besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning"

Transkript

1 besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning

2 Struktur Indledning, kapitel 1: Beskriver baggrunden for og formålet med at udfærdige et besparelses- og designkatalog for Middelfart Kommune. Her skitseres også de største udfordringer, man generelt står over for i dag i forhold til offentlig, kommunal belysning. Indledningen er relevant at læse for politikere og planlæggere. Belysningspolitik, kapitel 2: Består af kommunens belysningspolitik, der beskriver vision og målsætninger i kommunen generelt og mere specifikt i forhold til belysningen. Kapitlet beskriver også en række overordnede principper, som sætter rammerne for den fremtidige belysning i Middelfart Kommune. Dette kapitel er relevant at læse for politikere og planlæggere. Funktionalitet, kapitel 3: Status på belysningsmateriel anno 2012 og generelle og konkrete retningslinjer for udformning af belysningsanlæg. Dette kapitel er primært henvendt til kommunalt ansatte, der skal bruge kataloget som redskab samt EnergiMidt. Områdeinddeling, kapitel 4: Indeholder en områdeanalyse ud fra et belysningsmæssigt perspektiv. De overordnede retningslinjer for belysningen i de enkelte områdetyper er også angivet her. Kapitlet henvender sig primært til kommunalt ansatte, der skal bruge kataloget som redskab. Designmanual, kapitel 5: Selve manualen der på baggrund af belysningspolitik, retningslinjer, områdeinddeling og analyser af ny teknologi anviser konkrete typer af belysningsmateriel til brug i Middelfart Kommune. Kapitlet henvender sig til EnergiMidt og kommunalt ansatte, der kan anvende kapitlet som et opslagsværktøj. Designmanualen opdates 1 gang årligt. Analyse af eksisterende anlæg, kapitel 6: Kapitlet giver et overblik over det eksisterende belysningsmateriel i Middelfart Kommune. Derudover vurderes belysningsanlæggenes generelle tilstand i forhold styring og forsyning, lyskilder, armaturer og master. Kapitlet henvender sig primært til ansatte i kommunen og EnergiMidt, der skal anvende kataloget som et redskab. Energirenoveringsplan, kapitel 7: Kapitlet angiver målsætningerne, valg af overordnede strategi og tidsplan i forhold til energirenoveringen de næste 15 år. Kapitlet forholder sig også konkret til de forskellige typer af belysningsmateriel og til første fase af energirenoveringen - dvs Kapitlet henvender sig til kommunalt ansatte og EnergiMidt. Energirenoveringsplanen opdateres 1 gang om året

3 Privat- og karakterskabende belysning, kapitel 8: Angiver de overordnede anbefalinger for belysningsmateriel i private områder. Derudover beskriver kapitlet i kortfattet form, hvorledes karakterskabende belysning kan anvendes i forhold til typiske lokaliteter. Kapitlet henvender sig til politikere og kommunalt ansatte, der vil danne sig et billede af mulighederne med karakterskabende belysning eller påvirke den private belysning, så den er i overensstemmelse med den kommunale.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lyset i Middelfart Katalogets formål Afgrænsning Belysningspolitik Belysningsgrundlag Holistisk belysningsplanlægning Vision: Grøn vækst og innovation! Målsætninger Belysningsprincipper Social funktion Tilpasning Sammenhæng Differentiering Generelle retningslinjer Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Total Cost of Ownership (TCO) Universel udformning Visuel komfort - balance mellem lys og mørke Funktionskrav Vejbelysningsreglerne Lyskilders lysfarve og farvegengivelse Styring Fodgængerfelter E17 tavler og torontoanlæg Nedtagning af eksisterende belysning Etablering af belysning Funktionalitet Forventninger til fremtidige armaturer og lyskilder Armaturer og parklygter Status på effektivitet og kvalitet primo Retningslinjer for valg af armaturer og parklygter Parklygte... 27

5 3.3 Lyskilder Status på effektivitet og kvalitet primo Retningslinjer for valg af lyskilder Master Retningslinjer for valg af master Styring og tændskabe Vejbelægningers betydning for energiforbrug og belysningskvalitet Områdeinddeling Vejtyper Trafikveje Stier Lokalveje Bytyper Middelfart Centerbyer og lokalbyer Landsbyer Områdetyper Områder til offentlige formål Erhvervsområder og tekniske anlæg Rekreative områder Sommerhusområder Lystbådehavne Udvalgte områder Designmanual Koncept Områder og belysningsmateriel Armaturgrupper Vurdering af armaturernes og parklygternes egnethed Bedømmelsesskala Mastetyper Styring og tændskabe Styring Tændskabe... 75

6 6. Analyse af eksisterende anlæg Styring og forsyningsstruktur Armaturer Lyskilder Master (Træ og gitter) Energirenoveringsplan Målsætning og strategi Bedste løsning på det mest optimale tidspunkt Stor frihed + Bedste planlægning = Største gevinst Sammenhæng med løbende drift og vedligehold samt øvrige aktiviteter Renoveringsplan Tidsforløbet Arbejdsbeskrivelse Materiel og teknologi Renoveringsplan Udskiftning af tændskabe Serieudskiftning af lyskilder Udskiftning af armaturer i en række områder Udskiftning af resterende armaturer baseret på kviksølvslyskilder Master (Træ og gitter) Styring Privat- og karakterskabende belysning Anbefalinger til privat belysning Karakterskabende belysning Bilag A Forklaring af begreber Bilag B Lysteknisk vurdering af vejbelysningsarmaturer og parklygter Bilag C Armatur eksempler Bilag D Eksisterende armaturer i Middelfart Kommune Bilag E Total Cost of Ownership (TCO)

7 1. Indledning Side 1 1. Indledning Middelfart Kommune står overfor en større renovering af de kommunale belysningsanlæg. Dette skyldes, udover anlæggenes generelle forfatning, EU ECO design direktivets krav til udfasningen af kviksølvlyskilden i 2015 og kommunens ønske om energibesparelser. Belysningsområdet står i disse år over for en række nye udfordringer. Behovet for at opretholde og videreudvikle en velfungerende infrastruktur, skabe attraktive bymiljøer og ikke mindst tilvejebringe effektive løsninger og miljøbevidste svar på vores stigende energiforbrug er på dagsordenen. Dette stiller nye krav til de belysningsløsninger vi planlægger i dag - og skal anvende mange år frem i tiden. Danmark har en mangeårig tradition for veltilpassede og effektive belysningsanlæg, som er udtryk for en forskningsbaseret tilgang til at skabe et optimalt forhold mellem vejbelysningens nytteværdi, og anlæggenes forbrug og omkostninger. I de senere år er der dog kommet et øget fokus på, hvilken betydning belysningen har i forhold til, hvordan vi oplever vore omgivelser i døgnets mørke timer, og hvordan vore omgivelser påvirker os. Derfor sættes der i dag flere krav til de mere kvalitative aspekter ved en belysning såsom den livskvalitet, stemning og atmosfære der kan genereres. Dette gælder både vejbelysning samt karakterskabende belysninger. Denne udvikling skaber et paradoks mellem ønsket om en udvidet brug af vores offentlige byrum med større forventninger til de kvalitative aspekter af belysningen - og de nødvendige krav til energibesparelser, som drives af de globale klimaudfordringer og det stigende energiforbrug. Det er i denne kontekst, at arbejdet med at planlægge fremtidens belysningsløsninger i Middelfart Kommune skal ses. Ud over disse faktorer står vi i dag i et lysteknologisk paradigmeskift. Nye teknologier er undervejs og introduktionen af LEDlyskilder i den offentlige belysning betyder ikke kun et skift af teknologi, men også et forestående paradigmeskift inden for drift- og vedligehold. På baggrund af disse forhold er et planlægningsværktøj højst relevant med henblik på at skabe en belysning der på længere sigt er både økonomisk, energimæssigt og driftsmæssigt velfunderet samtidig med at den bidrager til oplevelsen af vores omgivelser.

8 1. Indledning Side Lyset i Middelfart De ovenfor skitserede udfordringer er også aktuelle for Middelfart Kommune. På nuværende tidspunkt er der ca lysmaster fordelt over hele kommunen, som skal renoveres. Middelfart Kommune har siden 2007 arbejdet ud fra en visionsstrategi, der skal gøre kommunen til en grøn vækstkommune, som satser på innovative løsninger og projekter. I 2011 vandt Middelfart Kommunen KL s Innovationsprisen for dette storstilede tiltag. Denne vision har fra kommunens side bl.a. udmøntet sig i krav til energirigtigt ESCO byggeri, en tilgang til at opnå energibesparelse som i 2012 blev belønnet med European Energy Service Award. Derudover har kommunen iværksat forskellige tiltag til beskyttelse og øget benyttelse af natur- og landskab. Det er derfor naturligt at belysningen også skal planlægges ud fra dette miljø- og vækstmæssige perspektiv. Samtidig danner Middelfart Kommune hvert år rammen om en lang række kulturelle aktiviteter og arrangementer. Parallelt med ønskerne om at blive en mere miljøvenlig kommune er der således også et behov for fortsat at kunne byde borgere og turister på et velbelyst offentligt byrum, hvor det er trygt og godt at opholde sig i aften- og nattetimer. Kommunen fik allerede i 1990 erne udarbejdet en belysningsplan og var således en de første kommuner til at initiere en planmæssig tilgang til belysningen. Med henblik på at løse de herover skitserede udfordringer har Middelfart Kommune, igen som en af de første kommuner i landet, iværksat en både planmæssig og innovativ tilgang til renoveringen af gadebelysningen gennem et ESCO-udbud. Med dette udbud er der lavet en 15-årig kontrakt, der skaber mulighed for at skabe en mere langsigtet planlægning og helhedsorienteret belysningsløsning. En sådan løsning gør det muligt at optimere drift og vedligehold, time anlægsinvesteringerne i forhold til den teknologiske udvikling og skabe et belysningsanlæg, der lever op til de kvalitative krav vi i dag har til belysningen i vores omgivelser.

9 1. Indledning Side 3 Det er derfor med forventning om et godt samarbejde og en fælles gevinst at Middelfart Kommune løser denne renoveringsopgave i samarbejde med EnergiMidt. Kataloget er udført af belysningsrådgiver ÅF Lighting og Energi- Midt i et samarbejde med Middelfart Kommune. 1.2 Katalogets formål Katalogets formål er at skabe et godt værktøj for Middelfart Kommune og dennes samarbejdspartner, EnergiMidt, i forbindelse med den forestående renovering og anlægsinvestering. Kataloget udstikker en række konkrete anvisninger på hvorledes belysningen fremover skal se ud i Middelfart Kommune. Disse anvisninger er baseret på et fagligt velfunderet grundlag, hvor alle de parametre, der er væsentlige for en vellykket belysning er tænkt med. Dermed er anvisningerne baserede på et helhedsorienteret perspektiv med en afstemt vægtning mellem funktion, økonomi, æstetik og miljøpåvirkning. Dette perspektiv sikrer at kommunen får et belysningsanlæg, som er i harmoni med omgivelserne og er økonomisk og energimæssigt optimeret. Derudover er kataloget: Et handlingsorienteret værktøj til planlægning, projektering samt drift og vedligehold af belysningen. Et redskab til den løbende energioptimering. Et redskab til orientering af borgere, der i kataloget kan orientere sig om baggrunden for den valgte belysningsløsning. Kataloget vil blive opdateret en gang årligt i forhold til den teknologiske udvikling og i forhold til fremgangen i selve renoveringsprocessen.

10 1. Indledning Side Afgrænsning Kataloget omfatter al kommunal belysning beliggende i Middelfart Kommune, herunder vejbelysning på offentlige veje og stier. Derudover gives en række anbefalinger, hvad angår privatbelysning samt karakterskabende belysning. Det anbefales, at belysningen på private fællesveje følger retningslinierne i kataloget. Vejbelysning Trafikveje Karakterskabende Belysning Byrum, parker og pladser Øvrig belysning Indgangspartier passager, porte, trapper med videre Lokalveje Bygningsværker Lysreklamer og skilte Stier P-pladser Pladser Skulpturer og Kunstværker Landskabelige Elementer Privat belysning Ganglinjer Fodgængerfelter

11 2. Belysningspolitik Side 5 2. Belysningspolitik Belysningen skal understøtte og afspejle de visioner Middelfart Kommune har og bidrage til at gøre kommunen til et attraktivt sted at leve både for borgere og erhvervsdrivende. Derudover skal belysningen tage afsæt i en både holistisk og nordisk forståelse af lyskultur og designæstetik med henblik på at skabe løsninger der sætter menneskers liv og behov i centrum. 2.1 Belysningsgrundlag Lyset i de nordiske lande har en særlig karakter, som har dannet den måde vi opfatter og læser vores omverden på. Lyset har derigennem haft stor indflydelse på den generelle æstetiske forståelse og den skandinaviske arkitektur- og designtradition. Det nordiske lys er karakteriseret ved et blødere lys med en større variation i lysets karakter i løbet af døgnet, blandt andet ved lange solnedgange og solopgange med stærke farver og himmellys og de heraf følgende langstrakte skygger fra den lavtstående sol. Ydermere har det relativt kolde klima medvirket til, at vi i vores nordiske omgivelser har søgt varme og intimitet - engang i kraft af ildstedet og i dag via en udpræget brug af lys i varme farvetoner. Dette skaber tilsammen fundamentet for vores nordiske lysforståelse. Hvor den sydeuropæiske belysning ofte er dramatisk med hårde kontraster er den nordiske enkel og uden blænding. Hvor dramatiske kontraster mellem stærkt lys og skygge giver mening i sydligere lande, vil det ofte virke teateragtigt og forceret i de nordiske lande, hvis det ikke skabes med omhu. I Norden vil et blødere lys med mindre kontrast generelt falde mere naturligt ind i omgivelserne - og ligge sig i forlængelse af solens lysforhold. Stærke kontraster mellem lys og skygge bør derfor udelukkende bruges, hvor det har et særligt formål og bidrager til byens identitet.

12 2. Belysningspolitik Side Holistisk belysningsplanlægning ØKONOMI ÆSTETIK FUNKTION MILJØ Belysningsanlæggene i Middelfart Kommune skal anlægges ud fra en helhedsorienteret vægtning mellem funktionelle, æstetiske, miljømæssige og økonomiske aspekter: De funktionelle aspekter dækker over hvilken opgave belysningen skal løse, samt de tekniske krav til udstyret der anvendes. Belysningsanlægget skal opfylde en række lystekniske krav herunder belysningsklasse og krav til udformning og funktion af master, armaturer, lyskilder samt forsynings- og styringsforhold. De forskellige krav varierer afhængigt af, hvilken type vej og område belysningsanlægget etableres i. De æstetiske aspekter gælder udover belysningsanlæggets eget design de kvalitative værdier af belysningens udtryk samt dens indvirkning på omgivelserne. Det vil sige, hvilke rumlige, strukturerende, scenografiske, sociale og stemningsmæssige funktioner belysningen skal understøtte.

13 2. Belysningspolitik Side 7 De økonomiske aspekter dækker over det forhold, at det anvendte belysningsanlæg er udvalgt på baggrund af en økonomisk kalkulering af, hvad der økonomisk er mest rentabelt. Hermed sikres det, at både anlægsinvestering og de efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er medtænkt ved valg af belysningsløsning. De miljømæssige aspekter dækker over belysningsanlæggets driftsegnethed og totalomkostninger i anlæggets levetid. Gennem en løbende renovering og udskiftning vil fremtidens belysning i Middelfart Kommune i langt højere grad end den nuværende være optimeret med hensyn til energiforbrug, drift, vedligehold og holdbarhed. I henhold til ovenstående helhedsorienterede planlægning skal belysningsanlæggene altid tilpasses den konkrete belysningsopgave og de konkrete omgivelser i en afstemt balance. For eksempel vil vægtningen være meget forskellig for henholdsvis en vej i et erhvervsområde og en pladsdannelse i en ældre bydel, idet de æstetiske aspekter vil vægte højere i byrumsbelysningen i forhold til belysningen i et erhvervsområde. 2.3 Vision: Grøn vækst og innovation! Siden 2007 har Middelfart Kommune arbejdet med en visionsstrategi, der sigter mod at gøre kommunen til en grøn vækstkommune med fokus på bæredygtige initiativer og innovative løsninger. At omsætte og realisere kommunens visioner omkring grøn vækst til konkret belysning betyder, at der blandt andet ved valget af belysningsmateriel skal lægges vægt på at opnå en høj energieffektivisering og en økonomisk besparelse. Dette gøres på en ny og innovativ måde, idet renoveringen sker over en længere årrække, som ESCO-udbudsformen ligger op til. Herved kan den energimæssige og økonomiske besparelse være med til at finansiere selve anlægsinvesteringen. Derudover har Middelfart Kommune et rigt kulturliv, som er med til at gøre kommunen attraktiv. Som en kystkommune med 16 strande og 7 lystbådehavne er kommunen et område, hvor både borgere og turister nyder godt af de naturlige omgivelser. Middelfart er ud over at være kendt for sin smukke natur også rammen om en lang række kulturelle aktiviteter. Hvert år afholdes arrangementer som Lillebælt Halvmaraton, Lillebælt Jazzfestival og Strib Vinterfestival. Det er derfor vigtigt at belysningen fremover er med til at skabe gode betingelser for at dette liv.

14 2. Belysningspolitik Side Målsætninger På baggrund af Middelfart Kommunes visioner er det muligt at opstille en række konkrete målsætninger for kommunens fremtidige belysningsanlæg. Målsætningerne er Middelfart Kommunes konkrete ønsker, der kan realisere den overordnede vision om at fremme grøn vækst og innovation. Katalogets konkrete retningslinjer for valg af belysningsmateriel er baseret på disse målsætninger. Målsætningerne med den fremtidige belysning er at: Øge trafiksikkerhed Øge fremkommelighed og tryghed Skabe en stærk visuel identitet og sammenhæng Facilitere aktivitet og rekreation Skabe æstetiske oplevelser Øge energi- og driftseffektivitet Sikre det frie udsyn over vandet og ind over land Fremme cykeltrafikken Med disse konkrete målsætninger for kommunens belysning er det muligt at skabe en fremtidig belysning, der understøtter og fremhæver kommunens identitet med et sammenhængende og æstetisk lysmiljø, hvor menneskets behov er i centrum. På denne måde kan belysningen blive en væsentlig bidragyder i forhold til hvordan og i hvor høj grad Middelfart Kommune fremstår som en attraktiv kommune med brugervenlige lokaliteter og områder. ØGE TRAFIKSIKKERHED Trafiksikkerhed handler om at skabe tilstrækkeligt gode synsforhold for alle trafikantgrupper. Dette betyder, at både de hårde og bløde trafikanter skal kunne overskue forløb af veje, cykelstier og fortove. De skal ligeledes kunne vurdere genstande, andre trafikanter og forhindringer på trafikarealet i passende afstand.

15 2. Belysningspolitik Side 9 ØGE FREMKOMMELIGHED OG TRYGHED Velplanlagt belysning af et område giver overblik og gør det lettere at orientere sig. Hermed øges både fremkommelighed og tryghedsfølelse. En karakterskabende belysning af udvalgte elementer kan yderligere bidrage til at lette orientering, skabe stemning i byrummet og gadebilledet. SKABE STÆRK VISUEL IDENTITET OG SAMMENHÆNG Sammenhængende belysningsmateriel skal sammen med de øvrige elementer i gadebilledet medvirke til at styrke det visuelle udtryk, så kommunens identitet og særlige karaktertræk understreges. Sammenhæng i belysningsmateriel benyttes specifikt til at sammenknytte de tidligere tre primærkommuner sammen til én. Karakterskabende belysninger kan derudover understrege og understøtte bymæssige nøgleområder (pladser, torve, parker), bygninger som er af særlig arkitektonisk kvalitet og landskabelige kendetegn (f.eks. kirker). FACILITERE AKTIVITET OG REKREATION God vej- og stibelysning gør det mere attraktivt at færdes ude i aftentimerne for bløde trafikanter enten på cykel eller til fods. Karakterskabende belysninger af pladser og parker kan i tillæg til god vejbelysning inspirere til ophold og leg også i de mørke timer. Hermed udvides tidspunkterne for brugen af det offentlige rum og lysets sociale funktioner kan udnyttes.

16 2. Belysningspolitik Side 10 SKABE ÆSTETISKE OPLEVELSER Spændende funktionelle og karakterskabende belysninger kan styrke Middelfart Kommune som en dynamisk og innovativ kommune, der går foran på alle fronter og er tiltrækkende for såvel erhvervsliv, som private og turister. Funktionelle og karakterskabende belysninger af eksempelvis parker, pladser og bygninger med høj arkitektonisk eller social værdi kan forskønne og understrege de arkitektoniske værdier, så borgere og besøgende får en god oplevelse og et godt indtryk af kommunens områder. ØGE ENERGI- OG DRIFTSEFFEKTIVITET I overensstemmelse med Middelfart Kommunes grønne visioner skal belysningen være både drifts- og energieffektiv med henblik på at reducere energiforbrug og miljøbelastning. Den teknologi der er bedst egnet til at løse de konkrete belysningsopgaver vælges derfor. Energieffektivitet vægtes højt, men skal altid afstemmes med belysningens funktion og udtryk. SIKRE FRIT UDSYN OVER VAND OG LAND Belysningen skal være blændfri, uden fjernvirkning og lysbarrierer. Der skal derudover skabes harmoniske lys- og mørkeovergange både mellem by, land og vand så det frie udsyn sikres og gør naturen tilgængelig og nærværende.

17 2. Belysningspolitik Side 11 FREMME CYKELTRAFIKKEN Belysningen skal understøtte Middelfart kommunes mål om at fremme cykeltrafikken og dermed reducere CO 2 -udledningen og forbedre folkesundheden.

18 2. Belysningspolitik Side Belysningsprincipper For at nå de målsætninger, der er formuleret i afsnit 2.3., skal udskiftningen af forældede belysningsanlæg og etableringen af nye tage afsæt i følgende principper: Belysningsprincipper Social funktion Tilpasning Sammenhæng Differentiering Skabe attraktive byrum Facilitere aktivitet og rekreation Mennesket i centrum Balance mellem funktion og æstetik Belysning udstyr tilpasset arkitektur og landskab Belysning i harmoni med omgivelserne Understøtte områdets forskellige kvaliteter Fremme forståelsen af byrummet Skabe konceptuel ramme Sammenhæng i materiale, design og udførelse Skabe visuelle hierarkier Sikre tilpas differentiering Sikre frit udsyn og indkig Social funktion Belysningsanlæg har, uanset om der er tale om vejbelysning eller karakterskabende belysning, indvirkning på de mennesker, der bruger stedet, hvilke typer aktiviteter de kan udfolde og hvilken stemning der skabes. En god vejbelysning er en væsentligt parameter i forhold til, hvor meget og hvordan vi færdes ude i det offentlige rum. Karakterskabende belysning kan bidrage til at skabe identitet, invitere til ophold og rekreation eller gøre et sted til en attraktion, der giver borgerne et tilhørsforhold til deres by.

19 2. Belysningspolitik Side Tilpasning Belysningsanlæggenes udtryk og dimensioner skal være i harmoni med omgivelserne., således at de fremtræder smukke og tilpassede såvel i dagtimerne som om natten. Valg af belysningsmateriel skal tilpasses vejens og bygningernes arkitektur, højde mv. Armaturerne skal kun belyse det, de er opsat for. Belysning der utilsigtet spildes til omgivelserne (private grunde, bygninger med videre) skal minimeres, ligesom der skal tages hensyn til nattehimmelen. Tilpasset og driftsvenligt belysningsanlæg Sammenhæng I områder der visuelt, arkitektonisk og/eller funktionsmæssigt hører sammen vælges et indbyrdes sammenhængende udtryk til anlæg og materiel i den almene vejbelysning. Det kan for eksempel være en gennemgående armatur- og masteserie fra hvilke der anvendes forskellige udgaver og størrelser efter det lokale behov Differentiering Belysnings- og udstyrsniveau differentieres i forhold til områdets betydning og anvendelse, så både belysningsniveauet og udstyrsniveauet anvendes til at signalere stedets betydning og hierarkiske status i kommunen. For eksempel vælges der en anden type armatur til hovedvejene gennem byerne end til boligområder.

20 2. Belysningspolitik Side Generelle retningslinjer Generelle retningslinjer BAT Best Available Technology TCO Total Cost of Ownership Universel udformning Visuel komfort At vælge den teknologi der mest effektivt løser den specifikke belysningsopgave Lyskvalitet, energieffektivitet og drift Materiel, udførsel og påvirkning med de laveste projektomkostninger som løser den specifikke belysningsopgave Egnede forhold for orienterings- og bevægelseshæmmede Belysningens styrke og kvalitet Masteplacering og andre fysiske forhold Professionelle belysningsformer, omhyggelig projektering og moderne udstyr skal sikre at generende lysvirkninger og lysforurening undgås Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Bedst tilgængelig teknologi (Best Available Technology, BAT) betyder, at der i Middelfart Kommune vælges den teknologi der bedst og mest effektivt løser den konkrete belysningsopgave i en afstemt vægtning mellem funktion, økonomi, æstetik og energieffektivitet. Bedst tilgængelig teknologi er forskellig afhængigt af opgaven og den ønskede lyskvalitet. Hvad der er bedst tilgængelig teknologi i et område kan være en helt anden i et andet område afhængig af anlæggets omfang og det omgivende miljøs status og karakter Total Cost of Ownership (TCO) At arbejde ud fra Total Cost of Ownership (TCO) modellen betyder, at man altid foretager en total økonomisk vurdering af de relevante parametre for hvert projekt. I en belysningsmæssig kontekst betyder dette at bl.a. omkostninger til etablering af nyanlæg, renovering af eksisterende anlæg, energiforbrug, bortskaffelse af brugt

21 2. Belysningspolitik Side 15 materiel, forfatning af eksisterende anlæg samt løbende omkostninger til drift og vedligehold vurderes samlet. Den valgte belysningsløsning vil således altid være funderet i en sådan vurdering med henblik på at projektet skal være økonomisk rentabelt. For en mere uddybende beskrivelse se bilag E Universel udformning Belysningsanlæggene i Middelfart Kommune skal give egnede forhold for orienteringshæmmede. I første instans tænkes der på hensynet til svagtseende, som er direkte berørt af belysningens styrke og kvalitet. Herudover tænkes der også på f.eks. kørestolsbrugere, folk med barnevogne og rollatorer, der kan påvirkes af masteplacering og andre fysiske forhold når de færdes i det offentlige rum. Almindeligvis vil en fornuftig placering af belysningsmaster i forhold til gangarealer og en omhyggelig planlægning af belysningen i henhold til de retningslinjer, der er angivet i nærværende katalog, i sig selv medvirke til gode forhold Visuel komfort - balance mellem lys og mørke Det er vigtigt at skabe en komfortabel, velafblændet belysning af god kvalitet, som giver gode visuelle forhold, sikrer let orientering og som respekterer et givet områdes kvaliteter. Dette sker blandt andet ved at skabe balance mellem lys og mørke og sikre afstemte belysningsniveauer og tilpassede lysretninger. Det er vigtigt at øjet ikke stresses af høje luminanser og stærke kontraster. Både i vejbelysning samt karakterskabende belysning skal man undgå: Fjernvirkning: Lyspunkter, der fejlagtigt kan ses på lang afstand og forstyrrer helhedsoplevelsen af aftenomgivelserne. Fjernvirkning opstår eksempelvis fra dårligt afskærmede eller for højt placerede armaturer. Barrierevirkning: Lyspunkter bremser blikket og forstyrrer oplevelsen af de bagvedliggende områder. Blænding: Blænding opstår som oftest når kontrasten mellem lys og mørke er for stor, typisk når lyskilden eller stærkt lysende armaturdele er synlige i de normale synsretninger. Det slører synligheden (synsnedsættende blænding) eller er stærkt generende (ubehagsblænding). Lysforurening: Lysforurening er spildlys fra eksempelvis dårligt afskærmede armaturer. Lysforurening har en lang række

22 2. Belysningspolitik Side 16 negative konsekvenser for blandt andet oplevelsen af nattehimmelen og det åbne land, ligesom uhensigtsmæssig belysning, der rækker ind på privat grund og ind i privat byggeri kan virke generende. Klassiske opale kuppelskærme uden optik anbefales ikke, fordi de blænder, giver lysforurening og lyset ikke er rettet hen hvor der er brug for det. Ved brug af armaturer med vandret lysåbning og plan skærm minimeres blænding og lysforurening, der tilsammen bidrager til at skabe frit udsyn til nattehimlen og omgivelserne. En god belysning med formindskelse af blænding kan desuden bidrage til at omgivelserne føles mere trygge samt øge trafiksikkerheden, fordi man kan se omgivelsernes detaljer. Endelig bør der fokuseres på overgangen mellem det belyste bymiljø og det åbne land og mellem belyste og ikke-belyste elementer i det enkelte byrum. Dette såvel i vejbelysning som funktionsbelysning ved bygninger for eksempel idrætsanlæg og skolegårde samt belysning inde i bygninger. Ved at tage disse generelle retningslinjer og de konkrete retningslinjer Besparelses- og Designkataloget opstiller i betragtning når der projekteres og opsættes udendørs lys, så kan de nævnte gener fra belysning undgås eller minimeres.

23 2. Belysningspolitik Side Funktionskrav Vejbelysningsreglerne Krav til belysningsniveau, afskærmning, blændingsbegrænsning samt regelmæssighed i belysningen sættes gennem belysningsklasser. Belysningsklassen vælges efter vejens eller byrummets type, anvendelse, beliggenhed, betydning, trafiktæthed og trafikforhold. Eksempelvis er der belysningsklasser for trafikveje, lokalveje, kryds, rundkørsler, pladser, stier med videre. Belysningsklasserne er fastsat i Vejregler for vejbelysning (marts 1999) og er et sammenhængende sæt af lystekniske kvalitetskrav, vejledninger og kommentarer. Vejbelysningsreglerne vedrører belysning af alle trafik- og færdselsarealer i bymæssige områder og åbent land. Kun i særlige tilfælde belyses veje og stier beliggende udenfor bymæssig bebyggelse, eksempelvis hvis der forekommer mange mørkeuheld. Vejbelysningsreglerne bør altid konsulteres og følges. Ved projektering af belysningsanlæg sikres det gennem lysberegninger, at belysningsklassens kvalitetskrav bliver opfyldt. Ved udarbejdelse af Besparelses- og Designkataloget er der taget højde for de ændringer der forventes vedtaget i forbindelse med opdateringen af Vejbelysningsreglerne i Eksisterende anlæg og Vejbelysningsreglerne I henhold til udbudsmaterialet kan det forventes at masteafstanden i de eksisterende anlæg på nogle strækninger kan være så stor, at kravet til belysningsklasse iht. Vejbelysningsreglerne ikke er overholdt. Er dette tilfældet, skal det renoverede anlæg som minimum være på niveau med det eksisterende. Ved etablering af nye anlæg, dvs. ved etablering af nye armaturer, master og fundamenter skal belysningen overholde de gældende Vejbelysningsregler. Etablering af evt. flere master ligger udenfor ESCO finansieringen.

24 2. Belysningspolitik Side Lyskilders lysfarve og farvegengivelse Lyskildernes lysfarve og evne til at gengive omgivelserne på naturlig vis er blandt de vigtigste parametre for oplevelsen af belysningen. Farvetemperaturen (lyskildernes lysfarve) skal være tilpasset det omgivende miljø og en høj farvegengivelse skal sikre en naturlig gengivelse af beplantning, bygninger og mennesker. Større renoveringer eller udskiftninger af anlæg og nye anlæg Ved renovering af større områder eller strækninger er det vigtigt at sikre en høj lyskvalitet i den fremtidige belysning. Derfor anvendes lyskilder der udsender hvidt lys, og som har gode farvegengivende egenskaber. I kommunen vil der både blive anvendt lyskilder, der udsender et varmt hvidt lys (ca K) og et neutralt hvidt lys (ca K). Varmt hvidt lys er generelt mere behageligt at færdes i. Til gengæld er det neutrale og mere kølige lys mere energieffektivt. Med henblik på at skabe differentiering mellem områdetyper og drage fordel af det køligere hvide lys lavere energiforbrug, vil begge typer blive anvendt i kommunen. Højtryksnatrium lyskilden er set fra en TCO-mæssig (anlægsøkonomisk) betragtning og fra et energieffektivt synspunkt stadig relevant at anvende. I nogle tilfælde vil det derfor være fordelagtigt fortsat at anvende denne lyskilde på bl.a. trafikveje og i erhvervsområder ved renovering af vejbelysningen. Anvendelse af højtryksnatrium lyskilder forventes dog at aftage i løbet af ESCOaftalen i takt med LED-teknologiens udvikling. Dels fordi det forventes at LED erne bliver mere effektive end højtryksnatrium, dels for at udfase brugen af lyskilder med dårligfarvekvalitet. For konkret info på lyskilde se afsnit 3.2. Det specifikke valg af lysfarve mv. til de enkelte områder fremgår af Designmanualen i kapitel 5. Mindre renoveringer af eksisterende anlæg Ved enkeltudskiftninger af lyskilder og udskiftning af armaturer på kortere strækninger eller i mindre områder fortsættes som udgangspunkt med samme armatur og lyskildetype, der i forvejen anvendes i området. I så fald en større renovering er planlagt inden for en kort årrække kan det dog være formålstjenstligt med det samme at anvende den nye armatur- og lyskildetype i henhold til Designmanualen.

25 2. Belysningspolitik Side Styring Vejbelysning Med henblik på at opretholde trafiksikkerheden, trafikanternes visuelle komfort og tryghed delslukkes vejbelysningen ikke i Middelfart Kommune. Delslukning (f.eks. slukning af hvert andet armatur) har den konsekvens at kravene til belysningens regelmæssighed ikke opfyldes. Dette medfører forringet trafiksikkerhed for især de bløde trafikanter samt mørke og utrygge omgivelser for beboerne. Ligeledes totalslukkes vejbelysningen ikke i de mørke timer. Undersøgelser viser, at det er en meget dårlig samfundsmæssig forretning at slukke belysningen pga. det øgede antal trafikulykker. Derimod kan dæmpning af lyset anbefales på strækninger, hvor der typisk sker en reduktion i trafikmængden i de sene aftentimer. Ved at dæmpe belysningen bibeholdes belysningens regelmæssighed og dermed opretholdes trafiksikkerhed, komfort og tryghed. I perioder med megen trafik og vanskelige forhold skal belysningen være på fuld styrke. Behovet for en harmonisering af styringsprincipperne for kommunens vejbelysning er stort og der etableres styring i kommunens eksisterende anlæg. Fremadrettet skal der installeres mulighed for dæmpning i alle nye anlæg, så kommunen på sigt får bedre mulighed for at styre belysningen med energibesparelse til følge. Det skal ligeledes være muligt at styre belysningen i de forskellige områdetyper forskelligt og anlæggene skal være fleksible så belysningen let kan slukkes i forbindelse med f.eks. kulturnatten. Hvor det er teknisk muligt etableres styring af den eksisterende belysning. Belysningsanlæggene dæmpes på følgende vis: Områder Dæmpningsniveau Tidsrum Alle områder 50 % Søndag-torsdag: kl Fredag-lørdag: kl Erhvervsområder Alle dage: kl Det bemærkes at store afgrænsede erhvervsområderne dæmpes i et større tidsinterval end den øvrige belysning i Middelfart Kommune, da de som ofte ligger øde hen tidligere på aftenen. Afhængig af formålet og brugen af de enkelte rekreative områder skal der i hvert enkelt tilfælde besluttes en styringsstrategi.

26 2. Belysningspolitik Side 20 Iht. Vejbelysningsreglerne dæmpes belysningen ikke følgende steder: Signalregulerede kryds, rundkørsler, fodgængerfelter, hastighedsdæmpende foranstaltninger og buslommer. Dette gælder ligeledes et par masteafstande før og efter disse områder. Som udgangspunkt dæmpes belysningen på trafikveje ikke pga. de mange kryds mv. I takt med teknologiens udvikling kan det senere være hensigtsmæssigt ligeledes at dæmpe belysningen på længere strækninger mellem kryds mv. Dæmpeniveauet kan ligeledes forventes ændret i takt med at styringsteknologien forbedres. Evt. fremtidige ændringer til dæmpeniveauer og tidsrum vil blive anført i Designmanualen udfor de relevante områder. Belysningen skal tændes når dagslysniveauet når 30 lux og slukkes når dagslysniveauet når 20 lux. Dette gøres vha. fotoceller der måler dagslysniveauet. Karakterskabende belysning Karakterskabende belysning slukkes i tidsrummet Fodgængerfelter E17 tavler og torontoanlæg I flg. Vejbelysningsreglerne skal fodgængerfelter være belyst enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning. Derudover skal E17 tavler (gåmand) være særskilt belyst, og vejbelysningen er ikke tilstrækkelig til dette formål, jvf. Vejdirektoratets Vejregel for Færdselstavler, hæfte 5. Det gule blink (toronto) kan undlades, hvis der er gode synsforhold - og E17 tavlen let kan ses.

27 2. Belysningspolitik Side Nedtagning af eksisterende belysning Af hensyn til oplevelsen af naturen og et frit udsyn til nattehimlen kan der være områder, hvor eksisterende vej- og stibelysning bør tages ned. Dette vil derudover medføre en reduktion i energiforbruget. Generelt kortlægges områder, hvor belysningen kan nedtages løbende i takt med energirenoveringen. Som udgangspunkt skal belysningsanlæg i områder udenfor tættere bymæssig bebyggelse overvejes nedlagt for at skabe et ensartet serviceniveau i kommunen. Forhold vedr. trafiksikkerhed, tryghed og komfort skal medtages i vurderingen og der skal udarbejdes en samlet plan for anlægget, som ønskes nedlagt. En eventuel nedtagning af eksisterende belysning i et område skal godkendes af kommunen på de løbende driftsmøder. 2.9 Etablering af belysning Veje der i dag ikke er belyst lokaliseres løbende i forbindelse med energirenoveringen af vejbelysningen. Eksempelvis kan der være stikveje til stamveje i boligområder, hvor der ikke er belysning i dag. Det anbefales, at der etableres vejbelysning, hvis vejen ligger i et bymæssigt område og hvis den anvendes af bløde trafikanter på vej til/fra skole, arbejde og indkøb. Etablering af nyt belysningsanlæg, på vej- og stistrækninger hvor der i dag ikke findes belysning er ikke en del af ESCO aftalen, men det kan være formålstjenligt at kombinere nyetablering med den generelle energirenovering. Etablering af nye belysningsanlæg på tidligere ubelyste vejstrækninger skal godkendes af kommunen forinden.

28 3. Funktionalitet Side Funktionalitet 3.1 Forventninger til fremtidige armaturer og lyskilder I disse år står vi midt i et paradigmeskift inden for belysningsteknologien - særligt i forhold til professionel vejbelysning. Aktualiseret af ønsket om at mindske energiforbruget og optimere anlægsomkostninger samt driftsøkonomi er LED (lysdioder), som lyskilder til vejbelysning, blevet introduceret på markedet. Der er store forventninger til LED - og specielt til de energibesparelser, som LED forventes at medføre. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at LEDteknologien, på trods af den megen omtale, stadig er en ung teknologi i et ungt marked. Erfaringsgrundlaget er endnu spinkelt og teknologien er stadig under hastig udvikling. Som beskrevet i afsnit 3.3 er udviklingen af selve LED-lyskilderne i dag nået meget langt, både hvad angår energieffektivitet og lyskvalitet, hvor LED-lyskilder er på højde med eller bedre end konventionelle lyskilder. Der er dog stadig uløste problemer i forhold til brugen/integrationen af LED-lyskilderne i selve armaturet, hvilket medfører en række ulemper ved denne teknologi, hvad angår lyskvaliteten. I bestræbelsen på at opnå de energibesparelser, som LED kan give, risikerer man dermed, at skabe den uønskede effekt at god lyskvalitet, visuel komfort og lysteknik negligeres. I følgende skema er oplistet en række opmærksomhedspunkter, som Middelfart Kommune skal være opmærksom på i forbindelse med anvendelse af LED. Særligt bør nævnes, at blænding er et problem, som kun få armaturproducenter har fundet løsninger på, og som kræver omhu i valg af armatur for at sikre høj visuel komfort. Opmærksomhedspunkter:

29 3. Funktionalitet Side 23 Med introduktion af en ny teknologi følger også en ny driftsstruktur. Driften af de traditionelle vejbelysningsanlæg er kendetegnet ved billige reservedele og lyskilder, som skiftes relativt ofte. En driftsstruktur baseret på LED vil medføre dyrere reservedele med en længere udskiftningscyklus. Derudover skal LED-armaturer rengøres og inspiceres på tilsvarende vis, som armaturer med traditionelle lyskilder. Ud over dette driftsøkonomiske perspektiv skal

30 3. Funktionalitet Side 24 man tage anlægsinvesteringen i betragtning, som på grund af LEDteknologiens unge alder stadig høj Potentialet for LED-teknologien er stort. Men en for tidlig introduktion af en ny og endnu ikke færdigudviklet teknologi kan føre til belysningsanlæg, der ikke har den ønskede kvalitet og som viser sig at være meget dyre i drift. Man risikerer at få et anlæg med en dårlig lyskvalitet, der giver gener bl.a. i form af blænding og lysforurening. På denne baggrund er det er tilrådeligt, at kommunen afventer udskiftning til LED i større områder indtil erfaringsgrundlaget er bedre, teknologien er mere udviklet og pris/ ydelsesforholdet er forbedret qua et større udbud og en øget konkurrence. Dette forventes at være tilfældet indenfor en kort årrække ligesom det forventes at anlægsprisen for LED-armaturer vil falde i de kommende år.

31 3. Funktionalitet Side Armaturer og parklygter Status på effektivitet og kvalitet primo 2012 LED-teknologien er anno 2012 på et stadie, hvor de første brugbare armaturer til vejbelysning er tilgængelige på markedet. Dvs. armaturer som opfylder de danske vejbelysningsregler, har en god lyskvalitet og er mindst lige så energieffektive som armaturer med en række af de traditionelle lyskilder. Teknologien anses derfor at være så langt fremme, at Middelfart Kommune kan etablere nogle forsøgsområder på egnede strækninger med LED. Der etableres forsøgsområder og strækninger med nye LEDarmaturer dels for at opnå drift og vedligeholdelseserfaringer og dels for at lave en belysning, der er i tråd med kommunens identitet som innovativ forgangskommune hvad angår gadelysrenoveringen Retningslinjer for valg af armaturer og parklygter Når der skal træffes valg vedrørende armaturtype, er det vigtigt, at der vælges et armatur, der opfylder de lystekniske krav, der stilles til belysningen. Godt lys er ikke alene et spørgsmål om tilstrækkeligt lys, men i høj grad også et spørgsmål om armaturernes fordeling af lyset og lyskildernes kvalitet. Man ser ofte armaturtyper, der alene er valgt ud fra armaturets fremtoning i dagslys uden særligt hensyn til, hvordan belysningen fra armaturet fungerer og påvirker omgivelserne i mørke. Dette sker på trods af, at valg af armatur sammen med lyskilde er udslagsgivende for, hvordan vi oplever vore omgivelser i mørke. Valg af armatur skal altså ske ud fra både dets lysvirkning i mørke, dets lystekniske effektivitet, evnen til at opfylde de lystekniske krav og dets fremtræden i dagslys. Armaturer skal generelt have vandret eller næsten vandret lysåbning og plan eller let buet klar glas/skærm. Armaturerne skal være velafskærmede og må ikke forårsage generende lysvirkninger, herunder utilsigtet lys på områder der ikke ønskes belyst. Dette kan blandt andet opnås ved, at forhindre direkte indkig til lyskilden eller til stærkt lysende dele af armaturet indenfor normale synsretninger. De krav til blændingsklasse og afskærmningsklasse, der angives i Vejbelysningsreglerne skal følges.

32 3. Funktionalitet Side 26 Vejbelysningsarmaturer skal være forsynet med en indstillelig optik eller kunne leveres med flere optikker, således at asymmetrien af lysfordelingen kan varieres. Ønskes det at armaturerne skal være synlige på afstand, eksempelvis for at lade armaturer have en guidemæssig eller æstetisk funktion, kan der anvendes armaturer med diskret lysende armaturhuse. Armaturet skal være fremtidssikret - for at sikre optimeret TCO og højest mulig energibesparelse i en lang årrække fremover. Et armatur betragtes som fremtidssikret hvis det kan fås med LED eller er planlagt med LED (og samtidig overholder Vejbelysningsreglerne og giver god visuel komfort). LED enheden inkl. elektronisk udstyr let kan udskiftes. producenten kan garantere at en ny LED-enhed der passer til armaturet kan købes et godt stykke ud i fremtiden. En effektiv måde at variere udtrykket og højne den æstetiske kvalitet i kommunen på, er at indfarve belysningsmateriellet på udvalgte pladser, strækninger eller områder. Der vælges én gennemgående farve til belysningsmateriel i kommunen for skabe en sammenhængende identitet på tværs af udvalgte områder. I Designmanualen i kapitel 5 er farvevalg angivet. Der må påregnes en forøget udgift til drift og vedligehold ved valg af indfarvede master og armaturer på lige fod med øvrigt indfarvet byinventar. Belysning nær vand Alle belysninger langs vandet og i havnen skal planlægges med særligt hensyn til de problemstillinger, der knytter sig til belysning nær vand. Det er her særligt vigtigt at værne om den visuelle komfort og tilpasse belysningen til den særlige stemning der er omkring vand.

33 3. Funktionalitet Side 27 Belysningen nær vand skal generelt være: nedadrettet; så den ikke blænder eller giver utilsigtede spejlinger i vandet velafskærmet; så den ikke spilder lys til omgivelserne, så der ikke skabes unødige spejlinger i vandet og så den ikke skaber en barriere- eller fjernvirkninger, der bremser det frie udsyn over vandet afstemt, så områdets naturlige kvaliteter fremhæves og der skabes balance og glidende overgange mellem den direkte belysning og det mørke uoplyste vand Parklygte Generelt bør der til belysning i f.eks. boligområder benyttes et mastemonteret armatur med nedadrettet skærmåbning og en optik, der hovedsageligt retter lyset nedad. Dels fordi mange parklygter blænder beboere dels aht. energioptimering. Parklygter kan dog anvendes, hvor der ønskes mere rumlys, og hvor lyssætningen bruges til at skabe stemning og intimitet. Parklygter kan derfor anvendes til blandt andet gågader, passager og pladser, hvor der ud over lysets funktionelle aspekt også ønskes en markerende funktion og en skulpturel virkning, der kan bidrage til områdets identitet. Når parklygter anvendes bør de ikke have synlig lyskilde. Lygternes lysfordeling skal være afskåret, så blænding undgås. Dette hindrer ikke lygterne i samtidigt at udsende rumlys til belysning af personer, beplantning og bygninger. Parklygte, der giver et nedadrettet lys og har rotationssymmetrisk optik. Det betyder at den lyser 360 grader omkring masten, mens lyset, som det fremgår, ikke når over vandret og dermed ikke skaber lysforurening opadtil. Rundstrålende parklygter, det vil sige lygter uden optik, afskæring og afskærmning skal undgås i Middelfart Kommune, da de virker blændende og skaber unødig lysforurening.

34 3. Funktionalitet Side Lyskilder Status på effektivitet og kvalitet primo 2012 I det følgende opsummeres status på lyskilder til vejbelysning primo Alle de her nævnte lyskildetyper (på nær kviksølvslyskilden) forventes forbedret i de kommende år hvad angår energieffektivitet mv. Bemærk: Produktoplysningerne varierer en del afhængig af producent, særligt i forhold til levetider. De angivne værdier er for typisk anvendte produkttyper på markedet. Højtryksnatriumlyskilden er kendetegnet ved et højt lysudbytte og en lang levetid. Lyset fremtræder orange-gult og har en ringe farvegengivelse. Lyskilden bør kun anvendes, hvor den ringe farvegengivelse kan accepteres. Hvis der forekommer fodgængere eller cyklister på vejbanen, anbefales det, at en lyskilde med bedre farvegengivelse anvendes. Lysudbytte: lm/w Gennemsnitlige levetid: timer Farvetemperatur: K Farvegengivelse (Ra): 20 Effekt (ekskl. tab i forkobling): 50 W, 70 W, 100 W, 150 W Der findes højtryksnatrium lyskilder med forbedret farvegengivelse og med hvidt lys og med hvidligt lys (White SON). Disse lyskilder har en farvetemperatur på 2500 K og en Ra-værdi på 70-90, men et lavere lysudbytte. Disse lyskilder er særligt velegnede til karakterskabende belysning af f.eks. bygninger. Metalhalogenlyskilden leverer hvidt lys med en god farvegengivelse. Lysudbytte og levetid er noget kortere end for højtryksnatriumlyskildens vedkommende. Lysudbytte: lm/w Gennemsnitlige levetid: timer Farvetemperatur: K Farvegengivelse (Ra): mindst 80 Effekt (ekskl. tab i forkobling): 50 W, 70 W, 100 W, 150 W

35 3. Funktionalitet Side 29 Kompaktlysrør giver hvidt lys med en god farvegengivelse. Lysudbytte og levetid er en del lavere hhv. kortere end for højtryksnatrium- og metalhalogenlyskildernes vedkommende. Lysudbytte: lm/w Gennemsnitlige levetid: timer Farvetemperatur: K Farvegengivelse (Ra): ca. 80 Effekt (ekskl. tab i forkobling): 32 W, 42 W, 57 W LED (lysdioder) med hvid lysfarve anvendes i tiltagende grad i vejbelysning. Lyskvaliteten af LED-lyskilder fås i dag på højde med eller bedre end tilsvarende lyskilder til udendørs brug og kan således matche både kompaktlysrør og metalhalogen. Samtidig er det enklere at tilpasse LED-lyskildens effektforbrug til det aktuelle lysbehov, enten ved at vælge LED-enheder, der passer præcist til opgaven eller ved dæmpning. Denne fleksibilitet findes ikke ved øvrige lyskilder, hvilket kan give nye energibesparelser ved brugen af LED. Med hensyn til effektiviteten er de bedste LED-løsninger på niveau med metalhalogen, bedre end kompaktlysrør og meget bedre end kviksølv-lyskilder. Hertil kommer at levetiden for LED er væsentligt længere. Lysudbytte: lm/w Gennemsnitlige levetid: timer Farvetemperatur: K Farvegengivelse (Ra): Effekt: afhænger af fabrikat Til karakterskabende belysninger kan ligeledes anvendes LED med enkelt farve eller dynamisk farvevalg (f.eks. RGB). Kviksølvlyskilder udfases i 2015 som følge af krav om energieffektivitet i EU s Ecodesign direktiv. Der er udviklet erstatningslyskilder, som leverer et tilsvarende lys med et mindre effektforbrug, og som kan anvendes i de eksisterende armaturer ved en direkte udskiftning, se nedenfor. Lysudbytte: lm/w Gennemsnitlige levetid: timer Farvetemperatur: K Farvegengivelse (Ra): 55 Effekt (ekskl. forkobling): 50 W, 80 W, 125 W

36 3. Funktionalitet Side 30 Erstatningslyskilder for kviksølvlyskilder. Valget af erstatningslyskilder til de eksisterende kviksølvsbaserede armaturer er funderet i udbuddet på markedet, erfaringer med produkterne og forventninger til holdbarhed i relation til ønsket om at levetidsforlænge armaturerne i en kort årrække. Der eksisterer flere løsninger på markedet og især erstatningslyskilder baseret på LED teknologien er fremherskende. Dette er umiddelbart egnet til private husholdninger, men i det professionelle miljø er disse løsninger dog ikke gangbare. Til vejbelysning findes erstatningslyskilder for kviksølvlyskilder som metalhalogen- eller højtryksnatriumlyskilder (med intern starter), samt som kompaktlysrør. I Middelfart Kommune anvendes som udgangspunkt erstatningslyskilder baseret på metalhalogen, da højtryksnatriumlyskilden har en dårligere farvekvalitet. Hvor denne løsning af praktiske grunde ikke kan anvendes benyttes erstatningslyskilder baseret på kompaktlysrør. Erstatningslyskilden udsender samme mængde lys (lysstrøm) som de eksisterende kviksølvlyskilder, men med et lavere effektforbrug. Dvs. ved udskiftning til erstatningslyskilder opnås samme belysningsniveau, bedre farvegengivelse og et lavere energiforbrug. Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af erstatningslyskilder: For at opnå den største energibesparelse skal armaturerne kunne omkobles til den lavere wattage. Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes en erstatningslyskilde i tilsvarende wattage som kviksølvlyskilden, hvilket resulterer i en begrænset energibesparelse, til gengæld fordobles belysningsniveauet. Erstatningslyskildens dimensioner skal svare omtrent til den eksisterende kviksølvlyskilde, da man ellers ikke har sikkerhed for, at der er plads til erstatningslyskilden i armaturet. Ligesom en større lyskilde ikke vil blive dækket af evt. blændingsafskærmning. Det er yderst vigtigt, aht. lyskildens holdbarhed, at anvende en type erstatningslyskilder, der kan monteres enten vandret eller lodret afhængig af montagemuligheden i armaturet.

37 3. Funktionalitet Side 31 Lysudbytte: lm/w Levetid: timer Farvetemperatur: 3500 K Farvegengivelse (Ra): 75 Effekt: Se skema Eksempel på erstatningslyskilde: Iwasaki - FEC Cera Arc Ace Ex Denne erstatningslyskilde er beregnet til at erstatte kviksølvlyskilder i armaturer, hvor forkoblingen ikke er forsynet med starter. Lyskilden er baseret på metalhalogenteknologien og fås i varianter til lodret og vandret montage. Lysfarven svarer til kviksølv, og farvegengivelsen er væsentligt bedre end kviksølv. Kviksølvlyskilde som erstattes Erstatningslyskilde: Iwasaki - F EC Cera Arc Ace Ex Effekt Lysstrøm 80 W 3600 lm Lyskilde typisk længde, diameter 155 mm, 70 mm Energibesparelse 44% 10% Effekt Lysstrøm 45 W 4100 lm Lyskilde længde, diameter 130 mm, 55 mm 125 W 6200 lm 168 mm, 75 mm 42% 72 W 7700 lm 156 mm, 70 mm 250 W *) lm 233 mm, 91 mm 8% 54% 115 W lm 178 mm, 70 mm *) Bemærk, at 250 W kviksølv både findes med E27 og E40 sokkel, og E40 udgaven kan ikke erstattes med denne erstatningslyskilde. Mulig energibesparelse hvis armaturerne har omkobbelbare spoler. Belysningsniveauet er nogenlunde ens for hhv. kviksølvlyskilden og erstatningslyskilden, da lysstrømmen er nogenlunde ens. Hvis armaturet ikke har en omkobbelbar spole er energibesparelsen begrænset til ca. 10 %. Til gengæld fordobles belysningsniveauet.

38 3. Funktionalitet Side 32 Eksisterende kviksølvlyskilder udskiftes med erstatningslyskilder for at opnå en her og nu energibesparelse Retningslinjer for valg af lyskilder Valg af lyskilder skal altid ske efter en afvejning af deres virkning på det visuelle miljø, behov for begrænsning af blænding og fjernvirkning, driftsomkostninger, energiforbrug og efter en samlet planlægning af det område, der skal belyses. Ved planlægning og projektering af belysningsanlæg er det vigtigt, at lyskildevalget er tilpasset formålet og at der vælges korrekt wattage for at opnå så høj energieffektivitet som muligt uden at gå på kompromis med farvegengivelse og områdets karakter og funktion. Der skal altid anvendes samme type lyskilde inden for en sammenhængende vejstrækning. Wattagen varieres i forhold til lokale forhold og krav til belysningsklasse. Fremover anvendes varmt hvidt lys, der hvor der færdes gående og hvor belysningen er nede i skala dvs. der hvor der anvendes lave mastehøjder for at signalere hygge. Der hvor trafikken har højere fart og trafikanterne hurtigt skal fremad anvendes neutral hvidt lys for at signalere effektivitet. Generelt anvendes der varmt hvidt lys (ca K) i hele kommunen Trafikveje: Neutralt hvidt lys (ca K) eller højtryksnatrium Erhvervsområder: Neutralt hvidt lys (ca K) eller højtryksnatrium Stier i Midtbyen, boligområder, bycentre, offentlige områder og rekreative områder: Varmt hvidt lys (3000 K) Stier, øvrige: Neutralt hvidt lys (ca K) I de områder hvor der anvendes kompaktlysrør eller metalhalogen, indtil det er energimæssigt og økonomisk fordelagtigt at anvende LED, anvendes 3000 K (i stedet for 4000 K). Lyskildernes farvegengivelse (Ra-værdi) skal være god og som minimum Ra 80. Undtagelsen er LED-lyskilder på 4000 K, der mindst skal have en Ra-værdi på 70. Ved anvendelse af metalhalogenlyskilder anvendes klar kolbe ved mastehøjde på 6 meter eller mere og mat kolbe når mastehøjden er 5 meter eller lavere.

39 3. Funktionalitet Side 33 De nævnte lyskilder kan anvendes på følgende vis i forhold til områdetype: LED: Alle områdetyper Metalhalogenlyskilder: Alle områdetyper Kompaktlysrør: Typisk på lokalveje, stier og generelt på steder, hvor der ikke er behov for en høj lysstrøm pr. armatur Højtryksnatriumlyskilder: Udelukkende i erhvervsområder og områder med tekniske anlæg samt undtagelsesvist på trafikveje.

40 3. Funktionalitet Side Master Retningslinjer for valg af master Med hensyn til valg af mastetype, så skal der som udgangspunkt altid benyttes rundkoniske rørmaster af æstetiske årsager. Hvor masterne er en del af en særlig designløsning, kan alternative masteudformninger benyttes. Mastehøjden skal tilpasses omgivelsernes skala og være så lav som mulig under hensyntagen til overholdelse af Vejbelysningsreglerne. I Designmanualen angives min. og max. højder i de enkelte områder. Masteplaceringen skal være ordnet, så den opfattes naturlig og logisk i forhold til de arealer som belyses. Der anvendes primært ensidet masteplacering, hvor masterne er placeret i samme vejside. På større trafikveje kan der være behov for at anvende tosidet masteplacering eller master med dobbelt armatur i midterrabat for at opnå et tilstrækkeligt belysningsniveau. I et tosidet anlæg skal masterne stå overfor hinanden. På veje med vejtræer placeres master så vidt muligt mellem to træer. Masten placeres som udgangspunkt ved bagkant af fortov. Hvis der er cykelsti, placeres masten som udgangspunkt mellem cykelsti og fortov for at udnytte armaturets baglys. Såfremt dette ikke er muligt placeres masterne også her ved fortovets bagkant. Ensidet masteanlæg. I tilfælde, hvor der både er cykelsti og fortov, er det ofte optimalt at placere masten mellem cykelstien og fortovet. For strækninger uden cykelstier placeres master typisk bag fortoves bagkant. Nær vandet placeres master i modsatte vejside end vandet hvis muligt for at sikre frit udsyn ud over vandet. Masteluger placeres væk fra trafikken af hensyn til montørens sikkerhed ved drift og vedligehold samt æstetik. Mastearme og armaturer skal stå vinkelret på den vej eller det areal, der skal belyses. Længden på mastearmen tilpasses områdets karakter samt masten og armaturets samlede visuelle udtryk. Meget

41 3. Funktionalitet Side 35 lange mastearme skal så vidt muligt undgås med mindre der er tale om et helt særligt design af mast, arm og armatur. På veje, hvor master placeres tæt på kørebanen og ikke er beskyttet af autoværn eller lignende, skal der afhængigt af hastigheden anvendes eftergivelige master eller opsættes autoværn, jævnfør vejregel om faste genstande. Af æstetiske årsager skal fodflangen placeres under jordoverfladen. Indfarvning af belysningsmateriel kan som tidligere nævnt benyttes i udvalgte områder og på veje, der har en særlig karakter i forhold til andre i kommunen. Eksempler på armaturer og master der vha. indfarvning har et tilpasset og æstetisk udtryk. De to vejarmaturer er energieffektive, mens Lampaslygten har et meget højt energiforbrug.

42 3. Funktionalitet Side Styring og tændskabe Med en velegnet styring af belysningen er der mulighed for at optimere anvendelsen af belysningsanlæggene og dermed opnå en energibesparelse. Den fremtidige styring skal kunne håndtere armaturer med konventionelle lyskilder og i særdeleshed armaturer med LED. Med introduktionen af LED følger helt nye styringsmuligheder. Det er således muligt at have gradvise dæmpningsprofiler, det vil sige, at lyset kan reguleres mere glidende end de konventionelle lyskilder, der dæmpes trinvist eller helt simpelt via tændt/sluk. Med LED er det enklere at regulere belysningsniveauet afhængig af aktivitet, trafikmængde eller tidspunkt på døgnet. Med LED kan man altså designe den dæmpningsprofil, som passer bedst til det pågældende område, hvorved der kan opnås energibesparelser i forhold til et anlæg, der dæmpes ens overalt. Den fremtidige styringsteknologi i Middelfart Kommune skal kunne håndtere følgende krav: Central styring (dæmp, tænd/sluk tider, serviceintervaller) Differentieret styring af individuelle tændledninger (afgange) Energiovervågning Måling af belastning Fejlrapportering Uafhængig producent af styringsenhed Hosting hos EnergiMidt (kan frit overdrages til anden vedligeholder eller Middelfart Kommune ved kontraktophør). Tændstrukturen og de eksisterende tændskabe udskiftes i 2012, så der er mulighed for styring af belysning, når der opsættes nye armaturer

43 3. Funktionalitet Side Vejbelægningers betydning for energiforbrug og belysningskvalitet Valget af vejbelægning har stor betydning for energiforbruget til vejbelysning samt af den oplevede komfort ved færdsel på vejene. Synligheden af kørebanen er meget afhængig af vejoverfladens refleksionsegenskaber. Når overfladen er et lyst materiale med en høj refleksion bliver luminansen og dermed synligheden højere end det er tilfældet når overfladen er et mørkt materiale med lav refleksion ved den samme belysning. En mindre trafikvej hvor betydningen af vejoverfladens refleksion anskueliggøres. Det lyse materiale på midten af vejen er den oprindelige belægning, som har den tilsigtede luminans. På køresporene på hver side er belægningen repareret med mørkt materiale, der pga. lav refleksion har meget lavere luminans end tilsigtet. En lys vejoverflade udnyttes til at opnå den tilsigtede luminans med en begrænset mængde lys og dermed et begrænset energiforbrug. Med baggrund i bl.a. betydelig dansk forskning i 1970 erne og - 80 erne er det således valgt, at vejoverflader udføres som middel lyse, hvilket normalt opnås ved tilsættelse af en vis mængde lyst stenmateriale til asfalt slidlag. Med en middellys overflade spares ca. 30 % energi ved belysning i forhold til en overflade med almindeligt mørkt materiale. Omvendt er der ca. 30 % for lidt lys, hvis vejoverfladen ikke udføres som forudsat ved projektering af belysningen. Det anbefales, at der fremadrettet anvendes middellyse vejbelægninger for derved at opnå en energibesparelse på 30 %.

44 4. Områdeinddeling Side Områdeinddeling Hensigten med Design- og Besparelseskataloget er dels at skabe en sammenhæng på et overordnet plan i belysningen på tværs af kommunen samt i interne områder i kommunen, dels at fremhæve forskellige områder i kommunen via differentiering i belysningen. Derudover ligger der et væsentligt tilpasningsaspekt som baggrund for valget af belysning til de forskellige områder. Hver områdetypes funktion og betydning er med andre ord afgørende for valg af både lyskvalitet og belysningsmateriel. Kommunen opdeles i det følgende i områder, som er relevante set fra et belysningsmæssigt perspektiv. Områdeinddelingen er baseret på Kommuneplanen, kortmateriale fra Middelfart Kommune, Middelfartplanen samt besigtigelser af kommunen og nødvendige hensyn til eksisterende nyere anlæg. Den belysningsmæssige opdeling af kommunens bytyper og områdetyper følger og bruger de begreber, der er defineret i kommuneplanen. Områdeinddelingen indeholder 3 lag: Vejtyper Bytyper Områdetyper Vejtyper: Trafikveje og stier er de færdselsnet, der binder kommunen sammen. Derfor betragtes disse som selvstændige typer, der tildeles deres egen type af belysning på tværs af kommunen. Lokalveje er det øvrige vejnet, hvor belysningen er defineret af bytype eller områdetype. Bytyper: Som den største by i Middelfart Kommune udgør Middelfart hovedbyen og er dermed en bytype for sig selv. Derudover behandles centerbyer og lokalbyer på samme niveau i denne kategori, mens landsbyer udgør et selvstændigt niveau. Ud over denne opdeling inddeles Middelfart (by) yderligere i følgende områder: - Midtbyen inkl. bymidten - Øvrige Middelfart inkl. Hindsgavlhalvøen.

45 4. Områdeinddeling Side 39 Områdetyper: Der opereres i kataloget med følgende områdetyper: Områder til offentlige formål, erhvervsområder og tekniske anlæg, rekreative områder, sommerhusområder og lystbådehavne. Derudover arbejdes der i kataloget med kategorien udvalgte områder. De udvalgte områder kan eksempelvis være lokaliteter med en særlig arkitektur, eller det kan være områder, hvor man vælger at benytte innovative belysningsløsninger. Belysnings af boligområder behandles under de enkelte bytyper. 4.1 Vejtyper Trafikveje Kommunens trafikveje binder kommunen sammen og omfatter i denne sammenhæng bl.a. følgende; indfaldsveje, gennemfartsveje samt vigtige hovedveje i kommunen. En sammenhængende belysning på trafikveje bidrager til at styrke kommunens visuelle identitet set fra bilistens perspektiv.

46 4. Områdeinddeling Side Stier Middelfart Kommune har et veludviklet stinet, der binder byerne sammen internt på tværs af kommunen. Der er både stier i rene bymiljøer og i grønne rekreative områder. Ligeledes er der flere kommunalt anlagte motionsruter til gang og løb. Middelfart kommune har som led i det europæiske projekt Cykler uden grænser som mål at fremme cykeltrafikken og dermed reducere CO 2 -udledningen og forbedre folkesundheden. En sammenhængende belysning på kommunens stinet bidrager til at skabe sammenhæng i belysning set fra cyklistens og fodgængerens perspektiv. Velbelyste cykelstier kan være med til at gøre det attraktivt at benytte cyklen i de mørke timer, og dermed understøtte kommunens mål om at fremme cykeltrafikken.

47 4. Områdeinddeling Side Lokalveje Lokalveje udgør de øvrige veje i kommunen. Belysningen på lokalvejene anvendes til at skabe differentiering i forhold til den overordnede sammenhæng skabt på trafikveje og stier, og til at give mindre områder og bytyper deres egen identitet og sammenhæng. Belysningen på lokalveje afgøres af bytype og områdetype.

48 4. Områdeinddeling Side Bytyper Middelfart Middelfart er hovedbyen i kommunen og har i 2012 knap indbyggere. Middelfart består af midtbyen og dens omgivende områder samt Hindsgavlhalvøen. Middelfart rummer såvel kommunale offentlige institutioner, et varieret detailhandelsliv, et rigt kulturliv og et stort erhvervsliv. Havet har en unik betydning for Middelfart og byen huser to attraktive havne Midtbyen Middelfart midtby ligger ned til kysten og de mange kig ned til vandet giver midtbyen en unik karakter, der er attraktiv for såvel

49 4. Områdeinddeling Side 43 handelslivet som borgere og sejlere. Midtbyen består af en række områder med meget forskellig karakter: Bymidten: De centrale områder i Middelfart med meget detailhandel og de kystnære områder med de vigtige havnearealer. Middelfart bymidte har en kerne af gågader og torve tæt på havnen. Derudover består Bymidten af havnemiljøerne Gammel Havn, Havnefronten og TEL-KA Marina. Der fungerer som rekreative områder samt erhvervsområder. På havnefronten finder man derudover KulturØen, som er Middelfarts kulturelle omdrejningspunkt med bibliotek, biograf, turistbureau, restaurant m.m. Områder med blandet bolig og erhverv. Bevaringsværdige købstadsmiljøer. Købstadshusene er særdeles identitetsskabende for Midtbyen. Størstedelen af købstadshusene er 1-2 planshuse fra og 1900-tallet, mens enkelte huse enten er ældre eller nyere. Udover at være placeret i rene boligområder er købstadshusene også placeret i bymidten og i områder med blandet bolig og erhverv. Områder til offentlige formål såsom kirker, ældrecentre, skoler og rådhus. Rekreative områder Midtbyen er vigtig for hele kommunen og belysningsmateriellet bør skabe en helt særlig identitet for Midtbyen. Ovennævnte områder skal derfor have samme type belysning, så der skabes sammenhæng i midtbydelen på tværs af områdetyper. For at højne det æstetiske udtryk i Midtbyen anvendes indfarvet belysningsmateriel.

50 4. Områdeinddeling Side Øvrige Middelfart inkl. Hindsgavl halvøen I det øvrige Middelfart inkl. Hindsgavlhalvøen findes en række ældre boligområder, der ikke er betegnet som bevaringsværdige i Kommuneplanen og som belysningsmæssigt behandles på lige fod med nyere boligområder. I Middelfart ligger der derudover mange boligområder i form af parcelhuskvarterer med tæt-lav bebyggelse af forskellig art. De er karakteriseret ved at være en samling huse med meget ensartet byggestil anlagt i større eller mindre lukkede enheder. Typisk består disse områder af en stamvej med boligveje på begge sider. Områderne er oftest uden centrum eller centrale mødesteder. De forskellige typer af områder i det øvrige Middelfart inkl. Hindsgavlhalvøen tildeles samme type af belysningsmateriel med henblik på at skabe sammenhæng.

51 4. Områdeinddeling Side Centerbyer og lokalbyer I Middelfart Kommune er der i henhold til kommuneplanen tre centerbyer (Ejby, Nørre Aaby og Strib) og fem lokalbyer (Brenderup, Båring-Asperup, Gelsted, Harndrup og Kauslunde). Centerbyerne var hovedbyer i de tidligere primærkommuner navngivet efter centerbyen. Såvel center- som lokalbyer er bosætningsbyer i større eller mindre grad og har servicetilbud såsom skoler og daginstitutioner samt et vist handelsliv. Centerbyen Strib ligger ud til kommunens vestlige kyst, har ca indbyggere. De to andre centerbyer, Nørre Aaby og Ejby, er begge stationsbyer og har henholdsvis knap 2900 og knap 2000 indbyggere. De fem lokalbyer er karakteriseret ved kun i mindre grad at have en bymidte med detailhandel eller privat og offentlig service for borgere i forhold til centerbyerne. Belysningsmæssigt behandles center- og lokalbyer på samme niveau og tildeles den samme type af belysning med henblik på at skabe sammenhæng byerne imellem. Bymidten i centerbyerne skal fremhæves og valget af belysningsmateriel differentieres fra den tilstødende indfaldsvej.

52 4. Områdeinddeling Side Landsbyer I Middelfart Kommune ligger en lang række landsbyer, flere af dem har status som særligt bevaringsværdige. Ifølge Middelfarts Kommuneplan har kommunens landsbyer og landbebyggelser forholdsvis få indbyggere og alle er beliggende i landzoner. Særlige kendetegn ved de forskellige landsbyer er for eksempel en fungerende eller nedlagt jernbanestation, en kirke, herregårde, kulturarvsminder og landskabelige omgivelser. Landsbyerne i Middelfart kommune skal belysningsmæssigt behandles ens. Belysningen skal her styrke oplevelsen af landsbyernes identitet, samtidig med at den skal være i tråd med den øvrige del af kommunens belysning.

53 4. Områdeinddeling Side Områdetyper Områder til offentlige formål De kommunale områder der er udlagt til offentlige formål dækker over alt fra stationer, kirker og kirkegårde, forsamlingshuse til høj-, erhvervs-, efter- og folkeskoler, vuggestuer og børnehaver, diverse sportsanlæg samt sygehuse og parkeringspladser. Størstedelen af områder til offentlige formål ligger i Middelfart samt de tre centerbyer. På veje i offentlige områder benyttes samme type belysningsmateriel som i bymidter dvs. en kombination af lygter og vejbelysningsarmaturer afhængigt af lokalitet og karakter Erhvervsområder og tekniske anlæg De største sammenhængende erhvervsområder ligger i tilslutning til hovedbyen Middelfart, mens der findes mange mindre erhvervsområder inde i eller i tilslutning til byerne. Endelig findes der også isolerede erhvervsområder i det åbne land. Kommunens erhvervsområder indeholder alt fra industri, lager og produktion til kontor, butik, gartneri og kursusvirksomhed.

54 4. Områdeinddeling Side 48 De områder der betegnes "tekniske anlæg" dækker blandt andet over affalds- og genbrugsstationer, transformerstation, kraftvarmeværk, jernbaneareal og skydebane. De behandles efter samme princip som erhvervsområder. De mange forskellige typer af erhvervsområder og tekniske anlæg i kommunen behandles belysningsmæssigt ens. Belysningsmateriellet skal i disse områder adskille sig fra kommunens øvrige belysning og må gerne signalere områdernes industrielle karakter. I rene erhvervsområder prioriteres energieffektivitet højere end kravene til farvegengivelse og æstetik Rekreative områder De rekreative områder i Middelfart spænder vidt og dækker blandt andet over: Skove som for eksempel Kongebroskoven, Øskenrade Skov, Kongeskov, Lystskov og Sparretorn Skov Andre grønne områder som for eksempel Naturparken Hindsgavl Dyrehave, der er et naturmiljø i omgivelser uberørt siden 1200-tallet. Byparker og byskov som det eksempelvis ses ved Keramik museet i Middelfart. Kløverstierne der blandt andet går gennem Staurby Skov. Sportsanlæg såsom Middelfart Stadion og Golfklubben Lillebælt. Besøgshaver som eksempelvis Harndrup. Grundet de rekreative områders meget forskellige karakter, må der foretages en individuel vurdering af om belysning er påkrævet og i givet fald hvilken type belysning der vil være hensigtsmæssig.

55 4. Områdeinddeling Side Sommerhusområder De største sommerhusområder i Middelfart Kommune ligger primært langs med eller tæt ved kysten mellem Vejlby Fed og Bro Strand. I sommerhusområder i Middelfart Kommune bør der som udgangspunkt værnes om mørket. Dels fordi det frie udsyn til nattehimlen er en af sommerhusområdets særlige kvaliteter. Dels pga. risiko for blænding, barriere- og fjernvirkning på grund af de mørke omgivelser.

56 4. Områdeinddeling Side Lystbådehavne Middelfart Kommune har stor tilknytning til vandet og kommunen har tre kommunale lystbådehavne og flere mindre private havne. Alle lystbådehavnene i Middelfart kommune ligger smukt i landskabelige omgivelser. Lystbådehavnene i Middelfart Kommune er vigtige områder og fungerer som valfartssteder for sejlere. Belysningen i de kommunale havne skal derfor have en sammenhængende belysningsidentitet, som tager hensyn til de særlig forhold, der gælder for belysning nær vand.

57 4. Områdeinddeling Side Udvalgte områder For at sikre plads til det individuelle byrum, bytype med videre opereres der med udvalgte områder. Med udvalgte områder er der tale om områder, hvor belysningen ikke skal følge de generelle retningslinjer mht. valg af materiel. Dvs. det er områder, hvor der kan fraviges fra det generelle materialevalg i Designmanualen. Dette kan eksempelvis være områder med særlig arkitektonisk, social eller historisk værdi, eller områder hvor man vil eksperimentere med nye innovative belysningsformer, specielle armaturer osv. Valget af belysningsmateriel i et udvalgt område fremgår af et særligt skema i Designmanualen. EKSEMPLER PÅ UDVALGTE OMRÅDER: Centerbyen Strib ligger idyllisk ud til Middelfart Kommunes vestlige kyst og har en særegen kulturhistorie. Fra begyndelsen af 1900-tallet og indtil 1. Verdenskrig var byen et mondænt feriested med masser af liv, idet Strib lå nær Middelfart og fungerende færgeby. Dette stoppede dog i 1935, hvor Den Gamle Lillebæltsbro blev bygget. I relation til efterkrigstidens store generationer i og 1970 erne blussede livet op igen, og der blev bygget en række store parcelhuskvarterer. Der kan med fordel vælges en både karakterskabende og funktionel belysning, som understøtter områdets arkitektoniske kvaliteter. Middelfart Kommune har i Teglgårdsparken, beliggende på Hindsgavlhalvøen, givet en nedlagt offentlig institution et fint efterliv ved at renovere og bruge det til blandet bolig og erhverv. Det gigantiske bygningskompleks i gul mursten ligger i et parklignende område og er en del af det gamle psykiatriske hospital. Der kan med fordel sættes en diskret karakterskabende og funktionel belysning, som understøtter arkitekturen.

58 5. Designmanual Side Designmanual Manualen giver en oversigt over anbefalede armaturer, lyskilder og master til anvendelse i Middelfart Kommune i henhold til kommunens vej-, by- og områdetyper. Udvalget af armaturer, lyskilder og master er baseret på et holistisk princip. Det vil sige funktionelle, æstetiske, miljømæssige og økonomiske aspekter samt de generelle retningslinjer (BAT, TCO, visuel komfort og udformning) som beskrevet tidligere i kataloget. Derudover er udvalget baseret på konkrete vurderinger. Alt belysningsmateriel bør opfylde retningslinjer, der er angivet i katalogets kapitel 3 og der lægges vægt på at armaturerne er fremtidssikre og overholder Vejbelysningsreglerne. Valget og disponeringen af belysningsmateriel til de enkelte miljøer er baseret på den belysningsmæssige områdeinddeling og Middelfart Kommunes belysningspolitik. De udvalgte armaturer er inddelt i grupper i forhold til arkitektonisk udtryk og formsprog. Grupperne er sammensat således, at de giver en række valgmuligheder mht. valg af armatur i forhold til de enkelte typer af områder. Tilpasning og differentiering sker ved hjælp af armaturtype, lysfarve, skala på udstyr og indfarvning. Designmanualen vil blive opdateret 1 gang om året i takt med udviklingen inden for især LED teknologien samt udviklingen af nye armaturer.

59 5. Designmanual Side 53 I praksis bestemmes valget af nyt belysningsmateriel mv. således: Er området/skal området være et udvalgt område? Nej: 1) Bestem hvilken vej- og områdetype strækningen, der skal have ny belysning, ligger i (vha. Kommuneplanen og kapitel 4). 2) Find den specifikke vej- eller områdetype i første kolonne i områdeskemaet (i afsnit 5.2) og læs herefter de specifikke informationer for den pågældende strækning/område i skemaets vandrette række. Tjek for generelle forhold i afsnitsteksten over skemaet. 3) Find mulige armaturvalg i armaturskemaet (afsnit 5.3) og kontroller overholdelse af Vejbelysningsreglerne, krav til visuel komfort og energiforbrug samt de totale projektomkostninger (TCO) for den pågældende strækning. Ja: 1) Udarbejd en specifik områdeanalyse og vælg konkret belysningsmateriel. 2) Få godkendelse af Middelfart Kommune. 5.1 Koncept Middelfart Kommune er en kystkommune, hvor omkring 80 % af kommunegrænsen udgøres af kyststrækning. Havet, og det liv der foregår i forbindelse med havet, er derfor en vigtigt del af kommunens identitet. I kommunen har man i begrænsede områder anvendt den såkaldte Middelfartmast, der er designet specifikt til Middelfart. Denne mast refererer i sit udtryk og formsprog til et maritimt miljø. Med henblik på at skabe en belysning, der understøtter kommunens identitet som kystkommune, vil Middelfartmasten derfor blive anvendt på alle trafikveje i hele kommunen, så byerne visuelt bindes sammen via belysningen på denne centrale del af færdselsnettet. Herved trækkes det maritime ind gennem kommunen og skaber en sammenhængende identitet i belysningsmateriellet. Belysningsmateriel med visuelle referencer til Middelfartmasten vil blive anvendt i Middelfart midtby samt i centerbyernes bymidter.

60 5. Designmanual Side 54 Stier er en anden del af færdselsnettet, hvor belysningen skaber sammenhæng på tværs af kommunen, idet der også her anvendes gennemgående ens belysningsmateriel. På kommunens lokalveje er belysningen planlagt med henblik på at skabe sammenhæng i mindre typer af områder ved her at anvende gennemgående ens belysning. Belysningen er her planlagt, så den er tilpasset de forskellige miljøer under bytyper og områdetyper - jf. områdeinddelingen. Sammenhæng på tværs af byer og områder skabes ved at anvende samme armaturgrupperinger i ens bytyper og områdetyper. Ved løbende at definere udvalgte områder i Middelfart Kommune sikres plads til det individuelle. 5.2 Områder og belysningsmateriel Nedenstående områdeskema angiver valget af belysningsmateriel (armatur-, lyskilde- og mastetype) i henhold til den belysningsmæssige områdeopdeling af Middelfart Kommune. Områdetyperne er inddelt i 3 overordnede grupper henholdsvis; trafikveje, stier og lokalveje, som findes yderligere beskrevet i kapitel 4. Derudover findes der specifikationer for udvalgte områder samt et skema der samler op på diverse valg af belysningsmateriel, der ikke hører til i områdetyperne. Generelt: En sammenhængende strækning skal have ensartet belysningsanlæg med hensyn til anlægs, maste- og armaturtype samt lyspunktshøjde(r). Lyspunkthøjden kan tilpasses som følge af æn-

61 5. Designmanual Side 55 dringer i kørebaneforløb, vejbredde eller ved vejkryds og lignende. Renovering/udskiftning: Afhængig af det eksisterende anlægs tilstand, eller grundet eksempelvis påkørsel af mast, kan det være nødvendigt at foretage udskiftning af enkelte armaturer, lyskilder eller master samt udskiftninger på mindre strækninger. I sådanne tilfælde opsættes som udgangspunkt armatur, lyskilde og mast svarende til det eksisterende belysningsmateriel i området. I så fald en større renovering er planlagt inden for en kortere årrække, kan det dog være formålstjenstligt med det samme at anvende den nye armatur- og lyskilde type i henhold til Designmanualen. Ved alle større renoveringer eller nyanlæg i Middelfart Kommune skal der foretages lysberegninger til bestemmelse af optimal lyskildeeffekt, mastehøjde, masteplacering mv., samt foretages æstetiske vurderinger i henhold til byrummets karakter og vejens udformning. Dette sikrer, at belysningsanlæggene tilpasses til omgivelserne og at anlægget lever op til Vejbelysningsreglerne. Kommunen skal godkende disse inden renoveringsarbejdet igangsættes. Armaturer der anvendes i Middelfart Kommune i dag: Hafniaarmaturet fra Philips anvendes i begrænset omfang i dag, og vil helt udgå fremadrettet da det ikke forventes etableret med LED. Lampaslygten (Andersen207) vil blive udfaset med mindre det er for at afslutte et område, hvor der i dag allerede anvendes Lampaslygter, da den ikke forventes at blive tilpasset LEDteknologien, og da den ikke er særlig energieffektiv i dag. Lyskilde: Generelt anvendes lyskilder, der udsender varmt hvidt lys (ca K) og har høj farvegengivelse (Ra over 80). For at skabe differentiering og for at opnå øget energibesparelse kan der anvendes neutralt hvidt lys (ca K). Ud fra et TCO-

62 5. Designmanual Side 56 mæssigt og energieffektivt synspunkt kan der fortsat anvendes højtryksnatriumlyskilder i nye anlæg indtil anvendelsen af LED-teknologien kan betale sig ud fra en TCO betragtning. Se endvidere afsnit for en uddybning og områdeskemaet nedenfor for specifikke valg af lyskildetype og farvetemperatur i de enkelte områder. Som lyskilde, der udsender hvidt lys, kan anvendes LED, metalhalogen og kompaktlysrør. I takt med at LED armaturer ud fra en helhedsorienteret betragtning (TCO, BAT, visuel komfort og energieffektivitet) bliver mest fordelagtige vil disse erstatte konventionelle armaturer med de øvrige lyskildetyper. I de områder hvor der anvendes kompaktlysrør eller metalhalogen anvendes 3000 K (i stedet for 4000K), indtil det er energimæssigt og økonomisk fordelagtigt at anvende LED (4000 K). Der skal altid anvendes samme type lyskilde inden for en sammenhængende vejstrækning. Wattagen varieres i forhold til lokale forhold og krav til belysningsklasse. Kviksølvlyskilder udskiftes til erstatningslyskilder. Master: Der anvendes rundkoniske rørmaster, dog hvor masterne er en del af en særlig designløsning, kan alternative masteudformninger benyttes. Som udgangspunkt anvendes galvaniserede stålmaster. På baggrund af drift- og vedligeholdelsesmæssige årsager, TCO princippet og materialernes tilgængelighed, kan der på sigt opsættes anodiserede aluminium master i stedet. Det tilstræbes at mastehøjden er så lav som mulig.

63 5. Designmanual Side 57 Oprindeligt har Middelfartmasten været designet enten som en bertlet mast med to led eller med mavebælte. Som nævnt i afsnit 5.1 planlægges det at anvende masten i lang større udstrækning for at understøtte kommunens identitet. Samtidig vil masten blive opgraderet til en mere moderne version dvs. bertling og mavebælte udgår og erstattes med en rundkonisk rørmast. Af hensyn til eksisterende forhold kan den tidligere version anvendes udvalgte steder. Lampaslygten (Andersen207) findes mange steder rundt omkring i kommunen. Den indgik som materialevalg i de første belysningsplaner for kommunen (for ca. 20 år siden). Den tilhørende mast blev i sin tid designet med et mavebælte af praktiske årsager. Dette er ikke længere nødvendigt, hvorfor fremtidig opsætning vil blive på almindelige lige master. Indfarvning af belysningsmateriel: Standard materiel uden indfarvning er galvaniseret mast og armatur i producentens standardfarve. Indfarvning benyttes på udvalgte områder og veje, der har høj værdi i Middelfart Kommune - eksempelvis på grund af en særlig flot arkitektur. Der benyttes konsekvent den samme grå indfarvning, da dette vil medvirke til at give kommunen en stærk visuel identitet. Hvis der er særlig begrundelse for at højne det æstetiske udtryk i andre områder end angivet i skemaet her, kan området defineres som udvalgt, hvilket åbner op for særlig tilpasning som f.eks. indfarvning af belysningsmateriellet. Det må påregnes, at anvendelse af indfarvet master er dyrere i forbindelse med hærværk og påkørsler. Den tidligere anvendte grønne farve udgår og erstattes af den nye grå farve, som er blevet anvendt ved renovering af bymidten i Middelfart. Ved enkeltudskiftninger i områder med grønt materiel fortsættes dog med grønt. Tænd/sluk og dæmpning:

64 5. Designmanual Side 58 Eksisterende anlæg dæmpes såfremt det er teknisk muligt. Nye anlæg etableres med mulighed for dæmpning. Belysningen skal tændes når dagslysniveauet når 30 lux og slukkes når dagslysniveauet når 20 lux.

65 5. Designmanual Side 59 Trafikveje En sammenhængende belysning på trafikveje bidrager til at styrke kommunens visuelle identitet set fra bilistens perspektiv. Derfor anvendes samme armatur- og mastetype på alle trafikveje. Hvis der ønskes differentiering eller et mere eksklusivt udtryk i belysningsmateriellet kan man benytte indfarvning. I Middelfart Midtby samt bymidter i centerbyer indfarves belysningsmateriel. Trafikveje i landsbyer behandles efter retningslinjerne for landsbyer. I landsbyer benyttes diskret lysende armaturhuse. Områdetype Armaturgruppe Lyskilde Mast Mastehøjde Montage Overflade Tænd/sluk og dæmpning Bemærkninger Trafikveje, generelt Gruppe 1a Hvidt lys, hvis LED 4000 K, eller højtryksnatrium Middelfartmast 7-9 m Nedhængt fra mast Standardfarve Dæmpes ikke Større trafikveje, Middelfart Midtby Gruppe 1a Hvidt lys, hvis LED 4000 K, eller højtryksnatrium Middelfartmast 7-9 m Nedhængt fra mast Malet materiel, grå Dæmpes ikke Mindre trafikveje, Middelfart Midtby Gruppe 1a Hvidt lys, hvis LED 4000 K, eller højtryksnatrium Rundkonisk rørmast 5-8 m Kort lige arm Malet materiel, grå Dæmpes ikke Trafikveje, landsbyer Gruppe 2a Hvidt lys Rundkonisk rørmast 5-8 m Kort lige arm Standardfarve Dæmpes ikke 5,7 m mastehøjde i landsbyerne er tidligere fundet velegnet. Trafikveje, centerbyernes bymidter Gruppe 1b Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast 5-7 m Kort lige arm Malet materiel, grå Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Retningslinjerne gælder uanset om strækningen i selve bymidten (ofte en handelsgade) er en lokalvej eller en trafikvej.

66 5. Designmanual Side 60 Stier En sammenhængende belysning på kommunens stinet bidrager til at skabe sammenhæng i belysning set fra cyklistens og fodgængerens perspektiv. Derfor anvendes samme type belysningsmateriel på alle stier. Belysningen differentieres ved at anvende varmt hvid lysfarve i bymiljøer, så som boligområder, og neutralt hvid lysfarve på øvrige stier. Der vælges et lille, energieffektivt vejbelysningsarmatur med høj visuel komfort for at undgå lysbarrierer og fjernvirkning. Cykelstier, der ligger i forlængelse af trafikveje, belyses dog med den omgivende vejbelysning på baggrund af en energimæssig og TCO-mæssig betragtning. Fokus på god belysning af stinettet øger borgernes tryghed og faciliterer aktivitet og rekreation. Dermed understøttes Middelfart Kommunes overordnede vision og målsætning om at være en grøn vækstkommune samt at fremme cykeltrafikken. Områdetype Armaturgruppe Lyskilde Mast Mastehøjde Montage Overflade Tænd/sluk og dæmpning Bemærkninger Stier, generelt Gruppe 8 Hvidt lys, hvis LED så 4000 K Rundkonisk rørmast 3,5-4 m Topmonteret Standardfarve Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Stier, i boligområder og bymidter Gruppe 8 Hvidt lys, hvis LED så 3000 K Rundkonisk rørmast 3,5-4 m Topmonteret Standardfarve Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Stitunneller Gruppe 9 Hvidt lys, farvetemperatur som på den tilstødende sti - På tunnelvæg/tunnelloft Standardfarve Dæmpes ikke Belysningen i stitunnellen kan optimeres ved at stitunnellens vægge males i lyse farver.

67 5. Designmanual Side 61 Lokalveje - Bytyper Belysningen på lokalvejene anvendes til at skabe differentiering i forhold til den overordnede sammenhæng skabt på trafikveje og stier, og til at give mindre områder og bytyper deres egen identitet og sammenhæng. Belysningen på lokalveje afgøres af bytype og områdetype. Midtbyen er vigtig for hele kommunen og belysningsmateriellet bør skabe en helt særlig identitet for området. Alle områder i Midtbyen skal derfor have samme type belysning, så der skabes sammenhæng i midtbydelen på tværs af områdetyper. Hvis der ønskes særlig tilpasning anvendes en parklygte. For at højne det æstetiske udtryk i Midtbyen anvendes indfarvet belysningsmateriel. De forskellige typer af områder i det øvrige Middelfart inkl. Hindsgavlhalvøen tildeles sin egen type af belysningsmateriel med henblik på at skabe sammenhæng. Belysningsmæssigt behandles center- og lokalbyer på samme niveau og tildeles den samme type af belysning med henblik på at skabe sammenhæng byerne imellem. Centerbyernes bymidter, dvs. de mindre handelsgader som ligger i forlængelse af indfaldsveje, skal fremhæves. Dette gøres ved at skabe en differentiering i belysningen i forhold til belysningen på selve indfaldsvejen. Der anvendes samme armaturtype som på indfaldsvejen, men mast og armatur indfarves og mastehøjden reduceres hvis muligt, evt. ved at anvende tosidet anlæg. Alternativt kan der anvendes en parklygte, der indfarves. Strib indeholder boligområder med særlig karakteristisk arkitektur. Det vil være passende at behandle disse områder som et udvalgt område, med specielt udvalgt belysningsmateriel. Landsbyerne i Middelfart kommune skal belysningsmæssigt behandles ens. Belysningen skal her styrke oplevelsen af landsbyernes identitet, samtidig med at den skal være i tråd med den øvrige del af kommunens belysning. Landsbyerne er definerede, som områder med blandet bolig og erhverv. Belysningsmæssigt behandles disse områder ens - som boligområder. I landsbyer anvendes på trafikveje det samme belysningsmateriel som på lokalveje. Belysningen skal tilpasses den lille landsbyskala og de landsbymiljøer, der er i Middelfart Kommune. Med henblik på at fremhæve disse vælges et armatur med svagt lysende armaturhus. Områdetype Armaturgruppe Lyskilde Mast Mastehøjde Montage Overflade Tænd/sluk og dæmpning Bemærkninger Middelfart Midtby, generelt Gruppe 2b Gruppe 7 Hvidt lys 3000 K Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast Designmast eller lige mast 4,5-6 m Kort lige arm 3,5-4 m afhængig af armatur Topmontage Malet materiel, grå Malet materiel, grå Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Der hvor der allerede benyttes en type lygte skal området/vejen lukkes med den samme lygte før en ny introduceres. Brugen af Lampaslygten skal udfases grundet højt energiforbrug, og da det ikke forventes at den kommer i en LED-udgave. Middelfart Midtby, bevaringsværdige købstadsmiljøer Gruppe 1b Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast 4,5-6 m Kort lige arm Malet materiel, grå Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Øvrige Middelfart og Hindsgavlhalvøen, boligområder Gruppe 3 Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast 4,5-6 m Topmontage Standardfarve Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl

68 5. Designmanual Side 62 Centerbyernes Bymidter Gruppe 1b Gruppe 7 Hvidt lys 3000 K Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast Designmast eller lige mast 4,5-6 m Kort lige arm 3,5-4 m afh. af armatur Topmontage Malet materiel, grå Malet materiel, grå Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Retningslinjerne gælder uanset om strækningen i selve bymidten (ofte en handelsgade) er en lokalvej eller en trafikvej. Der hvor der allerede benyttes en type lygte skal området/vejen lukkes med den samme lygte før en ny introduceres. Brugen af Lampaslygten skal udfases grundet højt energiforbrug, og da det ikke forventes at den kommer i en LED-udgave. Centerbyer, boligområder Gruppe 4 Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast 4,5-6 m Topmontage Standardfarve Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Vedr. boligområder med særligt arkitektonisk værdi i Strib se Udvalgte områder. Lokalbyer, boligområder Gruppe 4 Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast 4,5-6 m Topmontage Standardfarve Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Landsbyer Gruppe 2a Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast 4,5-6 m Kort lige arm Standardfarve Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Gælder alle områder på nær evt. offentlige områder dette skal vurderes fra sted til sted.

69 5. Designmanual Side 63 Lokalveje - Områdetyper Belysningen på lokalvejene anvendes til at skabe differentiering i forhold til den overordnede sammenhæng skabt på trafikveje og stier, og til at give mindre områder og bytyper deres egen identitet og sammenhæng. Belysningen på lokalveje afgøres af bytype og områdetype. I offentlige områder benyttes samme type belysningsmateriel som i bymidter dvs. en kombination af lygter og vejbelysningsarmaturer afhængigt af lokalitet og karakter. Belysningsmateriel kan indfarves, hvis man ønsker at markere et særligt område. En del af de offentlige områder ligger indenfor Middelfart Midtby eller i centerbyernes bymidter og behandles efter de her gældende retningslinjer. Parkeringspladser belyses som udgangspunkt med vejbelysningsarmaturer, og ikke parklygter, på baggrund af en energi- og TCOmæssig betragtning. Skoler skal have belysningsudstyr, som tåler at stå i et område med boldspild mv. samt hærværk. Ved kirker kan man supplere med en karakterskabende belysning. De mange forskellige typer af erhvervsområder og tekniske anlæg i kommunen behandles belysningsmæssigt ens. Belysningsmateriellet skal i disse områder adskille sig fra kommunens øvrige belysning og må gerne signalere områdernes industrielle karakter. Mindre erhvervsområder som geografisk og i sit arkitektoniske udtryk ligger i tilslutning til boligområder eller en bymidte behandles som de omgivende områdetyper. I rene erhvervsområder prioriteres energieffektivitet højere end kravene til farvegengivelse og æstetik. Det anbefales, at private erhvervsområder følger retningslinjerne i dette katalog. Grundet de rekreative områders meget forskellige karakter, må der foretages en individuel vurdering af om belysning er påkrævet og i givet fald hvilken type belysning der vil være hensigtsmæssig. I sommerhusområder i Middelfart Kommune bør der som udgangspunkt værnes om mørket. Dels fordi det frie udsyn til nattehimlen er en af sommerhusområdets særlige kvaliteter. Dels pga. risiko for blænding, barriere- og fjernvirkning på grund af de mørke omgivelser. Lystbådehavnene i Middelfart Kommune er vigtige områder og fungerer som valfartssteder for sejlere. Belysningen i de kommunale havne skal derfor have en sammenhængende belysningsidentitet, som tager hensyn til de særlig forhold, der gælder for belysning nær vand. Det anbefales at de private havne følger retningslinjerne i dette katalog. Områdetype Armaturgruppe Lyskilde Mast Mastehøjde Montage Overflade Tænd/sluk og dæmpning Bemærkninger Offentlige områder Gruppe 3 Gruppe 7 Hvidt lys 3000 K Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast Designmast eller lige mast 4-6 m Topmontage Standardfarve 3,5-4 m afh. af armatur Topmontage Malet materiel, grå Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Erhvervsområder og tekniske anlæg Gruppe 5 Hvidt lys, hvis LED 4000 K,eller højtryksnatrium Rundkonisk rørmast 4,5-6 m Topmontage Standardfarve Dæmp 50 %: kl Erhvervsområder og tekniske anlæg i mindre geografisk størrelser belyses efter samme princip som omgivende by- eller områdetype. Eksempelvis følges retningslinjerne for et boligområde, hvis der ligger et mindre erhvervsområde i et boligkvarter. Landsbyer er undtaget se under Landsbyer. Rekreative områder Se bemærkninger Hvidt lys 3000 K Se bemærkninger Standardfarve Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Grundet de rekreative områders meget forskellige karakter, må der foretages en individuel vurdering af om belysning er påkrævet og i givet fald hvilken type belysning der vil være hensigtsmæssig. Sommerhusområder Som i nærtliggende boligområde Hvidt lys 3000 K Som i nærtliggende boligområde 4-6 m Som i nærtliggende boligområde Standardfarve Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Som udgangspunkt skal der ikke være belysning i sommerhusområder. Såfremt der er belysning så følges retningslinjerne i dette skema. Lystbådehavne Gruppe 8 Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast 3,5-4 m Topmonteret Standardfarve Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl For private havne anbefales det at følge retningslinjer som for kommunale havne.

70 5. Designmanual Side 64 Udvalgte områder Områdetype Armaturgruppe Lyskilde Mast Mastehøjde Montage Overflade Tænd/sluk og dæmpning Bemærkninger Udvælges løbende Afhængig af områdets karakter Afhængig af områdets karakter, typisk hvidt lys Afhænger af armaturvalg Afhænger af armaturvalg Afhænger af armaturvalg Afhængig af områdets karakter Afhænger af områdetype, se variationer ovenfor Med udvalgte områder er der tale om områder, hvor belysningen ikke skal følge de generelle retningslinjer. Boligområder med særlig arkitektonisk værdig i Strib Gruppe 2b Hvidt lys 3000 K Rundkonisk rørmast 4,5-6 m Kort lige arm Malet materiel, grå Dæmp 50 %: kl , dog frelørdag kl Der kan med fordel vælges en både karakterskabende og funktionel belysning i centerbyen Strib, som understøtter områdets arkitektoniske kvaliteter. Områder til forsøg med f.eks. innovative løsninger Eksempelvis gruppe 6 moderne futuristiske armaturer. Afhængig af områdetype Afhængig af områdetype Følgende er potentielle udvalgte områder og steder, hvor belysningsløsningen bør overvejes ekstra nøje. I disse områder kan man gøre noget ekstra ud af funktionsbelysningen eller anvende karakterskabende belysning (områderne er endnu ikke godkendt af kommunen som udvalgte): Aktivitetsparken i Nørre Aaby Banebroen i Ejby Vollyballbane på havnen Markeringslys eller karakterskabende belysning ved etablering af nye rundkørsler Strandvejen fra Strib til Middelfart det bør især overvejes om mastehøjden kan og skal reduceres Kystlinjen generelt Indfaldsvejene i kommunen: Med henblik på at byde borgere og besøgende velkommen i kommunens byer, kan man evt. supplere med karakterskabende belysning på indfaldsveje Hindsgavl Dyrepark: Belysningen fra by til park kan anvendes til at skabe sammenhæng mellem de to områder og invitere til besøg i parken Danavej i Nørre Aaby Gelsted bymidte (i flg. kommuneplanen er Gelsted en lokalby, men måske den belysningsmæssigt bør behandles som en centerby) Middelfart Marina, Kongebro Havn og Gammel Havn Teglgårdsparken: Der kan med fordel anvendes en diskret karakterskabende som understøtter arkitekturen Kløverstierne der blandt andet går gennem Staurby Skov Kulturøen.

71 5. Designmanual Side 65 Diverse Områdetype Armaturgruppe Lyskilde Mast Mastehøjde Montage Overflade Tænd/sluk og dæmpning Bemærkninger Alle områder hvor der er: Fodgængerfelter E17-tavler (gåmænd) Torontoanlæg (gult blik) Gruppe 10 LED Må ikke slukkes eller dæmpes. Alle områder hvor der anvendes armaturer med kviksølvslyskilder. Eksisterende armatur Kviksølvlyskilder udskiftes til erstatningslyskilder. Som udgangspunkt anvendes FEC Cera Arc Ace Ex fra iwasaki. I de armaturer hvor det ikke er muligt at anvende Iwasaki FEC lyskilden anvendes kompaktlysrørsløsning fra Aura Eksisterende Afhænger af områdetype, se variationer ovenfor Karakterskabende belysninger Afhænger af belysningsopgaven Slukkes normalt i tidsrummet 24-60

72 5. Designmanual Side Armaturgrupper Armaturgrupperne, som fremgår af armaturskemaet herunder, definerer hvilken armaturtype, der skal tages udgangspunkt i ved udskiftning eller opsætning af ny belysning i Middelfart Kommune. Armaturgrupperne vil løbende blive opdateret i forhold til den teknologiske udvikling. I så fald et nyt armatur kommer på markedet, skal det leve op til de i kataloget nævnte retningslinier bl.a. vedrørende Vejbelysningsreglerne, TCO og energiforbrug samt have et design og formsprog, der er i overensstemmelse med de relevante armaturgrupper i armaturskemaet nedenfor. De konkrete armaturer i skemaet er eksempler på armaturer der kan anvendes, såfremt de får en positiv vurdering. Samtidig er de eksempler på formsproget i de enkelte grupper. Middelfart Kommune skal godkende tilføjelsen af nye armaturer og master Vurdering af armaturernes og parklygternes egnethed Armaturernes egnethed til anvendelse i et specifikt område bestemmes ud fra en vægtning af TCO Æstetik BAT Lystekniske formåen ved overholdelse af Vejbelysningsreglerne; herunder maksimal opnåelig masteafstand, energiforbrug og visuel komfort. Alle forholdene skal betragtes specifikt for hvert område der renoveres, da vægtningen afhænger af bl.a. områdetype, arkitektur og funktion. Det er dog muligt på forhånd at give en foreløbig vurdering af armaturernes lystekniske formåen. For at give Middelfart Kommune et indblik i disse vurderinger - og dermed overblik over forskellige armaturers og parklygters egnethed til belysning af kommunens veje, er der udarbejdet en skala i nedenstående skema. Her vurderes armaturerne i forhold til maksimalt opnåelig masteafstand ved overholdelse af Vejbelysningsreglerne, energiforbrug pr. km pr år og visuel komfort. Visuel komfort er i den sammenhæng kvantificeret vha. enten afskærmningsklasse eller blændingstal. Bedømmelseskriterierne til masteafstand og energiforbrug er valgt ud fra en sammenligning med de bedste kvalitetsarmaturer på markedet primo Skalaen kan ændres i takt med den teknologiske udvikling mv. Bedømmelseskriterierne til visuel komfort er beskrevet vha. krav til G-klasse og D-klasse og er iht. Vejbelysnings-

73 5. Designmanual Side 67 reglerne. Da skalaen er nyudviklet kan det forventes, at den finjusteres efterhånden som den bliver anvendt. Se bilag B for de konkrete bedømmelseskriterier. Vurderingerne er foretaget på basis af beregninger for 4 typiske kommunale vej- og stigeometrier: én større trafikvej, én mindre trafikvej, én lokalvej og én sti, samt for en énsidet masteplacering og en specifik matehøjde. For nærmere definition af vej- og anlægsgeometrier se bilag B. Vurderingerne er fortaget for en specifik belysningsklasse for hver vejgeometri iht. Vejbelysningsreglerne. Vurderingerne gælder disse specifikke vej- og anlægsgeometrier og belysningsklasser. Resultatet af vurderingen kan dermed være anderledes, hvis analysen udvides med flere vej- og anlægsgeometrier. Eksempelvis kan der være nogle armaturer, der kan være velegnede eller uegnet i forbindelse med tosidet masteplacering eller ved en anden mastehøjde. Vurderingen er således vejledende og kan ikke erstatte en konkret lysteknisk projektering ved anlægs- og renoveringsprojekter. Vurderingerne i armaturskemaet bør altid suppleres med en visuel bedømmelse af armaturet, i forbindelse med en konkret opsætning af armaturet på en vejstrækning. Her skal design, visuel komfort (oplevet blænding og fjernvirkning) og lysvirkning (rumvirkning og farvegengivelse) vurderes. Ligeledes skal armaturets holdbarhed i forhold til drift og vedligehold vurderes. Blændingstallet er i sin tid udviklet til armaturer med konventionelle lyskilder (et lyspunkt) og kan ikke beregnes korrekt for LED armaturer, hvilket gør den visuelle bedømmelse særlig vigtig. Denne visuelle vurdering kan foretages i forbindelse med prøveopstilling af udvalgte armaturer, og gennemføres såfremt der kan findes en aftale med de respektive producenter. Prøveopstillingen i sig selv signalerer at kommunen aktivt og professionelt søger at finde de bedst egnede armaturer og giver mulighed for borgerinddragelse.

74 5. Designmanual Side Bedømmelsesskala I armaturskemaet er der anvendt et trafiksignal til at sammenfatte vurderingen af det enkelte armaturs lystekniske formåen. Trafiksignalerne angiver hvorvidt og i hvor høj grad de enkelte armaturer er anbefalelsesværdige. Ved rødt lys overskrides i væsentlig grad en eller flere af de tre parametre (masteafstand, energiforbrug og visuel komfort) og de kan derfor ikke anbefales anvendt med mindre producenterne tilpasser deres produkter endnu mere til det danske marked. Ved gult lys er en eller flere af de tre parametre ikke tilstrækkeligt opfyldt. Dette vil enkelte steder blive uddybet under Bemærkninger i skemaet. Gult lys betyder at armaturet umiddelfart ikke er anbefalelsesværdigt, men bør underkastets en nøjere vurdering og evt. en tilpasning før det anvendes/ikke anvendes. Ved grønt lys er armaturerne anbefalelsesværdige, idet de lever op til de i kataloget formulerede krav og til Vejbelysningsreglerne. Som nævnt er vurderingerne i skemaet vejledende og kan ikke erstatte en konkret lysteknisk projektering ved anlægs- og renoveringsprojekter, ligesom de bør suppleres med en visuel bedømmelse samt en vurdering af TCO og æstetik i forhold til den specifikke lokalitet.

75 5. Designmanual Side 69 Armaturgruppe Beskrivelse Eksempel Vurdering (NB: Se rammer for vurdering ovenfor) Gruppe 1a Kuppelformet armatur, tæt armaturhus, topmonteret på Middelfartmast Københavner, Philips Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok, lavest med LED Ok 1 Energiforbruget for konventionelle lyskilder ligger i gul kategori, mens energiforbruget med LED ligger langt/noget under bedømmelseskriteriet i grøn kategori. Større og mindre trafikvej Victor, Thorn Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Kort Ok Ok 1 Armaturet er ikke velegnet til større trafikveje pga. for korte masteafstande. Vurderingen er foretaget for metalhalogen. Armaturet fås med LED. LED-udgaven bør undersøges nærmere. Mindre trafikveje Gruppe 1b Kuppelformet armatur, tæt armaturhus, på kort arm Københavner, Philips Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok, lavest med LED Ok 1 Energiforbruget for konventionelle lyskilder ligger i gul kategori, mens energiforbruget med LED ligger langt/noget under bedømmelseskriteriet i grøn kategori. Større og mindre trafikvej samt lokalvej Victor, Thorn Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Kort Ok Ok 1 Armaturet er ikke velegnet til større trafikveje pga. for korte masteafstande. Vurderingen er foretaget for metalhalogen. Armaturet fås med LED. LED-udgaven bør undersøges nærmere. Mindre trafikveje Gruppe 2a Kuppelformet armatur med diskret lysende armaturhus monteret på en kort arm Københavner LED opal, Philips Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok Ok 1 Større og mindre trafikvej samt lokalvej Icon Mini Opal, Louis Poulsen Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok-Middel Ok 1 Analysen for Icon LED er foreløbig, idet armaturet ikke er færdigudviklet. Større og mindre trafikvej samt lokalvej Bernini, Fagerhult Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Alt for kort Højt Ok 1 Større og mindre trafikveje samt lokalveje

76 5. Designmanual Side 70 Armaturgruppe Beskrivelse Eksempel Vurdering (NB: Se rammer for vurdering ovenfor) Gruppe 2b Kuppelformet armatur, tæt armaturhus, monteret på en kort arm Københavner, Philips Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Middel-Ok, lavest med LED Ok 1 Energiforbruget for konventionelle lyskilder ligger i gul kategori, mens energiforbruget med LED ligger langt/noget under bedømmelseskriteriet i grøn kategori. Lokalveje Victor, Thorn Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok OK Ok 1 Armaturet fås med LED Lokalveje Icon Mini, Louis Poulsen Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok, forventes lavest med LED Ok 1 Analysen for Icon LED er foreløbig, idet armaturet ikke er færdigudviklet. Lokalveje Bernini, Fagerhult Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Kort Højt Ok 1 Lokalveje Gruppe 3 Rundt armaturhus med stramme lige linjer i formsproget og plan top NYX 330, Focus Lighting Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Middel Ok 1 Lokalveje Lavinia, iguzzini Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Middel Ok 1 Lokalveje Ocean Road LED, Indal/Fagerhult Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok Bør vurderes 1 Lokalveje Gruppe 4 Rundt eller elipsoideformet armaturhus med buet top og lille studs Milewide, Philips Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok Ok 1 Lokalveje Chr. IV, Thorn Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Middel Ok 1 Lokalveje Dyana, Thorn Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Middel Ok 1 Lokalveje

77 5. Designmanual Side 71 Armaturgruppe Beskrivelse Eksempel Vurdering (NB: Se rammer for vurdering ovenfor) Gruppe 5 Kuffertarmaturer Iridium, Philips Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok Ok 1 LED udgaven vurderet Lokalveje Oxane LED, Thorn Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Middel Bør vurderes mht. blænding 1 Lokalveje SQ50 LED, Siteco Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok Bør vurderes mht. blænding 1 Lokalveje LED-in, AEC Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok Bør vurderes mht. blænding 1 Lokalveje Gruppe 6 Armaturer med moderne futuristisk formsprog designet omkring LED-modulet Xmod, AEC Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok Formentlig blændende 1 Krav til afskæmningsklasse iht. Vejbelysningsreglerne er ikke overholdt. Lokalveje Streetlight 10 Mini LED, Siteco Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok Bør vurderes mht. blænding 1 Lokalveje Gruppe 7 Parklygter med karakteristisk formsprog Andersen 207, Lampas/Veksø Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Kort Meget højt Ok 1 Forventes ikke at komme i en LED-udgave Lokalveje og stier Avenue XL, Thorn Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok, længst med LED Ok m. LED, Middel-højt m. øvrige lyskilder Bør vurderes mht. blænding Hvis blænding ok, så er LED udgave i grøn kategori. Lokalveje og stier ParkView, Philips Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Kort Meget højt Ok Umiddelbart er LED mindre effektivt end f.eks. kompaktlysrør. Lokalveje og stier Terminal, Louis Poulsen Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Kort Meget højt (lokalvej), middel (sti) Ok Lokalveje og stier Gruppe 8 Stibelysning NYX 330, Focus Lighting Masteafstand: Energiforbrug: Visuel komfort: Bemærkning: Vurdering for: Ok Ok Ok 1 Stier Gruppe 9 Stituneller Bemærkninger: Armaturet bestemmes senere. Note 1: Blændingstallet kan ikke beregnes korrekt for LED armaturer, hvorfor blændingen fra de enkelte armaturer bør vurderes ved en besigtigelse.

78 5. Designmanual Side 72 Armaturgruppe Beskrivelse Bemærkning Gruppe 10 E17 tavler og torontoanlæg I dag findes der E17 tavler, som er belyst indefra med LED i stedet for de mere traditionelle E17 tavler med kompakte lysrør. Det gule blink i torontoanlæg kan ligeledes fås med gule LED er.

79 5. Designmanual Side Mastetyper Skemaet angiver de typer af master, der anvendes i Middelfart Kommune. Hvor de enkelte typer af master skal anvendes fremgår af områdeskemaet i afsnit 5.2. Mastetyper Middelfartmasten Rundkonisk rørmast med kort lige arm Rundkonisk rørmast til topmontage Lige mast til parklygter

80 5. Designmanual Side Styring og tændskabe Styring Som styringsenhed vil der fremadrettet blive anvendt MultiGuard fra Profort. Den valgte løsning er en central styring som er integrerbar med en række af fremtidens armaturer, som i udpræget omfang vil have stand alone (autonome) styring med indbygget dæmp. Tændledningssystemerne bliver opsplittet på flere afgange som underbygger de forskellige vej- og områdetyper og muliggør differentiering i tændprofil. Derved muliggøres bl.a. dæmpning til absolut mindste niveau i et erhvervsområde, der alligevel ligge øde hen, og det muliggøres fra central placering at et arrangement på et torv eller en plads kan slukke lyset under afvikling af eksempelvis en koncert. EnergiMidt hoster systemet hvilket giver en række fordele. EnergiMidts kundecenter har 24/7 vagtordning, hvorfor anlæggets driftsfunktion kan overvåges døgnet rundt. Ekstraordinært elforbrug vil kunne ses omgående og reageres på. EnergiMidt vil hurtigt kunne lokalisere og reagere på eksempelvis kabelfejl som kunne være en jordfejl i et tændsystem, der normalt kan generere signifikant energitab. Automatisk generering af fejlrapporter.

81 5. Designmanual Side Tændskabe For at muliggøre den fremtidige optimerede styring samt præcis måling af energiforbruget udskiftes en del af de eksisterende tændskabe. I den forbindelse anvendes standardiserede skabe efter følgende skabelon (billeder og fabrikat er vejledende): Tændtavle med henholdsvis 2, 3 og 4 tændinger Tændtavle med 6 tændinger Tændtavle med måler og styring

82 6. Analyse af eksisterende anlæg Side Analyse af eksisterende anlæg I forbindelse med indgåelse af ESCO kontrakten er belysningsanlægget i Middelfart Kommune grundlæggende kategoriseret og dokumenteret ud fra effektforbruget. Med afsæt i dette datagrundlag og deraf følgende visuel bedømmelse og vurdering af anlægget gør nedenstående sig gældende for de specifikke anlægsdele. 6.1 Styring og forsyningsstruktur Styringen og forsyningsstrukturen i Middelfart Kommune består af 129 tændskabe. Eksempler på eksisterende tændskabe. Det er i dag ikke muligt at dæmpe på en særlig stor del af det nuværende belysningsanlæg, dog er der etableret en del dæmpningsenheder (Powermeiser) i primært Strib og Middelfart, hvor der findes en stor tæthed af armaturer med højtryksnatriumlyskilder. Tændgrupperne er desværre ikke rene, hvorfor områderne er blandet med kviksølvsbaserede armaturer. Eksisterende Powermeiser. Det er muligt at ombygge en Powermeiser, så der bliver afgange der er rene, som ikke dæmpes, men blot tændes og slukkes. Derudover kan forsyningsstrukturen sammenfattes med følgende: Det er ikke muligt at tænde for vej/pladsbelysning hver for sig. Eksempelvis er cityområder, seværdigheder og landemærker ikke adskilt. Der findes uafhængige fotoceller som ikke er finjusteret.

83 6. Analyse af eksisterende anlæg Side 77 En del anlæg er kaskadeforbundne, dvs. får tændsignal fra tilstødende anlæg, og tænder indefra og ud. Flere af de gamle tændskabe er placeret inde i transformerstationer, både i nye kioskanlæg og i gamle murede huse. Op mod 80 % af belysningsanlæggenes elforbrug er, afregnet efter en timetæller og beregnes teoretisk og uden måler. 6.2 Armaturer Vejbelysningsarmaturerne i Middelfart Kommune består af flere forskellige typer, fabrikanter og teknologier. Fælles for anlægget er at større dele skal udskiftes grundet slidtage og at alle kviksølvsbaserede armaturer skal udfases. Se bilag D for en komplet oversigt over eksisterende armaturer. 6.3 Lyskilder Lyskilderne anvendt i Middelfart Kommune fordeler sig som følger: Lyskildefordeling Type Stk. Kompaktlysrør + øvrige 287 Lige lysrør (LR) 238 U- og cirkelformede lysrør (LR - U/O) 130 Kviksølvslyskilder (Hg, HPL) 4790 Højtryksnatriumlyskilder (Na, SON) 4371 Metalhalogenlyskilder (CDM) 79 LED 90 Total 9.985

84 6. Analyse af eksisterende anlæg Side Master (Træ og gitter) I Middelfart Kommune er en andel af belysningsanlægget baseret på ældre, endnu ikke kabellagte, master af træ eller stålgitterkonstruktion.

85 7. Energirenoveringsplan Side Energirenoveringsplan 7.1 Målsætning og strategi Energirenoveringen af vejbelysningen i Middelfart Kommune foretages med målsætningen om, at der kan skabes unikke og langsigtede løsninger samtidig med at der iværksættes energibesparende tiltag, som har stor effekt på kort sigt uden at forringe belysningskvaliteten. De kortsigtede og umiddelbare gevinster er et belysningsanlæg, der er fri for kviksølvslyskilder ved udgangen af 2012 og som styringsmæssigt er blandt Danmarks mest intelligente og fremtidssikrede. Det samlede besparelsespotentiale i vejbelysningsanlægget over tid er overvældende. Nærværende energirenovering har som mål at reducere det nuværende energiforbrug i kommunens vejbelysning med kwh om året, med yderligere potentiale for væsentlige besparelser i takt med teknologiens udvikling Bedste løsning på det mest optimale tidspunkt Med udgangspunkt i markedets hastige udvikling af nye, forbedrede og energioptimerede belysningsløsninger i form af armaturdesign og i valg af lyskildeteknologi er valgmulighederne mange, når der skal foretages udskiftning af belysningsanlæg. Som en overordnet målsætning ønskes det, at belysningsanlægget i Middelfart Kommune er tidssvarende, indpasser sig til eksisterende løsninger som ikke udskiftes i forbindelse med energirenoveringen samt at der i videst muligt omfang findes løsninger, som er fremtidssikrede. Med reference til Middelfart Kommunes belysningspolitik i kapitel 2, særligt i forhold til BAT og TCO, anvendes et vurderingsgrundlag hvor både teknologiske, miljømæssige og omkostningsrelaterede parametre ligger til grund for valg af løsning. Energirenoveringen af vejbelysningen i Middelfart Kommune vil med udgangspunkt i ovenstående foregå i flere etaper. Derved sikres det, at investering i løsninger som har en forventet levetid på år foretages når der er størst mulig dokumentation og sandsynlighed for at dette også er tilfældet.

86 7. Energirenoveringsplan Side Stor frihed + Bedste planlægning = Største gevinst Energirenoveringen frigiver en besparelse, som danner rammen for investering i belysningsanlægget indtil kontraktophør den 31. januar Med tanke på belysningsanlæggets samlede levetid og opnåelse af energibesparelse i hele denne periode er det vurderet, hvorledes der kan implementeres kortsigtede og langsigtede besparelsestiltag som tilgodeser høje kvalitetskrav. Ud fra bl.a. nedenstående kriterier vælges en metode, som giver energibesparelser i 3 etaper. Kriterier: Højest opnåelige energibesparelse i forhold til funktions og designkrav Længst mulig levetid for anlægget God konkurrencesituation på erstatningsdele efter kontrakt ophør Mulighed for optimering af anlæg ved yderligere teknologiudvikling (modulbaserede komponenter) Garantibestemmelser Optimerede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Det forventede forløb for energibesparelse ses i figuren her inddelt i 3 etaper. Forløbet og tidsintervallerne er vejledende. Middelfart Kommunes nuværende energiforbrug Garanteret energiforbrug kontraktuel forpligtelse Forventet energiforbrug (50/50 split) 0 Quick-fix 3 Udskiftning til LED Løbende renovering med energioptimerede løsninger 15 år

87 7. Energirenoveringsplan Side 81 ETAPE 1: QUICK-FIX Baseret på en grundig analyse af det eksisterende belysningsanlæg, udfases de mindst energiineffektive lyskilder i 2012 og erstattes med alternative lyskilder. I en række områder vil der blive udskiftet armaturer i henhold til Designmanualen i kapitel 5. Disse områder og valg af materiel hertil fastlægges på drifts- og/eller styregruppemøder. ETAPE 2: UDSKIFTNING TIL LED Med afsæt i BAT- og TCO-begreberne samt indsigt i markedsudviklingen udvælges det optimale tidspunkt for investering i nye armaturer. Ved udskydelse af investeringen kommer udviklingen i teknologien og de deraf øgede effektiviseringer energiforbruget til gode. ETAPE 3: LØBENDE ENERGIRENOVERING I hele kontraktperioden udskiftes løbende saneringsmodne armaturer. Disse armaturer udskiftes i henhold til Designmanualen og efter højeste opnåelige energireduktion. Der vil derfor kunne findes yderligere og et ikke uvæsentligt besparelsespotentiale ved at planlægge og indkøbe til saneringspuljen på rette tidspunkt Sammenhæng med løbende drift og vedligehold samt øvrige aktiviteter Energirenoveringen koordineres med den daglige drift og vedligeholdelse af vejbelysningen. Der vil således kunne forekomme serieudskiftninger af konventionelle lyskilder på samme tid som udførelsen af energirenoveringen. Aktiviteterne forbundet med energirenoveringen koordineres i den løbende dialog med Middelfart Kommunens embedsmænd. I hvert tilfælde af specifik projektgodkendelse vurderes projektets indvirkning på eventuelle andre igangværende eller planlagte aktiviteter i Middelfart Kommune.

88 7. Energirenoveringsplan Side Renoveringsplan I samarbejde med Middelfart Kommune vil der på de løbende driftsmøder udarbejdes og aftales detailbaserede arbejdsplaner for renoveringsopgaverne. Overordnet følger renoveringen dog fem grundlægende trin - se figuren i det følgende Tidsforløbet Opnåelse af energibesparelser og renovering af belysningsanlægget foregår i flere tempi. Opnåelsen af energibesparelsen opnås hurtigt, men den grundigere og omfattende renovering foretages indenfor en kortere årrække. JAN AUG 2012 JUN - NOV 2012 JUNI - NOV 2012 OKT - DEC Analyse Struktur Erstatningslyskilder Armaturudskiftning Armaturudskiftning Dokumentation Anlægsvurdering Renovering af tændskabe Etablering af energiovervågning, styring og måler Etape 1: Quick-fix Etape 1: Quick-fix Etape 2: Udskiftning til LED Som det fremgår af de fem ovenstående trin er 2012 det mest arbejdsintensive år. De mellemliggende år, indtil det vurderes fordelagtigt at udskifte større dele af anlægsmassen, vil primært basere sig på løbende sanering og drifts- og vedligeholdelsesopgaverne Arbejdsbeskrivelse Renoveringsopgaven følger den ovenstående tilgang, men detaljeringsgraden er selvsagt fyldestgørende i det daglige arbejde. Der udarbejdes særskilt arbejdsbeskrivelse for opgaver i form af eksempelvis nedenstående type af tidsplan:

89 7. Energirenoveringsplan Side Materiel og teknologi Foruden timing af investering og generel holdbarhed på det anvendte materiel er den teknologiske platform et afgørende element for at sikre den størst opnåelige energibesparelse og samtidig bevare et højt serviceniveau. I forbindelse med renoveringen af anlægget er der fire produkttyper, som er afgørende: Erstatningslyskilder: udvælges i henhold til Designmanual Armaturer: udvælges i henhold til Designmanual Tændskabe: udvælges i henhold til afsnit Styring: udvælges i henhold til afsnit Målsætningen er ud fra en TCO-betragtning, at størst mulig armaturmasse bevares, hvor armaturhuset er levedygtigt og funktionelt velfungerende i en kort årrække.

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,

Læs mere

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Belysningsplan. for Ballerup Kommune Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Bilag 5 Silkeborg Kommune Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Silkeborg

Læs mere

Kviksølvlampens udfasning

Kviksølvlampens udfasning Kviksølvlampens udfasning Michael Raunkjær Dansk Center for Lys Hvad er udgangspunktet? HQL (Osram), HPL (Philips), MFB (Thorn), HME (ZVEI) Fordeling 300.000 højtrykskviksølvlamper Fordelt på 50W 80W 125W

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt Fl ndt Flindt Pullert. Design: Christian Flindt 2 Et rent snit. Inspirationen er evnen til at se muligheden i det enkle. 3 4 Øvelse gør mester Christian Flindt havde allerede fra projektets start en vision

Læs mere

O K H O L M L I G H T I N G

O K H O L M L I G H T I N G OKHOLM LIGHTING VISION Vores vision er at være førende danske og internationale projektudvikleres foretrukne samarbejdspartner når det gælder belysningsløsninger til store rum ECCO CONFERENCE CENTER Belysningsanlægget

Læs mere

Lyskilder ÅF Lighting

Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder Elektriske lyskilder Glødelamper/ temperaturstrålere Udladningslamper/ luminescensstrålere Lysdioder Natrium Kviksølv Standard 230 V Halogen Lavtryk Højtryk Lavtryk Højtryk

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

Design: Arne Jacobsen. AJ Eklipta led

Design: Arne Jacobsen. AJ Eklipta led Design: Arne Jacobsen AJ Eklipta led AJ Eklipta AJ Eklipta blev udviklet i 1959 til Rødovre Rådhus. Her blev den designet i to størrelser Ø 350 og Ø 450. Senere anvendte Arne Jacobsen en mindre version

Læs mere

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lysteknisk Selskab - Engholmvej 19-3660 Stenløse - Tlf.: 47 17 18 00 - Fax: 47 17 08 32 Web: www.lysteknisk.dk - E-mail: information@lysteknisk.dk

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

cariboni group Vejbelysning fra LUMINEX A/S Viden Produkter Referencer

cariboni group Vejbelysning fra LUMINEX A/S Viden Produkter Referencer cariboni group Vejbelysning fra LUMINEX A/S Viden Produkter Referencer VEJBELYSNING FRA LUMINEX Vejbelysning fra LUMINEX A/S cariboni group Hos LUMINEX A/S er målet at levere belysningsløsninger der sikre

Læs mere

LEDterminologi. Håndbog

LEDterminologi. Håndbog LEDterminologi Håndbog LED-introduktion I alle byer spiller planlægningen af byens belysning en fremtrædende rolle. Og i en tid med hurtig teknologisk udvikling har LED hurtigt ændret status fra innovativ

Læs mere

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring!

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Simpel lysstyring Intelligent lysstyring ! " # $ %&& ' Regler er til for at bliver overholdt, men private virksomheder kan vælge at bestemme selv. Men er

Læs mere

Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning. Februar 2007

Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning. Februar 2007 Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning Februar 2007 Februar 2007 2 Kolofon Titel: Udgiver: Udgivet: Forfattere: Redaktion: Oplag: Layout/design: Tryk: Foto: ISBN: ISBN netudgave: Håndbog for kommunernes

Læs mere

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

INDENDØRS OG UDENDØRS BE- LYSNING

INDENDØRS OG UDENDØRS BE- LYSNING INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: 16. juni 2015 At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Få styr på vejbelysningen

Få styr på vejbelysningen Få styr på vejbelysningen CityTouch LightWave Remote Lighting Management CityTouch LightWave / Intelligent lysstyring 3 Velkommen til den nye offentlige belysning. I dag er vejbelysning statiske enheder,

Læs mere

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE IDÉBESKRIVELSE Alt afhænger af lyset det ses i. Vores krop mærker belysningens påvirkning og belysningens stemningsdannende rum. Derfor ønsker vi at broens belysning skal underbygge fornemmelsen af eventyr

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET INDHOLD 4 FORORD 7 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER 8 DAGSLYS 10 KUNSTIG BELYSNING 11 SAMSPIL MELLEM DAGSLYS OG KUNSTIG

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Tema: Politikområde: Investeringer, Effektiv administration, Strukturtilpasninger eller Tværgående prioriteringsforslag Trafik Beskrivelse:

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Skift nu! Vejledning til alternativer ved udskiftning af almindelige elpærer

Skift nu! Vejledning til alternativer ved udskiftning af almindelige elpærer Skift nu! Vejledning til alternativer ved udskiftning af almindelige elpærer Sådan bruger du brochuren Du skal blot bladre gennem brochuren og finde den type elpære du søger. Her finder du vore anbefalinger

Læs mere

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Del 1 Strategi i Albertslund Belysningsplan LED-lys Del 2 Solcelle- og LED-lys De 4 komponenter Chaussestenen der lyser arkitektfirmaet

Læs mere

LK FUGA. Kontakt til det enkle og tidløse

LK FUGA. Kontakt til det enkle og tidløse LK FUGA Kontakt til det enkle og tidløse Det enkle design LK FUGA er et komplet afbryder- og stikkontakt-program med et enkelt og tidløst design, der forener funktion, æstetik og en høj brugervenlighed.

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Godt LYSmiljø med LED

Godt LYSmiljø med LED Godt LYSmiljø med LED lart og roligt lys, ed lavt el-forbrug Indtil for få år siden var energibesparelser og lyskvalitet hinandens modsætninger. Men hos ABC Lys flytter vi hele tiden grænsen for, hvad

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Om halogenglødelamper. Osram Otra Lighting Philips Lys GE Lighting Megaman Danmark Solar Danmark Lemvigh Müller

Om halogenglødelamper. Osram Otra Lighting Philips Lys GE Lighting Megaman Danmark Solar Danmark Lemvigh Müller Glødepærens udfasning Om halogenglødelamper Overalt. Halogen lamper anvendes som belysning overalt i og udenfor hjemmet Indendørs: d Baggrundsbelysning Arbejdspladsbelysning Køkken belysning Belysning

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Modtager(e): MBU. Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning

Modtager(e): MBU. Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning Modtager(e): MBU Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning Baggrund og formål Notatet her beskriver baggrund og model for grundejerforeninger og boligforeningers fremtidige betaling for vej-

Læs mere

Betingelser for tilladelse til opsætning af bannere på vejareal i Københavns Kommune

Betingelser for tilladelse til opsætning af bannere på vejareal i Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for veje og renhold Bilag A - Retningslinier Betingelser for tilladelse til opsætning af bannere på vejareal i Københavns Kommune Om brugen af offentligt vejareal Center

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper?

Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper? Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper? v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Indhold Formål med udfasning

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Case study Philips Workplace Innovation. Beliggenhed Philips Lighting. København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder

Case study Philips Workplace Innovation. Beliggenhed Philips Lighting. København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder Case study Philips Workplace Innovation Beliggenhed Philips Lighting København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder Forbedret belysning er et af de mest effektive midler til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E

F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E N B E K Y M R I N G E R U D E N M O D I F I C E R I

Læs mere

light guide Belysning i en smykkebutik

light guide Belysning i en smykkebutik light guide Belysning i en smykkebutik Belys hver en detalje Kunder kan have mange følelser og høje forventninger, når de træder ind i en smykkebutik. Det kan være et par, der er på udkig efter en forlovelsesring,

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

STATENS VEJE BELYSNINGSPLAN

STATENS VEJE BELYSNINGSPLAN STATENS VEJE BELYSNINGSPLAN RAPP ORT 397 - NOVE VEMB ER 1 011 BELYSNINGSPLAN FOR STATENS VEJE 3. Udgave Rapport 397-11 FORFATTERE: John Kjærsgaard / ÅF - Hansen og Henneberg DATO: November 11 LAYOUT: Lene

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera

MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera 2 MIC-serien 550 Sætter standarden inden for overvågning Attraktivt, kompakt design til diskret integration i overvågningsmiljøer Robust, hærværkssikret konstruktion

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Informationsseminar. Osram Otra Lighting Philips Lys GE Lighting Megaman Danmark Solar Danmark Lemvigh Müller

Informationsseminar. Osram Otra Lighting Philips Lys GE Lighting Megaman Danmark Solar Danmark Lemvigh Müller Glødepærens udfasning Informationsseminar Samarbejde med Phips lys Program 19. august: Odense 20. august: Vejen 24. august: Ålborg 26. august: København 27. august: København 3. september: Århus Program

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dagslysstyret LED-belysning

Dagslysstyret LED-belysning Dagslysstyret LED-belysning Om dagslysstyret LED-belysning Resultater Tekniske løsninger Forsøgslokaler Fremtidens lys Målinger og test Kontakter Et lyskoncept til daglysstyret LED-belysning til skoler

Læs mere

Philips LED-lamper. Se, hvad lys kan gøre. www.philips.com/masterled. 1. halvår 2011

Philips LED-lamper. Se, hvad lys kan gøre. www.philips.com/masterled. 1. halvår 2011 Philips LE-lamper 1. halvår 2011 Se, hvad lys kan gøre www.philips.com/masterled MASTER LEspot LV AR111 G53 Ideel løsning til spotbelysning i butikker Lavt energiforbrug: 10 W = 50 W. Til opgradering af

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

A B C D E. Lysstrøm EL. Pakningskonfiguration. (lm) (cd) 35W/930 E27 PAR30L 10D 1CT 6 49.000 Universal A 1 A 871829124192800

A B C D E. Lysstrøm EL. Pakningskonfiguration. (lm) (cd) 35W/930 E27 PAR30L 10D 1CT 6 49.000 Universal A 1 A 871829124192800 CDM A B C D E D Brugervenlig lampe med funklende lys Kompakt og højeffektiv keramisk reflektorlampe med metalhalogenudladning, hvilket giver et klart, hvidt lys med høj farvegengivelse Produktfordele Højeffektiv

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Plurio. Bæredygtig og behagelig belysning til by og boligområder

Plurio. Bæredygtig og behagelig belysning til by og boligområder Plurio Bæredygtig og behagelig belysning til by og boligområder 2 Bæredygtig og behagelig belysning til by og boligområder Kravene til belysning skærpes i disse år. God orienteringsbelysning, der skaber

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Klar besked om godt lys Da EU valgte at udfase glødepæren, kom der for alvor fart i udviklingen af mere energieffektive lyskilder både til at erstatte glødepærer

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Den ægte vare. Nye vinduer og døre fra Outrup for optimalt energiforbrug og bedre sikring. Fagmanden anbefaler -

Den ægte vare. Nye vinduer og døre fra Outrup for optimalt energiforbrug og bedre sikring. Fagmanden anbefaler - Fagmanden anbefaler - Den ægte vare Nye vinduer og døre fra Outrup for optimalt energiforbrug og bedre sikring! Outrups greb er designet af Monica Ritterband 1 Uanset hvordan du bor Outrup har de rigtige

Læs mere