Gribskov Bo- og Støttecenter

Transkript

1 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf Gribskov Bo- og Støttecenter Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet er gennemført af Tilsynsenheden ved Lisbeth Havemann, socialfaglig konsulent og Charlotte Larsen, pædagogisk konsulent

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Konklusion og anbefalinger Uddannelse og beskæftigelse Målgruppe, metode og resultater Selvstændighed og sociale relationer Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer...15 Bilag A:Baggrund og formål med tilsynet...16 Bilag B: Vurderinger og anbefalinger fra tilsyn

3 1. Indledning Tilsynsenheden i Gribskov Kommune har d. 5., 7. og 20. november og 3. december 2013 gennemført anmeldt tilsyn på Gribskov Bo- og Støttecenter (herefter kaldet GBS). Tilsynet har bestået af: gennemgang af tilsendt materiale 2 samtaler med ledelsen samtaler med beboere på de 3 bofællesskaber samtaler med medarbejdere fra bofællesskaberne samtale med medarbejdere fra de 3 teams på Ahornparken telefoninterviews med 1 pårørende fra hver boenhed deltagelse i middagsmåltid med beboere fra Ahornparken i Café Helmuth. Tilsynet omfatter GBS s bofællesskaber for udviklingshæmmede: Kirkeleddet med 6 pladser Hestehaven med 6 pladser Haragergård/bofællesskab 1 og 2 med i alt 14 pladser samt Ahornparkens botilbud med 29 pladser (jf. SEL 108) for udviklingshæmmede. 2. Konklusion og anbefalinger Tilsynet vurderer og anbefaler: Ahornparken: Uddannelse og beskæftigelse: at Ahornparken er meget opmærksomme på at finde de bedste løsninger for de enkelte borgere ift. til beskæftigelse, og at der prioriteres dialog og samarbejde med de eksterne dagtilbud Anbefaling: at Ahornparken/GBS overvejer, om de kan etablere et internt dagtilbud til de borgere, som der ikke kan findes eksterne tilbud til, og som kunne dække de individuelle og særlige behov, som disse borgerne måtte have. Målgruppe, metode og resultater: at man arbejder systematisk og målrettet ud fra en dokumenteret pædagogisk handleplan, og at der sker en sikring af i udviklingsresul- 3

4 tater hos den enkelte borger via en løbende evaluering. Desuden, at der foregår en generel evaluering af resultater på temadage samt uge 40. Anbefaling: At ledelsen fortsat overfor bevilgende myndighed arbejder på at få etableret en enhed for de ældre borgere med behov for øget pleje med et pædagogisk afsæt, da disse borgere pt. ikke får den helt optimale behandling på Ahornparken. Selvstændighed og sociale relationer: at medarbejderne, ligesom ledelsen, er yderst bevidste om deres værdi om respekt for, at den enkelte borger er unik og så vidt muligt skal have lige muligheder med andre borgere. Desuden er de i stand til at forholde sig til etiske dilemmaer omkring selvstændighed for borgerne. I forhold til de sociale relationer prioriteres støtten til at opretholde kontakter udenfor Ahornparken højt. De søger at tilfredsstille alle borgeres behov for fællesskab og sociale relationer, men også at nogle borgere har ret til og brug for at vælge det fra. Organisation og ledelse: Organisation og ledelse på Ahornparken vurderes til at fungere godt de selvadministrerende teams tager det nødvendige ansvar og har ledelsens støtte, når det er nødvendigt. Kompetencer: at der er et højt niveau for kompetenceudvikling via efteruddannelsesforløb for de enkelte medarbejdere. Desuden, at medarbejderne er engagerede i at få den nyeste viden indenfor deres felt og optaget af at dygtiggøre sig for at kunne give borgerne den bedste behandling. Bofællesskaberne: Uddannelse og beskæftigelse: at bofællesskaberne støtter borgerne relevant i forhold til deres beskæftigelse/arbejdstilbud, og at de har opmærksomhed på at hjælpe borgere uden beskæftigelse med at finde det rette tilbud. Målgruppe, metode og resultater: Medarbejderne er er fortrolige med målgruppens problemstillinger og behov, og gør en stor indsats for at styrke borgernes livskvalitet. Resultaterne vurderes mundtligt ved møder, supervision og temadage. 4

5 Anbefaling: I forhold til de pædagogiske handleplaner må tilsynet konkludere ud fra de medarbejdere, som de talte med, at det var et ukendt begreb. Det skal derfor anbefales, at alle medarbejdere bliver fortrolige med pædagogiske handleplaner og får dem udarbejdet på alle borgere. Selvstændighed og sociale relationer: I bofællesskaberne er opgaven omkring det fælles sociale liv meget vigtig og en prioriteret indsats, som langt de fleste borgere sætter stor pris på. Det sociale fællesskab betragtes og styrkes som en arena for læring og for at opnå sociale kompetencer. Organisation og ledelse: De omstruktureringer der har været både organisatorisk og ledelsesmæssigt har sat sine spor - især i dele af medarbejdergruppen - i bofællesskaberne. Tilsynet vurderer, at ledelsen har forsøgt at inddrage og støtte op om medarbejderne, men at både ledelse og medarbejdere stadig står med udfordringer i forhold til at opbygge den fulde tillid mellem sig. Kompetencer: Der foregår en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne i bofællesskaberne via både efteruddannelse og ekstern supervision. GBS : Ledelse og organisation: Ledelsen vurderes til at være yderst kompetent. De har beskrevet deres ledelsesmæssige tilgang, som de i praksis formår at bruge. Ledelsen efteruddanner sig desuden løbende, og har således stor faglig viden og erfaring med både målgruppen og det rent ledelsesmæssige. Ledelsen har tager initiativer til en løbende ny udvikling og kvalificering af GBS Kompetencer: Anbefaling: At ledelsen overvejer fremadrettet at tilrettelægge flere efteruddannelsesforløb for den samlede medarbejdergruppe med henblik på at få en mere optimal brug af ny viden, som kan implementeres i den samlede medarbejdergruppe. Økonomi: GBS har overordnet en drift- budget og ramme, som overholdes. Ledelsen udviser den nødvendige økonomiske ansvarlighed og synes at udnytte de forhåndenværende midler optimalt. 5

6 Ift. til den nye takstfinansiering vurderer tilsynet, at der fremover vil spares kræfter ved ikke at skulle bruge tid på at drøfte differentierede pakker, ligesom det kan give større frihed til at disponere ressourcerne efter borgernes behov. De fysiske rammer: på både Ahornparken og i bofællesskaberne vurderes de fysiske rammer til at være gode. Fællesrum og fællesarealer fremstår rengjorte, hyggelige og med et hjemligt præg. 3. Uddannelse og beskæftigelse Ahornparken: Ledelse og medarbejdere fortæller, at det ikke er alle borgere, der har beskæftigelse eksternt i alt 7. Årsagen til dette er, at de ikke kan rummes på de eksisterende tilbud, eller at borgerne ikke selv er interesserede i at få et tilbud et par ældre borgere har, hvad ifølge ledelse og medarbejdere pensioneret sig selv, hvilket menes er relevant deres alder og formåen taget i betragtning. Der arbejdes intenst på at skaffe en passende beskæftigelse til andre, hvor der er fundet løsninger eller arbejdes på at finde individuelle løsninger. Der er f.eks blevet bevilliget 2 timer hver formiddag til en borger til aktiviteter med udgangspunkt i Ahornparken. De har fået afslag på en anden løsning for 1 borger, og har sendt en ansøgning om 20 timers beskæftigelse pr. uge til en anden borger. I forhold til de borgere, der er i eksterne dagtilbud, oplever både medarbejdere og ledelse, at de har et godt samarbejde. De deltager i handleplansmøder med de eksterne dagtilbud, og har også i nogle sammenhænge, hvor VISO har været inde over, holdt fælles møder med VISO omkring borgerne. Desuden sørger de for løbende for at holde sig i dialog med de eksterne dagtilbud omkring borgernes aktuelle situation, mål og planer. Pårørende oplyser også, at de er meget tilfredse med det samarbejde, der er mellem Ahornparkens medarbejdere og borgernes beskæftigelsestilbud. Ved sidste års tilsyn blev det oplyst, at der var problemer med det transportfirma, som kører borgerne til de eksterne dagtilbud ift. til afhentningstid om morgenen og en forståelse for borgernes behov. Ahornparken har været i dialog med firmaet, og forholdene er nu blevet forbedret. 6

7 Tilsynet vurderer, at Ahornparken er meget opmærksomme på at finde de bedste løsninger for de enkelte borgere ift. til beskæftigelse, og at der prioriteres dialog og samarbejde med de eksterne dagtilbud. Anbefaling: At Ahornparken overvejer, om de kan etablere et internt dagtilbud for de borgere, som der ikke kan findes eksterne dagtilbud til, og som også kunne dække de individuelle og særlige behov, som disse borgerne måtte have. Bofællesskaberne: Medarbejderne oplyser, at næsten alle borgere er i beskæftigelse i meget varieret omfang fra få timer til hele dage. De borgere, som ikke har beskæftigelse, arbejdes der ihærdigt med at finde den rette beskæftigelse til, hvor medarbejderne oplever, at det til tider kan være svært at finde det rette tilbud, som imødekommer borgernes egne ønsker og behov. Medarbejderne oplyser, at de har et godt samarbejde med de eksterne beskæftigelsestilbud, og at de f.eks. deltager i borgernes MUS-samtaler på arbejdspladserne. Borgerne oplyser i langt de fleste tilfælde, at de har et arbejde/beskæftigelse, som de er meget glade for, og at medarbejderne er gode til at støtte dem i fortsat at passe deres arbejde og for de få, der ikke er i beskæftigelse, at finde arbejde/beskæftigelse. F.eks fortæller en borger, at hun pt. er sygemeldt fra sit arbejde og ikke ved om hun kan vende tilbage, men at hendes kontaktperson hjælper hende meget i denne situation. Tilsynet vurderer, at bofællesskaberne støtter borgerne relevant i forhold til deres beskæftigelse/arbejdstilbud, og at de har opmærksomhed på at hjælpe borgere uden beskæftigelse med at finde det rette tilbud. 4. Målgruppe, metode og resultater Ahornparken: I forhold til målgruppen oplever medarbejderne, at mange af borgerne har meget svære og forskellige problemstillinger. Desuden at en større gruppe af borgerne har en alder, hvor de har brug for en selvstændig enhed, hvor deres behov for mindre aktivitet, ro og ikke mindst fysisk pleje kunne tilgodeses bedre. Medarbejderne oplever, at de må bruge langt mere tid på pleje på bekostning af pædagogisk udviklingsarbejde. Ledelsen oplyser ligeledes, at de hen over en del år har haft ønsker at at imødekomme de ældres behov ved at bygge en selvstændig enhed til dem på Ahornparkens grund, hvor der skulle være flere plejekompeten- 7

8 cer med et pædagogisk afsæt. Dette har imidlertid endnu ikke kunne vinde genlyd hos de bevilligende myndigheder. Med hensyn til metode, så er udgangspunktet altid den pædagogiske handleplan, som alle borgere på Ahornparken har. Den overordnede er kommunens handleplan. Det var meningen, at myndighed i Gribskov Kommune skulle kunne følge med i borgernes udvikling via Uniqliv, men systemet har været nede en stor del af tiden. Det daglige arbejdsredskab som Uniqliv skulle være, har således ikke været i orden. Evalueringen af de pædagogiske resultater foregår løbende og dokumenteres i Uniqliv. Desuden foregår der en løbende evaluering på GBS s temadage og uge 40 hvert år, som er sat af til evaluering. Der har i årets løb været et forsøg et team med at få maden leveret udefra 3-4 dage om ugen, men det blev blandet modtaget, og nu laver alle team igen selv mad. De pårørende er generelt meget tilfredse med Ahornparkens behandling og pædagogik, en enkelt peger dog på, at intentionerne er rigtig gode, men at det ind i mellem halter med at føre tingene ud i liver for hendes pårørende desuden mener vedkommende, at weekenderne, hvor der er mange vikarer virker initiativløse og passiverende for borgerne. På Ahornparken vurderes det, at man arbejder systematisk og målrettet ud fra en dokumenteret pædagogisk handleplan, og at der sker en sikring af i udviklingsresultater hos den enkelte borger via en løbende evaluering. Desuden, at der foregår en generel evaluering af resultater på temadage samt uge 40. Anbefaling: At ledelsen fortsat overfor bevilgende myndighed arbejder på at få etableret en enhed for de ældre borgere med behov for øget pleje med et pædagogisk afsæt, da disse borgere pt. ikke får den helt optimale behandling på Ahornparken. Bofællesskaberne: Medarbejderne fortæller, at de har valgt at nedprioritere arbejde med dokumentation, da de har følt sig presset udefra, og derfor har valgt at prioritere kontakten og støtten til borgerne højere. Mht. kommunens handleplan oplyser medarbejderne, at de ofte ikke revideres og nævner et eksempel, hvor en borger ikke de sidste 6-7 år har haft en aktuel handleplan. På spørgsmål fra tilsynet, om de udarbejder pædagogiske handleplaner bliver flere medarbejdere i tvivl om hvad en pædagogisk handleplan er, 8

9 og kan derfor ikke med sikkerhed sige, at de ikke udarbejder sådanne. De oplyser, at de skriver løbende skriver dagbogsnotater. Evalueringen af deres pædagogiske arbejde og resultater med borgerne foregår mundtligt på møder og ved supervision. De pårørende er generelt tilfredse og trygge ved, at deres pårørende bor i bofællesskabene. En pårørende oplever dog, at kontaktpersonen ikke er engageret nok i den pårørende, og at vedkommende ikke får de små pres og skub, der skal til for at skabe udvikling. Den pårørende oplyser, at han selv må tage over i flere sammenhænge, hvor han kunne ønske sig, at de samarbejdede mere omkring den borgeren. Medarbejderne er er fortrolige med målgruppens problemstillinger og behov, og gør en stor indsats for at styrke borgernes livskvalitet. Resultaterne vurderes mundtligt ved møder, supervision og temadage. Anbefaling: I forhold til de pædagogiske handleplaner må tilsynet konkludere ud fra de medarbejdere, som de talte med, at det var et ukendt begreb, hvorfor det anbefales, at alle medarbejdere bliver fortrolige med pædagogiske handleplaner og får dem udarbejdet. 5. Selvstændighed og sociale relationer Ahornparken: Medarbejderne oplyser, at de sammen med borgerne har meget fokus på deres egne valg det kan være svært, da borgerne gerne vil bestemme meget, hvilket er godt, men på den anden side forstår de ikke rigtig, hvad det betyder og hvilke konsekvenser deres egne valg har. Værdien af, at borgerne skal have så høj grad af selvstændighed, som de formår, synes de dog er meget vigtig. I forhold til sociale relationer, fortæller medarbejderne, at de opfordrer til, at borgerne besøger hinanden i deres lejligheder, men fællesrummene bliver også meget brugt. Der kan være udfordringer i fællesskabet, da borgernes handicaps og behov for sociale sammenhænge er meget forskellige, og at de derfor kan komme til at gå hinanden på /skændes mv. Relationer til familie, venner og kærester gør medarbejderne, hvad de kan for at styrke ved at invitere dem til Ahornparken. Ligesom de bakker op ved f.eks at køre borgene ud til folk, som borgene gerne vil besøge. Af nye initiativer med hensyn til det sociale fremhæver medarbejdere og ledelse brugen af IT mange borgere har Ipads, som kan styrke deres kommunikation med andre. Der er også indledt et samarbejde med frivillige, som vil støtte borgerne i brugen af IT. 9

10 Tilsynet observerede det sociale fællesskab mellem nogle af borgerne i Cafe Helmuth, hvor det klart fremgik, at borgerne har stor glæde af at være sammen trods deres store forskelligheder ligesom borgerne også var i stand til at vise omsorg for hinanden og til at støtte hinanden. På Ahornparken er medarbejdere, ligesom ledelsen yderst bevidste om deres værdi om respekt for, at den enkelte borger er unik og så vidt skal have lige muligheder med andre borgere. Desuden er de i stand til at forholde sig til etiske dilemmaer omkring selvstændighed for borgerne. I forhold til de sociale relationer prioriteres støtten til at opretholde kontakter udenfor Ahornparken højt. På Ahornparken søger de at tilfredsstille alle borgeres behov for sociale relationer, men også at andre borgere har ret til og brug for at vælge det fra. Bofællesskaberne: Medarbejderne fortæller, at de taler meget med borgerne om de selvstændige valg, de skal træffe i mange sammenhænge, og støtter dem i de vanskeligheder det måtte indebære. De opfordrer til fællesskab med de andre beboere, familie og venner, men også at det kan være helt OK at vælge at være alene i sin lejlighed. Der holdes husmøder i bofællesskaberne ca. 1 gang månedligt, hvor borgerne både kan få indflydelse og styrke deres sociale fællesskab og kompetencer. Borgerne fortæller, at de bruger hinanden meget. De besøger hinanden, hvor de drikker kaffe, spiller et spil mv. På Haragergård fortæller borgerne, at det bedste ved at bo der, er det kammeratskab de oplever de har sammen at de kan hjælpe hinanden, at de har det sjovt og kan drille hinanden på den gode måde. Fælles for alle borgerne er, at de fremhæver de fælles arrangementer, der bliver lavet for dem med udflugter, julefrokoster, weekendture mv. De kunne ønske sig endnu mere af det, nogle fremhæver, at de savner de udlandsrejser med medarbejdere, som de tidligere var på, og efterlyser, at det igen kunne blive en mulighed. Ledelsen oplyser, at der arbejdes med at tematisere klubaftener, således at de får lidt mere indhold og læring, f.eks. er der et projekt omkring privatøkonomi i gang. I bofællesskaberne er opgaven omkring det fælles sociale liv meget vigtig og en prioriteret indsats, som langt de fleste borgere sætter stor pris på. Det sociale fællesskab betragtes og styrkes som en arena for læring og for at opnå sociale kompetencer. 10

11 6. Organisation og ledelse Ledelsen for GBS: Ledelsen har i dokumenter udførligt beskrevet deres tilgang til ledelse, som er tilgængelige for alle og drøftet i MED-udvalget. Ledelsen fortæller, at de som ledelse også opfatter sig som borgernes advokater, idet henvendelser fra borgere såvel som deres pårørende, altid tages alvorligt. Ved disse henvendelse er de med til at sikre, at GBS s værdigrundlag udmøntes i praksis. Ledelsen oplyser, at de sammen med deres arbejdsmiljørepræsentant-gruppe netop har lavet en analyse af, hvordan medarbejderne oplever deres arbejdsplads med fokus på Social Kapital (jf. Tage Søndergård). Resultatet af undersøgelsen er forelagt tilsynet. Den indeholder en række spørgsmål til medarbejderne centreret omkring deres vurdering af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, og samarbejdet kollegaerne imellem. Spørgsmålene er besvaret af samtlige medarbejdere i GBS på nær et par enkelte. Undersøgelsen konkluderer, at den samlede sociale kapital på en skala fra både i Hjemmevejledningen(hvor bofællesskabets medarbejdere er tilknyttet) og på Ahornparken opgjort hver for sig er den samme - nemlig 67 (samlet resultat). Ledelsen oplyser, at de vil bruge undersøgelsen til at sætte ind på de områder, som har fået den laveste score. Ahornparken: Medarbejderne oplyser, at de med de selvadministrerende teams har meget frie tøjler i deres forhold til tilrettelæggelse af deres arbejde. I personalemæssige problematikker har de dog nogle gange følt, at ledelsen skulle have trådt i karakter lidt tidligere. De oplever samtidig ledelsen som synlige og gode til at give sparring omkring borgerne. Tidligere vidste de, at ledelsen altid var tilgængelig på Ahornparken i dagligdagen, mens de efter sammenlægningen med Hjemmevejledningen ved, at ledelsen må prioritere også at være hos dem. I forhold medarbejdernes samarbejde med sagsbehandlerne i Gribskov Kommune, oplyser medarbejderne, at de har fået opbygget et fantastisk godt samarbejde med dem. Sagsbehandlerne har en god forståelse for borgernes behov og er til rådighed med hjælp og assistance. Ift. borgere med sagsbehandlere fra andre kommuner, kan samarbejdet ofte være vanskeligere. 11

12 Organisation og ledelse i forhold til Ahornparken vurderes til at fungere godt de selvadministrerende teams fungerer og har ledelsens støtte, når det er nødvendigt. Bofællesskaberne: Medarbejderne oplyser, at de gennem de sidste år har oplevet flere omorganiseringer og nedskæringer, som har gjort, at de har følt sig usikre. Det har medført afskedigelser og flere sygemeldninger. Medarbejderne har i disse forløb ikke følt sig tilstrækkeligt inddraget af ledelsen. Hertil oplyser ledelsen, at de har prioriteret, at at følge medarbejderne tæt bla. ved at deltage i deres personalemøde hver 14.dag og i øvrigt komme ofte forbi og afholde særskilte møder med dem. De omstruktureringer der har været både organisatorisk og ledelsesmæssigt har sat sine spor - især i dele af medarbejdergruppen - i bofællesskaberne. Tilsynet vurderer, at ledelsen har forsøgt at inddrage og støtte op om medarbejderne, men at de står stadig med udfordringer i forhold til at opbygge den fulde tillid mellem ledelse og medarbejdere. 7. Kompetencer Ledelsen: Ledelsen (leder og teamleder) fortæller, at de fungerer som et meget godt makkerpar, idet de gennem mange års samarbejde har fået et særdeles godt kendskab til hinanden, hvor de meget åbent sparrer med hinanden. Begge har diplomuddannelser, efteruddannelse og kurser indenfor ledelse og organisation. Ledelsen oplyser, at de ikke har har haft brug for at bruge ekstern ledelsessupervision, men at de via netværk og efteruddannelsesforløb har kunne sparret med andre ledere i lignende positioner. Derimod stiller de sig selv til disposition for supervision, støtte og vejledning overfor personalet. Som de siger deres dør er altid åben, hvis en medarbejder har brug for sparring/supervision i en svær situation. GBS har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, idet de ønsker at have en fælles strategi for kompetenceudviklingen. Imidlertid ønsker ledelsen sig endnu mere mulighed for at få udviklet og implementeret den viden, som er i GBS. Ledelsen vurderes til at være yderst kompetent. De har beskrevet deres ledelsesmæssige tilgang som de i praksis formår at bruge. Ledelsen 12

13 efteruddanner sig desuden løbende, og har således stor faglig viden og erfaring med både målgruppen og det rent ledelsesmæssige. Ahornparken: Medarbejderne oplyser, at de ved deres MUS-samtaler altid drøfter hvilke kurser og efteruddannelse, som vil være relevant for dem. Mange har været på kurser og efteruddannelse, særlig indenfor neuropædagogik og viden om autisme. Et team synes de mangler viden om autisme, men må så trække på viden fra kolleger fra andre teams. Generelt efterlyser medarbejderne, at den viden de får tilført, bliver brugt og implementeret endnu bedre overfor borgerne. De kunne ønske, at alle fik den samme viden om viden f.eks. autisme. Medarbejderne fortæller, at det har været godt for dem, at bruge viden fra teorier både om neuropædagogik og autisme selvom teorierne tilsyneladende kan kollidere, men at det alligevel gav god mening, da de skulle udarbejde en udviklingsplan for en borger. Medarbejderne fortæller også, at de har fået vigtig viden og supervision på borgere, hvor VISO har været inddraget. De oplyser, at de ikke løbende får ekstern supervision, men at de i enkelttilfælde kan få tildelt supervision omkring en specifik problemstilling fra en ekstern supervisor med specialviden. Medarbejderne kunne ønske, at de kunne få en fast psykiater tilknyttet som konsulent, idet de oplever at have mange svære psykiatriske problemstillinger, herunder omkring medicinering. Generelt vurderes der at være et højt niveau for kompetenceudvikling via efteruddannelsesforløb for de enkelte medarbejdere. Desuden, at medarbejderne er engagerede i den nyeste viden indenfor deres felt og optaget af at dygtiggøre sig for at kunne give borgerne den bedste behandling. Anbefaling: At ledelsen overvejer fremadrettet at tilrettelægge flere efteruddannelsesforløb for den samlede medarbejdergruppe med henblik på at få en mere optimal brug af ny viden, som kan implementeres i den samlede medarbejdergruppe. Bofællesskaberne: Medarbejderne oplyser, at kompetenceudviklingen hos dem har haft form af, at 3 er blevet uddannet neuropædagoger og at de desuden har været på kurser omkring psykiatri og udviklingshæmning, i førstehjælp og på en IT-messe. Et af bofællesskaberne har ekstern supervision 4 gange årligt de har tidligere fået supervision 10 gange årligt. De har 13

14 haft samme supervisor i mange år. De oplever, at denne supervision er meget vigtig for deres arbejde. To borgere er blevet udredt af VISO, hvor medarbejderne har været glade for den supervision de efterfølgende har fået. Mht. til tildeling af efteruddannelse og kurser oplever medarbejderne ikke, at der er åbenhed om, hvem der har mulighed for at få disse, da det suverænt er ledelsen, som bestemmer. Der foregår en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne i bofællesskaberne via både efteruddannelse og ekstern supervision. 8. Økonomi Ledelsen oplyser, at de synes deres økonomi er gennemskuelig de har et godt og tilstrækkeligt overblik over driftsrammen og et godt samarbejde med Gribskov kommunes økonomiafdeling omkring det. Pr. 1.jan har Gribskov Kommune besluttet, at ydelserne i bofællesskaberne til at være takstfinansierede. Fra både ledelse og medarbejdere udtrykkes optimisme omkring dette udspil, selvom der stadig mangler en del afklaring i forhold til myndighedens håndtering af af takstfinansieringen. Enkelte medarbejdere fra bofællesskaberne udtrykker, at de ikke har følt sig tilstrækkeligt godt informeret fra både Gribskov Kommunes side og fra GBS ledelse omkring takstfinansieringen, og de føler sig meget usikre på konsekvenserne af takstfinansieringen. Økonomien for GBS styres af ledelsen. En medarbejder fra bofællesskaberne påpeger, at de tidligere i bofællesskabet havde mulighed for mere selvstændigt at styre deres økonomi. Den selvadministrationen i teamene på GBS indebærer, at medarbejderne må forholde sig løbende til økonomien, f.eks. ved forbrug af vikarer mv. GBS har overordnet en drift- budget og ramme, som overholdes. Ledelsen udviser den nødvendige økonomiske ansvarlighed og synes at udnytte de forhåndenværende midler optimalt. Ift. til den nye takstfinansiering vurderer tilsynet, at der fremover vil spares kræfter ved ikke at skulle bruge tid på at drøfte differentierede pakker, ligesom det kan give større frihed til at disponere ressourcerne efter borgernes behov. 14

15 9. Fysiske rammer Medarbejdere på Ahornparken fortæller, at de oplever de fysiske rammer som gode, men teamene på Ahornparken mener at enhederne fysisk er for store, hvor borgerne kunne have brug for mindre enheder. I indeværende år er en stor terrasse på Ahornparken blevet overdækket og fungerer nu som havestue, der kan bruges i sommerhalvåret. På Kirkeleddet er fællesrummet i indeværende år efter en større renovering flyttet tilbage til fælleshuset efter at have holdt til i en pavillion opsat til formålet. De fysiske rammer på både Ahornparken og i bofællesskaberne vurderes til at være gode. Fællesrum og fællesarealer fremstår rengjorte, hyggelige og med et hjemligt præg. Gribskov Kommune, d Tilsynsførende Lisbeth Havemann Charlotte Larsen socialfaglig konsulent pædagogisk konsulent 15

16 Bilag A:Baggrund og formål med tilsynet Tilsynsenheden i Gribskov Kommune har d. 5., 7. og 20. november 2013 gennemført anmeldt ordinært tilsyn på Det Sociale Tilbud, Gribskov Boog Støttecenter. Gribskov Kommune er, jf. Lov om Social Service, 148 a og 151, og Retssikkerhedslovens 16, forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Det Sociale Tilbud, Gribskov Bo- og Støttecenter er et af Gribskovs Kommunes sociale tilbud. Tilsynet er udført af Tilsynsenheden i overensstemmelse med Gribskov Kommunes tilsynsmanual af 28. november Formål med tilsynet Formålet med tilsynet er løbende at have indsigt i et socialt tilbuds drift, herunder pædagogisk, ledelses- og personalemæssigt og organisatorisk. Tilsynsfunktionen baserer sig på tre overordnede aspekter: 1. Kontrolaspektet, hvorved påses, at Det Sociale Tilbud overholder gældende lovgivning, og at Det Sociale Tilbud fortsat lever op til de vilkår, der er fastsat for tilbudet og til kommunens vedtagne kvalitetsstandarder. 2. Kvalitetsaspektet, hvorved sikres gode faglige standarder i Det Sociale tilbuds ydelser og opgaveløsning. 3. Udviklingsaspektet, hvorved myndigheden kan bidrage til udvikling af Det Sociale Tilbuds rammer, ydelser og metoder m.v. 16

17 Bilag B: Vurderinger og anbefalinger fra tilsyn 2012 Det er tilsynets vurdering at: Borgerne både på Ahornparken og borgere tilknyttet team hjemmevejlening trives og modtager den støtte og hjælp, de har behov for. Borgerne i team Hjemmevejledning virker betydeligt mere glade og trygge end ved forgående tilsyn. Medarbejderne generelt er kvalificeret til at yde den hjælp, borgerne har behov for og ift. borgernes udfordringer. Borgerne har glæde og gavn af fællestiden, og at medarbejderne yder en stor indsats ift. til at få fællestiden og lokalerne til at virke indbydende med aktiviteter, som borgerne tiltrækkes af. Ledelse og medarbejdere i GBS gør et stort stykke arbejde for, at samarbejdet med de pårørende fungerer godt, og de pårørende udtrykker tilfredshed hermed. Tilsynets anbefaling: At ledelse og medarbejdere drøfter, om det er muligt at planlægge fællestiden endnu mere hensigtsmæssigt med udgangspunkt i, hvornår behovet hos borgerne er størst. 17