Styrk beboernes sundhed, værdighed og livskvalitet på plejecentrene Ansæt flere sygeplejersker
|
|
- Nicklas Jepsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styrk beboernes sundhed, værdighed og livskvalitet på plejecentrene Ansæt flere sygeplejersker Beboerne1 på plejecentrene i Danmark er i dag alvorligt syge og svækkede ældre. De lever med flere kroniske sygdomme og har helbredsmæssige og kognitive problemstillinger, der gør, at de ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv. Derfor har de behov for at bo på et plejecenter med døgnbemanding og kompetente sundhedsprofessionelle, der kan sikre den nødvendige kontinuitet og individuelt tilpasset sygepleje, behandling, rehabilitering, omsorg og hjælp. Det er vigtigt, at beboerne mødes med værdighed2 og oplever livskvalitet, tryghed og meningsfuldhed3 i deres hverdag på trods af, at de er afhængige af hjælp døgnet rundt. Det kræver, at medarbejderne kender beboerne, deres livshistorier, præferencer og involverer deres pårørende. Geriatri tager tid. Beboernes komplekse helhedssituation betyder, at der behov for sundhedsprofessionelle, der har de rette kompetencer til rådighed til de rette opgaver - ligesom regeringen fastslår i deres udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen4, og som KL skrev allerede i En høj faglig standard kræver et solidt tværprofessionelt samarbejde, dygtige og veluddannede sundhedsprofessionelle med en bred viden om kroniske sygdomme, geriatri, demens, ældres kognitive formåen samt har kompetencer til at kunne observere de ofte små forandringer, der sker over tid hos de ældre beboere et klinisk blik og kan handle hurtigt herpå. Det gælder især for den stigende gruppe demente beboere. Derfor er flere fastansatte sygeplejersker en vigtig del af løsningen, da de er uddannet til at varetage klinisk lederskab, klinisk beslutningstagen og klinisk udvikling6. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at alle plejecentre ansætter sygeplejersker i basisstillinger og i dag- og aftentimerne samt i weekenden for at sikre en høj kvalitet i sygepleje, behandling, rehabilitering, omsorg og hjælp. Profil af plejehjemsbeboere Plejehjemsbeboere omfatter personer, som bor på plejehjem/ centre, plejeboliger, friplejeboliger samt selvejende institutioner og diakonhjem m.m. I dag bor knapt 4 procent af ældre medborgere over 65 år på plejecentre i Danmark. Beboernes gennemsnitsalder er omkring 84 år, når de flytter ind Beboerne lever i gennemsnit 2 år og 8 måneder på plejehjem Knap en tredjedel bor der i mindre end et år Tre ud af fire plejehjemsbeboere er kvinder To tredjedele af beboerne har en demenssygdom Ca. halvdelen har en eller flere kroniske sygdomme En femtedel af beboerne er undervægtige. Desuden er der på nogle plejecentre unge beboere med hjerneskader, som kræver særlig pleje. Beboerne har et højere medicinforbrug, flere kontakter til lægen og flere indlæggelser end jævnaldrende, som ikke bor på plejehjem. Kilde: KL Notat. Udvikling i profilen af plejehjemsbeboere. Den 14.marts
2 Kvalitet på plejecentre Der er mange forskellige opfattelser af, hvad kvalitet er. Den nye nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet 7 tager udgangspunkt i WHOs definition af kvalitet, og beskriver god kvalitet som høj grad af målopfyldelse og et godt resultat for patienten. Kvalitetsbegrebet er operationaliseret i følgende elementer: I. Patientoplevet kvalitet, der omfatter brugernes tilfredshed og oplevelse af kontakten med sundhedsvæsenet. II. Faglig kvalitet, der omfatter de sundhedsfaglige kerneydelser: diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse. III. Organisatorisk kvalitet, der omfatter arbejdets tilrettelæggelse, samarbejdsrelationer, sammenhæng i patientforløbet og effektiv ressourceudnyttelse. Den følgende argumentation for værdien af sygeplejersker følger de tre kvalitetsbegreber. Fastansatte sygeplejersker sikrer høj patientoplevet kvalitet Nogle af de kvantitative kvalitetsparametre, der oftest måles på i sundhedsvæsenet er utilsigtede hændelser (UTH), sammenhængende patientforløb og forebyggelige (gen)indlæggelser. Men spørger man beboerne, handler kvalitet om langt mere. For beboerne handler kvalitet om livskvalitet og tryghed, hvoraf den faglige kvalitet i behandling og pleje er et meget vigtigt element. Det handler om involvering og medbestemmelse i egen behandling og pleje, omsorg samt værdighed og sociale relationer. Det viser nogle af de få undersøgelser, der er lavet om beboernes oplevelse af kvaliteten på plejecentre. En undersøgelse fra viser, at beboerens livskvalitet især påvirkes af helbred og funktionsevne, men også om beboeren får besøg. En anden undersøgelse 9 viser, at beboerne har en klar forventning om, at personalet har et omfattende kendskab til deres sygdomme, behandling og medicin, samt at personalet hjælper med lægebesøg og ambulante kontroller på sygehus. Det handler om tryghed. Behov for sygeplejersker på plejecentre Knap halvdelen (46 pct.) af plejecenterlederne vurderer, at de har behov for ekstra sygeplejerske timer for at sikre beboerne en tilstrækkelig god pleje og behandling. 29 pct. af lederne angiver, at beboerne på deres plejecenter har måttet vente for længe på nødvendig pleje og omsorg. Kilde: Den nationale plejecenterundersøgelse DSR Analyse. Nordens Välfärdscenters rapport viser, tilsvarende resultater 10. I en tredje undersøgelse fra fortæller beboerne, at en vigtig kvalitetsegenskab relaterer sig til om plejepersonalet udviser respekt, venlighed og tilbyder hjælp til påklædning og personlig hygiejne. Det handler om balancen mellem hjemlighed og faglig ekspertise, men også medbestemmelse i forhold til de vigtige beslutninger, der påvirker deres liv på plejecentret fx information, omhyggelighed, erfarent personalet og personkontinuitet. Det er med til at skabe meningsfuldhed og forudsigelighed. Sygeplejersker har netop de stærke koordinerende, sundhedspædagogiske og sygeplejefaglige kompetencer, der skal til for at imødekomme beboernes ønsker og involvere de pårørende som samarbejdspartner. Fastansatte sygeplejersker sikrer den faglige kvalitet I sundhedsvæsenet er der en forventning om, at en borger, som bor på plejecenter, har maksimal adgang til sygepleje. Det fordrer, at der er de rette faglige kompetencer tilstede hele døgnet, men det er der oftest kun i dagtimerne. Beboerne har meget komplekse og ustabile sygdomsforløb, som kræver tilstedeværelse af medarbejdere, der er uddannet til at vurdere og varetage sygeplejeindsatser på højt niveau. Kompleksiteten i sygeplejen til beboerne afspejler, at der er opgaver, som ikke alene kan varetages på et grundlæggende niveau 12. Sygeplejersker har via deres uddannelse det højeste sygeplejefaglige niveau 13 blandt medarbejderne og er uddannet til at varetage klinisk lederskab og beslutningstagen 14. Tilstedeværelsen af fastansatte sygeplejersker 8 ud af 10 (81 pct.) plejecentre har fastansatte sygeplejersker i dagvagt på hverdage. Kun hver fjerde (26 pct.) plejecen ter har sygeplejersker både i dagvagt på hverdage og i dagvagt i weekender. Ganske få plejecentre har sygeplejersker i nattevagter. Kilde: Den nationale plejecenterundersøgelse 2016, DSR 92 procent af plejecenterlederne er enige i, at det er vigtigt at have sygeplejersker helt ude ved beboerne hele døgnet 15. Regeringen fremhæver ligeledes sygeplejerskers betydning for kvaliteten til de svageste patienter med kronisk sygdom 16. Højt sygeplejefagligt niveau kan forebygge indlæggelser Plejecenterlederne oplever, at fastansatte sygeplejersker forebygger forværring i beboernes tilstand og sikrer beboernes behov for kompetent pleje, da sygeplejerskerne varetager den sygeplejefaglige udredning, sundhedspædagogisk indsats, opfølgning og koordinering af deres forløb 17. Indlæggelse af plejecenterbeboere sker i dag ofte i aftentimerne og i weekenden. Andelen af plejehjemsbeboere, som blev indlagt på hospital i løbet af et år, steg fra 37 pct. i 2008 til 42 pct. i Blandt øvrige ældre lå andelen konstant på ca. 29 pct. 18 2
3 Forebyggelse af indlæggelser En undersøgelse fra fem kommuner viser, at der tale om en forebyggelig diagnose ved 75 % af (gen-) indlæggelserne, og mellem 40 % og 60 % blev indlagt udenfor egen læges åbningstid. Ligeledes sås, at social- og sundhedshjælpere tidligt observere forværring i borgerens almene tilstand, men at der manglede en sundhedsfaglig person til at modtage og reagere på observationerne. Kilde: Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, 2012, udarbejdet af Allerød Kommune, Gribskov Kommune, Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Hillerød Kommune, Frederikssund Hospital og Hillerød Hospital. Blandt de plejecentre, der ikke har fastansatte sygeplejersker, ønsker 33 procent også at få tilstedeværelse af sygeplejersker i aftenvagt på hverdage, og 26 pct. ønsker tilstedeværelse af sygeplejersker i dagvagter i weekender 19. Det vil kunne forebygge nogle af de indlæggelser, der ofte sker i aftentimerne og i weekenden. Sygeplejersker er uddannet til at foretage den sygeplejefaglige udredning og handle på ændringer i borgerens helhedssituation og i akutte situationer. Det samme er gældende vedrørende medicinordinationer, hvor sygeplejersken har en større farmakologisk viden end andre medarbejdere om medicinens virkning, bivirkning og interaktioner, og derfor kan se ordinationerne i sammenhæng med patienternes sygdom og almen tilstand. Sygeplejerskernes viden sikrer, at der sker en grundig faglig refleksion ved den daglige sygepleje og medicindosering. Sygeplejefaglig udredning Det er altid sygeplejerskens ansvar at foretage den sygeplejefaglige udredning, oplæring og vejledning af patienten samt følge op på indsatserne, også selvom en opgave varetages i fx hjemmeplejen. Udredning af patienten i forhold til de 12 sygeplejefaglige problemområder foretages ved akutte og mindre ændringer i beboerens helbredstilstand. Udredningen indeholder: Klinisk observation og analyse af beboerens tilstand. Screeninger med henblik på tidlig opsporing ift. ernæring, ensomhed m.m. Dialog med beboeren (og pårørende) om beboerens egen oplevelse af sin helbreds- og helhedssituation og symptomer. Udførelse af relevante undersøgelser (fx BT, puls, temperatur, blodsukker, urin, podning mv.). Plan for sygeplejeindsatser - eventuelt iværksætte tværfaglig indsats i samarbejde med læge eller andre. Systematisk opfølgning på iværksatte indsatser og dokumentation heraf. Kilde: Fællesindsatskatalog, KL 2013 Samarbejde med lægen Sygeplejersker har tæt samarbejde med beboerens læge (evt. den fasttilknyttede læge på plejecenteret) og kan med sin viden, færdigheder og kompetencer komplementere lægen og sikre, at borgerens behov for sygepleje, behandling, rehabilitering, palliation og forebyggelsesindsatser imødekommes. I 2016 blev der indgået en aftale om fasttilknyttede læger på plejecentre 20. Formålet er at forbedre kvaliteten i pleje og behandlingsmæssige forløb for beboere på plejecentre via et tættere samarbejde mellem læge og plejepersonale. Effekten af fasttilknyttede læger er dog afhængig af, om deres relativ korte tilstedeværelse udnyttes maksimalt. Det betyder, at alle relevante data, undersøgelser, refleksioner og vurderinger på symptomer og adfærd hos borgerne skal være indsamlet inden lægebesøget. Fastansatte sygeplejersker har kompetence ud fra deres faglige viden, kendskab til beboernes sygdom og helhedssituation til at vurdere hvilke beboere, der bør tilses af lægen. Lægen vil kunne delegere undersøgelse og behandling i langt højere grad, dersom de sygeplejerskefaglige kompetencer er tilstede. Et optimeret samarbejde mellem sygeplejersken og lægen vil være til gavn for beboeren ift. at forebygge udvikling af sygdom og genindlæggelser og sikre, at beboere med palliative behov i højere grad kan forblive i eget hjem. 92 pct. af plejecenterlederne mener også, at det er vigtigt med fastansatte sygeplejersker, da de har de rette kompetencer til at forberede og følge op på beboerens lægebesøg og opfylde kravene til systematisk dokumentation 21. Plejecenteret Sjælsø et eksempel med fastansatte sygeplejersker og en leder med sygeplejefaglig baggrund Her modtages alle udskrevne beboere af en fastansat sygeplejerske, der udarbejder en handleplan. Sygeplejersken deltager i den daglige pleje af beboerne og triagerer alle beboere hver uge. Beboere, der triageres til rød, skal have lagt en handleplan af en sygeplejerske. Bliver en beboer dårlig skal beboeren altid tilses af en sygeplejerske, der foretager en sygeplejefaglig vurdering inden stillingtagen til eventuelt indlæggelse. Sygeplejersker er uddannet i klinisk lederskab og beslutningstagen. De har det højeste uddannelsesniveau på plejecenteret og skal derfor sikre udviklingen/forskning, forebyggende indsatser, rehabilitering samt varetage medicinering og supervision af andre medarbejdere. Alle sygeplejersker har efteruddannelse i palliation. Sygeplejersker er centrale aktører i forhold til dialogen på akutområdet fx 1813 og i samarbejdet med beboerens læge. Det er sygeplejerskernes ansvar at inddrage de pårørende, da sygeplejersker har de nødvendige sundhedspædagogiske kompetencer. Plejecenteret har udarbejdet fagprofiler og funktionsbeskrivelser på alle faggrupper, så medarbejderne kender hinandens ansvarsområder. 3
4 Fastansatte sygeplejersker på plejecentre vil også muliggøre øget brug af rammeordinationer indenfor fx laksantia. KL efterlyser, at regeringen sikrer kommunerne en udvidet adgang til brug af rammedelegationer til undersøgelse og behandling af en defineret patientgruppe i deres udspil 22. Involvering af beboeren og pårørende øger kvaliteten Det enkelte menneske er unikt med sin egen historie og livserfaring. Det gælder også for beboerne på plejecentrene. Beboeren, som ekspert i eget liv, er et vigtigt værdigrundlag for at kunne yde en individuel pleje og omsorg. Faglige standarder og kliniske retningslinjer er nødvendige og gode faglige pejlemærker, men beboeren og de pårørende skal inddrages i valg og planlægning af pleje, behandling, rehabilitering og palliation for at komme i mål med en god kvalitet i plejen jf. Ældresagens principper og de ti elementer for værdig ældrepleje. Kvaliteten i samarbejdet med beboerne handler om en systematisk brug af redskaber, der understøtter fælles beslutningstagning for at sikre, at beboer og pårørende i højere grad er med til at planlægge, beslutte og sætte mål for eget liv. Sygeplejersker har de rette sundhedspædagogiske kompetencer til at involvere beboere og pårørende i planlægningen af sygeplejen og behandlingen. Ældresagens forslag til tværgående principper Indsatser skal sikre en værdig behandling og pleje Der bør være sammenhæng i personale, behandlingsforløb og information Patienter og pårørende skal være med til at planlægge, beslutte og sætte mål for eget forløb på tværs af sektorer Patienter skal være sikre på ensartet høj kvalitet i behandlingen, uanset om de er indlagte eller er hjemme Kilde: Sygeplejerskernes kliniske lederskab viser sig også ved, at sygeplejersker har været med til at udvikle nye evidensbaserede metoder til involvering og screeningsredskaber til brug for tidlig opsporing af sygdomme, behov for rehabilitering og palliation 23, fx screeningsredskab til vurdering af beboernes palliative behov, Hold hjulet i Gang 24, der bruges af hjemmeplejen til opsporing af mindre ændringer i borgerens tilstand og Guidet Egen-Beslutning (GEB) 25 til fælles beslutningstagning mellem patient og sundhedsperson. Fagligt fællesskab er med til at skabe udvikling Når plejecentre vælger at fastansætte flere sygeplejersker, styrkes det faglige fællesskab, og det giver større mulighed for udvikling af sygeplejen. Det faglige fællesskab er helt centralt for at kunne fastholde og rekruttere sygeplejersker til plejecentre. Flere fastansatte sygeplejersker giver også mulighed for at have specialiserede sygeplejersker fx sårspecialister, urologiske specialister, palliative specialister mv. Det betyder mulighed for at skabe et avanceret sygeplejefagligt miljø, som løfter det faglige niveau til gavn for beboerne. Høj professionel standard er netop et væsentligt element i WHO s definition på kvalitet. Erfaringer fra SHS teamet - Specialiserede Hjemme Sygeplejersker SHS-teamet bliver hovedsageligt brugt af plejecentrene (44 %) pga. af ressourcemæssige årsager eller manglende tilstedeværelse af en sygeplejerske på plejecenteret. Det er især i de akutte situationer og til faglig oplæring og sparring om handlemuligheder. Kilde: Evalueringsrapport om SHS: Tværsektorielt samarbejde om akutområdet - et samarbejde mellem Ballerup, Furesø og Herlev Kommune samt Herlev og Gentofte Hospital og de praktiserende læger Fastansatte sygeplejersker sikrer Organisatorisk kvalitet Sygeplejersker skal ikke være de eneste sundhedsfaglige medarbejdere på landets plejecentre. En hensigtsmæssig fordeling og normering af medarbejderne på landets plejecentre er vigtigt for at imødekomme beboernes behov for kvalitet i sygepleje, omsorg og behandling. Men den organisatoriske kvalitet højnes ved at fastansætte flere sygeplejersker, fordi deres sygeplejefaglige kompetencer har stor betydning for samarbejdet, arbejdstilrettelæggelsen og muligheden for at uddelegere opgaverne, så der sker en effektiv ressourceudnyttelse af de enkelte medarbejderes kompetencer. Medicinske korttidsindlæggelser En undersøgelse af medicinske korttidsindlæggelser viste, at 45% af indlæggelserne fra plejehjem blev vurderet som forebyggelige. Formodningen er, at en anden sundhedsfaglig organisering på plejehjem, såvel lægefaglig som sygeplejefaglig, ville kunne reducere antallet af forebyggelige korttidsindlæggelser. Kilde: Analyse af medicinske korttidsindlæggelser af ældre patienter med fokus på alternative løsninger. Ugeskrift for læger, februar 2015 Kompetenceudvikling af medarbejdere øger kvaliteten Sygeplejerskerne er med til at hæve det sundhedsfaglige niveau blandt medarbejderne, når de indgår i den daglige pleje. Her skabes muligheden for dialog og sparring, faglige refleksion og oplæring omkring opgaver i hverdagen fx om forebyggelige diagnoser 26. Derudover er sygeplejersker afgørende i forhold til at undervise medarbejderne i ny viden og i brugen af faglige instrukser, sikre implementering af nye kliniske retningslinjer og instrukser samt udvikle sygeplejen på plejecenteret. Derved øges social- og sundhedshjælperes og social- og sundhedsassistenters kompetencer. 4
5 Fastansatte sygeplejersker højner patientsikkerheden på plejecentrene Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på landets plejehjem 27 viser tydeligt, at der fortsat er et forbedringspotentiale for at øge patientsikkerheden. Det kniber fortsat på flere plejecentre at sikre, at medarbejderne er informeret om - og følger kliniske plejeinstrukser. Sygeplejersker har via deres uddannelse opnået akademiske kompetencer og kan derfor sikre implementeringen heraf. Ligeledes kan sygeplejersker sikre den systematiske dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser, som tilsynsrapporten viser er mangelfuld på to ud af tre plejecentre 28. Fastansatte sygeplejersker sikrer effektiv ressourceudnyttelse ved uddelegering Fastansatte sygeplejersker kan fagligt vurdere hvilke opgaver, der kan uddelegeres til hvilke medarbejdere, eventuelt efter forudgående undervisning. Uddelegering Sygeplejersker på plejecentre kan fagligt vurdere hvilke delelementer af plejen eller helt nye opgaver, som kan uddelegeres til hvilke medarbejdere, fx sårpleje, øjendrypning, ophældning af medicin, udlevering af medicin, påsætning af kompressionsbind og strømper, smøring af cremer med medicinsk indhold, sondeernæring, insulinbehandling mv. Den relationelle koordinering mellem plejecentersygeplejersken og medarbejderne er vigtig for at imødekomme en kompetent opgaveløsning, opfølgning og evaluering af indsatser. Herved skabes rum for en øget koordinering og nødvendig beslutningskompetence i faglige spørgsmål. Det giver faglig, kollegial og menneskelig kontinuitet og kvalitet for beboerne, og det sikrer et optimalt ressourceforbrug. Sygeplejersker koordinerer og skaber sammenhæng Koordination af indsatsen er hos beboerne er en særdeles vigtig faktor. Sygeplejersker skaber kontinuitet og sammenhæng i beboernes forløb gennem relationel koordinering mellem de forskellige tværfaglige og tværsektorielle faggrupper omkring beboeren. Ud over lægen er andre vigtige samarbejdspartnere blandt andet fysioterapeuter og ergoterapeuter. Her er sygeplejerskens faglige viden om beboerens helbredstilstand vigtig i forhold til sparring om rehabiliteringsindsatsen, fx hvilken grad af mobilisering beboeren kan tåle i forhold til borgerens sygdomme og helbredstilstand. Eksempelvis ved træningen af en beboer med apopleksi, manglende indtagelse af mad og en depression. Her skal den sygeplejefaglige indsats være med til at sikre den rette træningsindsats versus beboerens ressourcer. Sygeplejersker koordinerer også sundhedsindsatser på tværs af sektorer i samspil med plejecenteret, kommunen, regionen og praksissektoren, fx samarbejde med geriatriske teams ved udskrivningen af en beboer fra sygehus og opfølgning på udskrivningsplanen. 5
6 Referencer 1. Plejehjemsbeboere er blevet svagere, Momentum den 2.maj Forslag til værdigrundlag for ældreplejen i Danmark, som Ældresagen, FOA og DSR, Når fortiden er længere end fremtiden. Nordens Välfärdscenter (NVC), maj Afrapportering. Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, juni Det nære sundhedsvæsen. KL Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 804, Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet Omsorg og livskvalitet i plejeboligen, SFI Kap. 22: Ældres institutionsliv en analyse af at blive plejehjemsbeboer. Af jens Kofoed, Ph.d. Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Når fortiden er længere end fremtiden. Nordens Välfärdscenter (NVC), maj God kvalitet i ældreplejen. SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd, Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser, KL Kvalifikationsrammen for livslang læring, Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 804, Den nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 16. Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle, Regeringen Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser, KL Udvikling i profilen af plejehjemsbeboere. KL Notat. Den 14. marts Den nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 20. Aftale mellem Praktiserende Lægers Organisation, staten, Danske Regioner og KL om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre, Den nationale plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 22. Sammen om sundhed, KL KL og Sundhedskartellets Projekt kliniske retningslinjer, Hold hjulet igang Guidet Egen-Beslutning 2015, Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem Landsrapport Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15/01/
Bruttoliste med forslag til indsatser der kan nedbringe den kommunale medfinansiering (KMF)
Bilag 1 Bruttoliste med forslag til indsatser der kan nedbringe den kommunale medfinansiering (KMF) Nr. Forslag Område Bemærkning 1. Ansættelse af diætist med henblik på at undgå indlæggelser som følge
Læs mereBilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet
Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet 2018-2020 Indledning Dagtilbud i Ringsted Kommune bygger både et lovmæssigt og værdimæssigt grundlag. Det betyder konkret, at den pædagogiske praksis sker
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereIntern prøve 6. semester H56
Ledelse og kvalitetssikring af sygeplejen til patienter i ca. 1-3 pleje-og behandlingsforløb (for Rødt team 1-2 forløb) samt kvalitetsudvikling af sygeplejen på det kliniske undervisningssted Tilrettelæggelse
Læs mereVISITATIONSREGLER PÅ ÆLDREOMRÅDET
SOCIAL OG SUNDHED Hjælpemidler og Visitation Dato: 30. oktober 2014 VISITATIONSREGLER PÅ ÆLDREOMRÅDET INDHOLDSFORTEGNELSE: VISITATIONSREGLERNES ANVENDELSESOMRÅDE:...2 LOVGRUNDLAG:...2 KRITERIER FOR GODKENDELSE
Læs mereNotat. Udviklingen i hjemmeplejen.
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar
Læs mereVærdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg
Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Indledning Et godt socialt netværk kan både give støtte, omsorg og bidrage med praktisk hjælp i hverdagen. Derfor spiller pårørende ofte en betydningsfuld
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Hospice Limfjord Kompagnigade 11, 7800 Skive 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSkabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan
Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Når skolen bliver opmærksom på mobning eller lignende er den forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for den konkrete situation. Dansk Center
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereGenoptr ning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven
Genoptr ning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens lovgrundlag? 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om tr ning i kommuner og regioner. Hvad er form let med At sikre en m lrettet,
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 6. juni 2017 Stillet af: Anna Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017
Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang Blok C Afsnit 1. sal Telefon 38 66 50 00 Direkte 3866 5998 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereTilsynsrapport Distriktscenter Strandby plejecenter
Vurdering Tilsynsrapport Distriktscenter Strandby plejecenter Risikobaseret planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens 8 Distriktscenter Strandby plejecenter 3-87 Distriktscenter Strandby plejecenter
Læs mereEt værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet
Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereHvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job?
Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job? Senior markedsleder Helle Engelund, COWI 1 Problemstillingen I de senere år er der kommet stigende politisk
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:
Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER. University College Sjælland
UDDNNELSESPLN BIONLYTIKERUDDNNELSEN 2. SEMESTER University College Sjælland Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 2. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for
Læs mereTilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune
Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mereVærdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune
Værdighedspolitik for Ældreområdet Herlev Kommune Juni 2016 Forord Herlev Kommune kan her præsentere sin første Værdighedspolitik. Med Værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereSygeplejerske på døgnrehabilitering
Sygeplejerske på døgnrehabilitering Baggrund: Døgnrehabiliteringsafdelingen består i dag af 8 døgnrehabiliteringspladser, 8 midlertidige ophold, 1 døgnplads og 3 faste plejehjemspladser. Afdelingen afregnes
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereResultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018
Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018 Kontraktens parter og gyldighedsperiode Resultatlønskontrakten er udarbejdet med baggrund i bemyndigelse fra Ministeriet for Børn
Læs mereNøgletal til resultatdokumentation
Nøgletal til resultatdokumentation Vejledningsmateriale til opgørelse og anvendelse Netværksinddragende metoder Indholdsfortegnelse Introduktion til nøgletal... 3 Om nøgletallene... 3 Metodiske overvejelser...
Læs mereBOLIGFORENINGEN VIBO
BOLIGFORENINGEN VIBO RÅDERET AFDELING 827 SAMUELS HUS STANDARDRÅDERET Råderet Afdelingsmødets beslutning Den enkelte afdeling har kompetence til, på et afdelingsmøde at fastsætte regler for råderetsforbedringer
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereSERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 85, 107 OG 108
SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 85, 107 OG 108 Senest redigeret d. 14. marts 2017 Godkendt i Udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg d. 20. marts 2017 og Udvalget Uddannelse og Job d. 22. marts 2017
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereFjernelse af livmoderen
Forundersøgelse er et større indgreb, der kræver nøje overvejelse, derfor er det nødvendigt at foretage en forundersøgelse før operationen. Ved forundersøgelsen orienteres om metoden, og det aftales, om
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereMIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE
MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE 2017 1. INDLEDNING Denne Pixi-udgave indeholder en kort beskrivelse af de nyeste erfaringer med ansættelse af peer-støttemedarbejdere
Læs mereKASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn
1 Indledning 1.1 Budgetansvar I punkt 3.4 i Kasse- og regnskabsregulativ er de budgetansvarlige tillagt ansvaret for, at der tilrettelægges et tilstrækkeligt ledelsestilsyn med udmøntningen og administrationen
Læs mereAftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Ældre-Området for 2016.
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2016 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Ældre-Området for 2016. EKSISTERENDE VISION, VÆRDIER, MÅL OG RESULTATFORVENTNINGER Kommunalbestyrelsens
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereOverordnet koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune - udmøntning af Plejeboligplanens struktur og fokusomra der
Overordnet koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune - udmøntning af Plejeboligplanens struktur og fokusomra der Plejeboligplanen Plejeboligplanen blev vedtaget i Byrådet den 29. april 2015
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereKvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Omr de Randers kommune skal yde d kning af hel eller delvis
Læs mereIndsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune
Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige
Læs mereSPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE
SPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE FAKTA OM SHS AKUTTEAM SHS akutteam startede i februar 2015 Åbent alle årets dage fra 7:30-23:00
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereFussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:
Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb
Læs mereKvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune
S o c i a l o g S u n d h e d. Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune Midlertidige døgnpladser December 2013 Indholdsfortegnelse Morsø Afklaringscenter i Morsø Kommune. 2 Et midlertidigt
Læs mereMonitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien OPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JULI 2016 30. JUNI 2017 2017 Monitorering af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereTEMADAG for 1. gangs praktikvejledere
Gør tanke til handling VIA University College TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere v/ og Ulla Ravn 23. Januar 2019 1 Dagens program 9.00 9.45 Velkomst, præsentation og regler og rammer for praktikken
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereDragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Kommunal leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp. Uanmeldt tilsyn December 2015
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Dragør Kommune Sundhed og Omsorg Kommunal leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Uanmeldt tilsyn December 2015 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget
Læs mereDer skelnes overordnet set mellem flere former for gadeplansarbejde:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Et samarbejde på gadeplan mellem BUF og SOF Baggrund I budgetaftaleteksten for 2013 indgår følgende: Parterne er
Læs mereÆndringer i kvalitetsstandarderne 2018
Ændringer i kvalitetsstandarderne 2018 I dette notat beskrives de væsentlige ændringer, der er foretaget i forhold til kvalitetsstandarderne for 2017. Overskrifterne med blå skrift nedenfor henviser til
Læs mereTilbud til p rłrende. - til senhjerneskadede i Randers Kommune
Tilbud til p rłrende til senhjerneskadede i Randers Kommune Udarbejdet af: Tina Bruhn og Lone Aagaard Juni 2009 2 Rehabiliteringsenheden Baggrund P rłrende til senhjerneskadede har et behov for viden og
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereLITTERATURSTUDIE OM MODTAGELSESTILBUD FOR NYANKOMNE ELEVER INFORMATIONSMØDE PÅ TOSPROGSOMRÅDET D. 10/ MARIE BILDE, RAMBØLL
LITTERATURSTUDIE OM MODTAGELSESTILBUD FOR NYANKOMNE ELEVER INFORMATIONSMØDE PÅ TOSPROGSOMRÅDET D. 10/3 2016 MARIE BILDE, RAMBØLL OPLÆGGETS INDHOLD Litteraturstudiets formål samt lovgivning i en dansk kontekst
Læs mereProfil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske. ldreomr det, Randers Kommune
Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske ldreomr det, Randers Kommune Profiler og Kompetenceudviklingsplaner Kompetenceprofiler og kompetenceudviklingsplaner p ldreomr det P ldreomr det er vi optaget
Læs mereElevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016
Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, Sammenfatning I er erhvervsskoleelevers trivsel målt for anden gang. Elevernes trivsel præsenteres i følgende indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,
Læs mereAfsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus
Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mere!"# "#$ $ %"#%& '()*# +,#& -./ /000 " 1/!2% 34 %$#%% " # #$,% %/5#" 6# /7 8# /$ -%& #$ #
!"# "#$ $ %"#%& '()*# +,#& -./ /000 " 1/!2% 34 %$#%% " # #$,% %/5#" 6/ 6# /7 8# /$ -%& #$ # 9!" # $ %!" # " " &!" #' $!" #" (!" #) & * + 84%&%#%$!: Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold
Læs mereREFERAT for møde i det koordinerende lederforum (udvidet gruppe)
REFERAT for møde i det koordinerende lederforum (udvidet gruppe) Placering: Tønder Rådhus, lokale 108 Videolink: 9560070010@vrsyd.dk Dato og tid: Mandag d. 26. november 2018 kl. 08.00 09.30 Deltagere:
Læs mereElevmateriale Social- og sundhedsassistentelever
Elevmateriale Social- og sundhedsassistentelever SSA Elevmateriale - Godkendt 13.02.17 Revideret d. 26.6.18 Velkommen Kommune og Regionen byder dig velkommen som social- og sundhedsassistentelev. Elevmaterialet
Læs mereKommuneplan 13 og nye muligheder i landdistrikterne
Kommuneplan 13 og nye muligheder i landdistrikterne Kontorchef Sanne Kjær - Naturstyrelsen Planlovsdage 2013 Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2013 godt i gang 25 planer i høring/behandlet Behandling afsluttet
Læs mereForord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3
HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereSundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid
Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret
Læs mereHłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.
Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos borgeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0267 (NLE) 13535/17 UD 238 CID 5 TRANS 425 FORSLAG fra: modtaget: 20. oktober 2017 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereDEMENSPOLITIK 2016-17
DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereSHS teamet - specialiseret hjemmesygepleje team
Region Hovedstaden SHS teamet - specialiseret hjemmesygepleje team Et tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde omkring udredning og behandling i borgerens eget hjem Nicolai Kjems, Sundheds- og Forebyggelseschef,
Læs mereTemagruppen for behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering
Regionshuset Viborg Temagruppen for behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra
Læs mereDansk Interprofessionelt Kompetencekort
Dansk Interprofessionelt Kompetencekort Interprofessionel Læring og Samarbejde (IPLS) Hvorfor, hvad og hvordan? Odense/31.oktober 2017/Jette Hovedskov Hvem er her i dag? Praktikvejledere Uddannelsesansvarlige,
Læs mereTemadag om Det nære sundhedsvæsen. Akutfunktion og delegation
Temadag om Det nære sundhedsvæsen Akutfunktion og delegation Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, Leder af SHS team, Ballerup, Furesø og Herlev kommune 1 6 pointer om etableringen af SHS teamet. Samarbejde mellem
Læs mereReferat. Referat 18. april Etisk Råd 18. april Gurli Petersen 31. maj 2017
Referat Referat 18. april 2017 [T Referat af møde i: Dato for møde: Etisk Råd 18. april 2017 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 31. maj 2017 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Lis Jensen,
Læs mereNotat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund
Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere
Læs mereKOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER
20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereUanmeldt tilsyn Trindvold
6. januar 2009 J.nr. 09/1594 Uanmeldt tilsyn 2009 Trindvold Uanmeldt tilsyn foretaget den 6. januar 2009. Tilsynsførende: Mette Zierau Kudsk (socialfaglig konsulent) og Hege Margrethe Ekberg (AC-medarbejder).
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereFacilitators guide til cyberdilemmaøvelse
s guide til cyberdilemmaøvelse Øvelsen er udarbejdet af Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse i samarbejde med Center for Cybersikkerhed Guide til dilemmaøvelse Cybersikkerhed Velkommen til Beredskabsstyrelsens
Læs mere