 28 fuldtidsstillinger, hvilket er en stigning på 37 procent sammenlignet med De frivillige medarbejdere i rådgivningen og på Alexandrakollegiet løfter en bred vifte af arbejdsopgaver, som fx omfatter miljøarbejde i rådgivningen, at være bisidder for rådgivningens brugere i forhold til kommunen, mentor for en ung mor under uddannelse, børnepasning, drift

5 af genbrugsbutikkerne og en hjælpende hånd med praktiske ting og arrangementer. henholdsvis Frederiksberg, Århus og Viborg. De åbnede alle i løbet af foråret LOKALFORENINGERNE En stigende del af det frivillige arbejde blev i 2004 udført i Mødrehjælpens lokalforeninger. I løbet af 2004 steg antallet af lokalforeninger fra 4 til 12. Mødrehjælpen havde ved udgangen af 2004 lokalforeninger i 12 byer: Næstved, Slagelse, Horsens, Svendborg, Aalborg, Viborg, Frederiksberg, Roskilde, Århus, Randers, Odense og Rønne. 180 frivillige lagde i alt timers arbejde i de 12 lokalforeninger i Og selvom de 8 nye lokalforeninger først blev stiftet i sidste halvdel af 2004, er antallet af frivillige steget til over det tredobbelte og antallet af timer, der er arbejdet frivilligt, er steget til knap det tredobbelte i forhold til Det tegner meget lyst for de kommende år. STRATEGI Mødrehjælpen fortsatte i 2004 arbejdet med den nye strategi, som har til formål at udbygge det frivillige arbejde, at oprette et landsdækkende tilbud om rådgivning til gravide og børnefamilier samt at styrke den folkelige opbakning til Mødrehjælpen. NYT DESIGN OG LOGO En del af strategien omfatter ønsket om at fremstå som en tidssvarende og ung organisation. Det blev derfor besluttet at Mødrehjælpens design skulle revideres. Grundlaget herfor blev skabt med et nyt logo tegnet af Stina Nordquist fra E types. Stina Nordquist har med logoet ramt det Mødrehjælpen gerne vil signalere: hjerterum, tryghed, sammenhørighed, varme, forældrebarn m.m. Logoet bringer vi her, så døm selv! GENBRUGSBUTIKKERNE Fonden Mødrehjælpen driver 4 genbrugsbutikker med salg af børnetøj og udstyr udelukkende med frivillig arbejdskraft. Butikkerne er beliggende i København, Odense, Århus og Randers, og formåede tilsammen at give et overskud på knapt kr. i Lokalforeningerne i Næstved, Slagelse og Horsens driver også hver en genbrugsbutik, hvor det meste af overskuddet går til at understøtte lokalforeningernes forskellige netværksskabende aktiviteter og en mindre del går til Mødrehjælpens generelle arbejde. I 2004 gik lokalforeningerne for alvor i gang med at etablere genbrugsbutikker, som drives af de frivillige i lokalforeningerne. Den første butik så dagens lys i Svendborg, og ved udgangen af året var yderligere 3 butikker på tegnebrættet i POLITISK VÆRKSTED Samtlige medarbejdere der til dagligt arbejder med rådgivning deltog i et politisk værksted, som havde til hensigt at få sat fokus på Mødrehjælpens mærkesager. PRESSEARBEJDET Det var Mødrehjælpens mål for det forløbne år at intensivere pressearbejdet og få hyppigheden af artikler bragt i pressen styrket med 100 procent. Det lykkedes at øge hyppigheden med 240 procent målt på de skrivende 4

6 medier. Endvidere deltog Mødrehjælpen i flere elektroniske udsendelser i alt fra radio og tv til mediernes websites. Det blev også til en medvirken i to dokumentarprogrammer, som blev sendt på DR og som efterfølgende anvendes i undervisningsøjemed. Temaerne for dokumentarudsendelserne var vold i familien og unge teenage mødre. NY DIREKTØR Primo maj 2004 fratrådte direktør Hanne Simonsen sin stilling i Mødrehjælpen. Baggrunden for Hanne Simonsens fratræden var, at bestyrelsen ønskede en ny ledelse i spidsen for arbejdet med at videreføre Mødrehjælpen og implementere den nye strategi. Sekretariatschef Mads Roke Clausen blev konstitueret som direktør og samtidig nedsatte bestyrelsen et ansættelsesudvalg. Stillingen blev slået op i to større dagblade og Mødrehjælpen modtog i alt 57 meget kvalificerede ansøgninger. Efter bistand fra rekrutteringsfirmaet Ray & Berndtson kunne hovedbestyrelsen énstemmigt tiltræde, at Mødrehjælpens formand, Eva Tufte, blev ny direktør for Mødrehjælpen. Eva Tufte tiltrådte 1. november som direktør og stoppede samtidig som formand for hovedbestyrelsen. I perioden 1. november 2004 til 1. januar 2005 indtrådte næstformand Sigrid Bigum i rollen som formand for Mødrehjælpens hovedbestyrelse. NY FORMAND I November valgte hovedbestyrelsen Elin Schmidt, Vice President i Novo Nordisk, som ny formand. Elin Schmidt tiltrådte som formand d. 1. januar Elin Schmidt har gennem de seneste 10 år arbejdet for Novo Nordisk A/S, og er i dag Vice President (Corporate Responsibility Management) med ansvar for virksomhedens indsats på områderne bæredygtighed, socialt ansvar, etik og menneskerettigheder. Elin Schmidt er 40 år. Hun er uddannet jurist med HD i organisation samt en Mastergrad fra INSEAD Business School i Frankrig. Hun har gennem årene taget aktiv del i socialt arbejde og har blandt andet arbejdet som frivillig juridisk rådgiver. NYE VEDTÆGTER Mødrehjælpens vedtægter blev revideret i 2004 med det formål at give lokalforeningerne større indflydelse og integrere dem i Mødrehjælpens organisation. Mødrehjælpens øverste myndighed er hovedbestyrelsen. Med de nye vedtægter blev der oprettet et repræsentantskab, som er et fælles forum for lokalforeningerne og består af repræsentanter fra lokalforeningerne. Formanden og næstformanden for en lokalforening er fødte medlemmer af repræsentantskabet. På det ordinære repræsentantskabsmøde vælges 4 medlemmer til hovedbestyrelsen. UNGE MØDRE PÅ ARBEJDSMARKEDET Til unge gravide/unge mødre mellem 17 og 25 år har Mødrehjælpen et særligt tilbud om et udvidet kursus i fødselsforberedelse og efterfølgende deltagelse i mødregruppe. Kurset er delt op i to faser og varer ca. et år. Det ledes af socialrådgivere, sundhedsplejersker og jordemødre, og tilbydes i samtlige afdelinger af Mødrehjælpens rådgivninger. 5

7 I Odense blev et nyt projekt»unge Mødre på Arbejdsmarkedet«igangsat i Projektet er en videreudvikling af det projekt, der blev søsat i 2002, og hvor formålet var at hjælpe flere unge kvinder ind på uddannelses- og arbejdsmarkedet. De gode erfaringer med at motivere og hjælpe mødrene i gang med uddannelsesplaner allerede fra graviditetsperioden, skal overføres til de øvrige gruppeforløb, Mødrehjælpen tilbyder unge gravide og unge mødre. Således vil kurserne i udvidet fødselsforberedelse og efterfølgende mødregruppe blive suppleret med et tredje modul, hvor den unge hjælpes i gang og støttes i at fastholde en uddannelses- eller jobplan. Projektet støttes af Arbejdsmarkedsstyrelsen med i alt 2,5 mill. kr. over en tre-årig periode. BEVILLING TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG BØRN Hvert år overværer børn, at deres mor udsættes for vold i hjemmet, og hvert tredje barn bliver selv udsat for vold. At se mor blive slået af far er en alvorlig form for børnemishandling, som hæmmer børnenes psykosociale udvikling. Mødrehjælpen har siden 1992 rådgivet og behandlet voldsramte kvinder og børn. Mødrehjælpens erfaringer viser, at daginstitutioner kun sjældent sætter fokus på børnene og deres oplevelser med vold. Det betyder, at børnene hverken får mulighed for at tale om volden eller bliver tilbudt behandling. Det er i sidste ende til stor skade for børnene. Blandt andet viser nyere forskning, at børnene ofte selv bliver voldelige, når de ikke får bearbejdet deres oplevelser. Mødrehjælpen har på den baggrund udarbejdet et udviklingsprojekt, som skal hjælpe børn, der har oplevet vold i familien. Målet er at fremme deres udvikling og mulighed for at bryde den sociale arv. I modsætning til tidligere fokuseres der først på børnene og dernæst mødrene, og som noget helt nyt arbejder vi mere målrettet med at inddrage fædrene. Derudover er det formålet med projektet, at der skal udvikles en behandlingsmetode, der kan være en idealmodel for en fremtidig regional indsats. Mødrehjælpen har med midler fra satspuljen opnået økonomisk støtte til at videreudvikle arbejdet og fik i oktober 2004 en tre-årig bevilling på 9.5 mill. ABORT OG GRAVIDITET Graviditeter er ikke altid planlagte og ønskede. Mødrehjælpen tilbyder rådgivning i forbindelse med overvejelser om abort, graviditet, fødsel og prævention og har i en periode støttet kvinder, der har det svært efter en abort. Rådgivningen varetages af en socialrådgiver eller en psykolog, som hjælper den gravide kvinde med at finde frem til, hvad der er rigtigt for hende, og rådgiver om de forhold en graviditet også kan få indflydelse på som studieforhold, bolig, økonomi, parforhold og meget andet. Mødrehjælpen har gennem de seneste tre år kørt to udviklingsprojekter i forbindelse med abortstøtte-samtaler. Begge projekter ophørte i PROBLEMER EFTER ABORT I Mødrehjælpens afdeling i Århus har man haft et tilbud om støttesamtaler til kvinder, 6

8 der fik det dårligt efter de havde fået en abort. Mødrehjælpen ønskede med projektet at yde en direkte indsats overfor kvinderne, der havde brug for hjælp samt at opsamle erfaringer der har betydning for, hvorfor nogle kvinder får det svært efter en abort. Konklusionen på projektet blev, at det er muligt at finde frem til kvinder, der risikerer at få problemer efter en abort, inden aborten, såfremt støttesamtalen er grundig. Det er vigtigt at orientere kvinderne om mulige reaktioner efter aborten, og derfor skal de tilbydes samtaler under samme betingelser som inden aborten. Særligt i forhold, hvor et par er uenige om abort, skal man være meget opmærksom på, at alle elementer indgår i støttesamtalen, og at det er vigtigt, at der følges op med samtaler efter aborten. rådgivninger. 20 ÅRS FØDSELSDAG I ÅRHUS Fredag den 10. september 2004 markerede rådgivningen i Århus sit 20 års jubilæum med et åbent hus arrangement, hvor alle nuværende som tidligere brugere samt samarbejdspartnere var inviteret. Dagen blev fejret med sang, balloner og forfriskninger. ALEXANDRAKOLLEGIET PRINSESSEBESØG Alexandrakollegiet fik i marts besøg af Mødrehjælpens protektor hendes højhed prinsesse Alexandra i forbindelse med at landsforeningen Zonta overrakte kollegianerne en check til uddannelsesmidler på kr. ABORTSTØTTESAMTALER I ODENSE I Odense rådgivningen er projektet»graviditet, fødsel eller provokeret abort«som blev sat i gang i maj 2001 som led i»regeringens handlingsplan til nedbringelse af antallet af provokeret aborter - aborthandlingsplanen«gennemført. Målet var at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring de gravide, i alle de instanser den gravide er i kontakt med gennem graviditeten. Således blev der via et»socialt livsskema«, der cirkulerede mellem instanserne skabt kendskab til de specielle forhold som bolig, netværk, økonomi, personlige problemer m.m., der har betydning for den enkelte gravide eller abortsøgende kvinde. Derigennem oplevede kvinden, at hun ikke skulle starte forfra i systemet hver gang og dermed blev hjælpen bedst muligt optimeret. Projektet havde gode resultater, og dele af»samarbejds-modellen«er efterfølgende indarbejdet i Mødre-hjælpens øvrige EVALUERING AF ALEXANDRAKOLLEGIET I perioden juni 2004 december 2004 har Udviklings- og Formidlingscenteret for Børn og Unge udarbejdet en evalueringsrapport for Alexandrakollegiet. Formålet er at synliggøre og dokumentere de erfaringer, metoder og resultater, som Alexandrakollegiet har opnået gennem de to første år. Evalueringen konkluderer blandt andet:» at det er lykkedes at skabe et kollegium, der både giver nogle ordentlige rammer for de unge mødre og deres børn, og som giver den enkelte mor og hendes barn mulighed for at få en god og relevant støtte undervejs Det er samtidig vurderingen, at konceptets mange støttemuligheder tilsammen udgør en brev vifte, hvoraf ingen dele kan undværes. Viftens blade holdes sammen af medarbejderne og benyttes af de enkelte unge mødre i varierende omfang og sammensætning, så det bliver til netop den 7