Til Gentofte Kommune, skole og SKUB. Et SKUB fremad

Transkript

1 Til Gentofte Kommune, skole og SKUB Et SKUB fremad Opsamling af erfaringer med udvikling af fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole Udarbejdet 2004 af Terkel Skårup Peder Kjøgx Bjørn Nørgaard Thomas Johansen.

2 Et SKUB fremad Udviklingspapir med erfaringer fra udviklingen af fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole. En fremadrettet lærende evaluering der har til hensigt at skabe forsat udvikling at gøre en god skole endnu bedre.

3 KOLOFON Titel: Et SKUB fremad. Hovedforfattere: Et evalueringsteam bestående af; Terkel Skårup, MA og selvstændig konsulent i IPCL. Bjørn Nygaard, antropolog, chefkonsulent i Cubion. Peder Kjøgx, chefkonsulent og partner i Cubion. Thomas Johansen, cand. pæd. og systemisk konsulent i MacMann Berg. Opdragsgiver: Gentofte Kommune, SKUB. Dataindsamling: Marts juni Databearbejdning og opfølgning: April-oktober Copyright: Udviklingspapiret må kopieres efter aftale med forfatterne og opdragsgiverne med tydelig kildeangivelse. Tryk: Udviklingspapiret findes på

4 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 1 FORORD En fremadrettet skoleudviklingsproces Gentofte skole er en del af Gentofte kommunes skoleudviklings- og udbygningsprojekt (SKUB). Fra var skolen gennem en større værdiafklarings- og ombygningsproces, hvor de fysiske rammer blev ændret og udvidet i forhold til den skole man gerne ville skabe på det tidspunkt. Det betød blandt andet en fysisk integration af skole og GFO, nye faglokaler, en multisal, et auditorium og et multitek. Som en del af grundtanken i SKUB handlede ombygningen ikke kun om en udvidelse og modernisering af skolens fysiske rammer for at imødekomme et stigende elevtal i kommunen i de kommende år. Udbygningen har fra starten været tænkt samme et led i en generel og fortløbende skoleudvikling, hvor lokaler og bygninger ses som elementer, der skal styrke og facilitere en fortsat skoleudvikling. Derfor startede Gentofte skoles SKUB-projekt blandt andet med en værdiafklaring blandt de ansatte, som også har været gennem uddannelsesforløbet Kommunikation og læring i skoleåret 2003/2004 for at kvalificere den pædagogiske virksomhed og brugen af de nye fysiske rammer, for samlet set af skabe de bedst mulige betingelser for elevernes dannelse og læring. Det er også i dette lys evalueringen her skal læses og forstås. Evalueringen har til formål at synliggøre og styrke sammenhængen mellem skolens fysiske rammer, organisering og pædagogik. En fremadrettet lærende evaluering som fokuserer på medarbejdernes og ledelsens muligheder for at skabe den skole, der beskrives et det reviderede værdigrundlag fra En evaluering som opsamler hverdags- og praksiserfaringer fra elever, pædagoger, lærere, ledelse og forældre, og sammenholder disse med billedet af den skole og den pædagogik der ønskes. Herudover kan evalueringen være interessant og relevant for de øvrige skoler i kommunen, der skal i gang med deres ombygnings- og udviklingsproces inden SKUBprojektperioden slutter som planlagt i På grund af SKUB-projektets omfang og radikalitet, som særligt kommer til udtryk i den nye Hellerup skole, har projektet med god grund stor offentlig bevågenhed fra politikere og skolefolk. I den forbindelse er det vigtigt at understrege at denne evaluering ikke er en kvalitativ vurdering af den praktiserede pædagogik, men en fremadrettet faciliterende procesevaluering som fokuserer på Gentofte skoles muligheder for at gøre en god skole endnu bedre. Undervejs i evalueringsprocessen er der sket en målforskydning. Det er ikke usædvanligt i store og længerevarende projekter, da der genereres ny viden undervejs i processen, som kan være med til at flytte fokus i forhold til de oprindelige målformuleringer og tanker. Det diskvalificerer ikke projektet så længe der gøres opmærksom på forskydningen, men gør at det kan være svært at svare på alle de oprindelige opstillede spørgsmål. Overordnet set er der sket en forskydning i retning mod mere fokus på en fremadrettet skoleudvikling, med en samtidig nedtoning af de oprindelige forventninger og mål. Udviklingspapiret her er derfor ikke et punktum men et komma i en fortsat skoleudviklingsproces. Som et reflekterende spejl er de identificerede

5 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 2 udviklingsområder, på baggrund af de indsamlede og systematiserede data, blevet holdt op for skolens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Herudfra har skoleledelsen udvalgt og prioriteret en række konkrete indsatser, som der nu er undervejs med at blive implementeret. Med det overordnede formål at gøre en god skole endnu bedre til gavn for elevernes dannelses- og læringsmuligheder. Læsevejledning Udviklingspapiret er bygget op så evalueringsprojektets baggrund (afsnit 1), formål (afsnit 2), refleksioner over skoleudvikling og evaluering (afsnit 3) og de anvendte kvantitative og kvalitative metoder (afsnit 4) kommer først. Efterfulgt af de fem identificerede temaer og udviklingsområder (afsnit 5). Disse temaer og efterfølgende handlinger og indsatser udgør evalueringens primære resultat. Resultatet er et produkt af en tværgående analyse af de mange data og en lang række udviklingsdialoger mellem evalueringsteamet, skoleledelsen, pædagoger, lærere, bestyrelse, forældre, elever og SKUB-sekretariatet undervejs i hele projektperioden fra februar til oktober Fra de første indledende møder med SKUB og skoleledelsen omkring designet af evalueringsprojektet til implementeringsmøder med samtlige medarbejder, ledelse og SKUB. Analyseresultaterne efterfølges af implementeringen fra udviklingspapir til konkrete handlinger (afsnit 6), hvor de besluttede handlinger og indsatser fremgår i prioriteret form. Baggrund for såvel de fem identificerede temaer og de vedtagne handlinger kan blandt andet hentes i de centrale data (afsnit 7). Der er af praktiske årsager dog kun medtaget de væsentligste data her i papiret. Supplerende data vil kunne findes på Gentofte kommunes partnerportal: Samlet udgår de mange data en kilde med en lang række fakta og fortællinger som konkretiserer de fem temaer, og som kobler sig til Gentofte skoles daglige praksis. Sådan som den udfolder sig blandt elever, medarbejdere og ledelse. Tak for samarbejdet Fra evalueringsteamet skal der lyde en stor tak til skolens ledelse, medarbejdere, bestyrelse og elever. For interesse, velvillighed og fleksibilitet i forbindelse med evalueringstilrettelæggelsen og dataindsamlingen, samt en gennemgående vilje blandt medarbejderne til at se fremad. Gentofte, 19. november 2004 Bjørn Nygaard Terkel Skårup Peder Kjøgx Thomas Johansen

6 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 3 INDHOLD 1. BAGGRUND HVORDAN GØRE EN GOD SKOLE ENDNU BEDRE? FORMÅL DET HANDLER OM SKOLEUDVIKLING PÅ ET DOKUMENTERET GRUNDLAG MÅLFORSKYDNINGER UNDERVEJS SKOLEUDVIKLING OG EVALUERING AT SKABE, SYSTEMATISERE OG DELE VIDEN I ET VILDT OMRÅDE EVALUERING KONTRA UDVIKLING FOKUSERINGER OG METODER FYSISKE RAMMER, PÆDAGOGIK OG ORGANISERING KVINTERING FEM METODISKE TILGANGE FOR FLERE NUANCER SKEMATISK OVERSIGT OVER DE ANVENDTE METODER IDENTIFICEREDE TEMAER OG UDVIKLINGSPOTENTIALER FORTÆLLINGER MED STORT LÆRINGSPOTENTIALE LÆRER-PÆDAGOG SAMARBEJDET TEAMET SOM AKTIVT REFLEKSIONS- OG LÆRINGSRUM VÆRDIGRUNDLAGET SOM FOKUSOMRÅDE UDVIKLING AF EN ANERKENDENDE OG VÆRDSÆTTENDE KULTUR DE FYSISKE RAMMER - PROBLEMFELTER FRA UDVIKLINGSPAPIR TIL INDSATSER OG HANDLINGSPLAN IMPLEMENTERINGSPLAN I TÆT DIALOG MELLEM SKOLENS AKTØRER TEAMINDSATSER PÆDAGOGISK RÅDSMØDE, 1. SEPTEMBER OPFØLGNINGSMØDE MED SKOLELEDELSEN OG SKUB DATA BAGGRUND FOR RESULTATER DESK-RESEARCH - FAKTUELLE OPLYSNINGER DESK-RESEARCH - GENTOFTE SKOLE I TAL DESK-RESEARCH STORE MÅLFORSKYDNINGER UNDERVEJS DESK-RESEARCH - SKOLELEDERSKIFT DESK-RESEARCH - SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG DESK-RESEARCH - TEMAER RESEARCH OG PR-MØDE 14. APRIL GUIDEDE TURE OBSERVATIONER PÆDAGOG OBSERVATIONER LÆRER SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE - ELEVER SPØRGESKEMA FORÆLDRE SPØRGESKEMA MEDARBEJDERE GRUPPEINTERVIEW PÆDAGOGER GRUPPEINTERVIEW LÆRERE GRUPPEINTERVIEW SKOLELEDELSEN GRUPPEINTERVIEW SKOLEBESTYRELSE MØDER MED MEDARBEJDERE, LEDELSE, UDVIKLINGSRÅD OG SKUB LITTERATUR KONTAKTPERSONER OG LINKS BILAG PROJEKTTIDSPLAN GENTOFTE SKOLE...44

7 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 4 1. BAGGRUND 1.1 Hvordan gøre en god skole endnu bedre? Med afsæt i PLAN 2004, som er kommunalbestyrelsens femte årlige plan for SKUB, beskrives den overordnede ramme for evalueringen. Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer er dermed indgangsvinklen til at evaluere på samspillet mellem pædagogik, organisering og de fysiske rammer. Erfaringer vil indgå i de kommende ombygningsprojekter. (Fra Gentofte kommunes PLAN 2004 for SKUB) Gentofte skole har på nuværende tidspunkt arbejdet cirka to år i de nye rammer. Det samme gælder for den nybyggede Hellerup skole og de ombyggede skoler Maglegård og Tjørnegård. Det giver mulighed for at parallel evaluere de fire skoler. I første omgang individuelt med sigte på den enkelte skoles videre udvikling, men med mulighed for at udvikle fælles eksemplariske evalueringsværktøjer, som skolens medarbejdere, ledelse, bestyrelse og skolevæsen (det kommunale skoleområde) kan anvende efterfølgende. En række evaluatorer med forskningsbaggrund, praksiserfaring og solidt kendskab til det pædagogiske felt bød individuelt på evalueringsopgaven. I lyset af SKUBs gode erfaringer med partnering, bl.a. fra bygningen af Hellerup skole, blev fire evaluatorer fra tre forskellige konsulentfirmaer indbudt til sammen at udvikle en ny evalueringsmodel i dialog med SKUB og de enkelte skoler. Evaluatorerne skulle sikre den faglige kvalitet, og SKUB og skolerne skulle være med til at udpege evalueringens temaer og fokuseringer. Ikke mindst for at skabe størst mulig ejerskab blandt aktørerne, der er ansvarlige for den efterfølgende implementering. Udviklingspapiret her beskriver i relativ kort form evalueringsprojektets formål, de anvendte forskningsbaserede evalueringsmetoder samt udvalgte behandlede og systematiserede data. På baggrund af disse data tegner der sig nogle centrale temaer som skolens medarbejdere, ledelse og bestyrelse kan arbejde videre med. Disse anbefalinger er diskuteret med Gentofte skoles ledelse og udviklingsråd, og der vil på et udvidet pædagogisk rådsmøde for samtlige medarbejdere primo september blive arbejdet videre med disse anbefalinger i forhold til en egentlig prioriterings- og implementeringsstrategi. De tre gennemførte pædagogiske rådsmøde, øvrige afholdte møder med skoleledelsen, udviklingsrådet og skolebestyrelsen samt interviews og observationer i forbindelse med dataindsamlingen er sket ud fra en fremadrettet lærende tilgang til tingene. Med et fremadrettet fokus på medarbejdernes, ledelsens og de øvrige aktørers muligheder for at skabe fortsat udvikling. Ved at se på det der allerede fungerer, og hvad der er gode erfaringer med i skolen som organisation. Uden at problematiske forløb og svære situationer af den grund negligeres. Disse ses og forstås derimod som udtryk for

8 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 5 bagvedliggende frustrerede forestille og drømme, der kan afdækkes og udgøre et stort læringspotentiale, jf. Appreciative Inquiry - en værdsættende og anerkendende tilgang (Cooperrider & Srivastra, 1987). På den måde er udviklingspapiret her ikke et afsluttende punktum, men et reflekterende pausekomma, som forhåbentlig kan være et kvalificeret og dokumenteret skub i den retning, der er udstukket med skolens revidere værdigrundlag og de indhøstede praksiserfaringer. Hvis du vil vide mere, kan du gå til Gentofte kommunes partnerportal ( hvor alle udarbejdede dokumenter i forbindelse med evalueringsprojektet findes for at sikre størst mulig åbenhed og vidensdeling. Her ligger blandt en række artikler om de anvendte forskningsbaserede metoder, der fx kunne være eksemplariske modeller til udvikling af skolens egen evalueringskultur, som samlet kunne være med til at styrke skolens videre udvikling.

9 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 6 2. FORMÅL 2.1 Det handler om skoleudvikling på et dokumenteret grundlag Formålet med evalueringen af Gentofte og de foreløbigt tre andre skoler i Gentofte kommune er at: 1. Styrke udviklingen af pædagogik, organisering og de fysiske rammer og samspillet her imellem i det enkelte skoledistrikt. 2. Dokumentere og synliggøre erfaringer til at kvalificere de øvrige udviklingsprojekter under hensyntagen til skolernes forskellighed. 2.2 Målforskydninger undervejs Som udgangspunkt fokuserede den lærende fremadrettede evaluering på samspillet mellem pædagogik, organisering og fysiske rammer, efter at de nye rammer er taget i brug på Gentofte skole. Hvordan fungerer rammerne? Lever rammerne op til de forudgående forventninger og forestillinger hos de forskellige aktører? Hvilke uventede muligheder og udfordringer er der opstået? Hvad er det for en undervisning og pædagogik der udfolder sig i praksis? Er det den ønskede undervisning og pædagogik, og hvordan spiller de sammen med det gældende værdigrundlag? På hvilken måde understøtter organiseringen og samarbejdet mellem medarbejderne den ønskede undervisning og pædagogik? Svar på ovenstående spørgsmål kunne først og fremmest være interessante og brugbare for Gentofte skole, men også for de skoler i kommunen der endnu ikke er ombyggede. Det er i midlertidig ikke alle spørgsmål som det vil være muligt at svare på primært fordi der er sket en række målforskydninger undervejs i evalueringsprocessen og ikke mindst i SKUB-processen fra de første værdiprocessor, over selve ombygningen og det liv og den pædagogik der udfolder sig på nuværende tidspunkt. Manglende ejerskab blandt medarbejderne, skolelederskift og et nyformuleret værdigrundlag er blot nogle af stationerne på den udviklingsrejse skolen har været igennem de seneste fire år. I forhold til evalueringsprojektet her er der sket en målforskydning i retning af mere fokus på en fremadrettet skoleudviklingsproces, frem for i lige så høj grad at fokusere på de oprindelige forventninger og mål. Det har bl.a. gjort det vanskeligt at svare på alle ovenstående spørgsmål. Forskydningen er primært et resultat af et ønske fra opdragsgiver (SKUB) og Gentofte skoles ledelse i en ambition om at se fremad og fokusere på muligheder frem for at rippe yderligere op i SKUB-processen, der har været en hård og ressourcekrævende proces for samtlige medarbejdere på skolen.

10 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 7 3. SKOLEUDVIKLING OG EVALUERING 3.1 At skabe, systematisere og dele viden i et vildt område Skoleudvikling og evalueringer i det pædagogiske felt er et vildt område i Krogstrups terminologi (Krogstrup 2003). Det er kendetegnet ved at mål, indsatser og succeskriterier ofte er uklart defineret, ligesom problemer i feltet er svære at skille fra hinanden, og indeholder en høj grad af kompleksitet. Der er ingen enkle sammenhænge mellem årsager, indsatser og effekter i en skolekontekst. Hvordan skiller vi fx de oprindelige tanker, der ligger bag SKUB-skolerne fra implementeringerne på de enkelte skoler og de processer der ligger mellem tanke og implementering? Hvis implementeringen ikke er gået godt, er det så belæg for at tankerne bag SKUB-skolerne er forkerte? Hvornår kan vi tale om succes ikke mindst, når vi tager tidsperspektivet med ind. Er det rimeligt at vurdere hvorvidt der foreligger succeser eller fiaskoer efter kun to års praksis på skolerne? Evalueringsvilkårene har været, at: 1. Der foreligger ikke operationelle målsætninger fra politisk hold. Der foreligger nogle idealer og ønsker om, hvordan skolerne i kommunen skulle fungere. 2. Der er ikke nogen dokumenterede årsagssammenhænge, vi kan tage udgangspunkt i. Der har ikke på forhånd været nogen dokumentation for, hvilken indflydelse en bestemt type ombygning kan have på skolens praksis. Derudover er det ikke entydigt, at det kun er ombygningen, der kan have betydning for skolens praksis. Der er nogle organisatoriske forandringer, skolelederskift og sprogliggjorte processer, som har forløbet parallelt med ombygningerne, som må formodes at have haft (endnu større) indflydelse på skolens udvikling og praksis. Evalueringen kan være med til at bidrage til denne type viden: Hvilken praksis er fx blevet muliggjort af ombygningerne? 3. Der er en høj grad af autonomi hos frontmedarbejderne: Lærere og pædagoger har meget stor indflydelse på den daglige praksis. Vi må forholde os til mindst to niveauer af organisering: Et overordnet planlægningsmæssigt og et lokalt, dagligt organiserende. Derfor er dataindsamlingen sket hos såvel elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelse. 4. Der ikke kun er ét besluttende niveau, men mange med forskellige grader af detaljering: Politiske mål og rammer, SKUB, skoleområdet, de enkelte skolers ledelse, skolebestyrelser, medarbejderteams, de enkelte medarbejdere. Dette komplekse krydsfelt vanskeliggør enhver lineær årsags-virkningssammenhæng. Hvilket udgangspunkt har vi da at basere vores evaluering på? 1. Vi har nogle tekster om de oprindelige tanker bag SKUB-skolerne (Peter Senge, Nelda Cambron-McCabe et al. 2000; Jørgensen 2001; Moltke 2001). 2. Vi har en transformation af de tanker til mål og værdier på de enkelte skoler (skolernes værdiprogrammer i forskellige udgaver). Disse mål og værdier har flyttet sig undervejs, og vi har derfor ved møder med ledelsen søgt en afklaring på, hvilken status de forskellige dokumenter har. 3. Vi kan skabe et billede af, hvordan resultatet af implementeringen af mål og værdier ser ud i dag, og som det opleves af skolens aktører. Til at skabe dette

11 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 8 billede har vi brugt metoder som interviews, observationer og spørgeskemaer (se metodeafsnittet). Dermed kan vi forholde de oprindelige tanker bag SKUB-skolerne med transformationerne undervejs og et nutidsbillede. Denne forholden af elementerne til hinanden kan både bidrage til en fremtidig udvikling på den enkelte skole og til en mere generel vidensproduktion med hensyn til tankerne bag SKUB-skolerne. Det er en cirkulær proces for den enkelte skole, som samtidig (ideelt set) rækker ud over skolens egne rammer ved at danne inspirations- og udviklingsgrundlag for andre skoler. 3.2 Evaluering kontra udvikling I en fremadrettet evaluering der fokuserer på at skabe udvikling og kvalitet, med medarbejderne og ledelsen som nogle af de centrale aktører, vil der være en tæt sammenhæng mellem evaluering og udvikling. At fokusere på et givet tema i en organisation skaber i sig selv opmærksomhed, energi - og dermed grobund for udvikling og forandring. Gennem sproglig og kommunikativ opmærksomhed flyttes fokus hen på det aktuelle emne. På Gentofte skole har fokuseringen på de fysiske rammers sammenhæng med pædagogikken og arbejdets organisering således været med til at flytte og forandre aktørernes praksis og handlinger undervejs. I det lys er det ikke muligt tidsmæssigt at skelne skarpt mellem analyse og implementeringsfaserne, hvilket blot understreget feltets kompleksitet og vildhed. Ud fra en konstruktivistisk og socialkonstruktionistisk forståelse skaber vi med vores sprog et handlingsrum for en given virkelighed (Wittgenstein, 1953; Gergen, 1997). Sproget som en lygte. Det vi kaster lys på, og taler om, er det vi bliver i stand til at se. Og dermed det der bliver vores virkelighed. Det betyder sammenlagt, at det ikke er muligt objektivt at beskrive en gældende pædagogisk praksis, da vi som observatører til enhver tid vil påvirke det pædagogiske eller ledelsesmæssige felt vi observerer med vores blotte tilstedeværelse. Ligesom vores observationer til enhver tid vil være et resultat af en iagttagers iagttagelser (Maturana, 1980). Dette evaluerings- og observationsgrundvilkår betyder blandt andet at objektiviteten til enhver tid må sættes i parentes. Det stiller nogle andre krav, når vi taler evaluering, dokumentation og udvikling. I en ambition om at nå en rimelig grad af neutralitet, bliver en fortsat nysgerrighed således afgørende. En vilje til at undersøge problemer, udfordringer og relationer fra flere vinkler. Der i detaljen ligger der ofte store læringspotentialer, hvilket også er kommet frem i forbindelse med gruppeinterviewene med medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Fra disse overordnede refleksioner over udfordringerne ved at evaluere og agere i et komplekst pædagogisk felt flyttes fokus mod de anvendte dataindsamlingsmetoder og videre herfra til en tematisk præsentation af de indsamlede data.

12 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 9 4. FOKUSERINGER OG METODER 4.1 Fysiske rammer, pædagogik og organisering Sammenspillet mellem Gentofte skolens fysiske rammer, pædagogik og organisering har været udgangspunktet fra evalueringsprojektet. Med det formål at dokumentere og synliggøre erfaringer for at styrke den fortsatte udvikling af skolen. Til gavn for elevernes dannelses- og læringsmuligheder. Med erfaringerne fra skolens indledende værdiafklaringsproces har det for opdragsgiver og evaluator været afgørende at skabe et stort ejerskab for projektet blandt skolens medarbejdere og ledelse. Fordi disse aktører ses som nogle af de helt afgørende forandringsagenter. For at sikre et tredje øje på processen og en tilstrækkelig meta-positionen har opdragsgiver valgt en ekstern evaluering med validerede dokumentationer og resultater for at skabe evalueringsfaglig integritet både kvantitativt og kvalitativt. Selv om objektiviteten må sættes i parentes, jf. forrige afsnit, har det været evaluators ansvar at sikre den forskningsmæssige kvalitet og neutralitet. De udviklede og anvendte metoder til dataindsamling er tænkt som aktive og anvendelige værktøjer til brug i udviklingen af en fortsat selvevalueringskultur på skolen. Fx gruppeudviklingssamtalerne med pædagoger, lærere, ledelse og bestyrelse. Eller de pædagogiske rådsmøder der er gennemført ud fra en anerkendende, værdsættende og reflekterende tilgang. 4.2 Kvintering fem metodiske tilgange for flere nuancer En triangulering er en sociologisk metode, hvor man i stedet for at anvende en enkelt undersøgelsestilgang, kombinerer tre tilgange. I denne undersøgelse anvendes fem tilgange vi har kaldt metoden en kvintering - et nuanceret billede ud fra fem tilgange De fem tilgange er: 1. Desk studier 2. Observationer 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Kvalitative interviews og dialoger 5. Værdsættende analyser og handleplansdialoger (Appreciative Inquiry) Kombinationen af de valgte tilgange giver mulighed for at belyse et område på en mere nuanceret måde end ved blot at anvende én tilgang. Desuden anvendes triangulering, her kvintering, ofte, når man beskæftiger sig med åbne organisationer, hvor medlemmerne af organisationen ikke er samlet i en formel organisationsstruktur og derfor kan være svære at kontakte fx i forbindelse med en spørgeundersøgelse. I dette tilfælde betyder triangulering, at der er større sikkerhed for, at data er valide og repræsentative, hvis det viser sig, at resultater fra de tre tilgange peger i samme retning.

13 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole Skematisk oversigt over de anvendte metoder nedenstående oversigt viser i kort form, hvordan der er anvendt forskellige metodiske tilgange til de enkelte målgrupper og analyseenheder: Analyseenhed Metode Data i behandlet form SKUB/ Desk research Skriftlig sammenskrivning skoleområdet Skolebest yrelsen 1. Strukturerede gruppeinterviews 2. Spørgeskemaer inkl. kommentarfelt 1. Kernecitater fra interviews 2. Rapportudtræk Ledelsen Medarbejderte ams klasse elever klasse elever klasse elever 1. Strukturerede gruppeinterviews 2. Spørgeskemaer inkl. kommentarfelt 1. Følge en lærers og en pædagogs hverdag 2. Strukturerede gruppeinterviews med åbne fremadrettede AIspørgsmål 3. Spørgeskemaer inkl. kommentarfelt 1. Guidede rundtur på skolen 2. Strukturerede gruppeinterviews 1. Guidede rundtur på skolen. 2. Strukturerede gruppeinterviews m. udgangspunkt i billeder 1. Guidet ture 2. Strukturerede gruppeinterviews m. udgangspunkt i billeder 3. Spørgeskemaer 1. Noter og kernecitater fra interviews 2. Rapportudtræk og kernecitater 1. Fortællinger og illustrationer af kernetemaer. 2. Noter, kernecitater fra interviews 3. Rapportudtræk og kernecitater 1. Fortællinger og illustrationer af kernetemaer m. billeder og tekst, som kan bruges ift. udviklingsgruppen 2. Noter, kernecitater fra interviews 1. Fortællinger og illustrationer af kernetemaer m. billeder og tekst, som kan bruges ift. udviklingsgruppen 2. Noter og kernecitater fra interviews 1. Fortællinger og illustrationer af kernetemaer 2. Noter, citater fra interviews 3. Udtræk og kernecitater

14 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole IDENTIFICEREDE TEMAER OG UDVIKLINGSPOTENTIALER 5.1 Fortællinger med stort læringspotentiale De store mængder indsamlede data indeholder en lang række fortællinger om drømme, forestillinger og hverdagslivet som det i praksis udfolder sig på Gentofte skole. Disse mange historier rummer en stort læringspotentiale. Hver for sig og ikke mindst i en struktureret form, når de kobles sammen. Om forhold der fungerer rigtig godt, om noget der kan blive bedre og om ting der skal udvikles i en anden retning. Nedenstående temaer er det foreløbige resultatet af en sådan datasyntese. Den er udtryk for den røde tråd, som der klart har været gennem de mange interviews, spørgeskemaundersøgelser, observationer og guidede ture. Temaerne må efterfølgende kobles til skolens liv, organisation og fremtidsplaner for at give mening og skabe grundlag for handling. Det videre arbejde må ske i en tæt dialog og samtale med såvel skolens ledelse, medarbejdere, bestyrelse, forældre, elever og eventuel i samarbejde med nogle eksterne ressourcer afhængigt af hvilke initiativer der ønskes iværksat. 5.2 Lærer-pædagog samarbejdet Det der fungerer... Ledelsen opleves som eksemplarisk i sin ledelsespraksis i forhold til Fra historierne kan hentes gode eksempler på hvor samarbejdet lykkes og har fungeret (temauger, indskoling til dels...). Der hvor samarbejdet fungerer har det bl.a. været kendetegnet ved en tydelig kontekst, klart defineret opgave og en uddelegeret ansvar. Hvordan kunne ledelse og medarbejdere i det lys være med til at bruge de gode erfaringer i andre sammenhænge også i den daglige undervisning? Udviklingsfelter... Fra de to medarbejdergrupper lever en række parallelle historier, som ikke er fordrende for en optimal udnyttelse af de forskellige ressourcer og kompetencer medarbejderne indeholder. Der efterspørges fra begge sider mere reel ligeværdighed og respekt for at hindre en nedbrydende polarisering. Til overvejelse... Hvad er det de to faggrupper skal samarbejde om? Hvis vi så to år frem i tiden hvad skulle så gerne kendetegne lærer-pædagog samarbejdet (set fra et ledelses-, medarbejder-, elev-, forældre perspektiv)? Hvad gjorde I undervejs for at I nu er endt her (set ud fra et 2006-perspektiv)? Hvordan kan medarbejder- og teamsamtaler tænkes ind som et aktiv i forhold til en styrkelse af dette samarbejde? Hvad skal der til for at pædagogen og læreren føler sig om personalegruppe? Samarbejdet som led i en historisk professionsudvikling hvad vil vi gerne samarbejdet udvikler sig hen imod?

15 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole Teamet som aktivt refleksions- og læringsrum Gode oplevelser... Der er vilje og positive forventninger til de nyetablerede teams Fra gruppeinterviews er der mange eksempler på at vidensdeling, og nysgerrige samtaler har skabt ideer til ny praksis, når ideer og gode oplevelser fra fx undervisning er blevet delt med kollegaer. Udviklingspotentialer... De nye teams udgør et yderst centralt omdrejningspunkt i skoleorganisationen i forhold til skoleudvikling. Det giver også nogle nye ledelsesudfordringer. En ny teamorganisering skaber ikke i sig selv ny vidensdeling eller praksisforandringer. Skal dette forum blive et aktivt refleksions-, lærings- og udviklingsrum bliver udfordringen at skabe en teamkultur og give nogle redskaber til at disse kvaliteter opstår. Til overvejelse... Hvad er teamets fornemste opgave? Hvilke kvaliteter kendetegner et godt teamsamarbejde? Hvordan sikres koordination af mening og handling internt i teamet, mellem de enkelte teams, mellem team og elever, mellem team og forældre, mellem team og ledelsen? Hvordan kunne teamet fungere som systematiseret erfaringsopsamlingssted? Hvordan kunne teamudviklingssamtaler implementeres hvad ville dette kræve? 5.4 Værdigrundlaget som fokusområde Gode oplevelser... Processen omkring det gældende værdigrundlag har generelt været en god oplevelse der har givet bredt ejerskab. Gentofte skole har et godt ry i området som en faglig funderet skole. Skolen opleves som god blandt eleverne. Udfordringer... Gennem observationer, samtaler og spørgeskemaer viser der sig store divergerende opfattelser af værdiernes praktiske konsekvenser. Der er behov for et fortløbende koordination af forståelse og handlinger i forhold værdigrundlaget. Udfordringer er at finde ud af, hvordan værdierne viser det sig i praksis hvad betyder ansvarlighed og tryghed i en 4. klasse i matematik? Hvordan viser værdierne sig? Til overvejelse... Hvordan skabe forbindelse mellem det helt overordnede værdiniveau til et praktisk pædagogisk handlingsniveau? Hvordan kunne de nye teams tænkes ind i den proces? Hvordan kunne skolen strategisk fokusere på nogle af værdierne af gangen så de blev gennemarbejdet over et par år? Hvordan kunne værdigrundlaget give mening for den enkelte elev/klasse?

16 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 13 Værdigrundlaget kan ses som et udtryk for de historier vi gerne fortæller i organisationen, hvordan hænger de sammen med de historier vi lever (praksis), og de historier skolen er kendt for, de historier vi gerne ville kendes på, og hvad med de historier der aldrig bliver fortalt eller hørt? 5.5 Udvikling af en anerkendende og værdsættende kultur Det fungerer... I forbindelse med temauger løftes fælles opgaver i en fælles forståelse. Det kunne udvikles... En værdsættende og anerkendende kultur, hvor der fokuseres på det positive og det der fungerer, og hvor det svære anerkendes og ses som udtryk for en frustreret drøm der kan afdækkes, opstår der masser af nyt engagement og lyst til fortsat udvikling. Det gælder i forhold til alle børn som voksne! En værdsættende og anerkendende dialogkultur ville få samtlige medarbejdere til at trives bedre, skabe mere engagement og give adgang til langt flere af medarbejdernes potentialer. Til overvejelse... Hvordan kunne en anerkendende og værdsættende skolekultur implementeres strategisk blandt børn, medarbejdere, ledelse? Hvad ville det kræve for at lykkes? 5.6 De fysiske rammer fokus og udviklingsområder Det fungerer... Der er gode rum på Gentofte skole som er fleksible, lyse, rene og indbydende, som er nogle af de kvaliteter som ikke mindst eleverne karakteriserer som gode rum. Fx multiteket, auditoriet og multisalen. Aulaen har også en række kvaliteter som fælles samlingssal, men også store støjproblemer. Klasselokalerne fungerer til nogle typer opgaver og undervisning (særligt selvstændigt arbejde men ikke gruppearbejde). Flere faglokaler, fx hjemkundskab, har kvaliteter som gør at de med fordel kan anvendes i andre sammenhænge end de umiddelbart er tænkt som. Det kunne udvikles... Medarbejdernes udveksling af gode oplevelser kunne dele viden om anderledes brug af fx faglokaler eller udendørs rum. Store støjproblemer i aula og omkring GFO skaber uro og problemer med fleksibel udnyttelse af fx gangarealer til undervisning. Vandreklasser skaber vandrende møblement (borde og stole), når store klasser har brug for mange borde/stole tager de det med til rum hvor der mangler møblement. Det skaber konstant manglen på borde og stole, og dermed tidsspilde og manglede muligheder for undervisningsdifferentiering, gruppe- og projektarbejde i og omkring klassen. Det kræver flere borde/stole. For mange toiletter er for beskidte og ulækre. Betyder meget for alle elever. Manglende udendørs legeområder særligt til de yngste er under forbedring med ny legeplads.

17 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 14 Kantine efterspørges meget især af de ældste elever. Til overvejelse... Hvordan sikre videns- og erfaringsdeling om gode oplevelser med brug af rummene som de er tænkt om som de kan anvendes? Hvordan udnytte den viden og erfaring med de gode rum, til at forbedre de øvrige rum og områder, så der kommer flest mulige aktive fleksible læringsrum i og uden for skolen. Hvad ville være den mindste indsats som kunne gøre en forskel, der ville gøre en forskel?

18 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole FRA UDVIKLINGSPAPIR TIL INDSATSER OG HANDLINGSPLAN 6.1 Implementeringsplan i tæt dialog mellem skolens aktører På baggrund af de fem identificerede temaer og udviklingsområder i forrige afsnit, er der afholdt et Pædagogisk Rådsmøde for samtlige medarbejdere, 1. september 2004, og efterfølgende møder med skolens ledelsesteam og SKUB. Med det formål at: Videreføre de igangsatte udviklingsdialoger med skolens ledelse og medarbejdere for at sikre fortsat ejerskab til evalueringen og dens anvendte metoder og fremkomne resultater. Prioritere de fem temaer i forhold til en kort og langsigtet skoleudviklingsstrategi. Fordele opgaver og ansvar mellem SKUB og Gentofte skoler for at sikre en klar kontekst for hvem der gør hvad hvornår i forhold til de fem indsatsområder. 6.2 Teamindsatser Pædagogisk Rådsmøde, 1. september 2004 Ud fra en præsentation af evalueringens foreløbige resultater i form af de fem udviklingsområder fik samtlige team til opgave at udvælge det eller de udviklingsområder, som de ville tage fat på i eget team. Inden for det valgte fokusområde skulle teamet så beskrive en række konkrete indsatser og deres formål, for at sikre en operationalisering og implementering af udviklingsområderne på teamniveau. Metoden skabte på relativ kort tid en stribe indsatser, som de enkelte team efterfølgende arbejder videre med i tæt dialog med skoleledelsen. Ved at give frit valg inden for de fem områder og mulighed for selv at bestemme indsatserne sikres et stort ejerskab, og gode betingelser for den efterfølgende implementering i praksis. Opfølgningen herpå påhviler ledelsesteamet. Nedenstående oversigt viser de valgte indsatsområder: Årgangsteam 0. og 1. klasse Tema Formål Indsats Tid 1 At styrke ejerskabet i forholdet til det fagligsociale mål Fælles forberedelse af fælles projekter i skoletiden mellem GFO primært pædagoger og klasselærere Til næste ABC-møde mødes lærer og pædagoger og planlægger næste fagligsociale projekt. 1 Hjælpe det enkelte barn til flere gode/glade dage på matriklen hvor man ikke bliver glemt. Forpligtende børnesamtaler GFO griber 1. kl. Hver dag går 1. kl. læreren til GFO og fortæller om det eller de børn som man skal have et særligt øje på eller have en hånd til at få en god fritidsordningsdag - altså i morgen (hvis der er et barn som skal

19 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 16 have en hånd) 5 Variation af UV Gruppearbejde Undervisningsdifferentiering Anvende glasburet på 1. sal til undervisningsdifferentie ring (UV) fra Via bookingsystem Bookingsystemet laves via intranettet vha. fast skema (som biblioteket) Papirskema uge til uge til næste ABC-møde 1.1 Årgangsteam A, klasse Tema Formål/mål Indsats Tid 3 Anerkendelse Vise hvad vi laver, hvad Morgensamling Tryghed vi har lært både i skole Styrkelse af sig selv og fritid (selv-)værd 3 Eleverne føler sammenhæng mellem skole og fritid 3 Fremvise for forældre Andre sider af undervisning Socialt 5 Eleverne skal føle ansvar for deres hjemområder Kommunikation blandt lærere og pædagoger 2.-3.klassefest evt. i forbindelse med emnet Kroppen. Forskønne skolen vores skole Aftale møder og uddelegere arbejde En aften når projektet slutter Emneuge / fælles projekter Årgangsteam B, klasse Tema Indsats Formål/mål Tid 1 Ændre skole-hjemaftaler til skole-fritidssamtaler Vi vil synliggøre vores samarbejde samt synliggøre helheden skolen/fritid Orientere ved det forestående forældremøde 4 Fremme tryghed og tolerance og mindske støj Blive bedre til information 5 Udnytte Kildens lokaler og køkken dog ikke materialer samt caféen Større trivsel og nærhed i hverdagen Information bliver et fælles ansvar Skabe nicher og rum Lave udsmykning Ved vores morgensamlinger kan vi drøfte det med eleverne hvor pædagoger også er med. På teammøder Ved vores team-uger (foreløbig to uger) Årgangsteam klasse Tema Formål/mål Indsats Tid 1 At lære hinanden at Hvordan skal vi Møder, hvor: kende samarbejde? 1) lærer og At udnytte hinandens ressourcer pædagoger er samlet At skabe helhed for 2) udelukkende lærer

20 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 17 eleverne 5 At give eleverne ejerskab og ansvarsfølelse for Prosodien som hjerneområde Prosodien* Toiletterne 4. 5.kl. Klasselokalerne deltager Fællesmøde 4.-5.kl.: Diskussion i de enkelte klasser hvordan skal prosodien anvendes? Klasserne har på skift ansvaret for at Prosodien ser ordentlig ud * Rum i tilknytning til gangarealet uden for bl.a. musiklokalet (i den kulturelle afdeling), hvor elever kan sidde og summe og tænke kreativt eller blot slappe af. Årgangsteam klasse Manglende gruppeetablering og forskellige forståelser af opgaven og teamets rolle skabte uenighed, hvilket tog energien fra teamet i første omgang. Årgangsteam klasse Tema Indsats Formål/mål Tid 1 Udvikling af lærerrollen Blive bedre til at bruge Løbende (tager lang tid) vores fælles ressourcer Gribe ting anderledes an Bedre undervisere 2 Udviklingsmål for eleverne Bedre fælles fodslag i udskolingen mht. Kundskaber, færdigheder og Snarest 5 Normer for hjemområdet kompetencer Skabe bedre ejerskab til fysisk og psykisk miljø Ansvar Sættes i gang 6.3 Opfølgningsmøde med skoleledelsen og SKUB På det efterfølgende opfølgningsmøde med skoleledelsen og SKUB blev der fokuseret på ledelsen videre strategi i forhold til opfølgning og implementering af de fem indsatsområder. Vi kan klart genkende os selv og skolen indenfor de fem temaer. Det er der er brug for at blive sat ind. Der er ikke kommet nogle ubehagelige overraskelser frem. Det er vi glade for. Tværtimod giver udviklingspapiret os en lang række konkrete historier og fakta, som vi kan begrunde indsatserne. Det var noget i den retning her vi håbede på, og noget af det vi har arbejdet med. Værdigrundlaget og den anerkendende og værdsættende dialog skal være det der gennemsyrer den videre udvikling. (Hanne Søberg, konstitueret skoleleder, Gentofte skole) I forhold til de enkelte områder bliver bl.a. fokuseret på følgende: 1. Lærer pædagog samarbejdet Der er en positiv udvikling i gang. I indskolingen er det oplagt og naturligt med et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det vil være afgørende med klarhed om hvad der med fordel kan og skal samarbejdes om. Hvad ledelsen forventer og hvem der er

21 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 18 ansvarlig i forhold til at samarbejdet sker i praksis. Ligeledes ved der være brug for en løbende dialog mellem lærer, pædagoger og ledelse omkring de erfaringer opstår, og hvordan de bedste erfaringer kan være med til at generere endnu flere kvaliteter på feltet. Kunne være et tema i de kommende teamsamtaler med ledelsen. Ledelsen følger op. 2. Teamet som aktivt refleksions- og læringsrum De fleste af de nyetablerede team er ved at komme godt i gang. Der er stor vilje og gejst, jf. skoleledelsen, selv om det er en meget nystartet organisationsform. Et par team har dog brug for yderligere støtte og sparring for at komme ordentligt i gang. Det kunne være ekstern sparring fra en konsulent fra evalueringsgruppen. Under alle omstændigheder vil der i de kommende år være brug for et vedholdende fremadrettet dialog og erfaringsudveksling. Om hvordan teamet også bliver det læringsog refleksionsrum det var tænkt som til gavn for elevernes dannelses- og læringsmuligheder. Teamkoordinatorer har en helt ny opgave. Succes forudsætter klar kontekst omkring kompetencer, kommunikation mellem koordinatoren og de enkelte teammedlemmer samt ledelsen og udviklingsrådet: Hvordan sikres vidensdeling om fx god praksis og undervisning på tværs af de enkelte team og mellem teamkoordinatorerne. Teamet som arbejdshold eller som udviklingsgruppe. Har teamkoordinatorerne det de skal bruge for at løse opgaven? Hvor kan de hente hjælp? Hvilke dagsordner sætter vi i team og organisationsudviklingen og til teamsamtalerne med ledelsen? Hvordan kan gruppeinterviewmetoden tænkes ind ift. teamsamtaler for at sikre bedst mulig koordination af forståelse og handling og vidensdeling i teamet. Hvordan kan erfaringerne fra de tre pædagogiske rådsmøder tænkes ind i forhold til at gøre sådanne møder til reelle udviklings- og refleksionsrum, hvor deltagerne engageres og for mulighed for at koble sig på og reflektere egen praksis ind. Team-organiseringen stiller også en række nye krav til ledelsen Hvilke nye krav til ledelsen stiller den nye teamorganisering? Ledelsesgruppen som eksemplarisk medstyrende, selvudviklende og lærende team til inspiration og efterlevelse. Skoleledelsen melder tilbage til SKUB (Berit Kristine Svendsen) angående behovet for støtte til i første omgang to team. 3. Værdigrundlaget som fokusområde På en fælles udviklingsdag for skoleledelsen, ultimo august 2004, fandt ledelsen frem til at det nyformulerede værdigrundlag og en anerkendende og værdsættende kommunikation, jf. Appreciative Inquiry (Hornstrup & Loehr-Petersen, 2001), skal være et centralt element i den fortsatte skoleudvikling. Strategisk kunne der med fordel fokuseres på udvalgte værdier i en periode, for senere at sætte nogle af de andre værdier fra værdigrundlag i spil. For især at gøre opgaven

22 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 19 overkommelig og mest mulig fokuseret og systematiseret. Herudover er udfordringen at skabe koblingen mellem skolens fortalte historier, som det fx udtrykkes i værdigrundlaget, og så den levede pædagogiske og undervisningsmæssige praksis. Her er der brug for en målrettet dialogkultur, hvor der fx gennem interviews gås i detaljen omkring betydningen af de enkelte værdier i praksis. Hvordan viser værdien tryghed sig i 5a en mandag formiddag i matematik? Hvordan gør man tryghed som lærer eller pædagog? Værdigrundlagstænkningen kunne tænkes på alle organisatoriske planer. I forhold til eleverne lave en elevudgave af værdigrundlaget og brug værdierne aktivt i forhold til elevernes og klassernes generelle trivsel og læring. I forhold til pædagoger, lærere og ledelse i forhold til at skabe eksemplarisk sammenhæng mellem de fortalte og de levede historier. I forhold til forældre og øvrige interessenter. Hvad er den dominerende historie om Gentofte skole blandt eksterne interessenter? Hvilken historie så vi gerne var den dominerende. Hvordan kan vi strategisk få den til at blive den dominerende historie? Skoleledelsen har initiativet i forhold til den videre implementering af værdigrundlag 4. Udvikling af en anerkendende og værdsættende dialog Se ovenfor. At implementere en sådan dialog forudsætter som oftest en større eller mindre kulturændring, som kræver en meget bevidst og synliggjort satsning fra ledelsens side. Eventuelt kombineret med ekstern konsulent/sparring. Jo flere områder der kan sættes ind på jo større effekt. Ledelsen må eksemplarisk gå forrest som kulturskaber idet ledelsens handlinger smitter af på resten af skolekulturen. Skoleledelsen har ansvaret og initiativet for den videre implementering. 5. De fysiske rammer Dette område har en lidt anderledes karakter ende de fire foregående. I forhold til optimering af de fysiske rammer vil der være en række konkrete initiativer som skolen selv kan gå i gang med eller allerede har iværksat. Det handler fx om mere inventar i form af borde og stole, generel bedre rengøring, især bedre rengøring af toiletter, færdig indretning af legeplads og en lokalemæssig omorganisering så der fx bliver færre vandreklasser med de inventarproblemer det i sig selv skaber. Derudover er der en række større ændringer, som går ud over skolens eget budget og hvor SKUB skal involveres. Økonomisk og vidensmæssigt. Ledelsesteamet vender tilbage til SKUB med en prioriteret liste over ønsker i forhold til de fysiske rammer. Det blev dog allerede truffet aftale om sparring i form af en arkitekt som skal tænke i løsninger jf. de identificerede rumlige problemer. Først og fremmest støjproblemer i aulaen med de følger støjen der fører med sig. Fx dårlig udnyttelse af gangarealer til gruppearbejde, som ikke kan lade sig gøre pga. støj. Med den tidligere SKUB-proces i erindringen vil det dog være afgørende at medarbejdere og ledelse denne gang får en fremadrettet og konstruktiv dialog, så lokalerne reelt kommer til at understøtte den ønskede pædagogik. I dag er aulaen og rummene deromkring konstrueret til en skoleform som I er på vej væk fra. Det kan lade sig gøre, men kræver nøje overvejelser. Når man forlader et princip, står man med ønsker som er helt anderledes.

23 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole 20 (Jens Guldbæk, direktør, SKUB) Prosodien fungerer fint. Faglokaler har derimod brug for fokus til at skabe det faglige miljø. Stor skuffelse over at det naturvidenskabelige ikke blev det man havde drømt om giver stadig frustrationer. Lever ikke op til det man ønsker. Ligesom samspillet mellem faglokaler og klasselokaler ikke opleves som ideelt. Det kræver dog en første afklaring af begreberne: Klasselokale og faglokale. Hvad skal lokalerne kunne indholdsmæssigt, didaktisk eller metodisk? På flere andre SKUB-skoler er det erfaringen at faglokalerne udnyttes langt mindre end forventet! Hvad betyder alle disse erfaringer for at skabe en ny positiv og fremadrettet ombygningsproces, hvor medarbejdere og ledelse tager medejerskab for processen. Vi har brug for en stille og rolig udvikling eventuelt med en ekstern samtalepartner. (Jakob Lykke, konstitueret viceinspektør, Gentofte skole) Den eksterne kunne være en arkitekt eventuelt suppleret med et pædagogisk funderet menneske som kan være med til at sikre koblingen mellem de pædagogiske visioner og de fysiske rammer Så arkitekten som rum-ekspert ikke for hurtigt tager over inden der er klarhed over de pædagogiske ønsker. Eksempelvis skal det medtænkes at en teamorganiseret skole kræver andre rum end en traditionel enelærer skole. Coaching i forbindelse med skolelederskifte? Omkring årsskiftet skal skolen ud i endnu et skolelederskifte. Det stiller særlige krav til den nye skoleleder, når skolen netop har været igennem såvel en ombygningsproces som en evaluering. Skolens nuværende ledelse har et stærkt ønske om, at en ny leder skal ville de udstukne rammer og retninger. For at fortsætte de positive takter og udviklingstræk, der allerede er iværksat og har fundet sted på Gentofte skole gennem de seneste år. I forbindelse med det kommende lederskifte ønsker skolens nuværende ledelse en faciliterende coaching af ledelsesteamet gerne igangsat allerede nu. kunne have mindst to formål: 1. At støtte og fastholde ledelsen i implementeringen af de tanker, ideer og metoder fra evalueringen. Særligt i forhold til de nyetablerede teams, der er nogle af de helt centrale forandringsaktører i forhold til den videre skoleudvikling. 2. At arbejde specifikt med ledelsen som team. Med bevidstheden om at der vil ske ændringer på ledelsesposten i løbet af en halvt år, så skiftet kan forberedes bedst muligt og fremadrettet.

24 Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole DATA BAGGRUND FOR RESULTATER 7.1 Desk-research - faktuelle oplysninger Gentofte Kommune har indtil i år været opdelt i 10 skoledistrikter med beliggenhed i forhold til hinanden som vist på figur 2, der ligeledes viser den forventede elevstigning i distrikterne Skovgårdsskolen Skovshoved Skole Figur 1 - nuværende distriktsopdeling De 10 eksisterende distrikter med den forventede udvikling i antal elever (bh.kl.- 9.kl.) i hvert distrikt for årene 1999, 2005 og Figuren kan findes på: skub.dk/baggrund/prognose.html Tjørnegårdsskolen Ordrup Skole Bakkegårdsskolen Gentofte Skole Maglegårdsskolen Munkegårdsskolen Dyssegårdsskolen Tranegårdskolen Fra skoleåret 2000/2001 er Gentofte Kommune opdelt i 11 skoledistrikter (inkl. det nye Hellerup distrikt) er vist på figur 3. Den ny distriktsopdeling vil have afsmittende effekt på distrikterne Tranegård, Maglegård, Dyssegård, Munkegård og Gentofte. Figur 2 - fremtidig distriktsopdeling. Figuren viser den ny distrikts-opdeling med 11 distrikter. De nye skoledistrikter er vist med hver sin nuance. Sort streg viser grænser for de gamle distrikter. Figuren kan findes på: skub.dk/distrikter.html.