ANLÆG OG PLANLÆGNING UDSTYR FOR VEJE OG BYGVÆRKER HB VEJBELYSNING. Marts 2015 HØRINGSBOG

Transkript

1 ANLÆG OG PLANLÆGNING UDSTYR FOR VEJE OG BYGVÆRKER HB VEJBELYSNING Marts 2015 HØRINGSBOG

2 Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN Høringsbrev Høringsliste RESULTATER AF HØRINGEN... 6 Høringssvar 1. Center for Byens Anvendelse (CBA), Aarhus Kommune VRG Letbaner (Cowi) Trafikstyrelsen Dansk Center for Lys Standardiseringsudvalget DS/S534, Lamper og Tilbehør Dansk Energi Erhvervs og Vækstministeriet Forenede Danske Motorejere NCC Roads A/S Rigspolitiet HB Vejbelysning_Høreingsbog_endelig

3 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN Forslag til håndbogen Vejbelysning blev udsendt til høring blandt parterne nævnt i afsnit 1.2 i perioden 22. september november Høringsbrevet er vist på de næste sider. Side 3 med høringslisten er ikke medtaget, idet listen i stedet er vist i afsnit 1.2. I det følgende er de indkomne høringssvar vist på venstresiderne, og resultatet af vejregelgruppens behandling er givet for hver enkelt bemærkning eller ændringsforslag på de modstående sider. Markeringer i kolonnen Accept betyder følgende: angiver at den indkomne bemærkning er imødekommet () angiver at den indkomne bemærkning stort set er imødekommet () angiver at den indkomne bemærkning kun i begrænset omfang er imødekommet angiver at den indkomne bemærkning ikke er imødekommet ( ) angiver at vejregelgruppen har taget den indkomne bemærkning til efterretning, men at der for så vidt ikke er behov for nogen ændringer (fx hvis der blot er givet en oplysning). Hvor en høringsbemærkning er imødekommet, er der i en parentes anført den side i vejregelhæftet, hvor en eventuel konsekvensrettelse kan ses. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 3

4 1.1 Høringsbrev 4 HB Vejbelysning_Høreingsbog_endelig

5 HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 5

6 1.2 Høringsliste Faste høringsparter: AAU, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Asfaltindustrien Brancheforeningen for Trafiksikkerhed DTU, Institut for Transport Dansk Byggeri Dansk Cyklist Forbund Dansk Landskabsarkitektforening Dansk Ledningsejerforum Dansk Transport og Logistik Danske Busvognmænd Danske Råstoffer DI Transport Forenede Danske Motorejere Foreningen af Rådgivende Ingeniører International Transport Danmark Justitsministeriet Kommunalteknisk Chefforening Kommunernes Landsforening Rigspolitiet Rådet for Sikker Trafik Trafikselskaberne i Danmark Trafikstyrelsen Transportministeriet Vejdirektoratet Erhvervs og Vækstministeriet 3F. Særlige høringsparter: DONG Energy A/S Dansk Energi FABA Dansk Center for Lys Standardiseringsudvalget for lys og belysning (DS/S61). (Markering angiver, hvem der har svaret) Derudover foreligger svar fra: Center for Byens Anvendelse (CBA), Aarhus Kommune VRG Letbaner Erhvervs og Vækstministeriet NCC Roads A/S. 6 HB Vejbelysning_Høreingsbog_endelig

7 2 RESULTATER AF HØRINGEN Høringen har medført en række ændringer af håndbogen, hvor de væsentligste er: Indførelse af stoppesteder i stedet for busstoppesteder som tager højde for kommende letbaner Pointering af at reduktion af belysningen ved delslukning ikke anbefales. I stedet anbefales dæmpning Præcisering af beregningsnet til lystekniske beregninger Tilføjelse af standarder, forordninger samt direktiver. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 7

8 Høringssvar nr. 1 Nr. Center for Byens Anvendelse (CBA), Aarhus Kommune Side 1 af HB Vejbelysning_Høreingsbog_endelig

9 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () Se bemærkning til nr. 29, Høringssvar nr. 4. Side 32. Tekst ændres fra: Cykelsti i bymæssig bebyggelse. Bomme mv. ved afslutning eller udmunding af stier bør være belyst. Side 32. Tekst ændres til: Cykelsti i bymæssig bebyggelse. Bomme mv. ved afslutning eller udmunding af stier bør være belyst. På lokalveje anvendes samme belysningsklasse som på lokalvejen. På trafikveje anvendes minimum samme belysningsklasse som for vejens sideareal. Side 40, afsnit Tekst ændres fra: Cykelsti udenfor bymæssig bebyggelse. Bomme mv. ved afslutning eller udmunding af stier bør være belyst. Side 40, afsnit Tekst ændres til: Cykelsti uden for bymæssig bebyggelse. Bomme mv. ved afslutning eller udmunding af stier bør være belyst. Der anvendes minimum belysningsklasse E2. Afsnit Tekst ændres fra: Om dagen belyses vejunderføringen i en zone i midten af vejunderføringen på 3040 meters længde som ved fuldt dagslys (20.000lx) i det fri giver en vejbaneluminans på 200 cd/m 2 og i mørkt vejr (5.000lx) 60 cd/m². Afsnit Tekst ændres til: Om dagen belyses vejunderføringen i en zone i midten af vejunderføringen på 3040 meters længde. Ved fuldt dagslys (svarende til ca lx i det fri) belyses denne midterzone til en kørebaneluminans på 200 cd/m². I dagslys med mørkt vejr (svarende til ca lx i det fri) belyses midterzonen til en kørebaneluminans på 60 cd/m². Side 50, afsnit er normal praksis. Afsnit 5.xx. Punktet tages op ved næste revision af håndbogen. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 9

10 Høringssvar nr. 2 Nr. VRG Letbaner (Cowi) Side 1 af HB Vejbelysning_Høreingsbog_endelig

11 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () Taget delvist til følge. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 11

12 Høringssvar nr. 3 Nr. Trafikstyrelsen Side 1 af HB Vejbelysning_Høreingsbog_endelig

13 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning 1 () Se bemærkning til nr. 5, Høringssvar nr. 2. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 13

14 Høringssvar nr. 4 Nr. Dansk Center for Lys Side 1 af HB Vejbelysning_Høreingsbog_endelig

15 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning Taget til følge. Side 10, teksten ændres fra: Specielt angives at en halvering af belysningsniveauet fører til at uheldstallet i mørke stiger med ca %. Dette bygger delvist på en dansk undersøgelse af færdselsuheld og vejbelysning under oliekrisen i 1970 erne, hvor halvdelen af vejbelysningens lyskilder var taget ud af drift /15/. Konklusionen var at udgifterne til et konstateret forøget antal uheld var ca. 5 gange besparelsen ved det reducerede energiforbrug. Reduktionen af belysningen under oliekrisen må således antages, at have været en meget dårlig samfundsmæssig forretning. Side 10, teksten ændres til: Specielt angives at en halvering af belysningsniveauet fører til at uheldstallet i mørke stiger med ca %. Dette bygger delvist på en dansk undersøgelse af færdselsuheld og vejbelysning under oliekrisen i 1970 erne, hvor hver anden af lyskilde i vejbelysningen var taget ud af drift /15/, hvilket var uhensigtsmæssigt. Konklusionen var at udgifterne til et konstateret forøget antal uheld var ca. 5 gange besparelsen ved det reducerede energiforbrug. Reduktionen af belysningen under oliekrisen må således antages at have været en meget dårlig samfundsmæssig forretning. Side 11, teksten ændres fra: Selv om vejbelysningens nytteværdi generelt er stor, så er den naturligvis stærkt afhængig af trafikintensitet. Derfor kan belysningen dæmpes til ca. halvdelen i trafiksvage perioder om natten. Periodens længde og start/sluttidspunkt kan gøres afhængig af områdetypen. Se afsnit Side 11, teksten ændres til: Selv om vejbelysningens nytteværdi generelt er stor, så er den naturligvis stærkt afhængig af trafikintensitet. Derfor kan belysningen dæmpes, så belysningsstyrken halveres i trafiksvage perioder om natten, uden at regelmæssigheden reduceres tilsvarende. Periodens længde og start/sluttidspunkt kan gøres afhængig af områdetypen. Natslukning af hvert andet armatur bør ikke ske, da regelmæssigheden derved reduceres væsentligt. Se afsnit HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 15

17 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () Taget til følge. Side 14, teksten ændres fra: Bestilleren identificerer projekteringsgrundlag og krav, eventuelt i samarbejde med en rådgiver. Efterfølgende foretages indledende projektering af selve belysningsanlægget og udarbejdelse af et projektforslag med et økonomisk overslag. I tilfælde af valg mellem flere alternative anlæg, kan der for større projekter, udarbejdes en vurdering af livscyklusomkostningerne. Side 14, teksten ændres til: Bestilleren identificerer projekteringsgrundlag og stiller forslag og krav til belysningsklasser, anlægstyper og materiel, eventuelt i samarbejde med en rådgiver. Efterfølgende foretages indledende projektering af selve belysningsanlægget og udarbejdelse af et projektforslag med et økonomisk overslag. I tilfælde af valg mellem flere alternative anlæg, kan der for større projekter, udarbejdes en vurdering af livscyklusomkostningerne. Side 15, i afsnittet Aflevering og dokumentation tilføjes følgende tekst efter den eksisterende: I forbindelse med prøveopsætning eller opsætning af større nye anlæg anbefales det, at der foretages en efterkontrol af, om bestillerens krav er overholdt. En tilsvarende kontrol kan gennemføres i forbindelse med 5 års gennemgang. Side 16, teksten ændres fra: Belysning (spildlys) af nattehimlen bør begrænses. Endvidere bør belysning af arealer og bygninger uden for vejens tracé begrænses, med mindre der er ønske om en vis belysning. Side 16, teksten ændres til: Belysning (spildlys) af nattehimlen bør begrænses. Endvidere bør belysning af arealer og bygninger uden for vejens tracé begrænses, med mindre der er ønske om en vis belysning. Lidt lys på de nedre dele af bygninger og omgivelser kan være hensigtsmæssigt, idet lyset derved kan bidrage til at definere byrummet og gøre det mere trygt. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 17

19 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () () Side 16, teksten ændres fra: Vejbelysningen bør samordnes indenfor sammenhængende områder. Det anbefales, at en vejbestyrelse udarbejder en belysningsplan. Side 16, teksten ændres til: Vejbelysningen bør samordnes indenfor sammenhængende områder. Det anbefales, at en vejbestyrelse udarbejder en belysningsplan eller belysningsstrategi. Strategien er væsentlig for kommuner som et redskab, der sikrer konsistens og sammenhæng af vejbelysningen. Side 16, afsnit 3.1, følgende pind tilføjes efter de eksisterende pinde: Den type lyskilder, der anvendes i anlægget, er udfaset Side 19, teksten ændres fra: Erækkens belysningsklasser anvendes på lokalveje, stier, parkeringspladser mv. Side 19, teksten ændres til: Erækkens belysningsklasser anvendes på lokalveje, stier, parkeringspladser mv. Som anført i figur 3.3 gælder Erækkens belysningsklasser for færdselsarealet som helhed, dvs. både vejbane, cykelsti, fortov og øvrige sidearealer. Side 19, teksten ændres fra: Klasse E4 er et "ledestjernesystem", som udelukkende tjener til at angive forløbet af en sti eller lignende. Ledestjernerne anbringes med en passende afstand, så vejens (stiens) forløb klart kan erkendes. Vejens karakter og beskaffenhed må kunne erkendes i umiddelbar nærhed af ledestjernerne, men herudover stilles ingen krav om vejens synlighed imellem disse. Hvis systemet anvendes i nærheden af andre veje, må det sikres, at der ikke opstår blænding eller vildledende optisk ledning på disse. Side 19, teksten ændres til: Klasse E4 anvendes for et "ledestjernesystem", som udelukkende tjener til at angive forløbet af en sti eller lignende. Ledestjernerne anbringes med en passende afstand, så vejens (stiens) forløb klart kan erkendes. Vejens karakter og beskaffenhed må kunne erkendes i umiddelbar nærhed af ledestjernerne, men herudover stilles ingen krav om vejens synlighed imellem disse. Hvis systemet anvendes i nærheden af andre veje, må det sikres, at der ikke opstår blænding eller vildledende optisk ledning på disse. I forhold til synsretninger for de personer, der benytter stien, bør blænding så vidt muligt begrænses. Taget til følge. Taget til følge. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 19

21 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () () Taget til følge. Delvist taget til følge. Side 21, teksten ændres fra: De danske vejbelysningsreglers belysningsklasser svarer til belysningsklasser i den fælles europæiske standard for vejbelysning DS/EN /11/. DS/EN del 2, 3 og 4 udgør en specifikationsstandard for hhv. belysningsklasser, beregningsmetoder og målemetoder for kvalitet. Hvilke belysningsklasser, der anvendes og hvordan, er et nationalt anliggende, som for Danmark er angivet i nærværende håndbog. Side 21, teksten ændres til: Den fælles europæiske standard for vejbelysning, DS/EN del 1, 2, 3 og 4 omfatter hhv. valg af belysningsklasser, funktionskrav, beregning af funktion og målemetoder for lysteknisk funktion. DS/EN finder ikke anvendelse i Danmark, idet valg af belysningsklasser er et nationalt anliggende, som for Danmark er angivet i nærværende håndbog. De europæiske krav jf. DS/EN /11/ til lystekniske parametre i hver belysningsklasse svarer i hovedtræk til de tilsvarende danske krav i nærværende håndbog. Der er dog forskelle, særligt i Lklassen, hvor bl.a. krav til langsregelmæssighed, synsnedsættende blænding, regelmæssighed på våd vej og belysningsstyrkeniveauer i omgivelserne afviger fra krav i den korresponderende europæiske MEWklasse. Bemærk at beregningsnettet for Lklassen og Eklassen er ændret i forhold til tidligere og nu følger DS/EN HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 21

23 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () Se nr. 22. Se nr. 22. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 23

25 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning ( ) ( ) Se nr. 29. Se nr. 29. Side 24, Afsnit 3.5, teksten ændres fra: Spejling i våd tilstand: Ikke ringere end klasse W4. Når belægningen har disse egenskaber, kan belysningsanlæg med Lrækkens belysningsklasser dimensioneres for et Qd på 0,078 cd/(m 2 lux), samt klasser N2 og W4 i henholdsvis tør og våd tilstand. Side 24, Afsnit 3.5, teksten ændres til: Spejling i våd tilstand: Ikke ringere end klasse W4. Q d er belægningens middel luminanskoefficient og udtrykker forholdet mellem kørebanens luminans ved diffus belysning og belysningsstyrken på kørebanen. Når belægningen har ovenstående egenskaber, kan belysningsanlæg med Lrækkens belysningsklasser dimensioneres for et Q d på 0,078 cd/(m 2 lux). Ved beregning antages normalt klasse N2 for tør vej og W4 for våd vej. I nogle beregningsprogrammer indgår den mere komplicerede middel luminanskoefficient Q 0. Q d kan måles in situ med dansk producerede måleapparater, men der findes ikke måleapparater til nøjagtige in situ målinger af Q 0. Forholdet Q d /Q 0 for standard klasser for refleksionsværdier fremgår af tabellen herunder. N1N4 gælder for tør vej, mens W1W4 gælder for våd vej. Standard N1 N2 N3 N4 W1 W2 W3 W4 klasse Q d / Q 0 0,92 0,87 0,78 0,68 0,70 0,61 0,55 0,47 Figurtekst: Forholdet mellem Q d og Q 0 (CIE publikation nr. 144:2001). HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 25

27 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Taget til følge. Taget til følge. Ikke taget til følge henvisning findes ikke. F1 er minimumkrav i vanskelige situationer. Taget til følge. Taget til følge. Se nr. 6, Høringssvar 1. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 27

29 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () Side 49, teksten ændres fra: Der anvendes lyskilden med en god farvegengivelse med et farvegengivelsesindeks på mindst 65. Side 49, teksten ændres til: Der anvendes lyskilder med et farvegengivelsesindeks på mindst 65. Ikke taget til følge er beskrevet i tekst. Side 53, teksten ændres fra: Lysfordelinger angives som regel i candela pr lumen lyskildelysstrøm (cd/klm). Side 53, teksten ændres til: For armaturer med konventionelle lyskilder angives lysfordelinger som regel i candela pr lumen lyskildelysstrøm (cd/klm). For armaturer med LED betragtes lyskilde og armaturer som regel som ét samlet system. For armaturer med LED angives lysfordelinger derfor som regel i candela pr lumen armaturlysstrøm (cd/klm). Taget til følge. Ikke taget til følge, se nr HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 29

31 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () Side 55, teksten ændres fra: LED er findes (i 2013) med farvetemperaturer på ca K, 4000 K og 5000 K. Ra er fra ca. 65 til over 90. Lysudbyttet (i 2013) varierer fra ca. 90 lm/w til ca. 130 lm/w. LED er med højest lysudbytte har høj farvetemperatur (koldt lys) og den dårligste farvegengivelse. Lysudbyttet forventes at stige i nye generationer af LED er. Side 55, teksten ændres til: LED er til vejbelysning leveres normal med farvetemperaturer på ca K, 4000 K og 5000 K. Ra er fra ca. 65 til over 90. LEDarmaturer har et lysudbytte på lm/w (2014). LED er med højest lysudbytte har høj farvetemperatur (koldt lys) og den dårligste farvegengivelse. Lysudbyttet forventes at stige i nye generationer af LED er. Se nr. 67. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 31

33 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning 67 s. 10, teksten ændres fra: Figur 1.2 Effekten af at reducere vejbelysningens niveau generelt. s. 10, teksten ændres til: Figur 1.2 Effekten af at reducere vejbelysningens niveau ved delslukning. s. 11, teksten ændres fra: Reduktion af belysning Selv om vejbelysningens nytteværdi generelt er stor, så er den naturligvis stærkt afhængig af trafikintensitet. Derfor kan belysningen dæmpes til ca. halvdelen i trafiksvage perioder om natten. Periodens længde og start/sluttidspunkt kan gøres afhængig af områdetypen. Se afsnit s. 11, teksten ændres til: Dæmpning af belysning Selv om vejbelysningens nytteværdi generelt er stor, så er den naturligvis stærkt afhængig af trafikintensitet. Derfor kan belysningen dæmpes, så belysningsstyrken halveres i trafiksvage perioder om natten, uden at regelmæssigheden reduceres tilsvarende. Periodens længde og start/sluttidspunkt kan gøres afhængig af områdetypen. Natslukning af hvert andet armatur bør ikke ske, da regelmæssigheden derved reduceres væsentligt. Se afsnit s. 26, teksten ændres fra: Trafikveje med adgang for bløde trafikanter, som fodgængere og cyklister, bør belyses. Der anvendes belysnings, og hastighedsklasser iht. Figur 3.9 og Figur Belysningsniveauet kan reduceres i trafiksvage perioder iht. afsnit s. 26, teksten ændres til: Trafikveje med adgang for bløde trafikanter, som fodgængere og cyklister, bør belyses. Der anvendes belysnings, og hastighedsklasser iht. Figur 3.9 og Figur Belysningsniveauet kan dæmpes i trafiksvage perioder iht. afsnit s. 31, teksten ændres fra: Lokalveje bør belyses. Belysningen bør som minimum omfatte de perioder af døgnet, hvor lokalvejen benyttes til væsentlig færdsel. Der anvendes belysningsklasser som anført i Figur Belysningsniveauet kan reduceres i trafiksvage perioder iht. afsnit s. 31, teksten ændres til: Lokalveje bør belyses. Belysningen bør som minimum omfatte de perioder af døgnet, hvor lokalvejen benyttes til væsentlig færdsel. Der anvendes belysningsklasser som anført i Figur Belysningsniveauet kan dæmpes i trafiksvage perioder iht. afsnit HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 33

34 Høringssvar nr. 4 Nr. Dansk Center for Lys Side 11 af Fortsat 34 HB Vejbelysning_Høreingsbog_endelig

35 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning s. 58, teksten ændres fra: Natreduktion. s. 58, teksten ændres til: Dæmpning af belysningen i trafiksvage perioder om natten. s. 58, teksten ændres fra: 3.15 Reduktion af belysning s. 58, teksten ændres til: 3.15 Dæmpning af belysning s. 58, teksten ændres fra: Indretning af anlæg for periodevis reduktion af belysningen s. 58, teksten ændres til: Indretning af anlæg for periodevis dæmpning af belysningen s. 58, teksten ændres fra: Ved reduceret drift bør niveauet normalt ikke sænkes til under halvdelen. For nye belysningsanlæg tilses, at regelmæssigheden opretholdes under reduceret drift. s. 58, teksten ændres til: Ved dæmpet drift bør niveauet normalt ikke sænkes til under halvdelen. For nye belysningsanlæg tilses, at regelmæssigheden opretholdes under dæmpet drift. s. 58, teksten ændres fra: Armaturer ved vigtige steder som kryds, rundkørsler, hastighedsdæmpende foranstaltninger, buslommer o.lign. omfattes ikke af reduktion eller slukning. s. 58, teksten ændres til: Armaturer ved vigtige steder som kryds, rundkørsler, hastighedsdæmpende foranstaltninger, buslommer o.lign. omfattes ikke af dæmpning. s. 58, teksten ændres fra: Ved fodgængerfelter, som udelukkende belyses af vejens belysningsanlæg, omfattes de armaturer, som bidrager væsentligt til belysning af fodgængerfeltet, heller ikke af reduktion. Anlæg til særskilt belysning af fodgængerfelter omfattes ligeledes ikke af reduktion, men belyses ifølge kravene om belysningsklasse. s. 58, teksten ændres til: Ved fodgængerfelter, som udelukkende belyses af vejens belysningsanlæg, omfattes de armaturer, som bidrager væsentligt til belysning af fodgængerfeltet, heller ikke af dæmpning. Anlæg til særskilt belysning af fodgængerfelter omfattes ligeledes ikke af dæmpning, men belyses ifølge kravene om belysningsklasse. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 35

36 Høringssvar nr. 4 Nr. Dansk Center for Lys Side 12 af Fortsat 36 HB Vejbelysning_Høreingsbog_endelig

37 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning s. 59, teksten ændres fra: Omkobling af anlæg til periodevis reduktion af belysningen s. 59, teksten ændres til: Periodevis dæmpning af belysningen s. 59, teksten ændres fra: Belysningsanlæg af L og LErækkens belysningsklasser kan omkobles til reduceret belysning i perioder, hvor trafikken er væsentlig svagere end i spidsbelastningsperioderne. s. 59, teksten ændres til: Belysningsanlæg af L og LErækkens belysningsklasser kan dæmpes i perioder, hvor trafikken er væsentlig svagere end i spidsbelastningsperioderne. s. 59, teksten ændres fra: I perioder, hvor trafikken er væsentligt svagere, kan anlæggene drives med reduceret belysning uden alvorlige konsekvenser for trafiksikkerheden, hvilket dog bør kontrolleres. s. 59, teksten ændres til: I perioder, hvor trafikken er væsentligt svagere, kan anlæggene drives med dæmpet belysning uden alvorlige konsekvenser for trafiksikkerheden, hvilket dog bør kontrolleres. s. 59, teksten ændres fra: Ved fastlæggelsen af tidspunkt for omkobling til reduceret belysning i indre byområder bør der tages hensyn til belysningens virkning som tryghed for beboerne, fx mod kriminel aktivitet. s. 59, teksten ændres til: Ved fastlæggelsen af tidspunkt for dæmpning af belysningen i indre byområder bør der tages hensyn til belysningens virkning som tryghed for beboerne, fx mod kriminel aktivitet. s. 59, teksten ændres fra: Tidspunkterne for omkobling til reduceret belysning afhænger af de lokale forhold og fastlægges af vejbestyrelsen. s. 59, teksten ændres til: Tidspunkterne for dæmpning af belysningen afhænger af de lokale forhold og fastlægges af vejbestyrelsen. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 37

38 Høringssvar nr. 4 Nr. Dansk Center for Lys Side 13 af Fortsat HB Vejbelysning_Høreingsbog_endelig

39 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning s. 59, teksten ændres fra: Belysningsanlæg af Erækkens belysningsklasser kan omkobles til reduceret belysning i sådanne perioder, hvor fuld belysning ikke er nødvendig. Hvis det ovenfor omtalte tryghedshensyn taler herfor, bør fuld belysning dog opretholdes hele natten. s. 59, teksten ændres til: Belysningsanlæg af Erækkens belysningsklasser kan dæmpes i perioder, hvor fuld belysning ikke er nødvendig. Hvis det ovenfor omtalte tryghedshensyn taler herfor, bør fuld belysning dog opretholdes hele natten. s. 91, teksten ændres fra: Ved reduceret drift sænkes belysningsniveauet normalt ikke til under cirka halvdelen. For nye belysningsanlæg reduceres niveauet således at regelmæssigheden opretholdes under reduceret drift, jf. afsnit s. 91, teksten ændres til: Ved dæmpning af belysningen sænkes belysningsniveauet normalt ikke til under cirka halvdelen. For nye belysningsanlæg reduceres niveauet, således at regelmæssigheden opretholdes under dæmpet drift, jf. afsnit () Taget til følge. Taget til følge. Delvist taget til følge. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 39

41 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning ( ) Taget til følge. Taget til følge. Taget til følge. Se nr. 76. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 41

43 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning s. 91, følgende tekst tilføjes sidst i afsnit (umiddelbart før afsnit 5.4): Transientbeskyttelse Kabelbårne transienter og elektriske udladninger fra lyn kan forårsage store skader på belysningsinstallationer med store økonomiske konsekvenser og trafikfarlige situationer til følge. Specielt LEDarmaturer kan være følsomme over for transienter og udladninger på grund af de indbyggede elektroniske komponenter. Det er derfor vigtigt, at det ved projektering med LEDarmaturer sikres, at belysningsanlægget kan modstå kablebårne transienter og elektriske udladninger i det omfang disse kan forventes på den aktuelle lokalitet. Taget til følge. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 43

45 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () s. 92, følgende afsnit fjernes: Transformerdæmpning Ved hjælp af såkaldte autotransformere sænkes forsyningsspændingen til armaturerne i de tidsrum, hvor belysningen skal dæmpes. Kun to af de 3 faser spændingssænkes. Den tredje fase forsyner armaturer ved kryds o.lign. som ikke skal dæmpes. Denne metode har været anvendt gennem en lang årrække. Den er velegnet til højtryksnatrium lyskilder. s. 92, teksten ændres fra: Elektronisk dæmpning Elektronisk kommunikations og styreenhed i hvert armatur og omkobbelbar eller styrbar spole/ballast i hvert armatur. Dette udstyr gør hvert armatur individuelt styrbart og giver mulighed for fjernovervågning. Velegnet til alle dæmpbare lyskilder. Kræver software og softwareopsætning. s. 92, teksten ændres til: Elektronisk dæmpning Elektronisk kommunikations og styreenhed samt dæmpbar forkobling/driver i hvert armatur gør armaturerne dæmpbare og giver mulighed for fjernovervågning. Velegnet til alle dæmpbare lyskilder. s. 92, teksten ændres fra: Selvjusterende timerenhed Selvjusterende timerenhed og omkobbelbar eller styrbar spole/ballast i hvert armatur. Dette udstyr reducere strømmen gennem lyskilden så lyset dæmpes. Velegnet til alle dæmpbare lyskilder herunder både metalhalogen, højtryksnatrium, LED og kompaktlysrør lyskilder. s. 92, teksten ændres til: Selvjusterende timerenhed (astronomisk ur) Selvjusterende timerenhed og dæmpbar forkobling/driver i hvert armatur gør armaturerne dæmpbare. Velegnet til alle dæmpbare lyskilder, herunder både højtryksnatrium, LED og kompaktlysstofrør. s. 95, følgende pind tilføjes under Anlægsdokumentation som udført (efter de tre pinde): Dokumentation for kortslutningssikring mv. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 45

47 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () () s. 95, teksten ændres fra: Periodiske eftersyn med registrering af udbrændte lyskilder, fejl, hændelser, slid og beskadigelser, herunder: Almindeligt eftersyn ( gennemkørsel ) som udføres flere gange om året Aflæsning og registrering af elforbrug Ad hoc påvisning af kabler og koordinering med andre ledningsejere angående kabler, ledninger mv. i jord Administration og rapportering. s. 95, teksten ændres til: Periodiske eftersyn med registrering af udbrændte lyskilder, fejl, hændelser, slid og beskadigelser, herunder almindeligt eftersyn ( gennemkørsel ), som udføres flere gange om året Ad hoc påvisning af kabler og koordinering med andre ledningsejere angående kabler, ledninger mv. i jord Administration og rapportering Aflæsning og registrering af elforbrug. Rengøringsniveau fastlægges af bygherre. Se nr. 74. s. 97 nederst, følgende pind tilføjes: LEDdriveres levetid er timer. Man bør anvende LEDløsninger, hvor driverens (og andre elektroniske deles) levetid som minimum er den samme som lyskildens. Se svar nr. 94. Se nr. 57. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 47

49 Vejregelgruppens svar Nr. Accept Bemærkning () ( ) () Delvist taget til følge. Delvist taget til følge. Taget til følge. Taget til følge. HB Vejbelysning_Høringsbog_endelig 49